Indholdsfortegnelse. Indledning... 4 Persondata som råstof... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Indledning... 4 Persondata som råstof... 5"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Persondata som råstof... 5 Overvågning af arbejdspladser... 6 Surfing i gråzonen... 6 Chefen kigger gennem kameraet... 7 Test for alkohol og stoffer... 7 DNA-tests... 9 Dansk DNA register vedtaget... 9 Genetisk privatliv Videoovervågning breder sig Det virker, men Webcams og videotelefoner Jo mere man måler, des mere ser man Markedsføring Den danske lovgivning Internet brug registreres Cookies - Hvordan virker de Internettet som det vilde Vesten Mærkningsordninger Total samkørsel Agenter Et netværk af smarte objekter Location based services Satellit-positionering bliver standard-udstyr Sammenhængen er afgørende Gensidighed De rige og mægtige overvåges også Politiske forbrugere kræver indsigt Echelon Satellitbaserede systemer Banebrydende sager... 26

2 Modforholdsregler Kryptering Digital signatur Konstrueret til anonymitet Paradokser og dilemmaer Vi stilles til ansvar Hvad er problemet egentlig? Overblik over lovgivningen om overvågning

3 Indledning Problemstillingerne og dilemmaerne omkring registrering og overvågning vil være helt centrale i de kommende år, i takt med at de teknologiske muligheder for at indsamle og udnytte informationer udbygges. Det er et område præget af dilemmaer. Det er tydeligt, blot man ser på selve ordene overvågning, kontrol og registrering. Det er ord og begreber, som vi alt efter situationen - har meget forskellige forhold til. De kan være plus-ord. Med overvågning sikrer man sig at alt er vel, og at der ikke pludselig opstår farlige situationer. Man kontrollerer for at afsløre snyd og uretmæssigheder. Man registrerer for at vide, hvad der foregår, så man har et bedre grundlag at tage beslutninger og handle på. Men de færreste bryder sig om at blive overvåget, kontrolleret og registreret. Det er ikke mindst et spørgsmål om magt. Den, der overvåger, sætter betingelserne og bestemmer den sammenhæng, det, der registreres bliver anvendt i. Den, der bliver, overvåget udsættes for andres kontrol og bedømmelse. Set lidt på afstand har den danske befolkning et yderst splittet forhold til registrering. Danmark er et af de mest gennemregistrerede lande i verden. Det konstante og detaljerede overblik som staten har over befolkningen her til lands, ville være fuldstændig uacceptabelt i et land som USA. På den anden side er vi yderst følsomme overfor truslen om overvågning. Dankortet havde en meget hård fødsel, netop på grund af betænkelighederne over at alle betalinger nu kunne registreres. Idag er Dankortet en selvfølgelighed, og det er brugerne, der forlanger at få detaljerede opgørelser over, hvor og hvor meget de har betalt med kortet. Idag ser vi en tilsvarende utryghed ved det borgerkort, som indenrigsministeriet i mange år arbejdede på at indføre. Reelt betyder et borgerkort, som det nu er indført i Finland, formentlig en langt bedre beskyttelse af data, der sendes over internettet, og kortets mulighed for at sikker elektronisk identifikation, gør det muligt for myndighederne at give befolkningen bedre adgang til at se deres personlige oplysninger i offentlige registre via internettet. Ikke desto mindre blev borgerkortet i Danmark i befolkningen og i pressen til et symbol på statens omklamring og set som et redskab til en big brother-agtig overvågning. I Japan udstyres nogle ældre mennesker, der bor alene, med elektroniske kæledyr; en avanceret form for robotter, der registrerer hvad dens ejer siger. Det er ment som en blød måde at holde opsyn med hvordan den ældre har det en sikkerhedsforanstaltning, der i Japan klart opfattes som værende i den overvågedes interesse. I Danmark er folks reaktion, når de hører om ideen, typisk afsky og total forkastelse. 4

4 Persondata som råstof Som så ofte med nye teknologier stilles vi i et dilemma, hvor vi skal afveje positive og negative konsekvenser. Nogle ser registrering og manglende privatliv som vor tidsalders pendant til industrialderens forurening en uheldig bivirkning, der truer med at ophæve mange af udviklingens fordele. Andre mener at vi må vænne os til at det er nye tider, og at vi må acceptere at blive mere gennemsigtige, hvis vi vil udnytte teknologiens muligheder for at betjene os. Tydeligst er det måske sagt af Scott MacNeal, koncerndirektøren for IT-giganten Sun, der ved lanceringen af et nyt EDB program i 1999 affejede bekymringen over de nye muligheder for registrering, som var indlejret i programmet, med bemærkningen: You have no privacy, get over it - "Du kan ligeså godt indse, at du ikke har noget privatliv, se nu at komme videre". I en rapport om The Future Of Privacy fra den engelske tænketank Demos hedder det, at personlige informationer er blevet det grundlæggende råstof i den moderne økonomi lige så vigtig som olie var for industrialderens økonomi, eller jorden var det i landbrugssamfundet. Og ligesom der dengang var konflikter om olie eller ejerskab af jorden, så vil den konflikt, der konstant ligger og ulmer i den nye økonomi handle om etikken i forbindelse med brugen af personlige informationer. Det er ikke mindst den teknologiske udvikling, der har gjort overvågning til så væsentlig en problemstilling. Mulighederne for at indsamle informationer, og ikke mindst værktøjerne til at analysere, søge, filtrere, sammenstille og overskue dataene er blevet radikalt udbyggede i takt med udviklingen og indførelsen af computerteknologien. Næste væsentlige skridt i den retning bliver indsamlingen og analysen af informationer ved hjælp af resultaterne fra forskningen i bioteknologi. 5

5 Overvågning af arbejdspladser På arbejdspladser er det rent teknisk muligt at overvåge medarbejderne meget nøje når de sidder ved skærmen. En stribe software selskaber leverer programmer, der er specifikt udviklet til det formål. Blandt mulighederne er at man centralt kan gå ind og se direkte hvad der foregår på hver enkelt skærm i systemet, eller at der med jævne mellemrum optages og gemmes et stillbillede af indholdet på hver medarbejders skærm. Nogle systemer registrerer alt, hvad der skrives på tastaturet, og kan analysere, om der er rimeligt med aktivitet. Andre funktioner er rettet mod medarbejdernes s og søgninger på internettet. Man kan automatisk scanne alle mails efter ord, der kan give anledning til mistænksomhed eksempelvis jobsamtale, C.V., sex eller bandeord. Teknisk fungerer filtrene efter samme principper som almindelig stavekontrol i et tekstbehandlingsprogram. Typisk er det private breve, udlevering af hemmeligheder til konkurrenter eller spildtid i form af søgning på sex-tjenester og andre ikke-arbejdsrelaterede websites, man forsøger at afsløre. Dén type overvågning er imidlertid især et amerikansk fænomen. Generelt ser det ikke ud til at virksomheder i Danmark overvåger deres ansattes internetsurfing og s, det strider åbenbart mod den danske kultur, og ville formentlig virke meget undergravende for tilliden på virksomheden. Skulle normerne ændre sig, er der imidlertid ikke noget juridisk til hinder for optrappe den elektroniske overvågning. Surfing i gråzonen Lovmæssigt er overvågning af medarbejdernes brug af internettet i en gråzone. Så længe det drejer sig om telefonsamtaler er der klare regler: Arbejdsgiveren må ikke registrere hvem medarbejderne ringer til eller hvor længe samtalerne varer. Datatrafik er derimod ikke reguleret, og derfor er det indtil videre op til den enkelte virksomhed at fastlægge en politik på området. Der er ikke klare regler på området, men i princippet kan en virksomhed formentligt forbyde de ansatte at sende private s og søge på internettet til private formål. Ligeledes har virksomheder formentlig også ret til at læse de ansattes s og overvåge, hvilke websider der bliver hentet hjem. Arbejdsgivernes ret til at registrere brugen af internettet underbygges af en vejledende udtalelse, som Registertilsynet afgav i Told og Skat ville vide, om de kunne registrere hvilke websider, der var de mest benyttede af medarbejderne, og Hjørring Kommune spurgte om de havde ret til at registrere hvilke sider eleverne besøgte fra skolernes computere. Registertilsynet svarede ja til begge tilfælde, forudsat at registreringen var sagligt begrundet og at brugerne var informerede på forhånd. Den almindelige vurdering er, at nogenlunde de samme forhold ville være gældende, hvis det var en privat virksomhed, der havde forespurgt. 6

6 De færreste virksomheder synes at have nogen klar politik på området. I fagbevægelsen har hverken HK eller PROSA haft sager til behandling, hvor en virksomhed har overvåget medarbejdernes brug af s eller internet. HK har under overskriften mistillid er ikke vejen frem udgivet en folder hvori de opfordrer til at virksomhederne får fastlagt retningslinjer for brugen af internettet. HK mener at medarbejderne skal tillades et begrænset privat brug af internettet i arbejdstiden, forudsat at det ikke griber forstyrrende ind i udførelsen af jobbet på samme måde, som man idag har lov at bruge telefonen i et vist omfang. HK anbefaler også at medarbejderne giver en eller to kolleger adgang til at læse deres s, hvis de er fraværende under fortrolighed. Desuden mener HK at tillidsrepræsentanter skal have ret til bruge virksomhedens system til at udsende faglig information. Chefen kigger gennem kameraet Videoovervågning af arbejdspladser har hidtil været mere problematisk. Det var først da loven om videoovervågning blev revideret i 1999 at arbejdsgivere blev pålagt at skilte med det, hvis de opsatte overvågningskameraer i eksempelvis baglokaler og frokoststuer. Overvågningskameraer kan idag fås så små, at de kan sidde i et slips, i en potteplante eller skjult i et ringbind. I praksis er det umuligt for medarbejdere at se om de filmes, hvis det er det arbejdsgiveren ønsker. Tiltrods for at skjult overvågning ifølge straffeloven kun må foretages i forbindelse med politimæssig efterforskning, udtalte Folketingets retsudvalg i foråret 2000 at medarbejderne ikke har krav på at vide, hvor mange kameraer, der er opsat og hvor de sidder det er tilstrækkeligt at skilte med at videoovervågningen foregår. Det er ikke tilladt at foretage aflytning, men igen er det meget vanskeligt at afsløre om det overhovedet finder sted man kan ikke umiddelbart se på et kamera, om det også optager lyd. Problemstillingerne omkring videoovervågning er blevet mere påtrængende i takt med at udstyret er blevet billigere og mere udbredt. Skønsmæssigt er der idag opsat kameraer i hver fjerde danske butik. HK mener at medarbejderne skal tages med på råd, når udstyret installeres, så de inddrages som medspillere. Videoovervågning kan give større tryghed, typisk på tankstationer, hvor udstyret opsættes for at opklare røverier. I mange andre tilfælde er det imidlertid en psykisk belastning at være konstant overvåget så man ikke kan pille sig i øret uden fornemmelsen af at nogen kigger på det. Test for alkohol og stoffer Teknologien har muliggjort endnu en type overvågning af ansatte i de senere år; biologiske tests. I Danmark verserer i øjeblikket en sag, hvor rederiet DFDS ved en faglig voldgift har fået bekræftet deres ret til at tage urinprøver fra de ansatte for at kontrollere for misbrug af alkohol og stoffer. DFDS s begrundelse for testen er at hele besætningen på et skib indgår i sikkerhedsberedskabet. Hvis de ansatte på færgerne 7

7 nægter at afgive en test eller hvis der er spor af alkohol eller stoffer i urinen, er det fyringsgrund. De faglige organisationer, der er berørt af afgørelsen, er betænkelige af flere årsager. Har en ansat eksempelvis røget hash, kan sporene efter det forekomme i urinen længe efter, og derfor risikerer den ansatte at blive fyret, uden reelt at have været påvirket på jobbet. Mere generelt frygter de faglige organisationer, at kravet om tests vil brede sig til andre faggrupper og i urimeligt omfang. Andre arbejdsgivere som luftselskaber, DSB, busselskaber, taxa eller sygehusvæsenet kan med DFDS afgørelsen få lyst til at hævde den samme ret til kontrol af de ansatte. P.t. forbereder DFDS medarbejderne at indbringe sagen for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 8

8 DNA-tests Menneskers genetiske sammensætning er forskellig, ligesom vores fingeraftryk er det, og derfor kan DNA tests med næsten fuldstændig sikkerhed afgøre hvem et biologisk spor, som sæd, blod eller hår, stammer fra. DNA tests tages i stigende grad i brug i kriminalsager først og fremmest drab og sædelighedsforbrydelser. Der skal meget lidt materiale til at foretage undersøgelsen. De første danske domfældelser på baggrund af DNA tests fandt sted i midten af halvfemserne, og siden har DNA-tests dels fældet en stribe mordere, voldsmænd og voldtægtsforbrydere senest var DNA det helt centrale bevis i den såkaldte Susan-sag, hvor en 10 årig pige blev voldtaget og myrdet af en mand i hendes beboelsesejendom. DNA-tests har også medvirket til frikendelse af uskyldigt tiltalte. En evnesvag mand, der under pres havde tilstået voldtægt mod en 7 årig pige i en elevator i Høje Gladsaxe blev i 1995 frikendt, da en retsgenetiker opdagede, at hans DNA ikke matchede sporene fra gerningsstedet. I USA førte indførelsen af DNA-tests til frigivelse af talrige dødsdømte, der nu kunne bevise deres uskyld. Usikkerheden ved DNA som bevismateriale er at der kan være sjusket eller direkte svindlet ved indsamlingen af materialet. I den meget omtalte amerikanske retssag mod O.J. Simpson havde politiet DNA-tests, der klart pegede på Simpson som den, der myrdede hans kone og hendes elsker. Forsvaret kunne imidlertid vise, at der var sjusket med proceduren omkring indsamlingen af materialet, og primært derfor mente nævningene ikke at det kunne bevises, at Simpson havde begået forbrydelsen. Dansk DNA register vedtaget Folketinget vedtog i maj 2000 at oprette et centralt DNA-profilregister som et redskab i politiets efterforskninger. Registeret kan indeholde DNA prøver både af dømte og personer, der har fået foretaget en DNA-test, fordi de var sigtede for grov vold, drab, gidseltagning eller sædelighedsforbrydelser. Materialet fra sigtede skal slettes igen efter 10 år. Der var en del politisk uenighed før lovens vedtagelse, fordi nogle partier mente det var urimeligt, at også sigtedes DNA skulle registreres. Andre partier støttede sig til en undersøgelse fra Justitsministeriet, der viser at hver ottende sigtede senere begår kriminalitet. Det er også værd at erindre det forbehold som Advokatrådet kom med, da ideen om DNA registeret først blev lanceret; at man dybest set ikke ved, hvad det er for oplysninger, man registrerer, fordi den viden, der kan læses ud af en DNA test vokser med stor hast. Idag kan man bruge DNA til at sammenligne et spor fra gerningsstedet med en tiltalts DNA, men med tiden vil man kunne udlæse en stadig mere detaljeret viden om sygdomme, karaktertræk og udseende fra en DNA-prøve. 9

9 Genetisk privatliv DNA tests kan bruges til meget andet end politiets efterforskning og lægebehandling. Specielt i USA kan man til visse typer jobs eksempelvis indenfor forsvaret blive afkrævet en DNA test. Fra arbejdsgiveren er argumentet at man ønsker at sikre sig, at ansatte, der er genetisk disponeret for eksempelvis allergi eller kræft, ikke sættes til arbejde, der indebærer en stor risiko for at udløse sygdommen. Man kan overveje, hvorvidt det er rimeligt at arbejdsgivere forlanger en så detaljeret indsigt i en ansats inderste sammensætning. Det virker umiddelbart yderst nyttigt, at man kan undgå alvorlige arbejdsskader ved på forhånd at undersøge om en person er egnet til arbejdsmiljøet. På den anden side risikerer man i yderste konsekvens, at kun supermennesker med fejlfri gener slipper igennem jobsamtalerne. I et stort felt af ansøgere vil det være oplagt at vælge den, hvis gener synes mest lovende. Der vil utvivlsomt blive voldsomme diskussioner i de kommende år omkring adgangen til genetisk information. Mange parter kan have interesse i at kende en persons DNA profil, f.eks. arbejdsgiveren, sundhedsvæsenet, forsikringsselskabet eller nære slægtninge. Det rejser en lang række vanskelige spørgsmål: - Hvem skal have lov at få informationerne, og hvor detaljerede skal de være? - Er det rimeligt at et forsikringsselskab kan nægte at forsikre en person eller at kræve en højere præmie på baggrund af vedkommendes DNA profil? - og omvendt: Skal en person, der beviseligt har et robust helbred, ikke kunne forlange at slippe billigere i forsikring? - Er det rimeligt at arbejdsgiveren undlader at ansatte en person fordi vedkommende er disponeret for en alvorlig sygdom? Brugen af DNA-tests tydeliggør et mere generelt problem omkring genetiske informationer; at vi får noget at vide, som vi ikke rustet til at forholde os til. I de fleste tilfælde kan en DNA-profil kun fortælle noget om sandsynlighederne for at en person har en specifik sygdom eller et særligt karaktertræk. I lang tid fremover vil vores forståelse af generne ikke være bedre end at man meget let kan drage de forkerte konklusioner om en person. I Danmark er området bl.a. reguleret af forsikringsaftaleloven og af en særlig lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet. Generelt gælder det, at forsikringsselskaber, pensionskasser og arbejdsgivere har lov til at anmode om oplysninger om en persons tidligere og nuværende helbredstilstand. Arbejdsgivere må dog kun bede om helbredsoplysninger, som har væsentlig betydning for en persons arbejdsdygtighed. Forsikringsselskaber og pensionskasser må også bede om oplysninger om familiemedlemmers tidligere og nuværende helbredstilstand. Derimod må hverken forsikringsselskaber, pensionskasser eller arbejdsgivere indhente informationer om en rask persons anlæg for at få sygdomme i fremtiden. De må heller ikke gøre brug af den type oplysninger, selvom personen tilbyder dem frivilligt. Forsikringsselskaber eller pensionskasser må heller ikke bede om oplysninger om familiemedlemmers anlæg for at udvikle sygdomme i fremtiden. 10

10 I Danmark må DNA-tests må altså ikke bruges til at afgøre om man bliver ansat eller ej, eller hvilke vilkår man kan blive forsikret under. 11

11 Videoovervågning breder sig Videoovervågning har ikke alene bredt sig på arbejdspladserne. Vi har så småt vænnet os til overvågningen i lufthavne, på banegårde, museer, i banker, offentlige kontorer, parkeringskældre og i storcentre. Men nye og stadig mere lokale anvendelser kommer til: I HT busser, i taxaer, ved automater, i skoler, vaskerier, cykelskure Kameraerne er ofte forbundet i avancerede systemer, der automatisk registrerer bevægelser eller uregelmæssigheder, tænder for båndoptagelsen og alarmerer den menneskelige vagt. Dermed kan en enkelt vagt foran en væg af monitorer stå for overvågningen af et meget stort område. I England kan de mest avancerede systemer automatisk søge efter ansigter, som matcher en database med fotografier af eftersøgte, kendte kriminelle eller andre personer, som man af erfaring ved kan volde problemer. England har i enestående grad taget videoovervågning til sig. Siden firserne er der i de engelske byer blevet opstillet over kameraer, både af private butikker og indkøbscentre, og af myndighederne til detaljeret overvågning af bykernen, fodboldstadion, stationer, parker osv. Således registreres eksempelvis nummerpladerne på alle biler, der kører ind og ud af Londons centrum. Det virker, men Der er nogen uenighed om effekten af videoovervågning. Erfaringen fra England peger på at antallet af forbrydelser falder markant, når kameraerne installeres, men at effekten muligvis aftager noget med tiden. Seriøse kriminelle finder hurtigt ud af at maskere sig eller andre måder at omgås kameraerne på. Der også en vis bekymring for, at forbrydelserne blot rykker til andre steder, der så er nødt til også at anskaffe sig videoovervågning. Ligesom megen anden teknologi har videoovervågning en tendens til at være selvforstærkende. Som det engelske tidsskrift The Economist spørger i en leder: Hvis de fleste bygader er overvåget af intelligente videokameraer hvem kunne så tænke sig at bo på en gade uden? Den norske kriminolog Nils Christie påpeger, at tilstedeværelsen af levende mennesker er den mest effektive måde at forebygge forbrydelser eller uønskede handlinger, som han foretrækker at kalde dem. Men vi fjerner mennesker og erstatter dem med elektronik. Kontrolløren i toget, politibetjenten på gaden, og personalet i butikken spares væk, og i stedet kompenseres med forstærket elektronisk overvågning til at håndtere de forbrydelser, der nu opstår i de levende kontrollørers fravær. Det er en anden situation, når nogen måske, måske ikke ser gennem de elektroniske systemer, end når vi holder øje med hinanden i kraft af at vi er tilstede. Politibetjenten kan også være et tilbud om vejledning og assistance kameraet er udelukkende til kontrol. 12

12 I Danmark reguleres området af lov om tv-overvågning, der blev vedtaget i feb Loven siger at private ikke må overvåge offentlige steder, med mindre der er tale om tankstationer, fabriksområder og butikscentre, og hvis det er dem, der har rådighed over området. Der skal skiltes tydeligt med det, både når private og når offentlige myndigheder foretager TV-overvågning, af egne lokaler og områder. Hvis det er offentligt tilgængelige områder som veje og pladser, er det kun det offentlige som må videoovervåge - og det kan iøvrigt gøres uden at skilte med det. En egentlig hemmelig videoovervågning må kun foretages af politiet og kriminalforsorgen. Et eksempel på hvordan videoovervågning kan bruges ifølge loven ser man i Birkerød og Hørsholm kommuner, der anvender TV-overvågning for at forebygge graffiti. På offentlige bygninger som skoler, rådhus og daginstitutioner står skilte, der fortæller at der videofilmes. Videoudstyret er imidlertid mobilt og flyttes rundt mellem stederne, så det er ikke sikkert, at der faktisk overvåges, blot fordi der skiltes med det. Efter indførelsen af videoovervågningen er mængden af graffiti-maleri blevet markant mindre. Webcams og videotelefoner Èn type kameraer, der med tiden kan blive problematisk også i forhold til loven om videoovervågning - er webcams. Webcams er videokameraer, der forbindes til internettet, så enhver der kender adressen kan gå ind og se billederne fra kameraet live på sin computer. Antallet af webcams er hastigt voksende. Skisportssteder kan vise det aktuelle vejr på bjerget, man kan danne sig et indtryk af myldretidstrafikken eller få et kig ind hos de mennesker, der vælger at sætte et webcam op i deres eget hjem eller sågar i soveværelset. I mange tilfælde tangerer webcams overvågning. Nok så omtalte er webkameraerne i Dronning Olgas børnehave på Frederiksberg, hvor forældrene fra hjemmet eller computeren på deres arbejdsplads kan gå på internettet og se billeder af hvordan det står til i børnehaven lige nu. Webcams er et godt eksempel på hvordan den teknologiske udvikling overhaler lovgivningen. Den danske lov om videoovervågning slår fast at kun offentlige myndigheder har ret til at videoovervåge offentlige arealer. Ikke desto mindre findes der talrige eksempler på webcams, der er opsat, så de sender billeder af offentlige pladser ud på internettet. Således har dagbladet Politiken et webcam installeret, der konstant sender udsigten over Rådhuspladsen i København til internettet. Kapaciteten i telefonlinjerne, både på fastnettet og til mobiltelefoni, vokser kraftigt, og en af konsekvenserne er at videotelefoni sandsynligvis vil få et gennembrud indenfor 5 år. Det vil bringe videoforbindelser ind i et stort antal menneskers hjem. Med videotransmission indbygget i millioner af PC ere og mobile terminaler vil vi nok en gang skulle justere vores vante forestillinger om hvad der er synligt for hvem. 13

13 Man kan spekulere på, hvor langt udviklingen vil gå - hvad bliver det næste? Hvor længe går der inden der sidder et kamera på hotelværelset, på det offentlige toilet, i elevatoren eller i omklædningsrummet i butikken? Tør vi lade noget være uset? Og hvordan har vi det selv, hvis alt bliver til offentlighed: Det lille personlige øjeblik foran spejlet på toilettet, medens elevatoren kører op kan vi klare os uden? Jo mere man måler, des mere ser man Overvågning kan have en tilbøjelighed til i sig selv at skabe overtrædelser. Misforhold og små uregelmæssigheder, som ingen ville have bemærket tidligere, foreligger nu uafviseligt dokumenteret, og systemet må følgelig forholde sig til det og afregne, som reglerne byder det. I England har den massive brug af videoovervågning gjort det til en af de hyppigst afslørede forbrydelser, at folk urinerer på upassende steder. På samme måde fører den intensiverede brug af fartkontrol med fotofælder uvægerligt til at der falder bøde for en masse overtrædelser, der tidligere ville være set gennem fingre med, eller hvor bilisten eventuelt kunne have sluppet med en advarsel og en brødebetynget snak med betjenten. Fortsætter udviklingen kan man forestille sig at teknologien bliver så fintfølende, at den fører til straffe for noget, som synderen ikke engang selv vidste han havde begået. Et fingerpeg i den retning var tilfældet med Rebagliati Ross, der ved vinterolympiaden i Nagano blev frataget sin guldmedalje i snowboarding, fordi en dopingkontrol afslørede nogle få nanogram af det aktive stof i marihuana i hans blod. Nogle aftener før konkurrencen havde han været til en fest, hvor andre af deltagerne havde røget pot men det var nok til at udløse dopingalarmen, og så måtte der jo skrides ind Ross var dog heldig. Det lykkedes ham at bevise at han ikke havde røget med, så han fik medaljen tilbage med en undskyldning. 14

14 Markedsføring Overvågning kan have mange formål. At hindre problemer, at sikre at ting går korrekt til eller at opklare forbrydelser. Nok så vigtig og omfattende er den overvågning, der skal skaffe oplysninger som kan bruges i forbindelse med markedsføring. I informationsalderens økonomi gælder det ikke længere primært om at fremstille mange ens produkter så billigt som muligt. I stigende grad handler det om at tilføre sit produkt noget, som kan skille det ud fra konkurrenternes. Jo mere præcist, man kan ramme den enkelte forbrugers behov og præferencer, des større chance er der for at forbrugeren vælger det produkt, og måske endda er villig til at betale lidt ekstra for at få netop dét, som han eller hun ønsker. Den form for produktion og salg kræver at man ved noget om kunderne og det er baggrunden for alle de forsøg der gøres på at lokke personlige informationer ud af forbrugerne. Vi præsenteres for en mangfoldighed af spørgeskemaer, og det er ikke altid lige åbenlyst, hvad det egentlig er informationerne skal anvendes til. Eksempelvis bliver man på garantibeviser ofte bedt om en række personlige informationer, det samme gælder når man registrerer software til computere, for at få adgang til service og vejledningstjenester. Også hvis man bestiller et kreditkort eller et kundekort, skal man i reglen udfylde en lang liste med personlige spørgsmål. Den danske lovgivning Indsamlingen og anvendelsen af personlige oplysninger reguleres her i landet af persondataloven, loven om markedsføring og CPR-loven. Alle tre love er blevet revideret umiddelbart før sommeren Persondataloven gælder for både offentlige og private registre. I forhold til den gamle registerlov giver den nye lov borgeren større ret til indsigt i det, der er registreret om en. Omvendt bliver der i højere grad muligt at videregive eller udnytte personoplysninger til markedsføring så længe man giver folk mulighed for indsigelse. I praksis betyder loven, at et selskab, der vil bruge personlige oplysninger til at sende reklamer direkte til personen, skal sende et brev til vedkommende, hvori det tydeligt forklares, at man kan gøre indsigelse mod at få yderligere henvendelser. Hvis personen ikke gør indsigelse i løbet af 14 dage, vil man gå ud fra at han eller hun accepterer at få reklamer. Hvis et selskab eller en offentlig instans, vil videregive generelle informationer til et andet selskab eller instans, skal de registrerede også have mulighed for indsigelse. Hvis eksempelvis Brugsen vil videresælge informationer til et andet selskab, så skal de sende et brev til alle, der er registreret, og fortælle, at de ønsker at videresælge dataene. Desuden skal det oplyses, hvilken kategori af virksomhed, der 15

15 køber dataene eksempelvis om den er indenfor tøj, dagligvarer eller financielle ydelser. Igen gælder det, at hvis man ikke hører fra folk inden 14 dage, går man ud fra at de er indforståede. Muligheden for indsigelse er tilstrækkelig, så længe det handler om generelle oplysninger, såsom navn, adresse, køn, alder, og om en person eksempelvis er bilejer. Hvis der er tale om mere detaljerede personlige oplysninger, skal personen udtrykkeligt melde tilbage med et ja til at oplysningerne videregives. Detaljerede kundeoplysninger kan f.eks. handle om hvilke mærker varer, man køber, og om man køber på kredit. Endelig findes der særlige regler for de såkaldte kuverteringsbureauer, som lever af at sælge lister med potentielle kunder til firmaer, der vil reklamere. Kuverteringsbureauer kan uden videre sælge lister over personer med navn, adresse, stilling, telefonnummer, fax og adresse. Kuverteringsbureauer kan også knytte nogle generelle, livsstilsbetingede oplysninger til de personlige data, de sælger, men kun hvis de har fået personens samtykke. Det er på baggrund af dèn bestemmelse, at PostDanmark i sommeren 2000 udsendte spørgeskemaer til alle husstande, hvor man bad om folks samtykke til at knytte nogle oplysninger om deres livsstil og interesser til de adresselister, som PostDanmark sælger til andre firmaer. Hvis man overhovedet ikke ønsker at modtage direct mail - altså reklamer der ikke blot husstandsomdeles, men sendes adresseret til en specifik person - så kan man blokere for det ved at meddele det til folkeregisteret. Ifølge den nye CPR-lov skal et firma der vil udsende direct mail, fremover først checke med folkeregisteret, om personen skulle have frabedt sig reklamer. Mht. elektronisk post er den danske markedsføringslov mere restriktiv end i resten af EU. Loven forbyder at man sender reklamer som uden at modtageren har bedt om det eller givet sit samtykke til at få tilsendt reklamer elektronisk. Dén bestemmelse er imidlertid kun effektiv i forhold til danske selskabers reklamer, lovgivningsmæssigt kan man ikke stoppe reklamer som sendes som e- mails fra udlandet. Der er noget uenighed om, hvorvidt de nye love giver en bedre eller en ringere beskyttelse af borgernes private data. Forbrugerrådet har udtalt, at de er betænkelige ved de nye love, blandt andet fordi man frygter, at der ikke vil blive gjort tilstrækkelig tydeligt opmærksom på muligheden for at gøre indsigelser, eller at forbrugerne vil føle, at det er for besværligt at skulle foretage sig noget. Endelig mener man, at forbrugere ofte vil blive distraheret eller fristet til at give samtykke til registrering, fordi de tilbydes rabatter eller bonus til gengæld. Man kan dog til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Det gør man ved at henvende sig til den, der oprindeligt registrerede informationen. Derefter er det vedkommendes pligt at underrette alle som oplysningerne er blevet videregivet til, så de kan blokere brugen af dem. 16

16 Internet brug registreres Brugen af internettet registreres og analyseres i meget vidt omfang. Internettet er blevet en guldgrube af oplysninger om folks interesser og forbrugsvaner, og salget og anvendelsen af de oplysninger er en af de væsentligste økonomiske aktiviteter på nettet. Det er ikke for alvor lykkes at udvikle måder at opkræve penge for de informationer brugerne overfører til deres egen computer fra nettet. Nettet financieres derfor primært ved salg af reklamer. Går man på websites, der er rettet mod et specialiseret publikum, vil man derfor typisk finde reklamer på dets sider, som kunne tænkes at interessere det publikum. De mest besøgte sites på nettet er portaler, som kan fungere som en generel indgang til en bred vifte af tjenester. Søgemaskiner som AltaVista, Yahoo eller den danske Jubii er eksempler på portaler, ligesom TeleDanmarks Opasia eller TV-2s website er det. Man skal ikke klikke mere end en enkelt gang for at styre rundt i en portals indhold, før man vil bemærke, at de reklamer, der vises, begynder at afspejle den type emner, man søger efter. Specielt hvis man kommer tit på den samme portal, vil ikke alene reklamerne være tilpasset ens interesser, i mange tilfælde gælder det også det indhold man præsenteres for, når man ankommer til sitet. For annoncørerne er det meget attraktivt, at de så præcist kan ramme en specifik målgruppe og for brugerne er det attraktivt, at de slipper for at sortere igennem en masse reklamer og redaktionelt indhold, som ikke interesserer dem, eller som de har set før. Omvendt vil nogen brugere utvivlsomt føle sig krænkede og udnyttet af selskaber der nu kan henvende sig og forsøge at sælge varer på en ganske direkte personlig måde. Cookies - Hvordan virker de Det centrale redskab til at registrere den enkelte brugers opførsel på nettet er cookies. Når man besøger et website kan det site vælge at sende en cookie, som lagres på ens harddisk i et arkiv under "webbrowseren" (det program som bruges til at styre rundt mellem de mange websites på internettet). En cookie er en lille streng af informationer, som kan identificere den enkelte bruger. Næste gang brugeren besøger det samme website, kan det website undersøge om der allerede skulle være overført en af dets cookies til brugerens computer. Når systemet bag et website finder en af sine egne cookies, kan det lagre informationer om hvad brugeren foretager sig, sammen med oplysningerne fra de andre gange brugeren har brugt sitet. Hvis det er et sted, man ofte bruger, vil der med tiden opstå en profil over ens brug af sitet. Profilen kan eksempelvis bruges til at skræddersy de sider, brugeren præsenteres for, så de svarer til det, han eller hun plejer at interessere sig for. 17

17 På fuldstændig samme måde tilpasser man også de reklamer der præsenteres, så de matcher brugerens profil, så præcist som muligt. I webbrowseren på sin computer kan man se en liste over alle de cookies, der er lagret på ens harddisk, og man kan vælge, om vil slette nogle af dem. Man kan også indstille sin browser, så den konsekvent afviser cookies eller spørger om tilladelse, hver gang et website forsøger at sende en cookie. Hvis man sletter sine cookies eller afviser cookies vil man imidlertid hurtigt opdage, at det bliver besværligt at surfe. Mange websites afviser ganske enkelt besøgende, der ikke vil modtage en Cookie eller de fremsender spørgeskemaer, der skal udfyldes, før man får adgang. Fuldstændig det samme problem støder man på hvis man benytter en såkaldt "anonymizer" tjeneste, der, så at sige, sænker et gardin ned, så det ikke er muligt for ejeren af et website at se noget om identiteten af den person, der besøger internettet. Det er noget for noget. På nettet kan man få gratis information, men man skal være villig til at fortælle lidt om sig selv i bytte. Det er dog en vigtig pointe, at med cookies alene kan et website ikke vide navnene eller adressen på de brugere, de opbygger profiler af. Det kræver at brugeren selv udfylder et spørgeskema, før man kan knytte et navn til en cookie. Internettet som det vilde Vesten Der findes en hel industri af selskaber på internettet eksempelvis Doubleclick - som specialiserer sig i at samkøre og videresælge cookies, informationer fra spørgeskemaer, ordresedler og hvad der eller kan registreres om en persons internet brug. Den danske persondatalov siger udtrykkeligt, at man ikke må anvende informationer til andre formål end det, de oprindeligt blev indsamlet til. Når det handler om informationer, der indsamles om ens brug af internettet, kan man dog ikke tage dén beskyttelse for givet. Et website eller en udbyder af tjenester på internettet kan imidlertid være vanskelig at placere geografisk. Informationerne flyder frit på tværs af landegrænser og derfor er det ofte temmelig uigennemskueligt, hvilken lovgivning et givet website i grunden er ansvarlig overfor. Persondataloven i Danmark er baseret på EUs registerdirektiver, der siger, at data kun må videregives til andre lande, der har et niveau af beskyttelse, der svarer til EUs. Blandt andet USAs regler lever ikke op til EUs krav, og hvis man benytter en amerikansk tjeneste, må man være klar over at de oplysninger, man selv afgiver eller som indsamles om ens brug af tjenester, kan risikere at dukke op og blive anvendt i helt andre sammenhænge. EU og USA har forhandlet sig frem til en ordning kaldet sikker havn, der gør det muligt for amerikanske selskaber at underkaste sig en række krav, og på den måde kvalificere sig til at kunne modtage informationer fra EU-lande. Generelt må man stadig gå ud fra at websites, kan være nærmest uregulerede, hvis ikke deres web-adresse ikke slutter med et.dk eller angivelse af at høre hjemme i et andet EU-land,. 18

18 Mærkningsordninger Der er en stigende forståelse for at e-handel og andre videregående anvendelser af internettet ikke vil kunne komme igang for alvor, så længe mange brugere ikke er trygge ved at bruge nettet. Et af de private initiativer, der skal forsøge at rette op på mistroen er TrustE, en amerikansk mærkningsordning som websites kan vælge at tilslutte sig, for på den måde at gøre det klarere for brugerne, hvilken politik de har for anvendelse af registrerede informationer. Websites der tilslutter sig TrustE-ordningen kan angive forskellige tre niveauer for anvendelse af data: - at de ikke gemmer data om besøgende - at de gemmer data, men udelukkende bruger dem selv - at de gemmer data, bruger dem selv og forbeholder sig ret til at videregive dem til andre. Websites, der bruger TrustE s mærke, underkaster sig kontrol fra TrustE organisationen side, der skal sikre, at man vitterligt lever op til den standard, man opgiver. En tilsvarende dansk, privat mærkningsordning er p.t. under forberedelse. NCR, et amerikansk selskab, der leverer IT-løsninger til finanssektoren, påpeger at man kan vælge at se behovet for tillid som en mulighed for at profilere sig i forhold til andre web-tjenester. NCR opfordrer virksomheder til ikke at se kundernes krav om privatliv som en forhindring, som man skal have snoet sig udenom men i stedet at se det som en mulighed for at opbygge et tættere forhold bygget på tillid, fordi man tydeligt viser sine kunder, hvorfor man skal bruge personlige oplysninger, og hvordan man håndterer dataene, og hvilke fordele kunderne får af det. 19

19 Total samkørsel Den amerikanske professor i Jura, Anita Allen, taler om the aggregation problem : Hver for sig er der ikke de store problemer i tiltag som mobiltelefoner, nummervisning på telefoner, elektronisk betaling og alle de andre nye teknologier, som indebærer, at der indsamles personlige data på nye områder. I hvert enkelt tilfælde hvor et kamera installeres eller et register oprettes, har det formentlig et fornuftigt formål, der retfærdiggør overvågningen. Tilsammen bliver de imidlertid et stort problem for vores kultur, fordi de i fællesskab kan danne et ekstremt intimt billede af en person og fordi deres registrering med tiden bliver så omfattende, at den ikke kan undgås hvis man vil leve et normalt liv i samfundet. Ikke alene bliver der langt flere punkter, hvor der registreres oplysninger om vores handling og færden, men apparaterne og deres registre bliver også forbundet i et stadig mere omfattende netværk. En af de overordnede visioner for den videre udvikling af informations og kommunikations-teknologien er netop sammenkoblingen, der gør, at stort set alle elektronisk genstande kan kommunikere og samarbejde med hinanden med internettet som bindeleddet. Når systemer kobles sammen, kan det indebære, at en person kan følges fra apparat til apparat, fra register til register. Et meget bogstaveligt eksempel på effekten ser man med de mest avancerede videoovervågnings-systemer, der kan genkende ansigter fra en database, og bide sig fast i en specifik person og følge vedkommende rundt i en bydel eller indkøbscenter, efterhånden som personen går fra ét kameras synsfelt til det næste kameras. Hvis teknologien til at genkende ansigter indføres mere generelt, kan man forestille sig at politiet, f.eks. i forbindelse med overvågning af fodboldoptøjer, udveksler billeder af kendte ballademagere, så kameraerne også kan følge dem, det næste sted, de dukker op. Simon Davies, fra organisation "Privacy international", der arbejder for at beskytte privates data, mener at den form for teknologi vil "brændemærke", de der først er registrerede i det. Agenter I sin simple form betyder samkøring, at data fra mange kilder samles for at tegne en detaljeret profil af en person. I avanceret udgave er personens profil som et billede, der konstant opdateres, efterhånden som han eller hun bevæger sig gennem livet, og benytter apparater, som ofte bruger profilen til at betjene vedkommende på en måde, der er så personligt tilpasset som muligt samtidig med at apparatet registrerer hvad brugeren gør, og dermed bidrager med informationer, som det næste apparat kan trække på. 20

20 Dét er bl.a. princippet bag agenter, et program, der skal kunne fungere som en form for tjenende ånd, der kan løse opgaver, og søge og filtrere informationer for sin bruger på nettet. Agenter er en teknologi, som mange selskaber og forskningscentre arbejder på at udvikle. Men ligesom kunstig intelligens er et mål, der tilsyneladende vedbliver at ligge 10 år ude i horisonten, så er det muligt at vi aldrig vil se agenter i sin rendyrkede form - men principperne og teknologien til at realisere dem vil gradvis brede sig til en stor del af de apparater vi benytter. Ideelt set bemærker Agenten hvad man bestiller af varer, hvilke udsendelser og websider man ser, den kender ens kalender, den kender ens arbejdsrutiner - og den bliver hele tiden klogere, fordi den konstant bemærker, hvad dens bruger gør. Efterhånden som den lærer sin bruger at kende, og efterhånden som stadig flere apparater forsynes med computerkraft, og dermed kan kommunikere med og adlyde agenten, vil agenten bedre og bedre kunne tjene sin bruger ved at lede efter informationer, bestille varer, træffe aftaler osv. Et netværk af smarte objekter Man kan få en ide om, hvor det bærer henad rent overvågningsmæssigt, ved at se på konsekvenserne, hvis en teknologisk standard som Jini bliver udbredt. Jini er en videreudvikling af Java, et programmeringssprog som har bredt sig på internettet, fordi det kan afvikles uanset hvilken type maskine man bruger. Det smarte ved Jini er, at det ikke er begrænset til egentlige computere. Systemet skal gøre det muligt at koble alle mulige former for elektroniske dimser til nettet, lige fra kameraer til gadelygter. Måden systemet fungerer på, kræver imidlertid, at hver ny genstand, der sluttes til, bliver tildelt et nummer, der entydigt identificerer netop dét apparat. Tanken er, at stadig flere af de genstande der omgiver os og som vi benytter i dagligdagen, kan spille sammen og "hjælpe" hinanden med at gøre livet bekvemt for mennesker. Det er en udvikling, der kan blive virkeliggjort indenfor de kommende par årtier og efterhånden som det sker, vil vi blive vævet med ind i et system, der i stigende grad ved hvem vi er, hvor vi er, og hvad vi er i færd med. Location based services Et andet aspekt af den samme problemstilling er "location based services", som regnes for et ekstremt lovende marked. Ideen er at skabe informationstjenester, der kan tage højde for, hvor brugeren opholder sig, og måske endda udnytte en vis viden om den sammenhæng som brugeren befinder sig i. Jo mere præcist man ved, hvor brugerens mobiltelefon - eller rettere: mobile terminal - befinder sig, des mere præcist kan man tilpasse den information, der udsendes til brugerens behov. Når man bevæger sig rundt med en mobiltelefon, flyttes teleselskabets kontakt med telefonen fra sendemast til sendemast. Specielt i storbyer er der meget kort afstand mellem sendemasterne, og derfor kan man ret præcist beregne hvor brugeren befinder sig. 21

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE POLITIK FOR DATABESKYTTELSE Disse retningslinjer for databeskyttelse beskriver, hvordan vi bruger og beskytter oplysninger, som du afgiver i forbindelse med brug af vores hjemmeside. Vi har forpligtet

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015. Cookiepolitik. 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester

Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015. Cookiepolitik. 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015 Cookiepolitik 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester På denne side oplyses om de nærmere vilkår for brugen af www.hccontainer.dk og eventuelle andre hjemmesider,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Henkel Norden AB ("Henkel") er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel.

Henkel Norden AB (Henkel) er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel. HENKEL FORTROLIGHEDSPOLITIK Vi, hos Henkel, tager vores forpligtelser i henhold til dansk lov om databeskyttelse (persondataloven) alvorligt og er forpligtet til at beskytte dit privatliv. Denne fortrolighedserklæring

Læs mere

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskema 1

Bilag 1: Spørgeskema 1 Bilag 1: Spørgeskema 1 1. Generelt om dig: Mand Kvinde 18 Mand Kvinde 19 Mand Kvinde 20 Mand Kvinde 21 Mand Kvinde 22 Mand Kvinde 23 Mand Kvinde 24 Mand Kvinde 25 Mand Kvinde 26 Mand Kvinde 27 Mand Kvinde

Læs mere

I et moderne IT-samfund som Danmark bliver borgerne registreret utallige steder hver dag og hele tiden. I det virkelige liv og i cyberspace

I et moderne IT-samfund som Danmark bliver borgerne registreret utallige steder hver dag og hele tiden. I det virkelige liv og i cyberspace Persondataloven Den danske lov om behandling af persondataoplysninger kaldes PERSONDATALOVEN og det er Datatilsynet, som fører tilsyn ang. loven!! Desværre voldsomt underbemandet men de gør jo, hvad de

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING!

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING! Baggrund Senest i perioden juli og august 2009 har UC Lillebælt været udsat for forskellige forsøg på at udnytte vores it-systemer til at indsamle personlige data og kommunikere ulovligt reklamemateriale.

Læs mere

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen

Læs mere

Beskyttelse af personlige oplysninger

Beskyttelse af personlige oplysninger Beskyttelse af personlige oplysninger Kelly Services, Inc. og dens datterselskaber (herefter kaldet "Kelly Services" eller Kelly ) respekterer dit privatliv, og vi anerkender, at du har rettigheder i forbindelse

Læs mere

Grundejerforeningen. Søndergårds Villaby. Reduktion af antallet af indbrud. Hvordan?

Grundejerforeningen. Søndergårds Villaby. Reduktion af antallet af indbrud. Hvordan? Grundejerforeningen Søndergårds Villaby Reduktion af antallet af indbrud Hvordan? Per Bennich 1 NEJ!! IKKE i Furesø Kommune her: +40% Lørdag den 28. februar 2015 Fra: 2009-2014 2 3 4 www.politi.dk Furesø

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER 1 KEND DE REGLER, DER GÆLDER PÅ NETTET 2 KOG SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER NED 3 FÅ EN SYNLIG COOKIEPOLITIK

Læs mere

Børn på nettet Familien på nettet?

Børn på nettet Familien på nettet? Børn på nettet Familien på nettet? Jon B. Rasmussen Projektleder KMD 3.3.2003 Side 1 Aftenens forløb 19.00 19.45 20.00 20.15 21.00 Indlæg om Børn på nettet v/ Jon B. Rasmussen Skolens it-regler v/ lærer

Læs mere

Reglerne Om Behandling Af Personlige Oplysninger

Reglerne Om Behandling Af Personlige Oplysninger Reglerne Om Behandling Af Personlige Oplysninger Sådan bruger og beskytter vi personlige oplysninger Hos Genworth Financial ligger det os stærkt på sinde at beskytte dit privatliv og dine personlige oplysninger.

Læs mere

Personalehåndbog. Personalehåndbogens målsætning. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen.

Personalehåndbog. Personalehåndbogens målsætning. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen. Personalehåndbog Personalehåndbogens målsætning Strategi og mål m.m. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen Bestyrelse 1 Organisationsdiagram 6. Vores målsætning Politikker

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune

1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune 1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune "Kan det jeg skriver på Facebook, om kommunen, mine chefer og mine kollegaer, få konsekvenser for min ansættelse?"

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FORTROLIGHEDSPOLITIK. Hvem er vi?

FORTROLIGHEDSPOLITIK. Hvem er vi? FORTROLIGHEDSPOLITIK Inwear ved, at det er vigtigt for dig, hvordan dine oplysninger behandles og videregives, og vi er glade for, at du har tillid til os i den henseende. Følgende beskriver vores fortrolighedspolitik.

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag

Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen 1 Indholdsfortegnelse Introduktion: 3 Projekt- og produktmål: 3 Idé udvikling og brainstorm: 3 Afgrænsning: 3 Farver:

Læs mere

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer United Technologies Corporation Indhentning af konkurrencemæssige informationer Introduktion UTC s Etiske Kodeks anerkender at indhentning og brug af informationer om vore konkurrenter er en nødvendig

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn.

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. Sikker Surf 10 Tips - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. I folderen finder du: 10 tips til sikker adfærd på internettet Tjekliste til dialog i familien Netikette regler Forklaring

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere

MEGET MERE END BARE EN ALARM

MEGET MERE END BARE EN ALARM MEGET MERE END BARE EN ALARM DIN SIKKERHED Tyverisikring Som standard indeholder COSESY en alarm, som trådløst og med batteribackup overvåger dit hjem når du ikke er hjemme. Skulle tyven forsøge at sabotere

Læs mere

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005.

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. København 4. november 2005 Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. Torsdag den 3. november 2005 fremlagde Regeringens embedsmandsudvalg

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

NYT FRA Q-PARK. Q-Park Partner // #03 // november 2013

NYT FRA Q-PARK. Q-Park Partner // #03 // november 2013 NYT FRA Q-PARK Q-Park Partner // #03 // november 2013 P-TILLADELSER - nu og i fremtiden Læs om vores nye HÅNDTERMINALER Q-PARK AFGIFTSSERVICE - er til for at hjælpe Forbedret SKILTNING på P-arealer NYT

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Hvad du søgte efter Identiteten på det websted, du besøgte umiddelbart før vores websted (henvisende websted).

Hvad du søgte efter Identiteten på det websted, du besøgte umiddelbart før vores websted (henvisende websted). Brugervilkår og andre gode ting, som du bør vide for at være sikker online. Sikkerhed er alles ansvar En del af IKEA ånden er "jeg gør min del, du gør din del, og sammen gør vi en masse." Dette gælder

Læs mere

Ret, privatliv og teknologi

Ret, privatliv og teknologi Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

BESKYTTELSE AF PERSONDATA REJSEKORT A/S

BESKYTTELSE AF PERSONDATA REJSEKORT A/S Version 2.0 13 03 2013 BESKYTTELSE AF PERSONDATA REJSEKORT A/S DATAANSVARLIG Rejsekort A/S er dataansvarlig i overensstemmelse med lov om personoplysninger ( persondataloven ) i relation til registrering

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

Brug af kundeoplysninger

Brug af kundeoplysninger fremtiden starter her... Gode råd om... Brug af kundeoplysninger INDHOLD Hvilke oplysninger må du registrere? 3 Hvordan skal oplysningerne opbevares? 4 Hvordan må oplysningerne bruges? 4 Adresseret post

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Baggrundsmateriale til novellen Den chipløse mand

Baggrundsmateriale til novellen Den chipløse mand Baggrundsmateriale til novellen Den chipløse mand Det følgende er udarbejdet til brug sammen med novellesamlingen Den chipløse mand og andre noveller om sex, magt og informationsteknologi af Georg Strøm

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

Befolkningens adfærd på nettet. Samlet rapport

Befolkningens adfærd på nettet. Samlet rapport Befolkningens adfærd på nettet Samlet rapport Marts 15 Indledning Data er den digitale verdens valuta. Mange virksomheder oplever begyndelsen af en ny guldalder med big data, og der er kæmpe vækstpotentiale

Læs mere

Hvad er dukapc. E-mail modulet. dukapc 2

Hvad er dukapc. E-mail modulet. dukapc 2 dukapc 2 Hvad er dukapc dukapc er en ældrevenlig computer, som hjælper seniorer med at komme online og få glæde af computerens og internettets mange muligheder. Også selvom brugeren aldrig før har rørt

Læs mere

Personsikringssystem fra Bosch

Personsikringssystem fra Bosch Personsikringssystem fra Bosch Ñ Håndtering af trusler og detektering af nødsituationer Ñ Personbeskyttelse: ulykker og risiko for aggressiv adfærd Ñ Manuel og automatisk alarm med lokationsoplysninger

Læs mere

Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus

Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus Efter Java-hullet: Væn dig til det din computer bliver aldrig 100 % sikker. Men derfor kan vi jo godt prøve at beskytte den så vidt mulig alligevel. Vi

Læs mere

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

Befolkningens adfærd på nettet. Samlet rapport

Befolkningens adfærd på nettet. Samlet rapport Befolkningens adfærd på nettet Samlet rapport Marts 15 Indledning Data er den digitale verdens valuta. Mange virksomheder oplever begyndelsen af en ny guldalder med big data, og der er kæmpe vækstpotentiale

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd Overvejer du at anskaffe en tyverialarm, kan du få nogle gode råd i denne pjece. Tyverialarm i privat beboelse Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup E-mail: dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk

Læs mere

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk Sikkerhedsliste til dig, der er truet Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt www.etniskung.dk Denne folder er til dig, der er på flugt fra din familie på grund af vold, trusler eller tvang. Hvis du

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Kære medarbejder og leder

Kære medarbejder og leder Kære medarbejder og leder Adgang til informationer i it-systemer og elektronisk kommunikation er for de fleste medarbejdere i Region Hovedstaden en selvfølgelig del af arbejdsdagen. Hvis vi ikke har adgang

Læs mere

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv.

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Indholdsfortegnelse 1. Om vejledningen. 3 2. Iværksættelse af tv-overvågning på områder, der benyttes til almindelig færdsel. 3 3. Iværksættelse af

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Sikkerhed i trådløse netværk

Sikkerhed i trådløse netværk Beskyt dit trådløse netværk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 Kbh. Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post: itst@itst.dk www.itst.dk Rådet for it-sikkerhed www.raadetforitsikkerhed.dk Der

Læs mere

og hurtigt klikke dig frem til de helt rette hjemmesider eller de instanser, du leder efter. Herunder viser vi en håndfuld gode

og hurtigt klikke dig frem til de helt rette hjemmesider eller de instanser, du leder efter. Herunder viser vi en håndfuld gode Modul 0 Internet Sådan bruger du Borger.dk Borger.dk er din internetportal, som giver let adgang til tusindvis af offentlige hjemmesider og servicer. Her viser vi, hvordan du bruger Borger.dk og fx kommunikerer

Læs mere

Instrukser for brug af it

Instrukser for brug af it it sikkerhed Instrukser for brug af it Må Skal ikke Kan Januar 2010 Version 1.0 Indhold Forord................................................... 3 Resumé.................................................

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet Sikker på nettet Tryg selvbetjening Din kontakt med det offentlige starter på nettet Det offentlige bliver mere digitalt Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer af selvangivelsen,

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Sporing af demente med GPS-teknologi

Sporing af demente med GPS-teknologi Sporing af demente med GPS-teknologi Større tryghed og bevægelsesfrihed for demente Med GPS-TRACKER ved man altid, hvor den demente befinder sig. Sporing af demente med GPS-teknologi Hvorfor skulle demente

Læs mere

Politik vedrørende cookies og andre lignende teknologier. 1. Hvad dækker denne politik?

Politik vedrørende cookies og andre lignende teknologier. 1. Hvad dækker denne politik? Politik vedrørende cookies og andre lignende teknologier 1. Hvad dækker denne politik? Denne politik dækker dine handlinger relateret til Tikkurilas digitale serviceydelser. Denne politik dækker ikke,

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

Gode råd om dit varemærke

Gode råd om dit varemærke Gode råd om dit varemærke 1 Du har nu fået dit varemærke registreret i Danmark Varemærkeregistreringen er bevis for, at du ejer varemærket. Ligesom al anden ejendom er det vigtigt at vedligeholde varemærket,

Læs mere

WHOIS-politik for.eu-domænenavne

WHOIS-politik for.eu-domænenavne WHOIS-politik for.eu-domænenavne 1/7 DEFINITIONER Termer, der er defineret i Vilkårene og/eller.eu-konfliktløsningsreglerne, skrives med stort begyndelsesbogstav heri. 1. POLITIK TIL BESKYTTELSE AF PRIVATLIVETS

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

DET OFFENTLIGES DIGITALE OVERVÅGNING 2015. Danskernes forståelse, holdninger og reaktioner

DET OFFENTLIGES DIGITALE OVERVÅGNING 2015. Danskernes forståelse, holdninger og reaktioner DET OFFENTLIGES DIGITALE OVERVÅGNING 2015 Danskernes forståelse, holdninger og reaktioner INDHOLD INDLEDNING...3 FORMÅL...4 RESULTATERNE KORT...5 DEL 1: KENDSKAB, HOLDNINGER OG REAKTIONER...7 DEL 2: SITUATIONSFORSTÅELSE...18

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold!

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Generelt Reglerne i Danmark er forholdsvis skrappe, men vurderes oftest i

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nedenstående handelsbetingelser er gældende for alle ordrer foretaget på optimera.dk.

Nedenstående handelsbetingelser er gældende for alle ordrer foretaget på optimera.dk. Handelsbetingelser Nedenstående handelsbetingelser er gældende for alle ordrer foretaget på optimera.dk. optimera.dk ejes og opdateres af: Saint Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 186-2012 Dansk Ejendomsmæglerforening mod DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5 2610 Rødovre afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 2. juli 2012 har Dansk Ejendomsmæglerforening

Læs mere

Kom i gang med Adwords

Kom i gang med Adwords Kom i gang med Adwords Guide fra AdwordsForum skrevet af Jan P. Olsen Er du parat til at få del i alle de fordele Google Adwords kan give? Googles søgemaskine er i dag en af de mest besøgte websites overhovedet

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Markedsføring i sociale medier en lille håndbog i do s and dont s

Markedsføring i sociale medier en lille håndbog i do s and dont s Markedsføring i sociale medier en lille håndbog i do s and dont s I er kendelsen af, at det kan være svært selv at skulle sætte sig ind i eller følge udviklingen i markedsføringslovgivningen i forbindelse

Læs mere

Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS

Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS 1. Generelt Disse abonnementsbetingelser gælder for datatjenesten "Internet via satellit" herefter kaldet tjenesten leveret af Astra / Eutelsat og distribueret

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere