Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer?

Transkript

1 Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? På mange måder er den informations-teknologiske "Jens Vejmand" ("hvem sidder der bag skærmen...") en saga blot. Teknologien flytter væk fra skrivebordet og de velkendte Windowsprogrammer, med skærm, mus og tastatur. Computerne bliver mobile og kan flyttes rundt. Mange ting får indbygget computere, hvad enten det er køleskabe eller mødelokaler. Vi arbejder på farten, derhjemme, eller hvor end vi er. Vi bruger computere til mange ting som intet har med arbejde at gøre - til at holde kontakt i familien, til at passe på vort helbred, osv. et handler om muligheder og problemer i disse nye teknologier, belyst ved eksempler. Mere på: Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer? og rundvisning Mødested: Vandrehallen, Institut for Matematiske Fag, Ny Munkegade, bygning 530 kl. 14 og 16 Kvantecomputeren er en helt ny type computer under udvikling, der vil kunne løse komplekse problemer, som er nærmest uløselige på eksisterende computere. Til forskel fra pc'en og andre af nutidens computere tager kvantecomputeren udgangspunkt i kvantemekanikkens love. For at realisere en kvantecomputer er man derfor nødsaget til at manipulere fysiske systemer meget præcist på et "skrøbeligt" kvanteniveau. Dette er den væsentligste grund til at vi endnu ikke kan købe en sådan computer i butikker, og at arbejdet hen mod en egentlig realisering stadig kun foregår ved forskningsinstitutioner. I foredraget vil forklares hvorfor kvantecomputeren kan blive fremtidens supercomputer, og vi diskuterer forskellige potentielle realiseringer. Efter foredraget vil vi kigge ned i laboratoriet på Institut for Fysik og Astronomi, hvor man til daglig bl.a. arbejder eksperimentelt med problemstillinger relevante for kvanteberegning. Mere på: 3

2 Hvad sætter grænserne for vores præstationsevne ved muskelarbejde? Det er velkendt, at vore muskler udtrættes ved hårdt og/eller langvarigt arbejde, men årsagerne til muskeltræthed er forskelligartede og afhængige af typen af muskelaktivitet. Fænomenet er derfor stadig et omstridt emne inden for idrætsvidenskaben. Mange idrætsinteresserede kender til forklaringen om musklerne bliver trætte når de "syrer til", men den nyeste forskning viser, at mælkesyren har hidtil ukendte positive effekter på musklernes præstationsevne. Kom og få en nærmere forklaring. ASTRID Danmarks største accelerator og rundvisning Mødested: Vandrehallen, Institut for Matematiske Fag, Ny Munkegade, bygning 530 kl. 14, 15 og 16 Danmarks største accelerator ligger i kælderen under Institut for Fysik og Astronomi her i Århus. Acceleratoren, hvis navn er ASTRID, kører i døgndrift for at levere atomare partikler og lys med høj energi til brug for forskning indenfor en bred vifte af emner, lige fra processer i stjerners atmosfære til strukturen af edderkoppespind. Forskere fra store dele af verden kommer til Århus for at benytte ASTRID. Kom selv og se det specielle lys der udsendes af partikler der næsten bevæger sig med lysets hastighed, dvs. herfra til månen på godt et sekund! Mere på: 4

3 Fra Århus til Mars: hvor går grænserne for liv? og rundvisning Findes der på Mars andre livsformer end de små grønne mænd, som vi kender fra Science Fiction film/bøger eller tegneserier? Hvordan kan vi finde ud af, om der overhovedet kan forekomme liv på Mars? Kan vi bruge liv på Jorden til at lære noget om liv på Mars? Er det i det hele talt relevant, at undersøge liv på Mars, når der stadigvæk er så mange uafklarede spørgsmål vedrørende liv på Jorden? Findes der måske i perioder floder på Mars? Fra Jorden ved vi Hvor der er flydende vand er der Liv. Billedet viser kanallignende strukturer, som på Jorden henføres til strømmende vand Billedet viser en formation på Mars, som man igennem tiderne har tolket som værende en Mars-menneskeskabt skulptur Hvis du har lyst til at diskutere nogle af disse spørgsmål og se hvordan vi prøver, at finde svarene, vil vi gerne invitere dig til et besøg på Marslaboratoriet. Du kan læse mere om vores projekt på: Billedet viser et kammer, som bruges til studier af bakteriers overlevelse under Mars-betingelser. Kammeret er bygget af værkstederne på Aarhus Universitet. Der er mulighed for at kontrollere UV indstråling, atmosfæresammensætning, temperatur og lufttryk 5

4 Fra fisk til landdyr: hvirveldyrenes tilpasning til livet på land og demonstration Mødested: Vandrehallen, Institut for Matematiske Fag, Ny Munkegade, bygning 530 kl. 14 og 16 et handler om nogle af de tilpasninger der skete for næsten 400 mio. år siden, da hvirveldyrene bevægede sig fra et vægtløst miljø i vand til land. På land er tyngdekraften et permanent problem, der skal overvindes for at man kan bevæge sig omkring. Hvilken udvikling har fundet sted i lemmer og rygsøjle organer, der er bevaret næsten uændret hos mennesket? Blandt de fossiler vi vil vise, er en række med blæksprutter, der viser hvorledes denne dyregruppe har udviklet sig fra langsomme bundlevende dyr med en tung beskyttende skal - til hurtige fritsvømmende dyr uden skal. Medbring gerne dine egne fossiler og få dem bestemt! 6

5 Hvordan bruges matematik i moderne hospitalsscannere Hospitalsscannere anvendes i stigende grad i det moderne sundhedsvæsen. Dette foredrag handler om, hvordan matematiske modeller kan anvendes til at fjerne støjen fra scanningsbilleder. et vil blive centreret omkring et konkret eksempel vedrørende billeder optaget fra en MR (magnetisk resonans) scanner. Vi vil også komme ind på, hvordan de analyserede billeder kan anvendes i det kliniske arbejde. 7

6 Nanoteknologi Mødested: Vandrehallen, Institut for Matematiske Fag, Ny Munkegade, bygning 530 kl. 14 og 16 Nanoteknologi er blevet udset til at danne baggrund for den næste industrielle revolution, der vil påvirke alle aspekter af vores hverdag. Nano er blevet et buzz word, men hvad er nano egentlig og hvorfor er nano så vigtigt og interessant? et vil forsøge at besvare dette spørgsmål og give eksempler på mulige anvendelser. På Aarhus Universitet arbejdes der med nano inden for Det Interdisciplinære Nanoscience Center, inano, der er blevet til ved et grænseoverskridende samarbejde mellem de traditionelt adskilte fagdiscipliner fysik, kemi, biologi, molekylærbiologi og medicin. Et værktøj som finder stor anvendelse inden for nanoteknologi er Skanning Tunnel Mikroskopet (STM). Instrumentet er unikt, idet det gør det muligt at observere enkelte atomer på overflader. En forudsætning for at kunne udnytte nanoteknologien er at man kan forstå og kontrollere materialer på atomart niveau, og STM et har siden dets introduktion ledt til en revolution på området. Ved Aarhus Universitet har vi med stor succes brugt STM et til studier af en række materialer med stor industriel og samfundsmæssig betydning, og i foredraget gives eksempler på disse. Mere på : Det Interdisciplinære Nanoscience Center, inano: Center for Atomic-scale Materials Science, CAMP: 8

7 Privatlivets fred på internettet utopi eller mulighed? Når du betaler på nettet, ender oplysningerne herom hos din bank. Dit internet-firma ved hvem du skriver mails til. Hvem ved hvad MicroSoft ved om dem der bruger Windows? Men hvis der skal være kontrol med misbrug af systemerne, er der vel ikke noget at gøre ved det - eller er der? Moderne forskning i kryptologi har nogle overraskende svar på problemerne. Privatlivets fred på internettet er ikke en teknologisk umulighed. F.eks. kan det sagtens lade sig gøre at lave et folketingsvalg på nettet, som er lige så sikkert - og anonymt - som sin papirbaserede forfader. I foredraget vil vi se på nogle af løsningerne, og prøve at få en fornemmelse for hvordan de virker. Jagten på nye planeter omkring andre stjerner Mødested: Vandrehallen, Institut for Matematiske Fag, Ny Munkegade, bygning 530 kl. 15 og 16 Den første planet uden for vores solsystem blev fundet omkring stjernen 51 Pegasus i Siden har studiet af nye planet-systemer gennemgået en næsten eksplosiv udvikling. Man kender nu over 100 stjerner med planeter i omløb. En overraskelse har været de mange "varme Jupiter planeter". Disse planeter er af samme størrelse med Jupiter i vores solsystem, men de ligger i en bane meget tæt omkring "moder-stjernen". Faktisk så tæt at disse gas-planeter er svulmet op. Kom og hør om jagten på mere viden om disse "nye" planeter omkring vores nærmeste nabostjerner. 9

8 Hvornår døde Grauballemanden? Kulstof-14 datering med tandemaccelerator. og rundvisning Mødested: Vandrehallen, Institut for Matematiske Fag, Ny Munkegade, bygning 530 kl. 14 og 16 Siden begyndelsen af 80 erne har man brugt atomacceleratorer til at bestemme alderen af organisk materiale efter kulstof-14 metoden. Acceleratormetoden (forkortet AMS for Accelerator Mass Spectrometry) har den fordel, at man hurtigt og præcist kan lave en aldersbestemmelse af op til år gamle prøver med en præcision op til +/- 25 år. På Aarhus Universitet findes AMS 14C Dating Laboratoriet som er et af de kun ca. 25 laboratorier i hele verden, hvor man daterer prøver og forsker i AMS metoden. et giver en introduktion i kulstof-14 metodens grundlag og bagefter vil der være rundvisning ved vores tandemaccelerator. Mere information om kulstof-14 datering findes på: (på engelsk) 10

9 Hvad kan vi bruge kortlægningen af den menneskelige arvemasse til? og rundvisning Kortlægningen af den menneskelige arvemasse er et af de største forskningsprojekter, som nogensinde er lavet. Den første del er netop gennemført, idet man har fundet frem til DNA sekvensen på alle menneskets 23 kromosompar. Det svarer til en tekst på 3 milliarder bogstaver. Vi er kun lige begyndt med at studere denne tekst og finde ud af hvordan den skal læses. Hvilke udfordringer står vi overfor med den moderne bioteknologi? og rundvisning Mødested: Vandrehallen, Institut for Matematiske Fag, Ny Munkegade, bygning 530 kl. 14 og 16 Den moderne bioteknologi indeholder som alle andre nye teknologier positive og negative muligheder for anvendelse. Udfordringen er at fremme de positive anvendelser og at sikre os, at så mange som muligt får glæde af bioteknologien. For tiden er det inden for sundhedsområdet og inden for landbruget, at de store muligheder kan ses. 11

10 Klimaændringer i geologisk perspektiv Drivhuseffekt, global opvarmning, klimaændringer. For mange vil disse ord helt sikkert klinge ildevarslende. Ser man på Jordens historie med de geologiske briller på, er der imidlertid ikke noget mærkeligt i klimaændringer. De sidste par millioner år har klimaet på vores breddegrader således vekslet mellem lange kuldeperioder istider - og varme mellemistider. Hele Jordens klima har været påvirket af denne vekslen. Indlandsisen på Grønland og Antarktis gemmer i realiteten på et veritabelt klimaarkiv, der kan fortælle om klimaets udvikling næsten en million år tilbage i tiden. I det hele taget er forskere meget interesserede i nutidens is både som indikator for nutidens klimaudvikling og som nøgle til fortidens klima. 12