Håndbog om sikkerhed ved feltarbejde i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog om sikkerhed ved feltarbejde i Grønland"

Transkript

1 Håndbog om sikkerhed ved feltarbejde i Grønland Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Juni 2011

2 0 Indledning Generelle regler Generelt for feltarbejde Underretning ved uheld/nødsituationer Forsikring Farligt gods Projektlederens ansvar Kontrol af udstyr Udnævnelse af feltleder Sikkerhed til søs Generelle regler for brug af små både (herunder jolle, gummibåd, kano og kajak) Sejlads i havneområder, kystnære områder, åbent farvand, elve m.m Sikkerhed i øde områder m.m Vejledning i forbindelse med feltarbejde i øde områder Generelle sikkerhedsregler Kontaktprocedure Færdsel i fjeldet Lejrophold Våben Færdsel på gletsjere Arbejde i områder med hunde og ræve Arbejde i områder med moskusokser Arbejde i områder med isbjørne Brug af snescooter Ved fjeldklatring og arbejde i fuglefjelde Sikkerhed omkring helikoptere og fastvingede fly Krydsning af elve Anvendelse af maskiner m.m Anvendelse af benzindrevne stærkstrømsgeneratorer Dykkerarbejde Leje af dykkerbistand Dykkerlederens ansvar Brændstof m.m Vejledning i anvendelse af transportable flaskegasanlæg til brug i teltlejre, beboelsescontainere m.m Appendiks A Appendiks B Appendiks C Appendiks D Side 2 af 29

3 0 Indledning Målet med håndbogen er at samle alt materiale med relation til sikkerhed i forbindelse med DMU s virke i Grønland. 1 Generelle regler Samtlige medarbejdere med tjenesterelateret ophold i Grønland er forpligtet til at sætte sig ind i indholdet i denne sikkerhedshåndbog og følge bogens retningslinjer. Grønland har selvstyre og dermed deres egen Lov om arbejdsmiljø, i.e. Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø i Grønland, Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr af 26. oktober Medarbejdere med tjenesterelateret ophold i Grønland har pligt til at kende denne lov, inden de påbegynder arbejde i Grønland. Den findes på flg. link: Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser gælder generelt for alt arbejde. Undtaget er arbejde som er udført i forbindelse med sejlads eller flyvning. Her gælder hhv. Søfartsloven og Luftfartsloven: Søfartsloven: Luftfartsloven: Den såkaldte rejsebekendtgørelse er gældende for adgang til og arbejde i øde dele af Grønland, og endvidere er den såkaldte Nationalparkbekendtgørelse relevant i relation til arbejde i Nationalparken for Nord- og Nordøstgrønland. Begge disse bekendtgørelser samt anden vigtig information findes på Grønlands Selvstyres hjemmeside: på engelsk. Der findes en række lokale regelsæt på relevante arbejdspladser og stationer i Grønland, f.eks. Grønlands Naturinstitut, Forskningsstation Zackenberg og Station Nord. Disse skal naturligvis også følges af DMU-medarbejdere. Man skal have en speciel tilladelse for at arbejde med isotoper i Grønland. Denne tilladelse får man ved henvendelse til Grønlands Selvstyre, Departementet for Sundhed med følgende oplysninger: Hvor meget (f.eks. 14 C og 35 S) er der brug for at anvende (med specifikationer) Hvor skal undersøgelserne foretages Hvornår skal de foretages Hvem er ansvarlig Man skal ligeledes være opmærksom på, at nogle af de materialer man skal anvende i forbindelse med feltarbejde i Grønland vil være farligt gods ved transporten til og fra Grønland. De nødvendige papirer til transport af farligt gods fås ved AU s sikkerhedsrådgivere. Se mere under punkt Generelt for feltarbejde Ved feltarbejde i Grønland bør man som hovedregel mindst være to personer. Ved særligt risikofyldt arbejde skal man mindst være to personer, og flere end to personer ved arbejdsopgaver der kræver flere personer for at personerne kan udføre sikkert og forsvarligt arbejde. For eksempel kræ- Side 3 af 29

4 ver dykkerloven udover dykkeren både en dykkerassistent og en handymand - altså minimum tre personer. Eksempler på særlig risikofyldt arbejde er dykning, sejlads i jolle eller gummibåd, brug af snescooter i øde områder, klatring i fuglefjeld m.v. Projektlederen skal, inden arbejdet påbegyndes, udarbejde en plan for feltarbejdet (APV), så alle feltarbejdere ved, hvordan der kan arbejdes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt på projektet. Er projektlederen ikke til stede som den ansvarlige person for sikkerheden, skal projektlederen udpege en person, en såkaldt feltleder (se afsnit 2.2), der tager sig af sikkerheden. Feltarbejdere skal bruge egnet sikkerhedsudstyr i forbindelse med feltarbejde. Feltarbejdere skal desuden være udstyret med tilstrækkeligt kommunikationsudstyr. Alt efter hvilken del af Grønland der arbejdes i, kan der være variationer i hvilke kommunikationsudstyr der fungerer bedst. Feltarbejdere skal som minimum være udstyret med en iridiumtelefon. I øde dele af Grønland suppleres iridiumtelefonen altid med en Personal Locator Beacon (PLB) eller en Spot Satellite Messenger. Til lokal kommunikation, f.eks. imellem de forskellige feltarbejdere indenfor et begrænset område, kan VHF-radio til intern kommunikation være en fornuftig sikkerhedsforanstaltning. Ved feltarbejde skal feltarbejdere og feltlederen vurdere, om der er behov for at aftale faste meldetidspunkter fra feltarbejdere til en hovedbase eller en kontaktperson, som ikke deltager i feltarbejdet. Som hovedregel skal feltarbejderne melde tilbage på fast aftalte tidspunkter mindst en gang om dagen til hovedbasen eller kontaktpersonen. I forbindelse med disse samtaler, skal feltarbejderen give besked hvis aftalte planer ændres. Feltarbejdere bør, som minimum have en gyldig stivkrampevaccination. Bakterien, som forårsager stivkrampe, findes ikke i Grønland, men for at undgå stivkrampeudbrud under arbejdet, som følge af smitte med denne bakterie tilegnet før afrejse til Grønland, bør feltarbejdere vaccineres mod stivkrampe. Hvis der risiko for smitte med andre sygdomme under feltarbejdet, skal det inden rejsens start undersøges om vaccination er nødvendig. 1.2 Underretning ved uheld/nødsituationer DMU skal underrettes omgående, hvis der sker uheld eller ulykker med personer, samt hvis der opstår sygdomstilfælde, som kræver behandling. Kontaktperson i DMU er lederen af den/de pågældende personers afdeling/sektion eller en af lederen udpeget til at varetage dette (NB! skal fremgå tydeligt, så der ikke sker misforståelser). Opstår der et uheld, en ulykke eller et sygdomstilfælde skal lederen af afdelingen/sektionen således straks kontaktes og lederen/den udpegede ansvarlige skal så tage stilling til: om der er behov for evakuering (og igangsætter om nødvendigt denne), om der er behov for konsultation med læge (og foranlediger i givet fald denne), om der er behov for involvering af forsikringsselskab (og tager i givet fald kontakt til dette), om der er behov for anmeldelse af arbejdsulykke, med orientering af sikkerhedslederen og den relevante forskningschef, hvis det er en DMU-ansat, og hvis det er en person fra en anden institution, da dennes chef. Inden afrejse fra Danmark skal alle feltarbejdere aflevere en oversigt til afdelingssekretæren, over de personer, som, de ønsker, skal informeres i tilfælde af sygdom, uheld eller ulykke. Side 4 af 29

5 Zackenberg: Ved Forskningsstation Zackenberg gælder følgende: Logistiklederen ved Zackenberg er sikkerhedsansvarlig men skal i enhver situation, hvor der opstår uheld, ulykker eller sygdomstilfælde straks kontakte lederen på DMU, jf. proceduren ovenfor. Logistiklederen ved Zackenberg skal ligeledes straks kontakte lederen på DMU, hvis der opstår problemer med medarbejdere eller gæster, som ikke overholder logistiklederens sikkerhedsinstruks. 1.3 Forsikring DMU er omfattet af statens selvforsikringsordning, der omfatter alle risici, som normalt dækkes ved forsikringstegning, herunder reglerne i Lov om arbejdsskadeforsikring. Tjenesterejseforsikringen er pr nu også en del af statens selvforsikring og gælder for rejser til udlandet, inkl. Grønland og Færøerne. DMU har ikke hjemmel til at tegne særlige tillægsforsikringer. Dækning i lighed med SAR (Search and Rescue insurance) sker via selvforsikringsordningen. Det er Europæiske Rejseforsikring A/S, der administrerer tjenesterejseforsikringen. I forbindelse med sygdomstilfælde eller ulykker skal Europæiske Rejseforsikring A/S (www.europaeiske.dk, tlf.: ) derfor kontaktes straks enten via den pågældendes leder fra DMU (se afsnit 1.2) eller direkte (husk orientering af lederen af logistiksektionen). Ved henvendelser til Europæiske Rejseforsikring A/S skal patientens policenummer oplyses. Dette fremgår af forsikringskortet fra Europæiske Rejseforsikring A/S, som alle medarbejdere har fået udleveret og som naturligvis skal medbringes på alle rejser. Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt til Europæiske Rejseforsikring A/S. Selv harmløse sygdomstilfælde kan udvikle sig, og i store dele af Grønland kan det tage tid at komme til behandling. Europæiske Rejseforsikring A/S har en stab af meget erfarne medarbejdere, herunder relevante speciallæger, som hurtigt kan vurdere en situations potentiale for at udvikle sig til noget alvorligt. Det kan blive nødvendigt med en konkret vurdering af forsikringssituationen, når der er tale om helt specielt feltarbejde, hvor de ekstraordinære opgaver må præciseres nøjere. I forbindelse med opgaver, der indebærer dykning, skal der tegnes en korttids erhvervsforsikring hos Europæiske Rejseforsikring A/S. Side 5 af 29

6 1.4 Farligt gods I mange forskellige situationer har vi brug for stoffer eller materialer som er helt naturlige i vores hverdag, men som når det skal transporteres kræver ekstra bevågenhed. For at hjælpe de enkelte feltarbejdere godt på vej kommer her en lille gennemgang af hvad der er farligt gods og hvem man skal henvende sig til. Generelt Når farligt gods skal transporteres afhænger reglerne af transportformen. Skal der transporteres på landevej vil det være ADR konventionen som er gældende, hvis det er med skib vil regelsættet hedde IMDG og med fly er det IATA reglerne som skal følges. Det mindst restriktive er generelt landevejstransporten, mens flytransporten er den mest restriktive. Samtidig er det et lovkrav at virksomheder der transporterer farligt gods har en sikkerhedsrådgiver, der er ansvarlig for farligt gods transporterne. På Århus Universitet har vi løst dette ved, at have 3 sikkerhedsrådgivere der supplerer hinanden. Derfor skal én af sikkerhedsrådgiverne kontaktes, så de kan hjælpe dig, hvis du skal have noget med til Grønland der er farligt gods. Sikkerhedsrådgivere ved AU De 3 sikkerhedsrådgivere er: Marianne Sletting, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg. Tlf Mail: Egon Frandsen, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg. Tlf Mail: Trine Guldager Sørensen, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg. Tlf Mail: Fareklasser Om gods er farligt kan skyldes mange forskellige forhold. Det kan være kemiske, fysiske eller biologiske forhold. Farligt gods inddeles i følgende klasser: Klasse 1 Eksplosive stoffer og genstande Klasse 2 Gasser Klasse 3 Brandfarlige væsker Klasse 4.1 Brandfarlige faste stoffer, selvnedbrydende stoffer og faste desensibiliserende eksplosivstoffer. Klasse 4.2 Selvantændende stoffer Klasse 4.3 Stoffer der udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand Klasse 5.1 Oxiderende stoffer Klasse 5.2 Organiske peroxider Klasse 6.1 Giftige stoffer Klasse 6.2 Smittefarlige stoffer Klasse 7 Radioaktive stoffer Klasse 8 Ætsende stoffer Klasse 9 Forskellige farlige stoffer og genstande Hver fare-klasse udløser forskellige UN-Numre, og hvert UN nr. viser hvilke faresedler og emballagegruppe der skal anvendes. Side 6 af 29

7 UN-numre UN-numrene findes i ADR/IATA/IMDG i den del som hedder stoflisten og består af omkring 4000 stoffer og blandinger, med hver deres regler for håndtering og transport. Hvert enkelt UN nummer har sine regler mht. hvordan det skal pakkes, mærkes og håndteres. Eksempler på farligt gods Eksempler på hvad der typisk er farligt gods: Gasflasker til din trangia, 11 kg gasflasker o.lign. også tomme gasflasker er farligt gods Dykkerflasker, medmindre ventilen er åben Radioaktive isotoper er altid farligt gods med fly og afhængig af styrken også med skib og lastbil Lithium-batterier også selvom de er indbygget i appartur f.eks. i en beacon Kemikalier afhængig af mængde og koncentration Signalpistol patroner Nødraketter Ammunition til riffel o.lign. Patroner til selvoppustelige redningsveste Hvis du er i tvivl om noget er farligt gods skal du altid kontakte en af sikkerhedsrådgiverne ovenfor, som jo alligevel skal udarbejde papirer til din transport, hvis det er farligt gods. Side 7 af 29

8 2 Projektlederens ansvar 2.1 Kontrol af udstyr Projektlederen har ansvaret for sikkerhedsudstyret på feltarbejde, herunder at udstyret på forhånd er kontrolleret og i orden. Selv på kortvarige feltophold, skal feltarbejderne have et minimum af nødvendige reservedele og værktøj med for enkle reparationer og daglig vedligehold af f.eks. feltudstyr og transportmiddel, med mindre disse ting kan skaffes hurtigt (hvis feltarbejdet f.eks. foregår i en by). Projektlederen skal sikre sig, at der findes en nødhjælpspakke med nærmere specificeret indhold til hver enkelt feltarbejder, og projektlederen skal overveje om der skal være ekstra førstehjælpsudstyr, som kan bruges til mere omfattende uheld. Feltarbejderen skal også selv gennemgå sit sikkerhedsudstyr og melde tilbage til projektlederen om det er ok. 2.2 Udnævnelse af feltleder Hvis flere feltarbejdere arbejder sammen på samme projekt har projektlederen ansvaret for, at der bliver udpeget en feltleder, hvis projektlederen ikke selv er tilstede som feltleder (se afsnit 1.1). Feltlederen skal have ansvaret for sikkerheden ved gennemførelse af feltarbejdet. Ved dykning skal projektlederen udpege en dykkerleder. Ved Forskningsstation Zackenberg fungerer logistiklederen som feltleder for aktiviteter på stationsområdet, mens de relevante projektledere er ansvarlige for sikkerheden ved feltarbejde. Side 8 af 29

9 3 Sikkerhed til søs 3.1 Generelle regler for brug af små både (herunder jolle, gummibåd, kano og kajak) DMU benyttes ofte mindre både til løsning af opgaver i forbindelse med arbejdet. Følgende punkter vedrørende sikkerhed skal altid overholdes: Ved al færdsel i små både skal feltarbejdere bruge overlevelsesdragt, redningsvest, flydedragt eller tilsvarende. Bruger man kun overlevelsesdragt eller flydevest, skal redningsveste findes i båden. Ved undersøgelser som foregår langs kysten, skal nødraketter være let tilgængelige i båden. Der skal ligge en signalpen med skud eller tilsvarende i lommen på overlevelsesdragter. Feltarbejdere, der bruger gummibåd i øde områder (ekskl. mindre søer) og uden følgebåd, skal medbringe nødpejlesender (PLB/EPIRB). Senderen skal være placeret, så den let kan aktiveres ved uheld. Dræg og årer skal være nemme at komme til i båden. Hvis forholdene kræver det, skal den anvendte båd være udstyret med en hjælpemotor, som kan anvendes, hvis hovedmotoren svigter. Hvis der er monteret dødemandsknap på motoren, skal denne tilkobles. Der bør også medbringes reserve sprængstifter til propellen. Feltarbejdere, der går i land på holme og skær, skal tage kommunikationsudstyr (som minimum mobil- eller satellittelefon, gerne suppleret med VHF-radio), nødudstyr og nødraketter med i land. Garn, tovværk og lignende udstyr skal opbevares i en plastsæk, kasse eller lignende for at reducere faren for, at feltarbejderne bliver viklet ind i dette ved en eventuel kæntring. Feltarbejdere skal udvise særlig agtsomhed ved brug af bærbar gummibåd (PVC-båd). Båden skal som minimum have separat bund og to flydekamre. En satelittelefon og en PLB / Spot Satellite Messenger skal altid medbringes, når der arbejdes i øde områder. Der kan suppleres med VFH-radio til lokal kommunikation. En VHF rækker dog kun km, hvis den har god sendestyrke og forholdene iøvrigt er optimale (medmindre der er opsat særligt forstærkerudstyr eller relæstationer). VHF radio har derfor en begrænset funktion som sikkerhedsudstyr, og satelittelefon og PLB / Spot Satellite Messenger kræves derfor ved feltarbejde i øde dele af Grønland. Der skal ved længerevarende feltarbejde medbringes nødvendige ekstra batterier til sattelittelefon. Ved arbejde i øde områder med risiko for isbjørne, hvalros og moskusokse skal der altid forefindes en riffel i båden. 3.2 Sejlads i havneområder, kystnære områder, åbent farvand, elve m.m. I forbindelse med DMU s arbejde er der til tider behov for anvendelse af mindre både til løsning af opgaver. Påhængsmotor og antallet af passagerer skal være dimensioneret til bådens størrelse. Før sejlads Feltarbejderne skal sørge for at motor og andet udstyr er i orden, inden de sejler ud. Feltarbejdere skal sørge for at have rigeligt brændstof med til turen. Man må kun fylde benzin på båden, når motoren er slukket. Det er strengt forbudt at ryge i forbindelse med påfyldning af benzin eller skift af brændstoftanke. Side 9 af 29

10 Der skal være ekstra tændrør, årer, øse og ekstra propel med i båden. I gummibåde skal der desuden være lappegrejer og pumpe. Påhængsmotoren skal være sikret med kæde eller tovværk. Under sejlads Der skal altid være mindst to personer ombord, hvis man sejler i åbent farvand eller i øde områder. Man skal altid anvende overlevelsesdragt, hvis man sejler i jolle eller gummibåd. Hvis der findes en dødemandsknap på påhængsmotoren, skal den være forbundet til føreren af båden, f.eks. om håndleddet. Feltarbejderne skal holde udkik efter sten, skær, isskosser m.v. og afpasse farten efter forholdene. Der skal være mindst to personer ombord i båden, hvis der skal foregå arbejde fra båden. Man skal altid anvende livline, hvis man sejler i (I) øde områder, (II) i farvand med mange skær, og/eller (III) tæt på store hvaler. Man skal undgå at sejle i nærheden af isbjerge og kælvende gletschere. Ved længere sejladser skal man have ekstra benzintank med - frem for at fylde benzin på benzintanken fra dunk eller lignende. Der skal være mindst én person ombord, der er i stand til at betjene motoren på betryggende vis, og herunder er i stand til simpel fejlfinding og udskiftning af tændrør. Side 10 af 29

11 4 Sikkerhed i øde områder m.m. 4.1 Vejledning i forbindelse med feltarbejde i øde områder Inden man tager på feltarbejde i den grønlandske ødemark, skal man være opmærksom på, at vejret kan skifte hurtigt, at Grønland er meget øde, og at der kan være langt til hjælp. Man skal derfor planlægge feltarbejdet nøje og med størst mulig sikkerhedsmargin. Encounters with wildlife in Greenland, af Henning Ting er en udmærket oversigt om, hvordan man bør forholde sig i relation til dyr i Grønland. Denne lille bog kan findes på Zackenbergs hjemmeside: 4.2 Generelle sikkerhedsregler Alt feltarbejde i øde områder (kilometre fra andre mennesker) - uanset opgavens størrelse - skal udføres af mindst to personer. Alle feltarbejdere skal have dokumenteret kendskab til førstehjælp med hjertemassage og skal kunne håndtere anvendte radioer, satellittelefoner, våben samt nød- og lejrudstyr på betryggende vis. Feltarbejdere skal altid medbringe nød/sikkerhedsudstyr, der er tilpasset opgavens karakter, de lokale forhold og årstiden (se eks. boks 2 næste side). Hvis man opererer fra et chartret skib, helikopter eller fly har fartøjets chef ansvaret for sikkerheden, og feltarbejdere skal altid følge chefens anvisninger. Dog bør man altid medbringe en polarsovepose ved helikopterflyvninger og flyvninger med små fastvingede fly i øde egne. Hvis et hold efterlades alene i ødemarken, skal de altid medbringe lejrudstyr og nødproviant til mindst en uge, og mere hvis det planlagte feltarbejde er på en uge. Hvis man skal udføre opgaver i øde områder, skal man i planlægningen tage hensyn til overliggerdage i teltet som følge af dårligt vejr. Man skal tilrettelægge arbejdet, så man kan nå tilbage til teltet, indenfor en overskuelig tid, hvis det for eksempel pludseligt bliver uvejr. 4.3 Kontaktprocedure Feltlederen skal på forhånd aftale en kontaktprocedure med en hovedbase eller DMU, hvis det planlagte lejrophold er på mere end tre døgn, men bør som hovedregel altid aftale en kontaktprocedure. Normalt vil man aftale to obligatoriske kontakttidspunkter pr. dag f.eks. kl. 8 og kl. 20, og som minimum et obligatorisk kontakttidspunkt pr. dag.. Umiddelbart efter ankomst til lejrpladsen - og inden helikopteren/flyet/skibet har forladt stedet skal man kontakte hovedbasen eller DMU for at sikre, at man kan få kontakt. Først når kontakt er sikret må helikopter/fly/skib forlade stedet, hvis kontakt ikke på nogen måde kan etableres, afbrydes lejropholdet. Påkrævet nødudstyr til opgaver i ødemarken fremgår af boks 1, mens mindstekrav til lejrudstyr fremgår af boks 2. Side 11 af 29

12 Boks 1. Nødudstyr: 1. Medicin- og forbindingskasse. Se appendiks B. 2. Nødpakke med følgende: Signalpistol med patroner Signaldug Signalspejl Fløjte GPS, ekstra batterier og vejledning evt. kompas Kort Astrotæppe 3. Satellittelefon 4. Nødradiofyr (PLB / EPIRB eller lignende) ved arbejde i øde dele af Grønland 5. Evt. VHF-radio(er) 6. Evt. riffel (skal altid medbringes i øde områder med risiko for f.eks. bjørne eller moskusokser). Boks 2. Lejrudstyr: 1. Telt (mindst 1 stk.) 2. Trangia kogesæt med sprit eller MSRbrænder 3. Liggeunderlag (mindst 2 stk.) 4. Sovepose (mindst 2 stk.) 5. Tændstikker i vandtæt hylster / stormlighter 6. Nødproviant til minimum en uge (se i afsnit 4.2). 7. Nødraketter og signalblus/røg 8. Evt. våben og ammunition (skal altid medbringes i øde områder med risiko for f.eks. bjørne eller moskusokser). 9. Bjørnealarm (hvis der er risiko for bjørne og man bor i telt). Se appendiks C. 4.4 Færdsel i fjeldet Når man færdes i fjeldet skal man så vidt muligt undgå færdsel og ophold på: Gletsjere og snebroer. Hvis man skal løse opgaver på gletsjere, skal man anvende særligt udstyr og have gennemgået nødvendig træning. Bratte fjeldpartier, hvor sten kan falde ned eller stenskred kan forekomme. Terræn under sneudhæng, hvor der kan være lavinefare. Tynd og usikker is, f.eks. i efterår og forsommer, eller over raviner med vanddrukken sne om foråret. Terræn med risiko for mudderstrømme, f.eks. i nærheden af gletsjere og smeltevandsaflejringer. Udstyr ved færdsel i fjeldet Man skal ved arbejde tæt på hovedlejr som minimum medbringe VHF-radio (til kontakt med kollegaer udstyret med VHF-radio. Ved arbejde fjernt fra hovedlejr skal der som minimum medbringes satellittelefon. Ved arbejde i øde områder og fjernt fra hovedlejr skal der endvidere medbringe nødpejlesender (PLB nødradiofyr- eller lignende), som kan aktiveres ved alvorligt uheld. I områder med lavinefare, skal man medbringe lavinesøger, eller tilsvarende. Man skal som hovedregel medbringe spade, ekstra skispids, lavinesonde, signalpistol og bivuakudstyr. Side 12 af 29

13 5 Lejrophold Af hensyn til brandfaren skal der være mindst 15 m imellem hvert telt, og man må ikke ryge i teltet. Al madlavning skal så vidt muligt foregå udendørs i sikker afstand fra teltet eller i dertil indrettet køkkentelt. Se Appendiks C vedr. lejretablering i områder med isbjørne. Proviant, nødudstyr m.v. skal være pakket forsvarligt ned i vandtætte bokse, så det er beskyttet mod vejr og vind. Proviant bør i områder med bjørne placeres mindst tredive meter fra beboelsestelte. Ved udflyvning og afhentning med helikopter eller fastvinget fly (f.eks. Twin Otter) skal man sikre sig, at piloten har lejrens position (både under udrejse og hjemrejse). 10 gode fjeldregler: Boks 3 1. Giv altid besked om, hvor du tager hen, og hvornår du kommer hjem. 2. Check altid vejrudsigten, før du tager af sted. 3. Vis respekt for vejret. At vende hjem i tide er ingen skam. 4. Lyt altid til stedkendtes råd. 5. Gå aldrig alene i fjeldet. 6. Spar på kræfterne og søg ly i tide. 7. Tag altid varmt og vandtæt tøj med. 8. Gå aldrig med ammunition i kammeret på skydevåben, kun i magasinet. 9. Husk kort og GPS (ekstra batterier) og kompas. 10. Bliv aldrig panikslagen - tænk dig stille og roligt om. 5.1 Våben Der er behov for at medbringe våben på feltarbejde i alle dele af Grønland, hvor der er farlige dyr som f.eks. isbjørn, moskusokse o. lign. Generelt kan isbjørne forekomme overalt i Grønland, men de forekommer hyppigst langs kysterne i Østgrønland, Nordgrønland og den sydligste del af Vestgrønland. Moskusokser forekommer i Nord- og Nordøstgrønland samt på vestkysten i området mellem Kangerlussuaq og Ivittuut. Hvis feltarbejdere skal opholde sig i områder, hvor det er påkrævet at medbringe skydevåben, skal de have gennemgået et kursus i våbenbetjening. Ved feltarbejde på Forskningsstation Zackenberg foretages den nødvendige oplæring i håndtering af skydevåben ved ankomst til stationen. St. Nord og Mestervig har soldater der kan undervise i håndtering af skydevåben. Ved øvrige feltarbejder foretages oplæringen i Danmark inden afrejse dog kun hvert andet år. Som skydevåben anvendes som hovedregel Ruger Hawkeye (NB. riflens funktionsdygtighed er ikke dokumenteret under -30 C) med tilhørende ammunition (30-06 SPRING). Der er tale om en meget sikker riffel og en standardammunition, som er dokumenteret velegnet til isbjørn. Det kan ved særlige typer feltarbejde aftales, at der anvendes alternative skydevåben, f.eks. revolver, haglgevær, speciel riffel eller lignende. I disse tilfælde skal brugen godkendes af den relevante forskningschef inden feltarbejdet. Side 13 af 29

14 I områder med moskusokser, f.eks. ved Kangerlussuaq, skal feltarbejdere altid som minimum medbringe signalpistol. Ofte vil det dog være godt at have våben med også ved lejrophold i øvrige fjeldområder af hensyn til især ræve med rabies. Ved feltarbejde i områder med risiko for at møde isbjørne, skal der altid medbringes signalpistol samt riffel. For anvendelse af skydevåben se: Boks 4a Generelt vedr. anvendelse af våben Boks 4b Specifikt vedr. anvendelse af signalpistol Boks 4c Specifikt vedr. anvendelse af riffel Generelt vedr. anvendelse af våben Boks 4a. HUSK at et skydevåben kan være ekstremt farlige ved uforsigtig eller forkert håndtering! 1. Ved modtagelse af et våben (herunder signalpistol) efterse altid straks om det er ladt. 2. Peg aldrig på personer med et skydevåben. Peg altid i en sikker retning uanset om våbenet er ladt eller ej. 3. Lad aldrig våbnet, før det skal bruges. 4. Placer aldrig våbnet, således at det kan vælte, at det peger mod personer, eller at det kan komme til at pege mod personer. 5. Gå aldrig med løbet rettet mod jorden eller pegende mod personer. En ikke ladt signalpistol kan dog bæres i bæltetaske med løbet pegende mod jorden. 6. Efterse altid våbnet for ammunition før adskillelse og rensning. 7. Efterse jævnligt våbnet for rust, urenheder samt funktionsdygtighed. 8. Lær våbnet at kende, så du kan håndtere det sikkert. 9. Ved først givende lejlighed prøveskyd altid det udleverede våben (evt. i forbindelse med lokal skydetræning). 10. Lad aldrig ukyndige bruge våbnet. 11. Skydevåben må kun anvendes i nødsituationer, aldrig for sjov. 12. Hvis du er vidne til forkert håndtering af skydevåben, gør da straks opmærksom på dette. 13. Meld straks til nærmeste politimyndighed samt forvaltningen (Grønlands Selvstyre), hvis et dyr er anskudt eller aflivet i selvforsvar. Side 14 af 29

15 Specifikt vedr. anvendelse af signalpistol Boks 4b. HUSK at en signalpistol kan være ekstremt farlig ved uforsigtig eller forkert håndtering! 1. En signalpistol må aldrig være ladt, men skal bæres, således at den hurtig kan klargøres til skud. 2. Ved brug af signalpistol, lad våbnet med den ønskede ammunitionstype, spænd hanen, sigt, anbring fingeren på aftrækkeren, drej hovedet væk og afgiv skud. 3. Sigt, så ammunitionen eksploderer oppe i luften, imellem dig og dyret ikke bagved dyret. 4. Genlad omgående våbnet, således at der hurtigt kan afgives et nyt skud. 5. Tøm signalpistolen for brugt ammunition straks efter brug. Tjek, at våbnet er tomt, og suppler op med ny/manglende ammunition ved først givende lejlighed. Side 15 af 29

16 Specifik vedr. anvendelse af riffel Boks 4c. HUSK at en riffel er et dræbende våben, som skal håndteres med stor forsigtighed og omtanke! 1. Hvis riflen er adskilt af hensyn til transport, saml den så hurtigt som muligt og prøveskyd. 2. Riflen skal altid bæres halvladt (det betyder at der ikke må være ammunition i kammeret kun i magasinet). Fyld magasinet. Pres den øverste patron ned samtidigt med, at du fører bundstykket langsomt frem. Kontroller, at der IKKE er blevet ført en patron ind i kammeret. Peg løbet opad og træk af. 3. Ved skudafgivelse: Tag ladegreb og sigt. Anbring først fingeren på aftrækkeren, når du er klar til at skyde. Affyr først riflen, når du er sikker på, at du har det, som du vil ramme, på kornet. Husk, at du sigter bedre i knælende position end i stående position. 4. Genlad omgående og vær klar til at afgive nyt skud. 5. Hvis du skyder en bjørn, så bliv ved med at skyde til den er død. 6. Nærm dig først dyret, når du er sikker på, at det er dødt og hav da fortsat riflen klar til skud. 7. Når du er færdig med skudafgivelse, så fjern patron fra kammeret, føl efter med fingeren og se igennem løbet, for at være helt sikker. 8. Riflens sikring bør aldrig anvendes. Det er meget mere sikkert, at sikre sig, at riflen kun har ammunition i kammeret kortvarigt i forbindelse med afgivelse af skud 9. Efterse altid våbenet før adskillelse og rensning. 10. Vær altid sikker på det du sigter efter og området bagved, før du skyder. Et projektil har en rækkevidde på ca. 3 km. Om muligt placer dig derfor hensigtsmæssigt i forhold til kuglefang. 11. Prøveskyd aldrig rifler mod en hård overflade eller klippe. 12. Adskil altid våbnet fjern bundstykke og ammunition hvis det skal forsendes eller stilles bort til længere tids opbevaring. 13. Bær om muligt altid våbnet, så det er synligt. For at undgå urenheder i løbet, kan det være hensigtsmæssigt at dække løbet over med et stykke tape eller lignende. Ved transport med snescooter eller båd, kan det være hensigtsmæssigt at pakke riflen ind i riffeltaske/pose. Riflen skal i givet fald være tømt for ammunition både i kammer og magasin. 14. Det er god kutyme at bære våbnet med åbent kammer i beboede områder herunder på feltstationer. 15. Når du afleverer våbnet eller stiller det til opbevaring, skal det tømmes for ammunition. Dette gøres mest sikkert ved at åbne magasinet nedefra så patronerne falde ud samtidig med, at du peget løbet opad. Tjek med en finger, at der ikke er ammunition i kammeret, og kig igennem løbet for at tjekke det samme. 16. Våben og ammunition skal altid være anbragt på et sikkert og - om muligt - aflåst sted. Hold våben, bundstykke og ammunition adskilt fra hinanden. 17. Riffel må kun anvendes i nødsituationer i tilfælde af angribende dyr. Side 16 af 29

17 5.2 Færdsel på gletsjere Færdsel på gletsjere bør kun foretages af feltarbejdere med den fornødne træning (eller med guide hvis man er nybegynder). Man må kun færdes på bræer, hvis man er sikret med alpint reb og medbringer nødudstyr, så der kan tilkaldes hjælp, hvis der sker en ulykke. Hvis man kan forudse, at det under feltarbejdet er nødvendigt at forcere bræer, skal feltarbejderne gennemgå et kursus i brævandring inden feltarbejdet (søg på nettet i god tid), og nødvendigt udstyr så som reb, steigjern, isøkse m.v. skal anskaffes. 5.3 Arbejde i områder med hunde og ræve Noget feltarbejde foregår i områder med hunde. Disse kan være aggressive. Man bør være opmærksom på, at løsgående hunde normalt er mere fredelige end hunde, som er fastbundet eller i lænke. Et par regler, som bør følges: Forsøg at ignorere hunde. Kig dem ikke i øjnene, da det gør dem bange. Medbring en solid stok/stav af passende længde, som kan benyttes til forsvar mod angribende hunde. Føler du dig utryg, da undersøg om en anden, som er mindre utryg ved hunde, kan tage sig af opgaven. Skulle uheldet være ude, og man bliver bidt af en hund, skal man søge professionel hjælp hurtigst muligt. Vær endvidere opmærksom på ræve. Undgå bevidst at komme i kontakt med dem, da de kan have hundegalskab. 5.4 Arbejde i områder med moskusokser Moskusokser findes især i området ved Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) og Ivittuut i Vestgrønland og i Nord- og Østgrønland. Generelt er der ikke grund til at være bange for moskusokser. Moskusoksen er generelt et fredeligt dyr, der ikke lader sig påvirke af menneskelig tilstedeværelse. Man skal dog ikke ignorere eller undervurdere risikoen. Moskusoksen kan provokeres til at udvise truende adfærd eller angreb i selvforsvar - særligt hvis man kommer den for nær. Medbring derfor altid en signal-pistol som skræmmemiddel og evt. også en riffel til nødsituationer. Her er nogle simple regler til at begrænse muligheden for konfrontation med moskusokser: Hold dig altid på god afstand af moskusokser og vær opmærksom på deres adfærd. Slå ikke lejr nær stier, som befærdes af moskusokser. Gå aldrig nærmere oksen, end det er nødvendigt. Står den i vejen, så gå uden om. Udvis en stille og rolig adfærd, så du undgår at stresse oksen. Gå ikke gennem en flok af okser. Gå aldrig mellem kalve og deres mødre. Når en okse begynder at pruste, skraber hornene mod forbenene, afgiver fnysende lyde, skraber med et forben eller et horn i jorden, er det dens måde at fortælle, at man har overskredet dens sikkerhedszone og man bør ikke komme tættere på. Træk dig tilbage, til dyret igen udviser en normal adfærd. Side 17 af 29

18 Du kan ikke løbe fra en moskusokse, hverken op eller ned af en bakke. Det en naturlig adfærd for en moskusokse at søge opad, hvis den føler sig truet, afskær den ikke fra denne mulighed. Anvend signalpistolen, hvis en moskusokse alligevel kommer for tæt på. I tilfælde af en angribende moskusokse kan aflivning være nødvendigt selvforsvar. Skyd da efter den øverste del af dyrets brystregion - aldrig efter hovedet. 5.5 Arbejde i områder med isbjørne Isbjørne kan forekomme overalt i Grønland. I den centrale del af Vestgrønland er sandsynligheden for at møde en isbjørn dog lille. Isbjørne har deres primære udbredelse i den permanente pakis og langs kysterne omkring det Arktiske Ocean i Nord- og Nordøstgrønland. De lever primært på havisen eller på arealer inden for et par kilometer fra kysten. Om efteråret, vinteren og foråret jager isbjørne sæler langs iskanten, i nærheden af åbent vand og i områder med opskubbet havisen. De jager også sæler på steder, hvor havisen er tynd eller revnet, som f.eks. ved højvandsrevner eller ved foden af gletsjere. Om sommeren kan isbjørne være tvunget på land, når havisen smelter. De lever da af fugle, æg og små pattedyr langs kyster, strande og på klippeøer nær kysten. De lever også af efterladenskaber fra andre vildtlevende dyr og menneskers affald. Om sommeren ses isbjørne oftest vandrende langs kysterne, men de er også set op til 100 km inde i landet. Med reduktionen af den permanente havis i Arktis observeres i sommerperioden, indtil havisen igen dækker de kystnære områder, stadigt flere isbjørne på land. Isbjørne kan også blive ført med Storisen ned langs den grønlandske østkyst, rundt om Kap Farvel og op langs vestkysten. Færdes du i områder med øget risiko for en konfrontation med en isbjørn, bør du ikke færdes alene. Lav støj for at kommunikere din tilstedeværelse. Bevæg dig som hovedregel altid kun ude i dagslys, og være opmærksom på dine omgivelser. Isbjørne kan være svære at se. Scan rundt med en kikkert med jævne mellemrum. Undgå områder med nedsat sigtbarhed forårsaget af opskubbet havis, store sten, drivtømmer eller høj vegetation. Hold øje med spor og ekskrementer. Nærm dig aldrig en isbjørn. Isbjørne forsvarer deres område og kan evt. føle sig truet af dig. Husk, at du i Grønland kun må skyde bjørne i selvforsvar. Du må ikke provokere bjørnen og ikke præventivt nedlægge den. Man skal efterfølgende godtgøre, at bjørnen er nedlagt i selvforsvar. Du kan møde en isbjørn ved en tilfældighed eller fordi, den er tiltrukket af din aktivitet. Isbjørne er nysgerrige og vil ofte undersøge fremmede objekter, lugt eller støj. Optræd altid roligt og vurdér situationen. Hvert møde med en isbjørn er unikt. God dømmekraft, sund fornuft og fortrolighed med isbjørnens adfærd er vigtig. Løb aldrig! En isbjørn kan let indhente et menneske i løb. Den bedste måde at være sikker med isbjørne er ved at undgå dem. Hvis du observerer en bjørn, og den ikke har fået fært af dig, så træk dig stille og roligt tilbage under hensyntagen til vindretningen, så den fortsat ikke får fært af dig. Hvis du er udstyret med VHF-radio, advar da andre om bjørnens tilstedeværelse med så præcis som mulig angivelse af dens position og evt. kurs. Ved feltarbejde, hvor du ikke kan have fokus på omgivelserne bør der udpeges en bjørnevagt eller opsættes snubletrådsalarm omkring arbejdsfeltet. Side 18 af 29

19 Ved konfrontationer med isbjørne, kan man møde tre forskellige typer adfærd: Nysgerrig, jagende eller forsvarende/defensiv. Den nysgerrige isbjørn er kendetegnet ved undersøgende adfærd. Bjørnen bevæger sig langsomt med hyppige stop, står på bagbenene og indsnuser duften (bjørne, der angriber, står aldrig på bagbenene). Bjørnen holder hovedet højt med ørerne fremad eller til siden, flytter sit hoved fra side til side, eller forsøger at opfange din duft ved at kredse i vindretningen og nærme sig bagfra. Giv bjørnen mulighed for dette. Hjælp bjørnen med identificere dig som menneske ved at tale i de dybe toner. Løb ikke. Flyt dig eventuelt langsomt i vindretningen mod bjørnen, så den kan opfange din fært. Dette vil ofte være tilstrækkeligt til at få bjørnen til at fortrække. Der skal altid være en flugtvej for bjørnen. Giv bjørnen mulighed for selv at trække sig tilbage. Kan man kun komme klar af bjørnen ved at bevæge sig samme vej som den, så lad først bjørnen skabe afstand. Den bedste adfærd at udvise ved et møde med en bjørn er langsomt at bevæge sig væk fra bjørnen samtidig med, at du ikke mister den af syne. Løb aldrig fra en bjørn. Forbliv synlig for bjørnen. Den jagende bjørn kommer direkte mod byttet. Den kan følge efter eller gå rundt om dig, komme tilbage efter at være blevet skræmt. Den kan lave skinangreb men det betyder ikke, at den bluffer. Den kan vise tegn på at være såret, gammel eller tynd. Her gælder generelt det samme som ovenfor. Vis rolig beslutsomhed. Forsøg ikke at løbe fra bjørnen. Søg sammen i en tæt gruppe og forsøg at skræmme bjørnen væk med larm. Forbered dig på at benytte såvel skræmmemidler som at skyde bjørnen. Løb ikke. Den forsvarende/defensive bjørn føler sig truet, fordi den bliver overrasket, dens flugtveje er begrænsede eller det kan være en mor med unger. Den nærmer sig direkte, intenst og uforfærdet, har ofte åben mund og udstøder prustelyde. Hvis en bjørn er blevet overrasket på nært hold eller viser tegn på at blive ophidset eller truet, såsom afgivelse af stønnende, hvæsende og brummede lude, klaprer med kæberne, stampende sine fødder, og stirrende direkte på en person, eller at sænke sit hoved med ørerne tilbage, da løb ikke. Træk dig langsomt væk. Råb ikke og foretag ikke pludselige bevægelser. Undgå direkte øjenkontakt og truende adfærd. Vær forberedt på at bruge skræmmemidler. Løb ikke. Bjørn med unger. Forsøg at undgå at komme imellem en mor og dens unger. Hvis man kommer i nærheden af en bjørn med unger så løb ikke. Søg sammen og forlad området straks. Vær forberedt på at forsvar dig hvis bjørnen angriber. Konfrontation med bjørne: Kommer bjørnen tæt på, vis da rolig beslutsomhed. Det betyder bliv stående, vink langsomt op og ned med armene, mens du taler med klar og myndig stemme. Er man flere personer, forbliv da samlet og skab så stort et objekt som muligt. Søg inden døre, hvis det er muligt. Bjørne angriber ikke huse, de undersøger, kradser i og bryder ind i huse, hvis de kan lugte noget spiseligt eller af ren nysgerrighed. Der er her gode chancer for at jage bjørnen væk ved at lave en masse støj. Kommer bjørnen tættere på, forsøg da at skræmme den væk med flares eller knaldskud. Men pas på at du ikke skyder bag bjørnen, så du skræmmer den hen imod dig. Riffelskud har kun sjældent en Side 19 af 29

20 afskrækkende virkning. Desuden bør du bevare så mange skud som muligt til rådighed, hvis situationen udvikler sig, så du må dræbe bjørnen. Der er evt. ikke tid til at genlade en riffel, når bjørnen angriber. Hvis det er nødvendigt at dræbe bjørnen, så vent så længe, som du føler dig sikker. Sigt da efter den øverste del af bryspartiet og forsøg at undgå at ramme hovedet. Husk, at du skyder i selvforsvar, så vent til bjørnen er meget tæt på. Bliv ved med at skyde, også når du har ramt bjørnen, og den falder om. Ved flugt fra en bjørn kan man forsøge at smide udrustning og tøjstykker. Dette vil dog kun sjældent stoppe bjørnen, men man kan måske vinde lidt tid. Det anbefales ikke, at man forsøger at spille død. Kan du ikke undslippe bjørnen men ender i en direkte konfrontation med bjørnen, da spark den, slå med armene eller brug ethvert tilgængeligt redskab som våben såsom skydevåben, klippestykker, isblokke, knive, ski eller skistave og forsøg at ramme den i hovedet. Hvis man befinder sig i områder med stor sandsynlighed for at møde isbjørne, kan det være en fordel at øve sig i de ovenstående procedurer gerne et helt felthold sammen. Det er godt at have procedurerne på rygmarven for bedre at kunne reagere instinktivt, hvis det bliver alvor. Gode forholdsregler er: Ikke at efterlade spiselige eller stærkt lugtende ting fremme. En bjørn der associerer mennesker med mad er farlig. At brænde affald om morgenen - hvis en bjørn kan lugte røgen (ofte mange kilometer væk) kommer den i det mindste i dagtimerne Undgå camping på strande og kyster. Isbjørne færdes ofte langs kysterne Sov aldrig i det fri uden telt Placer telte på en række, med en indbyrdes afstand på mindst fem meter - så bjørnen ikke føler sig fanget mellem teltene Benyt snubletrådsalarm omkring lejren husk at alarmen ikke skal skræmme bjørnen men vække lejrdeltagerne. Der er angivet forskellige forslag til opstilling af snubletråd i Appendiks C. En udførlig vejledning om forholdsregler mod isbjørne kan downloades her: cwdmhandbook/31/ Figuren her angiver, hvor man skal ramme bjørnen, hvis man agter at skyde den med riffel: Side 20 af 29

BIOS retningslinjer ved feltarbejde på havet (DK) og i skibe ( > 20 bruttoregistertons)

BIOS retningslinjer ved feltarbejde på havet (DK) og i skibe ( > 20 bruttoregistertons) 1. februar 2013 MASL/evs BIOS retningslinjer ved feltarbejde på havet (DK) og i skibe ( > 20 bruttoregistertons) Denne beskrivelse er gældende for medarbejdere, studerende, erhvervspraktikanter, gæster

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for feltarbejde i Arktis

Sikkerhedsinstruks for feltarbejde i Arktis Sikkerhedsinstruks for feltarbejde i Arktis Institut for Bioscience Aarhus Universitet April 2014 Side 1 af 21 Indhold Side 1. Indledning... 2 2. Specielt for Grønland... 3 3. Sygdomme... 3 4. Sikkerhed

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for feltarbejde i Arktis

Sikkerhedsinstruks for feltarbejde i Arktis Institut for Bioscience Aarhus Universitet 2015 Indhold 1 Indledning... 3 2 Specielt for Grønland... 3 3 Sygdomme... 4 4 Sikkerhed til søs... 4 4.1 Generelt for brug af små både (herunder jolle, gummibåd,

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1! af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 23. oktober 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Havkajak på Faaborgegnens Efterskole Skriv navn(e) og kaldesignal(er)

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 10.05.2016. Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til

Læs mere

Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser.

Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser. side 1 af 5 Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser. Udarbejdet: 1. august 2015 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Hvidovre Kommunale

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer - KANO

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer - KANO Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer - KANO Udarbejdet: Den 13. juni 2013 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 1. juli 2015 14:05 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Identifikation_af_rederen.Label Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller

Læs mere

Instruktionsmanual Luftvåben

Instruktionsmanual Luftvåben Instruktionsmanual Luftvåben VIGTIGT: LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTIONSMANUAL, FØR DU TAGER PRODUK- TET I BRUG 1999 Industrias El Gamo, S.A. 1 2 1. Sigtekorn 2. Munding 3. Løb 4. Visier 5. Manuel sikring

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.12.11.12 OS 1. Identifikation af rederen Olav Storm,

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 14. september 2015 23:00 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer

Læs mere

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset På et sygehus skal du huske Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset 2 NÆSTVED SYGEHUS Velkommen til Næstved Sygehus Når du arbejder og opholder dig på et sygehus, er der nogle enkle

Læs mere

Retningslinjer og procedurer for risikofyldte aktiviteter på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole

Retningslinjer og procedurer for risikofyldte aktiviteter på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole Retningslinjer og procedurer for risikofyldte aktiviteter på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 1 Alarmberedskab ved ulykker... 1 Instruktion

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for dykning på Rødkilde gymnasium

Sikkerhedsinstruks for dykning på Rødkilde gymnasium Sikkerhedsinstruks for dykning på Rødkilde gymnasium Seneste revision: 17.04.2015 Forældretilsagn For elever under 18 år indhentes forud for deltagelse i dykkeraktiviteter under Rødkilde Gymnasium et skriftligt

Læs mere

Dansk Højtryk Kloakspuler

Dansk Højtryk Kloakspuler Indholdsfortegnelse 1.0 MASKINENS SPECIFIKATIONER DANSK HØJTRYK KLOAKSPULER 3 1.1 IDENTITETS-KLISTERMÆRKE 3 2.0 SIKKERHED 4 2.1 INTRODUKTION 4 2.2 KORTE SIKKERHEDSINSTRUKSER 4 2.3 SIKKERHEDSINSTRUKSER

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013)

Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013) Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013) Omfang Denne sikkerhedsinstruks gælder for al kanosejlads eller anden sejlads med unge under 18 år i FDF Alsønderup regi. Den gælder, når der

Læs mere

Distrikts lejr 2015 (DL2015)

Distrikts lejr 2015 (DL2015) " En forudsætning for en god lejr " En forudsætning for en god lejr, er blandt andet at vi alle følger de almindelige regler for godt spejder arbejde. Dette betyder at vi er gode til at omgås og tager

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejladsaktiviteter Ung i Århus, Fritidscenter Horsensvej, Århus kommune

Sikkerhedsinstruks for sejladsaktiviteter Ung i Århus, Fritidscenter Horsensvej, Århus kommune 1. Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person. Reder for sejladsaktiviteterne er: Fritidscenter Horsensvej Skjoldhøjvej 11 8381 Tilst 5157 5024 2. Sejladsaktiviteter. Aktiviteter med

Læs mere

Dansk Højtryk Benzin højtryksanlæg

Dansk Højtryk Benzin højtryksanlæg Indholdsfortegnelse Dansk Højtryk Benzin højtryksanlæg 1.0 MASKINENS SPECIFIKATIONER DANSK BENZIN HØJTRYKSANLÆG 3 1.1 IDENTITETS-KLISTERMÆRKE 3 2.0 SIKKERHED 4 2.1 INTRODUKTION 4 2.2 KORTE SIKKERHEDSINSTRUKSER

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for kanosejlads i Struer FDF

Sikkerhedsinstruks for kanosejlads i Struer FDF Sikkerhedsinstruks for kanosejlads i Struer FDF For al sejlads i Struer FDF gælder: o Lovgivning og retningslinjer fra offentlige myndigheder, herunder søvejsregler, skal som minimum altid følges.. Denne

Læs mere

Isbjørne udenfor bebyggede områder

Isbjørne udenfor bebyggede områder Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Isbjørne kan udgøre en potentiel fare for mennesker, husdyr, effekter, ejendomme m.v. Man

Læs mere

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual GUMMIBÅD FISHMAN Instruktions manual Vigtige sikkerhedsretningslinjer for brug af gummibåden. Læs og forstå disse retningslinjer, før båden tages i brug. ISO 6185-1 Båd Type I/II Båden er konstrueret til

Læs mere

Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011

Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011 Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011 Denne sikkerhedspolitik beskriver hvorledes Strandby Sejlklub prioriterer sikkerhed såvel til lands og til

Læs mere

Brugsanvisning. Med rygbåret motor Varenr.: Varenr.: 90 xx xxx

Brugsanvisning. Med rygbåret motor Varenr.: Varenr.: 90 xx xxx Brugsanvisning Overskrift Buskrydder, 43 cc Varenr.: 90 xx xxx Med rygbåret motor Varenr.: 90 29 022 Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.dk Tillykke med dit

Læs mere

Sikkerhed note: Når du når den maksimale hastighed af scooteren lyder et advarselssignal og du bør selv reducere din hastighed for at undgå et fald.

Sikkerhed note: Når du når den maksimale hastighed af scooteren lyder et advarselssignal og du bør selv reducere din hastighed for at undgå et fald. Indhold 1. Indledning... 2 2. Sikkerhed... 2 SIKKERHED Generel information...2 Sikkerhed... 2 Sikkerhedsfunktioner...4 Beskyttelsesudstyr... 4 Idriftsættelse...... 4 Batteri... 5 Opladning af batteriet...

Læs mere

Monteringsvejledning Varmekanon for F-gas

Monteringsvejledning Varmekanon for F-gas Monteringsvejledning Varmekanon for F-gas Kosan Gas varenr.: 28150 Læs monteringsvejledningen før produktet tages i brug Advarsel 1. Følg altid de grundlæggende forholdsregler, når du bruger dette produkt.

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Megin jolle 1. Identifikation af rederen Center for Kystfriluftsliv Kirkestræde

Læs mere

Sådan transporteres våben og ammunition

Sådan transporteres våben og ammunition Sådan transporteres våben og ammunition DGI skydning Vingstedvej 27 7182 Bredsten 1 Gode grunde til at udgive en pjece Rent juridisk læner pjecen sig op ad følgende lovgivning: Våbenloven (lovbekendtgørelsen

Læs mere

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning ALU RAMPER Manual og brugsvejledning Specifikationer på Grenes aluramper Foto Varenuer Betegnelse Mål og max Godkendelse 2991 HPS202010 Alurampe lige med boltesæt, 200 2000 x 220 Max 400 kg Testet og afprøvet

Læs mere

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et

Læs mere

Sikkerhedsregler for Dansk Sportsdykker Forbund

Sikkerhedsregler for Dansk Sportsdykker Forbund Sikkerhedsregler for Dansk Sportsdykker Forbund A. Dykkeren 1.1. Planlæg dine dyk efter din uddannelse og erfaring A.1. Dyk kun hvis du er fysisk og psykisk klar A.2. Vedligehold og udbyg dine dykkerfærdigheder

Læs mere

SKRIFTLIGE ANVISNINGER. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation

SKRIFTLIGE ANVISNINGER. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation SKRIFTLIGE ANVISNINGER Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation I tilfælde af en ulykke eller en nødsituation, der kan opstå eller forekomme under transport, skal medlemmerne af køretøjets

Læs mere

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT:

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT: VIDSTE DU, AT: Brandvæsenet rykker ud til ca. 100 brande om året i Danmark pga. uhensigtsmæssig adfærd i forbindelse med anvendelse af grill? Brandvæsenet rykker ud til ca. 200 brande pga. afbrænding i

Læs mere

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune SIDE 2 AF 8 VELKOMMEN SOM HÅNDVÆRKER I HILLERØD KOMMUNE Hillerød Kommune tilstræber et højt niveau for arbejdsmiljø, miljø, risikostyring,

Læs mere

Model ZB06-25A LÆS BRUGERVEJLEDNINGEN GRUNDIGT IGENNEM, FØR STØVSUGEREN TAGES I BRUG. MÅ KUN ANVENDES SOM ANVIST.

Model ZB06-25A LÆS BRUGERVEJLEDNINGEN GRUNDIGT IGENNEM, FØR STØVSUGEREN TAGES I BRUG. MÅ KUN ANVENDES SOM ANVIST. Model ZB06-25A V I G T I G E S I K K E R H E D S I N F O R M A T I O N E R LÆS EN GRUNDIGT IGENNEM, FØR STØVSUGEREN TAGES I BRUG. MÅ KUN ANVENDES SOM ANVIST. INDHOLDSFORTEGNELSE VIGTIGE SIKKERHEDSREGLER...

Læs mere

Turkanoinstruktør 2.1 Teori, praksis, turpædagogik mm. Her bliver du klædt på til eksamensdelen

Turkanoinstruktør 2.1 Teori, praksis, turpædagogik mm. Her bliver du klædt på til eksamensdelen De 7 kanoregler for kanosejlads i FDF Før du tager på kanotur, så er det vigtigt, at du har styr på de 7 kanoregler. De står nedenunder og er vigtige for, at alle får en god kanotur. Uddannelsen: Turkanoinstruktør

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 7. november 2016 07:58 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer

Læs mere

SKRIFTLIGE ANVISNINGER I HENHOLD TIL ADR. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation

SKRIFTLIGE ANVISNINGER I HENHOLD TIL ADR. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation SKRIFTLIGE ANVISNINGER I HENHOLD TIL ADR Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation I tilfælde af en ulykke eller en nødsituation, der kan opstå eller forekomme under transport, skal medlemmerne

Læs mere

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub.

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub. En rigtig god dag på vandet Udarbejdet af: Vemmelev Junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev. Vemmelev d. 8. maj 2012. 1 1. Redder. Vemmelev junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev V/ leder:

Læs mere

Forslag til ændring af Skawdyk s supplerende sikkerhedsregler.

Forslag til ændring af Skawdyk s supplerende sikkerhedsregler. Til Skawdyk s bestyrelse. Forslag til ændring af Skawdyk s supplerende sikkerhedsregler. Ålbæk den 6/1 2014 Disse forslag er ikke for at forringe sikkerheden, men for at fjerne regler, som er overflødige,

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke Grill, bål og ukrudtsbrænder - med omtanke Læs, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrændere, så hverken du eller andre kommer til skade. Sund fornuft, forsigtighed og hensynsfuldhed er nøgleordene.

Læs mere

Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg.

Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg. Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg. Dette dokument er vejledende og dækker derfor ikke med sikkerhed enhver situation som kan opstå i forbindelse med søsætning, optagning

Læs mere

Brugsvejledning for Karrusellen - Opstilling, nedtagning & anvendelse

Brugsvejledning for Karrusellen - Opstilling, nedtagning & anvendelse - Opstilling, nedtagning & anvendelse Udarbejdet af Ranum Telt- & Eventudlejning A/S 2007 Vesterled 46 9681 Ranum Tlf: 98 67 68 39 w w w. ranum-teltudlejning. d k Før brug/opstilling Gennemlæs opstillingsvejledningen

Læs mere

Din sikkerhed - kort fortalt

Din sikkerhed - kort fortalt Din sikkerhed - kort fortalt Guidelines til receptionen på Tagensvej 86 Denne bog indeholder de vigtigste punkter fra Metropols beredskabsplan, til dig i receptionen Indledning Denne guide er lavet til

Læs mere

2005/1 TEXAS. Motor ECF 26-36. Texas A/S Knullen 2 DK-5260 Odense S Denmark Tel: +45 6395 5555 Fax: +45 6395 5558 www.texas.dk post@texas.

2005/1 TEXAS. Motor ECF 26-36. Texas A/S Knullen 2 DK-5260 Odense S Denmark Tel: +45 6395 5555 Fax: +45 6395 5558 www.texas.dk post@texas. 2005/1 TEXAS Motor ECF 26-36 Texas A/S Knullen 2 DK-5260 Odense S Denmark Tel: +45 6395 5555 Fax: +45 6395 5558 post@texas.dk 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Identifikation af symboler

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

HMI Sikkerhedsinstruks! Surf

HMI Sikkerhedsinstruks! Surf HMI Sikkerhedsinstruks! Surf Godt sømandskab Ansvar og sund fornuft! Sikkerhedsinstruksen For at sejle sikkert skal det ske inden for rammerne af "godt sømandsskab". Alle skal tage et ansvar og bruge deres

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) I medfør af 14 og 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. SEA-DOO er et registreret varemærke tilhørende Bombardier Inc. og bruges under licens til Daka Development Ltd.

INDHOLDSFORTEGNELSE. SEA-DOO er et registreret varemærke tilhørende Bombardier Inc. og bruges under licens til Daka Development Ltd. INDHOLDSFORTEGNELSE OVERSIGT... 3 SIKKERHEDSHENVISNINGER... 4 IBRUGTAGNING... 6 VAND-SCOOTER brugt til svømning og snorkling... 6 VAND-SCOOTER brugt til dykning... 8 BATTERIBRUG... 10 Oplad batteri...

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 4. juli 2014 08:23 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? To Venture Ranger 16 PE kanoer med plads til tre personer. 1. Identifikation

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser for flugtskydning med haglgevær under Danmarks Jægerforbund (DJ) Januar 2015

Sikkerhedsbestemmelser for flugtskydning med haglgevær under Danmarks Jægerforbund (DJ) Januar 2015 Sikkerhedsbestemmelser for flugtskydning med haglgevær under Danmarks Jægerforbund (DJ) Januar 2015 Indhold KAPITEL 1 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER... 3 KAPITEL 2 - SIKKERHEDSBESTEMMELSER FOR DEN ENKELTE

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejladsaktiviteter Ung i Århus, Fritidscenter Horsensvej, Århus kommune

Sikkerhedsinstruks for sejladsaktiviteter Ung i Århus, Fritidscenter Horsensvej, Århus kommune 1. Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person. Reder for sejladsaktiviteterne er: Fritidscenter Horsensvej Skjoldhøjvej 11 8381 Tilst 5157 5024 2. Sejladsaktiviteter.. Aktiviteter med

Læs mere

Forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indfangning og aflivning af hunde og katte

Forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indfangning og aflivning af hunde og katte 14. december 2016 Forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indfangning og aflivning af hunde og katte I medfør af 10, 13, stk. 2 og 27, stk. 2-3. i landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn,

Læs mere

SIKKERHEDSINSTRUKS. for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk. Juni 2014. Side 1 af 5

SIKKERHEDSINSTRUKS. for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk. Juni 2014. Side 1 af 5 SIKKERHEDSINSTRUKS for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk Juni 2014 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Identifkation af rederen 2. Beskrivelse af sejladsaktiviteter 3. Identifkation af risici 4.

Læs mere

Korsør Lystfiskerforening STOREBÆLTSMAPPEN

Korsør Lystfiskerforening STOREBÆLTSMAPPEN Mappen indeholder vigtige oplysninger vedrørende brugen af MAKRELLEN, så gør dig bekendt med indholdet i denne mappe før du sejler ud! Afprøve din viden om sikkerhed til søs på: www.sejlsikkert.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

TJEP. TJEP T-64C kombi MANUAL

TJEP. TJEP T-64C kombi MANUAL TJEP TJEP T-64C kombi MANUAL Advarsel: Inden dette værktøj tages i brug er det vigtigt at alle der skal betjene værktøjet læser manualen omhyggeligt. Manualen bør opbevares sammen med værktøjet. Ved spørgsmål,

Læs mere

DL-45/50/55/60/80 A/B

DL-45/50/55/60/80 A/B CpLy ApS www.cply.dk Brugermanual DL-45/50/55/60/80 A/B Opdateret Vinter 2015 Kære kunde Tak fordi du har valgt at handle hos CpLy ApS. Venligst læs og forstå brugervejledningen før brug, hvis der er noget

Læs mere

Generel beskrivelse for emballering af begrænsede mængder (LQ).

Generel beskrivelse for emballering af begrænsede mængder (LQ). LQ Emballering Formål: Indhold: Ref.: At sikre korrekt emballering af stoffer og genstande klassificeret som farligt gods i henhold til ADR/RID-konventionen men pakket som begrænset mængde (LQ). Generel

Læs mere

Samle og betjeningsvejledning

Samle og betjeningsvejledning Samle og betjeningsvejledning Moreland A/S - Knullen 22 - DK-5260 Odense S Denmark Ver. 11.2 Tel. +45 7022 7292 - www.moreland.dk - post@moreland.dk Tillykke med din nye terrassevarmer Vi anbefaler at

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). I medfør af 14 og 15, stk. 2 i landstingsforordning nr. 17. af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

HMI Sikkerhedsinstruks! RIB

HMI Sikkerhedsinstruks! RIB HMI Sikkerhedsinstruks! RIB Godt sømandskab Ansvar og sund fornuft! Sikkerhedsinstruksen For at sejle sikkert skal det ske inden for rammerne af "godt sømandsskab". Alle skal tage et ansvar og bruge deres

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Sejlklubben Greve Strand SIKKERHEDSPOLITIK

Sejlklubben Greve Strand SIKKERHEDSPOLITIK SIKKERHEDSPOLITIK Gældende fra den 24. april 2008 I Sejlklubben Greve Strand (SGS) prioriterer vi sejlernes sikkerhed højt. En klar ansvarsfordeling under afvikling af uddannelse, træning og sejladser

Læs mere

Hvidovre Kommunale Ungdomsskole sikkerhedsinstruks for kajak og kanoundervisning 20/9-2015 for Rødovre Ungdomsskole.

Hvidovre Kommunale Ungdomsskole sikkerhedsinstruks for kajak og kanoundervisning 20/9-2015 for Rødovre Ungdomsskole. Hvidovre Kommunale Ungdomsskole sikkerhedsinstruks for kajak og kanoundervisning 20/9-2015 for Rødovre Ungdomsskole. side 1 af 5 Udarbejdet: 31. august 2015 14:01 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks

Læs mere

Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub

Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub Fomål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for

Læs mere

Information. til eksterne samarbejdsparter og entreprenører. omkring Kvalitet Arbejdsmiljø Miljø. 2.4.B1 1. udgave

Information. til eksterne samarbejdsparter og entreprenører. omkring Kvalitet Arbejdsmiljø Miljø. 2.4.B1 1. udgave Information til eksterne samarbejdsparter og entreprenører omkring Kvalitet Arbejdsmiljø Miljø 1 2.4.B1 1. udgave - 2016 Velkommen til DIN Forsyning Generelt Når du arbejder for DIN Forsyning, er du forpligtet

Læs mere

HMIs gummibåde har fastmonteret VHF, ligesom stationær VHF altid står tændt på lærerværelset ved sejlads.

HMIs gummibåde har fastmonteret VHF, ligesom stationær VHF altid står tændt på lærerværelset ved sejlads. Kølbådsejlads Sejladsområde (perioden fra søsætning sidst i marts til bådoptagning midt oktober). 1. Sejlads i synlig afstand fra havnen eller stranden ved HMI. 2. Sejlads efter aftale rundt om Hou Røn

Læs mere

Konica Minolta Industri Instrumenter. Sikkerheds foranstaltninger

Konica Minolta Industri Instrumenter. Sikkerheds foranstaltninger Konica Minolta Industri Instrumenter Sikkerheds foranstaltninger Sikkerhedssymboler Følgende symboler anvendes i denne håndbog, der har til formål at forhindre uheld som resultat af en ukorrekt brug af

Læs mere

SIKKERHED ved pistolskydning/våbenbetjening

SIKKERHED ved pistolskydning/våbenbetjening SIKKERHED ved pistolskydning/våbenbetjening Tekst og fotos ved Knud Erik Poulsen. I alt 5 sider 1. Generelt Som skytte er det din pligt at kende og følge de generelle sikkerhedskrav for den skydning du

Læs mere

Retningslinjer og procedurer for. risikofyldte aktiviteter

Retningslinjer og procedurer for. risikofyldte aktiviteter Retningslinjer og procedurer for risikofyldte aktiviteter Brøruphus Efterskole Skoleåret 2016/17 Indledning Visse skoleaktiviteter kan potentielt være forbundet med risiko. Vi ønsker at være en skole,

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

ET-XC40A 230VAC - 12VDC - Gas Absorbing køleboks Brugsanvisning

ET-XC40A 230VAC - 12VDC - Gas Absorbing køleboks Brugsanvisning ET-XC40A 230VAC - 12VDC - Gas Absorbing køleboks Brugsanvisning VIGTIGT Læs denne vejledning nøje, inden køleboksen monteres og tages i brug. Kontakt forhandleren, hvis der måtte være yderligere spørgsmål.

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1 2003 / 1 Betjeningsvejledning Power Line Motor TG 800 Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odensse S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Batteri manual LiFePO4 batterier til Ebike Elcykler Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Rev 5-4-2011 Litium jernfosfat batteriet Funktion Batteriet

Læs mere

Forholdsregler for håndværkere, leverandører m.m. der arbejder på FKS

Forholdsregler for håndværkere, leverandører m.m. der arbejder på FKS Sygehus Lillebælt Forholdsregler for håndværkere, leverandører m.m. der arbejder på FKS www.sygehuslillebaelt.dk Generelle forholdsregler 1. Intet arbejde må udføres/ingen ydelser leveres medmindre sygehuset

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

908 Series Bar blender Operation Manual (2) Mélangeur de bar série 908 Manuel d utilisation (4) Mezcladora para bar 908 Manual de operación (6)

908 Series Bar blender Operation Manual (2) Mélangeur de bar série 908 Manuel d utilisation (4) Mezcladora para bar 908 Manual de operación (6) GB FR ES PT IT DE NL DK SE NO GR RU TU BR CN JP KR SA 908 Series Bar blender Operation Manual (2) Mélangeur de bar série 908 Manuel d utilisation (4) Mezcladora para bar 908 Manual de operación (6) Liquidificador

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Eksterne håndværkere. Slagelse Forbrændingsanlæg. Alarmering. Alarmering Brand eller ulykke ring 0-1-1-2 (0 for bylinje).

Eksterne håndværkere. Slagelse Forbrændingsanlæg. Alarmering. Alarmering Brand eller ulykke ring 0-1-1-2 (0 for bylinje). Alarmering Alarmering Brand eller ulykke ring 0-1-1-2 (0 for bylinje). Oplys Hvem der ringer Hvad der er sket Hvor det er sket - Dalsvinget 11, 4200 Slagelse + afdeling/sted Hvem er evt. skadet. Husk At

Læs mere

B R A N D I N S T R U K S

B R A N D I N S T R U K S B R A N D I N S T R U K S SYGEHUS THY MORS Revideret 14.05.13 INDHOLD FORSIDE 1 FOREBYGGELSE AF BRAND.. 2 ALARMERING. 3 ORGANISERING VED BRAND.. 4 BRANDSLUKNINGSMIDLERS ANVENDELSE.4 BRAND OG BRANDSLUKNING....

Læs mere

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Indholdsfortegnelse Intro... 2 1. I tilfælde af brand... 3 2. I tilfælde

Læs mere

Sikkerhedsinstruks. Aktiviteterne omfatter undervisning og korte ture i fjordene omkring Sønderborg, Hørup Hav og Vemmingbund.

Sikkerhedsinstruks. Aktiviteterne omfatter undervisning og korte ture i fjordene omkring Sønderborg, Hørup Hav og Vemmingbund. Sikkerhedsinstruks i forbindelse med havkajakaktiviteter på Dybbøl Efterskole Aktiviteterne følger de gældende regler og retningslinjer fra Søfartsstyrelsen. Som udgangspunkt betragtes kajakaktiviteter

Læs mere

Læses før ibrugtagning

Læses før ibrugtagning Læses før ibrugtagning Side 1 af 5 Følg venligst denne vejledning hver gang de tager dette anlæg i brug, herved sikre de, lang levetid for udstyret og sparer dem selv for unødige ærgrelser. Adskillelse,

Læs mere