Transportkommission i Grønland Mads Paabøl Jensen (mpn@cowi.dk) og Jesper Nordskilde (jno@cowi.dk) COWI A/S
|
|
- Lene Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Transportkommission i Grønland Mads Paabøl Jensen (mpn@cowi.dk) og Jesper Nordskilde (jno@cowi.dk) COWI A/S Abstrakt Transportområdet udgør en betydelig del af den samlede økonomi i Grønland, og det er derfor meget afgørende, at ressourcerne anvendes så effektivt som muligt på dette område, hvis Grøn-land skal nå sit langsigtede mål om en selvbærende økonomi. En Transportkommission nedsat af det grønlandske Selvstyre har med assistance fra COWI analyseret og fremkommet med anbefalinger i forhold til udfordringerne på transportområdet. På basis af samfundsøkonomiske vurderinger har Transportkommissionen fremsat en række konkrete anbefalinger i sin betænkning. Transportkommissionen har peget på en række projekter, der med et langsigtet perspektiv kan medvirke til at effektivisere transporten og dermed bidrage til, at den ambitiøse økonomiske målsætning nås. Desuden peger kommissionen på en række tværgående transportpolitiske områder, som kan justeres eller organiseres på nye måder med effektiviseringsgevinster til følge. Blandt de centrale anbefalinger er anlæg af en ny havn i Nuuk, flytning af lufthavnen i Sydgrønland fra Narsarsuaq til Qaqortoq, flytning af den centrale atlantlufthavn fra Kangerlussuaq til Nuuk, nedlukning af den kystlange besejling, nedsættelse af en arbejdsgruppe til vurdering af gevinster ved udbygning af havnen i Sisimiut, forlængelse af banen i Ilulissat Lufthavn og en forlængelse af eksisterende baner begrundet i den flyteknologiske udvikling. Indledning Dette paper er udarbejdet af Mads Paabøl Jensen og Jesper Nordskilde, COWI på baggrund af den grønlandske Transportkommissions analyser og afrapportering. COWI har assisteret det grønlandske Selvstyre som sekretærer for den grønlandske Transportkommission. Transportkommissionen var nedsat af Landsstyret (Naalakkersuisut) med professor Christen Sørensen som formand. Transportkommissionen har afsluttet deres arbejde og dokumenteret resultatet i en endelig Betænkning, som blev offentliggjort 1. april 2011 (kan hentes på Baggrund Det grønlandske Landsstyre (Naalakkersuisut) nedsatte i efteråret 2009 en transportkommission, som fik til opgave at komme med forslag til løsninger på de udfordringer på transportområdet, som Grønland står over for i den nærmeste fremtid. Transportkommissionen skulle komme med anbefalinger til langsigtet trafikpolitik og trafikstruktur i landet, som kan understøtter det langsig-tede mål om en selvbærende økonomi. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
2 Transportkommissionen har nu fremlagt sin betænkning, som belyser en række centrale problemstillinger og udfordringer i forhold til såvel personbefordring som godstransport. Betænkningen indeholder en lang række interessante analyser og anbefalinger. COWI assisterede via det grønlandske selvstyre Transportkommissionen som sekretærer og har været dybt involveret i de analyser som ligger til grund for kommissioner anbefalinger og resultater. Grønland og Europa en sammenligning Formål Formålet med dette paper er at give en overordnet beskrivelse af Transportkommissions arbejde. Der redegøres for de udfordringer, der er med transport i Grønland, og om de overvejelser, Transportkommissionen har haft i dens arbejde. Formålet er også at give en overordnet præsentation af de gennemførte analyser, resultater og anbefalinger af kommissionens arbejde, der har omfattet analyser af mere end 20 konkrete investeringsforslag spændende fra investering i ny lufthavn i Nuuk til udvidelse af havneanlæg i en lang række byer og anlæg af veje i Sydgrønland. Indhold Dette paper præsenterer udvalgte dele af Transportkommissionens samlede Betænkning. Målet med paperet er, at give læseren et hurtigt overblik og indføring i de forhold, som kommissionen har undersøgt samt at redegøre for processen og den anvendte tilgang og metode. Dette paper udgør imidlertid blot en kort sammenfatning af Transportkommissionens analyser, anbefalinger og konklusioner. For en mere dybdegående indføring i analyser og resultater henvises til Transportkommissionens endelige betænkning, som man finder på Nedenfor følger først en beskrivelse af Transportkommissionens opdrag i afsnit 2. Herefter følger en kort beskrivelse af overordnede anvendte tilgang og metode herunder den anvendte arbejdsproces i afsnit 3. I afsnit 4 redegøres for de overordnede transportmæssige udfordringer, mens udvalgte resultater og anbefalinger præsenteres i afsnit 5. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
3 Transportkommissionens opdrag Et lands transportsystem og økonomi er nøje forbundet og transport af gods og personer er et centralt element i et moderne velfærdssamfund. Uden et velfungerende transportsystem kan man ikke skabe de rette vilkår for økonomisk vækst og omvendt. De store geografiske afstande, det arktiske klima, den spredte befolkning og lave befolkningstæthed betyder, at transport ofte er vanskeligt og dyrt i Grønland. Transportkommissionen fik overordnet til opgave at give sit bud på, hvordan der i fremtiden bør prioriteres på transportområdet, så den generelle erhvervs- og samfundsudvikling understøttes, og Grønland sikres et økonomisk bæredygtigt transportsystem. Mere konkret skulle Transportkommissionen: Analysere de centrale udfordringer og udviklingsmuligheder Kortlægge og vurdere strategiske valg og prioriteringsmuligheder Analysere og vurdere transportområdets organisering og konkrete indretning. En vigtig opgave for Transportkommissionen var endvidere at komme med forslag til en vision for transportsektoren, der tager Selvstyret og Selvstyrets langsigtede mål om selvstændighed i betragtning. Derudover skulle kommissionen analysere, hvordan beslutningskompetencerne på transportområdet er fordelt og belyse forskellige finansieringsmodeller og muligheden for at bruge eksterne finansieringskilder. Transportkommissionens medlemmer var: Christen Sørensen, (formand), professor ved Syddansk Universitet Vagn Andersen, direktør Kristian Lennert, direktør, Inuplan A/S Nick Nielsen, ingeniør Karl Davidsen, Souschef, Kanukoka Susanne Larsen, tidligere administrerende direktør i SAS Proces, tilgang og metode Transportkommissionens anbefalinger er baseret på dens egne analyser. Analyserne er gennemført på basis af information og data indsamlet fra relevante myndigheder og organisationer på transportområdet i landet. Men kommissionen har også baseret sig på oplysninger fra de mange tidligere gennemførte og offentliggjorte analyser og redegørelser på transportområdet. Proces Transportkommissionens Betænkning er resultatet af en længere arbejdsproces, hvor kommissionen har indsamlet information, haft dialog med interessenter og gennemført en række baggrundsanalyser. Transportkommissionen har i løbet af processen afholdt en række møder (15) og har løbende i arbejdsprocessen afrapporteret baggrundsrapporter og delresultater. Undervejs i kommissions arbejde fik referencegrupper i form af en bredere kreds af betydende aktører, eksperter, transportbrugere, interesseorganisationer og regionale interesser mulighed for at afgive høringssvar til en foreløbig vision som Transportkommissionen udarbejdede i starten af arbejdsprocessen. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at det var et ønske fra det grønlandske landsstyre at der blev anvendt en arbejdsproces med en stor grad af gennemsigtighed og udadvendthed med henblik på legitimitet omkring kommissionens arbejde og anbefalinger. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
4 Transportkommissionens afrapporteringer Transportkommissionen har foretaget fire afrapporteringer. 1) Visionspapiret fastlagde rammerne og retningen for Transportkommissionens arbejde og er grundlaget for de analyser og anbefalinger, som kommissionen er fremkommet med. 2) Scenariepapiret indeholder en generel diskussion af den forventede økonomiske udvikling i relation til transportområdet. Scenariepapiret fastlagde og beskrev via scenarier bl.a. den forventede udvikling i erhverv, befolkning og turisme. Transportkommissionens analyser er udarbejdet i forhold til disse scenarier. 3) Redegørelser. Transportkommissionen kunne ikke nå at gennemarbejde de relevante problemstillinger tilstrækkeligt grundigt inden for den oprindeligt afsatte tidsramme. Den valgte derfor at udgive en redegørelse om forholdene i Sydgrønland og en om den kystlange besejling fra Qaqartoq til Ilulissat. 4) Den endelige Betænkning, som indeholder Transportkommissionen samlede analyser, anbefalinger og konklusioner. Kommissionen har valgt, at det ikke skulle være nødvendigt at læse de allerede publicerede udgivelser for at få et overblik over de gennemførte analyser og overvejelser, og derfor indeholder den endelige betænkning udsnit fra de tidligere afrapporteringer. Transportkommissionen fik sekretariatsassistance fra Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik som igen blev assisteret af COWI A/S ved Stine Bendsen, Mads Paabøl Jensen og Jesper Nordskilde. Sekretariatet bistod i alle dele af arbejdet, men havde en særlig fremtrædende rolle i forhold til koordination, informationsindsamling og analyse. Tilgang og metode For at kunne besvare de overordnede transportpolitiske spørgsmål har Transportkommissionen anvendt en trafikmodel og en tilhørende økonomisk beregningsmodel i sine analyser. Trafikmodellen og den økonomiske beregningsmodel har været helt centrale elementer i den anvendte tilgang og metode og har medvirket til at sikre at der blev gennemført sammenhængende og konsistente analyser af problemstillingerne. Trafikmodellen indeholder data om både fly- og søtransport af passagerer og fragt og er anvendt som værktøj til at understøtte analyse af de projekter, som kommissionen har belyst. Trafikmodellen blev opbygget af COWI forud for Transportkommissions nedsættelse og videreudviklet i løbet af kommissions arbejde. Trafikmodellen er suppleret med en model til beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af trafikale ændringer, som ligeledes blev videreudviklet i løbet af kommissions arbejde. COWI var ansvarlig for de trafikale og økonomiske analyser med modellerne som blev gennemført ud fra kommissionens anvisninger. Transportkommissionen valgte i henhold til sit kommissorium at lægge hovedvægten af sit arbejde på at analysere, om transportopgaverne kan udføres samfundsøkonomisk mere effektivt og i givet fald hvordan. Kommissionen lagde samtidig vægt på at skabe et grundlag for en faglig, kvalificeret samfundsdebat om transportområdet. Transportkommissions fokus på projekternes samfundsøkonomiske rentabilitet skal ses i lyset af, at det vil øge mulighederne for økonomisk selvstændighed. Der er derfor gennemført en helt række samfundsøkonomiske analyser, hvor projekternes fordele og ulemper sammenvejes for alle aktører i Grønland. De samfundsøkonomiske beregninger er gennemført ud fra et nationalt grønlandsk synspunkt. Det betyder, at det er påvirkningen af hjemmehørendes gevinster/tab, direkte eller indirekte, der er indregnet. Kommissionen har benyttet samme fremgangsmåde hver gang, den har analyseret og vurderet, om et transportprojekt er samfundsøkonomisk rentabelt. Først er det specificeret, hvordan situationen ville være, Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
5 hvis det pågældende projekt ikke gennemføres, og dernæst er det specificeret, hvordan situationen vil være, hvis projektet gennemføres. I analyserne og vurderingerne er det forskellen mellem betalingsstrømmene i disse to situationer, der er lagt til grund for at vurdere om transportprojektet er samfundsøkonomisk rentabelt. Transportkommissionen har i sine analyser anlagt et langsigtet perspektiv. Der er som hovedregel anvendt en 25-årig investeringshorisont, fra projektet begynder. Analyser, overvejelser, vurderinger og konklusioner er baseret på almindelige antagelser om erhvervs- og befolkningsudviklingen. I analyserne er det forudsat at byer og bygder bevarer den status, som de har i dag. Der kunne naturligvis realiseres betydelige besparelser, hvis befolkningen var koncentreret på færre byer og bygder. Men da spørgsmålet om lokalisering og bosætning er politisk, har Transportkommissionen valgt at tage udgangspunkt i de faktiske forhold og den generelle udviklingstrend på området. Transportkommissionen har som hovedregel anlagt et forsigtighedsprincip. Det gælder i relation til de forudsætninger, som er inddraget i analyserne, og i relation til afgrænsningen af, hvad der er inddraget i analyserne. Det betyder eksempelvis, at kommissionen som udgangspunkt ikke har indregnet usikre, afledede effekter, men har sørget for at de er afdækket gennem følsomhedsanalyser. Lidt om de overordnede rammebetingelser og udfordringer Grønland har nogle helt særlige transportmæssige udfordringer med sin befolkning på og med en afstand fra nord til syd, der er lige så lang som fra Skagen til Gibraltar. Man kan ikke køre mellem landets byer, befolkningen er spredt på 18 byer og ca. 60 bygder og dele af året kan man ikke sejle pga. isforhold. Derudover er den nuværende infrastruktur i høj grad baseret på tidligere anlagte militæranlæg som bl.a. betyder, at de to eneste lufthavne, som kan modtage fly fra Danmark, er anlagt langt fra de steder, hvor hovedparten af befolkningen er bosat. Den spredte befolkning medfører, at infrastrukturinvesteringer i lufthavne og havne til transport af personer og gods bliver meget betydelige. De enorme afstande medfører endvidere, at transportomkostningerne generelt er høje. F.eks. er der pt. havneanlæg i 16 byer samt anløbs- og fiskeribroer i bygderne. I alt er der ca. 185 anlæg i form af enten atlantkajer, fiskerikajer, broer i bygder, pontonanlæg, fortøj-ningsanlæg, bøjer m.m. I landet er der endvidere 59 flyvepladser, hvoraf 13 er lufthavne for fastvingede fly, mens resten beflyves med helikopter. Ud fra sit opdrag har Transportkommissionen valgt at fokusere analysearbejdet på de store og afgørende trafikinfrastrukturprojekter. Det betyder, at det især er fremtiden for de nuværende atlantlufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, som kommissionen har undersøgt, samt udfordringerne for Nuuk havn. Kommissionen har også analyseret en række andre projekter fordelt i hele landet. For personbefordring drejer det sig bl.a. om en analyse af den lokale personbefordring internt i Sydgrønland, en analyse af den kystlange besejling, en analyse af en forlængelse af lufthavnen i Ilulissat og en række analyser af nye lufthavne eller udvidelser af eksisterende lufthavne i landet. For gods drejer det sig om analyser af havneudvidelser. Udover de projektspecifikke analyser har Transportkommissionen desuden behandlet en række andre transportpolitiske områder. Det drejer sig om tværgående problemstillinger på transportområde som f.eks. organisering, konkurrence, finansiering mv. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
6 Transportkommissionens anbefalinger Kommissionens vision er: Befolkningen skal have adgang til billig, effektiv og samfundsøkonomisk ansvarlig transport. Det er denne vision, som kommissionen har anvendt i sit arbejde med at finde frem til anbefalinger for transportområdet. Der er anbefalinger til, hvilke projekter der bør gennemføres ud fra samfundsøkonomiske hensyn, og hvilke projekter, som ikke bør gennemføres. Derudover indeholder betænkningen en række andre anbefalinger, som ikke er bundet op på projekter, og som også resumeres i dette hæfte. Anbefalinger om projekter Transportkommissionen har analyseret forskellige projekter fordelt over hele landet. I det følgende præsenteres de forskellige projekter og Transportkommissionens vurderinger. Projekterne er inddelt i tre kategorier: 1. Projekter med et samlet positivt bidrag til samfundsøkonomien og en anbefaling om at gå videre med projektet; 2. Projekter, hvor der skal yderligere analyser til, før det kan vurderes, om projektet skal gå videre eller indstilles; 3. Projekter som anbefales indstillet pga. negativt bidrag til samfundsøkonomien. De tre kategorier af projekter er listet i hver sin tabel. Tabellerne indeholder kun korte beskrivelser og resuméer af Transportkommissionens anbefalinger. Hele beskrivelsen og anbefalingen er at finde i Transportkommissionens betænkning. Projekter med et samlet positivt bidrag til samfundsøkonomien og en anbefaling om at gå videre med projektet Projekt Beskrivelse Anbefaling Nuuk lufthavn En flytning af landets centrale lufthavn fra Kangerlussuaq til Nuuk. Passagerer fra/til Nuuk er og forventes også i fremtiden at være den helt dominerende passagergruppe. Transportkommissionen har undersøgt tre placeringer i Nuuk og anvendelse af Keflavik i Island som den centrale hub for landets flytrafik. Kommissionen finder, at der er grundlag for at flytte Grønlands centrale Atlantlufthavn fra Kangerlussuaq til Nuuk. Kommissionens analyser viser, at det er samfundsøkonomisk mest rentabelt at udvide lufthavnen på den nuværende placering i Nuuk (til 2200m). Kommissionens anbefalinger om at flytte lufthavnen er med forbehold for, at supplerende regularitetsundersøgelser finder, at den nuværende placering er egnet til luftfart med større jetfly. Den samfundsøkonomiske rentabilitet af at flytte landets primære Atlantlufthavn fra Kangerlussuaq til Nuuk er baseret på den meget væsentlige forudsætning, at Kangerlussuaq lukkes. Der er ikke tale om et både/og. En flytning/udvidelse til 2200m bør afvente resultatet af supplerende regularitetsundersøgelser, hvilket Transportkommissionen vurderer, kan afklares inden for et år. Dog bør en udvidelse op til 1199m sættes i gang snarest pga. den flyteknologiske materieludvikling. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
7 Lufthavn i Qaqortoq Projekt Beskrivelse Anbefaling Containerhavn i Nuuk Intern personbefordrin g i Sydgrønland Kombineret vejog bådforbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq Længere bane i Ilulissat lufthavn Simple baner i Nanortalik og Paamiut En flytning af lufthavnen i Sydgrønland fra Narsarsuaq til Qaqortoq. Langt de flest passagerer til Sydgrønland har start eller destination i Qaqortoq. Der er undersøgt forskellige lufthavnsplaceringer og to forskellige banelængder: 1199m og 1799m. Projektet omhandler en ny containerhavn i Nuuk med en 320m lang kaj med et bagland på m2 ved Qeqertat. Den nuværende havn mangler kapacitet, og da godsmængderne forventes fortsat at stige, vil effektiviteten ved anvendelse af den eksisterende havn fortsat forringes uden en udvidelse. Hvis lufthavnen flyttes fra Narsarsuaq til Qaqortoq, som kommissionen forudsætter, reduceres behovet for den interne personbefordring i området. Projektet omhandler at anvende bådtransport til erstatning for helikoptere i perioder uden storis/fastis. Formålet er at reducere de samlede omkostninger ved at reducere omkostningerne til helikoptere. Desuden kan projektet medføre, at antallet af afgange øges. En ny lufthavn i Qaqortoq åbner mulighed for, at det kan være rentabelt direkte at forbinde Narsaq og Qaqortoq via en kombineret vej-/bådforbindelse. Projektet forudsætter, at der etableres en anløbskaj tæt på lufthavnen og en forbindelsesvej mellem lufthavnen og anløbskajen. Formålet med projektet er at reducere helikoptertransporten og forbinde byerne. Projektet omhandler en udvidelse af lufthavnen ved Ilulissat for at forbedre de trafikale forhold og gøre det muligt at anvende større fly. Det vil kunne sikre en mere effektiv og økonomisk transport af både fragt og personer. To muligheder for en baneforlængelse af Ilulissat lufthavn er analyseret: en forlængelse til 1199m og en forlængelse til 1799m i forhold til den nuværende banelængde på 845m. Projektet omhandler anlæg af en simpel bane i Nanortalik og en samtidig nedgradering af banen i Paamiut. Det skaber sammen med en ny lufthavn i Qaqortoq grundlag for flyvninger med små propelfly langs kysten til/fra Sydgrønland. Kommissionens analyser peger på, at det er rentabelt at anlægge en ny lufthavn i Qaqortoq og samtidig lukke lufthavnen i Narsarsuaq. Den nye lufthavn vil alene være rentabel med en længde på 1199m, men for at fremtidssikre i forhold til yderligere udbygning anbefaler kommissionen, at den placeres, hvor en udvidelse til 1799m er mulig. Transportkommissionen fremhæver, at det vil være samfundsøkonomisk endog meget kostbart at opretholde lufthavnen i Narsarsuaq samtidig med, at der anlægges en ny lufthavn i Qaqortoq, hvorfor kommissionen ikke anser dette for en realistisk mulighed. En ny havn i Nuuk er forbundet med et betydeligt samfundsøkonomisk overskud. Kommissionen anbefaler, at der anlægges en ny havn, da analysen peger på, at denne konklusion er robust over for betydelige variationer i de centrale antagelser og vurderinger, som er lagt til grund. Transportkommissionen vurderer, at betjening af Sydgrønland med mindre både i perioder uden storis/fastis er forbundet med samfundsøkonomiske fordele frem for et system, som er baseret på at benytte helikoptere hele året. Det enstrengede transportsystem skal dog opretholdes, hvilket betyder, at helikopteren indstilles i de perioder, hvor der anvendes både. Kommissionen vurderer, at mindre både vil give et mere fleksibelt system med højere frekvens for færre penge. Hvis lufthavnen flyttes til Qaqortoq viser kommissionens beregninger, at det er samfundsøkonomisk rentabelt at anlægge en kombineret vej-/bådforbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq via lufthavnen. Kommissionen anbefaler anlæggelsen af denne forbindelse og anbefaler endvidere, at forbindelsen etableres ved at indsætte mindre både. Transportkommissionen anbefaler, at banen i Ilulissat udvides. Kommissionens analyser viser, at en udvidelse til 1199m vil give et samfundsøkonomisk overskud. Dette resultat er dog følsomt over for forudsætninger om turisme. Men udviklingen i teknologi bevirker, at der under alle omstændigheder vil blive behov for at udvide banen til mindst 1050m inden for 5-8 år. Kommissionens analyser viser, at det samlet set er forbundet med en betydelig samfundsøkonomisk gevinst at anlægge en simpel bane i Nanortalik og anvende små fly i ruteflyvning mellem Nanortalik og Nuuk via Qaqortoq og Paamiut. Konklusionen gælder dog vel at mærke kun, hvis lufthavnen i Paamiut samtidig nedgraderes til en simpel bane. Uden en samtidig nedgradering vil det ikke være rentabelt at anlægge en ny bane i Nanortalik (jf. Simpel bane i Nanortalik isoleret set). Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
8 Lufthavn i Tasiilaq Projekt Beskrivelse Anbefaling Lufthavn i Ittoqqortoormiit Kombineret vejog bådforbindelse mellem Qaarsut og Uummannaq Lukning af lufthavn i Qaanaaq Ammassalik-distriktet betjenes i dag via lufthavnen i Kulusuk. Projektet omhandler en flytning af lufthavnen til Tasiilaq, hvor langt de fleste bor. Formålet er at reducere behovet for helikoptertransport i området. Projektet vil desuden forbedre forholdene for turisterne til området. Ittoqqortoormiit-distriktet betjenes i dag via en lufthavn i Nerlerit Inaat. Projektet omhandler en flytning af lufthavnen til Ittoqqortoormiit, hvor langt de fleste borgere bor. Formålet er at reducere behovet for helikoptertransport i området. Qaarsut lufthavn er indgangslufthavnen til byen Uummannaq, selv om den ligger ved bygden Qaarsut på Nuussuaqhalvøen ca. 20 km vest for Uummannaq. Projektet omhandler anvendelse af både mellem Qaarsut og Uummannaq i sommerperioden i stedet for helikopter, og en forbedring af anløbsforholdene i Qaarsut, herunder anlæg af en vej. Projektet omhandler en lukning af lufthavnen i Qaanaaq. I stedet skal distriktet betjenes via lufthavnen i Pituffik. Det svarer til at genindføre det transportsystem, som fungerede frem til 1. september 2001, hvor lufthavnen i Qaanaaq blev åbnet. Lufthavnen i Qaanaaq nedlægges og erstattes af den gamle heliport, som genåbnes. Banen i Qaanaaq vil fremover kunne bruges til terrænlandinger. En ny lufthavn i Tasiilaq til erstatning for lufthavnen i Kulusuk er i følge kommissionens analyser forbundet med et samfundsøkonomisk overskud. Det skyldes primært den betydelige besparelse, der kan opnås i den interne transport med helikopter. Projektet har desuden store fordele for turister til området. Kommissionens anbefaler på denne baggrund en flytning af lufthavnen fra Kulusuk til Tasiilaq. Kommissionen fremhæver i øvrigt, at en flytning vil styrke den erhvervsmæssige udvikling på Østkysten. En ny lufthavn i Ittoqqortoormiit til erstatning for lufthavnen i Nerlerit Inaat er ifølge kommissionens analyser forbundet med et samfundsøkonomisk overskud. Det skyldes primært, at helikopteren i området kan undværes. Flytningen vil forbedre transportforholdene for turister og har således også perspektiver i forhold til at udvikle turismen i området. Kommissionens anbefaler derfor, at lufthavnen fra Nerlerit Inaat flyttes til Ittoqqortoormiit. Kommissionens beregninger viser, at der i sommerperioden, dvs.ca. 4 måneder fra juni til september, med fordel kan anvendes små både til befordringen mellem Qaarsut og Uummannaq. Kommissionen vurderer, at operatørernes besparelser i driftsomkostninger klart vil overstige investeringerne ved at forbedre anløbsforholdene. Derfor anbefaler Transportkommissionen, at der indsættes båd til erstatning for helikopteren for befordringen af passagerer i sommerperioden. Kommissionen beregninger viser, at opretholdelsen af Qaanaaq lufthavn er meget urentabel. Transportkommissionen anbefaler derfor, at lufthavnen lukkes så snart som muligt, hvilket vil give et stort samfundsøkonomisk overskud. Passagererne til distriktet bør i stedet betjenes via Pituffik. Det betyder, at der så hurtigst muligt bør forhandles en aftale på plads med amerikanerne, som gør det muligt at bruge lufthavnen i Pituffik/Thule Air Base til at skifte mellem fly/helikopter. Aftalen bør som udgangspunkt sigte på at genetablere de regler, som var gældende frem til Qaanaaqs åbning i Der er analyser, som Transportkommissionen ikke har kunnet gennemføre eller afslutte, fordi det nødvendige datagrundlag ikke har kunnet fremskaffes inden for den afsatte tid til Transportkommissionens arbejde. Endvidere har Transportkommissionen ikke analyseret problemstillinger, hvor der enten er påbegyndt eller planlagt analyser i andet regi. Den næste tabel lister de projekter, som Transportkommissionen ikke har vurderet, fordi der enten har manglet datagrundlag til at gennemføre de nødvendige analyser, eller fordi disse analyser gennemføres i andet regi. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
9 Projekter, hvor der skal yderligere analyser til, før det kan vurderes, om projektet skal gå videre eller indstilles Projekt Beskrivelse Anbefaling Udvidelse af Sisimiut Havn En udbygning af havnen i Sisimiut omhandler en udvidelse af fiskeri-kajen og af baglandsarealet til containerhåndtering mm. Havnen har kapacitetsproblemer, dels fordi der mangler liggepladser til fiskefartøjer, dels fordi der er problemer, når havnen samtidigt anløbes af containerskib og fiskefartøjer. Transportkommissionen finder, at der er flere indikationer af, at en havneudvidelse i Sisimut kan være samfundsøkonomisk rentabel, i hvert fald for den del der består i en udvidelse af fiskeri-/industrikajen. De gevinster, der er påpeget, er imidlertid ikke gennemsigtigt dokumenteret, og kommissionen har ikke kunnet verificere centrale dele af materialet for at vurdere havneudvidelsen i Sisimiut. Derfor anbefaler Transportkommissionen, at der snarest muligt nedsættes et hurtigt arbejdende udvalg, som kan vurdere gevinster ved at udbygge havnen. De projekter til forbedring af havneforholdene, som har været foreslået, er kun overordnet skitseret. Der foreligger ikke egentlige anlægsoverslag for de mulige projekter. Kommissionen har derfor anbefalet, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal vurdere gevinster ved en evt. havneudvidelse i Ilulissat. Øvrige havne En ny lufthavn på Uummannaqøen Der er foreslået udvidelser af en række havne på vestkysten. Det drejer sig om havnen i Ilulissat og havnen i Aasiaat og Maniitsoq. Qaarsut lufthavn er indgangslufthavnen til byen Uummannaq, selv om den ligger ved bygden Qaarsut på Nuussuaq halvøen ca. 20 km vest for Uummannaq. Projektet omhandler anlæg af en lufthavn på Uummannaq-øen til evt. erstatning af lufthavnen Qaarsut på Nuussuaq-halvøen. Der er en lokal forventning i Aasiaat om, at en udvidelse af havnen kan blive nødvendig inden for kort tid pga. olieefterforskningsaktiviteter. Transportkommissionen vurderer imidlertid, at en udbygning af havnen i Aasiaat må ses i tilknytning til de kommende olieefterforskningsaktiviteter langs hele vestkysten. Derfor bør en evt. udbygning af havnen i Aasiaat koordineres med de planer, som selvstyret/olieselskaber har for den fremtidige efterforskning, og i den forbindelse bør finansieringen af en evt. udvidelse af havnen også afklares. Havneudvidelser i Maniitsoq analyseres p.t. af Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked i relation til Alcoa-projektet. Derfor har Transportkommissionens afstået fra at vurdere havneprojekter i Maniitsoq, idet denne opgave mest hensigtsmæssigt varetages af Departementet. Tidligere undersøgelser har vist, at det er teknisk meget vanskeligt og dyrt at anlægge en lufthavn på Uummannaqøen. Transportkommissionen påpeger, at der er behov for nye undersøgelser af mulighederne for at anlægge en lufthavn på Uummannaq-øen, der tager udgangspunkt i de gældende bestemmelser for lufthavne og de nuværende forhold på Uummannaq-øen. Transportkommissionen har også gennemført analyser af en række projekter, som har vist sig at være samfundsøkonomisk urentable, og som kommissionen derfor ikke kan anbefale. Den sidste tabel lister de projekter, hvor Transportkommissionen anbefaler, at projektet indstilles. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
10 Projekter som anbefales indstillet pga. negativt bidrag til samfundsøkonomien Projekt Beskrivelse Anbefaling Ny vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut Trafik mellem Kangerlussuaq og Sisimiut sker i dag primært med fly og sekundært med skib. Projektet omhandler etablering af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Vejen vil være en ca. 170km lang grusvej, og køretiden vil være ca. 3 timer ved tørt føre og god sigtbarhed. Det svarer til en gennemsnitsfart på knap 60km/t. Formålet med vejen er at forbedre tilgængeligheden til lufthavnen i Kangerlussuaq. Transportkommissionen vurderer, at det ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv ikke er realistisk at anlægge grusvejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut både for en situation med og uden bevarelse af lufthavnen i Sisimiut. Denne vurdering er knyttet til en situation, hvor lufthavnen i Kangerlussuaq bevares som i dag, men hvis lufthavnen i Kangerlussuaq nedlægges, vil konklusionen og anbefalingen blot blive forstærket. Nye veje i Sydgrønland Byerne Narsaq, Narsarsuaq og Qaqortoq ligger forholdsvis tæt på hinanden. Projektet omhandler tre forskellige forslag til faste forbindelser mellem byerne i Sydgrønland. Formålet er at forbinde Qaqortoq og Narsaq med Narsarsuaq med henblik på at fastholde Sydgrønlands lufthavn i Narsarsuaq. Kommissionens beregninger viser, at det ikke er samfundsøkonomiske rentabelt at etablere disse faste forbindelser i Sydgrønland, og at sådanne løsninger på ingen måde kan være et samfundsøkonomisk rentabelt alternativ til en flytning af lufthavnen fra Narsarsuaq til Qaqortoq. Derfor vurderer Transportkommissionen, at det ikke er realistisk at anlægge vejforbindelser imellem lufthavnen i Narsarsuaq og Qaqortoq med forbindelse til Narsaq. Det gælder alle tre undersøgte forbindelsesmuligheder. Simpel bane i Nanortalik (isoleret set) Den kystlange besejling Opgradering af nogle af de eksisterende grusbaner til asfaltbaner Projektet omhandler anlæg af en simpel bane i Nanortalik. Banen vil muliggøre, at helikopterbetjeningen mellem Nanortalik og Qaqortoq erstattes af betjening med et mindre fly. Rentabiliteten af at anlægge en simpel bane i Nanortalik er undersøgt under forudsætning af, at lufthavnen i Narsarsuaq flyttes til Qaqortoq. Efter Transportkommissionen var blevet nedsat, anmodede Naalakkersuisut kommissionen om at foretage en specifik analyse af den kystlange passagersejlads, der udføres af Arctic Umiaq Line (AUL). Baggrunden var AUL s anstrengte økonomi. Analysen skulle afdække konsekvenserne af en eventuel lukning af den kystlange passagersejlads. Banerne i Qaanaaq, Qaarsut, Kulusuk og Nerlerit Inaat er i dag grusbaner. Projektet omhandler en opgradering til asfaltbaner, hvilket primært har til formål at give adgang til flere og større flytyper og eventuelt at forbedre regulariteten. Endelig kan en asfaltering eliminere bl.a. stenslag på flyenes propeller. Transportkommissionens vurderer, at det ikke er rentabelt at anlægge en landingsbane i Nanortalik isoleret set. Fordelene i form af sparet helikoptertrafik er ikke tilstrækkelige til at opveje investeringsomkostningerne. Bemærk, at konklusionen og anbefalingen er en anden, når en simpel bane i Nanortalik ses i en større sammenhæng med en rute fra Nanortalik til Nuuk via Qaqortoq og Paamiut (jf. Simple baner i Nanortalik og Paamiut). Transportkommissionens analyser viser, at der vil kunne opnås en betydelig driftsøkonomisk besparelse, hvis den kystlange passagersejlads indstilles, og passagererne i stedet befordres med fly/helikoptere. Opretholdelsen af et tostrenget transportsystem er således forbundet med betydelige meromkostninger. På den baggrund vurderer kommissionen ud fra en driftsøkonomisk betragtning, at Selvstyrets støtte til den kystlange besejling bør indstilles hurtigst muligt. Det betyder i praksis, at den kystlange rute lukkes. Transportkommissionen fremhæver en række forhold, som ikke indgår i beregningerne (sociale konsekvenser, kulturhistoriske aspekter mv.) og peger på, at det i sidste ende er en politisk opgave at afgøre, om de forskellige ikke-værdisatte effekter samlet set opvejer den årlige ekstra omkostning, der ligger i at opretholde kystsejladsen. Transportkommissionen har vurderet, at asfaltering af de eksisterende baner er en teknisk kompliceret løsning, som er meget dyr og kræver udskiftning af hele banelegemet pga. permafrost-effekter. Der er ikke særlige fremtidige fly-teknologiske problemstillinger knyttet til de eksisterende grusbaner. Transportkommissionen vurderer derfor, at der ikke er væsentlige grunde til at ændre belægningerne på banerne. Hertil kommer, at kommissionen i øvrigt anbefaler at nedlægge en række af disse baner, jf. anbefalingerne ovenfor. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger
Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Præsenteret af: Mads Paabøl Jensen, seniorøkonom [mpn@cowi.dk] Jesper Nordskilde, projektleder [jno@cowi.dk] Indhold Introduktion
Læs mereTransportkommissionens konklusioner og anbefalinger - Resumé af betænkningen
Transportkommissionens konklusioner og anbefalinger - Resumé af betænkningen Marts 2011 Indhold Forord 3 Introduktion 4 Baggrund 5 Transportkommissionens opdrag 6 Transportkommissionen anbefalinger 10
Læs mereJesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af:
Transportkommission i Grønland Præsenteret af: Jesper Nordskilde, Seniorfagleder [jno@cowi.dk] Stine Bendsen, Seniorprojektleder [sbd@cowi.dk] Indhold Kommissionens formål og sammensætning Organisering
Læs mereTRANSPORTKOMMISSIONEN
TRANSPORTKOMMISSIONEN 1. april 2011 Præsentation af betænkningen Indhold Indhold d Introduktion Om projektanalyser Kommissionens tre centrale analyser Placering af central atlantlufthavn Placering af lufthavn
Læs mere242 9 Øvrige lufthavne
242 9 Øvrige lufthavne 9 Øvrige lufthavne Organiseringen af lufttransporten, lufthavnenes placering og kapacitet rummer en række udfordringer og problemstillinger. En problemstilling knytter sig til, hvor
Læs mereNotat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland
1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse
Læs mereForord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1
Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder
Læs mere21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:
21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets
Læs mereOrientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.
Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret
Læs mereRedegørelse om Grønlands fremtidige flytrafikstruktur
Redegørelse om Grønlands fremtidige flytrafikstruktur Oktober 2001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Analyseresultater...4 3. Flytrafikstrukturens historiske baggrund...8 4. Politiske mål og tiltag
Læs mereFREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND
FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der
Læs mereBesvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mereo Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg
PRESSEMØDE 21. april 2015 Boliger o Basis for fremtidens boligpolitik o De 19 principper Fremtidens infrastruktur o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids-
Læs mere1. Juridisk bindende tryghedsaftale (job- og boligplan)
NARSARSUAQS FREMTID - Forslag fra foreningen Bevar Narsarsuaq 27.11.2018 1. Juridisk bindende tryghedsaftale (job- og boligplan) Første prioritet er at få udarbejdet en juridisk bindende tryghedsaftale
Læs mere2 Transportinfrastruktur og trafikmængder
28 2 Transportinfrastruktur og trafikmængder 2 Transportinfrastruktur og trafikmængder 2.1 Det samlede transportsystem Grønlands arktiske klima og natur, dets størrelse og den meget spredte befolkning
Læs mere5.1 Kommissionens afgrænsning af dens opgaver i relation til personbefordring
71 5 Personbefordring Dette indledende kapitel om personbefordring er koncentreret om to hovedemner I afsnit 51 har kommissionen redegjort for den afgrænsning, der er lagt til grund i analysen af personbefordringen
Læs mereNaalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.
Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation
Læs mereINFRASTRUKTUREN SKAL BINDE LANDET SAMMEN
INFRASTRUKTUREN SKAL BINDE LANDET SAMMEN FORLÆNGELSE AF SERVICEKONTRAKTER 2016 NYE SERVICEKONTRAKTER 2017 EM2015/18 NAALAKKERSUISUTS LUFTHAVNSPAKKE KANGERLUSSUAQ EM2015/167 BESLUTNINGSFORSLAG OM OPGRADERING/NEDGRADERING
Læs mere304 12 Sisimiut havn. Figur 12.1.1 Indhandling af fisk og skaldyr i forskellige havne, 2004-2008.
304 12 Sisimiut havn 12 Sisimiut havn Havnen i Sisimiut består af en række kajanlæg, som tjener forskellige formål, herunder bl.a. en fiskerikaj (60 m), en atlantkaj (60 m), en lossekaj (50 m), en forsyningskaj
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Transport, turisme og kommunikation Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev
Læs mereEn 1.799 meter bane giver kun mulighed for beflyvning af Grønland med mindre jetfly såsom B 737-600/700 og Airbus 319.
NOTAT Job Notat om flytyper og banekrav Notat nr. 02 Date 25/08/2015 From To Checked by Frantz Buch Knudsen Tina Jensen ABK 1. Indledning Nærværende notatet beskriver hvilke flytyper, der kan beflyve forlængede
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev
Læs mereSikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,
Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske
Læs mereRedegørelse: Den kystlange passagerbesejling fra Qaqortoq til Ilulissat
Transportkommissionen Redegørelse: Den kystlange passagerbesejling fra Qaqortoq til Ilulissat 02 juli 2010 ASSARTUUSSINEQ PILLUGU ISUMALIOQATIGIISSITAQ TRANSPORTKOMMISSIONEN Postboks 909 3900 Nuuk Tel
Læs mere2. Er det korrekt, at Transportkommissionen forudsatte gennemsnitlige årlige vækstrater i fragtmængderne til ny Nuuk Havn på 2,6%?
Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut IHer Svar på 37-spørgsmål
Læs mereI medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke
Læs mereBilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.
Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq (UPE) Aappilattoq (UPE) Innaarsuit Upernavik Kujalleq
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mere1 Udgangspunkter for Transportkommissionens arbejde: Kommissoriet og analysemetoder
11 1 Udgangspunkter for Transportkommissionens arbejde: Kommissoriet og analysemetoder Formål Transportkommissionens arbejde tjener flere formål - beslutningsværktøj For det første skal det fungere som
Læs mere6 Placering af central atlantlufthavn
80 6 Placering af central atlantlufthavn 6 Placering af central atlantlufthavn Den centrale atlantlufthavn for flytrafik til og fra Grønland er i dag placeret i Kangerlussuaq. Der er ingen oprindelig befolkning
Læs mereUdbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse
Udbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger, april 2018. Indhold 1. Baggrund...3 2. De tre scenarier...4
Læs mereUndersøgelse af mulighederne for alternativ godsforsyning af Østgrønland
Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Undersøgelse af mulighederne for alternativ godsforsyning af Østgrønland Dokumentationsrapport September 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
Læs mereAir Greenland A/S - ejerkredsen
Air Greenland A/S - ejerkredsen 25 % 37,5 % 37,5 % SAS Grønlands Selvstyre Den danske stat 2 2014 resultat før skat Air Greenland styrker lokalt En ansvarlig grønlandsk arbejdsplads, som er engageret i
Læs mereEffekten af krydssubsidiering mellem grønlandske lufthavne. Ditlev Vang Wildt Eva Maria Hove Buciek Mads Rahbek Jørgensen
Effekten af krydssubsidiering mellem grønlandske lufthavne Ditlev Vang Wildt Eva Maria Hove Buciek Mads Rahbek Jørgensen 1. Vores budskab Vi har undersøgt Grønlands lufthavne. Der er Tre store lufthavne,
Læs mereTransportkommissionens betænkning
ASSARTUUSSINEQ PILLUGU ISUMALIOQATIGIISSITAQ TRANSPORTKOMMISSIONEN Postboks 909 3900 Nuuk Tel +299 345000 Fax +299 313154 wwwtransportkommissionengl Transportkommissionen Transportkommissionens betænkning
Læs mereEn trafikøkonomisk analyse for. Sydgrønland. Sådan? Sådan? Sådan? Eller sådan? Juni Buch & Partners ApS
Sådan? Sådan? Sådan? Eller sådan? En trafikøkonomisk analyse for Sydgrønland Juni 2001 Buch & Partners ApS 1 I n d h o l d 1. Indledning og formål...4 2. Trafikstruktur og trafikmængder i Sydgrønland...6
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev
Læs mereLuftfart og turisme i Grønland
Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs merePressemøde 16. juni Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen
Pressemøde 16. juni 2015 Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Anlægsområdet projektforløb og igangværende arbejder Et anlægsforløb Et anlægsprojekt på over 10-15 mio. kr.
Læs mereBesvarelse af 37 Spørgsmål om en række forskellige emner
Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede Inuit Ataqatigiit Besvarelse
Læs mere17 Sammenfatning af betænkningen
384 17 Sammenfatning af betænkningen 17 Sammenfatning af betænkningen 17.1 Indledning Transportkommissionens opgave i henhold til dets kommissorium var kort udtrykt at analysere, om transportopgaverne
Læs mereDu har den 21. september 2018 stillet Naalakkersuisut spørgsmål vedr. lufthavns investeringer.
Nunanut Allanut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Udenrigsanliggender NAALAKKERSU ISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede Inuit Ataqatigiit!Her
Læs merePressemøde - tirsdag d. 10. oktober Velkommen
Pressemøde - tirsdag d. 10. oktober 2017 Velkommen Indhold Indenrigsområdet Visioner for Selvstyrets havne Reformer på boligområdet Regionale landingsbaner Luftfartsområdet potentialet for øget lokal beskæftigelse
Læs mereTurisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002
Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTakster og betalinger Bilag. Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen,
Takster og betalinger Bilag Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen, sci@mit.gl Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser
Læs mereGrønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt
Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt MINISTEREN Grønlandsudvalget Folketinget Dato J. nr. 17. april 2015 2014-4402 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon
Læs mereTakster og betalinger
Gældende fra 1. januar 2017 MITTARFEQARFIIT Ansvarlig: Salgsafdelingen, GREENLAND sales@mit.gl AIRPORTS VERSION 1.1 Takster og betalinger Bilag INDHOLD Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og
Læs mereTitel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic)
Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Indlægsholdere: cand. polit. Henning L. Kristensen, Carl Bro as cand. tech. soc., ph. d. Kristen D. Nedergaard, Institut
Læs mereTransportkommissionen. - Betænkning
Transportkommissionen - Betænkning Januar 2011 TRANSPORTKOMMISSIONEN - BETÆNKNING Copyright 2011 Udarbejdet af: Transportkommissionen Grafisk bearbejdning: COWI Tryk: Oddi, Island Udgivet af: Grønlands
Læs mereOvernatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Turisme 2005:1 Overnatningsstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 1,0 pct. i 2004 Flere overnattende gæster i 2004 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning
Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.
Læs mere2016 statistisk årbog
2016 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev
Læs mereAllakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en
Læs mere15 Den kystlange rute
338 15 Den kystlange rute 15 Den kystlange rute Dette kapitel om den kystlange passagerbesejling blev offentliggjort i juli 2010 i Transportkommissionens Redegørelse: Den kystlange passagerbesejling fra
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002
Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands
Læs mereBoligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia
Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,
Læs mereOprettelse af Pendlernettet i Movias område
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAnalyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé
Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq Resumé 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål... 3 2 Overordnet konklusion... 4 3 Deling af Qaasuitsup
Læs mereAbstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord... 4 Husstande og boligoverskud... 5 Bygningskategorier... 6 Oversigt og økonomi... 7
Indholdsfortegnelse Forord... 4 Husstande og boligoverskud... 5 Bygningskategorier... 6 Oversigt og økonomi... 7 Forord Selvstyrets boligafdelinger har i mange år været belastet af dårlig økonomi og nedslidte
Læs mereNEWPORT REALISERE TURISMEPOTENTIALET I DISKOREGIONEN
Grønlandsudvalget 2015-16 GRU Alm.del Bilag 4 Offentligt NEWPORT REALISERE TURISMEPOTENTIALET I DISKOREGIONEN Projektets formål er at realisere turismepotentialet i Diskoregionen ved at skabe mulighed
Læs mereOvernatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereMarkedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.
Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.
Læs mereOvernatningsstatistikken 2007
Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold
Læs mereNotat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323
Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRammerne og indholdet i Transportministeriets nye samfundsøkonomiske manual
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAnlægsudvalget 16. November 2015
Anlægsudvalget 16. November 2015 Air Greenland A/S 25 % 37,5 % 37,5 % SAS Grønlands Selvstyre Den danske stat 2 Air Greenlands flyflåde 7 x Dash 8 8 x Bell 212 10 x AS350 1 x A330 1 x King Air Differentieret
Læs mereDansk strategi for ITS
Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet
Læs mereAir Greenland Generalforsamling 22. april 2014
Air Greenland Generalforsamling 22. april 2014 Havariet i Ilulissat Markedet i 2013 2013 i overskrifter 2013 i tal Strategi og fremtid OY-GRI havariet 15 personer om bord og ingen alvorlige personskader
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs merePrioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi
Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereDette er et resumé af vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq.
1 RESUMÉ Dette er et resumé af vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq. Departementet hyret Grontmij og INUPLAN A/S til at udarbejde denne VSB. Der
Læs mereHotelovernatningsstatistikken 1999
Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data
Læs mereSvar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.
Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske
Læs mereErhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel
Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq
Læs mereGrønlands befolkning 1. januar 2006
Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...
Læs mereSEKTORPLANANALYSE FOR LUFTFARTSOMRÅDET I GRØNLAND RAPPORT
MAJ 2014 DEPARTEMENTET FOR SUNDHED OG INFRASTRUKTUR (PAN) SEKTORPLANANALYSE FOR LUFTFARTSOMRÅDET I GRØNLAND RAPPORT 4. UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00
Læs mereTak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående:
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Knud Fleischer
Læs mereJens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37-spørgsmål nr. 2015-207 om Projekt Newport. Kære Jens Erik Kirkegaard,
Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse
Læs mereGode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere
Læs mere29. oktober 2018 EM2018/21. Bi lag 6-3. XM2018/21 EM2018/21 J.nr /18EM-LABU-21
29. oktober 2018 EM2018/21 Bi lag 6-3 XM2018/21 EM2018/21 J.nr. 01.25.01/18EM-LABU-21 INATSISARTUT Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Dato: 19. oktober 2018 J.nr.: 01.25.01/18XM-LABU-21 Vedr.:
Læs mere2010 statistisk årbog
2010 statistisk årbog Bolig 1. Boliger generelt Boliger generelt Størstedelen af boligerne i Grønland ejes af det offentlige, og udviklingen på boligmarkedet sker først og fremmest på baggrund af politiske
Læs mereKapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst
Kapitel 6 Personorienteret statistik baseret på skattepligtig Tabel 6.1 a Gennemsnitlige skattepligtige er for skatteansættelser fordelt på kommuner, 1992-2002 Kr. Hele landet... 135.803 135.233 136.322
Læs mereKort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening
Qaanaaq Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Sisimiut Kangerlussuaq Maniitsoq Kangaamiut Tasiilaq
Læs mereUdvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden
Forside Dagsorden Tirsdag den 13. december 2016 kl. 14.00 Medlemmer Ado Holm (IA) Pipaluk Lynge (IA) Justus Hansen (D) Tim Serritslev (S) Vittus M. Mikaelsen (S) Afbud Justus Hansen (D) Indkaldt Uju Petersen
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs merePotentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.
Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk
Læs mereVælg de mest erhvervsvenlige projekter
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOPFORDRING TIL TILBUD
OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereTURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QAASUITSOQ VISIT GREENLAND
TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QAASUITSOQ VISIT GREENLAND INDLEDNING I Q1 2015 udfærdigede Visit Greenland den første regionale turismerapport, på baggrund af data for flypassagerer, overnatninger på overnatningssteder
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag
Læs mere