RAPPORTER. Nr TEMA: BRODERI. fra tekstilernes verden

Transkript

1 RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr TEMA: BRODERI

2 Forsiden En billedcollage, 4 nærbilleder af maskinbroderi af den japanske tekstilkunstner Tetsuo Fujimoto. Set på udstillingen Fiber Futures i Gjethuset. Hele værket kan ses på side 3. Foto: Gina Hedegaard Nielsen 2 Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Lauget blev stiftet i 1946 (tidligere Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget). Laugets formål er at udbrede kendskabet til de tekstile håndværk og deres kulturelle forankring i Danmark. Som medlem af Lauget optages enhver, der er interesseret i at støtte dette formål. Lauget ledes af en demokratisk valgt bestyrelse, der arbejder til fremme af laugets formål over hele landet. Alle medlemmer har stemmeret ved generalforsamlingen, der afholdes hvert år i april måned. Laugets kursusvirksomhed varetages af S&V Tekstilkurser, der er en selvstændig organisation under NETOP - netværk for oplysning. Information om kursusvirksomheden kan ses på hjemmesiden Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi ISSN: Rapporter - fra tekstilernes verden udgives af Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi. Bladet udkom mer 4 gange årligt: primo januar, april, juli, oktober. Stof, der ønskes optaget i bladet, skal være re daktionen i hænde 1½ måned før bladet udkom mer. Dead line for indsendelse af stof til næste blad er: 15. maj 2014 Bladet udsendes med Post Danmark. Husk at adresseændring skal meddeles til: Sekretær Kirsten Thomsen (se bagsiden). Redaktion Redaktør: Gina Hedegaard Nielsen. Artikler og meddelelser sendes direkte til: Gina H. Nielsen, Hollænderdybet 22, 5.tv Køben havn S. Tlf rapporter@mail.dk Bladets artikler & billeder er tilsendt redaktionen som pres semate riale, eller bringes efter aftale med ophavsmanden. Annoncer An noncer til bladet sendes til: Ella Bihl Christensen, mail: ellabihl@hotmail.com Annoncepriser: 1/1 side kr. 800 (kr ved min. 3 annoncer i træk) ½ side kr. 500 (kr. 800 ved min. 3 annoncer i træk) ¼ side kr. 200 (kr. 400 ved min. 3 annoncer i træk), 1/8 side kr. 150 (kr. 250 ved min. 3 annoncer i træk). Erhvervsmæssige kurser godkendt af Lauget er gratis. Andre kurser: priser som ovenfor. Små medlemsannoncer i blad eller på nettet kr for medlemmer og kr for ikke medlemmer Bestyrelsesmøde Lørdag den 29. marts 2014 Maskinbroderi af Tetsuo Fujimoto set på udstillingen Fiber Furtures: Japan s Textile Pioneers Se mere om udstillingen på siderne Foto: Gina Hedegaard Nielsen Broderi - på kryds og tværs For føste gang i bladets historie har vi sat vævningen i skyggen for at sætte spot på broderiet. Det har i mange år været redaktørens ønske at kunne bringe læsestof som er fagligt velfunderet, som går et par spadestik dybere, er begejstrende og gerne på kanten af nørderi. Det synes jeg er lykkedes rigtig godt denne gang, ved fælles hjælp og kæmpe opbakning fra broderifolket. Faktisk så godt at et par artikler må vente til næste blad. Lisbeth Tolstrup åbner broderifesten med artiklen Broderi veje og vildveje som fortæller om udtryksaspektet i håndbroderi. En rigtig spændende artikel der blandt andet belyser, hvordan broderiet flittigt bliver brugt i billedkunsten. Agnethe Nygaard og Minna Kragelund fra Museum Vestsjælland fortæller en skøn historie om Den broderende frisør. En beskrivelse af en mand med en passion. Artikelen Brodullerne - et fællesskab om broderi, der giver mening er fyldt med begejstring, og sådan kunne jeg blive ved. Derudover er der nyt om kommende udstillinger, lidt om udstillinger som har været og en billedrapportage fra Nordic Textile Art, som afholdt sit årsmøde i København i marts. God læsning og godt forår! Redaktøren Husk at betale dit kontingent! Hvis du mangler dit medlemsnummer for at kunne indbetale, så kan du kontakte sekretær Kirsten Thomsen. Foreningens generalforsamling er den 26. april i København, hvor vi skal tage afsked med vores formand og næstformand igennem mange år. Vel mødt! 3

3 Værk af Thomas Wolsing fra udstillingen Marginale Monumenter Broderi veje og vildveje Teknik eller udtryk, håndværk eller design, tradition eller provokation? Der er flere veje ind i det tekstile univers under overskriften broderi. Når jeg nu får muligheden, bliver det med fokus på udtryksaspektet i primært håndbroderi og intentionen er at præsentere nogle eksempler, der kan tjene til inspiration og fortsat dialog. Af Lisbeth Tolstrup Da Skive Museum i forsommeren 2011 slog dørene op for udstillingen Marginale Monumenter medførte det en overvældende interesse fra såvel de tekstile miljøer, som de mere kunstorienterede ditto. Og det er faktisk ret sjældent her i landet. Bag projektet stod billedkunstneren Thomas Wolsing (født 1964), der med fokus på det forfald, der kan registreres i randområder rundt omkring i Danmark, skabte et ganske særligt univers. Udstillingen bestod af flere store installationer, hvor foto og stramajbroderede billedfragmenter i forening dannede en overbevisende oplevelse af scenarier, der hos de fleste vakte erindring om oplevelser hos og relationer 4 til fjerne slægtninge, der på nøjsom vis lever så langt væk fra storbyens jag og larm som tænkes kan. Æstetisk forfald, stor respekt og ikke mindst en særlig sanselig tilgang til skønheden i udtrykket blev hængende længe efter besøget i Skive. Tættere på sniger der sig nogle nyfigne spørgsmål ind, for hvad var det han gjorde, den unge akademiuddannede kunstner, da han gik i samarbejde med lokale brodeuser for at skabe netop det udtryk, han havde set for sit indre øje? Han trykkede på genkendelighedens mange knapper, for hvem har ikke en oplevelse eller en opfattelse af netop stramajbroderi. Elsket og forkætret som teknik, men samtidig så fyldt med referencer til motiver og udtryk, at enhver med tekstil interesse i broderi vil kunne huske eksempler på for-tegnede broderier, som en tante eller en fjern mormor havde hængende. Samtidig benyttede Thomas Wolsing sig af en arbejdsmetode, der er velkendt blandt vævere, hvor der i århundreder har været tradition for at billedkunstnere tegnede et forlæg, der fik liv og nerve i hænderne på en dygtig kunsthåndværker. Hverdagens ritualer Stort set samtidig åbnede udstillingen Picture This med broderede værker af Iben Dalgaard (født 1961) i Skovhuset i Værløse. Et ganske andet univers og en helt anden tilgang til selve det at forme og forholde sig til livet blev stillet til skue i en række installationer, der til stadighed kredsede om kvindeliv, forestillinger om det opnåelige og det uopnåelige samt flere klare referencer til hverdagens ritualer i form af mundheld Fra udstillingen Picture This i Skovhuset vises her broderede duge af Iben Dalgaard. og sætninger med velkendt indhold. Broderi som teknik og som visuelt medie blev nogle steder antydet, andre steder brugt som figurativt element og endelig trukket ind i formdannelse åben for personlig fortolkning eller formidlende som typografisk medie. Hvor Wolsing lod stramajbroderiet stå med tyngde og tæt billedformation, arbejdede Dalgaard med antydninger og en stadig vekslen mellem større helheder og minimale detaljer. Hvor Wolsing arbejdede med den lokale tradition og forståelse for stramajbroderi som kulturbærerende element indgik Dalgaard i dialog med kvinderne fra værkstedet Place de Bleu hvorved en verden åbnede sig på en helt anden måde. Et tidligere eksempel Hvis jeg forfølger strategien bag de Marginale Monumenter og Picture This nemlig at en billedkunstner går i samarbejde med tekstile kunsthåndværkere for at kunne opfylde sine kunstneriske visioner, giver det mening at kaste et blik bagud til en af de bevægelser, hvor kunstnere sidst i 1960 erne markerede sig ved bevidst at bryde grænserne mellem kendte kunst- og Alighiero Boetti: "Avere fame di vento" (To be Hungry for the Wind), Broderi på stof, 18,1 x 16,8 cm. (Privateje) - gengives fra kataloget: Order and Disorder, Fowler Museum at UCLA. udtryksformer for i stedet arbejde ud fra en given idé. Den aktuelle retning er siden betegnet arte povera, der som betegnelse dækker over eksperimenterede kunstnerisk arbejde baseret på brugen af pauvre (eller sølle) materialer som fx aflagte tekstiler og industrielt fremstillede elementer. Den arte povera kunstner, jeg har valgt at omtale her, er italieneren Alighiero Boetti ( ), der er interessant i forhold til broderi, fordi han allerede tidligt begyndte at interessere sig for de muligheder, der findes i at kombinere et billedkunstnerisk udtryk med brugen af tekstile materialer. Før Boetti første gang rejste til Afghanistan i 1971 havde han i flere værker arbejdet med netop tekstiler fundet i genbrugsbutikker og på loppemarkeder. Man kan forestille sig, at det har været med til at åbne og skærpe hans blik for de tekstile udtryk. Den store ændring i hans udtryk opstod dog først efter mødet med nogle afghanske familier, hvor broderiet stadig var levende og blev udfoldet på højt niveau og med klare referencer til en klassisk folkekunst. Boetti tegnede sine forlæg til billedtæpper ( arazzi ), efter hvilke kvinder i Afghanistan, senere Pakistan på grund af politiske forhold, broderede såvel små, som mere monumentale vær- 5

4 Til venstre værk af Nulle Øigaard ker, der udstillet under Boettis navn vakte interesse på grund af det ofte modernistiske og forenklede formsprog, der udgjorde kompositionen. Dertil kom, at han var optaget af verden som en scene, men også som en arena for forskellige livsformer og hans arbejde med de broderede tekstiler hviler på tre tilgange, landkort, ord fastholdt i kvadrater og helheder. Sidst bør nævnes størrelsen, fx kunne et broderet verdenskort være op til 200 x 360 cm, mens enkeltdele i en installation med bogstavbilleder kunne måle 17 x 17 cm altså et format, vi i dag vil betegne som minitextil. Et modspil Fra det konceptuelle til billeddannende fra en optagethed af teknikken til et fokus på udtrykket. Hos Nulle Øigaard (født 1934) findes dette modspil. Direkte adspurgt er det vigtigt for hende at lægge afstand til teknikken broderi og nærhed til det helt væsentlige nemlig motiverne og det billeddannende. At det så lige blev tekstiler og sting, forbundet af en fri og legende applikationsform, er måske et tilfælde og dog ikke. For en tegner, der er vant til at indfange og få øje på et motiv, kan det forekomme overraskende ligetil at gribe fat i den tekstile materialitet og gennem den forbinde sin motiver og nære iagttagelser. Når man står over for nogle af de helt store billeder og giver sig tid til at gå på afstand er der ingen tvivl, her er teknikken virkelig ligegyldig. Om stingene vender op eller ned, fornemmes kun som nødvendige værktøjer i afsøgning af selve fladen og dens vibrerende farvespil. Et cirkelslag I hele diskussionen om hvem der varetager billeddannelsen og dermed ansvaret for værket kan der spores et stille oprør mod de givne normer. Stadig flere kunstnere vælger at gå på tværs i et cross over mellem ideer og udtryksformer. Som en afrunding på denne artikel vælger jeg kort at omtale søstrene Ursula og Julie Ankjær Olsen, der med fællesprojektet Have og helvede præsterede et personligt bidrag til debatten om broderi som udtrykselement. Med klare referencer til samplinger som i den tidlige avantgarde, glimt af figurer fra Bayeux, klip, collage og former forenet i en kalejdoskopisk overdådighed af tekst, billeder og tekstil fik vi et konglomerat af 1000 års historie og noget så nærværende og evigt levende som livet som det kan opleves lige her og nu. Det befriende i denne tilgang til at brodere og til at arbejde med broderi som et medie er nedbrydningen af snærende grænser mellem formalisme og udtryksområder med forskellig historik. Som teknik har broderi velkendte rødder, der set under en kulturlup bør fastholdes og bevares, samtidig med at der er masser af udfordringer, der lige her og nu i 2014 fortjener stor opmærksomhed, uanset om tilgangen er teknisk eller udtryksmæssig. I den sammenhæng bør der i endnu en artikel rettes fokus mod det der sker inden for maskinbroderi, hvor der eksperimenteres i en hvirvlende og intens søgen efter grænser for såvel teknikken som den enkeltes eget udtryk. Lisbeth Tolstrup, er uddannet håndarbejdslærer (1979) og tekstilformgiver med afgang fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding (1984). Hun er BA i kunsthistorie fra Aarhus Universitet (2004) og stud. mag. art. ved Københavns Universitet, hvor hun studerer med fokus på designkultur og tekstile udtryk. Bor og arbejder på Østerbro. Fra bogen Have og helvede af Ursula og Julie Andkær Olsen Forslag til videre læsning: Thomas Wolsing har lagt kataloget fra Marginale Monumenter ud på sin hjemmeside, så det kan downloades til eget brug. Iben Dalgaard katalog Heri vises dele af den omtalte udstilling, ligesom der er skrevet om kunstneren og hendes arbejdsform. Alighiero Boetti er omtalt i flere bøger og kataloger ofte i sammenhængen Arte Povera. Blandt de mest interessante i sammenhængen broderi er: Bennett, Christopher B. (m.fl.): Order and disorder Alighiero Boetti by Afghan Women, Fowler Museum af UCLA, Los Angeles Nulle Øigaard et katalog. Udgivet 2004 af Kastrupgårdsamlingen i samarbejde med kunstmuseerne i Frederikshavn og Ribe. Ursula og Julie Andkjær Olsen: Have og helvede, Gyldendal

5 Samsø s unikke seværdighed.. af Rikke Ruff Brodeuse Halsnæs. KUNSTBRODERI : Palmelunden med aber. Fantastisk Broderet Billede på 2 x 2 meter, fra Udført af: Augusta Valentin. Augusta var en, ikke helt almindelig ung pige i sin samtid. Yderligere var hun datter af den førende indehaver samt grundlæggeren til Købmandsgården i byen Ballen på Samsø. Augusta Valentin, født 28 August 1843 død Blev 71 år. Denne professionelle brodeuse kan få enhver til at spærre øjnene op! Købmandsgården er i dag omdannet til bl.a. et museum og i det aller første rum du træder ind i bliver du budt velkommen af et hav af broderede aber. Et gevaldigt broderet billede med aber i en palmelund pryder den ene væg i det lavloftede lokale. Broderiet har sin helt egen og ganske unikke historie. Broderiet er for nylig blevet familiesammenført med Købmandsgården efter et langt liv i det uvisse. Augusta Valentin der for over 126 år siden broderede dette Palme- og Abe-motiv var en anerkendt kvinde, der dels broderede professionelt men også underviste og ikke mindst fik udstillet sine værker i både ind- og udlandet. Augusta har tilmed været indehaver af flere broderi-butikker i København hvor hun bl.a. broderede fagforeningsfaner. Augusta har sejlet på Kina med sin mand, der var skibsfører og hun valgte også at lade sig skille fra ham, da han var voldelig og fordrukken. Hun må virkelig have været et forbillede for de spirende emanciperede kvinder i hovedstaden. Det store Palmebillede blev første gang udstillet i 1888 på: Den Nordiske Industri og Kunstudstilling, incl. en vinderpris. Året efter på Verdensudstillingen i Paris og i 1893 fik Augusta Valentin en æresmedalje på Verdensudstillingen i Chicago. Sådan!! - et Kunstbroderi der vil frem i verden. Billedet bliver benævnt som: tapisserie i optegnelserne. Alle farver er naturligvis falmede, stoffet er silke og der er broderet med uldtråd. Nuancerne ligner i dag brun-grønne plantefarver. Motivet er en Palmelund med et utal af aber der slynger sig mellem hinanden - et temmelig surrealistisk motivvalg, vil jeg mene. Teknikken er: Kunstbroderi. En variant af fladsyning; Schattérsyning med korte og lange sting der syes ind imellem hinanden samt splitsting. Stingene skal efterligne penselstrøg og følge motivets form ofte med reliefvirkning. Meget effektfuldt og en yderst krævende broderimetode, med naturalistisk forbillede. Det magiske ved dette exceptionelle billede er; at det har været forsvundet eller bare været borte fra bevidstheden. Købmandsgården har kendt til dets eksistens men efter alle disse år regnet med, at det for længst var gået tabt. For tre år siden, i 2011 blev slægtninge til Købmandsgården imidlertid kontaktet af en kunsthandler, der var i besiddelse af Augusta Valentins kreation. En ren gyser historie. Billedet er genfundet og nu genforenet med: Den gamle Købmandsgård på Samsø, hvor Augusta er født og opvokset for 171 år siden. Købmandsgården/museet har tidligere haft held med at få fjernet bagbeklædningen på visse af Augustas billeder, for at komme ind til de oprindelige farver - måske det også bliver en realitet for Palmelunden! Broderi nyt Da broderiet, som fag, blev en del af Dansk Tekstil laug, oprettede vi samtidig en broderigruppe for at styrke samarbejdet i broderiet. Et af vores hyppige debatemne er en afklaring af, hvad vi kan bruge lauget til og hvad lauget kan bruge os til. Dette både for at se på broderifaget isoleret samt på tværfagligheden i samarbejdet med væv og tryk. Gruppen består p.t. af Rikke Ruff, Jytte Harboes-gaard, Tine Wessel, Lizzi Damgaard, Amy Lyngaa og Mai-Britt Bille. Inden vores januarmøde havde vi en brainstorm via mail for nå frem til en slags dagsorden. På mødet kom vi frem til, at vi der arbejder professionelt med broderi på hel- eller deltid, som underviser, kunstnere, håndværkere..., mangler et forum hvor vi kan blive dygtigere og samle inspiration. Samtidig har vi fået de to andre fag, stoftryk og vævningen forærende som inspiration og samarbejdspartnere. Et herligt miks. Vi kom frem til at vi vil satse på tre områder i det kommende arbejde: 1. Kurser, workshops med udenlandske eller danske undervisere. 2. Foredrag i et emne hvor der er tilknyttet en workshop. 3. Vidensdeling om håndværket I forbindelse med minitex14 s udstilling i Rundetårn, er der Kulturnatten i København den 10. oktober. En oplagt mulighed for at vise broderiet og de to andre fag frem. Mere om dette senere. I forhold til vidensdeling tilbød Tine Broderibloggen.dk som et fælles forum. Flere af os vil få et login til bloggen og dermed kan vi alle hurtige få noget på. Alt hvad der er relevant til bloggen, kan mailes til en fra gruppen. Mail / skriv endelig til os! Efter det seneste bestyrelsesmøde i Danske Tekstillaug, vil der snarest være et link fra laugets hjemmeside til Broderibloggen og omvendt. Væverne i Dansk Tekstillaug har deres egen skole med undervisning, men så langt er vi endnu ikke nået med broderiet. Indtil nu har vi samarbejdet med seminariet i København om det praktiske i forbindelse med kurser. Input, kommentar og så videre modtages gerne! Mai-Britt Bille mail: mail@mai-britt-bille.dk Trådkunst Tre museer er gået sammen om at producere denne vandreudstilling, hvor vi udstiller en række beklædningsdele, som broderikunstner Anni Bloch har syet og broderet. Anni Bloch har bl.a. ladet sig inspirere af ældre tiders broderier og dets mangfoldighed af stingtyper og har ladet de gamle sting indgå i nye og innovative sammenhænge. Sammen med Anni Blochs broderier kan også opleves historiske syninger. Udstillingen vises på Greve Museum den 27. juni juni, Museet på Sønderskov den 29. juni august Vesthimmerlands Museum i Aars den 22. august - 5. oktober 18 19

6 Kopi af Bayeuxtapetet Af Gitte Pedersen Kopien af Bayeuxtapetet er broderet af Bayeuxgruppen, en undergruppe af Vikingegruppen Lindholm Høje. Broderiet er på hørlærred og syet med uldgarn. Det første sting blev taget den 4. januar 2000, og tapetet forventes færdigt i 2013/14. Det vil ligesom originalen blive ca. 70 meter langt. Museet i Bayeux har hjulpet med farvevalg og rekonstruktion af originalens reparationer. Der kan læses om handlingen på Bayeuxtapetet og ses billeder fra fremstillingen på vores hjemmeside efter kort tid, så det er med at fastholde stregen med kontursting hurtigst muligt efter påtegningen. Vi har studeret farver, stingtyper og stingretning i Wilsons bog, før vi broderer motiverne. Vi broderer uden broderirammer og sidder ved siden af hinanden omkring et bord, så der skal helst være afstand mellem brodøserne. Det vil sige, at vi kan sy på hvert andet motiv uden at genere hinanden. Hver brodøse har ofte sit eget motiv, og vi forsøger at sy et motiv færdigt, som vi har påbegyndt, men det kan være svært at overholde. Der skal være plads til alle omkring bordet, og ofte må vi brodere, hvor der lige er plads. Brodøserne arbejder på Vikingegruppen Lindholm Højes vikingemarked, dels ved at udstille og brodere på Bayeuxtapetet, dels ved at arbejde i grillen. Dette marked finder sted den sidste weekend i juni hvert år. Vi har søgt i Vendsyssel efter det bedst egnede sted til udstilling af tapetet. Valget faldt på Børglum Kloster, som historisk starter som Kongsgård omkring 1086, 20 år efter slaget ved Hastings - en mere passende ramme kan næppe tænkes. Vi har hele tiden satset på, at tapetet skulle blive i Vendsyssel. Børglum Kloster stiller vederlagsfrit lokale til rådighed for en permanent udstilling af Bayeuxtapetet. Lokalet bliver i det nyrenoverede og ombyggede Velkomst- og Besøgscenter. Den 70 meter lange kopi af Bayeuxtapetet vil her kunne blive set af mange tusinde danske og udenlandske turister, ligesom det vil være en attraktion for skoler, virksomheder og foreninger i nærområdet. Slutningen på Bayeuxtapetet er gået tabt og man kan kun gætte på, hvad der har været, og hvor langt tapetet oprindeligt har været. Vi har aftalt at lave vores egen slutning, og på flere møder er vi kommet frem til, hvad vores slutning skal indeholde. Der er nu blevet tegnet på stoffet, og vi er klar til at brodere, når vi er færdige med originalen. Vores slutning bliver på 2,5 meter. Bayeuxgruppen har været på tur til Bayeux og set originalen eller kladden, som vi kalder det. Vores kopi af Bayeuxtapetet er den eneste kopi, der findes af originalen i Bayeux. ( ) Der er broderet et Bayeuxtapet i England i Victoriatiden, hvor der er ændret på motiverne og brugt andre materialer. Dette tapet er udstillet permanent på det tidligere rådhus i Reading. ( I Canada har en privat person, Ray Dugan, broderet et Bayeuxtapet alene - i næsten fuld størrelse. Dette tapet er ikke udstillet, men tre brodøser fra vores gruppe har besøgt ham og set tapetet. Ray har også besøgt os i Danmark og set vores tapet. ( Hørlærred blev købt ved start og er delt op i fire stykker på hver 18 meter. Uldgarn i de otte farver har vi købt i portioner hen ad vejen, og det har ofte været svært at skaffe de rigtige indfarvninger. Vi har tegnet med blyant på hørlærred efter David Wilsons bog med fotografisk gengivelse af Bayeuxtapetet. Motiverne forstørres op til naturlig størrelse, inden de tegnes på stoffet. Vi har brugt den metode at tegne nogle meter frem og brodere konturer om motiverne, inden vi går videre. Blyantstregen har det med at forsvinde De dele af Bayeuxtapetet, der er færdigbroderet, opbevares i en bankboks af sikkerhedsmæssige grunde, da det ikke er et produkt, vi kan forsikre. Bayeuxgruppen består af 9 nordjyske kvinder, som mødes og broderer hver tirsdag aften. Vi er ved at sy på de sidste meter og arbejder nu samtidig på at etablere en permanent udstilling af tapetet. Vi har brugt ca arbejdstimer på projektet, og materialerne har kostet kr., som er betalt af Vikingegruppen Lindholm Høje. Vi søger sponsorpenge til glasmontrer med korrekt belysning og til film om projektet

7 Rita Gram på Krengerup Temaet: Modsætninger mødes der vises Billedvævninger, collager i tempera, strå og græs, tegninger, bronceskulptur, strikket og vævet installation. Mit udgangspunkt er at bruge firkanten og få den til at arbejde sammen med cirklen. Det må jeg så finde ud af hvordan. Vil de arbejde sammen på mine betingelser, og finder billedet lige pludselig sin egen vej at gå. det vil jeg håbe. En rund form mod en firkantet form men det er lidt tyndt sagt, kan jo også være en lige linje mod en organisk linje, eller jeg kan begynde at tænke i farver eller tænke på det psykologiske aspekt, og hvad vil jeg med dette, og hvad vil jeg fortælle beskueren, og hvad skal beskueren gerne kunne opleve? De to grundsymboler kan ses som psykologiske tegn: Firkanten eller kvadraten er en geometrisk stram streg som stabiliserer sig i en fast og konkret form og symbol på tilværelsens normer og ydre behov, og hvad der har med mine tanker at gøre. Cirklen er organisk, har ingen begyndelse ingen slutning. Cirklen er da tegn på den følelsesbetonede verden og derfor indeslutter den alt det jeg kan fornemme, men ikke forklare med ord uden at det mister sin betydning. 22 Derfor vil jeg nævne at mit stjernetegn er Stenbuk, jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg er stenbuk og dermed er jeg også mest Jord som er den ene af vores fire elementer. Jeg mener, at jeg har en fasthed, udholdenhed, har en god forståelse for den formmæssige verden og for, hvordan den fungerer. Har tålmodighed, er effektiv, praktisk, omhyggelig og målrettet og desuden har jeg grønne øjne. Er ikke altid så selvsikker men siger alligevel fra når min sikkerhed eller idé trues, vil helst være på sikker grund men kan alligevel se værdien i nye ideer og muligheder. Det er der firkanten rammer cirklen, og jeg kan gå nye veje, - så jeg har også lidt af de andre tre elementer: kun lidt Ild, og lidt mere Vand, og lidt mere Luft. Jeg er moderat i mine farvevalg til mine billedværker og design, Er meget glad for urfarverne som jord- det grønne og gråtoner, men prøver at overskride den cyklus men det er svært, det er også der de andre elementer kommer ind i billedet, så jeg prøver at opløse grænser, være bevægelig, udvidende så jeg ikke er for meget statisk. Man kan udskille firkanten fra cirklen, for at forstærke et bestemt udtryk men det mest spændingsfyldte kan opnås ved, at to former optræder sammen. Jeg har i mine værker forsøgt at arbejde mig ind til kernen, med de to grundsymboler og bruge tankeverdenen og har forsøgt at få det hårde og kantede og det bløde i en god balance, hvor formernes forskellighed ophæves. Udstillingen vises: Hørvævsmuseet ved Krengerup fernisering den 3. maj og derefter frem til 28. september. Værker af Rita Gram Rita Gram minitex14 Dansk Tekstillaug har nu fået alt på plads vedr. de inviterede gæster til minitex14. Vi er sikker på at gæsterne vil gøre udstillingen ekstra spændende og som det fremgår at listen drejer dig sig både om minitekstiler og store værker således at vi i udstillingen får et spædingsfelt imellem stort og småt. Nogle af de store værker vil kun kunne være i Rundetårn hvor der er ekstra stor plads. De indviterede gæster på de 2 udstillinger er: Gæster med max 5 værker á 20x20 og/eller 20x20x20 inkl. montering: Henryka Zaremba - væver, Pernille Mejslov - strik og grafik, Elsa Agelii - broderi, Josabet Werkmäster - tekstiltryk, Bess Kristoffersen - broderi og mix tekstil teknik, Ingunn Vestby - broderi og mis tekstil teknik Gæster med store værker enten 2D eller 3D: Lis Lindkvist - væver og mix media (begge udstillingssteder), Urika Berge - broderi (kun i Rundetårn), Hanne Bank - broderi - mix media (kun i Rundetårn, men med en mindre del af udstillingen med i Kolding), Tekstile Illusioner ved Anne Louise Bang, Anne Mette Larsen og Helle Trolle - mix media (begge udstillingssteder, hvis pladsen tillader det), Dyveke Zadig - tekstiltryk (begge udstillingssteder) Særlig gæst med en udstilling i udstillingen : Anne Marie Egemose - vævning (med udstillingen HJERTEHJERTE) Deltagelse både som gruppemedlem og med individuel indsendelse Lauget finder det i orden med deltagelse både som gruppemedlem og som enkeltdeltager. Tilføj på tilmeldingsblanketten: deltager også som gruppemedlem (på den individuelle tilmelding) eller Deltager også som enkeltperson (på gruppetilmeldingen) så ved vi, hvorfor et navn forekommer flere steder. (Denne tekst er resultat af en henvendelse fra en gruppe). Mange hilsener Mette Lise Rössing Den amerikanske billedvævsbiennale ATB 10 American Tapestry Alliance, som er navnet på det amerikanske billedvæverforbund, afholder for 10. gang den internationale censurerede biennale for billedvævning. Man har denne gang udpeget Jessica Hemmings, der er leder af fakultetet for visuel kultur på National College of Art and Design i Dublin, til kurator for udstillingen. Hun har udvalgt 37 værker af lige så mange kunstnere ud af de i alt 230 indsendte værker af 118 kunstnere. Langt de fleste af udstillingens værker er skabt af amerikanske billedvævere, men også værker fra Canada, England, Norge, Sverige, Rumænien, Ungarn, Japan og Brasilien er sluppet igennem nåleøjet. Fra Danmark deltager Annelise Kofoed-Hansen med The Flying Umiaq 2 og Ulrikka Mokdad værket med Svævende i lykkelig uvidenhed. Udstillingen vil blive vist på tre forskellige museer i USA. Visions Art Museum i San Diego, Californien, hvor værkerne vil kunne ses Derefter på Kent State University Museum, Kent, Ohio, Kaneko, Omaha, Nebraska, The Flying Umiaq 2 af Annelise Kofoed-Hansen

8 Afsender: Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi c/o Kirsten Thomsen Thulevej Vejle B PP DANMARK Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Hjemmeside: - CVR nr Henvendelse vedr. Dansk Tekstillaug: Formand Mette Lise Rössing, billedvæver, Slagelse Lan de vej 115, 4242 Boeslunde. roessing@ mail.dk Tlf.: Næstformand Mona Lise Martinussen, billedvæver og farver, Koldingvej 29, 6760 Ribe. ribevaev@post6.tele.dk Tlf.: Henvendelse vedr. ind- og udmeldelse af foreningen, adresseændringer, udeblevne/ be skadigede blade m.v.: Sekretær Kirsten Thomsen, væver, Thulevej 13, 7100 Vejle. designkirsten@gmail.com Tlf.: Henvendelse vedr. betaling: Kasserer Lise Frantzen, væver, Violvej 27, 3500 Værløse lise.s.frantzen@gmail.com Tlf.: Henvendelse vedr. annoncer: Ella Bihl Christensen, professionsbachelor i tekstile fag, Sdr. Højrupvej 6, 5750 Ringe ellabihl@hotmail.com Tlf.: Henvendelse vedr. udstillinger: Rikke Ruff, broderi, Bag Poplerne 6, 3390 Hundested. rikke-ruff@sol.dk Tlf.: Henvendelse vedr. lørdagsmøder: Kirsten Klie, stoftrykker, Lauggårdsalle 58, 2860 Søborg. kirstenklie@hotmail.com Tlf.: Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Ulrikka Mokdad, gobelinvæver, Kbh, Mai-Britt Bille Nielsen, væver /broderi, Sjælland, Amy Lyngaa, broderilærer, Midtjylland, / Suppleanter til bestyrelsen: Anne-Mette Heie Kjær, væver, Sjælland, Kirsten Klie, stoftrykker, Kbh, Medlemskon tingent giro- og banknummer: Alm. medlemskab kr. 340 pr. år, bonusmed lemskab kr. 290 pr. år, værkstedselever/tekstilstuderende kr. 175 pr. år. Udland kr. 440 pr. år Bank: reg.nr kontonr Betaling fra udlandet: BIC (SWIFT): DABADKKK, IBAN: DK Angiv tydeligt dit navn og medlemsnummer. Grafisk design: Gina Hedegaard Nielsen Tryk: CENTERTRYK A/S Oplag: 800 Udsendelse via Københavns Postcenter ISSN: