DRs Programetik Etiske retningslinjer for DRs programmer og medarbejdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DRs Programetik 2009. Etiske retningslinjer for DRs programmer og medarbejdere"

Transkript

1 DRs Programetik 2009 Etiske retningslinjer for DRs programmer og medarbejdere DRs PROGRAMETIK 2009 er vedtaget af DRs direktion 23.juni 2009, trådt i kraft 1. december 2009 og findes i netversion på DR Inline og på dr.dk/omdr. Programetikken er udarbejdet af DRs programetik-udvalg. Programetikken opdateres løbende. Nye justeringer vil blive omtalt på DR Inlines programetik-site og markeres som ændring i det enkelte afsnit med en dato for, hvornår ændringen er trådt i kraft.. I tvivlsspørgsmål kan man kontakte nærmeste chef, DR Jura eller konsulent for programetikken, Marianne Blichfeldt INDHOLD ( sidetal skal skrives ind) Forord: Det etiske kompas... side 3 DRs 10 programetiske bud... side 4 Kapitel 01 - Fairness side 5-8 Fairness Redigering Effekt og gennemslagskraft Berigtigelse Kapitel 02 - Aftaler side 9-12 Aftaler Medvirkende under 18 år Kilder Kapitel 03 - Privatlivets fred og ærekrænkelser side Privatlivets fred Interview uden forudgående aftale Ærekrænkelser Kapitel 04 - Rekonstruktion og dramatisering side 15 Rekonstruktion Dramatisering Kapitel 05 - Retsreportage side 16 Retsreportage Identifikation ved forbrydelser Kapitel 06 - Skjult kamera og mikrofon samt fiktiv identitet side Skjult kamera og mikrofon Fiktiv identitet Afhøring - forklaring til politiet Kapitel 07 - Minoriteter, børn og unge side Minoriteter 1

2 Børn og unge Særlige forhold - nye medier Børn som medvirkende Kapitel 08 - Arkiv, genudsendelse og udlevering af materiale side Arkiv og contentshare Genudsendelse Forholdet til medvirkende Udlevering af materiale Kapitel 09 - Retningslinjer for håndtering af følsomt stof side 25 Følsomt stof Håndtering Kapitel 10 - Sprog side 26 Klart og forståeligt Troværdighed og gennemsigtighed Kapitel 11 - Satire side 27 Kapitel 12 - Interaktive medier side Brugerskabt indhold Indhold DR afviser Brugeroplysninger Ekstern linkning Kapitel 13 - Indsamlinger side 32 Omtale og skiltning Indsamlingsshows Kapitel 14 - Konkurrencer, quiz og spil side Deltagere Sikkerhed Præmier Kapitel 15 - Valg og folkeafstemninger side 35 Skærpet forpligtelse Særudsendelser udgår Kapitel 16 - Habilitet side Habilitet Ytringsfrihed Bijob Gaver Kapitel 17 - DRs logo og varemærker side 40 Koncernlogo Bygninger og effekter Kapitel 18 - Skjult reklame eller redaktionel omtale af produkter side 41 Kapitel 19 - Sponsorering side Hvilke programmer sponsoreres Hvem kan være sponsor Kreditering Særligt om radio Kapitel 20 - Lytter- og seerhenvendelser samt klager side Klageadgang Svarpolitik Klagevejledning 2

3 FORORD: Det etiske kompas DR har som licensfinansieret Public Service virksomhed en række markante forpligtelser i udøvelsen af sin funktion. Virksomheden er helt overordnet reguleret i Public servicekontrakten, og vi skal naturligvis overholde gældende lovgivning inden for medieområdet. Men én ting er jura - noget andet er reguleringen af de mange dilemmaer af etisk karakter, som opstår i det daglige virke. Det, der karakteriserer etiske dilemmaer er netop, at der ikke kan gives udtømmende regler eller præcise anvisninger på, hvordan de skal løses. DRs programetik opstiller en række overordnede retningslinjer for, hvordan vi skal forholde os til de etiske dilemmaer, og dermed er DRs programetik en forudsætning for, at vi kan løse vore opgaver som uafhængig og troværdig Public Service virksomhed. DR har en særlig forpligtelse til at lave både kritisk og konstruktiv journalistik. Det betyder, at vi på den ene side skal være offentlighedens vagthund i forhold til myndigheder, erhvervsliv, organisationer og andre af samfundets magthavere. På den anden side skal vi sætte høje standarder for god og fair journalistik. Det kræver mod, grundighed og omtanke. Programetikken udgør DRs etiske kompas, og DRs medarbejdere skal hver eneste dag bestræbe sig på at leve op til DRs kerneværdier: Troværdighed - DR skal være danskernes troværdige formidler i en kompleks verden. DR skal lægge afgørende vægt på grundig research og hæderlighed i programarbejdet. DR må ikke tale mod bedre vidende eller have skjulte dagsordner. Uafhængighed -DR må aldrig tage hensyn til eller lade sig styre af økonomiske eller politiske særinteresser. Der må ikke kunne rejses berettiget tvivl om DRs, produktionernes eller medarbejderens integritet. Alsidighed - DR skal være fair over for alle parter, holdninger og synspunkter gennem en upartisk og kritisk journalistik. Mangfoldighed - DRs programvirksomhed skal henvende sig til de mange og de få gennem en mangfoldighed i emner og synsvinkler. Der skal være tilbud til grupper med særlige behov og interesser. Kvalitet - DR skal i sin programvirksomhed løbende arbejde for at højne det kvalitetsmæssige, etiske og kreative niveau på det danske mediemarked. DRs medarbejdere skal altid først og fremmest lade sig styre af disse fem kerneværdier. DRs Programetik 2009 er en guide til, hvordan de kan udmøntes i det daglige redaktionelle arbejde. Programetikken gælder for DRs programvirksomhed og i øvrigt alle steder, hvor DR har afgørende indflydelse på de indholdsmæssige, redaktionelle valg. En lang række områder er styret af lovgivningen, og i disse tilfælde henvises som udgangspunkt til de relevante love eller bestemmelser, ligesom de vigtigste bestemmelser er gengivet i kort form. DRs Programetik 2009 er et offentligt papir - som frit kan hentes i netversion på dr.dk/omdr. Programetikken opdateres løbende. 3

4 DRs 10 programetiske bud DR er uafhængig, troværdig, mangfoldig og alsidig, fordi vi: 1. Behandler en mangfoldighed af emner og vælger temaer og vinkler, som sikrer en mangfoldighed af holdninger. 2. Ser det som vores opgave at give danskerne korrekt og alsidig information om alle sager uanset vores personlige synspunkter. 3. Værner om ytringsfriheden og uafhængigheden og afviser ethvert forsøg på indblanding i DRs redaktionelle frihed. 4. Tager vores opgave som offentlighedens vagthund alvorligt. 5. Baserer vores journalistik på facts og ikke på fordomme. 6. Lader alle relevante parter i en sag komme til orde og giver dem en fair behandling. 7. Indgår klare aftaler med de medvirkende. 8. Tager særligt hensyn til børn, udsatte og svage mennesker. 9. Lader en kollega overtage en sag, hvis der kan rejses berettiget tvivl om egen habilitet. 10. Aldrig påtager os bijobs eller modtager gaver, der kan skabe tvivl om DRs troværdighed og uafhængighed. 4

5 Kapitel 01 Fairness DR stræber efter altid at give en fair og ansvarlig behandling af de mennesker, organisationer og virksomheder mv., som omtales eller medvirker i DRs produktioner. Generelt DR skal altid loyalt redegøre for de involverede parters synspunkter og må ikke fortie relevante argumenter og oplysninger. DR manipulerer ikke med tekst, lyd, video, grafik, tid eller sted for at frembringe eller antyde andre meninger end dem, som de medvirkende har givet udtryk for. Når DR viderebringer oplysninger fra et andet medie, skal DR selv sikre, at de presseetiske regler er overholdt, herunder særligt forpligtelsen til at angive kilden og - ved skadelige, krænkende eller agtelsesforringende oplysninger - foretage forelæggelse for en part med henblik på en udtalelse. Selv om en oplysning isoleret set er korrekt, er det tilrettelæggerens ansvar at sikre, at måde og sammenhæng oplysningen viderebringes på, giver et fair billede. DR vurderer altid konsekvenserne af de programmer, der udsendes. Dette gælder især i forbindelse med medvirkende, som ikke er medievante, og hvor det derfor ikke kan forventes, at de kan overskue virkningen af deres udtalelser. Forelæggelse - kritiske oplysninger Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, skal efterprøves i særlig grad inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Selv om en person eller en virksomhed generelt har afvist at medvirke i et program skal DR i rimelig tid før offentliggørelse forelægge oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for den pågældende. Forelæggelsen skal indeholde de relevante oplysninger, om den sammenhæng oplysningerne indgår i, så den angrebne part har en rimelig mulighed for at svare på kritikken. Omfanget af bestræbelserne for at få en kommentar skal afhænge af, hvor alvorlig kritikken er, og hvilken betydning aktualiteten har. DR bringer i visse sammenhænge indslag, selv om det ikke er muligt at foreholde kritikken for den enkelte person eller virksomhed. Det kan fx. være tilfældet for udtalelser, der fremsættes som led i den politiske eller samfundsmæssige debat, eller hvor en omtalt part eller virksomhed søger at hindre udsendelse ved ikke at ville medvirke. Svaret på kritikken eller oplysningerne vil som hovedregel blive bragt i samme program. Hvor dette ikke er muligt skal det så vidt muligt fremgå, hvor den angrebne part vil komme til orde, fx. i næste radioavis. Den mulighed, som en angreben part får for at svare på kritik, skal stå i et rimeligt forhold til den styrke, som kritikken fremføres med. Det samme gælder, hvor en journalistisk roduktion er meget skarpt vinklet eller benytter sig af særlige dramaturgiske effekter eller opbygning. Interviews Interviews skal redigeres fair og omhyggeligt. Relevante svar skal medtages. I trailers og spots må ikke antydes problemstillinger, som ikke bliver behandlet i programmet. Der skal afsættes passende tid til kritiske og konfronterende live-interviews, og den interviewede skal være bekendt med den forventede varighed af interviewet. Redigering DR værner om sin uafhængighed. DR har derfor redigeringsretten til sine programmer. Det betyder blandt andet. 5

6 DR imødekommer generelt ikke - hverken forudgående eller efterfølgende krav fra medvirkende om, at et interview skal sendes uredigeret eller at interviewede skal kende alle spørgsmål på forhånd.. Der kan være historier, som har en så væsentlig karakter med en høj almen interesse, hvor DRs mulighed for at fortælle dem er betinget af, at DR indgår en kontrakt med en part, som giver parten mulighed for at gøre indsigelser mod redigeringen. Dette gælder, når DR kun på denne måde kan få adgang til et sted, en begivenhed eller en person ved at indgå en kontrakt. Indsigelsesretten gælder udelukkende de faktuelle oplysninger i produktionen ikke redaktionelle beslutninger om fremstillingen af historien. I disse tilfælde skal kontrakten omtales ved udsendelse og væsentlige dele af kontrakten offentliggøres fx. på dr.dk. Kontrakten kan indgås af en redaktionschef og skal godkendes af direktøren for den pågældende produktion. Der påhviler redaktionschefen et særligt ansvar for at produktionen på trods af kontraktens mulighed for at parten kan gøre indsigelser af faktuel karakter giver et retvisende billede af virkeligheden. Hvis der kan rejses berettiget tvivl om dette, er det redaktionschefens pligt i samråd med direktøren og DR Medier at stoppe produktionen og sikre, at den ikke udsendes. DR imødekommer generelt ikke krav fra medvirkende om at godkende det redigerede interview. Hvis længerevarende produktioner går meget tæt på private og personlige dele af menneskers liv bør den færdige produktion forevises dem inden udsendelse, ligesom eventuelle indsigelser bør overvejes meget grundigt. Det er vigtigt, at både tilrettelægger og redaktør altid gør sig grundige overvejelser om anvendelse af iscenesættelse, rekonstruktion og anvendelse af musik i faktaproduktioner. Resultatet skal give et fair og retvisende billede af virkeligheden. Ved rekonstruktion eller modelbilleder skal dette fremgå tydeligt for seerne. (se i øvrigt afsnit om rekonstruktion). Det er vigtigt, at tilrettelæggere af fiktion sammen med direktører nøje overvejer optræden af DR medarbejdere i deres DR roller i dramaproduktioner. Seere, lytter og brugere må aldrig bringes i tvivl om, hvad der er fiktion og hvad der er virkelighed. Direktøren skal godkende DR medarbejderes optræden i fiktion jvf. retningslinjerne for bibeskæftigelse. Pressemateriale Det skal som hovedregel fremgå af udsendelsen, hvis der anvendes materiale eller sekvenser, der oprindeligt er pressemateriale - herunder reklame eller andet markedsføringsmateriale fra en myndighed, en virksomhed eller en organisation. DRs medarbejdere er opmærksomme på, hvordan den slags materiale i øvrigt anvendes, og hvordan det præsenteres. Det samme gælder (lyd)billeder, der hentes fra en bestemt part, og hvor udvalget allerede af den grund kan være redigeret. Effekt og gennemslagskraft DR er opmærksom på de elektroniske mediers gennemslagskraft og effekt, fx. i relation til dækning af krig, katastrofer og vold. DR har pligt til at skildre virkeligheden, mens skal samtidig tage hensyn til, at billeder og lyd fra fx. krig, katastrofer, sex og vold kan virke voldsomt. Vold DR skildrer virkeligheden - også når den er voldelig. Det sker med respekt for de involverede og under hensyntagen til seerne. DR skal altid advare mod voldelige eller andre stærke scener. Voldelige scener i faktaproduktioner, som fx. nyheder, reportager og dokumentar skal tjene et redaktionelt formål, afdække forhold af væsentlig offentlig interesse og bidrage væsentligt til den historie, der formidles. 6

7 Billedsekvenser med vold må kun bruges til at illustrere konkrete begivenheder, og der skal udvises meget stor agtpågivenhed, hvis de anvendes som mere generelle dækbilleder. Billeder af omkomne, hvis identitet kan genkendes af pårørende eller på grund af hændelsen, må kun undtagelsesvis vises og kun hvis det er væsentligt og tjener almenhedens interesse. Den slags billeder må kun genudsendes ved en senere lejlighed, hvis der er væsentlige redaktionelle grunde til det. Billederne klausuleres i arkivet. (se afsnit om arkivering) Vold i fiktionsprogrammer I dramatik er der mere vide rammer for at vise vold. Jo længere væk fra virkeligheden - jo videre rammer. DR advarer forud for visningen, hvis indholdet er uegnet for børn. Ulykker og forbrydelser DR skal afstå fra at vise stærke billeder fra ulykkes- eller gerningssteder, medmindre billeder tjener et væsentligt redaktionelt formål eller afdækker forhold af væsentlig offentlig interesse. I disse tilfælde skal det nøje overvejes, om materialets væsentlighed/sagens principper overstiger hensynet til den enkelte. DR skal tage særlige hensyn til de involverede og deres pårørende. Der skal udvises særlig agtpågivenhed ved offentliggørelse af billeder kort tid efter en ulykke medmindre DR positivt ved, at de pårørende er underrettet. Dækning af krig og konflikter DR er opmærksom på at sandheden meget ofte kan blive krigens første offer. Manipulation af offentligheden og forsøg på styring af informationsstrømmen indgår i krigsførende parters strategi. Mangfoldighed, alsidighed og nuancering af synspunkterne er DRs altafgørende kendemærke. Tilrettelæggere og redaktører skal udvise stor kildekritik, angive kilder og formidle baggrund og mulige motiver til forskellige oplysninger. En krig er også voldsomme billeder af død og ødelæggelse. DR skal vise krigen, som den er, men altid advare seerne før voldsomme billeder. Når DR sender billeder direkte fra krig, katastrofer eller andre voldsomme begivenheder, skal den ansvarlige redaktionschef være særligt agtpågivende for at sikre seerne mod voldelige billeder, som ikke har et redaktionelt formål. Hvis journalister arbejder embedded af en af de stridende parter, oplyser DR om dette, og om hvilke omstændigheder, betingelser og begrænsninger der i øvrigt gælder for at rapportere under disse vilkår. Beslutning om rapportering fra en konflikt med embedded -journalister skal træffes efter nøje overvejelse og afvejning af, hvilke andre muligheder DR har for at dække en igangværende konflikt. Hvis Danmark er part i en konflikt skal DR i særlig grad være sig sit ansvar som massemedie bevidst i forhold til den effekt informationer, der angår landets og individers sikkerhed kan have. Redaktører og tilrettelæggere har samtidig et ansvar for ikke at undertrykke væsentlig historier af samfundsmæssig betydning. Selvmord DR omtaler ikke selvmord eller selvmordsforsøg, medmindre omtalen indgår i en særlig relevant sammenhæng som fx en dokumentarudsendelse om emnet eller en nyhedsdækning af en konkret sag, hvor særlige redaktionelle grunde taler for en omtale. Enhver omtale eller beskrivelse af selvmord kan risikere at inspirere andre. Unødig fokusering på eller beskrivelse af selvmordsmetoder bør derfor undgås. Sex DR viser ikke porno. 7

8 Hvis DR viser eksplicitte erotiske scener før kl.21, skal der altid advares forud. DR må tage særlige hensyn, når det gælder pædofili og bør aldrig vise eksplicitte billeder af overgreb på børn. Enhver anvendelse af billeder af afklædte børn skal overvejes nøje. Den redaktionelle begrundelse skal vejes op mod risikoen for ulovlig spredning af billederne. Berigtigelse DR værner om sin troværdighed og retter faktuelle fejl af betydning. Hvis DR har bragt urigtige oplysninger eller meddelelser med betydning, der er til skade for privatpersoner, virksomheder eller institutioner, skal oplysningerne berigtiges hurtigst muligt i samme medie og i videst mulige udstrækning på et tilsvarende sted/tidspunkt, som de forkerte oplysninger/meddelelser blev bragt. Berigtigelsen skal godkendes af redaktionschefen, før den bringes. For eksterne produktioner har redaktøren i DR Medier ansvar. DR kan komme i situationer, hvor materiale, der er gjort tilgængeligt on demand på dr.dk viser sig at indeholde fejl eller brud på DRs programetik. Hvis det er en objektivt set mindre betydningsfuld fejl har redaktionschefen ansvar for, at materialet bliver gjort tilgængeligt i en modficeret form (efterredigeret, forsynet med en kommentar) Hvis der er tale om en fejl af betydning, som DR ifølge de vejledende presseetiske regler er forpligtet til at berigtige, har DR Medier for on-demand ansvar for at det sker på alle platforme, hvor fejlen er publiceret. DR Medier for on-demand beslutter i samråd med redaktionschefen, om materialet skal fjernes fra dr.dk. Hvis der er tale om faktiske oplysninger, hvis rigtighed ikke er oplagt og som kan påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, skal DR ifølge medieansvarsloven efterkomme ønsker fra en part om genmæle. I dette tilfælde har redaktionschefen ansvar for, at det sker og genmælet linkes til det oprindelige materiale, så det fremgår tydeligt i sammenhæng. Hvis materialet også er publiceret på andre platforme, skal genmælet også bringes der. Endelig kan DR komme ud for, at materiale på dr.dk udgør en krænkelse efter de strafferetslige regler, og DR enten af egen drift erkender dette, DR modtager dom herom, eller der bliver nedlagt fogedforbud mod DRs visning af det pågældende materiale. I disse tilfælde skal materialet straks fjernes fra dr.dk. DR Medier for ondemand har ansvar for, at det sker. I alle tilfælde er DR åben om fejl, der måtte være begået og offentliggør en redegørelse på siden Fejl og Fakta. 8

9 Kapitel 02 Aftaler DR lægger vægt på at medvirkende får klare præmisser for deres deltagelse i DR produktioner og det er medarbejderens ansvar, at forudsætningerne er forstået og accepteret, så der foreligger en klar aftale. Ved medvirkende forstås personer, der deltager i et indslag eller program og ikke blot vises i billedet eller indgår som baggrundslyd. I programetikken dækker udtrykket medvirkende ikke personer, der til brug for produktionen skaber eller fremfører kunstneriske værker, og som derfor leverer en ophavretligt beskyttet indsats (skuespillere, musikere mv.). Aftaler med denne type medvirkende skal indgås skriftligt og opfylde kravene i DRs kontrakt- og rettighedsstrategier. DR skal sikre sig, at følgende præmisser er forstået og accepteret af den medvirkende. Emnet for produktionen. Hvilken sammenhæng de indgår i, herunder hvilke indslag og udsendelser interviewet bliver optaget til. At deres udtalelser kan blive refereret eller genbrugt i andre af DRs udsendelser. Den medvirkende skal have navn og telefonnummer på den ansvarlige tilrettelægger. Tilrettelæggeren har ansvar for klausulering i DRs arkivsystemer, hvis der indgås aftale om begrænset brug af det optagne materiale. Hvordan den konkrete aftales form og indhold skal være, afhænger af programmets karakter og af, hvor medievant den medvirkende er. Jo mere personfølsomme emner, og jo mindre rutinerede medvirkende, desto større krav til aftalens klarhed og præcision. Aftalen kan omvendt være mindre detaljeret, når der er tale om personer, der har rutine i omgangen med medier, som fx politikere eller personer, der er offentligt kendte, eller når der er tale om emner, som har meget lidt personlig karakter - fx voxpop. Tilføjet : Båndoptager er et almindeligt journalistisk arbejdsredskab. Hvis den medvirkende er gjort bekendt med, at vedkommende taler med en DR journalist, er DRs medarbejdere ikke forpligtet til særskilt at gøre opmærksom på brugen af båndoptager. Hvis der påtænkes offentliggørelse af en båndet optagelse med en ikke-medievant person, bør den medvirkende orienteres forud for offentliggørelsen. Hvis den medvirkende ikke er bekendt med DR medarbejderens identitet og at samtalen bliver båndet, er der tale om en skjult optagelse. Optagelsen skal derfor håndteres efter DRs regler om skjult kamera og mikrofon i kapitel 6.(end) Hvis der medvirker personer, som ikke er medievante, skal der indhentes samtykke fra evt. værge. Det vil ofte ligge i situationen - fx. fordi der er tale om en medievant person, der udtaler sig inden for sin metier - at den medvirkende forstår præmisserne for sin deltagelse, men det er DRs ansvar at sikre, at det er tilfældet. Derfor skal en medvirkende udtrykkeligt oplyses om de præmisser, der ikke klart fremgår af situationen, for at sikre at DRs anvendelse ikke blokeres som følge af uklarhed om, hvad den medvirkende har sagt ja til at medvirke i. Når præmisserne er forstået og accepteret, foreligger der en juridisk bindende aftale. Hvis aftalen er indgået mundtligt, kan den fremsendes til den medvirkende til orientering, fx. som , der bekræfter de væsentligste dele af aftalen. Samtykke kan i konkrete tilfælde gives stiltiende, fx samtidig med optagelserne. Det sker fx. 9

10 ved direkte transmissioner af begivenheder, hvor emnet ikke er indenfor den personlige sfære. Hvis der er tale om følsomme emner af privat karakter, giver DRs medarbejder de medvirkende en grundig information om programmet og den medvirkendes deltagelse samt de ovennævnte oplysninger. Det skal sikre, at den medvirkende har fået alle de relevante oplysninger, som giver mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning om medvirken. Det kan generelt anbefales at give informationen skriftligt, og når særlige forhold taler for det, kan tilrettelæggeren bede de medvirkende give deres udtrykkelige accept gennem et skriftligt samtykke. Er der indgået særlig aftale om begrænset anvendelse af optagelserne skal tilrettelæggeren sikre, at materialet klausuleres i DRs mediearkiv. For at sikre at DR kan genudsende et program om et følsomt emne, skal tilrettelæggeren i DRs mediearkiv arkivere navn og afdeling på personer, der skal kontaktes forud for genudsendelse og anføre, at der er tale om et følsomt program. Det gælder dog ikke, hvis navnet/adressen ikke kan oplyses af sikkerhedsmæssige årsager. Hvis hensyn til afsløring af kritisable forhold af almen interesse taler for det, kan DRs medarbejder beslutte, at den medvirkende ikke får samtlige oplysninger om sammenhængen eller detaljerne om emnet forud for interview. Hvis DRs medarbejdere indgår skriftlige kontrakter med medvirkende, skal det sikres, at kontrakten ikke indeholder krav om afgivelse af DRs redigeringsret. Med redigeringsret forstås DRs ret til at udvælge og prioritere det optagne materiale. Der henvises i øvrigt til afsnittet om redigering i DRs Programetik kapitel 1. DRs programmer er som udgangspunkt først offentlige tilgængelige, når de har været vist på DR. Hvis kopier af DRs programmer vises eller sendes til pressen forud for udsendelse med henblik på redaktionel foromtale, skal redaktionen vurdere, hvordan foromtalen kan påvirke programmets kilder eller medvirkende. Det skal herunder vurderes, om medvirkende vil blive kontaktet af pressen forud for udsendelse. Medvirkende bør i så fald varsles af DR. Ved særligt kritiske eller personfølsomme programmer, der må antages at have væsentlig offentlig bevågenhed forud for udsendelse, skal medvirkende tilbydes samme mulighed for gennemsyn som pressen. DR benytter sig kun undtagelsesvis af anonyme medvirkende, når særlige kildehensyn taler for det. Det kan fx. være hensyn til den medvirkendes sikkerhed, retsstilling, arbejde el. velfærd. Ved brug af anonyme kilder, skal redaktionen kende den anonyme persons identitet samt baggrunden for kravet om anonymitet. Nærmeste DR chef skal give tilladelse til at anonymisere medvirkende. Medvirkende under 18 år Helt overordnet kan børn og unge under 18 år ikke give bindende tilsagn om medvirken. Det kan kun værgen - normalt de(n) der har forældremyndigheden. Foregår optagelserne på en institution eller lignende skal institutionens samtykke også indhentes, og det er her vigtigt at sikre sig, at der ikke er særlige hensyn der skal varetages i forbindelse med optagelserne. Børn, der udelukkende befinder sig i baggrunden i fx. skolegård/klasseværelse betragtes ikke som medvirkende og kræver derfor ikke forældresamtykke. Børn og unge under 18 år kan dog medvirke på grundlag af eget samtykke hvis hensynet til deres ytringsfrihed taler herfor, og deres alder og karakteren af deres udtalelser ikke taler imod. Det betyder fx. at Jo yngre den medvirkende er, jo mere behov for forældresamtykke - unge over 15 år har særlige rettigheder og kan i mange sammenhænge handle på egen hånd. Jo tættere på emnet er, jo mere behov for forældresamtykke. 10

11 Hvis emnet vedrører et modsætningsforhold mellem den unge og forældrene skal DR nøje overveje om hensynet til den unges ytringsfrihed undtagelsesvis kan veje tungest. DR skal altid overvejes, om der er grund til at beskytte barnet/den unge mod den eksponering som en medvirken betyder, og en der er behov for anonymisering. Omhandler et interview et emne af følsom karakter, må forældres/værges samtykke derfor indhentes inden optagelse. Hvis der under interviews med børn fremkommer følsomme oplysninger, kan det være nødvendigt også at indhente samtykke efter optagelserne. Ovennævnte afsnit gælder også for deltagere i konkurrencer, quiz og spil. Kilder Det er afgørende for DRs troværdighed, at medarbejderne forholder sig kritisk over for alle kilder. Samtidig er det vigtigt for DRs rolle som offentlighedens vagthund, at DR inden for rammerne af loven og den europæiske menneskerettighedskonvention forsvarer mediernes ret til at hemmeligholde en kildes identitet. Kritisk holdning til kilder Der udvises kritik over for kilder. Det gælder særligt, når en udtalelse kan være farvet af personlige interesse eller skadevoldende hensigt. Kritisk holdning til undersøgelser og rapporter DR er kritisk over for undersøgelser, udarbejdet af eller for virksomheder og organisationer, der har politiske eller kommercielle interesser i at få omtale. DR opgiver altid kilden og opdragsgiveren til sådanne undersøgelser, fx. en AIM undersøgelse for Danmarks Lærerforening. DR søger at variere de virksomheder og organisationer, hvis undersøgelser man benytter. Opgørelser over charterturisme indhentes fx. ikke kun fra et tilbagevendende bureau, men for forskellige bureauer. DRs medarbejdere er opmærksomme på, hvordan den slags materiale i øvrigt anvendes og hvordan det præsenteres. DR skal være kritisk i forhold til at tilføje medvirkende autoritet ved at bruge betegnelsen ekspert. DR skal præsentere medvirkende med relevante oplysninger om deres faglige baggrund, stilling, tillidsposter eller personlige holdninger, der kan have betydning for brugernes mulighed for at vurdere vedkommendes udsagn, analyser eller kommentarer. Andre medier som kilder Kildekritik skal også udøves over for oplysninger i andre medier. Ved direkte citater har kilden ophavsretligt krav på at blive krediteret. Pressetalsmænd som kilder DR skal altid søge at indhente udtalelser gennem direkte samtale eller korrespondance med kilderne. Når kilder vælger at udtale sig via pressetalsmænd, herunder spindoktorer, skal dette altid fremgå af indslaget eller udsendelsen. Citat fra kilder DR kan som led i den offentlige debat loyalt bringe uddrag (citere) kilder i overensstemmelse med god skik og i det omfang, der er betinget at formålet. DR skal oplyse kilden, se ophavsretsloven 22 og DRs kreditregler. Et citat er altid kun dele af det samlede værk. Der er ikke faste regler for, hvor langt et citat kan være, men hele værket kan ikke gengives. DR medarbejderen skal overveje, hvor meget der anvendes af det citerede værk, og hvor stor en del citatet udgør i det færdige indslag. Betaling af kilder DR honorerer ikke kilder til journalistiske historier og betaler aldrig for interviews. Medvirkende der ikke optræder i egenskab af fageksperter i journalistiske udsendelser, 11

12 honoreres som hovedregel ikke. Medvirkende, der leverer fx en analyse eller vurderer materiale for DR, eller som har særlige ulemper i forbindelse med deltagelse, kan efter konkret aftale honoreres for udgifter svarende til tabt arbejdsfortjeneste, transport og lignende. Beskyttelse af kilder Det er fundamentalt for DR at kunne beskytte sine kilder. DRs redaktionelle medarbejdere har efter retsplejeloven 172 ikke pligt til at afgive Vidneforklaring om: Hvem der er kilde til en oplysning, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Identiteten af medvirkende, som har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres. Vidnefritagelsen gælder kun, hvis der er givet kilden et løfte om anonymitet forud for optagelserne. Det er tilrettelæggerens pligt at sikre, at kilden (den, der har givet oplysningen, forfatteren, fotografen eller fremstilleren) ikke kan identificeres i udsendelsen. Undtagelsesvis kan retsmyndigheden både for udsendt og ikke udsendt materiale pålægge medarbejderne vidnepligt, hvis følgende tre kriterier er opfyldt: Sagen vedrører en lovovertrædelse, som kan med medføre straf af fængsel i 4 år eller derover. Det er strafferammen, der er afgørende, ikke det sandsynlige udfald af en strafudmåling. Vidneførelsen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring. Hensynet til opklaringen overstiger klart behovet for at kunne beskytte kilderne. Det samme gælder, hvis lovovertrædelsen vedrører en overtrædelse af tavshedsbestemmelserne for offentligt ansatte (straffelovens c), medmindre kilden eller medarbejderen har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning. Vær opmærksom på, at vidnefritagelsen ikke gælder for optagelser med skjult kamera/mikrofon, fordi reglerne om vidnefritagelse forudsætter, at der er indgået en aftale med den medvirkende om anonymitet forud for optagelserne. Derfor skal DR-medarbejdere udvisesærlig agtpågivenhed i forhold til de optagelser, der er sket med skjult kamera/mikrofon. 12

13 Kapitel 3 Privatlivets fred og ærekrænkelser DR vil altid afveje ønsket om at informere offentligheden om væsentlige sager med hensynet til det enkelte menneske. Privatlivets fred (Straffelovens 263 og 264) Privatlivets fred må ikke uberettiget krænkes. Uberettiget betyder generelt, at der ikke er givet samtykke, og at der ikke er tale om et tilfælde, hvor hensynet til offentliggørelse af informationer af væsentlig interesse for offentligheden overskygger hensynet til den enkelte. Tvivlstilfælde skal altid forelægges den nærmeste chef. Brevhemmeligheden DRs medarbejdere respekterer brevhemmeligheden og gør sig ikke uberettiget bekendt med indholdet af breve eller anden lukket meddelelse eller optegnelse. Der sker ikke uberettiget optagelse eller aflytning af udtalelser fremsat i lukkede rum eller telefonsamtaler, hvor en medarbejder ikke deltager. Private forhold DRs medarbejdere videregiver ikke uberettiget meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, selv om optagelserne er sket på et frit tilgængeligt område. Meddelelser, som kan krænke privatlivets fred, undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Optagelser og offentliggørelse af billedoptagelser, der viser bryllupper, seksuelle forbindelser, parforhold eller som viser sydom eller død, må først ske efter nøje overvejelser af, om offentliggørelsen er berettiget, og under størst muligt hensyn til de implicerede, herunder vidner, pårørende og ofre for forbrydelser. Privat område DRs medarbejdere skaffer sig ikke uberettiget adgang til et ikke frit tilgængeligt område og vil på opfordring forlade fremmed sted. Optagelser af billeder/lyd på områder eller i bygninger, hvor offentligheden normalt ikke har adgang, bør sædvanligvis først ske efter tilladelse fra ejeren eller den ansvarlige på stedet. Det gælder både private områder og halvoffentlige steder som fx skolegårde eller sportsklubber. Kun hvis optagelserne gælder forhold af væsentlig offentlig nteresse kan dette tilsidesættes. Visse institutioner har udstukket et sæt regler for billedoptagelser, der bør overholdes. Det gælder fx præsidiet på Christiansborg og Rigshospitalet. Det er ikke tilladt uberettiget at fotografere personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Det gælder også i de tilfælde, hvor fotografen selv befinder sig på et frit tilgængeligt sted. Interview uden forudgående aftale - gatechrashing DR kontakter og konfronterer sædvanligvis ikke aktører elle involverede kilder med tændt optageudstyr uden forudgående aftale. Det gælder både på privat og offentligt område. DR bruger ikke gatecrashing alene som dramaturgisk virkemiddel. Sædvanlige vox pops er ikke omfattet af disse retningslinjer. På offentligt område gælder også en undtagelse for politikere og andre offentlige personer med stort kendskab til medierne. De er i kraft af deres særlige rolle undtaget - men kun i relation til de emner, der er affødt af deres virke. 13

14 I alle tilfælde skal direktøren godkende anvendelsen af gatecrashing jvf. reglerne om skjulte optagelser og fiktiv identitet kapitel 6. I hver enkelt situation skal det nøje overvejes, om det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at overrumple aktører eller kilder. Følgende kriterier indgår. 1. Aktøren har ikke besvaret eller reageret på et antal henvendelser eller har afvist at medvirke uden rimelig grund eller 2. Aktøren har tidligere gentagne gange handlet som beskrevet i punkt 1, og det vurderes at forudgående henvendelse vil afstedkomme, at den medvirkende aldeles undviger konfrontation og spørgsmål. Historien skal tjene en almen interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, der ikke vil medvirke eller ikke reagerer på henvendelser. Hæleri DRs medarbejdere skaffer sig ikke og udnytter ikke uberettiget oplysninger, som er fremkommet gennem en overtrædelse af ovennævnte. Ærekrænkelser (Straffelovens ) Når DR eller medvirkende omtaler andre, skal det sikres, at ingens ære krænkes uberettiget - fx ved at der bruges nedsættende ord eller udbredes usandfærdige sigtelser om personer eller virksomheder, der kan genkendes. Det er uden betydning, om person eller virksomhedsnavnet oplyses direkte. Afdøde personer er også beskyttet. DRs medarbejdere skal være ekstra påpasselige med forelæggelsen og dokumentation af faktuelle oplysninger for de berørte personer eller virksomheder, når der bringes udtalelser fra medvirkende, som kan opfattes som ærekrænkende. Fremsætter medvirkende sådanne udtalelser i direkte udsendelser, skal værten gribe ind og beklage ærekrænkelsen. DR skal være særligt opmærksom på: Om udtalelser og holdninger fremkommer som led i en politisk debat eller samfundsdebat i så fald er grænserne for frisprog ofte mere vide, end hvis dette ikke er tilfældet. Om udtalelser og holdninger fremkommer om enkelte privatpersoner, om konkrete medarbejdere eller om en stand som sådan. Grænserne er videre, hvis der er tale om kritiske udtalelser om en stand, fx politiet end udtalelser rettet mod en konkret medarbejder, og de er snævrest, hvis der er tale om en privat person. At nedsættende ord eller sigtelser, som i nogle kreds er harmløse, kan virke meget krænkende i andre kredse - eksempelvis på grund af religiøse eller kulturelle forhold. 14

15 Kapitel 4 Rekonstruktion og dramatisering Når det er afgørende for fremstillingen af en sag, kan det være nødvendigt at rekonstruere det skete. Når DR rekonstruerer, sker det efter følgende retningslinjer: Rekonstruktion skal være markeret tydeligt på skærmen. I radioen skal det fremgå tydeligt, at der ikke er tale om autentisk materiale. Markeringen skal som hovedregel anføres fra start til slut. Rekonstruktionen skal følge det faktisk skete. Hvis der er tale om gætterier eller hypoteser, skal det fremgå tydeligt. Det gælder særligt, hvis rekonstruktionen vedrører en sag, der ikke er afsluttet med endelig dom. Dramatiseringer kan indeholde en større grad af fortolkning end rekonstruktioner. Når DR Dramatiserer i fakta-produktioner sker det efter følgende retningslinjer: Det skal være tydeligt markeret på skærmen, at der er tale om en dramatisering. I radioen skal det fremgå tydeligt, at der er tale om dramatiseret materiale. Forud for udsendelsen skal det oplyses, at udsendelsen indeholder dramatiseringer, der er udtryk for instruktørens egen fortolkning af det skete. Det kan ske som en tekst i selve programmet, eller det kan ske som en grafik eller speak før udsendelse. Eksempelvis: Programmet indeholder dramatiseringer, som er udtryk for instruktørens fortolkninger af det skete. 15

16 Kapitel 5 Retsreportage Omtale af forbrydelser fordrer stor omhu med formuleringerne. Det er vigtigt at overlade til domstolene at dømme de skyldige og ikke på forhånd dømme dem i medierne (jvf. retsplejeloven 1017) DRs medarbejdere er opmærksomme på ikke at offentliggøre meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring. Den sigtedes, tiltaltes eller domfældtes eventuelle tidligere straffedom nævnes kun, når det har særlig relevans. Det skal fremgå, om sigtede eller tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig. Det tilstræbes en balanceret gengivelse af parternes synspunkter. DR er opmærksom på, at politiet og anklagemyndigheden skal betragtes som part i sagen, og oplysninger fra politiet og anklagemyndigheden kan derfor normalt ikke bringes uden klar kildeangivelse og kan ikke uden videre gengives uden verifikation fx gennem forelæggelse for forsvareren. Har en straffesag været omtalt, vil DR tilstræbe at bringe et referat fra sagens slutning. Det gælder såvel, når der sker tiltalefrafald, som når der sker frifindelse eller domsfældelse. Identifikation ved forbrydelser Personer, som er mistænkt, sigtet eller tiltalt, omtales normalt ikke på en måde, så de kan identificeres af en bredere kreds, og vil normalt ikke blive omtalt ved navn eller vist umaskeret. Såfremt nyhedsværdien og offentlighedens interesse taler for det, kan de sigtede eller tiltalte identificeres. Det kan fx gælde sager, hvor personer med fremtrædende offentlige hverv er mistænkt eller tiltalt for lovbrud, der har forbindelse til den pågældendes hverv eller påvirker vedkommendes varetagelse af sit hverv. DR medarbejdere optager og transmitterer ikke billeder, tegninger og/eller lyd fra retssalen medmindre retten har tilladt dette. Der henvises her til domstolsstyrelsens retningslinjer DR-medarbejdere viser ikke den sigtede, tiltalte eller vidner på vej til eller fra retten uden forudgående samtykke fra den medvirkende. Når en dom er afsagt, kan navnet omtales og den dømte vises, hvis nyhedsværdien og offentlighedens interesse i sagen taler for det. DRs medarbejdere skal altid overveje, om nyhedsværdi og offentlighedens interesse vejer tungere end hensynet til den straffedes fremtid og pårørende. Hvis sagen omhandler en ikke-offentlig person, der er idømt mindre end et års fængsel, vil nyhedsværdi og offentlighedens interesse kun i særlige tilfælde veje tungest. Ved omtale af retssager har DRs medarbejdere en selvstændig pligt til at undersøge hvorvidt der er nedlagt navneforbud. Den eller de forurettede personer eller ofre vil som hovedregel ikke blive omtalt 16

17 Kapitel 6 Skjult kamera og mikrofon samt fiktiv identitet DR ønsker i al sin programvirksomhed at give det enkelte menneske en fair behandling. DR optager og bringer som hovedregel ikke lyd og billeder foretaget med skjult kamera og/eller mikrofon. DRs medarbejdere skal derfor iagttage en række forhold både forud for de skjulte optagelser, og efterfølgende inden offentliggørelsen af de skjulte optagelser. 1. Ved anvendelse af skjult kamera skal direktøren godkende både ved igangsættelse og før udsendelse. Er direktøren ikke tilgængelig, skal en af de andre direktører tage stilling, og hvis hun/han ikke er der, er det generaldirektøren. 2. Begrundelsen for at anvende skjult kamera skal i hvert enkelt tilfælde foreligge skriftligt. Begrundelsen skal omhandle følgende punkter. Optagelsen tjener en væsentlig offentlig interesse, der klart overstiger hensynet til de personer, der optages. Dokumentationen, som eftersøges gennem skjulte optagelser, kan ikke tilvejebringes på anden vis. Offentliggørelse Forud for offentliggørelse skal de skjulte optagelser vurderes og opfylde følgende kriterier: Det optagne materiale skal være af væsentlig offentlig interesse. Hensynet til den offentlige interesse skal klart overstige hensynet til de personer, der er optaget. De skjulte optagelser skal udgøre dokumentation, som ikke kan tilvejebringes på anden vis. Skjulte optagelser skal forelægges for de medvirkende, og der anmodes om samtykke til offentliggørelsen. Samtykke skal være selvstændigt udtrykt. At kommentere på skjulte optagelser er ikke det samme som at give samtykke til offentliggørelse. Optagelser, som offentliggøres uden samtykke fra de medvirkende, skal anonymiseres. Anonymisering kan udelades i tilfælde, hvor den medvirkende har et overordnet ansvar for de forhold, som afsløres. Der foretages altid anonymisering, hvis der er tvivl om, hvorvidt den medvirkende har et overordnet ansvar. DR skal i forbindelse med færdigredigering overveje om råmateriale skal slettes fra DRs ystemer med henblik på at sikre tilsagn om anonymitet. Sletning må dog ikke foretages, hvis der foreligger begæring om udlevering af råmateriale fra politiet (editionsbegæring.) Skjulte optagelser må kun offentliggøres, hvis der foreligger tilladelse fra den programansvarlige chef. Overvågning Optagelser af en vis varighed, som foretages ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende kamera, fotoapparat eller lignende kan være ulovlige efter lov om forbud mod tvovervågning. DRs mediejurister bør derfor altid kontaktes forud for anvendelse af fjernbetjent eller automatisk virkende udstyr. Underholdningsprogrammer Skjulte optagelser, der foretages eller offentliggøres i forbindelse med underholdningsprogrammer, skal anvendes med stor varsomhed og kun efter forudgående 17

18 tilladelse hos den ansvarlige redaktionschef. For eksterne produktioner skal den ansvarlige programredaktør i DR Medier give tilladelse. Der er som udgangspunkt ikke samfundsmæssige interesser i hverken optagelse eller offentliggørelse. Skjulte optagelser kan ikke ske og ikke anvendes, hvis formålet er at udnytte eller udstille den, der optages, negativt. DR respekterer, hvis en medvirkende ikke ønsker at deltage i eller fortsætte optagelserne, og respekterer også et eventuelt ønske om, at råmaterialet destrueres. Kun i helt begrænsede tilfælde kan optagelser offentliggøres uden forudgående samtykke, hvis det skønnes at optagelserne har et særligt samfundsrelevant sigte. Optagelserne skal i så tilfælde anonymiseres. Fiktiv identitet Medarbejderes brug af fiktiv identitet i forbindelse med programvirksomhed sker efter samme retningslinjer som ved brug af skjult kamera/mikrofon, DRs redaktioner skal være særligt opmærksomme på de problemstillinger, der opstår, hvis medarbejdere risikerer at påvirke de forhold, som DR ønsker at dokumentere (agent provocateur). Følgende forholdsregler skal iagttages: DRs medarbejdere må ikke medvirke til lovovertrædelser. Vurderingen af om en handling foretaget af DRs journalister er ulovlig skal ske ved en afvejning af den pågældende handlings grovhed over for pressens ytringsfrihed (Menneskerettighedskonventionens artikel 10 om ytringsfrihed) I sådanne tilfælde skal DR dokumentere forhold af væsentlig offentlig interesse, der berettiger de foretagne handlinger. DRs mediejurister skal kontaktes forud. Der skal altid indhentes tilladelse fra direktøren. Ud over forholdsreglerne oven for skal DRs medarbejdere, der arbejder under fiktiv identitet, være opmærksomme på, at de ikke må tilskynde til eller fremprovokere begivenheder, som ikke ville finde sted, hvis ikke medarbejderen var der. Dette indebærer, at der skal konkrete holdepunkter til for at DRs medarbejdere under fiktiv identitet fremprovokerer udsagn eller handlinger, der er egnet til at nedsætte den medvirkendes omdømme. Eksempel: DR har konkrete oplysninger om, at en advokat rådgiver om hvidvaskning af penge. Det vil være i overensstemmelse med DRs programetik, at en DR medarbejder under fiktiv identitet forespørger, om advokaten vil levere den pågældende ydelse. Det vil derimod som udgangspunkt ikke være i overensstemmelse med DRs programetik, hvis en DR medarbejder under fiktiv identitet forespørger en tilfældig advokat om hjælp til hvidvaskning. I afvejningen skal desuden indgå, at brugen af fiktiv identitet kan være strafbart. Den godkendende chef skal være særligt opmærksom på straffelovens bestemmelser om dokumentfalsk ( jf. straffelovens 171). forbuddet mod at udgive sig for at være fra en offentlig myndighed, fx politiet, eller lade som om man har en offentlig bemyndigelse, fx autorisation som advokat, læge eller revisor ( jf. straffelovens 175), forbuddet mod at anvende identitetspapirer, der tilhører en anden. ( jf. straffelovens 174). Hvis der er tvivl, bør DRs mediejurister kontaktes. 18

19 Afhøring - forklaring til politiet: Det gælder helt generelt, at hvis en DR-medarbejder bliver bedt om at afgive forklaring til politiet om noget, der har med arbejdet at gøre, skal medarbejderen kontakte nærmeste chef og DR Jura for at det kan vurderes, om DR skal bede om, at der er en advokat til stede under afhøringen. 19

20 Kapitel 7 Minoriteter, Børn & unge Integration - Minoriteter DR er i henhold til public service-kontrakten forpligtet til i sin samlede programvirksomhed at fremme integration og dermed modvirke fornedrende eller fordomsfuld omtale af personers køn, alder, race, etnicitet, nationalitet, tro, seksuel orientering, ægteskabelig status, fysiske handicaps, social status, politiske anskuelser osv. DR skal ved tv- og radiooptagelser udvise behørigt hensyn til særlige religiøse forhold, kulturelle og etniske traditioner. Det indebærer: DR omtaler kun de ovenfor nævnte forhold, når det er direkte relevant for sagen eller er samfundsmæssigt relevant. DR tilstræber i sin programvirksomhed at fremstille samfundsgrupper og minoriteter i en bred vifte af funktioner i samfundet i stedet for at bekræfte fasttømrede forestillinger om deres virke og kunnen. Inverview-personer, eksperter, kommentatorer samt deltagere i konkurrencer og underholdning udvælges alt andet lige, således at de repræsenterer den bredes mulige samfundsmæssige variation. DR stræber efter at fremme viden om bl.a. etniske, religiøse og seksuelle minoriteters forhold og baggrund. Det indebærer ikke, at DR skal afholde sig fra at skildre samfundsrelevante problemer og konflikter med relation til minoriteterne i Danmark, ligesom DR ikke positivt særbehandler nogle grupper. Børn og unge DR respekterer børns ytrings- og informationsfrihed, men er samtidig opmærksom på de særlige hensyn, der gælder, når børn er involveret som medvirkende, som medskabere eller seere, lyttere og brugere. DR betragter generelt personer under 15 år som børn. Derefter er de unge, hvor der også skal tages et særligt hensyn, men ikke i samme grad som til børn. Børn som seere, lyttere og brugere Form og indhold i DRs tilbud til børn på alle medier (herefter kaldet programmer eller aktiviteter) skal afpasses, så de er i overensstemmelse med målgruppens udvikling og behov. DR er opmærksom på hensynet til de yngste deltagere/de yngste i målgruppen. Børn som seere, lyttere og brugere skal ikke igennem DR udsættes for pres om voksen adfærd. Børns leg er ofte påvirket af, hvad de oplever på DRs programflader. DR er bevidst om ikke at vise situationer eller detaljeret beskrive teknikker, som kan udvikle sig livstruende, hvis de kopieres af børn. Hvis situationer som disse alligevel beskrives/vises bør de efterfølges af advarsler. I forbindelse med omtale af vold, ulykker, krig og katastrofer bør der tages særlige hensyn til børn. det samme gælder, når det drejer sig om sex. Der må i børneprogrammer ikke forekomme forherligelse eller opfordring til anvendelse af alkohol, tobak eller eurofriserende stoffer. Rollemodeller - herunder studieværter, popstjerner, sportsfolk o.l. - må ikke indtage alkohol eller ryge i DRs programmer, medmindre det indgår i en redaktionel sammenhæng. Det følger at EU-direktivet som TV uden grænser, artikel 22, at DR ikke må udsende 20

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle KNR's programetik KNRs programetik - retningslinier for programetik og god presseskik Det er grundlæggende, at KNR som led i sin public service forpligtelse tager et afgørende hensyn, der underbygger ytrings-

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

TV 2 er en uafhængig og selvstændig medievirksomhed, som arbejder ud fra et publicistisk udgangspunkt.

TV 2 er en uafhængig og selvstændig medievirksomhed, som arbejder ud fra et publicistisk udgangspunkt. TV 2s programetik Programetiske værdier og journalistisk etik på TV 2 TV 2 er en uafhængig og selvstændig medievirksomhed, som arbejder ud fra et publicistisk udgangspunkt. TV 2s programmer skal være troværdige,

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED INDHOLD FORORD............................. 15 KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED 1.1 Indledning.......................... 17 1.2 Grundrettigheder....................... 18 1.2.1 Konventioner og

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

kereglerpressee erpresseetiskere seetiskereglerp om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne GUIDE

kereglerpressee erpresseetiskere seetiskereglerp om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne GUIDE GUIDE erpresseetiskere kereglerpressee seetiskereglerp 20 Gammel Strand 46 Skindergade 7 1202 København K 1159 København K 3342 8000 3397 4000 dj@journalistforbundet.dk mail@danskemedier.dk journalistforbundet.dk

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr.: 2013-013880 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand. jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

GUIDE. om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne

GUIDE. om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne GUIDE pressee etiskere reglerp om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne Dansk Journalistforbund Danske Medier glerpres esseetis tiskereg GUIDE presseetiske regler 2013 Dansk Journalistforbund

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Dansk Journalistforbund og Danske Medier. Notat om justering af de vejledende regler for god presseskik. 8. marts 2013

Dansk Journalistforbund og Danske Medier. Notat om justering af de vejledende regler for god presseskik. 8. marts 2013 Dansk Journalistforbund og Danske Medier Notat om justering af de vejledende regler for god presseskik 8. marts 2013 Efter folketingshøringen om medieansvar 9. maj 2012 nedsatte Dansk Journalistforbund

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

28. maj 2015. TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro. Att.: Mikael Justesen

28. maj 2015. TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro. Att.: Mikael Justesen 28. maj 2015 TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Mikael Justesen Klage over den fortsatte

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold!

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Generelt Reglerne i Danmark er forholdsvis skrappe, men vurderes oftest i

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET Radio og TV 7. december 2011 Sagsnr: 2011-010742 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

29. august 2014. DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

29. august 2014. DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 29. august 2014 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 33 73 33 51 Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 29. januar 2013 Sagsnr: 2012-020676 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.:

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over henvisning til Sputnik.dk i en udsendelse på TV 2 NEWS.

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over henvisning til Sputnik.dk i en udsendelse på TV 2 NEWS. TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 2. juli 2012 Sagsnr.: 2011-027308 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg. København den 20. marts 2006. Klage over skjult reklame for Visa/Dankort i programmet OBS sendt på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg. København den 20. marts 2006. Klage over skjult reklame for Visa/Dankort i programmet OBS sendt på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg København den 20. marts 2006 Klage over skjult reklame for Visa/Dankort i programmet OBS sendt på DR1 Peter Niels har ved mail af 15. december 2004 indgivet en

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

August 2015. Etik. NORDJYSKE Medier

August 2015. Etik. NORDJYSKE Medier 1 August 2015 Etik NORDJYSKE Medier 2 NORDJYSKE Mediers etiske retningslinjer Indhold: s. 3 Etik til opslagstavlen s. 5 Forord s. 6 Formålsparagraf og medieansvarslov s. 7 God presseskik hos NORDJYSKE

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 3. september 2012 Sagsnr: 2012-007952 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand. jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Advokat Michael Hopp Plesner Advokatfirma. mho@plesner.com. Kære Michael Hopp,

Advokat Michael Hopp Plesner Advokatfirma. mho@plesner.com. Kære Michael Hopp, Advokat Michael Hopp Plesner Advokatfirma mho@plesner.com GENERALDIREKTØREN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040 www.dr.dk Maria Rørbye Rønn D +45 3520 8012 E mrr@dr.dk 08.07.2014

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen

Læs mere

Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme i virksomheder

Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme i virksomheder Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme i virksomheder I det følgende værditestes tjenesten Skærme i virksomheder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede tjeneste samt

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Sociale Medier Udfordringer og muligheder

Sociale Medier Udfordringer og muligheder Sociale Medier Udfordringer og muligheder Dagens juridiske emner Må man som arbejdsgiver benytte sig af facebook, LinkedIn og Twitter og læse profilerne og opdateringer på mulige jobansøgere? Må man begrænse

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S3888009- RC UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Hedegaard Madsen og Gunst Andersen med domsmænd). 19.

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Endelig version - godkendt af regionsrådet 25.juni 2014. Politik for billed-og lydmedier

Endelig version - godkendt af regionsrådet 25.juni 2014. Politik for billed-og lydmedier Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Endelig version - godkendt af regionsrådet 25.juni 2014 Politik for billed-og lydmedier Indhold 1. Indledning:

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S Sendt til: mt@etikportalen.dk 14. marts 2013 Vedrørende behandling af personoplysninger hos Etik Portalerne ApS Datatilsynet Borgergade 28,

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 194 af 20. marts 2003 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn

Bekendtgørelse nr. 194 af 20. marts 2003 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn Bekendtgørelse nr. 194 af 20. marts 2003 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn I medfør af 77, 85 og 93, stk. 2, i lov nr. 1052 af 17. december 2002 om radio- og fjernsynsvirksomhed, fastsættes:

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

WHOIS-politik for.eu-domænenavne

WHOIS-politik for.eu-domænenavne WHOIS-politik for.eu-domænenavne 1/7 DEFINITIONER Termer, der er defineret i Vilkårene og/eller.eu-konfliktløsningsreglerne, skrives med stort begyndelsesbogstav heri. 1. POLITIK TIL BESKYTTELSE AF PRIVATLIVETS

Læs mere

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely PRESSEMEDDELELSE Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 (Omstilling) jyskebank@jyskebank.dk www.jyskebank.dk Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely DR1 bringer

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

19. juni 2015. Radio24syv Vester Farimagsgade 41, 2. sal 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov

19. juni 2015. Radio24syv Vester Farimagsgade 41, 2. sal 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov 19. juni 2015 Radio24syv Vester Farimagsgade 41, 2. sal 1606 København V Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Jørgen Ramskov

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Retten til at blive glemt - og medierne Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Agenda Begrebet Retten til at blive glemt EU-Domstolens dom i Googlesagen og rækkevidden

Læs mere

(herefter tilladelseshaver) Tilladelse til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3, område nr.

<Ansøgers navn og adresse> (herefter tilladelseshaver) Tilladelse til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3, område nr. (herefter tilladelseshaver) Radio- og tv-nævnet 1. juli 2015 Sagsnr: 2014-022763 Lill-Jana Vandmose Larsen Specialkonsulent, cand.jur. lvl@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 33

Læs mere

FotoGraferinG og privatlivets fred

FotoGraferinG og privatlivets fred FotoGraferinG og privatlivets fred Indhold 1. Fri fotografering og brug af fotos kontra privatlivets fred...................... 2 2. Redaktionens 2 vurderinger............ 3 3. Er billedet lovligt optaget?..............

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 6. marts 2007 Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND Kirsten Sparre har ved mail af 14. september

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201

København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201 København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201 VPE/JML 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København V. Advokat A har den 25.

Læs mere

- 1 - DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg. København den 12. november 2004. Radio- og tv-nævnets afgørelse vedr.

- 1 - DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg. København den 12. november 2004. Radio- og tv-nævnets afgørelse vedr. - 1 - RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg København den 12. november 2004 Radio- og tv-nævnets afgørelse vedr. Ørnen sendt på DR Radio- og tv-nævnet besluttede i henhold til 78, stk.

Læs mere