UDESKOLEN INVOLVERER. kroppen og sanserne aktivt i læreprocesser. Af Karen Barfod, lektor og programleder VIA OUT
|
|
- Grethe Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDESKOLEN INVOLVERER kroppen og sanserne aktivt i læreprocesser Af Karen Barfod, lektor og programleder VIA OUT 6 Udeskole er en skoleform, hvor børnene undervises regelmæssigt uden for skolens mure, i skolens nære omgivelser eller i natur, kultur eller samfundslivet. Det er defineret af det danske UdeskoleNet i 2008 (se boks) med afsæt i norske og svenske arbejder. Særligt den norske forsker Arne Nikoleisen Jordet (Jordet, 1998, 2010) har haft stor betydning for den danske forståelse. Arne Jordet skriver: Uteskole er en arbeidsmåte hvor man flytter deler af skolehverdagen ut i nærmiljøet. Uteskole innebærer dermed regelmæssig aktivitet utenfor klasserommet. (Jordet, 1998, pp 24) Der er altså tale om undervisning, der er indenfor de gældende lov og rammer og derfor en af de metoder, danske lærere selv kan vælge at bruge. Der er ikke beskrevet noget særligt indhold eller emneområde, men en særegen tilgang til stoffet. Arne Jordet fortsætter: Arbeidsmåten giver elevene anledning til å ta alle sansene i bruk slik at de får personlige og konkrete erfaringer i møte med virkeligheten. (ibid) Senere peger Arne Jordet på, at der alligevel er to forudsætninger for, at undervisningen udenfor klasseværelset meningsfyldt kan kaldes udeskole: 1. Skolens omgivelser brukes som læringsarena 2. Skolens omgivelser brukes som kunnskapskilde (Jordet 2010, pp 34) Udeskole har i Danmark bredt sig, først som en græsrodsbevægelse fra omkring årtusindskiftet og nu med skolereformen (2014) til at præge
2 Udeskolens aktiviteter er defineret som regelmæssige og adskiller sig derved fra udeundervisningens mere sporadiske forekomst. Karen Barfod er lektor ved VIA, læreruddannelsen i Nr. Nissum, formand for foreningen UdeskoleNet og programkoordinator i VIAS program for Outdoorpædagogiske perspektiver i professionsuddannelserne, VIA OUT. Har i de sidste 10 år arbejdet med kvalificeringen af udeskole i Danmark og Europa, med fokus på børnenes faglige læring og udviklingen af lærerprofessionen. (Foto: Aksel Barfod) hverdagslivet i mange skoler. Undervisningsformer, der åbner skolen både for at lade eleverne drage ud og for at invitere mennesker ind, bliver almindelige fremover. Derfor er det vigtigt, at vi løbende arbejder både med at udvikle praksis, men også med at forstå de teoretiske baggrunde for praksis. Udeskole er pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår uden for skolens mure Vejledende underpunkter kan være følgende: Tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger, skabes gennem oplevelser, handlinger, dialog og refleksion Undervisningen kan foregå i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner. Skolens fag kan aktiveres i en integreret undervisning, hvor undervisningen ude og inde har nær sammenhæng. Udeskolen er regelmæssig I den danske definition beskrives fire elementer: Undervisningens regelmæssighed, læringssynet, stedets betydning og vekselvirkningen mellem ude- og indeundervisningen. Udeskole kan ses som en måde at systematisere børns læreprocesser uden for klasserummet i en skolekontekst. Udeskolens aktiviteter (se boks) er defineret som regelmæssige og adskiller sig derved fra udeundervisningens mere sporadiske forekomst. Som en ind- og udånding kommer ude- og inde til at hænge sammen i skolens hverdag, og udeskoleformen får vidtrækkende konsekvenser for skolens struktur og undervisningsplanlægning ikke kun på udedagene, men også på indedagene. Regelmæssigheden kan være halve eller hele dage, en gang om ugen eller en gang hver fjortende dag. Altså en tilbagevendende form, hvor de emner og fag der arbejdes med indenfor, belyses uden for klassen gennem praktiske aktiviteter eller mødet med steder og mennesker. Der arbejdes ideelt set med de samme ting inde og ude, men fra forskellige angrebsvinkler. Oplevelser og kropslige handlinger Den læringsmæssige dimension ses i lyset af en reformpædagogisk tradition at det er børnenes oplevelser, handlinger, dialog og refleksion, der danner grundlaget for læringen. Et læringssyn, der tager udgangspunkt i den amerikanske filosof og uddannelsestænker John Deweys pædagogiske filosofi og tanker om erfaringspædagogik. Så det er børnenes egne sanselige oplevelser og kropslige handlinger, der danner udgangspunkt for læringen. Ikke det læreren selv har oplevet eller læst i en bog og formidler. Derudover forholder definitionen sig også til undervisningens hvor. Stedet, hvor undervisningen foregår, vælges ud fra undervisningens mål. 7
3 Det er børnenes oplevelser, handlinger, dialog og refleksion, der danner grundlaget for læringen. Skal eleverne lære om demokrati, kan den frivillige forening på lystbådehavnen, Christiansborg eller andelskassen besøges. Steder, der taler til barnet om emnet. Det svenske centrum for miljø- og utomhuspædagogik på Universitetet i Linkjøbing præciserer allerede i 2007 Utomhuspedagogik är ett förhållningssätt som syftar till lärande i växelspel mellan upplevelse och reflexion, grundat på konkreta erfarenheter i autentiska situationer og understreger att platsens betydelse för lärendet lyfts fram (Szczepanski, 2008, pp 15). Meget litteratur arbejder netop med stedbaseret læring og med hvorledes stedets potentiale og betydning altid må ses i lyset af kulturelle og samfundsmæssige forhold. Betragter vi p-pladsen foran Bilka, kan vi samtidigt forholde os til asfaltens dyreliv, men også til hvorfor der bygges et stormagasin her? Hvorfor man skal kunne parkere her og hvilken udvikling der ligger til grund for at mange hellere køber kød fra køledisken end møder op blandt pølser og leverpostejer og taler med slagterlærlingen selv. digt i dag (Barfod, 2009). Mogens Hansen skrev om Computere, visne hænder og overvægtige børn og peger blandt andet på, at naturen dels er et godt og ujævnt underlag for tummel og leg, men vigtigst også et næsten uendeligt kundskabsområde og et sted for magi og oplevelser. Det er der, magien, eventyret, troldene er og rumskibene lander (Hansen, 2002 pp 61). Udeskole er blevet bydende nødvendigt, fordi der i stigende grad er bygget et skærmskjold op mellem barnet og den fysiske verden. Mejetærskere, kalkmalerier, svømmestævner og retssale kan opleves i én dimension på nettet, men den kropslige og sanselige dimension kommer til at mangle soldenes enerverende regelmæssige banken, halmstøvets glitren i høstsolen og kløende avner i nakken, kalkens mugne fugtige lugt og det underlige skæve perspektiv op under hvælvingerne, lugten af klor og det skarpe lys i svømmehallen, hundrededelene af sekundernes betydning, svømmernes glatte lår og glæde eller fortvivlelse, retssalens tørre kedsommelighed, institutionelle møbler og den dømtes almindelige tøj og adfærd de mange tusind indtryk, der lejres via sanserne inde i kroppen og i hjernen bygger bro mellem det sansede, begreberne og hukommelsen de mangler. Og de betyder noget. Stedet taler til os. Derfor er det nødvendigt at bruge kroppen og sanserne sammenhængende og aktivt i læreprocessen. 8 Nødvendigheden af at mærke virkeligheden Udeskole adskiller sig fra tidligere skoleformer ved regelmæssigheden, ved at den omfatter alle fag og ved at det er blevet bydende nødven- Hjernen har godt af naturen Der er en stigende opmærksomhed på betydningen af børns ophold i naturen. Flere rapporter peger på, at der er et fald i børns brug af og tid i naturen (TNS Gallup, 2009; Louv, 2005) og på at dette kan have en negativ effekt på børns udvikling. Men hvad er det, naturen og rummet uden for klasseværelset har af kvaliteter og kan tilføre børn i skolesammenhænge?
4 Mejetærskere, kalkmalerier, svømmestævner og retssale kan opleves i én dimension på nettet, men den kropslige og sanselige dimension kommer til at mangle. Den norske didaktiker Arne Jordet peger på, at regelmæssig brug af nærmiljøet som klasserum blandt andet giver en variation til undervisningen. Fagenes indholdsområder og emner ses fra en ny vinkel og der åbnes for andre tilgange til det samme stof. Arbejde med hjernens udvikling (Gerlach i Schilhab, 2009) har vist, at der kan være både biologiske og kognitive grunde til at arbejde i naturen. Hjernen skal i denne sammenhæng ses som en vuggegave, et uanet antal af muligheder som vi fødes med, og hvis udvikling vi ved alsidig stimulering, mange indtryk og sammenhængsforståelse kan understøtte. Styrker eksplicit og tavs viden Der findes viden, der er eksplicit og sproglig, som at kende begreber der omfatter mange konkrete genstande (som f.eks. lampe der både kan være en Kaare Klint, en gammel konservesdåse og en PH skulptur) og viden, der er tavs, men hele tiden anvendes som det at køre bil eller se på naboens datter, at hun er ked af det. Når vi færdes blandt mennesker, steder og genstande der er til stede, kan vi udvikle viden om dette. Det kan synes umuligt at undervise en flok unge mennesker i empati og fællesskab uden at de har prøvet det men det at opleve et efterskoleholds sammenhold og kærlighed kan danne baggrund for at de forstår begrebet. Medmenneskelighed som da Bjarke brækkede benet, og I bar ham ind til forårsopvisningen, og rummelighed, som da Susanne var stædig og sur og det viste sig at være fordi hendes hest var syg. Der er mange muligheder for at stimulere mange læringsressourcer i uderummet og udeundervisningens helt store styrke er, at den tager menneskets særlige egenskaber for læring alvorligt ved kontinuert at stimulere såvel som at veksle mellem den tavse, umiddelbare og den sproglige, eksplicitte viden (Gerlach i Schilhab, 2008, pp 75). Fysiske aktiviteter Udeskole er et ungt forskningsområde i Danmark (Bentsen, 2010), der arbejder med elementer der omfatter flere felter fra som f.eks. friluftslivsforskningen, museumsdidaktikken, udenlandsk outdoor litteratur og teorier om stedbaseret læring. Her skal vi så holde tungen lige i munden, når vi ser på hvordan effekter af udeskole med sin varierede brug af verden uden for skolens mure i undervisningen kan understøttes af forskning fra de forskellige områder. Udeskole i Danmark er undersøgt i Rødkildeprojektet (Mygind, 2005), hvor en gruppe af forskere så på forskellige elementer af en klasses udeskole over en treårig periode. Blandt de undersøgte elementer var elevernes fysiske aktivitetsniveau i ude- og indeundervisning, der viste, at for børnene i denne undersøgelse udløste en hel undervisningsdag i skovmiljøet (-) et mere end dobbelt så højt aktivitetsniveau sammenlignet med en normal skoledag inklusive frikvarterer (pp 101). På samme måde konkluderede et norsk studie af 20 elever i en sjetteklasse (Grønningsæter, 2007), at udeskoledage kan føre til et væsentligt forøget fysisk aktivitetsniveau sammenlignet med niveauet på traditionelle skoledage. Gode kammerater En anden faktor der er undersøgt ved Naturklassen på Rødkilde skole ved at ændre undervisningsmiljøet er børnenes sociale relationer, skoleglæde og generelle trivsel. I denne undersøgelse blev skovmiljøet af børnene set som et markant bedre opholdssted med hensyn til trivsel og sociale relationer end klasseværelset (pp 202), flere børn angav, at de legede med kammerater i skoven, som de normalt ikke legede med i skolegården. I et andet studie af 3. og 5. klasser (Hare, 2010) siger børnene, at de synes at undervisningen er sjovere og mere spændende. 9
5 Udeskole er blevet bydende nødvendigt, fordi der i stigende grad er bygget et skærmskjold op mellem barnet og den fysiske verden. Der eksisterer desuden en lang række mindre arbejder, studier og fortællinger fra lærere (f.eks. på udeskole.dk), der indikerer at børnene gerne vil ud og vægter undervisningen ude højt. Men der er behov for mere viden på området. TrygFonden finansierer i et større udeskoleforskningsprojekt, TEACH OUT, der vil arbejde med i hvilken grad denne pædagogiske praksis påvirker elevers fysiske aktivitet, akademisk læring, social interaktion og holdninger til skolelivet i almindelighed. ku.dk/. Projektet vil inkludere mange skoleklasser, både nogle der arbejder ude og sammenligningsklasser, der arbejder mere traditionelt. Opsummerende kan det siges, at udeskole kan have læringsmæssige, sociale og fysiske effekter gennem regelmæssighed, systematisk brug af undervisningsrum både ude og inde, variation i undervisningen og sammenhæng mellem det børnene arbejder med og i. UdeskoleNet er en uafhængig forening for alle, der arbejder professionelt med eller interesserer sig for udeskole. Foreningen knytter deltagernes praktiske erfaringer sammen med den nyeste forskning, der præsenteres ved møderne. Foreningens formål er at: Arrangere to møder om udeskole om året Arbejde politisk for udeskole i Danmark Uddele Udeskoleprisen - og med den årets æbletræ Læs mere her: Kilder Barfod, Karen: Det er ligesom en drøm hvor er udeskolen på vej hen?. Oplæg på UdeskoleNetmøde i Kompedal, 21. oktober Bendix, Malene og Barfod, Karen: Viden i virkeligheden udeskole i kortform, skoven-i-skolen og VIA University College, 2. udgave, 2013 Bentsen, Peter: Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools, Ph.d. thesis, Faculty of life sciences, Københavns Universitet, 2010 Fägerstem, Emilia: Space and place. Perspectives on Outdoor teaching and Learning, PhD thesis, Linköping University, 2012 Grønningsæter, Ivar et al: Fysisk aktivitet hos åringar i skulen, Tidsskr Nor Lægeforen, 127:2927-9, Nr november, 2007 Hansen, Mogens: Børn og opmærksomhed om opmærksomhedens psykologi og pædagogik, Gyldendal 2002 Hare, Richard, Regnarsson, Inge, Bruun, Klaus, Randrup, Thomas B., Bentsen, Peter, Sundahl Majken og Stigsdotter, Ulrika K.: Læringsmiljø nærmiljø Et tværvidenskabeligt forsknings- og udviklingsprojekt om uderum og udeundervisning i skolen Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 117, Rapporten publiceres udelukkende på: Jordet, Arne Nikolejsen: Nærmiljøet som klasserum, Cappelen akademiske 1998 Jordet, Arne Nikolejsen: Klasserommet utenfor, Cappelen akademiske
6 Skovmiljøet af børnene set som et markant bedre opholdssted med hensyn til trivsel og sociale relationer end klasseværelset. Louv, R.: Last child in the woods: saving our children from nature-deficit disorder. North Carolina, usa: Algonquin books of Chapel High, 2005 Mygind, Erik: Udeundervisning i Folkeskolen, Museum Tusculanum 2005 Schilhab, Therese S.S.: Skolen i skoven, DPU 2009 Szczepanski, Anders: Handlingsburen kunskaplärares uppfattninger om landskapet som lärendemiljö. Linköpings universitet utbildningsvetenskap, 2008 TNS Gallup Natur i generationer, Danmarks Naturfredningsforening,
Nr. 4 november 2013 15. årgang Te m a : U d e u n d e r v i s n i n g i s ko l e n. i Sko en. Udeundervisning. i skolen
Nr. 4 november 2013 15. årgang Te m a : U d e u n d e r v i s n i n g i s ko l e n i Sko en Udeundervisning i skolen i Sko en Liv i Skolen 2014 Temaer i 2014 Idræt, motion og bevægelse i skolen Med den
Læs mereUdeskole Matematiklærerens dag 2014 Naturskolerne.dk
Udeskole? Udeskole Matematiklærerens dag 2014 Kan uderummet bruges til at nå læringsmål? Hvilke? Definition Udeskole er pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår udenfor skolens
Læs mereVIA OUT forsker i udeskole
VIA OUT forsker i udeskole Af Karen Barfod, lektor 74 Hold op mand, han må godt nok ha siddet derinde længe, det er jo megasvært det her siger Jacob, mens han snitter på sin træmand. 4. klasse har et forløb
Læs mereHVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014
HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 Hvem? Karen Barfod Lektor på læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum PhD studerende TEACHOUT Formand for UdeskoleNet Udeskole
Læs mereIde og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til?
Haven som pædagogisk middel Haven er i denne sammenhæng et grønt udendørs rum, som generelt fremmer læring, engagement og som desuden styrker den sociale sammenhængskraft blandt mennesker. Program Kl.
Læs mereLidt om udeskole- og den nyeste forskning
Institut for Idræt og Ernæring Lidt om udeskole- og den nyeste forskning Karen Barfod Formand UdeskoleNet Konsulent Udvikling af Udeskole PhD studerende TEACHOUT Koordinator af VIA OUT Udeskole er pædagogiske
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereDanske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereNr. 4 november 2013 15. årgang Tema: Udeundervisning i skolen. i Sko en. Udeundervisning. i skolen
Nr. 4 november 2013 15. årgang Tema: Udeundervisning i skolen i Sko en Udeundervisning i skolen i Sko en Liv i Skolen 2014 Temaer i 2014 Idræt, motion og bevægelse i skolen Med den nye folkeskolereform
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereTeorier om vidensformer og hukommelse ved arbejde med udeskole
Teorier om vidensformer og hukommelse ved arbejde med udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole I artiklen
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereDansk forskning i udeundervisning i folkeskolen
Dansk forskning i udeundervisning i folkeskolen Erik Mygind, København Udeskole konference Avnø Naturcenter 28. August 2008 Dias 1 Udeskole og naturklasser i Danmark Definitioner og lærernes begrundelse
Læs mereTransfer og undervisning i forskellige omgivelser
Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Transfer af færdigheder
Læs mereUDESKOLE HAR MANGE FORDELE
UDESKOLE HAR MANGE FORDELE Af Erik Mygind, lektor 58 Over de seneste 15 år er udeskole det udvidede klasseværelse i stigende grad blevet integreret og udviklet i folkeskolen. Klasseværelset har igennem
Læs mereTal om børns anvendelse af naturen
Tal om børns anvendelse af naturen Af Søren Præstholm, Center for Børn og Natur, september 2017 International udfordring Internationale undersøgelser peger på, at børn anvender naturen meget mindre end
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereSkoven i Skolen og Udeskole.dk Faglig undervisning i natur og kultur
Skoven i Skolen og Udeskole.dk Faglig undervisning i natur og kultur Oplæg til Friluftsliv om vinteren Temadage i netværket Friluftsliv og Pædagogik for personer med funktionsnedsættelser 04.03.2011 Malene
Læs mereFriluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen
Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereFremtidens skole. - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk
Fremtidens skole - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk Fremtiden? Hvilke kompetencer har nutidens børn brug for at udvikle til fremtiden? Hvad er den attraktive
Læs mereIagttagelser af naturfagsundervisning
88 K o m m e n t a r e r Iagttagelser af naturfagsundervisning børnehave, børnehaveklasse og indskoling Niels Ejbye-Ernst, lektor, Pædagoguddannelsen Jydsk, VIA University College, og ph.d.- studerende
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereBesøg på Rønnebæk skole
Ude Besøg på Jeg har som 2. års lærerstuderende valgt et specialiseringsmodul, der hedder Sport og Friluftsliv, som omhandler ude liv, derfor har jeg været på ude besøg på i Næstved, hvor at ude n er en
Læs mereBLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk
BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,
Læs mereZippys Venner. Information om Zippys Venner. et forsknings- og evidensbaseret internationalt undervisningssystem indenfor social emotionel læring
Information om et forsknings- og evidensbaseret internationalt Zippys venner undervisningssystem indenfor social emotionel læring Anbefalet af Undervisningsprogrammet har som målsætning at lære børn i
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereSammen om velfærd. Vi har brug for dig
Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs merePædagogisk handleplan. Hillerød kommune
Pædagogisk handleplan Hillerød kommune Pædagogisk handleplan for 0-6 års dagtilbud i Hillerød kommune Indhold 1.1. Indledning 2 1.2. Børnesyn 2 2.0. Science didaktik 3 2.1. Den professionelle pædagog 3
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereKonferencen: UD AT MÆRKE VERDEN
Konferencen: UD AT MÆRKE VERDEN Krop imiterer krop Forudsætninger for at udvikle sig motorisk de første 3 år. Oplæg v/ Grethe Sandholm VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereFra viden til vaner sundhed på dagtilbudsområdet i Holstebro.
Fra viden til vaner sundhed på dagtilbudsområdet i Holstebro. Projektets baggrund og problemstilling Der er stor fokus på sundhed som forebyggende indsats. Sundhed er et indsatsområde, hvor det står klart
Læs merePh.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier
Slægtskabelser - relationer mellem børn i pleje, forældre, og plejeforældre Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier idahammen@hotmail.com Program for formiddagen Lidt om undersøgelsen
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs mereDCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål
AKTIVE UDEAREALER DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. Når lærere, pædagoger og elever i fællesskab indtænker skolens uderum i undervisningen,
Læs mere10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole
10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole Udvikling med tradition Demokrati, ledelse og samfund Brobygning til ungdomsuddannelser Internationalt islæt Idræt, natur og friluftsliv Stærk faglighed Brenderup
Læs mereK L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012
K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereSansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012
Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs merePh.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools
Ph.d.-forsvar Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden forsvarer cand.scient. Peter Bentsen sin ph.d.-afhandling med titlen Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Forsvaret
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereI disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Læs mereGreve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen
Læs mereFRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort
Læs mereIndhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet
Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens
Læs mereAfrapportering. Kortlægning af omfanget af og formen på undervisning uden for klasserummet på læreruddannelserne i VIA
Afrapportering Kortlægning af omfanget af og formen på undervisning uden for klasserummet på læreruddannelserne i VIA Karen Barfod og Søren Witzel Clausen VIAs program for Outdoorpædagogiske perspektiver
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereGuide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn
Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et
Læs mereMATEMATIK. i den grå udeskole. Af Mads Bølling, videnskabelig assistent
MATEMATIK i den grå udeskole Af Mads Bølling, videnskabelig assistent 28 Hvert undervisningssted har sine faglige kvaliteter og der er masser af muligheder i den grå udeskole. Selvom grønne områder længe
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereI hjertet af skolesundhedsplejen
I hjertet af skolesundhedsplejen I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune a arhus universitet sforl ag I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereAfsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.
Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Skrevet af: Karin Thier, Vellev Børnehus Ganna Lindhard, Ulstrup Børnehave Vejleder: Line Skov Hansen 1 Drop berøringsangsten nu.... 3 IT- inspirator...
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereIntegration i naturen
Integration i naturen Af lektor Lis Reinholdt Kjeldsen, Pædagoguddannelsen i Horsens akademisk medarbejder i projektet Outdoor Learning for Integration through Nature and Cultural Encounters Nytilkomne
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereI Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.
I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereKirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs meregode grunde til at vælge en steinerskole
10 gode grunde til at vælge en steinerskole LYSTEN TIL AT LÆRE BEVARES På Steinerskolerne ruster vi eleverne til at have lyst til at lære hele livet igennem, for hvis eleverne er åbne og i stand til at
Læs mereINDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL
INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL Arrangementer For at styrke samarbejdet og fællesskabet afholder vi arrangementer, hvor børn, forældre og lærere/pædagoger kan være sammen udenfor almindelig åbningstid. Vi
Læs mereSeminarrække om udeskole, det udvidede klasserum og den åbne skole
Seminarrække om udeskole, det udvidede klasserum og den åbne skole - forskning, teori og praksis Camilla Roed Otte og Mads Bølling, KU Tirsdag 6. december 2016 kl 15.30-17.00 Inklusion og læring i udeskole
Læs mereOverordnet pædagogisk grundlag
BALLERUP KOMMUNE Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2016 Overordnet pædagogisk grundlag For nybygning og modernisering af daginstitutioner til børn i alderen
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mere