Minedrift og miljø i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Minedrift og miljø i Grønland"

Transkript

1 38/2001 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Minedrift og miljø i Grønland

2 Danmarks Miljøundersøgelser 2001 Minedrift og miljø i Grønland Poul Johansen Gert Asmund Christian M. Glahder Peter Aastrup Afdeling for Arktisk Miljø Karsten Secher Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

3 TEMA-rapport fra DMU, 38/2001, Minedrift og miljø i Grønland Forfattere: Poul Johansen, Gert Asmund, Christian M. Glahder, Peter Aastrup Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø & Karsten Secher, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Udgiver: Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser Hjemmeside: Udgivelsestidspunkt: Oktober 2001 Layout, illustrationer og produktion: Linda Fischlein & Britta Munter Redigering: Kirsten Rydahl Nielsen Omslagsfoto: GEUS/ENS/Nalunaq I/S og DMU Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Tryk: Scanprint, ISO miljøcertificeret EMAS reg. nr. DK-S-0015 miljøregistreret, ISO 9002 kvalitetsgodkendt Trykfarver: Vegetabilske uden opløsningsmidler Omslag lakeret med vandbaseret, vegetabilsk lak Papir: Cyclus Print, 100 % genbrugspapir Sideantal: 56 Oplag: ISSN (trykt): ISSN (elektronisk): ISBN: Pris: 50,- kr. Klassesæt á 10 stk: 375,- kr. Abonnement (5 numre): 225,- kr. (Alle priser er incl. 25 % moms, excl. forsendelse) Rapporten kan også findes som PDF-fil på DMU s hjemmeside Købes i boghandelen eller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøbutikken Frederiksborgvej 399 Information & bøger Postboks 358 Læderstræde Roskilde 1201 København Tel: Tel: Fax: Fax: Hjemmeside: Hjemmeside:

4 Indhold 5 Forord 7 Minedrift og efterforskning 8 Mineralske råstoffer og miljøet 11 Mineralefterforskning 11 Guldefterforskning ved Nalunaq, Sydgrønland 15 Efterforskning af zink og bly ved Citronen Fjord, Nordgrønland 17 Diamanter i det centrale Vestgrønland 19 Mere efterforskning 20 Miljøundersøgelser ved mineralforekomster 22 Miljøpåvirkninger fra minedrift 22 Oversigt 23 Forurening fra minedrift 23 Kryolitminen i Ivittuut 26 Bly-zinkminen ved Mestersvig 30 Zink-blyminen i Maarmorilik 38 Hvordan er det muligt at modvirke forurening fra minedrift? 38 Dannelse af syre og frigørelse af metal 40 Begrænsning af forureningen i Grønland 41 Regulering af mineralaktiviteter 41 Oversigt 42 Vigtige områder for dyrelivet 43 Reguleringskort 44 Forstyrrelser af dyrelivet 45 Rensdyr 47 Gæs 50 Sammenfatning 50 Forurening fra minedrift 50 Forstyrrelser 51 Miljøbeskyttelse 52 Ordliste 54 Litteratur 55 Tidligere TEMA-rapporter fra DMU 56 Danmarks Miljøundersøgelser

5 4 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 Foto: Jørgen Svensson

6 TEMA-rapport fra DMU 38/ Forord Foto: DMU/Christian M. Glahder Foto: Peter Aastrup En fjeldrype. Denne temarapport beskriver, hvordan miljøet bliver påvirket af minedrift og mineralefterforskning i Grønland, og hvordan disse aktiviteter kan foregå på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Mange selskaber er involveret i mineralak ti vi teter i Grønland, og de fleste er udenlandske med tilsvarende aktiviteter i andre dele af verden. Når et selskab vil udføre mineralaktiviteter i Grønland, skal aktiviteterne godkendes af Rå stof direktoratet, Grønlands Hjemmestyre i Nuuk. En sådan godkendelse omfatter også de miljømæssige forhold, og i den forbindelse er Danmarks Miljøunder sø gelser (DMU) rådgiver for Råstofdirektoratet. I kapitlet Minedrift og efterforskning er der en oversigt over den hidtidige mi ne drift og mineralefterforskning i Grønland. Det er også beskrevet, hvordan de miljømæssige forhold indgår i vurderingen af de mange faser, et mineprojekt består af. Desuden omtales nogle grønlandske efterforsknings projekter og de miljømæssige problemstillinger, der knytter sig til disse. I kapitlet Miljøpåvirkninger fra minedrift beskrives de forureningsproblemer, der har været ved tre nu lukkede miner i Grønland: Kryolitminen i Ivittuut i Sydvestgrønland, bly-zinkminen i Mestersvig i Nordøstgrønland og bly-zinkminen i Maarmorilik i Nordvestgrønland. Desuden bliver forurenings kilder, samt deres spredningsmekanismer og effekter beskrevet for metallerne bly og zink. Og der er en beskrivelse af, hvordan det er muligt at begrænse en sådan forurening. Kapitlet Regulering af mineralaktiviteter beskriver, hvordan menneskelig akti vitet kan påvirke dyrelivet. Med baggrund i denne viden har Råstofdirektoratet defineret områder i Grønland, som er særligt følsomme for forstyrrelser, og hvor mineralaktiviteter kræver særlig godkendelse. I kapitlet er der eksempler på kort over sådanne områder. Til slut indeholder rapporten en sammenfatning (side 50), en liste med ord over fagudtryk (side 52) samt en litteraturliste, som bl.a. indeholder yderligere information om rapportens tema. Kryolitminen i Ivittuut set fra helikopter i 1990-erne. I midten ses det åbne brud, som nu er fyldt med havvand.

7 6 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 Foto: DMU/Poul Johansen Grafitminen på sydspidsen af Amitsoq i Sydgrønland blev nedlagt i 1925

8 TEMA-rapport fra DMU 38/ Minedrift og efterforskning Der har været minedrift i Grønland siden midten af 1800-tallet, men frem til midten af 1900-tallet kun i mindre målestok. Oversigten viser de miner, hvor de største mængder malm er udvundet. Lokalitet Periode Råstof Mængde (brudt malm) Ivittuut Kryolit 3,70 mio. tons Mestersvig Bly og zink 0,55 mio. tons Maarmorilik Zink, bly og sølv 11,30 mio. tons Grønlands undergrund gemmer en lang række mineraler, og nogle af dem kan udnyttes som råstoffer. Mineralerne er blevet efterforsket og udnyttet gennem mere end 100 år, men først omkring 1970 blev miljøbeskyttelse et emne, der indgik i vurderingen af mineaktiviteter i Grønland. Det var affødt af, at der i den vestlige verden fra slutningen af 1960 erne var begyndt at være opmærk som hed om menneskelige aktiviteters skadelige indvirkning på miljøet. I Grøn land var anledningen, at minedriften i Maarmorilik var ved at blive etableret. Kortet viser de kendte mineralforekomster i Grønland. I kursiv er angivet en række grundstoffer som f.eks. guld (Au), bly (Pb), zink (Zn) og niob (Nb). Siden 1990 har der ikke været minedrift i Grønland, men der har været en be tydelig efterforskning, især efter guld, platinmetaller, nikkel, kobber, niobium, tantal, zink og bly samt diamanter. Der har også været en omfattende mine ralefterforskning i Grønland før Det har resulteret i, at mineselskaberne nu har viden om en række mineralforekomster, som potentielt kan udnyttes. Hvor vidt en forekomst resulterer i etablering af en mine afhænger først og fremmest af, om det kan give økonomisk udbytte, og dette er igen styret af en række for hold, herunder verdensmarkedspriser på minens produkter, forekomstens lødig hed og beliggenhed, samt teknologien ved udvindingen. Kendte mineralforekomster bliver med mellemrum taget op til nyvurdering og eventuelt efterforsket yderligere. Det skyldes som regel, at markedspriserne har ændret sig. Årsagen kan dog også være udvikling af ny teknologi. I Grønland gæl der det bl.a. Akuliaruseq (grafit), Sarfartoq (niobium), Isukasia (jern), Tartoq (guld), Josva (kobber/guld), Malmbjerget (molybdæn), Motzfeldt Sø (niobium/ tantal) og Kangerluarsuk (zirkonium). Ud fra et udnyttelses- og miljømæssigt syns punkt er det derfor vigtigt at gemme

9 8 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 de informationer, der er om de enkelte fore komster og de områder, hvor forekomsterne findes. Derfor har Råstofdirektoratet oprettet et arkiv med borekerner fra undersøgte grønlandske forekomster. Mineralske råstoffer og miljøet Når man skal vurdere råstofaktiviteternes effekt på miljøet, er det nødvendigt at forholde sig til flere forskellige typer af aktiviteter. Aktiviteterne vil foregå over en række faser, hvor de typiske miljømæssige pro blemstillinger vil være forskellige i omfang og karakter fra fase til fase. Oversigt over de forskellige typer af aktiviteter, der er i forbindelse med udnyttelsen af råstoffer. Fase Efterforskning Aktivitet 1) Geologisk kortlægning og indsamling af prøver 2) Geofysiske undersø gel ser fra fly 3) Kerneboringer for at afgrænse forekomsten Miljøaspekter Godkendelse af aktiviteter med henblik på at mini mere påvirkning af planteog dyreliv Borekerner i arkivet i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord. Her er ca. 100 km borekerner fra hele Grønland samlet. Lønsomhedsunder søgelse ( fea sibilitystudy ) Etablering af mineog infra struk tur Prøveproduktion Opførelse af mineanlæg Baggrundsundersøgelser Identifikation af foru re nende stoffer Miljøvurdering Miljøgodkendelse I henhold til miljøgod ken delse Produktion Brydning og oparbejdning af malm Overvågning af forure nen de stoffer og eventuelle effekter på plante- og dyreliv Lukning af minen Fjernelse af anlæg, retablering af terræn Overvågning af forurenen de stoffer og evt. effekter på plante- og dyreliv Afsluttende miljøvur de ring Foto: GEUS/S.M. Jensen Efter lukningen Ingen Miljøovervågning

10 TEMA-rapport fra DMU 38/ Det betyder, at miljøpåvirkningen i starten af et typisk efter forskningsforløb vil omfatte forstyrrelser af et stort område, men det vil næppe have varige virkninger på omgivelserne. Efterhånden som målet for efterforskningen bliver indsnævret, vil påvirkningen blive mere omfattende, men altså indenfor et mindre geografisk område. I de følgende figurer har vi skematisk vist, hvilke aktiviteter mineralefterforskning og egentlig minedrift kan omfatte. Foto: DMU/Peter Aastrup Miljøvurderingen er et centralt element i hele dette forløb, og bliver udarbejdet af det mineselskab, som vil udnytte forekomsten. Miljø vurderingen danner grund lag for god kendelsen af projektet, og vurderingen skal derfor indeholde en grundig beskrivelse af de forventede miljøeffekter samt af, hvordan det er muligt at undgå eller begrænse uønske de effekter. Det betyder, at miljøundersøgel serne skal sættes i gang på et tidligt tidspunkt i et projektforløb. I efterforskningsfasen er det karakteristisk, at det geografiske område, som er mål for efterforskningen, efterhånden bliver indskrænket betydeligt. Når efter forskningen starter, bliver typisk flere hundrede km² undersøgt. Det er ekstensive undersø gel ser, hvor nogle få geologer f.eks. indsamler prøver fra båd eller helikopter. Efterhånden bliver de interessante områder indsnævret, og ind satsen samler sig typisk om et enkelt eller nogle få malmlegemer inden for et område på få km². Her bliver aktiviteterne intensiveret, og de vil bl.a. omfatte boringer samt muligvis anlæg af kørespor eller veje. En moskusokse tæt ved lejren. Mineselskaberne bruger ofte helikoptere til deres efterforskning. I baggrunden ses moskusokser. Foto: DMU/Peter Aastrup

11 10 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 Mineralefterforskning i Grønland foregår på mange forskellige måder. Her er mange af aktiviteterne samlet skematisk på ét sted.

12 TEMA-rapport fra DMU 38/ Foto: DMU/Christian M. Glahder Guldefterforskning i Itillersuaq/Kirkespirdalen i Sydgrønland. Mineselskabet undersøger koncentrationen af guld i aflejringerne i dalen ved at sigte sedimentet i en mekanisk sigte. Mineralefterforskning Efterforskningsaktiviteter er en del af hverdagen i Grønland, og mineselskaber ne og myndighederne arbejder både med gammelkendte og med helt nye fore komster. Der bliver inddraget mange forskellige metoder i eftersøgningen, afhængig af hvilke råstoffer selskaberne leder efter. For at illustrere de forskellige processer vil vi omtale tre aktuelle projekter, som også har involveret undersøgelser af miljøet. Det drejer sig om guldefterforskning i Sydgrønland, bly-zinkefterforskning i Nordgrønland og diamantefterforskning i Vestgrønland. Guldefterforskning ved Nalunaq, Sydgrønland Projektet startede i slutningen af 1980 erne, hvor geologer fra flere mine selskaber vaskede små guldflager ud af grus fra elven i Itillersuaq/ Kirkespirdalen nær Nanortalik. Nuna Minerals A/S fortsatte undersøgelserne, og i 1992 blev det første synlige guld observeret i det faste fjeld. Senere er undersøgelserne fortsat i samarbejde med andre selskaber, senest med det canadisk ejede mineselskab Crew Development Corporation. Selskaberne har fundet guldet i op til 2 m tyk ke kvartsårer, som kan følges over en strækning på m på fjeldsiden. Mi neselskabet har efterhånden foretaget mere end m kerneboringer for at afgrænse de guldførende årer. Resultaterne har været så lovende, at minesel ska bet i 1998 sprængte en prøvetunnel på næsten 300 m. Der blev indsamlet 120 t guldholdigt kvartsmalm fra åren, og det er bl.a. blevet brugt til at under-

13 12 TEMA-rapport fra DMU 38/

14 TEMA-rapport fra DMU 38/ Ventilation 2 Hovedskakt 3 Skakt 4 Minegang 5 Lukket brud 6 Støttepille 7 Åbent brud 8 Gråbjerg 9 Oparbejdningsanlæg 10 Malmlastning af koncentrat 11 Tailingsdam 12 Evt. marin deponering af tailings Sådan kan en aktiv mine være indrettet. Her er vist eksempler på både åbent og lukket brud.

15 14 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 En borekerne fra Nalunaq i Sydgrønland. Foto: Andreas Båsen Foto: GEUS/Jacob Lautrup Foto: DMU/Poul Johansen Mineselskabet brugte også den gode gamle guldgravermetode til at skylle guldet fri af sedimentet. Guldkorn i malmen fra Itillersuaq/ Kirkespirdalen i Sydgrønland. søge, hvordan det kan lade sig gøre at udvinde guldet fra malmen. I 2000 fort satte selskabet efterforskningen, og de sprængte yderligere m tunneler. Desuden blev tons malm knust og sorteret på stedet for at vurdere guldkoncentrationen i malmen relativt præcist. Mineselskabet anlagde også en 8 km lang vej fra fjorden til forekomsten. Der er sandsynligvis reserver på mindst tons malm med et gennem snitligt indhold på 32 gram guld pr. ton malm, hvilket er en høj lødighed for en guldmine. Der er iværksat en række minegeologiske, tekniske og miljømæssige undersøgelser, som skal danne grundlag for endelig beslutning om, hvorvidt minedriften skal sættes i gang. DMU deltager i miljøundersøgelserne og har bl.a. undersøgt fjorden, fjeldørredbestanden i elven og interviewet fangerne og fiskere i området. Et af de største miljøproblemer i forbindelse med minedrift i området er at få placeret tailings fra oparbejdningen, så det påvirker omgivelserne mindst muligt. Selskabet er i øjeblikket ved at undersøge to muligheder; at deponere tailings på land bag en dæmning i dalen, eller på dybt vand i fjorden. Desuden forventer selskabet, at det skal anvende cyanid ved oparbejdningen. Cyanid er meget giftigt både for dyr og mennesker, men hvis det bliver hånd te ret rigtigt, er det muligt at undgå skader på miljø og mennesker. Det er bl.a. muligt at uskadeliggøre cyanid i spildevandet, inden det bliver udledt. Der blev også brugt cyanid til udvindingen af bly og zink i Maarmorilik, uden at det her gav miljøproblemer.

16 TEMA-rapport fra DMU 38/ Efterforskning af zink og bly ved Citronen Fjord, Nordgrønland I 1993 gjorde mineselskabet Platinova A/S det første store fund af bly og zink ved Citronen Fjord. De fandt forekomsten i lerskifre med et fint fordelt indhold af zinkblende og blyglans i flere parallelle lag i et 30 km 2 stort område. Forekomsten har nogen lighed med bly-zinkforekomster i tilsvarende geologiske miljøer i Alaska, hvor der for længst er startet minedrift. Platinova A/S har haft koncession i området siden 1993, og fra har selskabet udført næsten 34 km diamantboringer fordelt på 143 borehuller. På baggrund af resultaterne fra boringerne regner selskabet med, at der er mere end 20 mio. tons malm med et indhold på 7% zink og 1% bly. Til sammenligning indholdt bly-zinkforekomsten i Maarmorilik 13,6 mio. tons malm med et indhold på 12% zink og 4% bly. Forekomsten ved Citronen Fjord er altså ret stor, men den ligger i en vanskelig tilgængelig del af det allernordligste Grønland. Selskabet vurderer dog, at en mine i Citronen Fjord kan betjenes af isbrydende skibe, som kan bringe forsyninger ind og metalkoncentrat ud i løbet af de 2-3 måneder om sommeren, hvor der er mindst is. Et af de største miljøproblemer ved minedrift i området vil være at få placeret tailings og gråbjerg, så tungmetaller fra affaldet ikke bliver spredt ud til større land- og fjordområder. Miljøproblemet er endnu ikke nærmere vurderet, men DMU har lavet baggrundsundersøgelser i området. DMU har bl.a. indsamlet en række prøver på land, i ferskvand og i havet, så det er muligt at dokumentere, hvor stor den naturlige belastning med metaller oprindeligt har været. En sådan viden er vigtig, hvis der bliver startet egentlig minedrift. Undersøgelserne har bl.a. vist, at Citronen Fjord gennem naturlige processer får tilført mere metal end områder, hvor der ikke er en malmforekomst (se næste side). Foto: DMU/Christian M. Glahder En borerig bliver flyttet i Citronen Fjord i Nordgrønland. Boreriggen bliver brugt til at udtage de borekerner, mineselskabet bruger til at vurdere forekomsten af bly og zink i området.

17 16 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 Eksempel på zinkforekomst i Citronen Fjord, Nordgrønland Zinkforekomsten ved Citronen Fjord i Peary Land ligger for det meste under jordoverfladen, men enkelte steder er det muligt at se den zink- og jernholdige malm på overfladen i form af oxideret (iltet) malm. Disse områder, såkaldte gossans, er et resultat af oxidation, svovl syre dan nelse og metalopløsning, delvist som følge af bakteriel nedbrydning. Om foråret bliver syre og opløste metaller skyllet ud i Østlige Elv, som DMU har undersøgt i forbindelse med baggrundsundersøgelserne i området. Figuren viser koncentrationen af zink i elven gennem den periode, hvor der er vand i elven. Først omkring slutningen af juni er det varmt nok til, at der er vand i elven. Figuren viser koncentrationen af zink, men bly, kobber og cadmium følges med zink. Foto: DMU/Christian M. Glahder Gossans i Citronen Fjord i Nordgrønland. Gossans bliver dannet af svovlbakterier, der under iltning omdanner jern og svovl til okker og svovlsyre. Gossan klippen i forgrunden er ca. 50 m høj. Zn µg/l Dag efter afstrømningens start I de første tre uger, hvor der var vand i elven, målte DMU koncentrationer på ca µg/l. Derefter faldt koncentrationen af zink til omkring 3 µg/l. De høje koncentrationer skyldes, at smeltevand bringer svovlsyre og opløst zink med sig fra sulfidoxiderede metaller i gossans. Senere tørrer gossans ud, og hovedparten af vandet i elven stammer derefter fra højereliggende, sulfidfrie sneområder. Der er altså en betydelig naturlige forurening ved Citronen Fjord. Til sammenligning har DMU målt en koncentration på omkring 1 µg/l zink i uforurenet havvand ved Grønland, og koncentrationer på op til omkring µg zink/l i forurenet havvand ved Maarmorilik. Eksemplet fra Citronen Fjord illustrerer også, at det er vigtigt at indsamle prøverne rigtigt. Hvis DMU blot havde indsamlet nogle få prøver om sommeren efter sneen var smeltet, var det ikke blevet afsløret, at området helt naturligt får tilført betydeligt mere zink end områder uden mineraliseringer. De tangplanter, DMU havde indsamlet i fjorden nær elvens udløb, indeholdt dog relativt høje zinkkoncentrationer, og DMU fik på den måde et fingerpeg om, at elven tilførte høje metalkoncentrationer til fjorden.

18 TEMA-rapport fra DMU 38/ Naturligt forhøjede værdier af grundstoffer Forhøjede værdier af bestemte grundstoffer som f.eks. zink og bly i Citronen Fjord kan også findes i andre områder af Grønland, fordi de findes naturligt i undergrunden. Geologerne er på udkig efter sådanne områder, fordi de kan indeholde mineralforekomster af øko no misk interesse. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) har for eksempel undersøgt indholdet af arsen i sediment fra elve i Sydgrøn land for at lokalisere mulige guldforekomster, idet guld og arsen følges ad. Som det fremgår af kortet, er der tydelige forskelle på indholdet af arsen i de for skellige områder i Sydgrønland. Alle kendte guldforekomster i Sydgrønland er fundet i områder med højt arsenindhold (kortets røde og lilla felter). Det er derfor sandsynligt, at nye guldforekomster skal findes i disse områder. Kor tet er lavet på baggrund af analyser af sandprøver, der er indsamlet syste ma tisk i elve og vandløb. Diamanter i det centrale Vestgrønland Siden 1995 har der været diamanteftersøgning i gang flere steder i Vest grønland. Eftersøgningerne er stærkt inspireret af tilsvarende aktiviteter i arktisk Canada, hvor der nu er åbnet en mine. Diamanter findes i en særlig type vul kansk bjergart, kimberlit (efter det oprindelige findested i Sydafrika). I Grønland har mineselskaberne indtil nu kun fundet kimberlit som tynde, sjældent over 1 m brede, sprækkefyldninger (gange) i grundfjeldet. I Canada findes kimberlit desuden som lodrette rør ( pipes ), og selskaberne leder efter tilsvarende fore komster i Grønland. Efterforskningen er opdelt i flere faser. Først bliver store områder undersøgt for tilstedeværelse af bl.a. kimberlit, som er en forudsætning for, at der kan være diamanter i området. Dernæst gennemfører selskaberne eventuelt geofysiske undersøgelser fra fly eller på isdækkede søer, og i nogle tilfælde laver de efter forskningsboringer i områder med geofysiske anomalier. Næste trin omfatter indsamling af store prøver (typisk nogle hundrede kg), som bliver undersøgt for diamanter. Endelig bryder selskabet flere tusinde tons af en forekomst for at undersøge, om mængden og kvaliteten af diamanter er tilstrækkelig til at starte en rentabel minedrift. De seneste år har aktiviteterne i Grønland været koncentreret i to områder: Syd for Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og øst for Maniitsoq (Sukkertoppen). I 1999 fandt 2 canadiske selskaber næsten 500 mikrodiamanter og 5 makro dia man ter i en prøve på ½ tons malm fra Kangerlussuaq. Ved Maniitsoq er der fun det enkelte mikro- og makrodiamanter i en kimberlitgang. Selvom sel ska ber ne har gjort lovende fund i Grønland, skal de gennemføre yderligere efterforsk ning i løbet af de næste år, før det viser sig, om der er grundlag for at starte en diamantmine i Grønland. Kort: GEUS/A.Steenfelt. Mikrodiamanter fra elvgrus i nærheden af Kangerlussuaq, Vestgrønland. Den største diamant er 0,1 mm i diameter. Foto: GEUS

19 18 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 Foto: DMU/Christian M. Glahder Foto: GEUS Efterforskning ved Skærgården i Kangerlussuaq i Østgrønland. Her bliver udtaget en borekerne. Borekerner som disse bliver undersøgt nærmere for indhold af mineraler. Det største miljøproblem ved diamantminedrift er de meget store mængder af stenaffald, der bliver produceret ved udvindingen. Lødigheden er ekstremt lille i diamantforekomster sammenlignet med andre former for malm. Inden for bran chen bliver 6 gram diamant pr. 100 tons malm regnet for en høj lødighed. Det betyder, at en diamantmine producerer mindst lige så store mængder tailings som den mængde malm, der bliver brudt. Hertil kommer, at det også er nød vendigt at bryde gråbjerg. For at illustrere mængderne kan vi se på en diamantmine, der åbnede ved Lac de Gras nord for Yellowknife i Selskabet forventer, at minedriften vil strække sig over 25 år. Til den tid vil selskabet have brudt 133 mio. tons malm og 826 mio. tons gråbjerg. Til sammenligning blev der brudt 11 mio. tons malm og 4 mio. tons gråbjerg i løbet af 17 år i bly-zink minen i Maarmorilik, som er den største mine Grønland har haft (minen er lukket). Gråbjerg fra en diamantmine vil ikke skabe tilsvarende problemer som tailings fra oparbejdningen. Gråbjerget bliver ikke knust som malmen, og det kan der for normalt placeres i f.eks. en dalbund eller på en bjergskråning nær minen. Diamanter er tungere end de fleste af de mineraler, de findes sammen med. Det er derfor muligt at udvinde diamanterne fra malmen ved fysiske processer, der udnytter vægtforskellen. Malmen bliver knust og vasket, hvorefter diamanter og andre tunge mineraler bliver udvundet ved tyngdeseparation. Herefter bliver diamanterne isoleret ved andre fysiske processer. Det er for eksempel muligt at sortere diamanterne fra ved hjælp af røntgenstråler, eller de kan opfanges i et lag fedtstof. Selve udvindingsprocessen kræver derfor ikke brug af kemikalier, som kan medføre miljøgener. De mineraler, der findes sammen med diamanterne, kan dog muligvis afgive tungmetaller eller andre stoffer, som kan påvirke omgivelserne. Som nævnt er de store mængder af tailings det største miljøproblem ved en diamantmine. Når malmen bliver knust, bliver der produceret finkornet materiale. Efter udvindingen af diamanterne ender dette finkornede materiale som tailings, og det kan skabe fysiske gener for dyre- og planteliv, hvis det bliver udledt til elve, søer eller havet eller spredes som støv. I Lac de Gras projektet imødegår mineselskabet dette problem ved at lede det overskydende vand fra tailings gennem flere damme, før det bliver udledt i søer og elve. Herved får de fine tailingspartikler tid til at bundfælde sig i dammene, og de fysiske gener på miljøet bliver forhindret.

20 TEMA-rapport fra DMU 38/ Foto: DMU/Poul Johansen Tailings ved en niobmine i Canada. Tailings er det fine sand i forgrunden af billedet. I baggrunden ses tårnet over mineskakten. Antallet af km 2, der er omfattet af efterforskningstilladelser, varierer fra år til år var der særlig stor aktivitet. Årsagen hertil var netop den Antal km 2 omfattet af efterforskningstilladelser nævnte store interesse for diamanteftersøgning (fra Råstofdirektoratets årsberetning 2000). Udgifter til efterforskning mill. DKK * 01* *Udgifterne for 2000 og 2001 er endnu ikke opgjort. Mere efterforskning Andre efterforskningsprojekter har i varierende grad resulteret i, at der er ud ført miljøundersøgelser, især af DMU. Det har især drejet sig om projekter, som på et tidspunkt var langt fremme i forberedelserne til en mulig udnyttelse, men som blev afbrudt, inden minedriften blev sat i gang. Som eksempler kan næv nes zirkoniumforekomsten ved Kangerluarsuk i Sydgrønland, uranforekomsten ved Kvanefjeld nær Narsaq, niobiumforekomsten i Sarfartoq ved Maniitsoq samt guld-, platin- og palladiumforekomsten ved Kangerlussuaq (Skærgaarden) i Østgrønland.

21 20 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 Foto: DMU/Peter Aastrup Baggrundsundersøgelser i Paradisdalen ved Sarfartoq i Vestgrønland. Citronen Fjord Miljøundersøgelser ved mineralforekomster DMU gennemfører miljøundersøgelser i forbindelse med de enkelte mine pro jek ter, og institutionen har bl.a. overvåget foru reningen omkring de nu nedlagte miner. Kortet viser de steder, hvor DMU har indsamlet prøver til vurdering af baggrunds-niveauer. Prøverne er både indsamlet i de områder, hvor der har væ ret minedrift, men også i områder, hvor efterforskningen efter nye mineralforekomster har været så langt fremme i processen, at selskaberne har overvejet en nærmere undersøgelse af, om minedrift vil være økonomisk rentabel. DMU råder nu over en miljøprøvebank fra mange områder i Grønland. Miljøprøvebanken indeholder prøver der er tørrede, frysetørrede eller lagt i sprit og formalin, samt prøver der opbevares i fryser ved -21 C. Der er tale om prøver fra områderne ved de tre tidligere miner i Ivittuut, Mestersvig og Maarmorilik, samt fra flere steder, der endnu ikke har været berørt af minedrift: Kirkespirdalen i Sydgrønland (guld), Citronen Fjord i Nordgrønland (zink og bly), Kangerluarsuk ved Narsaq (zirkonium), Sarfartoq i Vestgrønland (nio bium), Kangerlussuaq i Østgrønland, (guld, platin og palladium) samt fra Kvanefjeld i Sydgrønland (uran og thorium). DMUs ekspertise på råstofområdet i Grønland er samlet i Afdelingen for Arktisk Miljø, der som institution historisk kan føres tilbage til starten af 1970 erne. På den tid var arbejdsopgaverne knyttet til mulige forureningsproblemer fra minen i Maarmorilik samt olieefterforskning til havs ved Vestgrønland. Siden gav olieefterforskning i Jameson Land i Østgrønland og vandkraftundersøgelser i Vestgrønland stødet til yderligere opbygning af ekspertise på miljøområdet. Maarmorilik Mestesrvig Sarfartoq Kangerlussuaq Områder, hvor DMU har udført miljøundersøgelser i forbindelse med minedrift eller Ivittuut Itillersuaq Narsaq Kangerluarsuk 300 km mineralefterforskning.

22 TEMA-rapport fra DMU 38/ Senest har olieefterforskningen i havet ud for Vestgrønland været årsag til, at nye miljøprojekter er sat i gang. DMU har også kortlagt miljøfremmede stoffer på steder, som ikke hidtil er berørt af råstofeftersøgning. Denne kortlægning er udført som et led i det særlige miljøbeskyttelsesprogram AMAP Arctic Monitoring and Assessment Programme. Prøvebank i kælderen på DMU. Prøvebanken indholder bl.a. de prøver af dyr, planter og sediment, som DMU har indsamlet i uberørte områder rundt omkring i Grønland. Prøvebanken indeholder således værdifuld viden om, hvordan det naturlige miljø er. DMU indsamler prøver for at få viden om miljøtilstanden i området. Her indsamles prøver af tang og blåmuslinger ved Maarmorilik. Foto: Kim Thelander Foto: DMU/Flemming Ravn Hansen

23 22 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 Miljøpåvirkninger fra minedrift Foto: Oluf Ostermann Isbryderen Sigyn i Uummannaqfjorden foråret Skibet blev stoppet af fangerne, indtil mineselskabet og fangerne var blevet enige om en sejlrute, der ikke generede fangernes muligheder for fangst. Oversigt Påvirkningerne af omgivelserne fra et mineprojekt kan opdeles i to kategorier: Effekter af forurenende stoffer Forstyrrelser af plante- og dyreliv Når der bliver etableret en mine vil det påvirke landskabet, om ikke på anden måde så i hvert fald synligt. Mineselskabet skal bygge anlæg, boliger, veje, havn, landingsbane o.l. for at kunne drive minen. De fysiske miljøpåvirkninger fra mi nedriften, er dog ikke anderledes end påvirkningerne ved byer, veje og lufthav ne andre steder i Grønland. Det specielle ved minedrift er, at aktiviteten ofte fore går i områder, som i forvejen er meget lidt eller slet ikke påvirket af men ne sker. Derved kan minedriften påvirke områder, der er særlig vigtige for dyrelivet som for eksempel kælvningsområder for rensdyr (se afsnittet side 44). Anlæggelse og drift af en mine i Grønland vil i de fleste tilfælde ikke udgøre nogen særlig trussel mod plante- og dyrelivet, da de særligt vigtige områder kun udgør en lille del af hele det isfrie område.

Potentielle mineral forekomster I Grønland

Potentielle mineral forekomster I Grønland Potentielle mineral forekomster I Grønland Af geolog Henrik Fenger Jeppesen. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

Geologi og projekter facts i øjenhøjde

Geologi og projekter facts i øjenhøjde Geologi og projekter facts i øjenhøjde Af geolog. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø Nord for Upernavik

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

Mineralske råstoffer. miljø i Grønland. Mineralske råstoffer skal udgøre en vigtig indtægtskilde for det grønlandske samfund

Mineralske råstoffer. miljø i Grønland. Mineralske råstoffer skal udgøre en vigtig indtægtskilde for det grønlandske samfund Mineralske råstoffer Mineralske råstoffer skal udgøre en vigtig indtægtskilde for det grønlandske samfund miljø i Grønland Råstofudvinding påvirker det omkringliggende miljø Mineralske råstoffer karsten

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift

Miljø ved uran-minedrift AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ 2015 12. MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup Grønland på vej november 2006 Ole Christiansen, NunaMinerals A/S Indhold Grønland på vej (12) Globale tendenser (7) Hvad kan Grønland tilbyde (5) NunaMinerals (6) 21 miner i Grønland de første 200 år (1778

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Nuuk, Greenland 2. March 2011 Meddelelse nr. 02/2011 Side 1 af 5 NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Resumé NunaMinerals kan med glæde meddele fundet af 14 kobber-guld-efterforskningsmål

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Resumé af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Narsaq den 30. maj 2015

Resumé af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Narsaq den 30. maj 2015 Resumé af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Narsaq den 30. maj 2015 1. Spørgsmål: Bliver der behov for mere uran i fremtiden? Kristine Thrane: Ja, men der er også nogle atomkraftværker,

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uran i Grønland? Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uranefterforskning i Grønland historisk set I 1950 erne var Danmark bange for ikke at have tilstrækkelig energi til elektricitetsforsyniningen.

Læs mere

Borgermøde i Kangerlussuaq

Borgermøde i Kangerlussuaq Spørgsmål og svar fra borgermøder i Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat vedr. Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zinkog blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Borgermøde i

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af

Læs mere

NunaMinerals søger guldet i Grønland

NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals formål er på kommerciel basis at udvikle og udnytte Grønlands naturgivne mineralressourcer, herunder guld. Succeskriteriet er skabelse af en indtægtsgivende

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2011

Mineralefterforskning i Grønland 2011 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Mineralefterforskning i Grønland 2011 Beskrivelse af aktiviteter Juni 2011 Pjece: Status over de planlagte mineralefterforskningsaktiviteter i Grønland i 2011 ved

Læs mere

Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Skolen (Caféen) i Qassiarsuk den 3. juni 2015

Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Skolen (Caféen) i Qassiarsuk den 3. juni 2015 Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Skolen (Caféen) i Qassiarsuk den 3. juni 2015 1. Spørgsmål: Når minedriften starter kan vores husdyrhold og fåreavl være i en

Læs mere

TIDSSKRIFTET GRØNLAND

TIDSSKRIFTET GRØNLAND TIDSSKRIFTET GRØNLAND NR. 2-3/AUGUST 2008 56. ÅRGANG DET GRØNLANDSKE SELSKAB Nye samlinger og projekter på Arktisk Institut modtager løbende nye samlinger af fotografier, tegninger, dokumenter, kort mm.

Læs mere

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Erhvervsmuligheder i råstofsektoren Mineraler Informationshæfte Marts 2009 Status pr. 1. januar 2009 2 Hæftet er udarbejdet af Råstofdirektoratet

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond Siumut Besvarelse af 36 spørgsmål 2010-161 fra Aleqa Hammond I medfør af Inatsisartuts forretningsordens

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering. Nuuk, 29. februar 22 Meddelelse nr. 3/22 Page of 5 Qaamasoq-licensen bekræftes som et diamant-prospekt på basis af lovende mineral-kemiske resultater Opmuntrende tidlig-fase-rekognoseringsresultater for

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

GRØNLANDS STÆRKESTE GULDANOMALIER LOKALISERET I NUNAMINERALS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND

GRØNLANDS STÆRKESTE GULDANOMALIER LOKALISERET I NUNAMINERALS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND Nuuk, Greenland 18. september 2013 Meddelelse nr. 16/2013 Page 1 of 6 GRØNLANDS STÆRKESTE GULDANOMALIER LOKALISERET I NUNAMINERALS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND Prospektering på overfladen i Vagar har

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

Affald og genbrug er stadig kerneforretningen i miljøservice

Affald og genbrug er stadig kerneforretningen i miljøservice 70 AFFALDSHÅNDTERING 71 GENVINDING AF AFFALD 72 VANDFORSYNING 73 SPILDEVANDSRENSNING OG FORURENINGSBEKÆMPELSE SIDE 69 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE MILJØSERVICE Hovedbranchen

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

NunaMinerals A/S REG-nr. 247.544. Årsrapport 2002

NunaMinerals A/S REG-nr. 247.544. Årsrapport 2002 NunaMinerals A/S REG-nr. 247.544 Årsrapport 2002 NunaMinerals A/S Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Anvendt regnskabspraksis 10 Resultatopgørelse

Læs mere

Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj

Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj 1. Spørgsmål: Har man erfaringer fra andre steder med at deponere taillingen i den form som man planlægger?

Læs mere

Orientering om Landsstyrets redegørelse om uran

Orientering om Landsstyrets redegørelse om uran Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Orientering om Landsstyrets redegørelse om uran September 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Debat... 5 Hvad siger loven... 5 Hvorfor

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as QAQORTOQ Registreringer Qaqortoq Registrering foretaget den 30. august 2006 1) Registrering

Læs mere

Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015

Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 4. februar 2016 Spørgsmål fra salen Christian Lynge

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

MINERALEFTERFORSKNING I EN DIGITAL VERDEN

MINERALEFTERFORSKNING I EN DIGITAL VERDEN Udsigt til "sporene" på fjeldsiden af den første forsøgsbrydning af guldmalm ved Nalunaq i Kirkespirdalen, Sydgrønland. Der er anlagt en kørevej på dalsiden op til den kvartsgang, der indeholder guld.

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse 2001

Årsregnskabsmeddelelse 2001 NunaMinerals A/S, telefon +299 32 34 55, telefax +299 32 30 96 Vandsøvej 5, P. O. Box 790, DK-3900 Nuuk, Reg. nr. A/S 247.544 040302-2 dk Meddelelse nr. 03/2002 Årsregnskabsmeddelelse 2001 Hovedtal og

Læs mere

SediPipe: Anvendelse i Danmark

SediPipe: Anvendelse i Danmark SediPipe: Anvendelse i Danmark Anvendes, Når regnvand skal være rent til: Natur fredet områder Havne Å løb og andre recipienter Åbne og lukket bassiner (mindre drift/rengøring SEDIpoint renser for sedimenter,

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Badevandsprofil. Sydstranden

Badevandsprofil. Sydstranden Badevandsprofil Sydstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

Nu begynder vi at udlede saltvand i Lovns Bredning

Nu begynder vi at udlede saltvand i Lovns Bredning Nu begynder vi at udlede saltvand i Lovns Bredning Information om Energinet.dk s genudskylning af kaverner (hulrum) i undergrunden under gaslageret i Lille Torup mellem Viborg og Års Naturgas og Energinet.dk

Læs mere

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører.

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Kul = masser af CO2 Kul = aske, SOx, NOx Svovl & Kvælstof Kul = masser af bly Når bly frigives fra kul ophobes

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2 KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE

Læs mere

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009. Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Minik Rosing, Professor, Geologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, minik@snm.ku.dk Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Baggrundspapir fra Med bidrag fra:

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Indledning ved Hjalmar Dahl, præsident ICC Grønland side 3 Forarbejdet - 5

Indledning ved Hjalmar Dahl, præsident ICC Grønland side 3 Forarbejdet - 5 Indhold Indledning ved Hjalmar Dahl, præsident ICC Grønland side 3 Forarbejdet - 5 Historik - 6 Råstofaktiviteter og miljø - 7 Udledninger - 8 Kapital og arbejdskraft - 13 Sociale erfaringer - 16 Resume

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. Områdeforslag

Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. Områdeforslag Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq Områdeforslag Forslag til placering af aluminium smelteværk i Maniitsoq. INDHOLDSFORTEGNELSE Kap Overskrift side 1 BAGGRUND...2 2 GENNERELLE OVERVEJELSER...2

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere