Teknisk redegørelse for nedbøren august 2010

Transkript

1 Teknisk redegørelse for nedbøren august 2010

2 Indhold Indledning... 3 Nedbør... 3 Generelle hydrauliske forhold... 5 Tune... 5 Olsbæksystemet... 7 Hydrauliske forhold... 7 Greve Landsby Greve Centervej Olsbækkens udløb Klimatilpasning og hurtige tiltag Lille Vejle Å Mosede, Greve Midt og Streget Kildebrønde Landsby Karlslunde Mosede Renseanlæg Spildevandspumpestationer september 2010/BPA Side 2

3 Indledning Denne rapport er Greve Forsynings opgørelse af og status på nedbørshændelserne fra august Først gøres der rede for de generelle aspekter vedrørende nedbør og de hydrauliske konsekvenser, herunder den koblede regn og udviklingen i grundvandszonen. Derefter følger kapitler for hvert afstrømningsopland, hvor regnens respons i systemerne beskrives, hvor det er relevant. Greve Forsynings indsats beskrives og udfordringer der har været i områderne belyses. I slutningen af hvert afsnit gives en status på klimatilpasningen i det aktuelle område og der gives forslag til hurtige tiltag der kan gennemføres for at forbedre beredskabets muligheder og/eller reducere risikoen for oversvømmelser. Greve Forsyning har holdt et internt møde om hændelsen, hvor hændelsesforløbet blev diskuteret og al viden opsamlet. Det vurderes, at Greve Forsynings indsats har været en succes og har vist, at klimatilpasningsprocessen, målesystemerne samt beredskab har fungeret og givet god beslutningsstøtte i den ekstreme regnhændelse. Nedbør I perioden fra d. 8. august til d. 27. august 2010 faldt der i alt godt 200mm i Greve. På figur 1 ses fordelingen af nedbør i perioden. 6. september 2010/BPA Side 3

4 Figur 1 Nedbøren på Mosede Renseanlæg i perioden august 2010 Tømningstiden for bassinerne i Greve ligger på mellem få timer og op til flere dage alt efter størrelse og tømningstid. Det er derfor af stor betydning, hvor lang tid der er mellem nedbørshændelser. Er der f.eks. 5 timer mellem to nedbørshændelser, og er tømningstiden for et bassin mere end 5 timer, vil bassinet ikke være tømt før næste regn, og systemet kan komme under pres. Dette fænomen kaldes koblet regn. Grundvandszonen kan i afstrømningssammenhæng sammenlignes med bassiner: Hvis grundvandszonen er fyldt af én regn, når den næste falder, kan afstrømningssystemerne komme under pres. Det samme gælder for nedsivningsanlæg, hvor f.eks. vej- og tagvand ledes til store faskiner, hvor vandet skal sive ned til grundvandet. Mandag d. 9. august 2010 regnede det ca. 35 mm i Greve. Torsdag d. 12. august varslede DMI meget kraftig regn, så Greve Forsyning besluttede at starte beredskab ved at sætte bagvagten ind, køre ristetur og pumpe fra bassinet i Tune til Hederenden (se afsnit om Grevebækken) og tømme ned i bassinet i Greve Midt. Bagvagten var i vagt hele dagen og natten til kl. 03:30, hvor radarbilleder på DMIs hjemmeside viste, at regnen var overstået, og at der ikke kom ekstremregn over Greve. Der faldt ca. 20mm over Greve, mens Nordsjælland oplevede svære oversvømmelser pga. ekstrem regn. I de følgende uger fortsatte mange nedbørshændelser, hvorfor beredskabet fortsatte helt til 26. august, hvor vandstanden i systemerne var på et acceptabelt niveau. 6. september 2010/BPA Side 4

5 Lørdag d. 14. august var der ingen varsling om ekstrem regn, men radarbillederne på DMIs hjemmeside viste, at der var risiko for meget regn, så bagvagten var klar. Der faldt i alt godt 52 mm regn fra kl. 16:00 til 24:00. Tirsdag d. 17. august faldt der 50 mm på 7 timer fra 06:00 13:00, Greve Forsynings driftvagt og bagvagten var i vagt. Der er etableret et antal målere på samtlige afstrømningssystemer, som hændelsen igennem blev anvendt dels til overvågning dels til styring. Flere af disse er vist i figurerne i det følgende. Generelle hydrauliske forhold Generelt kan det siges, at der i perioden har været koblet regn, som har betydet, at afstrømningssystemerne har været meget belastet og den øvre grundvandszone har været fyldt, og ikke er nået at blive tømt før den efterfølgende regn. Forsinkelsen af afstrømningen i bassiner og i jorden har ikke været til stede ved de kraftigte regn, og har derfor givet meget kraftige afstrømninger i rør, vandløb og åbne regnvandskanaler. Spildevandssystemerne har været under kraftigt pres, da der sker indsivning til spildevandssystemet, når det øvre grundvandsmagasin står højt/er fyldt, og der findes sandsynligvis fejlkoblinger mellem regn- og spildevandssystemet og direkte overløb mellem systemerne. I det følgende vil forholdene for afstrømningssystemerne i Greve Kommune i perioden august 2010 blive gennemgået. Tune I Byagerparken nedsives tag- og vejvand; tagvand nedsives på egen grund i faskine og vejvand nedsives i dræn og faskiner med overløb til pumpebrønd. Når nedsivningsanlæggene er fyldte, afstrømmer vandet på terræn og ned i fordybninger i terrænet. Den 17. august var nedsivningssanlæggene fyldt op, og vandet løb overfladisk til Byagerparken nr. 82 og 101. På Figur 2 ses Byagerparken og højdekurverne i området. Det ses, at afstrømning på terræn vil ende i det gule hul med cirkel omkring. Systemet i Byagerparken er privat, men Greve Forsyning drifter pumperne. Pumpernes kunne ikke pumpe overløbene fra faskinerne væk, da alle systemer var fyldt. Beredskabet kunne pga. den lange afstand til nærmeste aflastningssted ikke indsætte pumper. Systemet er ikke påvirket af tilbagestuvninger fra Tune Landboskole og Tune Landevej, hvor der blev gennemført kontrollerede opstuvninger. 6. september 2010/BPA Side 5

6 Nedsivningsanlæg og bassin Figur 2 Højdekurverne i Tune omkring Byagerparken Industrihegnet 3 og 5 oplevede opstuvende spildevand, men det har ikke noget at gøre med fællessystemet, men med den afværgepumpning som gennemføres på arealet ved siden af. Krydset ved Villershøjvej og Rendebjergvej blev oversvømmet, hvor overfladevand truede en lavtliggende beboelse. Greve Brandvæsen var til stedet og assisterede. Ellers blev der ikke registret oversvømmelser i Tune. Klimatilpasningen i Tune igangsættes i 2015 i den østlige del og i 2019 i den vestlige del. Oversvømmelsen i Byagerparken giver anledning til forsigtighed med anvendelse af nedsivningsanlæg i forbindelse med Greve Forsynings klimatilpasning generelt i kommunen. 6. september 2010/BPA Side 6

7 Olsbæksystemet Hydrauliske forhold Tune er fælleskloakeret, hvorfor alt regnvand løber til bassiner og bliver ledt til Mosede Renseanlæg med en normal maksimal afstrømning på 60 l/s. I situationer hvor bassinerne er fyldte, er der overløb fra det største bassin Tune Y til Hederenden over en overløbskant. Ved nedbør over 25 mm er alle bassin Y fyldt, og der sker overløb til Hederenden. Det befæstede areal, der blev regnet med ved dimensioneringen af Tune, er 70 reducerede hektar. Overløbet fra bassinet Tune Y til Hederenden kan ses on-line på flowmåleren, som Greve Forsyning har placeret i Hederenden lige opstrøms Greve Landsby og lige nedstrøms Tune Landevej. Hederenden bliver til Grevebækken ved Greve Landsby og fortsætter under motorvejen gennem byen til Søen ved Olsbæk Eng, hvor den møder Kildebrøndebækken og Olsbækken og løber videre herfra som Olsbækken til Vandværksvej. Ved Vandværksvej kan vandløbet dels strømme direkte til Køge Bugt via det almindelige vandløb dels via en aflastningsledning, der ender ca. 250 m ude i Køge Bugt. I det følgende gennemgås hændelsesforløbet for perioden august. Hændelsesforløbet er illustreret på Figur 3, Figur 4 og Figur 8, som viser henholdsvis vandføringen gennem Greve Landsby og vandstanden i Olsbækken mellem Lillevangsvej og Vandværksvej. 6. september 2010/BPA Side 7

8 Figur 3 Vandføringen opstrøms Greve Landsby og nedbøren målt på Mosede Renseanlæg 6. september 2010/BPA Side 8

9 Figur 4 Vandføringen opstrøms Greve Landsby og nedbøren målt på Mosede Renseanlæg (illustration af den sidste hændelse) 6. september 2010/BPA Side 9

10 Greve Landsby Mandag d. 9. august regnede det 38 mm i Greve, og der kom overløb fra Tune Y til Hederenden. I de følgende dage sank vandstanden i bassinet, så der ikke længere var overløb, men overløbet fortsatte igen d. 11. august pga. en lokalregn i Tune-området på 12mm. DMI varslede om meget kraftig regn torsdag d. 12. august, så Greve Forsyning besluttede, efter orientering af borgmesteren, at påbegynde tømning af bassinet i Tune, så der var plads til den varslede regn. Pumpningen blev startet kl. 13:00 med en kapacitet på l/s. Der blev skrevet en redegørelse om overpumpningen, som blev forelagt TMU d Bagvagten var i vagt hele dagen og natten til kl. 03:30, hvor radarbilleder på DMIs hjemmeside viste, at regnen var overstået og at der ikke kom ekstremregn over Greve. Der faldt ca. 20mm over Greve, som efter kort tid aflastede til Hederenden, da bassinet kun var blevet delvist tømt ved pumpning. Idet der var kraftigt overløb fra Tune Y til Hederenden var der ingen fornuft i at pumpe til Hederenden længere, da det kritiske punkt netop kunne blive Hederenden, som leder vand til Greve Landsby. I forbindelse med klimatilpasningen af Greve Landsby er det fundet, at den maksimale vandføring igennem Greve Landsby er godt 800 l/s under regn, uden at der sker oversvømmelser. Det blev derfor besluttet at lukke skottet i vandløbet ved Tune Landboskole halvt, for at reducere vandføringen gennem Greve Landsby. Den heraf følgende opmagasinering på marken afstrømmede stille og roligt og var tømt lørdag d. 14. august, og hændelsen gav ingen problemer. Vandføringen i vandløbet var herefter normal ca. 15 l/s. Lørdag aften d. 14. august faldt der 52 mm på 8 timer uden varsling. Tune Y bassinet var ikke nået at blive tømt, så al regn, der faldt i Tune, blev aflastet til Hederenden uden forsinkelse. Da vandføringen i Grevebækken nåede 500 l/s blev skottet ved Tune Landboskole lukket. Da det efter ca. 2-3 timer var fyldt (kapaciteten i den opstrøms mark er i størrelsesordenen 5000 m 3 ) bliver der sat en jernplade ned i vandløbet lige opstrøms Tune Landevej, og skottet blev åbnet 50% ved landboskolen. Bag Tune Landevej kan opstuves i størrelsesordenen 2500 m 3. Vandføringen gennem Greve Landsby var herefter under kontrol og faldt til d. 17. august til ca. 50 l/s, hvor magasinerne bag Tune Landboskole og Tune Landevej var tømt. Den store vandmængde dels fra Grevebækken, dels fra afstrømningen fra Olsbækken og Kildebrøndebækken, fik vandføringen, og dermed vandstanden ud gennem Olsbækkens to afløb, til at stige kraftigt. Vandstanden ved dæmningen omkring Godsparken blev forøget til mellem kote 1.3 og 2.0 m, hvilket ikke gav problemer med oversvømmelser i området. Der var ingen tilbagestuvninger fra området gennem regnvandssystemet, da der er sat kontraklapper på udløbene. Der var dog vand på stierne langs vandløbet. Risten ved Vandværksvej blev oprenset og overvåget tæt. Tirsdag d. 17. august faldt der 50mm på 7 timer. Som under den foregående regn var Tune Y fortsat fyldt, da den store afstrømning fra nedbøren kom, og afstrømningen løb derfor uforsinket til Hederenden. Skottet ved Tune Landboskole blev lukket til 50%, og jernpladen blev stående ved Tune Landevej. På to timer var magasinet bag landboskolen og Tune Landevej fyldt, og vandet begyndte at løbe over Grevevej og kom meget tæt på huset Grevevej 1, hvor der blev lagt sandsække ud. Beredskabet skaffede sandsække, som blev lagt ud på Grevevej. Idet regnen var 6. september 2010/BPA Side 10

11 holdt op, var det kendt, at Grevebækken gennem Greve Landsby nu kunne tage mere vand. Derfor blev jernpladen justeret. Pga. det meget store tryk blev vandføringen gennem Greve Landsby meget stort, større end 2000l/s, dette betød, at bassinet i Greve Landsby blev fyldt på 15 minutter og løb over Vestergårdsvej og oversvømmede Børnehaven. Det kraftige flow i vandløbet oversvømmede mange haver og kom i nogle tilfælde i nærheden af husene nedstrøms Degnestrædet (se Figur 6 hvor terrænkurverne er vist. Det ses, at området ligger meget lavt mellem 11.5 og 12.5 m. Sammenlignet med vandstandsmåleren på Figur 7 ses det, at området har været tæt på oversvømmelse der hvor brønde har kunnet lede vand til overfladen ). Trykket i fællesledningen som løber gennem Greve Landsby fra Tune, gav oversvømmelser fra afløbet i Lillegade 8. Lillegade 8 fik ikke oversvømmelser fra vandløb og dræn fra markerne, da ejeren har etableret en vold omkring sit hus som holdt vandet ude. Greve brandvæsen pumpede fra det grønne naboområde til vandløbet nedstrøms Lillegade hvor vandløbet er åbent. I alt vurderes det på nuværende tidspunkt, at ca. 3 huse fik skadevoldende oversvømmelser. Efter ca. en halv time faldt trykket, og jernpladen blev justeret, så vandføringen faldt til mellem 1100 og 1200 l/s, hvilket lige præcis kunne komme gennem byen uden problemer. Efter 9 timer begyndte afstrømningen fra Tune By og de omkringliggende marker at falde. Det betød, at vandstandene i magasinerne bag skottene ved Tune Landboskole og Tune Landevej faldt. D. 22. august kl. 05:00 var forholdene stabile med en vandføring i Grevebækken på 55 l/s, margasinerne var tømt, Tune Y var stadig fyldt. Pga. de store vandmængder i spildevandssystemet/fællessystemet var der fare for oversvømmelse af kældre i starten af Greve Bygade. Bassin Tune Y Tune Landboskole Tune Landevej Bassin Degne strædet Figur 5 Højdekurver i Greve Landsby (Blå er højest og hvid-gul er lavest) 6. september 2010/BPA Side 11

12 Figur 6 Området nedstrøms Degnestrædet med terrænkurver (Gul-lyserød er m) De følgende fem dage kom der 30 mm regn fordelt på ca. 4 regnhændelser. Da der ikke var bassinvolumen til rådighed i Tune, og da de øvre grundvandsmagasiner var meget fyldte, strømmede alt regnvand til Hederenden, og der var store mængder vand, der drænede hurtigt fra de ellers langsomt afstrømmende markområder. Gennem ugen blev vandføringen gennem Greve Landsby overvåget, og skottet ved Tune Landboskole åbnet og lukket efter behov. Situationen var hele tiden under fuld kontrol, og der opstod ingen uhensigtsmæssigheder. D. 27. august flyttes den ene pumpe fra Olsbækkens udløb til Tune Y, hvor den hjalp til med at få tømt Bassin Y til spildevandsledningen. 6. september 2010/BPA Side 12

13 Figur 7 Vandstanden ved Degnestrødet før og efter rørindløbet Greve Centervej Greve Centervej blev lukket pga. at der bygges i området og dræningen ikke var fuldført. I forbindelse med etablering af ekstra volumen i området (som er en del af klimatilpasningen af Greve Landsby) inddrages denne erfaring. 6. september 2010/BPA Side 13

14 Figur 8 Vandstanden ved Olsbækkens aflastningsledning ved Vandværksvej, nedstrøms Lillevangsvej i det gamle tracé samt i Mosede Havn sammen med nedbøren på Mosede Renseanlæg. 6. september 2010/BPA Side 14

15 Olsbækkens udløb Som beskrevet tidligere afstrømmer Olsbæk-systemet via åløbet gennem byen og aflastningsledningen ved Vandværksvej. Vandstanden måles lige nedstrøms Lillevangsvej og ved selve overløbskanten ved Vandværksvej, se Figur 8. På figuren ses også nedbøren og vandstanden målt i Mosede Havn. Den gule kurve er vandstanden nedstrøms Lillevangsvej. Denne måler er placeret i det gamle vandløbstracé og sidder desværre i planter, hvilket gør, at den ikke måler rigtig under hele forløbet, men den viser dynamikken i den øverste eng. Fra d. 8. august stiger afstrømningen i den nedre del af Olsbækken og vandstanden ved aflastningsledningen holdes så lav som mulig, ved at overløbsklapperne sænkes, og risten holdes ren. Området omkring søen ved Olsbæk Eng, hvor bl.a. Greve Vandværk ligger, stod under vand. Der skete ingen skadevoldende oversvømmelser, men vandstandene stod meget højt og oversvømmede Vandværkets okkerbassin. Efter de to store regnhændelser stiger vandstanden ved Vandværksvej og for at sikre en så stor afstrømning til Køge Bugt som mulig, i tilfælde af at der kommer mere regn, pumpes der fra Olsbækken over overløbskanten til aflastningsledningen. Pumpen opsættes d. 19. august. Denne pumpe suppleres med endnu en pumpe dagen efter. Baggrunden for at holde skarpt øje med vandstanden i området, var at nedbørssituationen var af samme størrelse som i 2007, hvis der faldt 50mm mere regn. Vandstanden skulle derfor holdes så langt nede som mulig. Pumpningen og oprensningen kombineret med dæmningen omkring Godsparken var tiltag, som ville forhindre, at den tilsvarende nedbørsmængde gav samme udfordringer som i Erfaringerne fra juli 2007 var, at opstuvningen ved aflastningsledningen kunne stige meget ved 260mm regn på 3 uger. Da pumperne blev sat op i august 2010, var der faldet godt 200mm regn. Der var i august 2010 på intet tidspunkt grund til panik dels pga. tilbageholdelsen i markerne, dels da volden omkring Godsparken ville have sikret imod oversvømmelser på trods af 50mm mere nedbør. Pumperne kørte indtil d. 26. august, hvor den ene blev kørt til bassinet i Tune og den anden blev standset dagen efter, da vandstanden er kommet ned på rimeligt normalt højt niveau. 6. september 2010/BPA Side 15

16 Figur 9 Oversigt over den nedre del af Olsbækken Klimatilpasning og hurtige tiltag I dette afsnit gøres der rede for hvilke tiltag, der er planlagt og hvilke der vil blive undersøgt efter regnhændelsen i Olsbæksystemet. Planlægningen af klimatilpasningen af Greve Landsby foreligger: 1) der etableres et bassinvolumen på 20000m 3 mellem overløbet fra Tune Y og Hederenden. Udløbet til Hederenden kan således holdes på 500 l/s indtil bassinet er fyldt op. Herefter vil markvoluminerne som blev taget i brug under hændelsen august blive anvendt til beredskab. Det vurderes, at det ekstravolumen ville have reduceret oversvømmelserne i Greve Landsby. 2) Vandløbet føres gennem bassinet i Greve Landsby, der sættes en vandbremse på udløbet og bassinet terrænreguleres af æstetiske hensyn. Sålesdes vil der ske en bedre udnyttelse af bassinet. Mellem Lille Gade og Degne Strædet udjævnes et kraftigt fald som ligger i starten af rørlægningen nedstrøms Degnestrædet. Det foreliggende projekt forslag har snoninger på vandløbet på denne strækning. Det vil vha. erfaringerne fra den beskrevne periode blive undersøgt om disse snoninger skal justeres. Følgende tiltag vil blive undersøgt: For at sikre en hensigtsmæssig styring af opstuvningerne opstrøms Tune Landboskole, opsættes en vandstandsmåler, og kritisk kote præciseres i marken. Etablering af anlæg til et skot ved Tune Landevej, som let kan åbnes og lukkes. Vandføringen igennem bør være kendt når skottet justeres. Opsætning af kontraklap på dræn til genbrugsbutikken. Igangsætning af aftale med ejeren af granplantagen (miljøafdelingen). Mulighederne for forhøjelse af brinkerne ud mod Tune Landevej undersøges. 6. september 2010/BPA Side 16

17 I projektet Serviceniveauet Greve Landsby lægges vandløbet gennem bassinet for at udnytte bassinvoluminet. Udløbet herfra skal kunne reguleres, så der sikres en maksimal vandføring ud af bassinet, når det ikke regner og det kan begrænses når det regner ( l/s). Kanten i den østlige del af bassinet i Greve Landsby justeres, så kanthøjden rundt om bassinet er konstant og voluminet dermed bliver større. Greve Landsby projektet fra Lillegade til Degnestrædet skal revideres i relation til de nye erfaringer. Afløbet til aflastningsledningen ved Vandværksvej skal justeres i forbindelse med klimatilpasningen af Olsbækken. Eventuelt kan afstrømningen forbedres ved etablering af en længere overfaldskant, som måske skal kunne sænkes mere, så afstrømningen bliver mere fleksibel, og kan justeres efter vandstanden i Køge Bugt. Lille Vejle Å Pga. de meget store afstrømninger dels fra land dels fra byen stod vandstanden i Lille Vejle Å meget højt og oversvømmede kolonihaverne i Hundige. Der var ingen skadevoldende oversvømmelser i dette system, men vandstanden var høj i systemet pga. de store langvarige regnmængder. På Figur 11 ses vandstanden lige nedstrøms Lumringsrenden. Den hurtige afstrømning fra byområderne ses på figuren som den kraftige stigning i vandstanden umiddelbart efter regn, og dræningen fra markerne ses som et langsommere fald i vandstanden. Greve Kommune har planlagt at etablere en vold for at afskærme haverne mod høj vandstand i Lille Vejle Å. Figur 10 Nedre del af Lille Vejle Å 6. september 2010/BPA Side 17

18 P.t planlægges klimatilpasningen af hovedsystemet Lille Vejle Å. Der er opstillet en hydraulisk model for systemet, som er ved at blive kalibreret til målerne. Figur 11 Vandstanden i Lille Vejle Å lige nedstrøms Lumringsrenden (venstre akse) og nedbøren på Mosede renseanlæg (højre akse) Mosede, Greve Midt og Streget Streget var under pres, men der var ingen oversvømmelser langs Streget. Bassinet ved Engen var fyldt og gav oversvømmelser i de lavtliggende haver omkring. Der var ingen skadevoldende oversvømmelser i Mosede og Greve Midt. I forbindelse med klimatilpasningen af Streget vil det blive undersøgt, om brinkerne på Streget skal justeres, og om der skal etableres en pumpe på udløbet ved Åmosevej. P.t. klimatilpasses Birkedal området. Der er opstillet modeller, som er ved at blive justeret til målerne i området. 6. september 2010/BPA Side 18

19 Figur 12 Oversigt over Streget i Greve Midt og Mosede 6. september 2010/BPA Side 19

20 Figur 13 Vandstanden i Streget ved Åmosevej og vandføringen via aflastningsledningen ved Åmosevej til Køge Bugt. Kildebrønde Landsby Som alle andre steder, var der meget vand i vandløbet i Kildebrønde. Fresiahaven oplevede terrænoversvømmelser pga. drænvand fra markerne, men der var ingen skadevoldende oversvømmelser i Kildebrønde Landsby. Greve Brandvæsen assisterede med pumper i Fresiahaven tirsdag d. 17. August september 2010/BPA Side 20

21 Figur 14 Kildebrønde med Fresiahaven indtegnet Erfaringerne fra perioden inddrages i planlægningen af klimatilpasningen af Kildebrønde. 6. september 2010/BPA Side 21

22 Karlslunde Nedbørshændelsen gav stort set ingen problemer i selve regnvandssystemet i Karlslunde. Men den koblede regn gav anledning til, at Søen, Brødmosen og området hvor Karlslundebækken møder Møllebækken konstant var fyldt op og i flere tilfælde oversvømmede haver. Figur 15 Karlslunde med Søen, Brødmosen og vandløbene ved Karlslunde mose. Klimatilpasningen af Karlslunde er ved at blive gennemført. Der er opstillet en hydraulisk model for Karlslunde, som er ved at blive justeret i forhold til målerne. Erfaringerne fra perioden vil blive brugt i klimatilpasningsarbejdet, og ikke mindst i arbejdet med etablering af beredskabsplanerne. 6. september 2010/BPA Side 22

23 Figur 16 Vandføring i Møllebækken Mosede Renseanlæg Rensningsanlægget har i efteråret/vinter 2009 fået nye indløbspumper, som har en dimensioneret maksimal kapacitet på 4800 m 3 i timen. I regnvejrsperioden har pumperne i perioder været oppe på at pumpe lidt over 5000 m3/t ind på anlægget. Indløbspumperne har fungeret upåklageligt og de har sikret at indløbssumpen ikke på noget tidspunkt har været oppe i kote -1m, som er den kote, som aktiverer særlige tiltag. Den maksimale vandstandskote i perioden var -1,05m. Ved normalt indløbsflow er vandstanden nede i kote -2,9m. Sandfanget druknede under regnvejret og forklaringstanken var også hårdt belastet. Der kunne på forklaringstanken konstateres ældre revnedannelser i betonen, da regnvejret var på sit højeste og forklaringstanken bør derfor gennemgås, så disse ikke udvikler sig. Der kom meget sand, sten og grus ind gennem indløbet. Herunder sten med størrelser op til 10x10 cm samt asfalt og belægningssten. Flowet gennem anlægget fordeles under meget regn mellem procestank og biofiltre. Den samlede mængde som kan føres gennem procestank og biofiltre er 2200 m 3 /t med normal rensning, i alt kan der føres 4000 m3/t igennem anlægget (ved ringere rensningsgrad), resten føres gennem sandfang og forklaringstank og by-passer resten af anlægget og føres direkte til udløbet (denne vandmængde kaldes overløb ). Der var i perioden et samlet overløb på knap m 3 fordelt på 9 dage med spidsbelastninger. 6. september 2010/BPA Side 23

24 De nye indløbspumper, som har større kapacitet, har givet langt større drift- og beredskabssikkerhed og stabilitet i denne situation. Figur 17 Indløbsflowet på Mosede Renseanlæg Arbejdet med planlægning af aflastning af spildevandssystemet viser, at der skal etableres et bassinvolumen på 1000m 3 på renseanlægget, som vil sikre en større fleksibilitet og en reduceret risiko for oversvømmelser i kældre og på renseanlægget. For at reducere belastningen af Køge Bugt fra renseanlægget i forbindelse med normal regn implementeres der regnstyring på anlægget. Arbejdet pågår. Spildevandspumpestationer Pumpestationerne har i spidsbelastningerne kørt på deres maksimale, særligt Rønagervej har været belastet og har i store dele af perioden været på høj alarm. I forbindelse med projektet: Aflastning af spildevandssystemet integreres de hydrauliske forhold i og opstrøms pumpestationerne. 6. september 2010/BPA Side 24

25 6. september 2010/BPA Side 25