Fundamentalanalyse og værdiansættelse af Matas A/S
|
|
- Michael Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bachelorafhandling HA Almen 6. semester Forfatter: Kimmie Bergholdt Eks. nr Vejleder: Otto Friedrichsen Fundamentalanalyse og værdiansættelse af Matas A/S December 2013 Business and Social Science Aarhus University Erhversøkonomisk institut Antal anslag (uden mellemrum):?
2 Abstract The purpose of this thesis is to determine what the Stockprice of Matas A/S should be at the IPO at Copenhagen stock exchange of juni 28, In Denmark Matas A/S is the largest retailerchain of beauty and health products. The Matas chain consists of 294 stores in Denmark and two stores in Sweden. Most of shops are owned by the company, while feew stores are owned by self-employed persons. Matas latest expansion strategy is to launch its new business concept called StyleBox as well as to expand the existing store network through opening its own stores and acquisitions of associate stores, so in the future Matas is expected to grow even bigger. In order to estimate Matas A / S stock price a strategic and financial analysis of the company was performed. The strategic analysis consisted of internal and external analysis. In the internal analysis Porters value chain was used in order to see how the Matas creates value through its Competences and resources. The external analysis was based on a PESTEL analysis and Porter's Five Forces analysis. The PESTEL analysis was used to examine the company's external environment while Porter's Five Forces was used to examine the intensity of competition in the retail sector in the beauty and health market. To summarize the internal and external analysis, a SWOT model was used. Matas has through its unique business concept a competitive advantage in a market characterized by fierce competition. Matas large distribution network and own marketing channels insures Matas strong position against competitors, customers and the suppliers. The financial analysis, The financial analysis, respectively, the growth in revenue, profitability and financial leverage of the company examined. The result of the financial was that Matas historically has been a solid company that has delivered some decent returns over the years. On the basis of the two analyzes, a budget established. For estimating Matas share price the capital-based valuation model, DCFmodel, is used. To estimate the market value of Matas A/S a capital value-based evaluation model DCF-model was used. To use this model a discount rate calculated based on the weighted average cost of capital (WACC). During the calculation some complications because matas capital structure is unknown and so is its beta value. And it is difficult to find some decent competitors to compare with. The problems were solved in the end by using a number of alternative methods and assumptions. The WACC was estimated to 7,9 % which together with the forcast of the FCF resulted in value of DKK per stock Side 1 af 65
3 Indhold 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Opbygning og indhold Kildekritik Matas A/S Historie Forretningskoncept Mission, vision og strategi Ejerforhold Strategisk analyse Ekstern analyse PESTEL analyse Poters Five Forces Intern analyse Værdikæde SWOT Regnskabsanalyse Regnskabspraksis Reformulering Oprationel leasing Egenkapitalopgørelsen Balancen Resultatopgørelsen Vækst i omsætningen Rentabilitetsanalysen Afkastningsgrad Finansiel gearing ROE Budgettering Omsætningen Andre driftsindtægter/udgifter Side 2 af 65
4 4.5.3 Operationelle omkostninger Effektiv skatteprocent Overskudsgrad Aktivernes omsætnings hastighed Anlægskapital Arbejdskapital Værdiansættelse Estimering af WACC Kapitalstruktur Egenkapitalomkostningerne Den risikofrie rente Markedsrisikopræmie Beta Fremmedkapitalomkostninger WACC Værdiansættelse af Matas A/S Følsomhedsanalyse Konklusion Litteraturliste Side 3 af 65
5 1. Indledning Endeligt blev det bekræftet, Matas skal børsnoteres! Det er nu ca. 7 år siden kapitalfond CVC Capital Partners opkøbte aktiemajoriteten i den danske detailkæde Matas A/S. Opkøbet blev i sin tid fortaget med henblik på videresalg eller børsnotering( 2012), hvilket er typisk for kapitalfonde. Kapitalfonde opkøber primært etablerede selskaber med henblik på at optimerer og effektivisere selskaberne, for derefter at videresælge det med profit inden for en periode af 3-7 år ( ) Så da Matas A/S den 31. maj 2013 offentliggjorde selskabets hensigt om en børsnotering på NASDAQ OMX Copenhagen, var det længeventet. Offentliggørelse af Matas A/S børsnotering kommer i kølevandet af en positiv udvikling i det danske aktiemarked, og vil være den største børsintroduktion på Københavns fondsbørs siden børsintroduktionen af Pandora i oktober 2010( c) Kort tid efter offentliggørelsen af børsnoteringen afholdte Matas en pressekonference, hvor datoen for den officielle børsnotering, den 28. juni 2013, blev offentliggjort sammen med en lang række informationer omkring børsnotering og det påkrævede prospekt. Det er de to eksisterende storaktionærer, Svenska M Holding 1 AB, som ejes en række af CVC Capital Partners kontrollerede fonde, og Materialisternes Invest ApS., som står bag udbuddet af aktier i forbindelse med børsnoteringen. Storaktionærerne udbyder mellem og stk. aktier pro rata. Udover det ordinære aktieudbud har storaktionærerne givet en tidsbestemt overallokeringsret på yderligere køb af op til stk. aktier pro til Joint Global Coordinators. Resterende aktiebeholdning er fastlåst for en bestemt periode som følge af, at de eksisterende aktionærer har indgået en lock-up aftale. I henhold til prospektet vil udbudskursen for Matas aktierne ligge imellem DKK pr. aktie. Med en aktiekapital bestående af stk. aktier vil markedsværdien af Matas egenkapital ligge et sted imellem 4,09-4,91 mia. DKK. 1.1 Problemformulering I forbindelse med børsnoteringen af Matas ønskes der fortaget en strategisk analyse samt en regnskabsanalyse af Matas A/S, med henblik på en værdiansættelse af selskabet. Hovedspørgsmål: Hvad bør kursen for Matas aktier ved børsnoteringen pr. den 28. juni 2013 ud fra de offentligt kendte oplysninger? 1.2 Afgrænsning I nærværende afhandling er det værdien af Matas aktierne ved børsnoteringen pr. den 28. juni 2013 der ønskes vurderet, hvorfor der ikke vil blive inddraget data og informationer fra den pågældende dato og frem. I henhold til afhandlingsomfanget afgrænses der fra en omfattende strategiskanalyse af Matas nye butikskoncept StyleBox. Side 4 af 65
6 Afhandlingen afgrænser sig fra en sammenligning med konkurrenterne i branchen indenfor hhv. regnskabsanalysen og værdiansættelsen. Fordi det vurderes, at der ikke eksisterer nogen sammenlignelige konkurrenter, som operer på samme geografiske marked og er store indenfor samme produktmarkeder. Endvidere afgrænses der fra at tage højde for en eventuel børsnoteringsrabat. Regnskabsanalysen af Matas er udarbejdet på baggrund af årsrapporterne fra 2010/11, 2011/12 og 2012/13. Matas regnskabsår strækker sig fra 1. april til 31. marts. Det er ikke muligt at skaffe årsopgørelser fra de foregående regnskabsår, hvorfor den strategiske analyse vurderes at være essentiel i forhold til værdiansættelsen af Matas. Endvidere er der igennem afhandlingen foretaget yderligere afgrænsninger, som der løbende argumenteres for i de relevante afsnit. 1.3 Opbygning og indhold Indledningsvist vil i kapitel 2 gennemgåes Matas koncernen, med særligt fokus på virksomhedens baggrund og historie. Årsagen er, at dette kan give en forståelse af tidligere strategier samt have indflydelse på fremtidige strategivalg. Derefter, i kapital 3, foretages en strategisk analyse af interne såvel som eksterne forhold, for at afdække de ikke-økonomiske/finansielle værdidriver, som har været værdiskabende for virksomheden. Den eksterne analyse har til formål at afdække de væsentligste makroøkonomiske forhold i omverdenen, som Matas bør være opmærksom på at tilpasse sig efter samt afdække attraktiviteten og konkurrencen i branchen. Til at belyse de eksterne forhold i omverdenen udarbejdes en PESTEL analyse. Dernæst anvendes Porters Five Forces til at belyse konkurrencen i branchen. Til at vurdere Matas interne forhold og kompetencer anvendes en værdikædeanalyse. Afslutningsvist benyttes SWOT modellen til at opsummere de væsentligste resultater fra den interne og eksterne analyse, og ud fra SWOT analysen vurderes virksomhedens vækst/indtjeningsmuligheder. I kapitel 4 foretages en regnskabsanalyse. Regnskabsanalysen tager udgangspunkt i de seneste tre årsregnskaber for Matas. Før det er muligt at foretage regnskabsanalysen, er det nødvendigt at reformulerer årsregnskaberne. Regnskabspoterne opdeles derfor i henholdsvis driftsposter og finansielle poster. Herefter beregnes og analyseres de finansielle nøgletal, for at vurdere Matas rentabilitet og vækst. På baggrund af den strategiske analyse og regnskabsanalysen fortages der, i kapitel 5, en budgettering af de komponenter som indgår i den valgte værdiansættelsesmodel. I kapitel 6 estimeres WACC og delkomponenterne heri. Efterfølgende fortages en værdiansættelse af Matas A/S ud fra den diskonterede cash flow-model(dcf) samt en følsomhedsanalyse. Afslutningsvis opsamles alle delkonklusioner i kapitel 7, til en konklusion på hele afhandlingen Kildekritik Der anvendt adskilligt litteratur til udarbejdelse af indeværende afhandling. Heriblandt fagbøger, årsrapporter, lovbekendtgørelser, databaser, videnskabelige artikler m.fl. Størstedelen af den teori der indgår i afhandlingen er fundet i fagbøger og videnskabelige artikler, som er skrevet af anerkendte forfattere indenfor det pågældende fagområde. Derfor anvendes teorierne uden forbehold. Side 5 af 65
7 Hovedparten af informationerne omkring Matas A/S, stammer fra selskabets hjemmeside, de seneste tre årsrapporter samt prospektet. Det forventes, at informationerne, der fremgår i prospekt og årsrapporter, er valide, eftersom disse reguleres af love og bekendtgørelser, som forskriver, at oplysningerne skal være retvisende. I afhandlingen anvendes der analyser og artikler fundet på forskellige hjemmesider, som primært er anvendt i forbindelse med den strategiske analyse. Størstedelen er fra offentlige hjemmesider, som vurderes troværdige. Hvad angår andre hjemmesider med nyhedsartikler mfl., så forventes disse ikke at være 100 pct. objektive, hvorfor de er undersøgt med en kritisk tilgang og forbehold. 2. Matas A/S Indeværende afsnit indeholder en indledende beskrivelse af Matas. De primære kilder til oplysninger i dette afsnit er fra Matas s årsrapporter, prospektet for Matas samt Matas hjemmeside. Såfremt andre kilder er benyttet, vil det fremgå. 2.1 Historie Matas A/S blev grundlagt af en gruppe selvstændige materialister i 1949 i Allerød i Danmark. Formålet med etableringen af Matas kæden var at stå stærkere overfor eksterne samarbejdspartner, ved at fungere som én samlet indkøbsenhed og dermed opnå mere attraktive leverandørvilkår. I 1956 præsenterede Matas deres første logo, og det efterfølgende år blev fælles retningslinjer for Matas s produkter, butikker samt markedsføringstiltag introduceret. Igennem årene har Matas kæden fået stadig flere materialister tilknyttet og deres varesortiment har udvidet sig til også at indeholde: private labels, vitaminer og mineraler, helsekostprodukter, håndkøbs medicin samt udlevering af receptpligtigt medicin. I starten af 2007 blev størstedelen af Matas butikkerne opkøbt og samlet i en kapitalkæde, hvor kapitalfond CVC Partners har aktiemajoritet. Matas er i dag Danmarks største detailhandler inden for skønheds- og sundhedsprodukter. Matas kæden består af 294 butikker i Danmark og to butikker i Sverige. 261 butikker ejes af Matas A/S, imens de resterende butikker ejes af selvstændige erhvervsdrivende, hvortil Matas selskabet bl.a. fungerer som grossist samt indgår i et samarbejde om fælles markedsføring. Matas har i år, 2013, indgået en principalaftale med samtlige associerede butikker som sikrer og beskriver det fremtidige samarbejde. Som en del af principalaftalen har Matas sikret sig berettigelse til overtagelse af op til seks butikker inden udgangen af Berettigelsen stemmer overens med Matas planer om, på mellemlangt sigt, at udvide deres landsdækkende butiksnetværk igennem åbning af egne butikker samt selektive opkøb af associerede butikker. Selskabet har i år opkøbt konkurrenten Esthetique Denmark. Opkøbet minimerer konkurrencen samt giver Matas adgang til 9 velplacerede butikker, som er ideelt til at udfolde deres nye koncept StyleBox. Matas har i år indtil videre åbnet to StyleBox butikker i henholdsvis Lyngby Storcenter og Fields. Matas forventer endvidere at åbne yderligere 5 af de opkøbte butikker i regnskabsåret 2013/14. Matas ønsker, på mellemlangt sigt, at åbne omkring 50 StyleBox butikker rundt omkring i Danmarks større byer. Side 6 af 65
8 Matas koncernens omsætning udgjorde i regnskabsåret 2012/ mio. kr., mens årets resultat udgjorde 263 mio. kr. Omsætning har været stigende igennem de sidste tre regnskabsår. Omsætnings steg med henholdsvis 1,5 pct. i 2010/11, 3,5 pct. i 2011/12 og 3,3 pct. i 2012/ Forretningskoncept Matas har to butikskoncepter, som selskabet operer med i dag: Matas konceptet og StyleBox konceptet. Matas butikskonceptet består primært i at kunne tilbyde kunderne et højt service niveau igennem rådgivning og ekspertise af et veluddannet personale. Herudover et bredt og dybt varesortiment til konkurrencedygtige priser, indenfor produktmarkederne: high-end kosmetik, low-end kosmetik, kosttilskud og naturlægemidler, håndkøbsmedicin og materialvarer. Igennem den brede vifte af produkter i forskellige prisklasser henvender Matas butikkerne sig til en bred målgruppe med adskillige segmenter, hvor det primære segment vurderes til at være kvinder i alderen år. De nye StyleBox butikker fungerer på mange måder som skønhedssaloner. StyleBox konceptet består primært i at tilbyde et mindre udvalg af selektive skønhedsprodukter samt en række serviceydelser udført af uddannede frisører, stylister, makeupartister og negletekniker. StyleBox tilbyder endvidere kyndig og professionel vejledning og ekspertise indenfor makeup, hårpleje og neglepleje af professionelle. StyleBox konceptet vurderes at henvende sig til den yngre moderne kvinde. 2.3 Mission, vision og strategi Matas mission er at udbyde skønheds- og sundhedsprodukter til rimelige penge, som kan hjælpe kunderne til et godt velvære og udseende. Endvidere er Matas vision at skabe vækst igennem eksisterende forretninger og at udvide aktiviteterne til beslægtede forretningsområder. Dette ved at anvende Matas stærke brand samt ledende markedsposition på det danske for skønheds- og Sundhedsprodukter. Som en del af selskabets strategi fokuseres der på at effektivisere og optimere den operationelle platform, således at kunderne sikres rimelige priser, investorerne et fornuftigt afkast og selskabet overlevelse. Matas vækststrategier er at intensivere salget inden for det eksisterende markedsområde samt gennem integration og koncentrisk diversifikation. Anvendelse af disse vækststrategier skal ses i sammenhæng med at Matas befinder sig i en moden branche. I henhold til konkurrencestrategi så vurderes det, at Matas anvender den generiske strategi differentiation, eftersom Matas henvender sig til en bred målgruppe samt differentiere sig på en lang række parametre, heriblandt: serviceniveau, veluddannet personale, bredden og dybden af varesortiment, m.m.(kotler et. Al. 2009). 2.4 Ejerforhold I forbindelse med børsnoteringen på NASDAQ OMX har Matas A/S fortaget en omstrukturering af aktiekapitalen, hvilket har medført at selskabets samlede nominelle aktiekapital pr. 28. juni 2013 udgør kr fordelt på aktier og stemmer. Den nominelle værdi pr. aktie udgør DKK 2,5 efter ændringen. Aktiekapitalen inden børsnoteringen af Matas A/S er fordelt således, at de to storaktionærer Svenska M Holding 1 AB og Materialisternes Invest ApS ejer hhv. 69,4 pct. og 30,3 pct. af aktiekapitalen. De resterende 0,3 pct. af aktiekapitalen ejes af Matas ledelse, nøglemedarbejder og andre aktionærer. I forbindelse med børsnoteringen vil de eksisterende aktionærers aktiekapitalandele naturligvis ændres. Storaktionærernes Side 7 af 65
9 andel af aktiekapitalen vil efter udbuddet udgøre imellem 37,9-59,3 pct.. De eksisterende øvrige aktionærers kapitalandel vil udgøre i mellem 0,7-2,1 pct. af aktiekapitalen. Begge intervaller er afhængige af: udbudskurs ved børsnotering, om overallokering udnyttes samt om de eksisterende øvrige aktionærer ønsker at sælge (Bilag 1). 3. Strategisk analyse Værdien af en virksomhed afhænger af de finansielle værdidrivere, disse påvirkes af en række ikkefinansielle værdidrivere. Formålet med den strategiske analyse er at identificere de ikke-finansielle værdidrivere. Dette for at få bedre indblik i hvorledes de historisk set har påvirket de finansielle værdidrivere. For at opstille proforma regnskaber i budgetteringsfasen vil fundene i den strategiske analyse anvendes senere afhandlingen (Sørensen 2012). De ikke-finansielle værdidrivere findes ved at analysere virksomhedens omverden på samfunds- og brancheniveau samt virksomhedens ressourcer, kompetencer og strategier (Sørensen 2012). I den strategiske analyse behandles interne og eksterne værdidrivere indledningsvist hver for sig. Afslutningsvist samles de i en SWOT for at skabe et overblik. 3.1 Ekstern analyse Matas er Danmarks største detailkæde inden for skønhed, personlig pleje og sundhed. Matas kæden handler og sælger hovedsageligt på det danske marked, hvorfor den eksterne analyse afgrænses til at identificere de muligheder og trusler, som Matas står overfor på det danske marked PESTEL analyse PESTEL analysen anvendes til at afdække de vigtige ikke-finansielle værdidrivere, der findes i det eksterne makromiljø, som har indflydelses på Matas muligheder og trusler. Analysen vil forsøge at afdække både nuværende og fremtidige muligheder og trusler ud fra tesen om, at fremtiden bedst forklares ud fra fortiden. Analysen afdækker de ønskede faktorer ved at se på seks områder (Lynch 2012). Politiske forhold Skatte- og afgiftspolitikker er ofte væsentlige forhold for selskaber, da disse ofte medfører betydelige omkostninger for selskaberne. Selskabsskatten i Danmark er igennem perioden samlet set blevet reduceret fra 50 til 25 pct. ( 2009). Ifølge den nye vækstplan, som folketinget har vedtaget, reduceres selskabsskatten yderligere i perioden til 22 pct. ( a). Isoleret set vil en sådan skattelettelser have en positiv indvirkning på Matas bundlinje, eftersom Matas er underlagt dansk selskabsskattelov jf. SEL 1 stk.1. Folketinget har i forbindelse med vækstplanen endvidere vedtaget, at den vægtbaserede emballageafgift skal afskaffes fra 1. januar Afskaffelsen af denne afgift må også antages at have en positiv indvirkning på Matas og selskabets leverandører, da mange af deres varer er underlagt denne afgift ( b). En anden afgift, som derimod kan få negativ indvirkning på Matas og selskabets leverandører, er afgiften på husstandsomdelte reklamer jf. Reklameafgiftsloven. Reklameafgiftsloven er blevet vedtaget i 2012, men er endnu ikke trådt i kraft, da den er betinget af EU s godkendelse. Såfremt loven træder i kraft, risikerer Matas at skulle betale en afgift på et sted mellem 2-4 kr. pr. kilo på den husstandsomdelte Matas avis (alt afhængig af om det er blomstmærkede eller ikke mærkede reklamer) ( 2012). Matas avisen omdeles til ca. 1,9 mio. danske Side 8 af 65
10 husstande ca. hver anden uge og er en af Matas vigtigste markedsføringskanaler samt et væsentligt element i forhandlinger med leverandører. Matas har igennem årene været involveret i adskillige retssager i forbindelse den almindelige virksomhedsdrift, hvorfor det må forventes, at Matas i fremtiden kan risikere blive genstand for lignende krav og retssager. Som det fremgår af note 27 i årsrapporten for 2012/13, har Matas på nuværende tidspunkt nogle uafklarede skattesager. Såfremt Matas findes skyldig i samtlige retssagerne, forventes selskabet at skulle betale omkring 105 mio. DKK. til skattemyndighederne. Økonomiske forhold Efterspørgslen i et land er ifølge makroøkonomiske teorier afhængig af en række makroøkonomiske faktorer, som virksomhederne ofte ikke har nogen indflydelse på, hvorfor virksomhederne må forsøge at tilpasse sig. De makroøkonomiske faktorer i Danmark influeres af forholdene andre steder i Europa og på mere globalt plan, hvilket skyldes den store samhandel mellem landene (Blanchard 2012). I nedenstående tabel ses den historiske Compounded Annual Growth Rate (CAGR) for det BNP og danske skønheds- og sundhedsmarked, samt undersegmenterne High-End Beauty, Mass-Beauty, VMS og OTC. Ud fra tabellen ses det tydeligt at segmenter reagerer forskelligt i de respektive perioder. Endvidere ses en tendens til, at skønheds- og sundhedsmarkedet oplever større udsving end den generelle økonomi. Tabel 1: CAGR for Skønheds & sundhedsmarkedet og i BNP for perioden Markedsvækst Mass Beauty 5,60% 0,10% 2,70% High-End beauty 6,30% -5,50% 2,40% VMS 2,30% 2,20% 0,30% OTC 4,40% 3,10% 3,30% Markedet 5,10% -0,60% 2,30% BNP 4,16% 0,20% 1,84% Kilde: Prospekt og Danmarks Statistik NAT01 Det fremgår ikke af prospektet om CARG for skønheds- & sundhedsmarkedet er beregnet på baggrund af data, der er justeret for evt. inflation. Der er til udregningen af CARG for BNP anvendt løbende priser, ud fra antagelsen om at de resterende tal ikke er justeret. High-End Beauty segment oplever i perioden en højere CAGR end markedet, hvilket er en periode med stigende aktivitet i landet. I perioden , under finanskrisen, underperformer segmentet derimod markedet væsentligt med en CARG på -5,5 pct. mod -0,6 pct.. I perioden , en periode med stigende aktivitet, opnår segmentet højere vækst end markedet. High-End Beauty segmentet udgør i perioden omkring 20 pct. (Bilag 2) af det danske skønheds- og sundhedsmarked, hvorfor en kraftig negativ udvikling i væksten, som den i , får stor indflydelse på den samlede udviklingen i skønheds- og sundhedsmarkedet. Omkring en tredjedel af Matas omsætning har de seneste tre år stammet fra dette segment (Prospekt). Mass Beauty segmentet viser ligeledes tendenser som High-End Beauty, dog er udsvingene ikke så store i de respektive perioder og der ses ikke en negativ vækst i perioden Mere end en tredjedel af Matas omsætning har de seneste tre år stammet fra dette segment (Prospekt). Ud fra overstående vurderes det, at High-End Beauty og Mass Beauty segmenterne er eksponeret for ændringer i den økonomiske udvikling. Dette kan forklares ud fra, at en stor del af skønhedsprodukterne, for de flestes vedkommende, ikke er en nødvendighedsvare men derimod en udvalgsvare, hvorfor den kan Side 9 af 65
11 fravælges. Endvidere er det påvist, at der er en tendens til, at forbrugerne i nedgangstider og usikre perioder fravælger de eksklusive kosmetikmærker til fordel for de billigere produkter. Dette kan forklare den negative vækst i High-End Beauty segmentet samt Mass Beauty segmentets stagnerende vækst i perioden ( 2010). High-End Beauty og Mass Beauty udgjorde sammenlagt i regnskabsåret 2012/ ,4 pct. af omsætning fra Matas egne butikker, hvoraf 33,4 pct. stammede fra High-End Beauty. Til trods for Matas omsætning af High-End Beauty, så har Matas har igennem perioden klaret sig bedre end det generelle skønheds- og sundhedsmarked. Ud fra at størstedelen af Matas omsætning stammer fra Beauty segmenterne vurderes det, at konjunkturudsving kan få en væsentlig negativ indvirkning på virksomheden indtjening (Prospekt). VMS og OTC segmenterne fremgår, udfra overstående tabel, ikke at være konjunkturfølsomme. Dette bekræftes tillige af prospektet, dog fremgår det modsætningsvis af en analyse af helsevirksomheder at faldet i VMS primært skyldes tre faktorer: finanskrisen, negativ medieomtale og strengere regler ( a). Sæsonudsving Ligesom så mange andre brancher inden for detailhandlen oplever skønheds- og sundhedsbranchen sæsonudsving. Specielt i forbindelse med julehandlen opleves en stor efterspørgsel efter Beauty produkter. I 3. kvartal, som omfatter julehandlen, indbragte Matas i de tre foregående regnskabsår gennemsnitlig 29,8 pct. af omsætningen, hvorfor det vurderes, at julehandlen er essentiel for Matas. Det er væsentligt for Matas at have gode prognoser for salget af de forskellige produkter i de respektive sæsoner og butikker, så de kan imødegå kundernes efterspørgsel og maksimere omsætningen. Fejl i disse prognoser kan medføre unødvendig varelageromkostninger samt tab af omsætning, som for eksempel følge af varemangel eller nedsatte priser for at komme af med overskydende varelager (Prospekt). Renteudvikling Renteniveauet i Danmark er historisk lavt (Bilag 3) og senest har Nationalbanken nedsat den ledende rente med 0,10 procentpoint til 0,20 procent med virkning fra 3. maj 2013 ( 2013). En rentenedsættelse af udlånsrenten er rentabel for låntager, idet bankerne historisk set har fulgt Nationalbankens udlånsrente (Danmarks Nationalbank, 2009). Effekten af renteniveauet vurderes at have indflydelse på Matas, idet Matas har en forholdsvis nettogæld på ca. 1,8 mia. (bilag 10) Lønniveau Udviklingen i lønniveauet er relevant, idet størstedelen af Matas kapacitetsomkostninger er personaleomkostninger. Ifølge makroøkonomiske teori er der et sammenhæng mellem lønniveauet, ledigheden og inflationen i samfundet. Lønniveauet reguleres, ligesom så mange andre markeder, af udbud og efterspørgsel dvs. antallet af ledige indenfor de forskellige erhverv. Lønniveauet vil generelt stige mere i perioder med højkonjunktur, som følge af lavere ledighed og stigende inflation (Blanchard 2011). Ud fra tidligere udvikling i indkomstniveauet, må det forventes at Matas lønomkostninger i fremtiden vil stige(bilag 4). Side 10 af 65
12 Sociale og kulturelle forhold Efterspørgslen efter skønheds- og sundhedsprodukter afhænger ikke kun af den økonomiske udvikling. Ændringer i landets demografi samt ændringer i forbrugernes livsstil og holdninger har ligeledes en væsentlig indflydelse. I Denmark ses en tendens til en aldrende befolkning grundet stigende levetid samt lave fødselsrater (Bilag 5), hvilket betyder, at ældresegmentet vil være støt stigende de kommende år, mens der i de yngre segmenter vil blive tyndet ud. Matas evne til at indfange og fastholde den aldrende befolkning kan have væsentlig betydning for selskabets fremtidige indtjening. Nutidens forbruger har i dag, igennem internettet, adgang til en overflod af informationer omkring priser, varer, forbrugerundersøgelser og medieomtale i både ind og udland. Denne overflod af informationer er med til, at forbrugerne bliver mere kritiske overfor produkter, priser og virksomheder. Herudover adopterer forbrugerne trends fra udlandet langt hurtigere og i højere grad end tidligere. Endvidere kendetegnes nutidens forbruger ved at være mere sundhedsbevidste og socialt ansvarlige, hvilket stiller højere krav til virksomhederne ( 2010). Det er vigtigt for Matas at identificere nye trends blandt forbrugerne, så Matas kan være på forkant med at tilbyde relevante og salgbare produkter. Såfremt det ikke lykkes for Matas at identificere og reagere på forbrugernes ændrede smag og præferencer, kan det have en negativ indflydelse på virksomhedens indtjening. Teknologiske forhold I forbindelse med internettets udbredelse og stigende anvendelse, er der opstået en lang række muligheder og trusler for de enkelte virksomheder. Internettet har medført, at det i dag er muligt at sælge hele døgnet rundt i alle ugens dage uden de større omkostninger. Endvidere har det åbnet op for fantastiske muligheder i forhold til Customer Relationship Management (CRM). Dette fordi kundeklubber gør det muligt at trace de enkelte kunders køb og bevægelser inde på virksomhedernes egne hjemmesider, som gør det lettere at målrettet markedsføringen mod: den enkelte kunde, forudsige eventuelle trends og skabe kundeloyalitet. Internettets udbredelse har ikke kun været positiv. Internettet også har ført til øget konkurrence samt øget forbrugerbevidsthed. Den øgede konkurrence skyldes bl.a. at virksomheder ikke kun konkurrerer med butikker på lokalt og evt. nationalt plan men derimod på globalt plan pga. internetbutikkerne. Endvidere har internettet ledt til den tidligere nævnte informationsoverflod, som sammen med smartphones og tablets sætter forbrugerne i stand til hurtigt og nemt at danne sig et overblik over de forskellige produkter og tilbud. Dette tilsammen stiller forbrugeren i en stærkere position ( 2000; ). Der eksisterer og udvikles hele tiden adskillige hardware og software teknologier, som kan optimere og effektivisere arbejdsgangene i en virksomhed (såfremt de installeres og implementeres korrekt). De korrekte it-platforme kan være med til at skabe konkurrencefordele i en periode, men er ofte blot en nødvendighed for en virksomheds overlevelse (O Brian et Al 2009). Specielt den teknologiske udvikling inden for lager, logistik og kommunikation med kunder og til dels leverandører vurderes at være vigtig for Matas fremtidige konkurrenceevne. Side 11 af 65
13 Miljømæssige forhold Ord som CO2-udslip, drivhuseffekt og global opvarmning har været nævnt utallige gange i pressen verden over. Ordene har skabt debat og medvirket til øget fokus på sundhed, miljø og bæredygtig udvikling. Dette fokus på miljø og bæredygtig udvikling har motiveret regeringer, virksomheder, organisationer. m.m. på globalt plan. Mange virksomheder bestræber sig i dag på at være bæredygtige, så de kan tilpasse sig fremtidens miljøkrav og de stigende krav fra de ansvars- og sundhedsbevidste forbrugere( 2011). Mere specifikt for skønhedsbranchen har sundhedsskadelige stoffer såsom ftalater, parabener og parfumer i kosmetikprodukter og emballager været i fokus, da flere af stofferne har vist sig at være hormonforstyrrende og allergifremkaldende( 2013). Den øgede fokus indenfor sundheds- og miljøområdet har medført, at der i dag eksisterer en række miljømærkninger, som virksomhederne kan benytte sig af, såfremt deres produkter opfylder en række specifikke krav. Hensigten med miljømærkningen er at sikre forbrugerne tryghed og miljøvenlige produkter ved at garantere indholdet af produkterne. De to officielle miljømærkninger i Danmark er Svanen og Blomsten, derudover eksistere der andre miljømærkninger heriblandt Astma-Allergi-mærket, som ligeledes har vundet indpas hos forbrugerne. Undersøgelser indikerer, at forbrugerne er mere positivt indstillet overfor en virksomheds produkter, hvis de er miljømærkede. Specielt inden for personligplejeområdet fortrækker et stigende antal forbruger produkter som er miljømærket, mere specifikt Svanemærket ( 2007; ). Matas har allerede fokus på Corporate Social Responsibility (CSR) både i forhold til miljøet, medarbejderne og forbrugerne. Nogle af de CSR tiltag som Matas har fortage i forhold til miljøet er fx at spare på energien ved at slukke lyset i forretningerne, vinduesdisplays og skiltning efter lukketid og anvende energisparrepærer. Desuden opererer de med et retursystem, så kunderne kan aflevere tomme emballager til genbrug i butikkerne m.m.. Matas har endvidere fokus på at være proaktive indenfor videreudvikling og forbedring af Matas egne value for Money produkter, så de hele tiden er så skånsomme mod miljø og sundhed som den nyeste forskning tillader. Derfor er mere end 100 af Matas egne value for Money produkter allerede blevet tildelt Svanemærket. Matas samarbejder endvidere med en lang række sundheds- og miljøorganisation omkring sundheds- og miljøfremmende kampagner. ( Det vurderes, at det miljømæssige forhold vil spiller en større rolle for virksomheder i skønheds- og sundhedsbranchen i fremtiden, hvorfor Matas forsatte indsats på CSR området vurderes at være relevant i forhold til den fremtidige indtjening. Lovgivningsmæssige forhold Mange af de områder Matas operer indenfor er underlagt en lang række love og bestemmelser, hvorved overtrædelse eller ændringer af de pågældende love kan få konsekvenser for den fremtidige indtjening. Matas er, som andre danske virksomheder, underlagt Konkurrenceloven i EU og Denmark, hvorfor Matas i forbindelse med fusionen i 2007 skulle have opkøbet godkendt af konkurrencestyrelsen. Grundet Matas markedsposition, som markedsleder indenfor produktmarkedet High-End Beauty, måtte selskabet i forbindelse med godkendelsen tiltræde en række aftalevilkår, som forhindrer eventuelle konkurrencebegrænsende aftaler i forhold til associerede butikker og leverandørerne inden for High-End Beauty ( I dag har Matas stadig en dominerende stilling indenfor high-end Beauty og en førende position inden for OTC og VMS segmenterne. Dette betyder at der er risiko for, at Matas kan blive Side 12 af 65
14 underlagt yderligere restriktioner i henhold til konkurrencelovgivningen specielt i forbindelse fremtidige virksomhedsopkøb, såfremt Konkurrencestyrelsen vurderer, at et sådant opkøb vil føre til en væsentlig forvridning af konkurrencesituationen på et eller flere af de produktmarkeder Matas operer indenfor (Prospekt). Distribution, fremstilling, indførelse og markedsføring af lægemidlerne reguleres af lægemiddelsloven. I henhold til den pågældende lov er der en lang restriktioner omkring hvilke virksomheder, der må forhandle de omfattede lægemidler. Indtil oktober 2001 var apotekerne, de eneste der måtte forhandle lægemidler omfattet af lægemiddelsloven, men som følge af en liberalisering af apotekerloven blev det mulig for supermarkeder, kiosker og tankstationer landet over at sælge en række håndkøbslægemidler ( 2011). I 2011 tiltrådte endnu en lempelse af apotekerloven. Lovændringen muliggør, at apotekerne kan etablere udleveringssteder i hele Danmark ( 2011). Såfremt der i fremtiden sker en fuld liberalisering af lægemiddelsmarkedet, som i nabolandene Sverige og Norge, vil Matas opnå adgang til det danske apotekermarked, som i 2012 udgjorde ca. DKK 12 mia. ekskl. Moms. Det er væsentligt større end det danske skønheds- og sundhedsmarkedet, som menes at være DKK 8,5 mia. ekskl. Moms (Prospekt). En sådan liberalisering vurderes at kunne medfører både muligheder og trusler for Matas. Erfaringer fra Norge og Sverige viser, at en liberalisering af apotekerne medfører et øget antal apoteker. Et øget antal apoteker må alt andet lige føre til øget konkurrence for Matas, da skønheds- og sundhedsmarkedet og apotekermarkedet opererer indenfor nogle af de samme produktmarkeder. Endvidere har liberaliseringen i Norge ført til oligopol, idet tre store grossistkæder i dag dominerer det Norske apoteksmarked ( 2011). En liberalisering af apotekermarkedet vurderes at gøre skønheds- og sundhedsmarkedet mere attraktivt, hvortil den øgede attraktivitet må forventes at tiltrække nye spillere - indenlandske såvel som udenlandske. Dette var tilfældet i Norge, som kan se en fordel i at kombinere de to markeder ( 2011). Coop og Dansk supermarked har allerede ytret, at de to selskaber agter at gå ind på apotekermarkedet såfremt det bliver liberaliseret, og ligesom Matas har de et stort butiksnetværk ( b). Det vurderes, at de hurtigt kunne få fodfæste på markedet. Matas vil ved en liberalisering være afhængig af at selskabet hurtigt får succes med at indtage apotekermarkedet. Matas veletablerede butiksnetværk, renommé og tidligere erfaring med udlevering af receptpligtigt medicin vurderes her at være en fordel. Matas vil ved at kombinere de to markeder opnå risikospredning, fordi selskabet vil være mindre udsat for konjunkturudsving, eftersom størstedelen af lægemidler, specielt receptpligtigt medicin, er nødvendighedsvarer, som er karakteriseret ved en uelastisk efterspørgsel i forhold til pris og konjunkturer. Endvidere må kombinationen alt andet lige føre til øget kundetrafik, hvilket må forventes at skabe meromsætning indenfor Beauty segmentet Poters Five Forces Til at analysere konkurrenceintensitet i skønheds- og sundhedsbranchen indenfor detailhandel anvendes Porters Five Forces. Porters Five Forces tager udgangspunkt i fem konkurrencekræfter, der tilsammen udgør konkurrencestrukturen, hvorfor de har indflydelse på en branches attraktivitet og profitabilitet. Ved at identificere de fem markedskræfter i branchen, er det mulig at vurdere Matas konkurrencemæssige situation i skønheds- og sundhedsbranchen indenfor detailhandel ved at se på, hvordan selskabet er stillet over de fem markedskræfter i branchen (Lynch 2012; Kotler 2009). Igennem analysen vil der, hvor det findes relevant, skelnes mellem de forskellige produktmarkeder OTC, VMS, Mass Beauty og High-End Beauty. Side 13 af 65
15 Leverandørernes forhandlingsstyrke Leverandørernes forhandlingsstyrke afhænger af adskillige faktorer, hvoraf antallet af udbydere og efterspørgslen efter det pågældende produkt eller varemærke vurderes at være yderst væsentlig. Der eksisterer et stort antal leverandører, grossister og producenter, som leverer skønhedsprodukter til detailhandlen, hvorfor det kunne antages at leverandørernes forhandlingsstyrke er relativt lav. Dette vurderes dog ikke nødvendigvis at være tilfældet, idet der er en stor grad af differentiering af produkterne inden for Beauty segmentet. Den store grad af differentiering betyder, at slutkunderne har præferencer i forhold til bestemte varemærker, hvorfor det kan være nødvendigt for detailbutikkerne at føre bestemte mærker for at tiltrække kunderne (Kotler 2009). Leverandørerne af de mere eksklusive internationalt anerkendte brands inden for High-End Beauty segmentet benytter sig af eksklusive eller selektive distributionsstrategier, så de kan kontrollerer, at deres produkter kun forhandles i begrænset antal butikker, der opfylder bestemte kvantitative og kvalitative krav. Derved sikres det at produkterne positioneres i henhold til deres eksklusive image (Prospekt). Inden for High-End Beauty vurderes leverandørernes forhandlingsstyrke at være middel til høj. Leverandørstyrken, inden for Mass Beauty generelt, vurderes derimod at være lav, da segmentet, som udgangspunkt, består af produkter der henvender sig til massemarkedet, hvorfor der ofte anvendes en intensiv distributionsstrategi. Der kan dog være nogle leverandører inden for dette segment, der igennem sammensætningen af varemærker i deres produktportefølje opnår større forhandlingsstyrke (Prospekt). En leverandør der er yderst væsentlig for Matas er Persono Group, som står bag størstedelen af Matas egne value for Money mærker - de har haft et strategisk samarbejde i mere end 40 år (Prospekt). Leverandørernes forhandlingsstyrke, specielt vedrørende pris indenfor OTC segmentet, vurderes at være relativ lav, idet markedet er under offentlig regulering af Sundhedsministeriet. I forbindelse med vurderingen af leverandørens forhandlingsstyrke, er det vigtigt at understrege, at Matas kæden er en attraktivt distributions- og markedsføringskanal til det danske skønheds- og sundhedsmarked for mange leverandører, hvorfor det vurderes at Matas har en stærk forhandlingsposition overfor sine leverandører. Kundernes forhandlingsstyrke Matas kæden fungerer både som detaillist og grossist, hvilket betyder at Matas kunder omfatter forbrugerne, som vil blive omtalt slutkunderne, og de associerede butikker. Idet størstedelen af Matas omsætning stammer fra salg fra egne butikker vil der blive fokuseret på slutkunderne. Mange af de produkter, som Matas fører, er let tilgængelig hos adskillige andre forhandlere, hvilket taler for, at kundernes forhandlingsstyrke er høj. Matas varesortiment differentieres dog ved også at indeholde en række mærker, heri blandt Rimmel, Mavala og egne value for money mærker, som kun Matas forhandler. I regnskabsåret 2012/2013 udgjorde salget af Matas egne mærker ca. 17 pct. af omsætningen fra egne butikker. Dette taler for at kundernes forhandlingsstyrke kun er middel til høj, idet Matas store omsætning af egne mærker indikerer, at Matas egne mærker i sig selv tiltrækker kunder (Prospekt). Matas differentierer sig endvidere fra nogle af konkurrenterne igennem deres loyalitetsprogram Club Matas, som i dag er et af de største loyalitetsprogrammer i Danmark. Club Matas giver kunderne mulighed Side 14 af 65
16 for at optjene point hver gang der handles i Matas butikkerne eller hos nogen af de tilknyttede ClubM partner. Pointene kan anvendes inde på Matas hjemmeside til at købe et bestemt udvalg af varer (Prospekt; Loyalitetsprogrammer, som Club Matas Club, er med til at øge kundeloyalitet og forstærke en virksomheds brandværdi(kotler 2009). Samlet set vurderes kundernes forhandlingsstyrke til at være middel til høj, hvorfor det er vigtigt for Matas hele tiden at kunne tilbyde kunderne: nogle fornuftige priser, de efterspurgte varer samt være på forkant med eventuelle trends - så kunderne ikke handler et andet sted. Samlet set vurderes kundernes forhandlingsstyrke at være middel til høj, idet Matas på flere punkter differentiere sig fra konkurrenterne. Differentieringen har resulteret i en velkendt butikskæde og egne value for money mærker. Kunderne har tiltro til mærkerne og er loyale overfor dem, så længe Matas er i stand til at tilbyde kunderne det forventede service niveau, nogle fornuftige priser, de efterspurgte varer og er på forkant med eventuelle trends. Potentielle indtrængere For at vurdere truslen fra nye indtrængere identificeres eventuelle adgangsbarriere på det pågældende marked. Adgangsbarrierer afgør, hvor let det er at få adgang og etablerer sig på markedet. Inden for sundheds- og skønhedsmarkedet eksisterer der i dag en række større detailkæder, indkøbsforeninger og stormagasiner, som har store markedsandele indenfor de forskellige delmarkeder (Nordea 2013; Prospekt). Disse store virksomheder har eksisteret i mange år, hvorfor de har et godt kendskab til deres målgruppe, et veletableret brand samt adgang til et stort distributionsnetværk. Endvidere har de, grundet deres størrelse adgang til en lang række stordriftsfordele. Disse i form af gunstige leverandøraftaler, som sikrer at de kan levere til konkurrencedygtige priser og vilkår. Stordriftsfordele og veletablerede brands, som har loyale kunder og distributionsnetværk, er alle adgangsbarrierer, som gør det svært for nye indtrængere at få fodfæste på det danske Skønheds- og sundhedsmarked. Ved etablering på Beauty markedet kan nye indtrængere yderligere risikere at mange af High-End Beauty leverandørerne ikke er interesserede i at deres produkter skal indgå i virksomhedernes varesortiment, da det ikke er i overensstemmelse med deres eksklusive image at indgå i en ukendt detailforretning eller kæde. I forbindelse med etableringen på OTC og VMS produktmarkederne er der, som tidligere nævnt, en række tilladelser, som skal indhentes inden en virksomheden kan indtræde lovligt på de pågældende produktmarkeder. Denne adgangsbarriere vurderes at være overkommelig, da der ikke er et begrænset antal bevillinger. De potentielle indtrængere vurderes at være store udenlandske detailkæder. Kæder som allerede opererer inden for skønheds- og sundhedsmarked og ønsker at udvide deres forretning til nye geografiskområder, mindre internetbutikker og detailforretninger. Indtrængere kan ligeledes være eksisterende tekstilkæder inden for tøj og accessories og discountkæder, som ønsker at udvide deres varesortiment til også at indeholde skønhedsprodukter. For eksisterende kæder vil adgangsbarriererne, såsom stordriftsfordele, distributionsnetværk, kapitalkrav i forbindelse med lagerbinding og markedsføring, være overkommelige. Derimod kan være svært at opbygge et brand og et godt virksomhedsimage, der kan tiltrække kunderne. Side 15 af 65
17 Douglas og Schlecker er begge to store udenlandske detailkæder lignende Matas, som er gået ind på det danske skønheds- og sundhedsmarkedet for kun nogle få år senere at trække sig tilbage. Årsagen hænger sammen med, at det ikke lykkedes at etablere et stærk brand, der kunne konkurrere mod Matas (Prospekt). Andre potentielle indtrængere vurderes at være internetbutikker. Internetbutikker har i modsætning til fysiske butikker lave kapacitetsomkostninger, fordi de ikke i samme omfang har behov for et stort personale, butikslokaler m.m., hvilket gør at de hurtigt og forholdsvis risikofrit kan etablere sig. Internetbutikker vurderes at være en stor trussel for Matas, da der ses en tendens til, at de danske forbrugere handlere tiltagende mere på nettet ( 2013) og fordi internetbutikker, grundet deres lave kapacitetsomkostninger, kan tilbyde kunderne nogle mere attraktive priser (Nordea 2013). Uden adgang til kendte mærker, et godt distributionsnetværk og stordriftsfordel er det vanskeligt for nye virksomheder at erobre store markedsandele. Selvom de skulle have adgang hertil, er det svært at vinde indpas hos de danske forbrugere. Samlet set vurderes truslen fra nye indtrængere, med butikker som vil kunne konkurrerer med Matas, for at være lav. Substituerende produkter Ved substituerende produkter forstås: varer som kan opfyldes samme behov eller funktion som produkterne på skønheds- og sundhedsmarkedet. Substitutionsmulighederne inden for OTC, VMS og Beauty produktmarkederne er meget forskellige, hvorfor de vil blive behandlet særskilt. Inde for Beauty segmentet eksisterer der en bred vifte substituerende produkter, som i større eller mindre grad dækker samme funktion som mange af detailhandlens skønhedsprodukter. Skønhedsprodukterne har flere forskellige funktioner. Hudplejeprodukters funktion er, at holde huden ren, sund og smidig samt at reducere alderdommens tegn, appelsinhud og urenheder. Make-up anses, som udgangspunkt, ikke for at have nogen direkte fysiske funktioner ud over at forskønne. Skønhedsprodukters psykologiske funktioner er, at de får os til at føle os bedre tilpas med os selv og mere selvsikre blandt andre mennesker uden nogen større indsats ( 2011). Specielt for make-up er endvidere, at den kan anvendes på lige fod med anden kropsudsmykning (tøj og accessories) til at signalere socialt og kulturelt tilhørsforhold eller til at skille sig ud fra mængden, hvorfor disse også kunne være substitutter. En række andre substituerende produkter, der dækker samme funktioner som en stor del af skønhedsprodukterne, er: plastikkirurgi, permanent makeup via tatoveringer og en række ydelser leveret af kosmetologer, makeupartister, frisører og negleteknikker. Disse alternativer er dog langt dyrere og mere tidskrævende. Matas fører, gennem deres StyleBox koncept, en del af de nævnte substituerende produkter, som er økonomiske overkommelige. Derfor vurderes det at truslen fra substituerende produkter på Beauty markedet er relativ lav. I forhold til VMS produkterne er størstedelen af produkternes funktion at sikre at kroppen får bestemte vitaminer og mineraler. Mange af disse mineraler og vitaminer kan fås igennem en sund og varieret kost. I dag eksistere der desuden adskillige internetsider, kogebøger, jucie bøger og slankeklubber, som kan vejlede omkring de forskellige kilder til vitaminer og mineraler samt en sund og varieret kost. Som alternativ eller supplement til den sunde og varierede kost, eksisterer der også en række fødevarer, der er tilsat mineraler og vitaminer fx læskedrikke. Truslen fra substituerende produkter i forhold til VMS markedet vurderes at være høj. I forhold til OTC vurderes truslen fra substituerende produkter at være lav, Side 16 af 65
18 idet mange af produkterne har nogle medicinske egenskaber, som ikke findes i nogen substituerende produkter. Samlet set vurderes konkurrencen fra substituerende produkter at være lav. Konkurrenceintensiteten Konkurrenceintensiteten i en branche afhænger af mange faktorer heriblandt graden af differentiering, væksten, antallet af konkurrenter og styrkeforholdet imellem konkurrenter(kotler 2009). Konkurrenceintensitet i skønheds- og sundhedsbranchen indenfor detailhandel vurderes at være høj, idet der som tidligere nævnt eksisterer et stort antal detailhandler, som forhandler mange af de samme produkter. Inden for hvert af de fire produktsegmenter i branchen, eksisterer der mange små og få store aktører, hvor Matas er den eneste detailhandler, der har store markedsandele inden for alle fire produkt segmenter (Nordea 2013). Matas største konkurrenter, indenfor Beauty segmentet, er supermarkedskæderne, stormagasiner, kosmetikkæden The Body Shop samt salg af Duty Free varer i lufthavne. I forhold til VMS segmentet er Matas største konkurrenter helsekostforretningerne, apotekerne og internetbutikkerne. Ved OTC segmentet er det apotekerne (Nordea 2013). De forskellige aktører differentierer sig fra hinanden ved både dybden og bredden i deres varesortiment, servicen og prisen, og enkelte ved udelukkende at føre deres egne mærker. Ud fra egne observationer af den minimale afstand mellem forhandler i nogen af de større byer og indkøbscentre, exits af de to udenlandske detailkæder, Matas begrænset intension om at åbne egne butikker og selskabets villighed til at opkøbe konkurrenter og associerede butikker vurderes det, at mulighederne for at opnå vækst inden for branchen er ved at være begrænsede. Det vurderes at mulighederne for at opnå vækst inden for branchen er ved at være begrænset. Dette ud fra egne observationer af den minimale afstand mellem forhandler i nogen af de større byer og indkøbscentre. Desuden også exits af de to udenlandske detailkæder, Matas begrænsede intension om at åbne egne butikker samt selskabets villighed til at opkøbe konkurrenter og associerede butikker Begrænset vækst fører til intensivering af rivalisering om markedsandelene. Rivaliseringen må forventes at intensiveres yderligere, som følge af at nye onlinebutikker skyder frem pga. den stigende tendens til onlinesalg af skønheds- og sundhedsprodukter (Prospekt). 3.2 Intern analyse I den interne analyse undersøges Matas interne ressourcer med henblik på at identificere virksomhedens kernekompetencer samt eventuelle konkurrencefordele som Matas måtte besidde. De primære kilder til oplysninger i dette afsnit er Matas årsrapporter, prospektet for Matas samt Matas hjemmeside. Såfremt andre kilder er benyttet, vil det fremgå Værdikæde Til at analysere Matas interne ressourcer anvendes delelementer fra teorien bag Porters (1985) værdikæde til at identificere de værdiskabende ressourcer. Porters oprindelige værdikæde tager udgangspunkt i en produktionsvirksomhed. Derfor er en tilpasning af værdikæden nødvendig, da Matas er en detail/handels virksomhed. De primære aktiviteter for Matas vurderes at bestå af indkøb og lagerføring, marketing, salg og Side 17 af 65
19 service. De sekundære aktiviteter vurderes at relatere sig primært til virksomhedens infrastruktur, menneskelige ressourcer samt teknologiske ressourcer. Sekundære aktiviteter Matas anvender et two tier board system, hvilket betyder at Matas administreres af en række uafhængige bestyrelsesmedlemmer og direktører. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse og skal kontrollere at direktionen træffer de rigtige beslutninger. Direktionen har ansvaret for selskabets daglige drift. Tilsammen har medlemmerne af de to ledelsesorganer 110 års brancheerfaring. De menneskelige ressourcer i Matas er utroligt vigtige fra top- til bundniveau. Matas har over ansatte, heraf arbejder i Matas egne butikker og ud af dem er ca uddannede Materialister. Et vigtigt element i Matas forretningskoncept, og en måde at differentiere sig på, er at have et kvalificeret salgspersonale, som er i stand til at yde specialiseret rådgivning og ekspertise. Til at sikre dette har Matas struktureret et officielt godkendt uddannelsesprogram, som står for uddannelsen af Matas egne Materialister. Desuden er der indført et sales excellence-program, hvis formål er at motivere medarbejderne og fremme en salgs- og serviceorienteret kultur. Endvidere tilbydes salgspersonalet en række kurser og konferencer, så de er opdaterede i forhold til de nyeste tendenser og produkter. Matas teknologiske ressourcer omfatter primært deres moderne og nyligt opgraderede IT-platform. Matas IT-systemer er med til at sikre en effektiv styring og koordinering af samtlige af virksomheden aktiviteter. Matas IT-platform er essentielt for virksomhedens konkurrenceevne, og eventuelle nedbrud vil være kritisk(prospek). Matas har igennem de sidste 3 år investeret mange mio. kr. på at opgradere og forbedre deres IT-platform. En af disse forbedringer er et fuld automatiseret varebestillingssystem, som skal nedbringe lagerbindingen i de enkelte butikker, out of stock situationer samt væsentligt reducere antal medarbejdertimer anvendt på varebestillinger i de enkelte butikker. En anden del af forbedringerne vedrører webshoppen og Club Matas. Matas har nu mulighed for at registrere, identificere og organisere kundedata fra Club Matas med henblik på at målrette deres markedsføring, styrke kundernes oplevelser samt identificere eventuelle trends og reagere derefter. Primære aktiviteter Et væsentligt element i Matas forretningskoncept er at have et bredt og dybt varesortiment til konkurrence dygtige priser, hvilket betyder indkøb såvel som lagerstyring af centralkarakter for Matas. Matas indkøber sine produkter fra mere end 250 leverandører, hvoraf mange er langvarige og stabile samarbejdsrelationer. Igennem de sidste tre regnskabsår har produkterne fra Matas ti største leverandører stået for ca. 57 pct. af omsætningen, hvoraf ca. 17 pct. skyldes salg af Matas egene mærker. Matas indkøbsafdelingen består af en indkøbschef og mere end ti produktchefer, hvis hovedformål er, at have en tæt dialog med leverandørerne og sikre attraktive leverandøraftaler, samt koordinerer og planlægge fremtidige leverancer. Selskabets indkøbs- og lageraktiviteter drives fra henholdsvis selskabets hovedkontor og to nærliggende centrallagre. Centrallagrene håndterer modtagelsen af leverancer, lagerføring, intern logistik på varelagerne samt står for pakning og forsendelse af indkøbsordrer til egne butikker, associerede butikker og onlinekunder. Matas har outsourcet al udgående logistik, hvilket betyder at forsendelse til butikkerne og kunderne sker gennem en ekstern logistikleverandør. Side 18 af 65
20 Markedsting er et essentielt element i skønheds- og sundhedsbranchen, en branche hvor konkurrencen er hård, og positionering er nødvendig for at opnå samt sikre markedsandele. Matas fører en flerstrenget markedsføringsstrategi, hvor adskillige markedsføringskanaler anvendes for at sikre en effektiv kommunikation med Matas forskellige målgrupper. Matas markedsføringskanaler omfatter bl.a. Facebook, Matas tilbudsavis, Club Matas, Matas Webshop, vindue- og butiksdisplays, uddeling af ad instore materiale, reklamer i TV og magasiner samt events i Matas egne butikker. Matas tilbudsavis er en væsentlig markedsføringskanal ikke blot for Matas, men også for Matas mange leverandører, da avisen dækker omtrent 75 pct. af husstandene i Danmark. En anden væsentlig markedsførings- samt promotionkanal er Matas loyalitetsprogram: Club Matas. Club Matas har et medlemstal på ca. 1,225 mio. (hvoraf ca. 94 pct. er kvinder i alderen mellem år). Club Matas har for nylig åbnet op for teens i alderen 13-17, hvilket giver Matas en enestående mulighed for at skabe kundeloyalitet blandt et langt yngre og mere uberørt segment. Matas breddedækning af den danske befolkning gennem egne markedsføringskanaler og attraktive kundedatabase gør Matas til en attraktiv samarbejdspartner samt forstærker Matas forhandlingsposition overfor leverandørerne. Som tidligere nævnt, er en del af Matas CSR initiativer, at lysets slukkes i samtlige butikker efter lukketid. Det betyder markedsføring gennem butikkernes facade, vindues display og eventuelle skilte mister noget af sin effekt efter lukketid, specielt i vinterhalvåret. Markedsting vurderes samlet set at udgøre en central rolle i forhold til positionering af Matas brand og opretholdelse af markedspositionen, da det øger kendskabsgraden og loyaliteten blandt kunderne og er med til at skabe kundetrafik og salg i butikkerne såvel som webshoppen. Matas har overordnet tre salgskanaler: salg via associerede butikker, salg via egne butikker og salg via Matas webshop. Matas vigtigste salgskanal er egne butikker. Butikkerne stod samlet set for over 91 pct. af selskabets omsætning de sidste tre regnskabsår. Matas største enkeltstående slagskanal i regnskabsåret 2012/13 var webshoppen, webshoppen stod for ca. 1 pct. af omsætningen det pågældende år. Webshoppens omsætningsandel er siden 2010/11 blevet fem gange så stor, hvilket til dels er et resultat af stingende internethandel blandt de danske forbrugere samt stigende trafik i Matas webshop som følge af Club Matas stigende medlemstal. Som en del af Matas forretningskoncept lejes alle butikslokaler, hvilket sikrer fleksibilitet, da selskabet relativ hurtigt og uden større omkostninger kan lukke eller flytte sine butikker alt efter behov. I forhold til lejekontrakterne, så er næsten alle af dem tidsubegrænsede fra udlejers side (de kun kan opsiges fra udlejer i ekstraordinære situationer). Matas derimod har ved størstedelen af lejekontrakterne en opsigelsesfrist på 3-12 mdr. Som nævnt, er det kun størstedelen af lejeaftalerne der er ubegrænsede. I 2019 udløber lejekontrakterne for Matas ti største butikker (målt på omsætning). Dette vil få negative konsekvenser for Matas, hvis det ikke lykkes dem at genforhandle kontrakterne eller finde ligeså attraktive beliggenheder i samme lejeniveau andet sted. I forhold til de lejede lokaler, så administrerer Matas selv indretningen. Alle butikkerne, inkl. associerede butikker, er indrettet indvendigt og udvendigt efter en af de to koncepter, så butikkernes fremtoning er ens inden for det givne butikskoncept. Til trods for at butikkerne forekommer ens, er der variation i deres varesortiment, da kun et udvalgte antal butikker fører hele sortimentet af High-End Beauty produkter. Dette som følge af begrænset efterspørgsel i nogle af butikkerne. Professionel rådgivning og god service er som nævnt tidligere et væsentligt differentieringsparameter for Matas, hvilket sikres gennem: et stort antal Side 19 af 65
PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11
PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en
Læs mereMatas A/S. Hovedopgave HD (R) CBS Institut for Regnskab og Revision. Maj 2014. Forfattere: Michael Jensen og Marie-Louise Mørch
Matas A/S Strategisk analyse og værdiansættelse Hovedopgave HD (R) CBS Institut for Regnskab og Revision Maj 2014 Forfattere: Michael Jensen og Marie-Louise Mørch Vejleder: Jens O. Elling Antal anslag:
Læs mereStrategisk analyse og værdiansættelse af Matas A/S
Strategisk analyse og værdiansættelse af Matas A/S HD/R Afgangsprojekt Copenhagen Business School 12 Maj 2014 Eksternt regnskab Vejleder: Peter Kyhnauv Udarbejdet af Ahmad Shoaib Farjad Cpr-nr.: 050585-xxxx
Læs mereFusion mellem Posten og Post Danmark
Pressemeddelse Fusion mellem Posten og Post Danmark Näringsdepartementet i Sverige, Transportministeriet i Danmark og CVC Capital Partners ( CVC ) har underskrevet en hensigtserklæring vedrørende en fusion
Læs mereDanske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse
Læs mereCopyright 2010, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. DDF BØRSNOTERING HVAD HAR VI LÆRT DET SIDSTE ÅR?
Copyright 2010, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. DDF BØRSNOTERING HVAD HAR VI LÆRT DET SIDSTE ÅR? AGENDA Hvad er fondsbørsens rolle Hvad skaber eller sikrer en succesfuld notering eller
Læs mereMatas offentliggør hensigt om at gennemføre en børsnotering på NASDAQ OMX Copenhagen
Selskabsmeddelelse Allerød, 31. maj 2013 MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN Denne meddelelse er ikke et
Læs mereBaggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank
Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde
Læs mereStrategisk analyse og værdiansættelse af Matas A/S
Bachelorafhandling HA-Bæredygtighed 6. Semester Antal anslag: 109.473 Forfatter: Julie D.F. Christiansen Eksamens nr.: 411155 Bachelor vejlejer: Palle Nierhoff Strategisk analyse og værdiansættelse af
Læs mereKONKURRENCE STRATEGI & THE VALUE CHAIN
KONKURRENCE STRATEGI & THE VALUE CHAIN Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 18. Marts 2002 HAR DU SPØRGSMÅL TIL MORTEN? Eller mangler du materiale? www.itu.dk/~mbj Morten Bach Jensen /
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereMyter og fakta om de danske apoteker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne
Læs mere2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)
2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11. august 2005 i sag 04-109.248: Falkon Cykler (advokat K.L. Németh) mod Konkurrencerådet
Læs mereDokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg
1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række
Læs mereBoconcept Holding A/S
Boconcept Holding A/S Fair value: 323 DKK Markedsværdi: 170 DKK Upside: 94 % Indhold Om:... 3 Facts:... 3 Forretningsmodel:... 4 Omsætning:... 5 Same store sales growth:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereSkab forretning med CSR
VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten
Læs mereHvordan designes en forretningsplan
LENNART SVENSTRUP Hvordan designes en forretningsplan LENNART@KYOEVAENGET.DK 2010 Der findes mange forskellige indgangsvinkler og beskrivelser af forretningsplaner. Vigtigt er det at forretningsplanen
Læs mereC.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler
1 af 5 C.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler Rådsmødet den 28. april 1999 1. Resumé C.K. Chokolade har anmeldt sine samhandelsbetingelser og bonusordninger. Aftalerne blev anmeldt 30. juni
Læs mereMyter og fakta om de danske apoteker
Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse
Læs mereFinansiel planlægning
Side 1 af 8 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Reeksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladte.
Læs mereSCALING BY DESIGN FUNDAMENTET
SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går
Læs mereNr. Virksomhed Engroshandel Detailhandel Servicevirksom hed X X
Kapitel 8 Udviklingen i salgs- og servicesektoren Handelsvirksomheder og servicevirksomheder Opgave 8.1 1. Hvilke virksomheder er engroshandelsvirksomheder? + 2. Hvilke er detailforretninger? + 3. Og hvilke
Læs mereGodkendelse af Axcel IV s opkøb af Trelleborg Waterproofing AB m. fl., jf. konkurrencelovens 12 c, stk. 7
19-01-2011 BYS 4/0120-0401-0059 /CHJ Godkendelse af Axcel IV s opkøb af Trelleborg Waterproofing AB m. fl., jf. konkurrencelovens 12 c, stk. 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 3. januar 2011
Læs mereFusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S
Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12
Læs meremedlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring
medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring et b a k s m le d e m Om EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse
Læs mereIR Best Practise set med analytikerens øjne
IR Best Practise set med analytikerens øjne DIRF, 20. november 2012 Carnegie Investment Bank AB 19 November, 20121 Hvem er jeg? Danmarks sureste analytiker (uofficiel anerkendelse) Analysechef, Carnegie
Læs mere1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5
1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 Danmarks ambassade, Stockholm Side 2 af 6 Fødevarebranchen er Sveriges fjerdestørste industri
Læs mereAdministrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale
1 2011-04-15 Posten Norden generalforsamling 2011 Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale Kære generalforsamling, mine damer og herrer. Det er en stor glæde for mig at tale her i dag
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereDanmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10
Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke
Læs mereDanske Invest Europa Fokus
Danske Invest Europa Fokus Henrik Husted Knudsen Chief Portfolio Manager April 2013 InvesteringsForeningsRådet Strategien - de fire byggeklodser 2 Danske Invests porteføljerådgivere slår aktiemarkedet
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereBrancheanalyse Automobilforhandlere august 2011
FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes
Læs mereIndustrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering
10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje
Læs mereDen samfundsmæssige betydning af investeringsforvaltning
Den samfundsmæssige betydning af investeringsforvaltning 1 K O N F E R E N C E OM I N V E S T E R I N G S F O R V A L T N I N G S O M E K S P O R T E R H V E R V 3 1. O K T O B E R 2 0 1 3 J E S P E R
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om fordobling af satsen for pant på drikkevarer i dåser
2008/1 BSF 110 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2009 af Benny Engelbrecht (S), Torben Hansen (S), Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF),
Læs mereVed transaktionen overtager Bygma A/S aktierne i det nystiftede datterselskab samt de faste ejendomme fra Flinva A/S.
12-04-2011 BYS 4/0120-0401-0069 /CHJ Godkendelse af Bygma A/S s overtagelse af Kroers Tømmerhandel A/S. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 31. marts 2011 en almindelig anmeldelse af en fusion,
Læs mereResultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger
Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Mio. kr. 2002 2001 Indeks 02/01 Basisindtægter 27.065 28.307 96 Omstruktureringsomkostninger 350 100 - Omkostninger 15.139 16.175 94 Basisindtjening
Læs mereVELKOMMEN TIL KONSORTIEPARTNERMØDE 3. JUNI 2013
VELKOMMEN TIL KONSORTIEPARTNERMØDE 3. JUNI 2013 Status, muligheder og udfordringer i MODE- OG TEKSTILBRANCHEN DANSK MODE & TEXTILS VISION DM&T skal være mode- og tekstilbranchens eget og foretrukne videncenter,
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mere10 ÅR MED MAJ INVEST
10 ÅR MED MAJ INVEST Investering er en langsigtet disciplin. Det er over en årrække, at man ser forskellen på tilfældigheder og kvalitet. December 2015 er derfor en særlig måned for Maj Invest. Det er
Læs mereLobbyismen boomer i Danmark
N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11
Læs mereAnkenævnet for Investeringsforeninger
Østerbrogade 62, 4., 2100 København Ø Tlf. 3543 2506 Fax 3543 7104 HE/NH K E N D E L S E afsagt den 17. december 2003 KLAGER: INDKLAGEDE: Nordea Invest v/advokat Henrik Lind KLAGEEMNE: LEDETEKST: Prospekt
Læs mereDanske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret februar 2013 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer
Læs mere4. IT-serviceydelser og -handel
IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.
Læs mereEjerforhold i danske virksomheder
N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er
Læs mereInvesteringer og udvikling i Horsens. Klaus Holmstoel, Colliers International Danmark A/S
Investeringer og udvikling i Horsens Klaus Holmstoel, Colliers International Danmark A/S Den økonomiske udvikling 2 Den økonomiske udvikling Økonomi i lavt gear Lav økonomisk vækst i 2012 Forventninger
Læs mereBrugerkontekstuelle analyser
Brugerkontekstuelle analyser SMP Analyse og Model Da vi skal udvikle en app, forudsætter det at vi fastlægger vores konsumentenheder til at skulle have en Smartphone. Derudover er appen rettet mod en bestemt
Læs mereDagrofa-koncernens kædeaftaler
1 af 10 18-06-2012 11:02 Dagrofa-koncernens kædeaftaler Rådsmødet den 29. september 1999 1. Resumé Dagrofa a/s indsendte den 26. juni 1998 anmeldelse af sine og datterselskabet Lekkerland a/s aftaler med
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereBusiness Planning & Management software
Business Planning & Management software EffectMakers - profitabel udvikling af forretning med nøglekunder EffectMakers Business Management System (BMS) er svaret på leverandørernes væsentligste udfordringer
Læs mereKomparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor
Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.
Læs mereHistoriske sammenligningstal for nye forretningssegmenter
SELSKABSMEDDELELSE København, den 16. april 2013 Historiske sammenligningstal for nye forretningssegmenter Som omtalt i regnskabsmeddelelsen for 1. halvår 2012/13 vil IC Companys kvartalsvise rapportering
Læs mereUdsigt til billigere mode på nettet
LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan
Læs mereTøjbranchen i Danmark. Eksporten og internethandlen buldrer derudaf. Deloitte 2015
Tøjbranchen i Danmark Eksporten og internethandlen buldrer derudaf Deloitte 2015 Tøjbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udviklingen
Læs mereFORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,
Læs mereaf mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?
Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed
Læs mereSustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016
Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereDanske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 4.. september 2007 J. nr. 140-1 Erhvervs- og Færdselskontoret Karoline Lolk Telefon 33 92 33 21 klo@trm.dk Den svenske model
Læs mereFremtidens Detailhandel - Høringsnotat
Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,
Læs mereFusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods
1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mereEt globalt industrikonglomerat
Et globalt industrikonglomerat i Aarhus Sydbank: 2014 hvad nu? 31. marts 2014 Adm. direktør Jens Bjerg Sørensen Schouw & Co. introduktion AT A GLANCE 135+ års historie 125 år i emballage (senest mælkekartoner)
Læs mereØkonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden
Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt
Læs mereHelosan og Kræftens Bekæmpelse
1 Indledning Corporate Social Responsibility - CSR er en form for corporate selvregulering integreret i en forretningsmodel. CSR politik fungerer som et indbygget, selvregulerende mekanisme, hvorved skærme
Læs mereVærdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis
www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en
Læs mereEt portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger
Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor
Læs mereErhvervscase Fur Bryghus
2010 Erhvervscase Fur Bryghus Køge Handelsskole Indhold Virksomheden... 3 Problemstilling:... 3 Problem 1... 4 Problem 2... 4 Problem 3... 5 Bilag... 6 2 Virksomheden Fur bryghus blev åbnet den 30. september
Læs mereMEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed
Danmarks Apotekerforening Analyse 9. april 2014 MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Ni ud af ti danskere er tilfredse eller meget tilfredse med apoteket,
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereSmå og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen
Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel
Læs mereOPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN
Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2012
Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi
Læs mereMEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker
Danmarks Apotekerforening Analyse 2. april 2014 MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker Et markant flertal på tre ud af fire danskere siger nej til en liberalisering af apotekerne,
Læs mereCustomer Success Story. webcrm banede vejen for nyt smykkemærkes etablering og vækst
Customer Success Story webcrm banede vejen for nyt smykkemærkes etablering og vækst CRM BANEDE VEJEN FOR SUCCESFULD ETABLERING Den danske smykkedesigner SPIASPIA havde en vision om at trænge ind på det
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereBestyrelser i danske børsnoterede selskaber samt forventninger til fremtidig investorkommunikation
Bestyrelser i danske børsnoterede selskaber samt forventninger til fremtidig investorkommunikation Undersøgelse blandt de fjorten største danske institutionelle investorer 26. maj 2006 Copyright Reliance
Læs mereRanders, 26. maj 2005 Fondsbørsmeddelelse nr. 16/2005 Side 1 af 5
Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Randers, 26. maj 2005 Side 1 af 5 Administrerende direktør Ditlev Engel har fremlagt rammerne for en strategisk handlingsplan for Vestas Wind Systems
Læs mereKONKURRENCESTYRELSEN
KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne
Læs mereNotat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019
x½ Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat,
Læs mereSaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016
SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt
Læs mereVærdiansættelse af Pandora A/S på baggrund af strategisk analyse og regnskabsanalyse
Værdiansættelse af Pandora A/S på baggrund af strategisk analyse og regnskabsanalyse Valuation of Pandora A/S based on strategic analysis and financial statement analysis Bachelorafhandling - HA, 6. semester
Læs merePenge og kapitalmarked
Penge kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån udlån,
Læs mereNoterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!
Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereAktstykke nr. 107 Folketinget 2009-10. Afgjort den 24. marts 2010. Finansministeriet. København, den 8. marts 2010.
Aktstykke nr. 107 Folketinget 2009-10 Afgjort den 24. marts 2010 107 Finansministeriet. København, den 8. marts 2010. a. Finansministeriet anmoder hermed Finansudvalget om tilslutning til, at Finansministeriet:
Læs mereDONG Energy offentliggør i dag lukning af sit udbud, herunder tidlig lukning af udbuddet til private investorer.
Selskabsmeddelelse Nr. 18/2016 MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN Denne meddelelse udgør ikke
Læs mereGodkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Bladt Industries Holding A/S
21. maj 2012 ITE 4/0120-0401-0101 /MOH/LVS Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Bladt Industries Holding A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog
Læs mereMarkedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!
Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid
Læs mereA/S Cimbria. Communication On Progress
A/S Cimbria Communication On Progress At Cimbria we believe...... in a prosperous future for all. We believe in caring for the Earth and the limited resources, we have at our disposal. We believe in making
Læs mereBUSINESS BROKER A/S Værdiansættelse og optimering
BUSINESS BROKER A/S Værdiansættelse og optimering Case: A.P. Botved A/S VÆRDIANSÆTTELSE OG OPTIMERING Værdiansættelse den korte udgave af den lange forklaring Optimeringsmuligheder hvilke interne forbedringstiltag
Læs mereDe vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.
Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier
Læs mereGodkendelse af J.S. Reklame, Århus ApS erhvervelse af Actona Company A/S
Dato: 22. januar 2016 Sag: FLID-15/08153-24 Sagsbehandler: /LFI/MNI/MST/SBJ Godkendelse af J.S. Reklame, Århus ApS erhvervelse af Actona Company A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 28. august
Læs mereSTATIC& PRODUCT&SCOPE& Personal&Banking& Business&Banking& Corporate&&&Ins<tu<ons&
STATIC& PRODUCT&SCOPE& Personal&Banking& Business&Banking& Corporate&&&Ins
Læs merePassion for fashion Modebranchen er i bedring, og flere virksomheder har overskud. Deloitte, august 2011
Passion for fashion Modebranchen er i bedring, og flere virksomheder har overskud Deloitte, august 2011 Passion for fashion Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mere