Når billeder skal sælge Billeder er magt Fotofup Fanget i pressen Døden på tryk Billeder fortæller historie Vind digitale kameraer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når billeder skal sælge Billeder er magt Fotofup Fanget i pressen Døden på tryk Billeder fortæller historie Vind digitale kameraer"

Transkript

1 En undervisningsavis fra og August 2003 Når billeder skal sælge Billeder er magt Fotofup Fanget i pressen Døden på tryk Billeder fortæller historie Vind digitale kameraer

2 2 F O T O G R A F I Billeder er følelser - De bedste billeder får os til at føle vrede, afsky, glæde, sult eller liderlighed. Gode billeder vækker følelser i folk, siger Per Folkver, der er fotochef på dagbladet Politiken. Læs i denne undervisningsavis mere om det gode foto, om fotografiets historie, om billeder i avisen, om billedmanipulation, om billedbureauer, reklamefotografering, paparazzier, om etik og meget mere Billedet her på siden er taget af Politikens fotograf Jan Grarup. Det er en del af en billedserie fra Mellemøsten, der hedder Drengene fra Ramallah. Serien blev i konkurrence med nogle af verdens bedste pressefotos kåret som årets bedste i 2001 af organisationen World Press Photo. God fornøjelse! Fotografi en undervisningsavis fra og 1. udgave, 1. oplag 2003 I 2003 by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN Pris Klassesæt (28 stk.): 400 kr. Pris er uden moms og forsendelse. Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken Rådhuspladsen København V. Gyldendal Klareboderne København K. Hjemmeside med undervisningsmateriale Redaktører Per Folkver og Ulrik T. Skafte Tlf.: eller Layout Per Bülow Research Politikens Bibliotek, Hanne Guldberg Mikkelsen og Ulrik T. Skafte Grafik Jens Mørch Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Per Folkver, Christian Ilsøe, Kim Møller Hansen, Marianne Harboe og Troels Rydahl. Ekstern faglig konsulent Hanne Guldberg Mikkelsen Artiklerne er dels nyskrevne dels bearbejdede versioner af artikler tidligere bragt i Dagbladet Politiken.

3 F O T O G R A F I 3 Indhold 2 Globale billeder anno 2003 Tusinder af fotografier tages hvert sekund rundt omkring på kloden. Undervisningsavisen viser et lille udvalg. 6 Et godt billede De bedste billeder får os til at føle vrede, afsky, glæde, sult eller liderlighed. Gode billeder vækker følelser i folk, siger Per Folkver, der er fotochef på dagbladet Politiken. 8 Når billeder skal sælge Hvordan laver man en reklamefilm? Hvilke krav stiller kunden, og hvilke virkemidler bruger instruktøren? En højst usædvanlig reklamefilmsinstruktør fortæller. 10 Billeder er magt Det er ikke alle begivenheder i verdenshistorien, der fylder lige meget i vores bevidsthed. Kan billeder være grunden til, at vi f.eks. husker nogle folkemord bedre end andre? Betyder det også noget for vores holdninger? Og for regeringers måder at handle? 12 Fotofup Eksisterer Loch Ness-uhyret? Har mennesket gået på Månen? Var Lenin velklædt? Eller er det hele bare fup? Fotofup? Disse og lignende spørgsmål får man ikke svar på i denne artikel. Men vi stiller spørgsmålene og viser fotografierne, der skaber tvivl. 14 Drengerøve eller feltherrer? Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken valgte 8. april 2003, ligesom flere andre europæiske dagblade, at sætte det samme fotografi på forsiden. Billedet af seks soldater, der netop har indtaget et af Saddam Husseins paladser i Bagdad. Men hvad er det, billedet kan hvorfor rører det os? Politikens fotochef, Per Folkver, giver her et bud på en billedanalyse. 16 Få kvinder og mange mændesker Mænd, mænd og flere mænd. Langt størstedelen af verdens befolkning er af hankøn. Det er i hvert fald signalet fra USA s største nyhedsbureau. 20 Fanget i pressen Fire dage inde i krigen mod Irak udsendte irakerne levende nærbilleder af skræmte amerikanske krigsfanger. I Danmark, der selv lå i krig med Irak, blev billederne meget forskelligt modtaget af medierne. 21 Døden på tryk En buskatastrofe i København var 28. februar 2001 på alle store dagblades forsider. De blodige og forsvarsløse ofre var ikke svære at genkende på billederne. 22 De kendtes tro følgesvende Kun et par håndfulde fotografer lever af at tage billeder af de kendte til ugebladene i Danmark. En af dem er Lars Laursen, der arbejder for Billed-Bladet. Hans største fuldtræffer er det første billede, som blev taget af Kronprins Frederik og Mary Donaldson sammen på dansk grund. 24 Billeder fortæller historie Det er spændende at kigge på gamle billeder. De fortæller ikke kun om vores egen historie, men sætter også nutiden i perspektiv. På de seks sider sætter Undervisningsavisen spot på ungdom, kærlighed og familie gennem de sidste 100 år. 30 Flygtige digitale billeder Det digitale kamera er lynhurtigt. Så hurtigt at fotografen straks kan udvælge de 2-3 billeder, han vil bruge og slette resten. Dermed forsvinder eftertidens mulighed for at kigge fotografen i kortene og kontrollere, hvad det var, vi ikke fik at se. 32 Fotokonkurrencen Zoom Fotokonkurrence for elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Vind digitale kameraer!

4 4 F O T O G R A F I At tegne med lys For år siden Af Hanne Guldberg Mikkelsen og Ulrik T. Skafte Foto-grafi betyder at tegne med lys. I det dybeste mørke i Lascaux-grotterne i Frankrig findes nogle af menneskehedens første afbildninger. De er klart i slægt med fotografiet. Men hvordan kunne fortidens mennesker male i mørke? Det var længe et mysterium. Indtil man fandt en sandsten, udhulet, og med rester af en brændbar substans. En af de ældste lamper, der er fundet. Og hvem ved; måske blev den opfundet for at give lys, så de første hulemalere kunne lave deres tegninger. Hullet i mørket 2500 f.kr. Grækerne opdagede omkring år 2500 f.kr., at der gennem et lille hul i en væg dannes et billede af verden udenfor på den modsatte væg, hvis rummet var nogenlunde mørkt. Globale billeder anno 2003 Tusinder af fotografier tages hvert sekund rundt omkring på kloden. De fleste fotografier tages til familiealbummet som et minde for eftertiden. Andre fotografier tages af pressefotografer, reklamefotografer eller portrætfotografer, der lever af at tage billeder, mens andre igen bruges videnskabeligt, til efterlysninger, til dokumentation eller som bevismateriale. På siderne her vises nogle af de billeder, der blev taget i første halvår i år USA 14. MAJ Kidnappet teenager fundet efter ni måneder. Forældrene Lois og Ed Smart takker for offentlighedens støtte i de ni måneder, hvor deres datter var forsvundet. Pigen blev fundet gående på gaden ikke langt fra det sted, hvor hun blev kidnappet. Foto: Matthew Hatfield. IRAK 5. MAJ Gadehandler i Bagdad sælger cd er, videoer og billeder, der viser regimets forbrydelser i Irak. Foto: Ahmad Al-Rubaye. SINGAPORE 29. APRIL En passager testes med et kamera, der kan producere billeder baseret på varmefølsomhed. På den led undersøges alle passagerer for feber, der er et tegn på sygdom, hvilket kan betyde, at personen kan være smittet med SARS. MALAYSIA 20. MAJ Lille dreng ser på undertøjsreklame i Kuala Lumpur. Han har næsten billedet for sig selv, da gaden er usædvanlig tom på grund af SARS-udbruddet i Asien. Foto: Jimin Lai.

5 F O T O G R A F I 5 Datidens reportagemalere 1300 I Ringsted Kirke findes en forløber for reportagefotografiet. Kalkmaleriet er fra omkring år 1300 og fremstiller mordet på Erik Plovpenning, der fik hovedet hugget af og blev kastet i havet. Det forlyder, at kroppen ikke kunne synke og måtte skubbes ned under vandet. Kunstneren var ikke til stede, som nutidens fotograf er det. Begivenheden er fikseret et halvt hundrede år efter, ugerningen fandt sted. KINA 14. MAJ Læger ser på røntgenbilleder, der er taget af en patient på et hospital i det østlige Kina. SARS plager landet, der indtil 14. maj 2003 havde haft udbrud af den smitsomme lungesygdom. Foto: AFP. DANMARK 27. JANUAR Casting til Robinson personer blev udvalgt til at deltage i programmet Robinson. Senere skal antallet af deltagere halveres til 18 personer, der skal til en tropisk ø. Redaktionschef Jeppe Juhl sidder her med billeder af alle deltagerne. Foto: Nicolai Svane. IRAK 20. MAJ En irakisk kvinde viser billeder af sine forsvundne sønner, som, hun mener, er blevet slået ihjel under Saddam Husseins styre. Man anslår, at flere hundrede tusinder mennesker er blevet slået ihjel under Saddams styre, der varede i 24 år. Foto: Ahmad Al-Rubaye. JAPAN 2. APRIL Akihiko Sakamoto viser et tredimensionelt portræt fanget i krystalglas. Systemet bruger 28 digitale kameraer til at tage billeder af et emne eller en person. Kameraerne fodrer en computer med billeddata, så den kan producere et tredimensionelt billede inde i en kube. Billederne sælges for små kroner. Foto: Toru Yamanaka.

6 6 F O T O G R A F I Verdens første foto 1826 I 1826 tog franskmanden Joseph Niépce det første fotografi nogensinde. Det forestillede udsigten fra hans arbejdsværelse og krævede otte timers belysning! Niépce kaldte sit produkt for et heliograph. Fotografiet forsvandt, men dukkede op igen i 1952 i en gammel kuffert, som havde været pakket væk på et loft i London siden Niépce påstod selv, at processen faktisk var lykkedes flere år tidligere. Verdens første fotograf gik herefter i samarbejde med en anden franskmand, Daguerre. Et godt billede De bedste billeder får os til at føle vrede, afsky, glæde, sult eller liderlighed. Gode billeder vækker følelser i folk, siger Per Folkver, der er fotochef på dagbladet Politiken. Af Nina Kragh En torsdag morgen ringede telefonen på Politikens fotodesk. Mere imødekommende, end han normalt er i telefonen, greb avisens fotochef Per Folkver røret. Det var en pige - Line fra Medieskolen i Lyngby - som ville vide, hvad et godt fotografi er. Hun interesserede sig selv for at fotografere og skulle holde et foredrag for sine klassekammerater. Per Folkvers svar var ganske kort.»et godt fotografi er en god historie«. Om billedet er underbelyst eller uskarpt, er fuldstændig ligegyldigt. Hvis historien er god, er det et godt billede.»men hvordan kan man egentlig se, om billedet er sandt?«, spurgte hun. Dertil svarede fotochefen:»et billede er aldrig sandt. Men det kan være autentisk.? Fotografi er en avanceret måde at lyve på. Ikke at fotografen ønsker at lyve, men fordi fotografen er påvirket af sine egne følelser og erfaringer. Det sekund, billedet tages, er udtryk for netop det sekund - det er ikke nødvendigvis den fulde sandhed om, hvad der sker«.»nå«, sagde Line og konstaterede til en afslutning:»det var godt, at vi fik talt om det«. Vigtige billeder I avisen er billeder vigtigere end artikler. I hvert fald, hvis man skal dømme ud fra læserne. Fra læserundersøgelser ved vi, at billederne er det første, folk ser på en avisside. Og mens 95 procent af læserne lægger mærke til, hvad billederne forestiller, når de går igennem avisen, er det kun to tredjedele, som læser overskrifterne. Og artiklerne går kun én tredjedel af læserne i gang med.»alene af den grund er det uhyre vigtigt at diskutere, hvilke billeder man skal præsentere for dem«, konstaterer Per Folkver, der selv til daglig på Politikens redaktion - aktivt og højtråbende - deltager i den diskussion. Billeder taler uden filter Men hvorfor har billederne egentlig et så kraftigt tag i os? Folkver, der selv har arbejdet som fotograf i mere end 20 år og nu har ansvaret for, hvilke billeder Politikens læsere skal kigge på, forklarer:»det, som fotografiet gør, er at tale til os ufiltreret. Mellem dig og fotografiet er der ikke noget filter, der er kun dig og det, du umiddelbart ser. Jeg viser dig et billede af et skamferet, dødt legeme og med det samme føler du afsky og angst. I en artikel læser du:»først skar de hans arme af, så hans ben. Til sidst skar de hans mave op«. Billederne dannes i dit hoved, men fotografiet giver dig oplevelsen. Bum! Når vi ser billedet af den napalmramte pige under Vietnamkrigen, så handler det om dig, om mig, om vores børn, om livet og døden. Det billede vil du kunne vise til stort set alle mennesker i verden, og de vil forstå det umiddelbart. På et nanosekund har du aflæst rædslen og den forfærdelige ulykke«, siger fotochefen, der bedre end de fleste sætter ord på fotografiets sprog. Fotografier handler ganske enkelt om følelser, mener Per Folkver.»I dag kan du på tv se en sumpskildpadde lægge sine æg. Du kan se krokodiller parre sig, og der er ikke noget barn på syv år, som ikke har set, hvordan man laver flødeboller på en fabrik. Det er let at skildre, hvad et menneske gør. Men det er mere interessant at vise, POLITIKENS FOTOCHEF. Det bedste billede er det, som ikke sætter punktum for historien, men som får seeren til at engagere sig i det og tænke videre, mener Per Folkver. Foto: Jan Grarup. VIETNAM. En lille pige løber forbrændt væk fra sin landsby under et amerikansk bombardement med napalmbomber i Vietnam. Billedet står i dag som et symbol for folkets lidelser under Vietnamkrigen i 70 erne. Foto: Polfoto. hvordan det har det. Det kan et fotografi. De bedste billeder, vi kender, er jo nogen, som får os til at føle vrede, afsky, glæde, sult eller liderlighed. De sætter ting i gang. Du kan kigge på et billede, og så begynder dit mundvand at løbe«, siger Folkver, som mener, at det bedste billede er det, som ikke sætter punktum for historien, men som får seeren til at engagere sig i det og tænke videre.»som stiller flere spørgsmål, end det giver svar«, siger han. Billedlager i hovedet Ifølge fotochefen har vi alle et lager af billeder inde i hovedet, som vi benytter, når vi skal afkode de billeder, vi ser i avisen.»alle går vi rundt med et kæmpe billedlager inde i os. Når jeg siger Vietnamkrigen, ser vi den løbende nøgne pige, som er ramt af napalm. Når jeg siger Anden Verdenskrig, dukker billedet af drengen fra Warszawas ghetto, som rækker hænderne i vejret, op. Eller hvis det er Salvador Allende, så tænker vi på billedet, hvor han står foran porten til præsidentpaladset sammen med sine livvagter og kigger op mod himlen, hvorfra de bliver beskudt. Mange har de UFFE ELLEMANN-JENSEN. Venstres tidligere leder stiller altid gerne op til skæve og sjove motiver. Han er kendt for at have en ræv bag øret. Her et billede, da han udgav en bog om sig selv. Foto: Jesper Stormly. samme billedikoner, fordi de bliver vist igen og igen. Men vi har også et personligt følelseslager, og når du kobler det sammen med ikonerne, gør det dig i stand til at aflæse nye oplevelser i de billeder, du ser. For sagen er jo - desværre - at vi i avisen viser de samme motiver igen og igen«.»lad os tage en mand som Uffe Ellemann-Jensen. I årevis var han den mest fotograferede politiker herhjemme, og med sin enorme charme var han altid god for en pointe - enten i ord eller visuelt. Jeg tror, at folk til sidst holdt op med at se ham. Når deres øjne passerede et fotografi af ham, så registrerede de i et nanosekund, at det var Uffe Ellemann-Jensen - mere gjorde de ikke ved det. Man kan sige, at han var blevet sit eget ikon. Det er en stor udfordring at få læserne til at opleve et motiv på en ny måde, så de bruger deres følelseslager og ikke bare ikonlageret«. Flere historier i samme billede Har den måde, vi bruger billederne på i avisen - det man vel kalder billedsproget - ændret sig?»ja. Det fotografi, som vi i avisen kalder pressefotografiet, er i dag kendetegnet ved

7 F O T O G R A F I 7 De gale mænd og deres store kasser 1830 Nu går det stærkt erne er det årti, man sætter som tiden for fotografiets opfindelse. Fotoapparatet er en del af den store industrialisering, der fejer hen over Europa. Opfindelsen er ikke én mands værk, flere arbejdede samtidig og kom til samme resultat på forskellig baggrund. Mange fantasifulde metoder blev brugt for at få lyset til at mejsle motiv i en metalplade. RAMALLAH. En af drengene fra Ramallah i Palæstina i bøn i Jerusalem, omgivet af israelske sikkerhedsfolk. Foto: Jan Grarup. Leksikon afghanerpels Pelsjakke, der var moderne i 70 erne. autentisk Ægte, virkelig. fotodesk Fotoredaktion i redaktionslokale. napalm Geléagtig kemisk masse i brandbomber. symbiose Sammenhæng eller samhørighed. underbelyst Fototeknisk udtryk for et billede, der ikke har fået nok lys. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon at have flere lag, end det havde tidligere. I gamle dage var billederne i avisen mere entydige, hvilket også kunne være fremragende. Hvis man skærer det lidt ud i pap, så stillede billederne sig tidligere tilfreds med kun at fortælle én historie. I dag vil vi gerne have, at det fortæller to, tre eller flere historier, for eksempel foregår der i en side af et billede én ting, i den anden side noget andet og i midten noget helt tredje. Det må fotografiet i avisen gerne i dag. Og grunden til, at det må det, er, at læserne - måske uden at de ved det - har vænnet sig til at aflæse billeder på en anden og mere tvetydig måde. Det er det samme med artikler. Hvis du tager en avis, som bare er 20 år gammel, og læser artiklerne, vil du opdage, at sproget har ændret sig - desværre ikke altid til det bedre. Min påstand er, at fotografiet kun har ændret sig i en god retning«. Har det tvetydige slet ikke nogen ulemper?»nej, der er ikke noget skidt i at blive bedre til at fortælle historier«. Og det er det, som er sket - at fotograferne er blevet bedre til at fortælle historier?»ja, det synes jeg«. Er der ikke en risiko for, at de tvetydige billeder kan blive mere form end indhold?»jo, men ligesom med afghanerpelsen gentager tingene sig med jævne mellemrum. Det sker af og til, og så holder den stil op igen. Form og indhold er den der berømte symbiose. De kan ikke leve uden hinanden. Men hvis et billede kun er form, så dør det automatisk, for så har det ikke noget at fortælle«. Men man skal vel være meget opmærksom på det i fotografiet?»det er fotograferne også. Hvis man for eksempel ser på Jan Grarups billeder fra Tjetjenien, som vandt en førstepris i Årets Pressefoto i 2002, så vil man kunne se, at de insisterer på, at det er det, som udspiller sig foran dig, der er det vigtige, og ikke den måde, det er blevet fotograferet på. Jan Grarup er en meget dygtig fotograf, der også kan fylde sit motiv med uskarpe forgrunde og halve og hele mennesker. Men denne serie er forbilledlig i sin vilje til at vælge ud uden selv at stå i vejen for videreformidlingen«.»det er hamrende svært, og det store er, at du ikke kan se, hvor svært det er. Når du ser en film, skal du heller ikke sidde og tænke:»hold da op, nu er vi ude og køre en ordentlig tur i kamerakranen, sikke en panorering, og nu har de sørme steady cam på«. Nej, du skal sidde trykket ned i sædet og tænke:»åh nej, åh nej, de falder ud, de falder ud«. Det er det samme med fotografi. Når du ser Jan Grarups billede, skal du ikke tænke:»gud, han har brugt en vidvinkel!«. Du skal føle: Hvor er det synd for den dreng, som står der. Hvad er det dog, han har i hånden? Du skal blive drengen. Hans far, hans mor eller hans onkel. Så er det et godt fotografi«. Database med billeder fra Politiken og internationale billedbureauer. Du kan komme ind i basen og kigge på billeder ved at klikke på "gæstelogin". Kig ind på og se serien "Drengene i Ramallah", der i 2002 blev kåret som årets bedste pressefoto i serien "People in the news Stories". Billederne er taget af Politikens fotograf Jan Grarup.

8 8 F O T O G R A F I Daguerrotypier 1835 I 1835 lykkes det franskmanden Daguerre at lave vellykkede daguerro-typier. Ved denne proces fikseres motivet på en kobberplade, som er belagt med sølv. Eksponeringstiden er nu "kun" ca. en halv time, og der kan laves ét print fra hver plade. Snart kan man på alle offentlige pladser møde en sværm af kanonfotografer. Med hovedet skjult under det sorte klæde og numserne stikkende ud bagtil, præger de gadebilledet overalt i de større byer. Fotograferne tager portrætter, som er et af daguerrotypiets stærke sider. I England koster et daguerrotypi omkring år 1860, hvad der svarer til en arbejdsmands løn på en uge. Hvordan laver man en reklamefilm? Hvilke krav stiller kunden, og hvilke virkemidler bruger instruktøren? En højst usædvanlig reklamefilmsinstruktør fortæller. Af Nina Kragh Vi oplever dem tit som en overgearet optakt til Nyhederne eller en dræbende afslutning på aftenens filmoplevelse. Og selv om vores øjne bliver hængende ved skærmen, bilder vi os alligevel ind, at vi ikke er til fals for deres salgsbudskab. Men reklamefilm virker, og det gælder ikke kun den traditionelle slags med budskabet om, at vi om mandagen kan få tre for tos pris. Millioner af kroner bliver i dag brugt på mere tvetydige og filmiske reklamespots, som fortæller poetiske historier frem for at missionere. Det er sådanne mere featureprægede film, reklamefilmsinstruktør Nicolai Fuglsig laver. I et par år var den 30-årige billedmager en af Danmarks mest lovende reportagefotografer med et enestående talent, som siden indbragte ham flere fotopriser. Men efter at han under en reportagerejse lavede en kortfilm fra det borgerkrigshærgede Kosova, fik han lyst til at give sig i kast med at lave reklamefilm. På det tidspunkt var han ansat på Politiken som pressefotograf. Med erkendelsen af, at han i stedet skulle lave levende billeder, solgte han alt sit fotografiske udstyr, da han forlod sit job for at udforske et nyt visuelt område. På ganske kort tid har det bragt ham til London, hvor han i dag bor og arbejder og hører til blandt de mest anerkendte instruktører inden for reklamefilm. Efter at have forladt Politiken producerede han først en reklamefilm for Levi s gennem filmselskabet Zentropa. Derefter blev han tilknyttet det danske produktionsselskab Easy Film, hvor filmen Bull, som sidste år flere gange modtog hæder, blandt andet i markedsføringsbladet Campaign og ved British Television Advertising Awards, hvilket har åbnet endnu flere døre for den unge fotograf og instruktør. Filmen reklamerer for den luksuriøse bil Audi RS6, som har et særligt styresystem. Som et symbol på den kraftfulde bil bliver en stor, svedig og aggressiv rodeotyr tæmmet og lærer at ride dressur. Et fuldstændig umuligt scenario, der som nøgen historie er blevet formet af det engelske reklamebureau Bartle, Bogle & Hehan lavede TDC-reklamen, som de fleste danskere efterhånden kender. I hvert fald sangen: Snakker med mig selv, snakker med mig selv, taler med mit bedre jeg. I selskab med verdens bedste I dag er Nicolai Fuglsig hyret af det engelske produktionsselskab Outsider, som har kontrakt med otte af verdens mest anerkendte reklamefilmsinstruktører. Og siden han sidste år kom til Outsider, har Fuglsig lavet en række reklamefilm for blandt andet Play Station, Volvo, Adidas og Audi. Selv fremhæver han Audi- Når billeder skal garty og i billeder skabt i Nicolai Fuglsigs hoved.»det foregår sådan, at Audi henvender sig til reklamebureauet, der kommer med en idé, som i dette tilfælde var historien om en tæmmet tyr. Den sender de i princippet ud i licitation, i dette tilfælde til syv forskellige instruktører. Præsentationen af ideen fylder måske bare ti linjer. Det eneste, jeg fik at vide, var, at det skulle handle om en tyr, som springer ud af en fold og desperat forsøger at kaste sin rytter af. Men rytteren får kontrol over tyren, som bliver rolig, og så opstår der et ærligt øjeblik mellem rytteren og tyren, der så begynder at tage dressurskridt«, forklarer Nicolai Fuglsig. Meningen er så, at de syv instruktører skal skrive hvert deres treatment, som er en længere beskrivelse af, hvordan de forestiller sig at gøre ideen til en reklamefilm. Det treatment, som reklamebureauet tror, vil give den flotteste film inden for budgettet på seks millioner kroner, vinder. Billederne begyndte straks at hvirvle frem i Fuglsigs hoved. Han fik på en uge frembragt en ni sider lang tekst med detaljer om, hvordan han ville udføre ideen.»jeg vidste fra begyndel-

9 F O T O G R A F I 9 Filmen opfindes 1840 Fotografiet kom umiddelbart efter sin opfindelse til Danmark.Det er Talbot selv, der ses til venstre, mens et af hans første billeder vises til højre. Daguerrotypiet glider i baggrunden fra ca Da præsenterer den engelske William Fox Talbot i 1840 en film, som der kan trykkes fra igen - og igen. Altså flere prints fra ét shot. Dér ligger fremtiden. sælge sen, at jeg ville filme om natten. Jeg vidste også, at jeg ikke ville tage udgangspunkt i et almindeligt amerikansk rodeoshow. Det hele skulle være lidt mystisk«, fortæller instruktøren, som så småt begyndte at undersøge de praktiske muligheder for at producere de billeder, han havde i hovedet. Foran sine største forbilleder vandt Nicolai Fuglsig Audi-jobbet, og dermed var opgaven fuldt og helt i hans varetægt. Han gik i gang med at finde ud af, hvor optagelserne skulle laves, hvor tyrene og rytteren skulle komme fra, og hvilken musik der skulle følge filmen. REKLAMEFILM.»Jeg synes i høj grad, at netop de ting, jeg laver, alle sammen fortæller en lille historie og ikke bare reklamerer for et åndssvagt produkt«, fortæller Nicolai Fuglsig. Foto: Jan Grarup. REKLAMEFILM FOR AUDI.»Jeg vidste fra begyndelsen, at jeg ville filme om natten. Jeg vidste også, at jeg ikke ville tage udgangspunkt i et almindeligt amerikansk rodeoshow. Det hele skulle være lidt mystisk«, fortæller Nicolai Fuglsig.»Jeg fandt hurtigt ud af, at det er umuligt at tæmme en tyr. Og at den aldrig nogensinde ville kunne gå dressur - det forhindrer dens krops bygning den simpelthen i. Derfor krævede nogle af sekvenserne, at tyren blev lavet i 3D på computer«, forklarer Nicolai Fuglsig, der hurtigt kom i kontakt med verdens førende ekspert i dyrestunts - en gammel canadisk cowboy ved navn John Scott, som har instrueret dyr i flere westerns og i Ringenes Herre. Mere end de fleste instruktører bruger Nicolai Fuglsig mange ressourcer på at finde nye billeder og stemninger til sine reklamefilm. Dem finder han blandt andet i bøger og magasiner, og for nylig hyrede han en assistent i Danmark, der hjælper ham med at gå på jagt efter virkeligheden, som den tager sig ud i bøger og magasiner.»netop fordi jeg har været reportagefotograf, er jeg mere end andre instruktører inspireret af virkelige hændelser. Når nogle andre instruktører får en opgave, sker det, at de skriver et treatment på to sider og griber de seneste tre numre af Alt for Damerne og Euroman og klipper et par billeder ud. Sådan gør jeg ikke. Hver gang jeg finder på et nyt emne, leder vi for eksempel i gamle, amerikanske bøger eller mellemøstlige magasiner, som jeg bruger til at lave mine præsentationsplancher«, lyder det energisk fra Fuglsig. Optagelser i Canada Da han skulle lave tyrefilmen for Audi, tog han til Canada for at finde frem til det helt rigtige sted at filme. Han undersøgte først forskellige rodeoarenaer, men endte i stedet i et indianerreservat.»filmen blev optaget i et gammelt indianerreservat, som lå langt uden for Calgary. Her castede vi de lokale indianere, som optræder i filmen. Vi fandt frem til ti tyre fra den samme familie, som afhængigt af deres temperament skulle bruges i forskellige dele af filmen. Vi var heldige at få fat i en tyr, som hed Wendel, der i modsætning til sine aggressive søskende var en rigtig fredsommelig Ferdinand, som vi kunne bruge i slutningen, hvor tyren er blevet tæmmet. Samtidig fik vi kontakt til seks af Canadas bedste rodeoryttere«, forklarer Nicolai Fuglsig, som kun fik ganske kort tid til at instruere sin film.»tyreridning er en meget farlig sport, og en rytter kan kun ride på en tyr i omkring otte sekunder ad gangen. Fordi det er så hårdt for ryggen, kan rytteren kun ride tre gange, så alt i alt havde vi hver nat kun fem minutter at filme i. Det krævede fuld koncentration, så vi besluttede os for at have fem kameraer kørende«. Optagelserne blev lavet på fem dage - eller rettere nætter - og bagefter tog det halvanden måned i efterproduktion at gøre den færdig. Små glimt af virkeligheden Mens Fuglsig optog i Canada, havde teknikere hjemme på produktionsselskabet i London travlt med at konstruere de detaljer, som var nødvendige at lave i 3D. Selv om Audi ikke blandede sig i arbejdet med filmen, var Nicolai Fuglsig bevidst om, at han arbejdede for en stor kunde, som i bund og grund ønskede at sælge en vare.»når man laver reklamefilm, skal man ikke glemme, at der er en person med en stor pengepung, som betaler for arbejdet, og at man laver det for at skaffe ham flere kunder. Men jeg har ikke problemer med at massekommunikere med forbrugerne og sælge noget for nogen. Det er ligesom, man som journalist skal sælge nyheder.»det føltes som et mere idealistisk arbejde at være reportagefotograf - det handlede om rigtige mennesker. Men jeg synes i høj grad, at netop de ting, jeg laver, alle sammen fortæller en lille historie og ikke bare reklamerer for et åndssvagt produkt. Det er seriøs reklame. Det er små kortfilm, små glimt af virkeligheden, som sætter nogle følelser i gang«.»det kan godt være, at der står TDC eller Audi i slutningen. Men i mit tilfælde er det oftest sådan, at produktet egentlig bare er bygget ind i historien. Det er næsten en sideting. Og jeg er bevidst om kun at konkurrere på de film, som jeg synes beskytter min kreative integritet - som ikke bare giver luderprofit«, siger Fuglsig. Penge i reklamefilm Reklamefilmsinstruktører er dog i nogen grad nødt til at orientere sig i forhold til virksomhederne og forbrugerne. Nicolai Fuglsig fortæller, at han på grund af den økonomiske mistrøstighed i Europa og USA har været nødt til at ændre sin mørke stil en smule.»folk har ikke helt så mange penge mellem hænderne, og de er ikke i stemning til noget dystert. Derfor er jeg egentlig blevet trukket i retning af komedie, og det er lidt problematisk, for jeg er ikke nogen særlig sjov mand«, siger han. At instruere reklamefilm på det niveau, Nicolai Fuglsig gør det, er et lukrativt arbejde. Oven i købet var Audi så begejstret for filmen, at Fuglsig modtog en bonus fra reklamebureauet på kroner - penge, som ellers udgjorde et overskud på produktionen. Alt i alt fik han udbetalt kroner for at lave Bull. Og siden hen blev han bestilt til at lave endnu en Audi-film, denne gang i Afrika. Snart forventer han at fortsætte karrieren i USA og flytte til New York i Han har allerede modtaget flere amerikanske filmtilbud, men har hidtil været skeptisk:»folk siger, at jeg i stedet burde lave featurefilm. Men jeg skubber det foran mig - jeg har ikke travlt med at blive instruktør af rigtige film, for jeg kan ikke rigtigt have, hvis det ikke bliver en succes. Og det her er den mest velbetalte filmskole, jeg kan gå i«. Leksikon Caste Prøvefilme. Feature Journalistisk reportagegenre. Integritet Helhed, uberørt eller uskadt. Licitation udbud af en leverance eller et arbejde, således at flere opfordres til at aflevere tilbud på udførelsen af det. Missionere Arbejde for udbredelse af tro. Treatment Filmteknisk udtryk for indholdsbeskrivelse. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon Se Nicolai Fuglsigs film for Audi på

10 10 F O T O G R A F I Krigsreportage bruges fotografi for første gang til at beskrive krige med. Billeder fra Krimkrigen kommer hele den lange vej fra Sortehavet til England. I 1888 laver George Eastman bøjelige film. 100 billeder på en strimmel, lige til at skubbe i kameraet. Eastmans firma får nyt navn: Kodak. Billeder er magt Det er ikke alle begivenheder i verdenshistorien, der fylder lige meget i vores bevidsthed. Kan billeder være grunden til, at vi f.eks. husker nogle folkemord bedre end andre? Betyder det også noget for vores holdninger? Og for regeringers måde at handle? 1963: Den amerikanske præsident John F. Kennedy bliver myrdet i Dallas. Begivenheden, der chokerede verden, huskes af generationer. Foto: Polfoto. Af Anders Jerichow Ét billede kan sige mere end 1000 ord, hævdes det. Men et forbud mod billeder kan også skjule mere, end 1000 ord kan dokumentere. Flere af det sidste århundredes største forbrydelser har derfor aldrig fundet plads som billeder, vi husker. Vi ved, hvordan nazismens dødslejre så ud i Europa. Men vi har ikke nogen fornemmelse af lejrene i Sovjet og Kina. Magthavere spekulerer i begge dele - både i billeder og i forbud mod billeder. Nogle begivenheder er veldokumenterede i billeder og fylder derfor godt i verdens historiebøger. Sig eksempelvis "11. september", og vi får alle sammen et velkendt billede frem på den indre skærm. To tårne i røg og flammer. Vi husker billedet. Det dukker op, når vi snakker om terror. Sig "folkemord" - pling: Billeder af dødslejre i Europa under Anden Verdenskrig. Hylder fulde af kranier i Cambodja. Bunker af ituskårne mennesker i Rwanda. Vi kender disse glimt fra historiens dramatiske vendepunkter. En hel billedfrise står klar i vores erindring om, hvordan historien hænger sammen. Irak-krigen: Statuen af den irakiske diktator, Saddam Hussein, der væltes i Bagdad. Vietnamkrigen: Den sydvietnamesiske politichef, der henretter en partisan på åben gade. Mordet på Kennedy: Den åbne limousine i Dallas med den sammensunkne amerikanske præsident. Vi føler næsten, vi selv var til stede. Masser af andre billeder står klar i vores sind. De er fælles vidnesbyrd om historiske begivenheder. Billederne skaber erindring, og de skaber holdning. Hvem kan være tilhænger af terror efter at have set World Trade Center styrte i grus? Hvem kan være ligegyldig overfor nazisme efter at have set billederne fra Auschwitz? De glemte forbrydelser Netop bevidstheden om nazismens dødslejre har gjort nazisme uantagelig for dens eftertid. Men prøv et par andre opslag i historien: Gulag og Laogai? Ingen billeder popper op. "Gulag" er navnene på stalinismens fangelejre i Sovjetunionen, de fleste i Sibirien. Millioner af mennesker forsvandt bag lejrenes porte helt frem til Sovjetunionens sammenbrud i "Laogai" er det lige så vidt forgrenede kinesiske lejrsystem, som også har kostet millioner af mennesker livet, og som endnu i dag holder et stort antal mennesker indespærret. Ved porten står, at "Arbejde fører til et nyt liv", skønt Laogai tjener til at nedbryde mennesker og deres sjæl. Men ingen pressefotografer har haft fri adgang til Gulag eller Laogai. Vi har ikke billeder og ikke en kollektiv erindring. Med nazismen føler vi, at vi ved besked. Vi har set forbrydelserne. Gulag og Laogai er også en dokumenteret kendsgerning. Mennesker er sluppet ud fra lejrene og har kunnet bevidne deres forbrydelser. Men inde i vores hoveder kalder navnene på de sovjetiske og kinesiske lejre ikke særligt stærke reaktioner frem, fordi vi ikke har set forbrydelserne eller haft en fornemmelse af at være til stede. Giver det også forskellige holdninger til disse voldsomme forbrydelser i det 20. århundrede? Billeder påvirker verden I begyndelsen af 1992 var det uhyggelige billeder af sultende mennesker i Somalia, der fik USA til at sende soldater til landet for at sikre nødhjælp til landet. Men senere var det også billeder, der fik USA til at trække sine soldater hjem igen. Somaliske militsfolk dræbte en skare amerikanske soldater og trak deres lig gennem hovedstaden Mogadishus gader. Det blev vist i amerikansk TV, hvor det blev for stærkt for den amerikanske offentlighed. Man ville have sine drenge hjem fra Afrika. Billederne skabte handling. Først skabte de oplevelse af hungersnød, så forargelse over, at ingen gjorde 1945: Et blik ind i den tyske koncentrationslejr Buchenwald efter befrielsen i Billederne skaber stadig forargelse, vrede og sorg. Foto: DPA. noget ved den, og så førte de til udsendelse af soldaterne og nødhjælpen - men senere førte billederne altså til bestyrtelse over at se amerikanske soldater blive taget til fange, så til afmagt overfor det somaliske kaos og sidst til opgivelse. Stærke følelser hos en supermagt. Men hvis billeder kan skabe historie som i Somalia - hvad gør så et fravær af billeder? Hver dag er de mere og mere dominerende tv-nyheder nødt til at redigere deres udsendelser efter udbuddet af billeder. Dramatiske historier med stærke, levende billeder vil lettere komme med i tv-udsendelser end historier uden stærke billeder. Selvom den menneskelige nød under det meste af Irakkrisen i marts 2003 var større i de tre afrikanske stater Congo, Elfenbenskysten og Liberia end i Irak, fik det ikke meget plads i tv-nyhedsudsendelser. De fleste internationale tv-stationer havde deres kamerahold i Mellemøsten, ikke i Afrika. Men billeder kommer aldrig i medierne af sig selv. Nogle skal tage billederne, og ofte skal nogle - politiske, militære, økonomiske magthavere - tillade, at billederne bliver vist. Bagefter skal de mennesker, der redigerer tv-nyheder, vælge billeder til og fra. En dramatisk historie kan somme tider ske så pludseligt, uventet og hurtigt, at den aldrig bliver foreviget på billeder. Det er dog sjældent et tilfælde, når de store historier savner billeder. Medierne og deres fotografer kan være fremme i de fleste hjørner af verden på forbløffende kort tid. Alligevel har der selv i vores tid været store begivenheder - med mange mennesker involveret - som med held er holdt udenfor internationalt søgelys. Det skyl-

11 F O T O G R A F I 11 Farvefotos 1861 I 1861 finder de første lovende eksperimenter med farvefotos sted. Og snart får fotografiets opfindelse en overraskende drejning. De impressioniske malere kigger, lærer og lader sig inspirere. Store kunstnere som Cezanne, Degas og Monet tager staffeliet på skulderen og træder ud af atelieret. De vil skildre verdens farver og lys, som også kameraet gjorde det. Hurtigt og tæt på virkeligheden. Ikke alle kunstnere var dog lige begejstrede. Charles Baudelaire sagde: Fotografering er for mislykkede kunstmalere uden talent! 2001: Angrebet på World Trade Center rystede verden. Der var ikke kun tale om et angreb på bygninger og mennesker. Det var også et angreb på amerikansk selvopfattelse og livsstil. Foto: Seth Mccallister. des næsten altid, at mennesker med magt har valgt at holde fotografer ude og forbyde fotografering eller at kontrollere al billedmageri med henblik på at opbygge deres eget selvskabte image. Saudi-Arabien fortsætter stadig århundreders tradition for at henrette mennesker ved blodsprøjtende halshugning på offentlige pladser og torve, ofte med tusinder af mennesker til stede. Alligevel er der ikke taget billeder - joh, faktisk har en enkelt dansk gæstearbejder i Saudi-Arabien i begyndelsen af 1980 erne sneget sig til at tage nogle billeder under et stort nervepres. Blev han opdaget, kunne han selv risikere en voldsom straf. Tyve år senere har hans billeder af henrettelsen stadig været de eneste eksisterende. Ingen har foreløbig taget billeder, når de saudiske myndigheder har straffet folk med afskæring af hænder eller fødder på dømte. I Syrien blev måske mennesker dræbt, da det syriske militær i 1980 nedkæmpede et folkeligt oprør i byen Hama. Ingen billeder. Måske kalder lige akkurat bynavnet "Halabja" et billede frem af to døde skikkelser ved et dørtrin. En voksen, der forsøger at beskytte sit barn. Det er for sent, de er begge døde. Myrdet af sennepsgas i Kurdere, udryddet af Iraks diktator, Saddam Hussein. Til gengæld er der ingen billeder af folkemordet på henved andre irakiske kurdere under den såkaldte Operation Anfal Billeder kunne have ændret historiebøgerne Men også store ikke-blodige og umiddelbart udramatiske begivenheder er holdt udenfor fotografers søgelys. USA fik i årevis adgang af Danmark til at opbevare atombomber i Thule-basen på Grønland i strid med den officielle danske politik. Ingen adgang for fotografer, ingen billeder. I mange u-lande får børn stadig lov at knokle for en lav løn i industrier, der producerer varer til den rige verden. Det har et dårligt omdømme, og varerne er sjældent stemplet "Made by children". Det er også meget beskedent dokumenteret med billeder af børnene. Ville billeder af offentlige henrettelser skabe andre holdninger til de lande, der praktiserer henrettelserne? Hvilke reaktioner ville billeder af afskæring af hænder skabe? Ville billeder af folkemordet i Irak have fremprovokeret et angreb på Saddam Hussein langt tidligere? Ville drabet på syrere i Hama have påvirket omverdenens syn på, hvad der foregik i Syrien? Ville billeder af amerikanske atombomber i Thule have påvirket den danske politik, når det gjaldt USA, atombomber eller udlånet af Thule? Ville der blive købt flere eller færre stykker tøj, syet af børn, hvis køberne vidste, hvem der stod bag? Billederne ville i hvert fald skabe oplevelse og holdning - måske også handling. Ensretning af fotografiet Magthavere - lige fra regeringer til militære styrker og økonomiske kræfter - tænker i billeder. Og tænker i billeder, de gerne vil undgå. Forud for Irak-krigen besluttede USA at give flere end 500 pressefolk adgang til at følges med de amerikanske styrker i angrebet på den irakiske diktator. De måtte dog love, at de ikke sendte historier og billeder hjem, som ifølge deres delingsfører kunne bringe delingen i fare. Andre journalister tog ophold i Iraks hovedstad, hvor de dog måtte acceptere irakiske myndigheders krav om, at de skulle ledsages af en repræsentant for sikkerhedspolitiet. Ingen journalister tog derimod ophold blandt de irakiske soldater. Det betød, at der blev taget mange billeder af den amerikanske fremrykning, også mange af de amerikanske bombardementer af Bagdad, men ingen fra irakiske soldaters stillinger. Alle tre slags billeder har betydning for den måde, vi hver især har oplevet krigens forløb. Billederne bliver stående i vores bevidsthed. Men de manglende billeder af begivenheder, der aldrig er fotografisk dokumenteret, står også tilbage - blot som huller i vores viden og vores bevidsthed. Leksikon Auschwitz Tysk koncentrationslejr under 2. verdenskrig. Folkemord Forfølgelse af folkeslag med bl.a. tvangsforflytninger og masseudryddelse. Sovjetunionen Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker. Statsdannelse af bestående af 15 republikker, stiftet i 1915 og opløst i Stalinisme Styreform opkaldt efter Joseph Stalin, der regerede Sovjetunionen fra 1923 til Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon Gæt en begivenhed! Klik ind på og gæt en begivenhed og et årstal bag 10 billeder, der ligger på denne internetadresse!

12 12 F O T O G R A F I Skagensmalere maler efter foto Sidst i 1800-tallet Danmarks guldaldermalere lod sig også inspirere. En dyr herre som Skagens-kunstneren P.S. Krøyer har malet nogle af sine mest berømte billeder efter foto-forlæg. Det gælder f.eks. maleriet af kvinderne ved Skagen Strand og maleriet af ham selv og hans kone Marie Krøyer. Det viser måske meget godt, hvad der er maleriets styrke. Og hvad der er fotografiets. HVEM SAD I STOLEN? Lord Combermere hygger sig i stolen yderst til venstre i biblioteket på sit herresæde, samtidig med at han begraves et pænt stykke vej derfra. Fotofup Eksisterer Loch Ness-uhyret? Har UHELDIG TURIST? Fotoet af denne turist dukkede op på internettet et par uger efter katastrofen i World Trade Center 11. september. Billedet fløj verden rundt. I dag er turisten identificeret som Peter Guzli fra Ungarn. Han er i dag verdensberømt. Hans fans har lavet hans egen hjemmeside med masser af fotos, der viser Guzli i alle mulige skøre sammenhænge. LENIN FRA USOIGNERET TIL FIN. Den store leder, Lenin, taler til nationen i Men han ser unægtelig noget uglet og smånusset ud på billede A. Det kan heldigvis klares med en hurtig retouchering man kan jo ikke have en statsmand med uknappet vest. Han får også lige et slips på. mennesket gået på Månen? Var Lenin velklædt? Eller er det hele bare fup? Fotofup? Disse og lignende spørgsmål får man ikke svar på i denne artikel. Men vi stiller spørgsmålene og viser de fotografier, der skaber tvivl SKOTLAND. Søslangen Nessie i Loch Ness eller et stykke af en træstamme? Snyd? Eller kan det bruges som bevis for, at Nessie lever og har det godt? Jagten på det definitive foto af Nessie har stået på i mere end 50 år. Af Hanne Guldberg Mikkelsen»Ét lille skridt for en mand, et stort skridt fremad for menneskeheden«. De berømte ord blev sagt i 1969 af den amerikanske astronaut Neil Armstrong. Som det første menneske nogensinde satte han fod på Månens overflade. Eller gjorde han nu også det? En femtedel af jordens befolkning sad klistret til sorthvide tv-skærme og så de forrygende billeder af Armstrong, der plantede det amerikanske flag og svævede hen over Månens overflade, hvor hans fødder efterlod tydelige spor i det uberørte støv.»es ist fotografiert worden also existiert es!det er blevet fotograferet, altså eksisterer det«. Sådan beskrev Karl Pawek fotografiets enorme autoritet. Pawek var chefredaktør for det store fotobureau Magnum. Men nu er der sået tvivl, om månelandingerne faktisk fandt sted. USA har aldrig nogensinde haft en mand på Månen, påstod det store amerikanske tv-selskab Fox TV i en udsendelse i år 2001, som gav genlyd i verden. Fox TV fandt dokumentation for sine påstande i de billeder, astronauterne tog på Månen. Hvis man kigger nøje efter, er der tilsyneladende alt muligt galt med fotografierne: astronauternes skygger falder forkert som om landskabet er kunstigt belyst. Det amerikanske flag blafrer i vinden men der er ingen vind på Månen! Astronauterne laver dybe spor i Månens støv mens en del af deres udstyr ikke gør. Den type kamera og film, de medbringer, ville ikke overleve, men blive ødelagt af bestråling. Disse og mange flere beskyldninger er rettet mod den amerikanske regering og USA s rumfartscenter, NASA. Mange mennesker mener i dag, at månelandingerne aldrig fandt sted. De hævder, at video og foto er rent fup. NASA benægter, Fox TV og andre mener, de har beviser. Nemlig fotografier. Hvad man vælger at tro, er et spørgsmål om, hvordan man vil tolke billederne fra Månen. Måske har USA snydt for at komme først og dermed vise, at de var bedre end Sovjetunionen? Måske ikke. Men uanset hvad der er sandt og falsk, så viser hele månehistorien, at verden ved, der kan svindles med fotos. Også i den helt store stil. Det overnaturlige Historien om billedsvindel er så gammel som fotografiet selv. Noget af det allerførste fup handler om spøgelser og ånder. Fotografi blev nemlig opfundet og udbredt samtidig med, at åndemaneri blev populært. I Amerika, London og København samledes mennesker til seancer. Rundt omkring i klunkehjemmene, i dunkel belysning, samledes man om de runde borde. Nærmest som en slags aftenunderholdning før fjernsynets tid. Midtpunktet i seancerne var et medium. Mediet hævdede at have kontakt til ånderne. De afdøde kunne tale igennem mediet. Nogle gange oplevede tilskuerne, at der fremkom tågede skikkelser i stuen. Andre gange kunne man se en hvid materie, der drev ud af mediets mund. Ektoplasma kaldte man det. Det meste af den slags blev afsløret som svindel og humbug. Mange tog billeder ved disse seancer. Men fotografierne var tit det rene fup. Billeder af ånder og spøgelser er nemlig nemme at lave, også med den primitive teknik dengang. Det kan gøres på forskellig måde. En af de almindeligste dengang var at lægge to negativer oven på hinanden, og derefter fremkalde billedet. For eksempel først et billede af en lang trappe på en herregård i ægte gyserstil. Oven på negativet et billede af en sløret skikkelse. Herefter en fremkaldelse af de to oven i hinanden og vupti så har man et spøgelse på vej op ad trappen. Spøgelset i biblioteket Mange historiske fotos påstås at forestille spøgelser. Der er også enkelte billeder, det ikke er lykkedes at afsløre. Et af dem er fotoet af lord Combermere fra Lorden var kort forinden død i en bilulykke. Billedet blev taget på hans begravelsesdag. Et kamera var stillet op i biblioteket på det fornemme herresæde, og mens præsten kastede jord på kisten flere kilometer væk, registrerede kameraet en tåget skikkelse, lorden himself, der sad i sin gamle stol. Kameraet stod åbent ganske længe, da eksponeringstiden dengang var en hel time. Mange har prøvet at forklare skikkelsen. Nogle mente, at det måtte dreje sig om en af tjenerne på herresædet. Tjeneren var på et tidspunkt kommet ind i biblioteket og havde sat sig ned et kort øjeblik derfor blev skikkelsen sløret. Den blev simpelthen ikke eksponeret så længe som resten af rummet. Men det er ikke sandsynligt, siger andre, der påstår, at billedet viser et vaskeægte spøgelse. Hele staben af tjenestefolk var nemlig med ved lord Combermeres begravelse. Andre spøgelsesfotografer blev afsløret. Der var for eksempel en mand i Boston, Mumler hed han. Mumler tog billeder af slørede ansigter, der svævede frit i rummet, hver gang han holdt seance. Det var de afdødes ånder, påstod han. Men folk lagde mærke til, at nogle af ansigterne i forbløffende grad lignede andre borgere i byen Mumler tog simpelthen portrætter af mennesker på gaden og dobbelteksponerede dem oven i billeder af seancer. Hvordan fusker man? En af de uskrevne regler inden for pressefotografi lyder: Et foto skal være korrekt. Det skal være autentisk, det vil sige ægte, og det skal være samtidigt med det, det forestiller. Man må ikke iscenesætte et motiv, manipulere med sine optagelser eller lyve om, hvor de kommer fra. Det hænger sammen med, at vi grundlæggende stoler temmelig blindt på billeder. Menneskers tro på fotografiet er så stor, at fotoet nogle

13 .. De flyvende heste 1882 Englænderen Eadweard Muybridge beviste med fotooptagelser, at der er et tidspunkt i en hests galop, hvor den flyver. Ingen ben rører jorden. Det vakte stor opsigt i samtiden. Muybridge brugte 24 kameraer for at dokumentere sin påstand. Mennesket opdagede således gennem fotografiet nyt om verden, om bevægelse, om kroppen. Samtidig blev Muybridges studier af bevægelse basis for de første levende billeder. Billederne blev sat i et apparat og vist hurtigt efter hinanden omtrent som tegnefilm. I 1882 fik prinsen af Wales, premierminister Gladstone, og digteren Tennyson en demonstration. Alle var begejstrede. Foto: Eadweard Muybridge F O T O G R A F I 13 A B C FORSVINDINGSNUMMER. Billede a b c er den samme scene. Året er 1908, og stedet er Capri. Men personerne kommer og går, dukker op og forsvinder i takt med at nye ledere kommer til og falder fra. På billedet spiller den senere sovjetiske leder Lenin og forfatter/videnskabsmand Bogdanov skak, forfatteren Gorki ser til fra balustraden i baggrunden. Desuden optræder (fra venstre) Vladimir Bazarov, I. Ladyzhnikov og Zenovi Peshkov - kvinden er Bogdanovs hustru. Først i 1930 blev Bazarov politisk ukorrekt og forsvandt fra billedet (b). Senere kom turen til Peshkov, der forlod Sovjet for at arbejde for andre lande. Billedet (c) får en hurtig gang i retoucheringen. Fotoet skal jo gerne svare til den politiske virkelighed, man fremstiller for befolkningen. gange overtrumfer virkeligheden. Som i den gamle vittighed om kvinden, der beundrer en baby:»det er vel nok et dejligt barn, De har!«. Moren:»Ork det er da ingenting. Så skulle De se et billede af ham!«. Fup, svindel og snyd er mange ting. Og fupperiet kan gennemføres på mange måder. Nogle af de mest anvendte er: 1. Dobbelteksponering, to billeder taget oven i hinanden. Eller dobbeltfremkaldelse: to negativer lagt oven i hinanden. Det er den metode, der er beskrevet ovenfor med Mumlers åndebilleder. 2. Retouchering. I gamle dage retoucherede fotografer deres billeder. At retouchere vil sige at røre igen. Man bearbejder negativet. Tilføjer noget, eller visker noget ud. Denne metode har været meget anvendt. Forsvindingsnumre Retouchering var særligt populær i de gamle kommunistiske stater. I det, der kaldtes Østeuropa, og i Kina. Her forsvandt politiske modstandere, tit blev de myrdet af dem, der sad ved magten, eller de valgte selv at flygte (før de blev myrdet!). Men ikke nok med det. Bagefter havde magthaverne ikke længere lyst til at kigge på deres afdøde modstandere. Og så blev de retoucheret væk, de forsvandt simpelthen helt ud af billedet. Andre gange retoucherede fotografen for at få de magtfulde mænd til at tage sig bedre ud. For eksempel blev UFO? I 1975 skulle Irma have taget et foto af sit varelager på Amager. Netop da fotografen tog det første billede, så han et lysglimt på himlen. Han var bange for, at lyset havde ødelagt billedet, så han tog tre billeder mere. Da filmen var fremkaldt, opdagede man noget mærkeligt på det første billede. Mange eksperter har set på billedet, men der er endnu ikke fundet en god forklaring på, hvad det er, vi kan se i øverste højre hjørne. Foto: Bjarne Hunneche/www.ufo.dk den kinesiske formand Mao og lederen af den russiske revolution, Vladimir Lenin, shinet godt og grundigt op. De skulle helt bogstaveligt leve op til billedet af en leder. Og sådan en er i hvert fald ikke smånusset og krøllet. Så de bliver retoucheret, får tøjet strøget og rynkerne glattet ud med en hurtig retouchering. Moderne fusk Med den nye computerteknologi og billedbehandlingsprogrammer er mulighederne i dag uendelige. Som i billedet med den uheldige turist. Det begyndte at cirkulere på nettet kort efter 11. september. Som et ægte foto af en accidental tourist, en tilfældig turist, på toppen af World Trade Center, netop som flyet er ved at torpedere bygningen. Rygterne sagde, at filmen blev fundet mellem murbrokkerne. Men nej. Også her er der tale om et ægte snydefoto. En nærmere analyse viser nemlig, at det er en computer-retouchering. Der er mange beviser på falskneriet. Flyet er af den forkerte type. Den platform, manden står på, var endnu ikke åben for turister osv. Endelig har en ungarsk mand han hedder Peter meldt sig med originalfotoet og tilstået, at han manipulerede Den tilfældige turist -billedet, som gik verden rundt kort efter katastrofen. En anden måde at lave fupfoto på er ved at iscenesætte en situation. Et af verdens berømte krigsbilleder er taget af Magnum-fotografen Frank Capa. Han har fanget en soldat netop i det øjeblik, soldaten rammes af fjendens kugler (se side 30). Eller har han nu også det? Der er igen rejst tvivl om det ægte i situationen: måske var fotoet iscenesat af fotografen selv? Nogle hævder at have set kontaktkopier, hvor soldaten falder igen og igen i forskellige optagelser. Fup eller fakta? Eller er det egentlig lige meget? Billedchef på Politiken Per Folkver siger om bl.a. Capas foto :».. tilbage står, at det var dette billede, der kom til at symbolisere kampen mod fascisterne i den spanske borgerkrig«. Han siger også:»på aviserne insisterer man hårdnakket på, at det færdige billede ikke må være manipuleret. Det er i så fald det eneste, der ikke er manipuleret, for størstedelen af alle billeder er kun kommet i stand, fordi der er manipuleret med de mennesker, der er på billedet«. Det ufo-klarlige Imperier svindler med fotos af politiske grunde, sådan som det var tilfældet med Lenin og Mao eller med månelandingerne. Hvis de altså er snyd. Almindelige mennesker fupper også som med de mange spøgelsesfoto. Her kan motivet være, at man gerne vil gøre sig interessant. Eller at man brændende ønsker, der findes spøgelser. Eller at man gerne vil have flere kunder i seancebutikken. Men tit sker falskneriet ikke med vilje. For eksempel, hvis man i god tro tager et billede af et mærkeligt lys på himlen en ufo og det senere viser sig bare at være et fly. Andre gange fanger fotografen noget, som han tolker på en bestemt måde. F.eks. en træstamme, der bliver til Loch Ness-uhyret. Er det så svindel? Måske ikke. Men det er i hvert fald et foto, der ikke forestiller det, som det giver sig ud for. Der er et hav af disse fotos af søslangen Nessie fra den mystiske, mørke sø Loch Ness i Skotland. Mange er slørede, nogle er taget på lang afstand. Ingen forestiller stensikkert et billede af Nessie. Men en del af dem er måske er. De hører sikkert til den kategori, hvor fotografen er i god tro. Han/hun tror, de fotograferer et søuhyre, mens det i virkeligheden drejer sig om en rådden træstamme. Det er først rigtig snyd, når nogen sætter sig for at narre andre. Og det kan nogle af Nessie-fotograferne jo godt have gjort. Muligvis for at tjene penge på deres foto? Til sidst: Er al den snak om fup og snyd med foto i virkeligheden historie? Med al den nye digitale teknik er der åbnet for så mange måder at manipulere fotos på og skabe computeranimation og grafik, at det måske slet ikke længere giver mening at tale om fup og snyd. Eller hvad?

14 14 F O T O G R A F I Det første billede i Politiken 1908 Den 4. marts 1880 bragte det amerikanske New Daily Telegraph verdens første reportagefoto. Motivet var et slumkvarter. Så langt var de danske aviser endnu ikke. Det første billede i en dansk avis blev trykt i Vendsyssel Tidende i starten af århundredet. Dette Holger Damgaard-billede af forventningsfulde børn foran en legetøjsforretning blev i 1908 det første pressefoto i Politiken. - Foto: Holger Damgaard. SEJRHERRERNE.»Læserens øjne vil automatisk søge hen mod personen i midten. Derfor er det også hans henslængte og selvtilfredse udtryk, man hæfter sig ved. Det totale overtag. Samtidig med at han er helt bevidst om fotografens tilstedeværelse. Det er et ikonbillede på en sejr«, fortæller Politikens fotochef Per Folkver. Foto: John Moore. Af Karen Klarskov Et simpelt fotografi af seks soldater. Tre, der står. Mens det samme antal sidder i lyse polstrede møbler. Den ene har smidt hjelmen og lagt geværet på sofabordet. Med svært spredte ben og en cigaret mellem fingrene skuer han ud af billedet. Ud mod lyset. Æstetisk sammensat i sin enkle opbygning. En hovedperson og to personer, der lukker billedet i hver side. Men fotografiet er ikke alene en æstetisk stiløvelse. Det har stor symbolsk værdi for alle, som ser på. Og for dem, som ser ud af billedet. Deres ansigter udtrykker nemlig det samme, som Politikens fotochef Per Folkver genkender fra flere andre sejrsbilleder.»hovedpersonen er badet i et himmelsk lys, der starter uden for billedet. Det er næsten rembrandtsk i sin opbygning, og læserens øjne vil automatisk søge hen mod personen i midten. Derfor er det også hans henslængte og selvtilfredse udtryk, man hæfter sig ved. Det totale overtag. Samtidig med at han er helt Drengerøve eller feltherrer? Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken satte 8. april 2003 det samme fotografi på forsiden. Billedet af seks soldater, der netop har indtaget et af Saddam Husseins paladser. Hvad er det, billedet kan? Hvorfor rører det os? Politikens fotochef, Per Folkver, giver et bud på en billedanalyse. bevidst om fotografens tilstedeværelse. Det er et ikonbillede på en sejr«, fortæller Per Folkver. Fælles syn på billeder Folkver påpeger, at billedet rammer en æstetisk nerve, vi alle besidder i større eller mindre grad. Det sætter os i stand til at afkode billeder og opfatte nogenlunde samme budskab. Denne fælles billedforståelse er, ifølge Per Folkver, også grunden til, at fotografiet dukkede op på så mange avisforsider den 8. april 2003.»Vesten trækker på samme kompositoriske traditioner, når det drejer sig om at se på billeder. De afspejler vores fælles politiske og kulturelle udgangspunkt, hvor vi har den samme trang til at beskrive virkeligheden i smukke former. Derfor har vi opbygget et større lager af billedikoner, som rummer forskellige følelser. Det kan være sejrherrer eller offerbilleder. Her er pigen, der er ramt af napalm under Vietnamkrigen et godt eksempel på vores fælles erindringsrum«, vurderer han. Han mener ikke, at der hersker nogen tvivl om billedets ægthed. Det er ikke manipuleret i teknisk forstand. Der er ikke tilføjet personer eller klippet nogen fra.»sådan et billede skal tages. Men at fotografen overhovedet har været til stede skyldes, at amerikanerne har givet ham lov til at følge styrkerne på tæt hold. Det giver én bestemt type billeder, nemlig billeder af sejr. Det er dét, fotografen fokuserer på. Og ikke på bagsiden af medaljen. De irakere, som blev lemlæstet under indtagelsen af paladset. Den form for indirekte manipulation skal man være opmærksom på, når man ser på billedet«, siger Folkver. Lemmingeeffekt Og netop derfor optræder fotografiet som en særdeles farlig propagandistisk forfører. Hvilket også er baggrunden for, at Per Folkver hellere havde set billedet af ødelæggelserne i paladset på forsiden frem for fotografiet af de sejrende amerikanere. For med Vestens fælles billedbaggrund er der stor risiko for, at aviserne falder i den fælde, Per Folkver kalder lemmingeeffekten.»avisforsiderne fra 8. april viser, hvor ens avisredaktørerne tænker. Sådan et billede er nemt tilgængeligt for alle. Men der er risiko for, at vi helt ukritisk viderebringer det amerikanske budskab om, at drengene klarede det. Og når billedet taler så tydeligt et sprog, er der en overhængende fare for, at læseren ikke besværer sig med at komme bare et lille hak dybere«, siger han.

15 F O T O G R A F I 15 Smukke damer i fokus 1912 Dejlige damer er et andet og yndet motiv. Specielt selvfølgelig for de mandlige fotografer. Og dem var der jo flest af. Her ses badende kvinder i badeanstalten Helgoland. I Danmark blev pressefotografforbundet stiftet i Foto: Holger Damgaard Hvorfor blev det dét billede vi så? I modsætning til svenske Dagens Nyheter bragte de tre store danske morgenaviser det samme krigsbillede fra Irak på deres forsider 8. april. De fire avisers forsideredaktører giver her hver deres forklaring på, at de valgte, som de gjorde. Redaktionschef og forsidemand Torben Møldrup:»Alle, der ser billedet, vil stoppe op og opleve hver sin historie«.»vestlige øjne vil se styrke og formåen. Arabere vil muligvis se magt, arrogance og undertrykkelse. Samtidig er aktualiteten afgørende. Det særlige ved dette billede er, at det præcis afspejler, hvor langt koalitionsstyrkerne er nået. At de er nået helt frem til fjendens gemakker, er den ultimative magtdemonstration og har stor symbolværdi«.»jeg var faktisk indstillet på at bringe et andet billede det af rummet med de massive ødelæggelser og de høje vinduer. Men det billede har den svaghed, at det kun viser krigens materielle ødelæggelser. Det minder mig om dengang, brandmændene gik og ryddede op efter angrebet på World Trade Center. Jerndragere, der stak ud, det totale kaos. Billedet ville på en måde have signaleret amerikanernes tak for sidst til den arabiske verden. Men det mangler soldaterbilledets dobbelthed«.»stoltheden eller arrogancen, men også forlegenheden, som en af soldaterne udtrykker«.»man kan tydeligvis se, at soldaterne ved, at de bliver fotograferet. For deres ansigtsudtryk er meget forskellige. Det ville de ikke være, hvis de var i situationen. Hovedpersonen ser meget selvtilfreds ud, mens nogle af de andre har lidt mere ydmyge udtryk. De virker lidt forlegne over at sidde, hvor de sidder. De er klar over, hvor stor ydmygelsen er for irakerne. Og ser ud, som om de er klar over, at det ikke kun gælder om at vinde krigen. De skal også vinde freden«. Nyhedsredaktør Anders Jørgensen»Det står som et ikonagtigt billede på den meget dramatiske fremmarch, som amerikanerne har præsteret. Alle ventede på, at republikanergarden ville træde i karakter og i det mindste forsvare Saddam Husseins paladser. Men det skete ikke, og nu er koalitionen kommet ind, hvor den gerne vil være. Men billedet er også et pusterumsbillede, der viser en pause i krigen«.»der er samtidig også en farlig symbolik i billedet, når man tager propagandaeffekten i betragtning. Overlegenheden. Man spørger selvfølgelig sig selv, om han reelt sad sådan, eller om det kun er til ære for fotografen. Men det tror jeg nu ikke. Og selv om jeg havde betænkeligheder med billedet, så blev de overtrumfet af symbolikken i, at manden sidder i hjertet af Saddams palads. Samtidig passede det godt sammen med den historie, jeg havde aftalt med min korrespondent, der hedder I regimets hjerte «.»Det er helt klart et billede, som hæver sig op over den daglige nyhedsstrøm. Jeg tænkte straks på førerbunkeren i Berlin efter Anden Verdenskrig eller ikonbillederne efter Vietnamkrigen. Når man ser tilbage på denne krig, vil man huske billedet af sergenten med de spredte ben, der ryger en smøg. Billedet vil uvægerlig ramme nogle følelser i dig. Alt efter temperament kan opstillingen virke utrolig provokerende på grund af soldaternes attitude, der klart signalerer, at vi er kommet ind i det allerhelligste. Den arabiske verden ser det også bare med modsat fortegn«. Nyhedsredaktør Jens G. Østergaard:»Billedet viser i al sin enkelhed konklusionen på krigens hovedhistorie mandag: at koalitionsstyrkerne rykkede ind i et af Saddam Husseins paladser i Bagdad. Billedet signalerer overlegenhed og har også et strejf af arrogance. For soldaterne har tilsyneladende overskud nok til at sætte sig i Husseins møbler og ryge en cigaret. Dette overskud behøver dog ikke tale til amerikanernes fordel. Det kan også virke negativt på læseren, at amerikanerne virker så overlegne i sejrssituationen. Og netop dobbeltheden gør det til et godt billede«.»derfor var der heller ikke nogen tvivl om, at det skulle være dét billede, vi satte på forsiden. Det indfanger på bedste vis, hvor langt krigen er kommet. Men billedet fungerer som langt mere end en statusrapport, når man ser nærmere på soldaternes meget forskellige ansigtsudtryk i det teatralske lys, som fotografen har indfanget«. Forsideredaktør Gunnar Jonsson»Vi valgte billedet af det ødelagte rum, fordi det udstiller paladsets oprindelige elegance sammen med krigens ødelæggelser. Faktisk havde jeg slet ikke set soldaterbilledet, inden vi lavede avisen. Men nu, hvor jeg har set det andet, ville jeg ikke have valgt anderledes alligevel. Krigen er mere brutal, end billedet af de afslappede og overlegne soldater viser. Det ser nærmest ud, som om manden i midten venter på, at der kommer en kop kaffe flyvende til at skylle cigaretten ned med«.»jeg kan ikke lide udtrykket. Det, der er interessant, er, hvor langt krigen er kommet. Ikke hvordan nogle amerikanske soldater ser ud i et afslappet øjeblik, før eller efter at de har dræbt nogle irakere«.»derfor synes jeg, at billedet af rummet i paladset, der ligner et kirkeskib, er et mere reelt bud på, hvordan indrykningen tog sig ud. Og det er mere interessant at formidle. Både set med irakernes og amerikanernes øjne«. (kakl) Leksikon Billedikon Billede, der er blevet almenkendt og repræsenterer en begivenhed eller en tid. Forsidemand Den mand på en avisredaktion, der har ansvaret for dagens forside på avisen. Ikonbillede Se ordet billedikon! Lemmingeeffekt Effekt opkaldt efter lemmingerne, der udvandrer i store flokke, når en koloni er blevet for stor. I overført betydning et begreb i menneskets verden for massebevægelse, hvor alle følger trop og på samme tid gør det samme. Propaganda Massekommunikation med det formål at påvirke handlinger, holdninger og tro. Rembrandt Hollandsk maler, Æstetisk Filosofisk betegnelse for læren om det skønne. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon Hvad mener du om avisforsiderne fra den 8. april 2003? Klik ind på se alle fire avisforsider og giv din mening til kende!

16 16 F O T O G R A F I Til landskamp med hatten på 1916 Sport var ofte emnet for nogle af de første reportagefotos. Fodbold i den nye idrætspark dækkes tæt, som her i Holger Damgaards billede fra Foto: Holger Damgaard Billedbureauer: Få kvinder og mange mændesker Mænd, mænd og flere mænd. Langt størstedelen af verdens befolkning er af hankøn, hvis man skal dømme ud fra et døgns billeder udsendt af nyhedsbureauet Associated Press (AP). Et udvalg af de billeder, der blev udsendt 14. maj, præsenteres på de følgende tre sider. Leksikon SARS Smitsom lungesygdom, der brød ud i Hong Kong i foråret Statisk Stillestående Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon Se alle de billeder, der kom ind fra nyhedsbureauet Associated Press til Politiken 14. maj på Læs mere om nyhedsbureauerne på deres hjemmesider: Se også dagens 10 udvalgte verdensbilleder på Af Pernille Munch Hver dag ankommer hundredvis af fotografier elektronisk til Politikens redaktion på Rådhuspladsen. De kommer blandt andet fra det amerikanske nyhedsbureau Associated Press, der har fotografer fordelt over hele verden. Medier, som Politiken, abonnerer på AP s billeder, og de udvalgte billeder er med til at sætte dagsordenen i lande kloden over. AP bærer derfor på et stort ansvar. Bureauet skal give en alsidig og grundig dækning af verdensbegivenhederne og sørge for at tilbyde læserne forskellige indgange og vinkler på virkeligheden. Men hvad er det, der strømmer til AP s abonnenter, og dermed Politikens læsere, hver dag? Den 14. maj, en helt tilfældigt udvalgt dag, tikkede der i alt 565 billeder fra AP ind på Politiken. De 150 fotografier, der er afbildet på de følgende sider, er et nogenlunde dækkende udvalg af en almindelig dags billedstrøm. Fotografierne følger solens gang fra den står op i øst til den går ned i vest. De første af dagens fotos er taget i Kina og de sidste under aftenens Champions League semifinale i Europa. Alle døgnets billeder kan ses på nettet på Kønnenes kamp Når man betragter strømmen af fotografier fra AP den 14. maj, får man indtrykket af, at vi lever i en verden domineret af mænd. Fotograferne har haft mænd, og kun meget få kvinder, på kornet. Politikere, sportsmænd, soldater og bekymrede, ofte lidt ældre, magtmænd i jakkesæt sådan ser verdensbefolkningen ifølge Associated Press ud. Når der indimellem får sneget sig en kvinde med på billederne, er hun enten usandsynligt smuk eller også udtrykker hun sorg, frygt eller lidelse. Kvinderne er overvejende beklemte og fulde af følelser, og de skildres ofte grædende i selskab med børn. De fleste hunkønsvæsner er fra lande i Mellemøsten, Østen eller Sydamerika, og flertallet af de få europæiske kvinder i billedstrømmen er kongelige. Størstedelen af kvinderne er dog hverken bange eller kede af det, men derimod smukke og succesfulde. Kvindelige filmstjerner, sangerinder og tennisstjerner er motiver, fotograferne overvejende mænd elsker. Cannes Festivalens let påklædte skønheder repræsenterer, sammen med de lidende og de kongelige, dermed cirka halvdelen af jordens befolkning. SARS og Saddam Men filmfestivalen i Cannes er faktisk det sted i Europa, det amerikansk baserede bureau finder de fleste af sine europæiske motiver. Ud over filmstjernerne har et NATOmøde i Bruxelles og hjemkomsten af en gruppe europæiske gidsler fra Algeriet vakt fotografernes interesse, men ellers er motiverne for størstepartens vedkommende hentet i USA, Østen og Mellemøsten. SARS-epidemien og konflikterne i Mellemøsten vejer tungt på AP s vægtskål, og faktisk kan knap en tredjedel af billederne på de næste sider relateres til Mellemøsten. Til sammenligning er kun to motiver hentet i Australien og to i Afrika. Fotografierne fra Mellemøsten forestiller arabiskudseende mænd, overvejende irakere og palæstinensere, i forskellige situationer. De beder, slås, løber og arbejder og er for størstedelens vedkommende meget aktive. Mænd fra Vesten, fortrinsvis amerikanske soldater og politikere, er hyppige gengangere på motiverne fra Irak, men de er dog langt mere statiske end irakerne. De sikrer lov og orden i Bagdad og deltager i møder, hvor Iraks skæbne afgøres. De få portrætterede kvinder fra området agerer mindre end mændene og er enten i sorg eller skræmte. Østens kvinder fremstilles knap så offeragtigt som deres søstre i Mellemøsten. De fremstår mere effektive, og arbejder stort set alle sammen, iført uniform og maske, i lufthavne eller lignende steder. Kvinderne på billederne her hører til kategorien af almindelige mennesker, som der ellers er meget få af på billederne. Sport Amerikanere elsker sport i hvert fald på tv. Og vælger man at drage konklusioner af udvalget af sportsbilleder, har AP s abonnenter også en pæn stor interesse for fysiske udfoldelser. I hvert fald signalerer antallet af dækkede fodboldkampe, tennisturneringer, ishockey- og basketkampe en massiv interesse for sportens verden. Især er dækningen af den europæiske Champions League-semifinale voldsom, og Zidane får lov til at udfolde sine evner på banen fra virkelig mange vinkler Antallet og indholdet af sportsbillederne afspejler i høj grad forholdet kønnene imellem. En tennisturnering for kvinder i Rom leverer masser af kvinder i korte kjoler og stramme T-shirt, men ellers består sportsbillederne udelukkende af mænd. Anna Kournikova har været med til at sætte fokus på kvindetennis, men mon ikke interessen udspringer lige så meget af hendes yppige former og lette påklædning som af hendes tennisspil? En verden af katastrofer Almindelige mennesker optræder sjældent på billederne fra AP, og de vises som regel kun som tilfældige statister ved dramatiske begivenheder som krige, kriser eller sportsdyster. Hverdagsbegivenheder og situationer som dem størstedelen af klodens befolkning oplever hver dag, bruger man ikke meget fremkaldervæske på hos USA s største nyhedsbureau. Både SARS og Mellemøsten er inden for store amerikanske interesseområder, og det fremgår af billedudbudet. Amerikanske interesser afspejles tydeligt, og det går ud over dækningen af andre områder i verden det er de kun tre billeder fra Afghanistan et eksempel på. På kort tid har fokus flyttet sig fra Afghanistan til Irak og et SARS-plaget Kina inden vi får set os om, har det sikkert flyttet sig igen. AP s billeddækning afspejler ikke den verden, som almindelige mennesker lever i, og bureauet lever bestemt ikke op til deres ansvar om at portrættere virkeligheden. Den amerikanske dagsorden afspejles i AP s valg af motiver og efterlader beskueren med et indtryk af en katastroferamt verden, befolket af magtfulde mænd i jakkesæt, heroiske soldater, foldboldstjerner og følelsesladede, tennisspillende eller smukke kvinder. Politikens nyhedsbilleder Politiken abonnerer på nyhedsbureauet Associated Press billeder, og får hver dag leveret omkring 500 fotografier elektronisk. Billederne ligger herefter hos Politiken i 14 dage, hvorefter de automatisk bliver slettet. AP s største kvalitet er, at de er repræsenteret stort set overalt i verden, og de leverer derfor størstedelen af avisens bragte udlandsbilleder. Men ud over billederne fra AP køber avisen også fotografier fra en række andre internationale bureauer, blandt andre franske AFP og engelske Reuters. Fordi de europæiske nyhedsbureauer har udgangspunkt i Europa i modsætning til AP, der har udgangspunkt i USA er de bedre i nogle situationer. Ud over de tre store og dominerende nyhedsbureauer køber Politiken også billeder fra flere mindre bureauer og freelancefotografer. Ofte er bureauerne gode til at levere en bestemt slags motiver det kan for eksempel være kendisser, sportsfolk etc. Politiken bruger derfor bureauerne i forskellige sammenhænge og til det, de er gode til.

17 14. maj maj 2003 modtog redaktionen på Dagbladet Politiken gennem et døgn 565 billeder fra Associated Press i New York. 135 af disse billeder vises på de følgende sider. F O T O G R A F I 17 23:59:27. FLYGTNINGE. 17 illegale immigranter omkommer i en aflåst lastbil. - FOTO: AP/ Eric Gay 23:52:20. BOLD. Juventus Alessio Tacchinardi har godt fat i Ronaldo fra Real Madrid under semifinalen i Champions League FOTO: AP/ Alberto Ramella 23: ELEGANTIER. Real Madrids Zidane dækker sin bold i nærkamp med Juventus Gianluca Zambrotta under semifinalen i Champions League FOTO: AP/ Massimo Pinca 23:41:35. EKSPRÆSIDENT. Carlos Menem trak sig fra det argentinske præsidentvalg og banede vej for Nestor Kirchner. - FOTO: AP/ Eduardo de Baia 23:40:54. MASSEGRAV. Ofre for Saddam Husseins nedkæmpning af det shiitiske oprør i 1991 graves op og bliver identificeret, hvorefter de anbringes i ligposer nær Hilla 100 kilometer syd for Bagdad. - FOTO: AP/ Moises Saman 23:40:41. SNUDEKLEMME. David Trezeguet fra Juventus laver en utraditionel tackling på Real Madrids Michel Salgado i Champions League i Torino. - FOTO: AP/Massimo Pinca 23:34:22. TRØST. Paolo Montero fra Juventus trøster Real Madrids Zinedine Zidane efter Juventus har vundet 3-1 over Real i semifinalen i Champions League. - FOTO: AP/ Luca Bruno 23:34:21. LETTELSE. Efter mere end to måneder som gidsler i Algeriets ørken, kan Christoph Langes og hans kæreste ånde lettet op. - FOTO: AP/ Roberg Jaeger 23:18:50. NESTOR I FRONT. Argentinas nye præsident Nestor Kirchner, kommer til magten uden en sidste valgrunde. - FOTO: AP/ Dario Lopez Mills 23:06:31. BIP TIL BØRN. Motorola lancerer en trådløs computer. Målgruppen er børn, der ikke kan vente til der bliver plads ved hjemmecomputeren. - FOTO: AP/Motorola 22:52:11. BUSULYKKE. De tyske myndigheder i Hamborg tager imod kisterne med ofrene for en busulykke i Ungarn. Over tredive mennesker mistede livet. - FOTO: AP/ Fabian Bimmer 22:25:26. RETURNERING. Roddick sender bolden tilbage til Calleri i Tennis Masters i Hamborg. - FOTO: AP/ Heribert Proepper 22:22:03. HVERDAG. Portner Kenny Shane har taget dette billede til serien "Unseen America" hvor mennesker fotograferer deres arbejdsliv. - FOTO: AP/ Kenny Shane 22:14:44. FRA OVEN. Den nye girafunge i Auckland Zoo, New Zealand, tager verden i øjesyn i selskab med sin mor. - FOTO: AP/ Paul Shakuma 22:13:42. PROTEST. Lærere i Peru strejker i protest over lave lønninger. De tjener i gennemsnit mindre end 200 dollar om måneden. - FOTO: AP/ Martin Mejia 22:13:22. DYRT. Kurator, Jill Connors, der er ansat ved det nyåbnede City Museum i Washington fremviser en tepotte. - FOTO: AP/ Susan Walsh 21:39:30. CANNES. Monica Belluci og præsidenten for den 56. filmfestival i Cannes, åbner dette års festival. - FOTO: AP/ Patrick Gardin 21:38:23. SEJR. Juventus David Trezeguet jubler efter en scoring mod Real Madrid. - FOTO: AP/ Luca Bruno 21:37:56. POWER. Kim Clijsters returnerer en bold mod Virginia Ruano Pascal under Italian Open. - FOTO: AP/ Domenico Stenellis 21:36:47. ANKLAGE. General Carlos Alfonso bliver anklaget for at have opfordret til oprør mod Venezuelas præsident Hugo Chavez i efteråret FOTO: AP/ Leslie Mazoch 21:35:45. KRAMMER. Marissa Jaret Winokur og Harvey Feinstein er nomineret til en "Tony Award" for deres roller i forestillingen "Hairspray" i New York. - FOTO: AP/ Richard Drew 21:36:34. STYRT. En medarbejder på Kennedy Space Center inspicerer nogle af resterne af rumfærgen Columbia, der styrtede ned tidligere på året. FOTO: AP/ Peter Cosgrove 21: DIVAER. Naomi Lenoir og Andie MacDowell til fremvisning af "Fanfan La Tulipe", der deltager uden for konkurrencen i Cannes. - FOTO: AP/ Lionel Cionneau 21:13:45. SPEED. Japaneren Shinji Nakanos bil rammer autoværnet under et løb på Indianapolis Motor Speedway i USA. - FOTO: AP/Richard Darlington 21:13:14. ARGENTINA. Den midlertidige præsident i Argentina, Eduardo Duhalde, forklarer sig over for journalister. - FOTO: AP/ Natachia Pisarenko 21:13:01. POP. Britney Spears advokater indgår forlig i forbindelse med et sponsorat for skofirmaet Skechers. Foto: AP/ Mark J. Terrill 21:12:48. YEEAH MAN! Basketballstjernes Dennis Rodman gifter sig med sin kæreste på sin 42 års fødselsdag. - FOTO: AP/ Gregory Smith 21:11:14. BEFRIENDE. To af de seks tyske gidsler fra et gidseldrama i Algeriet, stiger ud af flyet i Köln. - FOTO: AP/ Frank Augstein 21:10:45. REGNINGER. Luksusyachten "Regal Empress" kommer på tvangsauktion i Tampa, Florida. - FOTO: AP/ Chris O Meara 21:00:53. HÅNDTRYK. Spaniens Dronning Sofia hilser på Den Internationale Olympiske Komités ærespræsident, Juan Antonio Samaranch. - FOTO: AP/ Gustavo Cuevas 20:54:34. JURY. Den amerikanske skuspillerinde Meg Ryan er i år medlem af juryen ved filmfestivalen i Cannes. - FOTO: AP/ Lionel Cironneau 20:52:00. KONCENTRATION. Ai Sugiyama returnerer bold mod Dinara Safina under Italien Open. - FOTO: AP/ Dominico Stinellis 20:50:00. DIMS. Nokia præsenterer sin nye mobiltelefon, Nokia FOTO: AP/ Frank Franklin II 20: JORDSKÆLV. En kvinde bryder sammen ved synet af ødelæggelserne efter terrorangrebet i Riyadh. - FOTO: AP/ Ali Fraidoon 20:23:24. FILMSTJERNE. Penelope Cruz ankommer til præsentationen af filmen Fanfan La Tulipe, ved dette års filmfestival i Cannes. - FOTO: AP/ Lionel Cirronneau 20:21:46. VINK. Den spanske skuespillerinde Penelope Cruz ankommer til præsentationen af filmen Fanfan La Tulipe sammen med den vinkende franske skuespiller Vincent Perez og dennes kone. - FOTO: AP/ Lionnel Cironneau 20: BRØL. Den australske tennisstjerne Lleyton Hewitt jubler efter sejren over franskmanden Arnaud Clement. - FOTO: AP/ Heribert Propper 20:19:13. TALE. Pakistans FN-ambassadør Munir Akram, taler med pressen efter et møde i FN s Sikkerhedsråd. - FOTO: AP/ Frank Franklin II 19:30:23. KØ. Pendlere får deres tålmodighed sat på prøve under en togstrejke i Paris. - FOTO: AP/ Francois Mori 19:28:23. FOD og BOLD. Foldboldstøvler med fjedrende knopper bliver præsenteret for offentligheden i Cambridge, England. - FOTO: AP/ Andrew Parsons 19:13:24. UHELD. En amerikansk soldat fæstner en kæde i et væltet militærkøretøj. En amerikansk soldat blev dræbt ved den forudgående ulykke. - FOTO: AP/ Brennan Linsley 19:10:23. SORG. En tjetjensk kvinde sørger over en slægtning, der blev offer for et selvmordsattentat ved en religiøs ceremoni. - FOTO: AP/ Musa Sadulajev 19:08:03. Al-FAISAL. Saudiarabiens udenrigsminister Saud al-faisal udtaler sig ved en pressekonference i Riyadh. - FOTO: AP/ Hasan Jamali 19:04:12. AFSLØRING. Dronning Elizabet, afslører et mindesmærke for modtagere af Victoriakorset og Georgskorset. - FOTO: AP/Paul Grover 18:59:34. NED. Redningsfok på vej ned i Luling kulminen i Kina. 63 omkom ved en gaseksplosion. 18: BØN. Sheik Raed Salah beder under sin fars begravelse. Salah havde fået lov til at forlade sit fængsel. - FOTO: AP/Eitan Hess-Ashkenazi 18:46:16. CYKLING. Feltet i dette års Giro d Italia runder et hårnålesving med vulkanen Edna i baggrunden. - FOTO: AP/ Allessandro Trovati 18:44:12. FORSVAR. Forsvarsminister Donald Rumsfeld fremlægger USA s forsvarsbudget i for FOTO: AP/ Dennis Cook

18 18 F O T O G R A F I Hver dag leverer Associated Press nyheder og billeder til ca dagblade og radio- og tv-stationer i USA. I alt leverer bureauet dagligt til ca avis-, radio- og tv-stationer i 121 lande over hele kloden - heriblandt Politiken. 18:38:45. VESTBREDDEN. En palæstinensisk kvinde flygter med et barn i hånden, mens unge mænd kaster sten mod israelske soldater. - FOTO: AP/ Nasser Ishtayeh 18:35:17. SYDAFRIKA. En sydafrikansk demonstrant protesterer mod Irakkrigen under den britiske udenrigsminister Jack Straws besøg i Cape Town. - FOTO: AP/ Obed Zilwa 18:35:34. FODBOLD. Præsidenten for FIFA, Sepp Blatter, holder tale ved en international sportskonference i Madrid. - FOTO: AP/ Paul White 18:35:36. VEST OG ØST. USA s udenrigsminister Colin Powell hilser på Ruslands præsident Vladimir Putin under et møde i Moskva. - FOTO: AP/ Ivan Sekretarev 18:34:22 KONCENTRERET. Den colombianske tennisspiller Fabiola Zuluaga fanget under en match ved Italian Open. - FOTO: AP/ Domenico Stinellis 18:32:34. BIOTEK. Redaktør af det bioteknologiske magasin Acumen Journal of Sciences, præsenterer det første eksemplar af sit blad i San Francisco. - FOTO: AP/ Paul Sakuma 18:12:23. BOLDØJE. Spaniens tennises Conchita Martinez tager bestik af situationen under Italian Open. - FOTO: AP/ Massimo Sambucetti 18:10:23. STRID. 15 årige Dia a Ghawadrah blev såret af skud fra israelske soldater på Vestbredden. Han døde senere af sine sår. - FOTO: AP/ Mohamad Balas 17:55:23. MELLEMØSTEN. En israelsk bosætter overvåger situationen mens et mobilhome bliver fjernet fra bosættelsen Shilo. - FOTO: AP/ Oded Bality 17:35:34. STOP. En israelsk soldat stopper en taxichauffør ved Tapuah kontrolposten nær Nablus. - FOTO: AP/ Oded Bality 17:32:23. SIDEBLIK. Formanden for NATO s militærkomité general Harald Kujat, fanget under et møde mellem NATOs stabschefer i Bruxelles. - FOTO: AP/ Virginia Mayo 17:32:23. GESTIK. Polens præsident Aleksander Kwasnewski under en pressekonference i Europaparlamentet. - FOTO: AP/ Christian Lutz. 17:05:33. I SIKKERHED. Den norske pilot Hans Grijken viser hvordan han krøb i skjul under selvmordsangrebene i Riyadh. - FOTO: AP/ Ali Fraidoon. 17:05:32. TALE. Præsidenten for den Internationale Olympiske Kommité Dr. Jacques Rogge, under en sportskonference i Madrid. - FOTO: AP/ Paul White 17:03:32. MASSAKRE. Irakiske landsbyboere har gravet op til lig op, som menes at stamme fra Saddam Husseins nedkæmpning af en shiitisk opstand i FOTO: AP/ Murad Sezer 17:01:23. BØN. Den shiitiske leder Moqtada Sadr (i midten) leder middagsbønnen i en moské i den hellige by Najaf. - FOTO: AP/ Vahid Salemi 17:01:23. HELLIG. En shiitisk iraker beder en bøn. - FOTO: AP/Vahid Salemi 16:38:23. YNDIG. Den indiske skuespillerinde Aiswaryah Rai, poserer under filmfestivalen i Cannes. - FOTO: AP/ Patrick Gardin 16:34:46. PÅ VAGT. Britiske FN-soldater overvåger den såkaldte grønne linje, der deler Middelhavsøen Cypern. - FOTO: AP/ Philip Mark 16:16:02. MASKERET. En passager går forbi en lufthavnsansat. - FOTO: AP/ Thanassis Stavrakis 16:14:36. VENEDIG. Venstreorienterede demonstranter protesterer mod planerne for at redde Venedig fra oversvømmelse. - FOTO: AP/ Luigi Costantini. 15:49:59. STENKAST. Palæstinensiske mænd kaster sten mod israelske soldater under sammenstød i byen Nablus. - FOTO: AP/ Nasser Ishtayeh. 15:43:06. UDVE. En kenyansk vagt overvåger strømmen af kenyanske flygtninge, der har fået tilladelse til at prøve lykken i USA. - FOTO: AP/ Khalil Senosi 15:40:45. TO VERDNER. En lokal beboer passerer et amerikansk militærkøretøj på patrulje i den irakiske by Tikrit. - FOTO: AP/ Saurabh Das 15:36:17. OLIE. En irakisk oliearbejder kigger ud over olieraffinaderiet i Basra. 15:26:45. LUKSUS. Den nye Audi tages i øjesyn på fabrikken i Ingolstadt. - FOTO: AP/ Frank Boxler 15:22:09. SARS. Dirk Belau fra den internationale arbejderorganisation vurderer konsekvenserne af SARS. - FOTO: AP/ Martial Trezzini 15:21:23. MORD. Et kranium fra en massegrav. Ligene stammer fra nedslagtning af et shiitisk oprør i FOTO: AP/ Murad Sezer 15:20:04. ARAFAT. Yassir Arafat fanget under et møde i hans hovedkvarter i Ramallah på Vestbredden. - FOTO: AP/ Hussein Hussein. 15: TANKSTATION. Et amerikansk militærkøretøj holder vagt ved en tankstation i den irakiske by Tikrit. - FOTO: AP/ Saurah Das 15: FANGET. Kinesisk politi fremviser en anholdt person. Hætten skal beskytte den anholdtes identitet. - FOTO: AP/ 15:00:06. LILLE SPEJL. Prinsesse Esmeralda af Belgien betragter en af sin afdøde mors ejendele forud for en auktion. - FOTO: AP/ Max Nash 14:56:38. BREMER. USA s nye civile administrator i Irak Paul Bremer ankommer 14. maj 2003 til et møde i Bagdad med Ramiro Lopes da Silva, FN s humanitære koordinator i Irak. - FOTO: AP/Ali Haider BEGRAVELSE. Palæstinensere ved en båre under et begavelsesoptog for tre politimænd dræbt af de israelske styrker. - FOTO: AP/Adel Hana. 14:38:51. PAUSE. Israels ministerpræsident Ariel Sharon holder pause i et regeringsmøde. FOTO: AP/ 14:20:41. PRESSEMØDE. Den amerikanske golfspiller Tiger Woods under et pressemøde dagen inden golfturneringen Deutsche Bank-SAP Open. - FOTO: AP/Fabian Bimmer 14:18:51. ÅBNING. Den spanske skuespillerinde Penelope Cruz og den franske filminstruktør Gerard Krawczyk på åbningsaftenen for den 56. filmfestval i Cannes, hvor deres film "Fanfan La Tulipe" er åbningsfilm. - FOTO: AP/Michel Euler. 14:12:17. INSPEKTION. Den iranske præsident Mohammad Khatami inspicerer æresgarden uden for Libanons parlament i Beirut under et tre dages officielt besøg. - FOTO: AP/Wael Hamzeh 14:07:11. PÅ KNÆ. En stor menneskemængde beundrer en vandbøffel, der knæler under en høstfest til ære for den lokale skytshelgen i Bulacan-provinsen i Filippinerne. - FOTO: AP/Bullit Marquez 14:05:49. VRAGGODS. En palæstinensisk dreng samler ting i ruinerne af et hus, der er blevet ødelagt under et israelsk angreb på flygtningelejren Khan Younis i Ghaza-striben. - FOTO: AP/Khalil Hamra 13:49:33. LÆK. En britisk ingeniør forsøger sammen med lokale arbejdere at standse en utæthed på et olieraffinaderi i Basra, det sydlige Irak. - FOTO: AP/Elizabeth Dalziel 13:16:00. SMIL. Irans præsident Mohammad Khatami smiler under en pressekonference i Beirut i forbindelse med et officielt besøg i Libanon. - FOTO: AP/Wael Hamzeh 12:50:55. KORS OG BÅND OG STJERNER. Tyrkiets militære stabschef, general Hilmi Ozkok med delegation på vej til møde med andre NATO-stabschefer i NATO s hovedkvarter i Bruxelles. - FOTO: AP/Virginia Mayo

19 F O T O G R A F I 19 Associated Press blev grundlagt i 1846 af seks dagblade i New York. I dag ejes AP, der er USA s største nyhedsbureau, af amerikanske dagblade. Billedteksterne er oversat af Dorte Langberg, Peter Mollerup og Lorens Juul Madsen. 12:50:46. AFSTAND. Rejsende med ansigtsmasker på et tog i Hong Kong. - FOTO: AP/Vincent Yu INGEN CHANCER. Soldat overvåger universitet i Bagdad ved valg, hvor blandt andet universitetets rektor skal vælges. - FOTO: AP/Ali Haider. 12:36:55. SÅ STOR! Timothy J. Muris, formand for USA s Føderale Handelskommission, taler under et møde i EU s Charlemagne-bygning i Bruxelles. - FOTO: AP/Thierry Charlier 12:15:235. AFSPORET. Italiensk politi og brandvæsen inspicerer ødelæggelserne efter en togulykke nær Rom. - FOTO: AP/ Pier Paolo 12:34:25 NÆRLÆSNING. En palæstinenser i Østjerusalem studerer avisen på en café i dan gamle by. - FOTO: AP/ Muhammed Muheisen 12:18:24. CRASH! Italiensk politi og brandvæsen på arbejde ved en togulykke nær Rom. - FOTO: AP/ Pier Paolo Cito. 12:11:24. SYG. Indere i Andhra Pradesh fremviser et forgiftet barn i protest mod dårlig vandforsyning. - FOTO: AP/ Manish Swarup 12:12:11. OPRÅB. En demokratiforkæmper kritiserer lokalregeringen i Hongkong ved hjælp af en megafon. - FOTO: AP/ Anat Givon 12:11:00. RENS. En soldat renser en kollega uden for et hospital i Taiwans hovedstad Taipei, i et forsøg på at begrænse spredningen af SARS. - FOTO: AP/ Jerome Favre 12:10:26. FLUGT. En mor venter med sin søn på et tog på Shanghais hovedbanegård. Maskerne skal beskytte dem mod SARS. - FOTO: AP/ STR 12:02:34. PROTEST. Demokratiforkæmpere råber slagord uden for lokalregeringens bygning i Hongkong, i et forsøg på at forhindre en forfremmelse af Hongkongs regeringschef. - FOTO: AP/ Anat Givon 11:58:24. KRISE. Det tyske flyselskab Lufthansa, der især beflyver Frankfurt, tabte 409 millioner dollar i første kvartal af FOTO: AP/ Frank Rumpenhorst. 11:54:14. UDE I ØRKNEN. Turistguide i Hoggar ørknen i Algeriet. Kort før blev de første tilfangetagne vesterlændinge befriet. - FOTO: AP/ 11:36:34. PANSER. Indonesiske marineinfanterister forbereder sig på kamp i den genstridige provins Ace på øen Sumatra. - FOTO: AP/ STR 11:23:25. ANKLAGET. Serberen Dragan Jokic for retten i krigsforbryderdomstolen i Holland. - FOTO: AP/ Fred Ernst 10:26:56. KANON. En 23-årig soldat holder vagt uden for et hospital i Bagdad. - FOTO: AP/ Chris Tomlinson 10:24:56. PRESSE. Redaktør og grundlægger af internetavisen "Ohmynews" Oh Yeon-ho i sit kontor i Sydkoreas hovedstad Seoul. - FOTO: AP/ Lee Jin-Man 09:45:29. MASKER. Betjente fra det kinesiske militærpoliti patruljerer i den næsten forladte "Forbudte By", der normalt er et yndet turistmål. - FOTO: AP/ Eugene Hoshiko 09:06:17. SKJOLDE. Kampklædte betjente patruljerer for at forhindre strejkeledere i at komme ind på værftet Shinsun i Sydkorea. - FOTO: AP/ Ahn Young-Joon 08:30:50. BUDDHISME. Buddhistiske bedeflag blafrer for vinden med Mount Everest i baggrunden. - FOTO: AP/ Gurinder Osan. 09:48:42. DEN FORLADTE BY. Et enkelt par turister lægger vejen forbi "Den Forbudte By" i Beijing, der ellers er blevet svigtet af turisterne på grund af frygten for SARS. - FOTO: AP/ Eugene Hoshiko 09:36:02. HÅB. Afghanske mænd på en kampvogn i Kabul. Efter mere end tyve års med krig, kæmper landet for at komme på fode igen. - FOTO: AP/ Amir Shah 09:35:35. HVIL. Afghanske soldater tager en pause på et pansret køretøj i Kabul. 08:22:52. HØR NU HER. Frank Cicutto fra National Australia Bank forklarer en vanskelig situation. - FOTO: AP/ Dan Peled 08:22:48. FRYGT. Thailandske sygeplejersker bærer ansigtsmasker mens de venter på passagerer fra SARS-ramte lande. - FOTO: AP/ Sakchai Lalit 08:22:49. MERE FRYGT. En thailandsk sygeplejerske iført ansigtsmaske venter på passagerer fra SARS-ramte lande. - FOTO: AP/ Sakchai Lalit 08:22:35. EN STILLE DAG. Kuala Lumpurs internationale lufthavn har en rolig dag på grund af frygten for SARS. - FOTO: AP/ Andy Wong 08:14:17. SE LIGE UD. Den tyske forbundskansler Gerhard Schröder inspicerer en æresgarde under et besøg i Indonesien. - FOTO: AP/ Dita Alangkara 08:11:27. NEDERLAG. Basketballholdet Los Angeles Lakers må indkassere et nederlag i en vigtig kamp mod San Antonio Spurs. - FOTO: AP/ David J. Phillip 07:06:14. VEGETAR. En kvinde udnytter SARS og opfordrer til vegetarisme. - FOTO: AP/ Dan Peled 07:05:58. JEG HAR! Gutierrez fra Cruz Azul i kamp med Patino fra Deportivo Cali. - FOTO: AP/ Oswaldo Paez 06:40:15. SCORING. Radek Bon fra Ottawa Senators scorer i kampen mod New Jersey Devils i den amerikanske hockeyliga. - FOTO: AP/ Tom Hanson 06:36:59. RØG. Skorstenene på Daura-kraftværket i Bagdad er igen i funktion, og skaffer lys i Bagdads boliger. - FOTO: AP/ Murad Sezer 04:18:55. NÆRKAMP. Målvogter Patrick Lalime afværger et forsøg fra New Jersey Devil s Sergei Brylin. - FOTO: AP/ Jonathan Hayward 03:42:28. ØJE PÅ BOLDEN. Adrian Batista fra Argentinas Racing Club, i kamp med Eder Londono fra Columbias America of Cali under en turnering i Buenos Aires. - FOTO: AP/ Jose Manuel Fernandez 03:30:56. SORG. Moderen til den myrdede Martah Isabel Moncada i sorg over datterens død. En 46 årige amerikanske mand er anklaget for mordet. - FOTO: AP/ Ginnette Riquelme 03:28:35. HOP. Vlade Divac fra Sacramento Kings forsøger at forhindre en scoring i kampen mod Dalles Mavericks. - FOTO: AP/ Tony Gutierrez 01:38:26. GALOP. Assistentræner Robin Smullen motionenerer hesten Funny Cide på Belmont Park i New York. - FOTO: AP/ Luiz Ribeiro 01:35:54. DEBAT. To mænd peger fingre ad hinanden under en diskussion om religiøse love i Brooklyn, New York. - FOTO: AP/ Joe Kohen 01:32:13. VINK. Argentinas præsidentkandidat Netor Kirchner vinker under sin ankomst til partihovedkvarteret i Buenos Aires. - FOTO: AP/ Daniel Luna 01:26:01. OPAD. En raket med satellit om bord bliver sendt af sted fra Cape Canaveral. - FOTO: AP/ Peter Cosgrove. 01: 19:35. TRØST. Præsident Bush trøster kvinde i tornadohærgede Pierce City. - FOTO: AP/ J. Scott Applewhite 01:11:35. SÅRET. En af de sårede ved terrorangrebet i Riyadh var den 15-årige Erika fra Warrington, England. - FOTO: AP/ Hasan Jamali 00:01:28. STATSMAND. Den argentinske præsidentkandidat Nestor Kirchner vinker til pressen. - FOTO: AP/ Daniel Luna

20 20 F O T O G R A F I Det første Leica 1923 Oskar Barnack fremstiller sammen med firmaet Leitz det første Leicaapparat med det negativformat, som kender i dag, nemlig 24 x 36 mm. Der blev malet på maleren 1926 Malerne brugte fotografiet, og fotograferne tog billeder af malerne. Her ses maleren L.A. Ring ved staffeliet i Roskilde. Bemærk, hvordan mange dele i billedet er retoucheret, altså efterbehandlet og tegnet på. Der er lagt sorte streger ind i fotoet for at gøre motiv og kontraster skarpere. Det var meget almindeligt. Foto: Holger Damgaard. Fanget i pressen Fire dage inde i krigen mod Irak udsendte irakerne levende nærbilleder af skræmte amerikanske krigsfanger. I Danmark blev billederne meget forskelligt modtaget af medierne. Af Uffe Hastrup En storsmilende irakisk soldat fremviser stolt fire dræbte amerikanere til kameraet. En af de dræbtes hoveder løftes og drejes, så man kan se, at manden er skudt i panden. De levende fanger er bange. Én af dem ser skiftevis på intervieweren og på et eller andet udenfor billedet. Han bevæger hovedet frem og tilbage i akavede, hurtige ryk. Blikket udtrykker panik. Sådan så nogle af de billeder ud, som irakerne søndag 23. marts 2003 sendte til den arabiske tv-station al-jazeera. Al-jazeera bragte det meste af reportagen, og samme dag i TV-Avisen klokken viste også Danmarks Radio scenerne med de skræmte soldater. Inden udsendelsen klokken 21 skiftede DR imidlertid kurs og slørede fangernes ansigter. Billederne rejste en voldsom debat. Den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld sagde, at billederne var i strid med Genevekonventionen fra Der står, at krigsfanger skal beskyttes mod»offentlighedens nyfigenhed«. Al-jazeera svarede på den anden side, at amerikanske medier ikke havde haft skrupler med at vise irakiske krigsfanger på tv. Dagen efter blev to al-jazeera journalister bortvist fra New Yorks børs, og al-jazeeras hjemmeside blev udsat for sabotage af ukendte hackere. Hvad siger FN om behandling af krigsfanger? Genèvekonventionens artikel 13 siger følgende om beskyttelse af krigsfanger: Krigsfanger skal til enhver tid behandles humant. Enhver uretmæssig handling eller undladelse fra tilbageholdelsesmagtens side, der medfører, at en krigsfange i dens varetægt afgår ved døden, eller at vedkommendes helbred udsættes for alvorlig fare, forbydes og vil blive betragtet som et groft brud på nærværende konvention. I særdeleshed må ingen krigsfange underkastes legemlig lemlæstelse eller medicinske eller videnskabelige forsøg af en hvilken som helst art, der ikke er forsvarligt begrundet i læge-, tandlæge- eller hospitalsbehandling af den pågældende fange og udføres i hans interesse. Ligeledes skal krigsfanger til enhver tid beskyttes, navnlig mod voldshandlinger, skræmmeforanstaltninger, fornærmelse og offentlighedens nyfigenhed. Kilde: FORSKELLIG BILLEDOPFATTELSE. Sagen om de amerikanske krigsfanger delte danske medier i to lejre. Danmarks Radio og Berlingske Tidende valgte ikke at bringe utilslørede billeder. TV 2, Ekstra Bladet, BT, Politiken og Jyllandsposten viste billederne, som de var. Statsminister Anders Fogh Rasmussen, der ligesom Donald Rumsfeld repræsenterede en nation i krig, lagde også afstand til billederne.»jeg synes ikke, at medierne skal medvirke i den propaganda, som der jo er tale om«, sagde han. Billeder kan ændre slagets gang Erfaringen viser, at billeder kan ændre en krig fuldstændigt. Et bombardement af makabre billeder fra Vietnam vendte i sin tid den amerikanske folkestemning imod Vietnam-krigen. Og i 1993 hjemkaldte den amerikanske præsident Bill Clinton alle amerikanske styrker fra Somalia, efter at billederne af en dræbt amerikansk soldat, som blev slæbt gennem gaderne i Mogadishu, var blevet vist på tv. Krigsbilleders påvirkning af befolkningen er med andre ord uhyre vigtig for de krigsførende nationer. Formiddagsbladet B.T. gik i Danmark så vidt, at de sammenlignede irakernes brug af krigsfangerne med brugen af jagttrofæer. Men hvilken interesse har tv-stationer og aviser i at fremvise trofæerne? I Berlingske Tidende, der ikke selv viste utilslørede billeder af de amerikanske krigsfanger, anklagede sognepræst Kathrine Lilleør medierne for at bruge krigsfangernes ulykke som salgsargument.»det er kynisk spekulation i nyfigenhed og oplagstal«, hævdede hun. På TV 2 Nyhederne forsvarer souschef Lotte Mejlhede billederne med, at de var et eksempel på irakisk propaganda.»vi viste, hvordan den irakiske maskine var fuldstændig kynisk i sin jagt på at få vendt krigslykken. Og det er frygten i fangernes øjne, der viser den kynisme. Hvis vi var begyndt at sløre billederne, blev vi en del af den amerikanske propaganda. Det har ikke noget med nyfigenhed at gøre«, siger hun. Smurt ind i propaganda Efter professor og medieforsker ved Århus Universitet Frands Mortensens mening, lader det sig ikke gøre at bringe den slags billeder uden selv at bidrage til propagandaen.»du kan ikke skelne mellem propagandamaskinen og det, at man faktisk viser de her mennesker frem. I så fald skulle man have sløret dem voldsomt. Men så ville billederne bare ikke have været så interessante«, siger han. På Politiken forklarede chefredaktør Per Knudsen Politikens beslutning om at vise billederne med, at den menneskelige tragedie var en del af krigen, som læserne havde krav på at få med.»vores opgave er at vise alle sider af krigen. Krigsfanger er ét af krigens våben, og det kan vi ikke censurere væk«, sagde han. Frands Mortensen giver Per Knudsen ret i, at det er en klassisk journalistisk tanke, at medierne blot skal formidle virkeligheden og derefter overlade det til læseren at tage stilling. Men som Per Knudsen siger, er krigsfangerne også et våben. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre at holde sig udenfor krigen, hvis man samtidig viser billederne.»når man viser billederne, distribuerer man den del af krigsførelsen videre, som krigsfangerne repræsenterer«, siger Frands Mortensen. Gentagelse af krænkelse Sagen om de amerikanske krigsfanger delte medierne i to lejre. Danmarks Radio og Berlingske Tidende valgte at bringe tilslørede billeder. TV 2, Politiken og Jyllandsposten viste billederne, som de var. Generalsekretær i Dansk Røde Kors Jørgen Poulsen mener ikke, at de medier, der viste krigsfangerne, brød Genévekonventionen. Men samtidig mener han ikke, at man kan bringe billederne på en neutral måde.»medierne skal vide, at de gør sig til part i krigen ved at bringe billederne«, sagde han til Politiken. Professor og medieforsker Frands Mortensen mener, at brugen af de ydmygede amerikaneres billeder under alle omstændigheder var problematisk.»det er at sætte tingene på spidsen, men hvis du sammenligner med børneporno, vil du så også sige, at dem, der kun viderebringer billederne, er uden skyld? Hvor langt har medierne lov at gå for at afsløre krænkelsen af krigsfanger? Er det i orden, at de gentager den krænkelse, der allerede har fundet sted, da billederne blev taget, ved at vise dem én gang til? Det er jo krænkende for fangerne og deres pårørende hver gang billederne bliver vist«, siger han.

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

TEKSTER AF LEA LØPPENTHIN

TEKSTER AF LEA LØPPENTHIN TEKSTER AF LEA LØPPENTHIN Tekster af Lea Løppenthin ERRARAREA NR1 Jeg deler mit ja Jeg deler mit ja med selskabet, med udsendelsen og reklamen jeg deler mit ja med et kor vi sidder i busserne under sengene

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 1. INT. KLASSEVÆRELSE. DAG Kameraet kører rundt i klassen. Ved vinduet sidder et par piger og hvisker. Længere inde i klassen sidder et par af de

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv 1. Panikangst Birgers far, Bent, havde et motto; det lød nogenlunde sådan her: Intet er så skidt, at det ikke kan blive værre. Egentlig kom det af den kendte talemåde om, at intet er så skidt, at det ikke

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere