[KAMERAETS INDFLYDELSE PÅ POLITIETS ARBEJDE]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[KAMERAETS INDFLYDELSE PÅ POLITIETS ARBEJDE]"

Transkript

1 [2010] Roskilde Universitet Humanistisk Teknologisk Basisstudium Simon Faldt Andersen [KAMERAETS INDFLYDELSE PÅ POLITIETS ARBEJDE] [Denne rapport skaber overblik over, hvordan brugen af kameraet i de sidste 10 år har påvirket politiets arbejde. Med fokus på betjentes fortællinger om, hvad der har ændret sig igennem tiden.]

2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Projektemne... 5 Problemfelt... 5 Problemformulering... 5 Metodiske overvejelser... 5 Binding til subjektivitet, teknologi og samfund Teori... 7 Tillid til politiet... 8 Anthony Giddens... 8 Subjektivitet... 8 Michel Foucault... 8 Niklas Luhmann... 9 Lille introduktion til kameraets historie... 9 Metode Interview teknik Metodik Kvalitativ Analyse Empiri Analyse af interview med betjent i ordenspolitiet Analyse af interview med betjent fra PET Konklusion Litteraturliste Bøger af 20 Side

3 Hjemmesider Plakat af 20 S ide

4 Forord Vi er vant til, at politiet overvåger kriminalitet og tager billeder af os, når der skal dokumenteres lovovertrædelser. Omfanget af brugen af kameraer er tiltagende. Det er bl.a. på regeringsniveau besluttet, at der i centrum af København skal sættes flere overvågningskameraer op. Men vi ser også, at borgerne tager billeder af politiet som dokumentation af, hvordan politiet udfører deres arbejde. Denne omvendte big brother situation, hvor den menige mand overvåger politiet fordi der er en forventning om, at der kan opstå en situation, hvor en borger skal modbevise politiet afgørelse, er ligeledes tiltagende. Før i tiden accepterede den enkelte borger politiets afgørelser, men i dag klages der mere over politiets afgørelser, og den enkelte borger stiller spørgsmål ved politiets afgørelser samt hvordan de udøver deres magt. Det medfører, at politiet skal have sin dokumentation i orden. I modsat fald kan sagen, hvis den er påklaget, afvises i byretten og borgeren får således medhold. Antallet af billeder vi ser i dag i aviser og på tv, når der sker sammenstød mellem politiet og borgere i Danmark, er enormt i forhold til f.eks. for 25 år siden. Tidens medier sender det til os direkte gennem alle døgnets timer i stedet for tidligere, hvor vi så det i aftenens nyheder og læste om det i morgendagens aviser. Nu kommer det direkte til os i fjernsynet og på nettet og det er ikke kun fagprofessionelle redaktioner, der formidler billedmaterialet. Enhver der har en mobil eller et digital kamera i hånden, har mulighed for at tage billeder af det, der sker i øjeblikket. Før var denne teknologi ikke så udbredt og det var den fagprofessionelle fotograf og journalist, der vurderede og selekterede nyhedsbilledet. Nu har enhver tilskuer ukritisk mulighed for at optage, og ved hjælp af internettet mulighed for distribuerer materialet hurtigt. Der kan blandt andet ses en hel anden side af rydningen af jagtvej 69 på youtube.com som er oploadet af folk, som deltog i demonstrationerne, og hvor det ser ud til at det udelukkende er politiet, der angriber forsvarsløse mennesker uprovokeret gang på gang. The Internet is the first thing that humanity has built that humanity doesn't understand, the largest experiment in anarchy that we have ever had. 1 1 Eric Schmidt - Oktober 11, af 20 S ide

5 Indledning Projektemne Kameraets indflydelse på politiets arbejde i det 21. århundrede Problemfelt I gennem de senere år er kamera teknologi blevet inkorporeret i flere og flere artefakter. Langt de fleste har nu i deres mobiltelefon et kamera, samtidig med at de digitale kameraer er blevet mindre og billigere. Det betyder, at mange mennesker pludselig uanset tid, sted og situation har et kamera på sig. Men er det samfundsmæssigt acceptabelt at betvivle en autoritet som politiet? Og er der behov for, at den enkelte borger også filmer politiet i situationer, hvor politiet anvender deres magt? (sagen om Rodney King i Amerika, hvor amerikansk politi gennembanker en afro-amerikaner medens han har håndjern på). Vil også gerne vide om Politiet har et forøget brug af billeder i sager som tyveri, demonstrationer og anden kriminalitet. Før i tiden skrev en betjent en lang beskrivende rapport for hver enkelt hændelse, når dagens vagt var overstået. I dag kan betjenten tage nogle billeder som vedhæftes en kortere tekst og anvende dette som en rapport. Også mange faggrupper anvender billeder som dokumentation af deres arbejde f.eks. ingeniør under et byggeri, en kloakmester på et tilsyn og pædagoger tager billeder af børn i særlige situationer for at dokumentere den pædagogiske hverdag. Problemformulering Jeg vil undersøge, hvilken effekt den stigende brug af kameraet har på og i forbindelse med politiets arbejde eksempelvis når politiet anvender kamera til dokumentation af eget arbejde. Metodiske overvejelser Jeg vil gennemføre interview med ansatte i politiet og derved undersøge den stigende brug af kamera både i forhold til effekten ved brug af billeder som dokumentation af eget arbejde samt påvirkning når den anvendes af borgerne til at følge politiets arbejde. Endvidere vil jeg undersøge, hvis de bruger kameraet 5 af 20 S ide

6 mere i deres arbejde nu end for 10 år siden, om det har haft nogen indflydelse på den påkrævet dokumentation til at dømme en anklaget. Binding til subjektivitet, teknologi og samfund. Jeg kigger på kameraet og videokameraet her det 21. århundrede (med fokus på kameraet), og hvordan det har ændret arbejdslivet for politiet, og hvordan dokumentation i form af billeder kan anvendes til at selektere ud fra eget iagttagelsesperspektiv f.eks. om det for at skabe mistro til noget eller om det er for bevise et udsagn, altså en subjektiv formidling af holdninger, hvor internettet er med til at sprede budskabet som en steppebrand. 6 af 20 S ide

7 Teori I dette afsnit vil jeg gerne forsøge at finde frem til forskellige teorier og teoretiske ideer omhandlende den opstillede problemstilling. Jeg vil her præsentere relevant teori, og så jeg vil forsøge at analysere den fundne empiriske og teoretiske data. Nutidens samfund har fået mange betegnelser. Det er blevet kaldt for: Servicesamfundet, fordi det i stor udstrækning vægter forskellige former for serviceydelser. I det moderne samfund bliver alle menneskelige behov gjort til genstand for tilbud om serviceydelser. Informationssamfundet, fordi alle områder af samfundet domineres af informationsprocesser, bedst illustreret med massekommunikationen, der med tv som budbringer har vendt op og ned på mange forestillinger om verden, samfundet og det enkelte menneske. Det post-moderne samfund, fordi de traditionelle værdier, ideologier og den religiøse tro på Gud er blevet afløst af en værdinihilisme, hvor alt kan være lige godt. Der findes ikke længere nogen sandhed. Netværkssamfundet, fordi samfundet på alle områder præges af netværksorganiseringer, dvs. mangfoldige processer og skiftende knudepunkter, uanset om der produceres service, mad i familien eller informationer. Uanset betegnelse indgår stort set de samme elementer i de fire beskrivelser. Man lægger blot vægt på noget forskelligt. 2 I de sidste år har teknologien bevæget sig mere og mere ind på arbejdspladsen og ind i hjemmet. F.eks. at mange både privat og offentlige ansatte fik en hjemmecomputer så det var muligt at arbejde hjemmefra 3 og i takt med digitaliseringen af data og håndteringen af dette har det mere og mere overflødiggjort behovet for at bære ens arbejde til og fra arbejdspladsen. I dag kan mange ansatte få adgang deres arbejde via web-baserede programmer og i princippet arbejde hjemmefra lige så effektivt som sad man på sin arbejdsplads. Man har simpelthen direkte adgang til sit firmas netværk. 2 Andersen Effekten af Hjemme-PC ordninger i Danmark af 20 S ide

8 Tillid til politiet Anthony Giddens Det er individet, der kan have tillid til, at for eksempel regeringer og udøvende ordensmagter effektivt vil være i stand til at slå ned på de trusler og farer, der dukker op i samfundet omkring os før de udgør en fare for individet eller udfylde retfærdighed efterfølgende. Vi er dermed ikke længere selv nødt til at tage os af trusler og risici, men har i stedet tillid til at udøvende ordensmagt vil tage sig af det. 4 Den radikale tvivl trænger ind i de fleste aspekter af ens hverdag, dog mindst som et baggrundsfænomen. Fastholdelse af et tillidsgrundlag til at andre beskytter en, og en særlig tro, der kan tilbyde en omfattende livsstil, kan mindske angsten man kan opleve når man føler sig ubeskyttet. 5 Det er vigtigt, at borgere har tiltro til, at politiet skaffer det rigtige bevismateriale når de tager billeder af indbrud, uromagere eller blå mærker efter et slagsmål også selvom der risiko for, at en betjent måske selv har været indblandet i bataljen ved f.eks. påførelse af slag mod offeret. Giddens beskriver angsten som værende individets følelsestilstand, og der ligger en rød tråd imellem angst, tillid og hverdagens rutinemæssige sociale interaktion mellem mennesker og politiet. De hverdagsmæssige rutiner, kan beskrives som ens egne metoder til at klare dagens farer og trusler. Disse rutiner og metoder, har betydning for hvordan angst styres i ens sociale sammenhænge i løbet af hverdagen. Subjektivitet Michel Foucault Med sandhed mener Foucault en diskursiv konstruktion, hvor et vidensregime udpeger, hvad der sandt og falsk. F.eks. er domstolen et vidensregime når der skal afsiges dom over en anklaget. Foucault ser altså grundlæggende diskurser som serier af udsagn afgrænset af et samtalerum, eksempelvis medicinverdenen eller på et universitet. Diskursens emne er ikke givet på forhånd og bliver ikke fastlagt af eksterne faktorer, men derimod af de udsagn der bliver fremført i samtalerummet. Foucault retter dermed sin opmærksomhed mod udsagnet i sin analyse af diskurser og disses mulighedsrum. Mere præcist angivet er Foucault interesseret i at afdække reglerne for, hvilke udsagn der bliver accepteret som meningsfulde og sande i en given historisk periode. 4 Giddens, Giddens, af 20 S ide

9 Som tidligere nævnt er diskursen og udsagnet også kendetegnet ved deres anvisning af subjektpositioner. Ud fra disse positioner, som bliver stillet til rådighed af diskursen, kan der tales og handles på en meningsfuld og legitim måde, og aktører kan ved at indtage en sådan position blive subjekt for en diskursiv strategi. Til positionerne knytter sig altså nogle forventninger om, hvordan man skal opføre sig, hvad man kan sige og ikke sige; det er altså, når der tales og handles inden for netop disse rammer, at tale og handling er meningsfuld. Det er her vigtigt, at skelne mellem aktører og positioner, idet positionerne blot er produkter af en given diskurs. Der er her ikke tale om, at en aktør er fastlåst i en position, men at der tilbydes flere mulige positioner som der kan tales og ageres ud fra. Aktøren ses ikke som suverænt, men determineres ud fra diskurserne, og endvidere er det fragmenteret, dvs. at aktøren kan indtage flere forskellige positioner, alt efter hvilke positioner de forskellige diskurser stiller til rådighed. Overgangen fra en position til en anden sker ofte ubevidst for aktøren, men i tilfælde hvor modstridende diskurser, stiller forskellige positioner til rådighed, er aktøren overdetermineret. Man siger at aktøren bliver interpelleret, fremsat i forskellige positioner på en gang, og der opstår dermed en konflikt, om hvilken position aktøren skal indtage. Niklas Luhmann Ifølge Luhmann er erkendelse ikke en afbildning, genspejlning eller repræsentation, men en konstruktion af virkeligheden. Luhmann fornægter ikke en ny form for idealisme, men han tager et epistemologisk forudsætning, at der findes en virkelighed uafhængig af vore observationer, men vi har altså ingen umiddelbar tilgang til den. Observatøren kan ikke komme i kontakt med omgivelserne uden at erkende, erkendelsen stå så at sige mellem iagttageren og virkeligheden. Observatøren ser ikke den distinktion, han anvender for at skelne, han ser for så vidt kun det, han betegner. Udelukket er også den anden side af den skelnen, som forbliver umarkeret det samme er alle de andre distinktioner, som observatøren kunne have lagt til grund. Alle observationer har en blind plet man kan ikke se og samtidig se det man ser med. Lille introduktion til kameraets historie Det første fotografi blev taget ca af Nicéphore Niépce ved hjælp af kameraer han selv havde lavet. Senere, i 1827, gjorde han billeder ved hjælp af et glidende trækasse-kamera lavet af Charles og Vincent Chevalier i Paris, Frankrig; fotografiet var dog ikke permanent, det falmede med tiden. Niépce`s billeder byggede på en opdagelse af Johann Heinrich Schultz i 1724, en sølv og kridt blanding mørkfarves når det udsættes for lys. 9 af 20 S ide

10 Før opfindelsen af fotografiske processer var der ikke nogen måde at bevare de billeder produceret af disse kameraer, bortset fra manuelt opsporing af dem. De tidligste kameraer var store rum, med plads til en eller flere personer i det; disse har gradvist udviklet sig til mere og mere kompakte modeller og i Niépces tid blev der udviklet bærbare håndholdte kameraer velegnet til fotografering og som i modsætning til tidligere kameraer var let tilgængelige. Brugen af fotografiske film blev udviklet af George Eastman, der startede fremstilling af papirfilm i 1885, før man skifter til celluloid film i Hans første kamera, som han kaldte "Kodak, var et færdigsamlet kamera og blev udbudt til salg i Det var et meget simpelt kasse- kamera med en fast fokus linse og enkelt lukketid, der sammen med sin relativt lave pris appellerede til den gennemsnitlige forbruger. Kodak kom præinstalleret med film, men når filmen var brugt færdig, skulle den sendes tilbage til fabrikken til forarbejdning og ladning. Ved udgangen af det 19. århundrede havde Eastman udvidet sin lineup til flere modeller, herunder både kasse og folde kameraer. Igennem det 20. århundrede fortsættes udviklingen af kameraet. Der bliver opfundet automatisk fokusering, automatisk eksponeringskontrol og automatisk filmfremføring og i det hele bliver kameraer mere avancerede og fremstilles med bedre og bedre billedkvalitet. I starten af 1990 erne sker der en teknisk omvæltning med udviklingen af den digitale billedsensor, som efterhånden har overflødig gjort film og videorør i næsten alle kameratyper. 10 af 20 S ide

11 Metode Interview teknik For bedre at kunne forstå politiets forhold til kameraer i arbejdssituationer, har jeg planlagt gennem projektperioden at udføre nogle kvalitative forskningsinterview med en betjent fra færdselspolitiet samt en betjent fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Det er oplagt at vælge denne metode, da det gjorde mig i stand til at komme i gang med informationsindsamlingen til skrivningen af denne rapport, da min tidsramme for dette projekt er meget begrænset, idet projektgruppen blev opløst undervejs i arbejdet. Jeg har baseret mine interviews på Steiner Kvales bog "InterView" (Kvale, 1994). Det semi-strukturerede interview giver et indblik i en enkelt persons situation. Det har været vigtigt for mig at bruge denne type, fordi man via denne teknik automatisk får ført samtalen hen på, hvad den interviewede mener er vigtigt for emnet, og samtidigt får jeg svar på mine spørgsmål. Dette håber jeg vil hjælpe mig frem til et mere klart billede af følelserne indblandet i brugen af teknologiske artefakter både det at blive filmet, men også det selv at bruge det til at gøre en arbejdsdag lettere. Når man interviewer, består hovedopgaven i at forstå meningen med det, de interviewede siger 6. Man forsøger at opklare den interviewedes præcise forhold til en sag, både ud fra hvad personen svarer, men også hvilken måde personen svarer. I denne type interviews tager man også hensyn til, hvordan den interviewede agerer, både på kropssprog og stemmeføring, for at finde ind til det, der bliver sagt mellem linierne. Man kan derfor forsøge at spørge ind til disse implicitte budskabe, for at få bekræftelse på ens antagelser. Det er vigtigt at indhente relevante og præcise oplysninger, man kan basere sine fortolkninger på. På denne måde kan man både afdække det faktuelle plan og meningsplanet. Når man udfører denne type interviews, skal man kunne gå ind med en vis forudsætningsløshed. Man skal være klar og åben for uventede svar, og kunne følge op på disse. Steiner Kvale beskriver det som at være "bevidst naiv" 7. Det er selvfølgeligt vigtigt at være inde i stoffet, for at kunne stille relevante spørgsmål, men det handler om at få den interviewedes syn på sagen, ikke en bekræftelse på ens egen. "Forudsætningsløshed indebærer således også en kritisk bevidsthed om interviewerens egne forudsætninger" 8. Et semi-struktureret interview kan derfor ikke operere med standardiserede spørgsmål, men skal udvikle sig undervejs alt efter den interviewedes syn på sagen. Det skal dog heller ikke være ikke styret, men holde sig til interviewerens tema. Intervieweren skal dog være opmærksom på, at få sine spørgsmål 6 Kvale, 1994, s.42 7 Kvale,1994, s.44 8 Kvale, 1994, s af 20 S ide

12 besvaret på tilstrækkelig vis, og spørge ind, hvis den interviewedes svar bliver tvetydige eller utilstrækkelige. Det er vigtigt at fastslå om der er tale om kommunikationssvigt eller modsigelser. Udover bestemte spørgsmål til interviewede, er det også en klar fordel at være to til stede under interviewet. Hvor den ene har fokus på stille spørgsmålene og følge op på dem hvis et svar skulle være utilstrækkeligt. Den anden tager noter af begge parter og skal være usynlig undervejs i interviewet og derved at kunne holde sig objektiv til når interviewet skal refereres. Da dette er en enmandsgruppe, har jeg derfor i stedet valgt at optage mine interviews for senere at kunne skrive dem ned til kommende referencer. Metodik Under udarbejdelsen af projektet, har jeg planlagt, at benytte af kvalitative metode til indsamling af data til udformningen af denne rapport. Under de interviews jeg har fået planlagt, er planen at de skal spille en vigtig rolle i brugen af kvalitativ metode. I det efterfølgende afsnit vil jeg lidt ind på hvad kvalitativ analyse er. Kvalitativ Analyse Nar man skal udarbejde en projektrapport, og i særdeleshed en problemorienteret projektrapport, starter man oftest med at være uvidende eller have fordomme om sit emne før man begynder at tage fat på videns indsamling. For at komme i nærheden af sandhederne om sit problem, har man brug for at skabe sig et datamæssigt overblik. Hvordan ser situationen ud? Hvordan forholder folk sig til denne problemstilling etc.? På dette punkt i projektskrivningen er det næsten altid bedst at gore brug af den såkaldte kvalitative metode. Kvalitativ metode bruges til indsamling af data, der fortæller noget om samfundsmæssige processer, konsekvenser, fænomener og fortolkninger. Som oftest er kvalitative indsamlinger skabt i forbindelse med et konkret informationsbehov, og med et ønske om at belyse. Ved at gore brug af dette, kan en projektgruppe skabe sig et overblik over holdninger, tingenes tilstand og grundlag, samtidig med at de indhenter data herom. Den kvalitative metode dækker over mange forskellige former for indsamlingsteknikker, men alle har de tilfælles at de observerede objekter er nærstuderet, og deres reaktioner noteret direkte. Eksempelvis dækker betegnelsen kvalitativ metode over dataindsamlingsteknikker som: Interview Historisk dokumentation 12 af 20 Side

13 Direkte observationer Deltagelsesobservationer Etnografisk dokumentation Dokumentarmetoder Alle disse metoder har det tilfælles, at man kan indhente problemspecifikke data, som man senere kan analysere for at udstille eventuelle anormaliteter og paradokser. For at opnå den mest effektive kvalitative dataindsamling, kan man selv sammensatte den indsamlingsteknik, der vil hjælpe en til et gennembrud omkring erkendelsesproblemet10. Dette kan gøres ved at kombinere de opstillede indsamlingsmetoder. 13 af 20 S ide

14 Empiri Her er listede de spørgsmål jeg har planlagt at stille de to betjente under interviewet. Begge interview er planlagt til at foregå over telefonen og jeg har planlagt at arbejde mig forsigtigt frem til at få stillet relevante spørgsmål, så jeg ikke overrasker med svære spørgsmål lige med de samme. Jeg er ked af at interviewene ikke kunne foretages ansigt til ansigt, da man kan lære meget af folk når man ser dem i øjnene. Og en samtale har det med naturligt at udvikle sig når man sidder ned og snakker sammen afslappet. Spørgsmålene er lige så meget et emne som et spørgsmål. Med dette mener jeg at disse spørgsmål kun ligger grundlaget for interviewene. Det er meningen at samtale skal udvikle sig. Betjent i ordenspolitiet: Hvilken funktion har du som ansat indenfor politiet? Hvor længe har du været ansat? Er der en øget anvendelse af kamera i din jobfunktion i forhold til tidligere? Anvender du kamera til arbejdsbrug? o hvis ja, hvor tit? Til hvilke opgaver anvender du kamera til? Er der krav til anvendelse af kamera? Modtager du undervisning i brug af dette? Har kameraet gjort en forskel i forhold løsningen af dine opgaver? o hvis ja, er det blevet lettere eller mere belastet? Kan du give nogle konkrete eksempler på dette? Hvad er din personlige holdning til brug af kamera? Har du oplevet at du overskrider din personlige grænse ved brug af kameraet? 14 af 20 S ide

15 Tidligere ansat inden for PET: Hvilken funktion havde du i PET? Hvor længe har du været ansat i PET? Er der en øget anvendelse af kamera indenfor PET end tidligere? Til hvilke opgaver anvendes kamera til? Er der krav til anvendelse af kamera? Modtager man undervisning i brug af dette? Har kameraet gjort en forskel i forhold løsningen af PET`s opgaver? o hvis ja, er det blevet lettere eller mere belastet? Kan du give nogle konkrete eksempler på dette? Hvad er din personlige holdning til brug af kamera? Har du oplevet at det at tage billeder kan overskride din personlige grænse? Analyse af interview med betjent i ordenspolitiet. Den pågældende betjent i ordenspolitiet har været ansat siden 1988 og kører i dag som motorcykelbetjent. Han har i sin tid ved politiet været i kriminalpolitiet samt i en særlig afdeling for overvågning af kriminelle. Han er i dag ved politiet i Nordsjælland. Under interviewet har jeg lært en masse om politiets brug af kameraet i forbindelse med deres arbejde. Jeg fik bekræftet nogle af de forestillinger, som jeg har dannet mig medens jeg har arbejdet på denne rapport f.eks. at politiet bruger kameraet mere og til flere ting end hvad de gjorde for 10 år siden. Dog var der andre forhold, som overraskede mig under interviewet. I politiet laver en betjent ikke det samme hver dag, f.eks. kører kun patrulje eller kører kun indbrud. Betjenten har ikke et særskilt fagområde han beskæftiger sig med, men han kan skifte mellem en masse opgaver. Når han møder ind på arbejde, får han af sin overordnede defineret et arbejdsområde, som han skal starte dagen med. Uanset hvilken opgave han bliver sat til, er kameraet en større eller mindre del af det. Hvis de undersøger et indbrud, er et kamera en forudsætning, da en stor del af dokumentationen er bygget op omkring billeder modsat f.eks en episode af 15 af 20 S ide

16 rejseholdet 9, hvor alting foregår på en hæsblæsende facon. Politiet tager en masse billeder af stedet og af indbruddet og skriver korte fodnoter i stedet for at skrive lange beskrivende rapporter. Det medfører at politiet har en række billeder, der skaber et mere visuelt overblik og gør det mere enkelt og overskueligt. Og når der foretages anholdelser giver det senere mulighed for at fungere som dokumentation i en retssag. Ved patruljering har patruljebilen altid et kamera med til at dokumentere evt. færdselsuheld. Ved demonstrationer som f.eks. COP15 i København i december 2009, blev der i stor grad benyttet kameraer. Alt dette her overvågning og billeddokumentation har desværre også haft en negativ effekt. Der er en stigende tendens til, at kriminelle er ligeglade med, at de laver en forbrydelse. Det skyldes, at en forbryder i dag ved, at hvis der ikke er dokumentation for at forbryderen har begået f.eks. et indbrud i form af fingeraftryk eller billeder fra et overvågningskamera, bliver sagen ofte afvist. Det eneste forbryderen i dag respekterer, er enten hvis han bliver taget på fersk gerning eller der foreligger billeder af forholdet. I dag er det ikke nok, at en f.eks. politihund snuser sig frem til forbryderen til et indbrud, men der skal foreligge dokumentation. Med hensyn til undervisning i brug af kameraet til billeddokumentation modtager betjenten ingen uddannelse i dette og nye betjente må bare følge med i, hvad der skal dokumenteres og så lære at betjene kameraet på denne måde samt lære at tage de rigtige billeder. Politiet i dag ved, at billeddokumentation er vigtig og i tilfælde af voldssager tager politiet også billeder af den overfaldne selvom det kan virke grænseoverskridende at fotografere f.eks. en kvinde der netop har fået bank af sin ægtefælle. Iflg politiet er billeder en meget vigtig del af bevisførelsen. Analyse af interview med betjent fra PET. Den pågældende betjent, som har været ansat i PET i fire år og ikke længere er ansat, oplyste indledningsvist, at han kun kan udtale sig om generelle forhold indenfor PET i det han er underlagt tavshedspligt. Betjent oplyser også, at PET i modsætning til det almindelige politi ikke opklarer sager. Betjenten oplyser videre, at en meget stor del af arbejdet i PET er ren overvågning. Alle PET ansatte lærer at betjene avancerede kameraer og betjenten oplyser, at PET har det nyeste isenkram indenfor overvågning. Det skyldes at PET ikke er underlagt samme spareiver i modsætning til alle andre dele af den 9 dansk dramaserie, der blev vist første gang på DR1 i af 20 S ide

17 offentlige administration. Rent faktisk modtager PET stigende bevillinger. PET er opdelt i flere afdelinger f.eks. en sagsbehandlerafdeling og en overvågningsafdeling. Mine spørgsmål er primært rettet mod betjentens tid i overvågningsafdelingen, som tidligere nævnt observerer denne afdeling udelukkende personer, der enten har eller muligvis vil få tilknytning til ekstreme miljøer. Af og til tager PET en forebyggende samtale med de personer, der enten lige er blevet optaget i et ekstremt miljø eller er lige ved at blive optaget i et ekstremt miljø. Al denne overvågning foretages med avanceret overvågningskameraer, og kan blive brugt i sager, hvor en eller flere personer sigtes. Det er kriminalpolitiet, som på baggrund af PET s materiale foretager de afsluttende undersøgelser og rejser sigtelse. Den pågældende betjent oplyser at jo mere avanceret udstyret er, jo nemmere er det at dokumentere bestemte forhold. Til gengæld er der også et stort krav fra ledelsen i PET samt fra domstolene om, at sagerne skal være belyst korrekt samt at bevisførelsen skal bestå af en stor mængde billeddokumentation. Et eksempel på billedovervågning kunne være, at PET modtager information fra et andet lands efterretningstjeneste om, at en person fra et ekstremt miljø er på vej til Danmark og at denne person vil lande i Kastrup lufthavn på et bestemt tidspunkt. I sådanne tilfælde vil PET iværksætte overvågning af personen så længe personen opholder sig i Danmark. Og her vil billeddokumentation være en vigtig del af efterforskningen. Ligesom med færdselsbetjenten har PET betjente intet problem ved at tage billeder af andre. Forskellen er, at en færdselsbetjent ikke skal gøre det i hemmelighed, hvorimod det hos PET er lige modsat. 17 af 20 S ide

18 Konklusion Jeg har erfaret, at brugen af kameraet har gjort den enkelte betjents arbejde betydeligt lettere med hensyn til rapportskrivning. Med en god billeddokumentation kan politiet i mange tilfælde klare sig med færre lange rapporter. Dette hjælper så til, at politiet kan bruge mere tid på de funktioner, som politikerne på Christiansborg ønsker, nemlig at være synlige i gadebilledet (undtaget herfra er PET) i stedet for at sidde på stationen og skrive lange rapporter. En af grundtingene i politireformen fra 2008 er netop mere synligt politi på gaderne. Men det øgede brug af billeder igennem de sidste mange år har også medbragt en negativ effekt. Ifølge den færdselsbetjent, jeg telefonisk har interviewet, var det for ca. 10 år siden bevis nok, at den anholdende betjent afgav vidneudsagn, hvorimod anklagemyndigheden og domstolene i dag gerne ser, at der foreligger billeddokumentation. Så de højere krav til dokumentation har medført en større brug af kameraet af politiet, således at både ordenspolitiet og PET i høj gradbruger billeddokumentation. Dette gælder også i sager, hvor anklagemyndigheden alligevel ikke rejser sigtelse og sagen derfor ikke kommer for retten. Til gengæld vil der i sagen mange år fremover foreligge billeddokumentation. Efter at have skrevet teorien og foretaget de telefoniske interviews, er det min opfattelse, at politiet ikke altid er klar over, at når de tager billeder af et gerningssted, er det ikke et objektivt billede. Når den enkelte betjent tager et billede, tager han det ud fra, hvad han mener giver den bedste form for dokumentation. Så billedet er subjektivt da det er taget ud fra den enkelte betjents eget iagttagelsesperspektiv. Et billede i sådanne sager kan ikke stå alene, men skal følges af en beskrivelse af det hændte. I banale sager som trafikuheld eller indbrud bør det ikke afstedkomme de store problemer for anklagemyndigheden eller domstolene at benytte billeddokumentation som bevisførelse. Men i sager som f.eks. store demonstrationer som f.eks COP15 i december sidste år, må det være svært for både anklagemyndighed og domstolene at vurdere, om den enkelte betjent tager billeder ud fra et objektivt synspunkt eller om den enkelte betjent har en dagsorden, som f.eks: alle der deltager i en demonstration er skyldige i optøjer. Det stiller store krav til såvel anklagemyndighed og domstolene. En personlig tak til Huram Ahmed for billederne. 18 af 20 S ide

19 Litteraturliste Bøger Heine Andersen & Lars Bo Andersen Kaspersen (RED.) 2005 Klassisk og moderne samfundsteori Hans Reitzels Forlag 3. reviderede udgave Johannes Andersen Rundt i hverdagen Om hverdagsliv, livsformer og det moderne fællesskab Gyldensdal Uddannelse 1. udgave Hjemmesider Politiets værdier og mål Artikel af: Ninna Thomsen. Gruppeformand for SFi Københavns Borgerrepræsentation Kameraovervågning mindsker ikke kriminaliteten Artikel af: Martin Lassen-Vernal Terror-overvågning bekymrer borgere Oversigt over politiets disciplinærsager mellem 2004 og Nyhed-feed: Gratis hjemme-pc til 3000 offentlige ansatte af 20 S ide

20 Plakat Kameraets indflydelse på politiets arbejde Jeg har erfaret, at brugen af kameraet har gjort den enkelte betjents arbejde betydeligt lettere med hensyn til rapportskrivning. Med en god billeddokumentation kan politiet i mange tilfælde klare sig med færre lange rapporter. Dette hjælper så til, at politiet kan bruge mere tid på de funktioner, som politikerne på Christiansborg ønsker, nemlig at være synlige i gadebilledet (undtaget herfra er PET) i stedet for at sidde på stationen og skrive lange rapporter. En af grundtingene i politireformen fra 2008 er netop mere synligt politi på gaderne. Men det øgede brug af billeder en negativ effekt. Ifølge den interviewet, var det for ca. 10 år siden afgav vidneudsagn, hvorimod dag gerne ser, at der foreligger krav til dokumentation har af politiet, således at både gradbruger gælder også i sager, hvor ikke rejser sigtelse og sagen gengæld vil der i sagen mange år billeddokumentation. igennem de sidste mange år har også medbragt færdselsbetjent, jeg telefonisk har bevis nok, at den anholdende betjent anklagemyndigheden og domstolene i billeddokumentation. Så de højere medført en større brug af kameraet ordenspolitiet og PET i høj billeddokumentation. Dette anklagemyndigheden alligevel derfor ikke kommer for retten. Til fremover foreligge Efter at have skrevet teorien og foretaget de telefoniske interviews, er det min opfattelse, at politiet ikke altid er klar over, at når de tager billeder af et gerningssted, er det ikke et objektivt billede. Når den enkelte betjent tager et billede, tager han det ud fra, hvad han mener giver den bedste form for dokumentation. Så billedet er subjektivt da det er taget ud fra den enkelte betjents eget iagttagelsesperspektiv. Et billede i sådanne sager kan ikke stå alene, men skal følges af en beskrivelse af det hændte. I banale sager som trafikuheld eller indbrud bør det ikke afstedkomme de store problemer for anklagemyndigheden eller domstolene at benytte billeddokumentation som bevisførelse. Men i sager som f.eks. store demonstrationer som f.eks COP15 i december sidste år, må det være svært for både anklagemyndighed og domstolene at vurdere, om den enkelte betjent tager billeder ud fra et objektivt synspunkt eller om den enkelte betjent har en dagsorden, som f.eks: alle der deltager i en demonstration er skyldige i optøjer. Det stiller store krav til såvel anklagemyndighed og domstolene. 20 af 20 S ide

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

ved møder under det danske EU-formandskab 2002

ved møder under det danske EU-formandskab 2002 særligt DJberedskab ved møder under det danske EU-formandskab 2002 I forbindelse med EU-møder skal journalister, pressefotografer m.fl. være tilstede for at kunne udfylde deres rolle. Alligevel kan der

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Retningslinjer. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinjer. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Ændringer er markeret med rødt Retningslinjer for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

AVU Fag: Niveau Hold: Dansk D Da3D3456. Peter Sommer. Kursistnummer:

AVU Fag: Niveau Hold: Dansk D Da3D3456. Peter Sommer. Kursistnummer: Opgave 1 Kronik Romaneater PS@gmail.com Mine øjenlåg føles tonstunge, men den morderiske forbrydelse i romanen er langt fra opklaret. Spændingen er næsten uudholdelig, sveden ligger lige på spring lige

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskema 1

Bilag 1: Spørgeskema 1 Bilag 1: Spørgeskema 1 1. Generelt om dig: Mand Kvinde 18 Mand Kvinde 19 Mand Kvinde 20 Mand Kvinde 21 Mand Kvinde 22 Mand Kvinde 23 Mand Kvinde 24 Mand Kvinde 25 Mand Kvinde 26 Mand Kvinde 27 Mand Kvinde

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 16. marts 2005 Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 Birgit Kornum har ved mail af 4. januar

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Iden%tet i forandring

Iden%tet i forandring 3.Lek&on: Iden&tet 3.Lek&on i undervisningsforløbet Iden%tet i forandring, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3. lek&on: Iden&tet Lek$e $l 3.lek$on: s.43 48 i

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Informationsfolder. Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik

Informationsfolder. Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik Informationsfolder Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik Randers KFUM håndbold vil med denne informationsfolder fortælle om pædofili og klubbens holdning til dette område, der kræver særlig opmærksomhed.

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere