Københavns Miljøregnskab

Transkript

1 Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug November Teknik- og Miljøforvaltningen

2 Københavnerne prioriterer grøn transport Hvert år spørger Københavns Kommune et udsnit af københavnerne, om deres kendskab til miljøarbejdet i byen og deres prioriteringer og indsatser til selv at bidrage til bæredygtighed i deres hverdag. Den seneste måling er foretaget i maj Når det gælder kommunens miljøindsats mener langt de fleste adspurgte, at de vigtigste indsatsområder for kommunen er at reducere luftforurening og sikre drikkevandskvaliteten. Mål for københavnernes egne miljøindsatser: Andelen af økologiske fødevarer i byens madforbrug skal være mindst 20 % i 2015 (Miljømetropolen, 2007) Se desuden mål og resultater under temaerne om Klima og Energi, Vand, Affald og Trafik, som også indbefatter mål og resultater, der er afhængige af københavnernes adfærd. Transport er vigtig i hverdagen Over halvdelen af københavnerne mener i 2013, at den daglige transport er den vigtigste af fem udvalgte miljøforbedringer, som de selv bør gøre en indsats for. Dette er en stigning i forhold til målingen i Energibesparelser i hjemmet og reduktion af affaldsmængder samt øget kildesortering og genbrug er de to øvrige områder, som de fleste mener, de især bør gøre en indsats i forhold til. Københavnerne har mindst fokus på at spare på drikkevandet i hjemmet. På trods af dette, er det alligevel lykkedes at nedbringe vandforbruget pr. borger. Se Tema om Vand. DEN VIGTIGSTE INDSATS SOM BORGER Den daglige transport 52% 11% Energibesparelser i hjemmet 28% 25% Reduktion af affaldsmængderne samt øget kildesortering og 27% 22% Renholdelse af fortove, veje og pladser i lokalområdet 11% 18% 25% Vigtigst Spare på drikkevand i hjemmet Andet 9% 6% 12% Næstvigtigst Tredjevigtigst 0% 20% 40% 60% 80% 100% Affaldshåndtering er den største udfordring De fleste københavnere synes, at der er udfordringer ved selv at gøre en indsats for miljøet, og den største udfordring er reduktion, kildesortering og genbrug af affald. Københavnerne ønsker hjælp til løsninger på affaldsområdet. Dette passer fint med, at kommunen i disse år øger borgernes muligheder for at sortere affald væsentligt. Både ved at opstille nye beholdere til hård plast, metal og elektronik ved byens etageboliger og ved at øge antallet af genbrugsstationer. Læs mere om kommunens indsatser under Tema om Affald

3 OMRÅDER, HVOR DER ER SVÆREST AT GØRE EN INDSATS SOM BORGER Reduktion af affaldsmængderne samt øget kildesortering og genbrug 47% 26% 13% Energibesparelser i hjemmet 20% 29% 28% Den daglige transport 12% 8% 15% Renholdelse af fortove, veje og pladser i lokalområdet 12% 16% 20% Vigtigst Næstvigtigst Spare på drikkevand i hjemmet 9% 21% 24% Tredjevigtigst 0% 20% 40% 60% 80% 100% Stort kendskab til cykelmål Hele 89 % af de adspurgte københavnere havde i starten af 2013 kendskab til byens ambition om at blive verdens bedste cykelby. Det er lykkedes at øge kendskabet til samtlige overordnede miljø- og klimamålsætninger fra Miljømetropolen fra niveauet i KØBENHAVNERNES KENDSKAB TIL KOMMUNENS VISIONER Verdens bedste cykelby CO2-reduktion på 20 % i 2015 Ren og sund storby Grøn og blå hovedstad Verdens første CO2-neutrale hovedstad Centrum for verdens klimapolitik 0% 50% 100% Størst tilfredshed med rekreative oplevelser og cykelforhold Københavnerne har i 2013 givet udtryk for størst tilfredshed med muligheden for oplevelser i parker, naturområder, ved stranden eller havnebad og med de gode forhold for cyklister i byen. Størst fremgang er sket i tilfredsheden med oprydning og renhold af byen, mens der er mindst tilfredshed med indsatsen for at begrænse luftforurening, støj og CO2-udledning.

4 KØBENHAVNERNES TILFREDSHED MED KOMMUNENS INDSATS PÅ OMRÅDER OMFATTET AF MILJØMETROPOLEN Mulighed for oplevelser i parker, naturområder, ved stranden eller havnebad Gode forhold for cyklister Reduktion af byens CO2-udledning med henblik på at forebygge klimaforandringerne Begrænsning af støj Oprydning og renhold af byen Begrænsning af luftforureningen 2,91 3,0 3,1 2,88 2,9 2,7 2,98 2,7 2,6 2,58 2,6 2,6 4,07 3,9 4 3,83 3,7 3, Københavnernes økologiprocent på vej mod målet I de private københavnske husholdninger er andelen af økologisk mad mere end dobbelt så stor som på landsplan. Efter finanskrisen faldt andelen af økologiske fødevarer en smule men er nu igen på vej op. Det forventes at målet på 20 % økologi kan nås i Kommunens indsats for at opnå 90 % økologi i institutioner og køkkener vil have betydning for dette. KØBENHAVNERNES ØKOLOGIPROCENT 25% 20% Københavnerne 15% 16% 19% 16% 16% Danmark 10% 5% 6% 7% 7% 6% 7% 8% 7% Mål for byens økologiske madforbrug i %

5 Kommunen går foran Miljøet i København er vigtigt for københavnerne, og især er kommunens arbejde med at sikre borgerne et godt miljø vurderet som vigtigt. Mål for kommunens egne aktiviteter Alle forvaltninger i Københavns Kommune skal være miljøcertificeret inden udgangen af 2008 (BR beslutning 234/05) København skal være Europas reneste hovedstad og en af de reneste hovedstæder i verden i 2015 (Miljømetropolen, 2007) Affald i offentlige gade vil være fjernet inden 8 timer (Miljømetropolen, 2007) Kommunen skal være gået foran (københavnerne) med mindst 90 % økologi i kommunens institutioner i 2015 (Miljømetropolen, 2007) 95 % af byens borgere oplever en rotteproblemfri by (Københavns Rottestrategi en rotteproblemfri by i 2015, 2011) Der er mindst 100 certificerede gårde i København (Københavns Rottestrategi en rotteproblemfri by i 2015, 2011) Se desuden mål og resultater under temaerne om Klima og Energi, Vand, Affald og Trafik, som også indbefatter resultater for kommunale anlæg og aktiviteter. Seks af syv forvaltninger har miljøledelse Miljøledelse sikrer en systematisk forbedring af kommunens miljøforhold. Seks af kommunens syv forvaltninger er fortsat miljøcertificeret efter ISO standarden. I Børne- og Ungdomsforvaltningen er rengøringssektionen certificeret, mens de øvrige institutioner endnu udestår (pr. september 2013). I dag er hver forvaltning certificeret efter deres eget miljøledelsessystem. I 2014 ændrer Københavns Kommune miljøledelsen til at være organiseret i ét samlet system. Derved opnås en bedre styring af miljøindsatser på tværs af kommunens forvaltninger samtidig med, at administrationen af systemet minimeres. Kommunen er certificeret efter ISO standarden. At være certificeret indebærer bl.a., at en uafhængig tredjepart jævnligt kontrollerer, at kommunen lever op til sine målsætninger på miljøområdet. På vej mod Europas reneste hovedstad Rene gader og pladser er med til at skabe trivsel og tryghed for både borgere og besøgende i København. I en international måling af renholdelsen i bykernerne i seks europæiske hovedstæder fra september 2010 ligger København lavest med 4,1 på en skala fra 1 til 5, mens Madrid ligger øverst med 4,5. På trods af bundplaceringen vurderer kommunen, at forskellen på kun 0,4 point giver København mulighed for at nå målet om at være Europas reneste hovedstad i Optimismen skyldes, at de nuværende ressourcer til renholdelse er blevet en fast del af kommunens budget, som fremover skal sikre yderligere effektivisering af driften samt forbedring af fleksibel renholdelse. Målingen gentages i september En væsentlig udfordring på vejen til at blive Europas reneste hovedstad er københavnernes afslappede forhold til henkastet affald og tilfældigt parkerede cykler, der forhindrer en effektiv renholdelse. For at imødegå denne tendens involverer kampagnen Ren kærlighed til KBH borgere og virksomheder i målet. Kampagnen har kørt igennem 2012 og fortsætter i Der er indført flere kvarter-renholdelsesdage og gennemført kampagner under særlige begivenheder som 1. maj og gadefesten Distortion. Flere virksomheder er inviteret med i forpligtende partnerskaber om et rent København. Den socialøkonomiske virksomhed Incita hjælper eksempelvis med at fjerne tilfældigt parkerede og efterladte cykler.

6 KØBENHAVNERNES TILFREDSHED MED RENHOLDELSEN I DERES BYDEL ,1 3,2 3,2 3,1 3, er meget ringe og 5 er meget god Max otte timer Målet om, at affald i offentlige gader er fjernet inden 8 timer, blev allerede nået i I Indre By og andre særligt belastede områder fjernes affald således inden for 8 timer alle ugens dage. Grovere tilfælde af henkastet affald i hele byen fjernes også inden for 8 timer, blandt andet ved hjælp af borgeres henvendelser til Giv et praj, som findes som app til smartphone og på internettet ( Generelt sikres ottetimersreglen ved, at renholdelsen af byen foregår 19 timer i døgnet alle ugens dage. En rotteproblemfri by I alt 60 % af københavnerne svarede i foråret 2012, at det 'i meget høj grad' er vigtigt for dem, at København er en by uden rotteproblemer. Hertil kommer 32 %, som synes at 'det i høj grad' er vigtigt. Ved den seneste måling i marts 2012 har 66 % svaret, at byen er uden rotteproblemer. Der synes at være en tendens til, at der i år med kraftige skybrud, er færre, der oplever byen som rotteproblemfri, da skybruddene medføre, at druknede rotter kommer op af kloakkerne. Et af kommunens nye initiativer, som skal forebygge problemer med rotter, handler om at certificere gårde, der gør en ekstra indsats mod rotter. Forud for certificeringen skal ejendommens kloakker efterses, skader skal udbedres og bygninger rottesikres. Til sidst skal gårdens kloaksystem adskilles fra det offentlige system vha. rottespærre. Ved udgangen af 2012 var der ti rotte-certificerede gårde i København, hvoraf nogle er certificeret ifm. en samlet renovering af gården Frem mod 90 % økologi i 2015 I 2012 fortsatte fremgangen i omlægning til økologisk mad i kommunens køkkener, og 76 % af den mad, kommunen serverer, er nu økologisk. Tre af de store indsatsområder i 2012 har været det store centralkøkken københavns madservice, plejehjem med modtagerkøkkener samt de sociale institutioner. På alle tre områder har der været en god fremdrift, blandt andet er Københavns Madservice gået fra 0 til 18 % økologi, og de sociale institutioner er nu oppe på 80 % økologi. Den målte fremgang i 2012 har været mindre end tidligere.

7 Det skyldes bl.a., at flere køkkener har skiftet målemetode til statens økologiske spisemærke, som måler på faktiske indkøb og ikke på skøn. Det vurderes, at dette medfører en reduktion i faldet på 5-10 procentpoint specielt på plejehjem med eget produktionskøkken Maden i daginstitutionerne fylder forsat meget i det økologiske regnskab, og samlet set står børne- og ungdomsforvaltningen for 55 % af fødevareforbruget i de offentlige københavnske køkkener. selvom denne gruppe er langt fremme på økologien 86 % i 2012 er der stadige lille stykke vej til de 90 %. Fokus i de kommende år vil være på at få de sidste ca. 50 daginstitutionskøkkener op på mindst 75 % økologi. Frem mod 2015 vil der fortsat være fokus på maden til ældre, som udgør 1/3 af kommunens samlede produktion. På nuværende tidspunkt er 58 % økologisk. Foruden den målrettede indsats i kommunens centralkøkken, søsættes et projekt med seks frontløberplejehjem, som skal arbejde målrettet mod at nå 90 %, for herefter at dele deres gode erfaringer til kollegaer i andre køkkener. ØKOLOGIPROCENT I ALLE KOMMUNENS INSTITUTIONER OG KØKKENER 100% 80% 60% 40% 20% 39% 45% 51% 56% 64% 68% 74% 86% 90% 0% Mål 2015

8 Mere om data for økologiprocenten - københavnernes og kommunens Københavnernes økologiprocent Data for københavnernes økologiforbrug stammer fra markedsanalyseinstituttet GfK. GfK s panel består af ca husstande, som vejes ned til Panelet er struktureret således, at ca. 10 % af husstande befinder sig i Københavns Kommune. Økologiprocenten for Københavns Kommune bygger altså på ca. 200 repræsentative husstande. Husstandenes indkøb kortlægges vha. boner fra alle indkøb. Andelen af økologi opgøres herefter for over 60 forskellige udvalgte fødevarekategorier, som herefter vægtes og summeres op til den samlede andel økologi i husstandene. Danmarks Statistik følger også udviklingen i økologisalget i hele landet. Danmarks Statistiks opgørelse er baseret på den faktiske omsætning af økologiske fødevarer og dermed ikke den økologiske andel inden for udvalgte kategorier. Den økologiandel GfK beregner, kan altså ikke direkte sammenlignes med Danmarks Statistiks beregninger. Økologiprocenten i kommunens køkkener Økologiprocenten fastlægges ved hjælp af enten et netbaseret spørgeskema udfyldt af den køkkenansvarlige eller registrering af indkøb via Statens Økologiske Spisemærke. Økologiprocenten opgøres i kg. Den samlede vægt af de mad- og drikkevarer, køkkenet har forbrugt og andelen af økologi bregnes herefter med udgangspunkt i køkkenets oplysninger og ved brug af faste nøgletal. Nøgletallene er baseret på viden om mængder og måltidsfordeling af de fødevarer, som folk i forskellige alderskategorier spiser.