Nr Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009
|
|
- Mads Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo. 2. I artiklen opereres med tre forskellige værdier for solindstrålingen, nemlig 1367 W/m 2, 342 W/m 2 og 236 W/m 2. Forklar, hvad de tre værdier står for. 3. Hvad ville jordens gennemsnitstemperatur være, hvis der ikke var drivhuseffekt? 4. Nævn nogle forskellige drivhusgasser. Forklar kort, hvad drivhuseffekten går ud på. 5. Forklar begreberne forcering og klimafølsomhed. 6. Hvad forstås ved positiv og negativ feedback? Nævn nogle feedbackmekanismer. 7. Hvilken samlet klimafølsomhed får man, når man inddrager feedbackmekanismerne? Uddybende opgaver og spørgsmål 8. Indstrålet effekt. a. Tallene nævnt i spørgsmål 1 skal beregnes i denne opgave. Den såkaldte solarkonstant på 1367 W/m 2 er den indstrålede effekt pr. m 2 på en flade, der vender mod solen (målt uden for atmosfæren). Den samlede effekt, der rammer jorden kan fås som effekten på en skive med radius R (jordradius). Beregn denne. b. Beregn den gennemsnitlige indstråling pr. m 2, idet effekten fordeles jævnt over hele jordklodens areal. c. Jordens gennemsnitlige albedo er 0,31 (afhængig af skydække og snedække). Hvad bliver den reelle gennemsnitlige indstrålede effekt pr m 2? 9. Jordens temperatur. Den gennemsnitlige effekt, der når jordoverfladen er 236 W/m 2, når der tages hensyn til albedoen. Antag, at jordoverfladen også udsender 236 W/m 2 som infrarød stråling. a. Brug Stefan-Boltzmanns lov til at beregne jordens gennemsnitstemperatur (T skal regnes i kelvin i formlen). b. Jordens reelle gennemsnitstemperatur er 15 o C. Hvad er der galt i ovenstående udregning? 10. Klimafølsomheden. a. Begrund de enkelte led i formlen nederst i boksen side 16 i artiklen. b. Opskriv et udtryk for klimafølsomheden. Beregn, hvis forceringen F er 1 W/m 2. Hvorfor er den fundne værdi urealistisk lav? 11. Solarkonstanten. Solens overfladetemperatur er 5780 K og dens radius er 6, m. a. Brug Stefan-Boltzmanns lov til at beregne den samlede udstrålede effekt fra solen.
2 b. Jordens afstand fra solen er 1, m. Antag, at solen udstråling er isotrop (ens i alle retninger). Beregn da solarkonstanten, dvs. effekten pr. m 2 på jorden. 12. Atmosfærens temperatur. Som det fremgår af opgaven om Jordens temperatur er den effektive udstrålingstemperatur betydeligt lavere end jordoverfladens gennemsnitstemperatur. a. Begrund, at den udsendte infrarød stråling kan tænkes at komme fra atmosfæren i ca. 5 kilometres højde. b. Hvad er temperaturen i denne højde? c. Begrund, at denne højde øges ved forøget drivhuseffekt. 13. Absorptionen. Nedenfor ses det indkommende synlige spektrum (rød) og det udgående infrarøde spektrum (blå) samt absorptionsspektrene fra forskellige drivhusgasser (grå). a. Hvilke gasser absorberer mest det indkommende lys? b. Hvilke gasser absorberer mest den udgående infrarøde stråling? c. I artiklen side 17 står der, at CO 2 primært absorberer ved m. Passer det med figuren? Der står desuden, at der er et atmosfærisk vindue ved 8-12 m. Passer det med figuren? Fra Energibalancen. Betragt figuren med jordens energibalance øverst side 17 i artiklen. a. Gør rede for de enkelte pile i figuren. b. Vis, at jorden som helhed udsender lige så meget effekt som den modtager. c. Vis, at jordoverfladen afgiver lige så meget effekt som den modtager. d. Vis, at atmosfæren afgiver lige så meget effekt som den modtager. 15. Albedo og feedback. Nedenfor ses eksempler på albedo i det synlige område. a. Forklar, hvordan is-sne feedbackmekanismen fungerer. b. Forklar, hvordan feedbackmekanismen med skyer fungerer. Forklar desuden, hvorfor skyer både kan virke opvarmende og afkølende.
3 havoverflade 0,035 skov 0,13 bar jord 0,15 Antarktis overflade 0,81 sne 0,90 hele jorden i snit inkl. skyer 0, CO 2 feedback. Hvis der er CO 2 i luften over en vandoverflade vil CO 2 opløses i vandet, idet der indstiller sig nogle ligevægte: CO 2 (g) CO 2 (aq) CO 2 (aq) + H 2 O(l) H 2 CO 3 (aq) Den øverste ligevægt er "flaskehalsen", altså den der tager længst tid at indstille sig. Den nederste ligevægt er forskudt langt mod venstre, idet kun ca. 0,17 % er blevet til H 2 CO 3 (kulsyre). Opløseligheden af CO 2 i vand (altså hvor langt den først ligevægt er forskudt mod højre) afhænger af temperaturen. Ved stigende temperatur falder opløseligheden af CO 2 i vand. a. Hvis temperaturen begynder at stige, f.eks. på grund af øget solindstråling, afgives der mere CO 2 til atmosfæren, da opløseligheden falder. Forklar, hvordan dette kan forstærke temperaturstigningen, altså hvordan CO 2 feedback mekanismen virker. b. Feedbackmekanismen vil også forstærke et begyndende temperaturfald. Forklar, hvad der sker i det tilfælde. Perspektiverende opgaver og spørgsmål 17. Kroppens varmebalance. Kroppens areal sættes til 0,35 m 2 (beregn evt. dit eget kropsareal, betragt arme, ben og resten af kroppen som cylindre) og hudtemperaturen er 34 o C = 307 K. a. Beregn effekten af den udstrålede infrarøde stråling. (Her antager vi, at kroppen er et absolut sort legeme med hensyn til infrarød stråling). Hvis kroppen ikke samtidig modtager varme fra omgivelserne (ikke realistisk) skal kroppen producere denne effekt for at fastholde kropstemperaturen. b. I praksis modtages der også varmestråling fra omgivelserne. Hvis omgivelserne har temperaturen 20 o C, hvor stort bliver effekttabet da? (Jævnfør boksen side 16 i artiklen.) Ovenstående forudsætter, at udstrålingen kan ske direkte fra huden. Hvis den er dækket af tøj, skal man regne med temperaturen på tøjets yderside. Denne afhænger af, hvor velisolerende tøjet er. 18. Simpel klimamodel. Vil man nøjes med en enkel model gælder der med nogen tilnærmelse, at en fordobling af CO 2 niveauet giver en stigning på ca. 2 o C. (Tallet er usikkert). Denne model er fremsat af svenskeren Arrhenius omkring år Arrhenius var også den første, der forudsagde global opvarmning på grund af drivhuseffekten. Denne enkle model kan udtrykkes ved [CO 2 ] 1 /[CO 2 ] 0 = exp(k(t 1 -T 0 )), hvor koncentrationerne af CO 2 er hhv. [CO 2 ] 1 og [CO 2 ] 0 ved temperaturerne T 1 og T 0. a. Vis, at denne formel kan give den nævnte model. b. Bestem k. c. De sidste 100 år er [CO 2 ] steget med 35%. Udregn, hvor meget T dermed forøges ifølge modellen. (Den faktiske temperaturstigning er 0,8 o C.) d. En fordobling af koncentrationen giver med ret stor sikkerhed en forcering på 3,7 W/m 2. Hvilken klimafølsomhed ( ) vil det svare til, hvis T er 2 K?
4 19. CO 2 -neutralitet. Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab CO 2 indholdet i atmosfæren over en kort årrække. Den naturlige årstidsvariation er overlejret af en jævn stigning på grund af afbrændingen af fossile brændsler.fra NOAA. a. Forklar de årlige udsving i CO 2 mængden vist i figuren. b. CO 2 mængden følger årstiderne på den nordlige halvkugle. Når vi har sommer er der vinter på den sydlige halvkugle. Hvorfor er det netop den nordlige halvkugle, der bestemmer CO 2 variationen? c. Når man afbrænder træ eller halm dannes der CO 2. Argumenter for, at denne CO 2 ikke bidrager til øget drivhuseffekt. d. I køers tarmsystem dannes der CH 4 (der kaldes biogas), når de fordøjer græs. I atmosfæren har CH 4 en gennemsnitlig levetid på 12 år, idet det under medvirken af sollyset omdannes ved reaktionen CH 4 +2O 2 CO 2 +2H 2 O. Diskuter, om denne metan er CO 2 -neutral. e. Foretag de samme overvejelser i forbindelse med anaerobe bakteriers produktion af metan i sumpede områder, f.eks. rismarker. 20. Istiderne. Figuren side 18 i artiklen viser temperatur, CO 2 koncentration og CH 4 koncentration i de sidste år. Der ses tydeligt skiftende lange istider og korte mellemistider. Der er klart en korrelation mellem temperaturen og gassernes koncentration. Spørgsmålet er, hvad der er årsag og virkning. a. Foreslå en mekanisme, der kan bevirke, at en ændret koncentration af gasserne giver en ændret temperatur. b. Foreslå en mekanisme, der kan bevirke, at en temperaturændring vil bevirke ændring af gassernes koncentration. (CH 4 vil ligesom CO 2 have faldende opløselighed ved stigende temperatur). c. Undersøger man graferne mere i detalje, finder man, at bratte temperaturændringer er ca. 800 år forud for tilsvarende bratte ændringer i gassernes koncentration. Hvilken af mekanismerne ovenfor giver da årsagssammenhængen? 21. Det arktiske isdække. a. Forklar, hvorfor en begyndende afsmeltning af en isdækket havoverflade forstærkes af isalbedo mekanismen.
5 Fra b. På figuren er indtegnet isranden i det arktiske område i tre forskellige år, alle i september. Forklar, hvilken rolle is-albedo feedback-mekanismen kan have i disse ændringer. c. Hvad er den overordnede årsag til, at isen på Nordpolen forsvinder? Is-albedo mekanismen er forholdsvis hurtig og virker på kort sigt, da der kun skal opvarmes overfladevand og luft. Til læreren Der kan laves en del forsøg med drivhuseffekt og afledte effekter. Her er foreslået nogle enkelte. 1. Ligevægten mellem CO 2 i luft og i vand. 6 reagensglas anbringes i et reagensglasstativ. I det første hældes 10 ml mineralvand med kulsyre. Med pipette tages 5 ml heraf og hældes i det andet reagensglas, og der fyldes 5 ml vand fra vandhanen i (ikke demineraliseret vand, som ofte er lidt surt). Herfra udtages igen 5 ml til det næste glas samt 5 ml hanevand osv. til og med det 5. glas. Man har da en fortyndingsrække, hvor koncentrationen af kulsyre er halveret for hvert glas. I det sidste glas fyldes 5 ml hanevand. Til sidst tilsættes tre dråber bromthymolblåt til hvert glas. Iagttag farverne og forklar forskellene. Lad glassene stå nogle dage og forklar igen farverne.
6 Fortyndingsrækken umiddelbart efter blanding Fortyndingsrækken efter to dage, der er afgivet CO2 fra vandet til luften, hvorved ph er blevet højere. I glassene med den blå farve er ligevægten mellem CO2 i vandet og i luften indtrådt. Forsøget illustrerer ligevægtene CO 2 (g) CO 2 (aq) og CO 2 (aq) + H 2 O(l) H 2 CO 3 (aq) Der vil med tiden være ligevægt mellem mængden af CO 2 i atmosfæren og i havet. Hvor meget ligevægten er forskudt mod højre eller venstre afhænger kun af temperaturen 2. Stefan Boltzmanns lov. Teori : udstrålingen fra et legeme er givet ved I = T 4, hvor T er temperaturen målt i kelvin. Denne sammenhæng påvises med en termosøjle. Termosøjlen selv udsender strålingen I = T 4 0, hvor T 0 er stuetemperaturen. Spændingen fra termosøjlen vil da være proportional med (T 4 - T 4 0 ).
7 En plasticdunk fyldes med kogende vand og termosøjlen placeres tæt ved. Et termometer anbringes i dunken. Spændingen fra termosøjlen og vandets temperatur måles med passende mellemrum mens vandet køler af. Målingerne afbildes med (T 4 - T 0 4 ) som 1. akse og spændingen som 2. akse. Fås en ret linie gennem (0,0) er Stefan Boltzmanns lov påvist. 3. Påvisning af CO 2 dannelse ved afbrænding af heptan. 1 ml heptan eller rensebenzin hældes i en høj kolbe og antændes. Når det hele er brændt sættes der straks prop i kolben. Lidt mættet kalkvand hældes i kolben og med proppen på rystes den. Man iagttager, hvordan kalkvandet bliver uklar, hvormed CO 2 er påvist, idet CO 2 danner kalk sammen med kalkvand (Ca(OH) 2 + CO 2 CaCO 3 + H 2 O). Relateret materiale Ole Ahlgren, Drivhuseffekt og Klimaændringer, forlaget Hax, 2008 Hans Birger Jensen, Global Opvarmning, Systime, 2008 Man kan finde undervisningsmateriale til andre klimarelaterede artikler fra Aktuel Naturvidenskab på På findes en klimaundervisningsportal, hvor meget undervisningsmateriale er samlet. På er der mulighed for at debattere. Sitet indeholder også links til nyheder relateret til klimaet.
8 Foreningen LMFK udgiver en serie hæfter, hvoraf nogle har relation til drivhuseffekt og klima. Se Til flere af hæfterne er der yderligere opgaver og forsøg. Istiden og iskerneboringer behandles interaktive på Mange gode illustrationer om drivhuseffekt og klima kan fås fra
Klodens temperatur og drivhuseffekten.
Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereEnergibalance og klimafølsomhed
15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mereSolens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet
SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts
Læs mereysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08
ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereIntroduktion. Arbejdsspørgsmål til film
OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet
Læs mereHvorfor er jorden så varm?
KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,
Læs mereFUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p
- FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereElektromagnetisk spektrum
1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereOpgaver i solens indstråling
Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med
Læs mereKvantitativ bestemmelse af glukose
Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereIndledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.
1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereReaktionshastighed og ligevægt
Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereMads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013
EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...
Læs mereKonkurrence mellem to bakteriearter
1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette
Læs mereStrålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave
LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereBestemmelse af koffein i cola
Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i
Læs mereFra miljøsynder til eftertragtet råstof
Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereGolfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard
Professionshøjskolen University College Nordjylland 2008 Golfstrømmen Læreruddannelsen Aalborg Fag: Naturfagligt fællesforløb Eksamensmåned og -år: Juni 2008 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: A070012 07-7
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereFORSØG ØL verdens første svar på anvendt
FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereTalrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side
VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs mereHvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Læs mereDette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.
Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer
Læs mereSpm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?
DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 2stx101-FYS/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt
Læs mereDansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Læs merei x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0
BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den
Læs meresammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul
LineÄre sammenhänge for C-niveau i stx y 0,5x 2,5 203 Karsten Juul : OplÄg om lineäre sammenhänge 2 Ligning for lineär sammenhäng 2 3 Graf for lineär sammenhäng 2 4 Bestem y når vi kender x 3 5 Bestem
Læs mereEnergiproduktion. Varme og strøm En selvfølge?
Energiproduktion Varme og strøm En selvfølge? Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet i forbindelse med projektet: som er et projekt, der har til formål at styrke samspillet mellem uddannelse
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereGrundlÄggende variabelsammenhänge
GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.
Læs mere7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN
1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.
Læs mereMatematik C. Cirkler. Skrevet af Jacob Larsen 3.år HTX Slagelse Udgivet i samarbejde med Martin Gyde Poulsen 3.år HTX Slagelse.
Cirkler Skrevet af Jacob Larsen 3.år HTX Slagelse Udgivet i samarbejde med Martin Gyde Poulsen 3.år HTX Slagelse Side Indholdsfortegnelse Cirklen ligning Tegning af cirkler Skæring mellem cirkel og x-aksen
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mereOpgave 1.1 1 KemiForlaget
Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe
Læs mereByen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mereSolindstråling på vandret flade Beregningsmodel
Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereSportSSkoeneS Co aftryk 2 1
Sportsskoenes aftryk 1 Sportsskoenes aftryk Udarbejdet af: Cand.polyt.arch. Kirsten Priess Harving & cand.polyt.arch. Stine Jacobsen, 2009 2 Indhold Forord 5 Formål 6 Forudsætninger 8 Resultater Rytmisk
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereOptimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering
Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen
Læs mereGlobal opvarmning. - feedbacks og polar forstærkning
Global opvarmning - feedbacks og polar forstærkning Morgenstemning i Laptev-havet, september 2005. Bemærk den skarpe farvekontrast mellem is og hav. Sprækkerne i isen, smeltevandet oven på isen og det
Læs mereExoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Læs mereLineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså
Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen
Læs mereHøjere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet
Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA Matematik A Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING Undervisningsministeriet Fra onsdag den 28. maj til torsdag den 29. maj 2008 Forord
Læs merePÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1
ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen stx123-kem/a-12122012 nsdag den 12. december 2012 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 1stx111-KEM/A-18052011 nsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Læs mereOpgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag:
Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag: Fag: Matematik/Historie Emne: Det gyldne snit og Fibonaccitallene Du skal give en matematisk behandling af det gyldne snit. Du skal
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereForløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.
Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet
Læs mereDet store energikørekort
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereHø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass
Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator
GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3 Fra skraldespand til radiator Indledning Ideen med dette undervisningsmodul er, at teorien bag fjernvarmesystemet forklares, så eleverne får
Læs mereSundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk.
September 2015. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk. Modermælkserstatning fremstilling og opbevaring:
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på
Læs mereFYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.
FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en
Læs mereMatematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009. Underskrift:
Matematik projekt 4 Eksponentiel udvikling Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009 Underskrift: Teorien bag eksponentiel udvikling er som sådan meget enkel. Den har forskriften: B er vores begndelsesværdi
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereKapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof
Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Eksperiment 2.1: Hvor meget CO 2 kan en cola frigive? 22 Eksperiment 2.2: Forbrændingsprodukter 25 Eksperiment 2.3: Vand uden brus 28 Eksperiment 2.4:
Læs mereFormålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af.
rapport: Alkaner Formål: Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. Vi vil starte med at nævne
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereTræningsøvelser Hammel GF Mindre øvede spillere fra U10 Senior.
Hammel d. 18. februar 2012 Træningsøvelser Hammel GF Mindre øvede spillere fra U10 Senior. Her er forslag til et træningsprogram for de mindre øvede spillere fra 10 års alderen og op i senior rækkerne.
Læs mereDronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011
Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.
Læs mereDelprøven uden hlælpemidler
Matematik B - Juni 2014 Af hensyn til CAS-programmet er der anvendt punktum som decimaltegn. Delprøven uden hlælpemidler Opgave 1 AB=8, A1B=12, AC=10 Opgave 2 Hvor y er salget af øko. fødevarer i mio.
Læs mereHårdt og blødt vand. (Bilag til præsentation af sodavandsmaskine)
Hårdt og blødt vand (Bilag til præsentation af sodavandsmaskine) Hårdt vand kommer fra dybe brønde, altså grundvand, fra søer og floder. Der er i vand ikke kun vandmolekyler, men en række mineraler, især
Læs mereVARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især
Læs mereGrafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje
Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...
Læs mere