OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING... 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING... 9"

Transkript

1 Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. kvartal 2014

2 2

3 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING... 9 KAPITEL 2: STØRRE TRYGHED : TIDLIGERE FLYTNING I PLEJEBOLIG : FÆRDIGBEHANDLEDE BORGERE...12 KAPITEL 3: HØJERE FAGLIGHED : ANDEL MANDLIGE ANSATTE : SYGEFRAVÆR...15 KAPITEL 4: SAGSBEHANDLING TIL TIDEN : SAGSBEHANDLINGSTIDER : 4-UGERSGARANTI FOR PLEJEBOLIGER : VENTETIDER PÅ GENOPTRÆNING...19 KAPITEL 5: BEDRE FOREBYGGELSE OG BEHANDLING : PATIENTRETTET FOREBYGGELSE : BORGERRETTET FOREBYGGELSE...22 FIGUR- OG TABELOVERSIGT

4 OVERBLIK Mere frihed Hverdagsrehabilitering Større tryghed Tidligere i plejebolig Færdigbehandlede borgere Højere faglighed 20 % mænd Sagsbehandling til tiden Hjemmeplejeområdet Bedre forebyggelse og behandling Patientrettet forebyggelse Sygefravær fuldtidsansatte Hjælpemidler Borgerrettet forebyggelse Sygefravær elever Plejeboligområdet 4-ugersgarantien for plejebolig Ventetider på genoptræning 4

5 INDLEDNING Formålet med kvartalsrapporten er at give Sundheds- og Omsorgsudvalget en status på udvalgets politisk fastsatte mål. I kvartalsrapporten afrapporteres på de mål, som der meningsfuldt kan gøres status på kvartalsvist. Udvalget har mulighed for at beslutte, at næste kvartalsrapport kvartalsrapporten for 2. kvartal 2014 skal gå i dybden med et bestemt tema, som udvalget ønsker belyst. God læselyst. Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen Administrerende direktør Katja Kayser 5

6 METODE OG AFGRÆNSNING I kvartalsrapporten for 1. kvartal 2014 er de politiske mål er samlet i et antal fokusområder. Først i rapporten (i afsnittet Overblik ) præsenteres målopfyldelsen på de forskellige politiske mål inden for hvert fokusområde grafisk i form af speedometre. Kvartalsrapporten indeholder oplysninger på områder, hvor der er fastlagt politiske mål, og hvor der er tilgængelige data, som kan vise status på målopfyldelsen. Desuden afrapporteres på indikatorerne om patientrettede og borgerrettede forebyggelsesforløb fra sundhedspolitikken Længe Leve København. Hvor det er muligt, vises tallene for 1. kvartal 2012, 2013 og Det er desværre fortsat ikke muligt at opgøre tal for antal forskellige hjælpere i borgerens hjem. Forvaltningen har ikke haft tilgængelige data for dette siden overgangen til nyt omsorgssystem (KOS2). Forvaltningen arbejder på at genetablere datagrundlaget, så der igen kan afrapporteres på det politiske mål om, at to ud af tre besøg skal varetages af borgerens primære eller sekundære hjælper. Ligeledes er det ikke muligt at rapportere på det politisk fastsatte mål om, at 80 % af nye medarbejdere fortsat er ansat et år efter ansættelsen. Endelig er det fortsat ikke muligt for forvaltningen at afrapportere på sundhedspolitikkens indikator om forebyggelige indlæggelser. 6

7 RESUMÈ Samlet set viser kvartalsrapporten for 1. kvartal 2014, at udviklingen går i den ønskede retning på de fleste fokusområder. Det er dog kun få af målene, der er opfyldt på nuværende tidspunkt. De væsentligste ændringer siden årsrapporten for 2013 er, at det er gået fremad med at hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospitalerne, mens overholdelsen af 4-ugersgarantien er gået tilbage. De politiske mål, som der rapporteres på i kvartalsrapporten, er samlet i en række overordnede fokusområder. Nedenfor beskrives kort forvaltningens vurdering af målopfyldelse og fremdrift for de enkelte mål. MERE FRIHED (kapitel 1) Alle, som modtager praktisk hjælp, bliver trænet til at klare sig selv bedst muligt: I 1. kvartal 2014 modtog 11 % af alle borgere med praktisk hjælp hverdagsrehabiliterende ydelser, hvilket er en stigning på 2 %-point siden 1. kvartal På trods af fremgangen er forvaltningen stadig langt fra at nå målsætningen om at alle borgere, der modtager praktisk hjælp, bliver trænet til at klare sig selv bedst muligt. Forvaltningen vurderer, at der fortsat er et potentiale for øget anvendelse af hverdagsrehabilitering. STØRRE TRYGHED (kapitel 2) Svage ældre flytter tidligere i plejebolig: Forvaltningen arbejder på at få ældre borgere til at flytte tidligere i plejebolig, bl.a. ved at indlede en dialog om plejebolig allerede når borgeren får timers hjælp om ugen. Men andelen af borgere med mere end 12 timers ugentlig hjælp, som godkendes til plejebolig, har været nogenlunde uændret i perioden Sundheds- og Omsorgsudvalget har i efteråret 2013 vedtaget en række yderligere indsatser med henblik på at få ældre til at flytte tidligere i plejebolig. Københavns Kommune skal hjemtage færdigbehandlede patienter fra hospitalerne hurtigst muligt og senest 14 dage efter færdigbehandling: Antallet af ventedage for færdigbehandlede borgere er halveret i løbet af de sidste to år. Det skyldes blandt andet, at der er sket et markant fald i antallet af dage, som de borgere, der venter på at blive hjemtaget, i gennemsnit venter. Endvidere er antallet af borgere, der venter længe, reduceret kraftigt. Således var der i 1. kvartal borgere, der ventede over 14 dage på at blive hjemtaget - et fald på 74 % siden 1. kvartal På trods af de positive tendenser er det imidlertid fortsat en udfordring at hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospitalerne straks efter færdigbehandling. HØJERE FAGLIGHED (kapitel 3) 20 % af de ansatte er mænd: Ved udgangen af 1. kvartal 2014 var 16,9 % af Sundhedsog Omsorgsforvaltningen ansatte mænd, en stigning fra 16,5 % i 1. kvartal 2013, og forvaltningen vurderer på den baggrund, at det ikke er muligt at nå målet om 20 % mænd i 7

8 2015. Borgerrepræsentationen har besluttet, at der ikke skal fastsættes måltal for mænd i omsorgsfag, men at der i stedet skal arbejdes for at udvide rekrutteringsgrundlaget. Sygefraværet skal reduceres til 13,7 dagsværk per fuldtidsansat i 2014: Sygefraværet blandt forvaltningens ansatte (inkl. elever) er faldet fra 1. kvartal 2013 til 1. kvartal I 1. kvartal var sygefraværet 3,7 dagsværk pr. medarbejder i gennemsnit, hvilket er lavere end det skønnede måltal for kvartalet. Sygefraværet for elever ansat i Københavns Kommune skal reduceres til 15,8 dagsværk per elev i 2014: Sygefraværet for eleverne i Københavns Kommune er faldet en smule fra 1. kvartal 2013 til 1. kvartal 2014, men ikke nok til at nå det skønnede måltal for sygefraværet i 1. kvartal I 1. kvartal 2014 var sygefraværet på 4,5 dagsværk pr. elev i gennemsnit. SAGSBEHANDLING TIL TIDEN (kapitel 4) Sagsbehandlingsfrister for ansøgninger om hjemmepleje, hjælpemidler og plejebolig: Tidsfristerne er fastsat efter at 80 % af sagerne skal behandles indenfor fristerne, jf. anbefaling i retssikkerhedsloven. På alle områder er mere end 80 % af sagerne behandlet inden for tidsfristerne i Der er en stigende andel af sagerne om hjemmepleje, som er behandlet inden for tidsfristerne, mens der er sket et fald i overholdelsen af sagsbehandlingsfristerne for hjælpemidler og plejebolig. Alle godkendte ansøgere til plejebolig skal have et tilbud om en bolig inden for fire uger (4-ugersgarantien): Der er i 1. kvartal 2014 sket et markant fald i andelen af sager, hvor forvaltningen overholder 4-ugersgarantien. I 1. kvartal fik 49 % af ansøgerne tildelt en plejebolig inden for 4 uger. Der er visiteret flere borgere i perioden, og afgangen fra plejehjemmene er faldet, fordi vores nuværende beboere i et vist omfang lever lidt længere tid på plejecentrene. Dette har medført et pres på 4-ugersgarantien. Forvaltningen vil følge området tæt. Ventetider på genoptræning: Forvaltningen har i 2013 overholdt ventetider på genoptræning i over 90 % af forløbene. Der er dog sket et mindre fald i andelen af forløb, hvor ventetiderne er overholdt. BEDRE FOREBYGGELSE OG BEHANDLING (kapitel 5) Patientrettet forebyggelse: I 1. kvartal 2014 var der i alt 592 patientrettede forebyggelsesforløb. Med den nuværende udvikling forventer forvaltningen således at indfri målet om årlige forløb i Borgerrettet forebyggelse: I 1. kvartal 2014 modtog borgere et forebyggelsestilbud vedrørende kost, fysisk aktivitet, rygning eller alkohol. Hvis niveauet fastholdes, vil forvaltningen således kunne indfri målet om, at borgere modtager et forebyggelsestilbud i

9 Andel borgere KAPITEL 1: MERE FRIHED 1.1: HVERDAGSREHABILITERING Det er et mål i Reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet at alle, som modtager praktisk hjælp, bliver trænet til at klare sig selv bedst muligt. Som et led heri blev hverdagsrehabilitering på praktisk hjælp implementeret i kvalitetsstandarderne i I 2013 var hverdagsrehabilitering på praktisk hjælp implementeret fuldt ud. Figur 1 Brug af hverdagsrehabiliterende ydelser til praktiske opgaver Figuren viser andelen af borgere, der har modtaget eller modtager hverdagsrehabiliterende ydelser, ud af alle borgere, som modtog praktisk hjælp ved udgangen af perioden. Hverdagsrehabiliterende ydelser omfatter vejledning og/eller træning i praktiske opgaver. Tallene er vist for nyvisiterede og kendte borgere hver for sig og samlet. 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 19% 14% 13% Andel nyvisiterede borgere, som har modtaget eller modtager hverdagsrehabiliterende ydelser, ud af alle nyvisiterede borgere, som modtager praktisk hjælp 10% 11% 8% 9% 3% 4% Andel kendte borgere, som har modtaget eller modtager hverdagsrehabiliterende ydelser, ud af alle kendte borgere, som modtager praktisk hjælp 1. kvartal kvartal kvartal 2014 Samlet andel borgere, som har modtaget eller modtager hverdagsrehabiliterende ydelser, ud af alle borgere, som modtager praktisk hjælp Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS) Note: Borgere, der modtager ydelserne Pleje af alvorligt syge og Struktur i dagligdagen, eller modtager mere end 12 timer hjemmepleje om ugen, indgår ikke i opgørelsen. Note: Nyvisiterede borgere (førstegangshenvendere) er borgere, der i mindst 12 måneder ikke har modtaget ydelser inden for personlig pleje, praktisk hjælp eller hverdagsrehabiliterende ydelser. I 1. kvartal 2014 modtog 11 % af alle borgere med praktisk hjælp hverdagsrehabiliterende ydelser, hvilket er en stigning på 2 %-point siden 1. kvartal Blandt kendte borgere er der sket er en stigning i andelen af borgerne, der modtager hverdagsrehabilitering, mens der for nyvisiterede borgere er sket et lille fald. Forvaltningen vurderer, at faldet blandt de nyvisiterede borgere blandt andet skyldes, at der er borgere, der fravælger at ansøge om praktisk hjælp og finder andre alternativer, fordi de ikke ønsker at modtage hverdagsreha- 1 Der er indført hverdagsrehabilitering for personlig pleje i 2013, men Sundheds- og Omsorgsudvalget har ikke fastsat politiske mål for dette område. 9

10 bilitering. Det er eksempelvis borgere, som har henvendt sig telefonisk med henblik på at søge praktisk hjælp, og som efter at være blevet vejledt om kommunens politik om aktiverende hjælp vælger ikke at søge. Forvaltningen vurderer, at faldet blandt de nyvisiterede borgere blandt andet skyldes, at der er borgere, som ville være blevet visiteret til hverdagsrehabilitering, såfremt de havde valgt at ansøge om praktisk hjælp - men som fravælger at ansøge, fordi de ikke ønsker at modtage hverdagsrehabilitering. Det er eksempelvis borgere, som har henvendt sig telefonisk med henblik på at søge praktisk hjælp, og som efter at være blevet vejledt om kommunens politik om aktiverende hjælp vælger ikke at søge. Disse personer indgår dermed ikke i opgørelsen. På trods af fremgangen samlet set er forvaltningen stadig langt fra at nå målsætningen om at alle borgere, der modtager praktisk hjælp, bliver trænet til at klare sig selv bedst muligt. Det er dog ikke alle modtagere af praktisk hjælp, som i praksis har potentiale til at kunne deltage i hverdagsrehabilitering. 10

11 Andel borgere med mere end 12 timers hjælp om ugen, som er godkendt til plejebolig KAPITEL 2: STØRRE TRYGHED I dette kapitel gøres status på de politiske mål om tidligere flytning til plejebolig og hjemtagning af borgere efter hospitalsindlæggelse. 2.1: TIDLIGERE FLYTNING I PLEJEBOLIG Det er et mål i reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet, at svage ældre skal flytte tidligere i plejebolig. I henhold til reformprogrammet vil Københavns Kommune derfor starte dialogen om plejebolig med ældre, der modtager meget pleje, tidligere. Før medio 2011 begyndte dialogen, når en borger fik omkring 20 timers hjælp om ugen. Siden medio 2011 er der arbejdet systematisk med at indlede samtalen, når borgeren får timers hjælp om ugen. Forvaltningen vurderer derfor målopfyldelsen ud fra, hvor stor en andel af de borgere, der modtager hjemmepleje med mere end 12 times hjælp om ugen, der er blevet godkendt til plejebolig. Figur 2 Tidligere flytning i plejebolig Figuren viser, hvor stor andel af hjemmeplejemodtagere med mere end 12 timers hjælp om ugen, der i løbet af de sidste 12 måneder er blevet godkendt til plejebolig. 30% 25% 20% 15% 10% 26% 27% 25% 5% 0% Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS) og VI-systemet. Note: Tallene er opgjort for det seneste løbende år ved udgangen af 1. kvartal Note: Borgere, der modtager ydelsen pleje af alvorligt syge, er ikke medtaget i opgørelsen. Note: Borgernes plejetyngde kan variere i perioden. Alle borgere, der mindst 1 dag i perioden har haft en plejetyngde på 12 timer eller mere, er medtaget i opgørelsen. I løbet af det seneste år har borgere haft mere end 12 timers hjælp om ugen. Heraf er 264 borgere, svarende til 25 %, blevet godkendt til plejebolig. Denne andel har ligget på et nogenlunde stabilt niveau siden

12 Sundheds- og Omsorgsudvalget har i efteråret 2013 vedtaget en række yderligere indsatser med henblik på at understøtte målet om tidligere indflytning i plejebolig. Blandt andet er visitationskriterierne til plejebolig blevet ændret, således at ensomhed og utryghed fra 2014 er blevet tydeligere kriterier for at blive godkendt til plejebolig. Ligeledes vil borgere med et omfattende behov for hjælp kunne blive visiteret til en plejebolig baseret på den viden, som visitationen i forvejen har om borgeren, frem for ved et nyt visitationsbesøg. 2.2: FÆRDIGBEHANDLEDE BORGERE Tabel 1 Ventedage efter færdigbehandling Ifølge Sundhedsaftale skal Københavns Kommune hjemtage borgerne hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at kommunen har modtaget skriftlig information om, at patienten er færdigbehandlet. Tabel 1 viser antal borgere over 65 år, der er blevet udskrevet fra et hospital - fordelt på, hvor mange dage, borgerne ventede på at blive hjemtaget efter færdigbehandling. 1. kvartal kvartal kvartal 2014 Udvikling ifht. 1. kvartal 2013 (%) Antal udskrivninger % Udskrivninger uden ventedage % Udskrivninger med ventedage: 1 dag % 2-5 dage % 6-14 dage % 15+ dage % I alt udskrivninger med ventedage % Antal ventedage i alt % Gns. antal ventedage per ventedagsforløb 8,0 7,0 4,1-42% Kilde: e-sundhed Note: Der kan ske efterregistreringer af aktiviteten i 2014 helt frem til marts Note: Antal udskrivninger er udskrivninger fra offentlige hospitaler i Region Hovedstaden eksklusiv Bornholm. Det samlede antal ventedage er halveret siden 1, kvartal 2013, og antallet af udskrivninger med ventedage er faldet. I 1. kvartal 2014 var der således 350 udskrivninger, hvor den færdigbehandlede borger måtte vente på at blive hjemtaget et fald på 11 % sammenlignet med 1. kvartal Faldet i det samlede antal ventedage skyldes blandt andet, at der er sket et markant fald i, hvor mange dage de borgere, der venter på at blive hjemtaget, i gennemsnit venter. Såle- 12

13 des ventede de færdigbehandlede borgere i gennemsnit 4,1 dage på at blive hjemtaget i 1. kvartal 2014, mens de i 1. kvartal 2012 ventede 8,0 dage i gennemsnit. Som det ses af tabellen er der sket en forskydning i, hvor mange dage borgerne venter på at blive hjemtaget. Der er flere borgere, der venter 1-5 dage, og færre borgere, der venter over 5 dage. I 1. kvartal 2014 var der 8 borgere, der ventede over 14 dage på at blive hjemtaget - et fald på 74 % i forhold til 1. kvartal 2013, hvor 31 borgere ventede mere end 14 dage. På trods af de positive tendenser er det fortsat en udfordring at hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospitalerne straks efter færdigbehandling. Stigningen i antallet af udskrivninger med 1-5 ventedage skyldes blandt andet implementeringen af Kommunikationsaftalen en aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i Region Hovedstaden om indlæggelser og udskrivninger. Den elektroniske løsning blev implementeret i maj Kommunikationsaftalen erstattede de tidligere varslingsregler, hvilket har betydet, at kommunen har væsentlig kortere tid til at forberede hjemtagning af borgerne. Hjemtagning af færdigbehandlede borgere er fortsat et højt prioriteret indsatsområde i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Forvaltningen har blandt andet igangsat følgende indsatser: Intensiveret samarbejde med hospitalerne om hjemtagning af borgerne, herunder opfølgning på meldinger om færdigbehandling. Særlig indsats (vinterplan) i vintermånederne for at øge kommunens beredskab til at hjemtage de færdigbehandlede borgere, således at flere borgere kommer direkte hjem til eget hjem med ekstra hjælp og pleje. Afprøvning af fremskudt visitation på Medicinsk Modtage Afsnit (MMA) på Bispebjerg med henblik på at optimere borgernes indlæggelsesforløb eller at udskrive borgeren til eget hjem. Via ældrepuljen har kommunen fået bevilliget midler til at etablere et særligt hjemtagningsteam, for at styrke indsatsen med at hjemtage de færdigbehandlede borgere fra hospitalerne. Ligeledes er der via ældrepuljen bevilliget 7 ekstra midlertidige døgnpladser og 8 ekstra neurologiske døgnpladser til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens borgere. 13

14 Andel ansatte mænd KAPITEL 3: HØJERE FAGLIGHED I dette kapitel gøres der status på de politisk fastsatte mål på om andel mandlige ansatte og sygefravær. 3.1: ANDEL MANDLIGE ANSATTE Som led i Reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet har Sundheds- og Omsorgsudvalget fastlagt et mål om, at andelen af mandlige ansatte skal udgøre 20 % i Figur 3 Andel ansatte mænd Figuren viser andel ansatte mænd i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 16,5% 16,9% 15,2% 14,9% 15,0% 14,9% 4% 2% 0% SUF inkl. elever SUF ekskl. elever 1. kvartal kvartal kvartal 2014 Kilde: Rubin Note: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen overtog administrationen af alle elever i Københavns Kommune den 1. sep Derved er der et databrud, der giver en stigning i andel mænd. Note: I opgørelsen indgår tjenestemænd, overenskomstansatte og elever med en månedsløn. Timelønnede indgår således ikke. Ultimo 1. kvartal 2014 var der ansatte mænd (inklusiv elever) i forvaltningen. Det svarer til 16,9 % af alle ansatte, en stigning i andelen af mænd på 0,4 %-point siden 1. kvartal For forvaltningens fastansatte medarbejdere ekskl. elever, udgør andelen af mænd 14,9 % i 1. kvartal 2014, samme niveau som i 1. kvartal Forvaltningen vurderer, at det ikke er muligt at nå målet om 20 % mænd i I forbindelse med Borgerrepræsentationens fastsættelse af måltal for ligestilling i 2013 blev der gennemført en analyse, som viste, at andelen af mænd ansat i omsorgsfag i Københavns Kommune svarer til eller overstiger den gennemsnitlige andel af mænd inden for 2 Stigningen fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 skyldes primært, at fra 2013 indgår alle kommunens elever i opgørelsen, fordi Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. september 2012 overtog administrationen af alle elever i kommunen. Blandt de øvrige elever er andelen af mænd højere end blandt sosu-elever, og derfor er den samlede andel af mænd steget. 14

15 Dagsværk per fuldtidsansat 3,7 3,4 3,8 3,5 3,9 3,7 3,8 3,5 4,3 4,0 4,2 4,1 4,6 4,5 4,2 fagene i landets øvrige kommuner og blandt færdiguddannede. Arbejdsløshedsprocenten og antallet af arbejdsløse mænd er tilsvarende lav for de pågældende fag. Borgerrepræsentationen besluttede på baggrund af analysen, at der ikke skal fastsættes måltal for mænd i omsorgsfag, men at der i stedet skal arbejdes for at udvide rekrutteringsgrundlaget. 3.2: SYGEFRAVÆR Borgerrepræsentationen har besluttet, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal reducere sygefraværet til 13,7 dagsværk per fuldtidsansat i Sygefraværet udgjorde 14,3 dagsværk per fuldtidsansat i 2013, så målet svarer til en nedbringelse på 0,6 dagsværk per medarbejder. Derudover har Borgerrepræsentationen fastlagt et mål om, at elevernes sygefravær skal reduceres til 15,8 dagsværk per elev i Elevernes sygefravær udgjorde 17,5 dagsværk per elev i 2013, så målet svaret til en nedbringelse på 1,7 dagsværk pr. elev i Figur 4 Sygefravær i SUF sammenlignet med Københavns Kommune Figur 7 viser antal sygefraværsdagsværk per fuldtidsansat for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen sammenlignet med hele Københavns Kommune. Målet for sygefraværet gælder for hele året, men for at kunne vurdere målopfyldelsen i kvartalet, er der beregnet et skønnet mål for sygefraværet i 1. kvartal Københavns Kommune Sundheds- og omsorgsforvaltningen SUF eksklusiv elever Elever i KK 1. kvartal kvartal kvartal 2014 Skønnet mål 1. kvartal 2014 Kilde: Rubin Note: Kategorien Elever i KK indeholder alle elever i Københavns Kommune - også inden Sundheds- og Omsorgsforvaltningen overtog administrationen af alle elever i Københavns Kommune den 1. sep Note: Målet er skønnet per kvartal på baggrund af sæsonudsving i det historiske sygefravær fra 2011 til

16 Sygefraværet er faldet fra 1. kvartal 2013 til 1. kvartal 2014 for ansatte i Københavns kommune som helhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og elever ansat i kommunen. For Sundheds- og Omsorgsforvaltningen inkl. elever er der sket et fald i fraværet fra 4,3 dagsværk pr. medarbejder i 1. kvartal 2013 til 3,7 dagsværk i 1. kvartal 2014, hvilket desuden er lavere end samme periode i Dermed ligger sygefraværet under det skønnede måltal for sygefraværet i 1. kvartal For elever i Københavns Kommune er sygefraværet faldet en anelse fra 4,6 fraværsdagsværk pr. elev i 1. kvartal 2013 til 4,5 fraværsdagsværk pr. elev i 1. kvartal Dermed er det skønnede måltal for 1. kvartal 2014 ikke nået. Derfor intensiveres allerede igangsatte tiltag over for eleverne blandt andet i samarbejde med SOPU København, som bl.a. uddanner sosu-hjælpere og assistenter, og de praktiksteder, som har elever fra Sundhedsog Omsorgsforvaltningen. Desuden forventes diverse samarbejdsaftaler mellem skoler, praktikker og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vedtaget og implementeret i løbet af

17 Andel sager hvor tidsfristen er overholdt 73% 88% 87% 80% 93% 87% 82% 90% 84% 96% 93% 82% KAPITEL 4: SAGSBEHANDLING TIL TIDEN Kapitlet indeholder oplysninger om sagsbehandlingstider på områderne hjemmepleje, plejebolig og hjælpemidler, 4-ugersgarantien for tildeling af plejebolig samt ventetider på gen optræning. 4.1: SAGSBEHANDLINGSTIDER Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt, at sagsbehandlingsfristerne for hjemmepleje (personlig pleje og praktisk hjælp) og plejebolig er 10 hverdage. For tekniske og personlige hjælpemidler er sagsbehandlingsfristen 20 hverdage, medmindre der er brug for flere oplysninger i sagen, i så fald er sagsbehandlingstiden fastsat til 40 hverdage. Tidsfristerne er fastsat efter at 80 % af sagerne skal behandles indenfor fristerne, jf. anbefaling i retssikkerhedsloven. Sagsbehandlingsfristerne er blevet ændret i kvalitetsstandarderne for Figur 5 Sagsbehandlingstider Figur 8 viser andelen af sager, der er blevet behandlet inden for sagsbehandlingsfristerne på de enkelte områder. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 1. kvartal kvartal kvartal % 10% % Hjemmepleje Tekniske hjælpemidler Personlige hjæpemidler Plejebolig Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS og KOS2), indberetninger fra Hjælpemiddelcentret Note: Overholdelsen af sagsbehandlingstiderne er baseret på de sagsbehandlingstider, som var gældende på det pågældende tidspunkt. Over 80 % af ansøgningerne om hjemmepleje, plejebolig og hjælpemidler blev behandlet inden for sagsbehandlingsfristerne i 1. kvartal Sammenlignet med 1. kvartal 2013 er en stigende andel af sagerne om hjemmepleje behandlet rettidigt i 1. kvartal For sager om tekniske og personlige hjælpemidler og plejebolig er der derimod sket et fald i overholdelsen af sagsbehandlingsfristerne. I 1. kvartal 2014 behandlede forvaltningen sager om hjemmepleje, hvoraf 93 % blev behandlet inden for tidsfristen. Stigningen i andelen af sager, hvor sagsbehandlingsfristen 17

18 Andel overholdte sager er overholdt, skyldes til dels at sagsbehandlingsfristerne for sager om hjemmepleje er blevet forlænget i kvalitetsstandarderne for Forvaltningen behandlede endvidere 129 sager om plejebolig i 1. kvartal % af disse blev behandlet rettidigt. Sagsbehandlingsfristen for sager om plejebolig er blevet forkortet ifm. kvalitetsstanderne, hvilket er medvirkende årsag til, at sagsbehandlingsfristen er overholdt i en mindre andel af sagerne i 1. kvartal 2014 end i de foregående år. I 1. kvartal 2014 blev 82 % af kvartalets sager om tekniske hjælpemidler behandlet rettidigt, en stigning på 5 %-point sammenlignet med 1. kvartal Forvaltningen behandlede sager om personlige hjælpemidler i 1. kvartal Af disse blev 84 % behandlet rettidigt - en stigning på 4 %-point sammenlignet med 1. kvartal : 4-UGERSGARANTI FOR PLEJEBOLIGER Sundheds- og Omsorgsudvalgets mål er, at alle godkendte borgere skal have et tilbud om en bolig inden for 4 uger - 4-ugersgarantien. Borgere, der ønsker at bo i en plejeboligenhed i en anden kommune, eller som ønsker en specifik institution, er ikke omfattet af garantien. Figur 6 4-ugersgaranti for plejeboliger Figur 9 viser udviklingen i andelen af godkendte ansøgere, der er blevet tildelt en plejebolig inden for fire uger. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 89% 97% 30% 20% 49% 10% 0% 1. kvartal kvartal kvartal 2014 Kilde: VI-systemet 18

19 Andel froløb med overholdt ventetid I 1. kvartal 2014 var 176 ansøgere omfattet af 4-ugersgarantien. 49 % af disse borgere modtog et tilbud om bolig inden for 4 uger. Dermed er der sket et markant fald i andelen af sager, hvor forvaltningen overholder 4 ugers-garantien. Der er visiteret flere borgere i perioden, og afgangen fra plejehjemmene er faldet, fordi vores nuværende beboere i et vist omfang lever lidt længere tid på plejecentrene. Dette har medført et pres på 4-ugersgarantien. Forvaltningen forventer fortsat, at de nye, lempede visitationskriterier til plejeboliger vil give et fortsat pres på 4-ugersgarantien fremadrettet. Forvaltningen vil følge området tæt. 4.3: VENTETIDER PÅ GENOPTRÆNING Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt et mål om, at borgere maksimalt må vente 15 hverdage på genoptræning efter Sundhedsloven, efter at forvaltningen har modtaget genoptræningsplanen. Hvis borgere grundet sundhedsfaglige forhold har behov for en kortere ventetid, er ventetiden fastsat til maksimalt 7 hverdage (såkaldte accelererede forløb). Tilsvarende har Sundheds- og Omsorgsudvalget fastlagt et mål om, at der for træningsforløb efter Serviceloven højest må gå 20 hverdage fra visitationen har modtaget en ansøgning til første aftale med et træningscenter. Figur 7 Ventetider på genoptræning Figur 10 viser andelen af genoptræningsforløb, hvor ventetiderne er overholdt. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 98% 96% 99% 99% 92% 97% 93% 97% 93% 1. kvartal kvartal kvartal % Sundhedslov - Accelererede forløb Sundhedslov - Normale forløb Servicelov Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS) og Sundhedsportalen 19

20 Forvaltningen har i 1. kvartal 2014 overholdt målene om ventetider på genoptræning i over 90 % af forløbene. Sammenlignet med 1. kvartal 2013 er der imidlertid dog sket et fald i andelen af forløb, hvor ventetiden er overholdt. For accelererede genoptræningsforløb efter Sundhedsloven blev ventetiden overholdt i 96 % af sagerne i 1. kvartal 2014, et fald på 4 %-point siden 1. kvartal For normale genoptræningsforløb efter Sundhedsloven blev ventetiderne overholdt i 97 % af sagerne i 1. kvartal 2014, et fald på 2 %-point sammenlignet med 1. kvartal For genoptræningsforløb efter Serviceloven i faldt andelen af sager, hvor ventetiden blev overholdt, fra 97 % i 1. kvartal 2013 til 93 % i 1. kvartal Der har været en stor stigning i antallet af genoptræningsplaner fra hospitalerne i hele 2013 og i 1. kvartal 2014, og dette har udfordret planlægningen og kapacitetsstyringen på genoptræningsområdet indenfor sundhedsloven, i sær på de accelererede forløb. 20

21 Antal forebyggelsesforløb KAPITEL 5: BEDRE FOREBYGGELSE OG BEHANDLING De politisk fastsatte mål, der findes på sundhedsområdet, indgår i sundhedspolitikken Længe Leve København og omfatter mål om københavnernes sundhedsadfærd generelt. Disse mål er blevet afrapporteret i selvstændige statusrapporter for sundhedspolitikken, men kan ikke opgøres løbende, da der ikke findes datagrundlag til dette. Seneste statusrapport blev behandlet på udvalgsmødet d. 27. marts Der eksisterer imidlertid en række indikatorer i sundhedspolitikken, som ikke har status af politisk godkendte mål, men som kan sige noget om den løbende udvikling på sundhedsområdet. Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2014 indeholder derfor data for indikatorerne antal forebyggelsesforløb på hhv. patientrettet og borgerrettet forebyggelse. 5.1: PATIENTRETTET FOREBYGGELSE Patientrettede forebyggelsesforløb er tilbud, hvor kronisk syge i Københavns Kommune kan få støtte og inspiration til en sund livsstil med en kronisk sygdom. Forløbene kan indeholde følgende aktiviteter: fysisk træning, kostvejledning, madlavning, undervisning i kroniske sygdomme samt rygestopvejledning. Borgere med kroniske sygdomme skal henvises til et patientrettet forebyggelsesforløb af enten deres praktiserende læge eller fra Bispebjerg, Amager eller Hvidovre hospital. Det er en indikator i Længe Leve København, at antallet af påbegyndte forebyggelsesforløb stiger til forløb årligt i Figur 8 Patientrettede forebyggelsesforløb Figuren viser antal påbegyndte patientrettede forebyggelsesforløb i 1. kvartal af hhv. 2012, 2013 og DiabetesForløb HjerteForløb KOLForløb I alt 1. kvartal kvartal kvartal Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS) og Sundhedsportalen 21

22 Antal borgere I 1. kvartal 2014 var der i alt 592 patientrettede forebyggelsesforløb. Med den nuværende udvikling forventer forvaltningen således at indfri målet om årlige forløb i : BORGERRETTET FOREBYGGELSE Det er en indikator i Længe Leve København, at borgere i 2014 skal modtage forebyggelsestilbud vedrørende kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet. Tilbuddene omfatter etnisk sundhedsformidling, rygestopforløb, forløb vedrørende motion og kost i et forebyggelsescenter, Motion XL-forløb, samtaler om sundhed og samtaler om alkohol. Figur 9 Borgerrettede forebyggelsesforløb Figuren viser det samlede antal borgere, som har deltaget i et borgerrettet forebyggelsesforløb i 1. kvartal af henholdsvis 2012, 2013 og kvartal kvartal kvartal 2014 lkilde: Indrapporteringer fra Forebyggelsescentrene Note: For indsatsen etnisk sundhedsformidling registreres antallet af forløb, mens det for de andre indsatser er antallet af borgere, der har været igennem disse forløb, der registreres. For at kunne vurdere målopfyldelsen har forvaltningen omregnet antal forløb til antal borgere, der har deltaget i et forløb. En borger, som har deltaget i flere forskellige forløb i samme år, vil således tælle med flere gange. I 1. kvartal 2014 modtog borgere et forebyggelsestilbud vedrørende kost, fysisk aktivitet, rygning eller alkohol. Hvis niveauet fastholdes, vil forvaltningen således kunne indfri målet om, borgere modtager et forebyggelsestilbud i

23 FIGUR- OG TABELOVERSIGT Figur 1 Brug af hverdagsrehabiliterende ydelser til praktiske opgaver... 9 Figur 2 Tidligere flytning i plejebolig Figur 3 Andel ansatte mænd Figur 4 Sygefravær i SUF sammenlignet med Københavns Kommune Figur 5 Sagsbehandlingstider Figur 6 4-ugersgaranti for plejeboliger Figur 7 Ventetider på genoptræning Figur 8 Patientrettede forebyggelsesforløb Figur 9 Borgerrettede forebyggelsesforløb Tabel 1 Ventedage efter færdigbehandling

24 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Sjællandsgade København N Kontaktperson: Linda Klubben Telefon: yr51@suf.kk.dk

OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING... 9

OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING... 9 Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2. kvartal 2014 2 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 9 1.1: HVERDAGSREHABILITERING...

Læs mere

OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING...10

OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING...10 Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2014 1 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 10 1.1: HVERDAGSREHABILITERING...10

Læs mere

Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2012

Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2012 Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2012 SKABELON TIL NY RAPPORT INDHOLD KAPITEL 1: OVERBLIK... 3 KAPITEL 2: FOREBYGGELSE DER VIRKER... 4 KAPITEL 3: SAGSBEHANDLING TIL TIDEN...

Læs mere

Halvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Halvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Halvårsrapport for 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Frihed til at leve livet 5.1 SYGEFRAVÆR BLANDT FULDTIDSANSATTE OG ELEVER... 21 FIGUROVERSIGT... 22 OVERBLIK... 3 STATUS... 4 FRIHED TIL

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014 Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Årsrapport

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Årsrapport Årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 4 RESUME 6 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISKE OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING 2.3 GENOPTRÆNING

Læs mere

Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2013 INDHOLD OVERBLIK... 3 INDLEDNING... 4 RESUMÈ... 5 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 9 KAPITEL 2: STØRRE TRYGHED... 11 2.1: TIDLIGERE DIALOG

Læs mere

KVARTALSRAPPORT 3. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

KVARTALSRAPPORT 3. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN KVARTALSRAPPORT 3. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLD KAPITEL 1: INDLEDNING... 3 KAPITEL 2: RESUMÉ... 4 KAPITEL 3: HJEMMEPLEJE... 8 3.1: SAGSBEHANDLINGSTIDER... 8 3.2: BORGERE,

Læs mere

KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLD KAPITEL 1: INDLEDNING...4 KAPITEL 2: RESUMÉ...5 KAPITEL 3: HJEMMEPLEJE...9 3.1: SAGSBEHANDLINGSTIDER... 9 3.2: BORGERE, DER

Læs mere

Årsrapport 2014 for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Årsrapport 2014 for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Årsrapport 2014 for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 6 METODE OG AFGRÆNSNING... 7 RESUMÈ... 8 KAPITEL 1: STÆRKERE FÆLLESSKAB... 13 1.1: FÆRRE ENSOMME...13 1.2: AKTIVITETER

Læs mere

1. Hvad er den gennemsnitlige ventetid på hjemtagning af færdigmeldte borgere fra hospitalerne?

1. Hvad er den gennemsnitlige ventetid på hjemtagning af færdigmeldte borgere fra hospitalerne? KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren 22-08-2014 Sagsnr. 2014-0029087 Kære Jakob Næsager Dokumentnr. 2014-0029087-6 Medlem af Borgerrepræsentationen Jakob Næsager (C) har i e-mail

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater

Læs mere

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette fakta-notat indeholder data om befolkningsgrundlaget for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ydelser og opgaver, modtagere af sundheds- og omsorgsydelser og de

Læs mere

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette fakta-notat indeholder data om befolkningsgrundlaget for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ydelser og opgaver, modtagere af sundheds- og omsorgsydelser og de

Læs mere

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette fakta-notat indeholder data om befolkningsgrundlaget for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ydelser og opgaver, modtagere af sundheds- og omsorgsydelser og de

Læs mere

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette fakta-notat indeholder data om befolkningsgrundlaget for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ydelser og opgaver, modtagere af sundheds- og omsorgsydelser og de

Læs mere

1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne,

1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Henrik Appel Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel vedrørende sundhedshusene i København. Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel (S) har i e-mail den

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Resultatrapport 2/2013

Resultatrapport 2/2013 Resultatrapport 2/2013 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Resultatrapport 3/2012

Resultatrapport 3/2012 Resultatrapport 3/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Ledelsesinformation Februar 2014

Ledelsesinformation Februar 2014 Ledelsesinformation Februar 14 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. For løbende at

Læs mere

Ledelsesinformation August 2015

Ledelsesinformation August 2015 Ledelsesinformation August 215 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. Data til ledelsesinformationen

Læs mere

DAGSORDEN for mødet den , kl. 15:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse 102

DAGSORDEN for mødet den , kl. 15:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse 102 SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DAGSORDEN for mødet den 26.02.2015, kl. 15:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse 102 2. Brugerundersøgelser 2014: Resultater, status på fokusområder, forslag til handling (2015-0021048)

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation marts 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

Videresendt henvendelse: Hvad vil Københavns kommune gøre for at sikre, at kommunens plejehjem dækker hjerneskadedes behov?

Videresendt henvendelse: Hvad vil Københavns kommune gøre for at sikre, at kommunens plejehjem dækker hjerneskadedes behov? Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg og Rehabilitering NOTAT Til Henrik Appel Esbensen Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel Esbensen (A) vedrørende visitation af borgere til plejehjem.

Læs mere

Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet

Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation december 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation september 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Status på nøgletal. Sundhed og omsorg I Københavns Kommune 1. halvår 2018

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Status på nøgletal. Sundhed og omsorg I Københavns Kommune 1. halvår 2018 tatus på nøgletal undhed og omsorg I Københavns Kommune 1. halvår 218 1 tatus på nøgletal - undhed og omsorg i Københavns Kommune 1. halvår 218 Udarbejdet af Center for nalyse, HR og Kvalitet jællandsgade

Læs mere

Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for Data og Analyse

Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for Data og Analyse Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar 2019 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for Data og Analyse 0 Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar 2019 Marie Fuglsang

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE GENOPTRÆNING KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE GENOPTRÆNING KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE GENOPTRÆNING 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt borgere,

Læs mere

Brugerundersøgelser 2012: Resultater og forslag til fokusområder

Brugerundersøgelser 2012: Resultater og forslag til fokusområder KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Brugerundersøgelser 2012: Resultater og forslag til fokusområder I 2012 blev der for tredje år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Notat om ventetider til træning

Notat om ventetider til træning Notat Sundhed og Socialservice Vital Horsens Centrum for Sundhed og Træning Langmarksvej 85, 8700 Horsens vitalhorsens@horsens.dk Sagsbehandler:Anne Sloth-Egholm Notat om ventetider til træning Dette notat

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Ledelsesinformation april 2016

Ledelsesinformation april 2016 Ledelsesinformation april 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. Data til ledelsesinformationen

Læs mere

Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet

Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation september 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. halvår 2017

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. halvår 2017 KØBEHV KUE undheds- og msorgsforvaltningen Halvårsrapport for undheds- og msorgsforvaltningen 1. halvår 2017 1 KØBEHV KUE undheds- og msorgsforvaltningen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ILEIG...

Læs mere

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 5. maj 214 Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og

Læs mere

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig Skulh Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analyse, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune. Layout: KK design Forsidefoto:

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation juni 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG AMAGER. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG AMAGER. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG GER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data

Læs mere

Nedbringelse af ventedage for færdigbehandlede københavnere.

Nedbringelse af ventedage for færdigbehandlede københavnere. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Nedbringelse af ventedage for færdigbehandlede københavnere. Bilag 3 Om alternativ 1 og 2 for nedbringelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Indhold. Sundhedshuse Forebyggelse, SUF Total

Indhold. Sundhedshuse Forebyggelse, SUF Total Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017 NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik

Læs mere

Resultatrapport 1/2013

Resultatrapport 1/2013 Resultatrapport 1/2013 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Ledelsesinformation - december 2012

Ledelsesinformation - december 2012 Ledelsesinformation - december 2 Ledelsesinformationens formål er, at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre og Sundhedsområde. For løbende

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion

Læs mere

Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 2016

Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 2016 Side 1 af 24 25.000.000 20.000.000 Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 15.000.000 10.000.000 Den månedlige betaling til Region Nordjylland for Hjørring Kommunes brug af

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Det koordinerede borgerforløb. Sundheds- og Ældreafdelingen januar 2010

Det koordinerede borgerforløb. Sundheds- og Ældreafdelingen januar 2010 Det koordinerede borgerforløb Sundheds- og Ældreafdelingen januar 2010 Det koordinerede borgerforløb... 1 Resumé... 2 1. Oplæg til ny organisering af rehabilitering og det sammenhængende borgerforløb...

Læs mere

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Sundhedsaftale og Praksisplan

Sundhedsaftale og Praksisplan Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT Sundhedsaftale og Praksisplan Baggrund Københavns Kommune har sammen med Region Hovedstaden og de øvrige 28 kommuner i regionen to vigtige tværsektorielle

Læs mere

Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 2016

Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 2016 Side 1 af 21 25.000.000 20.000.000 Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 201 15.000.000 10.000.000 Den månedlige betaling til Region Nordjylland for Hjørring Kommunes brug

Læs mere

Aktivitetsdata i forbindelse med Strategi for at nedbringe overbelægning

Aktivitetsdata i forbindelse med Strategi for at nedbringe overbelægning Til: Forretningsudvalget/Regionsrådet Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6045 Mail

Læs mere

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave

Læs mere

Bilag 2: Mål i Socialforvaltningen, status pr. april 2011

Bilag 2: Mål i Socialforvaltningen, status pr. april 2011 Socialforvaltningen NOTAT Bilag 2: Mål i Socialforvaltningen, status pr. 2011 1. Indledning...2 2. Børnefamilier med særlige behov...3 3. Hjemmepleje...3 4. Voksne med særlige behov...4 5. Stofafhængige...4

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb

Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december 2015 Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb Sundheds-

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017)

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017) Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2647906 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017) 30. april 2018 Regeringen,

Læs mere

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017 Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2647906 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017 19. september 2017 Regeringen,

Læs mere

Kvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1)

Kvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) Kvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for genoptræning efter 86,

Læs mere

KVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007

KVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007 KVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007 INDHOLD INDLEDNING 5 TENDENSER 7 BEFOLKNING 11 ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING 12 ALDERSFORDELING OG BOLIGFORHOLD 14 UDVIKLING I ANTAL HJEMMEBOENDE

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

For perioden juli- august Ishøj Kommune Nøgletal til Social- og Sundhedsudvalget

For perioden juli- august Ishøj Kommune Nøgletal til Social- og Sundhedsudvalget For perioden juli- august 2018 Ishøj Kommune Nøgletal til Social- og Sundhedsudvalget Indhold Sammenfatning...3 Nøgletal på det voksenspecialiserede socialområde...4 Oversigt over antal borgere i Pitstop...5

Læs mere

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet status i Roskilde Kommune

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet status i Roskilde Kommune Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2950207 Ref. TAPO Dir. tlf. Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet 2018 - status i Roskilde Kommune 24. september 2018 Regeringen, Danske Regioner

Læs mere

Afrapportering vedr. plejeboliger, genoptrænings- og korttidsboliger pr. september 2016.

Afrapportering vedr. plejeboliger, genoptrænings- og korttidsboliger pr. september 2016. SOCIAL OG SUNDHED Dato: 19. oktober 216 Tlf. dir.: 4477 2859 E-mail: vip@balk.dk Afrapportering vedr. plejeboliger, genoptrænings- og korttidsboliger pr. september 216. Dette notat giver et overblik over

Læs mere

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få

Læs mere

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2013 Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentret er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp til at genvinde funktionsevnen.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 GENOPTRÆNING

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 GENOPTRÆNING BRUGERUNDERSØGELSE 2014 GENOPTRÆNING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Genoptræning 1 Brugerundersøgelse 2014 Genoptræning Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT Ældrepuljen I 2014 og 2015 fik kommunerne tilført ekstra midler til Ældreområdet, i form af ældrepuljen. Frederikssund Kommune har i 2015 modtaget 8,6 mio. kr. fra Ældrepuljen. Anvendelsen af midlerne

Læs mere

ÅRSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN RESUMÉ

ÅRSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN RESUMÉ ÅRSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 27 RESUMÉ FORORD Hvor mange ældre bor i Københavns Kommune? Hvor stor en del af de ældre har hjemmehjælp, og hvor mange bor på et plejehjem? Hvor meget hjælp

Læs mere

Rammeaftale. om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder. Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning

Rammeaftale. om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder. Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning Rammeaftale om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning Tillæg til sundhedsaftalen 2011-2014 om elektronisk kommunikation ved

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning

Kvalitetsstandarder for genoptræning Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune

Læs mere

Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen

Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Sundhed og Ældre Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktpersoner: Anne Christmann Ramsgaard Inge Voer Laursen Dato: 9. september Notat Udvikling

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017:

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017: Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Bilag 1. Overblik over bevillinger der udløber i budget 2016

Bilag 1. Overblik over bevillinger der udløber i budget 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT Bilag 1. Overblik over bevillinger der udløber i budget 2016 Budget 2016 - Bevillingsophør 1.000 kr. 2016 p/l Endeligt Ophør

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation maj 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ABSALONHUS

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ABSALONHUS BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ABSALONHUS Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere