Minedrift og miljø i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Minedrift og miljø i Grønland"

Transkript

1 38/2001 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Minedrift og miljø i Grønland

2 Danmarks Miljøundersøgelser 2001 Minedrift og miljø i Grønland Poul Johansen Gert Asmund Christian M. Glahder Peter Aastrup Afdeling for Arktisk Miljø Karsten Secher Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

3 TEMA-rapport fra DMU, 38/2001, Minedrift og miljø i Grønland Forfattere: Poul Johansen, Gert Asmund, Christian M. Glahder, Peter Aastrup Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø & Karsten Secher, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Udgiver: Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser Hjemmeside: Udgivelsestidspunkt: Oktober 2001 Layout, illustrationer og produktion: Linda Fischlein & Britta Munter Redigering: Kirsten Rydahl Nielsen Omslagsfoto: GEUS/ENS/Nalunaq I/S og DMU Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Tryk: Scanprint, ISO miljøcertificeret EMAS reg. nr. DK-S-0015 miljøregistreret, ISO 9002 kvalitetsgodkendt Trykfarver: Vegetabilske uden opløsningsmidler Omslag lakeret med vandbaseret, vegetabilsk lak Papir: Cyclus Print, 100 % genbrugspapir Sideantal: 56 Oplag: ISSN (trykt): ISSN (elektronisk): ISBN: Pris: 50,- kr. Klassesæt á 10 stk: 375,- kr. Abonnement (5 numre): 225,- kr. (Alle priser er incl. 25 % moms, excl. forsendelse) Rapporten kan også findes som PDF-fil på DMU s hjemmeside Købes i boghandelen eller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøbutikken Frederiksborgvej 399 Information & bøger Postboks 358 Læderstræde Roskilde 1201 København Tel: Tel: Fax: Fax: Hjemmeside: Hjemmeside:

4 Indhold 5 Forord 7 Minedrift og efterforskning 8 Mineralske råstoffer og miljøet 11 Mineralefterforskning 11 Guldefterforskning ved Nalunaq, Sydgrønland 15 Efterforskning af zink og bly ved Citronen Fjord, Nordgrønland 17 Diamanter i det centrale Vestgrønland 19 Mere efterforskning 20 Miljøundersøgelser ved mineralforekomster 22 Miljøpåvirkninger fra minedrift 22 Oversigt 23 Forurening fra minedrift 23 Kryolitminen i Ivittuut 26 Bly-zinkminen ved Mestersvig 30 Zink-blyminen i Maarmorilik 38 Hvordan er det muligt at modvirke forurening fra minedrift? 38 Dannelse af syre og frigørelse af metal 40 Begrænsning af forureningen i Grønland 41 Regulering af mineralaktiviteter 41 Oversigt 42 Vigtige områder for dyrelivet 43 Reguleringskort 44 Forstyrrelser af dyrelivet 45 Rensdyr 47 Gæs 50 Sammenfatning 50 Forurening fra minedrift 50 Forstyrrelser 51 Miljøbeskyttelse 52 Ordliste 54 Litteratur 55 Tidligere TEMA-rapporter fra DMU 56 Danmarks Miljøundersøgelser

5 4 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 Foto: Jørgen Svensson

6 TEMA-rapport fra DMU 38/ Forord Foto: DMU/Christian M. Glahder Foto: Peter Aastrup En fjeldrype. Denne temarapport beskriver, hvordan miljøet bliver påvirket af minedrift og mineralefterforskning i Grønland, og hvordan disse aktiviteter kan foregå på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Mange selskaber er involveret i mineralak ti vi teter i Grønland, og de fleste er udenlandske med tilsvarende aktiviteter i andre dele af verden. Når et selskab vil udføre mineralaktiviteter i Grønland, skal aktiviteterne godkendes af Rå stof direktoratet, Grønlands Hjemmestyre i Nuuk. En sådan godkendelse omfatter også de miljømæssige forhold, og i den forbindelse er Danmarks Miljøunder sø gelser (DMU) rådgiver for Råstofdirektoratet. I kapitlet Minedrift og efterforskning er der en oversigt over den hidtidige mi ne drift og mineralefterforskning i Grønland. Det er også beskrevet, hvordan de miljømæssige forhold indgår i vurderingen af de mange faser, et mineprojekt består af. Desuden omtales nogle grønlandske efterforsknings projekter og de miljømæssige problemstillinger, der knytter sig til disse. I kapitlet Miljøpåvirkninger fra minedrift beskrives de forureningsproblemer, der har været ved tre nu lukkede miner i Grønland: Kryolitminen i Ivittuut i Sydvestgrønland, bly-zinkminen i Mestersvig i Nordøstgrønland og bly-zinkminen i Maarmorilik i Nordvestgrønland. Desuden bliver forurenings kilder, samt deres spredningsmekanismer og effekter beskrevet for metallerne bly og zink. Og der er en beskrivelse af, hvordan det er muligt at begrænse en sådan forurening. Kapitlet Regulering af mineralaktiviteter beskriver, hvordan menneskelig akti vitet kan påvirke dyrelivet. Med baggrund i denne viden har Råstofdirektoratet defineret områder i Grønland, som er særligt følsomme for forstyrrelser, og hvor mineralaktiviteter kræver særlig godkendelse. I kapitlet er der eksempler på kort over sådanne områder. Til slut indeholder rapporten en sammenfatning (side 50), en liste med ord over fagudtryk (side 52) samt en litteraturliste, som bl.a. indeholder yderligere information om rapportens tema. Kryolitminen i Ivittuut set fra helikopter i 1990-erne. I midten ses det åbne brud, som nu er fyldt med havvand.

7 6 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 Foto: DMU/Poul Johansen Grafitminen på sydspidsen af Amitsoq i Sydgrønland blev nedlagt i 1925

8 TEMA-rapport fra DMU 38/ Minedrift og efterforskning Der har været minedrift i Grønland siden midten af 1800-tallet, men frem til midten af 1900-tallet kun i mindre målestok. Oversigten viser de miner, hvor de største mængder malm er udvundet. Lokalitet Periode Råstof Mængde (brudt malm) Ivittuut Kryolit 3,70 mio. tons Mestersvig Bly og zink 0,55 mio. tons Maarmorilik Zink, bly og sølv 11,30 mio. tons Grønlands undergrund gemmer en lang række mineraler, og nogle af dem kan udnyttes som råstoffer. Mineralerne er blevet efterforsket og udnyttet gennem mere end 100 år, men først omkring 1970 blev miljøbeskyttelse et emne, der indgik i vurderingen af mineaktiviteter i Grønland. Det var affødt af, at der i den vestlige verden fra slutningen af 1960 erne var begyndt at være opmærk som hed om menneskelige aktiviteters skadelige indvirkning på miljøet. I Grøn land var anledningen, at minedriften i Maarmorilik var ved at blive etableret. Kortet viser de kendte mineralforekomster i Grønland. I kursiv er angivet en række grundstoffer som f.eks. guld (Au), bly (Pb), zink (Zn) og niob (Nb). Siden 1990 har der ikke været minedrift i Grønland, men der har været en be tydelig efterforskning, især efter guld, platinmetaller, nikkel, kobber, niobium, tantal, zink og bly samt diamanter. Der har også været en omfattende mine ralefterforskning i Grønland før Det har resulteret i, at mineselskaberne nu har viden om en række mineralforekomster, som potentielt kan udnyttes. Hvor vidt en forekomst resulterer i etablering af en mine afhænger først og fremmest af, om det kan give økonomisk udbytte, og dette er igen styret af en række for hold, herunder verdensmarkedspriser på minens produkter, forekomstens lødig hed og beliggenhed, samt teknologien ved udvindingen. Kendte mineralforekomster bliver med mellemrum taget op til nyvurdering og eventuelt efterforsket yderligere. Det skyldes som regel, at markedspriserne har ændret sig. Årsagen kan dog også være udvikling af ny teknologi. I Grønland gæl der det bl.a. Akuliaruseq (grafit), Sarfartoq (niobium), Isukasia (jern), Tartoq (guld), Josva (kobber/guld), Malmbjerget (molybdæn), Motzfeldt Sø (niobium/ tantal) og Kangerluarsuk (zirkonium). Ud fra et udnyttelses- og miljømæssigt syns punkt er det derfor vigtigt at gemme

9 8 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 de informationer, der er om de enkelte fore komster og de områder, hvor forekomsterne findes. Derfor har Råstofdirektoratet oprettet et arkiv med borekerner fra undersøgte grønlandske forekomster. Mineralske råstoffer og miljøet Når man skal vurdere råstofaktiviteternes effekt på miljøet, er det nødvendigt at forholde sig til flere forskellige typer af aktiviteter. Aktiviteterne vil foregå over en række faser, hvor de typiske miljømæssige pro blemstillinger vil være forskellige i omfang og karakter fra fase til fase. Oversigt over de forskellige typer af aktiviteter, der er i forbindelse med udnyttelsen af råstoffer. Fase Efterforskning Aktivitet 1) Geologisk kortlægning og indsamling af prøver 2) Geofysiske undersø gel ser fra fly 3) Kerneboringer for at afgrænse forekomsten Miljøaspekter Godkendelse af aktiviteter med henblik på at mini mere påvirkning af planteog dyreliv Borekerner i arkivet i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord. Her er ca. 100 km borekerner fra hele Grønland samlet. Lønsomhedsunder søgelse ( fea sibilitystudy ) Etablering af mineog infra struk tur Prøveproduktion Opførelse af mineanlæg Baggrundsundersøgelser Identifikation af foru re nende stoffer Miljøvurdering Miljøgodkendelse I henhold til miljøgod ken delse Produktion Brydning og oparbejdning af malm Overvågning af forure nen de stoffer og eventuelle effekter på plante- og dyreliv Lukning af minen Fjernelse af anlæg, retablering af terræn Overvågning af forurenen de stoffer og evt. effekter på plante- og dyreliv Afsluttende miljøvur de ring Foto: GEUS/S.M. Jensen Efter lukningen Ingen Miljøovervågning

10 TEMA-rapport fra DMU 38/ Det betyder, at miljøpåvirkningen i starten af et typisk efter forskningsforløb vil omfatte forstyrrelser af et stort område, men det vil næppe have varige virkninger på omgivelserne. Efterhånden som målet for efterforskningen bliver indsnævret, vil påvirkningen blive mere omfattende, men altså indenfor et mindre geografisk område. I de følgende figurer har vi skematisk vist, hvilke aktiviteter mineralefterforskning og egentlig minedrift kan omfatte. Foto: DMU/Peter Aastrup Miljøvurderingen er et centralt element i hele dette forløb, og bliver udarbejdet af det mineselskab, som vil udnytte forekomsten. Miljø vurderingen danner grund lag for god kendelsen af projektet, og vurderingen skal derfor indeholde en grundig beskrivelse af de forventede miljøeffekter samt af, hvordan det er muligt at undgå eller begrænse uønske de effekter. Det betyder, at miljøundersøgel serne skal sættes i gang på et tidligt tidspunkt i et projektforløb. I efterforskningsfasen er det karakteristisk, at det geografiske område, som er mål for efterforskningen, efterhånden bliver indskrænket betydeligt. Når efter forskningen starter, bliver typisk flere hundrede km² undersøgt. Det er ekstensive undersø gel ser, hvor nogle få geologer f.eks. indsamler prøver fra båd eller helikopter. Efterhånden bliver de interessante områder indsnævret, og ind satsen samler sig typisk om et enkelt eller nogle få malmlegemer inden for et område på få km². Her bliver aktiviteterne intensiveret, og de vil bl.a. omfatte boringer samt muligvis anlæg af kørespor eller veje. En moskusokse tæt ved lejren. Mineselskaberne bruger ofte helikoptere til deres efterforskning. I baggrunden ses moskusokser. Foto: DMU/Peter Aastrup

11 10 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 Mineralefterforskning i Grønland foregår på mange forskellige måder. Her er mange af aktiviteterne samlet skematisk på ét sted.

12 TEMA-rapport fra DMU 38/ Foto: DMU/Christian M. Glahder Guldefterforskning i Itillersuaq/Kirkespirdalen i Sydgrønland. Mineselskabet undersøger koncentrationen af guld i aflejringerne i dalen ved at sigte sedimentet i en mekanisk sigte. Mineralefterforskning Efterforskningsaktiviteter er en del af hverdagen i Grønland, og mineselskaber ne og myndighederne arbejder både med gammelkendte og med helt nye fore komster. Der bliver inddraget mange forskellige metoder i eftersøgningen, afhængig af hvilke råstoffer selskaberne leder efter. For at illustrere de forskellige processer vil vi omtale tre aktuelle projekter, som også har involveret undersøgelser af miljøet. Det drejer sig om guldefterforskning i Sydgrønland, bly-zinkefterforskning i Nordgrønland og diamantefterforskning i Vestgrønland. Guldefterforskning ved Nalunaq, Sydgrønland Projektet startede i slutningen af 1980 erne, hvor geologer fra flere mine selskaber vaskede små guldflager ud af grus fra elven i Itillersuaq/ Kirkespirdalen nær Nanortalik. Nuna Minerals A/S fortsatte undersøgelserne, og i 1992 blev det første synlige guld observeret i det faste fjeld. Senere er undersøgelserne fortsat i samarbejde med andre selskaber, senest med det canadisk ejede mineselskab Crew Development Corporation. Selskaberne har fundet guldet i op til 2 m tyk ke kvartsårer, som kan følges over en strækning på m på fjeldsiden. Mi neselskabet har efterhånden foretaget mere end m kerneboringer for at afgrænse de guldførende årer. Resultaterne har været så lovende, at minesel ska bet i 1998 sprængte en prøvetunnel på næsten 300 m. Der blev indsamlet 120 t guldholdigt kvartsmalm fra åren, og det er bl.a. blevet brugt til at under-

13 12 TEMA-rapport fra DMU 38/

14 TEMA-rapport fra DMU 38/ Ventilation 2 Hovedskakt 3 Skakt 4 Minegang 5 Lukket brud 6 Støttepille 7 Åbent brud 8 Gråbjerg 9 Oparbejdningsanlæg 10 Malmlastning af koncentrat 11 Tailingsdam 12 Evt. marin deponering af tailings Sådan kan en aktiv mine være indrettet. Her er vist eksempler på både åbent og lukket brud.

15 14 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 En borekerne fra Nalunaq i Sydgrønland. Foto: Andreas Båsen Foto: GEUS/Jacob Lautrup Foto: DMU/Poul Johansen Mineselskabet brugte også den gode gamle guldgravermetode til at skylle guldet fri af sedimentet. Guldkorn i malmen fra Itillersuaq/ Kirkespirdalen i Sydgrønland. søge, hvordan det kan lade sig gøre at udvinde guldet fra malmen. I 2000 fort satte selskabet efterforskningen, og de sprængte yderligere m tunneler. Desuden blev tons malm knust og sorteret på stedet for at vurdere guldkoncentrationen i malmen relativt præcist. Mineselskabet anlagde også en 8 km lang vej fra fjorden til forekomsten. Der er sandsynligvis reserver på mindst tons malm med et gennem snitligt indhold på 32 gram guld pr. ton malm, hvilket er en høj lødighed for en guldmine. Der er iværksat en række minegeologiske, tekniske og miljømæssige undersøgelser, som skal danne grundlag for endelig beslutning om, hvorvidt minedriften skal sættes i gang. DMU deltager i miljøundersøgelserne og har bl.a. undersøgt fjorden, fjeldørredbestanden i elven og interviewet fangerne og fiskere i området. Et af de største miljøproblemer i forbindelse med minedrift i området er at få placeret tailings fra oparbejdningen, så det påvirker omgivelserne mindst muligt. Selskabet er i øjeblikket ved at undersøge to muligheder; at deponere tailings på land bag en dæmning i dalen, eller på dybt vand i fjorden. Desuden forventer selskabet, at det skal anvende cyanid ved oparbejdningen. Cyanid er meget giftigt både for dyr og mennesker, men hvis det bliver hånd te ret rigtigt, er det muligt at undgå skader på miljø og mennesker. Det er bl.a. muligt at uskadeliggøre cyanid i spildevandet, inden det bliver udledt. Der blev også brugt cyanid til udvindingen af bly og zink i Maarmorilik, uden at det her gav miljøproblemer.

16 TEMA-rapport fra DMU 38/ Efterforskning af zink og bly ved Citronen Fjord, Nordgrønland I 1993 gjorde mineselskabet Platinova A/S det første store fund af bly og zink ved Citronen Fjord. De fandt forekomsten i lerskifre med et fint fordelt indhold af zinkblende og blyglans i flere parallelle lag i et 30 km 2 stort område. Forekomsten har nogen lighed med bly-zinkforekomster i tilsvarende geologiske miljøer i Alaska, hvor der for længst er startet minedrift. Platinova A/S har haft koncession i området siden 1993, og fra har selskabet udført næsten 34 km diamantboringer fordelt på 143 borehuller. På baggrund af resultaterne fra boringerne regner selskabet med, at der er mere end 20 mio. tons malm med et indhold på 7% zink og 1% bly. Til sammenligning indholdt bly-zinkforekomsten i Maarmorilik 13,6 mio. tons malm med et indhold på 12% zink og 4% bly. Forekomsten ved Citronen Fjord er altså ret stor, men den ligger i en vanskelig tilgængelig del af det allernordligste Grønland. Selskabet vurderer dog, at en mine i Citronen Fjord kan betjenes af isbrydende skibe, som kan bringe forsyninger ind og metalkoncentrat ud i løbet af de 2-3 måneder om sommeren, hvor der er mindst is. Et af de største miljøproblemer ved minedrift i området vil være at få placeret tailings og gråbjerg, så tungmetaller fra affaldet ikke bliver spredt ud til større land- og fjordområder. Miljøproblemet er endnu ikke nærmere vurderet, men DMU har lavet baggrundsundersøgelser i området. DMU har bl.a. indsamlet en række prøver på land, i ferskvand og i havet, så det er muligt at dokumentere, hvor stor den naturlige belastning med metaller oprindeligt har været. En sådan viden er vigtig, hvis der bliver startet egentlig minedrift. Undersøgelserne har bl.a. vist, at Citronen Fjord gennem naturlige processer får tilført mere metal end områder, hvor der ikke er en malmforekomst (se næste side). Foto: DMU/Christian M. Glahder En borerig bliver flyttet i Citronen Fjord i Nordgrønland. Boreriggen bliver brugt til at udtage de borekerner, mineselskabet bruger til at vurdere forekomsten af bly og zink i området.

17 16 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 Eksempel på zinkforekomst i Citronen Fjord, Nordgrønland Zinkforekomsten ved Citronen Fjord i Peary Land ligger for det meste under jordoverfladen, men enkelte steder er det muligt at se den zink- og jernholdige malm på overfladen i form af oxideret (iltet) malm. Disse områder, såkaldte gossans, er et resultat af oxidation, svovl syre dan nelse og metalopløsning, delvist som følge af bakteriel nedbrydning. Om foråret bliver syre og opløste metaller skyllet ud i Østlige Elv, som DMU har undersøgt i forbindelse med baggrundsundersøgelserne i området. Figuren viser koncentrationen af zink i elven gennem den periode, hvor der er vand i elven. Først omkring slutningen af juni er det varmt nok til, at der er vand i elven. Figuren viser koncentrationen af zink, men bly, kobber og cadmium følges med zink. Foto: DMU/Christian M. Glahder Gossans i Citronen Fjord i Nordgrønland. Gossans bliver dannet af svovlbakterier, der under iltning omdanner jern og svovl til okker og svovlsyre. Gossan klippen i forgrunden er ca. 50 m høj. Zn µg/l Dag efter afstrømningens start I de første tre uger, hvor der var vand i elven, målte DMU koncentrationer på ca µg/l. Derefter faldt koncentrationen af zink til omkring 3 µg/l. De høje koncentrationer skyldes, at smeltevand bringer svovlsyre og opløst zink med sig fra sulfidoxiderede metaller i gossans. Senere tørrer gossans ud, og hovedparten af vandet i elven stammer derefter fra højereliggende, sulfidfrie sneområder. Der er altså en betydelig naturlige forurening ved Citronen Fjord. Til sammenligning har DMU målt en koncentration på omkring 1 µg/l zink i uforurenet havvand ved Grønland, og koncentrationer på op til omkring µg zink/l i forurenet havvand ved Maarmorilik. Eksemplet fra Citronen Fjord illustrerer også, at det er vigtigt at indsamle prøverne rigtigt. Hvis DMU blot havde indsamlet nogle få prøver om sommeren efter sneen var smeltet, var det ikke blevet afsløret, at området helt naturligt får tilført betydeligt mere zink end områder uden mineraliseringer. De tangplanter, DMU havde indsamlet i fjorden nær elvens udløb, indeholdt dog relativt høje zinkkoncentrationer, og DMU fik på den måde et fingerpeg om, at elven tilførte høje metalkoncentrationer til fjorden.

18 TEMA-rapport fra DMU 38/ Naturligt forhøjede værdier af grundstoffer Forhøjede værdier af bestemte grundstoffer som f.eks. zink og bly i Citronen Fjord kan også findes i andre områder af Grønland, fordi de findes naturligt i undergrunden. Geologerne er på udkig efter sådanne områder, fordi de kan indeholde mineralforekomster af øko no misk interesse. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) har for eksempel undersøgt indholdet af arsen i sediment fra elve i Sydgrøn land for at lokalisere mulige guldforekomster, idet guld og arsen følges ad. Som det fremgår af kortet, er der tydelige forskelle på indholdet af arsen i de for skellige områder i Sydgrønland. Alle kendte guldforekomster i Sydgrønland er fundet i områder med højt arsenindhold (kortets røde og lilla felter). Det er derfor sandsynligt, at nye guldforekomster skal findes i disse områder. Kor tet er lavet på baggrund af analyser af sandprøver, der er indsamlet syste ma tisk i elve og vandløb. Diamanter i det centrale Vestgrønland Siden 1995 har der været diamanteftersøgning i gang flere steder i Vest grønland. Eftersøgningerne er stærkt inspireret af tilsvarende aktiviteter i arktisk Canada, hvor der nu er åbnet en mine. Diamanter findes i en særlig type vul kansk bjergart, kimberlit (efter det oprindelige findested i Sydafrika). I Grønland har mineselskaberne indtil nu kun fundet kimberlit som tynde, sjældent over 1 m brede, sprækkefyldninger (gange) i grundfjeldet. I Canada findes kimberlit desuden som lodrette rør ( pipes ), og selskaberne leder efter tilsvarende fore komster i Grønland. Efterforskningen er opdelt i flere faser. Først bliver store områder undersøgt for tilstedeværelse af bl.a. kimberlit, som er en forudsætning for, at der kan være diamanter i området. Dernæst gennemfører selskaberne eventuelt geofysiske undersøgelser fra fly eller på isdækkede søer, og i nogle tilfælde laver de efter forskningsboringer i områder med geofysiske anomalier. Næste trin omfatter indsamling af store prøver (typisk nogle hundrede kg), som bliver undersøgt for diamanter. Endelig bryder selskabet flere tusinde tons af en forekomst for at undersøge, om mængden og kvaliteten af diamanter er tilstrækkelig til at starte en rentabel minedrift. De seneste år har aktiviteterne i Grønland været koncentreret i to områder: Syd for Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og øst for Maniitsoq (Sukkertoppen). I 1999 fandt 2 canadiske selskaber næsten 500 mikrodiamanter og 5 makro dia man ter i en prøve på ½ tons malm fra Kangerlussuaq. Ved Maniitsoq er der fun det enkelte mikro- og makrodiamanter i en kimberlitgang. Selvom sel ska ber ne har gjort lovende fund i Grønland, skal de gennemføre yderligere efterforsk ning i løbet af de næste år, før det viser sig, om der er grundlag for at starte en diamantmine i Grønland. Kort: GEUS/A.Steenfelt. Mikrodiamanter fra elvgrus i nærheden af Kangerlussuaq, Vestgrønland. Den største diamant er 0,1 mm i diameter. Foto: GEUS

19 18 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 Foto: DMU/Christian M. Glahder Foto: GEUS Efterforskning ved Skærgården i Kangerlussuaq i Østgrønland. Her bliver udtaget en borekerne. Borekerner som disse bliver undersøgt nærmere for indhold af mineraler. Det største miljøproblem ved diamantminedrift er de meget store mængder af stenaffald, der bliver produceret ved udvindingen. Lødigheden er ekstremt lille i diamantforekomster sammenlignet med andre former for malm. Inden for bran chen bliver 6 gram diamant pr. 100 tons malm regnet for en høj lødighed. Det betyder, at en diamantmine producerer mindst lige så store mængder tailings som den mængde malm, der bliver brudt. Hertil kommer, at det også er nød vendigt at bryde gråbjerg. For at illustrere mængderne kan vi se på en diamantmine, der åbnede ved Lac de Gras nord for Yellowknife i Selskabet forventer, at minedriften vil strække sig over 25 år. Til den tid vil selskabet have brudt 133 mio. tons malm og 826 mio. tons gråbjerg. Til sammenligning blev der brudt 11 mio. tons malm og 4 mio. tons gråbjerg i løbet af 17 år i bly-zink minen i Maarmorilik, som er den største mine Grønland har haft (minen er lukket). Gråbjerg fra en diamantmine vil ikke skabe tilsvarende problemer som tailings fra oparbejdningen. Gråbjerget bliver ikke knust som malmen, og det kan der for normalt placeres i f.eks. en dalbund eller på en bjergskråning nær minen. Diamanter er tungere end de fleste af de mineraler, de findes sammen med. Det er derfor muligt at udvinde diamanterne fra malmen ved fysiske processer, der udnytter vægtforskellen. Malmen bliver knust og vasket, hvorefter diamanter og andre tunge mineraler bliver udvundet ved tyngdeseparation. Herefter bliver diamanterne isoleret ved andre fysiske processer. Det er for eksempel muligt at sortere diamanterne fra ved hjælp af røntgenstråler, eller de kan opfanges i et lag fedtstof. Selve udvindingsprocessen kræver derfor ikke brug af kemikalier, som kan medføre miljøgener. De mineraler, der findes sammen med diamanterne, kan dog muligvis afgive tungmetaller eller andre stoffer, som kan påvirke omgivelserne. Som nævnt er de store mængder af tailings det største miljøproblem ved en diamantmine. Når malmen bliver knust, bliver der produceret finkornet materiale. Efter udvindingen af diamanterne ender dette finkornede materiale som tailings, og det kan skabe fysiske gener for dyre- og planteliv, hvis det bliver udledt til elve, søer eller havet eller spredes som støv. I Lac de Gras projektet imødegår mineselskabet dette problem ved at lede det overskydende vand fra tailings gennem flere damme, før det bliver udledt i søer og elve. Herved får de fine tailingspartikler tid til at bundfælde sig i dammene, og de fysiske gener på miljøet bliver forhindret.

20 TEMA-rapport fra DMU 38/ Foto: DMU/Poul Johansen Tailings ved en niobmine i Canada. Tailings er det fine sand i forgrunden af billedet. I baggrunden ses tårnet over mineskakten. Antallet af km 2, der er omfattet af efterforskningstilladelser, varierer fra år til år var der særlig stor aktivitet. Årsagen hertil var netop den Antal km 2 omfattet af efterforskningstilladelser nævnte store interesse for diamanteftersøgning (fra Råstofdirektoratets årsberetning 2000). Udgifter til efterforskning mill. DKK * 01* *Udgifterne for 2000 og 2001 er endnu ikke opgjort. Mere efterforskning Andre efterforskningsprojekter har i varierende grad resulteret i, at der er ud ført miljøundersøgelser, især af DMU. Det har især drejet sig om projekter, som på et tidspunkt var langt fremme i forberedelserne til en mulig udnyttelse, men som blev afbrudt, inden minedriften blev sat i gang. Som eksempler kan næv nes zirkoniumforekomsten ved Kangerluarsuk i Sydgrønland, uranforekomsten ved Kvanefjeld nær Narsaq, niobiumforekomsten i Sarfartoq ved Maniitsoq samt guld-, platin- og palladiumforekomsten ved Kangerlussuaq (Skærgaarden) i Østgrønland.

21 20 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 Foto: DMU/Peter Aastrup Baggrundsundersøgelser i Paradisdalen ved Sarfartoq i Vestgrønland. Citronen Fjord Miljøundersøgelser ved mineralforekomster DMU gennemfører miljøundersøgelser i forbindelse med de enkelte mine pro jek ter, og institutionen har bl.a. overvåget foru reningen omkring de nu nedlagte miner. Kortet viser de steder, hvor DMU har indsamlet prøver til vurdering af baggrunds-niveauer. Prøverne er både indsamlet i de områder, hvor der har væ ret minedrift, men også i områder, hvor efterforskningen efter nye mineralforekomster har været så langt fremme i processen, at selskaberne har overvejet en nærmere undersøgelse af, om minedrift vil være økonomisk rentabel. DMU råder nu over en miljøprøvebank fra mange områder i Grønland. Miljøprøvebanken indeholder prøver der er tørrede, frysetørrede eller lagt i sprit og formalin, samt prøver der opbevares i fryser ved -21 C. Der er tale om prøver fra områderne ved de tre tidligere miner i Ivittuut, Mestersvig og Maarmorilik, samt fra flere steder, der endnu ikke har været berørt af minedrift: Kirkespirdalen i Sydgrønland (guld), Citronen Fjord i Nordgrønland (zink og bly), Kangerluarsuk ved Narsaq (zirkonium), Sarfartoq i Vestgrønland (nio bium), Kangerlussuaq i Østgrønland, (guld, platin og palladium) samt fra Kvanefjeld i Sydgrønland (uran og thorium). DMUs ekspertise på råstofområdet i Grønland er samlet i Afdelingen for Arktisk Miljø, der som institution historisk kan føres tilbage til starten af 1970 erne. På den tid var arbejdsopgaverne knyttet til mulige forureningsproblemer fra minen i Maarmorilik samt olieefterforskning til havs ved Vestgrønland. Siden gav olieefterforskning i Jameson Land i Østgrønland og vandkraftundersøgelser i Vestgrønland stødet til yderligere opbygning af ekspertise på miljøområdet. Maarmorilik Mestesrvig Sarfartoq Kangerlussuaq Områder, hvor DMU har udført miljøundersøgelser i forbindelse med minedrift eller Ivittuut Itillersuaq Narsaq Kangerluarsuk 300 km mineralefterforskning.

22 TEMA-rapport fra DMU 38/ Senest har olieefterforskningen i havet ud for Vestgrønland været årsag til, at nye miljøprojekter er sat i gang. DMU har også kortlagt miljøfremmede stoffer på steder, som ikke hidtil er berørt af råstofeftersøgning. Denne kortlægning er udført som et led i det særlige miljøbeskyttelsesprogram AMAP Arctic Monitoring and Assessment Programme. Prøvebank i kælderen på DMU. Prøvebanken indholder bl.a. de prøver af dyr, planter og sediment, som DMU har indsamlet i uberørte områder rundt omkring i Grønland. Prøvebanken indeholder således værdifuld viden om, hvordan det naturlige miljø er. DMU indsamler prøver for at få viden om miljøtilstanden i området. Her indsamles prøver af tang og blåmuslinger ved Maarmorilik. Foto: Kim Thelander Foto: DMU/Flemming Ravn Hansen

23 22 TEMA-rapport fra DMU 38/2001 Miljøpåvirkninger fra minedrift Foto: Oluf Ostermann Isbryderen Sigyn i Uummannaqfjorden foråret Skibet blev stoppet af fangerne, indtil mineselskabet og fangerne var blevet enige om en sejlrute, der ikke generede fangernes muligheder for fangst. Oversigt Påvirkningerne af omgivelserne fra et mineprojekt kan opdeles i to kategorier: Effekter af forurenende stoffer Forstyrrelser af plante- og dyreliv Når der bliver etableret en mine vil det påvirke landskabet, om ikke på anden måde så i hvert fald synligt. Mineselskabet skal bygge anlæg, boliger, veje, havn, landingsbane o.l. for at kunne drive minen. De fysiske miljøpåvirkninger fra mi nedriften, er dog ikke anderledes end påvirkningerne ved byer, veje og lufthav ne andre steder i Grønland. Det specielle ved minedrift er, at aktiviteten ofte fore går i områder, som i forvejen er meget lidt eller slet ikke påvirket af men ne sker. Derved kan minedriften påvirke områder, der er særlig vigtige for dyrelivet som for eksempel kælvningsområder for rensdyr (se afsnittet side 44). Anlæggelse og drift af en mine i Grønland vil i de fleste tilfælde ikke udgøre nogen særlig trussel mod plante- og dyrelivet, da de særligt vigtige områder kun udgør en lille del af hele det isfrie område.

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

NunaMinerals søger guldet i Grønland

NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals formål er på kommerciel basis at udvikle og udnytte Grønlands naturgivne mineralressourcer, herunder guld. Succeskriteriet er skabelse af en indtægtsgivende

Læs mere

TIDSSKRIFTET GRØNLAND

TIDSSKRIFTET GRØNLAND TIDSSKRIFTET GRØNLAND NR. 2-3/AUGUST 2008 56. ÅRGANG DET GRØNLANDSKE SELSKAB Nye samlinger og projekter på Arktisk Institut modtager løbende nye samlinger af fotografier, tegninger, dokumenter, kort mm.

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Erhvervsmuligheder i råstofsektoren Mineraler Informationshæfte Marts 2009 Status pr. 1. januar 2009 2 Hæftet er udarbejdet af Råstofdirektoratet

Læs mere

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Minik Rosing, Professor, Geologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, minik@snm.ku.dk Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Baggrundspapir fra Med bidrag fra:

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

et nyt oplevelsescenter i Grønland

et nyt oplevelsescenter i Grønland Ivittuut Mine- og Mineralmuseum et nyt oplevelsescenter i Grønland Af Bjarne A. Ljungdahl og Karsten Secher I de seneste par år har forskellige interessegrupper ytret sig om behovet for nye museer. Således

Læs mere

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Nuuk, 28. februar 2012 Meddelelse nr. 02/2012 Side 1 af 5 NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Resumé Qeqertaasaq fase 2 boringer:

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland Mineralstrategi 2009 Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland M i n e r a l s t r at e g i 2 0 0 9 7 Mineralstrategi 2009 (Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16.

Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. Årsberetning 2005 Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. i måneden, på Råstofdirektoratets hjemmeside

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, maj 2013 15. årgang Fire fra Grønland aflagde fredag d. 25. januar deres lægeløfte: Rie Rasmussen, Nick Heilmann, Paneeraq Noahsen og Ivalu Spange

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium Galvanisk Tæring Galvanisk tæring har også noget med El at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale. Dette var

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Chefkonsulent, kemiingeniør Kim Haagensen DGE Miljø Øst - Holte 1 Baggrund Forfatter på 2 rapporter om asbest i jord for Miljøstyrelsen Asbestfibre skæbne og

Læs mere

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Baggrund Notatet er udarbejdet som en del af projektet Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Grønland: Uranmine og Miljø

Grønland: Uranmine og Miljø Mere Næste blog» Opret blog Log ind Netavis om radioaktivt affald i Danmark fredag den 6. december 2013 Grønland: Uranmine og Miljø Den grønlandske råstofminister sagde i Sermitsiaq uge 44: Vores erfaringer

Læs mere

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4 U 1700 Industriens forbrug af metaller gennem tiden 1800 Bygning Ler (mursten) Mineraluld, ler & cement (Isolering) Beton Feldspat, anhydrit (fliser) Rengøringsmidler Fosfor (vaskepulver)

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Miljøgifte ophobes i dyr og mennesker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Efteråret 2006 var der igen fokus på forureningen med miljøgifte i Arktis. Resultaterne fra en ny undersøgelse viste

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

NunaMinerals 26. februar 2010

NunaMinerals 26. februar 2010 f-09 m-09 a-09 m-09 j-09 j-09 a-09 s-09 o-09 n-09 d-09 j-10 f-10 PRAETORIAN RESEARCH På rette sted på rette tid Med en historisk høj guldpris, first mover advantage i Grønland, som har mulighed for at

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Få din olietank miljøtjekket. Læs om de nye krav til olietanke

Få din olietank miljøtjekket. Læs om de nye krav til olietanke Få din olietank miljøtjekket Læs om de nye krav til olietanke Kontakt oliefyrsmontøren og få tanken miljøtjekket Enstrenget rørføring skal forhindre olieforurening Er du ejer af en olietank på under 6000

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Minedrift i lille skala kom godt i gang

Minedrift i lille skala kom godt i gang Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Minedrift i lille skala kom godt i gang (småskala small scale) Kvarsit med Grønlandit Licenskort over Grønland. De blå og røde markeringer

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 106-A2 106-A3 106-B 106-C1 106-C2 106-C3 106-D1 106-D2

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Grønlands uran og thorium

Grønlands uran og thorium AF henning sørensen Grønlands uran og thorium Boremaskinerne snurrer igen på Kvanefjeld efter en pause på 30 år. I sommeren 2007 indledte et australsk geologisk efterforskningsselskab et omfattende boreprogram

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Indhold Jorden i storbyområder som Frederiksberg er lettere forurenet det kræver særlige hensyn til børnene Sådan lever vi med forureningen i hverdagen

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere