Forord. Indledning. Grønland fra Nation til Stat, Gruppe11B Roskilde Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Indledning. Grønland fra Nation til Stat, Gruppe11B 28-12-2012 Roskilde Universitet"

Transkript

1 Forord Vores gruppe bestod tidligere af seks medlemmer, men vi valgte at splitte med gruppen sent i forløbet efter store uoverensstemmelser i arbejdstilgang og indsats, der synes uforenelige. Vi splittede med den oprindelige gruppe d. 30. november, og derfor er materialet op til denne dato fælles materiale. Det fælles materiale omfatter følgende afsnit: 1. Problemfelt, 2. Metode, 3. Grønland fra koloni til selvstyre og 4. Grønland som nation. Vi har taget en anden kurs end den originale gruppe efter splittelsen, så det fælles materiale der har været, har vi tilpasset vores opgave med nyt fokus og problemstilling. Problemfelt i afsnit 1 og metode i afsnit 2 er i høj grad omskrevet, og tilpasset til vores nye problemformulering og tilgang til projektet. Det historisk redegørende som er afsnit 3. Grønland fra koloni til selvstyre, er tilpasset vores nye projekt, og i dette afsnit har vi beholdt en stor del af det gamle materiale men også tilføjet materiale hertil. I afsnit 4. Grønland som nation, havde vi diskuteret teoretikere og empiri i den gamle gruppe. Resultatet af disse diskussioner nåede dog kun at udgøre et vagt skelet, og udkastet til dette kapitel var på under en side ved gruppesplittelsen. Vi har følt inspiration og udviklet tanker om projektets udformning, empiri og teori ved diskussioner fra den oprindelige gruppe før gruppesplittelsen, og har overdraget nogle af disse i vores nye projekt. Vi har derudover haft fælles materiale i form af enkelte bøger og tidsskrifter, hvilket kan betyde ensartet valg af teorier og empiri. Dette er dog hverken udviklet eller skrevet i fællesskab med den oprindelige gruppe. Vi har anvendt meget nyt empiri og lavet semistrukturede interviews efter gruppesplittelsen. Indledning Fund af sjældne mineraler og råstoffer med mere, og disses betydning for Grønlands fremtid, er aktuelt som aldrig før. Grønland som nation står overfor en mulig, vigtig udvikling, og har allerede udviklet sig meget hurtigt de senere år, hvor selvstyreloven i 2009 må ses som en milepæl derpå. Dette sætter også spørgsmålstegn ved forholdet Side 1

2 mellem Grønland og Danmark, hvilke tilhørsforhold vi har, og hvilke forudsætninger Grønland har for videre udvikling. 1. Problemfelt Vi skal holde op med den lidt patroniserende tone. Råstoffer, løn og arbejdsvilkår besluttes i Grønland. Derfor tilkommer det ikke mig eller andre danske politikere at bestemme, hvad man skal gøre i Grønland (DR nyheder, webside, d ). Sådan siger statsminister Helle Thorning-Schmidt i forhold den omstridte storskalalov, som blev vedtaget i Landstinget d. 7. december Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahls modsvar er: Jeg synes simpelthen, det er noget svineri, regeringen er i gang med. (...) Det her har ikke noget som helst at gøre med, at Grønland skal tage ansvar for sine egne forhold. Man har jo lige præcis besluttet, at udlændingepolitik stadig er et fælles anliggende i Rigsfællesskabet (Politikens webside, d ). Disse udtalelser opridser nogle af de problemstillinger, der er højaktuelle for udviklingen af det grønlandske samfund. Udtalelserne sigter på Grønlands muligheder for at finde mineraler og råstoffer, hvilket kan blive en afgørende løftestang til Grønlands økonomiske uafhængighed. Dette har skabt vores interesse for, om Grønland har mulighed for at opnå større medbestemmelse på den politiske dagsorden, og hvilke problemer og muligheder en sådan proces vil medføre. Grønland ønsker mere suverænitet, og Danmark skal overgive flere sagsområder til Grønland, men hvor meget skal og kan Danmark involvere sig i Grønlands interne forhold under denne udviklingsproces? Den grønlandske drøm om økonomisk uafhængighed er stærkt forankret i det grønlandske samfund, men for hvilken pris? Er drømmen om at udnytte de gemte skatte i Side 2

3 Grønlands undergrund så stor, at man er villig til at kassere værdipolitikken? Grønland har været underlagt Danmarks magtstrukturer helt fra kolonitiden, og har længe ønsket mere suverænitet. Det har ikke været uproblematisk for grønlænderne at være underlagt en suverænitet, men agerer Grønland forhastet, og har de tabt deres egne værdier? Der er sket et skred i magtstrukturerne mellem Danmark og Grønland. Der er ikke det samme entydige magtforhold længere. Grønlands selvstyre medfører øget suverænitet til Grønland og mindre magt for Danmark at råde over. Men det rejser også spørgsmål om, hvor megen magt det er muligt for Grønland at tilegne sig, om landet vil kunne administrere komplet suverænitet, og om Grønland bruger ressourcer på en urealistisk drøm om suverænitet? Hvilke drivkræfter ligger bag det brændende ønske om suverænitet, og er Grønland stærk nok til en egentlig statsdannelse? Det vil være interessant at se, hvilken slags stat Grønland kan blive, og om det at være en suveræn stat er den bedste mulighed for Grønland ud fra forskellige parametre. Forbedres livskvaliteten for individet ved ikke at være underlagt en anden suverænitet, og er grønlænderne klar til at ofre sig for at opnå suverænitet? Alle disse problemstillinger har dannet basis for udarbejdelsen af vores problemformulering. Grønland ønsker suverænitet. Men suverænitet kræver videnskabelige ressourcer, og det bliver centralt at spørge, om et lille land som Grønland kan tilegne sig tilstrækkelige mængder af dette. Og det centrale spørgsmål bliver dermed: Hvilke muligheder har Grønland i øjeblikket for at opnå fuld suverænitet? Grønland er under transformation, og vi vil anvende grundbegreber som nation og stat til at undersøge vores suverænitetsspørgsmål. Det er en kompliceret udviklingsproces at bevæge sig fra nation til stat, og Grønland kommer ikke til at opnå suverænitet uden at tage initiativ, og arbejde sig frem mod øget suverænitet, og dette kræver aktive aktører. Derfor vil vi undersøge udvikling, som en vigtig faktor for at kunne bevæge sig mod suverænitet. Da Grønland undergår nationsbygning, vil vi undersøge de grundlæggende forhold, der skaber behovet for udviklingen. Er nationale følelser, som at kunne hejse det grønlandske flag uden at være underlagt en fremmed suverænitet, den højeste drivkraft Side 3

4 og den største vision for et politisk bevidst individ? Er følelsen af suverænitet en fundamental gode, som mennesker søger for at højne deres livskvalitet? For at vurdere mulighederne og realismen for suverænitet for det grønlandske folk, vil vi inddrage konsekvenserne og gevinsterne ved dette. Vi vil også give vores bud på, om det at blive en suveræn stat, vil styrke Grønland ud fra forskellige parametre; identitet, kultur, sprog, økonomi, sammenhængskraft og livskvalitet. 1.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvad er Grønlands muligheder for at udvikle sig fra nation til suveræn stat? 1.3. Besvarelsesstrategi Begreberne nation, stat, suveræn og suverænitet er helt centrale for vores analyse, hvor vi anvender en række teoretiske tilgange til at definere begreberne og relatere dem i grønlandsk kontekst. Vi anvender begrebet suveræn til at definere og identificere kendetegn ved en stat. I analysen anvender vi en teoretisk skabelon/analysemodel, til at afgøre hvilke parametre Grønland opfylder for at være en suveræn stat, og hvilke parametre Grønland mangler. Vi har tilføjet et økonomisk aspekt til skabelonen, da skabelonen kun er et teoretisk redskab, fordi vi har vurderet, at den økonomiske dimension bør indgå i den samlede analyse af problemstillingen. Suverænitet er begrebet som i folkemunde kaldes selvstændighed. I statsteori, både i sociologi og politologi, bruges suverænitet til at beskrive en selvstændig stat, således kaldes det en suveræn stat. Vi skelner mellem, om et land er en nation eller en stat ud fra vores teoretiske analyse. De to begreber udelukker ikke hinanden, da lande godt kan opfylde parametre for begge definitioner tilstrækkelig, til at kunne beskrives som begge. Der måles på forskellige parametre. Side 4

5 Grønland er kun en nation på nuværende tidspunkt. Danmark er både en nation og en stat. Danmark opfylder parametrene for begge begreber, og kan også karakteriseres som en nationalstat, da landet rummer en homogen befolkning med få tilflyttere. Et land er en nationalstat, i vores terminologi, hvis landet er en nation, og derudover samtidigt er en stat, der besidder suverænitet og består af en homogen befolkning. Dermed kan Danmark også kategoriseres under begrebet nationalstat, og kan således både kategoriseres som en nation, en stat og en nationalstat. Der er mange relevante faktorer, der kan inddrages i analysen af Grønlands muligheder for at transformere sig fra nation til en suveræn stat, ikke mindst kompleksiteten i statsdannelsen, og de problemstillinger der er ved at gå fra selvstyre til suverænitet. Derfor vil vi inddrage en række aspekter, herunder hvad der kan siges at kendetegne Grønland som nation i dag. Hvilket grundlag og strukturer er samfundet bygget op omkring, hvordan kan det udvikle sig, og hvor kan det føre hen? De forskellige dimensioner vi vil se på, er politiske, økonomiske, sociologiske, magtstrukturer, interne og eksterne/internationale relationer. Herunder forholdet til Danmark som er centralt. Vi vil endvidere inddrage teoretiske tilgange for, hvad en stat skal indeholde for at være suveræn, og perspektivere til hvor Grønland står nu. Vi vil ved hjælp af dette diskutere hvilke muligheder Grønland har for at opfylde betingelserne for suverænitet ud fra forskellige dimensioner. Vi har valgt at afgrænse vores opgave ved at tage udgangspunkt i Grønlands interne forhold, og ikke gå i dybden med grundlaget for eksterne faktorer, men vi vil nævne at de er der og skitsere hvilken betydning, de har for Grønlands fremtid. 2. Metode For at komme rundt om forskellige aspekter af vores problemstilling forudsættes det, at vi i vores analyse anvender forskellige metodiske tilgange. Vi vil derfor både anvende teoretisk og empirisk materiale. Det empiriske materiale vil bygge på kvantitativt/statistisk såvel som mere kvalitativt materiale. Det kvalitative materiale har Side 5

6 vi selv indsamlet via kvalitative interviews Det teoretiske materiale Begreberne Nation og Stat er helt centrale for vores analyse, hvor vi anvender en række teoretiske tilgange til at definere begreberne og relaterer dem i en grønlandsk kontekst. For at definere hvad en nation er, og for at forklare hvilke forhold der ligger til grund for Grønland som nation, anvender vi en sociologisk tilgang fra Benedict Andersons teori om forestillede fællesskaber, og Johann Gottfried von Herders teori om volkgeist. Vi vil herunder nævne Andrew Heywood i forbindelse med kulturelle nationer og Emile Durkheims teori om mekanisk solidaritet. Vi bruger også teorier om statsdannelse. Det politologiske teoretiske materiale omhandler statsteorier fra Thomas Hobbes og John Locke, med supplering fra Charles-Louis de Secondat Montesquieu, om statens rolle, hvad staten er, og hvorfor den eksisterer. Derudover anvendes Max Weber teori om statens legitime voldsudøvelse og David Beetham, som uddyber Max Webers legitimitetsteori ved at kritisere den. For at beskrive udviklingen for Grønland som nation mod stat, har vi brugt teorier om anti-kolonial nationalisme, medborgerskab og solidaritet som bindeled i forklaringen til den sociologiske bevægelse som er grundlag for udviklingen mod statsdannelse. Vi anvender således både sociologiske og politologiske teorier til at belyse og analysere vores problemstilling Det empiriske materiale: Kvantitativt og kvalitativt Vi har som nævnt ovenfor brugt to forskellige typer af empirisk materiale og bruger det på forskelligvis til at analysere vores problemstilling. Det kvantitative materiale består hovedsageligt af beskrivende statistik og kvantitative analyser, som andre har foretaget. Eksempelvis kan statistikker over fordelingen mellem grønlændere og danskere indenfor politik, forvaltning og det offentlige og private erhvervsliv på Grønland fremhæves. Vi inddrager også resultater fra analyser, der bygger på kvantitativt materiale, eksempelvis undersøgelser om tilhørsforhold for grønlændere, Side 6

7 som er integrerede i mindre eller højere grad i Danmark. Endvidere har vi indsamlet historisk materiale om Grønland, hvor fokus har været på empiri om Grønlands politiske historie fra 1940 erne til i dag, økonomi, vilkår for uddannelse, fiskeri og kultur. Dette materiale bruges primært til forståelse og indsigt i det grønlandske samfund og dets udvikling fra at være en koloni til en selvstyrende nation i dag. Derudover anvender vi kvalitativt materiale, som vi selv har indsamlet. Vi har lavet en spørgeguide, kontaktet en række personer, og har lavet semi-strukturerede interviews med dem. Vi har brugt det kvalitative interviewmateriale både til at perspektivere til teorierne og til at understøtte vores diskussion og perspektivering af, hvad fremtidsmulighederne for Grønlands udvikling er, da der er mange faktorer og facetter, der vil indgå i denne vurdering. Vi har overvejet tid og ressourcer, og er kommet frem til at interviews over mail og telefon, passede bedst til at understøtte diskussionen i analysen, og muligvis øge mulighederne for at opnå flere forskellige nuancer og tilgange. Vi har vægtet at interviewe politikere fra forskellige grønlandske partier, og har formuleret korte præcise spørgsmål, som omhandler vurdering af udviklingen fra selvstyre til suverænitet, og hvad de vurderer som værende kerneområder for diskussionen og belyse hvilke tiltag de mener, der skal til, for at en sådan udvikling kan realiseres. Derudover skal det nævnes, at vi har prøvet at kontakte det mindretal af grønlandske politikere, der går ind for fortsat samhørighed med Danmark for at få en bredere vinkel, men har ikke fået kontakt. Endvidere har vi foretaget tre interviews med unge grønlændere, som studerer i Danmark eller udlandet. Vi har dog kun anvendt ét interview direkte i vores opgave, og de andre har hjulpet os til at forme en generel forståelse. Vi er bevidste om, at vi ikke kan generalisere ud fra det kvalitative materiale, men vi anvender dette til nuancering og understøttelse af vores samlede analyse. Derudover er vi klare over, at det er vigtigt at være kildekritiske, og at vores materiale primært er etnocentrisk, da de fleste af vores kilder er skrevet eller fortolkede af danske akademikere og forfattere, der ligesom vi selv har en dansk baggrund. Dette er ikke et bevidst valg, men de fleste analyser og undersøgelser, der omhandler Grønland, er foretaget af danskere, der kan være farvede af Side 7

8 en delvist pessimistisk holdning overfor et grønlandsk selvstyre. Vi er bevidste om, at dette kan have indflydelse på vores konklusion. Samlet er vores tilgang, at det kvantitative og kvalitative materiale supplerer hinanden, og samlet set understøtter det vores analyse Samspil mellem teori og empiri I den teoretiske analyse om statsdannelse munder denne ud i en skabelon, for hvad en stat konkret skal indeholde, før den anses som værende en stat. Denne skabelon er også præsenteret i forelæsningerne hos Olivier Rubin: Nationale politiske systemer: Stater, nationer og legitimitet. Vi relaterer dimensionerne i denne skabelon op mod det indsamlede empiriske materiale og diskuterer i vores analyse, hvilke muligheder der er, for at Grønland kan opfylde disse i det korte og det lange løb. Statsskabelonen findes under 6.4. Statsskabelonen i hovedafsnit 6. Den suveræne Stat, hvor skabelonen er relevant. Ud over at anvende dimensionerne i skabelonen vil vi tilføje det økonomiske aspekt til statsskabelonen, som uddybes i afsnit 6.5, idet denne dimension også er en vigtig selvstændig faktor, for at Grønland kan udvikle sig i retning af suverænitet. Materialet fra teorierne og empirien skal hjælpe og understøtte os med at perspektivere vores analyse. Med udgangspunkt i kontekster og de rammer der er for den grønlandske nation i dag, blandt andet Selvstyreloven, kultur, tilhørsforhold, økonomi, erhverv, uddannelse, sprogkundskaber, interne og eksterne/internationale relationer, og de magtstrukturer der er i forholdet til Danmark, vil materialet fra teorierne og empirien understøtte og perspektivere vores analyse af problemstillingen. 3. Grønland fra koloni til Selvstyre Der er post-koloniale tegn på Grønland, især præget af institutionel afhængighed, som er skabt af de magtstrukturer, som Grønland har fået overført fra Danmark. Hvis man diskuterer Grønlands muligheder for at forbedre arbejdsmarkedet og styrken og således Side 8

9 skabe en forøget produktivitet, munder det tit ud i forbedringer af uddannelsessystemet. Derudover er Grønland, som levn fra Danmarks dominans, præget af fremmedgjorthed i samfundet. Det er svært at gøre op med de gamle magtstrukturer, og selvom Grønland har hjemtaget flere sagsområder med tiden, er det ikke nok at dele magten ud til grønlænderne, uden at politiske og økonomiske beslutninger ligger hos politisk udvalgte grønlandske bestyrelsesmedlemmer. Derudover er der langt tids selvforvaltning uden danske embedsmænd selv efter hjemmestyreloven (Winther, 2003: s. 11). I følgende vil vi præsentere en redegørelse for Grønlands historie begrundet fra et perspektiv af de magtstrukturer, som er et efterslæb fra kolonitiden som følge af at være underlagt dansk suverænitet. Vores tidsramme strækker sig fra 1945 og frem til selvstyreloven fra 2009, som er udgangspunktet for Grønlands samfundsstruktur i dag. Efter 2. Verdenskrig i 1945 var der pres på kolonimagterne, da der blev sat spørgsmålstegn ved kolonibegrebet. I slutningen af 1940 erne meddelte FN, at kolonimagter hvert år skulle aflægge en rapport, hvor planerne om koloniernes uafhængighed skulle fremgå. Der var dog ingen planer, fra dansk side, om at give Grønland suverænitet (Udenrigsministeriet Danida, 2000: s. 7). I 1948 blev Grønlands kommissionen nedsat. Dennes mål var at ligestille Grønland økonomisk og retsligt med resten af riget indenfor en nærmere fremtid. Dette kom til udtryk i grundlovsændringen i 1953, hvor Grønland blev et amt i Danmark uden folkeafstemning i Grønland (Lidegaard, 1991: s. 198). Således havde Grønland nu samme rettigheder som resten af Danmark (Udenrigsministeriet Danida, 2000: s. 7) Modernisering og Grønlands elite I 1960 blev grønlandsudvalget nedsat (G-60). Ideen var en arbejdsfordeling mellem den danske stat og Grønland. Staten skulle sørge for sociale ydelser, uddannelsesmæssige fordele og fysisk infrastruktur (Augustesen og Hansen, 2011: s. 49). I den stigende økonomiske udvikling, som var et resultat af G-60, opstod en grønlandsk elite, hvor størstedelen var uddannet i Danmark. De mærkede den største forskelsbehandling, og denne ulighed blev starten på de voksende krav om politisk og økonomisk selvbestemmelse i Grønland (Udenrigsministeriet Danida, 2000: s. 9). Side 9

10 Modernisering og industrialisering udfordrede de grønlandske værdier. Industrialisering var i høj grad drevet og udarbejdet af danskere, og selvom det var meningen, at G-60 skulle forbedre grønlandske forhold, blev det et kulturchok, der førte til stigning i sociale problemer (Udenrigsministeriet Danida, 2000: s. 8). Især grønlandske unge kritiserede de sociale problemer i Grønland og den manglende tekniske udvikling (Lindegaard, 1991: s. 210) Hjemmestyreudvalget og optagelsen i EU Det emne der prægede 1970 ernes politiske debat, var hjemmestyreproblematikken. I 1971 nærmede Danmark sig de afsluttende forhandlinger om optagelse i EF (i dag EU), men den grønlandske befolknings flertal ønskede ikke optagelse (Augustesen og Hansen, 2011: s.56). Debatten om optagelse var med til skabe behovet for, at Grønland skulle have mere medbestemmelse. Således blev Hjemmestyreudvalget og forhandlingsoplægget nedsat som resultat af udvalget. Dette blev modtaget positivt både i Danmark og i Grønland. Hjemmestyreudvalget bestod både af danskere og grønlændere, og i 1975 var der enighed om, at Grønland skulle forblive under det danske rige, og at sikkerheds- forsvars- retsvæsen- og valutapolitikken stadig var den danske stats ansvar (Udenrigsministeriet Danida, 2000: s. 11) Debatten om undergrunden Det blev vedtaget i landsrådet i 1975 at; alle mineralske råstoffer og andre rigdomme i Grønland tilhører den fastboende befolkning i Grønland (Augustesen og Hansen, 2011: s. 61), men det skød Danmark hurtigt til jorden. Anker Jørgensen, Danmarks daværende statsminister, gjorde det meget klart under et besøg i Grønland, d. 4. november, 1975: Der er ikke noget at rafle om. Hvis man vil have ejendomsretten til Grønlands undergrund, må man tage konsekvensen og sige, at man ønsker at kappe båndene til Danmark over. (Augustesen og Hansen, 2011: s. 61) Opstarten på de politiske partier og hjemmestyret I slutningen af 1970 erne var Grønlands politikere opdelt i følgende partier: Siumut, Side 10

11 Atassut, Inuit Ataqatigiit (IA). Grobunden for opstanden af de politiske partier var den kommende folkeafstemning om Grønlands hjemmestyre. 70,1 pct. stemte for Hjemmestyret, og således blev Hjemmestyret officielt indført d. 1. maj 1979, og den første grønlandske regering blev dannet (Augustesen og Hansen, 2011: s. 65) EU og fiskerikvoten Grundet den manglende direkte indflydelse på udenrigspolitikken (denne lå stadig i Danmark), og for at beholde monopol på fiskeri i deres egne farvande, meldte Grønland sig ud af EU 1985, da Hjemmestyrets indførelse gjorde det muligt for Grønland at træffe valget om medlemskab (Augustesen og Hansen, 2011: s. 70). Grønland er en del af de såkaldte oversøiske lande og territorier, der har særlige forbindelser med EU, og har særskilte aftaler med EU, blandt andet med fiskekvoter og senere udvidelse af disse finansielle aftaler (Grønlands selvstyre webside (1), d ) Uddannelse og sprog Hjemmestyreloven fra 1979 bestemte, at grønlandsk var hovedsproget på Grønland, men dansk havde stadig en speciel status. Derfor blev det bestemt, at der stadig skulle undervises grundigt i det danske sprog (Langgård, 2003: s. 215). Der var dog skærpet fokus på forbedringer af de grønlandske uddannelsesforløb. Frafaldet i det videregående uddannelsessystem var for højt, og især på grund af store afstande mellem de videregående uddannelser i Grønland, måtte mange tage helt til Danmark. Det var blevet en mærkesag at indføre grønlandsk som grundsprog i folkeskolen ved overtagelsen af hjemmestyret, men de fleste videregående uddannelser foregik på dansk. Grønlands undervisning er først blevet systematisk efter kolonitiden, og har været præget at besværligheder med sproget. Grønlands uddannelsessystem har mangel på kvalitet, som synes at fortsætte i en ond cirkel. Der ikke nok kvalificerede til at undervise, og der er således heller ikke nok i den yngre generation, der bliver tilstrækkeligt uddannet. Undervisningssproget er gået fra at være dansk til at være grønlandsk i takt med, at Grønland har fået mere selvbestemmelse over tiden og taget afstand fra Danmark. Det har gjort at mange grønlændere har svært ved andre sprog end grønlandsk, og derfor begyndte man i 1990 erne at lade grønlandske og danske børn få undervisning sammen Side 11

12 (Augustesen og Hansen, 2011: s. 85) Grønlands arbejdsmarked efter årtusindeskiftet Efter valget i 2002 sad der én dansker i Landstinget, og før det var der ingen. Derudover var der heller ingen danskere i Landstyret eller borgmestre i de større byer. Til gengæld sad danskerne tungt på forvaltningen og det offentlige- og private erhvervsliv (Christiansen og Togeby, 2003: s. 84). Grønlænderne udgør 98 pct. af det politiske styre: Landstinget, Landsstyret og i kommunerne. Derudover er grønlændere ikke særligt stærkt repræsenterede i styrende organer, da kun 33 pct. er i forvaltningen, 34 pct. i det offentlige erhvervsliv, og 42 pct. i det private erhvervsliv, viser tal fra en undersøgelse foretaget i år Således har Grønland kun besat den politiske elite, og de tre resterende eliteposter er hovedsageligt administreret af danskere (Christiansen og Togeby, 2003: s. 84). Tager man udgangspunkt i magteliten i Grønland, herunder ledende embedsmænd, ministre, landsstyremedlemmer, kommunale direktører og så videre, bliver magteliten af Lise Togeby beskrevet til at bestå af 127 personer. Af disse er 57 danskere, selvom danskerne kun udgør ca. 10 pct. af den samlede arbejdsstyrke (Andersen, 2008: s. 22) Vejen mod Selvstyret Efter Grønlands ønske om mere indflydelse på egen politik og retten til undergrunden, blev der i 2004 nedsat en tværpolitisk grønlandsk-dansk selvstyrekommission, hvor det blandt andet hed sig, at: Kommissionens forslag til en ny ordning skal indeholde en bestemmelse om Grønlands adgang til selvstændighed ( ) Kommissionen udarbejder forslag til en aftale mellem Grønlands Landsstyre og den danske regering om iværksættelsen af nyordningen (Statsministeriets webside (1), d ) Selvstyreloven Resultatet af Selvstyrekommissionens arbejde blev der ved en folkeafstemning den 25. november 2008 stemt ja til i Grønland. Med Selvstyret fik Grønland dog stadig ikke ret til at føre egen udenrigs- og sikkerhedspolitik (Statsministeriets webside(2), d ). Transformationen til Selvstyret blev således enden på Siumuts lange politiske dominans, Side 12

13 og selvstyret trådte i kraft d. 21. juni 2009 med IA i spidsen (Augustesen og Hansen, 2011: s. 94). Selvstyret i Grønland består af et folkevalgt parlament - Inatsisartut (Landstinget), og dette er den lovgivende forsamling. Denne forsamling vælger regeringen - Naalakkersuisut (Landsstyret). Grønland besidder delvist selv to af posterne i denne magtens tredeling. Nemlig den lovgivende, som nævnt før, og den udøvende hos Naalakkersuisut. Den dømmende magt bliver stadig bestridt af den danske domstol, og er underlagt den danske Højesteret. Grønland har mulighed for at oprette domstole, og dermed ligeledes agere som den dømmende magt. Grønland er ydermere inddelt i fire storkommuner, og disse kommuner får langsomt tildelt flere opgaver i den offentlige sektor (Statsministeriets webside(2), d ). Når Selvstyret overtager et nyt sagsområde, indebærer det overtagelse af den lovgivende og udøvende magt på området samt finansiering af samme. Altså frafalder den danske støtte til dette område ved overdragelse. Grønland har i henhold til Hjemmestyreloven allerede overtaget den lovgivende og administrative myndighed på væsentlige dele af de områder, der berører den grønlandske borgers dagligdag, herunder offentlige finanser. Der er visse sagsområder, der ikke kan overtages af hensyn til Rigsfællesskabet og særlige bestemmelser i grundloven. Det drejer sig om følgende områder: statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik (Statsministeriets webside (2), d ) Økonomi Af loven fremgår det, at såfremt Selvstyret får indtægter fra råstofaktiviteter, reduceres statens tilskud til Selvstyret med et beløb, der svarer til halvdelen af disse indtægter ud over 75 mio. kr. årligt. Når den danske stats tilskud til Selvstyret måtte være reduceret til nul kroner, bortfalder tilskuddet helt for fremtiden. Der skal i den situation indledes forhandlinger mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre om de fremtidige økonomiske relationer mellem staten og Selvstyret (Statsministeriets Side 13

14 webside(3), d ). Af denne aftale fremgår det tydeligt, at Grønland skal opnå politisk selvstændighed, inden de kan gøre sig forventninger om at opnå økonomisk uafhængighed Nuværende aftaler med EU Fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland er en aftale, hvor Grønland modtager 17,8 mio. euro årligt og er gyldig fra Aftalen tillader EU-fartøjer fra Tyskland, Danmark, Storbritannien, Spanien og Portugal at fiske i grønlandske farvande (Europa Kommissionens webside (1), d ). Derudover fik Grønland i 2007 en partnerskabsaftale, som er en udvidelse af fiskeriaftalen, hvor Grønland modtager 25 mio. euro årligt i støtte til uddannelse over en syvårig periode med mulighed for forlængelse af samarbejdet efter de syv år (Europa Kommissionens webside (2), d ). Målet er at sikre en arbejdsstyrke, der kan møde fremtidens behov for kvalificeret arbejdskraft, og Grønland fremlægger resultaterne i en årlig rapport til EU (Grønlands Selvstyre webside (2), d ). 4. Grønland som Nation Hvad får folk til at elske og dø for nationer? Hvad skaber nationalistiske politiske bevægelser og nationalitetsfølelser? (Anderson, 1991: s. 144). Nationer, nationalitet og nationalisme er svære termer at definere, men en nation er et specielt fællesskab med stærke tilhørsforhold til individet, og er en stor del af individets identitet. Intet individ bryder sig om at være underlagt andre, da det skaber følelsen af manglende suverænitet, og det samme er gældende for nationer. I følgende vil vi redegøre for, hvad en nation er, og hvorfor nationalisme er så essentielt for nationsbygning. Vi vil undersøge nationalisme som grundsten i udviklingen mod en suveræn stat, og inddrage en række væsentlige udfordringer, blandt andet sprog og uddannelse, nationalisme og solidaritet i vurderingen af, om grønlænderne har potentiale til at opnå suverænitet. Dermed vil vi starte en diskussion af de grønlandske problemstillinger i relation til at udvikle sig mod en suveræn stat. Side 14

15 4.1. Teori og perspektivering I dette afsnit vil vi redegøre for teorier, der omhandler staten; forestillede fællesskaber af Benedict Anderson (1936), Emilie Durkeim ( ) om mekanisk solidaritet og volkgeist af Johann Gottfried Von Herder ( ). Derudover vil vi nævne Andrew Heywood i forhold til Grønland som en kulturel nation kontra politisk nation. Teorierne vil vi bruge til at perspektivere til Grønland med empiri, bruge det videre i vores analyse, og belyse problemstillingerne der ligger til grund for Grønland som nation Forestillede fællesskaber It is an imagined political community - and imagined as both inherently limited and sovereign. (Anderson, 1991: s. 6). Sådan lyder Benedict Andersons definition af en nation. Dette forestillede fællesskab, er forestillet fordi, i selv de mindste nationer når enkeltindivider sandsynligvis aldrig at møde særligt mange af de mennesker, de underbevidst føler sig knyttede til. Man vil aldrig møde dem, eller endda høre om dem, alligevel vil man i sine tanker have en forestilling om et fællesskab (Anderson, 1991: s. 6). En nation er forestillet og begrænset, limited, fordi selv de største nationer har begrænsninger for hvad deres nation er. Derudover er der fysiske grænser, der indkapsler nationen, og udenfor disse grænser ligger der andre nationer. Ydermere findes en forestilling om suverænitet, sovereign, da nationer drømmer om suveræn frihed, hvilket er billedet af den suveræne stat. Til sidst er det forestillede fællesskab som et samfund, community, for uanset om en nation kan være udsat for ulighed eller udnyttelse, er en nation altid forstået som et dybt kammeratskab (Anderson, 1991; s. 7). Ifølge Anderson er der kulturelle rødder i nationalismen der gør, at folk er villige til at dø for nationen. Derfor skal vi undersøge Grønlands kultur for at forstå disse stærke nationalistiske følelser (Anderson, 1991: s. 7). Ifølge Andrew Heywood vil der altid være forskellige grader af kulturel sammenhæng. Heywood beskriver, hvordan en nation kan defineres ved hjælp af kulturelle, politiske og psykologiske faktorer. Nogle nationer vil have et stærkere kulturelt bånd end andre. Side 15

16 Nationer med svage kulturelle bånd vil også kunne defineres som en nation. Udover dette skal nationens folk fornemme en politisk samhørighed (Heywood, 2007: s. 110). Kulturmæssigt skal nationen bestå af et folk med ensartet sprog, religion, historie og traditioner. Grønland er bundet sammen gennem fælles historie og fortid og deler fælles traditioner bestående af folkesange, nationaldragter og myter, hvilket bidrager til en stor fællesskabsfølelse blandt det grønlandske folk. Derfor kan Grønland bedst betegnes som en kulturel nation. Grønland er, ud fra Andersons tre dimensioner om det forestillede fællesskab; limited, sovereign og community, en nation, og Grønlands kulturelle sammenhængskræft, gør visionen og ønsket om suverænitet stærkere, da det vil styrke deres allerede tætte kulturelle bånd. I et politisk fællesskab er befolkningen knyttet sammen af medborgerskab eller fælles sprog og ikke af loyalitet og nationalfølelse (Heywood, 2007: s. 113). Et politisk fællesskab vil ikke i samme grad søge suverænitet, da fællesskabet i en sådan nation ikke har samme betydning som i et kulturelt fællesskab Volkgeist Ifølge Johann Gottfried von Herder opstår nationale grupper af deres omgivelser i natur, klima, geografi som skaber et folks livsstil, arbejdsformer, attituder og kreativ udfoldelse. Men mest af alt er sproget vigtigt, idet det kommer til udtryk gennem traditioner og historiske begivenheder fortalt fra generation til generation. Historisk set besidder hver nation en volkgeist, som kommer til udtryk igennem sange, myter og legender. Herders beskrivelse af nationen bygger altså på en idé om fælles værdier og traditioner, frem for ideen om at en nation kan dannes på baggrund af en fælles politisk tankegang (Heywood 2007: s. 111). Ud fra Herders teori om volkgeist, er Grønland en nation med volkgeist, da grønlændernes livsstil og arbejdsform er præget af arktiske omgivelser, og deres eget sprog danner rammen om folkesange og fjeldmyter (Augustesen og Hansen, 2011: s. 9). For at opsummere afsnittet, er den nationsforståelse, vi går ud fra i vores diskussioner og analyse en sammendragelse af ovennævnte teorier. Grønland er et forestillet fællesskab, et fællesskab, der opstod af kulturelle sammenhænge som historie og traditioner. Dette kommer til udtryk i en volkgeist, hvor sproget er rammen for at udtrykke nationens fælles værdier. Nationer søger suverænitet, og nationen er et nødvendigt grundlag for Side 16

17 udviklingen i nationsbygning mod en suveræn stat, da der skal forelægge et fællesskab bygget på fælles forståelse og interesser for at kunne samle sig som nation, og gennemføre en fælles målsætning. Grønland er en kulturel nation, altså er det kulturelle faktorer der samler Grønland, og præger deres værdipolitik og målsætninger i bevægelsen mod suverænitet Anti-kolonial nationalisme, solidaritet og homogenitet I nutidens Grønland er nationsbegrebet en sammenholdsfaktor for den grønlandske befolkning. Den nationalistiske følelse er herudover en vigtig faktor i statsdannelsesprocessen, og som Andersons teori om forestillet fællesskab definerer, at nationer er forestillet i henseende til sovereign, altså at nationer drømmer om suveræn frihed, hvilket er billedet på den suveræne stat (Anderson, 1991: s. 7). Der er forskellige former for nationalisme, og anti-kolonial nationalisme udspringer fra en kamp mod kolonimagten fra de gamle europæiske kolonimagter. De principper og doktriner kolonimagten brugte i processen for nationsbygning bliver, ironisk nok, nu brugt af kolonien mod kolonimagten selv. Altså har kolonialisme været med til at fremme nationalfølelsen i kolonien og skabt behovet for en national frigørelse. I det 20. århundrede har anti-kolonialisme nationalisme været en bærende faktor for verdens politisk geografiske udformning. Den stigende nationalisme har fået store kolonimagter til at træde tilbage (Heywood, 2007: s. 121). Anti-kolonial nationalismens målsætning om at skabe national frigørelse, har både en økonomisk og politisk dimension. Anti-kolonial nationalisme har ofte grobund i socialistiske tanker, da de begge lægger vægt på social solidaritet og kollektive handlinger (Heywood, 2007: s 122). Solidaritet, i samfundsvidenskabelig betegnelse, bruges til at karakterisere graden og typen af integration i forhold til et samfund eller gruppe (Guneriussen, 2007: s. 80). I små samfund, som Grønland, spiller solidaritet en vigtig rolle. Befolkningen er i højere grad afhængige af hinanden, da instanser og institutioner føles mere nære, fordi mange af de samme individer sidder på meget af magten i samfundet (Christiansen og Togeby, 2003: s. 96). Solidaritet er stærkest, når der er lighed i samfundet. Det grønlandske samfund er i høj grad præget af kollektivisme og indgår hermed i Durkheims teori om mekanisk solidaritet, som bunder i at mennesker der Side 17

18 ligner hinanden, tiltrækkes af hinanden (Guneriussen, 2007: s. 80). Nationer bygger også på etnicitet og sammenhængen i, hvor homogen en befolkning er. Homogenitet er med til at danne loyalitet blandt et folk. Individer af samme etnicitet har ofte lettere ved at relatere og forene sig (Heywood 2007: s. 110). Grønlænderne danner en homogen befolkning. De eneste folk der bryder homogeniteten er næsten udelukkende danske tilflyttere. Derfor er Grønland også tilbageholdende overfor udefrakommende, da det er en lille nation, hvor de fleste ligner hinanden. Det er derfor en samlet nation under forudsætningen af, at man må være med i fællesskabet, hvis man har samme etnicitet som har grobund i mekanisk solidaritet og anti-koloniale nationalistiske følelser Sprog: Inklusion og eksklusion Det grønlandske sprog skaber nære følelser om tætte relationer og forbundenhed mellem generationer. Forestillingen om et fælles sprog bidrager til en styrket nation. Selvom der i Grønland er skel mellem sociolekt og dialekt, forhindrer det ikke grønlænderne i at føle, at de har et sprog, de kan give videre eller endda miste. Dermed er det en vigtig del af den grønlandske kultur (Togeby, 2002: s. 64). Et sprog er i ethvert samfund med til at definere identitet. Unge grønlændere er med til at give det grønlandske sprog et nyt tvist, da det nære tilhørsforhold til det danske sprog skaber former for crossing, hvor man låner ord og sætninger fra forskellige sprog. Dette fænomen mødes med stor skepsis af de ældre generationer. Det har også betydet en stigmatisering hos mange af de unge (Langgård, 2003: s. 216). Før i tiden så man et sammensat sprog som et tegn på inkompetence og sprogforvirring, men i dag er flere forskere der tiltaler for, at sådan et sprogbrug er en vigtig del af social organisation som strategier til inklusion og eksklusion. Grønlændere der taler samme sprog samler sig, og dermed er sproget inkluderende, men på samme tid bliver dansktalende grønlændere ekskluderede fra fællesskaber med andre sprog (Togeby, 2002: s. 65). Videregående uddannelser på Grønland foregår oftest på dansk, da Grønlands kvalificerede arbejdskraft oftest er fra Danmark. Derfor har Grønland været med til at gøre det svært for unge, der kommer fra folkeskolen, hvor sproget er grønlandsk, at klare sig på uddannelsesinstitutionerne, og har således udelukket dem fra information og uddannelse Side 18

19 (Augustesen og Hansen, 2011: s. 85). Dansktalende grønlændere føler sig mindre integrerede i Grønland, selvom de tilhører nationen (Langgård, 2003: s. 220). Det gør også, at de er mere udsatte for mobning i skolen og senere flytter til Danmark. Det er ofte de dansktalende børn, der kommer fra de mest ressourcestærke hjem, der er udsat for dette. Derfor er det også et stort ressourcetab for samfundet, når de fraflytter permanent. De grønlandsktalende får ikke en lige så høj uddannelse, fordi de ikke har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog. (Langgård, 2003: s. 222) Ifølge en undersøgelse fra Grønlands statistik fra 2000, vurderer op mod halvdelen af de unge i folkeskolens afgangsklasser på Grønland, at de ikke kan dansk (Langgård, 2003: s. 221). Dette kommer også til udtryk i grønlændernes senere politiske liv, hvor sprogbarriererne er så markante, at det eksempelvis ikke er alle, der kan forstå en landstingsdebat (Langgård, 2003: s. 217). Sproget udgør en kompliceret problemstilling for grønlænderne, og hvis Grønland skal udvikle sig mod suverænitet, skal sprogfærdighederne arbejdes med, da sprogproblemerne tilbagesætter Grønlands nationsbygning og udvikling fremad Den grønlandske elite og Brain Drain Der vil ofte være en elite i et moderne samfund, hvilket også er tilfældet i Grønland. Da Grønland er en ung nation, spiller nationalitetsspørgsmålet ofte en central rolle, når der skal udvælges poster til Landstinget. Nationalitet er et vigtigere kriterium end uddannelse og kvalifikationer, når der vælges medlemmer til Landstinget, hvor kvalifikationer er bærende for udvælgelsens til bestyrelsesformand i en virksomhed. Således sidder danskerne tungt på posterne som virksomhedsledere og embedsnetværk, hvorimod grønlænderne sidder på de politiske poster (Christiansen og Togeby, 2003: s. 82). Den grønlandske elite er i høj grad uddannet i Danmark. Mange grønlændere bosætter sig i Danmark og vender ikke hjem efter de har færdiggjort uddannelse. En central årsag hertil er jobmulighederne i Grønland, og at de strukturelle instanser ikke er lige så gunstige som i Danmark. Dette er et stort ressourcetab for Grønland. Det såkaldte brain drain har en stor økonomisk effekt, da de uddannede har en økonomisk betydning for det land, de forlader. De uddannede, tager en værdi med sig, da nationen har brugt Side 19

20 ressourcer på at uddanne dem, men får ikke udbytte af deres arbejdskraft. Emigranterne oplever ofte en nedkvalificering ved tilflytning til Danmark, mens deres hjemland, Grønland, oplever et dræning af uddannede og kvalificerede borgere (Ivestopedias webside, d ). Der er hovedsageligt to grunde til et brain drain, hvor den ene er national og den anden er individuel. Den nationale årsag bunder i det sociale miljø, politisk ustabilitet, økonomisk depression og sundhedsrisici. Den individuelle årsag er blandt andet familierelationer, bedre muligheder og jobmuligheder, samt personlige præferencer i at udforske verden (Global Issues webside, d ). Grønland er en ung nation, og derfor er der mindre stabilitet end i Danmark. Grønlænderne emigrerer dermed til et nyt land, hvor der er bedre muligheder for frihed, stabilitet, bedre levevilkår, stærkere økonomi og muligvis også familierelationer (Global issues webside, d ) Grønlands udfordringer som nation Hvorfor er et muligt Brain Drain ved at opstå i Grønland? Grønland mangler arbejdskraft både i den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Udover mangel på kvalificeret arbejdskraft i dag skal Grønland uddanne fremtidig arbejdskraft, så den næste generation kan tage over. Dette bliver en stor udfordring for den grønlandske nation, da prioritering af uddannelse til unge og den økonomiske ressourceallokering bliver central. Samtidig er det også kimen til en svækkelse af nationen. Mange unge grønlændere flytter til Danmark og bliver der, fordi der bedre mulighed for uddannelse og job. Derudover stifter nogle også familie, mens de er bosatte i Danmark, og da rejsen mellem Grønland og Danmark også er dyr, er der mange årsager til, at det kan være svært at rykke roden op igen og flytte tilbage til Grønland. Individet er kommet i centrum, og kollektive interesser er ikke nær så fyldestgørende mere. Godt nok er der solidaritet og stærke anti-koloniale nationalistiske følelser på spil, men for de unge grønlændere, der er uddannet i Danmark, kan det betyde store personlige omkostninger at vende tilbage, så selvom der er jobmuligheder og hjertet banker for Grønland, vælger mange at blive i Danmark. Dette betyder samtidig, at mange af de jobmuligheder der er for den uddannede arbejdskraft på videregående niveau indtil nu ofte varetages af personer med dansk baggrund. Nationen har brug for, at grønlænderne Side 20

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af landstingsloven om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Demokrati og indflydelse

Demokrati og indflydelse 1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige

Læs mere

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Kommunernes Landsforening Erhvervskonference, 24. august 2015 Formål og

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Siumut Tryghed - Udvikling

Siumut Tryghed - Udvikling Siumut Tryghed - Udvikling Folketingsvalget 2015 Forord 18. juni 2015 skal vi sætte vores kryds til Folketinget. Siumut vil på vanlig vis stille 4 kandidater op til Folketingsvalget, selvfølgelig med et

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Samlevende med Pilunnguaq. Sammen har Nemo på 10 år og Paalu på 3 år.

Samlevende med Pilunnguaq. Sammen har Nemo på 10 år og Paalu på 3 år. C.V. Personlig information Navn: Niels Thomsen Adresse: Akinnguata Qaava 5 Telefon: +299 58 66 36 E-mail: nt@halibut.gl Fødselsdag: 18. August 1981. Familie: Interesser: Samlevende med Pilunnguaq. Sammen

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere