Favrskov Kommune Budget 2013 Driftsforslag

Transkript

1 Nr. R-101 Arbejdsskader Politikområde Nr.: 105 Navn: Tværgående udgifter Økonomiudvalget Favrskov Kommune er selvforsikrende på udgifter som følge af arbejdsskader. Der er i driftsbudgettet indarbejdet et årligt beløb på ca. 13 mio. kr. til dækning af udgifter vedrørende arbejdsskader, forebyggende arbejde og opsparing til basiskapital. I de første år efter beslutningen om selvforsikring har der ikke at være særligt store udgifter til erstatning i forbindelse med arbejdsskader, så der er indarbejdet en opsparing til en basiskapital/bufferpulje, som skal anvendes i tilfælde af særligt store/dyre arbejdsskader. Det var oprindeligt målet, at der skulle opspares 10 mio. kr. Med udgangen af 2011 er der opsparet en bufferkapital på 15 mio. kr. som indgår i den samlede kassebeholdning. Ingen Driftsudgifter

2 Nr. R-102 Digitalisering og Digitaliseringsbank Politikområde Nr.:105 Navn: Tværgående udgifter Økonomiudvalget I forbindelse med budget blev der afsat 1,4 mio. kr. i 2011, 1 mio. kr. i 2012 og 0,75 mio. kr. i 2013 til en digitaliseringsbank. Dette skete for at sikre et råderum til investeringer i digitalisering som middel til at opnå effektiviseringer og serviceforbedringer. Med afsæt i at investering i øget digitalisering vil medføre besparelser, blev der samtidigt foretaget en reduktion i alle servicebudgetter på 1 promille i 2011 stigende til 2 promille fra 2013 og frem. I nedenstående tabel kan nettobesparelsen B ses. Tabel over de økonomiske konsekvenser fra reduktionsblokken i b (i kr.) i 2011-priser: Rammebesparelse på serviceudgifterne Midler til Digitaliseringsbanken Køb af licenser Besparelse i alt Projekter, der bliver støttet af digitaliseringsbanken, bliver udvalgt på baggrund af businesscases, som også tager hensyn til, om der er serviceforbedringer eller organisatoriske fordele ved digitaliseringsprojekterne. Derudover støttes en række projekter, hvor der er behov for at foretage pilotforsøg med henblik på at afdække, om der er et rationale i at gennemføre digitaliseringsprojektet generelt. Digitaliseringsbanken har f.eks. støttet: Digital røntgen. Udskiftning af gamle analoge røntgenanlæg til nye digitale som giver kortere ventetider og bedre mulighed for udveksling af billeder. Dagplejeintranet. Giver mulighed for kommunikation mellem dagplejeren, forældrene og dagplejeadministrationen samt indbyrdes mellem dagplejerne. Svarer til skole-intra. OnLine Omsorg. Pilotprojekt. Afdækning af potentialet ved videokommunikation mellem borgere og ældreplejen og træningscentret. Forventes at kunne erstatte visse tryghedsbesøg samt effektivisere træningsopgaven for visse grupper af borgere. KL og Staten forventer fortsat store effektiviseringspotentialer ved at arbejde målrettet med øget digitalisering jf. Den fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi og Den fælles Kommunale Digitaliseringsstrategi. Ifølge regeringens plan Ambitioner om mere skal digitalisering og anvendelse af teknologi frigøre i størrelsesordenen 3 mia. kr. årligt i Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal bidrage væsentligt til at realisere dette potentiale. Det betyder en række lovændringer vedr. obligatoriske digitale løsninger samt krav om nye kommunale digitale initiativer, som skal iværksættes i de kommende år. For at kunne imødekomme disse nye krav og for at kunne høste de potentielle effektiviseringsgevinster er der behov for at tilføre nye midler til digitaliseringsbanken.

3 Med forslaget sker der en yderligere reduktion i serviceudgifterne med 1 promille i 2013 stigende til 1½ promille fra 2014 og frem. En andel af det opnåede provenu placeres i digitaliseringsbanken og anvendes til investeringer i digitaliseringsinitiativer, som har et realiserbart besparelsespotentiale og/eller serviceforbedring for borgerne. Den resterende del af provenuet anvendes til at forbedre det samlede budget. Forslaget skal ses i lyset af, at der på alle områder er et effektiviseringspotentiale ved digitalisering. Beregningsgrundlaget for forslaget er Favrskov Kommunes serviceudgifter på ca. 1,741 mia. kr. om året. Alle budgetter indenfor servicedrift rammebeskæres med yderligere 1 promille i 2013 stigende til 1½ promille fra 2014 og frem. Med dette forslag samt rammebeskæringen i B vil servicerammen i alt være beskåret med 3½ promille i Af denne besparelse afsættes der midler til digitaliseringsbanken med henblik på at fremme digitalisering yderligere samt midler til køb af licenser. Rammebesparelse på serviceudgifterne Midler til Digitaliseringsbanken Drift af nye systemer Besparelse i alt Driftsudgifter

4 Nr. R-103 Udgifter til digital annoncering af stillinger Politikområde Nr.: 105 Navn: Tværgående Økonomiudvalget Favrskov Kommunes rekruttering blev digitaliseret i 2011 med indkøb af et digitalt rekrutteringssystem, som anvendes ved alle ansættelser i Favrskov Kommune. Aftalen om et digitalt rekrutteringssystem er indgået med Jobzonen.dk. Som offentlig virksomhed er Favrskov Kommune forpligtet til at annoncere stillingsopslag på jobnet.dk. I den forbindelse med implementering af rekrutteringssystemet er der derfor også indgået aftale med Jobzonen.dk om, at alle stillinger automatisk opslås på jobnet.dk. Aftalen indebærer, at omkostningerne hertil reduceres med minimum 700 kr. pr. opslag i forhold til den tidligere aftale med Kandidathuset. Favrskov Kommune annoncerede i stillinger gennem Kandidathuset. I 2011 er der annonceret 88 stillinger via Jobzonen.dk. Det vurderes, at Favrskov Kommune i gennemsnit vil annoncere knap 150 stillinger årligt, og forslaget indebærer derfor en årlig besparelse på kr. Der er ingen servicemæssige konsekvenser forbundet med reduktionen, da der alene er tale om en forbedret aftale. Forslaget udmøntes som en rammereduktion på alle lønbudgetter. Driftsudgifter

5 Nr. R-104 Besparelse på indkøb af varer og tjenesteydelser Politikområde Nr.: 105 Navn: Tværgående udgifter Økonomiudvalget Det foreslås, at arbejdet med indgåelse af fælles obligatoriske indkøbsaftaler vedr. varer og tjenesteydelser fortsættes og intensiveres mhp. at opnå yderligere besparelser på indkøb af varer og tjenesteydelser. Indkøbsfunktionen er i 2012 og 2013 midlertidig udvidet med 1 stilling mhp. at opnå de besparelser på indkøb af varer og tjenesteydelser, som Byrådet har besluttet i forbindelse med godkendelse af B , B samt B med akkumulerede besparelser på ca. 12,5 mio. kr. Den ekstra stilling er finansieret af overførte overskud fra 2010/11 inden for Job og Økonomis budget. De budgetterede besparelser er nu opnået, og det forventes, at der kan opnås yderligere besparelser ved indkøb. Derfor foreslås det, at indkøbsfunktionen permanent udvides til 3 stillinger med henblik på at effektivisere kommunens indkøb yderligere og dermed opnå yderligere besparelser i 2013 på 0,5 mio. kr. stigende til 1,5 mio. kr. i 2014 og fremefter. Økonomiske konsekvenser (i kr.) i 2013-priser Besparelser på indkøb af vare og tjenesteydelser Udvidelse af indkøbsfunktionen I alt Driftsudgifter

6 Nr. R-105 x : Kørselsoptimering og -koordinering Politikområde: Nr.: 105 Navn: Tværgående : Økonomiudvalget Tiltag (sæt ) Strukturændring Servicereduktion Effektivisering Andet Konsulentfirmaet Deloitte har for Finansministeriet i 2012 udarbejdet en analyse af besparelsespotentialet på indkøb af transport i kommunerne. Deloitte estimerer ud fra en gennemsnitsbetragtning, at der er et besparelsespotentiale på området på omkring 430 mio. kr. samlet set i Danmark. Favrskov Kommune har gennem de senere år gennemført en række initiativer til optimering af kørselsområdet, herunder flytning af kørsel til specialtilbud fra taxaer til busser (samkørsel) samt minimering af enekørsel i taxa. Det vurderes dog, at der forsat er et væsentligt effektiviseringspotentiale omkring indkøb og udførsel af persontransport, hvilket underbygges, hvis man sammenligner Favrskov Kommunes udgifter og serviceniveau på kørselsområdet med sammenlignelige kommuner. Direktionen har derfor igangsat et arbejde, der skal pege på yderligere effektiviseringsmuligheder på kørselsområdet vedr. persontransport. Foreløbige vurderinger og erfaringer fra andre kommuner viser, at effektiviseringerne blandt andet kan realiseres via bedre indkøbsaftaler, øget udbud og bedre koordinering af kørselsopgaverne samt en mere ensartet visitation til kørselstilbud. Hertil kommer, at en optimering af kørselsopgaverne også må forventes at have positive konsekvenser for miljø og trafiksikkerhed. Favrskov Kommune indkøber (og udfører) hver år for omkring 40 mio. kr. transport for borgere i kommunen. Der er tale om følgende persontransportydelser, som kan gennemgås med henblik på at opnå mulige effektiviseringsgevinster: Kørsel med specialklasseelever/sfo/aflastning både til institutioner internt i kommunen samt til institutioner i andre kommuner Kørsel til skolernes svømmeundervisning Kørsel af børnehavebørn til deltagelse i særlige sproggrupper Børnehavekørsel (befordring og udflugter) Kørsel med midlertidigt syge børn Ungdomsskolekørsel Kørsel ifm. voksenpsykiatri STU-kørsel ifm. ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Kørsel til aktivitetstilbud mv. på ældrecentre Kørsel til genoptræning både kørsel til genoptræning på kommunens egne centre samt til sygehus for specialiseret genoptræning Lægekørsel alm. praktiserende læger og speciallæger

7 Åben kollektiv trafik, rabatruter og lokalruter Bidrag til regional/lokal kollektiv trafik ved Midttrafik Det forventes, at der er besparelsespotentialer på flere af de nævnte kørselsområder. Nogle af de konkrete muligheder for effektiviseringer, som skal analyseres nærmere er: Bedre rabataftaler med Taxa-vognmændene. Der er på nuværende tidspunkt lavet rabatordninger på enkelte kørselsordninger. Hvis disse ordninger blev udbredt til flere områder, vil der kunne opnås en økonomisk gevinst for Favrskov Kommune, uden det forringer servicen. Udbygning af samarbejdet med Midttrafik vurderes ligeledes at kunne give en besparelse, idet Midttrafik har konkurrenceudsat alle deres indkøb. Det kan betyde en serviceforringelse i form af længere ventetider og køretider, samtidigt med at kørslen som udgangspunkt vil ske fra kantsten til kantsten i modsætning til nuværende service, som er fra dør til dør. Den rutebundne trafik i form af rabatruter (skolebusruter) er forholdsvis finmasket i Favrskov Kommune sammenlignet med andre kommuner. Der ligger et besparelsespotentiale i at fokusere på kørsel til de kørselsberettigede skolebørn og evt. reducere serviceniveauet via reduktion i antal eftermiddagskørsler, hvilket vil kunne ske inden for lovens rammer og servicen vil forsat være på niveau med det andre kommuner tilbyder. Favrskov Kommune betaler meget høje timetakster for bl.a. transport af børn til specialundervisning. Ikke mindst, hvis man ser på transporter af børn til specialundervisning uden for kommunen. Der vil kunne gennemføres besparelser på dette område, uden at det nødvendigvis vil have konsekvenser for serviceniveauet. Det vurderes, at Favrskov Kommune vil kunne spare op mod 2 mio. kr. om året ved en effektivisering/optimering af kørselsopgaverne, hvis alle ovenstående tiltag igangsættes. Med henblik på løbende at følge udviklingen i kørselsbehovene, gennemføre relevante udbud og omlægninger samt sikre den fremadrettede forstærkede indsats i forhold til styring og koordinering af kørselsopgaverne vurderes det, at der skal afsættes kr. årligt. En samlet analyse af persontransporten i Favrskov Kommune forventes behandlet i byrådet ultimo I forbindelse med forhandlingerne om budget er det aftalt, at der ikke vil blive gennemført en servicereduktion i form af en begrænsning af kørselstilbuddet på skolebusruterne til de kørselsberettige skolebørn eller en reduktion i antal eftermiddagskørsler, som skitseret ovenfor. Nærmere beskrivelse af de forskellige konkrete effektiviseringsmuligheder og evt. servicemæssige konsekvenser heraf, vil fremgå af separat sag vedr. udmøntning af besparelserne, som forventes fremsendt til politisk behandling ultimo 2012 i forlængelse af den udarbejdede analyse af området. Driftsudgifter

8 Nr. R-106 Indførelse af digital talegenkendelse i administrationen Politikområde Nr.:102 Navn: Administration og borgerservice Økonomiudvalget Talegenkendelse er et it-system, som omsætter det talte ord til tekst. I stedet for at skrive dikteres teksten direkte til it-systemet. Talegenkendelse kan anvendes i sammenhæng med de fleste it-systemer til fx skrivning af journaler, handleplaner, referater, notater, mails m.m. Talegenkendelsesteknologi foreslås indført for at opnå effektivisering af skrivearbejde. Erfaringer viser, at skrivetiden kan reduceres med op til halvdelen for medarbejdere med mindst 1½ - 2 timers skrivearbejde om dagen. Desuden viser erfaringerne, at talegenkendelse har en positiv effekt på det fysiske arbejdsmiljø. Da omkostningerne pr. bruger til licens, hardware og uddannelse er relativt omfattende skal medarbejdere skrive mindst 1½-2 timer dagligt, for at der vil være tale om en effektivisering. En foreløbig vurdering siger, at indførelse af talegenkendelsesteknologi vil være relevant for ca. 100 medarbejdere i jobcentret, socialområdet, visitationen, sekretariaterne og PPR, heraf er de 85 i administrationen og de resterende 15 i PPR. Indførelse af talegenkendelse er et omfattende projekt, som vil betyde store ændringer i de berørte medarbejderes arbejdsrutiner. Derfor implementeres projektet over to år. Projektet er nærmere beskrevet i vedlagte notat. Forslaget medfører etableringsudgifter på 1,95 mio. kr. i 2013, etableringsudgifterne er beskrevet i A-111. Forslaget forudsætter vedtagelse af anlægsforslag A-111, og hænger sammen med R-310 under Børne- og Skoleudvalget. Beregningen af besparelsen er foretaget på følgende forudsætninger: 100 brugere indfører talegenkendelse og opnår den fulde effekt efter 2 år. Hver bruger sparer i gennemsnit 0,75 time pr. dag. Omkostning pr. time pr. medarbejder er i gennemsnit 265 kr. Det foreslås, at de afdelinger, der tager talegenkendelse i anvendelse, kan beholde halvdelen af nettogevinsten. Den anden halvdel tilfalder kommunekassen i form af en reduktion af budgettet. Indførelse af talegenkendelse betyder således ca. 20 timers uddannelse til hver bruger, samtidig med at der må forventes et produktionstab indledningsvis. Det forventes, at besparelsen opnås med en stigende effekt og vil være fuldt opnået i 2015.

9 Økonomiske konsekvenser (i kr.) i 2013-priser Reduktion i administrationens budget Løbende udgifter til ekstern support, vedligehold mv Nettobesparelsen Driftsudgifter

10 Nr. R-201 x Undersøgelser i forbindelse med byggesager Politikområde Nr.: 201 Navn: Fast ejendom Teknik- og Miljøudvalget Efter en evaluering af samarbejdet med Den Gamle By (tidligere Byhistorisk Museum, Aarhus) vurderes udgiften til museets gennemgang af byggesager af historisk betydning at kunne holdes på et lavere niveau end oprindeligt forventet. Besparelsen vedr. gennemgang af byggesager af historisk betydning forventes ikke at medføre forsinkelser på sagsbehandlingen. Driftsudgifter

11 Nr. R-301 Heldagsskoletilbuddet i Houlbjerg indgår i Skovvangskolens ledelse Politikområde Nr.: 301 Navn: Folkeskoler og fritidstilbud Børne- og Skoleudvalget Der foreslås fælles ledelse mellem heldagsskoletilbuddet i Houlbjerg og Skovvangskolen fra 1. januar Heldagsskolen er beliggende i Houlbjerg og er Favrskov Kommunes tilbud til elever fra klassetrin med følelsesmæssige og sociale problemer, som skyldes forhold i opvæksten, fx omsorgssvigt. Det foreslås, at heldagsskoletilbuddet organiseres ledelsesmæssigt under Skovvangskolen fra 1. januar Heldagsskoletilbuddet får herefter status som en afdeling af Skovvangskolen. Den nuværende leder af heldagsskoletilbuddet bliver en del af Skovvangskolens ledelse som leder i afdelingen i Houlbjerg. Skolen tildeles resurser til afdelingslederfunktionen svarende til 70 pct. ledelse og administration og 30 procent undervisning. Det betyder, at der frigøres 30 procent af den nuværende ledelsestid til undervisning. Dermed reduceres lærertimeforbruget med til kr. årligt. De øgede udgifter til administration, som tildeles Skovvangskolen i henhold til resursetildelingsmodellen, er ca kr. lavere pr. år, end de nuværende administrative udgifter på Heldagsskolen. Udgifter til servicemedarbejder, vikarer, bygningsdrift, befordring og drift i forbindelse med undervisningen forbliver uændret. Den samlede besparelse ved sammenlægningen af ledelsen bliver herefter kroner pr. år. Heldagsskoletilbuddet er fortsat en del af Favrskov Kommunes specialklasserække og vil fremover skulle tilpasses udviklingen af kommunens organisering specialundervisning i henhold til den ny lovgivning om øget inklusion. Primo 2013 fremlægger Børn og Skole en analyse af tilbuddet, der uddybende beskriver målgruppen, visitation, økonomi og resursetildeling. Analysen munder ud i en vurdering af heldagsskoletilbuddet i sammenhæng med den nye organisering af specialundervisningen i Favrskov Kommune. Analysen danner grundlag for en politisk beslutning om heldagsskoletilbuddets lokalisering. Driftsudgifter

12 Nr. R-305 Ændring i ledelsesstrukturen for ungdomsskolen Politikområde Nr.:301 Navn: Folkeskoler og fritidstilbud Børne- og Skoleudvalget Det foreslås at reducere resursen til ledelsen af ungdomsskolen, som en rammebesparelse med kr. fra Besparelsen kan træde i kraft fra den 1. januar Reduktionen findes gennem en ændret organisering af ledelsen i ungdomsskolen, så der tildeles færre ledelsesresurser og flere undervisningsopgaver til de tre afdelingsledere. Ændringen har betydet, at stillingsbeskrivelserne for de tre afdelingsledere er ændret og medfører en reduktion i Ungdomsskolens budget på kr. Reduktionen berører ikke de aktiviteter, som Ungdomsskolen tilbyder kommunens unge. Driftsudgifter

13 Nr. R-308 x Hjemtagelse af opgaver fra Region Midt - taleområdet Politikområde Nr.: 301 Navn: Folkeskoler og Fritidstilbud Børne- og Skoleudvalget x x Favrskov Kommune har de tidligere år hjemtaget opgaver fra Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) i Region Midt. Det drejer sig om fysioterapeutiske opgaver samt pædagogisk vejledning mv. Der købes i 2012 opgaver på taleområdet for børn og unge fra IKH for kroner. Det drejer sig om undervisning af svært dysfatiske børn og børn med svær stammeproblematik. Endvidere omfatter det tværfaglig udredning af børn med sammensatte problemstillinger. Disse udredes ofte i samarbejde med Regionens sundhedssystemer. Favrskov Kommune indgår i et samarbejde med Randers, Syddjurs og Norddjurs kommuner om løsning af disse opgaver. Der arbejdes sammen med visitationen på at kunne hjemtage dele af taleområdet for voksne i Hjemtagelsen betyder, at der i Favrskov Kommune udvikles en specialiseret viden. For at løse opgaven i 2013 skal der oprettes en gruppe med 6 svært dysfatiske børn. De skal have undervisning to gange ugentligt i 16 uger forår og efterår. Befordring til denne undervisning skal fortsat betales af kommunen, da det drejer sig om specialundervisning for børn, som endnu ikke er påbegyndt skolegang (folkeskoleloven). Endvidere skal der oprettes én gruppe for børn med andre vanskeligheder (stamme/stemme). Fordelen ved hjemtagelsen er, at tilbuddene kommer tættere på borgerne, og at det såvel fagligt som befordringsmæssigt bliver mere styrbart. Hjemtagelsen vil betyde, at kommunens tale-hørelærere udvikler deres kompetencer, og den viden og erfaring, de får gennem løsning af disse opgaver, vil komme hele almenområdet til gode, idet skoler og dagtilbud vil kunne få kvalificeret rådgivning og vejledning omkring disse børn. Det vil lette inklusionen af børnene. Forældrene vil lettere kunne inddrages i forløbet. Oprettelsen af ovennævnte tilbud vil beløbe sig til ca kroner årligt (til personale, materieler, it mv.). Sammenlagt vil der være en besparelse på ca kroner årligt i forbindelse med hjemtagelsen. Driftsudgifter

14 Nr. R-309 x Tilskud til elever på specialefterskoler bortfalder Politikområde Nr.: 301 Navn: Folkeskoler og Fritidstilbud Børne- og Skoleudvalget Med den nuværende ordning bevilliges der efter ansøgning kr. årligt til elever, der går på specialefterskoler. I praksis udbetales kroner pr. måned, eleven er på specialefterskolen. Det foreslås, at det tilskud, der nu gives til elever på specialefterskoler, afvikles. Børne- og skoleudvalget vedtog 10. maj 2007, at der ydes et årligt tilskud på ,- kroner til elever, der optages på specialefterskoler. Begrundelsen var, at det var et krav på specialefterskolerne, at eleverne medbragte eget it-udstyr. Beløbet skulle gives for at afhjælpe den ekstra udgift, som dette krav ofte medførte for den enkelte familie. Der er ikke noget lovkrav om ekstra tilskud. I skoleåret 2010/2011 har 16,6 elever modtaget tilskud til specialefterskole, svarende til ,- kroner. I skoleåret 2011/2012 har 23,9 elever modtaget tilskud til specialefterskole, svarende til ,- kroner I budgettet er i 2012 afsat ,- kroner til området. I mellemtiden er udgifterne til indkøb af notebook eller lignende faldet og langt de fleste elever har, når de er år, egen notebook. Det er således vurderingen, at der ikke længere er det samme behov for at opretholde ordningen. Driftsudgifter

15 Nr. R-310 Indførelse af digital talegenkendelse i PPR Politikområde Nr.: 301 Navn: Folkeskoler og Fritidstilbud Børne- og Skoleudvalget Talegenkendelse er et it-system, som omsætter det talte ord til tekst. I stedet for at skrive dikteres teksten direkte til it-systemet. Talegenkendelse kan anvendes i sammenhæng med de fleste it-systemer til fx skrivning af journaler, handleplaner, referater, notater, mails m.m. Talegenkendelsesteknologi foreslås indført for at opnå effektivisering af skrivearbejde. Erfaringer viser, at skrivetiden kan reduceres med op til halvdelen for medarbejdere med mindst 1½ - 2 timers skrivearbejde om dagen. Desuden viser erfaringerne, at talegenkendelse har en positiv effekt på det fysiske arbejdsmiljø. Da omkostningerne pr. bruger til licens, hardware og uddannelse er relativt omfattende skal medarbejdere skrive mindst 1½-2 timer dagligt, for at der vil være tale om en effektivisering. En foreløbig vurdering siger at indførelse af talegenkendelsesteknologi vil være relevant for ca. 100 medarbejdere i jobcentret, socialområdet, visitationen, sekretariaterne og PPR, heraf er de 15 i PPR og de resterende 85 i administrationen. Indførelse af talegenkendelse er et omfattende projekt, som vil betyde store ændringer i de berørte medarbejderes arbejdsrutiner. Derfor implementeres projektet over to år. Projektet er nærmere beskrevet i notat, som er vedlagt R-106. Forslaget medfører etableringsudgifter på 1,95 mio. kr. i 2013, etableringsudgifterne er beskrevet i A-111. Forslaget forudsætter vedtagelse af anlægsforslag A-111, og hænger i øvrigt sammen med R-106 under Økonomiudvalget. Beregningen af besparelsen er foretaget på følgende forudsætninger: 100 brugere indfører talegenkendelse og opnår den fulde effekt efter 2 år. Hver bruger sparer i gennemsnit 0,75 time pr. dag. Omkostning pr. time pr. medarbejder er i gennemsnit 265 kr. Det foreslås, at de afdelinger, der tager talegenkendelse i anvendelse, kan beholde halvdelen af nettogevinsten. Den anden halvdel tilfalder kommunekassen i form af en reduktion af budgettet. Indførelse af talegenkendelse betyder således ca. 20 timers uddannelse til hver bruger, samtidig med at der må forventes et produktionstab indledningsvis. Det forventes, at besparelsen opnås med en stigende effekt og vil være fuldt opnået i 2015.

16 Økonomiske konsekvenser (i kr.) i 2013-priser Reduktionen i PPR s budget Løbende udgifter til ekstern support, vedligehold mv Nettobesparelsen Driftsudgifter

17 Nr. R-319 x Reduktion i dagplejens IT-budget. Politikområde Nr.:302 Navn: Dagtilbud Børne- og Skoleudvalget x Der forslås en ændring i tildeling af budgettet til dagplejens it. Dagplejen har i 2012 et budget på kr. til it. I 2011 har dagplejen haft et forbrug på kr.. Med baggrund i denne mindreudgift forslås budgettet reduceret med kr.. Dagplejen har i 2011/2012 i samarbejde med It-afdelingen og med baggrund i KL s og kommunens digitaliseringsstrategi for om Digital kommunikation og videndeling mellem forældre og dagtilbud foretaget betydelige investeringer i it. Her kan nævnes etablering af forældre-intra samt sms-service. Til udvikling af dette har dagplejen fået andel i midler fra Digitaliseringsbanken. Dagplejens it-budget har i 2011 været medfinansierende at de ovennævnte projekter. Med baggrund i dette, vurderes det at dagplejen fremover ikke vil skulle foretage større investeringer på dette område og der forslås derfor en reducering af budgettet med kr. Da interne afregninger ikke må indgå i forældrebetalingen, er der ikke indregnet reducerede driftsindtægter af reduktionsforslaget. Driftsudgifter

18 Nr. R-322 x Styrkelse af forældrebestyrelsernes arbejde i dagtilbuddene Politikområde Nr.: 302 Navn: Dagtilbud Børne- og Skoleudvalget x Ændring af tildeling af budget til forældrebestyrelser: I dag tildeles et beløb på kr. pr. enhed pr. år til forældrebestyrelsesarbejdet. Det foreslås, at der i forlængelse af implementering af den nye ledelses- og organisationsstruktur på dagtilbudsområdet, fremover i hvert af de 10 områder afsættes kr. pr. år til afvikling af bestyrelsesarbejdet mm. Organisering af én forældrebestyrelse pr. område er allerede implementeret. Den samlede nettobesparelse er kr. Forældrebestyrelserne i dagtilbuddenes ny områdestruktur skal have de bedst mulige rammer for at fungere som én samlet bestyrelse for flere enheder. Der skal sikres muligheder for en bredere dialog, bl.a. mellem de enkelte enheder om alle forhold af interesse og for opkvalificering af bestyrelsesarbejdet. Der forventes en opkvalificering af bestyrelsens kompetencer og arbejde i forbindelse med den øgede budgettildeling til bestyrelsesarbejdet i området. Driftsudgifter

19 Nr. R-331 x Reduktion på det rammebelagte specialiserede socialområde Politikområde Nr.:303 Navn: Sårbare børn og unge Børne- og Skoleudvalget x I budget blev der fra 2013 indarbejdet en reduktion inden for de specialiserede områder (handicap og psykiatriindsats samt sårbare børn og unge) i forventning om, at der med virkning fra 2013 sker en nedsættelse af taksterne med 2 % i 2013 og yderligere 2,5 % i 2014 inden for tilbuddene under den sociale rammeaftale mellem de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. En konsekvens af aftalen om at reducere taksterne er, at driftsbudgetterne hos udførerenhederne i alle kommunerne og regionen skal reduceres med 2 % i 2013 og yderligere 2,5 % i Det betyder, at Favrskov Kommune vil opnå en besparelse på de pladser, kommunen køber hos andre kommuner i regionen eller Region Midtjylland. Modsat vil der være en reduceret indtægt fra de pladser, der sælges til andre kommuner. Der er udarbejdet følgende beregning på de økonomiske konsekvenser af takstreduktionen i 2013 for Favrskov Kommune. Nedenstående tabel viser de økonomiske konsekvenser inden for sårbare børn og unge kr. (2013 p/l) 2013 Besparelse udførerområdet -115 Mindreindtægt salg 76 Besparelse køb andre kommuner -589 Samlet -628 Beregningen viser således en samlet besparelse på området for sårbare børn og unge på kr. kr. i 2013 som følge af takstreduktionen på 2 %. Besparelsen stiger til 1,323 mio. kr. fra og med 2014, når takstreduktionen stiger til 4,5 %. Konsekvenserne af de forventede takstreduktioner i 2013 og 2014 er allerede udmøntet på området for sårbare børn og unge i forbindelse med budgetaftalen for Da takstreduktionerne først vedtages endeligt med rammeaftalen for hhv og 2014, blev den resterende del af besparelsen placeret på en budgetreserve jf. nedenstående tabel kr. (2013 p/l) Besparelse på sårbare børn og unge Midler placeret på budgetreserve Nettobesparelse tilført kassebeholdningen ifm budget Ved vedtagelsen af budget blev det besluttet, at der senest i forbindelse med budgetlægningen for skal tages stilling til håndteringen af beløbet på budgetreserven.

20 Denne reduktionsblok indeholder forslag om at beløbet på budgetreserven reduceres med kr. Den yderligere besparelse som forventes i 2014 vil der blive taget stilling til i forbindelse med budgetlægningen for Hvis reduktionsblokken ikke vedtages, kan beløbet forblive på budgetreserven til senere anvendelse til for eksempel overgangen fra barn til voksen, konsekvenser af de ændrede refusionstakster på dyre enkeltsager, omlægningen af indsatsen som følge Barnets Reform og/eller styrkelse af tilsynsopgaven Realiseringen af besparelsen hos udførerenhederne vil ske uanset, om reduktionsblokken vedtages, for at leve op til rammeaftalens bestemmelser om en reduktion af taksterne på 2 % i Udførerbudgettet reduceres altså samlet set med 0,115 mio. kr. i 2013, hvilket svarer til 0,3 årsværk Besparelsen i udførerenhedens ene institution Åhuset, er omfattet af rammeaftalen og vil ske som en kombination af strukturændringer og servicereduktioner. Driftsudgifter

21 Nr. R-401 Vitae/administration på ældreområdet Politikområde Nr.: 401 Navn: Ældre Social- og Sundhedsudvalget Der foreslås en begrænset opgradering af licenser til den nye version af journalen til tablets/smartphones, således at kun 75 licenser på sygeplejeområdet opgraderes. De resterende ca. 200 licenser bevares på den nuværende Windowsbaserede løsning med PDA er. Ligeledes vil der blive indkøbt færre bærbare pc er til den løbende dokumentation i klyngerne. Der forventes at kunne opnås en besparelse på kr. Overordnet set har der været mindreforbrug i forhold til budget tidligere år. Besparelsen vurderes at have begrænsede servicemæssige konsekvenser, da en længere udskiftningsfrekvens tidligere år er forløbet problemfrit. For så vidt angår opgraderingen er der ingen umiddelbar ulempe ved en udskydelse, idet det nuværende system fungerer. Dog vil der i løbet af et år blive udviklet funktionaliteter, der vil være attraktive for visitatorer, sosuhjælpere og assistenter. I forhold til dokumentationen vil der nogle steder være længere til den nærmeste pc. En del af dette problem søges dog løst gennem bidrag fra puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Driftsudgifter

22 Nr. R-402 Modtagekøkken på plejecentre Favrskov Vest Politikområde Nr.: 401 Navn: Ældre Social- og Sundhedsudvalget Igennem en rationel drift, løbende effektiviseringer og tilbageholdenhed ift. nye indkøb er der oparbejdet et overskud på driften af modtagekøkkenerne i Favrskov Vest. En del af det oparbejdede overskud skal medgå til vedligeholdelse og indkøb af materiel. En mindre del af overskuddet forventes at kunne omprioriteres til andre formål. Der forventes at kunne indarbejdes en besparelse på driften på kr. Der vil ikke være serviceforringelser forbundet med forslaget. Driftsudgifter

23 Nr. R-403 Uddannelsesafdelingen under ældreområdet Politikområde Nr.: 401 Navn: Ældre Social- og Sundhedsudvalget Budgettet til praktikpladser for social- og sundhedselever, reduceres med kr., svarende til den årlige demografitildeling i Forrige års overskud, herunder demografitildeling, set i sammenhæng med supplerende finansieringsmuligheder via præmie-/bonussystemet (jf. trepartsaftalen) vil gøre det muligt at reducere budgettet til uddannelse med kr. uden at nedsætte antallet af praktikpladser. I forslaget er forudsat, at præmie-/bonusordningen videreføres, hvilket endnu er politisk uafklaret. Driftsudgifter

24 Nr. R-404 Servicemedarbejdere på hjælpemiddeldepotet under ældreområdet Politikområde Nr.: 401 Navn: Ældre Social- og Sundhedsudvalget Budgettet til servicemedarbejdere reduceres med kr.. Omlægning af opgaver bl.a. overdragelse af serviceopgaver i Laurbjerg og Houlbjerg til Al2-Bolig, vil muliggøre en reduktion på kr. uden servicemæssige konsekvenser. Ældreboligerne i Laurbjerg og Houlbjerg har hidtil på grund af den geografiske placering udgjort en driftsmæssig udfordring. Al2-Bolig har medarbejdere i området, der kan løse opgaven mere rationelt. Driftsudgifter

25 Nr. R-405 Ressourcetildeling på plejecenter Hinneruplund Politikområde Nr.: 401 Navn: Ældre Social- og Sundhedsudvalget I forbindelse med at serviceniveauet på plejecentret Hinneruplund blev harmoniseret i forhold til kommunens øvrige plejecentre, blev der på baggrund af et skøn afsat ekstra tildeling til særlige forhold vedr. tilberedning af maden. Ved en senere justering af tildelingen på plejecentret, blev den ekstra tildeling reduceret. Der er nu foretaget en yderligere effektivisering på plejecentret ved hjælp af ændrede arbejdsrutiner og indkøb af endnu et køleskab, ovn, køleplader og flere serveringsdele. Det foreslås, at der ikke tildeles ekstra ressourcer til tilberedning af maden i klyngerne. Reduktionen i ressourcetildelingen på 0,05 pr. bolig medfører, at der fremadrettet vil være en tildeling på 0,895 pr. bolig til korttidspladser samt 0,765 pr. bolig til demens- og almindelige plejeboliger. Derudover tildeling til nattevagter jf. den godkendte ressourcetildelingsmodel. Dog fratrukket midler til 2 aftenvagter, svarende til reduktionsblok godkendt i 2011 i forbindelse med etablering af forbindelsesgangen. Samlet medfører den foreslåede ændring en årlig besparelse på Plejecentret Hinneruplund på 1,326 mio. kr. i 2013-prisniveau. Driftsudgifter

26 Nr. R-407 Støtteteam hjemmeplejen på ældreområdet Politikområde Nr.: 401 Navn: Ældre Social- og Sundhedsudvalget I januar 2012 blev pilotprojekt Støtteteam igangsat. Projektet er en del af Lev livet hele livet og hører organisatorisk sammen med Rehabiliteringsteamet. De erfaringer, som Rehabiliteringsteamet har indhentet, vil kunne overføres og anvendes i Støtteteamet. Baggrunden for projektet er et stigende antal henvendelser fra hjemmeplejen, pårørende eller andre samarbejdspartnere om borgere, der ikke kan tilgodeses med hjemmeplejeydelser. Borgernes behov er i stedet udpræget støtte og en motiverende indsats for på den måde at kunne opretholde en selvstændig og værdig tilværelse. Målgruppen er primært borgere i aldersintervallet år med misbrug og eventuelt psykiske problemstillinger. Borgerne kan typisk have berøringsflader til områderne Sundhed i form af hyppige indlæggelser, alkoholbehandling, træning og sundhedstilbud, Ældre i form af hjemmepleje, sygepleje, madordning, hjælpemidler og Handicap, Psykiatri og Social indsats i form af misbrugskonsulenter, bostøtte og behandlingstilbud. Støtteteamet leverer en helhedsorienteret indsats hos borgeren, som vil betyde en kompetent indsats til rette borger i rette tid på rette sted. Indsatsen tilrettelægges på den måde at borgeren tildeles en fast kontaktperson fra Støtteteamet. Kontaktpersonens opgave er at følge borgeren i hverdagen og således opbygge et tillidsforhold. Borgeren skal medvirke aktivt og bære ansvar for, at opgaverne bliver udført. Indsatsen gives fleksibelt i dagtimerne i hverdagene, så der kan tilgodeses behov spændende fra daglig støtte til en telefonisk/personlig kontakt en gang om måneden Projekt Lev livet hele livet i form af støttekorpset har givet gode resultater. Som eksempel kan nævnes, at medarbejderne har fået adgang til hjem, som ikke tidligere har været tilgængelige pga. misbrug eller psykiske problemer. Det foreslås, at permanentgøre denne del af projekt lev livet hele livet og lave en styrkelse af støtteteamet og den allerede iværksatte indsats i forhold til rehabilitering af særligt sårbare grupper, herunder borgere med misbrugsproblemer. Målet er at de borgere der deltager i projektet oplever at deres livssituation stabiliseres, hvilket kan forebygge indlæggelser og forbrug af andre kommunale ydelser Det vurderes at forudsætte ansættelse af 2 social- og sundhedsassistenter (på 30 timer) samt 1 terapeut (på 20 timer) i rehabiliterings-temaet. Udgifterne til støttekorpset kan således opgøres til kr., som finansieres af bestillerbudgettet i form af færre visiterede timer. Princippet i reduktionen er således, at investeringen i ekstra personale til rehabiliteringsteamet indhentes i form af besparelser i visiterede timer, når borgerne gennem korte intensive træningsforløb bliver selvhjulpne. Indsatsten er baseret på følgende reduktioner i visiterede timer på bestillerbudgettet: 2013: timer 2014: timer 2015: timer 2016: timer

27 Samlet besparelse i alt timer Udgifter til personale I alt reduktionsblok Støttekorpset vil endvidere have en positiv effekt på presset på bostøtteområdet under social, psykiatri og handicap. Driftsudgifter

28 Nr. R-410 Reduktion af aktivitetsbestemt medfinansiering ved styrket akut indsats Politikområde Nr.: 403 Navn: Sundhed Social- og Sundhedsudvalget Kommunernes Landsforening har i 2012 udgivet rapporten Det nære sundhedsvæsen. Heraf fremgår det, at flere kommuner har styrket den akutte indsats, og at kommunerne har gode erfaringer med dette, bl.a. i forhold til at minimere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser. Denne indsats vil i Favrskov Kommune blive understøttet af et øget fokus på udskrivningskoordination fra regionale hospitaler. Med henblik på at reducere antallet af indlæggelser på hospital oprettes et team med specialuddannede behandlersygeplejersker på ældreområdet, der skal varetage behandling, pleje og observation af borgere med akut opstået sygdom, som efter lægehenvisning kan behandles i kommunalt regi. Teamet vil betyde et øget sygeplejefagligt beredskab i kommunen på et særligt højt fagligt kompetenceniveau. Praktiserende læger, herunder vagtlæger, vil kunne gøre brug af teamet i forhold til borgere, hvor det vurderes at en målrettet sygeplejefaglig indsats vil kunne forebygge en hospitalsindlæggelse. Der kan her være tale om borgere, som ikke modtager andre kommunale pleje og omsorgsydelser. Et øget sygeplejefagligt beredskab til styrkelse af den akutte indsats skal medvirke til, at borgere får mulighed for at tilbringe længst mulig tid i eget hjem under sygdom frem for indlæggelse på hospital. Den primære målsætning er, at der sker et fald i antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og indlæggelser i forbindelse med akut opstået sygdom. Sekundært at borgerne oplever større kvalitet og sammenhæng i pleje og behandling. Målgruppen er ikke fast, men da den analyse, Social og Sundhed har foretaget af den aktivitetsbestemte medfinansiering (SS-U 6. marts 2012), viser, at borgere over 66 år udgør 33 % af indlæggelserne og kun 14 % af den samlede befolkning, må det forventes, at en del borgere vil være omfattet. I forbindelse med indførsel af ny finansieringsmodel fra 1. januar 2012 er der kommet et større økonomisk incitament til forebyggelse af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og indlæggelser i forbindelse med akut opstået sygdom. Den nye finansieringsmodel går fra et fast grundbidrag pr. borger til en større finansieringsandel pr. indlæggelse. Den kommunale medfinansieringsandel ved indlæggelse til somatiske patienter er således steget fra kr. til kr. Et forsigtigt skøn for besparelsespotentialet ved øget indsats vurderes at være en reduktion på 1 indlæggelse hver 2. uge ud af i alt 164 indlæggelser pr. uge i gennemsnit. Det svarer til en reduktion på i alt 26 indlæggelser pr. år. En sådan indsats betyder, at der vil være et behov for med kort varsel at kunne levere et reelt kommunalt alternativ til en hospitalsindlæggelse. Udgiften til denne besparelse er således anslået til kr. årligt og dækker et øget træk på det sygeplejefaglige beredskab i form af ekstra vagt på f.eks. korttidspladser.

29 Potentiel besparelse ift. 26 sparede indlæggelser Øget sygefagligt beredskab (anslået andel af udvidelse) Nettobesparelse i kr kr kr. Driftsudgifter

30 Nr. R-501 x Nedbringelse af antallet af sygedagpengesager Politikområde Nr.: 501 Navn: Arbejdsmarkedsrelaterede indkomstoverførsler Arbejdsmarkedsudvalget Jobcenter Favrskov har i 2011 og 2012 som led i reduktionsblok vedtaget i forbindelse med Budget gennemført en øget indsats i sygedagpengeafdelingen i et to-årigt projekt. Projektets formål var at nedbringe antallet af sygedagpengesager over og under 52 uger. Målet med projektet var tillige at generere en besparelse på 5 mio. kr. De foreløbige erfaringer fra projektet viser en besparelse på 8 mio. kr. i 2011, hvilket vil sige 3 mio. kr. mere end budgetteret med i Budget Projektet udløber med udgangen af 2012, og der er risiko for at besparelsen ikke kan fastholdes uden de ekstra medarbejdere. Ved en permanentgørelse af den intensiverede indsats forventes antallet af sygedagpengesager at kunne reduceres yderligere, og dermed kan der genereres en besparelse på yderligere ca. 0,527 mio. kr. Nettobesparelsen består af en bruttobesparelse på 1,655 mio. kr. på udgifterne til sygedagpenge og en udvidelse på 0,9 mio. kr. til ekstra personale samt afledte udgifter til anden forsørgelse på 0,228 mio. kr. Med en fortsat investering svarende til 2 medarbejdere, vil Jobcentret kunne fastholde det nuværende, lavere niveau samt reducere sagstallet over 52 uger med 4 sager, ligeledes kan antallet af sager under 52 uger reduceres med 8 sager. I beregningen indgår en skønnet overgang til anden form for forsørgelse i 20 % af sagerne. Aktiveringsgraden forudsættes at være 30 %. Ansættelse af 2 medarbejdere merudgift Afledte udgifter til anden forsørgelse, førtidspension, forsikrede ledige mv. Reduktion i sygedagpenge udgifter I alt kr kr kr kr. Driftsudgifter

31 Nr. R-701 x Leasing af brandkøretøjer Politikområde Nr.: Navn: Beredskab Økonomiudvalg (Beredskabskommission) x Favrskov Kommune har i dag brandslukningskontrakt med Falck gældende for slukningsområderne Hammel og Hinnerup. Ifølge aftalen stiller Falck mandskab og køretøjer til rådighed for et fast beløb om året. I aftalen indgår to køretøjer (automobilsprøjte og vandtankvogn) på de 2 stationer. De to sprøjter er fra henholdsvis 2007 og 2010, hvor i mod de to tankvogne er fra 1992 og Det foreslås, at Favrskov Kommune køber de fire brandkøretøjer ved Falck og finansierer købet med en leasingaftale med Kommunekredit. Falck vil stadig skulle vedligeholde og drifte køretøjerne. Den årlige abonnementsudgifts til Falck på brandslukningsdelen udgør 3,5 mio. kr. Ved abonnementsudgiften forstås den samlede udgift som Favrskov Kommune har til Falck på station Hammel og Hinnerup og som omfatter mandskab, uddannelse, beklædning, køretøjer og drift af køretøjer mv. uafhængig af, hvor mange udrykninger der er tale om på et år. Stadig flere kommuner med entreprisebrandvæsen vælger at indgå aftale om leasing af brandkøretøjer i stedet for at køretøjerne indgår i kontrakten som Falcks ejendom. Herved opnås en billigere finansiering, da kommunen via Kommuneleasing kan forrente en leasingaftale med ca. 2 3 % mod Falcks forventede renteniveau på en bankkredit på skønsmæssig 7 8 %. Endvidere opnår kommunen ved at overtage ejerskabet til køretøjerne en fordel at stå stærkere ved nye kontraktforhandlinger. I forbindelse med gennemførelse af aftalen med Falck om køb af køretøjer, bør det samtidig undersøges om de to nuværende ældre vandtankvogne med fordel kan udskiftes til to nyere, men mindre vandtankvogne, som vil være billigere i drift. Salgsprisen på de fire køretøjer er ikke kendt på nuværende tidspunkt, men der skønnes at ligge et besparelsespotentiale i forslaget på mellem kr. pr. år. Driftsudgifter