COMPUTERARBEJDE EN STATUS OVER ARBEJDSMILJØINSTITUTTETS FORSKNING PÅ OMRÅDET FORSKNING I COMPUTERARBEJDE. Et bedre arbejdsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COMPUTERARBEJDE EN STATUS OVER ARBEJDSMILJØINSTITUTTETS FORSKNING PÅ OMRÅDET FORSKNING I COMPUTERARBEJDE. Et bedre arbejdsliv"

Transkript

1 Computerarbejde 29/4/2 16:29 Side 1 FORSKNING I COMPUTERARBEJDE COMPUTERARBEJDE EN STATUS OVER ARBEJDSMILJØINSTITUTTETS FORSKNING PÅ OMRÅDET Et bedre arbejdsliv

2 Computerarbejde 29/4/2 16:29 Side 2 FORORD INDHOLD Denne pjece giver et samlet overblik over Arbejdsmiljøinstituttets forskning i arbejdsmiljø ved computerarbejde. Overblikket omfatter i alt 39 selvstændige artikler og andre publikationer, der bygger på forskning, primært udført ved Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) i perioden Der indgår dog også artikler fra en række andre forskningsinstitutioner. I midten af 9 erne dokumenterede de første danske forskningsresultater, at arbejdstagere med meget computerintensivt arbejde havde lige så høje forekomster af besvær i bevægeapparatet som fx tekstilarbejdere og slagteriarbejdere. Afsæt i brugernes behov Som udgangspunkt for sin forskning etablerede AMI hurtigt et tæt samarbejde med 1 faglige organisationer, hvis medlemmer arbejder meget med computer. Deres behov definerede sammen med erfaringerne fra en international temadag i 1998 en lang række af de spørgsmål, som forskningen skulle besvare. Det gjaldt bl.a.: Hvilke former for besvær udvikler computerbrugerne? Hvordan er den fysiologiske sammenhæng mellem påvirkninger og besvær? Hvad betyder fx personlige egenskaber for, om man udvikler besvær? Denne pjece viser, at det er lykkedes forskerne at finde brugbare svar på mange af disse spørgsmål. Pjecen kan ikke yde svarene fuld retfærdighed. Men på AMI s hjemmeside, kan man finde alle de relevante publikationer i fuld tekst. Her er der også henvisninger til den omfattende internationale litteratur på området. Behovet for forskning er dog langtfra udtømt. Computerarbejdet har snart bredt sig til alle hjørner af arbejdsmarkedet. Og fremtidens store spørgsmål bliver, hvordan man kan opnå et sundt arbejdsmiljø ved computerarbejde, fx ved at designe en arbejdsdag, hvor de særligt udsatte muskler belastes mindre, og hvor man ikke sidder stille foran computeren så lang tid ad gangen. COMPUTERARBEJDE EN STATUS OVER ARBEJDSMILJØINSTITUT- TETS FORSKNING PÅ OMRÅDET Hanne Christensen Anne Kathrine Blangsted Lotte Finsen Klaus Hansen Charlotte A Hyldtoft Bente R Jensen Chris Jensen Birgit Juul-Kristensen Bjarne Laursen Henrik B Olsen Marianne Pilegaard Karen Søgaard Layout: TOPP GRAFIK Tekst: KLARTEKST TRYKT PÅ SVANEMÆRKET PAPIR Sammenfatning Fakta: Computeren på arbejde HOVEDRESULTATER: Besvær kan forebygges Sådan opstår besværet Veje til mindre belastning DEFINITIONER OG REFERENCER: Vigtige ord og begreber Oversigt over forskningen Hvor meget anvendes computeren i arbejdet, og hvordan kan anvendelsen ændres på arbejdspladserne? Hvilke påvirkninger indebærer computerarbejdet? København, maj 22 HANNE CHRISTENSEN Arbejdsmiljøinstituttet Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 15 DK-21 København Ø Tlf: Fax: E-post: ami@ami.dk Hjemmeside:

3 Computerarbejde 29/4/2 16:29 Side 4 SAMMENFATNING Med computerens sejrsgang på stadig flere arbejdspladser er der skabt grundlag for en ny type arbejdsmiljøproblemer, der potentielt omfatter en meget stor del af lønmodtagerne. I år 2 brugte næsten to ud af tre en computer i deres daglige arbejde. Og hver femte lønmodtager havde såkaldt computerintensivt arbejde, dvs at de var beskæftigede ved computeren i mindst 3/4 af arbejdstiden. m.a.o. ikke altid kronisk, og det giver gode muligheder for forebyggelse. Særlige risikofaktorer: En række forhold ved computerarbejdet forøger risikoen for, at man udvikler besvær. Det gælder især: langvarigt computerarbejde, lav indflydelse, mentale belastninger, høje sensoriske krav samt indretningen af arbejdspladsen. 4 * Er forklaret i ordlisten side 2. Der er intet, der tyder på, at den udvikling vender foreløbig. Derfor er der ekstra brug for viden om, præcis hvilke påvirkninger computerarbejdet indebærer, hvilke former for besvær * det fører med sig, og ikke mindst, hvad man kan gøre, for at så lidt computerarbejde som muligt har karakter af EGA *. De seneste års forskning på området har bl.a. fundet frem til følgende resultater: Besvær kan forebygges: Langvarigt computerarbejde udløser først og fremmest besvær i underarm, hånd og håndled. Computerbrugere klager også ofte over besvær i nakken. Mange lønmodtagere oplever besvær og nogle af dem over længere tid. Men det er kun få, der har en egentlig diagnose på lidelser i bevægeapparatet. Besværet er Kvinder hårdest ramt: Besværet rammer i højere grad kvinder end mænd formentlig især på grund af forskelle i arbejdsopgaver. Derimod er der ikke noget, der tyder på, at ældre får mere besvær end yngre, eller at man kan reducere risikoen for besvær ved at motionere i sin fritid. Kroppen siger ikke selv fra: Det er faktisk muligt at opretholde en høj produktivitet ved computerarbejde, selvom man føler smerte eller træthed i musklerne. Men det er ikke sundt. Derfor skal man selv være opmærksom på at ændre sin arbejdssituation ved smerte og ubehag. På baggrund af forskningen i muskelaktivitet under computerarbejde kan man opstille fem vigtige anbefalinger til alle, der arbejder intensivt med computere: VIGTIGE ANBEFALINGER: 1 Undgå at arbejde med ensidige bevægelser ved computeren i lang tid ad gangen. 2 Undgå at dobbeltklikke med musen. Brug den alternative mulighed, som alle mus bør have fx en særlig knap til dobbeltklik. 3 Skift mellem forskellige arbejdsredskaber. Gør det ondt i den ene side, hjælper det ikke blot at tage musen i den anden hånd. 4 Tag kroppens faresignaler alvorligt. Hyppig træthed, smerte, ubehag og stress er tegn på, at arbejdssituationen skal ændres. 5 Hold pauser fra computeren, hvor både krop og sind bedre kan slappe af. 5

4 Computerarbejde 29/4/2 16:29 Side 6 FAKTA: COMPUTEREN PÅ ARBEJDE Anvendelsen af computere i arbejdet er vokset meget stærkt op igennem 9 erne. Nu er det næsten 2 ud af 3 lønmodtagere, der arbejder med computeren til daglig. I 1995 var det knap hver anden og tilbage i 199 kun cirka hver fjerde [1,7,8]. Samtidig er der nu væsentlig flere, der arbejder med computeren næsten hele dagen. I 199 sad 4 pct. foran skærmen i mindst 3/4 af arbejdstiden. Tallet steg til 11 pct. i 1995, 2 pct. i 1999 og 21 pct. i 2. Det er altså mere end hver femte lønmodtager, der har såkaldt intensivt computerarbejde [1,7]. Det er særlig udbredt blandt grupper som fx administrative medarbejdere, grafiske tegnere, journalister, bankansatte og i en lang række akademiske jobfunktioner. De kvindelige lønmodtagere har igennem hele perioden været i overtal både blandt computerbrugere generelt og blandt de intensive brugere. I 1995 rapporterede 4 pct., at de anvendte en computermus i 3/4 af arbejdstiden. Tallet var steget til 13 pct. i 2 [7,8]. Ny viden om computerbrugerne Den såkaldte BIT-undersøgelse har fulgt næsten 2.5 brugere fra 11 forskellige computerintensive virksomheder i Danmark i en toårig periode (1999-2) [16,23]. Se også tekstboks om undersøgelsen. Herfra ved vi bl.a. følgende om den nyeste udvikling i brugen af computere: De ansattes gennemsnitlige arbejdstid (inklusive overarbejde) steg med 1 time om ugen i perioden. Det var mest mænd, der arbejdede hjemmefra, selvom andelen faldt fra 11 pct. til 6 pct. Kvindernes andel lå konstant på 3 pct. Langt størstedelen af dem, der arbejdede hjemme, gjorde det i cirka 1/4 af deres samlede arbejdstid. Computermus anvendes langt hyppigere end pegeredskaber som trackball, mousetrapper og pc-pen. Der er blevet betydeligt flere, som bruger et pegeredskab i over halvdelen af arbejdstiden. For mænd steg andelen fra 29 pct. til 38 pct. For kvinder fra 25 pct. til 39 pct. Det tyder altså på, at der er kommet flere arbejdsopgaver eller mere software, der kræver brug af computermus eller andre pegeredskaber. Brugen af computer i fritiden ændrede sig stort set ikke i perioden. Således anvendte over halvdelen af både mænd og kvinder stadig computer i fritiden i 1-5 timer om ugen. Det er dog værd at bemærke, at andelen af kvinder, som hjemme brugte en computer til private formål, steg fra 58 pct. til 68 pct. BIT- UNDERSØGELSEN En AMI-undersøgelse af 3.5 computerbrugere fra 11 forskellige virksomheder i Danmark. BIT står for Brug af Informationsteknologi [23]. Data til basisundersøgelsen blev indsamlet i /2-2 år senere blev der stillet opfølgende spørgsmål til de samme personer. Her deltog 2.5 personer. Bemærk, at undersøgelsen kun omfatter computerbrugere og derfor ikke er repræsentativ for alle danske lønmodtagere. Undersøgelsens resultater viser tendenser, der formentlig er typiske for både privat og offentligt ansatte med meget computerarbejde. 6 7

5 Computerarbejde 29/4/2 16:29 Side 8-1/4 (arbejdstid) Høj 1/2 (arbejdstid) Middelhøj 4 3/4 (arbejdstid) Hele tiden 4 Middellav Lav BESVÆR KAN FOREBYGGES Risiko (Odds ratio*) Risiko (Odds ratio*) Andel med besvær (%) Kvinder Mænd Nakke Skuldre Hånd/ håndled FIGUR 1: BESVÆR I BEVÆGEAPPARATET ANDEL SVARPERSONER MED BESVÆR I MERE END 7 DAGE INDEN FOR DET SENESTE ÅR. * Er forklaret i ordlisten side 2. MANGE HAR BESVÆR I BEVÆGEAPPARATET SOM FØLGE AF COMPUTERARBEJDE. DET ER ISÆR NAKKE, SKULDRE, UNDERARM, HÅND OG HÅNDLED, DET GÅR UD OVER. MEN SELVOM BESVÆRET OFTE ER LANGVARIGT, ER DER GODE MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE DET, HVIS MAN UNDGÅR FIRE SÆRLIGE RISIKOFAKTORER. Besvær i nakke, underarm og hånd Mange typer computerarbejde påvirker kroppen på samme måde som EGA. Konsekvensen er bl.a., at en meget stor andel af de lønmodtagere, der bruger computer i deres daglige arbejde, har oplevet besvær i bevægeapparatet. Fx har over halvdelen af de kvindelige computerbrugere i BIT-undersøgelsen haft besvær i nakken i over 7 dage inden for det sidste år. SE FIGUR 1 Besværet findes ligesom ved meget EGA hyppigst i nakkeregionen. Men en bemærkelsesværdig høj andel har (også) besvær i underarm, hånd eller håndled. For mange varer besværet i en længere periode, selvom kun få har diagnosticerede lidelser i bevægeapparater. (Se fx den såkaldte NUDATA-undersøgelse*). En anden undersøgelse har dog vist, at der blandt kvinder med smerter som følge af computerarbejde var objektive forandringer i nervernes følsomhed [15]. Forskningen viser også, at besværet kommer og går. I BIT-undersøgelsen var der næsten lige mange computerbrugere, der fik hhv mere og mindre besvær i løbet af de to år, undersøgelsen dækker. Det tyder meget klart på, at en del af besværet kan forebygges. Det kræver dog, at man kan finde frem til de faktorer i arbejdsmiljøet, der er med til enten at øge eller mindske besværet. Fire særlige risikofaktorer På baggrund af BIT-undersøgelsen er det muligt at indkredse en række forhold omkring computerarbejdet, der øger brugernes risiko for at udvikle besvær. Det gælder først og fremmest: Langvarigt computerarbejde: Der er klart flere med besvær i nakke, skulder, underarm, hånd eller håndled blandt dem, der bruger computer i over halvdelen af deres arbejdstid, end blandt dem, der højst bruger den i 1/4 af tiden [21]. Og risikoen for at udvikle besvær i hånd eller håndled er højest, hvis man arbejder ved en computer i mere end 3/4 af arbejdstiden. SE FIGUR 2 Men det er bestemt ikke kun lang tid ved computeren, der øger risikoen for at udvikle besvær [22]. Mindst tre andre risikofaktorer må også tages i betragtning: Lav indflydelse i arbejdet: Computerbrugere, der oplever lav indflydelse i arbejdet, har en større risiko for at udvikle besvær i både nakke og hånd/håndled uanset om de anvender en computer meget eller lidt. SE FIGUR 3 Ved fx call center-opgaver opleves indflydelsen som markant lavere end ved andet computerarbejde. SE FIGUR 4 Høje sensoriske krav: Høje krav til præcision, opmærksomhed og syn synes at øge risikoen for at udvikle besvær i hånd/håndled i forhold til mere moderate sensoriske krav men dog ikke sammenlignet med lave krav. SE FIGUR 5 Høje sensoriske krav finder man bl.a. ved opgaver som call center, grafikbearbejdning og multimedie. SE FIGUR 6 Nakke Hånd/håndled FIGUR 2: RISIKO VED LANGVARIGT COMPUTERARBEJDE SAMMENHÆNG MELLEM ARBEJDSTID VED COMPUTER OG RISIKO FOR AT UDVIKLE BESVÆR I NAKKE ELLER HÅND. * Odds ratio er forklaret i ordlisten side 2. ØJENSYMPTOMER Indflydelse FIGUR 3: RISIKO VED LAV INDFLYDELSE PÅ ARBEJDET SAMMENHÆNG MELLEM KVINDERS OPLEVEDE INDFLYDELSE PÅ ARBEJDET OG DERES RISIKO FOR AT UDVIKLE BESVÆR I HÅND/HÅNDLED. * Odds ratio er forklaret i ordlisten side 2. Computerbrugere kan også have øjensymptomer som irritation, tørhed og kløe. I BIT-undersøgelsen havde 22 pct. af kvinderne og 9 pct. af mændene haft sådanne symptomer dagligt eller flere gange om ugen inden for den sidste måned. Langt de fleste oplevede især øjensymptomer på arbejdsdage, men udviklingen af symptomerne viste kun en svag sammenhæng med, hvor meget de arbejdede ved computeren. Her spiller indeklimaet formodentlig en større rolle. Især for kvinderne var der en væsentlig stærkere sammenhæng mellem oplevelse af tør luft og udvikling af øjensymptomer. 9

6 Computerarbejde 29/4/2 16:29 Side Call center Rutinemæssig indtastning Tekstbehandling Talbehandling Grafikbearbejdning Søgning Programmering Multimedie Installering Skrivebordsarbejde uden computer FIGUR 4: INDFLYDELSE VED COMPUTERARBEJDE INDEKS FOR OPLEVET INDFLYDELSE VED FORSKELLIGE TYPER AF COMPUTERARBEJDE. Risiko (Odds ratio*) 1,5 1, Sensoriske krav Lav Middellav Middelhøj Høj FIGUR 5: RISIKO VED HØJE SENSORISKE KRAV SAMMENHÆNG MELLEM DE SENSORISKE KRAV TIL KVINDERS ARBEJDE OG DERES RISIKO FOR AT UDVIKLE BESVÆR I HÅND/HÅNDLED. * Odds ratio er forklaret i ordlisten side 2. Forkert indretning af arbejdspladsen: I BIT-undersøgelsen havde flere kvinder nakkebesvær, hvis deres computerskærm var placeret højt dvs med skærmens øverste kant over øjenhøjde. Og hånd- og håndledsbesvær var hyppigere blandt mænd, som ofte blev blændet eller generet af reflekser i skærmen. Hvem rammer besværet? Forskerne har undersøgt, hvor tæt udviklingen af besvær hænger sammen med tre slags personlige egenskaber: køn, alder og motion. IKKE KUN MUSENS SKYLD Der har været en tendens til at give brugen af computermus hele skylden for, at der opstår besvær i bevægeapparatet hos de grupper, der arbejder intensivt med computeren. Så enkelt er det imidlertid ikke Besvær (%) år Konklusionen er, at det kun er kønsforskellene, der er afgørende: Kvinder rapporterer om betydeligt mere besvær end mænd. SE OGSÅ FIGUR 1 PÅ SIDE 8 Ser man på de intensive computerbrugere, er der ganske vist flere tilfælde af besvær hos dem, der anvender computermusen meget, end hos dem, der betjener deres computer næsten uden at bruge musen [21]. 2 1 Call center Rutinemæssig indtastning Tekstbehandling Talbehandling Grafikbearbejdning Søgning Programmering Multimedie Installering Skrivebordsarbejde uden computer 5 Kvinder Mænd 3-39 år 4-49 år over 49 år FIGUR 7 viser desuden, at hver fjerde af de kvindelige computerbrugere, som ikke rapporterede besvær i 1999, havde udviklet nakkebesvær to år senere. Det gjaldt kun hver sjette mand. Den tilsvarende forskel for hånd og håndled er endnu større: 23 pct. af kvinderne og 4 pct. af mændene. Og BIT-undersøgelsen viste, at blandt kvindelige intensive computerbrugere havde de, der anvendte computermus i over halvdelen af arbejdstiden, langt højere risiko for at udvikle besvær i hånd/håndled end dem, der kun brugte mus i 1/4 af tiden. Men risikoen var også større for de intensive computerbrugere, der sjældent eller aldrig anvendte computermus, end i gruppen, der brugte mus i 1/4 af tiden. Resultaterne tyder på, at det er den ensidige brug af bestemte redskaber typisk enten computermus eller tastatur der giver problemer. Det gælder fx både meget musekrævende arbejdsopgaver som grafisk tegning og forskellige former for indtastning, hvor tastaturet FIGUR 6: SENSORISKE KRAV VED COMPUTERARBEJDE FIGUR 7: BETYDNINGEN AF KØN OG ALDER INDEKS FOR OPLEVEDE SENSORISKE KRAV VED ANDEL, DER HAR UDVIKLET BESVÆR OVER EN PERIODE Årsagerne til disse betydelige kønsforskelle kan fx skyldes biologiske forskelle bruges meget intensivt. FORSKELLIGE TYPER AF COMPUTERARBEJDE. PÅ TO ÅR, FORDELT PÅ KØN OG ALDERSGRUPPER. 1 11

7 Computerarbejde 29/4/2 16:29 Side 12 SÅDAN OPSTÅR BESVÆRET 12 * Er forklaret i ordlisten side 2. mellem kønnene eller forskelle i det arbejde, kvinder og mænd udfører. En undersøgelse i en kommunes tekniske forvaltning viste, at kvinder primært benyttede tastatur, mens mænd i højere grad brugte computermus. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at kvinder og mænd ikke havde samme uddannelse og heller ikke løste de samme typer af arbejdsopgaver. Når man målte muskelaktiviteten under arbejdet, viste det sig, at mændene samlet havde flere såkaldte mikropauser *. Og man formoder, at netop mikropauser i muskelaktiviteten kan være med til at forebygge udviklingen af besvær i skulder og nakke. Årsagen til de flere mikropauser i mændenes muskelaktivitet er højst sandsynligt, at deres arbejdsopgaver er forskellige fra kvindernes [6]. Det kunne også tænkes, at kvinder havde en dårligere koordinationsevne end mænd, og at det kunne forklare en del af kvindernes hyppigere besvær. Men en laboratorieundersøgelse af dette spørgsmål viste ingen generelle forskelle mellem mænds og kvinders koordinationsevne [13,14,32]. Alderens betydning for både præstation og muskelaktivitet ved computerarbejde er dokumenteret i en laboratorieundersøgelse blandt kvinder [27,29]. Den viste, at de ældre kvinder generelt arbejdede langsommere med computermus end yngre. Når tempoet var fastsat på forhånd, lavede de ældre relativt flere fejl end de yngre specielt ved dobbeltklik. De ældre havde desuden højere aktivitet og færre mikropauser i musklerne i både skulder og underarm. Noget tyder altså på, at ældre belastes relativt mere ved computerarbejde end yngre. Derimod ser det ikke ud til, at det at blive ældre i sig selv udgør en øget risiko for at udvikle besvær blandt computerbrugere. Faktisk udviklede mændene over 49 år mindre besvær fra første til anden spørgerunde i BIT-undersøgelsen end de yngre grupper [16]. Forklaringen kan være, at de ældre mænd arbejder på en anden måde end de yngre fx med andre opgaver, i kortere tid ved computeren eller i et andet psykisk arbejdsmiljø. Desuden har de typisk arbejdet med computer i en kortere del af deres arbejdsliv end de yngre. Resultaterne fra en undersøgelse af erfarne kvindelige computerbrugere tyder ikke på, at motion betyder noget særligt for samspillet mellem påvirkninger på arbejdet og besvær i bevægeapparatet ved computerarbejde [9]. COMPUTERARBEJDE UDSÆTTER BEVÆGEAPPARATET FOR EN RÆKKE PÅVIRKNINGER, DER KAN FØRE TIL BESVÆR. ISÆR DE MANGE GENTAGNE BEVÆGELSER OG FASTLÅSTE ARBEJDSSTILLINGER BELASTER BESTEMTE MUSKLER I NAKKE, SKULDRE, UNDERARM OG HÆNDER. OG MUSKLERNE SLÅR IKKE AUTOMATISK FRA, NÅR DE BLIVER TRÆTTE ELLER ØMME. DE NEGATIVE PÅVIRKNINGER KAN ØGES UNDER FX TIDSPRES. Høj lokal belastning Ved computerarbejde er det overkroppens muskler, der arbejder, mens det meste af resten af kroppen er passiv. Aktivitetsniveauet i de aktive muskler er nogenlunde konstant og udgør kun nogle få procent af den kraft, musklerne som helhed maksimalt kan præstere. Til gengæld viser undersøgelser, at computerarbejdet kan medføre en relativt høj lokal belastning i musklens enkelte dele. Computerarbejdet kræver desuden, at man gentager mange små bevægelser uanset om man benytter tastatur, computermus, trackball eller andre redskaber. Arbejdet rummer ikke megen fysisk variation og medfører typisk, at man arbejder i en fastlåst stilling. Skulderbæltet fikseres, så man kan udføre de små, fine bevægelser, der kræves for enten at ramme de rigtige taster eller bevæge computermusen præcist. Nakken fikseres, fordi man hele tiden skal holde øje med skærmbilledet. FIGUR 8 viser et eksempel på et udbredt bevægelsesmønster ved computerarbejde. Trætte muskler får ingen pause At computerarbejde udløser besvær og smerte i musklerne, kan bl.a. skyldes, at det er ganske bestemte muskelfibre i underarmens og skulderens muskler, der aktiveres meget ensidigt. Se også tekstboksen om de såkaldte askepotfibre. Dermed kan netop disse fibre blive udsat for en ganske høj belastning, hvis der ikke er mulighed for at lade andre muskelfibre aflaste dem. Og det er der typisk ikke ved computerarbejde, viser undersøgelser af, hvordan de enkelte muskelfibre aktiveres i trætte muskler. Træthed i musklen udløser ikke den beskyttende refleks, der kunne give de trætte muskelfibre en pause, mens nye friske dele af musklen tog over [35]. ASKEPOTFIBRE Askepotfibre er den populære betegnelse for de fibre i musklen, der står tidligt op, går sent i seng og slider hele dagen. Begrebet dækker over, at de mange fibre, som en muskel består af, altid aktiveres i en bestemt rækkefølge. Det betyder, at selv ved lave kraftniveauer, hvor musklen samlet set er lavt belastet, er de få fibre, der producerer kraften, højt belastet. Hvis belastningen ikke afbrydes i løbet af arbejdsdagen, kan det på længere sigt betyde, at disse fibre overbelastes og degenererer. 13

8 Computerarbejde 29/4/2 16:29 Side 14 PÅVIRKNING VED ARBEJDE MED CAD Arbejde med såkaldt computer aided design, CAD, kan illustrere nogle af de typiske belastninger ved ensidigt gentaget arbejde med computermus. Figur 8 viser, hvor lille variationen er i håndens arbejdsstilling, når en CAD-bruger betjener computermusen [19]. Den hånd, der betjener computermusen, er bøjet opad og udad i en næsten fastlåst stilling. Den bevæges inden for et område, der er meget mindre end den modsatte hånd, som hviler på bordet og af og til betjener tastaturet. Musehåndens håndled er således bøjet opad næsten hele tiden, mens det modsatte håndled en gang i mellem også er i neutral stilling eller bøjet nedad. Antallet af bevægelser i musehånden ved CADarbejde er det samme, som man finder i dele af industrien, hvor arbejdet kan karakteriseres som EGA [2]. Men det er dog ikke nær så højt som i de mest EGA-prægede erhverv, fx inden for fødevareindustrien. Den modsatte hånd udfører naturligt nok et langt mindre antal bevægelser. CAD-brugerne rapporterer da også langt hyppigere om besvær i musehånden. De små hyppige bevægelser og formodentlig også fikseringen af håndleddet opnår brugeren ved konstant finkontrol af de muskler i underarmen, som styrer håndledsbevægelserne. Ligeledes bidrager skuldermusklerne til at stabilisere skulderbæltet. Det er nødvendigt for at kunne udføre de præcise bevægelser i arm og hånd. Målinger af en skuldermuskel på den side, der betjener computermusen, viste, at musklen i gennemsnit var aktiv på nogenlunde samme lave niveau som skuldermusklen på den modsatte side. Muskelaktiviteten i skulderen på musesiden indeholdt derimod langt færre mikropauser under musearbejdet. Dvs perioder, hvor muskelfibrene kan slappe af og restituere sig. På musesiden var skuldermusklen altså aktiv næsten hele tiden. Det gør den mere sårbar over for at udvikle træthed i de aktive muskelfibre, og på længere sigt vil manglen på variation i muskelaktiviteten måske kunne medføre besvær. Venstre hånd Højre hånd set fra siden (musehånden) set fra siden Venstre hånd Højre hånd set oppefra (musehånden) set oppefra FIGUR 8: HÅNDLEDDET UNDER CAD-ARBEJDE HÅNDLEDDETS NEUTRALE STILLING ER FASTSAT TIL GRADER. DEN MIDTERSTE VINKEL ER HÅNDLED- DETS GENNEMSNITLIGE STILLING UNDER ARBEJDET MED COMPUTER AIDED DESIGN, CAD. YDERVINK- LERNE ANGIVER DET OMRÅDE, HÅNDLEDDET BEVÆGES INDEN FOR I STØRSTEDELEN AF TIDEN. 14 Uændret aktivitet trods muskelsmerter Heller ikke smerte i musklerne ændrer generelt aktiviteten eller aktiveringsmønsteret i musklerne. En undersøgelse har dog konstateret, at aktiviteten blev reduceret i en smertende muskel, når forsøgspersonerne skulle udføre en computeropgave med lavt præcisionskrav. Det kan skyldes, at man ved det lave præcisionskrav har større mulighed for at variere sin arbejdsstilling, brug af muskler og arbejdsteknik. Det er sværere ved høje præcisionskrav, hvor arbejdsstillingen bliver mere fastlåst. Et andet eksperiment i samme undersøgelse viste, at muskelfibrene blev aktiveret på samme måde, uanset om der var smerte i musklen eller ej, og selvom den nødvendige kraft kunne være produceret af andre muskler i underarmen. Smerte i musklen synes altså ikke at påvirke aktiviteten i musklen, når en bestemt ydre kraft skal præsteres. Og personer, der udfører computerarbejde med ondt i musklerne, producerer lige så meget inden for en bestemt tidsperiode, som når de ikke har ondt i musklerne [2,3,4]. Samlet peger forskningen på, at hverken muskelsmerter eller -træthed får musklerne til at sige fra. De kan stadig aktiveres, og de muskelfibre, der udløser smerten eller trætheden, bliver ikke automatisk skånet for yderligere aktivitet. Ydre krav kan øge belastningen Forskningen har især undersøgt ydre krav til arbejdet, der kunne tænkes at bidrage ekstraordinært til den generelle belastning ved computerarbejde: tempokrav, mentale krav og præcisionskrav. Tempokrav: Under tidspres kan man udføre mere arbejde i en given periode, men samtidig øges fejlprocenten [5,3]. Ved computerarbejde fører tidspres imidlertid kun til en moderat højere produktivitet. Computerbrugere vælger nemlig også uden tidspres et arbejdstempo, der ligger lige under deres maksimale kapacitet. Man har i mange år vidst, at aktivitetsniveauet i skuldermusklerne stiger markant, når der arbejdes under tidspres man spænder i skuldrene. Nye undersøgelser viser, at aktiviteten også stiger i underarmens muskler [28]. Begge stigninger kan skyldes, at der under tidspres udføres mere arbejde. Armene bevæges simpelthen flere gange, og musklerne er dermed mere aktive [5]. Mentale krav er svære at undersøge eksperimentelt. Derfor er forskningsresultaterne på området ikke entydige. Ét eksperiment undersøgte fx påvirkningen af puls og blodtryk hos forsøgspersoner, der udførte en sammensat opgave på skærmen, hvor de skulle skelne mellem specielle punkter og kombinere flere elementer. Opgaven påvirkede imidlertid hverken blodtrykket eller pulsen, uanset om den blev udført med computermus eller tastatur [12]. Andre undersøgelser har fundet, at arbejdsopgaver foran computeren, der belaster hukommelsen, får både blodtrykket og pulsen til at stige [1]. Desuden stiger muskelaktiviteten i underarmens muskler, når opgaven stiller krav til hukommelsen, og højre arms muskler er stadig aktive, selvom arbejdet udføres med venstre arm [11]. Endelig har man vist, at de mentale krav ikke kun påvirker computerbrugeren under selve arbejdsprocessen. Spørger man personer, der sidder foran computeren uden at udføre noget fysisk arbejde, hvordan de oplever det, der sker omkring dem, kan man samtidig registrere aktivitet i deres muskler [39]. Præcisionskrav kan fx skyldes små ikoner eller andre søgepunkter på skærmen. Undersøgelser har vist, at når præcisionskravet stiger, tager det længere tid at udføre et bestemt stykke computerarbejde, og samtidig laver man flere fejl [15,31]. Derimod synes aktivitetsniveauet i skulder- og underarmsmusklerne ikke at ændre sig, når præcisionskravet stiger ved almindeligt computerarbejde formentlig fordi arbejdstempoet falder, når kravene til præcision øges. Derfor kan vi ikke umiddelbart konkludere, at kroppens muskler belastes yderligere ved højere præcisionskrav [5,29,3]. 15

9 Computerarbejde 29/4/2 16:29 Side 16 VEJE TIL MINDRE BELASTNING KAN MAN SOM COMPUTERBRUGER IKKE NEDBRINGE SIN TID VED COMPUTEREN, BØR MAN SOM MINIMUM TAGE EN RÆKKE FORHOLDSREGLER, DER KAN AFLASTE KROPPEN. DET GÆLDER FX EN BEDRE AFVEKSLING MELLEM FORSKELLIGE COMPUTERREDSKABER OG EN STØRRE RESPEKT FOR KROPPENS ADVARSELSSIGNALER. ARBEJDSGIVEREN HAR OGSÅ ET ANSVAR FOR, AT DISSE MULIGHEDER ER TIL RÅDIGHED. 16 Det er efterhånden blevet alment kendt, at computerarbejde belaster musklerne i underarm, skulder og nakke for ensidigt. Spørgsmålet er nu, hvordan man kan ændre computerarbejdet og selve håndteringen af computeren, så belastningen forsvinder eller i hvert fald bliver mindre. Det bedste svar er, at man skal tilbringe kortere tid foran computeren. For jo længere tid med computerarbejde, jo større er risikoen for at udvikle besvær. Men det er næppe den mest realistiske løsning, da flere og flere arbejdsopgaver (bedst) løses med computeren som redskab. Derfor er det ekstra vigtigt at finde anderledes måder at arbejde med computeren på. Den eksisterende forskning har især søgt svar på seks spørgsmål, der kredser om mulige alternativer til den måde, computerarbejdet typisk udføres på i dag. 1. SLAPPER HØJRE ARM AF, VED AT MAN 1 KUN ARBEJDER MED DEN VENSTRE? Nej. Undersøgelser tyder på, at højre sides muskler ikke slapper af, selvom det kun er venstre sides muskler, der faktisk udfører arbejdet. Forsøgspersonerne arbejdede kun med venstre hånd, mens højre hånd lå afslappet og inaktiv oven på en computermus. Alligevel var der hos en stor del af personerne stadig en vedvarende aktivitet i højre sides underarmsmuskler og skuldermuskler [11,34,39]. AFLASTER DET MUSKLERNE AT ÆNDRE 2 HÅNDLEDDETS STILLING, NÅR MAN BRUGER COMPUTERMUS? Nej. Det ændrer ikke væsentligt på aktiveringen af underarmens muskler, at man skifter mellem håndstillinger, der svarer til at betjene hhv computermus og joystick. Og når man med håndleddet flytter musen fra side til side, aktiverer man samtidig de samme to muskler i underarmen, der bruges, når man bare holder hånden lige over musen. Mange af håndleddets bevægelser ved brug af computermus eller joystick synes altså at involvere de samme muskler også selvom håndleddets stilling eller kraftretningen er forskellig [38]. ER DET BESVÆRLIGT AT SKIFTE MELLEM 3 ALMINDELIG COMPUTERMUS OG ANDRE REDSKABER? Nej. De ansatte på en virksomhed oplevede det ikke som mere ubekvemt at skifte mellem forskellige redskaber end kun at arbejde med den normale computermus. De blev bedt om at skifte mellem den normale computermus, en ergonomisk mus og en computerpen, og man undersøgte både virkningen af et dagligt og et ugentligt skift. De ansattes effektivitet blev heller ikke forringet. Det taler for, at der ikke er nogen særlige barrierer for generelt at skifte mellem forskellige redskaber og dermed øge variationen i bevægelser og arbejdsstillinger [17]. ER DET BELASTENDE FOR MUSKLERNE 4 AT DOBBELTKLIKKE? Ja. Ved dobbeltklik er musklernes aktivitetsmønster helt specielt med meget tætte fyringer i den underarmsmuskel, der løfter pegefingeren. Herved foregår kraftudviklingen langt hurtigere end ellers. Det spidsbelaster muskelfibrene og risikerer at føre til overbelastning. Foruden spidsbelastningerne er der også vedvarende aktivitet i mange muskelfibre ikke blot under selve dobbeltklikkene, men også indimellem, når fingeren holdes parat over museknappen. Dette mønster findes ikke blot i musklen, der bevæger fingeren, men også i en stabiliserende skuldermuskel også selvom man har albuestøtte. Aktiviteten i skuldermusklen stiger og falder i takt med de 17

10 Computerarbejde 29/4/2 16:29 Side hurtige og præcise fingerbevægelser, der udfører dobbeltklikkene [34,37,39]. BELASTER BRUG AF TASTATUR MINDRE 5 END BRUG AF COMPUTERMUS? Nej, kun for nogle muskler. Det er ofte musklerne på skulderen og på underarmens overside, der rammes af besvær. Og for netop disse muskelgrupper gør det ingen forskel, om man bruger computermus eller tastatur til en standardiseret computeropgave. Derimod er der større aktivitet i nakkens muskler og i musklerne på underarmens underside, når man bruger computermus, end når man bruger tastatur. Endvidere er både fejlprocenten og reaktionstiden større, når man bruger computermus [28]. Det er formentlig de store krav til hånd/øje-koordination, når man bruger computermus, der forklarer den højere aktivitet i nakkemusklerne. Koordinationen kræver nemlig, at man fikserer øjnene på skærmen, og det gør man ved at låse nakken mere fast. Brug af tastatur indebærer ikke samme hånd/øje-koordination og kan automatiseres meget. Derfor kræver det ikke nær så høj muskelaktivitet at bruge tastaturet. KAN BRUG AF TALEGENKENDELSE 6 AFLASTE MUSKLERNE I ARME, NAKKE OG SKULDRE? Ja. Det kan anbefales at lade programmer til talegenkendelse supplere, men ikke erstatte, brugen af traditionelt computerudstyr som tastatur og mus. Da deltagerne i en interventionsundersøgelse havde lært at bruge programmet, faldt muskelaktiviteten i underarm og nakke samt i nogen grad i skulderen sammenlignet med aktiviteten ved brug af tastatur og mus. Talegenkendelsen gav også anledning til noget længere mikropauser i muskelaktiviteten i underarm og skuldre. Derimod blev de stemmerelaterede muskler hårdere belastet og havde kortere samlet tid med mikropauser, samtidig med at øjnene var mere bundet til skærmen [24,25,26]. Fem anbefalinger til brugerne AMI indgik i 1998 i det treårige EU-samarbejde PROCID: Prevention of muscle disorders in operation of computer input devices. Midtvejs og ved afslutningen af projektet blev der afholdt internationale symposier, hvor forskere fra hele verden præsenterede den nyeste forskning. Arbejdet i PROCID er mundet ud i en række konkrete anbefalinger til computerbrugerne. Anbefalingerne er henvendt både til de ansatte og arbejdsgiverne. De ansatte kan selv gøre meget for at mindske belastninger og forebygge besvær. Men det kræver, at arbejdsgiveren sikrer, at de ansatte dels kan få adgang til de anbefalede redskaber, dels kan udføre arbejdet sundhedsmæssigt forsvarligt og tillige har en passende indflydelse på, hvordan det er tilrettelagt [36]. Undgå at arbejde med ensidige bevægelser og arbejdsstillinger ved computeren i lang tid ad gangen. Der skal være forskellige arbejdsredskaber til rådighed, fx alternativer til musen eller mulighed for at bruge talegenkendelse. Undgå at dobbeltklikke med musen. Brug i stedet den alternative mulighed, som alle mus bør have fx en særlig knap til dobbeltklik. Skift mellem forskellige arbejdsredskaber. Gør det ondt i den ene side, hjælper det ikke blot at tage musen i den anden hånd. Tag kroppens faresignaler alvorligt. Hyppig træthed, smerte, ubehag og stress er tegn på, at der er brug for tekniske eller organisatoriske ændringer i arbejdet. Hold pauser fra computeren, hvor både krop og sind bedre kan slappe af.! 19

11 Computerarbejde 29/4/2 16:29 Side 2 VIGTIGE ORD OG BEGREBER OVERSIGT OVER FORSKNINGEN Besvær: Smerte eller ubehag i forskellige dele af kroppen. Computerbrugerne blev konkret spurgt, om de inden for de sidste 12 måneder havde haft besvær (smerte eller ubehag) i nakke, skuldre, albue, hånd/håndled eller lænderyg. Man siger, at personen har besvær, hvis dette er tilfældet i over 7 dage i løbet af et år. EGA: Der skelnes mellem to former for EGA: opgave-ega, hvor man gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen, og bevægelses-ega, hvor man udfører de samme finger-, hånd- eller armbevægelser mange gange i minuttet. Mikropauser: Små pauser, hvor muskelaktiviteten er nede på et niveau, der svarer til højst,5 pct. af en maksimal muskelbelastning, og hvor hver enkelt pause har varet mindst,2 sekunder. Omfanget af mikropauser er opgjort som pausernes samlede varighed (totaltid). NUDATA: Forkortelse for Neck and upper limb disorders among technical assistants det korte navn for undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred blandt tekniske assistenter og maskinteknikere. NUDATA er en undersøgelse, der foretages af en række arbejdsmedicinske klinikker. Undersøgelsen omfatter bl.a. et spørgeskema, der er besvaret af næsten 7. computerbrugere, organiseret i Teknisk Landsforbund. Godt 1.3 af de brugere, der rapporterede at have ondt, er derefter blevet undersøgt på en af de arbejdsmedicinske klinikker. Yderligere information om undersøgelsen og dens foreløbige resultater findes på Odds ratio: Risikoen for at udvikle besvær er i figur 2, 3 og 5 opgjort som odds ratio, der er et relativt mål for risikoen i en gruppe i forhold til en sammenligningsgruppe. Hvis odds ratio er større end 1, er risikoen for at udvikle besvær højere i denne gruppe end i sammenligningsgruppen. Hvis odds ratio er mindre end 1, er risikoen lavere. Derfor opdeles svarpersonerne i grupper i forhold til, hvor meget de er udsat for en given arbejdsmiljøpåvirkning (fx lav, medium og høj udsættelse). Herefter kan man sammenligne odds ratio mellem grupperne. Sammenligningsgruppen er typisk en gruppe, som man antager ikke er udsat for de negative påvirkninger. Denne gruppe er angivet med værdien 1 i figurerne. 1 Borg V, Burr H(eds). Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøinstituttet, Birch L, Arendt-Nielsen L, Graven-Nielsen T, Christensen H. An investigation of how acute muscle pain modulates performance during computer work with digitizer and puck. Applied Ergonomics, 21, Birch L, Christensen H, Arendt-Nielsen L, Graven-Nielsen T, Søgaard K. The influence of experimental muscle pain on motor unit activity during low level contraction. European Journal of Applied Physiology, 2, Birch L, Graven-Nielsen T, Christensen H, Arendt-Nielsen L. Experimental muscle pain modulates muscle activity and work performance differently during high and low precision use of a computer mouse. European Journal of Applied Physiology, 2, Birch L, Juul-Kristensen B, Jensen C, Finsen L, Christensen H. Acute response to precision, time pressure and mental demand during simulated computer work. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 2, Blangsted AK, Hansen K, Jensen C. Muscle activity during computer based office work in relation to time pressure and gender. 22 (submitted manuscript). 7 Burr H. Danskernes anvendelse af computere på arbejdet København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2. 8 Burr H. Personal communication Christensen H, Blangsted AK, Finsen L, Hansen K, Jensen A, Jensen C, Søgaard K. EGA og bevægeapparatbesvær. København: Arbejdsmiljøinstituttet, Finsen L, Jensen C, Søgaard K, Borg V, Christensen H. Muscle activity and cardiovascular response during computer mouse work with and without memory demands. Ergonomics, 21, Finsen L, Søgaard K, Christensen H. Influence of memory demand and contra lateral activity on muscle activity. Journal of Electromyography and Kinesiology, 21, Garde AH, Laursen B, Jørgensen AH, Jensen BR. Effects of mental and physical demands on heart rate variability and blood pressure variability during computer work. European Journal of Applied Physiology, 22 (submitted). 13 Hyldtoft CA. Sammenhængen mellem muskelaktivitet og evnen til isometrisk styrkegraduering med et håndgreb under visuelt feedback. København: Københavns Universitet, Institut for Idræt, s. 14 Hyldtoft CA, Jensen C, Jørgensen K. Motor control in low graduated isometric handgrip strength mobilisation using visual feedback from a pc monitor. In: Fourth International Scientific Conference on Prevention of Work-Related Musculoskeletal disorders. Programme and Abstract Book, Premus 21, Sep 3 Oct 4, Amsterdam, The Netherlands. Amsterdam, Netherlands Center for Occupational diseases, 21. p

12 Computerarbejde 29/4/2 16:29 Side Jensen BR, Pilegaard M, Momsen A. Vibrotactile sense and mechanical functional state of the arm and hand among computer users compared with a control group. International Archives of Occupational and Environmental health, 22 (in press). 16 Jensen C. Risk factors for developing neck and hand-wrist symptoms in a follow-up study of office workers, 22 (submitted manuscript). 17 Jensen C, Blangsted AK, Hansen K, Christensen H. Exposure and comfort during variable patterns of computer input device usage, 21 (submitted manuscript). 18 Jensen C, Borg V, Burr H, Finsen L, Olsen HB, Hansen K, Juul-Kristensen B, Vestergaard KB, Jensen HB, Christensen H. Fysiske og psykosociale påvirkninger ved arbejde med computer-aided design (CAD). RAMBØLL. Rapport nr. 3. København: Arbejdsmiljøinstituttet, Jensen C, Borg V, Finsen L, Hansen K, Juul- Kristensen B, Christensen H. Job demands, muscle activity and musculoskeletal symptoms in relation to work with the computer mouse. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 1998, Jensen C, Finsen L, Hansen K, Christensen H. Upper trapezius muscle activity patterns during repetitive manual material handling and work with a computer mouse. Journal of Electromyography and Kinesiology, 1999, Jensen C, Finsen L, Søgaard K, Christensen H. Musculoskeletal symptoms and duration of computer and mouse use. International Journal of Industrial Ergonomics, 22 (accepted). 22 Jensen C, Ryholt CU, Burr H, Villadsen E, Christensen H. Work-related psychosocial, physical and individual factors associated with musculoskeletal symptoms in computer users. Work & Stress, 22 (in press). 23 Jensen C, Ryholt CU, Finsen L, Christensen H. Bevægeapparatbesvær og brug af informationsteknologi. København: Arbejdsmiljøinstituttet, Juul-Kristensen B, Laursen B, Pilegaard M, Jensen BR. Physical work load during reading aloud and computer work. In: Fourth International Scientific Conference on Prevention of Work- Related Musculoskeletal disorders. Programme and Abstract Book, Premus 21, Sep 3 Oct 4, Amsterdam, The Netherlands. Amsterdam, Netherlands Center for Occupational diseases, 21. p Juul-Kristensen B, Laursen B, Pilegaard M, Jensen BR. Fysisk belastning ved computerarbejde - brug af talegenkendelse sammenlignet med brug af tastatur/mus. In: Sørensen O, Hansen LK, Sørensen HC, editors. Computerarbejde og talegenkendelse. 22. s Juul-Kristensen B, Laursen B, Pilegaard M, Jensen BR. Physical workload during speech recognition and traditional computer work. Ergonomics, 22 (submitted). 27 Laursen B, Jensen BR. Shoulder muscle activity in young and older people during a computer mouse task. Clinical Biomechanics, 2, 15 (Suppl 1), S3-S Laursen B, Jensen BR, Garde AH, Jørgensen AH. The effect of mental demand on muscle activity during use of computer mouse and keyboard. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 22 (submitted). 29 Laursen B, Jensen BR, Ratkevicius A. Performance and muscle activity during computer mouse tasks in young and elderly adults. European Journal of Applied Physiology, 21, Laursen B, Jensen BR, Sjøgaard G. Effect of speed and precision demands on human shoulder muscle electromyography during a repetitive task. European Journal of Applied Physiology and Occupational Physiology, 1998, Momsen A-M. Bevægeapparatbesvær som følge af computerarbejde. København: Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, s. 32 Nielsen K. Udvikling af metode til måling af hånd-øje koordinationsevne hos erhvervsaktive personer. København: Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, s. 33 Nørregaard J, Hansen K. Klinisk undersøgelse af nakke-, skulder- og armsmerter hos personer med tegne-, konstruktions- og andet kontorarbejde. RAMBØLL. Rapport nr. 2. København: Arbejdsmiljøinstituttet, Olsen HB, Blangsted AK, Søgaard K. Sandsjö L and Kadefors R. Motor unit firing behaviour in human trapezius muscle during double clicking of computer mouse. In: The 2nd Procid Symposium. Prevention of muscle disorders in computer users: Scientific basis and recommentations; 21 Mar 8-1; Göteborg, Sweden. Copenhagen: National Institute for Working Life/West, 21. p Olsen HB, Christensen H, Søgaard K. An analysis of motor unit firing pattern during sustained low force contraction in fatigued muscle. Acta Physiologica et Pharmacologica Bulgarica, 21, Sjøgaard G, Søgaard K, Christensen H. Skuldre og arme lider under computerarbejde. Læge- Helse, 21, Sjøgaard G, Søgaard K, Finsen L, Olsen HB, Christensen H. Doublets in motor unit activity of human forearm muscle during simulated computer work. Acta Physiologica et Pharmacologica Bulgarica, 21, Søgaard K, Finsen L, Graven-Nielsen T, Olsen HB. Activity pattern in the wrist extensor muscles during low force contractions. IX International Symposium on Motor Control, 2 Oct 8-12, Varna, Bulgaria, 2. p Søgaard K, Sjøgaard G, Finsen L, Olsen HB, Christensen H. Motor unit activity during stereotyped finger tasks and computer mouse work. Journal of Electromyography and Kinesiology, 21,

13 Computerarbejde 29/4/2 16:29 Side 24 Med informationsteknologiens hurtige udbredelse er der er opstået en række arbejdsmiljøproblemer hos dem, der arbejder meget med en computer til daglig. Det gælder ikke mindst det besvær i bevægeapparatet, mange oplever ved intensivt computerarbejde. En stor del af problemerne kan forebygges, hvis man er mere opmærksom på de forhold i computerarbejdet, der især giver problemer. Denne pjece giver et overblik over AMI s forskning på området og anviser nogle af vejene til et bedre arbejdsmiljø ved computeren. ISBN

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte?

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Karen Søgaard Professor i forskningsenheden for muskuloskeletal funktion og fysioterapi Institut for idræt og Biomekanik Syddansk universitet Hoveddiagnoser

Læs mere

Arbejdsmiljø og Computermus

Arbejdsmiljø og Computermus branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR

Læs mere

Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl?

Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl? Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl? Resultater fra en række undersøgelser af muskelaktiviteten under forskellige typer af computeropgaver Hanne Christensen og Karen Søgaard Den

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

Hvad er museskader? Symptomer på museskader. center-opgaver opleves indflydelsen som markant lavere end ved andet computerarbejde.

Hvad er museskader? Symptomer på museskader. center-opgaver opleves indflydelsen som markant lavere end ved andet computerarbejde. Museskader Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde. Det er især nakke, skuldre, underarm, hånd og håndled, det går ud over. Men selvom besværet ofte er langvarigt,

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Formidlingsmøde 2002

Formidlingsmøde 2002 Formidlingsmøde 22 BIT undersøgelsen Bevægeapparatbesvær Årsager til besvær Individfaktorer Computerrelaterede faktorer Fysiske påvirkninger Psykosociale påvirkninger Computer- og musebrug Konsekvenser

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

INDHOLD. Forord 3. Den gode nyhed 6. 5 ømme punkter 10. Det nytter at forebygge 16. Den onde og den gode spiral 20. Balance mellem job og krop 28

INDHOLD. Forord 3. Den gode nyhed 6. 5 ømme punkter 10. Det nytter at forebygge 16. Den onde og den gode spiral 20. Balance mellem job og krop 28 INDHOLD Forord 3 Den gode nyhed 6 5 ømme punkter 10 Det nytter at forebygge 16 Den onde og den gode spiral 20 Balance mellem job og krop 28 Det hele menneske.............. 32 Passiv eller aktiv 36 Faresignaler

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

VARIATION MED OMTANKE

VARIATION MED OMTANKE Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22

Læs mere

Arbejdsmiljø og Computermus. Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus?

Arbejdsmiljø og Computermus. Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? branchevejledning fra BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Tema om mus og pegeredskaber

Tema om mus og pegeredskaber Tema om mus og pegeredskaber Om arbejdsmiljøforhold ved arbejde med computermus og andre pegeredskaber Tema om computermus På disse sider sætter BAR Kontor fokus på arbejdsmiljøet, når du arbejder med

Læs mere

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen

Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen LO Miljø Den 4. November 2013, kl. 18.00 21.00 v/ Stig Erichsen, Rejseholdskonsulent MEd in Health Promotion and Education, Fysioterapeut Videncenter

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Computerarbejde og helbred Indledning / baggrund epidemiologi, risikofaktorer, tværfagligt samarbejde, forebygge - helbrede HK fyraftensmøde, København 12. marts 2007 Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

Forebyggelsesindsatser og erfaringer.

Forebyggelsesindsatser og erfaringer. DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL BIOMECHANICS Forebyggelsesindsatser og erfaringer. Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 202 Offentligt Hvordan kommer vi fra evidens til implementering?

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Andreas Vedel Rasmussen Side 0 11-02-2009 Hold 52 Grundforløb elektriker SDE

Andreas Vedel Rasmussen Side 0 11-02-2009 Hold 52 Grundforløb elektriker SDE Andreas Vedel Rasmussen Side 0 11-02-2009 0 Andreas Vedel Rasmussen Side 1 11-02-2009 Indledning... 2 Udstyret... 2 Skærmen... 2 Bordet og Stolen... 3 Musen og tastaturet... 3 Variation... 4 Variation

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

OPGAVEBOG. En hjælp til din vurdering af arbejdspladserne HAR DU FLYTTET DIG IDAG? Aarhus Universitetshospital HR Udvikling

OPGAVEBOG. En hjælp til din vurdering af arbejdspladserne HAR DU FLYTTET DIG IDAG? Aarhus Universitetshospital HR Udvikling OPGAVEBOG En hjælp til din vurdering af arbejdspladserne HAR DU FLYTTET DIG IDAG? Aarhus Universitetshospital HR Udvikling I æsken finder I: Flyers, 30 stk. Plakater, 2 stk. Bordsko, 2 stk. Sprællemand,

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt. Bilag 1. Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-05 Udsendt 19.

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt. Bilag 1. Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-05 Udsendt 19. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-05 Udsendt 19. oktober 2006 Bilag 1 Emne Erhvervssygdomsudvalget har indstillet en sag om diffuse smerter

Læs mere

Skulderøvelser Træningsprogram

Skulderøvelser Træningsprogram Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser Udleveret til: Dato: Udleveret af: Tlf.: Du må påbegynde træningen med det samme Du må påbegynde

Læs mere

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier

Læs mere

Ergonomi i frisørarbejdet

Ergonomi i frisørarbejdet Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade

Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade Udarbejdet af: Niels Peter Sørensen Arbejdsmiljøkonsulent Fysioterapeut Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø

Læs mere

Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede. Ustabilt skulderled. - Bankart. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede. Ustabilt skulderled. - Bankart. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede Ustabilt skulderled - Bankart www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget en operation

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der

Læs mere

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet Underlivssmerter opleves af et stort antal kvinder. Der kan være flere årsager, men ofte vil musklerne være involverede. Muskelspændinger kan opstå i såvel underlivet som i nakke- og skulderregionen. De

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen 10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek. Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse

Læs mere

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet 28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Fyraftensmøde om hånd- og skulderskader for bioanalytikere

Fyraftensmøde om hånd- og skulderskader for bioanalytikere Fyraftensmøde om hånd- og skulderskader for bioanalytikere den 30/8 2018 Hør om den nyeste forskning indenfor muskel-skelet besvær Begreberne forebyggelse og behandling Sammenhænge imellem det fysiske

Læs mere

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet handler om, hvordan rengøringsassistenten kan planlægge og udføre sit arbejde, så det slider mindst muligt på kroppen. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

flyt fødderne og løb let!

flyt fødderne og løb let! Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Miniguide: Stærk ryg - hurtigt

Miniguide: Stærk ryg - hurtigt Miniguide: Stærk ryg - hurtigt Passer du ikke på din ryg, kan du få kroniske smerter. Her får du fem simple øvelser, der er med til at holde din ryg stærk hele livet Af Trine Kjærside, måned 2012 03 Tag

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Genoptræning efter graviditiet

Genoptræning efter graviditiet Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus

MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus Plan for indlægget Præsentation Arbejdsmedicin Muskelskelet besvær Arbejdsmiljø og belastninger

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Faktaark: Studieliv og stress

Faktaark: Studieliv og stress Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.

Læs mere

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt og takles i fællesskab på arbejdspladsen Minikonference i København og Århus den 14. og 15. juni 2011 Agenda

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang

Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang HK fyraftensmøde, København 12. marts 2007 Pernille Kofoed

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis det

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere