2 Forside: En visuel identitet med CO2030 logoet som omdrejningspunkt skal være med til at synliggøre sammenhængen i klimaindsatsen i Århus Kommune
|
|
- Hilmar Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimaplan Teknik og Miljø Århus Kommune
2 2 Forside: En visuel identitet med CO2030 logoet som omdrejningspunkt skal være med til at synliggøre sammenhængen i klimaindsatsen i Århus Kommune Indhold 1. Århus Kommune -neutral i 2030! side 3 2. CO2-udledning i Århus Kommune side 6 3. Strategier og planer side 8 4. Århus Kommunes klimaplaner side 9 5. Indsatsområder med initiativer og effektmål side Klimaprojekter Klimaplan side Klimaprojekter Klimaplan side 22 Yderligere information på Århus Kommunes klimahjemmeside:
3 1. Århus Kommune -neutral i 2030! 3 Byrådet satte sig ved budgetforliget for 2008 et ambitiøst mål for Århus Kommune som bysamfund: At blive - neutral i Målet indebærer både energieffektivisering, dvs. reduktion af energiforbruget og omlægning af forbruget til -neutral el- og varmeforsyning samt - opsamling fx bundet via skov. Derudover indebærer klimaarbejdet i Århus Kommune ligeledes klimatilpasningstiltag fx i forhold til håndtering af de stigende mængder af regnvand. Med afsæt i det politiske mål er der formuleret følgende vision: Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig kommune med initiativer, som påvirker bygninger og fysiske strukturer samt borgernes adfærd. Århus Kommune vil feje for egen dør, gennemføre demonstrationsprojekter og påvirke den nationale lovgivning. Klimaplan Med Byrådets vedtagelse af forslag til Klimaplan blev en række konkrete projekter iværksat. Energiby 2009 Århus Kommune har i en lang årrække arbejdet målrettet med energieffektivitet, og det var derfor naturligt, at Århus i 2009 blev udnævnt til Energiby af Klima- og Energiministeriet som en anerkendelse af Århus Kommunes klimaindsats. Hvor langt er Århus Kommune? Byrådet har i de seneste år truffet en række beslutninger om initiativer, projekter og planer, som på sigt styrker energieffektiviteten blandt disse kan nævnes: Planstrategi 2009 Klimaplan Cykelhandlingsplan Lokalplaner med krav om lavenergi Letbanen Hvad sker der videre? En række andre initiativer, projekter og planer med klimaaftryk forelægges Byrådet i 2009: Kommuneplan Klimavarmeplan Principper for en plan for den kollektive trafik Spildevandsplan Erhvervsplan for Århus Viden til Vækst Nye kommunale lavenergi-ejendomme Byrådets fokusering på klimaindsatsen vil desuden blive understøttet gennem en særlig formidlingsstrategi. Hvor ses det? Logoet CO2030 Århus -neutral i 2030 er valgt som den visuelle identitet for Århus Kommunes klimaindsats, og logoet skal være med til at synliggøre sammenhængen i klimainitiativerne i Århus Kommune. Energiby Århus Kommune blev den 2. april 2009 udnævnt til Energiby og har dermed forpligtet sig til: at gennemføre og planlægge initiativer, som inddrager borgere og lokalsamfund i energi- og klimaarbejdet at indgå en Kurveknækker-aftale med Elsparefonden at indgå en Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening at iværksætte en indsats for at reducere energiforbrug og -bidrag fra egne bygninger med konkrete målsætninger at iværksætte konkrete initiativer og krav i forbindelse med energirammen for nye boligområder eller byggerier at vedtage en konkret målsætning og iværksætte eller planlægge initiativer til at nedsætte transportsektorens energiforbrug og/eller udledning af for kommunens egne transportmidler eller et andet, veldefineret segment inden for transport at indtænke klimatilpasningstiltag i den kommunale planlægning Kurveknækker-aftale Århus Byråd vedtog den 4. marts 2009, at kommunen skal indgå en frivillig Kurveknækker-aftale med Elsparefonden. Med aftalen forpligtiger Århus Kommune sig til: at reducere det samlede årlige elforbrug i kommunens bygninger med 2 % om året, i alt mindst 8 % målt i kwh/m 2 bygningsareal i perioden i forhold til basisåret Forbruget i 2007 er opgjort til MWh, og der vil således være tale om en samlet reduktion i størrelsesordenen MWh i aftaleperioden at tilmelde sig Elsparefondens on-line program Se Elforbrug og her registrere elforbruget for offentlige institutioner m.v., der har et forbrug på mindst kwh pr. år at sikre åbenhed om, hvorledes besparelserne gennemføres, så andre kan lære af erfaringerne
4 4 Kampagner og arrangementer Århus Kommune har i tilsluttet sig og gennemført en række klimakampagner og arrangementer blandt disse kan nævnes: Klimaarrangement i Ridehuset med CO2030-spil Sluk lyset kampagne, Verdensnaturfonden 1 ton mindre kampagne, Klima- og Energiministeriet Klimakampagnernes målgrupper er Århus Kommunes borgere og medarbejdere. Tiltrædelser og udnævnelser Århus Kommune er i tiltrådt en række aftaler og er desuden blevet udnævnt til Energiby. Nedenfor ses faktabokse om indholdet i aftalerne og udnævnelsen. Hvem ønskes dialog og samarbejde med? -neutralitet er et ambitiøst mål, og det kræver en ekstraordinær indsats fra en lang række parter. Århus Kommune ønsker derfor dialog og samarbejde med erhvervslivet, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, energiselskaber, boligforeninger, grundejerforeninger, interesseorganisationer, borgere med flere, der kan og vil gøre en klimaindsats. Hvor er der flere informationer? På findes info om Århus Kommunes klimaindsats. Her kan Århus Kommunes klimaplaner og -kortlægning læses, og de vedtagne klimaprojekter er også præsenteret her. På hjemmesiden findes også et debatforum til kommentarer og debat om Århus Kommunes klimaindsats og der findes også link til Århus Kommunes Facebookprofil, CO2030. Århus Kommune deltager i Verdensnaturfondens Sluk Lyset kampagne. 32% af århusianerne slukkede lyset den 28. marts 2009 kl og satte klimaet på dagsordenen Covenant of Mayors Klimakommune Århus Kommune indgik den 26. marts 2009 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen forpligtiger kommunen til: at gennemføre en årlig -reduktion på 2 % eller mere frem mod 2030 at udarbejde en opgørelse over den nuværende -udledning. Denne opgørelse er nødvendig for at kunne følge de årlige reduktioner at udarbejde en klimahandlingsplan, der beskriver, hvordan reduktionerne vil kunne opnås, og hvilke områder kommunen skal fokusere på at implementere planerne og overvåge udviklingen Århus Kommune har den 19. januar 2009 som den første by i Danmark sammen med næsten 500 andre europæiske byer, valgt at tilslutte sig aftalens principper, som bl.a. er: at gå ud over EU s mål om at reducere energiforbruget med 20 % i 2020 at udarbejde, og inden for et år efter aftaleindgåelse fremsende, en handlingsplan for bæredygtig energi inkl. en baseline-opgørelse, der viser, hvordan Århus Kommune vil nå aftalens mål at udarbejde og fremsende en implementeringsrapport hvert andet år med evaluering, monitering og verifikation af handlingsplanen at organisere Energidage eller City Covenant Days at deltage og bidrage til den årlige EU Conference of Mayors for Sustainable Energy Europe
5 Borgerne får informationer om, hvordan deres bolig energiforbedres 5
6 6 2. -udledning i Århus Kommune I 2009 er der gennemført en ny -kortlægning for Århus Kommune som henholdsvis bysamfund og som virksomhed beregningsåret er Kortlægningen er gennemført efter principperne i den nye -beregner, som er udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening i udledning i Århus Kommune som bysamfund Århus Kommune som bysamfund omfatter det geografiske område inden for kommunegrænsen. I figur 1 ses fordelingen af den samlede -udledning for Århus Kommune som bysamfund fordelt på kilder. Landbrug og arealanvendelse 2 % Affald og spildevand 4 % Øvrige 0 % De nye kilder omfatter trafikemissioner fra fly, skibe, fiskeri, forskellige ikke-vejgående køretøjer samt udledninger fra renseanlæg. Disse kilder bidrager i sig selv med ca tons. For affaldsdeponering har ændring i beregningsmetoden desuden medført ekstra udledning svarende til ca tons. For vådområder og skove har ændring i beregningsmetoden medført et optag på ca tons, som ikke var medregnet i Der er, ud over ovenstående metodemæssige ændringer, sket nogle reelle ændringer i -udledningerne. Udledningen fra elforbrug er steget med ca tons (5 %), idet elforbruget er steget fra ca MWh/ år i 2006 til ca MWh/år i Udledningerne fra varmeforbrug og industri er samlet faldet med ca tons (6 %). Dette skyldes bl.a. et fald fra ca MWh/år i 2006 til ca MWh/år i 2007 i industriens energiforbrug til processer og opvarmning samt omlægninger i opvarmningsformer, fx fra olieopvarmning til fjernvarmeopvarmning. Individuel opvarmning 9 % Trafik 29 % Elforbrug 40 % Fjernvarmeforbrug 16 % I Århus Kommune blev der i 2007 produceret ca MWh elektricitet ved vedvarende energikilder, svarende til en mindre -udledning på ca tons. Se tabel 1. VE-el, MWh Vindmøller Affald Biogas, inkl. renseanlæg I alt Tabel 1. VE-elproduktion i Århus Kommune 2007 Figur 1: -udledning for Århus Kommune som bysamfund i 2007 fordelt på kilder -kortlægningen viser, at den samlede -udledning i 2007 var ca tons, hvilket på papiret er en stigning på godt tons i forhold til Den gennemsnitlige -udledning pr. borger i Århus Kommune var således 7,5 tons i 2007 mod 6,6 tons i Stigningen skyldes altovervejende, at der i 2007 er anvendt den nye -beregner, som medtager en række nye kilder i forhold til beregningsmetoden for Der er således primært tale om metode og regnskabsteknik. En mere detaljeret beskrivelse og fordeling af energiforbruget samt -udledning i Århus Kommune som bysamfund fremgår af Opsummering af -kortlægning udledning i Århus Kommune som virksomhed Århus Kommune som virksomhed omfatter de områder og aktiviteter, der er tilknyttet den offentlige administration og drift, fx kommunale ejendomme, Musikhuset, rense anlæg, vedligehold af grønne områder, Århus Havn, Århus Brandvæsen samt Århus Sporveje. -udledninger fra disse områder og aktiviteter sker primært fra varme- og el-forbrug i bygninger samt transport.
7 7 Århus Sporveje 17 % Århus Havn 5 % Teknik og Miljø 36 % Ikke specificeret 5 % Borgmesterens Afdeling 0 % Børn og Unge 19 % Kultur- og Borgerservice 6 % Sociale Forhold og Beskæftigelse 4 % Sundhed og Omsorg 8 % Figur 2: Fordeling af den samlede -udledning på magistratsafdelinger, Århus Sporveje og Århus Havn inden for Århus Kommune som virksomhed i 2007 Figur 2 viser fordelingen af den samlede -udledning for Århus Kommune som virksomhed fordelt på magistratsafdelinger, Århus Sporveje og Århus Havn. I 2007 er udledningen fra Århus Kommune som virksomhed ca tons, svarende til ca. 5 % af den samlede -udledning i Århus Kommune. Omregnet pr. fuldtidsmedarbejder svarer det til ca. 4,8 tons. I 2006 var udledningen 3,6 tons pr. fuldtidsmedarbejder i Århus Kommune. Stigningen skyldes, at kortlægningen for 2006 af Århus Kommune som virksomhed kun omfattede el- og varmeforbrug. Ved kortlægningen for 2007 er der anvendt den nye -beregner, der medtager en række nye kilder i forhold til beregningsmetoden for De nye kilder er primært trafik, herunder bl.a. Århus Sporveje samt Århus Havn, som dog begge var medregnet i 2006-kortlægningen, men under Århus Kommune som bysamfund. Forskellen skyldes således primært metode og regnskabsteknik. Der er desuden sket en forøgelse af energiforbruget til el og varme i bygninger. I Århus Kommune som virksomhed steg elforbruget fra ca MWh/år i 2006 til ca MWh/år i 2007, og varmeforbruget steg fra ca MWh/år i 2006 til ca MWh/år i Dette skyldes primært, at Århus Kommune i forbindelse med kommunalreformen overtog en række bygninger, hvilket har bidraget til stigningen i det samlede energiforbrug og dermed de samlede -udledninger fra Århus Kommune som virksomhed. Energiforbruget udregnet pr. m 2 er dog ikke steget. Det skal bemærkes, at administrationsbygningers energiforbrug er registreret i ejendomsforvaltningen under Teknik og Miljø, hvilket betyder, at fx Rådhusets energiforbrug er placeret her. Århus Brandvæsen energiforbrug er ligeledes placeret under Teknik og Miljø. Samlet bevirker dette, at Teknik og Miljø har en stor andel af de samlede -udledninger fra Århus Kommune som virksomhed. Der er 5 % af -udledningen fra Århus Kommune som virksomhed, det ikke har været muligt at fordele på magistratsafdelinger. For 2008 vil Århus Sporveje ikke være opført som en del af Århus Kommune som virksomhed, da aktiviteterne er overført til Midttrafik. -optag fra kommunale arealer er også medregnet under Teknik og Miljø, hvilket bidrager til en reduktion af -udledningen fra Teknik og Miljø. En mere detaljeret beskrivelse og fordeling af energiforbruget samt -udledning i Århus Kommune som virksomhed fremgår af Opsummering af -kortlægning Transport udgør cirka en fjerdedel af det samlede udslip i Århus Kommune
8 8 3. Strategier og planer Århus Byråd har i 2007 vedtaget målet om -neutralitet i Århus i Strategier -neutralitet i Århus i 2030 er en stor udfordring. Strategien er derfor: at involvere alle dele af det århusianske samfund med henblik på at skabe synergi at tage udgangspunkt i helhedstænkning på tværs af traditionelle sektorer at have fokus på det lange tidsperspektiv Den langsigtede -strategi udmøntes og konkretiseres i klimaplaner frem mod år Klimaplanerne favner, prioriterer og koordinerer på tværs af magistratsafdelinger og forvaltninger. Hjørnesten Der er fire hjørnesten i Århus Kommunes klimaarbejde: Kollektive løsninger: Miljøoptimerende varmeforsyning, gode trafikløsninger som fx letbane, forbedrede forhold for cyklister Borgerinvolvering: Boligejeren, lejeren, bilejeren, forbrugeren, medarbejderen og borgeren medvirker til at reducere -udledningen Erhverv og forsknings- og uddannelsesinstitutionerne: Virksomheder inden for klima, energi og miljø samt relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner er vigtige medspillere Klimatilpasning: Sikring mod oversvømmelser og andre konsekvenser af et klima under forandring Sammenhæng mellem Kommuneplan og Klimaplan De overordnede rammer for kommunens fysiske udvikling fastlægges i Kommuneplanen. I princippet skal de relevante kommuneplanmålsætninger konkretiseres og udmøntes i klimaplanerne, men i praksis vil der være en vekselvirkning mellem kommende kommuneplaner og klimaplaner. Klimaplanerne samt er en del af Miljøhandlingsplan , der har ophæng i Århus Kommunes Planstrategi 2008 og forslag til Kommuneplan Se figur 3. Miljøhandlingsplan Kommuneplan Kommunale bygninger og anlæg Klimaplan Erhvervsplan Skovrejsningsplan Klimavarmeplan Cykelhandlingsplan Naturkvalitetsplan Spildevandsplan Kollektiv trafikplan Indkøbspolitik Figur 3: Planer med vekselvirkning på Klimaplanen
9 4. Århus Kommunes klimaplaner 9 Klimaplanernes fokus er at beskrive, hvorledes der arbejdes med at nedbringe -udledningen i Århus Kommune og dermed bidrage til at forebygge klimaændringer. Nedbringelse af -udledningen er den ene af de to overordnede udfordringer, der er knyttet til klima. Tilpasning af samfundet til et ændret klima er den anden store udfordring. Klimaplanerne skal bruges til: at skabe overblik samt koordinere og prioritere de mange forskellige initiativer og projekter. Nogle af projekterne igangsættes og finansieres via klimaplanerne. Andre igangsættes og finansieres særskilt, fx Cykelhandlingsplanen og Klimavarmeplanen, men indgår samtidig som en del af Århus Kommunes samlede klimastrategi at sætte vedvarende fokus på problemstillingen og involvere borgere og erhvervsliv løbende at vurdere, om den samlede indsats er tilstrækkelig til, at målet om -neutralitet nås i 2030 To års sigte Klimaplan og Klimaplan har begge to års sigte med henblik på, at Århus Kommunes klimaindsats i de første år med klimaplaner løbende kan justeres, opdateres og tilpasses den nyeste viden. Første generation af klimaplanen I den første generation af Århus Kommunes klimaplaner, Klimaplan , var fokus bl.a. rettet på at give overblik over -udledningen for herigennem at skabe en styrket platform for Århus Kommunes klimaindsats i årene frem. Den styrkede platform er etableret ved oprettelsen af et klimasekretariat og ved iværksættelse af flere konkrete projekter. Anden generation af klimaplanen Klimaplan samler de projekter, som Byrådet har vedtaget for perioden Blandt disse projekter kan nævnes: Miljørigtige køretøjer, energieffektivisering af de kommunale ejendomme, fokus på virksomhedernes energiforbrug samt erhvervsudvikling inden for energiområdet. Endvidere er klimatilpasning et centralt projekt i Klimaplan Tredje generation af klimaplanen I 2010 vil der være høstet ny viden og erfaring bl.a. som følge af de analyser og projekter, der er igangsat med de to første generationer af Klimaplanen. Klimatopmødet i København i 2009 giver også Århus Kommunes klimaindsats nye vinkler. En ny klimaplan vil foreligge medio 2011 til byrådsgodkendelse og dække årene Klimaplanerne skal desuden ses i sammenhæng med Klimavarmeplanen (på vej til Byrådet), Skovrejsningsplanen (på vej til Byrådet), Cykelhandlingsplanen, øvrige trafikplaner, Erhvervsplanen (på vej til Byrådet) samt kommunens indkøbspolitik mv. Fremtidige perspektiver Det må forventes, at klimaplanerne vil få stor indvirkning på mange af de fremtidige valg, som Århus Kommune samt kommunens virksomheder og borgere foretager de kommende år med sigte på at nedbringe -udledningen og energiforbruget. Klima tænkes i årene frem ind i mange forskellige sammenhænge, fx: Medarbejderkulturen i Århus Kommune Innovation og udvikling Erhvervsfremme Skoleundervisning og uddannelsesinstitutioner Indkøb og drift Forsyningsvirksomheder Kulturby 2017 Bedre forhold for cyklisterne, kampagner og information skal få århusianerne til at vælge cyklen frem for bilen
10 10 Skolebørn er en væsentlig målgruppe for klimaindsatsen i Århus Kommune
11 5. Indsatsområder med initiativer og effektmål 11 I Klimaplan er der valgt ni indsatsområder: 1. Byudvikling 2. Byggeri 3. Forsyning el og varme 4. Transport 5. Erhvervsfremme 6. Det åbne land 7. Klimatilpasning 8. Kommunale indkøb 9. Kommunikation og kampagner For hvert indsatsområde er der valgt én eller flere retninger for indsatsen. For hver indsatsretning er der formuleret en overordnet målsætning for det videre arbejde samt konkrete initiativer og effektmål for målsætningen. Det fremgår for hvert initiativ, hvorvidt der er tale om: et initiativ, der er videreført fra Klimaplan markeret med ( ) et nyt initiativ markeret med Indsatsområde 1: Byudvikling Retning: Øget energieffektivitet i fysisk planlægning 1.1 Målsætning Århus Kommune vil inspirere og stille krav til energieffektivt byggeri. Teknik og Miljø fuldfører den europæiske arkitektkonkurrence, EUROPAN, med en grund i Lisbjerg ( ) Teknik og Miljø formidler viden om EUROPAN-konkurrencen gennem udstilling af konkurrenceforslagene evt. i Rådhushallen og på ( ) Århus Kommune stiller krav om lavenergiklasse 1 (ud fra 2009-niveau) i lokalplaner på bar mark samt i større byomdannelsesområder Århus Kommune udbyder i et af tre vedtagne lavenergi-lokalplanområder en boligklynge til bebyggelse med endnu lavere energiforbrug (0-energihuse) -udledning fra nybyggeri reduceres Fakta Århus Byråd har vedtaget tre lavenergi-lokalplaner i Ny by på vej ved Lisbjerg, 6 km nord for Århus midtby
12 12 Indsatsområde 2: Byggeri Retning: Renovering af kommunale ejendomme 2.1 Målsætning Århus Kommune vil foretage renoveringer af eksisterende kommunale ejendomme til lavenergiklasse 1 (ud fra 2009-niveau) eller derunder. Århus Kommune gennemfører energiscreening af fem forskellige bygningstyper, hvor der bruges forskellige aktører med forskelligt fokus til at tilgå screeningen Århus Kommune udvikler projekter på boligområdet, som forholder sig til den stramme lovgivning. Der gennemføres to-tre forsøgsprojekter, hvor samspillet med brugerne vil være et væsentligt element ( ) Århus Kommune reviderer og tilpasser den eksisterende publikation, Miljøorienteret byggeri, til klimaarbejdet og udarbejder en fælles håndbog for klimarigtigt byggeri til bygningskontorerne Det graddage korrigerede energiforbrug i Århus Kommunes bygninger nedbringes med 2 % pr. år målt i forhold til det foregående år gældende for årene 2010 og 2011 Den årlige -udledning fra energiforbrug i kommunens bygninger reduceres med 2 % pr. år pr. ansat, målt i forhold til det foregående år gældende for årene 2010 og 2011 Retning: Kommunale nybyggerier 2.2 Målsætning Århus Kommune vil gå med i front og opføre byggeri i lavenergiklasse 1 (ud fra 2009-niveau) eller derunder. Århus Kommunes magistratsafdelinger opfører kommunale nybyggerier i lavenergiklasse 1 (ud fra 2009-niveau) eller derunder. På disse byggerier vil kommunen således komme ændringer i bygningsreglementet i forkøbet, idet kravene forventes gældende fra 2015 For opføres godt m 2 i lavenergiklasse 1 (ud fra 2009-niveau) og derunder samt for godt m 2 af en samlet bygningsmasse på 1,8 mio. m 2 Retning: Kommunale anlæg energieffektiviseres 2.3 Målsætning Århus Kommune vil gå med i front og energieffektivisere de tekniske anlæg. Teknik og Miljø indfører Energiledelse af vand- og spildevandsforsyningen ( ) Teknik og Miljø etablerer ny energieffektiv vejbelysning i forbindelse med byudvikling på Nordhavnen Energieffektiviteten af de kommunale anlæg forbedres med 10 % frem til 2015 målt i forhold til For 2010 fastsættes målet til 2 % Retning: Nye energivaner hos kommunale medarbejdere 2.4 Målsætning Århus Kommunes medarbejderes energiadfærd vil blive ændret med henblik på at reducere energiforbruget i kommunale bygninger og anlæg. Århus Kommune deltager i Klima- og Energiministeriets 1 ton mindre-kampagne, og alle kommunens medarbejdere involveres Århus Kommune indfører i Teknik og Miljø certificeret energiledelse med henblik på at strukturere energioptimeringsindsatsen Teknik og Miljø videreformidler erfaringer fra energiledelsescertificeringen til andre magistratsafdelinger i Århus Kommune Århus Kommune påvirker brugeradfærden i egne bygninger gennem kampagner, infotavler og ambassadører Århus Kommune arbejder med finansierings- og motivationsmodeller over for både driftsorganisationen og de kommunale lejere
13 13 Udledningen pr. fuldtidsmedarbejder reduceres med 6 % for perioden Certificeret energiledelse i Teknik og Miljø indføres i 2010 Relaterede projekter for og planer Projektblad 2: Kommunale bygninger Projektblad 4: Klimakommunikation og kampagner Projektblad 11: Energiledelse i Teknik og Miljø, Århus Kommune Nyt Multimediehus på havnen, (Kultur og Borgerservice) Administrationsbygning, Bautavej, 2009 (Teknik og Miljø) Retning: Energieffektivisering i eksisterende byområder 2.5 Målsætning -neutralitet i eksisterende byområder i Århus Kommune. Teknik og Miljø medvirker i et demonstrationsprojekt for et boligområde ved udarbejdelse af en klimaplan for en boligblok i Gellerup/Toveshøjområdet. Planen skal bl.a. indeholde konkrete tiltag i området i forhold til boligmassen, forsynings- og transportområdet samt beboerinvolvering. Erfaringerne fra projektet videreformidles til andre lignende boligområder Teknik og Miljø udarbejder oplæg til, hvordan fremtidige nybyggerier og renoveringer i almene boliger som minimum skal ske efter lavenergistandard 1 (ud fra 2009-niveau) fra den 1. januar 2010 Teknik og Miljø udarbejder en termografisk kortlægning, hvor varmeudstrømningen fra alle ejendomme i Et termografisk kort over Århus Kommune med internetbaseret brugeradgang skal give borgerne grundlag for energibesparelser i boligen Forbrændingsanlægget i Lisbjerg er ombygget, så man nu kan udnytte en del af varmen i røggassen, som ellers bare ville forsvinde ud af skorstenen kommunen kan ses kortlægningen præsenteres på sammen med en model for, hvordan borgerne selv kan styre energiforbedringerne i egen ejendom Teknik og Miljø deltager i Realea A/S demonstrationsprojekt i Skjoldhøjparken, hvor eksisterende parcelhuse energieffektiviseres AffaldVarme Århus rådgiver borgerne om energibesparelser ( ) Klimahandlingsplan for Gellerup/Toveshøj præsenteres ultimo udledningen i Århus Kommune reduceres Relaterede projekter for Projektblad 1: Model for -neutralt boligområde Toveshøj/Gjellerup som case
14 14 Indsatsområde 3: Forsyning varme og el Retning: -neutral fjernvarme 3.1 Målsætning Århus Kommunes fjernvarmeforsyning er -neutral i Teknik og Miljø udarbejder en klimavarmeplan, hvor det overordnede mål er at gøre fjernvarmeforsyningen -neutral. Varmeforsyning og elforsyning analyseres sammen for at afdække gensidige påvirkninger af fx kølebehov på Studstrupværket ( ) Varmeforsyning i byudviklingsområder afgrænses mellem fjernvarmeforsyning og individuel varmeforsyning, fortrinsvis eldrevne varmepumper ( ) Fjernvarmesystemet effektiviseres fra kunde til produktion ( ) Teknik og Miljø analyserer mulighederne for udbygning af biomassebaseret, affaldsbaseret og vindmøllebaseret varmeforsyning i Århus ( ) Fjernvarmesystemets effektivitet og fjernvarmens -indhold dokumenteres årligt i Varmeplan Århus miljødeklaration Fjernvarmens -udledning reduceres gennemsnitlig med 4 % p.a. i forhold til 2008 Retning: Mere vedvarende energi i el-produktionen 3.2 Målsætning Flere vindmøller og mere biomassebaseret el-produktion i Århus-området. Århus Kommune vil aktivt arbejde for etablering af flere vindmøller i Århus-området Teknik og Miljø analyserer mulighederne for udbygning af biomassebaseret, affaldsbaseret og vindmøllebaseret elforsyning i Århus ( ) Intelligent elnet vision for elforsyning i 2020 og Teknik og Miljø vil indgå i et samarbejde med eksterne parter Elforsyningens -bidrag til Århus Kommune reduceres gennemsnitlig 4 % p.a. i forhold til 2008 Relaterede projekter for og planer: Projektblad 6: Energieffektivisering på varmeområdet Klimavarmeplanen Projektblad 15: Intelligent elnet vision for elforsyning i 2020 og 2030 Projektblad 16: Innovative samfundsløsninger. Omstilling af varmeforsyningen til -neutral varmeforsyning. Projektsamarbejde med eksterne parter. Studstrupværket står for den primære varmeforsyning i Århus
15 15 Indsatsområde 4: Transport Retning: Fremme af eldrevet transport 4.1 Målsætning Århus Kommune vil fremme bæredygtige transportformer herunder energieffektive, miljøneutrale og eldrevne transportformer. Teknik og Miljø planlægger med henblik på realisering i 2015 den første etape af letbanen, som er et energieffektivt alternativ til privatbilismen ( ) Teknik og Miljø udarbejder en kortlægning af mulighederne for at fremme miljørigtige køretøjer og -cykler Århus Kommune indkøber et antal eldrevne tjenestekøretøjer Teknik og Miljø foretager en nærmere udredning for transportsektoren i Århus Kommune af potentialet for -reduktion, herunder forskellige virkemidlers effekt og omkostninger med henblik på en senere fastlæggelse af konkrete mål Teknik og Miljø vil følge udviklingen i antal kørte km i Århus Kommunes miljørigtige køretøjer /-cykler Reduktion af -udledning fra transport Der skal køre kommunale miljørigtige køretøjer på vejene i 2010 Retning: Fremme af cyklisme 4.2 Målsætning Århus Kommune vil fremme cyklisme. Teknik og Miljø realiserer i perioden frem til 2012 vigtige dele af Cykelhandlingsplanens initiativer med henblik på især at erstatte korte, daglige ture i bil med cykelture ( ) Teknik og Miljø udarbejder et cykelregnskab med henblik på evaluering af indsatsen. I initiativet indgår også fysiske og kampagnemæssige tiltag (cykelbarometre m.m.) ( ) Af cykelregnskabet skal fremadrettet bl.a. fremgå udviklingen i omfanget af cykelture og ændringer i valget af transportmiddel ligesom indsatsen generelt for fremme af cyklisme beskrives Reduktion af -udledning fra transport Relaterede projekter for og planer: Projektblad 3: Miljørigtige køretøjer i Århus Cykelhandlingsplanen. Udmøntningsplan (projekter) er vedtaget for perioden til og med 2012 Letbane, første etape. Resultater af VVM-undersøgelse forventes forelagt Byrådet ultimo 2009
16 16 Indsatsområde 5: Erhvervsfremme Retning: Understøtte erhvervsudvikling 5.1 Målsætning Århus Kommune understøtter, at Danmark skal være et globalt energi-, klima- og miljølaboratorium. Århus Kommune fortsætter sin medvirken i den igangværende etablering af Navitas Park som vidensog innovationsmiljø for virksomheder og udviklingsafdelinger inden for energi og energiteknologi ( ) Århus Kommune påbegynder i samarbejde med Region Midtjylland m.fl. etablering af en matchmaking-organisation, der skal fremme samarbejdsprojekter inden for nye energi- og klimaløsninger samt fremme anvendelse af eksisterende løsninger og skabe synergi og samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø skal i samarbejde udnytte de profileringsmuligheder, der følger af det internationale fokus på Danmark som foregangsland inden for klima og energi. Den internationale profilering forventes at brande Århus-området generelt og dermed understøtte erhvervslivet, der bidrager med innovative klima- og energiløsninger Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling vil i samarbejde udarbejde en kortlægning af de væsentligste eksisterende samarbejdsrelationer mellem Århus Kommune og virksomheder inden for klima- og energiområdet og af mulighederne for et evt. udvidet samarbejde. I forlængelse heraf skal der efter inspiration fra den netop vedtagne byrådsindstilling om etablering af et velfærdsteknologisk udviklingssekretariat etableres et egentligt projektsekretariat, der proaktivt skal arbejde for etablering af flere offentlig-private udviklings- og demonstrationsprojekter inden for klima- og energiområdet. Desuden vil Teknik og Miljø i relation hertil invitere til et fremadrettet samarbejde med Aarhus Universitet og evt. andre videns- og uddannelsesinstitutioner om evt. etablering af en Ph.d.- stilling Større andel af virksomheder, arbejdspladser, forskere og studerende inden for energi-, klima-, og miljøområdet Århus-området bliver et attraktivt bosætningssted for virksomheder inden for energi og klima Flere offentlig-private samarbejdsprojekter inden for energi-, klima-, og miljøområdet Århus Kommune bliver foregangskommune og udstillingsvindue i forhold til udvikling, demonstration og implementering af innovative klima- og energiløsninger Vidensmiljøerne styrkes gennem deltagelse i konkrete projekter Relaterede projekter for og planer: Projektblad 5: COP15 i Århus Kommune Projektblad 8: Vidensmiljøer på klima- og energiområdet i Århus Kommune Erhvervsplan for Århus Viden til vækst Projektblad 15: Intelligent elnet vision for elforsyning i 2020 og Projektsamarbejde med ekstern partner Projektblad 16: Innovative samfundsløsninger. Omstilling af varmeforsyningen til -neutral varmeforsyning. Projektsamarbejde med eksterne parter Århus Kommune vil arbejde aktivt for etablering af flere vindmøller i Århus-området. Foto: Finn Byrum
17 17 Retning: Energioptimering i virksomheder 5.2 Målsætning Århus Kommune inspirerer til og understøtter energioptimering i virksomheder. Teknik og Miljø inspirerer og understøtter virksomheder til at påbegynde/forbedre processer med kortlægning af energiforbrug, identificering af energitiltag samt gennemførsel af energioptimerende tiltag i virksomheden Teknik og Miljø udarbejder i samarbejde med fx brancheforeninger, lokale virksomheder m.fl. en Klimapakke til udvalgte brancher. Klimapakken indeholder oplysninger om metoder/værktøjer til kortlægning af energiforbrug, forslag til branchespecifikke energitiltag, hvor virksomheder kan indhente yderligere rådgivning og anviser muligheder for at søge midler til gennemførsel af tiltag Teknik og Miljø vil understøtte, at demonstrationsvirksomheder inden for udvalgte brancher skal fungere som inspiration og fx afholde åbent-hus arrangementer Teknik og Miljø vil understøtte oprettelsen af ERFAgrupper for de udvalgte brancher Teknik og Miljø vil invitere til et fremadrettet samarbejde på klimaområdet med AU og andre højere uddannelsesinstitutioner, evt. med henblik på etablering af en Ph.d.-stilling inden for en årrække Reduktion i udledningen af i Århus Kommune fra energiforbrug og transport Reduktion af energiforbruget i produktions- og erhvervsvirksomheder generelt, og for de udvalgte brancher at 20 % af virksomhederne påbegynder/optimerer processen med energioptimering i virksomheden Relaterede projekter for Projektblad 5: COP 15 i Århus Projektblad 8: Vidensmiljøer på klima- og energiområdet i Århus Kommune Projektblad 9: Klimapakke til produktions- og erhvervsvirksomheder Bindingen af skal øges ved at rejse mere skov Indsatsområde 6: Det åbne land Retning: Binding af CO2 6.1 Målsætning Århus Kommune vil forøge bindingen af i naturområder. Teknik og Miljø vil rejse 320 ha. mere skov til beskyttelse af grundvandet, forbedring af de rekreative muligheder, styrkelse af biodiversiteten og binding af Teknik og Miljø vil fordoble naturområderne inden for kommunegrænsen bl.a. ved at skabe flere vådområder i det åbne land Arealet af naturområderne forøges med 500 ha. frem til 2015 Relaterede projekter for og planer Projektblad 10: Planlægningsgrundlag for klimatilpasning mod oversvømmelse Projektblad 14: Skovrejsning Skovrejsningsplan for Århus Kommune Statens Vand og Naturplaner Indsatsområde 7: Klimatilpasning Retning: Sikkerhed mod oversvømmelse 7.1 Målsætning Århus Kommune vil forbedre sikkerheden mod over-
18 18 Forbedre sikkerheden mod oversvømmelser af bl.a. menneskelige, miljømæssige, naturmæssige og økonomiske værdier og samtidig udnytte de nye, positive muligheder, som de øgede vandmængder og temperaturer giver såvel i eksisterende som i nye byområder Formulere retningslinjer og anbefalinger med henblik på at fremtidssikre til et ændret klima i Århus Kommune fx via indarbejdelse i relevante sektorplaner Input til den kommende temaplan for kystområdet Oversvømmelser er en del af klimaforandringerne, som tages højde for i klimaindsatsen svømmelser af menneskelige, miljømæssige, naturmæssige, kulturelle og økonomiske værdier og samtidig udnytte de nye, positive muligheder, som de øgede vandmængder og temperaturer giver såvel i eksisterende som i nye byområder. Teknik og Miljø vil ændre praksis for håndtering af regnvand i eksisterende byområder. Der skal i højere grad arbejdes for separering af fælleskloakerede områder Teknik og Miljø vil i og ved nye boligområder indarbejde søer til opsamling af regnvand Teknik og Miljø vil foretage kortlægning af oversvømmelsesrisiko og -effekter samt udarbejde en plan for klimatilpasningen Teknik og Miljø vil gennemføre en case for et udlagt byvækstområde, hvor der foretages en kortlægning og analyse af de givne fysiske forhold fx vandforekomster, mulige vådområder, eksisterende naturområder m.m. som efterfølgende kan anvendes i planlægningen af det kommende byområde Teknik og Miljø vil opstille konkrete, prioriterede indsatser og anbefalinger for de aktuelle delområder i kommunen, der i særlig grad risikerer oversvømmelser Teknik og Miljø vil kortlægge hele Århus Kommunes kyststrækning Separering af et eksisterende, fælleskloakeret område i Risskov ( ) Relaterede projekter for og planer Projektblad 10: Planlægningsgrundlag for klimatilpasning mod oversvømmelse Spildevandsplan Frilægning af Århus Å, tredje etape: Sluse ved udløbet af Århus Å ved det nye Multimediehus Indsatsområde 8: Kommunale indkøb Retning: Energibevidst, kommunal indkøbspolitik 8.1 Målsætning Århus Kommune vil igennem klimabeviste indkøb nedbringe -udledningen. Borgmesterens Afdeling foretager en afdækning af leverandørernes klimakvalifikationer og kommunens forbrugsmønstre gennem en oplysnings- og undervisningskampagne i forhold til leverandørerne ( ) Borgmesterens Afdeling erhverver et system, der understøtter dataindsamling, som gør det muligt at afdække kommunens forbrugsmønstre Teknik og Miljø indfører en energibevidst indkøbspolitik vedr. køretøjer som eksempel på, hvordan energi kan indarbejdes i en lokal indkøbspolitik for en magistratsafdeling ( ) Reduceret -udledning Relaterede projekter for Projektblad 2: Kommunale bygninger Projektblad 3: Miljørigtige køretøjer i Århus. Projektblad 11: Energiledelse i Teknik og Miljø, Århus Kommune Projektblad 12: Indkøbsområdet ved Århus Kommune
19 19 Indsatsområde 9: Kommunikation og kampagner Retning: Århus Kommunes borgere 9.1 Målsætning Århus Kommune vil gennem en dialog med og en involvering af byens borgere i klimaindsatsen inspirere til og skabe viden om energirigtig adfærd. Målet er på længere sigt, at holdning udmønter sig i handling, så borgerne får bedre -vaner. Århus Kommune udbygger klimaportalen www. CO2030.dk, som bl.a. skal fokusere på at involvere og være i dialog med borgeren Teknik og Miljø tilpasser det interaktive klimaspil, CO2030-spillet, til en version på internettet ( ) Århus Kommune bruger nye metoder og ny teknologi til aktiv involvering af byens borgere Teknik og Miljø sikrer termografisk kort over Århus Kommune med internetbaseret brugeradgang, så borgerne kan søge termiske billeder på egen ejendom Teknik og Miljø arbejder for, at alle borgere får et internetbaseret system for samling af egne ressourceforbrug og specifikke oplysninger om indsatsområder med afsæt i egne forhold Århus Kommune deltager i opbygning af netværks- og samarbejdsfora Århus vil som Energiby påvirke borgere og lokale virksomheder samt være i forreste række i forhold til egne aktiviteter ( ) Århus Kommune deltager i Verdensnaturfondens kampagne Sluk lyset i ( ) Teknik og Miljø etablerer et struktureret og professionelt samarbejde med pressen og andre relevante aktører i relation til klima- og miljøspørgsmål ( ) Borgmesterens Afdeling gør i samarbejde med Teknik og Miljø borgerne i Århus Kommune opmærksomme på klimaet og COP 15 i december 2009 i København gennem kampagneaktiviteter i Århus Århus Kommune påvirker egne medarbejdere til energibevist adfærd.. CO2030 på dagsorden i Århus Kommune -neutralitet som fælles mål for byens borgere, virksomheder og øvrige aktører Opmærksomhed om og synliggørelse af CO2030-indsatsen ved at formidle viden og erfaringer, fortælle den gode historie, skabe debat og know-how samt inspirere til nye vaner Måling på hjemmesiden i forhold til antal besøgende Relaterede projekter for Projektblad 1: Model for -neutralt boligområde Toveshøj/Gjellerup som case Projektblad 5: COP 15 i Århus Projektblad 6: Energieffektivisering på varmeområdet Projektblad 13: Mit forbrug af vand, varme og el og projekter til effektivisering. Projektblad 17: Klima-medarbejder i Århus Kommune. Projektsamarbejde med ekstern partner. Borgerne skal inddrages i klimaindsatsen
20 20 Klimasamarbejdet med erhvervsliv og uddannelse skal styrkes
21 6. Klimaprojekter I tilknytning til den første generation af klimaplanen er der udarbejdet et særskilt projektkatalog. De projekter, der blev igangsat med Klimaplan , er projekter, som Byrådet valgte at igangsætte for at få ny indsigt og viden. Se oversigt i tabel 2. Projekterne har nu ledt til beslutningsdygtighed samt parathed i forhold til at vælge de projekter, der skal igangsættes med anden generation af klimaplanen, Klimaplan Projekttitel Total budget, 2008 Indsatsområde: Fysisk planlægning Der er ikke særskilt økonomi knyttet til indsatsområdet i Klimaplan Indsatsområdet varetages gennem Kommuneplan 2009 og lokalplanlægning. Arbejdet fortsættes i Indsatsområde: Bygninger Energieffektivt kommunalt nybyggeri og renovering af kommunale ejendomme samt fjernvarmeforsyning Energieffektivt nybyggeri på kommunalt ejet jord konkurrenceprojekt 2009 mio. kr Resultat Klima er indarbejdet i bl.a. kommuneplanen. Byrådsbeslutning om krav om lavenergi i lokalplaner (ud fra 2009-niveau). 2,5 Analyse og vidensopbygning. 1,0 EUROPAN10-arkitektkonkurrence. Indsatsområdet understøttes desuden gennem demonstrationsprojekter med energieffektivt nybyggeri og energieffektivt nybyggeri på ikke kommunalt ejet jord. Indsatsområde: Varmeproduktion Der er ikke særskilt økonomi knyttet til indsatsområdet i Klimaplan Indsatsområdet varetages gennem Klimavarmeplan -neutral fjernvarme. Arbejdet er takstfinansieret. Indsatsområde: Transport, cyklisme Vidensopbygning og erfaringsgrundlag. Oplæg til Klimavarmeplan. Cyklisternes by virkemidler og konkret handling 3,5 Cykelregnskab og bl.a. cykeltællere. Indsatsområde: Det åbne land Perspektiver og muligheder i landbrugsdriften og 0,5 Vidensopbygning det øvrige åbne land Indsatsområde: Kommunal indkøbspolitik Der er ikke særskilt økonomi knyttet til indsatsområdet i Klimaplan Indsatsområdet varetages gennem en indkøbspolitik, der tager hensyn til målet om -neutralitet. Indsatsområde: Borgerinddragelse, information, vejledning og kampagner Kampagneindsats 1,7 Portalen CO2030-spillet samt events. Indsatsområde: Klimasekretariatet Klimasekretariat 1,5 Klimaplan og -kortlægning. Total 10,7 Tabel 2. Oversigt over projekter igangsat med Klimaplan
22 22 7. Klimaprojekter I tilknytning til Klimaplan er der udarbejdet et særskilt projektkatalog. Af tabel 3 fremgår en oversigt over nye projekter for og opgaver knyttet til klimaarbejdet. Beløb fremhævet med fed skrift er midler, der forudsættes bevilliget konkret til de aktuelle projekter. Ud af disse er hhv. 8,0 i 2010 og 12,0 i 2011 anlægsmidler, mens de resterende udgifter er midler til drift. Beløb med almindelig skrift er midler, der enten finansieres via eksisterende bevillinger eller gennem anden finansiering. Projekt nr. Projekttitel Total budget, Indsatsområde 1: Byudvikling 2009 Der er ikke særskilt økonomi knyttet til indsatsområdet i Klimaplan Indsatsområdet varetages gennem Kommuneplan 2009 og lokalplanlægning. Se desuden beskrivelsen af indsatsområde 1. Indsatsområde 2: Byggeri 1 Model for -neutralt boligområde 0,25 1,5 11 Energiledelse i Teknik og Miljø, Århus Kommune 2 Kommunale bygninger 10,0 20,0 Indsatsområde 3: Forsyning varme og el ,15 0,25 2,8 1,0 1,8 6,0 8, ,1 1,25 4,0 12, Intelligent elnet 0,5 0,5 16 Innovative samfunds-løsninger omstilling 0,5 0,5 af varmeforsyning Indsatsområdet varetages i øvrigt igennem Klimavarmeplanen og Kommuneplan 2009 uden selvstændig økonomi. Se desuden beskrivelsen af indsatsområde 3. Indsatsområde 4: Transport 3 Miljørigtige køretøjer i Århus 3,0 2,0 Indsatsområdet understøttes desuden gennem den Kollektive Trafikplan, Cykelhandlingsplanen og Letbane-projektet samt kommunale indkøb. Indsatsområde 5: Erhvervsfremme 8 Vidensmiljøer på klima- og energiområdet 8,3 0,5 3,8 2,0 2,0 i Århus 9 Klimapakke til produktions- og erhvervsvirksomheder 0,42 0,42 Indsatsområdet understøttes desuden gennem Århus Kommunes Erhvervshandleplan. Indsatsområde 6: Det åbne land 14 Skovrejsning ,0 2,0 5,0 5,0 Der er ikke særskilt økonomi knyttet til indsatsområdet i Klimaplan Indsatsområdet varetages gennem Skovrejsningsplan og Vand og Naturplan. Se desuden beskrivelsen af indsatsområde 6. 1,0 0,5 1,0 1,0 1,0 0,5
23 23 Projekt nr. Projekttitel Total budget, Indsatsområde 7: Klimatilpasning 10 Planlægningsgrundlag for klimatilpasning mod oversvømmelse 0,6 2, ,6 1,9 0, Indsatsområdet understøttes desuden gennem Spildevandsplan Indsatsområde 8: Kommunale indkøb 12 Indkøbsområdet ved Århus Kommune 0,8 0,2 0,6 Der indgås aftale med ekstern partner om udvikling af processer, procedurer og aftaler med vægt på energi. Indsatsområde 9: Kommunikation og kampagner 4 Klimakommunikation og kampagner 2,8 1,0 1,0 0,8 7 Projektledelse CO2030 for ,3 0,9 0,9 0,75 0,75 5 COP15 i Århus 0,6 0,3 0,3 0,2 0,4 0,2 6 Energieffektivisering på varmeområdet 60,0 20,0 20,0 20,0 13 Mit forbrug af varme og el og projekter til 0,8 0,3 0,5 effektivisering, it-projekt 17 Klimamedarbejder i Århus kommune 0,3 0,15 0,15 Total Anden finansiering Klimaplan ,25 43,12 21,3 32,85 11,0 30,1 23,72 6,0 5, ,75 Tabel 3. Oversigt over projekter for og opgaver knyttet til klimaarbejdet Kyststrækningen skal kortlægges som en del af klimatilpasningen
24 ENERGIBY Natur og Miljø Valdemarsgade 18 Postboks Århus C Tel
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereIndsatsområde 2: Byggeri
Projektkatalog Klimaplan 2010 2011 Teknik og Miljø Århus Kommune Indsatsområde 2: Byggeri Projektblad 1 2 Model for CO 2 -neutralt boligområde Toveshøj/Gjellerup som case. Århus Kommune har fået henvendelser
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereØkonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013
Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereKlimaplanen er udarbejdet af
Forslag til Klimaplan 2008-2009 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Klimaplanen er udarbejdet af Teknik og Miljø under ledelse af Natur og Miljø. Som en del af arbejdet har den tværmagistratslige arbejdsgruppe
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereKlimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen
Læs mereKlimakommune Allerød 2012
Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mere01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik og Miljøudvalget KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen CO 2 -neutral i 2025 København har som mål at blive verdens
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereKLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereOpsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune
Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030 Klimaindsats i Energiby Århus ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030
Århus CO2 neutral i 2030 Klimaindsats i Energiby Århus ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030 Indhold 1. Energiby Århus tager førertrøjen på i klimaindsatsen 3 2. Klimavision for Århus 5 3. Århus Kommune har planer
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereMARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1
MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518
Læs mereKlimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010
Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKøbenhavns klimaplan 2015
Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereIndstilling. Videreførelse af klimaindsatsen fra 2012 og frem. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Århus Byråd har vedtaget, at Århus Kommune skal være CO2-neutral
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Læs mereKlimahandlingsplan 2012-14. for Gribskov Kommune
Klimahandlingsplan 2012-14 for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Indsatsområde 1: Bygninger...4 Fokusområde I: Kommunale bygninger...4 Fokusområde II: Sommerhuse...5 Fokusområde
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereVedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget
Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereAllerød Kommunes Klimastrategi. - forslag
Allerød Kommunes Klimastrategi - forslag Indhold 1. Byrådets forord 1 2. Mål for 2015 og vision for fremtiden... 2 3. Udgangspunktet - og de centrale udfordringer 2 1. Status på CO2 udledningen 2 2. Status
Læs mereREFERAT. for. Det Grønne Råd
GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen REFERAT for Det Grønne Råd Torsdag den 28.08.2014, kl. 16.30 startede Rådet på ekskursion i Høje Gladsaxe Parken og hørte om VandPlus projektet v/bo Brøndum fra
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereCO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur
CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter
Læs mereKlimaudfordringer også i Randers Kommune
Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereEjerstrategi for Ringsted Forsyning A/S
Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S Resume Denne ejerstrategi beskriver Ringsted Kommunes hensigt med ejerskabet af Ringsted Forsyning A/S. Ejerstrategien udtrykker, hvordan man ønsker at arbejde sammen
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereNoter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem
7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereVision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025
Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereCO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.
CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereStatus og orientering Energi på Tværs
Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en
Læs mereKlimaplan 2016-2020 behandler 4 fokusområder: Bæredygtig energi Grøn transport Fremtidens industri Bæredygtigt byggeri
Ny klimaplan Aarhus Kommune skal have en ny klimaplan, der sætter rammen for arbejdet med den grønne omstilling i de kommende år. Det er stor opgave, der kræver, at alle løfter i flok. Derfor er du og
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE
SOLRØD KOMMUNE TEAM NATUR OG MILJØ STATUS PÅ ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE NOVEMBER 2015 INDHOLD Indledning 3 Gennemførte projekter 2013-2015 5 Planlagte projekter 2016-2018 7 Etablering af
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereKlimaplan. Gentofte Kommunes
Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020
Læs mereIndstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereVarde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune
Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8
Læs mereForslag. Handlingsplan 2011 for klimaindsatsen i Furesø Kommune. Indledning
Forslag Handlingsplan 2011 for klimaindsatsen i Furesø Kommune Indledning Dette forslag til handlingsplan og disponering af de afsatte midler til klimaindsatsen i Furesø Kommune i 2011 er udarbejdet med
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereGlobale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald
Globale Spor Bæredygtigt forbrug Energiplanlægning Transport Byggeri Affald Hjørring Kommunes visioner, mål og handlinger på klima- og bæredygtighedsområdet 2010-2013 Baggrund Dette notat tager udgangspunkt
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereKlima- og energiplan
Klima- og energiplan Oplæg til CO 2 reduktion Introduktion Byrådet vedtog den 30. april 2009 den nuværende Klima- og energiplan for Lolland Kommune. Klima- og energiplanen er ved at blive revideret og
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereKlimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen
Klimatilpasning Mere vand i byen Forvaltningschef for Claus Nickelsen Århus Kommune ÅRHUS CO 2 NEUTRAL I 2030 Vision Vision: i Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig g kommune
Læs mereKlima- og miljøregnskab 2015
Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne
Læs mereStrategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.
Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mere