Kortlægning af CO2-udledning fra Sorø Kommune som geografisk område - samt kortlægning af udvalgte miljødata for kommunen som virksomhed

Transkript

1 Kortlægning af CO2-udledning fra Sorø Kommune som geografisk område - samt kortlægning af udvalgte miljødata for kommunen som virksomhed Sorø Kommune Juli 2010 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Telefon

2 Kortlægning af drivhusgasser fra Sorø Kommunes geografiske område - samt kortlægning af udvalgte miljødata for kommunen som virksomhed Sorø Kommune Juli 2010 Ref Version 3 Dato Udarbejdet af NDN; LPH Kontrolleret af LPH Godkendt af

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 1 2. Indledning Baggrund Sorø Kommunes indsats 6 3. Formål 7 4. Forudsætninger Afgrænsning Dataindsamling Sorø Kommune som geografisk område Sorø Kommune som virksomhed Beregningsmetoder 9 5. CO 2 -kortlægning for kommunen som geografisk område Hovedresultater af CO2-kortlægning El Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Landbrug Affald og spildevand Elproduktion og distribution Primær elforsyning VE-el (vind, biomasse mv.) Central varmeproduktion og distribution Varmeproduktion Fjernvarmenet Elforbrug Fremgangsmåde Delresultater Forbedringer til kortlægning Rumopvarmning Fremgangsmåde Delresultater Forbedringer til kortlægning Procesenergi Fremgangsmåde Delresultater Forbedringer til kortlægning Transport Vejtrafik Togtrafik Flytrafik Skibstrafik og fiskeri 30 I

4 5.7.5 Andre mobile kilder Ikke-energirelaterede udledninger Landbrug Affald og spildevand Kortlægning af CO 2 og andre parametre til grønt regnskab for kommunen som virksomhed Forventet udvikling i udledning af drivhusgasser frem mod Basisåret Fremskrivning Resultater Forudsætninger for fremskrivningen Befolkningstilvækst Elforsyning Varmeforsyning Energiforbrug Elforbrug Varmeforbrug Transport Vejtrafik Banetrafik Andre mobile kilder Flytrafik Skibstrafik og fiskeri Landbrug Tilbageskrivning af baseline til Referencer 53 II

5 1. Resumé Sorø Kommune vil bidrage til at reducere udledningen af klimagasser og underskrev den 20. oktober 2009, sammen med borgmestrene i Region Sjælland, den Europæiske Borgmesterpagt for lokal bæredygtig energi. Borgmestererklæringen forpligter borgmestrene til at reducere CO 2 udslippet med mindst 20 % inden år Borgmesterpagten er et initiativ der udspringer af EU s Energi- og klimapakke og de såkaldte mål, dvs. 20%-reduktion i drivhusgasser, 20% mere vedvarende energi, 20% energieffektivitet frem mod 2020 i forhold til Samtidig med underskrivelse af Borgmesterpagten vedtog Sorø Kommune på byrådsmødet den 7. oktober 2009 at understøtte pagten ved at etablere en bæredygtig energihandlingsplan og klimahandlingsplan for Sorø Kommune. Klimahandlingsplanen skal bidrage til, at der foretages en samlet klima- og energiindsats i kommunen og omfatte kommunen som virksomhed og som geografisk enhed. Både borgere, erhvervsliv og kommunen skal inddrages i arbejdet. Arbejde skal omfatte reduktion af udledning af klimagasser med særlig fokus på energiområdet og: udpege en række konkrete indsatser, der kan nedbringe kommunens eget bidrag til CO 2 belastningen for de områder, hvor kommunen har direkte indflydelse sikre iværksættelse af initiativer rettet mod borgere og virksomheder, som kan få den enkelte til at tage et større ansvar for sin egen CO 2 - udledning. Sorø Kommune som geografisk område Kortlægningen viser, at den samlede udledning af drivhusgasser i Sorø Kommune som geografisk område er tons CO 2 ækvivalenter i Det svarer til ca. 11,2 tons CO 2 pr. indbygger. Det nationale gennemsnit for Danmark var på ca. 9,4 tons CO 2 pr. indbygger i Forskellen kan skyldes en forholdsvis mindre bygningstæthed i kommunen i forhold til det nationale gennemsnit samt transport gennem kommunens geografiske område, landbrugets emissioner af metan og lattergas samt en varmeforsyning der primært er baseret på naturgas. Udledningen fordelt på kilder fremgår at nedenstående tabel: Samlet tons CO2/år El Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Industriel procesemisson 0 Landbrug Affaldsdeponi og spildevand I alt CO 2 -kortlægningen fastlægger, at de store kilder til udledning i den geografiske kommune hovedsageligt består af: 1 CO2-ækvivalenter benævnes i det følgende blot som CO2. 2 Kilde: Energistyrelsen. Ref /54

6 Transport gennem kommunen Elforbrug Energiforbrug til individuel opvarmning Landbrug CO 2 -udledningen fordelt på de forskellige kilder er illustreret i nedenstående figur: Affaldsdeponi og spildevand 3% CO2-kortlægning 2009 (%-fordeling) Industriel procesemisson 0% Landbrug 14% El 26% Transport og øvrige mobile kilder 41% Fjernvarme 3% Individuel opvarmning og procesvarme 13% Fremskrivning Den samlede CO 2-udledning i perioden forventes at falde fra ca tons CO 2 i 2009 til ca tons i 2020 svarende til en reduktion på ca. 10 %. Det skyldes primært forventninger til en lavere CO 2-emissionsfaktor for el i Østdanmark pga. en konvertering af fossile brændsler til mere vedvarende energi på nationalt plan jf. nedenstående figur, der viser den energimæssige fordeling af primærforbrug til dansk elproduktion 3. 3 Kilde: Baseret på Energistyrelsens højprisscenario, der viser Energistyrelsens antagelser om udviklingen i fordelingen af de primære energikilder til Danmarks el-produktion. Ref /54

7 Se den forventede udvikling i CO 2 -emissioner for Sorø Kommune for perioden i nedenstående figur: Mål for 2020 Med udgangspunkt i CO2-udledningen i 2009 vil et 20%-reduktionsmål have følgende betydning for Sorø Kommune som geografisk område: Beskrivelse tons CO2 1. Udledning % reduktion i forhold til Udledning i 2020 ved 20 % reduktion (1 minus 2) Udledning i 2020 uden brug af særlige virkemidler Behov for virkemidler (4 minus 3) Ref /54

8 Indsatsområder/virkemidler Forslag til mulige virkemidler og reduktionspotentialer inden for hver sektor vil skulle diskuteres med Sorø Kommune inden de evt. kan indgå i mere detaljeret scenarioanalyser i efteråret Identifikation og valg af relevante indsatsområder vil ske på baggrund af scenarioanalyserne. Der er dog givet et foreløbigt bud på eksempler på sektorspecifikke virkemidler og potentialer i bilag 1 til denne rapport. Sorø Kommune som virksomhed Udover CO 2 -kortlægning af Sorø Kommunes geografiske område, er udarbejdet en første kortlægning af udvalgte miljødata for Sorø Kommune som virksomhed, der udover CO 2 -udledning også medtager andre væsentligste parametre som vand og udvalgte kemikalier. Resultater af denne kortlægning fremgår af nedenstående tabel: Udvalgte miljødata for Sorø Kommune 2009 Energi og transport Forbrug Enhed CO2-emission Enhed El MWh tons Varme MWh tons Transport km 203 tons Vej & Park (diverse brændstoffer) tons I alt tons Vand Forbrug Enhed Egetforbrug m3 Kemikalier Forbrug Enhed Round up til bekæmpelse af Bjørneklo Liter Ref /54

9 2. Indledning 2.1 Baggrund I de seneste år er der registreret forandringer i det globale klima. Konsekvenser og mulige følgevirkninger er vurderet i adskillige internationale modeller med forskellige resultater. Næsten sikkert er det dog, at temperaturerne stiger, de globale ismasser smelter og vandstanden i verdenshavene stiger. Det forventes, at der vil ske ændringer i vejret, og at vi vil opleve flere kraftige orkaner, mere ekstrem nedbør og mere tørke og dermed større udbredelse af ørken. Figur 1: Udledningen af CO 2 i alt og per indbygger i Danmark fra 1990 til Udledningen af andre drivhusgasser som f.eks. metan, lattergas og industrigasser, svarende til ca. 15 megatons CO 2 ækvivalenter 4 pr. år., er ikke inkluderet i figuren 5. EU har opsat mål i EU's klima- og energipakke, som forpligter medlemslandene til at reducere deres udslip af drivhusgasser med 20 % inden år 2020 i forhold til år Samtidig er det fastsat, at 20 % af energien i år 2020 skal komme fra vedvarende energikilder som eksempelvis vind, sol, biogas, vandkraft. Endelig vil man have gang i en indsats i forhold til de områder, der ikke er belagt med CO 2 -kvoter som transport og landbrug. Udledninger fra de ikke kvotebelagte områder skal reduceres med 10 % i forhold til Danmarks bidrag for at nå den samlede EU målsætning er i EU-Kommissionens oplæg sat til 20 % drivhusgasreduktion i den kvotebelagte sektor. Herudover skal Danmark have 30 % vedvarende energi i I den ikke-kvotebelagte sektor lægger Kommissionen op til, at Danmark skal reducere med 20 % inden Sorø Kommune vil også bidrage til at reducere udledningen af klimagasser og underskrev den 20. oktober 2009 sammen med borgmestrene i Region Sjælland den Europæiske Borgmesterpagt for 4 Andre drivhusgasser end CO 2 omregnes til CO 2-ækvialenter ved at gange de respektive multiplikations faktorer på. For metan og lattergas er det hhv. faktorerne 23 og 296 (Kilde: KL s CO 2-beregner). 5 Kilde: og Denmarks National Inventory Report Ref /54

10 lokal bæredygtig energi. Borgmestererklæringen forpligter borgmestrene til at reducere CO 2 udslippet med mindst 20 % inden år Der er ikke krav til om dette skal være inden for eller uden for de kvotebelagte områder. Det er dog værd at bemærke at EU-Kommissionen finder at det alt andet lige er sværere at finde besparelser inden for sektorerne transport og landbrug der ikke er kvotebelagte i dag. Samtidig underskrev Region Sjælland og Kommune Kontakt Rådet for Region Sjælland (KKR Sjælland) en aftale om etablering af en støttefunktion for pagtens implementering. Ideen om den Europæiske Borgmesterpagt om klima er opstået i EU ud fra princippet om lokal forankring. Reduktion af udledning af klimagasser udenfor de kvotebelagte sektorer kan kun realiseres, hvis de lokale myndigheder bakker op og tager et medansvar. Indtil videre har flere end 600 borgmestre i EU underskrevet aftalen. 2.2 Sorø Kommunes indsats Samtidig med underskrivelse af Borgmesterpagten vedtog Sorø Kommune på byrådsmødet den 7. oktober 2009 at understøtte pagten ved at etablere en bæredygtig energihandlingsplan og klimahandlingsplan for Sorø Kommune. Klimahandlingsplanen skal bidrage til, at der foretages en samlet klima- og energiindsats i kommunen og skal omfatte kommunen som virksomhed og som geografisk enhed. Både borgere, erhvervsliv og kommunen skal inddrages i arbejdet. Arbejde skal omfatte reduktion af udledning af klimagasser med særlig fokus på energiområdet og: udpege en række konkrete indsatser, der kan nedbringe kommunens eget bidrag til CO 2 belastningen for de områder, hvor kommunen har direkte indflydelse sikre iværksættelse af initiativer rettet mod borgere og virksomheder, som kan få den enkelte til at tage et større ansvar for sin egen CO 2 - udledning. De konkrete indsatser skal fokusere på at nedbringe energiforbruget og hermed udledningen af CO 2 og på omlægning til øget brug af vedvarende energi og andre mere miljøvenlige energikilder. Desuden skal fokuseres på at udnytte ressourcerne så effektivt som muligt, både for at nedbringe forbruget, men også fordi de fossile brændsler og også biomasse forventes at blive en mangelvare i fremtiden. Kommunen vil gå forrest som et godt eksempel ved at reducere udledningen, fra kommunens egne aktiviteter. Det kan fx gøres ved at kommunen indkøber brændstoføkonomiske eller elektrisk drevne biler, omlægger vejbelysningen til lavenergi, indfører energistyringssystemer i kommunens ejendomme eller gennemfører andre energibesparelser. Sorø Kommunen vil også medvirke til eller støtte, at der igangsættes projekter rettet mod virksomheder, landbrug og energiforsyningen, for at der indføres fx ressourcebesparende procedurer i produktionen eller ændret energiforsyning. Endelig skal indsatsen rettes mod borgerne gennem fx kampagner for at ændre adfærd eller for at efterisolere boligmassen med henblik på at reducere udledningen af drivhusgasser. I Energihandlingsplanen skal klimahandlingsplanens forslag til aktiviteter præciseres og anvendes som indberetning til Borgmesterpagten. Ref /54

11 3. Formål Sorø Kommunes klimaplan, skal omfatte alle sektorer i kommunens geografiske område. Som indledende arbejde til klimaplanen er derfor i denne rapport lavet en kortlægning af udledning af klimagasser fra borgere, kommunen, virksomheder og landbrug, for at identificere, hvor der er muligheder og potentialer for klimagasreduktioner. Basisår for kortlægningen af udledningen af drivhusgasser i Sorø Kommune som geografisk område er året Opgørelsen er fordelt på følgende sektorer: - Kommunale institutioner - Øvrige offentlige institutioner - Handel og service - Husholdninger - Industri - Landbrug og gartnerier - Byggeri og anlæg For hver sektor er opgørelsen derudover fordelt på underliggende hovedkilder. Formålet med opgørelsen er at identificere kilderne til de væsentligste drivhusgasudledninger for herved at rette den efterfølgende indsats mod netop de kilder, hvor der er potentiale for væsentlige reduktioner. Det videre arbejde med Sorø Kommunes klimaplan vil omfatte skitsering af mulige virkemidler og tilhørende scenarieanalyser for Sorø Kommune. Dette arbejde udføres og afrapporteres i umiddelbar forlængelse af arbejdet med kortlægningen. Analyserne vil kunne bidrage til at definere kommunens politik og målsætninger på klimaområdet, og i sidste ende munde ud i en bæredygtig energihandlingsplan, som kan føre til en opfyldelse af målene. Herudover er rapporten et første bud på en kortlægning af udvalgte miljødata for kommunen som virksomhed, herunder en kortlægning af CO 2 -emissioner fra el, varme og transport samt forbrug af vand og udvalgte kemikalier. Denne kortlægning er afrapporteret særskilt i kapitel 6 i denne rapport. Ref /54

12 4. Forudsætninger 4.1 Afgrænsning CO 2 -kortlægningen af Sorø Kommune som geografisk område afgrænses til at omfatte alle drivhusgasudledninger (CO 2, metan og lattergas) inden for Sorøs kommunegrænse. Afgrænsningen medfører, at udledninger i forbindelse med produktion af varer og services i Sorø Kommune er medtaget i denne kortlægning. Dette sker selvom disse varer og services ikke nødvendigvis forbruges i Sorø Kommune. Tilsvarende medregnes importerede varer og serviceydelser ikke. Eksempelvis medtages ikke den mængde madvarer, som borgerne fortærer i kommunen, men som er produceret udenfor kommunens grænser. Dette betyder, at kortlægningen ikke afspejler det reelle CO 2 -bidrag fra kommunens borgere, men fokuserer på de aktiviteter, som sker indenfor kommunegrænsen. Tilsvarende gælder for transportsektoren, hvor transporten, som sker i kommunen er medtaget, uanset om det er transport, der udføres af kommunens borgere eller af borgere uden for kommunen. Igen gælder det, at transport, som udføres af kommunens borgere, men som sker uden for kommunegrænsen ikke medtages. Dette gælder både vejtransport og togtransport. Udledninger fra landbruget er medtaget i kortlægningen. Fra landbruget er det hovedsageligt dyr og gylle samt gødningsanvendelse, som bidrager med udledningen af drivhusgasser. Bidraget for udledning for flytrafik og metan fra deponeringsanlæg er beregnet som dansk gennemsnit i forhold til antallet af borgere i kommunen. For alle sektorer er der i de konkrete opgørelser benyttet data for 2009 med mindre andet er anført i de enkelte afsnit. 4.2 Dataindsamling Følgende overordnede data er fremskaffet for Sorø Kommune (primært dataleverandører er nævnt i parentes): Sorø Kommune som geografisk område Demografiske data (Sorø Kommune, Danmarks Statistik): - Statistik for antal indbyggere - Arealstørrelse (landbrug og skov) El-opgørelse (SEAS-NVE) Det samlede elforbrug for kommunen. Naturgasopgørelse (DONG Energy) Naturgasforbrug i kommunen oplyst af naturgasselskabet i området. Opgørelsen inkluderer - Naturgasforbrug fordelt på forskellige sektorer (privat, kommune, industri, andet erhverv) Bygningsdata (Sorø Kommune) Kommunen har leveret BBR-udtræk med bl.a. flg. oplysninger: - Oversigt over alle ejendomsnumre - Vejkode, husnummer og bygningsnummer - Bygningsanvendelse - Bebygget areal - Samlet bygningsareal Ref /54

13 - Samlet kælderareal - Samlet tagetage - Udnyttet tagetage - Samlet boligareal - Samlet erhvervsareal - Opvarmningsform/varmeinstallation - Opvarmningsmiddel/brændsel eller lign. - Evt. supplerende varmeinstallation - Opførelsesår - Seneste år for ombygning/renovering eller lign. Industri (Sorø Kommune) Kommunen har identificeret mulige virksomheder med energiforbrug til proces udover el og naturgas. Transport (Danmarks Tekniske Universitet, Vejdirektoratet og DMU) Der er anvendt data og analyse for vejtrafik (undtagen lastbiler) leveret via DTU s Transportafdeling specifikt for Sorø Kommune. Analysen inkluderer skøn for bus- og togtrafik. Statistik for lastbilstrafik for vejnettet i Sorø Kommune fra Vejdirektoratet er anvendt. Flytrafik er estimeret ud fra et nationalt gennemsnit ud fra Danmarks Miljø Undersøgelse s opgørelse. Dyr og landbrug (Sorø Kommune, DMU) Oplysninger om dyr og landbrugsarealer i kommunen er hentet i DMU baggrundsdokumentation for KL s CO 2 -beregner samt fra Sorø Kommune. Affaldsdeponi og spildevand (Danmarks Statistik) Analysen er baseret på oplysninger om antal indbyggere for hvert år tilbage til I mangel af data fra før 1971 er indbyggertallet fra 1971 brugt for perioden for at få et skøn over de samlede emissioner Sorø Kommune som virksomhed Forbrug for Sorø Kommune som virksomhed (Sorø Kommune): El Varme Transport Vand Kemikalier 4.3 Beregningsmetoder Beregningsmetoder i denne rapport følger CO 2 -beregneren, der er udviklet af Kommunernes Landsforening (KL) og Klima- og Energiministeriet (KEMIN). CO 2 -beregneren er baseret på DMU s og IPCC s metoder til beregning af nationale CO 2 -opgørelser. CO 2 - kortlægningen for kommunen som geografisk område følger som udgangspunkt samme opbygning, som KL s CO 2 -beregner. Dog udelades opgørelse for opløsningsmidler, som på landsplan udgør mindre en 0,2 % samt arealanvendelse, som omhandler allerede etablerede vådområder, parker, skov mv. 6 6 Dette omhandler konvertering af landbrugsareal til vådområder, skov, parker, samt plantning af vejtræer mm. Rambøll anser dette for at være et minimalt bidrag, samt at aktiviteterne allerede er iværksat og derfor ikke bør medregnes i CO 2-kortlægningen. Fremtidige arealomlægninger kan dog medtages som et virkemiddel. Ref /54

14 Til en fremskrivning af emissionerne for perioden for Sorø Kommune som geografisk område, anvendes energisystemsværktøjet LEAP (Long-range Energy Alternatives Planning system). LEAP er et softwareprogram, der systematisk opgør drivhusgasser fra alle aktiviteter i samfundet. Værktøjet er især velegnet til effektvurdering af et eller flere virkemidler, og kan danne grundlag for scenarioanalyser for en fremtidig årrække. Inddragelse af virkemidler i scenarioanalyser vil blive benyttet i næste fase af projektet for at vurdere CO 2 reduktionseffekt fra mulige virkemidler og klimaaktiviteter i Sorø Kommune. For den geografiske kommune er beregnet udledning af drivhusgasser. I opgørelsen er udover CO 2 også medtaget metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) som begge er kraftige drivhusgasser. Metan har således et drivhusgaspotentiale - målt som CO 2 -ækvivalenter- som er 23 gange større en CO 2 og lattergas et potentiale, der er 296 gange større end CO 2 (KL s CO 2 -beregner). Grundlæggende beregnes udledningen af drivhusgasser som en aktivitet ganget med en emissionsfaktor. For visse aktiviteter anvendes der gennemsnitlige værdier, hvilket også kaldes Tier 1, mens der for andre aktiviteter laves mere detaljerede beregninger på enten Tier 2 eller Tier 3- niveau. Tier 1 niveau vælges som regel, når aktiviteten ikke vurderes til at være væsentlig, eller hvor der ikke kan indsamles data til mere detaljerede beregninger. Tier 2 og tier 3 vælges derimod, når aktiviteten anses som væsentlig eller aktiviteten afviger fra en gennemsnitsberegning. Tier 3 har det højeste detaljeringsniveau. Det er ofte vanskeligt, at iværksætte virkemidler mod en aktivitet, som er beregnet på en gennemsnitbetragtning, da virkningen ikke kan måles. Derfor anvendes så højt et detaljeringsniveau som muligt. For kommunen som virksomhed er så vidt muligt forsøgt at inkludere de væsentligste drivhusgasser samt de væsentligste øvrige parametre som vand og udvalgte kemikalier til et første bud på et miljø eller grønt regnskab. Ref /54

15 5. CO 2 -kortlægning for kommunen som geografisk område CO 2 -kortlægningen for kommunen som geografisk område er så vidt muligt baseret på data for Der hvor det ikke har været muligt at skaffe data for 2009 er dette oplyst i rapporten. Kortlægningen er foretaget på baggrund af de indsamlede data, som beskrevet i afsnit 4.2. Data er blevet indtastet i KL s CO 2 -beregner for at få en samlet opgørelse af CO 2 -udledningen for Følgende indbyggertal og arealer for hhv. Danmark og Sorø Kommune indgår i KL s CO2-beregner: Inybyggertal og arealer Enhed Værdi Indbyggertal, DK Antal Landbrugsareal, DK ha Skovbrugsareal, DK ha Indbyggertal, kommune Antal Landbrugsareal, kommune ha Skovbrugsareal, kommune ha Tabel 1: Indbyggertal og arealer for DK og Sorø Kommune i KL s CO2-beregner Sorø Kommunes indbyggertal, landbrugsareal og skovbrugsareal udgør hhv. 0,5%, 0,6% og 1,8% af de samlede tal for DK. Energisystemsværktøj LEAP er anvendt til at fremskrive CO 2 -udledningen for hver sektor frem til Det samlede resultat af CO 2 -kortlægninen samt forudsætninger og metoden bag beregningerne bliver beskrevet under hvert afsnit forneden. I de følgende afsnit redegøres for fremgangsmåde for opgørelsen af CO 2 -udledningen samt resultater og delresultater for de enkelte sektorer. 5.1 Hovedresultater af CO2-kortlægning Den samlede udledning af CO 2 i Sorø Kommune som geografisk område er tons CO 2 i Det svarer til ca. 11,2 tons CO 2 pr. indbygger. Det nationale gennemsnit for Danmark var på ca. 9,4 tons CO 2 pr. indbygger i Udledningens fordeling fremgår af nedenstående tabel: Samlet tons CO2/år El Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Industriel procesemisson 0 Landbrug Affaldsdeponi og spildevand I alt Tabel 2: Samlet CO 2-udledning for Sorø Kommune som geografisk område. 7 Kilde: Energistyrelsen Ref /54

16 CO 2 -udledningen fordelt på de forskellige kilder er også illustreret i nedenstående figur: CO2-kortlægning 2009 (tons CO2/år) 0 El Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Industriel procesemisson Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Figur 2: CO 2 -udledning i Sorø Kommune som geografisk område fordelt på kilder. I Sorø udgør transport den største emissionskilde efterfulgt af forbruget af el og udledning fra landbruget. Affaldsdeponi og spildevand 3% CO2-kortlægning 2009 (%-fordeling) Industriel procesemisson 0% Landbrug 14% El 26% Transport og øvrige mobile kilder 41% Fjernvarme 3% Individuel opvarmning og procesvarme 13% Figur 3: CO 2-udledning i Sorø Kommune som geografisk område (fordeling i %) El CO 2 -udledningen fra elforbrug udgør ca. 26% af den samlede udledning og er dermed den næststørste emissionskilde. Udledningen er opgjort på baggrund af opgørelsen af det faktiske Ref /54

17 forbrug i 2009 på i alt MWh fordelt på installationer. Dette giver en samlet udledning i 2009 på tons CO 2. Forbruget til husholdningerne udgør langt den største del Fjernvarme CO 2 -udledningen fra fjernvarmeforbrug udgør 3% og er forholdsvis lille i forhold til individuel opvarmning. Husholdningerne står for langt det største energiforbrug og hermed også den største CO 2 -udledning. Fjernvarmeforbrug Energi MWh/år tons CO 2 /år % Kommunale institutioner % Øvrige offentlige institutioner % Handel og service % Husholdninger % Industri ,98% Landbrug og gartnerier ,06% Bygge og anlæg ,05% Samlet % Tabel 3: CO 2-udledning fra fjernvarmeforbrug fordelt på sektorer fra Sorø Kommune som geografisk område CO2-udledning fra fjernvarmeforbrug i 2009 (tons CO2/år) Kommunale institutioner Øvrige offentlige institutioner Handel og service Husholdninger Industri Landbrug og gartnerier Bygge og anlæg Figur 4: CO 2-udledning fra fjernvarmeforbrug fordelt på sektorer fra Sorø Kommune som geografisk område Individuel opvarmning og procesvarme CO 2 -udledningen fra individuel opvarmning og procesvarme udgør ca. 13% af den samlede udledning. Individuel opvarmning og procesvarme Energi MWh/år tons CO 2 /år % Kommunale institutioner ,7% Øvrige offentlige institutioner ,7% Handel og service ,9% Husholdninger ,7% Industri ,4% Landbrug og gartnerier ,6% Bygge og anlæg 0 0 0,0% Samlet ,0% Tabel 4: CO 2-udledning fra individuel opvarmning og procesvarme fordelt på sektorer fra Sorø Kommune som geografisk område. Ref /54

18 CO2-udledning fra individuel opvarmning og procesvarme i 2009 (tons CO2/år) Kommunale institutioner Øvrige offentlige institutioner Handel og service Husholdninger Industri Landbrug og gartnerier Bygge og anlæg Figur 5: CO 2-udledning fra individuel opvarmning og procesvarme fordelt på sektorer fra Sorø Kommune som geografisk område Transport og øvrige mobile kilder CO 2 -udledningen fra transport og øvrige mobile kilder udgør ca. 41% af den samlede udledning og er dermed den største emissionskilde. Inden for transportsektoren udgør vejtrafikken (især personbiler og lastbiler) en stor CO 2 -udleder efterfulgt af togtrafikken, jf. nedenstående tabeller og figurer: Transport og øvrige mobilekilder Trafikarbejde mio. km tons CO 2 /år % Transport Personbiler 410, % Varebiler 24, % Lastbiler % Busser 0, ,3% Knallerter + Motorcykler 1,2 70 0,1% Togtrafik 0, ,5% Flytrafik ,4% Skibstrafik ,8% Fiskeri ,5% Øvrige mobile kilder Have/hushold ,9% Industri ,4% Landbrug ,1% Skovbrug ,2% Samlet % Tabel 5: CO 2 -udledning fra transport og øvrige mobile kilder fordelt på transporttyper fra Sorø Kommune som geografisk område. CO 2 -udledningen for flytrafik, skibstrafik, fiskeri samt øvrige mobile kilder er beregnet på baggrund af Sorø Kommunes andel af de samlede nationale CO 2 -udledninger (DMU, 2006-niveau) og er som følger: Ref /54

19 Transporttype Procent af nationale CO 2 -udledninger Flytrafik 0,4% Skibstrafik 0,5% Fiskeri 0,4% Øvrige mobile kilder, have/hushold 0,5% Øvrige mobile kilder, industri 0,6% Øvrige mobile kilder, landbrug 0,6% Øvrige mobile kilder, skovbrug 1,8% Tabel 6: Sorø Kommunes andel af nationale CO 2-udledninger fordelt på relevante transporttyper CO2-udledning fra transport og mobile kilder i 2009 (tons CO2/år) Figur 6: CO 2-udledning fra transport og øvrige mobile kilder fordelt på transporttyper fra Sorø Kommune som geografisk område Landbrug CO 2 -udledningen fra landbruget udgør ca. 14% af den samlede udledning. I landbruget kommer ca. 60% af udledningen fra landbrugsarealet og 40% fra husdyr. Ref /54

20 Landbrug Metan (tons CH 4 ) Lattergas (tons N 2 O) tons CO 2 -ækvivalenter/år Husdyr Landbrugsareal Samlet Tabel 7: CO 2-udledning fra landbruget fordelt på husdyr og landbrugsareal fra Sorø Kommune som geografisk område CO2-udledning fra landbrug i 2009 (tons) Landbrugsareal; Husdyr; Figur 7: CO 2-udledning fra landbruget fordelt på husdyr og landbrugsareal fra Sorø Kommune som geografisk område Affald og spildevand Affald og spildevand udgør til sammen ca. 3% af den samlede CO 2 -udledning. Affald og spildevand Metan (tons CH 4 ) tons CO 2 -ækvivalenter Affald Spildevand Total Tabel 8: CO 2-udledning fra affald og spildevand fra Sorø Kommune som geografisk område. 5.2 Elproduktion og distribution El-nettet i Østdanmark er forbundet, så el, der produceres indenfor Sorø Kommunes grænser, ikke nødvendigvis forbruges indenfor kommunegrænserne. Men da Sorø Kommunes Klimaplan skal fokusere på at reducere drivhusgasserne, bør fremtidige kortlægninger kunne eftervise eventuelle aktiviteter, der har påvirket emissionerne, som kommunen, borgerne eller erhvervslivet har gennemført. Det er på denne måde taget et valg om at kommunen skal krediteres for klimarigtig el-produktion indenfor kommunens grænser. For at kunne godskrive en energiproduktion baseret på vedvarende energikilder, bør kommunen, borgere eller erhvervsliv dog have haft en afgørende rolle i den givne produktion. Ref /54

21 5.2.1 Primær elforsyning Fremgangsmåde Størstedelen af el-behov i Sorø Kommune dækkes af import af el produceret uden for Sorø Kommune. CO 2 -emissionsfaktoren for el i 2009 er baseret på CO 2 -indholdet i gennemsnitsel fra Østdanmark. Det skal bemærkes, at de to transmissionsnet i hhv. Øst- og Vestdanmark i 2010 forbindes via et stort elkabel i Storebælt. Herefter får Østdanmark også glæde af den store produktion af vindmøllestrøm i Vestdanmark. Det vil betyde en markant mindre CO 2 -emissionsfaktor for el allerede fra 2010 af Delresultater For Østdanmark er der følgende oplysninger om tabet i transmissions- og distributionsnettet: Net Nettab GWh % Transmissionsnet Distributionsnet Samlet nettab Tabel 9: Nettab i elnettet 8. I KL s CO 2 -beregner anvendes samme tal for nettab. El-produktionen på kraftvarmeenhederne medregnes ikke i kortlægningen, idet der er anvendt 200 %- metoden. Det antages derved, at varmen produceres med en varmevirkningsgrad på 200 %, og hele CO 2 -gevinsten ved samproduktion tilfalder varmeproduktionen. 9 Med en forudsætning om en varmevirkningsgrad på 200 % på kraftvarmeværkerne fås iflg. Energinet.dk, at der udledes 518 g CO 2 -ækvivalent pr. produceret kwh i Østdanmark inkl. tab i transmissionsnettet på ca. 2%. Drivhusgas Værdi CO 2 - ækvivalent Enhed Kuldioxid, CO g/kwh Metan, CH 4 0,17 3,91 g/kwh Lattergas, N 2 O 0,009 2,57 g/kwh CO 2 -ækvivalent, samlet 518 g/kwh Tabel 10: Miljødeklaration for produceret elektricitet i Østdanmark 2009 inkl. tab i transmissionsnettet (200-% metoden) 10. For at undgå dobbeltregning, skal det østdanske gennemsnitstal korrigeres for den lokale produktion af VE-strøm. I kortlægningen for 2009 omfatter VE-strøm kun den lokale produktion fra vindmøller, da 200 %-metoden anvendes til fordeling af emissionerne på kraftvarmeenhederne. 8 Kilde: Energinet.dk 9 CO 2 udledt varme = (Varmeproduktion/2) x CO 2 -udledningsfaktoren for brændslet CO 2 udledt elproduktion = CO 2 total udledt - CO 2 udledt varme 10 kilde: Energinet.dk Ref /54

22 5.2.2 VE-el (vind, biomasse mv.) Fremgangsmåde Energistyrelsen administrerer et stamdataregister for vindmøller, hvor der både er detaljeret information om hver opstillet mølle samt årlig vindmølleproduktion. Herved er der en præcis opgørelse over el-produktion fra vindmøller opstillede i Sorø, som der kan ses et udtræk af i tabel nedenfor Delresultater Der er i dag opstillet 10 møller i Sorø kommune med forholdsvis små kapaciteter (fra 11 til 550 kw). Vindmøllerne er hovedsageligt ejet af små private lav, og der kan derfor argumenteres for at el-produktionen skal krediteres Sorø, idet enten kommune, borgere eller erhvervsliv har haft en afgørende rolle i opsætningen af møllerne. Vindmøller i Sorø Kommune Værdi Enhed Antal møller i Sorø ultimo februar 2009 Kapacitet opstillet i Sorø El-produktion i 2009 Tabel 11: Vindmøller i Sorø Kommune 10 stk 3,2 MW 4092 MWh/år Sorø Kommune har oplyst, er der ikke er biogasanlæg eller andre VE-anlæg inden for kommunens geografiske område. Formlen nedenfor anvendes til korrektionen, hvor EMF svarer til den korrigerede CO 2 -ækvivalent for elforsyningen til Sorø Kommune: EMF = El El forbrug, Øst forbrug, Øst VE EF øst, anforbrug elproduktion, Sorø (1 nettab) Korrektion af gennemsnitsel Værdi Enhed Elforbrug, Øst (2009) GWh EF, Øst inkl. transmissionstab 518 g/kwh EF, Øst an forbruger 545,3 g/kwh VE-eleproduktion, kommune 4,092 GWh Nettab 7 % EMF = 545,4 g/kwh Tabel 12: CO 2-ækvivalent for gennemsnitsel i Østdanmark korrigeret for lokal VE-produktion. Det ses, at CO 2 -emissionsfaktoren påvirkes minimalt, da den vedvarende energi produceret i Sorø kommune udgør en meget lille andel af det samlede forbrug. I KL s CO 2 -beregner benyttes CO 2 -emissionfaktoren 588 g/kwh for el leveret i Østdanmark efter 200%-metoden Det antages, at 588 g/kwh er sammenligneligt med ovenstående CO 2 -emissionsfaktor på 518 g/kwh inkl. transmissionstab. Det vurderes dog at 588 g/kwh er en forældet faktor (2007 eller 2008). Ref /54

23 Som bruger er det ikke umiddelbart muligt at ændre denne i beregneren, hvorfor der regnes videre med 588 g/kwh i beregneren med en efterfølgende korrektion i det samlede resultat, dvs. en reduktion af CO 2 -udledningen fra elforbruget på ca. 12 %. 5.3 Central varmeproduktion og distribution Varmeproduktion Fremgangsmåde Den centrale varmeproduktion indbefatter varme produceret på hhv. varme- og kraftvarmeværker i Sorø Kommune. Den centrale varmeproduktion anvendes til fjernvarme hos forbrugerne i Sorø Kommune. Forskellen på varme og kraftvarmeproduktion er, at varmeværkerne udelukkende producerer varme fx vha. en kedel, mens kraftvarmeværkerne producerer både varme og elektricitet fx vha. en motor. Varmen i et kraftvarmeværk er et restprodukt, der opstår i forbindelse med kraftproduktionen. Hvis varmen anvendes til opvarmningsformål, betyder det, at udnyttelsesgraden af brændslets energiindhold bliver markant højere sammenlignet med et kraftværk, der ikke udnytter varmen. I tabel nedenfor ses karakteristika for de varme- og kraftvarmeværker der forsyner Sorø Kommune: FV- og KV-Værker Type Kapacitet Brændsel Virkningsgrad Varme ab værk Andel Varme El Varme El [Mwh] [%] [MW] [MW] [%] [%] Industrivej(Gasmotor) Kraftvarme 8 6,28 Naturgas 51,3 38, % Frederiksberg(Gasmotor) Kraftvarme 3 2,36 Naturgas 50,8 39, % Frederiksberg (Naturgaskedel) Varme 3 Naturgas 90, % Vedelsgade(Naturgaskedel) Varme 11 Naturgas 96, % Vedelsgade ( Bio-oliekedel) Varme 3 Bio-olie % Kirkevej(Naturgaskedel) Varme 2,5 Naturgas 90, % Katrinelyst(Naturgaskedel) Varme 1,3 Naturgas 95, % I alt 31,8 8, % Tabel 13: Karakteristika for fjernvarme- og kraftvarmeværker i Sorø Kommune Delresultater Det ses, at ovenstående værker til sammen har en samlet kapacitet på 31,8 MW varme og 8,64 MW el og en samlet årlig varmeproduktion på MWh. De 2 kraftvarmeværker leverer tilsammen omkring halvdelen (49%) af dens samlede varmeproduktion. Det primære brændsel er naturgas. Ref /54

24 Figur 8: Varmeproduktion på værker i Sorø Kommune fordelt på brændsler. Fordeling af CO 2 -emissionen ved kraftvarmeproduktion i både KL s CO 2 -beregner og i LEAPmodellen beregnes som nævnt efter 200 % metoden. I KL s CO 2 -beregner er CO 2 - emisisonsfaktoren for fjernvarme på Tier 2 niveau 171 kg CO 2 /MWh Fjernvarmenet Fremgangsmåde De 7 værker beskrevet ovenfor forsyner 3 fjernvarmenet i Sorø Kommune. De langstrakte fjernvarmenet har et betydeligt nettab. Tab i fjernvarmenettet kan variere meget alt efter længden er fjernvarmenettet, bytæthed mv. Typisk regnes der i gennemsnit med et tab på 20% i fjernvarmenettet. Tabel nedenfor viser, hvilke byer der forsynes af de 3 fjernvarmenet samt nettabet og den solgte varme for hvert net Delresultater Det gennemsnitlige nettab i Sorø Kommune er på baggrund af hhv. den producerede og solgte varme beregnet til 24 % jf. nedenstående tabel. Fjernvarmenet Nettab [%] Solgt varme [MWh] Sorø By 24% Frederiksberg bydel 30% Katrinelyst bydel 37% Gennemsnits tab (%) 24% Tabel 14: Karakteristika af fjernvarmenet inden for Sorø kommunes geografiske grænse. Dette nettab bruges i de senere beregninger i både KL s CO 2 -beregner og i LEAP-modellen. Ref /54

25 5.4 Elforbrug Fremgangsmåde Det har kun været muligt at få oplyst det samlede elforbrug for kommunen som geografisk område af det lokale forsyningsselskab SEAS-NVE. For alligevel at kunne give et bud på en Tier 2 beregning har det været nødvendigt at fordele forbruget på baggrund af nationale andele for elforbrug i Danmark Delresultater Det faktiske elforbrug i 2009 er af SEAS-NVE oplyst til at være i alt MWh fordelt på installationer. Den procentuelle fordeling af elforbruget er foretaget på baggrund af hovedsektorer fra Energinet.dk s nationale elforbrugsopgørelse. Resultatet fremgår af nedenstående tabel: Elforbrug i 2009 MWh/år Andel (%) Landbrug og gartnerier ,9% Husholdninger ,0% Offentlige institutioner og handel og service ,9% Industri ,2% Sum ,0% Tabel 15: Elforbrug fordelt på sektorer 12. Ovenstående tal er brugt som inputparametre til KL s CO 2 -beregner. Med udgangspunkt i ovenstående er CO 2 -udledningen fra el opgjort til tons CO 2 i Se også hovedresultater i afsnit Forbedringer til kortlægning Kortlægningen kan forbedres ved at få oplyst elforbruget fordelt på sektorer (husholdninger, industri, landbrug, handel og service, offentlige og kommunale institutioner) og formål (elvarme, vejbelysning mv.) af SEAS-NVE. Ovenstående er en forudsætning for at kunne lave en Tier2 beregning i KLs CO 2 -beregner og vil kunne bidrage til fastlæggelse og opfølgning på mere målrettede indsatser. 5.5 Rumopvarmning Fremgangsmåde Det har ikke været muligt at få oplyst energiforbruget til rumopvarmning af det lokale forsyningsselskab SEAS-NVE. For at kunne lave en Tier 2 beregning har det således været nødvendigt at opgøre varmebehovet fordelt på hovedkategorier ud fra BBR-oplysningerne for bygningerne i kommunen samt gøre brug af teoretiske og erfaringsmæssige nøgletal for varmebehov Delresultater Resultatet fremgår af nedenstående tabel. 12 Kilde: Elforbrugsfremskrivning 2009, Energinet.dk 13 Rambølls database med enhedsforbrug afhængig af bygningstype og alder. Ref /54

26 Alle Areal Enheds- Nettonetto forbrug forbrug m2 kwh/m2 MWh/år Parcel- og stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse mv Fabrikker, værksteder o.l Kontor,handel,lager,off. adm Undervisning, forskning o.l Andet, uspecificeret Sum Tabel 16: Varmebehov i Sorø Kommune fordelt på kategorier. Det samlede opvarmede areal er ud fra BBR-oplysningerne således opgjort til ca. 2,5 mio. m2 med et gns. varmeforbrug på 108 kwh/m2 og et samlet varmeforbrug på ca. 269 tusinde MWh/år. Varmebehovet kan ud fra BBR-oplysningerne yderligere opdeles efter opvarmningskilder jf. nedenstående tabel: Netto varmebehov Sum Fjv./blok- Naturgas Olie Elektricitet Andet netto vame (+VP) MWh/år MWh/år MWh/år MWh/år MWh/år MWh/år Parcel- og stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse mv Fabrikker, værksteder o.l Kontor,handel,lager,off. adm Undervisning, forskning o.l Andet, uspecificeret Sum Tabel 17: Netto varmebehov i Sorø Kommune fordelt på opvarmningskilder. Det ses, at naturgas og olie udgør de største opvarmningskilder i Sorø Kommune. I nedenstående graf er varmebehovet fordelt på bygningsbestanden i Sorø Kommune opdelt i tidstypiske byggeperioder 14 : 14 Opdelt jf. "SBI-rapport: SBi 2009:05, Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri". Ref /54

27 Varmebehov fordelt på bygningstyper og byggeår (MWh/år) Parcel-og stuehuse Række-,kæde-og dobbelthu se Etagebolig bebyggels e Anden helårsbeb oelse Avls-og driftsbygni ng Fabrikker, værkstede r o.l. Kontor,ha ndel,lager, off. adm. Undervisni ng, forskning o.l. Sommerhu se Andet, uspecificer et Før Figur 9: Varmebehov i Sorø Kommune fordelt på bygningstyper. Det ses, at der især er mange parcel- og stuehuse fra før 1930, der tegner sig for den største andel af varmebehovet. For at kunne gøre brug af ovenstående resultater som input i KL s CO 2 -beregner er varmebehovet fordelt på sektorerne: Landbrug og gartnerier, Husholdninger, Kommunale institutioner, Industri, Handel og service, Offentlige institutioner og Andet. Resulatet fremgår af nedenstående tabeller: Sektor Sum VarmeMWh 01-Fjv 02-Centr-1 03-Ovne 05-VP 06-Centr-2 07-Elvarme 08-Gasrad Landbrug og gartnerier Husholdninger Kommunale institutioner Industri Handel og service Øvrige offentlige institutioner Andet Sum Tabel 18: Varmebehov i Sorø Kommune fordelt på hovedsektorer og opvarmningskilder i MWh/år. Sektor Sum GJ/år Fjernvarme 1 Elektricitet 2 Gas 3 Olie 4 Biomasse 6 Halm 7 Naturgas 9 Anden Landbrug og gartnerier Husholdninger Kommunale institutioner Industri Handel og service Øvrige offentlige institutioner Andet Sum Tabel 19: Varmebehov i Sorø Kommune fordelt på hovedsektorer og brændsler i GJ/år. Ovenstående tal er brugt som inputparametre til KL s CO 2 -beregner. Emissionsfaktorer og virkningsgrader for brændsler og opvarmningsanlæg i KL s CO 2 -beregner fremgår af nedenstående tabeller: Ref /54

28 Emissionsfaktorer, brændsler Enhed Værdi Koks Kg CO 2 /GJ 108 Affald (fjernvarme) Kg CO 2 /GJ 33 Affald (H&S, industri) Kg CO 2 /GJ 33 Petroleumskoks Kg CO 2 /GJ 92 Kul Kg CO 2 /GJ 95 Tung olie Kg CO 2 /GJ 78 Let olie Kg CO 2 /GJ 74 Naturgas Kg CO 2 /GJ 57 Bygas Kg CO 2 /GJ 57 Diesel Kg CO 2 /GJ 74 LPG Kg CO 2 /GJ 65 Benzin Kg CO 2 /GJ 73 Tabel 20: Emissionsfaktorer for brændsler i KL s CO 2-beregner. CO 2 -emissionsfaktorer, individuel opvarmning Enhed Værdi Oliefyr Kg/MWh 281 Naturgasfyr Kg/MWh 204 Ikke definerede ovne Kg/MWh 49 Tabel 21: CO2-emissionsfaktorer for individuel opvarmning i KL s CO2-beregner. Virkningsgrader, individuel opvarmning Enhed Værdi Naturgasfyrede anlæg Andel 0,90 Oliefyr Andel 0,70 Øvrige fyr (biomasse/affald/kul/petroleumskoks) Andel 0,90 Tabel 22: Virkningsgrader for individuel opvarmning i KL s CO 2-beregner. Med udgangspunkt i ovenstående er CO 2 -udledningen fra fjernvarme og individuel opvarmning og procesvarme opgjort til hhv og tons CO 2 i Se også hovedresultater i afsnit Forbedringer til kortlægning Kortlægningen kan forbedres ved at få oplyst det faktiske fjernvarmeforbrug fordelt på sektorer (husholdninger, industri, landbrug, handel og service, offentlige og kommunale institutioner) og formål (rumopvarmning, procesvarme, blokvarme/kv) af SEAS-NVE. Der bør desuden indhentes mere detaljerede oplysninger om naturgasforbruget fra DONG Energy om andelen af naturgasforbruget opdelt på sektorer fordelt på hhv. opvarmning og procesvarme. Ovenstående er en forudsætning for at kunne lave en Tier2 beregning i KLs CO 2 -beregner. 5.6 Procesenergi Fremgangsmåde Sorø Kommune har fremsendt en liste med de største virksomheder inden for kommunegrænsen. Ingen er virksomhederne er kvoteomfattede. Ud af i alt 25 virksomheder har kun 3 pligt til at aflevere grønt regnskab. Virksomhederne er gennemgået med en vurdering af evt. energiforbrug til processer andet end el eller naturgas (f.eks. diesel, flaskegas) Delresultater Virksomhederne er listet forneden fordelt på forskellige typer af virksomheder med nr., navn og kommentar: Ref /54

29 Nr. Navn Kommentar Maskinfabrikker, -værksteder m.m., metalforarbejdning, produkt.areal m2 1 A/S Zinkernagels Maskinfabrik Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 2 S.P.STÅL V/EJVIND PETERSEN Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 3 CD Rørtek v/ Carsten Daugaard Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 4 Brandsmark Smede- og Maskinværksted Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 5 Poul W. Jensens Eftf. ApS Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 6 H. C. Hovmand A/S Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 7 Traktor- og Entreprenørservice Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 8 Michael Pedersen Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 9 MIS Recycling ApS Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 10 Sorø Stanseværk A/S Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 11 Rodo Steel ApS Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 12 AMCO Ingeniørfirma Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. Støvfrembring. overfladebehandl. metal udsugn.>10000n.m3/tim org.opløsn.>6kg/tim 13 Kongskilde Industries A/S Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 14 Totempo (dansk lakering) Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 15 BS SANDBLÆSNING V/OTTO BUCHWALD Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. Metaloverfladebehandl.,Støvfrembr.udsugkap.< n.m3/tim,org.opløsnm.<6kg/tim 16 ALSLIB Metalsliberi Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. Jern- og metalindustri 17 Fjenneslevmagle Smedie Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 18 JN Smede- og Maskinservice Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 19 Sorø Metalopkøb Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. Asfaltfabr. og vejmaterialer >= 10 t/h. 20 PANKAS A/S Virksomheden har en asfaltsfabrik i kommunen og oplyser at energiforbuget til proces primært kommer fra naturgas og el. 21 Gilbrosten Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. Ej Fe, <=4t/dag Pb+Cd, <=20t/dag metal 22 BR CASTING COMPANY A/S Overfladebehandling elektrolyt/kemisk af metal/plast kar>30m³ excl.skyllekar (i) Virksomheden oplyser at de ikke har pligt til at lave grønt regnskab mere. Vurderes ikke at have supplerende energiforbrug til proces udover el og naturgas. 23 Kermo-Chrom A/S Kommunen har oplyst at virksomheden er nedlagt. Deponeringsanl.>10 t/dag el kap>25000t i 24 Thomas Jull Olsen Bygge opg anlæg 25 NCC Grønt regnskab for 2008 findes på hjemmesiden. Energi til proces er opgjort til GJ. Virksomheden bruger en hel del diesel til proces der er blevet opgjort til GJ ud af de angivne GJ. Sorø kommune har indhentet oplysninger om det årlige dieselforbrug på NCC's 2 pladser: Løng: liter Munkebjergby: liter svarende til i alt GJ Tabel 23: Vurdering af energiforbrug til procesvarme udover el og naturgas for virksomheder i Sorø Kommune. Baseret på ovenstående screening vurderes energiforbruget til procesvarme, der ligger udover elog naturgasforbrug for de fleste virksomheder at være meget begrænset. Kun Thomas Jull Olsen og NCC har oplyst at de har dieselforbrug svarende til alt ca GJ/år. Dette forbrug er lagt til industriens energiforbrug i KL s CO 2 -beregner Forbedringer til kortlægning Der kan indhentes endnu flere data fra flere virksomheder i kommunen for at præcisere energiforbruget til procesenergi (det der ligger udover naturgas og el). Det bør overvejes at sende et brev til virksomhederne om at oplyse dette forbrug særskilt. Data kan danne grundlag for et senere samarbejde om reduktion af energiforbrug og CO 2 udledning fra virksomhedernes aktiviteter. Ref /54

30 5.7 Transport Vejtrafik Fremgangsmåde Der er bestilt en analyse for det samlede trafikarbejde specifikt for Sorø Kommune via DTU s Transportafdeling. Bus og lastbiltransport var ikke inkluderet og det har været nødvendigt at beregne trafikarbejdet ud fra andre kilder (bl.a. Vejdirektoratet og Hovedstadsregionen) Delresultater Resultatet fremgår af nedenstående tabel: Transportmiddel Intern trafik Til/fra Kommunen Regional transit National transit Sum mio. km/år mio. km/år mio. km/år mio. km/år mio. km/år Cykel 6,9 9,8 0,0 0,0 16,7 MC+knallert 0,1 1,1 0,0 0,0 1,2 Personbil 61,5 202,2 61,9 85,2 410,9 Varebil 1,9 19,2 2,0 1,4 24,4 Busser* ,6 Lastbiler** ,0 Total mio km/år 70,4 232,2 63,9 86,6 493,7 Tabel 24: Trafikarbejde fordelt på transportmiddel inden for Sorø Kommunes geografiske område. Se uddybende noter og forklaringer forneden: *Trafikarbejdet for busser er af DTU fastsat til ca. 25 mio. personkm/år, men estimatet er meget usikkert. Tallet er omregnet til trafikarbejde vha. nedenstående forudsætninger: Busser Værdi Enhed Personkm/år i Sorø 25 mio. Antal personer pr. bus 45 Personer Trafikarbejde 0,56 mio. km CO 2 -faktor 123 g CO 2 /personkm Tabel 25: Forudsætninger for bustransport i Sorø Kommune ** Kørsel med lastbiler er fastsat til ca. 40 mio. km/år baseret på Vejdirektoratets opgørelse for lastbiler jf. nedenstående kort og forudsætninger: Ref /54

31 Figur 10: Årsdøgntrafik 2008 i 1000 lastbiler pr. døgn 15 Strækning 1, Regionaltog (Slagelse-Tølløse) Strækning 2, DSB (Slagelse-Ringsted) Figur 11: Trafiknet inden for kommunens geografiske område Kilde: Vejdirektoratet 16 Kilde: Ref /54

32 Ved en simpel måling af afstande på kort i Figur 11 kombineret med optælling af antal lastbiler på kort i Figur 10 fås flg. resultat: Motorvej/hovedvej Strækning (km) 1000 lastbiler pr. døgn Antal kørte km pr. år 57 13,4 1, ,6 0, , E20 12,1 4, ,4 0, ,4 0, ,2 0, ,8 0, ,8 0, ,1 0, Strækning mellem afkørsel 37 og 150 1,9 1, ,2 0, Total 100,9 11, Tabel 26: Trafikarbejde for lastbiler inden for Sorø Kommunes geografiske område fordelt på motorvej/hovedveje. Beregning af resterende transporttal af DTU s transportafdeling er baseret på et relativt spinkelt grundlag og en række antagelser. Resultaterne skal opfattes som størrelsesordener for trafiktal i kommunen og ikke eksakte tal. MC og knallert er slået sammen til en samlet kategori, da data var baseret på en meget lille stikprøve. Stikprøven for varebil er tilsvarende lav. Der er regnet på fire trafiktyper: 1. Interne ture, med både start og slut i Sorø Kommune 2. Ture med start eller slut i kommunen 3. Ture indenfor Region Sjælland, der skønnes at passere igennem Sorø kommune 4. Landsdelstrafik (over Storebælt), der skønnes at passere igennem Sorø kommune Der er kun indregnet cykel, knallert og MC i trafiktype 1 og 2 ovenfor. Ad 1) Her er indregnet den fulde længde af alle beregnede ture. Ad 2) Her antages, at cykel, MC og knallertture har samme længde indenfor kommunegrænsen som de interne ture (3 hhv. 5 km/tur). Personbilture er skønnet til 8 km i gennemsnit, ud fra grove antagelser om afstande fra kommunegrænsen til kommunens tyngdepunkt (Sorø by). Varebilture antages at være længere - er skønsmæssigt sat til 15 km. Ad 3) Her er groft udvalgt kommunerelationer, hvor trafikken må antages at passere Sorø. I de fleste af disse relationer er anvendt distancen af motorvejen (E20), svarende til ca. 12 km. Enkelte nord-syd relationer er sat til omkring 17 km fra kommunegrænse til kommunegrænse. Ref /54

33 Ad 4) I trafiktype 4 er helt overordnet udvalgt trafikstrømme mellem regioner i Østdanmark og Vestdanmark, fordelt mellem Storebælt og Kattegat ud fra simple fordelingsnøgler. Brændstoftype til transport er opdelt på følgende måde: MC/knallert og varebil er 100% henregnet til henholdsvis benzin og diesel. For personbil er foretaget en supplerende analyse vedr. bilrådighed i husstanden for de respondenter, der har foretaget personbilture. Samlet set er 67% af bilerne i de pågældende husstande benzindrevne, så denne faktor er anvendt som fordelingsnøgle. Sumtallene i sidste kolonne i tabel 24 er brugt som inputparameter i KL s CO2-beregner til beregning af den samlede CO2-udledning. CO2-emissiondfaktorer for de forskellige transportmidler i KL s CO2-beregner fremgår af nedenstående tabel: Emissionfaktorer, transportmidler Enhed Værdi Personbiler g CO 2 /km 176 Varebiler g CO 2 /km 219 Lastbiler g CO 2 /km 713 Busser g CO 2 /km 761 Knallerter g CO 2 /km 58 Motorcykler g CO 2 /km 99 Tabel 27: Emissionsfaktorer for transportmidler i KL s CO 2-beregner Togtrafik Fremgangsmåde Opgørelsen af togtransporten i Sorø Kommune er baseret på informationer dels fra DTU s transportafdeling, der har oplyst antal tog, der passerer Sorø Kommune, og dels ved at måle banestrækningen inden for kommunens geografiske område Delresultater Resultatet fremgår af nedenstående tabeller: Sporlængde Sporlængde Enhed Strækning 1, Regionaltog (Slagelse-Tølløse) 21,5 km Strækning 2, DSB (Slagelse-Ringsted) 13,1 km Sorø i alt 34,6 km Tabel 28: Sporlængde inden for kommunens geografiske område (se de 2 strækninger på Figur 11). Togtype Antal tog pr. døgn Passagertog 112 Godstog 55 Total 167 Tabel 29: Antal tog pr. døgn inden for Sorø Kommunes geografiske område 17. Det antages, at der kører passagertog på begge ovenstående strækninger samt at der kun kører godstog på strækning Antal kørte km pr. år for hhv. passagertog og godstog beregnes ved at gange de respektive strækninger og antal tog pr. døgn 19. Resultatet fremgår af nedenstående tabel: 17 Kilde: DTU s Transportafdeling 18 Oplyst af Sorø Kommune 19 Antal kørte km pr. år, passagertog = (21,5+13,1)/2*112*365 = km Antal kørte km pr. år, godstog = 13,1*55*365 = km Ref /54

34 Togtype Antal km % Passagertog % Godstog % Total % Tabel 30: Antal kørte km i tog samt fordeling i %. Det samlede trafikarbejde i tog er således estimeret til ca km pr. år. Dette tal er brugt som inputparameter i KL s CO 2 -beregner til beregning af den samlede CO 2 -udledning. CO 2 - emissiondfaktorer for de to togtyper i KL s CO 2 -beregner fremgår af nedenstående tabel: Emissionsfaktorer, togtyper Enhed Værdi Passagertog g CO 2 /km Godstog g CO 2 /km Tabel 31: Emissionsfaktorer for togtyper i KL s CO 2-beregner Flytrafik Fremgangsmåde CO 2 -belastningen fra flytrafik beregnes ud fra DMU s landsgennemsnit, ud fra den betragtning, at borgere i Sorø Kommune flyver lige så meget som gennemsnitsdanskeren Resultat Samlet set i forhold til befolkningstallet i 2009 for Sorø Kommune opgøres indenrigsemissionerne i KL s CO 2 -beregner på Tier 1 niveau til 577 tons CO 2 pr. år Skibstrafik og fiskeri Fremgangsmåde CO 2 -belastningen fra skibstrafik beregnes ud fra et landsgennemsnit, ud fra den betragtning, at borgere i Sorø Kommunes andel af denne er lige så meget som gennemsnitsdanskeren. Derfor tages der udgangspunkt i DMU s opgørelse Resultat Samlet set i forhold til befolkningstallet i 2009 for Sorø Kommune opgøres emissionerne i KL s CO 2 -beregner på Tier 1 niveau til tons CO 2 pr. år Andre mobile kilder Fremgangsmåde CO 2 -belastningen fra andre mobile kilder inden for industri, landbrug, skovbrug samt have- og hushold beregnes ud fra DMU s landsgennemsnit, ud fra den betragtning, at borgere i Sorø Kommunes andel af denne er lige så meget som gennemsnitsdanskeren. For industri samt have- og hushold indgår antal borgere i Sorø kommune som vægtningsparameter i beregningen af CO 2 -udledningen, mens det for landbrug og skovbrug er hhv. landbrugs- og skovbrugsarealet i ha. Se disse tal i tabel Resultat Samlet set i forhold til befolkningstallet i 2009 for Sorø Kommune opgøres emissionerne i KL s CO 2 -beregner på Tier 1 niveau til tons CO 2 pr. år. Fordelt med tons fra mobile kilder inden for industri, have- og hushold og med tons inden for landbrug og skovbrug Forbedringer til kortlægning Det skal overvejes, om der skal laves en mere detaljeret transportvaneundersøgelse hos borgerne i Sorø Kommune således, at der opnås information om Sorø Kommunes borgeres kørsel, både indenfor og udenfor kommunegrænsen. Dette bør gøres såfremt man Ref /54

35 ønsker at ændre pendlingen ud af kommunen. Denne kunne supplere data og analyse bestilt hos DTU. Opdeling af transportarbejde på sektorer fx i kombination med en transportvaneundersøgelse kunne forbedre datagrundlag. Der kunne bruges mere tid på at præcisere hvor mange km de forskellige typer køretøjer i Sorø Kommune kører pr. liter i dag og i fremtiden. Der kunne indhentes reelle data fra kommunens busoperatører om faktiske antal kørte km (evt. udregnet på baggrund af køreplaner) og den gennemsnitlige belægning i busserne, samt gennemsnitsalderen af vognparken. Belægningsgraden på togene til og fra Sorø kunne undersøges nærmere for at inddrage mere præcise data for togtransport. Hvis det senere er muligt at fremskaffe nyere og bedre tal for banetransporten i Sorø Kommune, bør det gøres. Fx kan der gøres brug af DSB s passagertællinger. En mere detaljeret opgørelse over forskellige typer og antal af passagertog og godstog gennem Bane Danmark der passerer Sorø Kommune årligt. Undersøgelse af cykeltransport og gang i kommunen 5.8 Ikke-energirelaterede udledninger Landbrug Fremgangsmåde Landbruget bidrager til udledningen af drivhusgasser fra primært dyr og landbrugsarealet. I dette afsnit beskrives kun de ikke energirelaterede emissioner (metan og lattergas), da de øvrige (el, varme og transport) er inkluderet under de forrige afsnit. Forudsætningerne vedr. dyr og arealer i Sorø kommune hentes dels fra DMU s opgørelse 20 og dels fra egne beregninger Delresultater Resultaterne fremgår af nedenstående tabeller: Fordeling af hussdyr pr. 31/ , antal dyr Antal Heste Malkekøer 995 Ammekøer 751 Kvier Tyrekalve Søer Smågrise Slagtesvin Dådyr 136 Ræve 0 Mink Raccon 0 Æglæggere Slagtekyllinger 0 Kalkuner Gæs 0 Ænder 0 Får Geder 70 Tabel 32: Fordeling af dyr inden for Sorø Kommune som geografisk område. 20 DMU s drivhusopgørelse på kommuneniveau, Faglig rapport nr. 700, Ref /54

36 Arealtype Landbrugsarealets størrelse pr. 31/ i ha Andel af landbrugsareal Korrigerede arealer i ha (2009) 22 Arealer i omdrift % Vedvarende græs % Organiske landbrugsjorde* Landbrugsarealer i alt % Tabel 33: Landbrugsarealer inden for Sorø Kommune som geografisk område. *Arealet af de organiske jorde (humusjord) i 2009 er bestemt vha. eget kortmateriale (summen af de lyse grønne arealer på nedenstående kort): Figur 12: Organiske jorde inden for Sorø Kommune som geografisk område 23. Andre forudsætninger Værdi Enhed Gennemsnitlig N tildeling, landbrugsjord 130 kg N/ha Gennemsnitlig N tildeling, vedvarende græs 50 kg N/ha Andel af landbrugsareal med korn 65 % Andel af halmen bjerget 60 % Tabel 34: Forudsætninger for landbrugsareal i Sorø Kommune. Ovenstående forudsætninger er anvendt i KL s CO 2 -beregner for at bestemme den samlede udledning af metan og lattergas fra dyr og landbrugsarealer. Emissionsfaktorer for dyr fremgår af nedenstående tabeller: 21 DMU s drivhusopgørelse på kommuneniveau, Faglig rapport nr. 700, Tallene for Arealer i omdrift og Vedvarende græs er korrigeret i forhold til landbrugsareal i 2009 oplyst af Sorø Kommune. 23 Kilde: Kortmateriale fra MapInfo. Ref /54

37 Metanemission, dyr Enhed Værdi Heste kg CH 4 /dyr/år 30,78 Malkekøer kg CH 4 /dyr/år 157,01 Kvier kg CH 4 /dyr/år 50,03 Tyre og tyrekalve kg CH 4 /dyr/år 33,74 Ammekøer kg CH 4 /dyr/år 84,25 Får, moderfår kg CH 4 /dyr/år 21,69 Geder, modergeder kg CH 4 /dyr/år 16,63 Søer kg CH 4 /dyr/år 4,50 Smågrise kg CH 4 /dyr/år 0,88 Slagtesvin kg CH 4 /dyr/år 2,45 Dådyr, hinder kg CH 4 /dyr/år 20,98 Ræve kg CH 4 /dyr/år 0,12 Mink, tæver kg CH 4 /dyr/år 0,36 Raccon kg CH 4 /dyr/år 0,11 Æglæggere kg CH 4 /dyr/år 0,03 Slagtekyllinger kg CH 4 /dyr/år 0,02 Kalkuner kg CH 4 /dyr/år 0,11 Gæs kg CH 4 /dyr/år 0,02 Ænder kg CH 4 /dyr/år 0,04 Tabel 35: Metan-emissionsfaktor for dyr i KL s CO 2-beregner. Lattergasemission, dyr Enhed Værdi Heste kg N 2 O/dyr/år 0,79 Malkekøer kg N 2 O/dyr/år 1,24 Kvier kg N 2 O/dyr/år 0,55 Tyre og tyrekalve kg N 2 O/dyr/år 0,40 Ammekøer kg N 2 O/dyr/år 1,13 Får, moderfår kg N 2 O/dyr/år 0,27 Geder, modergeder kg N 2 O/dyr/år 0,26 Søer kg N 2 O/dyr/år 0,39 Smågrise, 7-31 kg kg N 2 O/dyr/år 0,05 Slagtesvin, 31-slagtning kg N 2 O/dyr/år 0,19 Dådyr, hinder kg N 2 O/dyr/år 0,17 Ræve kg N 2 O/dyr/år 0,20 Mink, tæver kg N 2 O/dyr/år 0,05 Raccon kg N 2 O/dyr/år 0,20 Æglæggere kg N 2 O/dyr/år 0,01 Slagtekyllinger kg N 2 O/dyr/år 0,01 Kalkuner kg N 2 O/dyr/år 0,03 Gæs kg N 2 O/dyr/år 0,01 Ænder kg N 2 O/dyr/år 0,01 Tabel 36: Lattergas-emssionsfaktorer for dyr i KL s CO2-beregner. Ref /54

38 Lattergas fra udbragt husdyrgødning Enhed Værdi Heste kg N 2 O/dyr/år 0,34 Malkekøer kg N 2 O/dyr/år 1,88 Kvier kg N 2 O/dyr/år 0,43 Tyre og tyrekalve kg N 2 O/dyr/år 0,58 Ammekøer kg N 2 O/dyr/år 0,44 Får, moderfår kg N 2 O/dyr/år 0,06 Geder, modergeder kg N 2 O/dyr/år 0,06 Søer kg N 2 O/dyr/år 0,37 Smågrise kg N 2 O/dyr/år 0,05 Slagtesvin, 31-slagtning kg N 2 O/dyr/år 0,17 Dådyr, hinder kg N 2 O/dyr/år 0,00 Ræve kg N 2 O/dyr/år 0,04 Mink, tæver kg N 2 O/dyr/år 0,05 Raccon kg N 2 O/dyr/år 0,04 Æglæggere kg N 2 O/dyr/år 0,01 Slagtekyllinger kg N 2 O/dyr/år 0,00 Kalkuner kg N 2 O/dyr/år 0,02 Gæs kg N 2 O/dyr/år 0,01 Ænder kg N 2 O/dyr/år 0,01 Tabel 37: Lattergas-emissionsfaktorer for udbragt husdyrgødning i KL s CO 2-beregner. På baggrund af ovenstående er CO 2 -udledningen fra landbruget opgjort i nedenstående tabeller: Dyr Kg/år tons CO 2 - ækvialenter/år Metan fra husdyr og gødningslagre (CH 4 ) Lattergas fra gødningslagre (N 2 O) I alt (dyr) Tabel 38: CO 2-udledning fra dyr i Sorø Kommune. Landbrugsareal Kg N 2 O/år tons CO 2 - ækvialenter/år N 2 O fra udbragt husdyrgødning N 2 O baggrundsemission N 2 O organiske jorde* N 2 O fra udvasket N N 2 O fra atmosfærisk fordampning N 2 O fra afgrøderester N 2 O fra udbragt handelsgødning I alt (landbrugsareal) Tabel 39: CO 2-udledning fra landbrugsareal i Sorø Kommune. * Det skal bemærkes, at KL s CO 2 -beregner ikke giver samme resultat for CO 2 -emissioner specifikt for organiske jorde, der tilsyneladende skyldes en fejl i beregneren. Se også hovedresultater i afsnit Forbedringer til kortlægning Beregningerne for landbrugssektoren kan præciseres, såfremt der indhentes detaljerede oplysninger om landbrugsarealer og de producerede afgrøder Affald og spildevand Fremgangsmåde Der findes affaldsdeponier rundt omkring i Danmark, og de har tidligere modtaget meget bionedbrydeligt affald, som stadig producerer lossepladsgas, som indeholder metan. Ref /54

39 Beregningen for udledning af metan fra gamle deponeringsanlæg er baseret på et landsgennemsnit (Tier 1). Deponering af organisk affald og befolkningsudviklingen er baseret på landsgennemsnittet i Danmark. Beregningen er foretaget i KL s CO 2 -beregner ved at indtaste befolkningstallet i Sorø Kommune for perioden For Sorø Kommune har det dog kun været muligt at få oplyst befolkningstallet for perioden For perioden bruges samme befolkningstal som for Udviklingen i befolkningstallet fremgår af nedenstående figur: Figur 13: Udviklingen i befolkningstal i Sorø Kommune Resultat Samlet set i forhold til udviklingen i befolkningstallet for Sorø Kommune opgøres emissionerne i KL s CO 2 -beregner på Tier 1 niveau til i alt 291 tons metan fra affald 24 og 70 tons metan fra spildevand. Den samlede CO 2 -udledning fordelt på de to kilder fremgår af nedenstående tabel: Affald og spildevand Metan (tons CH 4 ) tons CO 2 -ækvivalenter Affald Spildevand Total Dvs. svarende til en samlet CO 2 -udledning på tons CO 2 pr. år i Se også hovedresultater i afsnit Forbedringer til kortlægning Kortlægningen af CO 2 -udledning fra affald og spildevand kan laves på konkrete data (Tier 2), men kræver mere detaljerede oplysninger om mængderne af forskellige typer affald som er blevet deponeret siden 1960 samt mængder af slam fra spildevandsanlæggene mv. for at give det korrekte tal for belastningen herfra. Da affald og spildevandsbehandling samlet set bidrager med forholdsvist lidt vil det dog være af mindre betydning for det samlede resultat. 24 Metan fra den andel af affaldet der udnyttes til biogasproduktion er fratrukket. Ref /54

40 6. Kortlægning af CO 2 og andre parametre til grønt regnskab for kommunen som virksomhed Udover CO 2 -kortlægning af Sorø Kommunes geografiske områder, er udarbejdet en foreløbig kortlægning af miljøparametre for Sorø Kommune som virksomhed, der udover en CO 2 -kortlægning også medtager vandforbrug og forbrug af udvalgte kemikalier. Resultater af denne kortlægning fremgår af nedenstående figurer og tabeller: Blandt kommunens bygninger udgør daginstitutioner og skoler en stor andel Type ejendom (antal bygninger) Figur 14: Kommunale bygninger i Sorø Kommune De fleste kommunale bygninger er opvarmet af enten naturgas eller fjernvarme. Ref /54

41 35 Type varmeforsyning (antal bygninger) Figur 15: Type varmeforsyning til kommunale bygninger i Sorø Kommune. CO 2 -kortlægningen viser, at varmeforbruget står for den største udledning efterfulgt af elforbruget CO2-kortlægning 2009 Kommunen som virksomhed (tons CO2) El Varme Transport Vej & Park (diverse brændstoffer) Figur 16: CO 2 -kortlægning fordel på kilder i Sorø Kommune som virksomhed. Ref /54

42 CO2-kortlægning 2009 Kommunen som virksomhed (%-fordeling) Vej & Park (diverse brændstoffer) Transport 4% 3% El 35% Varme 58% Figur 17: Fordeling af CO 2 -emissioner for Sorø Kommune som virksomhed. Udvalgte miljødata for Sorø Kommune 2009 Energi og transport Forbrug Enhed CO2-emission Enhed El MWh tons Varme MWh tons Transport km 203 tons Vej & Park (diverse brændstoffer) tons I alt tons Vand Forbrug Enhed Egetforbrug m3 Kemikalier Forbrug Enhed Round up til bekæmpelse af Bjørneklo Liter Tabel 40: Udvalgte miljødata for Sorø Kommune som virksomhed. Ref /54

43 7. Forventet udvikling i udledning af drivhusgasser frem mod Basisåret Basisåret i LEAP-modellen er blevet opbygget med udgangspunkt i KL s CO 2 -beregners basisår 2009 jf. ovenstående. Modelmæssige usikkerheder samt små forskelle i de benyttede beregningsforudsætninger gør at det ikke er muligt at ramme basisåret eksakt i LEAP, men det kommer dog meget tæt på hvilket fremgår af nedenstående figur: Figur 18: CO 2 -udledning i 2009 opgjort i LEAP-modellen. Nedenstående figur fra LEAP-modellen giver en oversigt over brændselsforbruget i basisåret 2009: Figur 19: Energiforbrug i GJ i 2009 fordelt på brændsler opgjort i LEAP-modellen. Ref /54

44 7.2 Fremskrivning Baseline scenariet (fremskrivningen) for Sorø Kommune er defineret som udviklingen i udledning af klimagasser fra kommunens geografiske areal frem til 2020 hvis der ikke iværksættes aktiviteter, som kunne påvirke udledningen af klimagasser. Baseline scenariet medtager den forventede udvikling i udledningen inklusiv allerede vedtagne nationale og lokale initiativer og rammer. Der er selvfølgelig en vis usikkerhed i en baselinefremskrivning, da den er afhængig af diverse prognoser og forudsætninger, som kan vise sig ikke at holde stik. Eksempelvis har brændselspriserne stor betydning for udviklingen af energiforbrug, transportvaner, værkernes valg af brændsel osv. Men på trods af usikkerhederne er det alligevel essentielt at kunne holde effekten fra de forskellige virkemidler op mod alt-andet-lige-scenariet. Baselinen fortæller noget om, i hvilken retning udviklingen går, hvis elforsyningen får en lavere CO 2 -emissionsfaktor frem mod 2020 som det er forventet. Dette vil eksempelvis påvirke gevinsten ved udskiftning af samtlige ineffektive cirkulationspumper, da CO 2 -udledningen fra elforbruget vil være mindre 7.3 Resultater Nedenstående figurer viser udviklingen inden for de enkelte sektorer i Sorø Kommune frem mod Figur 20: Udviklingen af energiforbruget fordelt på sektorer i baseline frem mod Det ses, at det samlede energiforbrug inden for de enkelte sektorer stiger i perioden fra ca tusinde GJ til svarende til en stigning på ca. 5%. Udviklingen i energiforbruget fordelt på brændsler er illustreret i nedenstående figur. Ref /54

45 Figur 21: Udviklingen i energiforbruget fordelt på brændsler i baseline frem mod Den største stigning sker inden for brugen af olieprodukter (benzin, diesel mv.) og skyldes primært den forventes vækst inden for det samlede trafikarbejde, hvor det specielt er vejtrafikken og især personbiler der forventes at stige (se også nedenstående figurer). Figur 22: Udviklingen i energiforbruget inden for transportsektoren i baseline frem mod Ref /54

46 Figur 23: Udviklingen i energiforbruget inden for vejtrafikken i baseline frem mod Den samlede CO 2 -udledning i samme periode forventes dog at falde fra ca. 330 tusinde tons CO 2 i 2009 til ca. 300 tusinde tons i 2020 jf. nedenstående figur svarende til en reduktion på ca. 10%. Det skyldes primært forventninger til en lavere CO 2 -emissionsfaktor for el i Østdanmark. Figur 24: Udviklingen i CO 2 -emissionber fordelt på sektorer i baseline frem mod CO 2 -emissionerne i hhv og 2009 forventes at fordele sig jf. nedenstående figurer: Ref /54

47 Figur 25: Fordeling af CO 2 -emissioner inden for Sorø Kommunes geografiske område i Især transportsektoren kommer til at udgøre en stor andel (51 %) af CO 2 -emissionerne i 2020 i forhold til 2009 jf. nedenstående figur. Figur 26: Fordeling af CO 2 -emissioner inden for Sorø Kommunes geografiske område i Forudsætninger for fremskrivningen Fremgangsmåden bag fremskrivningen og delresultater for de enkelte sektorer fremgår af nedenstående afsnit Befolkningstilvækst Befolkningstallet i Sorø Kommune vil ifølge fremskrivning fra Danmarks Statistik være på indbyggere i 2020 svarende til en samlet vækst i perioden på 2,7 % og en gns. årlig vækst på 0,24%. Ref /54

48 7.4.2 Elforsyning Gennemsnitsel Energistyrelsens fremskrivning af CO 2 emissionsfaktoren for el fra juli 2008, hvor effekterne fra energiaftalen fra januar er inkluderet, er udgangspunktet for nærværende baseline. Styrelsens højprisscenario er anvendt 26, idet energipriserne her minder mest om fremskrivning af brændselspriserne i WEO Til brug i baselinescenariet skal den østdanske gennemsnitsel fremskrives til Analyserne baseres på fremskrivninger af gennemsnitselektriciteten lavet i forbindelse med tilsvarende klimaplansarbejde i Københavns Kommune (der forsynes med samme østdanske gennemsnitsstrøm). Brændselssammensætningen ændrer sig markant over perioden, hvilket giver udslag på CO 2 - emissionsfaktoren, som det kan ses i nedenstående tabel. År CO 2 -Emissionsfaktor (g CO 2 /kwh) Tabel 41: CO 2-faktor for gennemsnitsel i baselinescenariet 28 I 2010 forventer Energinet.dk, at Storebæltskablet, der forbinder det øst- og vestdanske elnet, er etableret. Dette betyder, at gennemsnitsel ikke længere er opdelt på Øst- og Vestdanmark. Østdanmark får derved glæde af de mange vindmøller, der er opstillet i Vestdanmark, hvorved CO 2 - emissionsfaktoren falder. Til gengæld stiger den gennemsnitlige faktor i Vestdanmark, da andelen af vedvarende energi i Østdanmark ikke er så stor. Reduktionen fra 2010 frem til 2020 skyldes antagelse om en massiv udbygning af vindmøller og desuden brændselsomlægning fra fossile brændsler til øget brug af biomasse. Nedenstående figur, der er baseret på Energistyrelsens højprisscenario, viser Energistyrelsens antagelser om udviklingen i fordelingen af de primære energikilder til Danmarks el-produktion. 25 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energi-politik i årene , den 21. februar Energistyrelsen lavede fremskrivninger med to forskellige prisscenarier i sin basisfremskrivning hhv. lavog højprisscenario. Lavprisscenariet er baseret på brændselsprisfremskrivningen fra WEO 2007, der var lav sammenlignet med gældende brændselspriser. 27 World Energy Outlook, 2008, International Energy Agency 28 Kilde: Københavns Kommune, 2008 Ref /54

49 Figur 27: Energimæssig fordeling af primærforbrug til dansk el-produktion Lokal vedvarende energi (vindenergi, biomasse mv.) Ifølge Sorø Kommune er der for nuværende ikke truffet beslutning om opstilling af yderligere vindmøller eller etablering af andre anlæg baseret på vedvarende energi (eksempelvis biomasse) inden for kommunegrænsen, hvorfor der ikke er indregnet yderligere lokal vedvarende energi i baseline frem mod Varmeforsyning Der er ikke vedtaget brændselsomlægninger eller udvidelser af fjernvarmenettet, hvorfor det antages at varmeforsyningen fordeler sig som i Energiforbrug Fremskrivningen af forbruget deles i det følgende op på hhv. el- og varmeforbrug på de enkelte sektorer dvs. husholdninger, offentlige institutioner, serviceerhverv, industri og landbrug Elforbrug Bestemmelse af elforbruget i baselinescenariet er baseret på Energinet.dk s fremskrivning fra 2008 for perioden frem til 2025, hvor forbruget er opgjort på hhv. husholdninger, landbrug, industri og handel og service for Øst- og Vestdanmark. Forbruget i de enkelte sektorer i Sorø antages at udvikle sig på tilsvarende vis som det nationale forbrug. Offentlige institutioner i Sorø antages at udvikle sig som handel og service i Energinet.dk s fremskrivning. Elforbruget i 2009 fordelt på sektorer blev bestemt i afsnit 5.4. Fremskrivning af elforbruget inkl. øget energispareindsats er præsenteret i nedenstående tabel. 29 Kilde: Københavns Kommune, 2008 Ref /54