Danmark og det Nye Nordatlanten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark og det Nye Nordatlanten"

Transkript

1 AF ANN-SOFIE GREMAUD OG KIRSTEN THISTED Danmark og det Nye Nordatlanten Ann-Sofie Nielsen Gremaud blev ph.d. i visuel kultur i 2012 med en afhandling om tid, steder og rumlighed i islandske landskabsbilleder, hvor hun introducerede det kryptokoloniale perspektiv i det forskningsfelt, som undersøger relationen imellem Island og Danmark. I sit postdoc-projekt undersøger Ann-Sofie hvorledes naturens tidligere, nuværende og fremtidige rolle som ressource i Nordatlanten er forbundet med fortolkninger af den økonomiske og miljømæssige krise. RESUMÉ Danmark og det Nye Nordatlanten er navnet på et forskningsprojekt med deltagere fra Grønland, Island, Færøerne, Norge, Danmark og Tyskland, støttet af Carlsbergfondet. Udviklingen i Arktis har medført en intens genforhandling af identiteter og af relationerne mellem parterne i det nordatlantiske. Projektet studerer initiativerne for at etablere et nordatlantisk fællesskab af selvstændige, ligestillede partnere, set i lyset af områdets historie som del af det gamle, dansk-norske imperium. Artiklen giver et indblik i, hvad det er, vi beskæftiger os med. Følg os også på projektets hjemmeside: thenewnorthatlantic.com. Kirsten Thisted. Lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Afdeling for Minoritetsstudier, Københavns Universitet. Har blandt andet, sammen med Karen Langgaard fra Grønlands Universitet, udgivet bogen From Oral Tradition to Rap. Literatures of the Polar North. Leder for øjeblikket forskningsprojektet Danmark og det nye Nordatlanten. Nordatlanten hvor er det nu det ligger? Variationer over den sætning hører vi hele tiden, når vi præsenterer projektet Danmark og det nye Nordatlanten på seminarer og konferencer. Det er især i Danmark, Grønland, Island og Færøerne, at betegnelsen Nordatlanten er i brug. I Norge bruger man hellere begrebet Vestnorden 1, men det er stadig den samme geografi, man ser for sig. Man skal imidlertid ikke længere væk end til Sverige, før Nordatlanten pludselig betyder hele Atlanterhavet nord for 1. Begrebet Vestnorden har sit udgangspunkt i en sproghistorisk definition, som omfatter Nord- og Vestnorge sammen med Island, Færøerne og middelalderens (nordboernes) Grønland, foruden Shetland. Historikere taler om en mulig fælles norrøn identitet, baseret på samme sprog, kultur og religion i landnamsperioden i tallet. Tidsskriftet Grønland 2/

2 Ækvator. Sådan er det i resten af verden bortset fra Skotland, Shetlandsøerne og Orkney, hvor man føler en geografisk og historisk tilknytning til netop denne del af Norden og p.t. også nøje følger med i den udvikling, som finder sted i Arktis. Alles øjne retter sig i disse tider mod Arktis, og både Island og Færøerne, som ret beset befinder sig syd for polarcirklen, er i gang med at orientere sig mod nord og redefinere sig selv som arktiske nationer (figur 1). Inden for både forskning og erhverv lægges der stor vægt på at brande Norge og Danmark som nationer med stærke interesser og ekspertiser på det arktiske område. Udviklingen i Arktis kan således siges at reaktualisere det imperium, som ellers har Figur 2: Hvad, som hører under Arktis, er et spørgsmål om definition.hvis man sætter grænsen ved en middeltemperatur, som i årets varmeste måneder ikke overstiger 10 grader, og hvor der ikke vokser træer (af betydeligt omfang) hører Island og Færøerne med. Den sorte linje på kortet er Polarcirklen, men i den såkaldte SVIPA rapport defineres Arktis efter den røde linje. SVIPA står for Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis. Fra samlede over 200 forskere på foranledning af Arktisk Råd viden om klimaændringer i Arktis. Projektet førte til en over 600 sider lang, videnskabelig rapport. Figur 1: Forsiden til den engelske udgave af rapporten: Føroyar eitt land i Arktis, rapport fra 2013 som præsenterer Færøernes arktiske politik. været under afvikling i de sidste 200 år men nu inden for helt nye rammer, hvor gamle hierarkier søges afløst af ligeværdige partnerskaber. Genkommende stridigheder om fiskekvoter i Nordatlanten, sidst den såkaldte makrelkrig, vidner om, at der også er stærke nationale interesser på spil, som af og til sætter sig over intentionerne om fællesskab og samhørighed. En faktor, som i dag komplicerer samarbejdet, er landenes forskellige stilling i forhold til EU. Landenes fælles historie er imidlertid også rig på indbyrdes modsætninger, som har at gøre med deres forskellige status i forhold til imperiet og med de forestillinger om folkeslagenes udvikling, som fulgte med moderniteten. Projektet Danmark og det nye Nordatlanten stiller sig nysgerrigt undersøgende i forhold til disse historiske modsætninger, i den hen- 90 Tidsskriftet Grønland 2/2014

3 sigt at få belyst hvilke potentialer, men også hvilke barrierer for et nordatlantisk fællesskab, som er at finde i historien. Dette sker ud fra den logik, at barrierer bedst lader sig forcere, hvis man taler åbent ud om dem. I det følgende præsenteres nogle af de væsentligste aktører inden for det nordatlantiske samarbejde. Derefter ser vi på Nordatlantens Brygge som den måske mest synlige manifestation af begrebet Nordatlanten. Den nordatlantiske Brygge har netop fejret sit 10 års jubilæum, og husets succes kan måles på det faktum, at det i dag fremstår som den naturligste ting i verden, at netop dé partnere har fundet sammen på netop dét sted. Spoler man lidt mere end ti år tilbage, var den logik imidlertid langt fra tydelig for alle parter. Processen er interessant at følge, ikke mindst fordi den vidner om, hvor hurtigt tingene p.t. udvikler sig på det nordatlantiske område. Vestnordisk Råd og NORA Politisk er Færøerne, Island og Grønland organiseret i Vestnordisk Råd, stiftet i Et hovedformål er at virke som parlamentarisk mellemled mellem vestnordiske samarbejdsorganer og andre mellemfolkelige og internationale samarbejdsgrupper, herunder det arktiske parlamentariske samarbejde. Rådet består af 18 medlemmer, seks fra hvert land, og det samles to gange årligt. Foruden årsmødet, der er rådets øverste myndighed, afholdes hvert år et temamøde. Blandt emner har været fiskeri, unge i Vestnorden, kvindepolitik, kultur og fangst, samt hvordan demokratiet kan styrkes i de tre lande. Rådet har ingen egentlig myndighed, men udarbejder rekommandationer, som forelægges de tre landes parlamenter. Fra 2002 uddeles hvert andet år Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris. Pointen er, at det værk, som vinder prisen, oversættes til de andre vestnordiske sprog, samt til yderligere et skandinavisk sprog. Det gensidige kendskab skal på den måde gøres til en naturlig del af de opvoksende generationers kulturelle bagage. I skrivende stund er Inga Dóra G. Markussen fra Nuuk netop blevet ansat som ny generalsekretær for Vestnordisk Råd. Med hende styrkes den vestnordiske profil, idet hun selv har en sammensat baggrund af islandsk og grønlandsk og taler begge sprog. Generalsekretæren kan således siges med sin egen person at inkarnere den direkte forbindelse mellem Island og Grønland, som der i disse år satses stærkt på uden om den gamle kolonimagt Danmark. De mange nye flyruter mellem Grønland og Island taler deres eget sprog, men udviklingen foregår på mange felter og inddrager også de øvrige lande i regionen, som fx et uddannelsessamarbejde, der er under udvikling. På det erhvervsmæssige område promoveres begrebet Nordatlanten først og fremmest af det nordatlantiske samarbejde NORA, et regionalt samarbejdsprogram under Nordisk Ministerråd. NORA oprettedes i 1996, til erstatning for det tidligere Vestnordensamarbejdet, som blev etableret i Inden for NORA defineres Nordatlanten som Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge, og det er også denne enhed, der visualiseres på hjemmesidens kort og logoer. Samarbejdet med Canada, Skotland og de skotske øer, Nordens vestlige naboer, har dog i årenes løb fået stadig mere vægt i teksterne på hjemmesiden. NORA har aktivt forsøgt at initiere et sådant samarbejde, blandt andet via de såkaldte factfinding missions, først til Canada i 2008, 2 så til Skotland i Ligeledes understreges potentialet i at udvikle forbindelserne til disse områder i OECD rapporten: OECD s Territorial Review of the NORA region, lanceret på en konference 2. Se rapporten her: upload/pdf/ pdf 3. Se rapporten her: upload/pdf/ pdf Tidsskriftet Grønland 2/

4 ANN-SOFIE GREMAUD OG KIRSTEN THISTED Figur 3: Nordatlantens Brygge. (Foto: Nordatlantens Brygge). på Nordatlantens Brygge 5. april Inden for rammerne af NORA kan det arktiske kort spilles for alvor. På hjemmesiden understreges regionens strategiske position som en indgangsport til Arktis,5 ligesom man kraftigt understreger organisationens erfaringer med internationalt samarbejde i Arktis. NORA er orienteret mod konkrete projekter og erhvervsudvikling, med det hovedformål at styrke regionens økonomiske grundlag: NORA skal bidrage til at styrke samarbejdet i regionen for at gøre Nordatlanten til en kraftfuld nordisk region, kendetegnet ved en stærk, bæredygtig økonomisk udvikling. Det sker bl.a. ved at styrke samarbejdet mellem erhvervsvirksomheder og forskningsog udviklingsorganisationer på tværs af landegrænserne.6 Mens det nordiske samarbejde generelt hviler på den antagelse, at der findes et fælles 4. Se links til forskellige versioner af rapporten her: sidst besøgt 13/ Tidsskriftet Grønland 2/2014 nordisk kulturgrundlag og nogle særlige nordiske værdier, etableres det nordatlantiske fællesskab primært på en konstatering af, at der eksisterer nogle ens geografiske rammer, som giver områderne en række fælles udfordringer, hvilket gør samarbejde både logisk og fordelagtigt. I NORA samarbejdet defineres de pågældende samfund som kystsamfund, som i stor grad er afhængige af havet. Der tales om de enestående naturlandskaber og rige naturressourcer, men også om spredte bosætninger, et sårbart miljø og flytning fra udkantsområder til byer eller helt ud af regionen. Andre afledte faktorer af den særlige geografi er omkostningstunge offentlige serviceydelser, et smalt udvalg af eksportvarer og begrænset national samhandel. Øget samhandel mellem landene i NORAregionen og nabolandene er en helt central del af NORAs strategi. I den ovennævnte OECD rapport oplistes herudover følgende fire punkter som de vigtigste fokuspunkter for regionen og dens naboer: 1. At sørge for bæredygtig udvikling af fiskerisektoren 2. At sørge for økonomisk diversitet og innovation

5 3. At forbedre samfærdselsnettet 4. At imødegå klimaforandringerne Til sammenligning taler Vestnordisk Råd om: Sammen at bevogte Nordatlantens ressourcer og kultur. 7 Vestnordisk Råd fremtræder således for nuværende som en mere konserverende, knap så dynamisk platform. Også NORA støtter afholdelsen af fælles events for de nordatlantiske lande. En stor konference afholdt i 2013 havde overskriften Nordatlanten i medierne Medierne i Nordatlanten. I 2014 bliver emnet Det digitale Arktis. Man bemærker skiftet fra Nordatlanten til Arktis som geografisk ramme og kodeord. Findes Nordatlanten? Ser man på kortet, sådan som NORA fremviser det på sin hjemmeside, fremstår Nordatlanten som en helt naturligt sammenhørende enhed. Kort kan imidlertid beskæres og vinkles på mange måder. Forskellige dele af historien kan pege på forskellige tilhørsforhold i nutiden. Grønland er således historisk knyttet både til det amerikanske Arktis, hvorfra de nuværende grønlænderes forfædre i sin tid indvandrede, og til Skandinavien, hvorfra en anden del af deres forfædre kom. I sidste ende er alle forestillinger om steders forbindelser og samhørighed bygget lige så meget på de visioner, man har for fremtiden, som på konkrete konstellationer i nutiden og arv fra fortiden. Det er derfor, man kalder dem forestillede geografier eller geopolitiske landskaber. Det har at gøre med ideer, og med politik. På en tidligere version af Nordatlantens Brygges hjemmeside introduceredes det nordatlantiske fællesskab med følgende tekst: 7. sidst besøgt 25/ De nordatlantiske lande har gennem tiderne ikke haft nogen stærk tradition for tæt kommunikation, hverken kulturelt eller politisk, og der er mange områder, hvor landene kan genopdage hinanden og genopbygge deres kulturelle bånd. 8 Det er en interessant tekst. Lige først tror man næsten, man læser forkert. Man forventer at høre om tætte forbindelser. Men i stedet understreges det, at det var der ikke tale om. På den anden side skal landene genopdage hinanden og genopbygge deres kulturelle bånd. Den selvmodsigende tekst udspringer af det faktum, at fællesskabet mellem netop Grønland, Island og Færøerne i Nordatlanten alene beror på, at disse var underlagt det dansk-norske imperium. Under imperiet eksisterede Nordatlanten imidlertid langt fra som en sammenhængende region med intern kommunikation, infrastruktur osv. Det var tværtimod imperiets politik at sørge for, at en sådan enhed ikke eksisterede. Derfor var Grønland ikke betragtet som én koloni, men som en lang række af kolonier, de nuværende byer, som hver især svarede direkte til København. På samme måde var Norge opdelt i fire fylker, som ligeledes hver især svarede direkte til København. Enhed og fællesskabsfølelse kunne lede til separatisme og det havde imperiet selvfølgelig ingen interesse i. En vis udveksling var der naturligvis alligevel, og slægter har spredt sig hen over landegrænserne. Nogen fælles identitet har dette imidlertid ikke afledt, og sandt at sige er der derfor ikke så vældig meget at genopdage eller genopbygge. Stryger man det lille 8. Den danske tekst er her oversat fra den engelske version af hjemmesiden. Siden er nu taget ned, og vi havde kun kopieret den engelske. På engelsk lød teksten: Through the ages, the North Atlantic countries have not had a strong tradition for close communication, neither culturally nor politically, and there are many areas in which the countries can rediscover each other and rebuild their cultural ties. Tidsskriftet Grønland 2/

6 gen-, giver det straks meget bedre mening. Og skabelsen af en vis form for identitet er nødvendig, hvis man vil forme en stærk region. Som det udtrykkes i publikationen Nordatlantens Ansigter, udgivet af Nordisk Atlantsamarbejde/Nordisk Ministerråd i 2008 (figur 4):..en region er gjort af andet end fælles politiske og økonomiske interesser. En region defineres også af de mennesker, der lever i en region. Af deres kultur, deres selvforståelse, deres tanker. 9 Ligesom det gælder for nationen, er en region afhængig af, om indbyggerne er villige til at bakke op om konstruktionen og kan se sig selv i den. Fællesskaber dannes ikke kun på baggrund af noget, man allerede har, men nok så meget på baggrund af noget, man i fællesskab beslutter sig for at skabe. Deraf de mange identitetsfremmende aktiviteter: børnebogspris, konferencer, festivaler, som naturligvis lægger sig op ad det samarbejde, som i forvejen foregår inden for Nordisk Ministerråd. Nordatlantens Ansigter har en sådan identitetsfremmende hensigt og kan være værd at se nærmere på, fordi den kan give et fingerpeg om, hvad man mere konkret forestiller sig, at en sådan fælles identitet kan bygges på. Publikationen kan købes som bog, men den ligger også frit tilgængeligt på NORAs hjemmeside. Nordatlantens Ansigter tager udgangspunkt i det forhold, at der er fire nationer i regionen, Island, Grønland, Kystnorge og Færøerne, og at forskellene derfor er store. Fire journalister er sendt på besøg i hinandens lande, med det formål at underkaste hinanden det udefrakommende blik, som både kan afsløre forskelle, men også overraskende ligheder landene imellem. Man understreger i forordet, at hensigten ikke har Figur 4: Nordatlantens Ansigter, NORA været at finde ind til den nordatlantiske regions sjæl eller til kernen i den regionale identitet. Alligevel vover man at tale om nogle fællestræk, som udgør en form for fælles identitet. 10 Håbet er, at læsningen vil give læseren anledning til at gøre sig tanker om Nordatlanten som region. 11 Ideelt set skulle læsningen således i sig selv være identitetsskabende. De fire afsnit er opbygget sådan, at det måske lige afsnittet om Grønland undtaget bliver følelsen af hjemlighed, der dominerer beskrivelsen af besøgene rundt i Nordatlanten. Først og fremmest skabes denne hjemlighed ved den kystnære kultur, som af NORA er udråbt til at være det afgørende fællestræk, og som konstant fremhæves af de rejsende. Kysten er bestandig i sigte, og der lugter af hav med tang og tjære, ligesom vi får formidlet smagen af hav med alle de lokale delikatesser, journalisterne fortærer undervejs. I nogle af kapitlerne krydres beskrivelsen med gloser både fra 9. Nordatlantens Ansigter: Ibid.:9 11. Ibid.:10 94 Tidsskriftet Grønland 2/2014

7 det besøgte sted og fra den besøgendes eget sprog. På den måde opstår forestillingen om en ensartet, genkendelig kultur, selv om de forskellige sprog har forskellige ord for de samme ting. Endelig har indvandrere med baggrund i helt andre kulturer fået en stor plads i publikationen. Dette tjener det formål at skildre Nordatlanten som en moderne, dynamisk og multikulturel kultur med plads til alle og med åbenhed over for den globalisering, som indvandrerne er symbolet på. Indvandrernes omstillingsparathed bliver et forbillede også for Nordatlantens egne beboere. På den måde bliver Nordatlanten et godt eksempel på, hvordan identitet kan opbygges på andre elementer end den fælles historie. På sin nye hjemmeside har Nordatlantens Brygge fuldstændig droppet det med at forklare og argumentere for Nordatlantens eksistens. Man tager ganske enkelt regionen for givet. Hvilket helt klart er en langt mere assertiv og overbevisende strategi. Med de mange initiativer, der tages for konkret nordatlantisk kommunikation her og nu, bliver behovet for det historiske postulat mindre. Det betyder dog ikke, at historien og kendskabet til den bliver irrelevant. Stereotyper og hierarkier Nordatlantens Ansigter er også værd at studere nærmere, når det gælder information, som kommunikeres mere indirekte og formentlig mindre bevidst gennemtænkt fra afsendernes side. I Island møder grønlandske Mariia Simonsen for eksempel forfatteren Einar Már Gudmundsson med den forhåndsviden, at islændinge ikke bryder sig om at betragte sig som små 12. Hun er derfor lidt tøvende ved at indlede en samtale om Island og Grønland som små nationer. På den anden side er det dét, hun finder relevant, for Grønland vil gerne lære af Island, der på alle punkter, politisk, erhvervsmæssigt, 12. Ibid.:33 litterært, betragtes som forud for Grønland men dog altså samtidig i en kategori, hvor sammenligning giver mening. Nordnorske Magne Kveseth lægger til gengæld ikke skjul på, hvad det er for billeder, der kommer til ham ved mødet med Nuuk: Nethinden oplever en blanding af Murmansk, der har lige så nedslidte boligblokke som dem i Nuuk fra 60 erne, der nu skal rives ned. Som minder om Hammerfest, fordi de kun har flyveplads til små fly og ligger mellem fjord og fjeld. Og ligeledes Kautokeino, et folkloristisk samlingssted for gamle kofter nærmere en nordkalotversion. 13 Alkoholmisbruget, arbejdsløsheden, hjemløsheden, snifningen, tuberkulosen er alt sammen ting, som minder Kveseth om samerne og urfolk fra andre ugæstfrie strøg. 14 Problemerne kædes sammen med modernitet og urbanisering: Uvægerligt stiller jeg mig selv spørgsmålet, hvad der sker med folk, der er blevet tvunget til at flytte fra bygden ind til byen. Meget storby er der ikke over Nuuk, den har bare alle storbyens problemer. 15 Problemerne tilskrives tilsyneladende den danske kolonialisme, og Kveseth erklærer sin solidaritet med grønlænderne i deres ønske om selvstændighed og om selv at styre udnyttelsen af undergrunden. Danskere i Grønland fremstilles som fortsatte koloniherrer, især de tilrejsende forretningsfolk, som taler højlydt i telefon med overordnede og underordnede nede i Danmark, klar til at suge penge ud af hver en lille kontrakt, som de har planer om at indgå eller allerede har fået styr på. 16 Kapitlet om Grønland har fået sin overskrift efter en artikel, som har været trykt 13. Ibid.: Ibid.:47 Urfolk er det norske ord for oprindelige folk. 15. Ibid.: Ibid.:54 Tidsskriftet Grønland 2/

8 i The Times: Grønland kan blive stormagt pendulet svinger over Arktis. Set på baggrund af den nærmest dystopiske ramme, som sættes med journalistens førstehåndsindtryk af Nuuk, er det dog svært ikke at læse de efterfølgende interviews med de super optimistiske grønlandske politikere, Aleqa Hammond og Johan Lund Olsen, med en vis skepsis. På den måde kobles en politisk diskussion om Grønlands fremtid med en etableret diskurs om oprindelige folk som særligt sårbare for modernitet og udvikling og derfor også et lettere bytte for neokolonialisme og udbytning. Synspunktet bakkes op af det afsluttende interview med Grønlands biskop, Sofie Petersen: Grønland er ikke modent til selvstændighed. Det er simpelt hen for tidligt. 17 Det er en (post)kolonial logik, der stadig taler her. Rationalet er, ligesom hos politikerne, at ethvert folk ikke blot har krav på selvstændighed, men at endemålet som selvstændig nationalstat nærmest er en naturlov. Imidlertid forholder det sig, i denne form for tænkning, med nationer som med mennesker: ligesom et barn vokser sig modent under forældrenes støtte og autoritet, således må også folket vokse sig modent, før det kan stå på egne ben. Det, man diskuterer, er derfor, om Grønland er nået til det punkt eller ej. Man kunne vælge at se på det på så mange andre måder, som en småstatsproblematik fx, men den gamle logik om nationen som vokset ud af landet, folket og sproget er så indøvet i Grønland, at det er meget vanskeligt at tænke i andre baner. Ideen om den etnisk baserede nation stammer fra Herder og tysk åndshistorie, som blandt andet via Grundtvig importeredes til Danmark og herfra spredtes videre ud i imperiet. I kombination med diskursen om oprindelige folk aktiveres imidlertid meget let de racistiske forestillinger, som især i sidste del af det nittende og første 17. Ibid.:73 halvdel af det tyvende århundrede knyttede sig til begreberne primitive folk eller naturfolk. Det var givetvis ikke dér, Sofie Petersen gerne ville hen eller også er det præcis det, hun forsøger at imødegå med gentagne understregninger af, at alle nuværende grønlændere samtidig har skandinaver i deres slægt. Den norske journalist tager oplysningen om grønlændernes dobbelte afstamning til efterretning, men det er alligevel klart, at det er svært for ham at identificere sig med grønlænderne, eftersom han ser dem som repræsentanter for en gruppe, der har status af minoritet og interne Andre i hans eget samfund. Derfor er det også til at få øje på ironien i, at han gennem hele teksten forholder sig så negativt til danskernes fortsatte tilstedeværelse i Grønland, men først i bispens kontor, hvor stearinlysene skinner så hyggeligt på den opslåede danske avis, er i stand til at kommunikere en smule af den følelse af varme og hjemlighed, der i så høj grad præger bogens øvrige kapitler. Det er således også bemærkelsesværdigt, at ingen same selv får ordet i bogen. I afsnittet om Nordnorge er de kun til stede via den japanske komponist, som er kommet til Tromsø for at læse samisk på universitetet. Fokus på Nordatlanten som et kystområde synes således at ekskludere samerne, der gerne forbindes med rensdyrhold og indland. Det er imidlertid langt fra sådan, at samerne kun befinder sig i indlandet og kun beskæftiger sig med rensdyr. Samerne er så absolut en del af det moderne Kystnorge og kan bestemt have krav på at få en stemme hørt. Til gengæld inkluderes, via en udstilling om russiske fiskere i Tromsø, østarbejdere som en tradition med lange historiske rødder i Nordnorge. Endelig anbringes Færøerne i en klar lillebror-position i forhold til Island. Det er to islandske journalister, der her er sendt af sted. De tager blandt andet spørgsmålet om Færøernes ry for homo- 96 Tidsskriftet Grønland 2/2014

9 fobi op og giver færingerne anledning til at nuancere problematikken. Derimod er islændingene helt uforstående over for færingernes relation til danskerne, som karakteriseres som forkælet. Færingene hævder ganske vist, at de selv betaler for alle deres mange tunneler men det er ikke det indtryk, man får af de to journalisters fremstilling. Det er også lige før, islændingene bliver forargede ved at se de danske flag, som virker særdeles upassende i landskabet, der jo minder meget mere om Island end Danmark! 18 Færingerne selv er tilsyneladende ganske afslappede omkring det spørgsmål selv de færinger, der gerne vil ud af unionen med Danmark. 19 Her tales der imidlertid ikke om modenhed, eller mangel på samme, men snarere om magelighed færingerne har aldrig travlt, hverken i det daglige liv eller i den politiske udvikling. Færøerne kommer til at fremstå som meget, meget hyggeligt, men samtidig bagudskuende og ude af trit med moderniteten. Fartplaner er der ingen af, helikopterne flyver derhen, hvor der er brug for dem, tolderen er gået sig en tur i det fine vejr. Færøerne ender derfor op med prædikatet The land of Maybe 20 en ting man ikke kan lade være med at more sig lidt over, når man kommer fra en dansk-grønlandsk kontekst, hvor man er vant til at se Grønland i denne position som Immaqa-land. Lige fra åbningen af artiklen placeres Færøerne som stående tilbage i tid: At komme til Færøerne er som at komme hjem til Island i en højtidelig anledning efter at have været væk i årevis. Det er som at besøge sin ungdom i en islandsk bygd for tredive-fyrre år siden Ibid.: Ibid.: Ibid.: Ibid.:117 En af de interviewede færinger er gift med en dansker. Nu bor de i Torshavn, men før boede de i Norge: og det var et godt kompromis for en dansker og en færing. 22 Den gamle relation til Danmark som den overlegne, bestemmende kolonimagt er således hele tiden implicit til stede, både i dette og i de andre afsnit dels som en magt, man stadig har behov for at gøre op med, dels som en slags signifikant anden, man måler sig selv i forhold til. Der aftegner sig således i bogen et tydeligt hierarki, hvor Færøerne repræsenterer Islands fortid, mens Island og Norge (med oliefonden som en hensigtsmæssig måde at sørge for, at også kommende generationer får glæde af olien) 23 repræsenterer en mulig positiv fremtid for et Grønland, som endnu primært har fået del i modernitetens bagsider. Nordnorge trækkes ind i det nordatlantiske fællesskab gennem sin minoritetsstatus i forhold til magtens centrum i syd hvilket indirekte afspejler en endnu ældre konstellation, hvor magten lå i København. På den måde bringer Nordatlantens Ansigter det tydeligt til udtryk, hvordan meget af det tankegods, som hørte kolonitiden til, og som formede et internt hierarki af områder i imperiet, fortsat har sine efterklange i nutidig bevidsthed. Negre og eskimoer i Tivoli 1905 Man skal ikke lede længe i kilderne for at få øje på det fast etablerede hierarki, som i kolonitiden eksisterede i bevidstheden omkring de forskellige områder i Nordatlanten. Eksempler og citater kunne bringes i massevis, både fra grønlandske, islandske, færøske, norske og danske kilder. En enkelt episode kan her tjene som illustration. I 1905 blev der i Tivoli i København afholdt en udstilling, hvor folk, dyr og artefakter fra de danske besiddelser i Atlanten blev fremvist for et dansk publikum. Meningen var, at 22. Ibid: Ibid:56 Tidsskriftet Grønland 2/

10 udstillingen skulle have båret titlen Dansk Koloniudstilling. Dette førte imidlertid til skarpe protester fra islandske studenterforeninger i både København og Reykjavik. Den islandske litteraturforsker Jón Yngvi Jóhannsson har gennemgået sagen og citerer studenterforeningernes indsigelse: Det er os bekendt, at man dér [i Tivoli] fortrinsvis fremviser forskellige Naturfolk, der i en eller flere Henseender adskiller sig fra almindelige Kulturnationer. Denne Gang agter man at fremvise Negere og Eskimoer sammen med os. Dette anser vi for nedværdigende for vor Kultur og vor Nationalitet. 24 Indsigelsen blev hørt, i hvert fald delvist, og titlen blev ændret til det noget ubekvemme Dansk Koloniudstilling (Grønland og Dansk Vestindien) samt udstilling fra Island og Færøerne (figur 5). I omtalen af udstillingen omtales Færøerne og Island herefter som bilande, mens betegnelsen koloni reserveres Dansk Vestindien og Grønland. Når islændingene reagerede så kraftigt, hang det sammen med, at de set fra en europæisk synsvinkel længe havde taget sig ud som fremmede eller andre, meget på linje med den måde, man skildrede de såkaldt eksotiske folkeslag (figur 6). 25 Islændingene ville for enhver pris undgå at blive anbragt i en position i modsætning til civilisationen. 26 Derfor var det også vigtigt for Island at understrege, at man ikke var og aldrig havde været en koloni, fordi man ikke ønskede at tage den koloniseredes underlegne position på sig. At der var en 24. Jóhannsson, Jón Yngvi: Af reiðum Íslendingum. I: Ed.: Sverrir Jakobsson Jón Yngvi Jóhannsson & Kolbeinn Óttarsson Proppé. Þjóðerni í þúsund ár? Háskólaútgáfan. Reykjavík: Se f.eks Sumarlidi Ísleifsson, Barbarians of the North become the Hellenians of the North. Northbound Travels, Encounters and Constructions of the North Ed. Karen Klitgaard Poulsen, Aarhus University Press, Gremaud, Ann-Sofie Nielsen, Kryptokoloniale Landskaber. Tid, sted og rum i billeder af islandsk landskab Ph.d.- afhandling fra Københavns Universitet, IKK, 2012: 97 Figur 5: Illustreret vejledning til Tivoliudstillingen markant forskel på de enkelte områders status, afspejles ved det faktum, at der ikke var nogen tilsvarende mulighed for hverken vestinderne eller grønlænderne for at protestere og få deres stemme hørt. Hierarkiet afspejles på plakaten for udstillingen, trykt blandt andet på forsiden af udstillingens illustrerede vejledning eller program. Øverst finder vi rigsfællesskabets krone som det samlende emblem. Lige herunder, side om side og i ens størrelsesforhold, står Danmarks og Islands våben. Sammen med Færøernes våben, som er mindre end de to og lavere placeret imellem de to lande, dannes der en treenighed, hvorunder de lande, der regnes som kolonier, opstilles. Det grønlandske våben med isbjørnen befinder sig i bunden, under slaveøerne. 98 Tidsskriftet Grønland 2/2014

11 Opfattelsen af Grønlands status i det danske rige, som denne illustration afspejlede, har påvirket relationerne langt ind i det 20. århundrede. I årtierne efter at den dansknorske kamp om retten til Grønland var blevet afgjort i 1930-erne, var der diskussioner i de andre nordatlantiske lande, hvor det blev fremført, at det måske nærmere var Island eller Færøerne, som kunne tillade sig at påberåbe sig dette overherredømme. Den islandske videnskabsmand Jón Dúason skriver i 1956 i det islandske juridiske tidsskrift Tímarit Löfræðinga en artikel, hvor han argumenterer for Islands juridiske ret til kolonien Grønland. 27 På Færøerne stillede digteren og advokaten J.H.O. Djurhuus ( ) i 1926 op som færøsk partiuafhængig kandidat til Folketingsvalget med et program, der blandt meget andet inddrog Grønland som valgtema. Han indledte sin valgkamp med digtet Grønland og et kort program, der bestod af følgende proklamering: Jeg stiller op som folketingskandidat og vil i Folketinget bl.a. kræve at få disse tre sager udført: 1) Grønland skal åbnes for færinger, 2) Etablering af fiskeribank og 3) Fornyelse af den færøske fiskeflåde. 28 Samtidig med at ønsket om at etablere en fiskeribank udsprang af social indignation over Føroya Bankis (med danskere i spidsen) høje udlånsrente og bankforholdene på Færøerne, kan ønsket om at få adgang til grønlandske ressourcer modsat pege i retning af imperialismelignende planer. Den færøske forfatter Hanus Andreassen (Kamban) peger på, at digtet Grønland har mindelser om den norrøne imperialisme hos et af Djurhuus forbilleder, Johannes V. Jensen og dennes ven Rolf Thommessen, redaktør på Tidens Tegn. Digtet har en aggressiv erobrende vikingetone om at flokkes på skibet, hvæsse Erik den Rødes økse igen og gå i 27. = &lang=is&q=Gr%E6nland. (27 maj 2014) 28. Hanus Andreassen: J.H.O. Djurhuus. Ein bókmentalig ævisøga, bd. II , s Mentunargrunnur Studentafelagsins, Figur 6: Også Island blev i århundreder anset som anderledes og eksotisk fra et europæisk blik. I flere europæiske rejsebeskrivelser, som denne af John Trusler som indeholder optegnelser fra det 18. århundrede, var fokus oftest på det ugæstfri klima, det næsten dystopiske landskab og de barske livsvilkår. Illustration fra John Trusler: The Habitable World Described, krig på Herjolvsnesi. 29 Disse islandske og færøske idéer nød dog ikke almen politisk opbakning og blev da heller ikke fulgt op af praktiske initiativer. Norge blev selvstændigt i 1814, Dansk Vestindien blev solgt til USA i 1917, og Island udtrådte af rigsfællesskabet og dannede sin egen stat i Siden har stadigt mere udvidede beføjelser i form af selvstyre for Færøerne og Grønland afgørende ændret magtstrukturerne i det tilbageværende rigsfællesskab, hvor kodeordene nu er ligeværdige partnerskaber. Alle er enige om, at et sådant fællesskab i moderne tid kun kan basere sig på ligeværd og frivillighed. Det er således alene op til Færøerne og Grønland at bestemme om og i givet fald hvornår, de måtte ønske at udtræde af rigsfællesskabet. Den nye ligeværdighed er grafisk udtrykt i det logo, som pryder publikationen Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis Fylkjumst á knørri / knassar úr Føroyum / brýnum aftur / Eiriks øksu, / orrustu hevjum/ á Herjolvsnesi (ibid). Tidsskriftet Grønland 2/

12 (Udenrigsministeriet/Grønlands Selvstyre/ Færøernes Landsstyre, august 2011). På en horisontal linje sidestilles nu, læst fra venstre til højre, Grønlands, Færøernes og Danmarks rigsvåben. Det danske våben er dog fremhævet ved at være trykt i guld med rigskronen over og set på en rød baggrund, afspejlende det forhold, at den danske stat fortsat er suveræn og besidder den øverste magt i stats- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Man kan sige, at det nye logo afspejler strukturen på Nordatlantens Brygge, hvor Grønlands repræsentation, Færøernes repræsentation og Islands Ambassade på lignende vis ligger side om side i bygningen. På sæt og vis kan huset siges at hele den splittelse, som Tivoli 1905 kom til at repræsentere. I dag og under de nye betingelser vil Island gerne vise sig i selskab med Grønland. Nordatlantens Brygge, fra drøm til virkelighed Der eksisterer så mange anekdoter omkring tilblivelsen af Nordatlantens Brygge, at man egentlig burde iværksætte en indsamling! En af anekdoterne handler om, at den islandske udenrigsminister kommer kørende ad Strandgade ned mod Den grønlandske Handels plads sammen med en person tilknyttet det grønlandske hjemmestyre. Udenrigsministeren er ikke ret velvillig over for projektet. Island er godt tilfreds med at have sin egen ambassade man vil ganske vist gerne flytte til noget nyt og større, men det med flytte sammen med Færøerne og Grønland, som stadig er del af rigsfællesskabet, det smager alt for meget af kolonitid. I det øjeblik, de kører ind gennem det gamle portområde, og det smukke, kæmpestore pakhus toner frem, skifter ministeren mening. Dér skal vores ambassade være! siger han og peger på den sydlige ende af huset: den del som syner, når man kommer kørende hen mod bygningen. 30 Med de islandske flag vajende udenfor, vil det blive særdeles imposant, det ser ministeren straks. Som med alle vandrehistorier er der tale om en historie, som findes i mange varianter. Ingen af dem behøver være sket i virkeligheden. Men det faktum, at historierne så vedholdende udtrykker islandske forbehold over for samlingen af de tre landes repræsentationer, er i sig selv et interessant vidnesbyrd. Ifølge en af de historier, som også berettes i Island, ville man intet mere have at gøre med det hus, som fra gammel tid var kaldt for maddikehuset med reference til det rådne mel som islændingene fik tilsendt fra København. Protesten synes her rettet mod Danmark og det imperiale system, snarere end mod Grønland og Færøerne. Den islandske presse dækkede realiseringen af Nordatlantens Brygge fra initiativfasen, og i nogle af artiklerne skinner forbehold igennem. Politikerne Davið Oddsson og Høgni Hoydal udtrykker dog begge i en avisartikel om husets indvielse fra 2003, at det at mødes i et hus beliggende på den gamle kolonimagt Danmarks territorium ikke længere er problematisk, men nu er et vidne om de nordatlantiske landes styrke. 31 Davið Oddsson, som på daværende tidspunkt var statsminister i Island, udtaler, at der skulle en del overtalelse fra Vigdís Finnbogadóttirs side til for at overbevise den islandske regering om at placere ambassaden i et pakhus. Siden understreger han dog overfor læserne, at adressen er respektabel, og at en af de nærmeste naboer er det danske udenrigsministerium. Det understreges også i denne artikel, at danske investorer har betalt en anseelig del af renoveringen af huset. Den daværende færøske lagmandsdirektør Marjun Hanusardóttir, som også blev bestyrelsesmedlem i Nordatlantens Brygges bestyrelse, beskrev i 1999 Færøernes engagement i huset som en måde at bevare en vigtig del 30. Eller rettere: som synede før byggeriet på Krøyers Plads Tidsskriftet Grønland 2/2014

13 Figur 7: Grønlandske Handels Plads, af en fælles historie på, samtidig med at der kan skabes en fælles nutid og fremtid 32 en ordlyd som er på linje med den, som fortsat kendetegner den officielle dagsorden. Hanusardóttir tilføjer, at huset samtidig kan virke som en modvægt til den europæiske union, som trækker hvert af de nordatlantiske lande mod syd. I en reportage i Atuagagdliutit/ Grønlandsposten samme år betegnes initiativet til at forvandle det travle centrum for Danmarks samhandel med ( ) især Grønland til den Nordatlantiske Brygge i positive vendinger som et gigantisk vindue og et nordatlantisk kraftcenter i København. 33 Her beskrives det, hvordan der, på trods af manglende finansiering, er opbakning til projektet i alle tre lande. 32. Ein felags verkætlan á hesum søguliga stað kann tí vera við til at varðveita týdningarmiklan part av okkara felags fortíð og skapa okkum eina felags nútíð og framtíð. Hetta serliga í eini tíð, har sterka ávirkanin frá m.a. ES dregur londini suðureftir hvør sær. logting.elektron.fo/nevndarskjol/nevndskjol99/ uttanlandsnevndin/ %20skjal%20%203%20til%20 E.a.%20ummaeli%20grein%202.htm 33. Ibid. Den islandske holdning, at der er en forskel mellem ambassaden og de to repræsentationer, har imidlertid sat sig konkrete spor i husets indretning. Mens det egentlig var hensigten, at alle etager skulle være åbne, med fri passage, sådan som det stadig er tilfældet mellem Færøernes og Grønlands afdelinger, krævede man med hensyn til sikkerheden omkring Islands ambassade, at der blev ført en mur ned gennem bygningen. Man skal derfor ud af bygningen og ind igen, hvis man vil passere fra eller til Islands område. Det giver en vis følelse af afstand, i hvert fald for den besøgende. Hvis det var islændingene, som oprindelig var mest tvivlrådige over for projektet, var det imidlertid også en islænding, der sikrede planens succes. Det hele startede med, at det grønlandske hjemmestyre længe havde ønsket sig et mere markant administrativt centrum i København. Fra hjemmestyrets side havde man udset sig det ca kvadratmeter store, fredede pakhus ved Den Kongelige Grønlandske Handels Plads, opført i 1763 af arkitekt og murermester Tidsskriftet Grønland 2/

14 Figur 8: Forslag udarbejdet af Kgl. Bygningsinspektør Jens Fredslund. Bogstaverne betegner eksisterende bygninger, tallene nybygninger. C: Det nordatlantiske pakhus, m 2 i fem etager, bygget ; E: trankogeriet, 1.668m 2 i tre etager, bygget 1921; F: Det brede pakhus, 836 m 2, bygget 1806; G: Skindpakhuset, m 2 i tre etager, bygget 1781; H+I: Bødkerværksted, m 2, bygget 1806, huser Arktisk Institut og Institut for Eskimologi og på daværende tidspunkt Dansk Polarcenter, K: Kontorhus i fem etager, m 2, bygget 1960; N: Kontorhus i tre etager, m 3, bygget i begyndelsen af 1900-tallet. Fra: Projektbeskrivelse. Den Nordatlantiske Brygge et center for kultur, forskning og erhverv på Grønlands Handels Plads, udgivet oktober 1999 (oplag: 50). J.C. Conradi (markeret med C på figur 8). Der foreligger en korrespondance omkring det helt tilbage fra slutningen af 1980erne. 34 Bygningerne var forladt af den grønlandske handel, der efter hjemmestyret var flyttet til Nuuk/ Frederikshavn/Aalborg, og hele området hørte nu under toldvæsenet. Man var imidlertid klar over, at en del af huset skulle udlejes til andre formål. 35 Samtidig var toldvæsenet meget opmærksom på områdets særlige karakter og støttede initiativer for at bevare en form for nordatlantisk og kulturelt miljø. I 1992 restau- 34. Brev fra Landsstyreformand Johathan Motzfeldt til Statsminister Poul Schlüter, dateret 4. marts Notat vedrørende Strandgade 100, 28. marts 1989, underskrevet P. Bo Christensen. rerede man det gamle bødkerværksted i en bygning for enden af det store pakhus. Dansk Polarcenter, Institut for Eskimologi og Arktisk Institut flyttede ind. Fra sit kontor kunne Dansk Polarcenters direktør, Morten Meldgaard, se ud over det gammel pakhus og videre over til Nyhavn. Han kendte selvfølgelig godt til hjemmestyrets planer, og han havde også en klar idé om, hvem de andre kommende beboere i huset kunne være. Pakhuset havde nemlig først været pakhus for den islandske handel, inden det overgik til den grønlandske handel. Siden 1747 havde hele området tilhørt Det almindelige Handelskompagni, som tog sig af den daværende handel på Grønland, og som i 1767 også gik ind i handelen med Island, Færøerne og Finnmarken. 36 Derfor indgik i starten også Norge i Meldgaards planer. For hvad var vel mere naturligt, end at fastholde stedets historiske betydning før det hele endte i dyre boligområder. Juni 1996 udformer Meldgaard det første notat omkring udviklingen af området med en fortsat nordatlantisk og arktisk profil. Her formuleres følgende vision: Grønlandske Handels Plads danner de smukkest tænkelige rammer for udviklingen af et levende miljø, hvor Nordatlanten og de polare områder er hovedtemaet og hvor formidling, udstilling, håndværk, handel, undervisning, forskning og administration er ingredienserne. Den gamle Grønlandske Handels Plads kan blive et vindue til Grønland, Færøerne og Polaregnene, hvorigennem information og oplevelser kan formidles til den danske befolkning og til udenlandske gæster og turister Kaj Elkrog og Morten Meldgaard: Nordatlantens Brygge. En drøm, en vision og en virkelighed. I Audur Hauksdóttir, Jørn Lund og Erik Skyum-Nielsen (red): Ordenes Slotte. Om sprog og litteratur i Norden. 2005: Forslag til udvikling af Grønlandske Handels Plads ved Københavns Havn. Underskrevet Morten Meldgaard juni Tidsskriftet Grønland 2/2014

15 Figur 9: I det oprindelige forslag var tanken, at Pakhus C skulle være del af et oplevelses- og kulturcenter, mens ambassader og repræsentationer skulle placeres i andre bygninger. Som man ser, var ideen om en restaurant med nordatlantisk mad med fra begyndelsen. Den del af planen lykkedes over al forventning, ligesom huset kom til at rumme fine udstillingslokaler. Planerne om et egentligt oplevelsescenter på Nordatlantens Brygge har tid efter anden været bragt op igen i forskellig form, men er endnu ikke realiseret. (Kilde: Morten Meldgaards oprindelige skitse). Tidsskriftet Grønland 2/

16 Det var lykkedes Meldgaard at overbevise en række centrale personer om, at dette var en god ide, og ikke mindst forhenværende vicedirektør for Told og Skat, Kaj Elkrog, deltog aktivt. Man manglede imidlertid en højt placeret person med de helt rigtige kontakter. 22. januar 1997 skriver Morten Meldgaard et brev til Islands forhenværende præsident, Vigdis Finnbogadóttir. Brevet er ganske kort, men starter lyrisk med udsigten fra Meldgaards kontorvinduer. Han beretter, at hensigten er at skabe et Nordatlantisk hus, hvor Island, Færøerne, Grønland og Danmark kan mødes dels om vores fælles fortid, men også om nutid og fremtid. Man kunne skabe et vindue til Nordatlanten, eller til Europa, afhængig af hvorfra man ser det. Kan den tidligere præsident afse tid til et besøg på Polarcentret? Mødet kom op at stå, og både i Morten Meldgaards og Vigdís Finnbogadóttirs egen erindring var det huset selv, der overbeviste hende. 38 I sin tale ved 10 års jubilæet for husets indvielse fortæller hun om, hvordan hun egentlig kom lidt uforberedt til mødet. Hun troede, det først og fremmest handlede om en række videnskabsmænd, der ville skabe et forskningscenter. Da sagens rette sammenhæng gik op for hende, og de to mænd fornemmede hendes tøven, var det, at de tog hende med over på besøg i huset. Hun beskriver sit første møde med huset som en art bjergtagning, fordi husets brug i dén grad stadig kunne mærkes og lugtes. Huset selv udløste erindringen om den udveksling af værdier til og fra Nordatlanten, som havde fundet sted gennem århundreder: Historien om det sted hvor vore landsmænd fra Island og Grønland og Færøerne for første gang satte foden på det land, hvorunder de var lagt af historiens gang og som de som børn kun havde hørt om. Historien om hvordan borgerne vendte hjem igen beriget med den viden, udsyn og ånd, de havde hentet over hele Europa, men med udgangspunkt fra denne brygge. 39 Det var således allerede ved dette første møde med huset, at Finnbogadóttir fandt navnet: Nordatlantens Brygge. Hvor huset således i en mere snæversynet optik kunne symbolisere forgangne tiders magt og undertrykkelse, så Finnbogadóttir hvilket mægtigt symbol det ville være, når netop kolonimagtens hus nu blev overtaget af landene selv. I sin tale ved husets indvielse lånte hun Dronning Margrethe den 1.s berømte ord: Den snor, der lægges af strenge tre, hun brister fuldnæppeligen og gjorde dem gældende for det nordatlantiske fællesskab. 40 I sin tale ved husets 10 års jubilæum i 2013 formulerede hun det sådan: Det var en vision om at bevare alt det gode, som fællesskabet under det danske rige også havde medført. Det var en vision om at skabe det i frihed, som engang blev støbt med tvang. Fordi så meget af det var værd at bevare uanset tilblivelsens grunde. Og fordi det også var bygget på den kærlighed der findes inderst inde i dette mærkværdige fællesskab af riger. Danmark inkluderes således i begge taler; i talen ved indvielsen som en fjerde streng, der kun gør tråden endnu stærkere, i talen ved tiårs jubilæet i form af firkløveret som symbol for de fire nationer, der er sammen om huset. Nordatlantens Brygge står således som et symbol for det forhold, at Kongens København og Danmark spiller så vigtig en rolle for hele Nordatlanten, som port til og fra 38. Interview med Morten Meldgaard, 21. februar Vigdis Finnbogadóttir, tale ved Nordatlantens Brygges 10 års jubilæum, 29. november Tale ved Nordatlantens Brygges 10 års jubilæum. 40. Citeret i Elkrog og Meldgaard op.cit. 104 Tidsskriftet Grønland 2/2014

17 Europa, og som et sted, der afgørende har formet så mange unge grønlænderes, islændinges og færingers liv. København er også en grønlandsk, en islandsk og en færøsk by, de tre lande kan tegne hver sit kort med ruter og steder af særlig betydning. På svaret om Nordatlanten findes, gives der i hvert fald ét klart svar: ja, det gør den, i hvert fald på Nordatlantens Brygge, og nu også med det nordatlantiske hus i Odense. Nordatlantens Brygge har været stærkt medvirkende til at gøre Nordatlanten til et brand, og det griber om sig. True friends in the North Grønlandske visioner om tættere relationer mellem parterne i Nordatlanten, baseret på ligeværdighed, rækker langt tilbage i tiden. Ikke mindst i forbindelse med hjemmestyreprocessen og udmeldingen af EF udsendte Grønland invitationer til Island om regional identificering. Tankerne fandt især en platform i den socialistiske presse i Island. I oktober 1979 publicerer den islandske avis Thjódviljinn således en reportage fra Grønland med et interview med Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, i anledning af det nye hjemmestyre. Vinklen er blandt andet at grønlænderne i denne brydningstid ønsker et øget samarbejde med Island. Et af de temaer som tages op i artiklen, er landenes skæbnefællesskab, som ifølge journalisten karakteriseres ved svære levevilkår i det høje nord, at begge landes historie er mærkede af ydmygelserne under det danske kolonistyres underkuelse, og af at islændinges og grønlænderes tidlige kulturmøder ikke har været ubetinget succesfulde. 41 I sit svar lægger Landsstyreformanden vægt på, at de negative erfaringer ligger langt tilbage i historien, og at der er meget at vinde ved et samarbejde inden for fåreavl og fiskerisektoren, hvor Island kan fungere som forbillede for Grønland. Også 41. = &lang=is&q=GR%C6NLAND. (16. maj 2014). på uddannelsesområdet ser Motzfeldt et fremtidigt udvekslingssamarbejde mellem landene. I 1991 trykker samme avis en artikel af Aqqaluk Lynge oversat til islandsk, hvor Nordatlantens indbyggere stilles i modsætning til initiativer, som kommer fra EF. 42 Med indledningen skabes et fælles vi : I bevidstheden hos os nordatlantiske indbyggere har Europa altid været lige så meget et tilbageskridt som et valg. Vi, som har erfaret den europæiske kolonialisme på egen krop igennem tiderne, kender primært Europa for det dårlige. 43 Den fælles kamp for retten til hval- og sælfangst sammenlignes med den antikoloniale kamp for ligeværd og ligeret. I denne forbindelse appellerer Lynge både til Færøerne og Island om at se en øget indtrædelse i den europæiske union som afgivelse af suverænitet samt svækkelse af Nordatlantens økonomiske livsgrundlag. Løsningen er at stå sammen, og i så fald er suverænitet ikke blot en forestilling. 44 Målet med en fælles front, som kan modstå EF s del og hersk-strategi, er ifølge Lynge, at Island tager stilling og står sammen med resten af Nordatlanten om at værne suveræniteten på fiskeriområdet. Mens det fælles mål, at arbejde for selvstændighed, i årene samlede det ene af de to færøske og begge de to grønlandske medlemmer af Folketinget i Den nordatlantiske Gruppe, synes de grønlandske opfordringer til en gensidig identifikation i det nordatlantiske først for alvor at vække gehør i Island inden for de allerseneste år. Relationen er nu blevet så vigtig, at den 1. januar 2014 fandt vej ind i den islandske præsident Ólafur Ragnar Grímssons nytårstale. I talen fremhæver Grimsson det islandsk-færøsk-grønlandske broderskab (bræðralag): 42. d= &lang=is&q=gr%e6nland (16. maj 2014). 43. Ibid. Vores oversættelse fra islandsk. 44. Ibid. Tidsskriftet Grønland 2/

18 Figur 10: Nordatlantens Brygges nye visuelle profil. Arktis øgede betydning vil bringe brodernationerne, Island, Færøerne og Grønland, mange nye udfordringer, og gøre den Vestnordiske union til en vigtig enhed i udformningen af den nye verdensorden. 45 Og som for indirekte at adressere fortidens mindre positive indstilling til relationen fortsætter præsidenten: Vi må huske på at Grønland størrelsesmæssigt svarer til halvdelen af Vesteuropa, og at grønlænderne i stigende grad ønsker at samarbejde med os, deres naboer i Island. 46 Dermed er der i relationen mellem det officielle Grønland og det officielle Island også sket en bevægelse imod et ligeværdigt partnerskab og endog en bejlen til Grønland fra den islandske regering og erhvervsliv. Den islandske statsminister Sigmundur Davið Gunnlaugsson benyt- ter samme retorik i en nylig tale ved et seminar i Nordens Hus i Reykjavík 1. april 2014, som han dedikerer til: Iceland and Greenland close neighbours and friends in the North. 47 Her beskrives det, hvordan de to landes fremtid er vævet sammen, og relationen beskrives med betegnelserne naboer, venner og naturlige partnere. Statsministeren pointerer dog også, at der på trods af lighederne og naboskabet stadig er meget, man ikke ved om hinanden. Det grønlandsk-islandske handelskammer præsenteres som stedet, hvor båndene skal forstærkes imellem de to lande, som statsministeren runder af med at kalde the closest neighbours and, indeed, true friends in the North. 48 Den fælles fortid som del af det danske kongerige nævnes ikke. Fokus er på den fælles nutid og fremtid, mens traditioner og kultur beskrives som det, der endnu er ukendt og som kan formidles med tiden pdf (18 jan 14) (vores oversættelse) 46. Ibid nr/7954. (16. maj 2014). 48. Ibid. 106 Tidsskriftet Grønland 2/2014

19 Konklusion Rigsfællesskabet er ikke længere et fælles grundlag for de nordatlantiske lande, og det understreges i al den information, som udgår fra Nordatlantens Brygge, at huset udgør rammen om tre selvstændige lande. Den nationale vinkel er fortsat i fokus. De enkelte dele af huset har stærke individuelle identiteter. Det kan godt være, at det fællesskab, som vi her har skabt, efterhånden har ført til, at man er begyndt at se Nordatlanten som en enhed, men det var ikke det, der fra starten var hensigten, ikke den primære hensigt i hvert fald. 49 Så meget desto mere bemærkelsesværdig og i bogstavelig forstand grænseoverskridende er imidlertid den nye visuelle identitet, som produceredes i forbindelse med Nordatlantens Brygges 10 års jubilæum (figur 10), og som er trykt på plakater og postkort.. Det nye symbol er skabt ud fra de tre landes flag, men klippet sammen, således at der dannes nye blå-hvid-røde konstellationer. På blå, rød eller hvid baggrund udgør disse symboler en form for nordatlantisk fællesflag. Dette modige greb, hvor flag, som i sagens natur symboliserer suverænitet og separate enheder, kombineres, er et tegn på en tillid til, at nationsdannelsesprocessen i de tidligere danske besiddelser har nået et niveau, hvor den hverken er truet eller betvivlet. Samtidig er valget af det nye design et udtryk for den vægt og prioritet, som det nordatlantiske samarbejde gives, og det afspejler en tillid til potentialet i en forenet region. Det er almindeligt at tale om forholdet mellem Danmark og Nordatlanten som en (post)kolonial relation, hvor Danmark står som kolonisator over for Grønland, Island 49. Interview med direktør for Nordatlantens Brygge Karin Elsbudóttir, 31. oktober og Færøerne, der kan finde en fælles identitet som de (tidligere) koloniserede. Studiet af de historiske kilder vidner imidlertid om et noget mere mudret landskab med stor uklarhed omkring grænsen mellem os og dem. At der har været tale om majoriserings- og minoriseringsprocesser, hvor magten til at definere, hvad der var progressivt og normalt, har ligget hos danskerne, er der derimod ingen tvivl om. Danmark/Europa har været den norm, de andre har måttet definere sig selv ud fra og forhandle deres position i forhold til. Kapløbet mod Arktis har imidlertid ændret Grønlands status, og har fået Island og Færøerne til at definere sig som arktiske nationer. 50 Det forhold, at Arktis er gået hen og er blevet definerende for det nye kort over Nordatlanten, har ændret optikken, så Island, der tidligere stillede sig med ryggen mod nord og blikket stift rettet mod syd, nu er begyndt at se den modsatte vej. 51 Grønland opstår her som en ny mulighed for identifikation og selvrefleksion. I forbindelse med den omrejsende teaterperformance Fantastar (Fantaster) taler den islandske instruktør Margrét Vilhjálmsdóttir således om, hvordan de igangværende grønlandske forhandlinger og diskussioner om selvstændighed kan minde et islandsk publikum om de mange nuancer og omkostninger i deres egen løsrivelsesproces. 52 Der er langt fra en sådan spejlings- og identifikationsproces til arkivernes vidnesbyrd om, hvor vigtigt det langt op i det tyvende århundrede har været for islændinge at afgrænse 50. Se f.eks.: Faroes%20and%20Arctic%20Summary%20web.pdf (15 juni 2014) Parliamentary-Resolution-on-ICE-Arctic-Policy-approved-by- Althingi.pdf (15 juni 2014) 51. Den islandske regering har for nylig, på trods af vedvarende demonstrationer og underskriftsindsamlinger, valgt at afbryde forhandlingerne om Islands optagelse i EU (14 juni 2014). Stykket har islandske, grønlandske, færøske og danske medvirkende og havde premiere i Reykjavik maj Turnerer herefter til Nuuk og Tórshavn. Tidsskriftet Grønland 2/

20 sig i forhold til de primitive skrælingjar i Grønland. Klimaforandringerne har sat hele Arktis i bevægelse. Isen smelter, gamle erhvervsmuligheder lukker sig, nye åbnes, og de arktiske samfund er i forvandling, hvilket alt sammen sætter en bølgebevægelse i gang, som rækker langt ud over det arktiske selv. Alt imens kulden og isen rykker længere og længere mod nord, rykker grænserne for, hvad der defineres som Arktis, tilsyneladende længere og længere mod syd. Samtidig udløser processen usikkerhed omkring gamle magthierarkier og identitetspositioner. Nye muligheder for identifikation åbner sig, og grænserne mellem hvem som er majoritet og minoritet ser ud til ikke bare at være under forhandling, men til i hvert fald potentielt fuldstændig at kunne omdefineres. Forestillingen om Nordatlanten som et samlet historisk, kulturelt og måske endda politisk rum, som tidligere aktivt har været modarbejdet såvel fra den imperiale magts side som fra de implicerede parter selv, bliver i dette helt nye scenarie en både nærliggende og tiltalende mulighed. 108 Tidsskriftet Grønland 2/2014

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde

NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde 1 NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde Kære venner. Bedste nordiske frænder. Kære gæster. Det er en stor glæde og hæder for mig som færøsk fiskeriminister, som

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NORDATLANTISK HUS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NORDATLANTISK HUS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NORDATLANTISK HUS 1. Navn og hjemsted: 1.1. Den selvejende institutions navn er Nordatlantisk Hus. 1.2. Nordatlantisk Hus har hjemsted i Odense kommune. 2. Formål:

Læs mere

Ráðstevna : : Norrøna Felagið í Føroyum : : Nordens Hus : : 15. Maj 2010

Ráðstevna : : Norrøna Felagið í Føroyum : : Nordens Hus : : 15. Maj 2010 Ráðstevna : : Norrøna Felagið í Føroyum : : Nordens Hus : : 15. Maj 2010 Brynhild Næs Petersen : : brynhildnp@olivant.fo :: Hanne-Louise Johannesen : : hanne-louise@usynligebyer.dk : : www.cafe-pantopia.net

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Nordisk samarbejde med fokus på samarbejde med naboer i vest og det arktiske område. Jeg vil indledningsvist

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013 Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk

Læs mere

Charter for Vestnordisk Råd

Charter for Vestnordisk Råd Charter for Vestnordisk Råd Præambel I erkendelse af At Færøerne, Grønland og Island, det vestnordiske område, har en fælles interesse i bevarelsen og en kontrolleret udnyttelse af landenes levende og

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år.

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale 2003 Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Lad os takke for det år, der nu er gået. Jeg sender en tanke

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning Notat om museumsprojekt på Hundested havn Stærk folkelig opbakning Det har længe været ønsket i Hundested, at kunne etablere et museum for Knud Rasmussen. I 1990erne arbejdede stærke, lokale kræfter for

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem

SAMARBEJDSAFTALE. mellem SAMARBEJDSAFTALE mellem SIUMUT & SOCIALDEMOKRATIET SAMARBEJDSAFTALE Mellem på den ene side: SOCIALDEMOKRATIET Danasvej 7 1910 Frederiksberg C Danmark Og på den anden side: SIUMUT Imaneq 29 Postboks 357

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

EU som løftestang for vækst i Danmark. - arrangementet i billeder

EU som løftestang for vækst i Danmark. - arrangementet i billeder EU som løftestang for vækst i Danmark - arrangementet i billeder Godt 130 deltog i DAcoB og EU-repræsentationens debatarrangement om EU som løftestang for vækst i Danmark. Debatpanellet bestod af uddannelses-

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45 Vestnordisk Råds Temakonference 5.-8. juni 2008 i Tórshavn på Færøerne ÆNDRET SITUATION REDNINGSSAMARBEJDE I NORDATLANTEN Hvilke samarbejdsaftaler om redning har de vestnordiske lande, ved hvem og hvilke

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Íslandi august 2011

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Íslandi august 2011 Skjal 1: Tilráðingar 2011 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Íslandi 22. 25. august 2011 Vestnordisk Råds årsmødes forslag til vedtagelse nr. 1/2010: Vestnordisk Råds Præsidium foreslår, at årsmødet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar 13. januar 2015 Mediebilledet i Grønland - set indefra og udefra 15-17 Nuuk Arctic Base Supply's mødelokale, ABN v/ Naimah

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere