ReumaDebat FAGLIGT SELSKAB FOR REUMATOLOGISKE SYGEPLEJERSKER

Transkript

1 ReumaDebat O K T O B E R FAGLIGT SELSKAB FOR REUMATOLOGISKE SYGEPLEJERSKER

2 FAGLIGT SELSKAB FOR REUMATOLOGISKE SYGEPLEJERSKER Bestyrelsen for FSRS pr. 19. september 2011 Formand: Gunhild Bukh, Runddyssen 27, 2730 Herlev. Tlf Mobil: (primær) Arbejde: Reumatologisk ambulatorium C2A-605, Gentofte Hospital, Niels Andersens Vej 65, 2900 Hellerup. Tlf Næstformand: Marianne Tørper, Baunegårdsvej 7c, 2820 Gentofte Tlf Arbejde: Reumatologisk ambulatorium, Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, Vej 6, indgang Frederiksberg. marianne.toerper@frh.regionh.dk (primær) Kasserer: Maren Monsrud, Gammel Holmevej 20, 8270 Højbjerg. Tlf Mobil: M.S.Monsrud@beskedboks.dk (primær) Arbejde: Reumatologisk afdeling U, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. Tlf mamons@rm.dk Sekretær: Camilla Schufri Klinkby, Åløkken 9, 5250 Odense SV. Tlf Mobil klinkby@glenten.dk Arbejde: Reumatologisk afd. C Odense Universitetshospital. Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Tlf camilla.klinkby@ouh.regionsyddanmark.dk (primær) Redaktør: Janni Lisander Larsen, Irmelinsvej 14, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf Mobil: lisander_larsen@msn.com Arbejde: Reumatologisk Klinik 4242, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. tlf janni.lisander.larsen@rh.regionh.dk Medredaktør: Gitte Birk Sørensen, Lambjergskovsvej 1, Vollerup, 6400 Sønderborg. Tlf Mobil: birk-thomsen@stofanet.dk Arbejde: Reumatologisk ambulatorium/ dagafsnit, Kong Christian X s Gigthospital, Toldbodgade 3, 6300 Gråsten. Tlf gbsorensen@gigtforeningen.dk Web manager: Anne-Mette Nordvig, Damgårdsvej 65, 2990 Nivå. Tlf Nordvig@mail.dk Arbejde: Reumatologisk Klinik, Nordsjællands Hospital i Hørsholm, Usserød Kongevej 102, 2970 Hørsholm. Tlf anno@noh.regionh.dk (primær) 1. suppleant: Anne Dorthe Piil, Rødengvej 29, 4180 Sorø Tlf annedorthepiil@hotmail.com Arbejde: Reumatologisk Dagsafsnit, Slagelse Sygehus Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse Tlf anpi@regionsjaelland.dk (primær) 2. suppleant: Dorte Feldborg Heide, Endelavevej 20, 5400 Bogense Tlf Arbejde: Reumatologisk afd. C Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Tlf dorte.heide@ouh.regionsyddanmark.dk Indholdsfortegnelse Adresse på bestyrelsen...side 2 Nyt fra bestyrelsen...side 4 Valg til bestyrelsen...side 6 Et spring til privat reumatologi klinik...side 9 Program for landskonference side 9 Scandinavian Rheumatology Congress...side 20 Landskonference for reumatologiske sygeplejersker, program...side 21 Ph.d. afhandling. Sammenhæng I ældre kronisk syges patientforløb...side 24 Forskellige typer ambulant opfølgning for patienter med reumatoid artrit...side 26 Nyt om DIRF...side

3 Nyt fra bestyrelsen oktober 2011 Så er efteråret over os - og med det et NYT tiltag i forhold til Reumadebat bladet. Hvorvidt bladet skal fortsætte i sin nuværende papir form eller i fremtiden udsendes som et elektronisk nyhedsbrev er diskuteret i bestyrelsen de sidste år og vi mener at tiden nu er inde til at overgå til det elektronisk medie. Det bliver derfor i øjeblikket undersøgt hvordan det bedst kan foregå at de reumatologiske sygeplejersker får adgang til de fremtidige nyhedsbreve. Mere herom senere. En anden NY ting er at det er besluttet at ændre navn på vores årlige landskursus, til Landskonference. Vi mener at konference er et mere dækkende ord for den undervisningsaktivitet som afholdes, idet der også udveksles erfaringer og meninger. Landskonferencen finder næste år sted i Middelfart, fra d til d , og programmet finder du inde i bladet. Titlen i år er Udfordringer og muligheder NYE tendenser i den reumatologiske sygepleje, med en lang række af spændende indslag af relevans for den reumatologiske sygepleje. Deadline for tilmelding senest 12.januar Endnu et NYT tiltag er at bestyrelsen har indgået en samarbejdsaftale med DSR. Formålet med en sådan aftale er at tydeliggøre mulighederne for et øget samarbejde, sikre grundlag for et mere forpligtende samarbejde samt styrke fundamentet for de faglige selskaber medlemsmæssigt, økonomisk og indholdsmæssigt. Bestyrelsen havde møde med DSR om en sådan aftale i september og her havde vi mulighed for at berette om dels det arbejde der foregår i FSRS dels det der sker rundt omkring i landet i den reumatologiske sygepleje. Der blev gjort opmærksom på den store forandring der har været i specialet de sidste år, p.g.a. andre og bedre behandlingsmuligheder, med færre sengepladser og betydeligt flere ambulante forløb. Patienter, som fortsat er svært kronisk syge, men med færre fysiske handicap og dermed med behov for en anden sygepleje end tidligere. I forlængelse heraf blev også nævnt FSRS s ønske om at få beskrevet såvel den reumatologiske sygepleje som den reumatologiske sygeplejegruppe og DSR udviste stor interesse for dette og opfordrede til at søge den udviklingspulje, som er afsat til støtte af konkrete faglige udviklingsindsatser til gavn for medlemmer og for udviklingen sygeplejeprofessionen. Fra DSR fik vi stor ros for vores hjemmeside, som løbende udvikles og opdateres. SÅ endnu engang opfordring herfra til at benytte siden ( gå ind under faglige selskaber og her finde Reumatologiske sygeplejersker). I snarlig fremtid skulle der her også blive mulighed for at vi kan chatte sammen omkring diverse emner noget I medlemmer flere gange har efterspurgt. Udover den aftale FSRS allerede havde indgået med DSR om udførelse af regnskaber, rummer den nye samarbejdsaftale også mulighed for web-bistand, faglig formidlingskursus, kursus for bestyrelsen, støtte til nordisk samarbejde og støtte til kommunikation og pressehåndtering. Bestyrelsen havde i år intentioner om planlægning af en temadag, men tiden og organisatoriske udfordringer har gjort dette umuligt at nå SÅ dagen udskydes nu til efteråret 2012 så VI i god tid kan melde dato ud og I har mulighed for at planlægge deltagelse. I forhold til projektet med at få beskrevet den reumatologiske sygepleje og den reumatologiske sygeplejegruppe - så går arbejdet i øjeblikket ud på at få finansieret projekterne samt finde mulige alternative veje til at få projekterne ført ud i livet. Vejen er LANG, spændende og på toppede brosten. Marianne Tørper 4 5

4 Valg til bestyrelsen i FSRS opstilling som kandidat På vej mod et normalt liv På valg er: genvalg) (modtager ikke Gunhild Bukh r ikke genvalg) ge ta rsen (mod La er nd sa Li i Jann genvalg) vig (modtager Ann-Mette Nor nvalg) il (modtager ge Anne-Dorthe Pi nvalg) ge odtager ikke Dorte Heide (m Undertegnede sygeplejerske, der er medlem af FSRS, ønsker at opstille som kandidat til bestyrelsen for FSRS. Navn Privat adresse Nu kan ORENCIA anvendes som den første biologiske behandling, idet ORENCIA har fået udvidet sit indikationsområde inden for reumatoid artritis: Telefon Terapeutiske indikationer1 Medlemsnummer i DSR Arbejdssted Underskrift Sedlen skal være formanden Gunhild Bukh i hænde senest d. 23 april 2012 på adressen: Runddyssen 27, 2730 Herlev. Reumatoid artritis Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis ORENCIA er i kombination med methotrexat indiceret til behandling af moderat til svær, aktiv reumatoid artritis hos voksne patienter, som har haft utilstrækkeligt respons på tidligere behandling med et eller flere sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler (DMARDs) inklusive methotrexat (MTX) eller en TNF-alfa-hæmmer. ORENCIA er i kombination med methotrexat indiceret til behandling af moderat til svær, aktiv polyartikulær juvenil idiopatisk artritis (JIA) hos pædiatriske patienter fra 6 år, som har haft utilstrækkelig respons på andre DMARDs inklusive mindst én TNF-alfa-hæmmer. ORENCIA er ikke blevet undersøgt hos børn under 6 år. Der er vist reduktion i progression af ledskade og forbedring i fysisk funktion med kombinationsbehandling med abatacept og methotrexat ORENCIA SmPC Bristol-Myers Squibb. ORENCIA is a registered trademark of Bristol-Myers Squibb.

5 ORENCIA (ABATACEPT) 250 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning Et spring til privat reumatologi klinik Produktinformation for ORENCIA (ABATACEPT) 250 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning. De med *markerede afsnit er omskrevede/forkortede i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret den Terapeutiske indikationer: Reumatoid artritis: ORENCIA er i kombination med methotrexat indiceret til behandling af moderat til svær, aktiv reumatoid artritis hos voksne patienter, som har haft utilstrækkeligt respons på tidligere behandling med et eller flere sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler (DMARDs) inklusive methotrexat (MTX) eller en TNF-alfa-hæmmer. Der er vist reduktion i progression af ledskade og forbedring i fysisk funktion med kombinationsbehandling med abatacept og methotrexat. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis: ORENCIA er i kombination med methotrexat indiceret til behandling af moderat til svær, aktiv polyartikulær juvenil idiopatisk artritis (JIA) hos pædiatriske patienter fra 6 år, som har haft utilstrækkelig respons på andre DMARDs inklusive mindst én TNF-hæmmer. ORENCIA er ikke blevet undersøgt hos børn under 6 år. Dosering og indgivelsesmåde*: Voksne: Dosis er 500 mg til patienter under 60 kg, 750 mg til patienter mellem 60 og 100 kg og mg til patienter over 100 kg. Børn (6-17 år): Dosis er 10 mg/kg til børn der vejer under 75 kg. Til børn der vejer 75 kg eller mere, følges dosis for voksne. Dosis må ikke overstige mg. ORENCIA anbefales ikke til børn under 6 år. Nyre- og leverinsufficiens: Der kan ikke angives dosisanbefalinger. Indgivelsesmåde: Hvert hætteglas med ORENCIA 250 mg skal rekonstitueres med 10 ml vand til injektionsvæsker ved hjælp af den medfølgende silikonefrie sprøjte. Herefter fortyndes den rekonstituerede opløsning til 100 ml med natriumchloridinjektionsvæske 9 mg/ml (0,9%) inden opløsningen administreres. ORENCIA skal administreres som en 30-minutters intravenøs infusion. Efter 1. infusion gives ORENCIA efter 2 og 4 uger og herefter hver 4. uge. Hvis der ikke ses respons på behandlingen inden for 6 mdr., skal det overvejes om behandlingen skal fortsætte. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Svære og ubehandlede infektioner, som for eksempel sepsis og opportunistiske infektioner. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen*: Patienter, der skifter fra behandling med TNF-hæmmere til ORENCIA, skal overvåges for tegn på infektion. Der er i sjældne tilfælde rapporteret om anafylaktiske reaktioner. Der bør udvises særlig forsigtighed hos patienter, der tidligere har haft allergisk reaktion over for abatacept eller et eller flere hjælpestoffer. Lægemidler som påvirker immunsystemet, inklusive ORENCIA, kan påvirke forsvaret mod infektioner og maligniteter samt påvirke vaccinationsrespons. Samtidig administration af ORENCIA og biologiske immunsuppressive eller immunmodulerende stoffer kan forstærke ORENCIA s effekt på immunsystemet. Der er rapporteret alvorlige infektioner, herunder sepsis og pneumoni, med abatacept. Nogle af disse infektioner har været fatale. Mange af de alvorlige infektioner er forekommet hos patienter i samtidig behandling med immunsuppressiva. Behandling med ORENCIA bør ikke påbegyndes hos patienter med aktive infektioner, før infektionerne er under kontrol. Patienter bør screenes for latent tuberkulose og viral hepatitis forud for behandling med ORENCIA. Hvis der opstår tegn på multifokal leukoencefalopati (PML), bør behandling med ORENCIA stoppes og nødvendige diagnostiske foranstaltninger igangsættes. Da levende vacciner ikke bør gives sammen med ORENCIA, anbefales det, at patienter med polyartikulær juvenil idiopatisk artritis bringes ajour med alle vaccinationer i overensstemmelse med gældende vejledninger, før behandling med ORENCIA. Der bør udvises forsigtighed ved behandling af ældre patienter, da der generelt er højere forekomst af infektioner og maligniteter i denne population. Der er teoretiske overvejelser hvorvidt behandling med ORENCIA kan øge risiko for autoimmune processer f.eks. forværring af dissemineret sklerose. ORENCIA indeholder maltose, der kan påvirke aflæsningen i bestemte blod-glucoseapparater. Hvert hætteglas indeholder 8,625 mg natrium. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion*: Samtidig behandling med ORENCIA og TNF-hæmmere frarådes. Graviditet og amning*: ORENCIA bør ikke anvendes til gravide kvinder, medmindre dette er klart nødvendigt. Fertile kvinder bør anvende effektiv kontraception under behandling med ORENCIA samt 14 uger efter sidste dosis af abatacept. I samme periode bør kvinder ikke amme. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Bivirkninger*: Bivirkninger hos voksne: De hyppigst indberettede bivirkninger ( 5%) blandt abataceptbehandlede patienter var hovedpine og kvalme. Følgende bivirkninger forekom med større hyppighed i gruppen af abataceptbehandlede patienter end blandt placebobehandlede patienter. Bivirkningerne angives efter organklasse og hyppighed, og er opdelt i følgende kategorier: Meget almindelig ( 1/10); Almindelig ( 1/100 til < 1/10); Ikke almindelig ( 1/1.000 til < 1/100); Sjælden ( 1/ til < 1/1.000); Meget sjælden (< 1/10.000). Infektioner og parasitære sygdomme: Almindelig: Nedre luftvejsinfektion, urinvejsinfektion, herpes simplex, øvre luftvejsinfektion, rhinitis. Ikke almindelig: Tandinfektion, inficerede hudsår, onychomycosis. Benigne, maligne og uspecificerede tumorer: Ikke almindelig: Basalcelle-carcinom. Blod og lymfesystem: Ikke almindelig: Trombocytopeni, leukopeni. Psykiske forstyrrelser: Ikke almindelig: Depression, angst. Nervesystemet: Meget almindelig: Hovedpine. Almindelig: Svimmelhed. Ikke almindelig: Paræstesier. Øjne: Ikke almindelig: Konjunktivitis, nedsat syn. Øre og labyrint: Ikke almindelig: Vertigo. Hjerte: Ikke almindelig: Takykardi, bradykardi, palpitationer. Vaskulære sygdomme: Almindelig: Hypertension, rødmen. Ikke almindelig: Hypotension, hedeture. Luftveje, thorax og mediastinum: Almindelig: Hoste. Mave-tarm-kanalen: Almindelig: Abdominalsmerter, diarré, kvalme, dyspepsi. Ikke almindelig: Gastritis, mundsår, aftøs stomatitis. Hud og subkutane væv: Almindelig: Udslæt. Ikke almindelig: Øget tendens til blå mærker, alopeci, tør hud. Knogler, led, muskler og bindevæv: Ikke almindelig: Artralgi, ekstremitetssmerter. Det reproduktive system og mammae: Ikke almindelig: Amenorré. Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet: Almindelig: Træthed, asteni. Ikke almindelig: Influenzalignende sygdom.undersøgelser: Almindelig: Forhøjet blodtryk, forhøjede levertal. Ikke almindelig: Blodtryksfald, vægtøgning. De bivirkninger, der blev rapporteret for gruppen af abataceptbehandlede patienter, og som ikke forekom med en større hyppighed end med placebo, men som alligevel betragtes som medicinsk relevante omfatter følgende hændelser: Almindelig: Herpes zoster; Ikke almindelig: Pneumoni, hypersensitivitet, pyelonefritis, bronkospasme, urticaria, psoriasis, cystitis, migræne, synkebesvær, tørre øjne; Sjælden: Sepsis, bakteriæmi. Bivirkninger hos børn: Meget almindelig: Hovedpine, kvalme; Almindelig: Diarré, hoste, øvre luftvejsinfektion, pyreksi, nasopharyngitis, øvre abdominalsmerter. Bivirkningerne, som havde en hyppighed på 5%, er de samme som de bivirkninger der er observeret hos voksne, med undtagelse af pyreksi. Overdosering: Der er administreret doser på op til 50 mg/kg uden åbenlys toksisk effekt. I tilfælde af overdosis anbefales det at overvåge patienten for eventuelle tegn og symptomer på bivirkninger og at klargøre relevant symptomatisk behandling. Pakninger og priser (ESP ): 1 hætteglas (250 mg): 2906,05 kr. Se venligst dagsaktuel pris på dk. Tilskud: Nej. Udlevering: BEGR. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Bristol-Myers Squibb Pharma EEIG, Uxbridge Business Park, Sanderson Road, Uxbridge UD8 1DH, Storbritannien. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra den danske repræsentant: Bristol-Myers Squibb, Lyngby Hovedgade 98, 2800 Lyngby. Jeg er blevet opfordret til at skrive en artikel, omkring at arbejde som sygeplejerske hos en privat praktiserende reumatolog, hvilket jeg naturligvis indvilligede i, da jeg gerne vil fortælle om min spændende hverdag i klinikken. Jeg har en baggrund som reumatologisk sygeplejerske fra Horsens og Vejle sygehus, hvor jeg var ansat som specialeansvarlig i reumatologisk ambulatorium. Foruden de meget spændende og alsidige opgaver i ambulatoriet, som jeg var med til at løse sammen med mine fantastiske kollegaer, var jeg sygeplejeansvarlig for projekt AMBRA som vi lavede i samarbejde med Gråsten Gigthospital. På Vejle Sygehus arbejdede jeg bl.a. sammen med reumatolog Lone Svendsen, som i 2009 købte en reumatologisk privatklinik i Århus. Lone og jeg havde et godt kendskab til hinanden, dels gennem det daglige arbejde, dels i forbindelse opgaven som specialeansvarlig, samt iværksættelse af selvstændige sygeplejekonsultationer på Vejle Sygehus, hvilket bl.a. var grundlaget for, at hun gerne ville have, jeg fulgte med hende. Det var naturligvis et spring for mig at skulle skifte til nyt job og samtidig være med til at starte klinikken op. Men det er et skifte som jeg glæder mig over hver dag, og jeg dermed på ingen måde har fortrudt. Opstart af klinikken Den 1. marts 2009 startede jeg i reumatologisk privatklinik i Århus. Klinikken, som Lone Svendsen havde overtaget fra Irene Andersen, var placeret i hjertet af Århus, i en ældre lejlighed med små sjove rum og skæve vægge samt et gulv der havde sit helt eget liv rullevognen kørte indimellem spontant tværs over gulvet. Her arbejdede vi frem til 1. september, hvor vi flyttede til nye lokaler i Skanderborg ca. 20 km syd for Århus. Jeg er glad for, at jeg fik lov til at være med til hele processen, fra de første skridt til en klinik som i dag kører rigtig godt, hvilket både er oplevelsen fra vores klienter og fra os selv. Det var i begyndelsen en meget anderledes arbejdsdag. At komme fra et større ambulatorium med mange mennesker, projekter m.v. til en lille arbejdsplads, hvor jeg var den eneste ansatte Lone havde, udover rengøringsassistenten, var sammenlignet meget stille og samtidig uforstyrret. Der var dog travlhed fra dag 1 med patienter, som var tilknyttet klinikken og også mange nye patienter. Ofte så Lone og jeg kun hinanden 20 minutter ved frokostpausen, hvor bordet ofte var pænt dekoreret med gule sedler indeholdende spørgsmål, opgaver, informationer m.v. som vi skulle vende. Det var for mig en kæmpe fordel, at Lone og jeg kendte hinanden, hinandens arbejdsopgaver, rutinerne i reumatologien, samt hinandens holdninger det gjorde det meget nemmere for mig, at give patienterne et kompetent svar, som var i tråd med det Lone tænkte. I opstartsfasen var der mange administrative opgaver. Herunder at finde journaler frem, scanne journaler, lave recepter, booke patienter, pakke post og meget andet. Der var mange nye ting jeg skulle sætte sig ind i og sikre nogle effektive processer omkring. Eksempelvis et nyt elektronisk patient journalsystem, modtagelse af patienter fra hele Region Midt, rigtig mange nye samarbejdspartnere bl.a. praktiserende læger, andre speciallæger, forskellige sygehuse, forskel- 9

6 lige afdelinger og kommuner, som alle har deres egen måde at gøre tingene på. At arbejde i en privat klinik giver også nogle udfordringer med at få overblik over, hvordan vi bestiller forskellige undersøgelser fra de forskellige samarbejdspartnere, hvor og hvordan vi rekvirerer prøvesvar mv. Vi har ofte været nødt til at sikre os manuelt, at vores rekvisitioner og henvisninger når frem på grund af de mange forskellige henvisnings- og bestillingsmåder. Det at bestille en blodprøve kunne være en prøvelse i sig selv. Selvom de kunne bestilles elektronisk, gik det mange gange galt, ofte fik vi ikke prøvesvarene eller også var det de forkerte svar. Vi har fået enorm god støtte fra IT konsulenterne i Region Midt, som altid seriøst og hurtigt har taget fat omkring problemerne. I det hele taget har vi været rigtig gode til, at bruge de supportere, som vi har haft omkring hos, hvilket har lettet opgaverne meget. Efterhånden som teknologien udbygges både hos os selv og hos vores samarbejdspartnere, bliver vi bedre og bedre hjulpet. Siden marts 2009 har vi tydeligt kunnet mærke udviklingen, som er givet med de nye systemer samtidig er vi nok også selv blevet bedre til at benytte de teknologiske hjælpemidler. Det har været en stor udfordring at være med i opbygningen af klinikken, at finde vores egen måde at arbejde på og at få et godt og tillidsfuldt samarbejde med patienterne, som kommer i klinikken. Specielt de ældste af vores patienter har skullet vænne sig til både nye mennesker og andre rutiner. Når jeg kikker tilbage, synes jeg, vi hurtigt fik et godt kendskab og samarbejde med de faste patienter, hvilket jeg utvivlsomt vil betegne som en succes. At vi har fået tingene til at glide så hurtigt, som vi gjorde det, er en sejr. Udvikling af sygeplejefagligheden i en privatklinik Sygeplejefagligt har vi konstant udviklet klinikken. De administrative opgaver var i starten omfattende, men minimeret i takt med, at arbejdsrutinerne kom på plads og derefter blev der både fysisk og tidsmæssigt plads til at gennemføre sygeplejekonsultationer. Efter der blev ansat en ny kollega sygeplejerske Lotte Nybro Eriksen, er de sygeplejefaglige opgaver blevet de primære. Jeg havde fra Horsens og Vejle Sygehus været vant til opfølgning efter konsultation hos lægerne, informationsopgaver om medicin og sygdom, telefonkonsultationer, oplæring til selvinjektion, infusion af biologiske præparater og selvstændige sygeplejekonsultationer for patienter med reumatoid artrit, psoriasis artrit og morbus Bechterew. Bortset fra at vi endnu ikke må give biologisk medicin, er vores opgaver på mange måder sammenlignelige med opgaverne fra ambulatoriet. Udover rutinekontrollerne for patienter med reumatoid artrit, psoriasis artrit og morbus Bechterew, møder patienterne også hos os sygeplejersker til information og behandlingsopstart af osteoporose, til samtaler om Bodily Distress Syndrome og kardiovaskulære årskontroller for patienter med reumatoid artrit, psoriasis artrit og morbus Bechterew. Lone prioriterer kvalitet og udvikling højt. Vi sygeplejersker ajourfører og opdaterer vores faglige viden minimum ved ugentlige konferencer med Lone. Vi er med på de årlige landskurser i FSRS, vi er på forskellige medicinalfirmaers kurser, samt har mulighed for at deltage i undervisningen på reumatologisk afdeling på Århus Sygehus. Vi holder månedlige personalemøder, hvor vi drøfter problemstillinger, nye tiltag, ny viden og meget andet. Vi har et tæt samarbejde med Århus Reumatologiklinik, som vi kan konferere med ved problemer. Et par gange årligt holder vi fælles personalemøde med Århus Reumatologiklinik, hvilket er med til at sikre vores udvikling såvel i klinikken som personligt. Generelt et meget positivt og givende samarbejde, som er med til at sikre ensretning, effektivitet og udvikling. Forbedring af kvaliteten I forbindelse med ønske om at forbedre vores kvalitet og sikre at patienterne oplever en ensartet behandling, har vi løbende lavet instrukser til alle sygeplejekonsultationerne. For at lette skrivearbejdet og optimere effektiviteten, har vi i vores journalsystem oprettet fraser på stort set alle konsultationer. Vores sidste tiltag er brugen af journalnotat fra databasen, Danbio. Dette er effektivt og giver meget større sikkerhed for at data i Danbio er ajourført. Kursus to gange årligt To gange årligt tilbyder vi vores patienter et kursus for patienter med reumatoid artrit, et for nydiagnostiserede (< 1år) og et for patienter, som har haft reumatoid artrit i mere end 1 år. Jeg har haft stor gavn af min erfaring med undervisning fra bl.a. projekt AMBRA, og det materiale jeg i forbindelse med projektet udarbejdede sammen med sygeplejersker, læger, ergoterapeuter og fysioterapeuter fra Gråsten Gigthospital og 10 11

7 Vejle Sygehus. Vi underviser i grupper op til seks patienter, dels via slideshow, dels via dialog, hvilket giver en god dynamik. Vi lægger stor vægt på, at det er kursisterne, som bestemmer hvilke problemstillinger, som er vigtige at bruge tid på. Der er afsat to timer til hvert kursus. Det har foreløbig været stor succes, patienterne giver positive tilbagemeldinger og angiver at de føler sig bedre rustet til dagligdagen med leddegigt. De to timer løber hurtigt, og sommetider når vi ikke hele programmet igennem, men vi har erfaret at to timer er passende, da de fleste på det tidspunkt er godt fyldte og mange trætte. Elektronisk spørgeskema Det sidste år har vi, som assisterende sygeplejerske for Lone, skrevet den første del af journalen v.hj.a. et elektronisk spørgeskema medortis, som Pierre Schydlowsky har udviklet. Det har været en stor udfordring, og er det fortsat, at holde sig indenfor tidsrammen. Vi skal på kort tid at finde frem til den aktuelle problemstilling og de essentielle detaljer. Fremtidigt skal alle nye patienter, om muligt, udfylde det elektroniske skema hjemmefra, så vi kan koncentrere os mere om det aktuelle problem. Som assisterende sygeplejerske følger vi op på patienterne efter de har været hos Lone, booker nye tider, bestiller diverse undersøgelser, rekvirere gamle undersøgelsesresultater, samt informerer om medicinsk behandling og giver øvelsesinstrukser. Det har været meget spændende at søsætte disse opgaver. Det er en løbende proces, som vi konstant arbejder på at forbedre. De administrative opgaver i klinikken Selv om vi har minimeret de administrative opgaver, bruger vi sygeplejerske fortsat en del af vores arbejdsdag på dette. Vi føler, at det er effektivt, at det er os som sygeplejerske, som har denne opgaver. Dette grundet i at vi kender hovedparten af de undersøgelser og behandlinger, vi sender patienterne til, og samtidig ved vi hvilke afdelinger, som foretager undersøgelserne/behandlingerne. At Lone kan undvære en sekretær skyldes dels, at hun bruger talegenkendelse, og dermed selv skriver sine journaler, dels den teknologiske udvikling herunder fraser, som betyder, at vi har en skabelon liggende på teksterne til diverse undersøgelsesrekvisitioner, og naturligvis også at vi som sygeplejersker er enige om at afvekslende opgaver gør hverdagen mere spændende. Vi opdaterer konstant koder for henvisninger, ændringer ved eksempelvis nedlæggelse af afdelinger mv., når vi hører herom. Vi må ofte selv være opsøgende omkring ny infor- mation, vi får ikke løbende nyhedsbreve omkring ændringer. Lotte og jeg har opdelt vores dage, så vi hver 2. dag er assisterende sygeplejerske for Lone og hver 2. dag klarer de administrative opgaver, herunder passer telefonen. Efter telefontiden har vi selvstændige sygeplejekonsultationer. Vi er gode til at hjælpe hinanden og arbejder begge på, at vi om ikke dagligt, så i hvert tilfælde hver fredag inden vi går på weekend, har rent bord uanset hvilke opgaver vi har ansvaret for. Sygeplejerske i en privat klinik en ubetinget succes At arbejde som sygeplejerske i en privat klinik, har for mig været en ubetinget succes, hvilket i stort omfang skyldes den indstilling og åbenhed Lone Svendsen fra starten har haft i forhold til at inddrage og uddelegere opgaver, arbejdsrutiner, beslutninger omkring udstyr m.v. Jeg har utvivlsomt fået både et sygeplejefagligt løft, som en viden omkring den daglige drift af en klinik, som jeg finder meget udfordrende og udviklende. Vi har i klinikken en motiverende kultur, hvor vi alle tager ansvar for opgaverne, har stor medindflydelse, er i dialog omkring udvikling af dagligdagen, og hvor vi har det godt i hinandens selskab. Det er for mig ingredienserne på en ubetinget succes. Af Kate Brandt mail: katebrandt@hafnet.dk 12 13

8 RoACTEMRA (TOCILIZUMAB) det eneste biologiske lægemiddel, der blokerer IL-6 IL-6 er et centralt cytokin i patogenesen ved RA Led-effekter 1,2 IL-6 Systemiske effekter 2,3,4,5,6 Immun-effekter 2,7,8 Blokering af IL-6 med RoACTEMRA medfører konsistent høje remissionsrater (DAS28<2,6) i alle undersøgte patientpopulationer Patienter % MTX-svigt OPTION 9 RoACTEMRA 8 mg/kg + MTX vs. placebo + MTX 0,8% 27% *** DMARD-svigt TOWARD 10 RoACTEMRA 8 mg/kg + DMARDs vs. placebo + DMARDs 3,4% 0 ** P=0,001 DAS28 Remission (DAS28<2,6) *** P<0,0001 **** Odds-Ratio (95% CI) = 5,8 (3,3;10,4) 24 uger 30,2% *** TNF-α-svigt RADIATE 11 RoACTEMRA 8 mg/kg + MTX vs. placebo + MTX 1,6% 30,1% ** Grafen er konstrueret ud fra data i reference 9,10,11 Referencer: 1. Straub R et al. Br J Rheumatol 1997;36: Yoshizaki K et al. Springer Semin Immunopathol 1998;20: Choy E. Rheum Dis Clin N Am 2004;30: Andrews N. J Clin Invest 2004;113: Nemeth E et al. J Clin Invest 2004;113: De Benedetti F et al. Arthritis Rheum 2006;54: Jego G et al. Curr Dir Autoimmun 2005;8: Fujimoto M et al. Arthritis Rheum 2008;58: Smolen GS Lancet 2008;371: Genovese MC et al. Arthritis Rheum 2008;58(10): Emery P et al. Ann Rheum Dis 2008;67(11): RoACTEMRA (TOCILIZUMAB) produktinformation Indikation: RoACTEMRA er, i kombination med methotrexat (MTX), indiceret til behandling af moderat til svær aktiv reumatoid artrit hos voksne patienter, som enten har haft utilstrækkelig respons på, eller som ikke har tolereret tidligere behandling med en eller flere af de sygdomsmodificerende antireumatiske læge-midler (DMARDs) eller tumornekrosefaktor (TNF) antagonister. Hos disse patienter kan RoACTEMRA anvendes som monoterapi i tilfælde af intolerance overfor MTX, eller hvor fortsat behandling med MTX er uhensigtsmæssig. Når RoActemra gives i kombination med MTX, er det vist at kunne reducere hastigheden af ledskadeprogression, målt ved hjælp af røntgen, samt forbedre den fysiske funktionsevne. Dosering og administration*: Behandling bør påbegyndes af speciallæger med erfaring i reumatoid artrit. Patienter skal have udleveret et patientkort. Den anbefalede dosis er 8 mg/kg legemsvægt, én gang hver 4. uge. For personer med legemsvægt på over 100 kg anbefales det, at dosis ikke overstiger 800 mg pr. infusion. Ældre patienter: Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter på 65 år og derover. Børn: Bør ikke anvendes til børn under 18 år pga. utilstrækkelig dokumentation. Nedsat nyre- og/eller leverfunktion: Dosis-justering er ikke nødvendig hos patienter med let nyreinsufficiens. RoACTEMRA er ikke undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion eller moderat til svær nyreinsufficiens. Nyrefunktionen bør overvåges omhyggeligt hos disse patienter. Efter fortynding skal RoACTEMRA gives som en intravenøs infusion over 1 time. RoACTEMRA skal fortyndes til 100 ml med steril, pyrogenfri natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning ved hjælp af aseptisk teknik. Det anbefales ikke at påbegynde behandling med RoACTEMRA hos patienter med et absolut neutrofiltal <2x10 9 /l. Kontraindikationer*: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Aktive, svære infektioner. Forsigtighedsregler*: Infektioner: Alvorlige og i nogle tilfælde dødelige infektioner er rapporteret hos patienter i immunosuppressiv behandling herunder RoACTEMRA. Behandling bør ikke påbegyndes hos patienter med aktive infektioner. Hvis en patient får en alvorlig infektion, skal behandlingen stoppes, indtil infektionen er under kontrol. Der skal udvises forsigtighed, hvis det overvejes at anvende RoACTEMRA til patienter med tidligere recidiverende eller kroniske infektioner eller med underliggende sygdomme, som kan prædisponere patienterne for infektioner. Patienter i biologisk behandling bør overvåges for at opdage alvorlige infektioner i tide. Der skal tages hensyn til virkningen af RoACTEMRA på CRP, neutrofile celler og symptomer på infektion, når en patient skal evalueres for en potentiel infektion. Tuberkulose: Som det er anbefalet for andre biologiske behandlinger, bør patienterne undersøges for latent tuberkulose, før behandlingen påbegyndes. Viral reaktivering: Viral reaktivering er set ved behandling med biologiske lægemidler. I kliniske studier med tocilizumab blev patienter, som blev screenet positive for hepatitis, ekskluderet. Komplikationer med diverticulitis: Indberetninger om tilfælde af divertikulære perforationer, som komplikation til diverticulitis er ikke almindelige ved behandlingen. RoACTEMRA bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere intestinal ulceration eller diverticulitis. Hypersensitivitetsreaktioner: Der er indberetninger om alvorlige hypersensitivitets-reaktioner hos ca. 0,3 % af patienterne i forbindelse med infusionen. Sådanne reaktioner kan være mere alvorlige og muligvis letale hos patienter, som har oplevet overfølsomhedsreaktioner under tidligere infusioner, selv hvis de er præmedicinerede med steroider og antihistaminer. Hvis en anafylaktisk reaktion eller anden alvorlig overfølsomhedsreaktion/alvorlig infusions-reaktion indtræffer, skal administrationen af RoActemra stoppes øjeblikkeligt og RoActemra bør seponeres permanent. Forhøjelse af levertransaminaser: Der er i de kliniske studier set forbigående eller intermitterende lette til moderate stigninger i levertransaminaserne uden progression til leverskader. Der blev set en øget hyppighed af disse stigninger, når der blev givet potentielt hepatotoksiske lægemidler (f.eks. MTX) i kombination med RoACTEMRA. Der skal udvises forsigtighed, hvis det overvejes at påbegynde behandling hos patienter med ALAT eller ASAT > 1,5 gange øvre referencegrænse. Behandlingen bør ikke anvendes til patienter med ALAT eller ASAT > 5 gange øvre referencegrænse. Behandlingen bør stoppes, hvis stigningerne i ALAT eller ASAT bekræftes at være > 3 5 gange øvre referencegrænse ved en ny prøve. Behandlingen kan genoptages med 4mg/kg eller 8mg/ kg, når levertransaminaserne er under 3 gange øvre referencegrænse. Hæmatologiske virkninger: Der er set fald i antallet af neutrofile celler og trombocytter. Der kan være øget risiko for neutropeni hos patienter, som tidligere er behandlet med en TNF-antagonist. Der skal udvises forsigtighed, hvis det overvejes at påbegynde behandling hos patienter med et lavt neutrofil- eller trombocyttal og bør ikke anvendes hos patienter med et neutrofiltal < 0,5 x 10 9 /l eller et trombocyttal < 50 x 10 3 /μl. Alvorlig neutropeni kan være forbundet med en øget risiko for alvorlige infektioner. Der har dog ikke været en klar sammenhæng mellem fald i neutrofiltallet og forekomsten af alvorlige infektioner i kliniske forsøg med RoACTEMRA til dato. Lipidparametre: Der er set stigninger i lipidparametre så som total kolesterol, LDL, HDL og triglycerider. Hos de fleste patienter steg det atherogene indeks ikke, og stigningerne i total kolesterol responderede på behandling med lipidsænkende midler. Neurologiske hændelser: Der bør udvises opmærksomhed på symptomer, som kan tyde på start af nye centrale demyeliserende sygdomme. Malignitet: Immunmodulerende lægemidler kan muligvis øge risikoen for malignitet. Vaccinationer: Levende og levende, svækkede vacciner bør ikke gives samtidigt med RoACTEMRA. Kombination med TNF-antagonister: RoACTEMRA bør ikke anvendes sammen med andre biologiske midler. Interaktioner*: Når behandlingen med RoACTEMRA påbegyndes eller ophører, skal patienter, der tager lægemidler, som er individuelt justerede, og som metaboliseres via CYP450 3A4, 1A2 eller 2C9 (f.eks. simvastatin, atorvastatin, calciumkanalblokkere, theophyllin, warfarin, phenytoin, ciclosporin eller benzodiazepiner) kontrolleres, da dosis måske skal justeres for at bevare den terapeutiske virkning. På grund af den lange eliminationshalveringstid (t 1/2 ) kan virkningen af RoACTEMRA på enzymaktiviteten af CYP450 persistere i flere uger efter, at behandlingen er stoppet. Graviditet eller amning*: RoACTEMRA bør kun på tvingende indikation anvendes til gravide og under amning, da der ikke foreligger dokumentation. Bivirkninger*: Meget almindelig: Øvre luftvejsinfektioner og hyperkolesterolæmi. Almindelige: cellulitis, pneumoni, oral herpes simplex, herpes zoster, mavesmerter, sår i munden, gastritis, udslæt, pruritus, urticaria, hovedpine, svimmelhed, forhøjede leveraminotransferaser, vægtøgning, øget total-bilirubin, hypertension, leukopeni, neutropeni, perifert ødem, overfølsomhedsreaktioner, conjunctivitis, hoste og dyspnø. Ikke almindelig: diverticulitis, stomatitis, mavesår,, hypertriglyceridæmi, nyresten og hypotyreoidisme. Udlevering: BEGR. Pakninger og priser pr. 17. oktober 2011: ATC-kode: L04AC07: Præparat V.nr. Pakning ESP AIP RoACTEMRA 80 mg/4 ml ml Kr ,50 Kr ,81 RoACTEMRA 200 mg/10 ml ml Kr ,80 Kr ,40 RoACTEMRA 400 mg/20 ml ml Kr ,15 Kr ,09 Der henvises i øvrigt til *Disse afsnit er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres hos Roche a/s, Industriholmen 59, 2650 Hvidovre, tlf

9 Landskonference maj Program Mandag den 7. maj 2012 Mødeledere: Camilla og Maren Udfordringer og muligheder nye tendenser i den reumatologiske sygepleje Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Ankomst/ kaffe og the Velkomst og gensidig præsentation Landet rundt Frokost Mindfulness og funktionelle lidelser i reumatologien. v/ Lone Overby Fjorback, Læge, ph.d. studerende, mindfulnessinstruktør Pause Præsentation af klinisk retningslinje ift. træthed. v/ Line Raunsbæk Knudsen og Lone Thomasen, sygeplejersker, Reumatologisk afd., Århus Sygehus Pause Status på beskrivelse af den reumatologiske sygepleje. v/ Marianne Tørper, FSRS Generalforsamling Middag Comwell Middelfart Karensmindevej Middelfart 16 17

10 Onsdag den 9. maj 2012 Mødeledere: Anne-Mette og Gunhild Tirsdag den 8. maj 2012 Mødeledere: Gitte og Marianne Kl Kl Kl Kl Kl Kl Morgenbuffet Immunsystemet ved biologisk behandling. v/ Søren Freisleben, overlæge Postersession Frokost Sammenhæng i ældre kronisk syges patientforløb - idealer og realiteter. Et aktionsforskningsprojekt. v/ Mette Kjerholt, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur, Ph.D Evaluering og afslutning Kl Morgenbuffet Kl Kl Kl Kl Kl Kl Motivationssamtalen og den kronisk syge patient. v/ Lene Sjöberg og Else-Marie Lønvig, sundhedsfaglige konsulenter, Sundhedsekspressen ApS Frokost Mit liv som gigtpatient. v/ Lise Lotte Lohmann Pause Postersession Gennemgang af Eular anbefalinger. v/ Jette Primdahl, sygeplejerske, Ph.D., Kong Chr. den X s Gigthospital, Gråsten Pris for medlemmer inkl. overnatning kr. For ikke medlemmer kr. Bliv medlem af FSRS før du tilmelder dig, så får du konferencen til medlemspris.prisen inkluderer måltider og drikkevarer til måltiderne.bindende tilmelding på M.S.Monsrud@beskedboks.dk senest den 12. januar Skal betaling ske fra offentlig kasse, bedes EAN nummer samt evt. underkonto og navn på referenceperson oplyst. Efter betaling vil kursusmateriale blive tilsendt i løbet af april måned. Yderligere oplysninger om kursusstedet på: Husk at meddele os: Ønsker om evt. specialmenu (vegetar/diabetiker) Bestyrelsen håber I alle får et udbytterigt kursus. Husk vores hjemmeside selskaber. Her finder du nyheder, referater, oplysning om kurser og kongresser. Hjemmesiden bliver løbende opdateret. Husk at fortælle dine kolleger om vores forening. Kl Walk and talk workshop Kl Middag 18 19

11 Deadline for submission of abstracts: 1 April 2012 Kære Kollegaer Scandinavian Congress of Rheumatology Copenhagen 2-5 september 2012 Programme Næste år kommer den skandinaviske reumatologi kongres til København. Endnu en mulighed for at blive klædt fagligt godt på. Nyheder bliver annonceret på Sted og program er ikke helt klar endnu, men fristen for abstracts er 1. april Focus area: The key focus area of the congress is the inflammatory rheumatological diseases including the inflammatory joint diseases, rheumatoid arthritis, psoriatic arthritis and spondyloarthritis and gout, but also the connective tissue diseases and vasculitides. However, the conference will also cover more broadly, including degenerative diseases including degenerative back disease and osteoarthritis, sports medicine, osteoporosis, and comorbidities. There will be a special session for people interested in children with arthritis. The conference will include practical skills workshops including ultrasonography and various aspects of examination techniques (eg. joints and back). There will be a mixture of invited speakers, abstract presentations (both orally and as posters) with selected time for poster presentation. The above may be somewhat modified during the course of the planning of the congress. 21

12 hurtigt respons. hurtig beslutning. Hurtig respons i behandlingen af RA predikterer bedre resultat på længere sigt 1,2 Med Cimzia viser den kliniske effekt sig allerede inden for de første 12 uger 3 Derfor er det muligt med Cimzia at træffe en hurtig beslutning om fortsat behandling 3... og dermed følge de nye rekommandationer fra EULAR 4 Indikation Cimzia i kombination med methotrexat (MTX) er indiceret til behandling af moderat til svær, aktiv reumatoid artritis (RA) hos voksne, hvor responsen på sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler (DMARDs) inklusive methotrexat har været utilstrækkelig. Cimzia kan gives som monoterapi i tilfælde af intolerance over for methotrexat, eller når fortsat behandling med methotrexat er uhensigtsmæssig. 1. Gülfe A, et al. J Rheumatology 2009;36: Aletaha D, et al. Arthritis & Rheumatism 2007;56(10): Cimzia produktresumé 4. Smolen JS, et al. Ann Rheum Dis 2010;69: CZP-0080, Nov 2010 CIMZIA, (CERTOLIZUMAB PEGOL), 200 mg, injektionsvæske, i fyldt sprøjte. Indikationer: Cimzia i kombination med methotrexat (MTX) er indiceret til behandling af moderat til svær, aktiv reumatoid artritis (RA) hos voksne, hvor respons på sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler (DMARDs) inklusive methotrexat har været utilstrækkelig. Cimzia kan gives som monoterapi i tilfælde af intolerance over for methotrexat, eller når fortsat behandling med methotrexat er uhensigtsmæssig. Det er påvist, at Cimzia i kombination med methotrexat reducerer udviklingen af ledskader, målt ved hjælp af røntgen, samt forbedrer den fysiske funktion. Dosering og indgivelsesmåde: Behandling bør initieres og overvåges af specialister med erfaring i diagnosticering og behandling af reumatoid artritis. Patienter bør få udleveret det særlige patientinformationskort. Efter passende oplæring i injektionsteknik kan patienter selv injicere Cimzia. Hele indholdet (1 ml) i den fyldte sprøjte bør udelukkende administreres som subkutan injektion. Egnede injektionssteder inkluderer låret eller maven. Den anbefalede startdosis til voksne patienter med reumatoid artritis er 400 mg Cimzia (som 2 injektioner á 200 mg samme dag) ved uge 0, 2 og 4, efterfulgt af en vedligeholdelsesdosis på 200 mg hver 2. uge. Behandling med MTX bør, hvis det er henigtsmæssigt, fortsættes under behandling med Cimzia. Glemt dosis: Patienter, som glemmer en dosis, bør rådgives i at injicere den næste Cimzia-dosis, så snart de husker det, og derefter fortsætte injektion af efterfølgende doser hver 2. uge, som oprindeligt planlagt. Pædiatrisk population (< 18 år: Cimzias sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er endnu ikke fastlagt. Der er ingen tilgængelige data. Ældre ( 65 år): Der kræves ingen dosisjustering. Farmakokinetiske populationsanalyser viste ingen effekt af alder. Nedsat nyre- og leverfunktion: Cimzia er ikke blevet undersøgt hos disse patientpopulationer. Der kan ikke gives dosisanbefalinger. Tilgængelige data indikerer, at der sædvanligvis opnås klinisk respons inden for 12 ugers behandling. Fortsat behandling bør overvejes nøje hos patienter, som ikke viser tegn på terapeutisk effekt inden for de første 12 behandlingsuger. Overdosering: Der er ikke observeret dosisbegrænset toksicitet under de kliniske forsøg. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Aktiv tuberkulose eller andre alvorlige infektioner, såsom sepsis eller opportunistiske infektioner. Moderat til alvorligt hjerteinsufficiens (NYHA funktionsklasse III/IV). Interaktioner: Der er ikke observeret interaktion i kliniske forsøg, hvor Cimzia blev indgivet samtidig med methotrexat, kortikosteroider, nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDer) og analgetika. Kombination af certulizumab pegol og anakinra eller abatacept anbefales ikke. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Infektioner: Alvorlige infektioner som sepsis og tuberkulose samt andre opportunistiske infektioner er rapporteret hos patienter, som fik Cimzia. Patienterne bør undersøges nøje for tegn og symptomer på infektioner inklusive tuberkulose før, under og efter behandling med Cimzia. Behandling med Cimzia må ikke initieres hos patienter med en aktiv infektion af klinisk betydning, inklusive kroniske eller lokale infektioner, før infektionen er under kontrol. Patienter, der udvikler en ny infektion under behandlingen med Cimzia, bør følges tæt. Hvis en patient udvikler en ny alvorlig infektion, bør behandlingen med Cimzia afbrydes, indtil infektionen er under kontrol. Tuberkulose: Før behandling med Cimzia initieres, skal alle patienter vurderes for både aktiv og inaktiv (latent) tuberkulose. Det anbefales, at udførslen af disse undersøgelser noteres på patientens informationskort. Hvis der diagnosticeres aktiv tuberkulose før eller under behandlingen, må behandling med Cimzia ikke påbegyndes, og igangværende behandling skal seponeres. Hvis latent tuberkulose diagnosticeres, skal egnet anti-tuberkulosebehandling i henhold til lokale vejledninger påbegyndes, før behandling med Cimzia initieres. Reaktivering af Hepatitis B-virus (HBV): Reaktivering af HBV er set hos patienter, som er kroniske bærere af denne virus, og som er i behandling med Cimzia. Maligniteter og lymfoproliferative sygdomme: TNF-antagonisters potentielle rolle ved udviklingen af maligniteter inklusiv lymfom og leukæmi er ikke kendt. Der bør udvises forsigtighed, når behandling med TNF-antagonister overvejes til patienter med maligniteter i anamnesen, eller når fortsat behandling overvejes hos patienter, som udvikler maligniteter. Der bør udvises forsigtighed, når TNF-antagonister anvendes hos KOL-patienter samt hos patienter med en forøget risiko for maligniteter på grund af massiv rygning. Hjerteinsufficiens (CHF): Cimzia bør anvendes med forsigtighed hos patienter med let hjertesvigt (NYHA funktionsklasse I/II). Behandling med Cimzia skal seponeres hos patienter, som udvikler nye eller får forværrede symptomer på hjerteinsufficiens. Hæmatologiske reaktioner: Der er rapporteret sjældne tilfælde af pancytopeni, inklusive aplastisk anæmi, ved behandling med TNF-antagonister. Dette er også tilfældet ved brug af Cimzia. Neurologiske lidelser: Brug af TNF-antagonister har i sjældne tilfælde været forbundet med nye kliniske symptomer eller forværring af kliniske symptomer på demyeliniserende sygdomme. Hypersensitivitet: Sjældne tilfælde af alvorlige overfølsomhedsreaktioner er blevet rapporteret efter administration af Cimzia i kliniske forsøg. Immunsuppression: Eftersom tumornekrosefaktor (TNF) medierer betændelse og modulerer cellulært immunrespons, er der mulighed for, at TNF-antagonister, inklusive Cimzia, kan medføre immunsuppression, som kan påvirke værtens modstandsdygtighed over for infektioner og maligniteter. Autoimmunitet: Behandling med Cimzia kan medføre dannelse af antinukleære antistoffer (ANA) og i sjældne tilfælde i udvikling af et lupus-lignende syndrom. Hvis en patient udvikler symptomer, der tyder på et lupus-lignende syndrom efter behandling med Cimzia, skal behandlingen seponeres. Vaccinationer: Levende eller levende svækkede vacciner bør ikke administreres samtidig med Cimzia. Samtidig brug med andre biologiske lægemidler: Samtidig administration af certolizumab pegol med anakinra eller abatacept anbefales ikke. Kirurgi: Der er begrænset erfaring med sikkerhed ved kirurgiske indgreb hos patienter i behandling med Cimzia. Certolizumab pegols halveringstid på 14 dage bør tages i betragtning, hvis der planlægges kirurgi. En patient, som behøver kirurgi under behandling med Cimzia, bør observeres nøje for infektioner, og der bør tages passende forholdsregler. Analyse af aktiveret partiel tromboplastintid (APTT): Der er påvist interferens med visse koagulationsanalyser hos patienter i behandling med Cimzia. Cimzia kan forårsage fejlagtigt forhøjede APTT-analyseresultater hos patienter uden koagulationsabnormaliteter. (Rekvirering af fuldt produktreume: se nedenfor). Ældre: Der er set øget forekomst af infektioner blandt personer >65 år. Graviditet og amning: Der foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation for anvendelse af Cimzia hos gravide kvinder For at undgå graviditet bør kvinder i den fertile alder anvende sikker kontraception under behandlingen og i mindst 5 måneder efter sidste Cimzia-administration. Beslutningen om hvorvidt amning bør fortsætte/ophøre eller om behandlingen med Cimzia bør fortsætte/ophøre, bør tages ud fra en vurdering af fordele ved amning for barnet og fordele ved behandling med Cimzia for kvinden. Bivirkninger: Almindelige bivirkninger ( 1/100 til <1/10) observeret: bakterielle infektioner, virusinfektioner, hovedpine, sensoriske abnormaliteter, hypertension, hepatitis (inklusive forhøjet leverenzym), feber, muskelsmerter, træthed, kløe, reaktioner på injektionsstedet, udslæt, eosinofile sygdomme og leukopeni. Særlige opbevaringsforhold: Opbevares i køleskab (2-8 C). Må ikke fryses. Opbevar den fyldte sprøjte i den ydre karton for at beskytte mod lys. Pakning: 2 sprøjter (1 ml steril opløsning) med 2 alkoholservietter. Én ml fyldt sprøjte indeholder 200 mg certolizumab pegol. Ingen af sprøjtedelene indeholder latex. Pris pr. pakning indeholdende 2 fyldte sprøjter: AUP ,00 kr. (pr. 03. oktober 2011, ekskl. recepturgebyr) INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: UCB S.A., Allée de la Recherche 60, B-1070 Bruxelles, Belgien Forkortet i forhold til det godkendte produktresumé af 26. august 2010, der kan rekvireres fra: UCB Nordic A/S, Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S. Opdateret den 13. April UCB Nordic A/S, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 København S, tel

13 Ph.d.-afhandling Sammenhæng i ældre kronisk syges patientforløb idealer og realiteter. Et aktionsforskningsprojekt. En kvalitativ undersøgelse af vilkår for sammenhæng og patientinvolvering i ældre kronisk syges patientforløb, samt vilkår for aktionsforskning på en medicinsk hospitalsafdeling. Forfatter: Mette Kjerholt, Ph.d., Cand.cur., MLP. Ansat som klinisk sygeplejespecialist på Reumatologisk ambulatorium, Gentofte Hospital Projektets fokus: Projektets fokus er ældre kronisk syges patientforløb. Nøgleområder er plejepersonalets kommunikation i relation til sammenhæng og medinddragelse af patientperspektivet i ældre, kronisk syges patientforløb. Baggrund: Antallet af ældre kronisk syge globalt og på landsplan er markant stigende. For at kunne sikre disse patienter optimale patientforløb har forskning vist, at sundhedsfaglig kommunikation er afgørende for at sikre sammenhæng i patientforløb. Undersøgelser viser imidlertid, at der eksisterer en række problemer med sundhedspersonalets kommunikation omkring ældre kronisk syge, blandt andet visende sig ved manglende sammenhæng og medinddragelse af patientperspektivet i forløbene. Der er derfor behov for at undersøge problemfeltet nærmere. Afhandlingens formål: At undersøge vilkår for sammenhængende patientforløb for den ældre kronisk syge patient i en akut medicinsk afdeling, og på den baggrund iværksætte og implementere aktioner i klinisk praksis med henblik på at bidrage til bedre sammenhængende patientforløb. Afhandlingens forskningsspørgsmål er: 1. Hvordan kommer sammenhæng og medinddragelse af patienten til udtryk i plejepersonalets kommunikation om den ældre patient? 2. Kan aktionsforskning bidrage til bedre sammenhængende patientforløb? Metoder og materiale: Projektet var et kvalitativt aktionsforskningsprojekt. Aktionsforskning blev valgt som design med det formål at både problemidentifikation samt kvalitetsudvikling skulle være funderet i klinisk praksis, og det formål at implementere den opnåede viden i løbet af processen i sygeplejepraksis til gavn for patienter og plejepersonale. De anvendte metoder var feltobservationer, interviews, journalaudit og logbogsoptegnelser om plejepersonalets kommunikation i relation til ældre kronisk syges patientforløb, både internt på en medicinsk hospitalsafdeling samt tværsektorielt. Undersøgelsen foregik på et akut alment medicinsk afsnit på et universitetshospital i Danmark. Deltagerne var plejepersonale ansat på afsnittet samt koordinerende sygeplejersker fra tre af hospitalets optagekommuner (N=29). Data blev underkastet kvalitativ indholdsanalyse på både et manifest (= det der siges) og latent (= det der tales om) niveau. Resultater: Personalet vidste, hvordan de skulle sikre sammenhæng i patientforløbene i et helhedsperspektiv, og de vidste, at aktionsforskning som design krævede deres aktive deltagelse, men de angav, at de hverken havde tid til at sikre denne sammenhæng eller tid til at deltage i forskningsprocessen. De angav, at det var deres ledere der bestemte over deres tid og dermed også over hvilke opgaver de skulle varetage, samt hvordan opgaverne skulle løses. Temaerne knowing-doing gap, tid og ledelse tydede således på at have afgørende betydning for plejepersonalets konkrete opgaveprioritering og varetagelse. Konklusion og perspektivering Projektresultaterne giver ny viden om vilkår og forudsætninger for sammenhængende patientforløb generelt og specifikt i relation til ældre kronisk syges patientforløb. Procesresultaterne giver ny viden om vilkår og forudsætninger for at kunne gennemføre aktionsforskning på en medicinsk hospitalsafdeling. For at understøtte sammenhæng i et helhedsperspektiv er det nødvendigt at ændre på både udnyttelsen af de organisatoriske rammer og på lederes og plejepersonalets indstilling til deres kliniske praksis. Denne undersøgelse kan derfor åbne op for dialoger både blandt sundhedsprofessionelle og politikere om hvorledes man i den kliniske hverdag kan forbedre sammenhæng i ældre, kronisk syges patientforløb, hvor medinddragelse af patientperspektivet bør spille en central rolle. Endvidere åbner undersøgelsen også op for drøftelser i forhold til hvilke rammer og vilkår, der skal være til stede i en given kontekst, for at aktionsforskning kan gennemføres succesfuldt. Denne undersøgelse er foretaget på et hospital og en afdeling i Danmark. Det kunne derfor være interessant at foretage undersøgelser af sammenhæng i patientforløb i andre kontekster med henblik på at opnå et bredere og mere nuanceret syn på problemfeltet. Afhandlingen i internet version kan rekvireres på følgende mailadresse: mekje@geh.regionh.dk 24 25

14 Forskellige typer ambulant opfølgning for patienter med reumatoid artrit Jeg har netop afsluttet mit ph.d.-studie med offentligt forsvar af min afhandling på Syddansk Universitet den 28. juni Nogle af jer har på tidligere Landskurser hørt om AMBRA-studiet, hvor deltagere med reumatoid artrit (RA), der er blevet fulgt i et traditionelt lægedrevet ambulatorium med faste planlagte kontroller sammenlignes med deltagere, som har været fulgt et år med faste sygeplejekonsultationer hver 3. måned og med deltagere der har været fulgt i et patientdrevet ambulatorium. I det patientdrevne ambulatorium havde patienterne ikke faste planlagte kontroller, men kunne henvende sig ved problemer til egen læge eller via en telefonhjælpelinje til en ambulatoriesygeplejerske. Mit ph.d.-forløb har været et del-studie til AMBRA-studiet. om der var forskel på, hvordan deltagernes self-efficacy udviklede sig over det første år i de tre forskellige typer ambulant opfølgning. I alt 287 ambulante patienter med stabil leddegigt deltog i studiet, som blev gennemført i et samarbejde mellem Gigthospitalet i Gråsten og Gigtambulatoriet på Vejle sygehus. Studiet viste, at patienter, der blev fulgt hos sygeplejerskerne, udviklede højere grad af self-efficacy, i forhold til de patienter, som blev fulgt i lægeambulatoriet eller det patientdrevne ambulatorium. Der var derimod ingen forskel mellem grupperne i, hvordan deltagernes smerter, træthed, funktionsniveau (HAQ) eller sygdomsaktivitet (DAS- 28-CRP) udviklede sig. dere, om de stadig får den rette medicinske behandling, og om nye symptomer f.eks. handler om overanstrengelse eller opblussen i leddegigten. Dermed føler mange et behov for jævnlige kontroller. Samtidig oplever en del af patienterne mange barrierer for at ringe ind for at stille spørgsmål eller få hjælp. De vil ikke være til besvær, lægerne har så travlt, de er bange for at få en ledinjektion eller de mener, at symptomerne sikkert skyldes overanstrengelse. En del af patienterne følte, at de kunne tale med sygeplejerskerne om alle mulige problemer som f.eks. familien eller bivirkninger til deres medicin. Omvendt var der en grad af autoritetstro over for lægerne, så de ikke altid fik talt om de problemer de oplevede. Jette Primdahl er ansat på Kong Christian X s Gigthospital i Gråsten. jprimdahl@gigtforeningen.dk Ph.d.-afhandlingen Self-efficacy in outpatients with rheumatoid arthritis kan lånes via biblioteket eller den kan rekvireres som pdf-fil hos forfatteren. Eftersom RA er en kronisk sygdom, som kan blusse op med mellemrum er det vigtigt for sygdommens forløb, at personer med RA selv har tillid til, at de kan håndtere deres gigt i hverdagen. Self-efficacy handler om tro på egne evner til at kunne håndtere forskellige konkrete problemer eller opgaver og måles typisk vha. spørgeskemaer. Mit ph.d.-studie indeholdt fire delstudier: 1) Et systematisk litteratur-review, 2) Oversættelse af et nyt spørgeskema til måling af self-efficacy fra engelsk til dansk og test af den oversatte version, 3) Fokusgruppeinterviews til at udforske patienternes egne oplevelser af at deltage i undervisning og de tre forskellige typer ambulant opfølgning og endelig 4) En randomiseret undersøgelse af, Fokusgruppeinterviewene med deltagere fra de tre forskellige typer ambulatorier viste, at det er meget vigtigt for patienternes følelse af tryghed og tillid, at de ser de samme personer, når de kommer til de ambulante kontroller, så de har mulighed for at opbygge en relation, føle interesse, omsorg og engagement fra lægen eller sygeplejersken. Dette behov blev især opfyldt i sygeplejeambulatoriet, bl.a. fordi en del patienter ser forskellige læger hver gang i lægeambulatoriet. Det er også vigtigt for patienterne, at de har nem adgang til at få hjælp ved at kunne henvende sig til læger eller sygeplejersker, der ved noget om RA, hvis de oplever smerter eller opblussen i sygdommen. Det tredje tema der var vigtigt for patienterne, var at de får hjælp til at vur

15 Reference: 1. MabThera (rituximab) produktresumé, september 2011 Et skærpet fokus i behandlingen af RA MabThera (rituximab) positive resultater i seropositiv reumatoid arthritis MabThera øger behandlingseffekten signifikant hos seropositive patienter patienter der er positive for ReumaFaktor og anti-ccp Ændring i DAS28 ved uge 24 og 48 1 Gns. ændring i DAS28 (ESR) uger 48 uger -1,50 * -1,97-2,48-1,72 ** RF positiv og/eller anti-ccp positiv (n=514 ved uge 24, n=506 ved uge 48) RF negativ og anti-ccp negativ (n=106 ved uge 24, n=101 ved uge 48) *p<0,001 **p<0,0001 MabThera er i kombination med methotrexat indiceret til behandling af svær, aktiv reumatoid arthritis hos voksne patienter, som har haft et utilstrækkeligt respons på eller er intolerante over for andre sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler (DMARDs) inklusive en eller flere behandlinger med tumor-nekrose-faktor (TNF)-hæmmere. Det er vist, at MabThera i kombination med methotrexat reducerer hastigheden af ledskadeprogression, målt ved hjælp af røntgen, samt forbedrer fysisk funktionsevne. anti-cyklisk citrullineret peptid antistof MabThera (rituximab) produktinformation Indikationer*: MabThera er, i kombination med methotrexat, indiceret til behandling af voksne patienter med svær aktiv reumatoid arthritis, som har haft utilstrækkelig respons med eller er intolerante over for andre disease-modifying anti-rheumatic drugs inklusive en eller flere tumor nekrosis faktor (TNF) hæmmere. Det er vist, at MabThera i kombination med methotrexat reducerer hastigheden af ledskadeprogression, målt ved hjælp af røntgen, samt forbedrer fysisk funktionsevne. Egenskaber: MabThera er et monoklonalt antistof rettet mod CD20 antigenet. Dette findes på præ B-lymfocytter og normale, modne B-lymfocytter. Når MabThera bindes til CD20 antigenet på celleoverfladen aktiveres immunsystemet, og den pågældende celle går til grunde ved hjælp af naturlige immunologiske mekanismer. Desuden synes apoptose at blive induceret. Dosering og administration*: Patienter, som behandles med MabThera, skal have udleveret patientkortet ved hver infusion. En behandlingsserie med MabThera består af to intravenøse infusioner á mg. Den anbefalede dosis af MabThera er mg ved intravenøs infusion efterfulgt af endnu en mg intravenøs infusion to uger senere. Behovet for flere behandlingsserier skal evalueres 24 uger efter den foregående behandlingsserie. Genbehandling bør gives på dette tidspunkt, hvis residual sygdomsaktivitet vedbliver, ellers bør genbehandling udsættes, til sygdomsaktivitet vender tilbage. Tilgængelige data indikerer, at klinisk respons almindeligvis opnås inden for uger af den initiale behandlingsserie. Fortsat behandling bør nøje overvejes hos patienter, som ikke viser tegn på terapeutisk fordel inden for denne tidsperiode. Præmedicinering med 100 mg i.v. methylprednisolon, 1000 mg paracetamol og et antihistamin bør altid gives min. 30 minutter før hver administration af MabThera, for at nedsætte forekomsten sværhedsgraden infusionslelaterede reaktioner. MabThera leveres som infusionskoncentrat i hætteglas. Fra dette trækkes den nødvendige mængde koncentrat op. Et tilsvarende volumen 0,9% NaCl trækkes ud af en 500 ml NaCl-infusionspose, hvorefter den nødvendige mængde MabThera tilsættes. Bland opløsningen ved at vende posen forsigtigt. Undgå skumdannelse. Tilberedt infusionsopløsning må ikke indgives som en hurtig intravenøs injektion eller bolus. Første infusion: Initial infusionshastighed er 50 mg/time. Efter de første 30 minutter kan hastigheden øges med 50 mg/time hver 30. minut til maximalt 400 mg/time. Såfremt der opstår betydelige bivirkninger under infusionen bør infusionshastigheden nedsættes eller infusionen afbrydes kortvarigt. Ved bedring af patientens symptomer kan infusionen fortsætte med halv hastighed. Milde til moderate infusionsrelaterede reaktioner responderer sædvanligvis på en reduktion af infusionshastigheden. Ved bedring af symptomerne kan infusionshastigheden øges. Efterfølgende infusioner: Kan infunderes med initial hastighed på 100 mg/time og øges med 100 mg/time hvert 30. minut til maximalt 400 mg/time. Dosisjusteringer under behandlingen: Det anbefales ikke at reducere MabThera dosis. Kontraindikationer*: MabThera er kontraindiceret til patienter med overfølsomhed over for det aktive stof eller overfor et eller flere af hjælpestofferne. Aktive, alvorlige infektioner. Svært immunkompromitterede patienter. Alvorlig hjerteinsufficiens (NYHA klasse IV) eller alvorlig, ukontrolleret hjertesygdom. Bivirkninger*: Infusionsrelaterede bivirkninger forekommer hos ca. 23 % ved første infusion og falder ved efterfølgende infusioner. Meget almindelige infusionrelaterede reaktioner er hypertension, kvalme, udslæt, pyreksi, kløe, urticaria, halsirritation, hedeture, hypotension, rhinitis, kulderystelser, takykardi, træthed, orofaryngeale smerter, perifert ødem, erytem. Øvrige meget almindelige reaktioner omfatter øvre luftvejsinfektioner, urinvejsinfektion og hovedpine. Incidensen af infusionsrelaterede bivirkninger nedsættes betydeligt under efterfølgende infusioner. Infektioner er rapporteret hos 94 pr. 100 patientår. Infektioner er som regel lette til moderate og er lokaliseret i de øvre luftveje eller urinvejene. Se venligst det fulde produktresumé for uddybning af de rapporterede bivirkninger. Forsigtighedsregler*: MabThera er forbundet med infusionsreaktioner, som kan være relateret til frigivelse af cytokiner og/eller andre kemiske mediatorer. Præmedicinering med i.v. glukokortikoider giver en signifikant reduktion i forekomst og alvorlighed af disse hændelser. De fleste hændelser er af mild til moderat sværhedsgrad. Ved efterfølgende infusioner falder andelen af påvirkede patienter. Alvorlige infusionsrelaterede reaktioner med dødelig udgang er blevet rapporteret efter markedsføring. Anafylaktiske og andre hypersensitivitetsreaktioner er blevet rapporteret og adrenalin, antihistaminer og glucocorticoider bør være tilgængelige til øjeblikkelig anvendelse i tilfælde af en allergisk reaktion. Patienten skal nøje overvåges under administrationen af MabThera. Da hypotension kan forekomme under infusion af MabThera, bør det overvejes at seponere antihypertensiva 12 timer før infusion med MabThera. Samtidig anvendelse af andre DMARDs og MabThera end methotrexat anbefales ikke. Vaccinationer bør afsluttes mindst 4 uger, før MabThera administreres første gang. Reaktivering af hepatitis B er rapporteret meget sjældent hos patienter med Non-Hodgkins lymfom. Forsigtighed bør udvises, når anvendelsen af MabThera overvejes til patienter med recidiverende eller kroniske infektioner i anamnesen, eller med underliggende sygdomme, som yderligere kan gøre patienterne disponerede for alvorlige infektioner. Samtidig anvendelse af MabThera og andre antireumatiske behandlinger end methotrexat anbefales ikke. Progressiv multifokal leukoencephalopati (PML) er i meget sjældne tilfælde set efter behandling med MabThera for reumatoid arthritis og autoimmune sygdomme inkl. SLE og vaskulitis. Pædiatrisk anvendelse: Sikkerhed og effekt af MabThera til børn er ikke undersøgt. Graviditet eller amning*: Bør kun anvendes til gravide på tvingende indikation. MabThera bør ikke anvendes til ammende kvinder, og kvinder bør ikke amme 12 måneder efter afsluttet behandling. Kvinder i den fødedygtige alder bør anvende sikker antikonception under behandling og i 12 måneder efter afsluttet behandling. Interaktioner*: Begrænsede tilgængelige data på nuværende tidspunkt. Patienter med humant anti-mus antistof eller humant anti-kimært antistof titere (HAMA/HACA) kan få allergiske eller overfølsomhedsreaktioner, når de behandles med andre diagnostiske eller terapeutiske monoklonale antistoffer. Hos patienter med reumatoid arthritis fik 283 patienter efterfølgende behandling med et biologisk DMARD efter MabThera. Hos disse patienter var andelen af patienter, som fik klinisk relevant infektion under MabThera-behandling, 6,01 per 100 patientår i forhold til 4,97 per patientår efter behandling med det biologiske DMARD. Opbevaring, pakninger, priser: MabThera leveres som infusionskoncentrat til fortynding. Infusionskoncentratet findes i hætteglas indeholdende 500 mg MabThera i 50 ml (10 mg/ml) pakning med 1 hætteglas. Hætteglas opbevares ved 2 C 8 C, beskyttet mod sollys. Tilberedte infusionsopløsninger bør anvendes umiddelbart, men er fysisk og kemisk stabil i 24 timer ved 2 C - 8 C og efterfølgende 12 timer ved stuetemperatur. Udlevering: BEGR. Pakninger og priser pr. 10. oktober 2011: Sygehusapoteket indkøber til forhandlet rabatteret pris. Præparat Vnr. Pakning ESP AIP MabThera 500 mg (10 mg/ml) hætteglas Kr ,70 Kr ,66 MabThera 100 mg (10 mg/ml) hætteglas Kr ,85 Kr ,66 Der henvises i øvrigt til *Disse afsnit er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres hos Roche a/s, Industriholmen 59, 2650 Hvidovre, tlf

16 Nyt om DIRF (Dansk Interdisciplinært Reumatologisk Forum) Vi er i DIRF- bestyrelsen så småt i gang med at overveje emner til næste års temadag. Dagen planlægges til foråret 2012 og temadagen afsluttes denne gang med Generalforsamling. Vi synes temadage i april 2011 blev god og inspirerende og formåede at tilgodese de mange forskellige faggrupper omend programmet måske var lidt for stramt. På vores hjemmeside under Gigtforeningen kan du se (eller gense) de foredrag som var med på dagen. For at gøre næste temadag lige så spændende modtager vi gerne forslag til emner/temaer til næste års temadag fra dig. Samtidig vil vi bede dig om at overveje om du har lyst til at stille op til bestyrelsen. Bare send en mail - vi bliver glade for at høre fra dig :) DIRF2010@hotmail.com På bestyrelsens vegne sekretær Jette Primdahl 30 31

17 Grafisk produktion: Rosenberg Bogtryk A/S