Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup"

Transkript

1 Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den didaktiske trekant 7-kanten Afrunding Litteraturliste Forord Forord Vi har valgt at skrive dette hæfte, da vi mener at pædagogens didaktiske overvejelser er essensen i det pædagogiske arbejde, vi mener at det er via disse overvejelser, at pædagogen kan gøre en forskel i det pædagogisk arbejde. Det er meningen at dette hæfte skal give pædagoger en inspiration til, hvordan de via deres didaktiske overvejelser, kan gribe udendørs forløb og aktiviteter an med vuggestuebørn med henblik på at skabe læreprocesser hos barnet. Formålet er også at give pædagogen et redskab til, hvordan han/hun kan forholde sig kritisk til egen praksis, gennem refleksion og evaluering.

3 Indledning Indledning Når vi sanser naturen, oplever vi på en gang naturen og os selv, vi bliver klogere på verden omkring os og vi bliver klogere på os selv. Ifølge M. Hansen (Edlev, 2008) er det at opleve, en vigtig betingelse for at lære. Børn opnår en indre sammenhæng og helhed i deres erfaringer, hvis de har adgang til mangfoldige oplevelser i righoldige omgivelser. Hos de mindste børn handler det især om at få vitale sansninger, kropslige erfaringer og følelsesmæssige oplevelser. Det handler om at gøre naturoplevelser spændende for børn, tage dem med ud på kanten for at mærke gyset og få kroppen med så det rykker i lemmerne. Derfor kan man snakke om naturen som et oplevelsessted. Det er her magien, eventyret, troldene og rumvæsnerne er. Det er for eksempel i hulen inde mellem nogle væltede træer, at troldene gemmer sig.

4 Målgruppen Målgruppen Vi har valgt at ligge vores fokus på børn i alderen 0-3år, da vi mener at det er en overset målgruppe, når der er tale om natur og didaktik. Derfor vil vi gerne give den viden videre vi igennem et bachelor projekt er nået frem til. Den viden vi har opnået, har vi fået i gennem et besøg hos en vuggestue, hvor der var stor interesse i at få børnene udendørs. Vi har ikke kunne finde litteratur, som henvendte sig direkte til målgruppen, hverken i forhold til at være udendørs eller didaktiske overvejelser. Derfor har vi ud fra dette og vores egne overbevisninger om, hvad der er realistisk, nået frem til en viden, vi mener man kan bruge ude i dagtilbuddene. Natur I og med at naturen er mangfoldig, gør dette at barnet bliver udfordret på mange områder. Ikke at sige at barnet ikke kan blive udfordret indendørs, men at naturen er uforudsigelig og barnet derfor ikke altid er klar på, hvordan det bliver udfordret, og derfor hele tiden skal være klar på noget nyt. Barnets motorik bliver udfordret en del udendørs, i og med at det er et mere varieret terræn, er der flere af barnets bevægelser der kommer i spil. Derfor har børn der er meget udendørs ofte stærkere rygge, ben og arme. Balanceevnen og smidigheden er også ofte mere udviklede. I og med at naturen er uforudsigelig, giver det børnene en større sikkerhed, da de hele tiden skal være klar på nye udfordringer. Barnet lærer dets omgivelser at kende med hele kroppen og derfor er sanserne hele tiden i spil. Når de er udendørs er der ofte mere at opleve end indendørs, og årstiderne er også med til at give sanserne en oplevelse. Det er alle sanserne der kommer i spil, for eksempel lugtesansen ved blomster og træer. Det at naturen er så stor og rummelig, gør at der er plads til alle og man oplever ikke på samme måde den støj, som man ofte kan komme til at føle, når man er indendørs. Denne støj kan ofte gøre at nogle børn ryger i en konflikt, da den for nogle kan komme til at virke negativ. Støjen kan også gøre at de børn der ikke snakker højt, nogle gange føler at de ikke bliver hørt og på den måde kan de komme til at føle sig udenfor. Det at være udendørs kan give mere plads til denne forskellighed og for nogle bliver det lettere at indgå i sociale sammenhænge uden at føle sig udenfor eller misforstået (Agger m.fl. 2002). Praktiske overvejelser Det kan virke som en stor opgave når man som pædagog, skal have de mindste børn med ud. For det første skal de den ene halvdel af året have en masse lag af tøj på, så de ikke kommer til at fryse, på grund af årstiden. For det andet er pædagogen nødt til at være meget opmærksomme hele tiden, da pædagogen skal sørge for at barnet har det godt; at det ikke fryser, ikke er våd, eller ikke har det for varmt. Dette kan for nogle pædagoger virke som en stor opgave, og der kan være nogle pædagoger som måske ligefrem er bange for at barnet kan tage skade af at komme udenfor, hvis der for eksempel er lidt vådt. Det kan også kræve en masse hænder at skulle holde øje med børnene mens de er udenfor, da der er flere steder at gå på oplevelse. Ofte er,

5 især, de mindste børn heller ikke ude så lang tid af gangen, fordi de har en anden dagsrytme end de andre børn (de sover og spiser måske på forskellige tidspunkter). Dette kan også være med til at de ikke kommer med udendørs, da pædagogen kan have den holdning at det ikke kan betale sig at trække dem i en masse tøj, for så en halv time senere at skulle trække dem af tøjet igen. Nysgerrige voksne Børn har dog godt af at komme udendørs, da det er et glimrende læringsrum, for især sanser og motorik. Derudover findes der en masse viden i naturen, som kan være med til at hjælpe barnet med at skabe en forståelse for væren i verden. For at kunne skabe denne forståelse for væren i verden er børnene nødt til at have voksne omkring dem, som kan give dem denne viden. Disse voksne kalder M. Hansen for nysgerrige voksne og det handler ifølge M. Hansen om at pædagogen går ind og præsentere noget for barnet. Dette kan gøres på fire måder: At pege, dette er noget den nysgerrige vokse gøre med fingeren, hånden, hele kroppen og øjnene. Dette skaber en opmærksomhed på noget, som barnet måske ikke har haft fokus på før, det sammen med den voksne kan undersøge det. At vise, her handler det om at vise børnene en masse spændende og betydningsfulde ting, i modsætning til at pege er barnet og den voksne tæt på genstanden. At samtale, dette kommer helt naturligt, da den voksne hellere end gerne vil forklare om det, som den voksne synes er spændende. At fortælle, dette kan for eksempel ske gennem forskellige historier og sange. Det at voksne er nysgerrige er ofte ensbetydende med at de ved noget, og denne viden er vigtig. Hvis den voksne ikke ved noget, kan det blive svært at skabe en opmærksomhed hos barnet, da den voksne kan have svært ved at pege, vise, samtale og fortælle pga. sin uvidenhed. Med andre ord, så rettes opmærksomheden kun på det man ved noget om, og det smitter af på de børn man har med. Det handler altså for pædagogen om at åbne verden op for børnene, gennem sin nysgerrighed, så de finde ting at rette deres opmærksomhed på. Opmærksomhed Ifølge M. Hansen (Løye Christiansen, m.fl. 2003) er barnet udstyret med opmærksomhed helt fra fødslen. Her er opmærksomheden rettet på kroppens funktioner og sanser, indtil disse er blevet automatiseret i kroppen. Kroppen skal også gerne blive ved med at være en del af læreprocesserne, da kroppen husker, og dette kan styrke barnet til at lære. Det er kun 25% af hjernens kapacitet, som på forhånd er reserveret til bestemte opgaver, den resterende del er klar til at lære. Hvis et barn ikke er opmærksomt, interesseret eller med i det der sker, er det for de fleste indlysende at barnet heller ikke for noget udbytte af aktiviteten. Når et barn er opmærksomt har det ikke

6 blot bemærket noget, men har opmærket noget. Barnet sortere i sanseindtryk, og retter så sin opmærksomhed på nogle enkle sanseindtryk. Hvilke sanseindtryk barnet vælger at lægge fokus på, kan pædagogen ikke bestemme. Ud fra barnets opmærksomhed kan vi se barnets følelser, værdinormer og vilje, da det er ud fra disse ting at barnet vælge, hvor opmærksomheden skal ligge. Det at barnet er opmærksomt, betyder at det har åbnet sig op for omverdenen og derigennem fundet en overensstemmelse mellem sine egne følelser og elementer fra virkeligheden (Fischer og Madsen, 2001). Læring Vi har valgt denne målgruppe, da vi mener at der er rigtig godt for barnet at komme udendørs, og at der opstår nogle gode læreprocesser der på grund af naturen mangfoldighed. Grunden til at vi beskæftiger os med læring, er af den grund, at pædagogen ikke skal få den opfattelse, at det kun er noget der sker i skolen, men at det sker hele livet igennem. Hvis barnet ikke bliver påvirket til at indgå i læreprocesser, så kan det gøre at barnet mister lysten til at lære og på den måde ikke kommer videre i sin udvikling. Der sker en læring i alle kontekster, så det er ikke kun i klasseværelset. Læring kan også ske ude ved bålet, i garderoben eller andre steder. Det er ikke det samme børn lære i den samme kontekst, det er forskelligt, hvilke ting barnet tager med sig, det ene barn kan for eksempel lægge mærke til, hvordan dyret reageret på at få mad og et andet barn lægger måske mere mærke til, hvordan pædagogen gør. Dette er derfor vigtigt for pædagogen at have med i sine tanker om, hvordan man handler i praksis. M. Hansen opstiller fire temaer der er i spil når barnet skal indgå i en læreproces. At kunne: Barnet opnår en kompetenceglæde ved at, det får følelsen af at kunne noget. Barnet opnår denne følelse ved at øve sig på forskellige ting, dette sker bl.a. gennem legen, hvor de afprøver sig selv og opnår på denne måde nye kompetencer. At opleve: Det er, det at møde det spændende, hvor kroppen bliver sat i spil. Her kan der både være tale om fysiske aktiviteter, som for eksempel det at hoppe eller løbe, eller mere stille siddende aktiviteter, som for eksempel, at få fortalt en historie, som går ind og røre en. At nyde: Det handler om begrebet begær, som vi i denne sammenhæng forbinder med sanserne, begæret efter at smage bålmaden, eller det at dufte til mælkebøtterne på marken. Dette kan give en stemthed i det indre, men også gøre barnet åbent for nye indtryk udefra. At forstå: Det er, det der giver mening i handlingen, som dermed giver barnet forståelse for væren-i-verden. Et eksempel kan være, at barnet opnår forståelse for dyrenes behov, gennem fodring og pasning af dem, dette sammenligner barnet ofte med sine egne behov og får dermed en breder forståelse for, hvordan verden hænger sammen.

7 Mennesket har gentagende gange brug for oplevelsen af disse følelser, da det gennem disse følelser opnår livsglæde og vitalitetsfølelse. Man skal være opmærksom på at børn opnår disse følelser, hvis de har og føler tilknytning til deres nære voksne og føler at de høre til i kommunikative og sociale fællesskaber. didaktik vil sige. Denne model er tænkt ind i skolearbejdet, men vi mener godt at den kan bruges i det pædagogisk arbejde. Den didaktiske trekant Didaktik I og med at vi tænker det er vigtigt for barnet at lære, tænker vi at det er vigtigt for barnet at have nogle omkring sig, som inviterer til at indgå i forskellige læreprocesser, både med voksne og børn. Derfor mener vi at det er utrolig vigtigt at den enkle pædagog har fokus på sine didaktiske overvejelser, og hvordan disse påvirker barnets læring. Didaktik kan ifølge L. T. Edlev (Edlev, 2008) beskrives ud fra 5 punkter: Definere mål for læring, udvikling og dannelse Vurdere forudsætninger og skabe rammer Vælge metoder, form og indhold Evaluere og korrigere pædagogisk praksis Begrunde og reflektere over sine valg De individuelle didaktiske overvejelser hos pædagogen, kan med fordel tages ind i hele personalegruppens refleksioner og på den måde gøre at personalegruppen kommer til at arbejde sammen om, hvordan de kan være med til at støtte op om barnets læreprocesser. For at gøre begrebet didaktik overskueligt kan man se på den didaktiske trekant, som giver et billede på, hvad Trekanten har tre lige lange sider, hvor den ene er vejlederen, den anden er deltageren og den sidste er indholdet. Her kan man arbejde ud fra, hvor i trekanten man er, ved at overveje hvor fokus skal ligge henne. Skal det være indholdet og deltageren der kører forløbet kun med støtte fra vejlederen, eller skal det for eksempel være vejlederen der skal være den styrende i forhold til forløbet. Så man kigger på forholdet: vejleder-barn, voksen-indhold eller barn-indhold. Modellen kan bruges, som et redskab for pædagogen til at reflektere over, hvor hovedvægten i forløbet skal ligge (Bentsen, m.fl. 2009). Denne model kan sammenlignes med om man går foran barnet, ved siden af barnet eller bagved barnet.

8 Hvis pædagogen går foran barnet, er det pædagogen der bestemmer retningen, og derved er det ikke barnets spontanitet der er relevant. Ved siden af er når barnet og den voksne er sammen om en aktivitet, og sammen bestemmer retningen. Når den voksne går bagved barnet er det barnets opmærksomhed, som bliver det bærende for i hvilken retning forløbet skal gå. Dette mener vi er godt billede på, hvordan didaktikken kan drages ind i det pædagogiske arbejde, da dette ikke umiddelbart er noget med forbinder med undervisning. 7-kanten 7-kanten er en didaktisk model, den har syv punkter, som man skal omkring i forbindelse med et forløb eller en aktivitet. Disse syv punkter kan tages i en vilkårlig rækkefølge. Alle punkterne påvirker hinanden hvilket er symboliseret ved stregerne mellem alle punkterne. Indhold: Det er det område man vil beskæftige sig med, det kan både være et mere overordnede område, som for eksempel natur, men kan også være et mere specifikt indhold, som for eksempel en aktivitet med vand på legepladsen eller en tur i skoven. Rammefaktorer: Det er alle de faktorer der har en indflydelse på indholdet. Dvs. krav og lovgivning, institutionens indretning, både indendørs og udendørs, og hvilke tilgang institutionen har til naturområder og muligheden for at kunne tage ud af huset. Mål: Det er det man vil arbejde hen imod, da man ikke kan sætte præcise mål op når der er tale om læring. Men målene skal dog konkretiseres så meget som muligt. Tegn: Det er det man ser under forløbet eller aktiviteten. De fleste tegn kan ikke vejes og måles, derfor er der også under tegn fokus på de bløde værdier, som er en del af en læring. Så et tegn kan være at barnet legede meget sammen med et andet barn, og derved vist tegn inden for de sociale kompetencer. Børnenes og personalets forudsætninger: her er der fokus på hvilke forudsætninger der er til stede hos de deltagende, både det enkle barn men også den voksne. Under dette skal man tænke bredt i hvordan man kan lave varierede muligheder, så der er plads til forskelligheder. Der tænkes ikke den individuelle støtte til hvert barn. Under denne er der også fokus på om der er nogle pædagoger, som har nogle ekstra ting at komme med, dette kan eventuel være noget de har fået fra forskellige kurser og uddannelser, og hvordan man tænker disse forskellige kvaliteter ind i forløbet eller aktiviteten.

9 Arbejdsformer og læringsrum: Her er der fokus på hvordan man griber det hele an, hvilke tilgang har man til det der skal ske og sker. Med læringsrum, menes der hvordan man som pædagog går ind og påvirker barnets måde at lære på, ved at have mængden af sin egen indflydelse med i sine overvejelser. For eksempel om pædagogen går foran, ved siden af eller bagved barnet. Dette kan sammenlignes med modellen den didaktiske trekant, hvor man har fokus på hvem eller hvad der er det bærende i et forløb eller en aktivitet. Evaluering: Den sker både under og efter forløbet, man skal hele tiden have øje for hvordan de forskellige punkter påvirker hinanden, og om der er nogle som skal justeres i forhold til målet og de tegn man kunne se. Så det er her man reflektere over sine egne og hele forløbets praksis (Se litteraturliste). Syvkanten er en god måde at skabe overblik i forhold til pædagogens didaktiske overvejelser, da den kommer omkring forskellige ting, som alle kan påvirke barnets læreprocesser. Den får pædagogen til at beskrive, reflektere og evaluere over praksis. Didaktikken kan gøre at pædagogen får fokus på egen praksis og dermed mulighed for at ændre egen praksis. arbejde med egen praksis, og blive bevidst om, hvordan denne påvirker barnets læreprocesser. Litteraturliste Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og Miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark. Agger, Peder m.fl. (2002): Naturens værdi vinkler på danskernes forhold til naturen. Gads Forlag Bentsen, Peter, Andkjær, Søren og Ejbye-Ernst Niels (2009): Friluftsliv natur, samfund og pædagogik. Munksgaard Danmark. ner_i_dagtilbud_26-10.pdf, hentet d kl Løye Christiansen, Jørgen m.fl. (2003): Børn og Natur hvorfor og hvordan? om naturfaglig dannelse for børn og unge. Videnscenter for naturfaglig dannelse. Fischer, Ulla og Madsen, Bent Leicht (2001): Se her! Om børns opmærksomhed og pædagogens rolle. Forlaget børn og unge. Afrunding Vi håber at vi med dette hæfte kan være med til at sætte mere fokus på børn i alderen 0-3år i forhold til natur og didaktik. Vi synes naturen er et fantastisk rum til læring, som er med til at skærpe børns sanser og motorik, som der igennem er med til at gøre børn mere modtagelige overfor ny læring. Igennem didaktiske overvejelser kan pædagogen komme til at

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012

Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012 Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012 Indhold Forord...3 Vuggestuen...4 Pædagogiske praksisbeskrivelser...4 Daglig rutine...4 Samling...4 Når vi skal ud...4 Vaske hænder...5 Det planlagte...5

Læs mere

Grethe Sandholm mandag d. 14. januar: Hun gjorde os opmærksomme på at sidste gang hun var hos os var d. 13. marts 2007.

Grethe Sandholm mandag d. 14. januar: Hun gjorde os opmærksomme på at sidste gang hun var hos os var d. 13. marts 2007. Grethe Sandholm mandag d. 14. januar: Hun gjorde os opmærksomme på at sidste gang hun var hos os var d. 13. marts 2007. Præsentation blev lektor for tre år siden, arbejdet på Peter Sabroe Seminariet siden

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner I Skovparkens Børnehus arbejder vi ud fra de 6 læreplanstemaer i vores pædagogiske praksis. Da vi også er en del af Grønne spirer projekt, som sætter fokus på miljø, udeliv og et

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At

Læs mere

Årsplan Røde Kors Børnehus i Vuggestuen August 2015 til Juli 2016 Aktiviteter Hele året. Aktiviteter hele året. Turdagen: Vi går tur i nærmiljøet når vind og vejr mm. tillader det. Børnene får trænet deres

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard Daginstitutionen - en informationspjece til forældre Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard HVAD ER EN DAGINSTITUTION? 2 DERFOR ER DET VIGTIGT AT GÅ I DAGINSTITUTION? 3 HVERDAGEN I DAGINSTITUTIONEN 3 SAMLING

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Bøgehøjen Dato:11. okt. 2012, kl. 11-14. Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Læreplaner handler om, hvordan vi som voksne handler overfor børn, og hvordan vi lære børn færdigheder.

Læreplaner handler om, hvordan vi som voksne handler overfor børn, og hvordan vi lære børn færdigheder. Forord Hvordan kommer vi videre? Læreplaner handler om, hvordan vi som voksne handler overfor børn, og hvordan vi lære børn færdigheder. Det handler om at give børn ny erfaring. Det handler om at give

Læs mere

PIPPI- HUSET. Evaluering. 2013 og 2014. Beskrivelse af det pædagogiske arbejde

PIPPI- HUSET. Evaluering. 2013 og 2014. Beskrivelse af det pædagogiske arbejde 1 PIPPI- HUSET 2013 og 2014 Beskrivelse af det pædagogiske arbejde Vores udgangspunkt for arbejdet er et helhedssyn på børns læring, hvor de enkelte læreplanstemaer er integreret i hinanden, og sættes

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Motorik. Sammenhæng. Mål

Motorik. Sammenhæng. Mål Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden

Læs mere

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Læreplan for Refmosegård Børnehave Læreplan for Refmosegård Børnehave Fokusfelt i Område 11: Læringsmål: Natur og naturfænomener Handleplan 1. Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen på alle årstider. 2.

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2015 TIL 01-09-2016. Hjernen&Hjertet

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2015 TIL 01-09-2016. Hjernen&Hjertet RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2015 TIL 01-09-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Indledning 3 1.2 Dagtilbuddets værdier 3 1.3 Dagtilbuddets

Læs mere

PLR9 2014 Børnehuset Overvænget

PLR9 2014 Børnehuset Overvænget PLR9 2014 Børnehuset Overvænget Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for

Pædagogiske Læreplaner for Pædagogiske Læreplaner for 2007 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Læringssyn og læringsmiljø side 3 Barnets personlige og alsidige udvikling. Side 5 Sociale kompetencer.side 6 Sproglige udvikling..side

Læs mere

Pædagogisk plan 2015-2016

Pædagogisk plan 2015-2016 Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Børnehuset Pilegården/Område Hestkøb Resultater fra arbejdet med de fælles faglige indsatsområder fra Kvalitetsrapporten 2013-2014 og med læreplanstemaerne

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset 1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder

Læs mere

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne 1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.

Læs mere

Besøg på Rønnebæk skole

Besøg på Rønnebæk skole Ude Besøg på Jeg har som 2. års lærerstuderende valgt et specialiseringsmodul, der hedder Sport og Friluftsliv, som omhandler ude liv, derfor har jeg været på ude besøg på i Næstved, hvor at ude n er en

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007. Eriksminde Vuggestue

Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007. Eriksminde Vuggestue Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007 Forældrebestyrelsen har med indførelse af lov om Pædagogiske Læreplaner fået en ny opgave. Det er nu et lovkrav at de en gang årligt skal evaluere de Pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN. Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN. Vi er beliggende i et område med en blanding af ejer og lejeboliger. Der er mange grønne områder og stisystemer,

Læs mere

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Målgruppe: 4-6

Læs mere

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen. Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene

Læs mere

Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset. Hasselhusets Værdier. Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: 87 13 83 04. Respekt.

Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset. Hasselhusets Værdier. Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: 87 13 83 04. Respekt. Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: 87 13 83 04 Hasselhuset er en del af Solbjergs dagtilbud 8411. Vi er en integreret institution, som åbnede i foråret

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073 Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Dialogisk oplæsning Dette hæfte indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan forberede dialogisk

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt

Læs mere

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015 Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015 Skema 1 Læreplanstema Indianer tema. Periode: uge 27-35 Deltagere: alle børn og voksne som er her i ferien Brainstorm: - Bål og mad herpå - Dans

Læs mere

TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONALIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER)

TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONALIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONALIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) At barnet tror på egne evner og værdi. Hvilket læringsmål evalueres? Barnet skal i samværet og fællesskabet opleve at blive anerkendt

Læs mere

Er dette sandheden eller er det synsninger :

Er dette sandheden eller er det synsninger : Gode ideer og tips fra vores tema aften: Ved du hvad bordstemmer er? Det er en snakke stemme som vi bruger når vi sidder ved bordene. Er dette sandheden eller er det synsninger : Man kan ikke spise selv,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for

Pædagogisk læreplan for Pædagogisk læreplan for Her skrives Selvejende dagtilbud Kalundborg Asyl Børnehave 2014 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er

Læs mere

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution. Hedensted d. 17.5.-16 Til udvalget for læring! Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution. Hermed anmodes om godkendelse af, at Solsikken ændrer

Læs mere

Grangårds tre værdiord anno 2013

Grangårds tre værdiord anno 2013 Grangårds tre værdiord anno 2013 Nærvær, fællesskab og nysgerrighed Anna, som er pædagog, er på tur til søen med syv vuggestuebørn. Børnene kaster sten i vandet på må og få, indtil Anna opfordrer børnene

Læs mere

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus. Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og

Læs mere