Lokalplan nr

Transkript

1 Lokalplan nr Biogasanlæg ved Jejsing Tønder TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø September 2013

2 Lokalplan nr er udarbejdet af aarhus arkitekterne, by og landskab i samarbejde med Grontmij A/S for Tønder Kommune, Plan & Trafik. September 2013

3 Indhold INDHOLD 3 VEJLEDNING 4 Hvad er en lokalplan? 4 Læsevejledning 4 Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger 4 Midlertidige retsvirkninger 4 Varige retsvirkninger 4 Klagevejledning 5 INDLEDNING 6 BESTEMMELSER 7 1 Formål 7 2 Områdets afgrænsning og zonestatus 7 3 Områdets anvendelse 7 4 Udstykninger 7 5 Bebyggelsens omfang og placering 7 6 Bebyggelsens fremtræden 8 7 Terrænreguleringer, ubebyggede arealer, beplantning og hegn 9 8 Veje, stier og parkering 9 9 Tekniske anlæg, skiltning og belysning Ophævelse af servitutter Forudsætninger for ibrugtagning 10 REDEGØRELSE 11 Lokalplanens bagrund 11 Lokalplanens formål 11 Lokalplanens afgrænsning 11 Lokalplanområdet 12 Lokalplanens indhold 13 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning 17 Lokalplanens forhold til anden lovgivning 18 Servitutter 34 Tilladelse fra myndighederne 35 VEDTAGELSESPÅTEGNING 37 KORTBILAG A - Matrikelkort & Afgrænsning KORTBILAG B - Byggefelter og vejadgang KORTBILAG C - Beplantning og hegn KORTBILAG D - Illustrationsplan 3

4 Vejledning Planloven kan læses på HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan fastsætter bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje osv. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Kommunalbestyrelsen kan på ethvert tidspunkt beslutte, at udarbejde et lokalplanforslag. Efter planloven skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en lokalplan: inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes i gang. når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. LÆSEVEJLEDNING Lokalplanen består af en redegørelse og en række lokalplanbestemmelser. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet. Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning og lovgivning beskrives også. Illustrationerne i lokalplanens redegørelsesdel er alene af vejledende karakter. Lokalplanbestemmelserne er bindende og tinglyses på de ejendomme, lokalplanen omfatter. INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER OG NÆRMERE OPLYSNINGER Forslag til lokalplan nr har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra den 11. juni til den 6. august Der er indkommet 3 indsigelser i høringsperioden, og der er ikke foretaget rettelser til lokalplanforslaget i forbindelse med den endelige vedtagelse. Lokalplanen kan ses i borgerservicebutikkerne, på bibliotekerne, på kommunens hjemmeside og Oplysninger kan fås ved henvendelse til Tønder Kommune, Teknik og Miljø på: tlf.: eller pr. teknisk@toender.dk. MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe den endelig plans indhold. 4 Lokalplanen kan ses på: Kommunens hjemmeside Efter udløbet af indsigelsesfristen kan Kommunalbestyrelsen tillade at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. Når lokalplanen er endeligt vedtaget træder lokalplanens varige retsvirkninger i kraft. VARIGE RETSVIRKNINGER Når den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som

5 Vejledning hidtil, hvorimod f.eks. ændret brug, bebyggelse eller udstykning ikke må stride mod lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper. Mere væsentlige afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan. En lokalplan medfører ikke handlepligt, men når der ændres i de eksisterende forhold, træder bestemmelserne i kraft. KLAGEVEJLEDNING Når en lokalplan er endelig vedtaget, kan der ifølge planlovens 58 klages over retlige spørgsmål, og det skal ske inden 4 uger. Fristen regnes fra den dag hvor planen offentliggøres. Din klage bedes sendt til Tønder Kommune, så vidt muligt elektronisk på teknisk@toender.dk ellers pr. brev til Tønder Kommune, Teknik & Miljø, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Tønder Kommune. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www. nmkn.dk Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Ved retlige spørgsmål forstås spørgsmål, som drejer sig om de procesmæssige forhold i forbindelse med planens udarbejdelse og vedtagelse. Der kan derimod ikke klages over lokalplanens indhold. Dog kan lovligheden af indholdet påklages. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. 5

6 Indledning Lokalplanen Lokalplanen omfatter et areal på ca. 12 ha og afgrænses som vist på kortbilag A. Lokalplanen omfatter en del af matrikel nr. 255, Hostrup Ejerlav, Hostrup, Tønder Kommune. Lokalplanen har til formål at sikre mulighed for etablering af et biogasanlæg med tilhørende faciliteter som f.eks. kontorfaciliteter, laboratorier, værksteder, vaskefaciliteter og parkeringsanlæg. Da anlægget bl.a. består af høje tanke har lokalplanen desuden til formål at sikre en hensigtsmæssig indretning og tilplantning af området, således at de visuelle gener på det bevaringsværdige landskab minimeres. 6

7 Bestemmelser TØNDER KOMMUNE Lokalplan Biogasanlæg ved Jejsing, Tønder I henhold til bestemmelser i lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27. maj 2013, fastsættes herved bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Formål 1.1 Lokalplanen har til formål at: udlægge området til teknisk anlæg, nærmere betegnet biogasanlæg med tilhørende faciliteter, fastlægge disponeringen af området, sikre etablering af et plantebælte omkring området for at mindske den visuelle påvirkning af det bevaringsværdige landskab. 2 Områdets afgrænsning og zonestatus Afgrænsning 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag A og omfatter en del af matrikel nr. 255, Hostrup Ejerlav, Hostrup, Tønder Kommune, samt alle matrikler, der efter lokalplanforslagets offentliggørelse udstykkes heraf. Zonestatus 2.2 Hele lokalplanområdet ligger i landzone og forbliver i landzone ved lokalplanens vedtagelse. Bonusvirkning 2.3 Med vedtagelse af denne lokalplan bortfalder kravet om landzonetilladelse for ændret anvendelse samt bygge- og anlægsarbejder, når dette sker i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området skal anvendes til teknisk anlæg, nærmere betegnet biogasanlæg med tilhørende faciliteter som f.eks. kontorfaciliteter, laboratorier, værksteder, vaskefaciliteter og parkeringsanlæg. 4 Udstykninger 4.1 Området kan udstykkes til de i 3.1 nævnte formål. 5 Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsesprocent 5.1 Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet under ét må ikke overstige 40 %. Bebyggelsens placering 5.2 Der udlægges et byggefelt som vist på kortbilag B, hvor al bebyggelse og anlæg skal placeres. 7

8 Bestemmelser 5.3 Inden for den på kortbilag B viste bufferlinje på 100 meter fra vandløbet, må der ikke ske oplag af biomasse. Bygningshøjder 5.4 Bygningshøjden for kontor-, værksteds-, teknik- og servicebygninger må ikke overstige 15 meter målt fra tilpasset terræn. Bygningshøjden for tanke og siloer må ikke overstige 20 meter fra tilpasset terræn. Skorstene og antennemaster er undtaget herfor. 6 Bebyggelsens fremtræden 6.1 Facader skal udføres med materialer, der tilpasses bebyggelsens funktion, herunder facader i tegl, overfladehandlet stålog aluminiumsfacadeplader, fibercement, betonelementer, træ og facadekassetter. Bygningsoverflader skal fremstå i jordfarverne evt. iblandet sort eller hvid, og skal holdes i ensartede nuancer inden for lokalplanområdet. Dog kan der opføres åbne haller og overdækninger. Her skal konstruktionen (søjler og øvrige bygningselementer) dog fortsat overfolde lokalplanens bestemmelser og farver på bygningsoverflader. 6.2 I området kan der alene opføres anlæg, der knytter sig til et biogasanlæg, nærmere betegnet kontorfaciliteter, aflæssehaller, lugtsluser, maks. 10 forlagstanke, installationsbygning, separationsbygning, et rådnetanks volumen på ca m3 forventeligt opdelt på maks. 10 udrådningstanke, m3 efterudrådning forventeligt fordelt på maks. 6, m3 lagertank forventeligt fordelt på maks. 6 lagertanke, hygiejniseringsanlæg, værksted, nødstrømsanlæg, luftrensningsanlæg, gasrensningsanlæg, gasfakkel på ca. 35 meter, maks. 4 skorstene på op til 30 meter, en skorsten på op til 50 meter, parkeringsanlæg til ansatte og gæster, parkeringsanlæg til lastbiler med flydestationer, brovægt, bilvaskeanlæg samt gaspåfyldestation til hurtig-påfyldning. 6.3 Tage skal beklædes med tegl, fibercement, stål, blik eller beton-/ cementtagsten i sorte eller grå nuancer eller tagpap / tagfolie i sorte eller grå nuancer. Siloer og tanke kan desuden overdækkes med dug i hvid, mørkegrøn eller grå nuancer. Der må ikke anvendes blanke og reflekterende materialer med et glanstal over 30 (halvmat). Ovenlysvinduer, solfangere og solceller er undtaget. Tage kan desuden begrønnes med henblik på forsinkelse af regnvand. 8

9 Bestemmelser 7 Terrænreguleringer, ubebyggede arealer, beplantning og hegn Terrænreguleringer 7.1 Der må foretages terrænreguleringer maksimalt +/- 1 meter. Terrænreguleringer må kun finde sted inden for det på kortbilag B viste byggefelt. 7.2 Etablering af eventuelle støjvolde, volde til inddæmning og bassiner er undtaget for 7.1. Ubebyggede arealer 7.3 Ubebyggede arealer, som ikke anvendes til opholdsarealer, skal henligge som græsflader - evt. med beplantning, engarealer eller tilsået med afgrøder. 7.4 Der må kun ske oplag på dertil indrettede arealer inden for byggefeltet. Beplantning og hegn 7.5 Der skal etableres et beplantningsbælte langs med lokalplanområdets afgrænsning i en min. bredde på 10 meter som vist på kortbilag B. Beplantningsbæltet skal, når det er udvokset, holdes i en højde på min. 15 meter. Beplantningsbæltet kan undlades i skel mod vest / nordvest mod den eksisterende skov, som vist på kortbilag C. Det skal dog etableres, hvis skoven fældes på et senere tidspunkt. Beplantningsbæltet skal etableres og vedligeholdes med egnstypiske arter i en kombination af både træer og buske som beskrevet principielt i redegørelsen. Beplantningsbæltet skal, så vidt muligt, holdes ubrudt omkring anlægget, men kan gennembrydes ved vejadgangene. 7.6 Der skal etableres et trådhegn med en højde på op til 1,80 m. langs med byggefeltets afgrænsning. 7.7 Der kan etableres en jordvold til inddæmning i plantebæltet, som vist på kortbilag C. 8 Veje, stier og parkering Veje 8.1 Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra kommunevejen Midtmosevej som vist på kortbilag B. Parkering 8.2 Al parkering skal ske på egen grund indenfor de på kortbilag B viste byggefelt. 8.3 Der skal anlægges et tilstrækkeligt antal p-pladser, således at behovet for p-pladser til enhver tid kan opfyldes inden for byggefeltet 9

10 Bestemmelser 9 Tekniske anlæg, skiltning og belysning Tekniske anlæg 9.1 Solfangere/solceller skal placeres på tagflader. På skrå tagflader skal solenergianlæg ligge plant med den skrå tagflade, som de monteres eller indbygges på. På flade tage må solenergianlæg ikke placeres nærmere sternkant end 2 meter og må ikke have en højde der overstiger 1 meter. 9.2 Udendørs antenner og paraboler må ikke opsættes i en højde der overstiger tagryggen på den bygning, de monteres på. 9.3 Øvrige tekniske anlæg skal så vidt muligt integreres i bygningerne i området. Belysning 9.4 Belysning skal være blændfri og må ikke opsættes med en lyspunktshøjde på mere end 8,5 meter fra tilpasset terræn. Skiltning 9.5 Skiltning, herunder henvisningsskilte må kun ske i form af mindre skilte, med en flade på maks. på 1 m 2 og en højde på maks. 1 meter målt fra terræn. 9.6 Indenfor byggefeltet må der opsættes ét skilt med en flade på maks. 3 m 2 og en højde på maks. 2 meter målt fra terræn. 9.7 Belysning af skilte må alene ske med spot, monteret i jorden eller i toppen af skiltet. 10 Ophævelse af servitutter 10.1 Lokalplanen kan ophæve udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter, hvis servituttens opretholdelse er i strid med lokalplanens formål. Lokalplanen ophæver ingen servitutter. 11 Forudsætninger for ibrugtagning 11.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før: der er sket tilslutning til el- og vandforsyning, det i 7.5 nævnte plantebælte er etableret, der er etableret / reserveret areal til parkering i henhold til

11 LOKALPLANENS BAGGRUND Lokalplanen udarbejdes på baggrund af et ønske om at etablere et biogasanlæg ved Hostrup nær Tønder. Tønder Kommune ser etableringen af et biogasanlæg som en understøttelse af kommuneplanens mål om at fremme miljøvenlige og energirigtige forsyningsformer, ligesom det er i overensstemmelse med regeringens energipolitiske målsætning om, at hele landets energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Initiativet er med til at styrke landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Tønder Kommune har derfor valgt at iværksætte udarbejdelsen af denne lokalplan for at understøtte dette. Lokalplanområdet er, efter en vurdering af forskellige lokaliseringsmuligheder, blevet udpeget til det bedst egnede område. LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanen har til formål at sikre mulighed for etablering af et biogasanlæg med tilhørende faciliteter som f.eks. kontorfaciliteter, laboratorier, værksteder, vaskefaciliteter og parkeringsanlæg. Da anlægget bl.a. består af høje tanke har lokalplanen desuden til formål at sikre en hensigtsmæssig indretning og tilplantning af området, således at de visuelle gener på det bevaringsværdige landskab minimeres. LOKALPLANENS AFGRÆNSNING Lokalplanen omfatter et areal på ca. 12 ha og afgrænses som vist på kortbilag A. Lokalplanen omfatter en del af matrikel nr. 255, Hostrup Ejerlav, Hostrup, Tønder Kommune. Lokalplanområdet afgrænses mod øst af vandløbet Solderup-Nørrekær Grøft og, på den anden side af dette, af landbrugsarealer. Mod nord afgrænses området af landbrugsarealer, mod syd af Midtmosevej og skovbeplantning og mod vest af et 3 beskyttet mose- og skovområde med fredskovspligt. Biogasanlægget set fra sydøst 11

12 LOKALPLANOMRÅDET Nuværende forhold Lokalplanområdet består landbrugsjord i omdrift. Området fremtræder derfor som en del af et stort sammenhængende landbrugsareal, der brydes af spredte landbrugsejendomme og mindre skov- og mosearealer og mindre grøfter og vandløb. Fremtidige forhold Lokalplanen muliggør etableringen af et biogasanlæg i området. Det betyder, at områdets karakter ændres fra at have været landbrugsområde til nu at være et område, der er forholdsvist tæt bebygget og intensivt udnyttet. Biogas Et biogasanlæg er et anlæg, der, ved hjælp af bakterier, omdanner biomasse til værdifuld gødning og miljøvenlig biogas. Biomassen kan for eksempel være husdyrgødning og organiske restprodukter som affald fra fødevareindustrien. Husdyrgødningen, hovedsagelig gylle, lånes af landmændene, indgår i processen på biogasanlægget og leveres derefter tilbage til landmændene igen. Det produkt, der leveres tilbage, har en forbedret værdi som gødning. Den biogas, der produceres på anlægget, planlægges afsat til naturgasnettet, hvor det vil erstatte fossil naturgas. Anlægget Biogasanlægget består af en række processer, delanlæg og tanke, som beskrevet nedenfor. Selve processen på et biogasanlæg udgøres af: Modtageanlæg og forbehandling Mellemlagringsanlæg Udrådningstanke Efterudrådningstanke Hygiejnisering Lagertanke Gasrensningsanlæg og gasopgraderingsanlæg med hjælpefunktioner Gaskomprimering og afsætning Gasfakkel til afbrænding af gas under særlige driftsforhold Herudover er der en række hjælpefunktioner: Varmesystemer inklusive genvindingssystemer Luftrensningsanlæg Skorstene Nødstrømsanlæg Kontorfaciliteter, laboratorier og besøgsrum Værksted og reservedelslager Bilvaskefaciliteter Gasoptankningsanlæg til lastbiler Parkeringspladser Solpanelanlæg på diverse tage til produktion af strøm 12 Logistikken Princippet for logistikken er at gødningsleverandørerne får deres afgassede materiale retur igen og oplagrer det hos dem selv. Energiafgrøderne samles og lagres på decentrale lagerpladser, der placeres inden

13 for rimelige afstande fra de marker, hvor afgrøderne høstes. Her ensileres græs, majs og roer enten i stakke eller i bassiner. Majs og græs ensilage transporteres efter behov i containere fra de decentrale lagre til biogasanlægget. Den overskydende mængde biomasse, genereret af andre typer biomasse end gødning, vil, så vidt muligt, blive transporteret med tankvogn til biogasanlægget og samtidig vil der, som returlæs, blive transporteret afgasset materiale ud til de decentrale lagre, hvor det opbevares i traditionelle gylletanke indtil det kan spredes ud på markerne i vækstsæsonen. Decentrale lagre De decentrale lagre etableres som samlede indhegnede områder med brovægt og adgangskontrol. Lagrene forsynes med beplantningsbælter langs med kanten for at kamuflere bl.a. tankene i området. Lagrene drives af biogasanlægget, som planlægger drift og vedligehold samt styrer leverandørers og aftageres aktiviteter på de decentrale lagre. Der etableres 7 decentrale lagre uden for biogasanlægget. Lagrene søges placeret i områder ved Harres, Sdr. Vollum, Abild, Nr. Løgum, Visbjerg, Frifelt (Alslev) og Bovlund. For hvert af de decentrale lagre udarbejdes der en særskilt lokalplan. Områderne kan ses på ovenstående kort. LOKALPLANENS INDHOLD Placering af decentrale lagre Områdets anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til teknisk anlæg, nærmere betegnet biogasanlæg med tilhørende faciliteter som f.eks. kontorfaciliteter, la- 13

14 boratorier, værksteder, vaskefaciliteter og parkeringsanlæg. Zonestatus Lokalplanområdet ligger i landzone, hvilket ikke ændres ved lokalplanens vedtagelse. Lokalplanen tillægges bonusvirkning overfor landzonetilladelser ved lokalplanens endelige vedtagelse. Udstykningsmuligheder Lokalplanen muliggør udstykninger i det omfang det er i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelser. Bebyggelsens fremtræden, omfang og placering Fremtræden Med hensyn til anlæggets fremtræden, kan man med få og enkle virkemidler sikre et forholdsvist harmonisk udtryk ved at fastlægge en sammenhængende farve- og materialeholdning for et anlæg, der består af flere forskellige elementer. Lokalplanen indeholder således bestemmelser, som skal understøtte dette og sikre en bebyggelse, der afspejler det landbrugsområde, som anlægget ligger i. Lokalplanen giver desuden mulighed for begrønning af tagfladerne, dels af visuelle hensyn og dels for at muliggøre en forsinkelse af regnvand, hvis det viser sig nødvendigt. Omfang Bebyggelsesprocenten fastlægges til max 40 % for lokalplanområdet under ét. Den maksimale bygningshøjde for kontor-, værksteds-, teknik- og servicebygninger fastlægges til max. 15 meter og max 20 meter for tanke og siloer. Enkelte bygningsdele, som f.eks. skorstene og antenner er dog undtaget herfor. Placering For at sikre en hensigtsmæssig placering på grunden, udlægges et byggefelt, som vist på kortbilag B. Al bebyggelse skal placeres inden for dette byggefelt. Der er fastlagt en bufferzone mod vandløbet Solderup-Nørrekær Grøft, som vist på kortbilag B. Inden for bufferzonen, som er fastlagt 100 meter fra vandløbet, må der ikke ske oplag af biomasse. Terrænreguleringer, ubebyggede arealer, beplantning og hegn Terrænreguleringer Lokalplanen muliggør terrænreguleringer op til +/- 1 meter inden for byggefeltet. Støjvolde, volde til inddæmning og bassiner er undtaget for denne begrænsning. Ubebyggede arealer For at mindske påvirkningen på det omgivende bevaringsværdige landskab, og for at begrænse anlæggets visuelle og fysiske udstrækning, indeholder lokalplanen bestemmelser, som skal sikre, at ubebyggede arealer enten fremstår som græsflader, evt. med beplantning, som natur arealer eller tilsået med afgrøder. Arealerne må ikke anvendes til oplag. 14

15 Beplantning Lokalplanområdet ligger i et bevaringsværdigt landskab. Derfor skal det sikres, at anlægget påvirker landskabet mindst muligt. Lokalplanen indeholder derfor et krav om etablering af et plantebælte langs med lokalplanområdets afgrænsning. Beplantningsbæltet skal etableres i en bredde på minimum 10 meter og holdes i en højde på minimum 15 meter, når det er udvokset. Beplantningsbæltet er vist på kortbilag C. Beplantningsbæltet skal, så vidt muligt, holdes ubrudt omkring anlægget, men kan gennembrydes ved vejadgangene. Beplantningsbæltet kan undlades langs med skel mod vest/nordvest så længe den eksisterende skov vest for lokalplanområdet fortsat eksisterer. Hvis skoven fældes på et senere tidspunkt, skal plantebæltet etableres. Beplantningen skal vedligeholdes tæt i egnstypiske arter, som f.eks. Birk, Bøg, Stilkeg, Skovfyr, Vintereg og Østrigsk fyr. For yderligere muligheder, se Hegn Af sikkerhedsmæssige årsager, skal der etableres hegn omring anlægget. Nødvendig indhegning kan etableres som trådhegn op til en højde på 1,80 meter. Hegnet skal etableres i tilknytning til plantebæltet langs med byggefeltets afgrænsning. Jordvold Der gives mulighed for etablering af en jordvold langs med lokalplanområdets afgrænsning. Jordvolden skal sikre, at eventuelt spildt biomasse forbliver inde på området, hvor det kan opsamles. Jordvolden placeres i plantebæltet, hvor den kan kamufleres af beplantning. Vej- og stibetjening Lokalplanområdet vejbetjenes fra Midtmosevej, som vist på kortbilag B. Tønder Kommune er vejmyndighed for Midtmosevej. Parkering Al parkering skal ske inden for byggefeltet. Der skal udlægges areal til et tilstrækkeligt antal p-pladser, således at behovet for p-pladser til enhver tid kan opfyldes inden for byggefeltet. Tekniske anlæg og skiltning Vandforsyning Området forsynes med drikkevand fra Rørkær-Jejsing Vandværk i overensstemmelse med den kommende vandforsyningsplan for Tønder Kommune. Til vand der ikke skal have drikkevandskvalitet kan der, efter ansøgning, evt. gives tilladelse til at lave egen boring. Spildevand Regnvand vil blive opsamlet og anvendt til rengøringsformål. Spildevand fra vaskeanlæg vil, så vidt muligt, blive renset biologisk og recirkuleret, således at bortledning af spildevand minimeres. Varmeforsyning Området er ikke omfattet af varmeplanen for Tønder Kommune og opvarmes individuelt. 15

16 Belysning For at undgå at belysningen bliver for dominerende i området indeholder lokalplanen bestemmelser om opsætning af lyskilder i områder, herunder også maks. højder på lyskilderne. Derfor må lyskilder i lokalplanområdet ikke opsættes med en lyspunktshøjde på over 8,5 meter fra terræn, forudsat at de kan etableres uden at det resulterer i blændingsgener for naboer og trafikken på omkringliggende veje. Skilte Da lokalplanområdet ligger i det åbne land, bør skiltning begrænses. Derfor indeholder lokalplanen forbud mod luftreklamer, skiltepyloner og skiltning på tagflader. Lokalplanen muliggør opsætning af henvisningsskilte med en flade på max. 1 m 2 og en højde på op til 1 meter målt fra terræn langs med Midtmosevej og inden for byggefeltet, samt ét skilt med en flade på op til 3 m 2 og en højde på op til 2 meter inden for byggefeltet. Skilte må alene belyses med spot, monteret i jorden eller i toppen af skiltet. Øvrige anlæg Øvrige tekniske anlæg skal så vidt muligt integreres i bygningerne i området. Hvis de kræver en selvstændig bygning, skal de leve op til de bygningsregulerende betingelser, som lokalplanen stiller. På skrå tagflader skal solenergianlæg ligge plant med den skrå tagflade, som de monteres eller indbygges på. På flade tage må solenergianlæg ikke placeres nærmere sternkant end 2 meter og må ikke have en højde der overstiger 1 meter. Anlægget set fra vest / sydvest, fra Aabenraavej Anlægget set fra nordvest, fra Adelvadvej 16

17 Anlægget set fra vest, ved indkørsel til Midtmosevej fra Aabenraavej Anlægget set fra øst, fra Trespringvej LOKALPLANENS SAMMENHÆNG MED ANDEN PLANLÆGNING Kommuneplanens retningslinjer Drikkevandsinteresser Lokalplanområdet ligger ikke i et område med særlige drikkevandsinteresser, ligesom det hverken er indsatsområde for grundvand eller indvindingsopland for almene vandværker. Lokalplanens realisering er således ikke i konflikt med drikkevandsinteresserne i området. Bevaringsværdigt landskab I områder, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab skal hensynet til landskabet have stor vægt. Områderne skal som hovedregel friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Hvis det er nødvendigt at placere byggerier eller tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Påvirkning med støj og lys skal begrænses, og der skal tages hensyn til friluftsinteresserne. Den visuelle påvirkning behandles i miljøvurderingen og VVM redegørelsen. Eksempler fra visualiseringen er vist ovenfor, hvor det fremgår, at anlægget i stor udstrækning sløres af eksisterende beplantning, og dermed ikke adskiller sig væsentligt fra de eksisterende store landbrugsejendomme i området. For at mindske den visuelle påvirkning yderligere, indeholder lokalplanen bestemmelser om slørende beplantning i form af et plantebælte med en bredde på 10 meter og en højde på 15 meter rundt om anlægget. Beskyttede vandløb Solderup-Nørrekær Grøft, som løber langs med lokalplanområdets østlige afgrænsning er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Tilstandsændring af beskyttet natur kræver kommunens dispensation. 17

18 Lokalplanen udlægger et bufferareal mod vandløbet, hvor der ikke må ske oplag af biomasse, ligesom der etableres en jordvold, som skal inddæmme evt. spildt biomasse inden det løber ud i vandløbet. Således er vandløbet sikret mod en påvirkning fra anlægget. Fredskov Arealet vest for lokalplanområdet er tilplantet med fredskov. Det afkaster en skovbyggelinje på 300 meter ind over lokalplanområdet. En udnyttelse af området til teknisk anlæg forudsætter, at skovbyggelinjen reduceres eller at der dispenseres fra naturbeskyttelseslovens 17. Skovrejsning Lokalplanområdet ligger inden for et område, hvor skovrejsning er ønsket. Lokalplanen muliggør ikke skovrejsning på den del af matriklen, der skal anvendes til biogasanlæg, men begrænser ikke muligheden for skovrejsning på de omkringliggende arealer. Lokalplanens realisering er således ikke i konflikt med retningslinjen. Kommuneplanrammer Eksisterende rammer Lokalplanområdet ligger ikke inden for et af kommuneplanens rammeområder. Derfor forudsætter realiseringen af lokalplanen, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg nr fastlægger således anvendelsen i området til teknisk anlæg med mulighed for byggeri med en højde på op til 20 meter (skorstene og lign. undtaget herfor) samt en max. bebyggelsesprocent på 40. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING Museumsloven Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev har foretaget en arkivalsk kontrol af området. På den baggrund udtaler museet, at der ikke er registreret fortidsminder i området, og at der derfor ikke vil være risiko for at støde på jordfaste fortidsminder ved jordarbejde, hvorfor en arkæologisk forundersøgelse ikke er nødvendig. I henhold til Museumslovens 27 skal bygherren dog være opmærksom på, at hvis der under anlægsarbejde i området alligevel findes jordfaste fortidsminder eller andre kulturhistoriske anlæg skal arbejdet omgående indstilles og Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev skal kontaktes. Bygherre skal i så fald ikke udrede udgifterne til en eventuel arkæologisk undersøgelse. Lov om miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr 936 af 24/09/2009) skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer ske en vurdering af, om planen antages at kunne få en væsentlig virkning på miljøet. Vurderingen skal foretages af den myndighed, der udarbejder planforslaget efter forudgående høring af andre myndigheder, hvis område berøres. 18 Hvis planforslaget antages at få en væsentlig virkning på miljøet, skal der ske en miljøvurdering, som kan indgå i planens redegørelse. Hvis planforslaget ikke antages at få væsentlig virkning på miljøet, skal afgørelsen, med begrundelse herfor, offentliggøres med oplysning om, at afgørelsen kan påklages.

19 I forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplan nr , har Tønder Kommune foretaget en screening / scoping i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. I henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Lokalplaner som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og Andre lokalplaner, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre lokalplaner, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. På baggrund af en indledende screening, har Tønder Kommune vurderet, at der skal udarbejdes en miljøvurdering for plangrundlaget. Miljøvurderingen er udarbejdet sammen med en VVM redegørelse for anlægget. Et ikke teknisk resume af Miljøvurderingen og VVM redegørelsen kan ses nedenfor. Ikke teknisk resume Baggrund Virksomheden ENVO Group A/S er en dansk energivirksomhed, som i samarbejde med en argentinsk investor har dannet selskabet ENVO Biogas Tønder A/S. Biogas er et stigende marked i Danmark, og ENVO har gennem flere år arbejdet og udviklet flere rentable projekter i Danmark, hvoraf ENVO Biogas Tønder er det største til dato. Anlægsarbejdet med etablering af Biogas Tønder forventes igangsat i slutningen af Oversigt over projektområdet. Placeringen af Biogas Tønder er markeret med rødt. 19

20 2013 med driftsstart i starten af Biogas Tønder planlægges placeret ved Solvig i Tønder Kommune som vist på figuren overnfor. Arealet er ca. 12 ha stort og er beliggende ca. 7 km østnordøst for Tønder by umiddelbart syd for Åbenråvej ved Solvig på Midtmosevej. Arealet anvendes i dag til landbrugsjord. Mod nord grænser arealet ud til agerjord, langs det østlige skel af grunden ligger Solderup-Nørrekjær Bæk, mens arealet mod syd og vest er afgrænset af skovområder. Beskrivelse af det planlagte projekt Et biogasanlæg er et anlæg, der ved hjælp af bakterier omdanner biomasse til værdifuld gødning og miljøvenlig biogas. Biomassen kan for eksempel være husdyrgødning (gylle), energiafgrøder og organiske restprodukter, som f.eks. affald fra fødevareindustrien. Hovedprincippet i driften af et biogasanlæg er, at anlægget låner husdyrgødningen af landmændene, bruger det i produktionen, hvorefter det leveres tilbage til landmændene igen. Det produkt, der leveres tilbage (afgasset materiale), har en forbedret værdi som gødning. Den biogas der produceres på anlægget opgraderes til bionaturgas, der efterfølgende afsættes via naturgasnettet til en række formål (fabrikker, fjernvarme, villaopvarmning og på sigt også transport). Syv decentrale lagre i oplandet til Biogas Tønder skal dels opbevare afgasset materiale, inden landmændene afhenter det, og dels opbevare majs-, roe- og græsensilage, inden det indgår i biogasproduktionen. Rent fysisk består et biogasanlæg af en række processer, delanlæg, tanke, skorstene, m.m. Alle råvarer, der føres ind på anlægget af tankbiler, modtages og håndteres i en stor modtagehal inden de føres videre til et mellemlager og rådnetanke. Ved ind- og udkørsel til modtagehallen kører alle biler gennem en lugtsluser, så spredning af lugt til omgivelserne minimeres. For at optimere biogasudbyttet på anlægget udrådnes biomassen i 2 trin; en primær udrådning og en sekundær efterudrådning. For yderligere at optimere gasproduktionen recirkuleres fibre fra biomassen i rådnetankene. Efter udrådning pumpes den afgassede biomasse til lagertanke, hvor det opbevares midlertidigt inden det transporteres tilbage til gødningsleverandørerne eller til de decentrale lagre i oplandet. For at sikre mod smittespredning mellem bedrifterne forsynes Biogas Tønder med en hygiejniseringsenhed, hvor de afgassede materialer opvarmes til 70 grader i en time. Efterudrådningstankene og lagertankene fungerer også som gaslager, dvs. tankene er overdækket med dobbelte membraner, så de også fungerer som et lavtryksgaslager. Biogassen opgraderes og komprimeres inden den afsættes til naturgasnettet. 20 Ressourceforbrug og affald i forbindelse med anlæg og drift af Biogas Tønder Omfanget af materialeforbruget er vurderet ud fra gængse og velkend-

21 te løsninger, idet det ikke forventes, at anlægget vil skille sig markant ud fra andre anlæg af samme type. I anlægsfasen vil der være behov for væsentlige mængder af råstoffer og materialer til etableringen af Biogas Tønder. Der vil især være tale om dels beton til tank- og bygningsfundamenter samt til bygninger og dels stål til diverse tanke og tankanlæg. Dertil asfalt og komprimeringsmaterialer til p-pladser og veje. Da Biogas Tønder etableres på landbrugsjord uden nedrivning af eksisterende anlæg og bygninger, vil der i projektets anlægsfase ikke blive produceret væsentlige mængder affald udover de normale typer og mængder af affald ved sådanne bygge- og anlægsprojekter. I anlægsfasen vil afgravet jord blive genanvendt i størst muligt omfang inden for projektet, således at bortkørsel af jord minimeres mest muligt. Beton, asfalt og komprimeringsmaterialer vil i videst muligt omfang blive hentet fra lokale grusgrave, beton- og asfaltværker m.m. Det vurderes, at der er rigelige ressourcer til stede inden for kort transportafstand. Forbruget af øvrige materialer, herunder især stål og tanke, vurderes heller ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. I driftsfasen vil Biogas Tønder som udgangspunkt være selvforsynende med energi og varme. Anlæggets netto energiforbrug udgør ca. 5 % af anlæggets samlede energiproduktion. Regnvand vil blive opsamlet fra flade tage, hvorfra vandet kan anvendes til bilvask og rengøring. Bilvaskeanlæg vil blive etableret med biologisk rensning og recirkulation, således at nettotilgangen af vand bliver stærkt reduceret. Affald vil blive sorteret og bortskaffet i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativer. I projektet vil der generelt være opmærksomhed på at minimere ressourceforbruget og miljøbelastningen blandt andet via minimering af transport af råvarer såvel i anlægsfasen som i driftsfasen. Ressourcer og affald er reguleret af en række love og bekendtgørelser, herunder miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen, jord-forureningsloven, jordflytningsbekendtgørelsen, råstofloven m.fl. Miljøundersøgelser Der er gennemført en lang række undersøgelser af de eksisterende forhold i området og påvirkningen af disse som følge af etablering og drift af biogasanlægget. Hvor det er vurderet nødvendigt, er der beskrevet afværgeforanstaltninger til minimering af projektets påvirkning, der skal gennemføres. Påvirkninger er beskrevet for både anlægs- og driftsfasen. Anlægsfasen for projektet dækker perioden med etablering af biogasanlægget og de decentrale lagre samt forberedende arbejder hos leverandørerne. An- 21

22 lægsfasen forventes igangsat i slutningen af 2013, hvor de indledende arbejder igangsættes, og at vare frem til udgangen af Driftsfasen er den periode, hvor anlægget sættes i drift. Det forventes, at ske ved årsskiftet I forbindelse driftsfasen vil der være en periode med indkøring af anlægget op til ca. et halvt år inden anlægget er fuldt oppe og køre. Denne periode vil være præget af nogle særlige forhold. Landskab og visuelle forhold Biogas Tønder etableres i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab. I sådan et område skal hen synet til landskabet have stor vægt. Biogas Tønder kan i stor udstrækning sløres af eksisterende beplantninger og adskiller sig dermed ikke væsentligt fra de eksisterende store land brugsejendomme i området. For at mindske den visuelle påvirkning yderligere, indeholder lokalplanen bestemmelser om slørende beplant ning i form af et plantebælte med en bredde på 10 m og en højde på 15 m rundt om anlægget. Geologi Istidsaflejringerne i undersøgelsesområdet udgøres af vekslende lag af moræneler og smeltevandssand. Tykkelsen af istidsaflejringerne varierer inden for undersøgelsesområdet og vurderes at være ca m. Under istidsaflejringerne findes lerede og sandede aflejringer. Det geologiske landskab domineres overvejende af Tinglev Hedeslette. I undersøgelsesområdets nordvestligste og sydøstligste hjørne strejfes hhv. Abild Bakkeø og den mindre Jejsing Bakkeø. I driftsfasen vil der ikke være påvirkninger i forhold til områdets geologi. Geologiske interesseområder Geologiske interesseområder er sårbare over for visuelle ændringer, som kan fjerne eller sløre landskabets oprindelige former. I disse områder er der restriktioner for bygninger og anlæg mv. I området omkring Biogas Tønder mod sydøst er et nationalt geologisk interesseområde Jejsing Bakkeø (NGI 109). Området er udpeget, idet en bakkeøs istidsaflejringer fra den næstsidste istid hæver sig op over den omkringliggende flade af hedesletteaflejringer fra den sidste istid. Disse geologiske landskabsformer bør ikke ødelægges eller sløres, ligesom det frie udsyn fra Jejsing Bjerg vurderes at være særligt værdifuldt. Der er desuden lokale geologiske interesser, jf. Tønder Kommuneplan, langs Arnå. Selve Arnå passerer nordvest om biogasanlægget i en afstand af ca. 850 m. Anlægget af Biogas Tønder vurderes ikke at være i konflikt med de geologiske interesseområder. Jordbundsforhold Jordbunden i området omkring Biogas Tønder udgøres overvejende af sandede sen- og postglaciale ferskvandsaflejringer. Ifølge jordartskortet findes der ikke større sammenhængende områder med blødbundsaflejringer. Postglacialt sand har normalt en god bæreevne, men ved eventuelle lokale forekomster af tørv, ler eller gytje kan bæreevnen være forringet. 22 I anlægsfasen kan udskiftning af eventuelle sætningsgivende aflejrin-

23 ger i form af lag af blødbundsaflejringer (tørv, gytje) med utilstrækkelig bæreevne medføre påvirkninger med okkerudfældninger. Forekomst af aflejringerne bør afgrænses inden iværksættelse af anlægsarbejder. I driftsfasen vil der ikke være påvirkninger i forhold til jordbundsforhold. Grundvandsforhold Grundvandsmagasinet udgøres i området omkring Biogas Tønder af et større, sammenhængende sandlag, der er m tykt. Desuden udnyttes dybtliggende sandlag til indvinding af drikkevand. Overfladen af det primære grundvandsmagasin findes i terræn, og der er således ingen dæklag, der beskytter mod nedsivning fra overfladen. Dette gælder hele matriklen for Biogas Tønder. Området er i øvrigt kendetegnet ved mange drænkanaler, hvilket indikerer, at grundvandsspejlet står højt, og at dræning af de overfladenære jordlag er nødvendig for dyrkning af jorden. Der kan være behov for grundvandssænkning, hvis der graves dybere end 1 m under terræn. Grundvandssænkningen vurderes at være af begrænset omfang, og et sænket vandspejl vurderes ikke i sig selv at medføre problematiske påvirkninger af omgivelserne. Udledning af oppumpet vand fra grundvandssænkning kan muligvis medføre okkerudfældninger. Udledning af vand fra eventuel grundvandssænkning skal ske til ubetydelige grøfter, således at okkerudfældninger begrænses. I driftsfasen kan kvaliteten af grundvandet risikere at blive påvirket ved nedsivning og spildhændelser. Nedsivning anvendes kun til afledning af overfladevand fra tage og mindre befæstede arealer, som ikke påvirker grundvandet negativt. Det vurderes, at en befæstelse eller tæt membran vil give den bedste løsning i forhold til grundvandet både på Biogas Tønder og på de decentrale lagre. Al håndtering og bearbejdning af materialer på biogasanlægget foregår udelukkende i lukkede tankanlæg. Det vurderes derfor, at den daglige drift af anlægget som udgangspunkt ikke udgør en trussel for grundvand. Drikkevandsinteresser og indvindingsoplande Nordvest for Biogas Tønder ses et område, der er klassificeret som område med særlige drikkevandsinteresser. Selve området, hvor biogasanlægget planlægges etableret, ligger inden for et område med drikkevandsinteresser. Mod nordvest inden for OSD-området er et område udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Dette område er særligt sårbart over for nedsivning af forurenende komponenter fra overfladen. Biogasanlægget ligger langt fra dette område. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser skal der udvises særlig agtpågivenhed mht. beskyttelse mod forureningsnedsivning ved at følge generelle retningslinjer. Ved opfyldelse af disse retningslinjer er forureningsrisikoen fra det nye biogasanlæg og de decentrale sammenlignelig med forureningsrisikoen fra eksisterende gylletanke. Vandværker og indvindingsboringer Der findes ingen indvindingsoplande til offentlig vandforsyning inden for en radius af mere end 2 km fra biogasanlægget. Der findes ingen vandværksboringer eller beskyttelseszone i området, hvor Biogas Tønder planlægges etableret. 23

24 Området ved Biogas Tønder skal forsynes med drikkevand fra Rørkær- Jersing Vandværk. Kun med hensyn til vand, der ikke skal have drikkevandskvalitet, kan Biogas Tønder efter ansøgning få tilladelse til egen boring. Grundvandets sårbarhed Tykkelsen af lerlag ved terræn for det primære grundvandsmagasin er en indikator for den naturlige beskyttelse af grundvandet. Størstedelen af området omkring Biogas Tønder, inkl. området, hvor selve biogasanlægget planlægges etableret, har en lille lertykkelse ved terræn på < 5 m. På selve lokaliteten er der hydraulisk kontakt mellem terrænoverfladen og det primære grundvandsmagasin. De terrænnære jordlag er præget af sandede aflejringer, der har en god nedsivningskapacitet, og der er derfor tale om et sårbart område. Natur Plante- og dyreliv Natura 2000-områder Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, som er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. I nærområdet for biogasanlægget, mod øst, ligger Habitatområdet H90, Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen (ca. 900 m), der er en del af Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet. I oplandet til projektet ligger habitat- og fuglebeskyttelsesområdet Kongens Mose og Draved Skov. Desuden findes to fuglebeskyttelsesområder (F60 - Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandsøen, der samtidig er Ramsarområde, samt F63 - Sønder Ådal). Natura-området Kongens Mose og Draved Skov samt de to fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag vil ikke blive berørt af projektet, blandt andet på grund af afstanden til anlægget. Arter på udpegningsgrundlaget Der er fem dyrearter og to naturtyper på udpegningsgrundlaget i Habitatområde H90, hhv. odder og tre fiskearter (bæklampret, flodlampret, snæbel og dyndsmerling). De to naturtyper er knyttet til søer og vandløb. Der er fundet spor af odder, og det vurderes meget sandsynligt, at der findes oddere i de stræk af Arnå, der ligger øst for biogasanlægget. Snæblen er en højtprioriteret fiskeart, som er totalfredet og kræver streng beskyttelse. Den er kendt fra de nedre dele af Vidå-systemet. Arnå er et potentielt yngleområde, og det vurderes som sandsynligt, at snæblen findes i de vandløbstræk, der er beliggende øst for biogasanlægget. Bæklampret er kendt fra strækninger i Vidå-systemet, blandt andet ved Emmerske, Tønder Gest Kog, Bylderup Bov, Rens og Eggebæk. Dyndsmerling er kendt fra vandløbssystemet Vidåen. Flodlampret er ikke fundet ved feltundersøgelser i Vidåen. Det regnes dog for sandsynligt, at den findes enkelte steder. Vandløbene og dermed bæklampret, flodlampret, snæbel og dyndsmerling påvirkes ikke af Biogas Tønder. 24 Naturtyper Habitatnaturtypen Vandløb med vandplanter på udpegnings-

25 grundlaget for Habitatområde H90 findes på det stræk af Arnå, der krydser områdets nordvestlige hjørne. Habitatnaturtypen 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydebladsplanter eller store vandaks findes ikke i undersøgelsesområdet. Arnå påvirkes ikke af Biogas Tønder, og dermed påvirkes Habitatnaturtypen Vandløb med vandplanter ikke. Lokaliteter med beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven medfører beskyttelse af bestemte naturtyper, som skal sikre mod negative ændringer i arealernes naturtilstand. Ved den planlagte placering af Biogas Tønder er to tilstødende arealer mod vest og nordvest registreret som beskyttet mose, der er tilgroede og har karakter af naturskov. Arealerne lever ikke op til status som 3-beskyttet mose. Begge moseområder er også registreret som fredskov. Spredt inden for 4 km fra projektområdet for Biogas Tønder er der mange (> 50) små vandhuller. De er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelsesloven. Det vurderes, at der kan være padder omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV i mange af områdets vandhuller. Inden for projektområdet er der flere beskyttede vandløbstrækninger. De to mest markante er Arnå og Hvirlå. Langs Hvirlå er der registreret en smal bræmme 3-beskyttet eng. Langs Arnåen er der flere områder, der er 3-registreret som enge og moser. Foruden disse områder er der registreret 6 mindre moseområder og et enkelt engområde inden for projektområdet. Påvirkninger Der er ikke beskyttet natur på grunden til biogasanlægget, og etable- Placering af beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens 3, samt potentielle ammoniakfølsomme skove og økologiske forbindelser 25

26 ringen af Biogas Tønder medfører derfor ikke direkte indgreb i beskyttet natur. Der er foretaget beregninger af effekten af udledning af svovl og kvælstof fra anlægget på nærliggende naturområder. Det vurderes ud fra beregningerne, at etableringen og driften af biogasanlægget ikke vil medføre tilstandsændringer i beskyttet natur i nærområdet gennem en påvirkning fra hverken svovl eller kvælstof eller akkumuleret effekt af de to stoffer. Inden for det område, hvor depositionen vil ske, er der ingen beskyttede naturtyper, der er følsomme over for en øget kvælstof- og svovldepostion. Fredskov, skovrejsningsområder og potentiel ammoniakfølsom skov Der er flere områder fredskov i umiddelbar nærhed af projektområdet. Det største sammenhængende skovområde løber delvist langs den matrikel, der planlægges at skulle huse biogasanlægget. Skovområderne vurderes ikke at være ammoniakfølsomme. Området, hvor Biogas Tønder skal ligge, er udpeget til skovrejsningsområde i Tønder Kommuneplan. Der ligger ingen begrænsninger på arealerne som følge af udpegningen. Størstedelen af matriklen til biogasanlægget er omfattet af en skovbyggelinje, hvor det vil være nødvendigt at indhente dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Bilag IV-arter Betegnelsen Bilag IV-arter stammer fra Habitatdirektivets Bilag IV: Dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Beskyttelsen gælder både det enkelte individ og artens yngle- og rasteområder. Relevant for projektområdet er arter af flagermus, padder, firben og insekter. Flagermus Fem arter af flagermus er kendt ved eller i nærheden af projektområdet for Biogas Tønder. Disse arter er vand-, brun-, syd-, trold- og pipistrelflagermus. Der er ikke egnede yngle- og rastepladser for flagermus på arealet. Det er sandsynligt, at der sporadisk vil forekomme flagermus, enten på vej igennem eller fødesøgende langs eksisterende læhegn og skovbryn. Padder En stor del af de danske padder er Bilag IV-arter. Arterne spidssnudet frø, stor vandsalamander og løgfrø er relevante i forhold til Biogas Tønder-projektet. Der findes efter al sandsynlighed spidssnudet frø i vandhullerne nær projektområdet. Der er med nogen sandsynlighed en lille bestand af løgfrø syd for Jejsing (4 km fra projektområdet) som det nærmeste. Markfirben Der er hverken fund af markfirben inden for projektområdet eller oplagte lokaliteter. Insekter Der vurderes ikke at være insekter omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV i projektområdet. 26 Flagermus og padder er de Bilag IV-arter, der kan forventes at forekomme inden for projektområdet. Der nedlægges ikke vandhuller eller

27 skov i området, og den økologiske funktionalitet for padder og flagermus vurderes at kunne opretholdes. Der vurderes derfor ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. Øvrige naturforhold i området Fugle Der er kendskab til ynglende hedehøg 2 km fra placeringen af biogasanlægget, og det er sandsynligt, at sløruglen yngler i nærområdet. Derudover må det forventes, at almindelige arter af rovfugle forekommer og yngler i området. Rødlistede arter i øvrigt De nærmeste kendte bestande af fredede orkideer er ved det nordlige Tønder og ved Draved. Der er ikke registreret rødlistede arter på selve projektområdet. Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser forbinder eksisterende naturområder og med passage for dyr og planter. Der er udpeget økologiske forbindelser langs Hvirlå og Arnå. Hvis en økologisk forbindelse gennemskæres, skal der etableres faunapassager i, så påvirkningen af spredningsmuligheder reduceres. Biogas Tønder gennemskærer ikke den økologiske forbindelse. Overfladevand Der er taget udgangspunkt i den tidligere gældende vandplan. Vandplanen forventes at være gældende på tidspunktet for den offentlige høring af denne VVM-redegørelse, eventuelt med enkelte mindre ændringer. Arnå, fra Bøgvad til sammenløb med Hvirlå, er målsat med høj økologisk tilstand i lighed med Hvirlå over Solderup Mark. De øvrige strækninger af de to vandløb er målsat med god tilstand i lighed med to tilløb til Arnå. De mange grøfter og kanaler er ikke specifikt målsat. Målsætningen er opfyldt i Arnå og Hvirlå. For de to tilløb til Arnå er tilstanden moderat. Der er stillet indsatskrav, men tidsfristen for tiltagene er udskudt. Arnå er udpeget Natura 2000-område (Habitatområde) gennem hele området. Udpegningen er nærmere beskrevet i afsnit Natur - Planteog dyreliv. I skellet mod øst, hvor Biogas Tønder planlægges etableret, løber et lille vandløb kaldet Solderup-Nørrekær Grøft. Vandløbet har afløb til Arnå. Det er et offentligt vandløb, der er 3-beskyttet. Det betyder, at tilstanden ikke må forringes. I den vestlige afgrænsning af området er også registreret et unavngivet vandløb. Begge vandløb er sandsynligvis omfattet af krav om 10 m dyrkningsfri randzone. Kommuneplanen indeholder krav om forbedret rensning af spildevand fra ikke-kloakerede ejendomme i et område nord for Solvig. Overfladevand fra tage, andre befæstede arealer samt mindre veje og parkeringsarealer afledes ved diffus nedsivning gennem biologisk aktivt jordlag. Overfladevand fra større befæstede arealer afledes ved nedsivning i 27