Indholdsfortegnelse. Indledning... 4 Persondata som råstof... 5

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Persondata som råstof... 5 Overvågning af arbejdspladser... 6 Surfing i gråzonen... 6 Chefen kigger gennem kameraet... 7 Test for alkohol og stoffer... 7 DNA-tests... 9 Dansk DNA register vedtaget... 9 Genetisk privatliv Videoovervågning breder sig Det virker, men Webcams og videotelefoner Jo mere man måler, des mere ser man Markedsføring Den danske lovgivning Internet brug registreres Cookies - Hvordan virker de Internettet som det vilde Vesten Mærkningsordninger Total samkørsel Agenter Et netværk af smarte objekter Location based services Satellit-positionering bliver standard-udstyr Sammenhængen er afgørende Gensidighed De rige og mægtige overvåges også Politiske forbrugere kræver indsigt Echelon Satellitbaserede systemer Banebrydende sager... 26

2 Modforholdsregler Kryptering Digital signatur Konstrueret til anonymitet Paradokser og dilemmaer Vi stilles til ansvar Hvad er problemet egentlig? Overblik over lovgivningen om overvågning

3 Indledning Problemstillingerne og dilemmaerne omkring registrering og overvågning vil være helt centrale i de kommende år, i takt med at de teknologiske muligheder for at indsamle og udnytte informationer udbygges. Det er et område præget af dilemmaer. Det er tydeligt, blot man ser på selve ordene overvågning, kontrol og registrering. Det er ord og begreber, som vi alt efter situationen - har meget forskellige forhold til. De kan være plus-ord. Med overvågning sikrer man sig at alt er vel, og at der ikke pludselig opstår farlige situationer. Man kontrollerer for at afsløre snyd og uretmæssigheder. Man registrerer for at vide, hvad der foregår, så man har et bedre grundlag at tage beslutninger og handle på. Men de færreste bryder sig om at blive overvåget, kontrolleret og registreret. Det er ikke mindst et spørgsmål om magt. Den, der overvåger, sætter betingelserne og bestemmer den sammenhæng, det, der registreres bliver anvendt i. Den, der bliver, overvåget udsættes for andres kontrol og bedømmelse. Set lidt på afstand har den danske befolkning et yderst splittet forhold til registrering. Danmark er et af de mest gennemregistrerede lande i verden. Det konstante og detaljerede overblik som staten har over befolkningen her til lands, ville være fuldstændig uacceptabelt i et land som USA. På den anden side er vi yderst følsomme overfor truslen om overvågning. Dankortet havde en meget hård fødsel, netop på grund af betænkelighederne over at alle betalinger nu kunne registreres. Idag er Dankortet en selvfølgelighed, og det er brugerne, der forlanger at få detaljerede opgørelser over, hvor og hvor meget de har betalt med kortet. Idag ser vi en tilsvarende utryghed ved det borgerkort, som indenrigsministeriet i mange år arbejdede på at indføre. Reelt betyder et borgerkort, som det nu er indført i Finland, formentlig en langt bedre beskyttelse af data, der sendes over internettet, og kortets mulighed for at sikker elektronisk identifikation, gør det muligt for myndighederne at give befolkningen bedre adgang til at se deres personlige oplysninger i offentlige registre via internettet. Ikke desto mindre blev borgerkortet i Danmark i befolkningen og i pressen til et symbol på statens omklamring og set som et redskab til en big brother-agtig overvågning. I Japan udstyres nogle ældre mennesker, der bor alene, med elektroniske kæledyr; en avanceret form for robotter, der registrerer hvad dens ejer siger. Det er ment som en blød måde at holde opsyn med hvordan den ældre har det en sikkerhedsforanstaltning, der i Japan klart opfattes som værende i den overvågedes interesse. I Danmark er folks reaktion, når de hører om ideen, typisk afsky og total forkastelse. 4

4 Persondata som råstof Som så ofte med nye teknologier stilles vi i et dilemma, hvor vi skal afveje positive og negative konsekvenser. Nogle ser registrering og manglende privatliv som vor tidsalders pendant til industrialderens forurening en uheldig bivirkning, der truer med at ophæve mange af udviklingens fordele. Andre mener at vi må vænne os til at det er nye tider, og at vi må acceptere at blive mere gennemsigtige, hvis vi vil udnytte teknologiens muligheder for at betjene os. Tydeligst er det måske sagt af Scott MacNeal, koncerndirektøren for IT-giganten Sun, der ved lanceringen af et nyt EDB program i 1999 affejede bekymringen over de nye muligheder for registrering, som var indlejret i programmet, med bemærkningen: You have no privacy, get over it - "Du kan ligeså godt indse, at du ikke har noget privatliv, se nu at komme videre". I en rapport om The Future Of Privacy fra den engelske tænketank Demos hedder det, at personlige informationer er blevet det grundlæggende råstof i den moderne økonomi lige så vigtig som olie var for industrialderens økonomi, eller jorden var det i landbrugssamfundet. Og ligesom der dengang var konflikter om olie eller ejerskab af jorden, så vil den konflikt, der konstant ligger og ulmer i den nye økonomi handle om etikken i forbindelse med brugen af personlige informationer. Det er ikke mindst den teknologiske udvikling, der har gjort overvågning til så væsentlig en problemstilling. Mulighederne for at indsamle informationer, og ikke mindst værktøjerne til at analysere, søge, filtrere, sammenstille og overskue dataene er blevet radikalt udbyggede i takt med udviklingen og indførelsen af computerteknologien. Næste væsentlige skridt i den retning bliver indsamlingen og analysen af informationer ved hjælp af resultaterne fra forskningen i bioteknologi. 5

5 Overvågning af arbejdspladser På arbejdspladser er det rent teknisk muligt at overvåge medarbejderne meget nøje når de sidder ved skærmen. En stribe software selskaber leverer programmer, der er specifikt udviklet til det formål. Blandt mulighederne er at man centralt kan gå ind og se direkte hvad der foregår på hver enkelt skærm i systemet, eller at der med jævne mellemrum optages og gemmes et stillbillede af indholdet på hver medarbejders skærm. Nogle systemer registrerer alt, hvad der skrives på tastaturet, og kan analysere, om der er rimeligt med aktivitet. Andre funktioner er rettet mod medarbejdernes s og søgninger på internettet. Man kan automatisk scanne alle mails efter ord, der kan give anledning til mistænksomhed eksempelvis jobsamtale, C.V., sex eller bandeord. Teknisk fungerer filtrene efter samme principper som almindelig stavekontrol i et tekstbehandlingsprogram. Typisk er det private breve, udlevering af hemmeligheder til konkurrenter eller spildtid i form af søgning på sex-tjenester og andre ikke-arbejdsrelaterede websites, man forsøger at afsløre. Dén type overvågning er imidlertid især et amerikansk fænomen. Generelt ser det ikke ud til at virksomheder i Danmark overvåger deres ansattes internetsurfing og s, det strider åbenbart mod den danske kultur, og ville formentlig virke meget undergravende for tilliden på virksomheden. Skulle normerne ændre sig, er der imidlertid ikke noget juridisk til hinder for optrappe den elektroniske overvågning. Surfing i gråzonen Lovmæssigt er overvågning af medarbejdernes brug af internettet i en gråzone. Så længe det drejer sig om telefonsamtaler er der klare regler: Arbejdsgiveren må ikke registrere hvem medarbejderne ringer til eller hvor længe samtalerne varer. Datatrafik er derimod ikke reguleret, og derfor er det indtil videre op til den enkelte virksomhed at fastlægge en politik på området. Der er ikke klare regler på området, men i princippet kan en virksomhed formentligt forbyde de ansatte at sende private s og søge på internettet til private formål. Ligeledes har virksomheder formentlig også ret til at læse de ansattes s og overvåge, hvilke websider der bliver hentet hjem. Arbejdsgivernes ret til at registrere brugen af internettet underbygges af en vejledende udtalelse, som Registertilsynet afgav i Told og Skat ville vide, om de kunne registrere hvilke websider, der var de mest benyttede af medarbejderne, og Hjørring Kommune spurgte om de havde ret til at registrere hvilke sider eleverne besøgte fra skolernes computere. Registertilsynet svarede ja til begge tilfælde, forudsat at registreringen var sagligt begrundet og at brugerne var informerede på forhånd. Den almindelige vurdering er, at nogenlunde de samme forhold ville være gældende, hvis det var en privat virksomhed, der havde forespurgt. 6

6 De færreste virksomheder synes at have nogen klar politik på området. I fagbevægelsen har hverken HK eller PROSA haft sager til behandling, hvor en virksomhed har overvåget medarbejdernes brug af s eller internet. HK har under overskriften mistillid er ikke vejen frem udgivet en folder hvori de opfordrer til at virksomhederne får fastlagt retningslinjer for brugen af internettet. HK mener at medarbejderne skal tillades et begrænset privat brug af internettet i arbejdstiden, forudsat at det ikke griber forstyrrende ind i udførelsen af jobbet på samme måde, som man idag har lov at bruge telefonen i et vist omfang. HK anbefaler også at medarbejderne giver en eller to kolleger adgang til at læse deres s, hvis de er fraværende under fortrolighed. Desuden mener HK at tillidsrepræsentanter skal have ret til bruge virksomhedens system til at udsende faglig information. Chefen kigger gennem kameraet Videoovervågning af arbejdspladser har hidtil været mere problematisk. Det var først da loven om videoovervågning blev revideret i 1999 at arbejdsgivere blev pålagt at skilte med det, hvis de opsatte overvågningskameraer i eksempelvis baglokaler og frokoststuer. Overvågningskameraer kan idag fås så små, at de kan sidde i et slips, i en potteplante eller skjult i et ringbind. I praksis er det umuligt for medarbejdere at se om de filmes, hvis det er det arbejdsgiveren ønsker. Tiltrods for at skjult overvågning ifølge straffeloven kun må foretages i forbindelse med politimæssig efterforskning, udtalte Folketingets retsudvalg i foråret 2000 at medarbejderne ikke har krav på at vide, hvor mange kameraer, der er opsat og hvor de sidder det er tilstrækkeligt at skilte med at videoovervågningen foregår. Det er ikke tilladt at foretage aflytning, men igen er det meget vanskeligt at afsløre om det overhovedet finder sted man kan ikke umiddelbart se på et kamera, om det også optager lyd. Problemstillingerne omkring videoovervågning er blevet mere påtrængende i takt med at udstyret er blevet billigere og mere udbredt. Skønsmæssigt er der idag opsat kameraer i hver fjerde danske butik. HK mener at medarbejderne skal tages med på råd, når udstyret installeres, så de inddrages som medspillere. Videoovervågning kan give større tryghed, typisk på tankstationer, hvor udstyret opsættes for at opklare røverier. I mange andre tilfælde er det imidlertid en psykisk belastning at være konstant overvåget så man ikke kan pille sig i øret uden fornemmelsen af at nogen kigger på det. Test for alkohol og stoffer Teknologien har muliggjort endnu en type overvågning af ansatte i de senere år; biologiske tests. I Danmark verserer i øjeblikket en sag, hvor rederiet DFDS ved en faglig voldgift har fået bekræftet deres ret til at tage urinprøver fra de ansatte for at kontrollere for misbrug af alkohol og stoffer. DFDS s begrundelse for testen er at hele besætningen på et skib indgår i sikkerhedsberedskabet. Hvis de ansatte på færgerne 7

7 nægter at afgive en test eller hvis der er spor af alkohol eller stoffer i urinen, er det fyringsgrund. De faglige organisationer, der er berørt af afgørelsen, er betænkelige af flere årsager. Har en ansat eksempelvis røget hash, kan sporene efter det forekomme i urinen længe efter, og derfor risikerer den ansatte at blive fyret, uden reelt at have været påvirket på jobbet. Mere generelt frygter de faglige organisationer, at kravet om tests vil brede sig til andre faggrupper og i urimeligt omfang. Andre arbejdsgivere som luftselskaber, DSB, busselskaber, taxa eller sygehusvæsenet kan med DFDS afgørelsen få lyst til at hævde den samme ret til kontrol af de ansatte. P.t. forbereder DFDS medarbejderne at indbringe sagen for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 8

8 DNA-tests Menneskers genetiske sammensætning er forskellig, ligesom vores fingeraftryk er det, og derfor kan DNA tests med næsten fuldstændig sikkerhed afgøre hvem et biologisk spor, som sæd, blod eller hår, stammer fra. DNA tests tages i stigende grad i brug i kriminalsager først og fremmest drab og sædelighedsforbrydelser. Der skal meget lidt materiale til at foretage undersøgelsen. De første danske domfældelser på baggrund af DNA tests fandt sted i midten af halvfemserne, og siden har DNA-tests dels fældet en stribe mordere, voldsmænd og voldtægtsforbrydere senest var DNA det helt centrale bevis i den såkaldte Susan-sag, hvor en 10 årig pige blev voldtaget og myrdet af en mand i hendes beboelsesejendom. DNA-tests har også medvirket til frikendelse af uskyldigt tiltalte. En evnesvag mand, der under pres havde tilstået voldtægt mod en 7 årig pige i en elevator i Høje Gladsaxe blev i 1995 frikendt, da en retsgenetiker opdagede, at hans DNA ikke matchede sporene fra gerningsstedet. I USA førte indførelsen af DNA-tests til frigivelse af talrige dødsdømte, der nu kunne bevise deres uskyld. Usikkerheden ved DNA som bevismateriale er at der kan være sjusket eller direkte svindlet ved indsamlingen af materialet. I den meget omtalte amerikanske retssag mod O.J. Simpson havde politiet DNA-tests, der klart pegede på Simpson som den, der myrdede hans kone og hendes elsker. Forsvaret kunne imidlertid vise, at der var sjusket med proceduren omkring indsamlingen af materialet, og primært derfor mente nævningene ikke at det kunne bevises, at Simpson havde begået forbrydelsen. Dansk DNA register vedtaget Folketinget vedtog i maj 2000 at oprette et centralt DNA-profilregister som et redskab i politiets efterforskninger. Registeret kan indeholde DNA prøver både af dømte og personer, der har fået foretaget en DNA-test, fordi de var sigtede for grov vold, drab, gidseltagning eller sædelighedsforbrydelser. Materialet fra sigtede skal slettes igen efter 10 år. Der var en del politisk uenighed før lovens vedtagelse, fordi nogle partier mente det var urimeligt, at også sigtedes DNA skulle registreres. Andre partier støttede sig til en undersøgelse fra Justitsministeriet, der viser at hver ottende sigtede senere begår kriminalitet. Det er også værd at erindre det forbehold som Advokatrådet kom med, da ideen om DNA registeret først blev lanceret; at man dybest set ikke ved, hvad det er for oplysninger, man registrerer, fordi den viden, der kan læses ud af en DNA test vokser med stor hast. Idag kan man bruge DNA til at sammenligne et spor fra gerningsstedet med en tiltalts DNA, men med tiden vil man kunne udlæse en stadig mere detaljeret viden om sygdomme, karaktertræk og udseende fra en DNA-prøve. 9

9 Genetisk privatliv DNA tests kan bruges til meget andet end politiets efterforskning og lægebehandling. Specielt i USA kan man til visse typer jobs eksempelvis indenfor forsvaret blive afkrævet en DNA test. Fra arbejdsgiveren er argumentet at man ønsker at sikre sig, at ansatte, der er genetisk disponeret for eksempelvis allergi eller kræft, ikke sættes til arbejde, der indebærer en stor risiko for at udløse sygdommen. Man kan overveje, hvorvidt det er rimeligt at arbejdsgivere forlanger en så detaljeret indsigt i en ansats inderste sammensætning. Det virker umiddelbart yderst nyttigt, at man kan undgå alvorlige arbejdsskader ved på forhånd at undersøge om en person er egnet til arbejdsmiljøet. På den anden side risikerer man i yderste konsekvens, at kun supermennesker med fejlfri gener slipper igennem jobsamtalerne. I et stort felt af ansøgere vil det være oplagt at vælge den, hvis gener synes mest lovende. Der vil utvivlsomt blive voldsomme diskussioner i de kommende år omkring adgangen til genetisk information. Mange parter kan have interesse i at kende en persons DNA profil, f.eks. arbejdsgiveren, sundhedsvæsenet, forsikringsselskabet eller nære slægtninge. Det rejser en lang række vanskelige spørgsmål: - Hvem skal have lov at få informationerne, og hvor detaljerede skal de være? - Er det rimeligt at et forsikringsselskab kan nægte at forsikre en person eller at kræve en højere præmie på baggrund af vedkommendes DNA profil? - og omvendt: Skal en person, der beviseligt har et robust helbred, ikke kunne forlange at slippe billigere i forsikring? - Er det rimeligt at arbejdsgiveren undlader at ansatte en person fordi vedkommende er disponeret for en alvorlig sygdom? Brugen af DNA-tests tydeliggør et mere generelt problem omkring genetiske informationer; at vi får noget at vide, som vi ikke rustet til at forholde os til. I de fleste tilfælde kan en DNA-profil kun fortælle noget om sandsynlighederne for at en person har en specifik sygdom eller et særligt karaktertræk. I lang tid fremover vil vores forståelse af generne ikke være bedre end at man meget let kan drage de forkerte konklusioner om en person. I Danmark er området bl.a. reguleret af forsikringsaftaleloven og af en særlig lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet. Generelt gælder det, at forsikringsselskaber, pensionskasser og arbejdsgivere har lov til at anmode om oplysninger om en persons tidligere og nuværende helbredstilstand. Arbejdsgivere må dog kun bede om helbredsoplysninger, som har væsentlig betydning for en persons arbejdsdygtighed. Forsikringsselskaber og pensionskasser må også bede om oplysninger om familiemedlemmers tidligere og nuværende helbredstilstand. Derimod må hverken forsikringsselskaber, pensionskasser eller arbejdsgivere indhente informationer om en rask persons anlæg for at få sygdomme i fremtiden. De må heller ikke gøre brug af den type oplysninger, selvom personen tilbyder dem frivilligt. Forsikringsselskaber eller pensionskasser må heller ikke bede om oplysninger om familiemedlemmers anlæg for at udvikle sygdomme i fremtiden. 10

10 I Danmark må DNA-tests må altså ikke bruges til at afgøre om man bliver ansat eller ej, eller hvilke vilkår man kan blive forsikret under. 11

11 Videoovervågning breder sig Videoovervågning har ikke alene bredt sig på arbejdspladserne. Vi har så småt vænnet os til overvågningen i lufthavne, på banegårde, museer, i banker, offentlige kontorer, parkeringskældre og i storcentre. Men nye og stadig mere lokale anvendelser kommer til: I HT busser, i taxaer, ved automater, i skoler, vaskerier, cykelskure Kameraerne er ofte forbundet i avancerede systemer, der automatisk registrerer bevægelser eller uregelmæssigheder, tænder for båndoptagelsen og alarmerer den menneskelige vagt. Dermed kan en enkelt vagt foran en væg af monitorer stå for overvågningen af et meget stort område. I England kan de mest avancerede systemer automatisk søge efter ansigter, som matcher en database med fotografier af eftersøgte, kendte kriminelle eller andre personer, som man af erfaring ved kan volde problemer. England har i enestående grad taget videoovervågning til sig. Siden firserne er der i de engelske byer blevet opstillet over kameraer, både af private butikker og indkøbscentre, og af myndighederne til detaljeret overvågning af bykernen, fodboldstadion, stationer, parker osv. Således registreres eksempelvis nummerpladerne på alle biler, der kører ind og ud af Londons centrum. Det virker, men Der er nogen uenighed om effekten af videoovervågning. Erfaringen fra England peger på at antallet af forbrydelser falder markant, når kameraerne installeres, men at effekten muligvis aftager noget med tiden. Seriøse kriminelle finder hurtigt ud af at maskere sig eller andre måder at omgås kameraerne på. Der også en vis bekymring for, at forbrydelserne blot rykker til andre steder, der så er nødt til også at anskaffe sig videoovervågning. Ligesom megen anden teknologi har videoovervågning en tendens til at være selvforstærkende. Som det engelske tidsskrift The Economist spørger i en leder: Hvis de fleste bygader er overvåget af intelligente videokameraer hvem kunne så tænke sig at bo på en gade uden? Den norske kriminolog Nils Christie påpeger, at tilstedeværelsen af levende mennesker er den mest effektive måde at forebygge forbrydelser eller uønskede handlinger, som han foretrækker at kalde dem. Men vi fjerner mennesker og erstatter dem med elektronik. Kontrolløren i toget, politibetjenten på gaden, og personalet i butikken spares væk, og i stedet kompenseres med forstærket elektronisk overvågning til at håndtere de forbrydelser, der nu opstår i de levende kontrollørers fravær. Det er en anden situation, når nogen måske, måske ikke ser gennem de elektroniske systemer, end når vi holder øje med hinanden i kraft af at vi er tilstede. Politibetjenten kan også være et tilbud om vejledning og assistance kameraet er udelukkende til kontrol. 12

12 I Danmark reguleres området af lov om tv-overvågning, der blev vedtaget i feb Loven siger at private ikke må overvåge offentlige steder, med mindre der er tale om tankstationer, fabriksområder og butikscentre, og hvis det er dem, der har rådighed over området. Der skal skiltes tydeligt med det, både når private og når offentlige myndigheder foretager TV-overvågning, af egne lokaler og områder. Hvis det er offentligt tilgængelige områder som veje og pladser, er det kun det offentlige som må videoovervåge - og det kan iøvrigt gøres uden at skilte med det. En egentlig hemmelig videoovervågning må kun foretages af politiet og kriminalforsorgen. Et eksempel på hvordan videoovervågning kan bruges ifølge loven ser man i Birkerød og Hørsholm kommuner, der anvender TV-overvågning for at forebygge graffiti. På offentlige bygninger som skoler, rådhus og daginstitutioner står skilte, der fortæller at der videofilmes. Videoudstyret er imidlertid mobilt og flyttes rundt mellem stederne, så det er ikke sikkert, at der faktisk overvåges, blot fordi der skiltes med det. Efter indførelsen af videoovervågningen er mængden af graffiti-maleri blevet markant mindre. Webcams og videotelefoner Èn type kameraer, der med tiden kan blive problematisk også i forhold til loven om videoovervågning - er webcams. Webcams er videokameraer, der forbindes til internettet, så enhver der kender adressen kan gå ind og se billederne fra kameraet live på sin computer. Antallet af webcams er hastigt voksende. Skisportssteder kan vise det aktuelle vejr på bjerget, man kan danne sig et indtryk af myldretidstrafikken eller få et kig ind hos de mennesker, der vælger at sætte et webcam op i deres eget hjem eller sågar i soveværelset. I mange tilfælde tangerer webcams overvågning. Nok så omtalte er webkameraerne i Dronning Olgas børnehave på Frederiksberg, hvor forældrene fra hjemmet eller computeren på deres arbejdsplads kan gå på internettet og se billeder af hvordan det står til i børnehaven lige nu. Webcams er et godt eksempel på hvordan den teknologiske udvikling overhaler lovgivningen. Den danske lov om videoovervågning slår fast at kun offentlige myndigheder har ret til at videoovervåge offentlige arealer. Ikke desto mindre findes der talrige eksempler på webcams, der er opsat, så de sender billeder af offentlige pladser ud på internettet. Således har dagbladet Politiken et webcam installeret, der konstant sender udsigten over Rådhuspladsen i København til internettet. Kapaciteten i telefonlinjerne, både på fastnettet og til mobiltelefoni, vokser kraftigt, og en af konsekvenserne er at videotelefoni sandsynligvis vil få et gennembrud indenfor 5 år. Det vil bringe videoforbindelser ind i et stort antal menneskers hjem. Med videotransmission indbygget i millioner af PC ere og mobile terminaler vil vi nok en gang skulle justere vores vante forestillinger om hvad der er synligt for hvem. 13

13 Man kan spekulere på, hvor langt udviklingen vil gå - hvad bliver det næste? Hvor længe går der inden der sidder et kamera på hotelværelset, på det offentlige toilet, i elevatoren eller i omklædningsrummet i butikken? Tør vi lade noget være uset? Og hvordan har vi det selv, hvis alt bliver til offentlighed: Det lille personlige øjeblik foran spejlet på toilettet, medens elevatoren kører op kan vi klare os uden? Jo mere man måler, des mere ser man Overvågning kan have en tilbøjelighed til i sig selv at skabe overtrædelser. Misforhold og små uregelmæssigheder, som ingen ville have bemærket tidligere, foreligger nu uafviseligt dokumenteret, og systemet må følgelig forholde sig til det og afregne, som reglerne byder det. I England har den massive brug af videoovervågning gjort det til en af de hyppigst afslørede forbrydelser, at folk urinerer på upassende steder. På samme måde fører den intensiverede brug af fartkontrol med fotofælder uvægerligt til at der falder bøde for en masse overtrædelser, der tidligere ville være set gennem fingre med, eller hvor bilisten eventuelt kunne have sluppet med en advarsel og en brødebetynget snak med betjenten. Fortsætter udviklingen kan man forestille sig at teknologien bliver så fintfølende, at den fører til straffe for noget, som synderen ikke engang selv vidste han havde begået. Et fingerpeg i den retning var tilfældet med Rebagliati Ross, der ved vinterolympiaden i Nagano blev frataget sin guldmedalje i snowboarding, fordi en dopingkontrol afslørede nogle få nanogram af det aktive stof i marihuana i hans blod. Nogle aftener før konkurrencen havde han været til en fest, hvor andre af deltagerne havde røget pot men det var nok til at udløse dopingalarmen, og så måtte der jo skrides ind Ross var dog heldig. Det lykkedes ham at bevise at han ikke havde røget med, så han fik medaljen tilbage med en undskyldning. 14

14 Markedsføring Overvågning kan have mange formål. At hindre problemer, at sikre at ting går korrekt til eller at opklare forbrydelser. Nok så vigtig og omfattende er den overvågning, der skal skaffe oplysninger som kan bruges i forbindelse med markedsføring. I informationsalderens økonomi gælder det ikke længere primært om at fremstille mange ens produkter så billigt som muligt. I stigende grad handler det om at tilføre sit produkt noget, som kan skille det ud fra konkurrenternes. Jo mere præcist, man kan ramme den enkelte forbrugers behov og præferencer, des større chance er der for at forbrugeren vælger det produkt, og måske endda er villig til at betale lidt ekstra for at få netop dét, som han eller hun ønsker. Den form for produktion og salg kræver at man ved noget om kunderne og det er baggrunden for alle de forsøg der gøres på at lokke personlige informationer ud af forbrugerne. Vi præsenteres for en mangfoldighed af spørgeskemaer, og det er ikke altid lige åbenlyst, hvad det egentlig er informationerne skal anvendes til. Eksempelvis bliver man på garantibeviser ofte bedt om en række personlige informationer, det samme gælder når man registrerer software til computere, for at få adgang til service og vejledningstjenester. Også hvis man bestiller et kreditkort eller et kundekort, skal man i reglen udfylde en lang liste med personlige spørgsmål. Den danske lovgivning Indsamlingen og anvendelsen af personlige oplysninger reguleres her i landet af persondataloven, loven om markedsføring og CPR-loven. Alle tre love er blevet revideret umiddelbart før sommeren Persondataloven gælder for både offentlige og private registre. I forhold til den gamle registerlov giver den nye lov borgeren større ret til indsigt i det, der er registreret om en. Omvendt bliver der i højere grad muligt at videregive eller udnytte personoplysninger til markedsføring så længe man giver folk mulighed for indsigelse. I praksis betyder loven, at et selskab, der vil bruge personlige oplysninger til at sende reklamer direkte til personen, skal sende et brev til vedkommende, hvori det tydeligt forklares, at man kan gøre indsigelse mod at få yderligere henvendelser. Hvis personen ikke gør indsigelse i løbet af 14 dage, vil man gå ud fra at han eller hun accepterer at få reklamer. Hvis et selskab eller en offentlig instans, vil videregive generelle informationer til et andet selskab eller instans, skal de registrerede også have mulighed for indsigelse. Hvis eksempelvis Brugsen vil videresælge informationer til et andet selskab, så skal de sende et brev til alle, der er registreret, og fortælle, at de ønsker at videresælge dataene. Desuden skal det oplyses, hvilken kategori af virksomhed, der 15

15 køber dataene eksempelvis om den er indenfor tøj, dagligvarer eller financielle ydelser. Igen gælder det, at hvis man ikke hører fra folk inden 14 dage, går man ud fra at de er indforståede. Muligheden for indsigelse er tilstrækkelig, så længe det handler om generelle oplysninger, såsom navn, adresse, køn, alder, og om en person eksempelvis er bilejer. Hvis der er tale om mere detaljerede personlige oplysninger, skal personen udtrykkeligt melde tilbage med et ja til at oplysningerne videregives. Detaljerede kundeoplysninger kan f.eks. handle om hvilke mærker varer, man køber, og om man køber på kredit. Endelig findes der særlige regler for de såkaldte kuverteringsbureauer, som lever af at sælge lister med potentielle kunder til firmaer, der vil reklamere. Kuverteringsbureauer kan uden videre sælge lister over personer med navn, adresse, stilling, telefonnummer, fax og adresse. Kuverteringsbureauer kan også knytte nogle generelle, livsstilsbetingede oplysninger til de personlige data, de sælger, men kun hvis de har fået personens samtykke. Det er på baggrund af dèn bestemmelse, at PostDanmark i sommeren 2000 udsendte spørgeskemaer til alle husstande, hvor man bad om folks samtykke til at knytte nogle oplysninger om deres livsstil og interesser til de adresselister, som PostDanmark sælger til andre firmaer. Hvis man overhovedet ikke ønsker at modtage direct mail - altså reklamer der ikke blot husstandsomdeles, men sendes adresseret til en specifik person - så kan man blokere for det ved at meddele det til folkeregisteret. Ifølge den nye CPR-lov skal et firma der vil udsende direct mail, fremover først checke med folkeregisteret, om personen skulle have frabedt sig reklamer. Mht. elektronisk post er den danske markedsføringslov mere restriktiv end i resten af EU. Loven forbyder at man sender reklamer som uden at modtageren har bedt om det eller givet sit samtykke til at få tilsendt reklamer elektronisk. Dén bestemmelse er imidlertid kun effektiv i forhold til danske selskabers reklamer, lovgivningsmæssigt kan man ikke stoppe reklamer som sendes som e- mails fra udlandet. Der er noget uenighed om, hvorvidt de nye love giver en bedre eller en ringere beskyttelse af borgernes private data. Forbrugerrådet har udtalt, at de er betænkelige ved de nye love, blandt andet fordi man frygter, at der ikke vil blive gjort tilstrækkelig tydeligt opmærksom på muligheden for at gøre indsigelser, eller at forbrugerne vil føle, at det er for besværligt at skulle foretage sig noget. Endelig mener man, at forbrugere ofte vil blive distraheret eller fristet til at give samtykke til registrering, fordi de tilbydes rabatter eller bonus til gengæld. Man kan dog til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Det gør man ved at henvende sig til den, der oprindeligt registrerede informationen. Derefter er det vedkommendes pligt at underrette alle som oplysningerne er blevet videregivet til, så de kan blokere brugen af dem. 16

16 Internet brug registreres Brugen af internettet registreres og analyseres i meget vidt omfang. Internettet er blevet en guldgrube af oplysninger om folks interesser og forbrugsvaner, og salget og anvendelsen af de oplysninger er en af de væsentligste økonomiske aktiviteter på nettet. Det er ikke for alvor lykkes at udvikle måder at opkræve penge for de informationer brugerne overfører til deres egen computer fra nettet. Nettet financieres derfor primært ved salg af reklamer. Går man på websites, der er rettet mod et specialiseret publikum, vil man derfor typisk finde reklamer på dets sider, som kunne tænkes at interessere det publikum. De mest besøgte sites på nettet er portaler, som kan fungere som en generel indgang til en bred vifte af tjenester. Søgemaskiner som AltaVista, Yahoo eller den danske Jubii er eksempler på portaler, ligesom TeleDanmarks Opasia eller TV-2s website er det. Man skal ikke klikke mere end en enkelt gang for at styre rundt i en portals indhold, før man vil bemærke, at de reklamer, der vises, begynder at afspejle den type emner, man søger efter. Specielt hvis man kommer tit på den samme portal, vil ikke alene reklamerne være tilpasset ens interesser, i mange tilfælde gælder det også det indhold man præsenteres for, når man ankommer til sitet. For annoncørerne er det meget attraktivt, at de så præcist kan ramme en specifik målgruppe og for brugerne er det attraktivt, at de slipper for at sortere igennem en masse reklamer og redaktionelt indhold, som ikke interesserer dem, eller som de har set før. Omvendt vil nogen brugere utvivlsomt føle sig krænkede og udnyttet af selskaber der nu kan henvende sig og forsøge at sælge varer på en ganske direkte personlig måde. Cookies - Hvordan virker de Det centrale redskab til at registrere den enkelte brugers opførsel på nettet er cookies. Når man besøger et website kan det site vælge at sende en cookie, som lagres på ens harddisk i et arkiv under "webbrowseren" (det program som bruges til at styre rundt mellem de mange websites på internettet). En cookie er en lille streng af informationer, som kan identificere den enkelte bruger. Næste gang brugeren besøger det samme website, kan det website undersøge om der allerede skulle være overført en af dets cookies til brugerens computer. Når systemet bag et website finder en af sine egne cookies, kan det lagre informationer om hvad brugeren foretager sig, sammen med oplysningerne fra de andre gange brugeren har brugt sitet. Hvis det er et sted, man ofte bruger, vil der med tiden opstå en profil over ens brug af sitet. Profilen kan eksempelvis bruges til at skræddersy de sider, brugeren præsenteres for, så de svarer til det, han eller hun plejer at interessere sig for. 17

17 På fuldstændig samme måde tilpasser man også de reklamer der præsenteres, så de matcher brugerens profil, så præcist som muligt. I webbrowseren på sin computer kan man se en liste over alle de cookies, der er lagret på ens harddisk, og man kan vælge, om vil slette nogle af dem. Man kan også indstille sin browser, så den konsekvent afviser cookies eller spørger om tilladelse, hver gang et website forsøger at sende en cookie. Hvis man sletter sine cookies eller afviser cookies vil man imidlertid hurtigt opdage, at det bliver besværligt at surfe. Mange websites afviser ganske enkelt besøgende, der ikke vil modtage en Cookie eller de fremsender spørgeskemaer, der skal udfyldes, før man får adgang. Fuldstændig det samme problem støder man på hvis man benytter en såkaldt "anonymizer" tjeneste, der, så at sige, sænker et gardin ned, så det ikke er muligt for ejeren af et website at se noget om identiteten af den person, der besøger internettet. Det er noget for noget. På nettet kan man få gratis information, men man skal være villig til at fortælle lidt om sig selv i bytte. Det er dog en vigtig pointe, at med cookies alene kan et website ikke vide navnene eller adressen på de brugere, de opbygger profiler af. Det kræver at brugeren selv udfylder et spørgeskema, før man kan knytte et navn til en cookie. Internettet som det vilde Vesten Der findes en hel industri af selskaber på internettet eksempelvis Doubleclick - som specialiserer sig i at samkøre og videresælge cookies, informationer fra spørgeskemaer, ordresedler og hvad der eller kan registreres om en persons internet brug. Den danske persondatalov siger udtrykkeligt, at man ikke må anvende informationer til andre formål end det, de oprindeligt blev indsamlet til. Når det handler om informationer, der indsamles om ens brug af internettet, kan man dog ikke tage dén beskyttelse for givet. Et website eller en udbyder af tjenester på internettet kan imidlertid være vanskelig at placere geografisk. Informationerne flyder frit på tværs af landegrænser og derfor er det ofte temmelig uigennemskueligt, hvilken lovgivning et givet website i grunden er ansvarlig overfor. Persondataloven i Danmark er baseret på EUs registerdirektiver, der siger, at data kun må videregives til andre lande, der har et niveau af beskyttelse, der svarer til EUs. Blandt andet USAs regler lever ikke op til EUs krav, og hvis man benytter en amerikansk tjeneste, må man være klar over at de oplysninger, man selv afgiver eller som indsamles om ens brug af tjenester, kan risikere at dukke op og blive anvendt i helt andre sammenhænge. EU og USA har forhandlet sig frem til en ordning kaldet sikker havn, der gør det muligt for amerikanske selskaber at underkaste sig en række krav, og på den måde kvalificere sig til at kunne modtage informationer fra EU-lande. Generelt må man stadig gå ud fra at websites, kan være nærmest uregulerede, hvis ikke deres web-adresse ikke slutter med et.dk eller angivelse af at høre hjemme i et andet EU-land,. 18

18 Mærkningsordninger Der er en stigende forståelse for at e-handel og andre videregående anvendelser af internettet ikke vil kunne komme igang for alvor, så længe mange brugere ikke er trygge ved at bruge nettet. Et af de private initiativer, der skal forsøge at rette op på mistroen er TrustE, en amerikansk mærkningsordning som websites kan vælge at tilslutte sig, for på den måde at gøre det klarere for brugerne, hvilken politik de har for anvendelse af registrerede informationer. Websites der tilslutter sig TrustE-ordningen kan angive forskellige tre niveauer for anvendelse af data: - at de ikke gemmer data om besøgende - at de gemmer data, men udelukkende bruger dem selv - at de gemmer data, bruger dem selv og forbeholder sig ret til at videregive dem til andre. Websites, der bruger TrustE s mærke, underkaster sig kontrol fra TrustE organisationen side, der skal sikre, at man vitterligt lever op til den standard, man opgiver. En tilsvarende dansk, privat mærkningsordning er p.t. under forberedelse. NCR, et amerikansk selskab, der leverer IT-løsninger til finanssektoren, påpeger at man kan vælge at se behovet for tillid som en mulighed for at profilere sig i forhold til andre web-tjenester. NCR opfordrer virksomheder til ikke at se kundernes krav om privatliv som en forhindring, som man skal have snoet sig udenom men i stedet at se det som en mulighed for at opbygge et tættere forhold bygget på tillid, fordi man tydeligt viser sine kunder, hvorfor man skal bruge personlige oplysninger, og hvordan man håndterer dataene, og hvilke fordele kunderne får af det. 19

19 Total samkørsel Den amerikanske professor i Jura, Anita Allen, taler om the aggregation problem : Hver for sig er der ikke de store problemer i tiltag som mobiltelefoner, nummervisning på telefoner, elektronisk betaling og alle de andre nye teknologier, som indebærer, at der indsamles personlige data på nye områder. I hvert enkelt tilfælde hvor et kamera installeres eller et register oprettes, har det formentlig et fornuftigt formål, der retfærdiggør overvågningen. Tilsammen bliver de imidlertid et stort problem for vores kultur, fordi de i fællesskab kan danne et ekstremt intimt billede af en person og fordi deres registrering med tiden bliver så omfattende, at den ikke kan undgås hvis man vil leve et normalt liv i samfundet. Ikke alene bliver der langt flere punkter, hvor der registreres oplysninger om vores handling og færden, men apparaterne og deres registre bliver også forbundet i et stadig mere omfattende netværk. En af de overordnede visioner for den videre udvikling af informations og kommunikations-teknologien er netop sammenkoblingen, der gør, at stort set alle elektronisk genstande kan kommunikere og samarbejde med hinanden med internettet som bindeleddet. Når systemer kobles sammen, kan det indebære, at en person kan følges fra apparat til apparat, fra register til register. Et meget bogstaveligt eksempel på effekten ser man med de mest avancerede videoovervågnings-systemer, der kan genkende ansigter fra en database, og bide sig fast i en specifik person og følge vedkommende rundt i en bydel eller indkøbscenter, efterhånden som personen går fra ét kameras synsfelt til det næste kameras. Hvis teknologien til at genkende ansigter indføres mere generelt, kan man forestille sig at politiet, f.eks. i forbindelse med overvågning af fodboldoptøjer, udveksler billeder af kendte ballademagere, så kameraerne også kan følge dem, det næste sted, de dukker op. Simon Davies, fra organisation "Privacy international", der arbejder for at beskytte privates data, mener at den form for teknologi vil "brændemærke", de der først er registrerede i det. Agenter I sin simple form betyder samkøring, at data fra mange kilder samles for at tegne en detaljeret profil af en person. I avanceret udgave er personens profil som et billede, der konstant opdateres, efterhånden som han eller hun bevæger sig gennem livet, og benytter apparater, som ofte bruger profilen til at betjene vedkommende på en måde, der er så personligt tilpasset som muligt samtidig med at apparatet registrerer hvad brugeren gør, og dermed bidrager med informationer, som det næste apparat kan trække på. 20

20 Dét er bl.a. princippet bag agenter, et program, der skal kunne fungere som en form for tjenende ånd, der kan løse opgaver, og søge og filtrere informationer for sin bruger på nettet. Agenter er en teknologi, som mange selskaber og forskningscentre arbejder på at udvikle. Men ligesom kunstig intelligens er et mål, der tilsyneladende vedbliver at ligge 10 år ude i horisonten, så er det muligt at vi aldrig vil se agenter i sin rendyrkede form - men principperne og teknologien til at realisere dem vil gradvis brede sig til en stor del af de apparater vi benytter. Ideelt set bemærker Agenten hvad man bestiller af varer, hvilke udsendelser og websider man ser, den kender ens kalender, den kender ens arbejdsrutiner - og den bliver hele tiden klogere, fordi den konstant bemærker, hvad dens bruger gør. Efterhånden som den lærer sin bruger at kende, og efterhånden som stadig flere apparater forsynes med computerkraft, og dermed kan kommunikere med og adlyde agenten, vil agenten bedre og bedre kunne tjene sin bruger ved at lede efter informationer, bestille varer, træffe aftaler osv. Et netværk af smarte objekter Man kan få en ide om, hvor det bærer henad rent overvågningsmæssigt, ved at se på konsekvenserne, hvis en teknologisk standard som Jini bliver udbredt. Jini er en videreudvikling af Java, et programmeringssprog som har bredt sig på internettet, fordi det kan afvikles uanset hvilken type maskine man bruger. Det smarte ved Jini er, at det ikke er begrænset til egentlige computere. Systemet skal gøre det muligt at koble alle mulige former for elektroniske dimser til nettet, lige fra kameraer til gadelygter. Måden systemet fungerer på, kræver imidlertid, at hver ny genstand, der sluttes til, bliver tildelt et nummer, der entydigt identificerer netop dét apparat. Tanken er, at stadig flere af de genstande der omgiver os og som vi benytter i dagligdagen, kan spille sammen og "hjælpe" hinanden med at gøre livet bekvemt for mennesker. Det er en udvikling, der kan blive virkeliggjort indenfor de kommende par årtier og efterhånden som det sker, vil vi blive vævet med ind i et system, der i stigende grad ved hvem vi er, hvor vi er, og hvad vi er i færd med. Location based services Et andet aspekt af den samme problemstilling er "location based services", som regnes for et ekstremt lovende marked. Ideen er at skabe informationstjenester, der kan tage højde for, hvor brugeren opholder sig, og måske endda udnytte en vis viden om den sammenhæng som brugeren befinder sig i. Jo mere præcist man ved, hvor brugerens mobiltelefon - eller rettere: mobile terminal - befinder sig, des mere præcist kan man tilpasse den information, der udsendes til brugerens behov. Når man bevæger sig rundt med en mobiltelefon, flyttes teleselskabets kontakt med telefonen fra sendemast til sendemast. Specielt i storbyer er der meget kort afstand mellem sendemasterne, og derfor kan man ret præcist beregne hvor brugeren befinder sig. 21