De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland."

Transkript

1 Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Den danske polarforsker Knud Rasmussen blev på sine mange opdagelsesrejser mere og mere overbevist om, at det var den samme slags eskimoer, der havde boet hele vejen langs kysten fra Canada og Alaska til Sibirien. For at få det videnskabeligt dokumenteret arrangerede han i en slæde- og skibsrejse fra Nordgrønland til Sibirien sammen med forskellige eksperter, deriblandt arkæologen Therkel Mathiassen, der var stenalderspecialist. Knud Rasmussens hypotese blev bekræftet af de arkæologiske fund, som viste samme flintkultur fra Sibirien til Canada. Da der ikke var nogen synderlig udvikling at spore i flintkulturen, og de arkæologiske fund lå let tilgængelige, blev konklusionen, at eskimoernes indvandring i Grønland var sket inden for det sidste årtusinde. Efter 2. verdenskrig gav Eigil Knuths undersøgelser imidlertid et helt andet billede: Der har været befolkningsmigrationer i hele området de sidste 4400 år. Eskimoernes historie i Grønland startede altså 1

2 meget tidligere, end Knud Rasmussens og Therkel Mathiassen forestillede sig, og det har vist sig at være en meget dramatisk historie om gentagne indvandringer i en ustabil verden. De fortidige eskimoer kaldes nu palæo-eskimoer for at skelne dem fra de nulevende eskimoer på Grønland, som kalder sig inuitter. Det ustabile livsgrundlag på Grønland kan beskrives på den måde, at menneskene levede 1-dimensionalt, hvorimod deres byttedyr levede 2-dimensionalt. Til den ene side havde menneskene det store kolde hav, hvor de fiskede og jagede havpattedyr, og på den anden side den ugæstfrie indlandsis med rensdyr og moskusokser. Menneskene levede på en linie, hvor de kun kunne bevæge sig frem eller tilbage (1- dimensionalt). Deres byttedyr var afhængige af isen på havet eller den arktiske bevoksning på landsiden uden for indlandsisen. Men i modsætning til menneskene var fisk og havpattedyr mobile og kunne på meget kort tid flytte til bedre kyststrækninger eller ud i havet, hvis isen tog den vej. Og rensdyr og moskusokser kunne bevæge sig lange strækninger over indlandsis, hvor menneskene ikke kunne følge dem. Dyrene havde millioner af km 2 til deres rådighed. Menneskene havde blot nogle tusinde km 2 med en bredde på nogle få km. Kort sagt: byttedyrene kunne forsvinde i mange retninger (2-dimensionalt), hvis klimaet ændrede sig ugunstigt. Det var ikke kulden i sig selv, der pludselig kunne gøre arktiske egne ubeboelige, det var den effekt, klimaændringerne havde på plante- og dyrelivet langs kysten. Bevaringsforholdene for organisk materiale i det arktiske område er gode, og da der endvidere er en sparsom plantevækst, er de forhistoriske levninger ikke blevet dækket og ligger stadig på den bare jord. Specielt i Nordgrønland har det betydet, at der er gjort mange arkæologiske fund ved simpel inspektion på kysten. Da menneskene i Grønland altid har levet langst kysterne, har landhævninger gjort, at bopladser fra forskellige tider ligger i forskellig højde over vandet. D.v.s. at fundene i nogen grad bekvemt er blevet sorteret efter alder. På Grønland er klimaet kendt tusinder af år tilbage med års præcision. Den danske klimaforsker og geolog Willy Dansgaard startede i 1960 erne udboring af km dybe iskerner på Grønland, hvor vejret år for år er synligt i tynde skiver på tværs af borekernerne. Isotopmålinger på disse skiver giver oplysninger om temperatur, nedbør, vindforhold m.m. Dette har været meget vigtige parametre for at forstå palæoeskimoernes livsbetingelser. En vigtig opdagelse efter 2. Verdenskrig er kulstof-14 analysemetoden, der med ca. 5% nøjagtighed (afhængig af tidspunktet) kan datere organiske fund. Det var bl.a. ved hjælp af kulstof-14 analyser, at Eigil Knuth blev i stand til at give sit bud på befolkningsmigrationerne på Grønland. De gode arkæologiske betingelser har gjort, at vi i dag har et godt billede af Grønlands forhistorie. Vi kan følge de første palæo-eskimoers bosættelser på Grønland som udvandringer fra Nordsibirien. Homo sapiens store vandringer førte dem langs de store sibiriske floder helt op til Ishavet. Om de nordsibiriske palæoeskimoer ved vi fra fund af deres efterladenskaber, at de vandrede østover hen over Beringsstrædet. Vi kan følge disse eskimoer ved hjælp af datering, DNA og typologi og finder til vores overraskelse, at palæoeskimoerne kom til Alaska samtidig med, at de dukkede op i Nordgrønland f.kr. Det kan naturligvis 2

3 ikke være rigtigt, at det er sket samtidigt, men usikkerheden på kulstof 14 dateringerne fortæller os, at de efter at være gået over isen på Beringstrædet maksimalt har brugt 300 år til at nå Nordgrønland og bosætte sig der. En normal migration af en jægerbefolkning har vist sig at ske med ca. 1 km/år, og dette er 10 gange hurtigere. Der har været mange gisninger om, hvorfor de flyttede sig så hurtigt. Flygtede de fra noget, eller blev de lokket af det rige dyreliv langs kysterne, hvor dyrene nok var lette at jage, da de ikke var vant til mennesker og derfor ikke opfattede dem som farlige? Indlandsisens iskerner fortæller os om en varmeperiode, der strækker sig helt fra afslutningen af Weichel Istiden, dog med en svagt aftagende temperatur. Omkring f.kr. var passagen langs kysten nord om Canada blevet isfri en del af året, og der var opstået tundraområder med moskusokser og rensdyr nord for de store canadiske skove. Dette må som nævnt have været et incitament for de palæo-eskimoiske grupper, og indvandringen fortsatte videre til Grønland. Bopladser i Nordvestgrønland viser, at de første palæo-eskimoer vandrede over isen på Smith Sund til Inglefield Land. En gruppe vandrede derefter mod nord ( Independence I) og en anden gruppe vandrede mod syd langs Grønlands vestkyst (Saqqaq). Vi kan se på resterne på deres bopladser, at de har levet godt af moskusokser og rensdyr, suppleret med lidt havpattedyr. De jagede primært med bue og pil. Omkring år kom der et dyk i temperaturen i hele Europa, og det slog som altid meget kraftig igennem i de arktiske egne. Undersøgelser viser, at antallet af rensdyr- og moskusokseknogler aftog hurtigt på Independence I bopladserne efter år 2000 f.kr. Man kan forestille sig, at mangel på føde fik dyrene til at vandre til andre græsgange. Dermed var livsbetingelserne for Independence I reduceret. Ishavet frøs til, og antallet af havpattedyr langs kysten steg formodentlig i samme periode, men der er intet, der tyder på, at befolkningen skiftede fødegrundlag og fangstmetoder. Der var lang vej langs kysten tilbage til arktisk Canada vest for Smith Sund, så vi må nok forestille os, at befolkningen sultede ihjel. Independence I kan følges i 600 år. Klimaskiftet omkring år f.kr. påvirkede også Saqqaqkulturens mennesker, men ikke så hurtigt og dramatisk. De levede på vestkysten i 1600 år. Alt tyder på, at der stadig var godt med rensdyr i Vestgrønland i starten af den koldere periode. Men længere mod nord langs Grønlands vestkyst var der ikke basis for den levevis, de var vant til, og man kan derfor forestille sig, at Saqqaqkulturen blev en indelukket enklave omkring Diskobugten og sydpå. Den kontakt, de måske tidligere havde til palæo-eskimoerne i Canada, var slut, og måske var der efterhånden ikke det befolkningsunderlag (>1000), der kunne sikre, at nye livskraftige gener blev tilført. Saqqaqkulturen ser ud til at være på talmæssig tilbagegang fra år f.kr. Men det er ikke arkæologisk påvist, hvorfor Saqqaqkulturen forsvandt helt år 800 f.kr. Nogle vandrede måske trods alt tilbage til Canada. 3

4 En ny befolkningsgruppe fra Canada indvandrede over Smith Sund omkring det tidspunkt (år 800 f.kr.), da Saqqaqkulturen forsvandt. Det var en gren af den såkaldte canadiske Dorsetkultur, og de kom fra de samme områder i Sibirien og Alaska som de tidligere indvandrere. Indvandringen delte sig igen, således at en gruppe vandrede mod nord og blev det, som arkæologerne nu kalder Independence II. De kan ærkæologisk spores i ca. 200 år og indtog de steder, hvor tidligere Independence I kulturen havde boet. Men på grund af landhævningen boede de typisk på lavere terasser ned mod kystlinien. En anden gruppe vandrede sydpå langs Grønlands vestkyst og levede i 800 år meget spredt på de pladser, som Saqqaqkulturen havde efterladt (f.eks. ved Diskobugten). Her kaldes denne nye kultur for tidlig Dorset. Det er uklart, om de mødte den bortdøende Saqqaqkultur. De meget massive ismængder, der nu var både i Vestgrønland og især langs Grønlands nordkyst gav anledning til, at sælerne flyttede tættere på land og foragerede under isen og havde deres tusindvis af åndehuller der. De nye indvandrere var specialister i at fange og dræbe sæler ved de mange åndehuller. De havde tilsyneladende glemt alt om Indepence I og Saqqaqkulturernes brug af bue og pil, så rensdyr og moskusokser spillede kun en mindre rolle for dem. Allerede omkring år 0 var der ingen tilbage fra denne indvandring af Dorsetfolket hverken i Nordgrønland eller Vestgrønland. I 600 år efter år 0 var Grønland totalt ubeboet. Ca. 600 e.kr. blev det pludselig væsentligt varmere i de arktiske områder. I Nordgrønland startede en ny indvandring af palæo-eskimoer fra Canada omkring år 600 e.kr. I Nordgrønland var der stadig mulighed for åndehulsfangst af sæler, og det var hovedfødekilde for de nye såkaldt Sen Dorset folk. Sen Dorset var en kultur, der på mange måder var forskellig fra alle de tidligere palæo-eskimokulturer. Mens de tidligere eskimoer havde boet i skindtelte, så blev der nu bygget igloer til beboelse. Desuden etablerede de såkaldte langhuse, hvis brug har været meget debatteret. Måske var det årlige samlingssteder for Sen Dorset folk langvejs fra? Der er fundet mange meget smukke kunstgenstande fremstillet i hvalrostand og træ, og der er teorier om shamanisme. Der er også ideer fremme om, at de kom fra den sydlige del af arktisk Canada og dermed bragte indianernes kultur op i de højarktiske egne. Da en ny kuldeperiode slog igennem omkring 1300 e.kr. gik det tilbage for dem, og omkring 1400 e.kr. var også de forsvundet. Både og hundeslæder er ikke blevet fundet ved palæo-eskimoernes bopladser til trods for de gode bevaringsforhold. Alle palæo-eskimoer har tilsyneladende vandret over isen og selv trukket deres baggage på slæder eller skind. Der er heller ikke fundet gravpladser. Mens palæo-eskimoerne bopladser flyder med dyreknogler, er der kun fundet 3 små menneskeknogler og en tot menneskehår på en affaldsdynge på en boplads ved Diskobugten i Vestgrønland. Hvor gjorde palæo-eskimoerne af deres døde? Man ved det ikke, men det er vanskeligt at se anden mulighed for at få dem til at forsvinde helt, end at de blev smidt i havet måske som led i en religiøs forestilling om genfødsel? 4

5 Der er skrevet meget om, hvordan palæo-eskimoerne heltemodigt overlevede imod alle odds i det kolde arktiske klima. Men de klarede sig faktisk ikke så godt. De uddøde i flere omgange, og nye indvandringer fandt sted. Grønland var som en blindgyde for de forskellige palæo-eskimokulturer. Hvorfor? Det har været nævnt flere gange, at klimavariationerne må have haft en væsentlig betydning. Men det ændrede vejr gav nye muligheder, som palæo-eskimoerne åbenbart havde svært ved at udnytte. Det, der ellers kendetegner mennesket på dets mange vandringer over hele Jorden, er fleksibilitet og evner for at udvikle nye overlevelsesstrategier. Hvorfor var palæo-eskimoerne så passive, når nye klimaforhold krævede en ny strategi? Vinteren i de arktiske egne er lang og mørk og kold. Palæo-eskimoerne samlede forråd hele sommeren og sad derefter i vintermørket i deres telte eller igloer, småfrøs og levede på smalkost i flere måneder. Der var heller ikke meget kontakt med andre grupper af palæo-eskimoer. Vi ved, at nye ideer opstår, hvor mange mennesker mødes. Den passive og isolerede tilværelse har måske gjort, at de manglede initiativ og inspiration til forandring, når klimaet havde ændret livsbetingelserne. En anden fare, der lurer på et lille fangersamfund, er indavl. Vi kan danne os et indtryk af, hvor stor en befolkning, der var i Independence I kulturen ved at tælle deres bopladser og fundene på dem. Normalt ville en sådan optælling være en meget usikker repræsentation af befolkningstætheden, men fordi bevaringsforholdene som nævnt er så gode, og alt stadig efter 4400 år ligger frit fremme, kan vi være sikre på, at vi har fundet næsten alle beboelser. Der er fundet 20 beboelsesområder, hvor det skønnes, at der i alt højest har levet ca. 200 mennesker på samme tid i den 600 års levetid for Independence I. Der har altså ligget ganske små bopladser med en afstand på 100 km til den nærmeste tilsvarende beboelse. Dette betyder formentlig, at fætter-kusine ægteskaber har været mere reglen end undtagelsen. Vi ved, at dette over flere generationer truer en befolkning med arvelige sygdomme. Dette kan have bidraget til at gøre fangersamfundenes eksistens truet og kan være den vigtigste grund til Independence I kulturens nedbrud. Saqqaqkulturen har haft en væsentligt større befolkning, men på grund af den lidt større muldlagsdannelse og den hurtigere forrådnelse i Vestgrønland er det meget vanskelligere at vurdere Saqqaqkulturens befolkningsgrundlag. Men det er muligt, at der også her har været problemer med indavl. Men Saqqaqkulturen eksisterede trods alt i 1600 år. Efter min mening var der især to ting, der gjorde livet og overlevelsen særlig vanskelig i Grønland: Den 1- dimensionale verden, de kom til at leve i, og det uforudsigelige, voldsomme klima. Når klimaet ændrede sig, ændrede byttedyrene deres tilholdsteder. Men eskimoerne havde ikke den fleksibilitet, som sæler og rensdyr har: de var fanget i deres 1-dimensionale verden, og de kunne ikke på en studs bevæge sig de flere tusinde km tilbage til den canadiske tundra eller de canadiske skove. De havde tilsyneladende heller ikke både og kajakker, så de kunne følge sælerne bort fra kysten. Derfor ser vi gang på gang de grønlandske 5

6 eskimokulturer indvandre fra vest og forsvinde igen, når klimaet og dermed deres livsbetingelser ændrede sig. Måske havde de heller ikke den nødvendige psykiske fleksibilitet? Der ligger en mærkelig monomani i palæo-eskimoernes udnyttelse af naturen. Det er således mærkeligt at tænke på, at de tidligere beboeres buer og pile må have ligget synligt på jorden, uden at menneskene i Independence II og Dorset-kulturerne samlede dem op og fandt ud af, hvad de kunne bruges til. Under alle omstændigheder er det let at forstå, at Therkel Mathiassen ikke kunne forestille sig, at de ret ensartede arkæologiske fund på bopladserne repræsenterede mere end 4400 års udvikling eller mangel på samme. 6

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere

Læs mere

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Fangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer

Fangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer AF Fangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer RESUMÉ Godthåbsfjorden giver rig mulighed for at studere de påvirkninger, som ændringer i klima

Læs mere

Hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland

Hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland Hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland Arkæologisk forskning viser, at Nordøstgrønland kun har været sporadisk

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Poul Erik Lindelof. Homo Erectus, den længst eksisterende menneskeart, men den, hvorom vi ved mindst.

Poul Erik Lindelof. Homo Erectus, den længst eksisterende menneskeart, men den, hvorom vi ved mindst. Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet Homo Erectus, den længst eksisterende menneskeart, men den, hvorom vi ved mindst. I den arkæologiske litteratur

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Formidling af Grønlands forhistorie og historie. En skitsering af tre formidlingsinitiativer

Formidling af Grønlands forhistorie og historie. En skitsering af tre formidlingsinitiativer R A P P O R T N R 22 Formidling af Grønlands forhistorie og historie En skitsering af tre formidlingsinitiativer af Mikkel Sørensen SILA - Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning Oktober 2006 Baggrund

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015 Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Videnskabelige højdepunkter

Videnskabelige højdepunkter O E Som optakt til det internationale Polarår i 2007 sættes nu Helge Bangsteds hidtil utilgængelige arkiv med enestående optegnelser, fotografier og tegninger fra 5. Thuleekspedition under hammeren. Arkivet

Læs mere

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre. Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Arctic Winter Games Nuuk 2016

Arctic Winter Games Nuuk 2016 Arctic Winter Games Nuuk 2016 Arktisk Sport - baggrundsstof Arktisk Sport ren overlevelse Inuit games eller arctic sport har altid været en vigtig del af inuitternes liv. I skrifter fra gamle dage kan

Læs mere

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt 2. Klima Hæfte 2 - Klima Temperaturvariationer gennem 20.000 år... 3 Temperaturvariationer fra1850 til i dag... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark... 9 Istidens

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Grønlandske dyr og deres skind

Grønlandske dyr og deres skind Grønlandske dyr og deres skind Grønlandske dyr, fugle og fisk er det eneste naturlige grundlag for menneskers liv i Grønland. De vilde dyr og fisk udnyttes mere intensivt i Grønland end i Europa alt kan

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads Introduktion På opfordring og i samarbejde med Albatros Travel arrangerer IPA Vordingborg igen i 2012 oplevelses/kultur/- naturrejse til Grønland. Turen er for IPA medlemmer med familie og evt. bekendte.

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Grønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter

Grønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Knud Rasmussen et liv med ski og slædehunde i den kolde sne

Knud Rasmussen et liv med ski og slædehunde i den kolde sne Knud Rasmussen et liv med ski og slædehunde i den kolde sne 1879: Knud fødes i Jakobshavn i Nordgrønland. 1891: Knud tager til Danmark for at gå i skole. 1900: Knud får job som journalist på Kristelig

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter Moesgaards kulturarv Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i unikke rammer med enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Stenalder

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Stenalder Introduktion Stenalder Rejs med tilbage til en tid hvor klimaforandringer virkelig ændrede forholdene for datidens befolkning. Gennem årtusinder ændrede forholdene mellem land og vand sig uafbrudt, hvilket

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Peter Freuchen Filmmanuskript: JOHN LEE MAHIN

Peter Freuchen Filmmanuskript: JOHN LEE MAHIN Efter Roman af Peter Freuchen Filmmanuskript: JOHN LEE MAHIN Instruktør: W. S. van Dyke Fotografer: Josiah Roberts, George Nogli, Leonard Smith Peter Freuchen og W. S. van Dyke planlægger Ekspeditionen

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Polar fronten. tema: dna-jagt i Grønlands fortid 04 forhøjet vandstand 1 Øverst i fødekæden 16 fra ukendt mineral til nielsenit 18

Polar fronten. tema: dna-jagt i Grønlands fortid 04 forhøjet vandstand 1 Øverst i fødekæden 16 fra ukendt mineral til nielsenit 18 UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 2/2008 Polar fronten tema: dna-jagt i Grønlands fortid 04 forhøjet vandstand 1 Øverst i fødekæden 16 fra ukendt mineral til nielsenit 18 INDHOLD TEMA DNA-jagt i Grønlands

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Vandveje

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Vandveje Introduktion Vandveje Gennem historien har menneskenes forhold ændret sig, da landskabet har været under konstant forandring. Men til trods for de mange til tider store forandringer har mennesket alligevel

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

700.000 ÅR GAMMELT DNA

700.000 ÅR GAMMELT DNA Spørgsmål & svar 700.000 ÅR GAMMELT DNA Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 9.10.2013 Morten Allentoft: Fossilt DNA - et vindue til fortiden Når man sammenligner arters slægtskab

Læs mere

i midnatssolens skær

i midnatssolens skær Grønland sommer i midnatssolens skær Oplev alle højdepunkterne i det smukke Vestgrønland: Indlandsisen, bygdebesøg, isfjelde i midnatssolen og meget mere. Se Diskobugten i midnatssolens skær! Vi tager

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Ertebølle-tid ved Roskilde Fjord for 3.-6. klassetrin Til læsning før I kommer på Færge-gården Færge-gårdens skole-tjeneste

Ertebølle-tid ved Roskilde Fjord for 3.-6. klassetrin Til læsning før I kommer på Færge-gården Færge-gårdens skole-tjeneste Ertebølle-tid ved Roskilde Fjord for 3.-6. klassetrin Til læsning før I kommer på Færge-gården Færge-gårdens skole-tjeneste Jæger-stenalder bo-pladsen på Færge-gården. Hæftet handler særligt om Ertebølle-tid.

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

CRO MAGNON- MENNESKET

CRO MAGNON- MENNESKET 1 CRO MAGNON- MENNESKET Hvor kom det fra? Rolf Kenneth Myhre www.visdomsnettet.dk 2 CRO MAGNON-MENNESKET Hvor kom det fra? Af Rolf Kenneth Myhre (Oversættelse Ebba Larsen) Kom Cro Magnon mennesket fra

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Lolland bliver større

Lolland bliver større Nyhedsbrev nr. 14 21. september 2011 Indhold Lolland bliver større 1 Fehmarn får ny strand 2 Ændret linjeføring ved Rødbyhavn 3 Store forventninger til arkæologiske undersøgelser ved Rødbyhavn 4 Et projekt

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Danmark rundt i kajak vinter. eventyr kan ligge lige uden for døren.

Danmark rundt i kajak vinter. eventyr kan ligge lige uden for døren. Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

STENALDERMAD OG KLIMA

STENALDERMAD OG KLIMA LEKTION 1E STENALDERMAD OG KLIMA DET SKAL I BRUGE {"Teksterne"=>" Har mennesket altid dyrket jorden?, Er stenalderkost overhovedet sundt og / eller Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater"} Adgang til

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

NYE DYR. i Danmark 2. I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr:

NYE DYR. i Danmark 2. I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr: Version 1 (Fuld farve) Version 2 (Metal) Version 3 (Pastel) 0-2 Du har sikkert hørt om den eller set den - rotten! Men rotten er ikke den eneste nye dyreart, der er kommet til Danmark. I denne bog kan

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere