Klimaplan Klimaplan for Roskilde Kommune

Transkript

1 Klimaplan Klimaplan for Roskilde Kommune Til godkendelse i Klima og Miljøudvalget, december 2014

2 Forord Klimaplan Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Energiforsyning 6 Transport 10 Bygninger 14 Rammer og organisering 18 Bilag 20 2 Forsidefoto: Lars Elmsted, Roskilde Kommune Øvrige fotos: Roskilde Kommune og Colourbox

3 Roskilde Kommune Forord Med budget 2015 øger Roskilde Kommune sine ambitioner på klimaområdet. Det betyder, at Roskilde Kommune i 2020 skal reducere sin CO2- udledning fra kommunen som geografisk område med hele 35% i forhold til Det er en meget ambitiøs målsætning, der kræver en bred og solid indsats, og er et udtryk for, at Roskilde Kommune tager klimaudfordringen alvorligt og arbejder seriøst for en bæredygtig udvikling i samspil med de nationale indsatser på klimaområdet. Roskilde Kommunes klimaindsats starter ikke fra nul. I 2011 blev den første klimapolitik og klimaplan vedtaget, og allerede da blev sporene lagt til efterfølgende års klimaindsats. Det var i denne første politik og plan, at indsatser som fx beslutning om lavenergibyggeri og anvendelse af bæredygtighedsværktøj i den kommunale planlægning blev vedtaget. Således står denne klimapolitik og klimaplan på skuldrene af flere års indsats med de resultater og erfaringer, der allerede er høstet. Denne tredje udgave af Roskilde Kommunes klimaplan bidrager med en række handlinger, der fører det allerede igangsatte arbejde videre, suppleret med nye aktiviteter, som er blevet til gennem dialog mellem politikere, fagfolk og borgere. Det handler Klimaplan om Sådan er Klimaplan blevet til Forord Klimaarbejdet i Roskilde Kommune er opdelt i henholdsvis forebyggelse og tilpasning. Den forebyggende indsats handler om at begrænse udledningen af CO2, som er omdrejningspunktet for Klimaplan Indsatsen omkring tilpasning handler om, hvordan kommunen sikres i forhold til kommende klimaforandringer. Denne del er beskrevet i Roskilde Kommunes strategi for Vand og Klimatilpasning og behandles ikke yderligere i Klimaplan Den forebyggende indsats med at begrænse udledningen af CO2 foregår på tværs af fagområder, og derfor er nogle indsatser forankret i andre planer eller projekter, og er derved ikke beskrevet i klimaplanen. Det drejer sig især om arbejdet med affalds og ressourceplanlægning, grøn-blå strategi, trafikpolitik samt kommuneplanstrategi, som alle bidrager til Roskilde Kommunes samlede indsats for at nå målet om 35% CO2-reduktion i Klima og Miljøudvalget har på flere møder debatteret Roskilde Kommunes klimaindsats. I foråret 2014 besluttede udvalget, at arbejdet med kommunens nye klimapolitik og plan skulle involvere så mange relevante aktører som muligt. Derfor inviterede Klima- og Miljøudvalget alle interesserede til tre workshops indenfor emnerne bygninger, energiforsyning og transport, som er de tre emner, der bidrager med den væsentligste CO2-udledning. På hver workshop deltog politikere, fagfolk, erhvervsfolk og borgere, som fik lejlighed til at diskutere emnerne ud fra faglige oplæg og input om kommunens hidtidige indsats på de enkelte områder. Resultatet var en masse spændende diskussioner, spirende samarbejder og konkrete projektidéer, som alle bidrager til det fortsatte klimaarbejde. Sideløbende med processen i workshops og på Klima og Miljøudvalgets møder har Klimarådet givet input til emner og proces. 3

4 Indledning CO2-udledningen fra Roskilde Kommune Roskilde Kommunes klimaplan Klimaplan Roskilde Kommunes klimapolitik har som mål, at der i 2020 skal udledes 35% mindre CO2 fra Roskilde Kommune som geografisk område, målt i forhold til Roskilde Kommunes egne bygninger, køretøjer og anlæg udleder tons CO2, mens der fra hele kommunen som geografisk område udledes i alt ca tons CO2, hvilket svarer til 6,7 ton pr. indbygger. CO2-udledningen kommer især fra energiproduktion, samt fra forbrug af varme, el og transport, som er de centrale emner i Klimaplan Både nationale og internationale initiativer er med til at løfte klimaudfordringen, og en analyse fra konsulentfirmaet Rambøll, som Roskilde Kommune fik udført i sommeren 2014, viser, at de nationale og internationale initiativer i sig selv vil sikre en reduktion af Roskilde Kommunes CO2-udledning på 28% i Dermed er det de sidste 7 procentpoint, svarende til ca tons CO2, som Roskilde Kommunes egne initiativer skal bidrage med. Fordeler man det ud pr. indbygger er der tale om knap ½ ton CO2 pr indbygger. Til sammenligning vil en udbygning af fjernvarme i Himmelev med fuld tilslutning give en reduktion på omkring tons CO2, mens en stor landvindmølle giver en reduktion på ca tons CO2. Indsatserne i Klimaplan sætter kursen for de kommende års forebyggende klimaindsats, og der vil forsat være behov for at følge op med yderligere indsatser for at indfri Roskilde Kommunes ambitiøse CO2-mål inden Det drejer sig både om indsatser, der i stor målestok reducerer CO2 fx gennem udbygning af % CO2-reduktion i fht Nationale og regionale initiativer Kilde: Rambøll, 2014 fjernvarmeområder eller storskala produktion af vedvarende energi, og om indsatser, der er med til at påvirke den enkelte borgers adfærd i en mere klimavenlig retning. Derfor vil der løbende blive igangsat konkrete handlinger, hvor der redegøres for effekterne i forbindelse med de enkelte sager. % Roskilde Kommunes initiativer Kilde: Roskilde Kommune, 2014 (data fra 2012) 4

5 Roskilde Kommune To tilgange til Roskilde Kommunes klimaarbejde Roskilde Kommune som virksomhed Roskilde Kommune ejer en række bygninger, køretøjer og anlæg, som kommunen er ansvarlig for, også når det gælder CO2-udledning. Samlet set svarer CO2-udledningen herfra til 3% af den samlede CO2-udledning fra Roskilde Kommune opgjort som geografisk område. Dermed kan selv en stor indsats i Roskilde Kommune som virksomhed ikke flytte de store mængder CO2 i kommunens CO2-kortlægning. Til gengæld kan kommunen gå forrest og vise nye løsninger, som kan inspirere borgere og virksomheder til også at tænke og handle mere energirigtigt. Derfor er det fortsat vigtigt, at Roskilde Kommune investerer i energibesparende løsninger på de interne linjer. Kommunen som geografisk område Langt den største del af Roskilde Kommunes CO2-udledning stammer fra energiforbruget hos borgere, erhvervsliv og offentlige institutioner. Det er afgørende for en succesfuld klimaindsats, at alle disse aktører arbejder sammen med Roskilde Kommune om at tænke i klimavenlige løsninger. Samarbejde er et af de vigtigste virkemidler, når det gælder de store reduktioner af CO2-udledningen, og det er ikke et samarbejde, der stopper ved kommunegrænsen. Især på energiområdet er de regionale, nationale og internationale samarbejder afgørende for de enkelte kommuners CO2-udledning. De kommende indsatser på klimaområdet baserer sig derfor i høj grad på samarbejder både i de nære og i de eksterne relationer. Der er behov for alle bidrag, hvis Roskilde Kommunes ambitiøse klimamål skal indfries, og derfor deltager kommunen i Region Sjællands strategiske energiarbejde (STEPS). Indsatsen for at reducere CO2-udledningen fra Roskilde Kommune som geografisk område retter sig både mod hvordan vi producerer energi og hvordan vi forbruger den. Det største potentiale ligger i indsatsen omkring energiproduktion. Roskilde Kommune udarbejder i løbet af 2015 en Strategisk Energiplan, der identificerer de strategiske indsatser indenfor energiforsyning, som skal imødegå kommunens ambitiøse klimamål. Klimaplanens indsatsområder Klimaplanen er inddelt i 3 indsatsområder: Indledning Energiforsyning Energiforsyning handler både om, hvordan vi producerer vores el og varme, og hvordan vi udvikler eksisterende og nye varmedistributionssystemer (som f.eks. fjernvarme) i fremtiden. Transport Måden hvorpå vi transporterer os selv og vores varer bidrager også til CO2- udledningen, og der skal derfor både arbejdes med at undgå unødig transport, at gøre brug af mere miljøvenlige brændstoffer og teknologier samt at få mere cykel og gang. Bygninger Energiforbruget i vores bygninger hænger sammen med dels standarden af isolering, vinduer, døre, også kaldet klimaskærmen, dels de installationer vi får varme og el fra i form af oliefyr, solceller, varmepumper, m.v. og dels energieffektiviteten i de el-apparater vi har i bygningerne. Udover de 3 indsatsområder redegør klimaplanen for de rammer og den organisering, som er gældende for klimaarbejdet i Roskilde Kommune. Samtidig ligger der også et potentiale i borgernes energivaner som især på lidt længere sigt kan bidrage med en væsentlig CO2-reduktion. Indsatsen omkring borgernes energivaner er forbundet med samarbejde og læring. Roskilde Kommune går derfor i dialog med borgerne om mulighederne for at ændre vaner på de områder, hvor det giver mening i forhold til klimaudfordringen, og hvor der kan ses en effekt af ændringerne i hverdagen. I fht. virksomheder deltager Roskilde Kommune i projektet STEPS Erhverv, som målretter energispareindsatsen efter brancherne med det største energiforbrug. 5

6 Energiforsyning Klimaplan Energiforsyning og klimapåvirkning Forbruget af el og varme i Roskilde Kommune står for i alt 51% af kommunens samlede CO2-udledning. For at nedbringe CO2- udledningen kan der dels ændres på hvordan, vi producerer el og varme, og dels på hvordan vi forbruger det. Energiforsyning handler om, hvordan vi producerer el og varme. Hovedparten af den samlede el og varme i Roskilde Kommune er produceret i fælleskommunale anlæg eller købt fra andre energiproducenter i ind eller udland. Roskilde Kommune er eneejer af Roskilde Forsyning og er samtidig medejer af de fælleskommunale selskaber Kara/Noveren og VEKS. Alle er centrale aktører i Roskilde Kommunes energiforsyning og spiller en vigtig rolle i udviklingen af den fremtidige kollektive energiforsyning. Roskilde Kommunes arbejde for en mere klimavenlig energiforsyning skal derfor især ske gennem disse tre selskaber. Roskilde Kommune har udarbejdet en ejerstrategi for Roskilde Forsyning, hvoraf det blandt andet fremgår, at der skal ske en koordinering med Roskilde Forsyning i forbindelse med kommunens klimapolitik. Udenfor fjernvarmenettet findes stadig mange lokale varmekilder hovedsagelig i form af olie- og naturgasfyr i private huse. Her handler det især om at se på mulighederne for udbygning af fjernvarme og på at skabe lokale energisamarbejder f.eks. i landsbyer, som kan bane vejen for en mere klimavenlig varmeforsyning. Samtidig kan en separat udskiftning af varmekilden i den enkelte bolig, for eksempel fra olie til jordvarme, også være et klimavenligt alternativ til de fælles løsninger. Og netop på dette område er borgerne godt på vej mod mere bæredygtig energi. Alene gennem de sidste 4 år har borgere udskiftet oliefyr og elvarme, som har medført en CO2- reduktion på 3,5%. Derudover er der investeret i solceller svarende til 1% af det samlede elforbrug i kommunen. 6

7 Roskilde Kommune Energiforsyning Gennemførte aktiviteter Solcelleanlæg til elnettet Der er etableret fire solcelleanlæg til elproduktion på Roskilde Forsyningsanlæg (se boks) Vedvarende energi i virksomheder Roskilde Universitet har udarbejdet forslag til vedvarende energiløsninger til større virksomheder (se boks) Udbygning af fjernvarme i Himmelev Ledning til fjernvarmebetjening af Himmelev er etableret med stort potentiale for yderligere tilslutning af private husstande (se boks) Kara/Noverens energitårn Ibrugtagningen af det nye energitårn på Kara/Noveren øger energieffektiviteten i affaldsforbrændingen fra 70% til 95% (se boks) Energilandsby Herringløse Der er udarbejdet evalueringsrapport og gennemført interviews med henblik på en samlet evaluering af projektet. Erfaringerne videreføres i For enden af vejen -arrangementer samt i Zebraby-arbejdet. Vindmølleplan Der er gennemført en screening af mulige vindmølleplaceringer. Der er i kommuneplanen ikke udlagt arealer til yderligere vindenergi. Takstdifferentiering for lavenergibyggeri Ændringer i takststrukturen betyder, at der er øget økonomisk fordel i at tilslutte lavenergibyggeri til fjernvarmenettet. Solcelleanlæg til elnettet Roskilde Forsyning har etableret fire solcelleanlæg på i alt m 2 til elproduktion i tilknytning til selskabets anlæg. Solcellestrømmen bliver brugt på Roskilde Forsynings anlæg, og eventuel overskudsstrøm sælges til elnettet. Med solcelleanlæggene kan Roskilde Forsyning nedbringe CO2-udledningen med næsten 500 tons pr. år. Udbygning af fjernvarme i Himmelev Vedvarende energi i virksomheder Roskilde Universitet (RUC) fik i 2012 støtte fra Klimafonden til projekt om forslag til vedvarende energiløsninger for større virksomheder i Roskilde Kommune. Projektet har blandt andet identificeret én virksomhed med overskudsvarme nok til 80 boliger samt virksomheder, der med fordel kan tilsluttes fjernvarmenettet. Der er etableret en hovedledning, der forsyner dele af Himmelev og DTU, Risø Campus med fjernvarme. I den forbindelse er en række storkunder ved at blive tilsluttet fjernvarmenettet. I næste fase af fjernvarmeudvidelsen tilbydes de cirka villaejendomme i Himmelev fjernvarme i perioden , hvilket kan give op til ca tons sparet CO2. Kara/Noverens energitårn Kara/Noveren har opført et nyt energitårn, som sikrer en bedre udnyttelse af energien i det affald, der forbrændes. Hvor det gamle anlæg kun producerede fjernvarme producerer energitårnet både el og varme. Energitårnet udnytter samlet set 95% af energien i affaldet, hvor det gamle anlæg kun udnyttede 70%. 7

8 Energiforsyning Klimaplan Igangværende aktiviteter Energioptimering af fjernvarmeledningerne Roskilde Forsyning udfører renovering af fjernvarmeledningerne i kommunen for at mindske varmetab og dermed spare energi. Fjernvarme i Himmelev Roskilde Forsyning udvider fjernvarmen i Himmelev. Udvidelsen sker etapevis i seks klynger med målrettet informationsindsats og fokus på fordelene for den enkelte kunde. Strategisk Energiplan Arbejdet med den Strategiske Energiplan sætter den strategiske ramme for hvordan energiproduktion og energisystemer skal udvikles, i samarbejde med øvrige kommuner og energiselskaber. Workshop om klimavenlig energiforsyning D. 16. september 2014 blev der afholdt workshop om klimavenlig energiforsyning. En pointe fra workshoppen var, at fremtidens ideelle energisystem kræver en tværgående tilgang til energiformerne, så den samlede energiforsyning optimeres med henblik på en bæredygtig løsning. Set i det lys er kommunens rolle at omstille varmeforsyning og elproduktion samtidig med, at kommunen medvirker til at fremme energibesparelser. Samtidig kræver omstillingen af energiforsyningen, at der investeres i anlæg til vedvarende energi både i og udenfor det kollektive forsyningsnet. Konkrete ideer fra workshoppen Hvad gør vi for områderne udenfor den kollektive varmeforsyning? Alle omstillingsmuligheder bør kortlægges og måske er det muligt at genbruge de eksisterende installationer. For borgerne er det i en omstillingsproces væsentligt at have økonomien for øje og give et helhedsbillede i forhold til boligens værdiforhøjelse generelt. Såfremt der skal udrulles fjernvarme kræver det lokal opbakning og samarbejde med etablerede grupper som fx landsbylaug eller grundejerforeninger. Hvordan får vi mere vedvarende energi ind i det eksisterende net? Samarbejde mellem de mange forskellige forsyningsselskaber er vigtigt der skal tænkes i helheder. Der ligger mange overvejelser i forhold til den energimæssige bedste udnyttelse af det organiske affald. Endeligt er det væsentligt at indtænke reduktioner og energieffektivitet i energiproduktionen. 8

9 Roskilde Kommune Energiforsyning Energiforsyning og klimaindsats Energiforsyningen spiller en væsentlig rolle i at nå i mål med Roskilde Kommunes ambitiøse CO2-mål. Det handler især om en ekstra indsats for at nedsætte energiforbruget i opvarmningen af boligerne i kommunen, hvor der skal være færre oliefyr og el-radiatorer. Der skal også mere vedvarende energi i fjernvarmen, og så skal der fokus på at udnytte de lokale biomasseressourcer. Det er indsatser, der kræver et bredt samarbejde med det omgivende samfund, som især omfatter samarbejde med: nabokommuner i det regionale samarbejde om strategisk energiplanlægning borgere og virksomheder gennem Grøn Puls samarbejdet borgere om at sikre en succesfuld fjernvarmeudvidelse i Himmelev og fuld tilslutning i nuværende fjernvarmeområder landsbyer, der er afhængige af olie og el, om billigere og grønnere energikilder, det kommunale forsyningsselskab Roskilde Forsyning og det fælles kommunale kraftvarmeselskab VEKS ved at intensivere og styrke indsatsen i samarbejdet og støtte op omkring disse selskabers egne CO2 målsætninger. VEKS har en målsætning om at være CO2-neutral i 2025, hvorfor der er en fælles interesse i et samarbejde. De store CO2 reduktioner kan komme gennem konvertering af varmekilder baseret på olie og gas, og udskiftning af ineffektiv varmeudnyttelse i el radiatorer til mere energieffektive og vedvarende energikilder. Samtidig skal der være dialog om mulighederne for etablering af fællesanlæg til nærvarme i de mindre byer, og der skal arbejdes for at reducere det relativt høje elforbrug, der er i Roskilde. Roskilde Kommune vil med disse indsatser også støtte op omkring de nationale målsætninger om at el og varme skal baseres på 100 % vedvarende energi i Kommende aktiviteter Konvertering af varmeforsyning i olielandsbyer Der er i 2015 afsat 0,7 mio. kr. til analyse og dialog om ca. 3 landsbyers overgang fra olie til varmeforsyning baseret på vedvarende varmekilder. Det samlede potentiale for 3 landsbyer er omkring 700 tons sparet CO2. Grøn strøm Der er i 2015 afsat 2,55 mio. kr. til at erhverve andele i et vindmølleprojekt som sikrer at 3% af kommunens eget elforbrug bliver CO2-neutralt. Udbredelse af fjernvarmetilslutning Efter etablering af hovedledning til Himmelev og Risø etableres et tættere samarbejde mellem Roskilde Forsyning og Roskilde Kommune om markedsføring for udbredelse af fjernvarmetilslutning. Fortætning af fjernvarmeområder I fjernvarmeområdet i Roskilde og Svogerslev forsynes 450 ejendomme, med olie, el eller gas og udleder i alt 6000 ton CO2 om året. Dette kan reduceres ved tilslutning til fjernvarme. Der etableres et tættere samarbejde mellem Roskilde Forsyning og Roskilde Kommune om markedsføring. Fælles varmeforsyning i Jyllinge baseret (Biomasse) Roskilde Universitet har udarbejdet forslag til konvertering af store gaskunder til et nærvarmesystem baseret på halm. Realisering kræver dialog med borgere, forsyningsselskaber og andre interessenter. Varmeforsyning i Jyllinge Nordmark Roskilde Universitet har lavet forslag til konvertering af olie og elvarmeforsyning som kræver dialog med bl.a. borgere og forsyningsselskaber. Ny ejerstrategi for Varme a/s efter fusion Ved revision af de eksisterende ejerstrategier for Roskilde Forsyning vil Roskilde Kommune sikre, at selskabet bidrager til CO2-målet for Strategi for konvertering af olie- og elopvarmning Baseres på erfaringerne fra projektet Konvertering af varmeforsyning i olielandsbyer, udarbejdes en samlet strategi for konvertering af varmekilder for bebyggelser med olieopvarmning og traditionel elopvarmning. 9

10 Transport Klimaplan Transport og klimapåvirkning Transportområdet tegner sig for godt 24% af den samlede CO2- udledning i Roskilde Kommune, og langt størstedelen af denne udledning kommer fra biltrafikken. Arbejdet med at gøre transporten mere klimavenlig kan enten sikres ved at mindske transportens omfang, ved at vælge mere miljøvenlige transportmidler eller ved at gøre de eksisterende transportmidler mere klimavenlige. Transportomfanget kan især påvirkes af, hvordan byområder planlægges, så transportafstandene minimeres, og at der lokalt findes mulighed for at dække borgernes behov i hverdagen. Cykel og gang er de mest klimavenlige transportmidler, der findes, men også tog og bus er et godt alternativ til bilen. Derfor skal det især gøres mere attraktivt at foretage kortere ture på cykel, mens tog og bus skal gøres til det oplagte valg på de længere ture. I 2012 indførte Roskilde Kommune en ny buskøreplan, som har betydet 14% flere passagerer, hvoraf en del er tidligere bilister. Endelig kan man arbejde på at gøre biler og busser mere klimavenlige gennem nye brændstoftyper. Det kan både ske gennem brugen af el og hybridbiler eller gennem indkøb af biodiesel som erstatning for almindelig diesel. Roskilde Kommune er gået foran i et forsøg med biodiesel sammen med trafikselskabet Movia, hvor 2 busser konverteres til biodiesel, hvilket reducerer CO2-reduktion fra den samlede busdrift i Roskilde Kommune med ca. 6%. Samtidig udgør el og hybridbiler en voksende andel af kommunens bilpark. 10

11 Roskilde Kommune Transport Gennemførte aktiviteter Indkøb af elbiler, hybridbiler og elcykler Der er indkøbt klimavenlige køretøjer til at medarbejderne kan transportere sig mere klimavenligt i arbejdstiden. Blandt andet kan der bookes elcykler og ladcykler på rådhuset og store dele af hjemmeplejen kører i hybridbiler (Se boks) Vi kører Roskilde Grønt Kursus, kampagne og temamøder for medarbejdere og borgere i energieffektiv kørestil (Se boks) Ny busplan Busplanen fra 2012 har betydet 14% flere passagerer og en CO2- reduktion på ca. 240 tons fordi mange har skiftet bilen ud med bussen Nye cykelstier I 2013 blev der etableret nye cykelforbindelser til Lejre, i Tjæreby og i Bondetinget i Roskilde, hvor cyklisterne fik en rød løber, som gør det muligt at cykle mod ensretningen. Pendlercykelparkering ved busstoppesteder Ved 5 stoppesteder på A-busnettet er der indrettet pendlercykelparkering med ekstra service til pendlerne (se boks) Pendlerparkering og samkørselsdatabase Der er i perioden fra 2012 til 2014 sket en fordobling af antal søgninger på Pendlernet.dk for Roskilde. Samtidig er der startet en række nye samkørselstjenester, herunder GoMore, LetsGo, Car2Go, MinbilDinbil. Pendlercykelparkering ved busstoppesteder Som del af projekt Danmarks Bedste Trafikby var der i 2013 fokus på den samlede rejse. Her indgik stoppesteder som et vigtigt led i at kunne kombinere cykel og bus. Der blev udpeget fem steder på A-busnettet til at få forbedret stoppested. Der blev opsat overdækket læskærm og cykelparkering, visning af tid til næste bus, cykelpumpe og wirelås til hver cykel. Biodiesel til busdrift Vi kører Roskilde grønt Der er store gevinster for både klima og økonomi ved at køre mere energieffektivt. Derfor blev en række medarbejdere og borgere tilbudt et kursus, hvor de lærte en mere brændstoføkonomisk kørestil. Gennemsnitligt reducerede deltagerne brændstofforbruget med 14%. Der blev desuden gennemført kampagne på rådhuset for kommunens medarbejdere om bl.a. mulighed for lån af cykel og test af elbil. I 2014 blev der indfaset biodiesel på 2 busser ud af de 11, der betjener Roskildes A-buslinjer. Der benyttes såkaldt 2. generations biodiesel, som er baseret på affaldsprodukter. Brugen af biodiesel giver en CO2-besparelse på 86% pr. bus, hvorfor alene benyttelsen af biodiesel på de 2 busser skærer 6% af bustrafikkens samlede CO2. Indkøb af elbiler, hybridbiler og elcykler Roskilde kommune har 47 hybridbiler, som primært kører i hjemmeplejen. Der er yderligere potentiale for at udskifte 41 benzinbiler med hybridbiler, hvilket vil give en reduktion på 23% CO2 pr. bil. De resterende benzinbiler udskiftes løbende med hybridbiler over de kommende år, og mod en ekstrabetaling kan der foretages en hurtigere udskiftning. 11

12 Transport Klimaplan Igangværende aktiviteter Rickshaws til kørsel med ældre Plejecentrene i Roskilde Kommune køber rickshaws, så beboerne kan komme på cykeltur med et frivilligt cykelkorps, der skal hjælpe ældre borgere ud i den friske luft og opleve by og natur fra cykelstien. Test en el-cykel Test en Elcykel har indtil nu udlånt elcykler til 60 ansatte i Roskilde by, som i alt har cyklet km, og da de alle tidligere var 100% bilister, har de sparet ca. 4,5 ton CO2. Delebil i Boligselskab Sjælland Boligselskabet Sjælland har fået tilskud til at etablere en delebilsordning. Selskabet stiller en eldrevet arbejdsbil til rådighed for beboerne. Biodiesel til busdrift Merudgift på kr til indkøb af biodiesel til busserne på 2 buslinjer. INSP! Cykelbibliotek INSP har fået tilskud til at etablere et cykelbibliotek. Her får Roskilde Kommunes borgere mulighed for at afprøve elladcykel som et billigt, sundt og miljøvenligt alternativ til bil. Workshop om Transport D. 6. oktober 2014 blev der afholdt workshop om transport. På workshoppen blev deltagerne præsenteret for tre trin til at reducere transportens CO2-udledning: 1. Undgå/reducer, som handler om at reducere eller undgå behov for at rejse 2. Skifte, som handler om at skifte til mere miljøvenlige transportformer 3. Forbedre, som om at forbedre energieffektiviteten af transportmidlerne En pointe fra workshoppen var, at transporten i Roskilde Kommune ikke er domineret af pendlingen, idet fritidsture og indkøbsture fylder mest. Roskildeborgernes bilture er generelt korte. Konkrete ideer/input Der blev arbejdet med idéer indenfor 4 temaer: Mere cykling og gang I skole uden bil - Børn skal i højere grad transportere sig ved gang eller cykel By- eller delecykler - Lånecykler til transport i kommunen Cykel og kollektiv transport - Bedre cykelparkering ved station og stoppested Mindre transportbehov Polycentrisk byudvikling - Samle erhverv, institutioner og øvrige tilbud Understøtte hjemmearbejde - Medtænk øget e-handel i fbm. arbejdspladser Byfortætning/-omdannelse Mere kollektiv transport Bedre fremkommelighed for busser - Busbaner og mere effektiv busstation Mere miljøvenlige busser - Forsøg med busser på bl.a. hybrid, biogas og el Eldrevne taxier Mindre biltrafik Delebiler - Formuler en egentlig strategi på området Parkeringsforhold 12

13 Roskilde Kommune Transport Transport og klimaindsats Det skal gøres endnu mere attraktivt at vælge cyklen i Roskilde, og derfor fremrykkes investeringer i cykelstier, så endnu flere tager cyklen i stedet for bilen på de kortere ture. Udover de fremrykkede investeringer er der planer om forbedring af cykelstier i Jernbanegade, på Musicon, Universitetsstien og i 2018 Campusstien. Der arbejdes også med et stiforløb fra Jyllinge til Stenløse St. i samarbejde med Egedal Kommune. Kommunen søger årligt statens cyklistpulje og opnår ofte støtte til at forbedre de projekter, som er på budgettet. Der er gennemført en kortlægning af trafiksikkerhed ved skoler og i forlængelse heraf skal trafiksikkerhedsmidlerne prioriteres. I den forbindelse kan også overvejes aktiviteter, som inspirerer til at flere børn cykler eller går i skole til gavn for både CO2- reduktion og trafiksikkerhed. I den forbindelse vil kommunen igangsætte projektet Smart skolestart. Mange børn transporteres i dag til og fra skole af kommune eller forældre i bil eller lukket skolebus. Dette til trods for at al forskning peger i retning af, at det at være mere aktiv har en lang række fordele for både faglig indlæring, udvikling af selvstændighed, sundhed og miljø. Projektet skal søge at omsætte lokale forbedringsidéer, der sikrer at flere skolebørn cykler, går eller tager offentlig transport, til gennemførte løsninger. Der er også fortsat fokus på klimavenlig brændstof til busdriften, hvor der enten skal flere busser på biodiesel eller indkøbes en el- eller hybridbus til at køre én af ruterne i bymidten. Dette sker i samarbejde med Movia, der også har en målsætning om nedbringelse af CO2-udledningen nemlig 29% reduktion i 2020, hvorfor en indsats gavner begge parters CO2-regnskab. I 2015 og 2016 gennemføres en lånefinansieret energirenovering af vejbelysningen i den mest trængende del af kommunen; yderområdet af Gl. Roskilde Kommune. Renoveringen vil betyde 15% besparelse i elforbruget til vejbelysning, svarede til ca. 190 tons CO2. Kommende aktiviteter Fremrykning af investering i cykelstier Jf. budget 2015 fremrykkes etablering af cykelstier i fht. den eksisterende cyklistplan. Cykelstier er med til at reducere antallet af korte bilture. Miljørigtig busdrift Der er i budget 2015 afsat kr. 0,8 mio. årligt til miljørigtig busdrift, enten til flere busser på biodiesel eller til introduktion af el eller hybridbus. Energirenovering af vejbelysning Det er i budget 2015 besluttet at ældre master og udtjente armaturer i gl. Roskilde Kommune udskiftes. Arbejdet lånefinansieres, så udgifterne tilbagebetales af den reducerede udgift til energi og drift. Puljeprojekter - medfinansiering Der er i budget 2015 afsat ½ mio. kr. i 15 og 17 og 1 mio. kr. i 18 til medfinansiering i puljeprojekter vedrørende fremme af grøn trafik. Trafiksikkerhedsprojekter Der er i budget 2015 afsat 2,5 mio. kr. i 15 og 1,5 mio. kr. i med udgangspunkt i Trafiksikkerhedsplanen, bl.a. til at påvirke borgernes transportvaner og øge efterspørgslen på bæredygtig transport. Mobilitetsprojekt omkring skoler Med udgangspunkt i lokale forhold gennemføres løsninger, der fremmer, at flere skolebørn cykler, går eller tager offentlig transport. Analyse af drivmidler i materielgårdens vognpark Analyse af mulighederne for mere klimavenlig drift af materielgårdens køretøjer. Kontraktfornyelse i busdriften i 2016 I forbindelse med genforhandling af kontrakt for busdriften med Movia vil der indgå forhandlinger om klimavenlige busser og/eller brændstof. Analyse af delebilordning mellem kommune og borgere Analyse af mulighederne for og effekterne af en delebilordning kommune og borgere imellem. 13

14 Bygninger Klimaplan Bygninger og klimapåvirkning Som nævnt i afsnittet om energiforsyning, står forbruget af el og varme i Roskilde Kommune for i alt 51% af kommunens samlede CO2- udledning. El og varme bruges hovedsageligt i og ved bygningerne enten i kommunens mange boliger eller arbejdspladser. CO2-besparelser i og omkring bygninger kan blandt andet ske gennem energirenovering af tag, vinduer og vægge, også kaldet klimaskærmen. Men også bygningens mange installationer og apparater af alt fra udluftningssystemer til lamper og computerskærme har betydning for den samlede klimaeffekt. Roskilde Kommune har som én af ni kommuner været med i en pilotafprøvning af Energistyrelsens nye ordning - BedreBolig. Roskilde Kommune har derfor via Grøn Puls fået uddannet BedreBolig-rådgivere og formidlet og afprøvet ordningen hos private. Den nationale markedsføring af ordningen gik i luften oktober Vores adfærd har også meget at sige i forhold til CO2-udledningen. Hvor gode er vi til at slukke lyset, undgå standbystrøm og i det hele taget undgå unødigt energiforbrug, som vi måske oven i købet har begrænset eller ingen glæde af? Roskilde Kommunes indsats for at skabe CO2-besparelser i og omkring bygninger retter sig mod kommunens egne bygninger, private boliger og kommunens erhvervsliv. Det drejer sig både om generel information om energirenovering, som der blandt andet blev givet på Roskilde Energidag 2013, og om mere målrettede indsatser som for eksempel Roskilde Universitets projekt om, at udpege konkrete energibesparelsesløsninger i Roskildes butikker. Endelig har Roskilde Kommune gennemført kampagner både overfor brugere og ansatte i kommunale bygninger, for at udbrede energibesparende handlinger. Med hensyn til kommunens egne bygninger er der dels sket en omfattende energirenovering gennem de senere år, og derudover er der opsat m2 solceller, som er med til at dække bygningernes energiforbrug med CO2-neutral energi.

15 Roskilde Kommune Bygninger Gennemførte aktiviteter Roskilde Energidag 2013 Energimesse på Hestetorvet med rådgivning om energirenovering af boliger især henvendt til private boligejere Lindebjergskolen som Klimaskole Eleverne lærer om klima og arbejder med temaerne energi, transport, mad og regnvand med inddragelse af lokalområdet (Se boks) Energieffektiv jule og butiksbelysning Roskilde Universitet har undersøgt energibesparelsen ved at udskifte belysningen i byens butikker (Se boks) m2 solceller på kommunens bygninger Roskilde Kommune har opsat m2 solceller på kommunens bygninger og sparer derved knap 400 tons C02 årligt Energirenovering af kommunens bygninger Roskilde Kommune har energirenoveret en række af kommunens bygninger og sparer derved ca tons CO2 årligt (Se boks) Grøn indkøbsfond Institutioner kan få finansieret indkøb af energieffektive hvidevarer (Se boks) Datalog på større kommunale institutioner Datalog muliggør opfølgning på energibesparende tiltag og overvågning af energiforbrug, med mulighed for alarm ved akutte hændelser Effektive værdikæder for energirenovering DTU har analyseret muligheder og udfordringer forbundet med energirådgivning og -renovering i et virksomhedsperspektiv. Analysen giver konkrete forslag til hvordan udfordringerne kan imødegås som del af Grøn Puls. Go energi - Energibesparende adfærd Kampagne om energibesparelser via ændret adfærd målrettet ledelse og medarbejdere på kommunens institutioner. Grøn indkøbsfond Den grønne indkøbsfond gør det muligt for kommunens institutioner at udskifte hårde hvidevarer til nye, miljøvenlige produkter. De mest energivenlige hvidevarer vil ofte være væsentligt dyrere i indkøb, men med den grønne indkøbsfond bliver det muligt, at vælge disse produkter og dermed opnå en energimæssig besparelse. Ansøgningsskema ligger på kommunens intranet. Lindebjergskolen som Klimaskole Energirenovering af kommunale bygninger Roskilde Kommune har i perioden gennemført energirenoveringer på de kommunale bygninger for et samlet beløb på 107 mio. kr. Den samlede CO2-reduktion er beregnet til ca tons. Der er gennemført projekter indenfor klimaskærm, ventilationsanlæg, varmeanlæg, belysning og vandforbrug. Indsatsen fortsætter i 2015 og Lindebjergskolen er klimaskole. Dette indebærer bl.a. fokus på klimaløsninger både på skolen og i/for lokalsamfundets husstande og dels arbejde med klimalæring i skolen. Der arbejdes med temaerne energi, håndtering af regnvand, transport og mad. Energieffektiv jule og butiksbelysning Roskilde Universitet (RUC) har med støtte fra Klimafonden set på mulige energibesparelser på julebelysningen og på butiksbelysningen i Roskilde. Især butikkerne har et væsentligt CO 2 -reduktionspotentiale, hvor en udskiftning af butiksbelysningen i de 300 butikker er beregnet til en årlig CO2-besparelse på 700 tons. 15

16 Klimaplan Igangværende aktiviteter Udrulning af Bedre Bolig Partnerskabet Grøn Puls ser energistyrelsens initiativ Bedre Bolig som en delmængde af Grøn Puls arbejde med at fremme energirenoveringer af private boliger. Grøn Puls Et partnerskab mellem Roskilde Kommune, Roskilde Forsyning og erhvervsforum Roskilde, der fremmer energirenoveringer hos private og mindre virksomheder i Roskilde Kommune. Klimavenlig energiadfærd Ændret energiadfærd hos brugere af kommunens bygninger. Grønt flag til skoler Alle Roskilde Kommunes skoler skal inden udgangen af skoleåret 14/15 have Grønt Flag. Grønt flag betyder et målrettet arbejde med forskellige miljøtemaer bl.a. energi, transport og vand. Belysning på idrætsanlæg Alle lysanlæg på kommunens idrætsanlæg er de seneste år renoveret og har derfor energisparebelysning og er udstyret med timere. Grøn Puls Energitræf 15 Temaet for dagen er energirenovering med ekstra fokus på potentialer for konvertering fra oliefyr til varmepumper. For enden af vejen arrangementer Afholdelse af arrangementer med fokus på energirenovering og besparelser. Hovedtanken er at udnytte naboeffekten, så naboer gensidigt kan inspirere hinanden. 16 Workshop om energibesparelser i bygninger Onsdag d. 27. august 2014 blev der afholdt workshop, hvor der blev arbejdet med forskellige tilgange til energibesparelser i bygninger. En pointe fra workshoppen var, at det er vigtigt at skabe klarhed over kommunens rolle i forhold til at arbejde med energibesparelser i bygninger. Kommunen har den fulde beslutningskompetence over egne bygninger, og derudover kan kommunen inspirere borgere og erhvervsliv gennem synliggørelse af kommunens egne energiløsninger og generelle oplysningskampagner om energibesparelser. Konkrete ideer fra workshoppen Klimafond Medfinansiering og lokal opbakning til konvertering til nye energiformer. For enden af vejen-arrangementer Finde boliger, der vil lægge hus til en energigennemgang, hvor naboer får lov til at kigge over skulderen til egen inspiration. Byfornyelsesmidler til energirenovering Kommunen kan via en pulje og fastsatte kriterier yde støtte til fx energitjek og energirenovering i udvalgte områder. Grøn Puls kan samarbejde med boligselskaber Boligselskaberne har mange ensartede bygninger/lejligheder og energitjek i enkelte lejligheder kan nemt skaleres op. Brugeradfærd systematisk registrering Simpel energiregistrering kan anvendes i private hjem. Fx kan der via en kampagne skabes et samlet fokus på energiforbrug i hele kommunen i 1-2 uger.

17 Roskilde Kommune Bygninger Bygninger og klimaindsats Der er gennem de seneste år gennemført tiltag, der reducerer energiforbruget både i kommunens bygninger og blandt borgerne. Mange steder har der især været fokus på klimaskærmen, som blandt andet har ført til nye vinduer og efterisolering. Der er dog stadig mange, som ikke rigtigt er kommet i gang. Derfor skal vi blive bedre til at inspirere hinanden med gode løsninger, og det er baggrunden for arbejdet med For enden af vejen-arrangementer, hvor borgere åbner sine huse for energieksperter og interesserede naboer, så alle kan se konkrete forslag til energibesparende løsninger. Samtidig skaber arrangementerne grundlag for lokale fællesskaber, som kan være med til at hjælpe de energibesparende tiltag på vej. Hvor inspiration er vigtig er fokus på økonomi også en væsentlig faktor, hvorfor Roskilde Kommune fra 2015 giver mulighed for at støtte private energirenoveringsprojekter gennem byfornyelsesmidler. For kommunens egne institutioner etableres en fond, der hjælper med at finansiere energieffektiv belysning, som er dyrere i investering, men som på lang sigt giver besparelser på driftsbudgettet. Selvom der fortsat er behov for yderligere tiltag i forhold til klimaskærm og installationer, så er der også meget at hente ved, at vi bliver bedre til at bruge energien smartere. Ved at ændre en smule på vores vaner kan der opnås betydelige CO2-gevinster med få omkostninger. En måde at arbejde med vaner på er gennem kampagner, hvor man søger at påvirke borgere eller brugere af kommunale bygninger. Imidlertid er en af udfordringerne ved at arbejde med kampagner, at det kan være vanskeligt på den korte bane at måle effekten af kampagnerne og dermed vide hvad, der virker og ikke virker. Det tager tid at ændre adfærd. Derfor skal kampagnerne kombineres med en opfølgning eller registrering, som er med til at vise den mere langsigtede effekt af de forskellige kampagner og nudging-tiltag. Kommende aktiviteter Energirenovering af kommunale ejendomme I budget 2015 er afsat 25 mio. kr. i 2015 og 2016 til yderligere energirenovering af kommunens ejendomme, og der er indgået ESCO-aftale om gennemgang af m2 af kommunens ejendomme. Byfornyelsesmidler til energirenovering I budget 2015 er afsat 0,8 mio. kr. til fremme af energirenovering hos private i forbindelse med byfornyelse. Fond til fremme af lavenergibelysning i institutionerne I fbm. budget 2015 etableres en 2-årig lånefinansieret fond til fremme af lavenergi, finansieret via energirenoveringsmidlerne. Videreførelse af partnerskabet Grøn Puls Der er i budget 2015 afsat ½ mio. kr. fra Udviklingspuljen i 15 og 16 til videreførelse af markedsføring, netværk og formidling i partnerskabet Grøn Puls. Nye målsætninger og spor for Grøn Puls partnerskabet Grøn Puls indgår samarbejde med boligselskaber, hvor resultaterne af en energigennemgang let kan skaleres op og være til gavn for flere. Det skal overvejes, om der er nye samarbejder Grøn Puls bør indgå i. Energirenovering af kommunens bygninger efter 2016 Vurdering af mulighed for videreførelse af energirenovering af kommunens egne bygninger. Nudging-aktiviteter i forhold til borgernes energivaner Effekten af en særlig lampe som indikator for en husstands her-og-nu energiforbrug kan undersøges i et projekt med op til 200 private husstande. Projektet forventes at medføre adfærdsændringer, der giver 5-10% besparelse på elforbruget. Projektet designes i samarbejde med Roskilde Universitet, og det undersøges om SEAS-NVE og Klimafonden kan yde støtte til forsøget. 17

18 Rammer og organisering Klimaplan Rammer og organisering Klimaindsatsen i Roskilde Kommune tager udgangspunkt i klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening (DN), Borgmesterpagten, den aktuelle klimapolitik og selvfølgelig de indsatser som er besluttet i budget Roskilde Kommune er én af 76 danske kommuner, som har indgået aftale med DN om at reducere CO2-udedningen med 2% årligt fra kommunen som virksomhed frem til Kommunen udarbejder hvert år et grønt regnskab, som følger op på målet. Borgmesterpagten er et europæisk initiativ. Sammen med langt de fleste kommuner i Region Sjælland har Roskilde Kommune i 2009 tilsluttet sig Borgmesterpagten og et CO2-reduktionsmål på 20% fra 2008 til 2020 i kommunen som geografisk område. I budgetforliget for 2015 er målet hævet til 35%. Hvert 4. år udarbejder kommunen en CO2 -kortlægning som dokumenterer udviklingen i CO2-udledningen fra kommunen. Den seneste kortlægning er fremlagt i 2014 og omhandler C02-udledningen baseret på data fra Roskilde Kommune har i 2013 tilsluttet sig Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb, som er et samarbejde for offentlige institutioner, der ønsker at gøre en ekstra og fælles indsats for miljøet, ved strategisk, at anvende de offentlige indkøb som løftestang for en grøn omstilling. Gennem totaløkonomiske betragtninger arbejder partnerskabsmedlemmerne på at sikre omkostningseffektive indkøb. Det handler ikke bare om at opnå økonomiske og miljømæssige gevinster i indkøbssituationen, men også i driftsfasen. Roskilde Kommune deltager i arbejdet med Region Sjællands klimastrategi og i samarbejdet omkring de tværkommunale indsatser primært indenfor energiforsyning og transport. 18

19 Roskilde Kommune Rammer og organisering Klimarådet Klimarådet blev nedsat i 2011, og i 2013 blev det besluttet, at Klimarådet fortsætter i byrådsperioden Klimarådets opgave er at styrke samarbejdet mellem kommune, borgere, erhvervsliv og de videninstitutioner, der ligger i kommunen. Klimarådet er en vigtig part i fremdriften og videreudviklingen af Roskilde Kommunes klimaindsats. Klimarådet drøfter aktuelle politiske temaer og bidrager på den måde til kvalificering af oplæg til politisk beslutning og Klimarådet rådgiver Klimaog Miljøudvalget om anvendelse af kommunens Klimafond på kr. årligt. Klimafonden Roskilde Kommune etablerede i 2012 Klimafonden på kr. årligt. Klimafonden har til formål at støtte op om Roskilde Kommunes klimapolitik og klimaplan ved at muliggøre projekter og skabe strategiske samarbejder omkring klima mellem erhverv, videninstitutioner og interesseorganisationer i Roskilde Kommune. Klimaog Miljøudvalget træffer beslutning om anvendelse af midlerne. Miljøpuljen Byrådet afsætter årligt kr. til projekter, der sætter fokus på bæredygtighed og klima. Projekterne skal skabe læring, ændre vaner og forbedre miljø- eller klimaforhold. Temaet for projekterne varierer for hvert år således har det i været transport. Generelt skal projekterne have et lokalt udgangspunkt og gennemføres i kraft af initiativtagernes indsats samt føre til konkrete forbedringer af klima eller miljø til inspiration for andre. Klima og Miljøudvalget fastlægger temaet, og det foreslås, at temaet i er energibesparende adfærd. 19

20 Bilag Klimaplan Strategisk energiplan - udarbejdelse Konvertering af varmeforsyning i olielandsbyer - projektforslag Udbredelse af fjernvarmetilslutning Fjernvarme i Himmelev Energioptimering af fjernvarmeledningerne Grøn strøm Fremrykning af investering i cykelstier Test en el-cykel Rickshaws til kørsel med ældre Delebil i boligselskab Sjælland INSP! cykelbibliotek Energirenovering af vejbelysning Biodiesel til busdrift Miljørigtig busdrift Grøn Puls Energitræf 15 For enden af vejen arrangementer Grønt flag Byfornyelsesmidler til energirenovering Udruldning af Bedre Bolig Videreførsel af partnerskabet Grøn Puls Klimavenlig energiadfærd Energirenovering af kommunale ejendomme Fond til fremme af lavenergibelysning i institutionerne Analyse af drivmidler i materielgårdens vognpark Mobilitetsprojekt omkring skoler Puljeprojekter - medfinansiering Trafiksikkerhedsprojekter Ny ejerstrategi for Varme a/s i fbm. fusionen (inkl. integration af klimaindsats Analyse af fælles varmeforsyning i Jyllinge (Biomasse) Nudging-aktiviteter i forhold til borgernes energivaner Kontraktfornyelse i busdriften i 2016 Strategi for konvertering af olie- og elopvarmning Varmeforsyning i Jyllinge Nordmark Fortætning af fjernvarmeområder Analyse af delebilsordning ml. kommune og borgere Nye målsætninger for Grøn Puls Partnerskabet Energirenovering af kommunens bygninger efter

21 Roskilde Kommune Bilag Kildeliste Roskilde, 2014: CO2 kortlægning for Roskilde Kommune. Rambøll, 2014: Basisfremskrivning om mulige projekter og indsatsområder indenfor klimaområdet. 21