Bestyrelsens beretning 2005: Samfundsfag og FALS under nye vilkår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestyrelsens beretning 2005: Samfundsfag og FALS under nye vilkår"

Transkript

1 Bestyrelsens beretning 2005 Bestyrelsens beretning 2005: Samfundsfag og FALS under nye vilkår Det sidste år har været hektisk. Reformen er skudt i gang med nye læreplaner, nye vejledninger og nye regler. Hvilken betydning har reformen i praksis for faget og aktiviteterne i den faglige forening? Nye vejledninger Vejledningerne blev under stort tidspres skrevet færdig i januar Bestyrelsen for FALS var repræsenteret med Jytte Knudsen og Bent Fischer- Nielsen i stx-gruppen og med Steffen Christensen i hf-gruppen. Hele bestyrelsen blev hørt på et møde i januar. Fagkonsulent Per Henriksen var den primære pennefører, men alle bidrog med afsnit og konstruktive kommentarer. Vi synes, der er kommet nogle rigtig gode vejledninger ud af arbejdet. Der er mange gode forslag, man kan lade sig inspirere af, og der er gode tolkninger af kernestof og faglige mål, som alle bør sætte sig grundigt ind i. Bestyrelsen vil godt sige et stort tak til Per for et stort og flot arbejde, som gør at samfundsfag fortsat er et rigtig godt fag og et fag i udvikling med en passende fornyelse.vi vil også sige tak for et fint samarbejde, hvor vi diskuterer ivrigt, lytter til hinanden, tænker videre og kommer frem til de bedste resultater. 3 Valg af studieretninger Gymnasie- og hf-reformen var vedtaget og læreplaner og vejledninger var skrevet. Hvordan er vi så kommet i gang? Det første meget spændende var elevernes valg af studieretning. Formelt set kun en forhåndstilkendegivelse, men i realiteten er valget af samfundsfag på A-niveau rykket ned i 9.klasse. I 9. klasse er samfundsfag i dag som det eneste fag ikke et prøvefag, og det kan give problemer med elevernes opfattelse af faget. 35% valgte en studieretning med samfundsfag og heraf valgte 17% en studieretning med samfundsfag A. Den mest populære studieretning var engelsk A samfundsfag B, som blev valgt af 15%. Elevernes valg er tilfredsstillende set med samfundsfags øjne. De kommende studenter vil med samfundsfag A, B eller C være godt rustet som borgere i et demokratisk og globaliseret samfund og som studerende ved samfundsvidenskabelige uddannelser. Fra isolation til samarbejde Samfundsfag er i studieretningsgymnasiet placeret centralt i samarbejdet med andre fag. Fra en isoleret tilværelse som lærere med valghold, er vi nu inde i varmen i det kollegiale samarbejde i alle 1.g klasser og i en tredjedel af de kommende studieretninger i 2.-3.g. Det er og bliver en spændende nyskabelse i vores arbejde og i anvendelsen af vores fag.vi har meget at byde på i samarbejdet, og vi kan i princippet samarbejde med alle fag og løfte ethvert flerfagligt forløb.vi kan let få kernestof og faglige mål dækket i samspillet. I læreplaner og vejledninger er indtænkt samspillet med andre fag.vi er en attraktiv samarbejdspartner for andre fag. Samarbejdet med meget forskellige andre fag er en spændende udfordring til de mange sider af vores arbejdsliv som lærere i samfundsfag. Det ene semester samarbejder jeg med en naturgeografilærer om olie og energipolitik, det andet semester med en engelsklærer om socialisation i USA og det tredje semester med en matematiklærer om økonomi. Hårdt, men spændende, og så er livet jo ikke så ringe endda!

2 Bestyrelsens beretning Problemer i reformen - Elevernes reelle valg af studieretning afhænger af opfattelsen af folkeskolens samfundsfag, som ikke er prøvefag.vi har drøftet om samfundsfag i 9. klasse bør være prøvefag lige som alle de andre fag i 9. klasse. I stedet for at skrive til ministeren har valgte vi at indlede samarbejde med Foreningen af lærere i samfundsfag og historie (Falihos). Vi har fælles interesse i et stærkt samfundsfag i folkeskolen og gymnasiet, og vi kan opnå større viden om, hvordan der undervises de to steder og skabe en god overgang fra 9.klasse til 1.g. Falihos er meget interesseret og vi har aftalt et møde i januar. I mellemtiden må politikerne have hørt vores holdning for i hvert fald bliver samfundsfag prøvefag i 9. klasse.ved lodtrækning skal eleverne til prøve i tysk/fransk, kristendomskundskab, historie eller samfundsfag. Der skal gives standpunktskarakter i alle prøvefag. Det må betyde at samfundsfag bliver taget mere alvorligt af lærere, ledelse og elever i 9. klasse, og vi hilser ændringen velkommen. - Det er et problem at komme op på 110 timers elevtid i skriftligt arbejde på samfundsfag A som frit valgfag. Løsningen må være, at man lokalt forhandler sig frem til fx 40 timers elevtid til alle på samfundsfag B. - Det kan diskuteres om 20% til Almen Studieforberedelse (AT) på grundforløbet er for meget. En meget stor del af undervisningen i grundforløbet bliver styret af AT og levner ikke meget plads til at tage udgangspunkt i elevernes undren og interesser. Begrundelsen for de 20% er, at det giver elevernes de bedste muligheder for at vælge studieretning. Men valget af studieretning er reelt sket i 9. klasse og det er svært både for eleven og skolen at skifte klasse, så denne begrundelse holder ikke i praksis. På den anden side er mange elever glade for den projektorienterede undervisning, og det er godt at det metodiske opprioriteres. Man bør efter en evaluering overveje at nedsætte AT i grundforløbet, så der bliver mere plads til elevønsker i 1.g. Til gengæld kunne man så øge AT senere hen, hvor eleverne bedre kender de fag, der skal spille sammen. - Den tværfaglige eksamen i kultur-samf på hf er lavet for at spare penge til eksaminatorer og censorer. Sidste år lød det, at der kun skulle være én lærer og én censor, der tilsammen skulle dække alle tre fag. Bestyrelsen anså det for helt uacceptabelt. Det vil være umuligt for eksaminator at eksaminere kvalificeret i alle tre fagområder. Det vil være umuligt for eksaminator og censor at føre en kvalificeret faglig diskussion om karakteren. Man vil kun kvalificeret kunne give hver sin karakter inden for hver sit område og så beregne et gennemsnit. Og hvordan skulle gennemsnittet beregnes, hvis den ene dækker to fag og den anden kun et fag? Bestyrelsen henvendte sig til Åge Frandsen, der tog sagen op og fik et brev fra Ulla Tørnæs, hvor det nævnes, at hvis censor har historie, bør der være mindst to eksaminatorer med henholdsvis samfundsfag og religion. Den offentlige debat og Haarders justering Vi har fået en ny minister, som har et stedmoderligt forhold til reformen. Den offentlige debat har skabt en vis usikkerhed om gymnasiets fortræffelighed, og det er ikke godt på længere sigt. Der bliver ikke svaret på forkerte oplysninger i debatten fx undersøgelsen fra AUC om 1.g ernes opfyldelse af adgangskrav til naturvidenskabelige uddannelser. Ingen kan sige noget om opfyldelse af adgangskrav, før eleverne har foretaget deres valg af frie valgfag. Vi har afventet evt. forslag til justeringer, som der godt kan være brug for. Justeringen mht. udbud af studieretninger tror vi ikke vil svække samfundsfag, da samfundsfag hyppigt optræder på A- eller B-niveau i kombination med matematik eller engelsk. Men det bliver sværere at profilere de enkelte studieretninger, når de blot skal navngives med to fag på AA- eller AB-niveau. Kursusaktivitet og Fagligt forum Fagligt udvalg er blevet erstattet af Fagligt forum. FALS er repræsenteret i Fagligt forum med Susanne Villadsen (stx), Birgitte Nielsen (hf) og Marianne Nordentoft (htx). Fagligt forum består desuden af Per Henriksen (fagkonsulent), Børge Rasmussen (AUC) og Jette Gravesen (hhx). Fagligt forum er rådgivende for ministeriet om kursusaktivitet.

3 Bestyrelsens beretning 2005 Det er et stort problem, at ministeriet for 2005 kun gav tilskud til såkaldte udviklingskurser, men ikke til udbredelseskurser, som fx generalforsamlingskurser og regionskurser. De tidligere normale faglige kurser er udbredelseskurser, og de skal afholdes for egen regning og risiko. Det betyder at deltagerbetalingen bliver højere og risikoen større. Derfor har vi skåret ned på længden af kurserne fx dette kursus for at holde deltagerbetalingen nede. Men det er ikke sikkert at det er et rigtigt valg. Er det OK med dyrere kurser eller skal FALS ud af medlemmernes kontingent give et større tilskud til kurserne? Udbuddet af kurser vil afhænge af efterspørgslen. Der har været fin tilslutning til generalforsamlingskursus, Kairo-kursus, mat-samf-kurserne og til de fleste kultur-samf-kurser, der blev afholdt i foråret I efteråret 2005 har vi dog aflyst et par kultur-samf-kurser. Men vi måtte aflyse regionsrepræsentantkurset og regionskurserne døde midlertidigt med det manglende tilskud. Kairo-kurset blev til efter invitation og i samarbejde med Det Dansk-egyptiske Dialoginstitut i Kairo ved dr. phil. Jakob Skovgaard Petersen og indeholder et flot program. Vi har udviklet flerfaglige kurser med matematik, engelsk, dansk og historie-religion (hf). Der har været et fint samarbejde med de andre fag og det har været spændende. Med den fine tilslutning til udbredelseskurserne i kult-samf og mat-samf, må de betegnes som en succes. Kurserne har bidraget til at lærerne står bedre rustet til det flerfaglige samarbejde ifølge reformen. Især i forhold til matematik var der på forhånd nogen skepsis og usikkerhed blandt mange kolleger, men kurserne har bidraget at man føler sig bedre rustet til en spændende udfordring. Vi forventer at mat-samf-kurserne gentages i Udviklingskurset for engelsk-samf består af to delkurser, og det første er efter flere forhindringer undervejs afviklet fint. Den sidste del afvikles ultimo november.vi ser frem til, at resultaterne udbredes til kollegerne. Der er nedsat en udviklingsgruppe, der arbejder med udvikling af skriftlighed. Gruppens arbejde vil som det gælder for alle udviklingskurserne blive offentliggjort på EMUens hjemmeside. 5 Men udviklingskurser er arbejdskrævende for udviklerne/producenterne af nyt kursusmateriale og kursusoplæg, og der er grænser for hvor meget en faglig forening kan bruge af tid her. Andre faglige foreninger har det samme indtryk som os. Derfor har FALS via fagkonsulent og Pædagogisk Samarbejdsudvalg (GL) opfordret ministeriet til igen at give de faglige foreninger tilskud til udbredelseskurser. I 2006 søger FALS i samarbejde med AUC om tilskud til kurser i metode og i policy-analyse, som er to opprioriterede emner i reformen. Vi forventer, at der lyttes i ministeriet, således at disse kurser kan afvikles som udbredelseskurser. Desuden søger Institut for Antropologi, KU i samarbejde med FALS, Historielærerforeningen og Religionslærerforeningen om udviklingskursus i kulturanalytiske kompetencer, dvs. om kvalitativ metode. Samarbejde med Columbus FALS bestyrelse har en repræsentant i Columbusfondens bestyrelse, hvor det forløbne år har været præget af diskussioner om, hvilke udgivelser Columbus skulle have i forbindelse med reformen. Det er blevet til et meget stort antal nyudgivelser, som vi i FALS har været imponeret over og glad for. Det skal vort forlag have ros for! Til C-niveauet er udgivet to bøger, der har klaret sig fint i en stadig skarpere og god konkurrence med andre forlag. Desuden er der udgivet en lang række nye bøger, bl.a. med mulighed for samarbejde med matematik og om kort tid også til samarbejdet med engelsk. Af nye initiativer i samarbejdet mellem FALS og Columbus er vi ved at udvikle et kursussamarbejde med udgangspunkt i (reform)relevante udgivelser, som vil indebære inddragelse af regionerne både i tilrettelæggelse og afvikling af kurserne.vi fokuserer i kursussamarbejdet på at give konkret inspiration til den daglige undervisning. Det er tanken, at Columbus sørger for kontakt til spændende oplægsholdere, som kan komme ud regionalt på skolerne, i forbindelse med det, man kan kalde praksisrettet eftermiddagsefteruddannelse.

4 Bestyrelsens beretning 2005 Regionerne hvad gør vi? Der er efter reformens start ikke afholdt nogen regionale kurser eller møder.vi fornemmer klart, at dette skyldes de manglende tilskud til faglige udbredelseskurser, og den generelle travlhed vi har oplevet ude på skolerne.vi mener fortsat regionerne har en central rolle i forhold til foreningen og vil gerne styrke samarbejdet med regionerne og bidrage til styrkelse af regionerne. FALS kan ikke leve med en fortsættelse af den nuværende situation med hensyn til regionale muligheder for at foreningens medlemmer samles i fagligt regi. Medlemmerne har brug for stærke og arbejdsduelige regioner, der kan stå som garanter for foreningen lokalt og sikre afholdelse af møder og kurser med generel information om faget, fagligt og tværfaglig efteruddannelse foruden naturligvis det sociale i at man ser hinanden. I det omfang det bliver muligt fremover at søge støtte via undervisningsministeriet til denne form for aktiviteter er det vigtigt at regionerne er aktive og anvender de støttemuligheder der er. Regionernes bæredygtighed afhænger af, at de sikrer aktivitet, og derfor er den geografiske størrelse af regionerne mindre betydningsfulde det centrale er aktivitet. Foreningen vil derfor gerne diskutere om vores regioner i dag formår at leve op til de forventninger som vi har til dem, og hvad der sikrer at de gør det eller evt. kommer til det. Hvis mulighederne for ministeriel støtte ikke genskabes mener foreningen det er vigtigt, at der fortsat er regional aktivitet gerne forankret i foreningen hvor aktiviteternes økonomi i regionerne er understøttet af selve foreningen. Regionerne må så afholde regionale samlinger med brugerbetaling og for de midler der kommer ind afregne bespisning, kursusholdere og regnskabsaflæggelse via de indkomne midler og sende regnskab til foreningen der så evt. via GL må forestå lønudbetalingerne. Foreningen vil derfor gerne have en debat om hvordan den regionale indsats bevares og udvikles i fremtiden skal regionsrepræsentanterne f.eks. aflønnes eller skal strukturen måske helt nytænkes i fremtiden? 6 Konkret ser bestyrelsen følgende muligheder for regionerne i 2006: 1. Udbredelseskurser om skriftlighed eller om policy-studier. Finansieret af ministeriet og deltagerbetaling. 2. Kursus i samarbejde med Columbus om nye udgivelser. Finansieret af Columbus og deltagerbetaling på kr. 3. Kursus om selvvalgt emne fx om et af de nye emner i forbindelse med reformen. Finansieret alene af deltagerbetaling. Regionerne kan her med fordel gå sammen for at kunne betale en god oplægsholder til en rimelig deltagebetaling. 4. Kursus i samarbejde med amtscentrene. I alle 4 typer kan arrangørerne søge at indlægge /2 time med fagkonsulenten fx om nye former for skriftlige opgaver. Man kan desuden udveksle erfaringer fx om samfundsfag C eller om start på studieretninger med samfundsfag. Som arrangør skal regionsrepræsentanten ikke personligt hænge på et evt. økonomisk tab. FALS kan gå ind og dække evt. underskud, hvis budgettet ikke holder pga. for få deltagere.ved meget få deltagere, må man dog aflyse. Det er en god ide at regionsrepræsentanten indsamler mailadresser på alle medlemmer i regionen, så man kan kommunikere elektronisk. Det sker i dag i Sønderjylland. Nye typer skriftlige opgaver Fagkonsulenten har nedsat en opgavekommission, der skal komme med forslag til nye former for opgaver til skriftlig eksamen. Er opgaverne i dag for bilagsstyrede og for bilagstunge, således at evnen til at læse bilag vægtes for højt? Skal der være spørgsmål, der mere præcist end i dag tester viden om kernestoffet og kompetencer ifølge de faglige mål? Fx tester om man kan sammenligne to typer politiske systemer (præsidentielt og parlamentarisk). Det vil belønne de flittige, der har lært kernestoffet. Problemet er, om alle lærere og opgavekommissionen tolker omfanget af kernestoffet på samme måde. Fx om alle har bemærket, at der på A-niveau stod typer af politiske systemer. Nye typer skriftlige opgaver vil få stor effekt på undervisningen, så jeg vil opfordre til at

5 Bestyrelsens beretning 2005 man deltager aktivt i den debat, vi har sat i gang på Emu og fals.info nu med debat Som de fleste ved er der 2 hjemmesider som primært henvender sig til lærere i samfundsfag. Den faglige forenings hjemmeside hedder info. Her kan man bl.a. finde oplysninger om kurser, referater og nye tiltag fra FALS. Her ligger også PDF-versioner af Samfundsfagsnyt. Siden er i foråret blevet opdateret til et nyt system da det gamle var tungt og uhåndterligt. Hvad angår den faglige inspiration har samfundsfag en afdeling på EMU en (Elektronisk Mødested for Undervisningssektoren) som kan nås på adressen Denne hjemmeside bestyres af Morten Bülow og er efterhånden meget udbygget med links til masser af spændende fagligt inspirationsmateriale. Som noget nyt har vi i oktober lanceret et debatforum på Det første emne handler om den nye skriftlighed i reformen. Vi håber at rigtig mange vil give deres besyv med og dermed stimulere den faglige debat, som vi som forening har et stort ønske om at holde levende og engageret. På længere sigt vil det være ønskeligt om foreningens medlemmer havde mulighed for at kommunikere elektronisk via en opdateret -liste. Henriksen er med til alle møder, kommer med oplæg og lytter til vores synspunkter. Bestyrelsen rolle er her at opnå indflydelse ved at være en god sparringspartner for Per. Samarbejdet i bestyrelsen går også fint.arbejdet i bestyrelsen er presset af reformen, som stresser os mere ude på skolerne end sædvanlig. Det flerfaglige samarbejde kræver mere tid og det bliver sværere at få fri til bestyrelsesarbejdet. Jeg håber at reformstresset ikke ødelægger det faglige arbejde i bestyrelsen og omkring kurserne. Sidste år havde vi en stor udskiftning og fik fire nye medlemmer i bestyrelsen. De har alle haft vigtige opgaver at udføre: Mette Thorup har arrangeret Cairo-kursus, Gregers Friisberg og Morten Damsgaard-Madsen er redaktører af Samfundsfagsnyt, Morten er blevet web-master og Birgitte Nielsen er med til at arrangere kursus om skriftlighed og dette generalforsamlingskursus. Jeg vil godt sige mange tak til alle nye og gamle i bestyrelsen for det dygtige arbejde og det gode samarbejde. Bent Fischer-Nielsen FALS bestyrelse Samfundsfagsnyt:Anmeldere savnes Bladet udkommer med 4 numre om året. Det er vort håb, at bladet fortsat kan være et centralt forum for den faglige debat i faget. Derfor opfordres folk til at skrive artikler og indlæg om igangværende forsøg eller godt undervisningsmateriale, de har udarbejdet, og som kan have interesse for andre samfundsfagslærere. Lysten til at skrive anmeldelser har været noget svingende. Derfor opfordrer bestyrelsen til, at man kan melde sig som fast anmelder ved bladet. Man vil da udover retten til at beholde den anmeldte bog kunne få et mindre honorar i form af visse naturalier for en anmeldelse. Samarbejdet i bestyrelsen og med fagkonsulenten Samarbejdet med fagkonsulenten går fint. Per 7

6 NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne Fagkonsulentens hjørne Per Henriksen Julen nærmer sig og dermed også tiden for de store skriftlige opgaver i stx og hf. Man skal i den sammenhæng være opmærksom på, at den nye eksamensbekendtgøre er trådt i kraft. Det betyder bl.a. opmanden falder væk. Uenighed om karakterfastsættelse mellem eksaminator (vejleder) og censor skal løses efter 8, stk.2 i karakterbekendtgørelse. I langt de fleste tilfælde opnås der enighed om bedømmelsen, men ved u- enighed skal man være opmærksom på at opmanden ikke findes længere. De normale klageregler for eleven/kursisten gælder naturligvis fortsat. Som nævnt mange gange vil det være en god ide at lade en kollega læse og kommentere udkast til opgaveformuleringer. Husk også på, at opgaveformuleringen skal give mulighed for at eleven/kursisten viser evne til faglig fordybelse og anvendelse af metode til at undersøge den stillede opgave. Elevtid - skriftlighed Jeg får en række henvendelser omkring elevtid. Det er således, at kun samfundsfag på A-niveau er forhåndstildelt elevtid, nemlig 110 timer. For kultur- og samfundsfaggruppen, samfundsfag på C- og B-niveau gælder det, at man som lærer selv skal søge rektor om at få del elevtid og dermed rettereduktion. Normalt vil der også være gode muligheder for at få tildelt elevtid i forbindelse med skriftlige opgaver i almen studieforberedelse. Umiddelbart kan det konstateres, at praksis omkring fordeling af elevtid er noget forskellig fra skole til skole. 8 Uanset om der tildeles elevtid eller ej indgår skriftlighed i samfundsfag på alle niveauer. I vejledningen til samfundsfag på A-, B- og niveau er der en række anvisninger på dette, ligesom der findes udmærkede ideer i bogen Samfundsfagsdidaktik. Skriftlighed bidrager til læringen og fastholder fokus på det centrale. Hvis der ikke er tildelt elevtid, kan skriftlige produkter kommenteres på klassen. Skriftlige opgaver til studentereksamen På FALS hjemmeside er der startet en debat om fremtidens opgaver til den skriftlige prøve i samfundsfag. I foråret 2005 skrev jeg her i bladet et debatoplæg, som der kom forbløffende få kommentarer til. Det var således glædeligt, at deltagerne på generalforsamlingskurset kom med mange konstruktive og kritiske kommentarer til de udkast til opgaveformuleringer, som blev runddelt på kurset. De mange kommentarer vil indgå i det videre arbejde. Heldigvis var der også bred enighed om, at der skal være færre bilag og at kravene til besvarelsen skal fremgå af opgaveformuleringen og ikke være styret af bilag. For et fag som samfundsfag, hvor kernestoffet ikke er klart defineret kan det være vanskeligt at komme med helt præcise krav. Men det kan blive bedre. De udkast til opgaveformuleringer som blev runddelt på kurset vil blive lagt på og man kan så der deltage i den fortsatte debat. I samfundsfag er der tradition for at væsentlige ændringer i fx opgaverne til studentereksamen sker efter debat blandt medlemmerne. Målstyring kernestof En af nyskabelserne i læreplanerne for samtlige fag er skiftet fra pensumstyring til målstyring. Dvs. man i studieplanen skal anføre hvilke faglige mål der fokuseres på i de respektive forløb. I den skabelon til studieplan som UNI-C har udformet er der på forhånd i pluklister angivet mål fra læreplanerne. Man skal her være opmærksom på, at der er tale om slutmål for et fag. Det kan være en god ide, at brække slutmålene ned i operative delmål, og anføre disse frem for slutmålene.

7 NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne Styrende for undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering skal være de faglige mål. Ikke den valgte lærebog eller kernestoffet. Kernestoffet skal selvfølgelig også være dækket, men ved planlægningen af forløb bør de faglige mål også anføres og således fastholde fokus på disse. I forbindelse med eksamen skal der ikke længere laves pensumopgivelser, men undervisningsbeskrivelser. Skabeloner til disse vil snarest blive udsendt fra Undervisningsministeriet. Undervisningsmateriale Danmarks Radio har iværksat et storstilet initiativ, hvor en masse digitale klip fra DR s arkiv stilles til rådighed for undervisningssektoren. På hjemmesiden kan man finde disse klip, ligesom der også her ligger en masse undervisningsmateriale som kan være nyttige. Fx ligger der under de politiske partier et helt leksikon. Til overflod bliver det sådan at materialet kan downloades og anvendes i præsentationsprogrammer m.v. Også på samfundsfags hjemmeside på emu.dk sker der noget. Der ligger efterhånden en stor samling links til steder med spil, quizzer, tekster, opgaver osv. Ting som kan bidrage til yderligere at skabe elevaktivitet i timerne. Almen studieforberedelse Det er mit indtryk, at samfundsfag indgår i mange forløb i almen studieforberedelse i grundforløbet. Der er ingen tvivl om at det er et stort arbejde at planlægge forløb i almen studieforberedelse, da de enkelte forløb skal koordineres med andre lærere. Nogle gange kan man godt tænke, at koordinationsomkostningerne er større end udbyttet. Det vil nok i særdeleshed gælde de første år, hvor almen studieforberedelse køres igennem. Efterhånden som man får nogle forløb på lageret og bliver bedre til at koordinere vil omkostningerne sikkert blive mindre. 9 Undervisningsministeriet inviterer til fire konferencer om almen studieforberedelse. Invitationen er sendt til samtlige skoler. På konferencerne vil der være lejlighed til at høre om den afsluttende prøve i almen studieforberedelse og der vil blive præsenteret et eksempel på en sådan opgave. Efteruddannelse Indsatsområderne for efteruddannelse bliver for 2006 følgende: a) samfundsvidenskabelig metode b) policy-områder og c) samspil mellem teknologi-faget og samfundsfag i htx Jeg håber der kommer mange spændende ansøgninger, således at den faglige efteruddannelse kan komme på skinner. Det kan også forventes, at kurser i matematik og samfundsfag, engelsk og samfundsfag og kultur-samfundsfaggruppen vil blive udbudt i Desværre har der ikke i 2005 været afholdt møder i regionerne. Det er en mangel som jeg håber der vil blive rådet bod på i Møder i regionerne er et vigtigt bindeled mellem Undervisningsministeriet og lærerne. Endelig skal samfundsfag på C-niveau evalueres. Fokus vil bl.a. være i hvilket omfang lærerne har kunnet omstille sig fra at undervise valghold (mellem- og højniveau) til obligatorisk samfundsfag på C-niveau. Per Henriksen afsluttet 5.november 2005

8 ARTIKEL - Kommunevalg 2005 Kommunalvalg 2005 Kommunalvalget 2005 bliver starten på en ny æra i dansk kommunalpolitik. Væsentligt færre kommuner, politikere og kandidater, men samtidig markant større kommuner med flere vælgere og stor geografisk udstrækning.alt dette og mange andre forandringer vil omforme kommunalvalgene og vil være med til at gøre livet svært for de kommende kandidater, for partierne som opstiller dem, og for alle, som arbejder professionelt med valget i medierne og inden for forskning og undervisning.viden om hvordan det plejer at være ved kommunalvalg, kan vise sig at være værdiløs viden, uanset om man er kandidat, journalist, forsker eller skal undervise studerende i kommunalvalg. Baggrunden Baggrunden for kommunalvalget er et forløb, der startede i sommeren 2002, og som ændrede regeringens holdning til amt og kommuners bæredygtighed. Før sommerferien sagde Indenrigsministeren, at Regeringen har ingen planer om at foretage ændringer i den kommunal struktur. og at regeringen ikke har gjort sig overvejelser om ændringer i den kommunal struktur., samt at ministeren ville tydeliggøre, at jeg og regeringen ønsker at gå en noget anden vej end den, som f.eks. de økonomiske vismænd har foreslået. De har i deres seneste rapport bl.a. peget på, at kommunerne skal være større og at der kan stilles spørgsmålstegn ved nødvendigheden af hele det amtskommunale opgaveniveau. (Folketingets kommunaludvalg, 20 juni 2002, bilag 373). Efter sommerferien sagde statsministeren i sin åbningstale, at Den bestående kommunale struktur i Danmark er nu over 30 år gammel, og det er regeringens opfattelse, at tiden er kommet til en kritisk gennemgang af det bestående system. Regeringen vil derfor i denne uge nedsætte en strukturkommission, som skal se på, om det eksisterende system nu også lever op til vor tids Af Roger Buch 10 krav til et moderne velfærdssamfund. Der skete et eller andet i den sommer Kommissionen fik herefter 14 måneder til sit analysearbejde, og efter en kort høringsfase til de 1600 siders betænkning, kom regeringens eget udspil og de politiske forhandlinger, som til de flestes store overraskelse endte med en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Dette blev hverken ændret efter folketingsvalget i februar 2005 eller socialdemokratiets formandsskifte, og inden sommerferien 2005 kunne reformen så vedtages. Tre år gik der fra, at strukturen var god og at det var en dårlig ide, at ændre den, til at en ny struktur var vedtaget. Dette er sikkert vilkårene i moderne politik, og står i hvert fald i skærende kontrast til reformen i 1970, hvor kommissionsarbejdet blev begyndt i 1958 og afsluttet i 1966 og hvor reformen så begyndte at blive virkelighed i En sådan tidsramme ville sikkert være lige i det længst i 2000-tallet, men på den anden side er køreplanen for kommunalreformen 2007 nok lige i det korteste. Der bliver umådeligt travlt i amter og kommuner i de kommende to-tre år, og først når de nye kommunalbestyrelser træder sammen i begyndelsen af januar 2006 kan der træffes reelle beslutninger om fremtidens nye kommuner. Ikke mindst derfor er kommunalvalget den 15. november 2005 ventet med stor længsel i de politisk-administrative systemer i kommunerne. Ud over politisk afklaring, hvad kan man så forvente ved kommunalvalg 2005? Forandring og uforanderlighed For det første er der en række kommuner, hvor det mest nok bliver, som det plejer.af fremtidens 98 kommuner er der 33 kommuner, som fortsætter uden sammenlægning. Hovedparten af disse kommuner findes i hovedstadsområdet, mens der er enkelte i Jylland og Fyn: Århus, Odense, Odder, Læsø, Fanø. Det betyder, at billedet med de små jyske kommuner og de store sjællandske

9 ARTIKEL - Kommunevalg 2005 kommuner med ét er vasket væk i fremtiden er den gennemsnitlige jyske kommune en smule større end den sjællandske ditto, men begge steder ligger gennemsnitsstørrelse nu godt over indbyggere, mod omkring før reformen. Helt uden forandring bliver ingen dog, da opgaveomlægningerne og specielt overførslen af opgaver fra amter til kommuner vil ske overalt. Valgdeltagelsen En ting som næppe forandres meget er valgdeltagelsen. Valgdeltagelsen har ved kommunalvalgene siden kommunalreformen i 1970 været en smule lavere end i årtierne før reformen, men også folketingsvalgene har haft en svagt vigende tendens, så der er formentlig tale om et generelt samfundsmæssigt fænomen, der næppe hænger sammen med reformen i At valgdeltagelsen i dag er klart lavere i store kommuner end i små kommuner, her heller ikke bruges til en prognose for fremtiden, da dette primært skyldes socioøkonomiske forskelle (se Mouritzen i Elklit og Buch Jensen, 1997: , samt strukturkommissionens betænkning). Da reformen ikke ændrer på den socio-økonomiske sammensætningen af den danske befolkning som helhed, vil valgdeltagelsen formentlig ikke påvirkes nævneværdigt. Ved det første valg til de nye kommuner kan der måske endog forventes en svagt stigende deltagelse, fordi mange borgere måske lige skal hjælpe den gamle kommune, godt ind i den nye kommune - opfordringerne til mobilisering vil i hvert fald være mange fra partiforeninger og kandidater. Dog kan den store usikkerhed med ny kommune, nye politikere osv. måske holde nogle vælgere i sofaen, men umiddelbart virker mobiliseringseffekten, som den mest plausible. Færre politikere En af de mest åbenbare konsekvenser af kommunalreformen 2007 er en kraftig reduktion i antallet af kommunalpolitikere fra til Siden 1970 har kommunerne kunnet vælge et ulige antal kommunalbestyrelsesmedlemmer mellem 9 og 31, mens de i de nye kan vælge mellem 25 og 31. Nogle af de kommuner, som ikke sammenlægges, fortsætter imidlertid med det gamle antal 11 medlemmer, så der vil fortsat være kommunalbestyrelser med hele spektret: 9, 11, 13, 15, 17, 19, 21 men tilfældigvis ikke 23 25, 27, 29 og 31 medlemmer + 55 i København. Gennemsnittet øges dog markant fra cirka 17 til cirka 26 medlemmer.at der bliver flere politikere i kommunalbestyrelsen, ændrer dog ikke ved, at der på landsplan bliver færre politikere, at langt færre borgere vil kende, bo i samme landsby, eller arbejde sammen med en kommunalpolitiker, og at hver politiker skal repræsenterer flere borgere. Før reformen havde Bornholm mere end 100 amts- og kommunalpolitikere, efter reformen var der 27 og sådan vil situationen blive i mange af de nye kommuner. Der bliver længere mellem politikerne. Det vil skærpe konkurrencen om de færre poster: prisen i stemmer for et mandat stiger for det enkelte parti og den enkelte kandidat. Med andre ord falder chancen for at blive valgt, og dette vil uden tvivl få mange potentielle kandidater til at opgive opstilling. Flere partier Mens der bliver færre politikere, kan antallet af opstillede partier derimod forventes at stige. I 2001 var der ti landsdækkende partier, hvilket ville give lister, hvis partierne stillede op overalt, men reelt opstillede kun cirka lister fra de landsdækkende partier, hvilket betyder, at der i gennemsnit var mindre end seks af de ti landsdækkende partier opstillet i hver kommune. Kun socialdemokratierne var med overalt, mens Venstre manglede i to kommuner og Det konservative Folkeparti i 17 kommuner. Mindst aktiv var Enhedslisten, som kun kunne findes i 42 kommuner, fulgt af CD, Fremskridtspartiet og Kristendemokraterne i henholdsvis 57, 74 og 88 kommuner. I en mellemgruppe lå Det radikale Venstre, SF og Dansk Folkeparti i 145, 176 og 206 kommuner. Lokallisterne opstillede i 233 kommuner. Forventningen til kommunalvalget 2005 må være, at samtlige landsdækkende partier stiller op i næsten alle 98 kommuner. Dette vil mange steder ganske simpelt ske ved, at eksempelvis SF har stillet op i blot én af de kommuner som sammenlægges, og fortsat ønsker dette, herved bliver SF pludselig en mulighed for vælgerne i hele den

10 ARTIKEL - Kommunevalg 2005 sammenlagte kommune. Også landsorganisationerne kan spille en rolle fordi de får langt lettere ved, at holde øje med og presse på, for at sikre, at partiet viser flaget flest mulige steder. Den øgede opstilling, kan også skyldes et andet forhold, nemlig at spærregrænserne ved kommunalvalget falder. Faldende spærregrænser Der er ikke ved kommunalvalgene nogen formel spærregrænser, som 2-procentreglen (og de øvrige spærreregler) ved folketingsvalgene. Det er derfor alene selve valgets udfald og valgets matematik med anvendelsen af d Hondts fordelingsmetode, som giver nogle de facto spærregrænser, der er påvirket af dels antallet af mandater til fordeling og dels antallet af fordelingsenheder (antal partier og/eller valgforbund). Som det ses i figur 1 falder den andel stemmer, der skal opnås for med sikkerhed at få et mandat fra cirka 10 procent, hvis der er ni mandater til fordeling, til cirka 3 procent, hvis der er 31 mandater til fordeling. Jo flere partier (og/eller valgforbund), som opstiller des større er gråzonen. Det er det samlede antal enkeltstående parti + valgforbund, som tæller, så generelt mindsker valgforbund altså gråzonen, og hæver chancegrænsen for at opnå valg. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at være et lille enkeltstående parti, hvis alle andre partier er gået i valgforbund. Konsekvensen af kommunalreform 2007 er, at kommunerne rykker til højre i figur 1 flere mandater til opstilling. Det betyder, at der skal en mindre andel stemmer til, at opnå et mandat. Hvor der med det gennemsnitlige antal mandater på 17 indtil reformen typisk skulle 5,6 procent stemmer for at være sikkerhed for ét mandat, skal der efter reformen med gennemsnitstørrelsen 26 mandater, typisk høstes omkring 3,6 procent vælgere for at sikre ét mandat. Hvis antallet af opstillede partier samtidig stiger vil mulighedskurverne samtidig rykke nedad og gøre det endnu lettere, at opnå ét mandat. En omfattende brug af valgforbund vil imidlertid mindske denne sidst effekt. Det er dog muligt, at opnå mandat også med mindre opslutning end sikkerhedskurven viser. Eksempelvis kan et parti opnå valg med blot 4,35 procent af stemmerne, hvis der skal vælges ni kommunalpolitikere og er opstillet 15 partier/valgforbund, selv om der skal 10,0 procent til at være helt sikker på et mandat. Denne chance - gråzonen, hvor er der chance, men ikke sikkerhed for valg - afhænger af a) antal fordelingsenheder og b) den konkrete fordeling af stemmerne. ét mandat. En omfattende brug af valgforbund vil imidlertid mindske denne sidst effekt. Figur 1. Spærregrænser ved kommunalvalgene for forskellige kandidatantal Sikkerhed er den andel vælgere, der med sikkerhed giver ét mandat- P-kurverne viser den andel vælgere, som muligvis kan give et mandat, ved forskellige antal opstillede partier/fordelingsenheder S ikkerhed 10 p p4 p5 p6 p7 p8 p9 p1 0 p1 1 p1 2 p1 3 p1 4 p

11 ARTIKEL - Kommunevalg 2005 Valg- og listeforbund Valgforbund - alliancer på tværs af partierne - har fået en stærkt stigende udbredelse ved kommunalvalgene, mens omvendt listeforbundene mellem lister fra samme parti er gået kraftigt tilbage. Ved det første kommunalvalg efter kommunalreformen i 1970 var der cirka 350 af hver slags, og valgforbundene er siden steget til i underkanten af 600, mens listeforbundene omvendt næsten er forsvundet med kun 29 ved kommunalvalget i Valgforbundene er blevet noget naturligt for partierne, og vil fortsat være meget udbredte, men kan måske blive lidt færre på grund af at politikerne endnu ikke har samme nære kendskab til hinanden i de nye kommuner, som de har haft i de gamle kommuner. Omvendt må der forventes en stigning for listeforbundene, fordi partierne i en sammenlægning med eksempelvis 5 kommuner, og dermed fem lokalforeninger for de fleste partier, formentlig en del steder vil vælge, at opstille på 5 lister for at signalerer den lokale forankring. Dette bliver dog formentlig et overgangsfænomen, ikke mindst til partierne har foretaget de sammenlægninger af lokale partiforeninger, som må imødeses mange steder. chancer som kandidat? Derfor kan der ikke ventes en perfekt tilpasning til de forringede valgchancer. I 1970 faldt antallet af mandater fra cirka til 4.700, svarende til cirka 53 procent, men kandidattallet faldt kun fra cirka til , altså med cirka 40 procent. Som det ses i tabel 1 gav det en stigning i antal kandidater pr. mandat. Nedgangen i 2005 fra til er en nedgang på cirka 46 procent, og slår dette igennem på samme måde som i 1970, skulle kandidattallet falde cirka 35 procent fra til i overkanten af kandidater. Stigningen i antal opstillede landsdækkende partier kan dog trække i modsatte retning, så et niveau på kandidater kunne være et godt bud. Som det ses steg antallet af opstillede kandidat pr. mandat igen i 1974, hvilket må tilskrives jordskredsvalget i 1973 og de mange nye partier, som året efter også forsøgte sig ved kommunalvalget. Reelt har der faktisk, som det ses i tabel 1, helt frem til 2001 været flere kandidater pr. post, end der var i 1960 erne, på trods af den store opmærksomhed på det faldende kandidattal. Stiger antallet af opstillede partier imidlertid til samme niveau, som der har været ved amtsrådsvalgene, hvor der typisk har været 6-8 kandidater pr. mandat, vil kandidattallet slet ikke falde, men holde sig oppe omkring eller over Tabel 1. Antal mandater, antal kandidater og antal kandidater pr. mandat ved kommunalvalgene Mandater Kandidater ,6 4,6 5,1 5,0 5,0 4,6 4,1 3,8 3,7 3,6 Kandidater pr. mandat Kilde: Statistiske Efterretninger, diverse årgange Absolut færre kandidater, men relativt flere Færre mandater men relativt flere opstillede partier, hvad vil det betyde for kandidattallet? Den stigende konkurrence vil uden tvivl få en del potentielle kandidater til at opgive opstilling, på samme måde som det sket ved reformen i Men der vil være meget usikkerhed for både partier og kandidater hvor mange kan vi præcist få valgt som parti? Hvordan er mine personlige 13 Landspolitikkens effekt Antallet af opstillede partier er altså en afgørende faktor for kandidattallet, men også af stor betydning for den såkaldte landspolitiske effekt. Som Søren Risbjerg Thomsens analyser har vist gentagne gange har de landspolitiske styrkeforhold betydning for valgresultatet i de enkelte

12 ARTIKEL - Kommunevalg 2005 kommuner, men giver dog et spillerum for lokalpolitikken (se eksempelvis i Elklit og Buch Jensen, 1997: ). Tommelfingerreglen er, at landspolitikken slår igennem med halv kraft: hvis et parti står til en fremgang på 3 procentpoint i landspolitikken, så kan partiet imødese en fremgang på 1,5 procentpoint ved kommunalvalget. Tabel 2. Partiernes landspolitiske styrke ved folketingsvalgene 2001 og 2005, samt deres styrke i gennemsnit af de landspolitiske meningsmålinger august 2005 FT 2001 FT2005 Diff. Menings- Diff. målinger august Socialdemokraterne 29,1 25,8 3,3 25,5 3,6 Det radikale Venstre 5,2 9,2 4,0 9,5 4,3 Det Konservative Folkeparti 9,1 10,3 1,2 10,1 1,0 Centrum-demokraterne 1,8 1,0 0,8 0,3 1,5 Socialistisk Folkeparti 6,4 6,0 0,4 7,2 0,8 Kristendemokraterne 2,3 1,7 0,6 1,2 1,1 Minioritetspartiet - 0,3 0,3 - - Dansk Folkeparti 12,0 13,4 1,3 13,1 1,1 Venstre 31,2 29,0 2,2 29,1 2,1 Fremskridtspartiet 0,5-0,5 - Enhedslisten 2,4 3,4 1,0 3,7 1,3 I alt 100,0 100,0 99,7 Kilde: Meningsmålinger august: Søren Risbjerg Thomsen og En god del af forklaringen på denne sammenhæng, er netop skævhederne i partiernes opstillingsmønstre. Når eksempelvis enhedslisten ikke stiller op i mere end 42 kommuner, så kan partiet selvfølgelig ikke ved kommunalvalget høste hverken generel styrkelse eller generel svækkelse i landspolitikken. Hvis pludselig alle landsdækkende partier stiller op i næsten alle kommuner, må forventningen være, at de landspolitiske tendenser vil slå hårdere igennem end tidligere. Men hvad kan vi så mere konkret forvente?. Det er vigtigt, at huske, at man når vi nærmer os næste kommunalvalget skal sammenligne partiernes landspolitiske styrke, med den landspolitiske styrke de havde omkring seneste kommunalvalg. Her er vi i den heldige situation, at der i 2001 også var folketingsvalg, og vi derfor ikke skal nøjes med at se på meningsmålinger fra Som det ses i tabel 2 er der ikke overvældende store forskelle, men det radikale Venstre står uden tvivl til et rigtigt godt kommunalvalg, da partiet ligger på det højeste niveau ved folketingsvalgene siden 1973 og på det højeste niveau i meningsmålinger i hvert fald i de seneste 11 år. Også enhedslisten 14 ligger godt og kan få et regulært jordskredsvalg, hvis partier stiller op i hele landet. Lige så sikre tabere er Socialdemokraterne og Venstre, der begge står svagere end i Disse konklusioner gælder selvfølgelig kun på landsplan og som meningsmålingerne ser ud i august, da der dels kan ske meget landspolitisk frem mod kommunalvalget og dels vil være lokale afvigelser, hvilket blandt andet kan skyldes lokallister og borgmestereffekten. Lokallisterne Som det ses, er lokallisterne nemlig holdt udenfor tabel 2, på trods af, at de ved kommunalvalget i 2001 havde en vælgeropslutning på 7,5 procent af stemmerne. Hvordan vil det så gå for lokallisterne? Nogle vil pege til Bornholm, hvor lokallisterne fik en jordskredssejr efter sammenlægningen af de fem kommuner og med ni mandater blev større end Socialdemokraterne og Venstre, som fik otte hver, mens SF og Kristendemokraterne delte de to sidste mandater. Hovedforklaringen på dette er dog næppe lokallisten Borgerlisten som sådan, men mere det forhold, at listens spidskandidat Bjarne Kristiansen, som på valgtidspunktet var borgmester i Hasle, blev en del af en form for præsidentvalg, hvor de to andre kandidater var Rønnes borgmester socialdemokraten Thomas Thors og venstres amtsborgmester Knud Andersen. Valgkampen handlede stort set kun om spørgsmålet: hvem af disse tre skal være borgmester? En sådan rolle vil lokallisterne næppe få i mange kommuner og derfor er en mere sandsynlig forventning, at lokallisterne vil få tilbagegang. Det var i hvert fald det som skete ved kommunalreformen Historisk var lokallisterne helt dominerende i lokalpolitikken i starten af 1900-tallet, hvor de havde 75 procent af pladserne i by- og sogneråd. Ændringer i valglovgivningen medførte i perioden til et fald for lokallisterne ned til procent af politikerne, som de fastholdt indtil

13 ARTIKEL - Kommunevalg erne, hvor deres vælgeropslutning lå på 20 procent. Ved valget i 1970 faldt vælgertilslutningen til 8,9 procent og niveauet 8-9 procent blev holdt til midten af 1980 erne, hvorefter 7-8 procent blev det typiske. Reformen i 1970 var altså et hårdt slag for lokallisterne, som dog i 1970 erne fastholdt ganske mange borgmesterposter. Disse borgmesterposter er dog siden reduceret til omkring 20 ved de seneste 4 kommunalvalg. Den nye kommunalreform kan blive et nyt drag over nakken til lokallisterne, for det første fordi fordelen ved manglende landspolitiske partier formentlig vil forsvinde. Manglen på SF og Enhedslisten i mange kommuner har eksempelvis skabt grupper af hjemløse vælgere, som så er blevet tilbudt husrum i en tværsocialistisk lokalliste. Hvis alle partier er med næsten overalt, forsvinder også store grupper af hjemløse vælgere. For det andet får lokallisterne et strategisk problem i forhold til at omdefinere det lokale, hvad er det lokale i de nye og meget store kommuner, som er skabt? Dette problem er erkendt af foreningen Lokallisterne i Danmark, hvis formand Ole Albæk, der er viceborgmester i Hirtshals kommune i juni sagde: "De tværkommunale lokallister vil mange steder blive kaldt 'borgerlister', for det er ikke længere sognerådspolitikken, vi går efter. Der er behov for, at vi er i stand til at varetage et større interessefelt end lygtepælene ved gadekæret.". Spørgsmålet er så om mærkesagerne landdistriktspolitikken, decentralisering og landsbyernes eksistens, vil være effektive for lokallisterne i valgkampen. For det tredje kæmper lokallisterne nemlig med en grundlæggende strukturel svaghed i forhold til de landsdækkende partier: manglen på en stærk landsorganisation. Plakat- og pjeceudkast, politiske holdninger/programudkast, uddannelse af kandidater, samt landsdækkende annoncekampagner er blot noget af det, som de lokale partiforeninger får af deres moderpartier, og som lokallisterne ikke kan få fra foreningen Lokallisterne i Danmark. Årsagen hertil er ikke mindst økonomisk, de landsdækkende partier har skruet partistøtten sammen på en måde, hvor en stemme til amtsog kommunalvalg udløses henholdsvis 3,25 kr. og 5,25 kr. årligt til partiet, så udløser en stemme til 15 folketingsvalget 23,75 kr. årligt. Hovedparten af partistøtten kanaliseres altså til landsorganisationerne, mens amt- og kommunale organisationer og dermed lokallisterne får langt mindre støtte. Lokallisterne får det altså efter alt at dømme svært ved kommunalvalget i 2005 og i det hele taget i de nye kommuner. Borgmestereffekt og præsidentvalg Som det bornholmske eksempel viser, er det dog ikke umuligt for lokallisterne, specielt ikke, hvis de kan blive en del af kampen om borgmesterposten i de nye kommuner. Denne kamp udspilles i høj grad i medierne, fordi de nye store kommuner geografisk er så store, og fordi der kræves mange stemmer for at blive valgt, hvilket betyder at politikerne er tvunget til at søge at nå vidt ud og ikke med samme succes kan bruge de gamle strategier med at være kendt i lokalområdet, gå til vælgermøder osv. I mange af nutidens små kommuner fører kandidaterne kun en meget begrænset valgkamp - om overhovedet nogen!. Det er nok til at blive valgt, at en kandidat er kendt som fodboldtræneren, tøjhandleren, tømmeren, tillidsmanden eller blot som beboer i en mindre landsby. Denne strategi er ikke holdbar i de nye store kommuner, hvor der skal langt flere stemmer til, for at blive valgt både for partierne og for kandidaterne. Medierne vil få langt større betydning i fremtidens nye store kommuner. I den sammenhæng vil borgmestereffekten have en helt speciel rolle i de nye kommuner, for her vil der ofte opstille både to, tre og fire eller endnu flere borgmestre. Udfaldet af denne helt nye situation kan der næppe siges noget kvalificeret om, lige som der egentlig ikke har kunnet siges meget om borgmestereffekten tidligere. Analyser fra 1980 erne og 1990 erne dokumenterede nemlig, at der ikke findes nogen generel borgmestereffekt, partier med borgmesterposten klarer sig nemlig hverken bedre eller dårligere end de kommuner, hvor partiet ikke har borgmesterkæden. Derimod kunne der påvises en borgmesterskifteeffekt, hvor partier som erobrer posten fra et andet parti generelt klarer sig godt den første gang de går til valg, som siddende borgmesterparti (Se Elklit og Buch Jensen, 1997:

14 ARTIKEL - Kommunevalg ). Borgmestereffekten høstes med andre ord første gang, herefter er det et spørgsmål om politiske resultater, dygtighed i valgkampen, landspolitisk effekt og de mange andre faktorer, som afgør et kommunalvalg. På samme måde, som Borgerlisten på Bornholm i 2002, viste præsidentvalget i Odense i 1993, at præsidentvalg er til stor fordel for deltagerne og lige så stor ulempe for de partier, som ikke kommer med. Anker Boje stillede dengang op for første gang, uden kommunalpolitisk erfaring og som afløser for en meget vellidt borgmester, der havde været borgmester længe, og det i en kommune, hvor socialdemokratiet havde haft magten siden Mange var kritiske overfor valget af Anker Boje, men valget udviklede sig til et præsidentvalg mellem Boje og den meget erfarne og respekterede konservative rådmand Søren Møller, til fordel for begge (se Elklit og Pedersen, 1995). En nutidig parallel hertil kan blive det billede, der har tegnet sig i Københavns Kommune i foråret og sommeren 2005, hvor flere og flere medier og politikere i fællesskab har skabt og accepteret, at dagsordenen i København hedder Ritt, Bondam og måske Pind? Bliver præsidentvalget temaet i København, vil det være til stor fordel for de to eller tre implicerede, mens alle andre partier og kandidater let drukner. Er det demokratisk rimeligt? Er medierne deres magt bevidst? at dele disse overvejelser med den brede offentlighed og borgerne før valget. Sker det, kommer valget ikke til at handle om alt det, der er på spil, og som skal besluttes i 2006, men derimod om luftige visioner det vil politikerne nemlig gerne tale om - og om personerne der - med al ære og respekt for landets mange dygtige borgmestre og kommunalpolitikere, er det rene ingenting, i forhold til de mange vigtige politiske spørgsmål, som skal besvares efter valget. Roger Buch er Ph.D. cand.scient.pol., lektor ved Danmarks Journalisthøjskole Litteratur Buch, Roger (2001). Kommunalvalgene i perspektiv, Odense: Odense Universitetsforlag. Elklit, Jørgen og Roger Buch Jensen (red.) (1997). Kommunalvalg, Odense: Odense Universitetsforlag. Elklit Jørgen og Mogens N. Pedersen (red.) (1995) Kampen om kommunen. Ni fortællinger om kommunalvalget i 1993, Odense: Odense Universitetsforlag. Valget om ingenting Uanset om det er godt eller skidt vil præsidentvalg uden tvivl blive scenariet i en god del af de nye kommuner. I den helt nye og meget usikre situation, vil partier, medier, journalister og politikere meget let rette fokus mod det enkle: hvem skal have borgmesterkæden? Selv om alle ved, at der fra januar 2006 og resten af året venter mange vigtige politiske beslutninger, når tre eller fem kommuner sammenlægges. Hvordan harmoniseres de fem skatteniveauer, fem takstsystemer til børnehaver og vuggestuer, fem visiteringsregler for ældres hjemmehjælp, fem forskellige klassekvotienter, skolestrukturer? I de politisk-administrative systemer er man i fuld gang med at forberede sig på, at besvarer alle disse spørgsmål, men der vil formentlig være en udpræget ulyst til, 16

15 ARTIKEL - Den politiske kommunikation i forandring Den politiske kommunikation i forandring Den hjemlige politiske kommunikation er i disse år igennem nogle kraftige forandringsprocesser, hvilket både kan ses i, at der bliver brugt langt flere økonomiske ressourcer på kommunikationen end tidligere, og ved at partierne tager nye kommunikationsmetoder og redskaber i brug. I denne artikel bliver der stillet skarpt på professionaliseringen af den politiske kommunikation, for at give et indblik i de nye tendenser, og for at tegne et aktuelt billede af hvor de forskellige partier står i forandringsprocessen. Da de tre garvede partiledere Mogens Lykketoft, Holger K. Nielsen og Mimi Jacobsen kort efter valget trådte tilbage, kom de alle i deres afslutningstaler ind på, at de så en demokratisk trussel i den oprustning, som nogle af partierne har gjort på kommunikationsfronten. Og på den måde leverede de afgående partiledere endnu engang skyts til den debat, der de senere år med jævne mellemrum er poppet op om brugen af spindoktorer, fokusgrupper, papegøjemetoder, mm. i dansk politik. Desværre former debatten om de nye tendenser i den politiske kommunikation sig som regel som en gang politisk mudderkastning mellem dem, der råber op om spin og designerpolitik, og dem der siger, at alting er som det plejer i dansk politik. En sådan gang mudderkastning giver på ingen måde noget godt afsæt for en dybere debat om de forandringer, der sker i disse år i den politiske kommunikation. Og det er nogle væsentlige forandringer, der kan spores i disse år, lektor Orla Vigsø ved Uppsala Universitet opstiller i sin afhandling Valretorik i text og bild (2004) følgende tre udviklingsfaser, som den politiske kommunikation har været igennem: Af Rasmus Jønsson 17 Den præmoderne Den moderne Den postmoderne Den præmoderne fase Den præmoderne fase, som løber op til slutningen af 1950 erne, er kendetegnet ved dels en propagandalignende massekommunikation, der hovedsagligt blev formidlet af partipressen, og dels en personlig politisk dialog mellem politikere og borgere i det lokale. Den politiske kommunikation var på denne tid især kendetegnet ved at kommunikationen var rettet mod ens egne vælgere, dvs. de samfundsklasser, som man som parti havde som kernevælgere. På den måde havde man ikke de store ambitioner om at vinde nye vælgere; det det gjaldt om var at fastholde dem, man nu engang havde, hvilket hænger sammen med, at de fleste vælgere på dette tidspunkt var kernevælgere. I den præmoderne fase foregik selve tilrettelæggelsen af den politiske kommunikation ud fra en top-down tilgang, hvor politikere sad i toppen og uden nogen form for konsulenter og spindoktorer planlagde kommunikationsindsatsten. Det betød, at tilrettelæggelsen af de politiske kampagner skete uden den store viden om de medier, der skulle kommunikeres igennem og de forskellige vælgergrupper, der skulle kommunikeres til. Den præmoderne fase var også kendetegnet ved et ret kort sigte i kommunikationsindsatsen; eksempelvis foregik planlægningen af valgkampen som regel først, når valget var udskrevet. Generelt var der på denne tid meget lidt central styring af de politiske kampagner. Derimod var der lagt meget ud til de lokale og frivillige politiske aktører, som kørte deres egne selvstændige kampagner. Et særligt kendetegn ved denne fase

16 ARTIKEL - Den politiske kommunikation i forandring var, at politikerne var særdeles aktive i lokalmiljøet, hvor der blev brugt meget tid på at stemme dørklokker og på at afholde politiske møder på arbejdspladser og andre offentlige steder. Den moderne fase Den moderne fase tager for alvor fat i 1960 erne og fortsætter helt op til 1990 erne. I denne fase kommer der langt mere central styring i planlægningen af de politiske kampagner, hvor den centrale partiorganisation overtager planlægningen fra de lokale partiforeninger. Det medfører bl.a., at de politiske kampagner bliver tilrettelagt med et noget længere sigte, hvor f.eks. valgkampagner bliver udarbejdet et års tid før det forventede valg. I tilrettelæggelsesfasen bliver forskellige typer konsulenter og spindoktorer så småt inddraget, og man begynder også at få en mere videnskabelig tilgang til den politiske kommunikation, hvor bl.a. valgforskningen begynder at spille en rolle. Fokus i den politiske kommunikation er i den moderne fase særligt rettet mod Tv-mediet, der i denne periode vinder mere og mere frem. I kølvandet på den stigende fokus på Tv-mediet bliver der også fokuseret på at påvirke mediernes dækning af det politiske på en mere indirekte måde, f.eks. ved at der bliver lavet medieevents, medietræning og arbejdet med at påvirke journalisterne på de indre linier. Som konsekvens af den stigende fokusering på Tv bliver det lokale niveau ikke brugt særligt aktivt, og dermed mindskes den direkte dialog mellem politikere og borgere væsentligt. I den moderne fase er der en tendens til at opfatte vælgerne som en samlet gruppe, som politikere så skal ud og sælge deres politik til igennem de mere passive massemedier. Den postmoderne fase I starten af 1990 erne bevæger særligt den engelske og amerikanske politiske kommunikation sig ind i den postmoderne fase, en fase som først kan spores i den hjemlige politiske kommunikation i slutningen af 1990 erne. Kendetegnet for den 18 postmoderne fase er en langt mere professionel tilgang, hvor der bliver brugt en række konsulenter og spindoktorer med forskellige spidskompetencer indenfor den politiske kommunikation. Kampagnesigtet er meget længere, og man taler i den præmoderne fase om den latente valgkamp, hvor partierne starter med at føre den nye valgkamp dagen efter et netop afholdt valg. Hvor den præmoderne politiske kommunikation var lokal og aktiv og den moderne var national og passiv, er den postmoderne kommunikation et mix af disse to faser. Der er en klar central styring af kampagner, hvor flere af partierne har selvstændige kampagneenheder. Samtidig bliver der også gjort meget ud af at bruge det lokaleog regionale niveau, både i forhold til de lokaleog regionale medier, og i forhold til at få aktiveret de lokale politikere og sympatisører i de nationale kampagner. I den postmoderne fase er der et stort fokus på massemedierne, hvor der bl.a. arbejdes målrettet med de indirekte medierelationer, f.eks. spin, medietræning og skabe netværk blandt journalisterne. I den fase er kampagner bygget op om en bottom-up tilgang, dvs. at kampagneplanlægningen tager afsæt i bestemte vælgergruppers verdensbillede, ønsker og behov. Derfor er der også et langt større fokus på de forskellige vælgergrupper, der er på det politiske landkort, hvor der i takt med at vælgerne shopper mere og længere dermed er mere at flytte stemmemæssigt end der var tidligere. I den postmoderne fase kan der generelt spores mange fællestræk fra den kommercielle markedsføring, og der bliver også brugt langt flere økonomiske ressourcer på den politiske kommunikation. I Danmark er det langt fra alle partierne, der er rykket med ind i den postmoderne fase. Faktisk kan der hos flere partier, særligt på venstrefløjen, spores tydelige træk fra den præmoderne og moderne fase i den kommunikative tilgang. Men ser man på de generelle hjemlige udviklingstræk er der også tydelige tegn på at de fleste hjemlige partier er på vej ind i den postmoderne fase.

17 ARTIKEL - Den politiske kommunikation i forandring Partiernes økonomiske ressourcer til kommunikation I gennem de seneste år er der tydelige tegn på at der bliver brugt flere og flere penge på den politiske kommunikation hos partierne, en tendens der kan spores helt tilbage til 1995, hvor partierne fik firedoblet deres partistøtte folketingsvalgkampen blev da også danmarkshistoriens dyreste valgkamp, hvor partierne som vist i tabel 1.1. samlet set brugte 79 mio. kr. på valgkampen. Valgkampen er blevet udvidet til ikke kun at foregå i selve den periode, hvor der er udskrevet valg, men også til at foregå i årene op til valget. Det betyder, at de økonomiske midler til analysearbejde, strategisk planlægning og prævalgkamp bliver posteret under flere regnskabsår i partiernes årsregnskaber. Indregnes disse aspekter, vil partiernes samlede beløb til valgkampen være væsentligt højere og et skøn vil være, at det ligger på omkring 150 mio. kr. 1 Dette gør 2005 valgkampen til danmarkshistoriens dyreste valgkamp. Tabel 1.1. Partiernes centrale budgetter til 2005 valgkampen Dansk Folkeparti 5 mio. Konservative 17 mio. Venstre 29 mio. Kristendemokraterne 2 mio. Radikale 2,5 mio. Socialdemokraterne 18 mio. SF 4 mio. Enhedslisten 1,5 mio. Dette beløb er dog langt fra dækkende for, hvad partierne og kandidaterne i alt har brugt på 2005 valgkampen. De beløb, som partierne offentliggør, mangler at indregne følgende tre væsentlige aspekter: Partiernes regnskaber og opgivelser dækker kun over de beløb, der fra centralt hold er afsat til valgkampen.alle de penge, de lokale partiforeninger og kandidaterne selv bruger på at føre valgkamp, er ikke indregnet i partiopgørelserne. Og for nogle partiers vedkommende er der her tale om væsentlige beløb. Flere af partierne og kandidaterne får under og op til valget store rabatter på forskellige kommunikationsydelser og vennetjenester. Dette sker både i forhold til annoncering, reklamebureauer, analyser og rådgivning. Som vist i tabel 1.1. er der dog stor forskel på partiernes økonomiske ressourcer. Mens Venstre med det største budget brugte over 29 mio. kr. på valgkampen, brugte Enhedslistens i den anden ende lige knap 1,5 mio. kr. på valgkampen. Også hvis man kigger på forskellen mellem den røde og den blå blok er der stor økonomisk forskel, hvor den røde blok (S, SF, EL og R) tilsammen havde 26 mio. kr. til valgkampen, hvorimod den blå blok (C, DF, KD og V) samlet havde 53 mio. kr. til at føre valgkamp for. Partiernes brug af kommunikationsydelser Men også i forhold til de kommunikationsydelser, partierne brugte i 2005 valgkampen, er der tydelige tegn på, at partierne bevæger sig ind i den postmoderne fase. Som vist i boks 1.1. bruger de fleste af partierne fokusgrupper, meningsmålinger og reklamebureauer i valgkampen. 19 Selvom alle partierne køber ydelser af reklamebureauer, er tendensen i den postmoderne fase, at man køber mindre og mindre kommunikation ude i byen og i stedet trækker de forskellige

18 ARTIKEL - Den politiske kommunikation i forandring Boks 1.1. Partiernes brug af forskellige kommunikationsydelser Parti/ydelse Reklamebureau Kvantitative målinger Fokusgrupper Dansk Folkeparti Ja Ja Ja Ja Konservative Ja Ja Ja Ja Venstre Ja Ja Ja Ja Kristendemokraterne Ja Ja Ja Nej Radikale Ja Nej Nej Ja Socialdemokraterne Ja Ja Ja Ja SF Ja Ja Ja Nej Enhedslisten Ja Nej Nej Nej kommunikationsydelser ind i organisationen, så de i højere grad bliver selvforsynende på kommunikationsområdet. Der er især to årsager til dette. For det første har partierne erkendt, at de traditionelle reklame- og kommunikationsbureauer ofte ikke har ikke tilstrækkeligt kendskab til det politiske felt, og derfor har partierne valgt at udklække og forme sine egne eksperter, der f.eks. kan skræddersy deres kvalitative og kvantitative analyser efter særlige behov. For det andet opfatter partierne deres kampagnestrategier og de bagvedliggende analyser som meget fortrolige og mener, at det er sikrest at have det inden for egne døre. Det er dog ikke alle partierne, der er i gang med at trække kommunikationsressourcerne ind i organisationen. De Konservative går den anden vej, da de før 2005 valgkampen indgik et langsigtet samarbejde med kommunikationsfirmaet Kunde Co., der skulle udarbejde en samlet kommunikationsplatform, der stort set indeholder alt lige fra Ekstern kommunikations- Rådgivning målgruppeanalyser og brandingkampagner til interne undersøgelser og grafisk design. Selvom om hovedparten af partiernes økonomiske midler bliver brugt på annoncering og på valgmateriale, er der en klar tendens til at en større og større del af partiernes valgbudgetter bliver brugt på den bagvedliggende strategiske kommunikation. Ser man f.eks. på de kommunikationsydelser, som Venstre gjorde brug af i 2005 valgkampen (jf. Boks 1.2.), spænder de lige fra det, de kan købe af klassiske reklamebureauer, til konsulenthjælp på specifikke områder. Boks 1.2. Kommunikationsydelser som Venstre gjorde brug af i valgkampen Leverandør Ydelser Reklamebureauer Strategiudvikling Det grafiske udtryk Testning af materialet Analyse- og kommunikationsbureauer Mediebureauer Web-bureauer Specifik konsulenthjælp 20 Kvantitative analyser Fokusgrupper Målgruppeanalyser Brandingkampagner Det digitale Danmarkskort Rådgivning om medievalg Grafisk design af hjemmeside Udvikling af hjemmeside Konkret strategiudvikling Krisekommunikation Medietræning

19 ARTIKEL - Den politiske kommunikation i forandring Venstre er uden tvivl det hjemlige parti, der er længst fremme på kommunikationsområdet og hvor trækkene fra den postmoderne fase er tydeligst at spore. Eksempelvis blev der op til folketingsvalget gennemført nogle nøje gennemarbejdede brandingkampagner af både partiet Venstre og Anders Fogh Rasmussen. Under selve valgkampen gjorde Venstre også meget ud af kvantitative meningsmålinger og fokusgrupper, som de havde udviklet til at tage den aktuelle temperatur på vælgerne. På den måde kunne Venstre med det samme se, hvordan vælgerne reagerer på f.eks. slagterifyringen i Hjørring, dankortgebyr-sagen og de påståede regeringsnedskæringer på skole- og ældreområdet. For første gang i Danmark gjorde Venstre også brug af kommunikationsværktøjet Det digitale Danmarkskort. Det er et kort, der rummer demografiske forhold over forskellige vælgergrupper som f.eks. køn, alder, løn, uddannelse og partivalg. Kortet giver mulighed for at stille skarpt på de enkelte byer, så Venstre kan få nogle nuancerede analyser af vælgeradfærden de pågældende steder. Detaljeringsgraden i kortet gør det muligt at zoome helt ind på bestemte bydele, boligkvarterer eller veje og trække viden ud om vælgerne, der bor de pågældende steder. Kortet rummer på den måde ikke blot viden om, i hvilke byer Fogh vil møde flest vælgere fra målgruppen. Det kan også bruges til at fortælle, om det er på torvet, storcenteret eller ved nogle bestemte boligblokke, at Fogh har bedst mulighed for at møde målgruppen. Ministerens spindoktor Ministerens spindoktor er ansat til at varetage ministerens kommunikation med omverdenen, hvilket primært drejer sig om relationen mellem ministeriet og medierne. I øjeblikket er der ansat ca. 30 af typen ministerens spindoktor, hvoraf 14 af disse er ansat under betegnelsen særlige rådgivere. Det specielle ved de særlige rådgivere er, at de er ansat af ministeren til at varetage specifikke opgaver. Det betyder også, at de særlige rådgivere forlader jobbet, når ministeren går af. Dog er der en række eksempler på, at en spindoktor godt kan blive siddende når ministeren forlader posten, også selvom det er tale om et regeringsskift. Den primære arbejdsopgave for den type spindoktorer er at varetage ministerens pressekontakt (jf. boks 1.3.). Ministrene får dagligt mange henvendelser fra journalister, der ringer for at få interview og kommentarer til forskellige sager, og stort set alle disse journalisthenvendelser går igennem ministerens spindoktor. Denne gatekeeper rolle som ministerens spindoktor i forhold til kontakten mellem medierne og politikerne bliver ofte fremstillet som værende neutral og af praktisk karakter. Boks 1.3. Ministerens spindoktors jobområder Koordinering af ministerens pressekontakt Bære historier ud og hjem Mandsopdække ministeren rundt i landet Partiernes brug af spindoktorer Et andet synligt tegn på at partierne er på vej ind i en postmoderne fase er, at de i disse år opruster med spindoktorer. De spindoktorer, der arbejder på Christiansborgniveau, kan opdeles i tre typer: Ministerens spindoktor Pressetjenestens spindoktor Partikontorets spindoktor 21 Skrive taler, nyhedsbreve og debatindlæg I koordineringen af ministerens pressekontakt ligger der dog både en række selektionsmuligheder i forhold til hvem der kommer (først) igennem til ministeren, og der ligger også en række muligheder for at påvirke journalisternes spørgsmål til ministeren. F.eks. er der flere af ministerens spindoktorer, der forlanger at få journalisternes interviewguide at se inden de får lov til at interviewe ministeren.

20 ARTIKEL - Den politiske kommunikation i forandring En anden væsentlig arbejdsopgave for ministerens spindoktor er at bære historier ud og hjem fra ministeriet. Elementet med at bære historier ud er både rettet mod de daglige generelle historier, som fra ministeriet skal ud til medierne og de solohistorier, som ministrene ofte sælger til bestemte medier. I forhold til at bære historier hjem bruger spindoktorerne en del tid på at undersøge, hvad der rører sig i mediebilledet, så ministeren kan agere proaktivt i forhold til medierne. Aspektet med at mandsopdække ministeren rundt i landet indeholder en del praktisk arbejde med at føre ministerens kalender, sørge for det rigtige tøj, og fungere som sparringspartner i forhold til de daglige opgaver, som ministeren bliver konfronteret med. Det sidste element i boks 1.3, med at skrive taler, nyhedsbreve og debatindlæg, udgør tit en væsentlig del af ministerens spindoktors dagligdag. Pressetjenestens spindoktor Pressetjenestens spindoktor er ansat i partiernes pressetjeneste på Christiansborg, hvor hovedopgaven er at sparre og servicere MF erne. Samlet set er der i øjeblikket ca. 25 spindoktorer tilknyttet partiernes pressetjenester. Arbejdsopgaverne for pressetjenestens spindoktor spænder forholdsvis bredt. De to store partier Socialdemokratiet og Venstre har efterhånden døgnovervågning af medierne. Denne medieovervågning står pressetjenesten for, som også udarbejder notater og klæder MF erne på i forhold til hvad der rører sig i medierne. Medietræning af MF erne er også en arbejdsopgave, som flere af pressetjenesterne tager sig af. I Venstre har man indrettet et særskilt Tv-studie, hvor politikerne jævnligt bliver trænet. I modsætning til ministerens spindoktor, som sidder på et vigtigt informationsmonopol i forhold til ministeriets informationer, har pressetjenestens spindoktor ikke de samme informationer at handle med i forhold til journalisterne. Det betyder, at pressetjenestens spindoktor ofte må fokusere på at lave spin, der er relateret til de journalistiske proceshistorier. Det vil sige, at de f.eks. hjælper journalisterne med at se uenigheder mellem oppositionspartierne, interne stridigheder hos modstanderne, eller uoverensstemmelser mellem det oppositionen siger og det, de reelt gør. En del af pressetjenestens arbejde går derfor med at opbygge citatdatabaser over hvad de politiske konkurrenter siger og gør, som de så kan bruge til at servicere journalisterne med, samt at færdes på de Christiansborgske gange, hvor de igennem samtaler med journalister kan sætte bestemte diskurser i gang. Selvom det ofte er på den korte bane i forhold til den daglige mediehåndtering, at pressetjenestens spindoktor arbejde ligger, er der også en tendens til at denne type spindoktorer bliver trukket mere og mere med ind i det langsigtede strategiske arbejde, som flere af partierne i disse år fokuserer meget på. Dette arbejde er både relateret til den strategiske udvikling og i forhold til at få implementeret strategierne i den daglige kommunikation. Boks 1.4. Pressetjenestens spindoktors jobområder Medieovervågning Medietræning af MF erne Spinne historier for MF erne Skrive taler, nyhedsbreve og debatindlæg Strategiplanlægning Krisekommunikation 22 Krisekommunikation er også en genre, som pressetjenestens spindoktor bruger mere og mere tid på. Flere af partierne er efterhånden meget opmærksomme på, at omfanget af de kriser, som med jævne mellemrum rammer partierne og politikerne, er meget afhængigt af, hvordan de kommunikativt bliver håndteret. Derfor bistår pressetjenesten ofte ved de kriser, der må opstå. Pressetjenestens spindoktor bruger også en del tid på at skrive taler, nyhedsbreve og debatindlæg for MF erne.

Det politiske system Kommunalvalg 2009

Det politiske system Kommunalvalg 2009 Det politiske system Kommunalvalg 2009 1: Vurder kilde 1. Hvilke forklaringer gives der på den stigende valgdeltagelse? 2: Vurder ud fra kilde 2 om 16-årige skal have stemmeret? Kommenter for og imod.

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

TAK. Nr 1 2014. 10. årgang

TAK. Nr 1 2014. 10. årgang TAK Af Kirsten Nielsen Tak for jeres hjælp ved kommunevalget. Tak til jer der hjalp med plakater og for hjælp til uddeling af foldere. Uden jeres hjælp ville det have været en næsten umulig opgave at få

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011 Nordvest Bestyrelsens beretning for 2011 Folketingsvalget 2011 2011 har været et fantastisk år for Enhedslisten både på landsplan og lokalt her i Nordvest. Det mest glædelige er, at vi ved folketingsvalget

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden 1 Sdr. Feldings Efterskole Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden Ligesom sidste år, vil jeg dele min beretning op i tre afsnit. Først vil jeg fortælle lidt om hvad der generelt har

Læs mere

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser 30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

DILFs 53. generalforsamling DILF Vesterbrogade 149, København V. 27. april 2015 Referat

DILFs 53. generalforsamling DILF Vesterbrogade 149, København V. 27. april 2015 Referat DILFs 53. generalforsamling DILF Vesterbrogade 149, København V. 27. april 2015 Referat Formanden for DILF, Anders Høegh, bød velkommen til de fremmødte. 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

Skolebestyrelsmøde Østervangsskolen Emne. Formål & ønsket resultat. Referat (tekst) Aktion Deadline Ansvar el. Lukket Skolebestyrelsesmøde.

Skolebestyrelsmøde Østervangsskolen Emne. Formål & ønsket resultat. Referat (tekst) Aktion Deadline Ansvar el. Lukket Skolebestyrelsesmøde. Dato: 2014-02-27 Ordstyrer: Helene Til stede:, Bo, Kasper, Jytte, Rikke (8D), Tanja, Birgitte, Helene, Pernille (fra 20:45) Afbud: Aina, Rikke, Claus, Mick(8A), Fraværende: Referent: Bo SB-møderne afholdes

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

HK-KLUBBEN. Er du blandt de langtidsfriske? Regionshuset - Sjælland Blad no. 1-2014 INDHOLD. Langtidsfrisk? Læs side 2

HK-KLUBBEN. Er du blandt de langtidsfriske? Regionshuset - Sjælland Blad no. 1-2014 INDHOLD. Langtidsfrisk? Læs side 2 Foto: Finn John Carlsson HK-KLUBBEN Regionshuset - Sjælland Blad no. 1-2014 INDHOLD Langtidsfrisk? Læs side 2 Er du en del af fællesskabet Håber på ny MED-aftale Husk din fødselsdag Elever på besøg Brittas

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Velkommen til de fremmødte medlemmer 57 (29 vandværker) Velkommen til kolleger fra de andre regioner og fra sekretariatet.

Velkommen til de fremmødte medlemmer 57 (29 vandværker) Velkommen til kolleger fra de andre regioner og fra sekretariatet. Bestyrelsens beretning 2013 Velkommen til de fremmødte medlemmer 57 (29 vandværker) Velkommen til kolleger fra de andre regioner og fra sekretariatet. 2012 har været lidt af et år m.h.t. udfordringer i

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 17. marts 2016

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 17. marts 2016 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 17. marts 2016 Medlemmer af bestyrelsen: Claus Michelsen Professor, SDU Formand. Udpeget af Syddansk Universitet Helle Stryhn Uddannelseschef,

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/13

Informationsbrev nr. 1/13 Udsendt 12. oktober 2013 Informationsbrevet nu elektronisk! vil gerne takke alle de medlemmer, der tog sig tid til at svare på medlemsundersøgelsen om Informationsbrevet skulle være trykt eller elektronisk.

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter.

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. 334. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 17. november 2009 Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. Beskrivelse af sagen: Ved kommunalvalget den

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Vi går videre til sag nummer 12 og 13, henholdsvis styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Jeg hedder Anna. Jeg er 29 år gammel, bosat på Amager og arbejder som bibliotekar.

Jeg hedder Anna. Jeg er 29 år gammel, bosat på Amager og arbejder som bibliotekar. Til de forskellige valg er forskellige valgregler. Fælles for alle gælder at de gives 1300 tegns opstillingsgrundlag i dette hæfte med billede og 2 minutters opstillingstale på Årsmødet. Til valg af formand

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Referat af pløjeudvalgsmøde afholdt d. 19-11 på Landbo Limfjord i Skive

Referat af pløjeudvalgsmøde afholdt d. 19-11 på Landbo Limfjord i Skive Viborg d. 22-11 2007 Referat af pløjeudvalgsmøde afholdt d. 19-11 på Landbo Limfjord i Skive Fremmødte: Christian Andersen, Claus Hansen, Henrik Franck, Hugo Kudsk, Jens Gudike, Jens Iversen, John Christensen,

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Kvalikombo... eller det nytter stadig

Kvalikombo... eller det nytter stadig Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er det atter blevet tid til at mødes til generalforsamling og bl.a. gøre status over det året som nu er gået.. 2011 er et lidt specielt år for

Læs mere

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag September 2013 Faktaark Forbedringsforslag Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra en survey blandt kommunalpolitikere gennemført i august 2013. Resultaterne offentliggøres i Djøfs analysebrev DeFacto

Læs mere

Formandens mundtlige Beretning

Formandens mundtlige Beretning Formandens mundtlige Beretning 2007 1 PÆDAGOGISKE FORHOLD Vi har lige gennemført konferencen om folkeskolen Naleqqiiffik. Baggrunden for konferencen er, at vi i organisationen ønsker at bevare samfundets

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2013

Evaluering af Studiepraktik 2013 Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier

Læs mere

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

VALLENSBÆK LÆRERKREDS Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Skolen på la Cours Vej

Skolen på la Cours Vej Skolen på la Cours Vej NYHEDSBREV JUNI 2013 Kære forældre Nu står sommerferien nærmest for døren og endnu et skoleår er ved at rinde ud. Det er derfor tid til lidt nyt fra os på skolen. Set over en bred

Læs mere

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Gode testresultater er ikke forudsigelige Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test Februar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Jammerbugt. Sommer i Jammerbugt. Hverdagen i lokalpolitik. Fra næstformanden. Medlemskampagne (vedlagt) Juni 2010.

Jammerbugt. Sommer i Jammerbugt. Hverdagen i lokalpolitik. Fra næstformanden. Medlemskampagne (vedlagt) Juni 2010. Sommer i Jammerbugt Juni 2010 Hverdagen i lokalpolitik Fra næstformanden Vort daglige brød Medlemskampagne (vedlagt) Jammerbugt Redaktion: Anni Bissø Kildeberg og Berit Engholm Pedersen, berit@c.dk Hverdagen

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006 Velkommen til en ny forening På en stiftende generalforsamling den 2. november blev foreningerne Gug-Visse og Gistrup-Nøvling slået sammen til den nye partiforening Socialdemokraterne Gug- Gistrup. Du

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Formandsberetning i HBH 2015.

Formandsberetning i HBH 2015. Velkommen til ordinær genf. i HBH og HBV. Før vi går i gang med genf. skal vi mindes et af vore medlemmer, nemlig Else Emig, som desværre afgik ved døden i august måned. Hun døde på sygehuset efter kort

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde d. 9. marts 2014

Referat af bestyrelsesmøde d. 9. marts 2014 Referat af bestyrelsesmøde d. 9. marts 2014 Tilstede: Mads, Signe, Sigrid, Louise, Rie, Miriam (referent), Esben (under punkt 11-16), Peter (under punkt 14-16) og Ida (via skype under punkt 14). Afbud:

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16

Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Til stede: Bent Engelbrecht (BE), Lars Bluhme (BL), Jette Navntofte (JN), Erik Hygum (EH), Karsten Geertsen (KG), Hans Kjeldsen (HK), Mathias Egholm (ME),

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Hømarken. Det vil jeg også i år.

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Hømarken. Det vil jeg også i år. Bestyrelsens beretning på Telefon 62 21 19 76 Fax 62 20 10 10 Website www.svanbo.dk E-mail post@svanbo.dk Bankkonto Nordea 2680-7040263033 repræsentantskabsmødet den 12. juni 2013 Jeg har gennem de seneste

Læs mere

Generalforsamling i VBK

Generalforsamling i VBK Generalforsamling i VBK Referat af ordinær generalforsamling d. 24.11.2015 1. Valg af dirigent samt referent og 2 stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning formand Per Nørgaard Klaus Rasmussen blev valgt

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere