Klimaplan del 1 Kortlægning af drivhusgasser 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaplan del 1 Kortlægning af drivhusgasser 2007"

Transkript

1 Klimaplan del 1 Kortlægning af drivhusgasser 2007

2 Næstved Kommune Klimaplan del I Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune April 2009 Ref CO 2 kortlægning(03) Version 012 Dato Udarbejdet af JTK/MTKS Kontrolleret af JTK Godkendt af Margit Lund Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Næstved Kommunes indsats 2 2. Formål 3 3. Forudsætninger Afgrænsning Dataindsamling 3.3 Beregningsmetoder Kortlægning Central varmeproduktion og distribution Varmeproduktion Fjernvarmenet Resultater Elproduktion og -distribution Produktion af vindmøllestrøm i Næstved Kommune Elproduktion med deponigas fra Ydernæs som brændsel Gennemsnitsel Eldistribution Rumopvarmning Fjernvarme Elvarme Naturgas Olie Biomasse Resultater Elforbrug til apparater og installationer Resultater Procesenergi Udspecificerede industrivirksomheder Kvotevirksomheder Ikke-kvote industrivirksomheder Resultater Transport Persontransport Varetransport Andre mobile kilder Flytrafik Havn og skibstrafik Kommunens transport Resultater Ikke-energirelaterede udledninger Landbrug Affald 37 I

4 4.8.3 Resultater for ikke-energirelaterede udledninger Samlede resultater for kortlægning Referencer 43 II

5 1. Indledning Næstved Kommune er ved at udarbejde en klimaplan, som indeholder alle sektorer i kommunen som et geografisk afgrænset areal. Som indledende arbejde til klimaplanen opgøres det eksisterende niveau for drivhusgasudledningen fra borgere, kommunen, virksomheder og landbrug, for at identificere, hvor der er muligheder for CO 2 -reduktioner. 1.1 Baggrund Der er de seneste år registreret globale forandringer i klimaet og følgevirkningerne heraf er vurderet i adskillige modeller. Det er dog næsten sikkert, at temperaturerne stiger, mens de globale ismasser smelter og vil medføre, at vandstanden i verdenshavene stiger. Desuden kan der ske ændringer i vejrfænomener, som kraftigere orkaner, mere ekstrem nedbør og en udbredelse af ørkner. Figur 1 Udledningen af CO 2 i alt og per indbygger i Danmark fra 1990 til Udledningen af andre drivhusgasser som f.eks. metan, lattergas og industrigasser, svarende til ca. 15 megaton CO 2 ækv. pr. år., er ikke inkluderet i figuren. Kilde: og Denmarks National Inventory Report /45

6 EU har opsat mål i EU's klima- og energipakke, som gør medlemslandene forpligtet til at reducere deres udslip af drivhusgasser med 20 % inden år 2020 i forhold til Samtidig er der et mål om, at 20 % af energien i år 2020 skal komme fra vedvarende energikilder som eksempelvis vind, sol, biogas, vandkraft og lignende. Endelig vil man have gang i en indsats i forhold til de områder, der ikke er belagt med særlige kvoter som transport og landbrug, udledninger fra disse ikke kvotebelagte områder skal dog kun reduceres med 10 % i forhold til En ny aftale forventes på plads i 2009, når FN afholder klimatopmøde i København (COP 15). Danmarks bidrag til at nå den samlede målsætning er i Kommissionens oplæg sat til 20 % drivhusgasreduktion i den kvotebelagte sektor. Herudover skal Danmark op på 30 % vedvarende energi i 2020, hvilket svarer til 26,8 % efter den danske måde at opgøre tallet på. I den ikke-kvotebelagte sektor lægger Kommissionen op til, at Danmark skal reducere med 20 % inden Disse aftaler vil skabe de overordnede rammer for den danske regering og dermed også for Næstved Kommune. 1.2 Næstved Kommunes indsats Næstveds Kommunes klimaindsats bør være helhedsorienteret. Initiativerne skal ikke på den lange bane have negative konsekvenser for borgere og virksomheder, tværtimod bør aktiviteterne til alle tider være bæredygtige både med hensyn til miljø, økonomi og sociale hensyn. Det overordnede formål med kommunens indsats er at nedbringe den samlede udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i kommunens geografiske område. Indsatsen vil fokusere dels på at nedbringe energiforbruget og dels på omlægning til øget brug af vedvarende energi. Udover reduktion af drivhusgasser er det vigtigt at udnytte ressourcerne så effektivt som muligt, idet de fossile brændsler men også biomasse forventes at blive en mangelvare i fremtiden. Kommunen kan på flere niveauer iværksætte initiativer. Dels kan kommunen gå forrest som et godt eksempel ved at reducere udledningen, som er direkte forårsaget af kommunens egne aktiviteter. Eksempelvis kan kommunen indkøbe brændstoføkonomiske eller elektrisk drevne biler, omlægge vejbelysningen til lavenergi og indføre energistyringssystemer i kommunens ejendomme. Dernæst kan kommunen facilitere eller støtte projekter, som er orienteret mod virksomheder, landbrug og energiforsyningen, således at disse får indført nogle ressourcebesparende procedurer i produktionen. Endelig kan kommunen udføre oplysende arbejde fx kampagner overfor borgere og virksomheder, for at disse kan ændre deres adfærd i retning af, at reducere deres udledning af drivhusgasser. 2/45

7 2. Formål Formålet med denne kortlægning er, at få opgjort udledningen af drivhusgasser i Næstved kommune for året Opgørelsen er så vidt muligt fordelt på sektorerne: - Husholdninger - Offentlige sektorer (herunder kommunens virksomhed) - Serviceerhverv - Industri (inkl. byggeri og anlæg) - Landbrug og gartnerier Formålet med opgørelsen er at få identificeret kilderne til de væsentligste drivhusgasudledninger for herved at rette den efterfølgende indsats mod netop de kilder, hvor der er potentiale for væsentlige reduktioner uden at det får overskyggende konsekvenser med hensyn til økonomi, service eller andet. Herudover vil arbejdet med Næstveds klimaplan omfatte skitsering af mulige virkemidler og tilhørende scenarie-analyser for Næstved Kommune. Dette afrapporteres i Scenarieanalyse for klimaaktiviteter i Næstved Kommune. Analyserne vil udgøre et oplæg til at definere kommunens politik og målsætninger på området, der i sidste ende kan munde ud i en egentlig handlingsplan for målopfyldelsen. 3/45

8 3. Forudsætninger 3.1 Afgrænsning Kortlægningen i Næstved Kommune afgrænses til at omfatte alle udledningerne inden for Næstveds kommunegrænse. CO 2 -udledning fra elproduktion medtages også fra den el der importeres til kommunen, samtidig med at den elproduktion, der sker indenfor kommunegrænsen fra eksempelvis vindmøller, medtages. Den fysiske afgrænsning medfører, at udledninger i forbindelse med produktion af varer og service produceret i Næstved Kommune bliver tilskrevet denne kortlægning. Dette sker selvom disse varer og service ikke nødvendigvis forbruges i Næstved Kommune. Modsat, medregnes importerede varer og serviceydelser ikke. Eksempelvis medtages ikke den mængde madvarer, som borgerne fortærer i kommunen, hvis produktionen er sket udenfor kommunegrænserne. Dette betyder, at kortlægningen ikke afspejler det reelle CO 2 -aftryk (carbon footprint) fra kommunen, men at kortlægningen fokuserer på de aktiviteter, som sker indenfor kommunegrænsen. Tilsvarende gælder for transportsektoren, hvor transporten, som sker i selve kommen er medtaget, uanset om det er transport der udføres af kommunens borgere eller af borgere uden for kommunen. Igen gælder det, at transport, som udføres af kommunens borgere, men som sker uden for kommunegrænsen ikke medtages. Dette gælder på vejtransport og togtransport. Udledninger fra landbruget tages ligeledes med i kortlægningen. Fra landbruget er det hovedsageligt dyr og gylle samt gødningsanvendelse, som bidrager med udledningen af drivhusgasser. Udledning for flytrafik og metan fra deponeringsanlæg beregnes som dansk gennemsnit. For alle sektorer er der ved konkrete opgørelser benyttet data fra 2007 med mindre andet er anført i de enkelte afsnit. 3.2 Dataindsamling I klimaplanen og i denne kortlægning fokuseres på alle sektorer i kommunen, som bidrager til udledningen af drivhusgasser, herunder: Husholdninger Offentlige institutioner (herunder kommunens virksomhed) Serviceerhverv Industri (inkl. byggeri og anlæg) 4/45

9 Landbrug og gartnerier Der findes desuden nogle aktiviteter, som er tværgående på alle ovennævnte sektorer. Landtransport Lufttransport Søtransport Affald og spildevand Der er derfor indhentet data fra følgende kilder: Eldistributionsselskab SEAS-NVE A/S 5 fjernvarmeforeninger samt FASAN forbrændingsanlæg Energistyrelsen Erhvervshavnen samt de to lystbådehavne Dansk Landbrugscenter, Århus Næstved Kommune BaneDanmark Danmarks Statistik Der er så vidt muligt søgt at fremskaffe data for det faktiske forbrug, men det har ikke været muligt for alle energikilderne. I sådanne tilfælde er forbruget estimeret ud fra forskellige metoder fx BBR-oplysninger og nøgletal på forbrug. 3.3 Beregningsmetoder Det forsøges så vidt muligt at inkludere de væsentligste drivhusgasser. I denne opgørelse medtages udover CO 2 også metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) som begge er kraftige drivhusgasser. Metan har et drivhusgaspotentiale som er 25 gange større en CO 2 og lattergas er 298 gange kraftigere (IPCC, 2007). Grundlæggende beregnes udledningen af drivhusgasser som en aktivitet gange med en emissionsfaktor. For visse aktiviteter anvendes der gennemsnitlige værdier, 5/45

10 hvilket også kaldes Tier 1 niveau 1, mens der for andre aktiviteter er lavet beregninger på enten Tier 2 eller Tier 3. Tier 1 niveau vælges som regel, når aktiviteten ikke vurderes til at være væsentlig, eller hvor der ikke kan indsamles data til mere detaljerede beregninger. Tier 2 og tier 3 vælges derimod, når aktiviteten anses som væsentlig eller aktiviteten afviger fra en gennemsnitsberegning, og når aktiviteten måske afviger fra en gennemsnitsbetragtning. Det er ofte vanskeligt, at iværksætte virkemidler mod en aktivitet, som er beregnet på en gennemsnitbetragtning, da virkningen ikke kan måles derfor anvendes et så højt et detaljereringsniveau som muligt. Den generelle beregningsmetode følger IPCC s metode til beregning af nationale CO 2 -opgørelser (IPCC, 2006). Siden har Kommunernes Landsforening (KL) og Klimaog Energiministeriet (KEMIN) udarbejdet en CO 2 -beregner for kommuner. Denne kortlægning følger generelt samme opbygning, som CO 2 -beregneren. Der er dog udeladt opgørelse for opløsningsmidler, som på landsplan udgør mindre en 0,2 % samt arealanvendelse, som omhandler allerede etablerede vådområder, parker, skov mv. 2 Til opgørelse af emissionerne i Næstved Kommune anvendes energisystemsværktøjet LEAP (Long-range Energy Alternatives Planning system). LEAP er et softwareprogram, der på systematisk vis kan opgøre drivhusgasser fra alle aktiviteter i samfundet. Værktøj er især velegnet til effektvurdering af en eller flere virkemidler, og det kan danne grundlag for scenarieanalyser over en fastlagt årrække. Dette udnyttes i anden del af klimaplanen - Scenarieanalyse for klimaaktiviteter i Næstved Kommune. 1 Tier er et engelsk begreb, som ofte anvendes i sammenhæng med CO2-opgørelse. Tier kanbedst oversættes som lag, som er trinvis opstigende. Tier-niveauerne beskriver detaljeringsgraden og jo højere et niveau des mere detaljeret bliver databehovet og resultatet bliver formentlig mere eksakt for den givne situation. 2 Dette omhandler konvertering af landbrugsareal til vådområder, skov, parker, samt plantning af vejtræer mm. Rambøll anser dette for at være et minimalt bidrag, samt at aktiviteterne allerede er iværksat og bør derfor ikke medregnes i CO2-kortlægningen. Fremtidige omlægninger kan dog medtages som et virkemiddel. 6/45

11 4. Kortlægning Kortlægningen er for så vidt muligt foretaget for år Der har dog været opgørelser fra flere fjernvarmeværker, som er forskudt et halvt år, så den er et udtryk for forbruget i sidste halvdel af 2007 og første halvdel af Da opgørelserne stadig er for et helt år, er der ud over andre graddagekorrektioner ikke foretaget justeringer i disse opgørelser. Kortlægningen er foretaget på baggrund af de indsamlede data, som beskrevet i afsnit 3.2. Energisystemsværktøjet LEAP anvendes til at lave den samlede opgørelse fra hver sektor. Metoderne bag beregningerne bliver beskrevet under hvert afsnit nedenfor. Der er specifikke oplysninger om forbruget i enkelte industrivirksomheder i Næstved Kommune. Kortlægningen af industrivirksomhedernes el- og varmeforbrug fordeles derfor på hhv. udspecificerede industrivirksomheder (se afsnit 4.6) og øvrige industrivirksomheder. 4.1 Central varmeproduktion og distribution Varmeproduktion Den centrale varmeproduktion indbefatter varme produceret på hhv. varme og kraftvarmeværker i Næstved Kommune. Den centrale varmeproduktion anvendes til fjernvarme hos forbrugerne i Næstved Kommune. I Tabel 1 nedenfor ses karakteristika for varme- og kraftvarmeværkerne i Næstved Kommune. Forskellen på varme og kraftvarmeproduktion er, at varmeværkerne udelukkende producerer varme fx vha. en kedel, mens kraftvarmeværkerne producerer både varme og elektricitet fx vha. en turbine. Varmen i et kraftvarmeværk er et restprodukt, der opstår i forbindelse med kraftproduktionen. Hvis varmen anvendes til opvarmningsformål, betyder det, at udnyttelsesgraden af brændslets energiindhold bliver markant højere sammenlignet med kraftværket, der ikke udnytter varmen. Fasan, der primært fungerer som affaldsforbrændingsanlæg, er det største kraftvarmeværk i Næstved Kommune. Næstved varmeværk har stor kapacitet fordelt på 12 forskellige kedler, men kapaciteten udnyttes i meget begrænset grad. 7/45

12 Tabel 1: Karakteristika for de seks Fjernvarme- og kraftvarmeværker FV- og KV-Værker Type Kapacitet Brændsel Virkningsgrad Varme El Varme El [MW] [MW] 1. Næstved Varme NG (100 %) Fasan Kraftvarme Affald (94%), NG (6%) Fuglebjerg Varme 11 - Biom. (100 %) Fensmark Kraftvarme 4 3 NG (100 %) Fensmark Varme 7 - NG (100 %) Sandved-Tornemark Kraftvarme 2,9 1,8 NG (100 %) Sandved-Tornemark Varme 4 - NG (100 %) Hyllinge-Menstrup* Varme * Det har ikke været muligt at fremskaffe data fra Hyllinge-Menstrup varmeværk. Til opgørelsen i LEAP er der antaget en foreløbig virkningsgrad. [%] [%] Fordeling af CO 2 -emissionen ved kraftvarmeproduktion er beregnet efter den såkaldte 200 % metode. Det antages derved, at varmen produceres med en varmevirkningsgrad på 200 %, og hele CO 2 -gevinsten ved samproduktion tilfalder varmeproduktionen. 3 Idet Fasan Kraftvarmeværk er et affaldsforbrændingsanlæg, kan anlægget ikke skrue ned for produktionen om sommeren, selvom varmebehovet er lavt. En stor del af spildvarmen fra kraftproduktionen bortkøles derfor om sommeren, da der ikke er aftagere nok til varmen. 16 procent af den totale varmeproduktion bortkøles, hvilket modregnes i varmevirkningsgraden, der derved kommer ned på 174 %. Der anvendes en CO 2 -kvotient fra affaldsforbrænding på 34 kg CO 2 pr GJ indfyret brændsel. Tallet er i overensstemmelse med en ny miljøvurdering fra DTU, der viste, at kulstofindholdet (bl.a. grundet plast) i dansk affald er højere end hidtil antaget. Tidligere har man regnet med, at kulstofindholdet i affald svarede til en CO 2 -kvotient på 17,6 kg CO 2 pr GJ Fjernvarmenet De 6 værker beskrevet ovenfor forsyner 5 adskilte fjernvarmenet i Næstved Kommune. De langstrakte fjernvarmenet resulterer i et betydeligt nettab. Tabellen viser, hvilke værker der forsyner de fem net, samt nettabet for hvert net. Det bemærkes at Næstved fjernvarmenet både forsynes af Næstved varmeværk og Fasan kraftvarmeværk, men Næstved Varmeværk dækker kun en meget begrænset andel, da varmebehovet sjældent overstiger varmeproduktionen på Fasan. 3 CO 2 udledt varme = (Varmeproduktion/2) x CO 2 udledningsfaktoren i brændslet CO 2 udledt elproduktion = CO 2 total udledt - CO 2 udledt varme 8/45

13 Tabel 2: Karakteristika af fjernvarmenet, kilde: fjernvarmeselskaberne Fjernvarmenet Nettab Forsyning Næstved FV-net 17 % Næstved (2%) + Fasan (98%) Fuglebjerg 33 % Fuglebjerg Fensmark FV-net 27 % Fensmark Sandved-Tornemark FV-net 44 % Sandved-Tornemark Hyllinge-Menstrup FV-net* (antaget 30%) Hyllinge-Menstrup * Det har ikke været muligt at fremskaffe data fra Hyllinge-Menstrup varmeværk. Til opgørelsen i LEAP er der antaget et foreløbigt tab i fjernvarmenettet. Nettabet varierer fra 17 til 44 % af varmeproduktionen, hvor bebyggelsestætheden og bebyggelsesgraden i forsyningsområdet er altafgørende for størrelsesordenen i nettabet. Derfor har Næstved fjernvarmenet det relativt laveste nettab i, da bebyggelsestætheden er størst her. Figur 2 nedenfor viser udstrækningen af Næstved Kommune, og placeringen af de forskellige fjernvarmenet. Nettets relativt høje tab i Sandved hænger sammen med den lave befolkningstæthed. Figuren viser i øvrigt den udbredte grad af naturgasforsyning i området. Naturgas Fjernvarme Ind. opvarm. Figur 2: Varmekort i Næstved Kommune (kilde: Kort og Matrikelstyrelsen) Resultater Figur 3 skitserer fjernvarmeforsyningen til forbrugerne og desuden den varme, der går til spilde som tab i hvert af de fem fjernvarmenet i Næstved Kommune. Det bemærkes at Næstved Fjernvarme står for den altovervejende del af fjernvarmeforsyningen i Næstved kommune (svarende til 77 %). 9/45

14 Varme [1000 MWh/år] Fensmark Hyllinge Næstved Sandved Fuglebjerg Fjernvarmeproduktion Nettab Figur 3. Fjernvarmeproduktion på de fem forskellige værker og nettab fra de 5 forskellige net Figur 4 viser fordelingen af CO 2 -emissioner fra de forskellige fjernvarme- og kraftvarmeværker. Fuglebjerg fyrer kun med biomasse, og da det derfor ikke har nogen CO 2 -udledning optræder værket ikke på diagrammet. Næstved fjernvarme forsynes primært fra affaldsforbrændingsanlægget, som har en relativ lav CO 2 -emissionskoefficint. Emission [1000 ton CO2-ækv] 26,0 24,0 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 Næstved Kraftvarme værker Fensmark Kravftvarmeværk Sandved Tornemark Kraftvarmeværk Hyllinge varmeværk 6,0 4,0 2,0 0, Figur 4. CO 2-emissioner fra fjernvarmeproduktionen. 10/45

15 Forbedringer til kortlægning Der bør indsamles data fra Hyllinge-Menstrup varmeværk vedr. brændselsforbrug, virkningsgrader, nettab mv. 4.2 Elproduktion og -distribution Elnettet i Østdanmark er forbundet, så el, der produceres indenfor Næstved Kommunes grænser, ikke nødvendigvis forbruges indenfor kommunegrænserne. Men idet Klimaplanen fokuserer på at reducere drivhusgasserne, bør kortlægningen eftervise eventuelle aktiviteter, der har påvirket emissionerne, som kommunen, borgerne eller erhvervslivet allerede har gennemført. I sidste ende er det en politisk beslutning, hvordan kommunen skal krediteres for klimarigtig elproduktion indenfor kommunens grænser. Der er taget det metodiske valg, at for at kunne godskrive en energiproduktion baseret på vedvarende energikilder skal kommunen, borgere eller erhvervsliv have haft en afgørende rolle i den givne produktion. Elforsyningen i Næstved Kommune kategoriseres på hhv. elproduktion fra vindmøller og deponigas, og el der importeres til kommunen. Elproduktionen på kraftvarmeenhederne medregnes ikke i kortlægningen, idet der er anvendt 200%-metoden, som tillægger varmen hele gevinsten ved samproduktion. 200%-metoden er en teoretisk (og politisk) metode, hvor merbrændselsværdien pr produceret varmeenhed sammenlignet med rene kondensværker er vurderet Produktion af vindmøllestrøm i Næstved Kommune Energistyrelsen administrerer et stamdataregister for vindmøller, hvor der både er detaljeret information om hver opstillet mølle samt årlig vindmølleproduktion. Herved er der en præcis opgørelse over elproduktion fra vindmøller opstillede i Næstved, som der kan ses et udtræk af i Tabel 3. Der er i dag opstillet 96 møller i Næstved kommune i meget varierende størrelser (fra 11 til 750 kw) men med en gennemsnitlig effekt på 440 kw. Vindmøllerne er hovedsageligt ejet af små private lav, og der kan derfor argumenteres for at elproduktionen skal krediteres Næstved, idet enten kommune, borgere eller erhvervsliv har haft en afgørende rolle i opsætningen af møllerne. Tabel 3. Vindmøller i Næstved Kommune Antal møller i Næstved medio stk Kapacitet opstillet i Næstved 42 MW Andel af produktion i DK 1,08 % Elproduktion i MWh/år Elproduktion normalår MWh/år 11/45

16 4.2.2 Elproduktion med deponigas fra Ydernæs som brændsel Ifølge afrapportering fra projektet Prøvepumpningsprogram for indvinding og omsætning af lossepladsgas på Ydernæs, delområde C, Næstved Kommune forventes det, at der årligt kan indsamles og udnyttes deponigas der svarer til m 3 ren metan. Den indsamlede mængde metan forudsættes at kunne producere elektricitet med en virkningsgrad på 30 %, hvilket medfører en elproduktion på knap 290 MWh i Se Tabel 4. Elproduktion fra deponigas betragtes som CO 2 -neutral produktion. Tabel 4. Forudsat årlig elproduktion fra og med 2008 og 5 år frem Deponigas, årlig udvinding m 3 /år Metan fra Deponigas m 3 /år Brændværdi, metan 9,7 kwh/m 3 Energiindhold udvundet metan 957 MWh/år Virkningsgrad gasmotor 30 % Årlig elproduktion 287 MWh/år Da mængden af metan fra gamle deponeringsanlæg reduceres år for år, forventes det, at mængden af metan til elproduktion også vil blive reduceret med ca. 2,5 % per år. frem til 2030, hvor produktionen næsten er halveret i forhold til i dag (se Figur 5 og afsnit ). Årlig elproduktion fra Ydernæs Deponeringsanlæg MWh/år år Figur 5. Vurderet elproduktion fra 2007 til Beregninger baseret på DMU s opgørelse for metan fra danske deponeringsanlæg fra 2001 til /45

17 4.2.3 Gennemsnitsel Det resterende elbehov i Næstved Kommune dækkes af gennemsnitsel fra Østdanmark. I 2010 bemærkes, at de to transmissionsnet i hhv. Øst- og Vestdanmark forbindes via et stort elkabel i Storebælt. Herefter får Østdanmark også glæde af den store produktion af vindmøllestrøm i Vestdanmark. Med forudsætning om en varmevirkningsgrad på 200% på kraftvarmeværkerne oplyser Energinet.dk, at der udledes 595 g CO 2 -ækvivalent pr produceret kwh i Østdanmark. (Miljørapport, 2008) Tabel 5. Miljødeklaration for produceret elektricitet i Østdanmark 2007 (200-% metoden) Drivhusgas Værdi Enhed Kuldioxid, CO g/kwh Metan, CH 4 0,16 g/kwh Lattergas, N 2 O 0,01 g/kwh CO 2 -ækvivalent ved værk 595 g/kwh For at undgå dobbeltregning, skal det østdanske gennemsnitstal korrigeres for den lokale produktion af VE-strøm. I kortlægningen for 2007 omfatter VE-strøm kun den lokale produktion fra vindmøller og deponigas, da 200 %-metoden anvendes til fordeling af emissionerne på kraftvarmeenhederne. Formlen nedenfor anvendes til korrektionen, hvor EMF svarer til den korrigerede CO 2 -ækvivalent i Tabel 6: EMF = El forbrug, Øst El forbrug, Øst VE EF øst, anforbrg elproduktion, Næstved (1 nettab) Tabel 6. CO 2-ækvivalent for gennemsnitsel i Østdanmark korrigeret for lokal VE-produktion Gennemsnitsel i DK Værdi Enhed CO 2 -ækvivalent ab værk 595 g/kwh Elforbrug, Østdanmark GWh/år VE-produktion, Næstved 78 GWh/år CO 2 -ækvivalent korrigeret 598 g/kwh Eldistribution For Østdanmark er der følgende oplysninger om tabet i transmissions- og distributionsnettet: Tabel 7. Nettab i elnettet, kilde: Energinet.dk Net Nettab GWh % Transmissionsnet 252 1,4 Distributionsnet 711 5,0 Samlet nettab 963 6,4 13/45

18 Samlet set udgør vedvarende energi, heriblandt elektricitet fra affaldsforbrænding, ca. 37 % af elektricitetsforbruget i Næstved Kommune. 4.3 Rumopvarmning Energiforbruget til rumopvarmning fordeles så vidt muligt på følgende 5 sektorer: - Husholdninger - Offentlige institutioner (herunder kommunens virksomhed) - Serviceerhverv - Industri (inkl. byggeri og anlæg) - Landbrug og gartnerier Det har ikke været muligt at få de offentlige institutionernes varmeforbrug opdelt på kommunale og andre offentlige institutioner. De offentlige institutioner i Næstved Kommune er primært kommunale. Forbrugerne i Næstved kommune får dækket deres varmebehov via fjernvarme, individuelle naturgas-, olie og biomassefyrede kedler samt elvarme. Derudover har flere forbrugere en brændeovn som sekundær opvarmning. Det bemærkes, at nærværende afsnit kun medtager energiforbrug til rumopvarmning. Forbrug til procesenergi i industrien kortlægges i afsnit 4.5. Varmeforbrug i landbrug dækker over forbruget i landbrugsvirksomheden. Forbrug fra stuehuset allokeres til husholdningssektoren. BBR-registret oplyser om sektor (branchekode), opvarmningsform (primær og sekundær opvarmning), areal og opførelsesår på de enkelte BBR-koder. Dette kombineret med tilgængelige nøgletal om årligt energibehov til opvarmning i hhv. husholdninger, erhverv og industri i bygninger med forskellige opførelsesår (Rambøll, 2008) ligger til grund for det estimerede forbrug af el, naturgas, olie og biomasse til opvarmning Fjernvarme Information om Næstved kommunes fjernvarmeforbrug er baseret på oplysninger fra fjernvarmeselskaberne. Fjernvarmeopgørelserne er fra juni 2007 til maj 2008, og tallene er tilsvarende graddagekorrigeret. Det forudsættes, at der ikke er betydelig ændringer i grundlaget for forbruget, hvorfor den forskudte afregning vurderes ikke at have nogen væsentlig betydning for opgørelsen. 14/45

19 Tabel 8 viser varmesalget fra de 5 forskellige fjernvarmeværker i Næstved kommune opdelt på brancher. Tabel 8: Fjernvarmesalg i 2007, graddagekorrigeret. Kilde: fjernvarmeselskaberne Husholdninger Offentlige inst. Service & erhverv Industri Sum Fordeling MWh MWh MWh MWh MWh % Næstved % Fuglebjerg % Fensmark % Sandved- Tornemark % Hyllinge- Menstrup % Sum % Fordeling % 70% 19% 10% 1% 100% Fjernvarmeværkerne har ikke specifikke oplysninger om fjernvarmeforsyning til landbrugs- gartnerindustri. Fjernvarmeforbruget til denne branche indgår som en del af industritallet. Sandved-Tornemark forsyner Bosch AS, der er én af de udspecificerede industrivirksomheder, med fjernvarme. Derudover er der ingen af de udspecificerede industrivirksomheder, der er forsynet med fjernvarme, se afsnit Elvarme På baggrund af informationer fra SEAS-NVE om elsalg til husholdninger hhv. med og uden elopvarmning, er det vurderet, at der er brugt MWh til elvarme i Tilsvarende er forbruget af el til opvarmning i landbrug vurderet til at udgøre ca. 24 % af det samlede elforbrug på landbrug med elopvarmning. Dette svarer til et elforbrug til opvarmning på ca MWh i Vurderingerne er graddagekorrigerede, da de bygger på faktiske forbrug i Elforbruget til opvarmning i offentlige institutioner, service og erhverv og industri er vurderet ud fra BBR registeret og nøgletal om energibehov til opvarmning ved forskellige bygningsanvendelser. I de el-opvarmede ejendomme med en supplerende varmekilde forudsættes det, at den supplerende kilde dækker 50 % af varmebehovet. Dette er en større andel end for de gas- og oliefyrede bygninger, hvor den supllerende kilde kun dækker 30 %, men idet elvarme er særdeles omkostningsfuldt, vurderes det at den supplerende varmekilde udnyttes i højere grad. Elvarme i industri udspecificeret er dog baseret på faktiske forbrug, og er derfor graddagekorrigeret (se i øvrigt afsnit 4.6). 15/45

20 Tabel 9. Elforbrug til opvarmning Elforbrug til rumopvarmning MWh Husholdninger * Offentlige institutioner** Serviceerhverv** Industri i alt (inkl byggeri og anlæg)** Industri udspecificeret 184 Industri øvrige 973 Landbrug og gartnerier * I alt * vurderet ud fra oplysninger om elforbrug til hhv. ejendomme med og uden elopvarmning ** vurderet ud fra oplysninger i BBR og nøgletal om forbrug til opvarmning Naturgas Dong Energy forsyner forbrugerne i Næstved Kommune med naturgas. Ifølge Dong Energy blev der solgt knap 25 mio. m3 naturgas i 2007 til rumvarme. Tallet er ifølge Dong Energy graddagekorrigeret. Tallet fordeles på de forskellige sektorer ud fra BBR-oplysninger og respektive nøgletal for varmebehov. I de NG-opvarmede ejendomme med en supplerende varmekilde forudsættes det, at den supplerende kilde dækker 30 % af varmebehovet. Naturgas anvendt i industri udspecificeret er baseret på faktiske forbrug, og er derfor graddagekorrigeret (se i øvrigt afsnit 4.6). Tabellen nedenfor viser naturgasforbruget til rumopvarmning: Tabel 10. Forbrug af naturgas til rumopvarmning, beregnet på baggrund af oplysninger fra DONG og BBR beregninger Sektor Naturgasforbrug m3 Naturgasforbrug MWh Husholdninger Offentlige institutioner Serviceerhverv Industri (inkl. byggeri og anlæg) Industri udspecificeret Industri øvrige Landbrug og gartnerier I alt Olie Det har ikke været muligt at fremskaffe faktiske olieforbrug til rumopvarmning i Næstved Kommune. Forbruget er derfor vurderet ud fra oplysninger i BBR registeret og nøgletal om energibehov til opvarmning ved forskellige bygningsanvendelser. I de 16/45

21 olieopvarmede ejendomme med en supplerende varmekilde forudsættes det, at den dækker 30 % af varmebehovet. Tabel 11. Forbrug af olie til rumopvarmning, beregnet på baggrund af BBR oplysninger Sektor Olieforbrug til rumopvarmning MWh Husholdninger Offentlige institutioner Service og erhverv Industri (inkl. byggeri og anlæg) Landbrug og gartnerier I alt Biomasse Biomasse bruges både til primær opvarmning som brændstof til biomassefyr og til sekundær opvarmning i brænde- og kakkelovne. Oplysninger i BBR-registret giver information om ejendomme hvorpå en sekundær opvarmningskilde er tilgængelig. Det antages, at sekundær opvarmning i BBRregistret indbefatter brænde- og kakkelovne. Med olie- og naturgasfyr som primær opvarmningsform, antages den sekundære opvarmning at dække 30 % af behovet. Det vurderes at den sekundære opvarmningskilde dækker væsentligt mere i elopvarmede ejendomme, da elvarme er en særdeles dyr opvarmningsform. Her forudsættes derfor at den sekundære opvarmningsform har en dækningsgrad på 50 %. Tabel 12: Biomasseforbrug til hhv. primær og sekundær opvarmning Sektor Primær opv. MWh Sekundær opv. MWh Biomasse i alt MWh Husholdninger Offentlige institutioner Service og erhverv Industri (inkl. byggeri og anlæg) Landbrug og gartnerier I alt Resultater I det følgende fremlægges resultater fra kortlægning af varmeforbruget i Næstved Kommune. Resultaterne vedrører fordelingen mellem og forbruget af brændsler i de enkelte sektorer. Desuden synliggøres de tungeste sektorer i relation til udledning af drivhusgasser. Figur 6 nedenfor viser fordelingen mellem de forskellige brændsler til rumopvarmning i kommunen i forhold til det faktiske forbrug i Det ses, at naturgas og 17/45

22 dernæst fjernvarme har den markant største andel af forsyningen. Desuden bemærkes, at 20 % af rumopvarmningen dækkes af olie. Elvarme 3% Biomasse 8% Olie 20% Fjernvarme 31% Olie Naturgas Fjernvarme Elvarme Biomasse Naturgas 38% Figur 6. Relativ fordeling af brændsler til opvarmningsformål (i relation til energiforbruget) Figur 7 viser energiforbruget til opvarmning i de fem sektorer fordelt på olie, naturgas, fjernvarme, elvarme, og biomasse. Figuren viser, at fjernvarme har slået mest igennem i husholdningerne og i de offentlige virksomheder. Industrivirksomhederne har relativ lille brug af fjernvarme. I denne sammenhæng bemærkes, at der som sagt ikke er specifikke oplysninger på fjernvarmeforbrug i landbrugs- og gartnerisektoren. Denne sektors fjernvarmeforbrug er en del af forbruget i industrien. Ligeledes er biomasse, der dækker over både træpiller, træflis, brænde mm, mest udbredt i husholdningerne, hvor der både anvendes biomassefyr og brændeovne som supplerende opvarmningskilde. Desuden ses det, at forbruget af olie især hos private udgør en meget væsentlig opvarmningskilde. Der er dog væsentlige usikkerheder med hensyn til beregningerne af olieforbrug. Samlet set udgør vedvarende energi, heriblandt varme fra affaldsforbrænding ca. 30 % af varmebehovet i Næstved Kommune. 18/45

23 Energi til rumopvarmning [GWh pr år] Landbrug Industri Service Offentlige Husholdn. Olieprodukter Naturgas Fjernvarme Elektricitet Biomasse Figur 7. Fordeling af energiforbrug til rumopvarmning på sektorer og opvarmningskilde Cirkeldiagrammet på Figur 8 illustrerer fordelingen af udledningen af drivhusgasser på de enkelte sektorer til rumopvarmningsformål. Det er her tydeligt, at husholdningerne bidrager til en markant del af udledningen. Industri, handel & service og offentlige institutioner vægter mere eller mindre lige meget mht. rumopvarmning. Selv om landbruget fjernvarmeforbrug ikke er udspecificeret (men indeholdt i industri), har landbrugssektorens forbrug til rumopvarmning en ubetydelig andel af den samlede udledning. Landbrug 1% Industri 11% Serviceerhverv 10% Landbrug Industri Serviceerhverv Offentlige inst. Husholdninger Husholdninger 68% Offentlige inst. 10% Figur 8. Fordeling af drivhusgasser ved rumopvarmning fordelt på sektorer 19/45

24 Den totale udledning af drivhusgasser fra rumopvarmning er på ca ton CO 2 -ækv. På Figur 9 ses den faktiske udledning af CO 2 for hver brændselskilde i Som forventet ses det, at naturgas har en stor andel af udledningen, mens fjernvarme har en relativt mindre andel af udledningen grundet brug af affald og biomasse. Elvarme 14,1 Fjernvarme 28,4 Naturgas 56,2 Olie 46, Emission [1000 ton CO2-ækv. ] Figur 9. CO 2-emission for rumopvarmning fra hver sektor i Næstved Kommune i 2007 Forbedringer til kortlægning Der bør indhentes mere detaljerede oplysninger fra DONG om naturgasforbrug fordelt på sektorer. Da det ikke har været muligt at indhente data om det eksakte forbrug af fyringsolie i Næstved Kommune, er olieforbruget beregnet på baggrund af BBR oplysninger. Det bør undersøges hvorvidt BBR registeret er opdateret og hvor fejlbehæftet registeret eventuelt måtte være. 4.4 Elforbrug til apparater og installationer SEAS-NVE A/S, som er eldistributionsselskabet i Næstved Kommune, har oplyst om elforbrug fordelt på en lang række branchekoder, se Bilag 1. Ud fra denne inddeling er forbruget fordelt på de 5 sektorer. I Tabel 13 er elforbruget til installationer og apparater (dvs. ekskl. elforbrug til elvarme og procesenergi) i hver sektor oplistet. 20/45

25 Tabel 13. Elforbrug 2007 fordelt på sektorer, Kilde: SEAS-NVE A/S Sektor Elforbrug (ekskl. elvarme & procesenergi) MWh Husholdninger Offentlige institutioner Serviceerhverv Industri (inkl. byggeri og anlæg)* Industri udspecificeret Industri øvrige Landbrug og gartnerier Elforbrug i alt * Bemærk: eksklusiv elforbrug til procesformål. Procesenergi opgøres i afsnit 4.5 Landbrug dækker over varmeforbrug anvendt i landbrugsvirksomheden. Forbrug fra stuehuset allokeres til husholdningssektoren Resultater Elforbruget til apparater og installationer er samlet set skyld i en udledning af drivhusgasser på ca ton CO 2 -ækv. Figur 10 viser fordeling mellem forbrug (og emissioner) på de fem forskellige sektorer. Husholdningerne er igen ansvarlige for langt størstedelen af udledningen, men alle sektorer bidrager væsentligt til det samlede udslip. Husholdninger 41% Landbrug 11% Industri 11% Landbrug Industri Serviceerhverv Offentlige inst. Husholdninger Offentlige inst. 18% Serviceerhverv 19% Figur 10. Relativ fordeling af elforbrug og emission fra elforbrug fordelt på sektorer Figur 11 viser den faktiske udledning af drivhusgasser grundet elforbrug i hver af sektorerne. Husholdningerne, servicevirksomheder og offentlige institutioner er de mest markante sektorer. Det skal bemærkes at elforbrug til processer ikke er en del af denne opgørelse, idet der er en særskilt opgørelse af procesenergi i afsnit /45

26 Landbrug Industri Serviceerhverv Offentlige inst. Husholdninger Emission [1000 ton CO2-ækv. ] Figur 11. CO 2-udledning fra elforbruget i de 5 forskellige sektorer. 4.5 Procesenergi Naturgas og elektricitet anvendt til processer i industrien i Næstved Kommune kan ses af Tabel 14. Tabel 14. Procesenergi i Næstved Kommune Kilde Enhed Mængde Naturgas m Elektricitet MWh Olie liter Flaskegas (LPG) m Figur 12 viser emissionen fra de forskellige brændsler, hvor det ses, at naturgas står for langt størstedelen af emissionerne fra processerne i industrien. Industrien har en samlet udledning fra proces på godt ton i Flaskegas Olie Elektricitet Naturgas Emission [1000 ton CO2-ækv. ] Figur 12. Udledning af drivhusgasser fra procesenergi i Næstved Kommune 22/45

27 4.6 Udspecificerede industrivirksomheder Der er indhentet forbrugsoplysninger fra udvalgte industrivirksomheder i Næstved Kommune. I kortlægningen fremstår der derved både et industrital, som indeholder samtlige industrivirksomheder i kommunen, og et udspecificeret industrital, hvor det er muligt at følge udviklingen i nogle af de tunge forbrugere. De udspecificerede virksomheder opdeles i kvotebelagte og ikke-kvotebelagte virksomheder. Kvotevirksomhederne har en fastlagt CO 2 kvote frem til 2012, så forbrugsudviklingen i denne type virksomheder er mere eller mindre lagt fast, hvis det forudsættes, at virksomhederne kan overholde deres kvoter Kvotevirksomheder Der er 3 kvotevirksomheder i Næstved Kommune, hvor forbruget udspecificeres nedenfor. Dalum Papir A/S Enhed 2007 GDkorrigeret Varmebehov, rumopvarmning MWh Naturgas, rumopvarmning MWh Forudsat virkningsgrad, gaskedel % Naturgas, rumopvarmning m Elforbrug, rumopvarmning MWh Naturgas, procesvarme MWh Elforbrug, proces MWh Øvrigt elforbrug MWh Arkil Asfalt Enhed 2007 GDkorrigeret Naturgas, rumopvarmning m Flaskegas (LPG), proces kg Olieforbrug proces 1000 liter Elforbrug, proces MWh Øvrigt elforbrug MWh Ardagh Glass Enhed 2007 Naturgas, procesvarme m Elforbrug, proces MWh /45

28 4.6.2 Ikke-kvote industrivirksomheder Novenco Enhed 2007 GDkorrigeret Varmebehov, rumopvarmning MWh Naturgasforbrug, rumopvarmning m Forudsat virkningsgrad gaskedel % Elforbrug MWh Damcos A/S Enhed 2007 GDkorrigeret Varmebehov, rumopvarmning MWh Naturgasforbrug, rumopvarmning m Forudsat virkningsgrad gaskedel % Elforbrug MWh Bosch Enhed 2007 GD korrigeret Fjernvarmeforbrug MWh (Sandved-Tornemark) Elforbrug MWh Thule Towing Systems Enhed 2007 GDkorrigeret Varmebehov, rumopvarmning MWh Naturgasforbrug, rumopvarmning m Forudsat virkningsgrad gaskedel % Elforbrug MWh Thule Towings produktion lukkes ned i foråret 2009, hvilket betyder, at der kun vil være en salgsafdeling tilbage. C. Holbøll & Sønner Entreprise A/S Enhed GDkorrigeret Varmebehov, værksted MWh 42,4 79,9 Olieforbrug opvarmning værksted liter Forudsat virkningsgrad oliekedel % Elforbrug i alt MWh Elvarme: kontor, frokoststue, bad MWh Elforbrug til apparater og installationer MWh /45

29 Vognmand Frede Andersen & søn Enhed 2007 GDkorrigeret Varmebehov, rumopvarmning MWh Olieforbrug, rumopvarmning Liter Forudsat virkningsgrad oliekedel % Elforbrug ( 07-08) MWh Resultater De udspecificerede virksomheder er opdelt på kvotebelagte og ikke-kvotebelagte virksomheder. På Figur 13 nedenfor er CO 2 -emissionerne fra de udspecificerede industrivirksomheder opstillet, der har en samlet CO 2 -udledning på godt ton. Dette udgør ca. 75 % af emissionen fra samtlige industrivirksomheder i Næstved Kommune. Kvotevirksomheder Ikke kvote virksomheder Fjernvarme Elvarme Naturgas Elektricitet NG, proces El, proces Olie Flaskegas Figur 13. CO 2-emissioner fra kvote og ikke-kvote Emission [ton CO2-ækv.] Forbedringer til kortlægning Der kan indhentes endnu flere data fra flere virksomheder i kommunen for at præcisere energiforbruget. Ikke alle store virksomheder har svaret på det udsendte brev om virksomhedens forbrug, hvilket medfører, at der i mange tilfælde er anvendt BBR oplysninger sammen med generiske nøgletal for varmeforbrug. Indhentning af mere præcise data fra DONG om naturgasforbruget ville også kunne detaljere resultaterne. 4.7 Transport Persontransport Persontransporten opgøres som trafikken i kommunens geografiske enhed. Det betyder, at borgernes trafikarbejde udenfor kommunen ikke medtages i opgørelsen. Til gengæld medtages gennemfartstrafik og pendling ind i kommunen. Næstved Kommunes trafikmodel baserer sig på trafiktællinger, og den siger derfor noget om trafikarbejdet i kommunens geografiske enhed. Modellen inkluderer trafik 25/45

30 på alle mellemstore og større veje, men de små veje er ikke inkluderet. Trafikmodellen beregner det årlige trafikarbejde på personbiler og varetransport. Ud fra en undersøgelse fra Vejdirektoratet, antages at bilerne har 1,5 passagerer i gennemsnit. Det antages desuden at en gennemsnitlig personbil med hhv. benzin og diesel som drivmiddel kører 13,7 og 19,3 km/liter brændstof. Transportarbejdet fra knallerter, motorcykler og busser estimeres ud fra Transportvaneundersøgelsen 4, som Institut for Transport, DTU har udarbejdet. Undersøgelsen er en statistik på transportarbejde pr person fordelt på forskellige landsdele og bystørrelser. Statistikken og en geografiske fordeling af indbyggerne i Næstved kommune anvendes til at estimere deres gennemsnitlige årlige transportarbejde på knallerter, motorcykler og busser. Det antages, at disse transportmidler primært anvendes indenfor kommunens geografiske enhed, hvorfor opgørelsens enhed er sammenlignelig med resultatet fra kommunens trafikmodel. Ud fra HUR s grønne regnskab fra 2003 estimeres, at der fra buskørslen i købstæder udledes 123 g CO 2 /personkm (Hovedstadsregionen, 2003). Denne faktor reduceres jo mere tæt byen er, da belægningsgraden derved forøges. (Til sammenligning er faktoren for busdrift i København 89 g CO 2 /personkm). I Tabel 15 er trafikarbejdet for de forskellige transportmidler oplistet. Forskellen på trafikarbejde og personkilometer er, at førstnævnte går på transportmidlet, hvorved der ikke tages hensyn til hvor mange passagerer der er i bilen. Tabel 15: Årligt trafikarbejde for persontransporten i Næstved Kommune Type Drivmiddel Årligt trafikarbejde 1000 km/år Årlig personkm 1000 perskm/år Brændstof 1000 liter/år Personbiler Benzin Personbiler Diesel MC, Knallert Benzin Busser Diesel Tog Diesel Cykel I alt Opgørelsen af togtransporten i Næstved Kommune er baseret på informationer fra BaneDanmark. De har oplyst hvor mange tog der kører til og fra Næstved Station, togtyper, destination og oprindelsessted. På baggrund af BaneDanmarks oplysninger og afstandene fra Næstved Station til kommunegrænsen mod hhv. Køge, Ringsted og Vordingborg er det samlede årlige trafikarbejde beregnet. Tabel 16. Afstande til og fra Næstved Station til kommunegrænsen, kilde: kort.plansystem.dk 4 Se mere om Transportvaneundersøgelsen her: 26/45

31 Afstande til og fra kommunegrænsen mod: Afstand km Køge 11,4 Ringsted 21,0 Vordingborg 14,4 Tabel 17. Togtrafik i Næstved Kommune Togtype Årligt trafikarbejde km/år Kapacitet Pers/tog Personkm/år 1) Liter diesel / personkm Brændstof 1000 liter/år ME tog , ICED , MF , MR tog , I alt ,020 2) ) Belægningsgraden forudsættes at være på 36,8% (Dogme 2000) 2) Vægtet gennemsnit Varetransport Næstved Kommunes trafikmodel, som er omtalt i forrige afsnit, har udover en opgørelse af personbilerne også en opgørelse af varebiler og lastvogne. Opgørelse af godstog baseres på oplysninger fra Banedanmark. Tabel 18. Varetransport i Næstved Kommune Type Drivmiddel Årligt trafikarbejde 1000 km/år Liter / km Brændstof 1000 liter/år Varebiler Diesel , Varebiler Benzin , Lastbiler Diesel , Godstog Diesel 18 3,74 67 I alt Andre mobile kilder Trafikmodellen fra Næstved Kommune og Transportvaneundersøgelsen fra DTU medtager ikke transport og forbrug ved andre mobile kilder og ikke vejgående transport, som eksempelvis kan være entreprenørmaskiner, gaffeltrucks, plæneklippere, militærkøretøjer osv. Landbrugsmaskiner er dog udeladt her. Det antages, at andet ikke vejgående trafik i Næstved Kommune svarer til gennemsnittet i Danmark. Tabel 19. CO 2-udledninger fra andet ikke vejgående trafik (beregnet på baggrund af DMU, 2008, side 109) 27/45

32 CO 2 ton CH 4 ton N 2 O ton CO 2 -ækvivalenter ton Industri og andet ,65 0, Privat ,30 0, Militær ,09 0, I alt Tabel 20. Transportarbejde i landbruget Bedrifter i alt Dyreenheder [DE] Areal Dieselforbrug l/ha Dieselforbrug (1) med dyr - kvæg svin Kun planteavl (1) 1,7 DE pr. Ha l Flytrafik CO 2 -belastningen fra flytrafik beregnes ud fra et landsgennemsnit, ud fra den betragtning, at borgere i Næstved Kommune flyver lige så meget som gennemsnitsdanskeren. Derfor Tages der udgangspunkt i DMU s opgørelse (DMU, 2008). Danmark er vurderet af DMU til at bidrage med ton CO 2 -ækvivalenter per år fra civil og international flytrafik 5. Det svarer til ca. 493 kg pr. borger pr. år. For Næstved svarer det til en årlig udledning på ton CO 2 pr. år Havn og skibstrafik Næstved har både en erhvervshavn og et par lystbådehavne. På erhvervshavnen er der en godsomsætning på ca til ton per år (Næstved Havn, 2008). Der er indhentet oplysninger om salg af brændstof til skibe samt om brændstofforbrug til maskiner på havnen. Tabel 21. Olieforbrug og CO 2 fra havne i Næstved Kommune, kilde: Næstved Havn, Søfrontens Lystbådehavn og Karrebæksminde Inderhavn. liter olie pr. år Ehvervshavnen, forbrug til maskinel Ca Lystbådehavnen Søfronten, salg til både Ca Karrebæksminde Inderhavn Ca I alt DMU, 2008, side /45

33 4.7.6 Kommunens transport Dette afsnit identificerer kommunens bidrag til transportsektoren. Nedenstående værdier er altså en del af både persontransport og godstransport. Kommunen har ifølge oplysninger fra regnskabskontoret anvendt DKK på brændsler og drivmidler til kommunens køretøjer og maskiner i Derudover er der i alt betalt DKK til kilometerpenge til kommunens ansatte til arbejdsmæssig kørsel i privat bil. Det antages, at brændslerne, som kommunen har indkøbt er volumenmæssigt ligeligt fordelt mellem benzin og diesel. I 2007 var gennemsnitsprisen for hhv. diesel og benzin på 8,88 kr/l og 10,00 kr/liter (Statoil). Det medfører, at der er indkøbt liter benzin og en tilsvarende mængde diesel. Dette medfører en CO 2 - udledning på ca ton per år. Derudover antages at kilometerpengene alle var af den høje tarif, som i 2007 var på 3,35 kr/km. En gennemsnitsbil antages at udlede 164 g/km. Dette medfører, at den samlede udledning fra kørsel i private biler i arbejdsmedfør udgør ca. 520 ton CO 2. Samlet bidrager kommunens kørsel med ca ton CO 2 per år. Ud fra ovenstående estimater bidrager kommunens med knap 2 % af CO 2 - udledningen fra hele transportsektoren i Næstved Kommune (eksklusiv flytransport) Resultater Der har ikke været tilfredsstillende oplysninger til at fordele transportbelastningen på de forskellige sektorer. Men hovedparten af persontransporten stammer fra privattransport, mens varetransport og ikke-vejtransport næsten udelukkende stammer fra hhv. service og erhverv og industri. Transporten er ansvarlig for godt ton CO 2 i /45

34 Emissioner [1000 ton CO2-ækv.] Søtransport Andre mobile Flytrafik Varetransport Persontransport Jet Fuel Diesel Benzin Figur 14. CO 2-emissioner fordelt på persontransport, flytrafik, varetransport, andre mobile kilder og skibstrafik Som det ses af Figur 14 udgør persontransporten den overvejende andel af udledningen fra transportsektoren. Ikke overraskende er det bilerne der bærer det største ansvar for CO 2 -udledningen i transportsektoren, hvilket ses tydeligt på Figur 15. Flytrafik har også en pæn andel, men idet tallet er baseret på et landsgennemsnit kan der være store variationer i forhold til det faktiske tal. Figur 15 viser persontransporten (eksklusiv flytransport), hvor benzinbilerne står for den overvejende andel af udledningen. De offentlige transportmidler bidrager kun med 7 % i forhold til den samlede udledning fra persontransporten. 30/45

35 Dieselbiler 23% MC mm 1% Off. transportmidler 7% Motorcykel mm Off. transportmidler Benzinbiler Dieselbiler Benzinbiler 68% Figur 15. CO 2-emissioner fra persontransport (eksklusiv flytransport) fordelt på transportmidler Forbedringer til kortlægning - Opdeling af transportarbejde på sektorer fx i kombination med transportvaneundersøgelse - Der kunne indhentes reelle data fra kommunens busoperatører om faktiske antal kørte km (evt. udregnet på baggrund af køreplaner) og den gennemsnitlige belægning i busserne, samt gennemsnitsalderen af vognparken. Dette bør så fraregnes resultatet fra trafikplanen. - Der kunne bruges mere tid på at præcisere hvor mange km de forskellige typer køretøjer i Næstved Kommune kører pr. liter i dag og i fremtiden. - Det skal overvejes, om der skal laves en transportvaneundersøgelse hos borgerne i Næstved Kommune, således at der opnås information om Næstved Kommunes borgeres kørsel, både indenfor og udenfor kommunegrænsen. Dette bør gøres såfremt man ønsker at ændre pendlingen ud af kommunen. - Undersøgelse af cykeltransport og gang i kommunen - Belægningsgraden på togene til og fra Næstved kunne undersøges nærmere. - Hvis det senere er muligt at fremskaffe nyere og bedre tal for ikkevejgående transport i Næstved Kommune, bør det gøres. Fx kan der gøres brug af DSBs passagertællinger. 31/45

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE

KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato oktober 2009 KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASUDSLIPPET, 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULBORGSUND KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET,

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Kortlægning af CO2-udledning fra Sorø Kommune som geografisk område - samt kortlægning af udvalgte miljødata for kommunen som virksomhed

Kortlægning af CO2-udledning fra Sorø Kommune som geografisk område - samt kortlægning af udvalgte miljødata for kommunen som virksomhed Kortlægning af CO2-udledning fra Sorø Kommune som geografisk område - samt kortlægning af udvalgte miljødata for kommunen som virksomhed Sorø Kommune Juli 2010 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

BIDRAG TIL LEAP-MODEL

BIDRAG TIL LEAP-MODEL Til Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 KLIMAKORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK ENHED, 2008 BIDRAG TIL LEAP-MODEL KLIMAKORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK ENHED,

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

KORTLÆGNING AF CO 2 - UDLEDNINGER I PERIODEN 2008-2012 SOM GEOGRAFI FAXE KOMMUNE

KORTLÆGNING AF CO 2 - UDLEDNINGER I PERIODEN 2008-2012 SOM GEOGRAFI FAXE KOMMUNE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2013 KORTLÆGNING AF CO 2 - UDLEDNINGER I PERIODEN 2008-2012 SOM GEOGRAFI FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNINGER I PERIODEN 2008-2012 SOM GEOGRAFI

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område. www.naturogmiljoe.

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område. www.naturogmiljoe. Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område www.naturogmiljoe.dk AARHUS KOMMUNE MAJ 2012 Kortlægning af CO 2 - emissionen for 2011 for

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Rapport Dato august 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER Revision 05 Dato 2009-08-1208 Udarbejdet

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

MIDDELFART KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET I MIDDELFART KOMMUNE, 2008

MIDDELFART KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET I MIDDELFART KOMMUNE, 2008 Til Middelfart Kommune Dokumenttype Rapport Dato 9. oktober 2009 MIDDELFART KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET I MIDDELFART KOMMUNE, 2008 MIDDELFART KOMMUNE Revision 2 Dato 2009-10-09 Udarbejdet

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Juli 2010 COWI A/S Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Parallelvej

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område 1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORG- SUND KOMMUNE

KLIMAPLAN GULDBORG- SUND KOMMUNE Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Rapport Dato oktober 2009 KLIMAPLAN GULDBORG- SUND KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASUDSLIPPET, 2008 KLIMAPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET,

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område

CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område Furesø Kommune CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område Rapport April 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Furesø Kommune CO

Læs mere

Verificering af monitorering af CO 2 -udledning 2018

Verificering af monitorering af CO 2 -udledning 2018 Verificering af monitorering af CO 2 -udledning 2018 Simon Stendorf Sørensen Tel. +45 9682 0400 Mobil +45 2758 4916 sss@planenergi.dk Gennemgang af monitoreringsrapport og værktøj fra ProjectZero Dato:

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Udarbejdet af PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping. August 2009 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse OPGØRELSE AF CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-201 14

eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere