Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme

Transkript

1 Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme i de fleste lande/regioner; et billede der også gør sig gældende under danske forhold. Dette stiller ejerne af mindre skove ringere på et marked, hvor efterspørgslen efter certificeret træ er i vækst og i flere tilfælde allerede i dag overstiger det tilgængelige udbud. Endvidere danner dette barrierer for udbredelsen af en bæredygtig drift til den del af skovarealet, der optages af mindre skovejendomme. Nogle af de vigtigste årsager til denne situation er de særlige vilkår, der gælder for driften af mindre skovejendomme sammenlignet med de større. De væsentligste faktorer er i denne sammenhæng: Manglende kontrol med skovdriften: Ejere af mindre skovejendomme har typisk begrænset indflydelse på aktiviteter såsom plantning, hegning, jordbearbejdning, tynding og hugst, idet disse opgaver ofte overlades til en entreprenør. Samtidig har netop driftsaktiviteterne afgørende betydning for, om ejendommen lever op til en række centrale certificeringskrav. En skovejer, som kun sælger små mængder træ, har typisk ikke den nødvendige viden og kompetence til at sikre sig, at entreprenøren følger alle disse krav. Omkostninger ved certificering: Ejere af små skove har en uregelmæssig indtjening på skovdriften. På en 10 ha stor ejendom skoves der måske kun hvert femte eller tiende år. For disse skovejere forekommer det ikke rimeligt at oppebære årlige omkostninger til certificering, som er relativt store i forhold til omsætningen. Certificeringskravene: Er ikke altid tilpasset til driften af mindre skovejendomme. Der stilles f.eks. typisk en række krav vedrørende procedurer, planlægning, registreringer og overvågning, som er relevante hvis ejendommen er på hektar, men som ikke kan forventes at finde sted på en ejendom på f.eks. 25 ha. Såvel offentlige som private købere stiller i stigende grad krav om certificering af træbaserede varer. I takt med at efterspørgslen på certificerede produkter vokser, stilles mindre skovejendomme stadigt ringere på markedet pga. ovenstående hindringer. Disse skovejere kan risikere at opleve, at afsætningen svigter, fordi de ikke kan levere træet med certifikat, og de går også glip af en evt. merpris på certificeret træ. I Danmark findes der i alt ca private skovejere. Tilsammen ejer de 72 procent af skovene, svarende til et samlet areal på ca ha. Et relativt stort antal af de danske

2 skovejere har et areal mindre end 50 ha, og skove med et areal under 50 ha udgør ca 30% af det samlede danske skovareal (se figur 1). Problemstillingen går igen i det meste af Europa, hvor ca. 15 millioner private skovejere forvalter ejendomme med en gennemsnitsstørrelse på 3 hektar. Selv om mange af de enkelte ejendomme er små, udgør privatejede skove ca. 60% af det samlede skovareal i EU. Barrieren for skovcertificering af mindre private ejendomme er dermed både et potentielt socioøkonomisk problem og en bremse på certificeringssystemernes udbredelse på markedet. Antal ejendomme fordelt på ejendomsstørrelse % ,9 ha ,9 ha >250 ha 96.3 Skovareal fordelt på ejendomsstørrelse % ,9 ha ,9 ha >250 ha

3 Formål Projektets formål er at udvikle og teste en ny tilgang til skovcertificering for mindre private skovejendomme i Danmark, som giver bedre adgang til certificering. Konceptet Konceptet består i, at gruppecertificering kombineres med at en del af opgaverne i forbindelse med certificering overføres fra skovejeren til skoventreprenøren og gruppelederen. Inddragelse af entreprenøren i implementeringen af certificering kan bidrage til, at mindre skovejendomme overholder certificeringskravene. Hvis skovejeren sikrer sig, at entreprenøren er certificeret, kan han overlade varetagelsen for en stor andel af certificeringskravene til entreprenøren selv. Dermed kan ejeren nøjes at forholde sig til de resterende certificeringsregler. Det overordnede ansvar vil altid være hos ejeren af skoven. Dette indebærer en klar arbejdsfordeling mellem skovejer, gruppeleder og skoventreprenør, samt at entreprenøren er selvstændigt certificeret mht. efterlevelse af den del af certificeringskravene, som varetages af entreprenørfirmaet. Ved efterlevelse af krav i tjeklisten for skovejere, medlemsskab af en gruppecertificering samt brug af en entreprenør certificeret efter entreprenørtjeklisten opnår skovejeren status som FSC og PEFC certificeret. Entreprenøren opnår ved certificering et kvalitetsstempel for sit arbejde både i henhold til skovstandarderne og Smartloggingstandarden. Arbejdet skal munde ud i en arbejdsdeling, i forhold til formulerede krav, der er dækkende for 3 relevante standarder: FSC, PEFC og Smartloggingstandarden. I praksis har dette resulteret i 3 tjeklister en skoventreprenørtjekliste, en skovejertjekliste og en gruppeledertjekliste. Det er disse tjek lister der sendes i høring.

4 Processen Udarbejdelsen af tjeklisterne er tænkt som en iterativ proces, hvor dels svar fra høringen og dels erfaringer fra pilotprojekter indarbejdes i analysen og dermed de endelige tjeklister. Processen er skitseret i figur 2 nedenfor. På nuværende tidspunkt befinder projektet sig i fasen omkring høringen. Forud har der været arbejdet med analyser og sammenstilling af kravene i FSC, PEFC og Smartlogging standarderne resulterende i dækkende formuleringer i forhold til de 3 standarder. Dernæst har der været en proces i forhold til hvor varetagelsen af de enkelte krav bedst placeres, dette har mundet ud i de foreløbige udkast til tjeklister. Sammenstilling af standarder: FSC, PEFC og Smartlogging Formulering af krav der er dækkende for alle 3 standarder Fordeling af varetagelse af krav på certificeret entreprenør, certificeret skovejer og certificeret gruppeleder, samt udarbejdelse af tjeklister. Entreprenørtjekliste Skovejertjekliste Gruppeledertjekliste Høringsproces. Udkast til tjeklister gøres offentligt tilgængelige og fremsendes til interessanter Afprøvning i praksis på pilotprojekter.. Efter indarbejdelse af hørringssvar i tjeklisterne afprøves tjeklisterne i praksis. Dels i form af certificering af en eller flere entreprenører og dels gruppecerficering af et hvis antal mindre skovejere.

5 Beskrivelse af tjeklister og baggrundsanalyse Der er ikke tale om en nye standarder med ændrede krav i forhold til PEFC, FSC eller Smartlogging standarderne, blot er der tale om en sammenstilling af standarderne i en cheklister, der letter arbejdsgangen for alle involverede parter. Således er kravene til efterlevelse af de tre standarder uændrede. Det fulde ansvar for efterlevelsen af kravene i PEFC og FSC standarden påhviler i sidste ende stadig skovejeren, men ved at benytte en certificeret entreprenør bør skovejeren kunne forvente at den certificerede entreprenør i udførelsen af opgaverne varetager de krav der indgår i entreprenørcertificeringen og dermed entreprenørtjeklisten. Entreprenørtjeklisten indeholder de krav i FSC og PEFC standarderne, der varetages af en certificeret entreprenør, samt de krav der skal opfyldes for at opnå et Smartlogging certifikat. Kravene i forhold til FSC og PEFC standarderne i entreprenørtjeklisten har en udpræget praktisk karakter. Kravene der varetages af skovejeren i henhold til skovejertjeklisten er overvejende af overordnet karakter såsom overvejelser i forhold til målsætning, træartspolitik osv. I tjeklisten er der udover kravene angivet vidt det enkelte krav er relevant for ejendomme under henholdsvis 50 eller 250 ha. Krav der kan varetages af gruppelederen kan fortrinsvis relateres til overordnet planlægning, monitering, registrering og kommunikation. På sammen måde som for skovejertjeklisten gør det sig gældende at det er angivet hvorvidt det enkelte krav er relevant for ejendomme under henholdsvis 50 og 250 ha. I analysen er alle kravene samlet i et dokument, og det er ved hvert krav angivet relevans i forhold til ejendommen og/eller entrenørvirksomhedens størrelse. Derudover er der i fordelingen af krav flere steder angivet (*) at der kan være tilfælde, hvor krav varetages bedre af denne aktør. Tallene i venstre kollonne i hver af tjeklisterne kan benyttes til at finde det soecifikke krav i analysen. Hvis det ønskes kan et analysedokument, der tydeligt angiver hvordan kravene i de enkelte certificeringsordninger (FSC, PEFC og SmartLogging) er indarbejdet i konceptet, rekvireres hos Per Lynge Jensen (plj@nepcon.net).