De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland."

Transkript

1 Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Den danske polarforsker Knud Rasmussen blev på sine mange opdagelsesrejser mere og mere overbevist om, at det var den samme slags eskimoer, der havde boet hele vejen langs kysten fra Canada og Alaska til Sibirien. For at få det videnskabeligt dokumenteret arrangerede han i en slæde- og skibsrejse fra Nordgrønland til Sibirien sammen med forskellige eksperter, deriblandt arkæologen Therkel Mathiassen, der var stenalderspecialist. Knud Rasmussens hypotese blev bekræftet af de arkæologiske fund, som viste samme flintkultur fra Sibirien til Canada. Da der ikke var nogen synderlig udvikling at spore i flintkulturen, og de arkæologiske fund lå let tilgængelige, blev konklusionen, at eskimoernes indvandring i Grønland var sket inden for det sidste årtusinde. Efter 2. verdenskrig gav Eigil Knuths undersøgelser imidlertid et helt andet billede: Der har været befolkningsmigrationer i hele området de sidste 4400 år. Eskimoernes historie i Grønland startede altså 1

2 meget tidligere, end Knud Rasmussens og Therkel Mathiassen forestillede sig, og det har vist sig at være en meget dramatisk historie om gentagne indvandringer i en ustabil verden. De fortidige eskimoer kaldes nu palæo-eskimoer for at skelne dem fra de nulevende eskimoer på Grønland, som kalder sig inuitter. Det ustabile livsgrundlag på Grønland kan beskrives på den måde, at menneskene levede 1-dimensionalt, hvorimod deres byttedyr levede 2-dimensionalt. Til den ene side havde menneskene det store kolde hav, hvor de fiskede og jagede havpattedyr, og på den anden side den ugæstfrie indlandsis med rensdyr og moskusokser. Menneskene levede på en linie, hvor de kun kunne bevæge sig frem eller tilbage (1- dimensionalt). Deres byttedyr var afhængige af isen på havet eller den arktiske bevoksning på landsiden uden for indlandsisen. Men i modsætning til menneskene var fisk og havpattedyr mobile og kunne på meget kort tid flytte til bedre kyststrækninger eller ud i havet, hvis isen tog den vej. Og rensdyr og moskusokser kunne bevæge sig lange strækninger over indlandsis, hvor menneskene ikke kunne følge dem. Dyrene havde millioner af km 2 til deres rådighed. Menneskene havde blot nogle tusinde km 2 med en bredde på nogle få km. Kort sagt: byttedyrene kunne forsvinde i mange retninger (2-dimensionalt), hvis klimaet ændrede sig ugunstigt. Det var ikke kulden i sig selv, der pludselig kunne gøre arktiske egne ubeboelige, det var den effekt, klimaændringerne havde på plante- og dyrelivet langs kysten. Bevaringsforholdene for organisk materiale i det arktiske område er gode, og da der endvidere er en sparsom plantevækst, er de forhistoriske levninger ikke blevet dækket og ligger stadig på den bare jord. Specielt i Nordgrønland har det betydet, at der er gjort mange arkæologiske fund ved simpel inspektion på kysten. Da menneskene i Grønland altid har levet langst kysterne, har landhævninger gjort, at bopladser fra forskellige tider ligger i forskellig højde over vandet. D.v.s. at fundene i nogen grad bekvemt er blevet sorteret efter alder. På Grønland er klimaet kendt tusinder af år tilbage med års præcision. Den danske klimaforsker og geolog Willy Dansgaard startede i 1960 erne udboring af km dybe iskerner på Grønland, hvor vejret år for år er synligt i tynde skiver på tværs af borekernerne. Isotopmålinger på disse skiver giver oplysninger om temperatur, nedbør, vindforhold m.m. Dette har været meget vigtige parametre for at forstå palæoeskimoernes livsbetingelser. En vigtig opdagelse efter 2. Verdenskrig er kulstof-14 analysemetoden, der med ca. 5% nøjagtighed (afhængig af tidspunktet) kan datere organiske fund. Det var bl.a. ved hjælp af kulstof-14 analyser, at Eigil Knuth blev i stand til at give sit bud på befolkningsmigrationerne på Grønland. De gode arkæologiske betingelser har gjort, at vi i dag har et godt billede af Grønlands forhistorie. Vi kan følge de første palæo-eskimoers bosættelser på Grønland som udvandringer fra Nordsibirien. Homo sapiens store vandringer førte dem langs de store sibiriske floder helt op til Ishavet. Om de nordsibiriske palæoeskimoer ved vi fra fund af deres efterladenskaber, at de vandrede østover hen over Beringsstrædet. Vi kan følge disse eskimoer ved hjælp af datering, DNA og typologi og finder til vores overraskelse, at palæoeskimoerne kom til Alaska samtidig med, at de dukkede op i Nordgrønland f.kr. Det kan naturligvis 2

3 ikke være rigtigt, at det er sket samtidigt, men usikkerheden på kulstof 14 dateringerne fortæller os, at de efter at være gået over isen på Beringstrædet maksimalt har brugt 300 år til at nå Nordgrønland og bosætte sig der. En normal migration af en jægerbefolkning har vist sig at ske med ca. 1 km/år, og dette er 10 gange hurtigere. Der har været mange gisninger om, hvorfor de flyttede sig så hurtigt. Flygtede de fra noget, eller blev de lokket af det rige dyreliv langs kysterne, hvor dyrene nok var lette at jage, da de ikke var vant til mennesker og derfor ikke opfattede dem som farlige? Indlandsisens iskerner fortæller os om en varmeperiode, der strækker sig helt fra afslutningen af Weichel Istiden, dog med en svagt aftagende temperatur. Omkring f.kr. var passagen langs kysten nord om Canada blevet isfri en del af året, og der var opstået tundraområder med moskusokser og rensdyr nord for de store canadiske skove. Dette må som nævnt have været et incitament for de palæo-eskimoiske grupper, og indvandringen fortsatte videre til Grønland. Bopladser i Nordvestgrønland viser, at de første palæo-eskimoer vandrede over isen på Smith Sund til Inglefield Land. En gruppe vandrede derefter mod nord ( Independence I) og en anden gruppe vandrede mod syd langs Grønlands vestkyst (Saqqaq). Vi kan se på resterne på deres bopladser, at de har levet godt af moskusokser og rensdyr, suppleret med lidt havpattedyr. De jagede primært med bue og pil. Omkring år kom der et dyk i temperaturen i hele Europa, og det slog som altid meget kraftig igennem i de arktiske egne. Undersøgelser viser, at antallet af rensdyr- og moskusokseknogler aftog hurtigt på Independence I bopladserne efter år 2000 f.kr. Man kan forestille sig, at mangel på føde fik dyrene til at vandre til andre græsgange. Dermed var livsbetingelserne for Independence I reduceret. Ishavet frøs til, og antallet af havpattedyr langs kysten steg formodentlig i samme periode, men der er intet, der tyder på, at befolkningen skiftede fødegrundlag og fangstmetoder. Der var lang vej langs kysten tilbage til arktisk Canada vest for Smith Sund, så vi må nok forestille os, at befolkningen sultede ihjel. Independence I kan følges i 600 år. Klimaskiftet omkring år f.kr. påvirkede også Saqqaqkulturens mennesker, men ikke så hurtigt og dramatisk. De levede på vestkysten i 1600 år. Alt tyder på, at der stadig var godt med rensdyr i Vestgrønland i starten af den koldere periode. Men længere mod nord langs Grønlands vestkyst var der ikke basis for den levevis, de var vant til, og man kan derfor forestille sig, at Saqqaqkulturen blev en indelukket enklave omkring Diskobugten og sydpå. Den kontakt, de måske tidligere havde til palæo-eskimoerne i Canada, var slut, og måske var der efterhånden ikke det befolkningsunderlag (>1000), der kunne sikre, at nye livskraftige gener blev tilført. Saqqaqkulturen ser ud til at være på talmæssig tilbagegang fra år f.kr. Men det er ikke arkæologisk påvist, hvorfor Saqqaqkulturen forsvandt helt år 800 f.kr. Nogle vandrede måske trods alt tilbage til Canada. 3

4 En ny befolkningsgruppe fra Canada indvandrede over Smith Sund omkring det tidspunkt (år 800 f.kr.), da Saqqaqkulturen forsvandt. Det var en gren af den såkaldte canadiske Dorsetkultur, og de kom fra de samme områder i Sibirien og Alaska som de tidligere indvandrere. Indvandringen delte sig igen, således at en gruppe vandrede mod nord og blev det, som arkæologerne nu kalder Independence II. De kan ærkæologisk spores i ca. 200 år og indtog de steder, hvor tidligere Independence I kulturen havde boet. Men på grund af landhævningen boede de typisk på lavere terasser ned mod kystlinien. En anden gruppe vandrede sydpå langs Grønlands vestkyst og levede i 800 år meget spredt på de pladser, som Saqqaqkulturen havde efterladt (f.eks. ved Diskobugten). Her kaldes denne nye kultur for tidlig Dorset. Det er uklart, om de mødte den bortdøende Saqqaqkultur. De meget massive ismængder, der nu var både i Vestgrønland og især langs Grønlands nordkyst gav anledning til, at sælerne flyttede tættere på land og foragerede under isen og havde deres tusindvis af åndehuller der. De nye indvandrere var specialister i at fange og dræbe sæler ved de mange åndehuller. De havde tilsyneladende glemt alt om Indepence I og Saqqaqkulturernes brug af bue og pil, så rensdyr og moskusokser spillede kun en mindre rolle for dem. Allerede omkring år 0 var der ingen tilbage fra denne indvandring af Dorsetfolket hverken i Nordgrønland eller Vestgrønland. I 600 år efter år 0 var Grønland totalt ubeboet. Ca. 600 e.kr. blev det pludselig væsentligt varmere i de arktiske områder. I Nordgrønland startede en ny indvandring af palæo-eskimoer fra Canada omkring år 600 e.kr. I Nordgrønland var der stadig mulighed for åndehulsfangst af sæler, og det var hovedfødekilde for de nye såkaldt Sen Dorset folk. Sen Dorset var en kultur, der på mange måder var forskellig fra alle de tidligere palæo-eskimokulturer. Mens de tidligere eskimoer havde boet i skindtelte, så blev der nu bygget igloer til beboelse. Desuden etablerede de såkaldte langhuse, hvis brug har været meget debatteret. Måske var det årlige samlingssteder for Sen Dorset folk langvejs fra? Der er fundet mange meget smukke kunstgenstande fremstillet i hvalrostand og træ, og der er teorier om shamanisme. Der er også ideer fremme om, at de kom fra den sydlige del af arktisk Canada og dermed bragte indianernes kultur op i de højarktiske egne. Da en ny kuldeperiode slog igennem omkring 1300 e.kr. gik det tilbage for dem, og omkring 1400 e.kr. var også de forsvundet. Både og hundeslæder er ikke blevet fundet ved palæo-eskimoernes bopladser til trods for de gode bevaringsforhold. Alle palæo-eskimoer har tilsyneladende vandret over isen og selv trukket deres baggage på slæder eller skind. Der er heller ikke fundet gravpladser. Mens palæo-eskimoerne bopladser flyder med dyreknogler, er der kun fundet 3 små menneskeknogler og en tot menneskehår på en affaldsdynge på en boplads ved Diskobugten i Vestgrønland. Hvor gjorde palæo-eskimoerne af deres døde? Man ved det ikke, men det er vanskeligt at se anden mulighed for at få dem til at forsvinde helt, end at de blev smidt i havet måske som led i en religiøs forestilling om genfødsel? 4

5 Der er skrevet meget om, hvordan palæo-eskimoerne heltemodigt overlevede imod alle odds i det kolde arktiske klima. Men de klarede sig faktisk ikke så godt. De uddøde i flere omgange, og nye indvandringer fandt sted. Grønland var som en blindgyde for de forskellige palæo-eskimokulturer. Hvorfor? Det har været nævnt flere gange, at klimavariationerne må have haft en væsentlig betydning. Men det ændrede vejr gav nye muligheder, som palæo-eskimoerne åbenbart havde svært ved at udnytte. Det, der ellers kendetegner mennesket på dets mange vandringer over hele Jorden, er fleksibilitet og evner for at udvikle nye overlevelsesstrategier. Hvorfor var palæo-eskimoerne så passive, når nye klimaforhold krævede en ny strategi? Vinteren i de arktiske egne er lang og mørk og kold. Palæo-eskimoerne samlede forråd hele sommeren og sad derefter i vintermørket i deres telte eller igloer, småfrøs og levede på smalkost i flere måneder. Der var heller ikke meget kontakt med andre grupper af palæo-eskimoer. Vi ved, at nye ideer opstår, hvor mange mennesker mødes. Den passive og isolerede tilværelse har måske gjort, at de manglede initiativ og inspiration til forandring, når klimaet havde ændret livsbetingelserne. En anden fare, der lurer på et lille fangersamfund, er indavl. Vi kan danne os et indtryk af, hvor stor en befolkning, der var i Independence I kulturen ved at tælle deres bopladser og fundene på dem. Normalt ville en sådan optælling være en meget usikker repræsentation af befolkningstætheden, men fordi bevaringsforholdene som nævnt er så gode, og alt stadig efter 4400 år ligger frit fremme, kan vi være sikre på, at vi har fundet næsten alle beboelser. Der er fundet 20 beboelsesområder, hvor det skønnes, at der i alt højest har levet ca. 200 mennesker på samme tid i den 600 års levetid for Independence I. Der har altså ligget ganske små bopladser med en afstand på 100 km til den nærmeste tilsvarende beboelse. Dette betyder formentlig, at fætter-kusine ægteskaber har været mere reglen end undtagelsen. Vi ved, at dette over flere generationer truer en befolkning med arvelige sygdomme. Dette kan have bidraget til at gøre fangersamfundenes eksistens truet og kan være den vigtigste grund til Independence I kulturens nedbrud. Saqqaqkulturen har haft en væsentligt større befolkning, men på grund af den lidt større muldlagsdannelse og den hurtigere forrådnelse i Vestgrønland er det meget vanskelligere at vurdere Saqqaqkulturens befolkningsgrundlag. Men det er muligt, at der også her har været problemer med indavl. Men Saqqaqkulturen eksisterede trods alt i 1600 år. Efter min mening var der især to ting, der gjorde livet og overlevelsen særlig vanskelig i Grønland: Den 1- dimensionale verden, de kom til at leve i, og det uforudsigelige, voldsomme klima. Når klimaet ændrede sig, ændrede byttedyrene deres tilholdsteder. Men eskimoerne havde ikke den fleksibilitet, som sæler og rensdyr har: de var fanget i deres 1-dimensionale verden, og de kunne ikke på en studs bevæge sig de flere tusinde km tilbage til den canadiske tundra eller de canadiske skove. De havde tilsyneladende heller ikke både og kajakker, så de kunne følge sælerne bort fra kysten. Derfor ser vi gang på gang de grønlandske 5

6 eskimokulturer indvandre fra vest og forsvinde igen, når klimaet og dermed deres livsbetingelser ændrede sig. Måske havde de heller ikke den nødvendige psykiske fleksibilitet? Der ligger en mærkelig monomani i palæo-eskimoernes udnyttelse af naturen. Det er således mærkeligt at tænke på, at de tidligere beboeres buer og pile må have ligget synligt på jorden, uden at menneskene i Independence II og Dorset-kulturerne samlede dem op og fandt ud af, hvad de kunne bruges til. Under alle omstændigheder er det let at forstå, at Therkel Mathiassen ikke kunne forestille sig, at de ret ensartede arkæologiske fund på bopladserne repræsenterede mere end 4400 års udvikling eller mangel på samme. 6

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Formidling af Grønlands forhistorie og historie. En skitsering af tre formidlingsinitiativer

Formidling af Grønlands forhistorie og historie. En skitsering af tre formidlingsinitiativer R A P P O R T N R 22 Formidling af Grønlands forhistorie og historie En skitsering af tre formidlingsinitiativer af Mikkel Sørensen SILA - Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning Oktober 2006 Baggrund

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt 2. Klima Hæfte 2 - Klima Temperaturvariationer gennem 20.000 år... 3 Temperaturvariationer fra1850 til i dag... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark... 9 Istidens

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

i midnatssolens skær

i midnatssolens skær Grønland sommer i midnatssolens skær Oplev alle højdepunkterne i det smukke Vestgrønland: Indlandsisen, bygdebesøg, isfjelde i midnatssolen og meget mere. Se Diskobugten i midnatssolens skær! Vi tager

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Skandinavien rundt i kajak

Skandinavien rundt i kajak Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, april 2014 16. årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000 Aarhus C 86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk aarhus@glhus.dk KLUB 94 fejrer 20 års

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Branding toolkit vol 1

Branding toolkit vol 1 Branding toolkit vol 1 _ t h e P i o n e e r i n g N a t i o n 2 3 NATION BRANDING - hvad er det? Indhold Nation Branding Hvad er det?... side 3 Nation Branding Hvorfor?... side 5 Branding Værktøjskasse...

Læs mere

Inspiration Rejsemål: Kangerlussuaq Baseret på 9 deltagere

Inspiration Rejsemål: Kangerlussuaq Baseret på 9 deltagere Inspiration Rejsemål: Kangerlussuaq Baseret på 9 deltagere Kangerlussuaq (da. Søndre Strømfjord) er en by i Vestgrønland beliggende ved enden af fjorden af samme navn. Kangerlussuaq er Grønlands største

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Danmarks Oldtid. Danmarks Oldtid. HistoriskBibliotek. Karsten Kjer Michaelsen. www.meloni.dk. Christian den IV. Grundloven 1894. Historisk Bibliotek

Danmarks Oldtid. Danmarks Oldtid. HistoriskBibliotek. Karsten Kjer Michaelsen. www.meloni.dk. Christian den IV. Grundloven 1894. Historisk Bibliotek v begyndte med en indvandring af rensdyrjægere sydfra og sluttede med vikingernes tab af England. Ind imellem opgav danskerne det frie, omflakkende liv som jægere og samlere for i stedet at blive bofaste

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen

Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen CWT MEETINGS & EVENTS Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen Verden er fuld af skønne hoteller og restauranter med fine Michelin-stjerner og hippe kokke, der forkæler deltagerne under konferencen

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

For the place where you are standing is holy ground Indigenous peoples, climate change and nature spirituality

For the place where you are standing is holy ground Indigenous peoples, climate change and nature spirituality Samiske kirkedage 9. august 2013 For the place where you are standing is holy ground Indigenous peoples, climate change and nature spirituality Ved biskop Sofie Petersen, Grønland Jeg er fra Kalaallit

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

HVIS KATTEN IKKE ER DIN

HVIS KATTEN IKKE ER DIN HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Qeqertarsuaq Sundhedscenter August 2013 Erling Oma efter 8. semester på KU

Qeqertarsuaq Sundhedscenter August 2013 Erling Oma efter 8. semester på KU Qeqertarsuaq Sundhedscenter August 2013 Erling Oma efter 8. semester på KU Diskobugten Jeg tog afsted d. 20. juli og havde derfor et par uger til at rejse rundt inden klinikopholdet. I Diskobugten ligger

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Er der ånder i Østgrønland...? Østgrønland og østgrønlandsk kultur Vestgrønlænderne ynder at kalde Østgrønland for Tunu, hvilket betyder bagsiden. Men der

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse B o r g e r m ø d e d. 1 3. 0 6. 2 0 0 7 D a g s o r d e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter.

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter. Båden 1 Kapitel 2 Monsieur Valentins hår var redt tilbage med en blanding af parfumeret hårvand og klistret blod. En næse, der virkede for stor til det smalle ansigt, trak vejret anstrengt, mens han forsøgte

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Kom ud. Storyteller Kom ud hvor er dine grænser?

Kom ud. Storyteller Kom ud hvor er dine grænser? Storyteller Kom ud hvor er dine grænser? Hør et foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirerer i sin helhed. Jeg fortæller om udfordringer og opgaver, som få har prøvet. Du bliver ført

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

på sporet Dna-detektiverne Af journalist Svend Thaning, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

på sporet Dna-detektiverne Af journalist Svend Thaning, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Dna-detektiverne på sporet Af journalist Svend Thaning, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Det er langt fra sikkert, at alle nutidens mennesker har den samme forfader. Det

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Mennesker mellem samfund og natur

Mennesker mellem samfund og natur Särtryck ur: Årsbok 2013 KVHAA Stockholm 2013 (isbn 978-91-7402-422-7, issn 0083-6796) KIRSTEN HASTRUP Mennesker mellem samfund og natur fangerfolk og klimaforandringer i nordvestgrønland Der er store

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Skræddersyet MC tur til Frankrig

Skræddersyet MC tur til Frankrig I løbet af vinteren 2012/13 var vi to par, som besluttede, at vi ville en tur til Normandiet og se nogle af mindesmærkerne fra 2. verdenskrigs D-dag i 1944. Vi var ret hurtige enige om,, at vi ikke ville

Læs mere

Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou

Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou I den nordligste del af Canada i regionen Nunavut er der mulighed for spændende jagt på isbjørn, hvalros, moskus og

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

5 dage med vandring på is

5 dage med vandring på is 5 dage med vandring på is Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring på

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus. Koret Inngeratsiler fra Tasiilaqbesøgte Huset gav offentlig koncert den 30.

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus. Koret Inngeratsiler fra Tasiilaqbesøgte Huset gav offentlig koncert den 30. Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 3, august 2013 15. årgang Koret Inngeratsiler fra Tasiilaqbesøgte Huset gav offentlig koncert den 30. juli Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Udover aktiviteterne i dette katalog vil det være. muligt, udenfor aktivitets perioderne, at udfordre andre i Kæmpe Ludo og Twister, booke en

Udover aktiviteterne i dette katalog vil det være. muligt, udenfor aktivitets perioderne, at udfordre andre i Kæmpe Ludo og Twister, booke en Gren/Patrulje: Nr. Aktivitet Gren Prioritet 1 Tinstøbning 2 Bacon 3 Fra korn til brød 4 Fiskeaktiviteter 5 Frisk fisk til frokost 6 Stratego 7 Indianer 8 Bro-mærke 9 Slibe knive og økser 10 Viking 11 Svedhytte

Læs mere

Pakkeliste til sommerrejse i Grønland

Pakkeliste til sommerrejse i Grønland Pakkeliste til sommerrejse i Grønland Rigtig beklædning er forudsætningen for, at man får det bedste udbytte af en rejse, der foregår meget udendørs og i verdens smukkeste natur. Dette er vores forslag

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Kangerlussuaq den lange fjord. Med overnatning på Indlandsisen

Kangerlussuaq den lange fjord. Med overnatning på Indlandsisen Kangerlussuaq den lange fjord. Med overnatning på Indlandsisen 8 dage med fuld drøn på oplevelserne for den aktive og eventyrlystne! Langt ude i vildmarken, midt på polarcirklen og tæt på den gigantiske

Læs mere