[KAMERAETS INDFLYDELSE PÅ POLITIETS ARBEJDE]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[KAMERAETS INDFLYDELSE PÅ POLITIETS ARBEJDE]"

Transkript

1 [2010] Roskilde Universitet Humanistisk Teknologisk Basisstudium Simon Faldt Andersen [KAMERAETS INDFLYDELSE PÅ POLITIETS ARBEJDE] [Denne rapport skaber overblik over, hvordan brugen af kameraet i de sidste 10 år har påvirket politiets arbejde. Med fokus på betjentes fortællinger om, hvad der har ændret sig igennem tiden.]

2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Projektemne... 5 Problemfelt... 5 Problemformulering... 5 Metodiske overvejelser... 5 Binding til subjektivitet, teknologi og samfund Teori... 7 Tillid til politiet... 8 Anthony Giddens... 8 Subjektivitet... 8 Michel Foucault... 8 Niklas Luhmann... 9 Lille introduktion til kameraets historie... 9 Metode Interview teknik Metodik Kvalitativ Analyse Empiri Analyse af interview med betjent i ordenspolitiet Analyse af interview med betjent fra PET Konklusion Litteraturliste Bøger af 20 Side

3 Hjemmesider Plakat af 20 S ide

4 Forord Vi er vant til, at politiet overvåger kriminalitet og tager billeder af os, når der skal dokumenteres lovovertrædelser. Omfanget af brugen af kameraer er tiltagende. Det er bl.a. på regeringsniveau besluttet, at der i centrum af København skal sættes flere overvågningskameraer op. Men vi ser også, at borgerne tager billeder af politiet som dokumentation af, hvordan politiet udfører deres arbejde. Denne omvendte big brother situation, hvor den menige mand overvåger politiet fordi der er en forventning om, at der kan opstå en situation, hvor en borger skal modbevise politiet afgørelse, er ligeledes tiltagende. Før i tiden accepterede den enkelte borger politiets afgørelser, men i dag klages der mere over politiets afgørelser, og den enkelte borger stiller spørgsmål ved politiets afgørelser samt hvordan de udøver deres magt. Det medfører, at politiet skal have sin dokumentation i orden. I modsat fald kan sagen, hvis den er påklaget, afvises i byretten og borgeren får således medhold. Antallet af billeder vi ser i dag i aviser og på tv, når der sker sammenstød mellem politiet og borgere i Danmark, er enormt i forhold til f.eks. for 25 år siden. Tidens medier sender det til os direkte gennem alle døgnets timer i stedet for tidligere, hvor vi så det i aftenens nyheder og læste om det i morgendagens aviser. Nu kommer det direkte til os i fjernsynet og på nettet og det er ikke kun fagprofessionelle redaktioner, der formidler billedmaterialet. Enhver der har en mobil eller et digital kamera i hånden, har mulighed for at tage billeder af det, der sker i øjeblikket. Før var denne teknologi ikke så udbredt og det var den fagprofessionelle fotograf og journalist, der vurderede og selekterede nyhedsbilledet. Nu har enhver tilskuer ukritisk mulighed for at optage, og ved hjælp af internettet mulighed for distribuerer materialet hurtigt. Der kan blandt andet ses en hel anden side af rydningen af jagtvej 69 på youtube.com som er oploadet af folk, som deltog i demonstrationerne, og hvor det ser ud til at det udelukkende er politiet, der angriber forsvarsløse mennesker uprovokeret gang på gang. The Internet is the first thing that humanity has built that humanity doesn't understand, the largest experiment in anarchy that we have ever had. 1 1 Eric Schmidt - Oktober 11, af 20 S ide

5 Indledning Projektemne Kameraets indflydelse på politiets arbejde i det 21. århundrede Problemfelt I gennem de senere år er kamera teknologi blevet inkorporeret i flere og flere artefakter. Langt de fleste har nu i deres mobiltelefon et kamera, samtidig med at de digitale kameraer er blevet mindre og billigere. Det betyder, at mange mennesker pludselig uanset tid, sted og situation har et kamera på sig. Men er det samfundsmæssigt acceptabelt at betvivle en autoritet som politiet? Og er der behov for, at den enkelte borger også filmer politiet i situationer, hvor politiet anvender deres magt? (sagen om Rodney King i Amerika, hvor amerikansk politi gennembanker en afro-amerikaner medens han har håndjern på). Vil også gerne vide om Politiet har et forøget brug af billeder i sager som tyveri, demonstrationer og anden kriminalitet. Før i tiden skrev en betjent en lang beskrivende rapport for hver enkelt hændelse, når dagens vagt var overstået. I dag kan betjenten tage nogle billeder som vedhæftes en kortere tekst og anvende dette som en rapport. Også mange faggrupper anvender billeder som dokumentation af deres arbejde f.eks. ingeniør under et byggeri, en kloakmester på et tilsyn og pædagoger tager billeder af børn i særlige situationer for at dokumentere den pædagogiske hverdag. Problemformulering Jeg vil undersøge, hvilken effekt den stigende brug af kameraet har på og i forbindelse med politiets arbejde eksempelvis når politiet anvender kamera til dokumentation af eget arbejde. Metodiske overvejelser Jeg vil gennemføre interview med ansatte i politiet og derved undersøge den stigende brug af kamera både i forhold til effekten ved brug af billeder som dokumentation af eget arbejde samt påvirkning når den anvendes af borgerne til at følge politiets arbejde. Endvidere vil jeg undersøge, hvis de bruger kameraet 5 af 20 S ide

6 mere i deres arbejde nu end for 10 år siden, om det har haft nogen indflydelse på den påkrævet dokumentation til at dømme en anklaget. Binding til subjektivitet, teknologi og samfund. Jeg kigger på kameraet og videokameraet her det 21. århundrede (med fokus på kameraet), og hvordan det har ændret arbejdslivet for politiet, og hvordan dokumentation i form af billeder kan anvendes til at selektere ud fra eget iagttagelsesperspektiv f.eks. om det for at skabe mistro til noget eller om det er for bevise et udsagn, altså en subjektiv formidling af holdninger, hvor internettet er med til at sprede budskabet som en steppebrand. 6 af 20 S ide

7 Teori I dette afsnit vil jeg gerne forsøge at finde frem til forskellige teorier og teoretiske ideer omhandlende den opstillede problemstilling. Jeg vil her præsentere relevant teori, og så jeg vil forsøge at analysere den fundne empiriske og teoretiske data. Nutidens samfund har fået mange betegnelser. Det er blevet kaldt for: Servicesamfundet, fordi det i stor udstrækning vægter forskellige former for serviceydelser. I det moderne samfund bliver alle menneskelige behov gjort til genstand for tilbud om serviceydelser. Informationssamfundet, fordi alle områder af samfundet domineres af informationsprocesser, bedst illustreret med massekommunikationen, der med tv som budbringer har vendt op og ned på mange forestillinger om verden, samfundet og det enkelte menneske. Det post-moderne samfund, fordi de traditionelle værdier, ideologier og den religiøse tro på Gud er blevet afløst af en værdinihilisme, hvor alt kan være lige godt. Der findes ikke længere nogen sandhed. Netværkssamfundet, fordi samfundet på alle områder præges af netværksorganiseringer, dvs. mangfoldige processer og skiftende knudepunkter, uanset om der produceres service, mad i familien eller informationer. Uanset betegnelse indgår stort set de samme elementer i de fire beskrivelser. Man lægger blot vægt på noget forskelligt. 2 I de sidste år har teknologien bevæget sig mere og mere ind på arbejdspladsen og ind i hjemmet. F.eks. at mange både privat og offentlige ansatte fik en hjemmecomputer så det var muligt at arbejde hjemmefra 3 og i takt med digitaliseringen af data og håndteringen af dette har det mere og mere overflødiggjort behovet for at bære ens arbejde til og fra arbejdspladsen. I dag kan mange ansatte få adgang deres arbejde via web-baserede programmer og i princippet arbejde hjemmefra lige så effektivt som sad man på sin arbejdsplads. Man har simpelthen direkte adgang til sit firmas netværk. 2 Andersen Effekten af Hjemme-PC ordninger i Danmark af 20 S ide

8 Tillid til politiet Anthony Giddens Det er individet, der kan have tillid til, at for eksempel regeringer og udøvende ordensmagter effektivt vil være i stand til at slå ned på de trusler og farer, der dukker op i samfundet omkring os før de udgør en fare for individet eller udfylde retfærdighed efterfølgende. Vi er dermed ikke længere selv nødt til at tage os af trusler og risici, men har i stedet tillid til at udøvende ordensmagt vil tage sig af det. 4 Den radikale tvivl trænger ind i de fleste aspekter af ens hverdag, dog mindst som et baggrundsfænomen. Fastholdelse af et tillidsgrundlag til at andre beskytter en, og en særlig tro, der kan tilbyde en omfattende livsstil, kan mindske angsten man kan opleve når man føler sig ubeskyttet. 5 Det er vigtigt, at borgere har tiltro til, at politiet skaffer det rigtige bevismateriale når de tager billeder af indbrud, uromagere eller blå mærker efter et slagsmål også selvom der risiko for, at en betjent måske selv har været indblandet i bataljen ved f.eks. påførelse af slag mod offeret. Giddens beskriver angsten som værende individets følelsestilstand, og der ligger en rød tråd imellem angst, tillid og hverdagens rutinemæssige sociale interaktion mellem mennesker og politiet. De hverdagsmæssige rutiner, kan beskrives som ens egne metoder til at klare dagens farer og trusler. Disse rutiner og metoder, har betydning for hvordan angst styres i ens sociale sammenhænge i løbet af hverdagen. Subjektivitet Michel Foucault Med sandhed mener Foucault en diskursiv konstruktion, hvor et vidensregime udpeger, hvad der sandt og falsk. F.eks. er domstolen et vidensregime når der skal afsiges dom over en anklaget. Foucault ser altså grundlæggende diskurser som serier af udsagn afgrænset af et samtalerum, eksempelvis medicinverdenen eller på et universitet. Diskursens emne er ikke givet på forhånd og bliver ikke fastlagt af eksterne faktorer, men derimod af de udsagn der bliver fremført i samtalerummet. Foucault retter dermed sin opmærksomhed mod udsagnet i sin analyse af diskurser og disses mulighedsrum. Mere præcist angivet er Foucault interesseret i at afdække reglerne for, hvilke udsagn der bliver accepteret som meningsfulde og sande i en given historisk periode. 4 Giddens, Giddens, af 20 S ide

9 Som tidligere nævnt er diskursen og udsagnet også kendetegnet ved deres anvisning af subjektpositioner. Ud fra disse positioner, som bliver stillet til rådighed af diskursen, kan der tales og handles på en meningsfuld og legitim måde, og aktører kan ved at indtage en sådan position blive subjekt for en diskursiv strategi. Til positionerne knytter sig altså nogle forventninger om, hvordan man skal opføre sig, hvad man kan sige og ikke sige; det er altså, når der tales og handles inden for netop disse rammer, at tale og handling er meningsfuld. Det er her vigtigt, at skelne mellem aktører og positioner, idet positionerne blot er produkter af en given diskurs. Der er her ikke tale om, at en aktør er fastlåst i en position, men at der tilbydes flere mulige positioner som der kan tales og ageres ud fra. Aktøren ses ikke som suverænt, men determineres ud fra diskurserne, og endvidere er det fragmenteret, dvs. at aktøren kan indtage flere forskellige positioner, alt efter hvilke positioner de forskellige diskurser stiller til rådighed. Overgangen fra en position til en anden sker ofte ubevidst for aktøren, men i tilfælde hvor modstridende diskurser, stiller forskellige positioner til rådighed, er aktøren overdetermineret. Man siger at aktøren bliver interpelleret, fremsat i forskellige positioner på en gang, og der opstår dermed en konflikt, om hvilken position aktøren skal indtage. Niklas Luhmann Ifølge Luhmann er erkendelse ikke en afbildning, genspejlning eller repræsentation, men en konstruktion af virkeligheden. Luhmann fornægter ikke en ny form for idealisme, men han tager et epistemologisk forudsætning, at der findes en virkelighed uafhængig af vore observationer, men vi har altså ingen umiddelbar tilgang til den. Observatøren kan ikke komme i kontakt med omgivelserne uden at erkende, erkendelsen stå så at sige mellem iagttageren og virkeligheden. Observatøren ser ikke den distinktion, han anvender for at skelne, han ser for så vidt kun det, han betegner. Udelukket er også den anden side af den skelnen, som forbliver umarkeret det samme er alle de andre distinktioner, som observatøren kunne have lagt til grund. Alle observationer har en blind plet man kan ikke se og samtidig se det man ser med. Lille introduktion til kameraets historie Det første fotografi blev taget ca af Nicéphore Niépce ved hjælp af kameraer han selv havde lavet. Senere, i 1827, gjorde han billeder ved hjælp af et glidende trækasse-kamera lavet af Charles og Vincent Chevalier i Paris, Frankrig; fotografiet var dog ikke permanent, det falmede med tiden. Niépce`s billeder byggede på en opdagelse af Johann Heinrich Schultz i 1724, en sølv og kridt blanding mørkfarves når det udsættes for lys. 9 af 20 S ide

10 Før opfindelsen af fotografiske processer var der ikke nogen måde at bevare de billeder produceret af disse kameraer, bortset fra manuelt opsporing af dem. De tidligste kameraer var store rum, med plads til en eller flere personer i det; disse har gradvist udviklet sig til mere og mere kompakte modeller og i Niépces tid blev der udviklet bærbare håndholdte kameraer velegnet til fotografering og som i modsætning til tidligere kameraer var let tilgængelige. Brugen af fotografiske film blev udviklet af George Eastman, der startede fremstilling af papirfilm i 1885, før man skifter til celluloid film i Hans første kamera, som han kaldte "Kodak, var et færdigsamlet kamera og blev udbudt til salg i Det var et meget simpelt kasse- kamera med en fast fokus linse og enkelt lukketid, der sammen med sin relativt lave pris appellerede til den gennemsnitlige forbruger. Kodak kom præinstalleret med film, men når filmen var brugt færdig, skulle den sendes tilbage til fabrikken til forarbejdning og ladning. Ved udgangen af det 19. århundrede havde Eastman udvidet sin lineup til flere modeller, herunder både kasse og folde kameraer. Igennem det 20. århundrede fortsættes udviklingen af kameraet. Der bliver opfundet automatisk fokusering, automatisk eksponeringskontrol og automatisk filmfremføring og i det hele bliver kameraer mere avancerede og fremstilles med bedre og bedre billedkvalitet. I starten af 1990 erne sker der en teknisk omvæltning med udviklingen af den digitale billedsensor, som efterhånden har overflødig gjort film og videorør i næsten alle kameratyper. 10 af 20 S ide

11 Metode Interview teknik For bedre at kunne forstå politiets forhold til kameraer i arbejdssituationer, har jeg planlagt gennem projektperioden at udføre nogle kvalitative forskningsinterview med en betjent fra færdselspolitiet samt en betjent fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Det er oplagt at vælge denne metode, da det gjorde mig i stand til at komme i gang med informationsindsamlingen til skrivningen af denne rapport, da min tidsramme for dette projekt er meget begrænset, idet projektgruppen blev opløst undervejs i arbejdet. Jeg har baseret mine interviews på Steiner Kvales bog "InterView" (Kvale, 1994). Det semi-strukturerede interview giver et indblik i en enkelt persons situation. Det har været vigtigt for mig at bruge denne type, fordi man via denne teknik automatisk får ført samtalen hen på, hvad den interviewede mener er vigtigt for emnet, og samtidigt får jeg svar på mine spørgsmål. Dette håber jeg vil hjælpe mig frem til et mere klart billede af følelserne indblandet i brugen af teknologiske artefakter både det at blive filmet, men også det selv at bruge det til at gøre en arbejdsdag lettere. Når man interviewer, består hovedopgaven i at forstå meningen med det, de interviewede siger 6. Man forsøger at opklare den interviewedes præcise forhold til en sag, både ud fra hvad personen svarer, men også hvilken måde personen svarer. I denne type interviews tager man også hensyn til, hvordan den interviewede agerer, både på kropssprog og stemmeføring, for at finde ind til det, der bliver sagt mellem linierne. Man kan derfor forsøge at spørge ind til disse implicitte budskabe, for at få bekræftelse på ens antagelser. Det er vigtigt at indhente relevante og præcise oplysninger, man kan basere sine fortolkninger på. På denne måde kan man både afdække det faktuelle plan og meningsplanet. Når man udfører denne type interviews, skal man kunne gå ind med en vis forudsætningsløshed. Man skal være klar og åben for uventede svar, og kunne følge op på disse. Steiner Kvale beskriver det som at være "bevidst naiv" 7. Det er selvfølgeligt vigtigt at være inde i stoffet, for at kunne stille relevante spørgsmål, men det handler om at få den interviewedes syn på sagen, ikke en bekræftelse på ens egen. "Forudsætningsløshed indebærer således også en kritisk bevidsthed om interviewerens egne forudsætninger" 8. Et semi-struktureret interview kan derfor ikke operere med standardiserede spørgsmål, men skal udvikle sig undervejs alt efter den interviewedes syn på sagen. Det skal dog heller ikke være ikke styret, men holde sig til interviewerens tema. Intervieweren skal dog være opmærksom på, at få sine spørgsmål 6 Kvale, 1994, s.42 7 Kvale,1994, s.44 8 Kvale, 1994, s af 20 S ide

12 besvaret på tilstrækkelig vis, og spørge ind, hvis den interviewedes svar bliver tvetydige eller utilstrækkelige. Det er vigtigt at fastslå om der er tale om kommunikationssvigt eller modsigelser. Udover bestemte spørgsmål til interviewede, er det også en klar fordel at være to til stede under interviewet. Hvor den ene har fokus på stille spørgsmålene og følge op på dem hvis et svar skulle være utilstrækkeligt. Den anden tager noter af begge parter og skal være usynlig undervejs i interviewet og derved at kunne holde sig objektiv til når interviewet skal refereres. Da dette er en enmandsgruppe, har jeg derfor i stedet valgt at optage mine interviews for senere at kunne skrive dem ned til kommende referencer. Metodik Under udarbejdelsen af projektet, har jeg planlagt, at benytte af kvalitative metode til indsamling af data til udformningen af denne rapport. Under de interviews jeg har fået planlagt, er planen at de skal spille en vigtig rolle i brugen af kvalitativ metode. I det efterfølgende afsnit vil jeg lidt ind på hvad kvalitativ analyse er. Kvalitativ Analyse Nar man skal udarbejde en projektrapport, og i særdeleshed en problemorienteret projektrapport, starter man oftest med at være uvidende eller have fordomme om sit emne før man begynder at tage fat på videns indsamling. For at komme i nærheden af sandhederne om sit problem, har man brug for at skabe sig et datamæssigt overblik. Hvordan ser situationen ud? Hvordan forholder folk sig til denne problemstilling etc.? På dette punkt i projektskrivningen er det næsten altid bedst at gore brug af den såkaldte kvalitative metode. Kvalitativ metode bruges til indsamling af data, der fortæller noget om samfundsmæssige processer, konsekvenser, fænomener og fortolkninger. Som oftest er kvalitative indsamlinger skabt i forbindelse med et konkret informationsbehov, og med et ønske om at belyse. Ved at gore brug af dette, kan en projektgruppe skabe sig et overblik over holdninger, tingenes tilstand og grundlag, samtidig med at de indhenter data herom. Den kvalitative metode dækker over mange forskellige former for indsamlingsteknikker, men alle har de tilfælles at de observerede objekter er nærstuderet, og deres reaktioner noteret direkte. Eksempelvis dækker betegnelsen kvalitativ metode over dataindsamlingsteknikker som: Interview Historisk dokumentation 12 af 20 Side

13 Direkte observationer Deltagelsesobservationer Etnografisk dokumentation Dokumentarmetoder Alle disse metoder har det tilfælles, at man kan indhente problemspecifikke data, som man senere kan analysere for at udstille eventuelle anormaliteter og paradokser. For at opnå den mest effektive kvalitative dataindsamling, kan man selv sammensatte den indsamlingsteknik, der vil hjælpe en til et gennembrud omkring erkendelsesproblemet10. Dette kan gøres ved at kombinere de opstillede indsamlingsmetoder. 13 af 20 S ide

14 Empiri Her er listede de spørgsmål jeg har planlagt at stille de to betjente under interviewet. Begge interview er planlagt til at foregå over telefonen og jeg har planlagt at arbejde mig forsigtigt frem til at få stillet relevante spørgsmål, så jeg ikke overrasker med svære spørgsmål lige med de samme. Jeg er ked af at interviewene ikke kunne foretages ansigt til ansigt, da man kan lære meget af folk når man ser dem i øjnene. Og en samtale har det med naturligt at udvikle sig når man sidder ned og snakker sammen afslappet. Spørgsmålene er lige så meget et emne som et spørgsmål. Med dette mener jeg at disse spørgsmål kun ligger grundlaget for interviewene. Det er meningen at samtale skal udvikle sig. Betjent i ordenspolitiet: Hvilken funktion har du som ansat indenfor politiet? Hvor længe har du været ansat? Er der en øget anvendelse af kamera i din jobfunktion i forhold til tidligere? Anvender du kamera til arbejdsbrug? o hvis ja, hvor tit? Til hvilke opgaver anvender du kamera til? Er der krav til anvendelse af kamera? Modtager du undervisning i brug af dette? Har kameraet gjort en forskel i forhold løsningen af dine opgaver? o hvis ja, er det blevet lettere eller mere belastet? Kan du give nogle konkrete eksempler på dette? Hvad er din personlige holdning til brug af kamera? Har du oplevet at du overskrider din personlige grænse ved brug af kameraet? 14 af 20 S ide

15 Tidligere ansat inden for PET: Hvilken funktion havde du i PET? Hvor længe har du været ansat i PET? Er der en øget anvendelse af kamera indenfor PET end tidligere? Til hvilke opgaver anvendes kamera til? Er der krav til anvendelse af kamera? Modtager man undervisning i brug af dette? Har kameraet gjort en forskel i forhold løsningen af PET`s opgaver? o hvis ja, er det blevet lettere eller mere belastet? Kan du give nogle konkrete eksempler på dette? Hvad er din personlige holdning til brug af kamera? Har du oplevet at det at tage billeder kan overskride din personlige grænse? Analyse af interview med betjent i ordenspolitiet. Den pågældende betjent i ordenspolitiet har været ansat siden 1988 og kører i dag som motorcykelbetjent. Han har i sin tid ved politiet været i kriminalpolitiet samt i en særlig afdeling for overvågning af kriminelle. Han er i dag ved politiet i Nordsjælland. Under interviewet har jeg lært en masse om politiets brug af kameraet i forbindelse med deres arbejde. Jeg fik bekræftet nogle af de forestillinger, som jeg har dannet mig medens jeg har arbejdet på denne rapport f.eks. at politiet bruger kameraet mere og til flere ting end hvad de gjorde for 10 år siden. Dog var der andre forhold, som overraskede mig under interviewet. I politiet laver en betjent ikke det samme hver dag, f.eks. kører kun patrulje eller kører kun indbrud. Betjenten har ikke et særskilt fagområde han beskæftiger sig med, men han kan skifte mellem en masse opgaver. Når han møder ind på arbejde, får han af sin overordnede defineret et arbejdsområde, som han skal starte dagen med. Uanset hvilken opgave han bliver sat til, er kameraet en større eller mindre del af det. Hvis de undersøger et indbrud, er et kamera en forudsætning, da en stor del af dokumentationen er bygget op omkring billeder modsat f.eks en episode af 15 af 20 S ide

16 rejseholdet 9, hvor alting foregår på en hæsblæsende facon. Politiet tager en masse billeder af stedet og af indbruddet og skriver korte fodnoter i stedet for at skrive lange beskrivende rapporter. Det medfører at politiet har en række billeder, der skaber et mere visuelt overblik og gør det mere enkelt og overskueligt. Og når der foretages anholdelser giver det senere mulighed for at fungere som dokumentation i en retssag. Ved patruljering har patruljebilen altid et kamera med til at dokumentere evt. færdselsuheld. Ved demonstrationer som f.eks. COP15 i København i december 2009, blev der i stor grad benyttet kameraer. Alt dette her overvågning og billeddokumentation har desværre også haft en negativ effekt. Der er en stigende tendens til, at kriminelle er ligeglade med, at de laver en forbrydelse. Det skyldes, at en forbryder i dag ved, at hvis der ikke er dokumentation for at forbryderen har begået f.eks. et indbrud i form af fingeraftryk eller billeder fra et overvågningskamera, bliver sagen ofte afvist. Det eneste forbryderen i dag respekterer, er enten hvis han bliver taget på fersk gerning eller der foreligger billeder af forholdet. I dag er det ikke nok, at en f.eks. politihund snuser sig frem til forbryderen til et indbrud, men der skal foreligge dokumentation. Med hensyn til undervisning i brug af kameraet til billeddokumentation modtager betjenten ingen uddannelse i dette og nye betjente må bare følge med i, hvad der skal dokumenteres og så lære at betjene kameraet på denne måde samt lære at tage de rigtige billeder. Politiet i dag ved, at billeddokumentation er vigtig og i tilfælde af voldssager tager politiet også billeder af den overfaldne selvom det kan virke grænseoverskridende at fotografere f.eks. en kvinde der netop har fået bank af sin ægtefælle. Iflg politiet er billeder en meget vigtig del af bevisførelsen. Analyse af interview med betjent fra PET. Den pågældende betjent, som har været ansat i PET i fire år og ikke længere er ansat, oplyste indledningsvist, at han kun kan udtale sig om generelle forhold indenfor PET i det han er underlagt tavshedspligt. Betjent oplyser også, at PET i modsætning til det almindelige politi ikke opklarer sager. Betjenten oplyser videre, at en meget stor del af arbejdet i PET er ren overvågning. Alle PET ansatte lærer at betjene avancerede kameraer og betjenten oplyser, at PET har det nyeste isenkram indenfor overvågning. Det skyldes at PET ikke er underlagt samme spareiver i modsætning til alle andre dele af den 9 dansk dramaserie, der blev vist første gang på DR1 i af 20 S ide

17 offentlige administration. Rent faktisk modtager PET stigende bevillinger. PET er opdelt i flere afdelinger f.eks. en sagsbehandlerafdeling og en overvågningsafdeling. Mine spørgsmål er primært rettet mod betjentens tid i overvågningsafdelingen, som tidligere nævnt observerer denne afdeling udelukkende personer, der enten har eller muligvis vil få tilknytning til ekstreme miljøer. Af og til tager PET en forebyggende samtale med de personer, der enten lige er blevet optaget i et ekstremt miljø eller er lige ved at blive optaget i et ekstremt miljø. Al denne overvågning foretages med avanceret overvågningskameraer, og kan blive brugt i sager, hvor en eller flere personer sigtes. Det er kriminalpolitiet, som på baggrund af PET s materiale foretager de afsluttende undersøgelser og rejser sigtelse. Den pågældende betjent oplyser at jo mere avanceret udstyret er, jo nemmere er det at dokumentere bestemte forhold. Til gengæld er der også et stort krav fra ledelsen i PET samt fra domstolene om, at sagerne skal være belyst korrekt samt at bevisførelsen skal bestå af en stor mængde billeddokumentation. Et eksempel på billedovervågning kunne være, at PET modtager information fra et andet lands efterretningstjeneste om, at en person fra et ekstremt miljø er på vej til Danmark og at denne person vil lande i Kastrup lufthavn på et bestemt tidspunkt. I sådanne tilfælde vil PET iværksætte overvågning af personen så længe personen opholder sig i Danmark. Og her vil billeddokumentation være en vigtig del af efterforskningen. Ligesom med færdselsbetjenten har PET betjente intet problem ved at tage billeder af andre. Forskellen er, at en færdselsbetjent ikke skal gøre det i hemmelighed, hvorimod det hos PET er lige modsat. 17 af 20 S ide

18 Konklusion Jeg har erfaret, at brugen af kameraet har gjort den enkelte betjents arbejde betydeligt lettere med hensyn til rapportskrivning. Med en god billeddokumentation kan politiet i mange tilfælde klare sig med færre lange rapporter. Dette hjælper så til, at politiet kan bruge mere tid på de funktioner, som politikerne på Christiansborg ønsker, nemlig at være synlige i gadebilledet (undtaget herfra er PET) i stedet for at sidde på stationen og skrive lange rapporter. En af grundtingene i politireformen fra 2008 er netop mere synligt politi på gaderne. Men det øgede brug af billeder igennem de sidste mange år har også medbragt en negativ effekt. Ifølge den færdselsbetjent, jeg telefonisk har interviewet, var det for ca. 10 år siden bevis nok, at den anholdende betjent afgav vidneudsagn, hvorimod anklagemyndigheden og domstolene i dag gerne ser, at der foreligger billeddokumentation. Så de højere krav til dokumentation har medført en større brug af kameraet af politiet, således at både ordenspolitiet og PET i høj gradbruger billeddokumentation. Dette gælder også i sager, hvor anklagemyndigheden alligevel ikke rejser sigtelse og sagen derfor ikke kommer for retten. Til gengæld vil der i sagen mange år fremover foreligge billeddokumentation. Efter at have skrevet teorien og foretaget de telefoniske interviews, er det min opfattelse, at politiet ikke altid er klar over, at når de tager billeder af et gerningssted, er det ikke et objektivt billede. Når den enkelte betjent tager et billede, tager han det ud fra, hvad han mener giver den bedste form for dokumentation. Så billedet er subjektivt da det er taget ud fra den enkelte betjents eget iagttagelsesperspektiv. Et billede i sådanne sager kan ikke stå alene, men skal følges af en beskrivelse af det hændte. I banale sager som trafikuheld eller indbrud bør det ikke afstedkomme de store problemer for anklagemyndigheden eller domstolene at benytte billeddokumentation som bevisførelse. Men i sager som f.eks. store demonstrationer som f.eks COP15 i december sidste år, må det være svært for både anklagemyndighed og domstolene at vurdere, om den enkelte betjent tager billeder ud fra et objektivt synspunkt eller om den enkelte betjent har en dagsorden, som f.eks: alle der deltager i en demonstration er skyldige i optøjer. Det stiller store krav til såvel anklagemyndighed og domstolene. En personlig tak til Huram Ahmed for billederne. 18 af 20 S ide

19 Litteraturliste Bøger Heine Andersen & Lars Bo Andersen Kaspersen (RED.) 2005 Klassisk og moderne samfundsteori Hans Reitzels Forlag 3. reviderede udgave Johannes Andersen Rundt i hverdagen Om hverdagsliv, livsformer og det moderne fællesskab Gyldensdal Uddannelse 1. udgave Hjemmesider Politiets værdier og mål Artikel af: Ninna Thomsen. Gruppeformand for SFi Københavns Borgerrepræsentation Kameraovervågning mindsker ikke kriminaliteten Artikel af: Martin Lassen-Vernal Terror-overvågning bekymrer borgere Oversigt over politiets disciplinærsager mellem 2004 og Nyhed-feed: Gratis hjemme-pc til 3000 offentlige ansatte af 20 S ide

20 Plakat Kameraets indflydelse på politiets arbejde Jeg har erfaret, at brugen af kameraet har gjort den enkelte betjents arbejde betydeligt lettere med hensyn til rapportskrivning. Med en god billeddokumentation kan politiet i mange tilfælde klare sig med færre lange rapporter. Dette hjælper så til, at politiet kan bruge mere tid på de funktioner, som politikerne på Christiansborg ønsker, nemlig at være synlige i gadebilledet (undtaget herfra er PET) i stedet for at sidde på stationen og skrive lange rapporter. En af grundtingene i politireformen fra 2008 er netop mere synligt politi på gaderne. Men det øgede brug af billeder en negativ effekt. Ifølge den interviewet, var det for ca. 10 år siden afgav vidneudsagn, hvorimod dag gerne ser, at der foreligger krav til dokumentation har af politiet, således at både gradbruger gælder også i sager, hvor ikke rejser sigtelse og sagen gengæld vil der i sagen mange år billeddokumentation. igennem de sidste mange år har også medbragt færdselsbetjent, jeg telefonisk har bevis nok, at den anholdende betjent anklagemyndigheden og domstolene i billeddokumentation. Så de højere medført en større brug af kameraet ordenspolitiet og PET i høj billeddokumentation. Dette anklagemyndigheden alligevel derfor ikke kommer for retten. Til fremover foreligge Efter at have skrevet teorien og foretaget de telefoniske interviews, er det min opfattelse, at politiet ikke altid er klar over, at når de tager billeder af et gerningssted, er det ikke et objektivt billede. Når den enkelte betjent tager et billede, tager han det ud fra, hvad han mener giver den bedste form for dokumentation. Så billedet er subjektivt da det er taget ud fra den enkelte betjents eget iagttagelsesperspektiv. Et billede i sådanne sager kan ikke stå alene, men skal følges af en beskrivelse af det hændte. I banale sager som trafikuheld eller indbrud bør det ikke afstedkomme de store problemer for anklagemyndigheden eller domstolene at benytte billeddokumentation som bevisførelse. Men i sager som f.eks. store demonstrationer som f.eks COP15 i december sidste år, må det være svært for både anklagemyndighed og domstolene at vurdere, om den enkelte betjent tager billeder ud fra et objektivt synspunkt eller om den enkelte betjent har en dagsorden, som f.eks: alle der deltager i en demonstration er skyldige i optøjer. Det stiller store krav til såvel anklagemyndighed og domstolene. 20 af 20 S ide

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

ved møder under det danske EU-formandskab 2002

ved møder under det danske EU-formandskab 2002 særligt DJberedskab ved møder under det danske EU-formandskab 2002 I forbindelse med EU-møder skal journalister, pressefotografer m.fl. være tilstede for at kunne udfylde deres rolle. Alligevel kan der

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen

Læs mere

LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014

LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014 LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014 Forbryderens værste fjende Tid: 26. februar 2014 kl. 09.00 14.30 Sted: Handelsfagskolen i Skåde Arrangører: Hold 39 Antal deltagere: 76 Konferencier: Camilla Østergaard

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag

Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen 1 Indholdsfortegnelse Introduktion: 3 Projekt- og produktmål: 3 Idé udvikling og brainstorm: 3 Afgrænsning: 3 Farver:

Læs mere

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Støttet af Kulturstyrelsens formidlingspulje 2013 1 Formål Da Arresten genåbnede med ny permanent

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Er virkeligheden opdaget eller opfundet?

Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Af Carsten Hjorth Pedersen, pædagogisk konsulent i Kristent Pædagogisk Institut. Mange pædagogiske strømninger påvirker undervisningen i grundskolen. Lærebøgerne

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskema 1

Bilag 1: Spørgeskema 1 Bilag 1: Spørgeskema 1 1. Generelt om dig: Mand Kvinde 18 Mand Kvinde 19 Mand Kvinde 20 Mand Kvinde 21 Mand Kvinde 22 Mand Kvinde 23 Mand Kvinde 24 Mand Kvinde 25 Mand Kvinde 26 Mand Kvinde 27 Mand Kvinde

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom I Tidsskrift for Immaterialret nr. 1, 1992, s. 92-100 omtaltes en dansk sag om

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fra hedebrug til tekstilfabrik

Fra hedebrug til tekstilfabrik Hjemmesidens opbygning Fra hedebrug til tekstilfabrik Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

- 147 - Bilag 2. Ialt Kriminal- Ordens- Uoplyst. Hillerød 61 38 23 Hjørring 36 22 5 9 Århus 106 103 3

- 147 - Bilag 2. Ialt Kriminal- Ordens- Uoplyst. Hillerød 61 38 23 Hjørring 36 22 5 9 Århus 106 103 3 - 147 - Bilag 2. statistiske undersøgelse af anvendelsen af ransagning. Til brug for udvalgets vurdering af anvendelsen af ransagninger og fremgangsmåden ved disse har politikredsene Hillerød, Hjørring

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere