Generalforsamling i SSJK den 18. april 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generalforsamling i SSJK den 18. april 2015"

Transkript

1 Antal fremmødte: 33 personer Generalforsamling i SSJK den 18. april 2015 Antal fremmødte foreninger: 21 Formand Hans Jørgen Jensen bød velkommen med kaffe og rundstykker. Dagsorden Emne Kommentarer / beslutninger 1: Valg af dirigent Knud Jørgensen blev foreslået og valgt. 2: Bestyrelsens beretning Formand Hans Jørgen Jensen aflagde bestyrelsens beretning. (Vedlægges som bilag). Kommentarerne til beretningen lå bl.a. på, at man ønskede beretningen lagt ud på Sammenslutningens hjemmeside. Endvidere ønskedes placering af kommunens hjertestartere på hjemmesiden. Nikolaisen fra Skovbakkely, Hune forhørte sig vedrørende et projekt Watergate som skulle være under udarbejdelse. Bestyrelsen kender ikke noget til dette. Til gengæld kunne Peter Wendelbo oplyse at det er fritids motions projekt, som tænkes etableret ved indfaldsvejen til Hune. Projektet er nærmere belyst på Herefter blev beretningen godkendt. 3: Aflæggelse af det reviderede regnskab. Kassereren fremlagde regnskabet, som blev godkendt. Kassereren fremlagde ligeledes et budget for 2015, som blev godkendt. Dog ønskede man budgettet fremover udsendt sammen med regnskabet. 4: Indkomne forslag. Der var ikke indkommet forslag. 5: Fastsættelse af kontingent for 2015 Kontingentet fastsattes uændret. 6: Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. a) Bestyrelsen (på valg er Hans Jørgen Jensen, Henrik Lindholm Kristiansen og Jørgen Koch). b) Suppleanter (på valg er Jens Jerslev og Bjarne Karlsen). Hans Jørgen Jensen, Henrik Lindholm Kristiansen og Jørgen Koch blev genvalgt til bestyrelsen. Jens Jerslev og Bjarne Karlsen blev genvalgt som suppeleanter.

2 7: Valg af revisor og suppleant. (på valg er Erling Christensen og Søren Hald). Begge blev genvalgt. 8: Evt. Formanden redegjorde for, at formandsmødet med Jammerbugt Kommune er for alle kommunens grundejerforeninger og ikke kun for Sammenslutningen. Vi ønskede forslag til behandling på mødet. Der var et par grundejerforeningerne, som ønskede at få sat fokus på Jammerbugt kommunes syn og rolle i overholdelse af lokalplaner og deklarationer. Herunder efterlystes en ens praksis i sagerne. Der blev diskuteret tvungen medlemskab af grundejerforeninger og betaling for oprensning af grøfter og vandløb. Herefter afsluttede dirigenten generalforsamlingen og formanden takkede dirigenten. Således opfattet. Søren Carlsen Efterfølgende orienterede Nyfors som annonceret om deres nye bredbåndstilbud til husejere langs vestkysten.

3 Beretning 2014/2015 fra 30. april 2014 til 1. maj 2015 for Sammenslutningen af sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune. Sammenslutningen af sommerhusejerforeninger i Jammerbugt kommune, har som tidligere år søgt indflydelse på hvad der sker i kommunen. Det er ikke altid let, da vi ikke sidder med når de endelige beslutninger træffes i byrådet. I årets løb har der været afholdt 2 bestyrelsesmøder den 18. november 2014 og den 10. februar Endvidere har bestyrelsen deltaget i møder med kommune 2 gange, det årlige møde mellem bestyrelsen og teknisk udvalg den 15. januar 2015, og møde med Jammerbugt forsyning den 18. september 2014, vedrørende Affaldsplan Endelig har vi den 27. februar 2015 været til møde hos Nyfors, for at høre om mobilt bredbånd, som er luftbåret, og ikke i nedgravet kabler. Det lyder spændende, og senere i dag vil Nyfors gå i detaljer herom, så vi alle forhåbentligt bliver meget klogere herpå. På mødet mellem Sammenslutning og Teknisk udvalg søgte bestyrelsen at få følgende emner belyst: Nyt om affaldsplan Det er et stort emne, med mange muligheder åbne, og som vedrører hele kommunen. Derfor vil det være hovedtemaet på formandsmødet den 13. maj, men da det allerede har været i høring, med frist til 27. marts 2015, har Sammenslutningen sendt bemærkninger til affaldsplanen den 12. februar Disse bemærkninger er tilsendt alle formænd i Sammenslutningen. Cykelklubben Trim. På et tidligere møde med Trim blev det lovet, at lægge orientering om afvikling af cykelløb i postkassen 8 dage før, løbet skulle finde sted. 1

4 Dette skete ikke sidste år, så derfor har kommunen udbygget vilkårene for at afholde cykelløb med, at berørte grundejere, får besked i postkassen om afholdelse af cykelløb. Der er holdt møde med lokale cykelklubber, for at undersøge muligheden for, at etablere en egentlig cykelbane. Men der har ikke været den store interesse. Anlæggelse af jordvolde. Der er stor forskel på lokalplaner, byplansvedtægter og deklarationer, og derfor er det ikke i alle områder muligt at forhindre jordvolde. Jammerbugt kommune er generelt modstander af jordvolde, og for at sikre Jammerbugt klitlandskab og natur bevarer sin karakteristiske træk og ikke påvirker omgivelserne negativt, er der enighed om, at jordvolde ikke skal tillades i sommerhusområderne. Nyt om vindmøller. Opsætning af 6 vindmøller på 150 meter syd for Saltum er påbegyndt og vil være færdig i Der er pt. ingen planer om ar påbegynde planlægning af nye møller i nærheden af sommerhusområder. Formandsmødet Hovedtema på formandsmødet den 13. maj 2015 bliver de fremtidige affaldsløsninger for sommerhuse. Endvidere foreløbigt 2 emner, vedligehold af private vandløb og oprydning efter Sct. Hans bål på stranden. Ejendomsskattebilletten Årets udgave af ejendomsskattebilletten fra Jammerbugt kommune gav anledning til at undersøge hvorfor rottebekæmpelsen steg med over 100 % og hvordan grundskatteloftværdi stiger, og udløser ekstra penge til kommunen. Her følger nogle svar: Grundskatteloftværdien er beregnet af skat i forbindelse med vurderingerne i det pågældende år. Der er fastsat en fremskrivningsprocent som for indeværende år er på 6,4%, dette gælder i hele landet. På spørgsmål om kommunen skal bruge denne stigning var svaret: Kommunen skal bruge den af folketinget vedtagne fremskrivningsprocent, der er ingen mulighed for at ændre dette nogen steder, da det automatisk kommer på vurderingen. 2

5 Så er der lige rottebekæmpelsen og her lød svaret: Rottebekæmpelsen har været i udbud i følge EU regler, Miljøstyrelsen har lavet skrappere krav til rottebekæmpelsen, derfor er ordningen blevet væsentligt dyrere end tidligere. Rottebekæmpelsen opkræves som en % del af ejendomsvurderingen, det vil sige at alle med en ejendomsværdi bliver opkrævet, også ubebyggede grunde, så alle er med til at dække det faktiske beløb det koster at drive en sådan ordning. Så forlader vi Jammerbugt kommune! Hos Nyfors fik vi en orientering om hvilke muligheder der findes for, blandt andet mobilt bredbånd, men også hvor svært det kan være, at finde egnede steder til flagstangsmaster. Derfor syntes bestyrelsen, at det måtte være interessant for alle formænd at høre om de nye muligheder fra Nyfors, som senere i formiddag vil komme på banen. Vi har i bestyrelsen drøftet hjemmesiden og særligt dens indhold og adgang til den. Der er ikke mange foreninger, der har bidraget med hvad vi skal bringe, men det kan forhåbentligt ske endnu, da vi langt fra er færdig. Vi skal også være sikre på, at hjemmesiden besøges hvis vor orientering skal virke. Derfor er det vigtigt, vi som i dag, har mulighed for at drøfte hvad der er vigtigt at formidle. Bestyrelsen har også drøftet muligheden for at samle de sidste foreninger op, som i dag ikke er medlem i Sammenslutningen, og vi forsøger også at følge med i kommunens arbejde med nye lokalplaner, for derved bedre at kunne reagere. Bestyrelsen vil gerne høre om emner til formandsmødet den 13. maj 2015, hovedtema er valgt, og det bliver et område der kommer til at berøre os alle i kommunen. Jeg mener at have omtalt de sager, vi har været i nærheden af, og jeg vil gerne takke den øvrige bestyrelse for godt og engageret samarbejde i årets løb. 3

6 af møde med bestyrelsen for Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger den 3. juli 2014 kl Mødelokale 1 administrationsbygningen i Pandrup Punkter fra bestyrelsen 1. Lokalplaner 2. Mountainbikekørsel - igen 3. Hærvejsstien 4. Mobiltelefoni 5. Grønt partnerskab Punkter fra Jammerbugt Kommune 6. Sparringsgruppe affaldsplanlægning 7. Formandsmødet Evt. Deltagere Bestyrelsen Formand: Næstformand: Sekretær Kasserer: Best. medlem: Best. medlem: Hans Jørgen Jensen John Hedelund Søren Carlsen Jørgen Koch Per Nielsen Henrik Lindholm Jammerbugt Kommune: Borgmester Mogens Gade Udvalgsformand Jens Chr. Golding Næstformand Torben Sørensen Teknisk direktør Knud Nørgaard Fraværende Torben Sørensen med afbud 1

7 1. Lokalplaner Kommende lokalplaner, bl. a. Rødhus Feriecenter. En redegørelse om hvorledes Fremtidens Sommerhus 2011 og infrastrukturen er indtænkt. Dette punkt har fyldt en del på sammenslutningens generalforsamling, hvor bekymringen har gået på trafikafvikling og byggeri tæt på strandkanten. Lokalplanforslaget er pt. i høring frem til den 8. august. De eks. huse, der tidligere indgik i Dansk Folkeferies feriecenter, er solgt som sommerhuse. Endvidere er fællesfaciliteterne afhændet. Det samlede grundareal, der indgår i lokalplanen, er på ca. 33 ha. Dansk Folkeferie har i en række år haft dårlig driftsøkonomi i centret, hvilket har betydet, at huse og fællefaciliteter trængte til renovering. Det er nu delvis gennemført. En af forudsætningerne for at fællesfaciliteterne kan opgraderes til en bedre standard er, at der bliver flere brugere. Dvs. et større antal huse end det nuværende. Den grundlæggende tanke i lokalplanforslaget er videreførelse af området med karakter af feriecenter, men med individuelt ejede sommerhuse. En detaljeret landskabsanalyse har været grundlag for at udlægge en række nye byggefelter. I hvert byggefelt er det forudsat, at husene i det enkelte felt er af samme type med samme udseende. Byggefelterne har forskellig størrelse, men der er en rummelighed på ca. 150 nye sommerhuse. Udgangspunktet har været et grundareal på ca m 2 pr. sommerhus. Området er udlagt til sommerhusbebyggelse før 1992, hvorfor der ikke er krav om at der ved bebyggelse skal tages særlige naturhensyn. Det gælder også i de øvrige sommerhusområder, som er udlagt i gamle byplanvedtægter. Fremtiden Sommerhus har ikke været grundlæggende for arbejdet med den nye lokalplan, idet opgaven har været at udvikle på det eks. projekt, så der arbejdes mod et feriecenter, hvor de enkelte huse er individuelt ejede sommerhuse. Det er ved lokalplanlægningen vurderet, at der til området er en god infrastruktur med store veje både mod Hune og mod Kaas. Det blev fremført, at trafikbelastningen på Strandfogedensvej kan blive stærkt forøget, hvis de mange beboere i de nye huse vælger at køre i bil til stranden. Derfor kan der opstå behov for, at de svage trafikanter bliver sikret bedre. Der er ikke sammen med lokalplanen udarbejdet en særskilt miljøvurdering. Det mener Dansk Naturfredningsforening og grundejerforeningen i området er en mangel, så de har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Der er udlagt et område vest for de eks. huse, hvor det er muligt at opføre 10 store sommerhuse. Selskabet bag projektet har vurderet, at disse er væsentlige for at skabe en nødvendig meromsætning i fællesfaciliteterne. Der er politisk uenighed om placering af disse huse, men der er ikke uenighed om, at der er behov for dem. Debatten i den igangværende offentlighedsfase vil indgå i den politiske behandling, når lokalplanen skal godkendes i Kommunalbestyrelsen. Der er behov for fremover at finde en måde at kommunikere kommende lokalplaner, så grundejerforeninger i lokalplanområderne er forberedt på de nye planer. 2

8 Fremover vil de to årlige prioriteringer i Teknik- og Miljøudvalget af hvilke lokalplaner, der skal udarbejdes, blive sendt til formanden for bestyrelsen. 2. Mountainbikekørsel - igen Cykelklubben Trims afholdelse af 2 løb med 500 deltagere. Hvorledes lægges ruterne og kan de kombineres med ridestierne? Hvad er kommunens indsats med at kontrollere de givne vilkår, både under og efter løbet? Jammerbugt Kommune påtænker at give offentligretlig tilladelse til Saltum Trims 2 løb i efteråret på samme ruter som tidligere ekskl. Rositavej, Rosavej og Ruthsvej. Der er ikke planer om, at ridestier skal benyttes til løbene. Kommunen gør ikke noget for at kontrollere, at Saltum Trims MTB-løb afholdes efter vilkårene, hverken under eller efter. Der modtages gerne henvendelser om problemer og disse videregives til Saltum Trim, hvis det handler om reetablering af veje/stier. Det er politiet, der skal sikre sig, at MTB-kørerne overholder færdselslovens regler. Der arbejdes på at finde alternativer til en del af ruten i sommerhusområdet, men det er for tidligt at sige noget om konkrete ruteforløb, da arbejdet er i en indledende fase. Samarbejdet forgår mellem Saltum Trim, Møllehjulet, Naturstyrelsen og Jammerbugt Kommune. Det er ikke kun den organiserede kørsel i forbindelse med løb, der giver problemer. Også de mange gæster i området benytter sommerhusveje og de kystnære stier til cykel med MTB. Det er ønskeligt, at der på sigt kan planlægges et fornuftigt net af muligheder for at dække behovet for cykling i det kystnære område. 3. Hærvejsstien Hærvejsstiens forløb, samt mulighed for ændringer? Lodsejere og grundejerforeninger, der er berørt at af Hærvejsstien, har været inddraget i en høring eller er blevet orienteret. Derfor er ikke alle grundejerforeninger i sommerhusområdet blevet orienteret om stien. Denne høring har give anledning til justeringer i stiens forløb. Hærvejsstiens forløb ligger fast på nuværende tidspunkt, men stien er endnu ikke afmærket. Det forventes, at stien bliver afmærket primo august. 4. Mobiltelefoni Kommunens indsats for bedre mobiltelefoni og bredbånd i sommerhusområderne, hvilket også efterspørges af turisterne? 3

9 Kommunen modtager mange klager over dårlige mobilforbindelser, bla. fra Slettestrand, Thorup Strand, mindre områder nord for Blokhus mfl. Det kan konstateres, at mobilselskaberne ikke etablerer nye master, men der arbejdes kun med at udskifte udstyr på de eks. master. Det sidste skal der ikke søge byggetilladelse til, så omfanget af udskiftning er ikke bekendt. Der arbejdes med etablering af et nyt frekvensbånd, hvor der fra statens side også er stillet krav om dækningsprocent i sommerhusområdet. Der er udkommet en vækstplan for dansk turisme, som i efteråret skal udmøntes i lovgivning. I planen er digital information og udveksling heraf højt prioriteret. Det må derfor formodes, at der kommer initiativer, der kan sikre dette. Det kan både være via det mobile bredbåndssystem, men det kan også være udlægning af fiberløsning i sommerhusområderne. I øjeblikket ser vi, at Bredbånd Nord øger aktiviteterne i flere sommerhusområder. Det er kommunens erhvervskontor, der samler de mange henvendelser og forsøger at motivere mobilselskaberne til at udvide dækningen. 5. Grønt Partnerskab Grønt Partnerskab, må vi høre om indhegning med kvæg for naturpleje? Grønt Partnerskab og kvæg til naturpleje har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre. Lokale Grønne Partnerskaber er en pulje, hvor der kan søges delvis finansiering med tilskud til projekter, der gavner natur, friluftsliv eller viden om natur. Det er Naturstyrelsen, der administrerer ordningen, se mere på I Jammerbugt Kommune har DN været partner med private om projekter. Kommunen har i enkelte projekter også indgået som partner, hvor der er bidraget med faglig sparring og vejledning. I flere tilfælde anvendes kvæg til naturpleje af grundejerforeningers fællesarealer, hvor der er en fredning. Et eksempel er 40 ha af Ferbæk Ejerlaugs fællesarealer, hvor der er etableret en hegning og tilknyttet en dyreholder. Kommunen går ind i projekter, hvor det er tale om private fredede arealer eller kommunale arealer. I Fårup Klitbakker grundejerforening er der gennemført store rydninger af fællesarealer, hvor kommunen har været inde med sparring. Det deltager vi gerne i. Der blev uddelt folder om nystartet naturplejeforening i Jammerbugt Kommune, hvor der er ved at blive nedsat arbejdsgrupper. Grundejerforeninger har bl.a. vist interesse for at være med i foreningen, hvor de kan få viden om naturpleje og erfaringsudveksle med andre. Hvis man er interesseret i at høre mere om foreningen, skal man rette henvendelse til Peter Brinkmann Kristensen pbk@jammerbugt.dk, der indtil 1. sep er ansat i kommunen for at hjælpe foreningen i gang. Desuden blev der uddelt foldere, som har relation til muligheder i sommerhusområderne med pleje af fortidsminder og om sommerfuglen Hedepletvinge. Disse vil blive tilgængelige på kommunens hjemmeside under området for sommerhusejere (Søg sommerhusejere på hjemmesiden Desuden arbejdes der på at få flere informationer på hjemmesiden, bl.a. vedr. bekæmpelse af Rynket rose, samt liste over planter, som er hjemmehørende i klitområderne, hvis man vil plante 4

10 på sin grund. 6. Sparringsgruppe affaldsplanlægning Teknik- og Miljøudvalget har sat arbejdet med en ny affaldsplan i gang. Affaldsplanen skal bla. forholde sig til regeringens affaldsstrategi. Det kan betyde flere ændringer i de kendte affaldsløsninger for kommunens ejendomme, herunder sommerhusene. Der er behov for at komme i dialog med brugerne af affaldsløsningerne for sommerhusene. Derfor foreslås etableret en sparringsgruppe. Ved at lave en sparringsgruppe kan arbejdsgruppen for Affaldsplan og kommunens rådgiver få input fra sommerhusejerne vedr. deres ønsker og behov, og arbejdsgruppen kan få nogen at spille bold op mod, så vi kan oplyse om vores udfordringer både mht. nuværende og kommende affaldsordninger og teste løsningsforslag af. Det kan være såvel meget korte spørgsmål, som notater, der skal kommenteres. Vi ser gerne en gruppe på 5-6 personer i sparringsgruppen. Kommunikationen vil foregå digitalt efter aftale mellem de interesserede det kan være pr. mail, dialogforum, facebook, eller hvad man nu kan blive enige om. Det er nok formålstjenligt at mødes en, allerhøjst to gange, med mindre deltagerne hellere vil mødes fysisk frem for digitalt. Deltagerne er velkomne til at inddrage deres bagland, f.eks. via grundejerforeningens hjemmeside, men vi foretrækker, at tilbagemeldinger kommer via sparringsgruppen. Bestyrelsen for sammenslutningen er sparringsgruppe. 7. Formandsmødet 2015 Som bekendt blev det planlagte formandsmøde den 28. maj aflyst. Det store fremmøde til de årlige formandsmøder er et resultat af, at det er lykkedes at sætte gode dagsordener med et generelt relevant indhold. De emner, der var foreslået til årets formandsmøde, lever ikke op til vores krav om, at det, vi sætter på en dagsorden til formandsmøderne, skal have bred interesse i deltagerkredsen. Vi har i aflysningen af mødet efterlyst gode emner til formandsmødet den 13. maj 2015 samt oplyst, at vi på dette møde mellem bestyrelsen og repræsentanter fra Jammerbugt Kommune vil starte planlægningen af mødet. Hvilken proces kan vi igangsætte for at sikre en god og alsidig dagsorden? Der er enighed om, at vi skal finde et overordnet tema til formandsmødet næste år og så i øvrigt følge den hidtidige form på formandsmøderne. Det giver mulighed for, at der både er noget af fælles interesse, men at det også er muligt af få disku- 5

11 teret og få svar på de små ting, der evt. rører sig i grundejerforeningernes områder. Når referatet udsendes, opfordres foreningerne til at komme med bidrag til formandsmødet. Det væsentligste er, at der bidrages med et overordnet generelt emne. Emner sendes til formanden for bestyrelsen, hhjj@it.dk Dette punkt sættes på mødet med bestyrelsen i januar. På dette møde vil det være et mål, at vi har emner til overordnet tema til formandsmødet. Og også gerne får truffet en beslutning om emne. 8. Evt. Blå Flag Problemerne med Blå Flag har været en del omtalt i pressen. Det er 2 nye krav fra den internationale jury, der har været omtalt. Det handler om, at hunde ikke må bade på Blå Flag strande, samt at biler ikke må køre på strandene. Der er i år givet dispensation til at kørsel kan fortsætte. En af de store attraktioner i kommunen er, at der kan køres på strandene. Jammerbugt Kommunen har sammen med 5 øvrige vestkystborgmestre protesteret og forlangt at få dispensation. Det er et kommunalt krav, at enten har vi alle nuværende flag eller også har vi ingen. Nu må vi i dialog med det danske sekretariat se på evt. muligheder for fortsat at have biler på strandene samtidig med at vi har de Blå Flag. Forbud mod hundes badning virker også uigennemtænkt. Der tages hyppige vandprøver af badevandet. Der er ikke konstateret problemer med at holde kvalitetskravene til badevand hidtil. Næste møde er aftalt til den 15. januar 2015 kl