De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland.
|
|
- Jan Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Den danske polarforsker Knud Rasmussen blev på sine mange opdagelsesrejser mere og mere overbevist om, at det var den samme slags eskimoer, der havde boet hele vejen langs kysten fra Canada og Alaska til Sibirien. For at få det videnskabeligt dokumenteret arrangerede han i en slæde- og skibsrejse fra Nordgrønland til Sibirien sammen med forskellige eksperter, deriblandt arkæologen Therkel Mathiassen, der var stenalderspecialist. Knud Rasmussens hypotese blev bekræftet af de arkæologiske fund, som viste samme flintkultur fra Sibirien til Canada. Da der ikke var nogen synderlig udvikling at spore i flintkulturen, og de arkæologiske fund lå let tilgængelige, blev konklusionen, at eskimoernes indvandring i Grønland var sket inden for det sidste årtusinde. Efter 2. verdenskrig gav Eigil Knuths undersøgelser imidlertid et helt andet billede: Der har været befolkningsmigrationer i hele området de sidste 4400 år. Eskimoernes historie i Grønland startede altså 1
2 meget tidligere, end Knud Rasmussens og Therkel Mathiassen forestillede sig, og det har vist sig at være en meget dramatisk historie om gentagne indvandringer i en ustabil verden. De fortidige eskimoer kaldes nu palæo-eskimoer for at skelne dem fra de nulevende eskimoer på Grønland, som kalder sig inuitter. Det ustabile livsgrundlag på Grønland kan beskrives på den måde, at menneskene levede 1-dimensionalt, hvorimod deres byttedyr levede 2-dimensionalt. Til den ene side havde menneskene det store kolde hav, hvor de fiskede og jagede havpattedyr, og på den anden side den ugæstfrie indlandsis med rensdyr og moskusokser. Menneskene levede på en linie, hvor de kun kunne bevæge sig frem eller tilbage (1- dimensionalt). Deres byttedyr var afhængige af isen på havet eller den arktiske bevoksning på landsiden uden for indlandsisen. Men i modsætning til menneskene var fisk og havpattedyr mobile og kunne på meget kort tid flytte til bedre kyststrækninger eller ud i havet, hvis isen tog den vej. Og rensdyr og moskusokser kunne bevæge sig lange strækninger over indlandsis, hvor menneskene ikke kunne følge dem. Dyrene havde millioner af km 2 til deres rådighed. Menneskene havde blot nogle tusinde km 2 med en bredde på nogle få km. Kort sagt: byttedyrene kunne forsvinde i mange retninger (2-dimensionalt), hvis klimaet ændrede sig ugunstigt. Det var ikke kulden i sig selv, der pludselig kunne gøre arktiske egne ubeboelige, det var den effekt, klimaændringerne havde på plante- og dyrelivet langs kysten. Bevaringsforholdene for organisk materiale i det arktiske område er gode, og da der endvidere er en sparsom plantevækst, er de forhistoriske levninger ikke blevet dækket og ligger stadig på den bare jord. Specielt i Nordgrønland har det betydet, at der er gjort mange arkæologiske fund ved simpel inspektion på kysten. Da menneskene i Grønland altid har levet langst kysterne, har landhævninger gjort, at bopladser fra forskellige tider ligger i forskellig højde over vandet. D.v.s. at fundene i nogen grad bekvemt er blevet sorteret efter alder. På Grønland er klimaet kendt tusinder af år tilbage med års præcision. Den danske klimaforsker og geolog Willy Dansgaard startede i 1960 erne udboring af km dybe iskerner på Grønland, hvor vejret år for år er synligt i tynde skiver på tværs af borekernerne. Isotopmålinger på disse skiver giver oplysninger om temperatur, nedbør, vindforhold m.m. Dette har været meget vigtige parametre for at forstå palæoeskimoernes livsbetingelser. En vigtig opdagelse efter 2. Verdenskrig er kulstof-14 analysemetoden, der med ca. 5% nøjagtighed (afhængig af tidspunktet) kan datere organiske fund. Det var bl.a. ved hjælp af kulstof-14 analyser, at Eigil Knuth blev i stand til at give sit bud på befolkningsmigrationerne på Grønland. De gode arkæologiske betingelser har gjort, at vi i dag har et godt billede af Grønlands forhistorie. Vi kan følge de første palæo-eskimoers bosættelser på Grønland som udvandringer fra Nordsibirien. Homo sapiens store vandringer førte dem langs de store sibiriske floder helt op til Ishavet. Om de nordsibiriske palæoeskimoer ved vi fra fund af deres efterladenskaber, at de vandrede østover hen over Beringsstrædet. Vi kan følge disse eskimoer ved hjælp af datering, DNA og typologi og finder til vores overraskelse, at palæoeskimoerne kom til Alaska samtidig med, at de dukkede op i Nordgrønland f.kr. Det kan naturligvis 2
3 ikke være rigtigt, at det er sket samtidigt, men usikkerheden på kulstof 14 dateringerne fortæller os, at de efter at være gået over isen på Beringstrædet maksimalt har brugt 300 år til at nå Nordgrønland og bosætte sig der. En normal migration af en jægerbefolkning har vist sig at ske med ca. 1 km/år, og dette er 10 gange hurtigere. Der har været mange gisninger om, hvorfor de flyttede sig så hurtigt. Flygtede de fra noget, eller blev de lokket af det rige dyreliv langs kysterne, hvor dyrene nok var lette at jage, da de ikke var vant til mennesker og derfor ikke opfattede dem som farlige? Indlandsisens iskerner fortæller os om en varmeperiode, der strækker sig helt fra afslutningen af Weichel Istiden, dog med en svagt aftagende temperatur. Omkring f.kr. var passagen langs kysten nord om Canada blevet isfri en del af året, og der var opstået tundraområder med moskusokser og rensdyr nord for de store canadiske skove. Dette må som nævnt have været et incitament for de palæo-eskimoiske grupper, og indvandringen fortsatte videre til Grønland. Bopladser i Nordvestgrønland viser, at de første palæo-eskimoer vandrede over isen på Smith Sund til Inglefield Land. En gruppe vandrede derefter mod nord ( Independence I) og en anden gruppe vandrede mod syd langs Grønlands vestkyst (Saqqaq). Vi kan se på resterne på deres bopladser, at de har levet godt af moskusokser og rensdyr, suppleret med lidt havpattedyr. De jagede primært med bue og pil. Omkring år kom der et dyk i temperaturen i hele Europa, og det slog som altid meget kraftig igennem i de arktiske egne. Undersøgelser viser, at antallet af rensdyr- og moskusokseknogler aftog hurtigt på Independence I bopladserne efter år 2000 f.kr. Man kan forestille sig, at mangel på føde fik dyrene til at vandre til andre græsgange. Dermed var livsbetingelserne for Independence I reduceret. Ishavet frøs til, og antallet af havpattedyr langs kysten steg formodentlig i samme periode, men der er intet, der tyder på, at befolkningen skiftede fødegrundlag og fangstmetoder. Der var lang vej langs kysten tilbage til arktisk Canada vest for Smith Sund, så vi må nok forestille os, at befolkningen sultede ihjel. Independence I kan følges i 600 år. Klimaskiftet omkring år f.kr. påvirkede også Saqqaqkulturens mennesker, men ikke så hurtigt og dramatisk. De levede på vestkysten i 1600 år. Alt tyder på, at der stadig var godt med rensdyr i Vestgrønland i starten af den koldere periode. Men længere mod nord langs Grønlands vestkyst var der ikke basis for den levevis, de var vant til, og man kan derfor forestille sig, at Saqqaqkulturen blev en indelukket enklave omkring Diskobugten og sydpå. Den kontakt, de måske tidligere havde til palæo-eskimoerne i Canada, var slut, og måske var der efterhånden ikke det befolkningsunderlag (>1000), der kunne sikre, at nye livskraftige gener blev tilført. Saqqaqkulturen ser ud til at være på talmæssig tilbagegang fra år f.kr. Men det er ikke arkæologisk påvist, hvorfor Saqqaqkulturen forsvandt helt år 800 f.kr. Nogle vandrede måske trods alt tilbage til Canada. 3
4 En ny befolkningsgruppe fra Canada indvandrede over Smith Sund omkring det tidspunkt (år 800 f.kr.), da Saqqaqkulturen forsvandt. Det var en gren af den såkaldte canadiske Dorsetkultur, og de kom fra de samme områder i Sibirien og Alaska som de tidligere indvandrere. Indvandringen delte sig igen, således at en gruppe vandrede mod nord og blev det, som arkæologerne nu kalder Independence II. De kan ærkæologisk spores i ca. 200 år og indtog de steder, hvor tidligere Independence I kulturen havde boet. Men på grund af landhævningen boede de typisk på lavere terasser ned mod kystlinien. En anden gruppe vandrede sydpå langs Grønlands vestkyst og levede i 800 år meget spredt på de pladser, som Saqqaqkulturen havde efterladt (f.eks. ved Diskobugten). Her kaldes denne nye kultur for tidlig Dorset. Det er uklart, om de mødte den bortdøende Saqqaqkultur. De meget massive ismængder, der nu var både i Vestgrønland og især langs Grønlands nordkyst gav anledning til, at sælerne flyttede tættere på land og foragerede under isen og havde deres tusindvis af åndehuller der. De nye indvandrere var specialister i at fange og dræbe sæler ved de mange åndehuller. De havde tilsyneladende glemt alt om Indepence I og Saqqaqkulturernes brug af bue og pil, så rensdyr og moskusokser spillede kun en mindre rolle for dem. Allerede omkring år 0 var der ingen tilbage fra denne indvandring af Dorsetfolket hverken i Nordgrønland eller Vestgrønland. I 600 år efter år 0 var Grønland totalt ubeboet. Ca. 600 e.kr. blev det pludselig væsentligt varmere i de arktiske områder. I Nordgrønland startede en ny indvandring af palæo-eskimoer fra Canada omkring år 600 e.kr. I Nordgrønland var der stadig mulighed for åndehulsfangst af sæler, og det var hovedfødekilde for de nye såkaldt Sen Dorset folk. Sen Dorset var en kultur, der på mange måder var forskellig fra alle de tidligere palæo-eskimokulturer. Mens de tidligere eskimoer havde boet i skindtelte, så blev der nu bygget igloer til beboelse. Desuden etablerede de såkaldte langhuse, hvis brug har været meget debatteret. Måske var det årlige samlingssteder for Sen Dorset folk langvejs fra? Der er fundet mange meget smukke kunstgenstande fremstillet i hvalrostand og træ, og der er teorier om shamanisme. Der er også ideer fremme om, at de kom fra den sydlige del af arktisk Canada og dermed bragte indianernes kultur op i de højarktiske egne. Da en ny kuldeperiode slog igennem omkring 1300 e.kr. gik det tilbage for dem, og omkring 1400 e.kr. var også de forsvundet. Både og hundeslæder er ikke blevet fundet ved palæo-eskimoernes bopladser til trods for de gode bevaringsforhold. Alle palæo-eskimoer har tilsyneladende vandret over isen og selv trukket deres baggage på slæder eller skind. Der er heller ikke fundet gravpladser. Mens palæo-eskimoerne bopladser flyder med dyreknogler, er der kun fundet 3 små menneskeknogler og en tot menneskehår på en affaldsdynge på en boplads ved Diskobugten i Vestgrønland. Hvor gjorde palæo-eskimoerne af deres døde? Man ved det ikke, men det er vanskeligt at se anden mulighed for at få dem til at forsvinde helt, end at de blev smidt i havet måske som led i en religiøs forestilling om genfødsel? 4
5 Der er skrevet meget om, hvordan palæo-eskimoerne heltemodigt overlevede imod alle odds i det kolde arktiske klima. Men de klarede sig faktisk ikke så godt. De uddøde i flere omgange, og nye indvandringer fandt sted. Grønland var som en blindgyde for de forskellige palæo-eskimokulturer. Hvorfor? Det har været nævnt flere gange, at klimavariationerne må have haft en væsentlig betydning. Men det ændrede vejr gav nye muligheder, som palæo-eskimoerne åbenbart havde svært ved at udnytte. Det, der ellers kendetegner mennesket på dets mange vandringer over hele Jorden, er fleksibilitet og evner for at udvikle nye overlevelsesstrategier. Hvorfor var palæo-eskimoerne så passive, når nye klimaforhold krævede en ny strategi? Vinteren i de arktiske egne er lang og mørk og kold. Palæo-eskimoerne samlede forråd hele sommeren og sad derefter i vintermørket i deres telte eller igloer, småfrøs og levede på smalkost i flere måneder. Der var heller ikke meget kontakt med andre grupper af palæo-eskimoer. Vi ved, at nye ideer opstår, hvor mange mennesker mødes. Den passive og isolerede tilværelse har måske gjort, at de manglede initiativ og inspiration til forandring, når klimaet havde ændret livsbetingelserne. En anden fare, der lurer på et lille fangersamfund, er indavl. Vi kan danne os et indtryk af, hvor stor en befolkning, der var i Independence I kulturen ved at tælle deres bopladser og fundene på dem. Normalt ville en sådan optælling være en meget usikker repræsentation af befolkningstætheden, men fordi bevaringsforholdene som nævnt er så gode, og alt stadig efter 4400 år ligger frit fremme, kan vi være sikre på, at vi har fundet næsten alle beboelser. Der er fundet 20 beboelsesområder, hvor det skønnes, at der i alt højest har levet ca. 200 mennesker på samme tid i den 600 års levetid for Independence I. Der har altså ligget ganske små bopladser med en afstand på 100 km til den nærmeste tilsvarende beboelse. Dette betyder formentlig, at fætter-kusine ægteskaber har været mere reglen end undtagelsen. Vi ved, at dette over flere generationer truer en befolkning med arvelige sygdomme. Dette kan have bidraget til at gøre fangersamfundenes eksistens truet og kan være den vigtigste grund til Independence I kulturens nedbrud. Saqqaqkulturen har haft en væsentligt større befolkning, men på grund af den lidt større muldlagsdannelse og den hurtigere forrådnelse i Vestgrønland er det meget vanskelligere at vurdere Saqqaqkulturens befolkningsgrundlag. Men det er muligt, at der også her har været problemer med indavl. Men Saqqaqkulturen eksisterede trods alt i 1600 år. Efter min mening var der især to ting, der gjorde livet og overlevelsen særlig vanskelig i Grønland: Den 1- dimensionale verden, de kom til at leve i, og det uforudsigelige, voldsomme klima. Når klimaet ændrede sig, ændrede byttedyrene deres tilholdsteder. Men eskimoerne havde ikke den fleksibilitet, som sæler og rensdyr har: de var fanget i deres 1-dimensionale verden, og de kunne ikke på en studs bevæge sig de flere tusinde km tilbage til den canadiske tundra eller de canadiske skove. De havde tilsyneladende heller ikke både og kajakker, så de kunne følge sælerne bort fra kysten. Derfor ser vi gang på gang de grønlandske 5
6 eskimokulturer indvandre fra vest og forsvinde igen, når klimaet og dermed deres livsbetingelser ændrede sig. Måske havde de heller ikke den nødvendige psykiske fleksibilitet? Der ligger en mærkelig monomani i palæo-eskimoernes udnyttelse af naturen. Det er således mærkeligt at tænke på, at de tidligere beboeres buer og pile må have ligget synligt på jorden, uden at menneskene i Independence II og Dorset-kulturerne samlede dem op og fandt ud af, hvad de kunne bruges til. Under alle omstændigheder er det let at forstå, at Therkel Mathiassen ikke kunne forestille sig, at de ret ensartede arkæologiske fund på bopladserne repræsenterede mere end 4400 års udvikling eller mangel på samme. 6
Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark
DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere
Læs mereJægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?
Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske
Læs mereJægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,
Læs mereOPGAVE 1. Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2.
OPGAVE 1 Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2. Her møder du/i nogle af de store pattedyr fra sidste istid. Den istid kalder vi Weichsel-istiden. Den varede fra
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereKære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.
Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag
Læs mereTIL ELEVEN NAVN: KLASSE: INDHOLD
? TL ELEVEN Dette hæfte er fyldt til randen med tekst og quizzer om Grønland. På venstre side er der tekst, fotos og en fup eller fakta-opgave, der knytter sig til teksten. Tjekordet er et grønlandsk ord.
Læs mereI denne tekst skal du lære om:
TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs meremtdna og haplogrupper
mtdna og haplogrupper "Slægtsforskning uden navne - den mødrende linje" Af Jacob H. Gren og Anders Mørup-Petersen Artikel fra Slægtsforskeren, marts 2018 I de to foregående numre af Slægtsforskeren har
Læs mereFangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer
AF Fangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer RESUMÉ Godthåbsfjorden giver rig mulighed for at studere de påvirkninger, som ændringer i klima
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereMoskusoksejagt på Grønland
Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves
Læs mereHvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland
Hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland Arkæologisk forskning viser, at Nordøstgrønland kun har været sporadisk
Læs merePoul Erik Lindelof. Homo Erectus, den længst eksisterende menneskeart, men den, hvorom vi ved mindst.
Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet Homo Erectus, den længst eksisterende menneskeart, men den, hvorom vi ved mindst. I den arkæologiske litteratur
Læs mereFormidling af Grønlands forhistorie og historie. En skitsering af tre formidlingsinitiativer
R A P P O R T N R 22 Formidling af Grønlands forhistorie og historie En skitsering af tre formidlingsinitiativer af Mikkel Sørensen SILA - Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning Oktober 2006 Baggrund
Læs mereEMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing
EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og
Læs mereDe første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereEffekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Læs mereGeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.
GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3
Læs mereO V E R L E V E L S E N S A B C
Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereEn vidunderlig bog om is
96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,
Læs mereArbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015
Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereFoto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.
Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden
Læs mereSkabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN
ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af
Læs mereDen Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København
Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,
Læs mereUrstenalder i Vestjylland.
Urstenalder i Vestjylland. Af Søren Alkærsig. Indtil for få år siden var det den almindelige op* fattelse, at der ingen, eller næsten ingen,' spor fand= tes i Vestjylland af ældre og ældste stenalder.
Læs mereVidenskabelige højdepunkter
O E Som optakt til det internationale Polarår i 2007 sættes nu Helge Bangsteds hidtil utilgængelige arkiv med enestående optegnelser, fotografier og tegninger fra 5. Thuleekspedition under hammeren. Arkivet
Læs mereSTENALDERMAD OG KLIMA
LEKTION 1E STENALDERMAD OG KLIMA DET SKAL I BRUGE {"Teksterne"=>" Har mennesket altid dyrket jorden?, Er stenalderkost overhovedet sundt og / eller Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater"} Adgang til
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereEt pædagogisk eventyr
Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved
Læs merehøjere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.
Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske
Læs mereLighthouse Highlights - september, 2019 Sådan fanger man en skarv - om na?en
Lighthouse Highlights - september, 2019 Vi har lige *lbragt en uge som gæster på Skagen Fuglesta*on, hvor vi boede i lejligheden i fyrbygningen. For os var det en helt ny verden at kigge lidt ind i, og
Læs mereTale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereArctic Winter Games Nuuk 2016
Arctic Winter Games Nuuk 2016 Arktisk Sport - baggrundsstof Arktisk Sport ren overlevelse Inuit games eller arctic sport har altid været en vigtig del af inuitternes liv. I skrifter fra gamle dage kan
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mereJuvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?
Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,
Læs mereFakta om Grønland Menneskenes Land (Skrevet af Jesper Kunuk Egede for Grønlands Rejsebureau (greenland travel.dk)
Fakta om Grønland Menneskenes Land (Skrevet af Jesper Kunuk Egede for Grønlands Rejsebureau (greenland travel.dk) Grønland er et fantastisk land med enorme kontraster. Grønland er verdens største ø, men
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereFiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu
Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del
Læs mereIntroduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads
Introduktion På opfordring og i samarbejde med Albatros Travel arrangerer IPA Vordingborg igen i 2012 oplevelses/kultur/- naturrejse til Grønland. Turen er for IPA medlemmer med familie og evt. bekendte.
Læs mereForår og midnatssol i Grønland
Forår og midnatssol i Grønland Behovet for søvn er mindre, energien højere og synet af solen, som aldring går ned, varmer langt ind i sjælen. Og når rejsen er slut, kan du blære dig med at have stået på
Læs mereCRO MAGNON- MENNESKET
1 CRO MAGNON- MENNESKET Hvor kom det fra? Rolf Kenneth Myhre www.visdomsnettet.dk 2 CRO MAGNON-MENNESKET Hvor kom det fra? Af Rolf Kenneth Myhre (Oversættelse Ebba Larsen) Kom Cro Magnon mennesket fra
Læs mereGrønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mere4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN
MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb
Læs mereDet første, Erik Jørgensen
Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereLavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)
Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,
Læs mereIntroduktion KLIMATUR KLIMATUR. Stenalder
Introduktion Stenalder Rejs med tilbage til en tid hvor klimaforandringer virkelig ændrede forholdene for datidens befolkning. Gennem årtusinder ændrede forholdene mellem land og vand sig uafbrudt, hvilket
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mere... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt
2. Klima Hæfte 2 - Klima Temperaturvariationer gennem 20.000 år... 3 Temperaturvariationer fra1850 til i dag... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark... 9 Istidens
Læs mereZackenberg i Nordøstgrønland
Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog
Læs mereNår du løb bort trak du vores nerver med dig selvom du måske troede at du skabte et tomrum hvor intet kunne følge dig
Når du løb bort trak du vores nerver med dig selvom du måske troede at du skabte et tomrum hvor intet kunne følge dig at et sort hul kan være til at overse et solsystem er først ude af balance når solen
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereGRØNLAND EN BY I DISKOBUGTEN: ERHVERVSUDVIKLING OG KULTURÆNDRING I GRØNLAND
GRØNLAND EN BY I DISKOBUGTEN: ERHVERVSUDVIKLING OG KULTURÆNDRING I GRØNLAND Indsamlet af Poul Brøbech Møller og Susanne Dybbroe i 1983-84. Seneste opdatering: 2017 Hent den nyeste version af denne lærervejledning
Læs merethe sea kayak climate expedition
the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres
Læs mereHUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen.
1 HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. Indholdsfortegnelse: Baggrund for udgravningen:... 1 Forhistorien i Landskabet:... 1 Udgravningens metodik:... 2 Udgravningens resultater:... 2 Faktuelle oplysninger:...
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen
Læs merePeter Freuchen Filmmanuskript: JOHN LEE MAHIN
Efter Roman af Peter Freuchen Filmmanuskript: JOHN LEE MAHIN Instruktør: W. S. van Dyke Fotografer: Josiah Roberts, George Nogli, Leonard Smith Peter Freuchen og W. S. van Dyke planlægger Ekspeditionen
Læs mereIskerner en nøgle til jordens klimahistorie
Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og
Læs mereGrønlandske dyr og deres skind
Grønlandske dyr og deres skind Grønlandske dyr, fugle og fisk er det eneste naturlige grundlag for menneskers liv i Grønland. De vilde dyr og fisk udnyttes mere intensivt i Grønland end i Europa alt kan
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs mereIkke kun mennesket bygger veje
Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereAnne Villadsgaard (avi) Til Kystdirektoratet! Hermed sendes ansøgning om anlæg på søterritorie. Vælg anlæg: Adresse: Moesgaard Allé 15
Anne Villadsgaard (avi) Fra: 'Claus Skriver Moesgaard Museum ' Sendt: 27. juni 2016 11:55 Til: $Kystdirektoratet (kdi) Emne: Ansøgning om Andet Kategorier: Rød Til Kystdirektoratet!
Læs mereMoesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter
Moesgaards kulturarv Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i unikke rammer med enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mereEs 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som
Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud
Læs mereO V E R L E V E L S E N S A B C
Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er
Læs mereKnud Rasmussen et liv med ski og slædehunde i den kolde sne
Knud Rasmussen et liv med ski og slædehunde i den kolde sne 1879: Knud fødes i Jakobshavn i Nordgrønland. 1891: Knud tager til Danmark for at gå i skole. 1900: Knud får job som journalist på Kristelig
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereRapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.
Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereSkiekspedition på indlandsisen
Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...
Læs mereTekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]
Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt
Læs mereElias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?
Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,
Læs mereer kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.
Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede
Læs mere