Forord. Indledning. Grønland fra Nation til Stat, Gruppe11B Roskilde Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Indledning. Grønland fra Nation til Stat, Gruppe11B 28-12-2012 Roskilde Universitet"

Transkript

1 Forord Vores gruppe bestod tidligere af seks medlemmer, men vi valgte at splitte med gruppen sent i forløbet efter store uoverensstemmelser i arbejdstilgang og indsats, der synes uforenelige. Vi splittede med den oprindelige gruppe d. 30. november, og derfor er materialet op til denne dato fælles materiale. Det fælles materiale omfatter følgende afsnit: 1. Problemfelt, 2. Metode, 3. Grønland fra koloni til selvstyre og 4. Grønland som nation. Vi har taget en anden kurs end den originale gruppe efter splittelsen, så det fælles materiale der har været, har vi tilpasset vores opgave med nyt fokus og problemstilling. Problemfelt i afsnit 1 og metode i afsnit 2 er i høj grad omskrevet, og tilpasset til vores nye problemformulering og tilgang til projektet. Det historisk redegørende som er afsnit 3. Grønland fra koloni til selvstyre, er tilpasset vores nye projekt, og i dette afsnit har vi beholdt en stor del af det gamle materiale men også tilføjet materiale hertil. I afsnit 4. Grønland som nation, havde vi diskuteret teoretikere og empiri i den gamle gruppe. Resultatet af disse diskussioner nåede dog kun at udgøre et vagt skelet, og udkastet til dette kapitel var på under en side ved gruppesplittelsen. Vi har følt inspiration og udviklet tanker om projektets udformning, empiri og teori ved diskussioner fra den oprindelige gruppe før gruppesplittelsen, og har overdraget nogle af disse i vores nye projekt. Vi har derudover haft fælles materiale i form af enkelte bøger og tidsskrifter, hvilket kan betyde ensartet valg af teorier og empiri. Dette er dog hverken udviklet eller skrevet i fællesskab med den oprindelige gruppe. Vi har anvendt meget nyt empiri og lavet semistrukturede interviews efter gruppesplittelsen. Indledning Fund af sjældne mineraler og råstoffer med mere, og disses betydning for Grønlands fremtid, er aktuelt som aldrig før. Grønland som nation står overfor en mulig, vigtig udvikling, og har allerede udviklet sig meget hurtigt de senere år, hvor selvstyreloven i 2009 må ses som en milepæl derpå. Dette sætter også spørgsmålstegn ved forholdet Side 1

2 mellem Grønland og Danmark, hvilke tilhørsforhold vi har, og hvilke forudsætninger Grønland har for videre udvikling. 1. Problemfelt Vi skal holde op med den lidt patroniserende tone. Råstoffer, løn og arbejdsvilkår besluttes i Grønland. Derfor tilkommer det ikke mig eller andre danske politikere at bestemme, hvad man skal gøre i Grønland (DR nyheder, webside, d ). Sådan siger statsminister Helle Thorning-Schmidt i forhold den omstridte storskalalov, som blev vedtaget i Landstinget d. 7. december Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahls modsvar er: Jeg synes simpelthen, det er noget svineri, regeringen er i gang med. (...) Det her har ikke noget som helst at gøre med, at Grønland skal tage ansvar for sine egne forhold. Man har jo lige præcis besluttet, at udlændingepolitik stadig er et fælles anliggende i Rigsfællesskabet (Politikens webside, d ). Disse udtalelser opridser nogle af de problemstillinger, der er højaktuelle for udviklingen af det grønlandske samfund. Udtalelserne sigter på Grønlands muligheder for at finde mineraler og råstoffer, hvilket kan blive en afgørende løftestang til Grønlands økonomiske uafhængighed. Dette har skabt vores interesse for, om Grønland har mulighed for at opnå større medbestemmelse på den politiske dagsorden, og hvilke problemer og muligheder en sådan proces vil medføre. Grønland ønsker mere suverænitet, og Danmark skal overgive flere sagsområder til Grønland, men hvor meget skal og kan Danmark involvere sig i Grønlands interne forhold under denne udviklingsproces? Den grønlandske drøm om økonomisk uafhængighed er stærkt forankret i det grønlandske samfund, men for hvilken pris? Er drømmen om at udnytte de gemte skatte i Side 2

3 Grønlands undergrund så stor, at man er villig til at kassere værdipolitikken? Grønland har været underlagt Danmarks magtstrukturer helt fra kolonitiden, og har længe ønsket mere suverænitet. Det har ikke været uproblematisk for grønlænderne at være underlagt en suverænitet, men agerer Grønland forhastet, og har de tabt deres egne værdier? Der er sket et skred i magtstrukturerne mellem Danmark og Grønland. Der er ikke det samme entydige magtforhold længere. Grønlands selvstyre medfører øget suverænitet til Grønland og mindre magt for Danmark at råde over. Men det rejser også spørgsmål om, hvor megen magt det er muligt for Grønland at tilegne sig, om landet vil kunne administrere komplet suverænitet, og om Grønland bruger ressourcer på en urealistisk drøm om suverænitet? Hvilke drivkræfter ligger bag det brændende ønske om suverænitet, og er Grønland stærk nok til en egentlig statsdannelse? Det vil være interessant at se, hvilken slags stat Grønland kan blive, og om det at være en suveræn stat er den bedste mulighed for Grønland ud fra forskellige parametre. Forbedres livskvaliteten for individet ved ikke at være underlagt en anden suverænitet, og er grønlænderne klar til at ofre sig for at opnå suverænitet? Alle disse problemstillinger har dannet basis for udarbejdelsen af vores problemformulering. Grønland ønsker suverænitet. Men suverænitet kræver videnskabelige ressourcer, og det bliver centralt at spørge, om et lille land som Grønland kan tilegne sig tilstrækkelige mængder af dette. Og det centrale spørgsmål bliver dermed: Hvilke muligheder har Grønland i øjeblikket for at opnå fuld suverænitet? Grønland er under transformation, og vi vil anvende grundbegreber som nation og stat til at undersøge vores suverænitetsspørgsmål. Det er en kompliceret udviklingsproces at bevæge sig fra nation til stat, og Grønland kommer ikke til at opnå suverænitet uden at tage initiativ, og arbejde sig frem mod øget suverænitet, og dette kræver aktive aktører. Derfor vil vi undersøge udvikling, som en vigtig faktor for at kunne bevæge sig mod suverænitet. Da Grønland undergår nationsbygning, vil vi undersøge de grundlæggende forhold, der skaber behovet for udviklingen. Er nationale følelser, som at kunne hejse det grønlandske flag uden at være underlagt en fremmed suverænitet, den højeste drivkraft Side 3

4 og den største vision for et politisk bevidst individ? Er følelsen af suverænitet en fundamental gode, som mennesker søger for at højne deres livskvalitet? For at vurdere mulighederne og realismen for suverænitet for det grønlandske folk, vil vi inddrage konsekvenserne og gevinsterne ved dette. Vi vil også give vores bud på, om det at blive en suveræn stat, vil styrke Grønland ud fra forskellige parametre; identitet, kultur, sprog, økonomi, sammenhængskraft og livskvalitet. 1.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvad er Grønlands muligheder for at udvikle sig fra nation til suveræn stat? 1.3. Besvarelsesstrategi Begreberne nation, stat, suveræn og suverænitet er helt centrale for vores analyse, hvor vi anvender en række teoretiske tilgange til at definere begreberne og relatere dem i grønlandsk kontekst. Vi anvender begrebet suveræn til at definere og identificere kendetegn ved en stat. I analysen anvender vi en teoretisk skabelon/analysemodel, til at afgøre hvilke parametre Grønland opfylder for at være en suveræn stat, og hvilke parametre Grønland mangler. Vi har tilføjet et økonomisk aspekt til skabelonen, da skabelonen kun er et teoretisk redskab, fordi vi har vurderet, at den økonomiske dimension bør indgå i den samlede analyse af problemstillingen. Suverænitet er begrebet som i folkemunde kaldes selvstændighed. I statsteori, både i sociologi og politologi, bruges suverænitet til at beskrive en selvstændig stat, således kaldes det en suveræn stat. Vi skelner mellem, om et land er en nation eller en stat ud fra vores teoretiske analyse. De to begreber udelukker ikke hinanden, da lande godt kan opfylde parametre for begge definitioner tilstrækkelig, til at kunne beskrives som begge. Der måles på forskellige parametre. Side 4

5 Grønland er kun en nation på nuværende tidspunkt. Danmark er både en nation og en stat. Danmark opfylder parametrene for begge begreber, og kan også karakteriseres som en nationalstat, da landet rummer en homogen befolkning med få tilflyttere. Et land er en nationalstat, i vores terminologi, hvis landet er en nation, og derudover samtidigt er en stat, der besidder suverænitet og består af en homogen befolkning. Dermed kan Danmark også kategoriseres under begrebet nationalstat, og kan således både kategoriseres som en nation, en stat og en nationalstat. Der er mange relevante faktorer, der kan inddrages i analysen af Grønlands muligheder for at transformere sig fra nation til en suveræn stat, ikke mindst kompleksiteten i statsdannelsen, og de problemstillinger der er ved at gå fra selvstyre til suverænitet. Derfor vil vi inddrage en række aspekter, herunder hvad der kan siges at kendetegne Grønland som nation i dag. Hvilket grundlag og strukturer er samfundet bygget op omkring, hvordan kan det udvikle sig, og hvor kan det føre hen? De forskellige dimensioner vi vil se på, er politiske, økonomiske, sociologiske, magtstrukturer, interne og eksterne/internationale relationer. Herunder forholdet til Danmark som er centralt. Vi vil endvidere inddrage teoretiske tilgange for, hvad en stat skal indeholde for at være suveræn, og perspektivere til hvor Grønland står nu. Vi vil ved hjælp af dette diskutere hvilke muligheder Grønland har for at opfylde betingelserne for suverænitet ud fra forskellige dimensioner. Vi har valgt at afgrænse vores opgave ved at tage udgangspunkt i Grønlands interne forhold, og ikke gå i dybden med grundlaget for eksterne faktorer, men vi vil nævne at de er der og skitsere hvilken betydning, de har for Grønlands fremtid. 2. Metode For at komme rundt om forskellige aspekter af vores problemstilling forudsættes det, at vi i vores analyse anvender forskellige metodiske tilgange. Vi vil derfor både anvende teoretisk og empirisk materiale. Det empiriske materiale vil bygge på kvantitativt/statistisk såvel som mere kvalitativt materiale. Det kvalitative materiale har Side 5

6 vi selv indsamlet via kvalitative interviews Det teoretiske materiale Begreberne Nation og Stat er helt centrale for vores analyse, hvor vi anvender en række teoretiske tilgange til at definere begreberne og relaterer dem i en grønlandsk kontekst. For at definere hvad en nation er, og for at forklare hvilke forhold der ligger til grund for Grønland som nation, anvender vi en sociologisk tilgang fra Benedict Andersons teori om forestillede fællesskaber, og Johann Gottfried von Herders teori om volkgeist. Vi vil herunder nævne Andrew Heywood i forbindelse med kulturelle nationer og Emile Durkheims teori om mekanisk solidaritet. Vi bruger også teorier om statsdannelse. Det politologiske teoretiske materiale omhandler statsteorier fra Thomas Hobbes og John Locke, med supplering fra Charles-Louis de Secondat Montesquieu, om statens rolle, hvad staten er, og hvorfor den eksisterer. Derudover anvendes Max Weber teori om statens legitime voldsudøvelse og David Beetham, som uddyber Max Webers legitimitetsteori ved at kritisere den. For at beskrive udviklingen for Grønland som nation mod stat, har vi brugt teorier om anti-kolonial nationalisme, medborgerskab og solidaritet som bindeled i forklaringen til den sociologiske bevægelse som er grundlag for udviklingen mod statsdannelse. Vi anvender således både sociologiske og politologiske teorier til at belyse og analysere vores problemstilling Det empiriske materiale: Kvantitativt og kvalitativt Vi har som nævnt ovenfor brugt to forskellige typer af empirisk materiale og bruger det på forskelligvis til at analysere vores problemstilling. Det kvantitative materiale består hovedsageligt af beskrivende statistik og kvantitative analyser, som andre har foretaget. Eksempelvis kan statistikker over fordelingen mellem grønlændere og danskere indenfor politik, forvaltning og det offentlige og private erhvervsliv på Grønland fremhæves. Vi inddrager også resultater fra analyser, der bygger på kvantitativt materiale, eksempelvis undersøgelser om tilhørsforhold for grønlændere, Side 6

7 som er integrerede i mindre eller højere grad i Danmark. Endvidere har vi indsamlet historisk materiale om Grønland, hvor fokus har været på empiri om Grønlands politiske historie fra 1940 erne til i dag, økonomi, vilkår for uddannelse, fiskeri og kultur. Dette materiale bruges primært til forståelse og indsigt i det grønlandske samfund og dets udvikling fra at være en koloni til en selvstyrende nation i dag. Derudover anvender vi kvalitativt materiale, som vi selv har indsamlet. Vi har lavet en spørgeguide, kontaktet en række personer, og har lavet semi-strukturerede interviews med dem. Vi har brugt det kvalitative interviewmateriale både til at perspektivere til teorierne og til at understøtte vores diskussion og perspektivering af, hvad fremtidsmulighederne for Grønlands udvikling er, da der er mange faktorer og facetter, der vil indgå i denne vurdering. Vi har overvejet tid og ressourcer, og er kommet frem til at interviews over mail og telefon, passede bedst til at understøtte diskussionen i analysen, og muligvis øge mulighederne for at opnå flere forskellige nuancer og tilgange. Vi har vægtet at interviewe politikere fra forskellige grønlandske partier, og har formuleret korte præcise spørgsmål, som omhandler vurdering af udviklingen fra selvstyre til suverænitet, og hvad de vurderer som værende kerneområder for diskussionen og belyse hvilke tiltag de mener, der skal til, for at en sådan udvikling kan realiseres. Derudover skal det nævnes, at vi har prøvet at kontakte det mindretal af grønlandske politikere, der går ind for fortsat samhørighed med Danmark for at få en bredere vinkel, men har ikke fået kontakt. Endvidere har vi foretaget tre interviews med unge grønlændere, som studerer i Danmark eller udlandet. Vi har dog kun anvendt ét interview direkte i vores opgave, og de andre har hjulpet os til at forme en generel forståelse. Vi er bevidste om, at vi ikke kan generalisere ud fra det kvalitative materiale, men vi anvender dette til nuancering og understøttelse af vores samlede analyse. Derudover er vi klare over, at det er vigtigt at være kildekritiske, og at vores materiale primært er etnocentrisk, da de fleste af vores kilder er skrevet eller fortolkede af danske akademikere og forfattere, der ligesom vi selv har en dansk baggrund. Dette er ikke et bevidst valg, men de fleste analyser og undersøgelser, der omhandler Grønland, er foretaget af danskere, der kan være farvede af Side 7

8 en delvist pessimistisk holdning overfor et grønlandsk selvstyre. Vi er bevidste om, at dette kan have indflydelse på vores konklusion. Samlet er vores tilgang, at det kvantitative og kvalitative materiale supplerer hinanden, og samlet set understøtter det vores analyse Samspil mellem teori og empiri I den teoretiske analyse om statsdannelse munder denne ud i en skabelon, for hvad en stat konkret skal indeholde, før den anses som værende en stat. Denne skabelon er også præsenteret i forelæsningerne hos Olivier Rubin: Nationale politiske systemer: Stater, nationer og legitimitet. Vi relaterer dimensionerne i denne skabelon op mod det indsamlede empiriske materiale og diskuterer i vores analyse, hvilke muligheder der er, for at Grønland kan opfylde disse i det korte og det lange løb. Statsskabelonen findes under 6.4. Statsskabelonen i hovedafsnit 6. Den suveræne Stat, hvor skabelonen er relevant. Ud over at anvende dimensionerne i skabelonen vil vi tilføje det økonomiske aspekt til statsskabelonen, som uddybes i afsnit 6.5, idet denne dimension også er en vigtig selvstændig faktor, for at Grønland kan udvikle sig i retning af suverænitet. Materialet fra teorierne og empirien skal hjælpe og understøtte os med at perspektivere vores analyse. Med udgangspunkt i kontekster og de rammer der er for den grønlandske nation i dag, blandt andet Selvstyreloven, kultur, tilhørsforhold, økonomi, erhverv, uddannelse, sprogkundskaber, interne og eksterne/internationale relationer, og de magtstrukturer der er i forholdet til Danmark, vil materialet fra teorierne og empirien understøtte og perspektivere vores analyse af problemstillingen. 3. Grønland fra koloni til Selvstyre Der er post-koloniale tegn på Grønland, især præget af institutionel afhængighed, som er skabt af de magtstrukturer, som Grønland har fået overført fra Danmark. Hvis man diskuterer Grønlands muligheder for at forbedre arbejdsmarkedet og styrken og således Side 8

9 skabe en forøget produktivitet, munder det tit ud i forbedringer af uddannelsessystemet. Derudover er Grønland, som levn fra Danmarks dominans, præget af fremmedgjorthed i samfundet. Det er svært at gøre op med de gamle magtstrukturer, og selvom Grønland har hjemtaget flere sagsområder med tiden, er det ikke nok at dele magten ud til grønlænderne, uden at politiske og økonomiske beslutninger ligger hos politisk udvalgte grønlandske bestyrelsesmedlemmer. Derudover er der langt tids selvforvaltning uden danske embedsmænd selv efter hjemmestyreloven (Winther, 2003: s. 11). I følgende vil vi præsentere en redegørelse for Grønlands historie begrundet fra et perspektiv af de magtstrukturer, som er et efterslæb fra kolonitiden som følge af at være underlagt dansk suverænitet. Vores tidsramme strækker sig fra 1945 og frem til selvstyreloven fra 2009, som er udgangspunktet for Grønlands samfundsstruktur i dag. Efter 2. Verdenskrig i 1945 var der pres på kolonimagterne, da der blev sat spørgsmålstegn ved kolonibegrebet. I slutningen af 1940 erne meddelte FN, at kolonimagter hvert år skulle aflægge en rapport, hvor planerne om koloniernes uafhængighed skulle fremgå. Der var dog ingen planer, fra dansk side, om at give Grønland suverænitet (Udenrigsministeriet Danida, 2000: s. 7). I 1948 blev Grønlands kommissionen nedsat. Dennes mål var at ligestille Grønland økonomisk og retsligt med resten af riget indenfor en nærmere fremtid. Dette kom til udtryk i grundlovsændringen i 1953, hvor Grønland blev et amt i Danmark uden folkeafstemning i Grønland (Lidegaard, 1991: s. 198). Således havde Grønland nu samme rettigheder som resten af Danmark (Udenrigsministeriet Danida, 2000: s. 7) Modernisering og Grønlands elite I 1960 blev grønlandsudvalget nedsat (G-60). Ideen var en arbejdsfordeling mellem den danske stat og Grønland. Staten skulle sørge for sociale ydelser, uddannelsesmæssige fordele og fysisk infrastruktur (Augustesen og Hansen, 2011: s. 49). I den stigende økonomiske udvikling, som var et resultat af G-60, opstod en grønlandsk elite, hvor størstedelen var uddannet i Danmark. De mærkede den største forskelsbehandling, og denne ulighed blev starten på de voksende krav om politisk og økonomisk selvbestemmelse i Grønland (Udenrigsministeriet Danida, 2000: s. 9). Side 9

10 Modernisering og industrialisering udfordrede de grønlandske værdier. Industrialisering var i høj grad drevet og udarbejdet af danskere, og selvom det var meningen, at G-60 skulle forbedre grønlandske forhold, blev det et kulturchok, der førte til stigning i sociale problemer (Udenrigsministeriet Danida, 2000: s. 8). Især grønlandske unge kritiserede de sociale problemer i Grønland og den manglende tekniske udvikling (Lindegaard, 1991: s. 210) Hjemmestyreudvalget og optagelsen i EU Det emne der prægede 1970 ernes politiske debat, var hjemmestyreproblematikken. I 1971 nærmede Danmark sig de afsluttende forhandlinger om optagelse i EF (i dag EU), men den grønlandske befolknings flertal ønskede ikke optagelse (Augustesen og Hansen, 2011: s.56). Debatten om optagelse var med til skabe behovet for, at Grønland skulle have mere medbestemmelse. Således blev Hjemmestyreudvalget og forhandlingsoplægget nedsat som resultat af udvalget. Dette blev modtaget positivt både i Danmark og i Grønland. Hjemmestyreudvalget bestod både af danskere og grønlændere, og i 1975 var der enighed om, at Grønland skulle forblive under det danske rige, og at sikkerheds- forsvars- retsvæsen- og valutapolitikken stadig var den danske stats ansvar (Udenrigsministeriet Danida, 2000: s. 11) Debatten om undergrunden Det blev vedtaget i landsrådet i 1975 at; alle mineralske råstoffer og andre rigdomme i Grønland tilhører den fastboende befolkning i Grønland (Augustesen og Hansen, 2011: s. 61), men det skød Danmark hurtigt til jorden. Anker Jørgensen, Danmarks daværende statsminister, gjorde det meget klart under et besøg i Grønland, d. 4. november, 1975: Der er ikke noget at rafle om. Hvis man vil have ejendomsretten til Grønlands undergrund, må man tage konsekvensen og sige, at man ønsker at kappe båndene til Danmark over. (Augustesen og Hansen, 2011: s. 61) Opstarten på de politiske partier og hjemmestyret I slutningen af 1970 erne var Grønlands politikere opdelt i følgende partier: Siumut, Side 10

11 Atassut, Inuit Ataqatigiit (IA). Grobunden for opstanden af de politiske partier var den kommende folkeafstemning om Grønlands hjemmestyre. 70,1 pct. stemte for Hjemmestyret, og således blev Hjemmestyret officielt indført d. 1. maj 1979, og den første grønlandske regering blev dannet (Augustesen og Hansen, 2011: s. 65) EU og fiskerikvoten Grundet den manglende direkte indflydelse på udenrigspolitikken (denne lå stadig i Danmark), og for at beholde monopol på fiskeri i deres egne farvande, meldte Grønland sig ud af EU 1985, da Hjemmestyrets indførelse gjorde det muligt for Grønland at træffe valget om medlemskab (Augustesen og Hansen, 2011: s. 70). Grønland er en del af de såkaldte oversøiske lande og territorier, der har særlige forbindelser med EU, og har særskilte aftaler med EU, blandt andet med fiskekvoter og senere udvidelse af disse finansielle aftaler (Grønlands selvstyre webside (1), d ) Uddannelse og sprog Hjemmestyreloven fra 1979 bestemte, at grønlandsk var hovedsproget på Grønland, men dansk havde stadig en speciel status. Derfor blev det bestemt, at der stadig skulle undervises grundigt i det danske sprog (Langgård, 2003: s. 215). Der var dog skærpet fokus på forbedringer af de grønlandske uddannelsesforløb. Frafaldet i det videregående uddannelsessystem var for højt, og især på grund af store afstande mellem de videregående uddannelser i Grønland, måtte mange tage helt til Danmark. Det var blevet en mærkesag at indføre grønlandsk som grundsprog i folkeskolen ved overtagelsen af hjemmestyret, men de fleste videregående uddannelser foregik på dansk. Grønlands undervisning er først blevet systematisk efter kolonitiden, og har været præget at besværligheder med sproget. Grønlands uddannelsessystem har mangel på kvalitet, som synes at fortsætte i en ond cirkel. Der ikke nok kvalificerede til at undervise, og der er således heller ikke nok i den yngre generation, der bliver tilstrækkeligt uddannet. Undervisningssproget er gået fra at være dansk til at være grønlandsk i takt med, at Grønland har fået mere selvbestemmelse over tiden og taget afstand fra Danmark. Det har gjort at mange grønlændere har svært ved andre sprog end grønlandsk, og derfor begyndte man i 1990 erne at lade grønlandske og danske børn få undervisning sammen Side 11

12 (Augustesen og Hansen, 2011: s. 85) Grønlands arbejdsmarked efter årtusindeskiftet Efter valget i 2002 sad der én dansker i Landstinget, og før det var der ingen. Derudover var der heller ingen danskere i Landstyret eller borgmestre i de større byer. Til gengæld sad danskerne tungt på forvaltningen og det offentlige- og private erhvervsliv (Christiansen og Togeby, 2003: s. 84). Grønlænderne udgør 98 pct. af det politiske styre: Landstinget, Landsstyret og i kommunerne. Derudover er grønlændere ikke særligt stærkt repræsenterede i styrende organer, da kun 33 pct. er i forvaltningen, 34 pct. i det offentlige erhvervsliv, og 42 pct. i det private erhvervsliv, viser tal fra en undersøgelse foretaget i år Således har Grønland kun besat den politiske elite, og de tre resterende eliteposter er hovedsageligt administreret af danskere (Christiansen og Togeby, 2003: s. 84). Tager man udgangspunkt i magteliten i Grønland, herunder ledende embedsmænd, ministre, landsstyremedlemmer, kommunale direktører og så videre, bliver magteliten af Lise Togeby beskrevet til at bestå af 127 personer. Af disse er 57 danskere, selvom danskerne kun udgør ca. 10 pct. af den samlede arbejdsstyrke (Andersen, 2008: s. 22) Vejen mod Selvstyret Efter Grønlands ønske om mere indflydelse på egen politik og retten til undergrunden, blev der i 2004 nedsat en tværpolitisk grønlandsk-dansk selvstyrekommission, hvor det blandt andet hed sig, at: Kommissionens forslag til en ny ordning skal indeholde en bestemmelse om Grønlands adgang til selvstændighed ( ) Kommissionen udarbejder forslag til en aftale mellem Grønlands Landsstyre og den danske regering om iværksættelsen af nyordningen (Statsministeriets webside (1), d ) Selvstyreloven Resultatet af Selvstyrekommissionens arbejde blev der ved en folkeafstemning den 25. november 2008 stemt ja til i Grønland. Med Selvstyret fik Grønland dog stadig ikke ret til at føre egen udenrigs- og sikkerhedspolitik (Statsministeriets webside(2), d ). Transformationen til Selvstyret blev således enden på Siumuts lange politiske dominans, Side 12

13 og selvstyret trådte i kraft d. 21. juni 2009 med IA i spidsen (Augustesen og Hansen, 2011: s. 94). Selvstyret i Grønland består af et folkevalgt parlament - Inatsisartut (Landstinget), og dette er den lovgivende forsamling. Denne forsamling vælger regeringen - Naalakkersuisut (Landsstyret). Grønland besidder delvist selv to af posterne i denne magtens tredeling. Nemlig den lovgivende, som nævnt før, og den udøvende hos Naalakkersuisut. Den dømmende magt bliver stadig bestridt af den danske domstol, og er underlagt den danske Højesteret. Grønland har mulighed for at oprette domstole, og dermed ligeledes agere som den dømmende magt. Grønland er ydermere inddelt i fire storkommuner, og disse kommuner får langsomt tildelt flere opgaver i den offentlige sektor (Statsministeriets webside(2), d ). Når Selvstyret overtager et nyt sagsområde, indebærer det overtagelse af den lovgivende og udøvende magt på området samt finansiering af samme. Altså frafalder den danske støtte til dette område ved overdragelse. Grønland har i henhold til Hjemmestyreloven allerede overtaget den lovgivende og administrative myndighed på væsentlige dele af de områder, der berører den grønlandske borgers dagligdag, herunder offentlige finanser. Der er visse sagsområder, der ikke kan overtages af hensyn til Rigsfællesskabet og særlige bestemmelser i grundloven. Det drejer sig om følgende områder: statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik (Statsministeriets webside (2), d ) Økonomi Af loven fremgår det, at såfremt Selvstyret får indtægter fra råstofaktiviteter, reduceres statens tilskud til Selvstyret med et beløb, der svarer til halvdelen af disse indtægter ud over 75 mio. kr. årligt. Når den danske stats tilskud til Selvstyret måtte være reduceret til nul kroner, bortfalder tilskuddet helt for fremtiden. Der skal i den situation indledes forhandlinger mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre om de fremtidige økonomiske relationer mellem staten og Selvstyret (Statsministeriets Side 13

14 webside(3), d ). Af denne aftale fremgår det tydeligt, at Grønland skal opnå politisk selvstændighed, inden de kan gøre sig forventninger om at opnå økonomisk uafhængighed Nuværende aftaler med EU Fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland er en aftale, hvor Grønland modtager 17,8 mio. euro årligt og er gyldig fra Aftalen tillader EU-fartøjer fra Tyskland, Danmark, Storbritannien, Spanien og Portugal at fiske i grønlandske farvande (Europa Kommissionens webside (1), d ). Derudover fik Grønland i 2007 en partnerskabsaftale, som er en udvidelse af fiskeriaftalen, hvor Grønland modtager 25 mio. euro årligt i støtte til uddannelse over en syvårig periode med mulighed for forlængelse af samarbejdet efter de syv år (Europa Kommissionens webside (2), d ). Målet er at sikre en arbejdsstyrke, der kan møde fremtidens behov for kvalificeret arbejdskraft, og Grønland fremlægger resultaterne i en årlig rapport til EU (Grønlands Selvstyre webside (2), d ). 4. Grønland som Nation Hvad får folk til at elske og dø for nationer? Hvad skaber nationalistiske politiske bevægelser og nationalitetsfølelser? (Anderson, 1991: s. 144). Nationer, nationalitet og nationalisme er svære termer at definere, men en nation er et specielt fællesskab med stærke tilhørsforhold til individet, og er en stor del af individets identitet. Intet individ bryder sig om at være underlagt andre, da det skaber følelsen af manglende suverænitet, og det samme er gældende for nationer. I følgende vil vi redegøre for, hvad en nation er, og hvorfor nationalisme er så essentielt for nationsbygning. Vi vil undersøge nationalisme som grundsten i udviklingen mod en suveræn stat, og inddrage en række væsentlige udfordringer, blandt andet sprog og uddannelse, nationalisme og solidaritet i vurderingen af, om grønlænderne har potentiale til at opnå suverænitet. Dermed vil vi starte en diskussion af de grønlandske problemstillinger i relation til at udvikle sig mod en suveræn stat. Side 14

15 4.1. Teori og perspektivering I dette afsnit vil vi redegøre for teorier, der omhandler staten; forestillede fællesskaber af Benedict Anderson (1936), Emilie Durkeim ( ) om mekanisk solidaritet og volkgeist af Johann Gottfried Von Herder ( ). Derudover vil vi nævne Andrew Heywood i forhold til Grønland som en kulturel nation kontra politisk nation. Teorierne vil vi bruge til at perspektivere til Grønland med empiri, bruge det videre i vores analyse, og belyse problemstillingerne der ligger til grund for Grønland som nation Forestillede fællesskaber It is an imagined political community - and imagined as both inherently limited and sovereign. (Anderson, 1991: s. 6). Sådan lyder Benedict Andersons definition af en nation. Dette forestillede fællesskab, er forestillet fordi, i selv de mindste nationer når enkeltindivider sandsynligvis aldrig at møde særligt mange af de mennesker, de underbevidst føler sig knyttede til. Man vil aldrig møde dem, eller endda høre om dem, alligevel vil man i sine tanker have en forestilling om et fællesskab (Anderson, 1991: s. 6). En nation er forestillet og begrænset, limited, fordi selv de største nationer har begrænsninger for hvad deres nation er. Derudover er der fysiske grænser, der indkapsler nationen, og udenfor disse grænser ligger der andre nationer. Ydermere findes en forestilling om suverænitet, sovereign, da nationer drømmer om suveræn frihed, hvilket er billedet af den suveræne stat. Til sidst er det forestillede fællesskab som et samfund, community, for uanset om en nation kan være udsat for ulighed eller udnyttelse, er en nation altid forstået som et dybt kammeratskab (Anderson, 1991; s. 7). Ifølge Anderson er der kulturelle rødder i nationalismen der gør, at folk er villige til at dø for nationen. Derfor skal vi undersøge Grønlands kultur for at forstå disse stærke nationalistiske følelser (Anderson, 1991: s. 7). Ifølge Andrew Heywood vil der altid være forskellige grader af kulturel sammenhæng. Heywood beskriver, hvordan en nation kan defineres ved hjælp af kulturelle, politiske og psykologiske faktorer. Nogle nationer vil have et stærkere kulturelt bånd end andre. Side 15

16 Nationer med svage kulturelle bånd vil også kunne defineres som en nation. Udover dette skal nationens folk fornemme en politisk samhørighed (Heywood, 2007: s. 110). Kulturmæssigt skal nationen bestå af et folk med ensartet sprog, religion, historie og traditioner. Grønland er bundet sammen gennem fælles historie og fortid og deler fælles traditioner bestående af folkesange, nationaldragter og myter, hvilket bidrager til en stor fællesskabsfølelse blandt det grønlandske folk. Derfor kan Grønland bedst betegnes som en kulturel nation. Grønland er, ud fra Andersons tre dimensioner om det forestillede fællesskab; limited, sovereign og community, en nation, og Grønlands kulturelle sammenhængskræft, gør visionen og ønsket om suverænitet stærkere, da det vil styrke deres allerede tætte kulturelle bånd. I et politisk fællesskab er befolkningen knyttet sammen af medborgerskab eller fælles sprog og ikke af loyalitet og nationalfølelse (Heywood, 2007: s. 113). Et politisk fællesskab vil ikke i samme grad søge suverænitet, da fællesskabet i en sådan nation ikke har samme betydning som i et kulturelt fællesskab Volkgeist Ifølge Johann Gottfried von Herder opstår nationale grupper af deres omgivelser i natur, klima, geografi som skaber et folks livsstil, arbejdsformer, attituder og kreativ udfoldelse. Men mest af alt er sproget vigtigt, idet det kommer til udtryk gennem traditioner og historiske begivenheder fortalt fra generation til generation. Historisk set besidder hver nation en volkgeist, som kommer til udtryk igennem sange, myter og legender. Herders beskrivelse af nationen bygger altså på en idé om fælles værdier og traditioner, frem for ideen om at en nation kan dannes på baggrund af en fælles politisk tankegang (Heywood 2007: s. 111). Ud fra Herders teori om volkgeist, er Grønland en nation med volkgeist, da grønlændernes livsstil og arbejdsform er præget af arktiske omgivelser, og deres eget sprog danner rammen om folkesange og fjeldmyter (Augustesen og Hansen, 2011: s. 9). For at opsummere afsnittet, er den nationsforståelse, vi går ud fra i vores diskussioner og analyse en sammendragelse af ovennævnte teorier. Grønland er et forestillet fællesskab, et fællesskab, der opstod af kulturelle sammenhænge som historie og traditioner. Dette kommer til udtryk i en volkgeist, hvor sproget er rammen for at udtrykke nationens fælles værdier. Nationer søger suverænitet, og nationen er et nødvendigt grundlag for Side 16

17 udviklingen i nationsbygning mod en suveræn stat, da der skal forelægge et fællesskab bygget på fælles forståelse og interesser for at kunne samle sig som nation, og gennemføre en fælles målsætning. Grønland er en kulturel nation, altså er det kulturelle faktorer der samler Grønland, og præger deres værdipolitik og målsætninger i bevægelsen mod suverænitet Anti-kolonial nationalisme, solidaritet og homogenitet I nutidens Grønland er nationsbegrebet en sammenholdsfaktor for den grønlandske befolkning. Den nationalistiske følelse er herudover en vigtig faktor i statsdannelsesprocessen, og som Andersons teori om forestillet fællesskab definerer, at nationer er forestillet i henseende til sovereign, altså at nationer drømmer om suveræn frihed, hvilket er billedet på den suveræne stat (Anderson, 1991: s. 7). Der er forskellige former for nationalisme, og anti-kolonial nationalisme udspringer fra en kamp mod kolonimagten fra de gamle europæiske kolonimagter. De principper og doktriner kolonimagten brugte i processen for nationsbygning bliver, ironisk nok, nu brugt af kolonien mod kolonimagten selv. Altså har kolonialisme været med til at fremme nationalfølelsen i kolonien og skabt behovet for en national frigørelse. I det 20. århundrede har anti-kolonialisme nationalisme været en bærende faktor for verdens politisk geografiske udformning. Den stigende nationalisme har fået store kolonimagter til at træde tilbage (Heywood, 2007: s. 121). Anti-kolonial nationalismens målsætning om at skabe national frigørelse, har både en økonomisk og politisk dimension. Anti-kolonial nationalisme har ofte grobund i socialistiske tanker, da de begge lægger vægt på social solidaritet og kollektive handlinger (Heywood, 2007: s 122). Solidaritet, i samfundsvidenskabelig betegnelse, bruges til at karakterisere graden og typen af integration i forhold til et samfund eller gruppe (Guneriussen, 2007: s. 80). I små samfund, som Grønland, spiller solidaritet en vigtig rolle. Befolkningen er i højere grad afhængige af hinanden, da instanser og institutioner føles mere nære, fordi mange af de samme individer sidder på meget af magten i samfundet (Christiansen og Togeby, 2003: s. 96). Solidaritet er stærkest, når der er lighed i samfundet. Det grønlandske samfund er i høj grad præget af kollektivisme og indgår hermed i Durkheims teori om mekanisk solidaritet, som bunder i at mennesker der Side 17

18 ligner hinanden, tiltrækkes af hinanden (Guneriussen, 2007: s. 80). Nationer bygger også på etnicitet og sammenhængen i, hvor homogen en befolkning er. Homogenitet er med til at danne loyalitet blandt et folk. Individer af samme etnicitet har ofte lettere ved at relatere og forene sig (Heywood 2007: s. 110). Grønlænderne danner en homogen befolkning. De eneste folk der bryder homogeniteten er næsten udelukkende danske tilflyttere. Derfor er Grønland også tilbageholdende overfor udefrakommende, da det er en lille nation, hvor de fleste ligner hinanden. Det er derfor en samlet nation under forudsætningen af, at man må være med i fællesskabet, hvis man har samme etnicitet som har grobund i mekanisk solidaritet og anti-koloniale nationalistiske følelser Sprog: Inklusion og eksklusion Det grønlandske sprog skaber nære følelser om tætte relationer og forbundenhed mellem generationer. Forestillingen om et fælles sprog bidrager til en styrket nation. Selvom der i Grønland er skel mellem sociolekt og dialekt, forhindrer det ikke grønlænderne i at føle, at de har et sprog, de kan give videre eller endda miste. Dermed er det en vigtig del af den grønlandske kultur (Togeby, 2002: s. 64). Et sprog er i ethvert samfund med til at definere identitet. Unge grønlændere er med til at give det grønlandske sprog et nyt tvist, da det nære tilhørsforhold til det danske sprog skaber former for crossing, hvor man låner ord og sætninger fra forskellige sprog. Dette fænomen mødes med stor skepsis af de ældre generationer. Det har også betydet en stigmatisering hos mange af de unge (Langgård, 2003: s. 216). Før i tiden så man et sammensat sprog som et tegn på inkompetence og sprogforvirring, men i dag er flere forskere der tiltaler for, at sådan et sprogbrug er en vigtig del af social organisation som strategier til inklusion og eksklusion. Grønlændere der taler samme sprog samler sig, og dermed er sproget inkluderende, men på samme tid bliver dansktalende grønlændere ekskluderede fra fællesskaber med andre sprog (Togeby, 2002: s. 65). Videregående uddannelser på Grønland foregår oftest på dansk, da Grønlands kvalificerede arbejdskraft oftest er fra Danmark. Derfor har Grønland været med til at gøre det svært for unge, der kommer fra folkeskolen, hvor sproget er grønlandsk, at klare sig på uddannelsesinstitutionerne, og har således udelukket dem fra information og uddannelse Side 18

19 (Augustesen og Hansen, 2011: s. 85). Dansktalende grønlændere føler sig mindre integrerede i Grønland, selvom de tilhører nationen (Langgård, 2003: s. 220). Det gør også, at de er mere udsatte for mobning i skolen og senere flytter til Danmark. Det er ofte de dansktalende børn, der kommer fra de mest ressourcestærke hjem, der er udsat for dette. Derfor er det også et stort ressourcetab for samfundet, når de fraflytter permanent. De grønlandsktalende får ikke en lige så høj uddannelse, fordi de ikke har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog. (Langgård, 2003: s. 222) Ifølge en undersøgelse fra Grønlands statistik fra 2000, vurderer op mod halvdelen af de unge i folkeskolens afgangsklasser på Grønland, at de ikke kan dansk (Langgård, 2003: s. 221). Dette kommer også til udtryk i grønlændernes senere politiske liv, hvor sprogbarriererne er så markante, at det eksempelvis ikke er alle, der kan forstå en landstingsdebat (Langgård, 2003: s. 217). Sproget udgør en kompliceret problemstilling for grønlænderne, og hvis Grønland skal udvikle sig mod suverænitet, skal sprogfærdighederne arbejdes med, da sprogproblemerne tilbagesætter Grønlands nationsbygning og udvikling fremad Den grønlandske elite og Brain Drain Der vil ofte være en elite i et moderne samfund, hvilket også er tilfældet i Grønland. Da Grønland er en ung nation, spiller nationalitetsspørgsmålet ofte en central rolle, når der skal udvælges poster til Landstinget. Nationalitet er et vigtigere kriterium end uddannelse og kvalifikationer, når der vælges medlemmer til Landstinget, hvor kvalifikationer er bærende for udvælgelsens til bestyrelsesformand i en virksomhed. Således sidder danskerne tungt på posterne som virksomhedsledere og embedsnetværk, hvorimod grønlænderne sidder på de politiske poster (Christiansen og Togeby, 2003: s. 82). Den grønlandske elite er i høj grad uddannet i Danmark. Mange grønlændere bosætter sig i Danmark og vender ikke hjem efter de har færdiggjort uddannelse. En central årsag hertil er jobmulighederne i Grønland, og at de strukturelle instanser ikke er lige så gunstige som i Danmark. Dette er et stort ressourcetab for Grønland. Det såkaldte brain drain har en stor økonomisk effekt, da de uddannede har en økonomisk betydning for det land, de forlader. De uddannede, tager en værdi med sig, da nationen har brugt Side 19

20 ressourcer på at uddanne dem, men får ikke udbytte af deres arbejdskraft. Emigranterne oplever ofte en nedkvalificering ved tilflytning til Danmark, mens deres hjemland, Grønland, oplever et dræning af uddannede og kvalificerede borgere (Ivestopedias webside, d ). Der er hovedsageligt to grunde til et brain drain, hvor den ene er national og den anden er individuel. Den nationale årsag bunder i det sociale miljø, politisk ustabilitet, økonomisk depression og sundhedsrisici. Den individuelle årsag er blandt andet familierelationer, bedre muligheder og jobmuligheder, samt personlige præferencer i at udforske verden (Global Issues webside, d ). Grønland er en ung nation, og derfor er der mindre stabilitet end i Danmark. Grønlænderne emigrerer dermed til et nyt land, hvor der er bedre muligheder for frihed, stabilitet, bedre levevilkår, stærkere økonomi og muligvis også familierelationer (Global issues webside, d ) Grønlands udfordringer som nation Hvorfor er et muligt Brain Drain ved at opstå i Grønland? Grønland mangler arbejdskraft både i den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Udover mangel på kvalificeret arbejdskraft i dag skal Grønland uddanne fremtidig arbejdskraft, så den næste generation kan tage over. Dette bliver en stor udfordring for den grønlandske nation, da prioritering af uddannelse til unge og den økonomiske ressourceallokering bliver central. Samtidig er det også kimen til en svækkelse af nationen. Mange unge grønlændere flytter til Danmark og bliver der, fordi der bedre mulighed for uddannelse og job. Derudover stifter nogle også familie, mens de er bosatte i Danmark, og da rejsen mellem Grønland og Danmark også er dyr, er der mange årsager til, at det kan være svært at rykke roden op igen og flytte tilbage til Grønland. Individet er kommet i centrum, og kollektive interesser er ikke nær så fyldestgørende mere. Godt nok er der solidaritet og stærke anti-koloniale nationalistiske følelser på spil, men for de unge grønlændere, der er uddannet i Danmark, kan det betyde store personlige omkostninger at vende tilbage, så selvom der er jobmuligheder og hjertet banker for Grønland, vælger mange at blive i Danmark. Dette betyder samtidig, at mange af de jobmuligheder der er for den uddannede arbejdskraft på videregående niveau indtil nu ofte varetages af personer med dansk baggrund. Nationen har brug for, at grønlænderne Side 20

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.

Læs mere

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del Bilag 55 Offentligt JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Notat om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske beføjelser i lyset af en mulig ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Brexit

Arbejdsspørgsmål til Brexit Arbejdsspørgsmål til Brexit - Hvad siger de unge? HISTORIE OG SAMFUNDSFAG: Se film med hovedpersonerne fra teksten på: http://voreseuropa.dk/film/ 1. Er I enige? I teksten møder I Florence, Macaulay og

Læs mere

Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland. Resumé

Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland. Resumé Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland Resumé 2008 Baggrunden for nedsættelsen af Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Den historiske baggrund, herunder hjemmestyreordningen

Læs mere

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 1 Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 Grønlands Forsoningskommission blev nedsat i 2014 under Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre). Kommissoriet

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Nyhedsbrev. UK Update

Nyhedsbrev. UK Update Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan udjævne leveomkostningerne mellem større og mindre beboede steder samt i forhold til yderdistriksområderne, eksempelvis

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 47. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om statsautoriserede og

Læs mere

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre Udkast til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 2004

Landsstyreformandens nytårstale 2004 Landsstyreformandens nytårstale 2004 På Landsstyrets vegne ønsker jeg alle borgere i vort vidtstrakte land et godt og lykkebringende nytår, og takker jer alle for jeres indsats for samfundet i det forgangne

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01.

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.: 16. januar 2005 01.31.06/05-00095 Landsstyret FORTROLIG Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Tværoffentligt seminar Hotel Hans Egede Den 2. marts 2016 Klaus Georg Hansen Finansdepartementet Disponering Spørgsmål om anlægsinvesteringer og vækst (udskudt

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Beslutningsreferat fra mødet i Arbejdsgruppe vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål den

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartut lov om sprogpolitik. Afgivet til lovforslagets 2. behandling

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 85 Beslutningsforslag til, at landsstyret pålægges at undersøge mulighederne for sammen med Danmark at oprette et center for international forskning

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik 21. oktober 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg

Læs mere

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en kommission, der skal evaluere indretningen af den samlede offentlige administration.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C

Læs mere

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge.

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge. 2. mødedag, onsdag den 5. marts 2008. Dagsordenens punkt 42. Forslag til Landstingsbeslutning jævnfør forretningsorden 32 stk. 6, 2 om at de skattemæssige fradrag med mere for 2009 fastsættes således,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling 9. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en redegørelse om

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v. 2013/1 BSF 88 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 2. april 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Christian

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. 4. mødedag, fredag den 26. september 2008. Dagsordenens punkt 67 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling)

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. 11. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til opprioritering

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

N O T A T. grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige bestemmelser i grundloven

N O T A T. grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige bestemmelser i grundloven Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 31. marts 2005 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-750-0003 Dok.: JMF40033 Bilag 1 N O T A T om grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet MÅL OG VISIONER FOR INUIT ATAQATIGIIT I FOLKETINGET 2015-2019 Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet APRIL 2016 INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI Mål og visioner 2015-19 I den kommende valgperiode

Læs mere

21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland.

21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland. 21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland. Afgivet til forslagets 2. behandling Lovudvalget har under behandlingen bestået

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere