Self-disclosure og nondisclosure i psykoterapi og supervision. Teoretiske og praktiske refleksioner samt fund fra en multicenterundersøgelse
|
|
- Tobias Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tiltrædelsesforelæsning Self-disclosure og nondisclosure i psykoterapi og supervision. Teoretiske og praktiske refleksioner samt fund fra en multicenterundersøgelse Claus Haugaard Jacobsen Professor, mso. Institut for kommunikation, AAU 24. April 2009
2 Mit emnevalg Kriterier: Noget karakteristisk for mit arbejde. Forskning Supervision, kvalitativ, data fra Universitetsklinikken (UK) Undervisning Psykoanalytisk/-dynamisk psykoterapi, supervision, UK Praksis Stil Psykoterapeut, supervisor Ry for at være ligefrem, åben, humoristisk, nogle gange uforskammet samt bruge mig selv som person En akademisk handyman
3 2 6 = i 64 kategorier
4 Self-disclosure Self-disclosure (SD) refererer i bredeste forstand til enhver adfærd verbal eller nonverbal som røber information om en person. March (2007) definerer self-disclosure som det at videregive personlig information [om en selv] til en anden, [og] omfatter handlinger som gør en synlig på en sådan måde, at andre kan opfatte dem [de personlige informationer] (March, 2005 p. 7).
5 Self-disclosure (2) En for bred definition udvander begrebet I psykoterapiforskningen har man reserveret SD til at omfatte terapeutens intentionelle og verbale afsløring af noget vedrørende egen person overfor patienten (Faber, 2006), hvilket bl.a. udelukker Terapeutens påklædning Konsultationsrummets indretning Patientens læsning af T. s kropssprog/ansigtsudtryk Terapeutens fortalelser, fejlhandlinger, etc.
6 Self-disclosure: Forskellige typer Knox and Hill (2003) Fakta Jeg er ansat på universitetet Følelser Når jeg har været i lignende situationer har jeg været bange Indsigt Da en kollega gjorde sådan mod mig, gik det på et tidspunkt op for mig, at min voldsomme reaktion skyldes, at jeg blev mobbet i skolen
7 Self-disclosure: Forskellige typer Knox and Hill (2003) Strategi Da jeg befandt mig under lignende omstændigheder, hjalp det mig at gøre. Beroligelse/støtte Jeg forstår din ængstelse. Jeg er selv bange, når jeg... Udfordring Jeg har også selv et problembarn, men har tænkt en del over, hvad min egen andel i hendes problemer er Umiddelbare følelser i forhold til pt./relation Mens du lige nu beskrev de kolde relationer i din familie, følte jeg mig fjern og ligeglad i forhold til dig. i forhold til de øvrige, ref. denne mere til fælles historie med pt.
8 Nondisclosure Nondisclosure at tilbageholde personlig information er ikke defineret eller diskuteret som et teoretisk begreb i psykoterapiforskningen (Reichelt et al., 2009). Årsagen til nondisclosure kan skyldes noget Intentionelt vs. Ikke-intentionelt Fagligt eller personlig funderet Relevant/passende vs. Ikke-relevant/upassende EX: Forsvar, dårlig kontakt, mistillid, ønske om at opnå noget fagligt, etc.
9 Klassiske psykoanalyse nondisclosure som ideal Freud (1912b) betegnede analysen af patientens overføring som det væsentligste middel til helbredelse af patienten Overføringen intensiveres ved Hyppige sessioner At indtage en afventende, neutral, abstinent terapeutisk holdning, hvorved patientens driftsønsker øges Anonymitet og hemmeligholdelse af følelsesmæssige reaktioner, private forhold, etc.
10 Klassiske psykoanalyse nondisclosure som ideal Hvor det hævdes, at jo mere analytikeren afslører om sig selv, desto mindre vil patienten afsløre og vice versa (Jackson 1991).
11 Helligere end paven selv Fortolkningen af Freud Mange af Freud s efterfølgere var præget af en puritansk kultur og amerikansk psykiatri, hvor Freuds tekniske retningslinjer blev opfattet som regler. Man gjorde sig absolutte forestillinger om den ideelle teknik langt ud over, hvad Freud selv havde tiltænkt. (Lohser & Newton, 1996). Man syntes at have glemt Freuds sondring mellem analysens guld og behandlingens legering
12 Den uortodokse Freud Utallige anekdoter om Freud peger på, at han kunne være meget åben og engageret som terapeut Tilbød cigarer Freuds hund
13 Traditionelle opfattelser af terapeutens motiver for SD Uheldige bevæggrunde til T. s SD Ønske om narcissistisk gratifikation Ønske om at give patienten noget Ønske om at befri pt. for smerte Ønske om befri pt. for hårdt analytisk arbejde Ønske om at undgå kedsomhed Ønske om at afværge alle former for emotionelt pres i overføring eller modoverføring
14 Aron (1996) Selv velovervejet selvafsløring er altid yderst flertydigt eller uklart motiveret og er derfor kolossalt kompliceret Vor egen psykologi er ligeså kompliceret som vore patienters og vores ubevidste ligeså dybt. (Aron 1996, s. 88).
15 Interessen for self-disclosure Voksende interesse for SD. Ses med den relationelle drejning, hvilket igen bl.a. afspejler den samfundsmæssige udvikling I 1970 var 2/3 af alle terapeuter mænd I 1990 var 2/3 af alle terapeuter kvinder 1968 ere, antiautoritær oprør, demokratisering i samfundet resultater fra psykoterapiforskningen og spædbarnsforskning (mor-barn interaktion)
16 Fund fra psykoterapiforskningen Terapeut-variabler. Faktorer, der korrelerer med et godt udbytte er: Varme Evne til positiv, ubetinget accept Evne til empati Ekspertise/fremtræden som ekspert Engagement i behandlingen Fravær af fordømmelse
17 Humanistisk/eksistentiel terapi Med betoningen af terapeutens varme, oprigtighed og autenticitet, burde Rogers (1957) i langt højere grad end det er tilfældet krediteres for sit bidrag til udbredelsen af self-disclosure Yalom: Hvis det er vores opfattelse, at den ideelle terapeutiske relation er kendetegnet ved oprigtighed og autenticitet, burde terapeuten så ikke også være en ægte person i den terapeutiske proces? (Yalom, 1999) Jf. også Yaloms roman: Sex, løgn og psykoterapi ( Lying on the couch )
18 Interpersonel psykoanalyse (IP) IP har ændret opfattelsen af neutralitet, overføring og modoverføring samt behandlingsmetodik. Reelle egenskaber hos terapeuten anerkendes at bidrage til overføringens udformning Terapeuten må således medinddrage sig selv i sin opfattelse af overføringen Terapeuten må derfor nogle gange også medinddrage sig selv i sine interventioner/ tolkninger.
19 Interpersonel psykoanalyse (2) Behandleren detroniseres som objektiv ekspert men genindsættes som ekspert i at inddrage sig selv i forståelsen (på en faglig forsvarlig måde!) i at forhandle mål og form i at facilitere fælles refleksion og udvikling. (Frawley-O Dea & Sarnat, 2001).
20 Grad af åbenhed x orientering skematisk oversigt Analysand/ Patient/ Supervisand Analytiker/ Terapeut/ Supervisor Fuld åbenhed tilstræbes Klassisk psykoanalyse Interpersonel psykoanalyse Yalom Fuld lukkethed tilstræbes
21 Forekomst af self-disclosure Forskning i SD SD udgør 0-2 % af terapeuters interventioner Men SD vurderes trods dette at kunne udgøre en væsentlig og effektiv intervention Hvad er 2 % af terapeuters interventioner? Hvad er en intervention? 2 % mål i tid eller i interventionsenheder Serie af single-case studier som en vej til en klinisk meningsfuld psykoterapiforskning
22 Er self-disclosure en teknik? Kan self-disclosure overhovedet opfattes som en teknik eller en intervention? En mekanistisk forståelse af menneskelig samspil
23 Effekten af self-disclosure Forskning i SD Den eksisterende forskningslitteratur dokumenterer en gavnlig virkning af SD Den umiddelbare effekt er god. SD vurderes som værende hjælpsom bevirker, at patienter udviser større involvering og følelsesmæssig intensitet Ved beroligende SD ses dette mere udtalt end ved udfordrende SD
24 Effekten af self-disclosure Forskning i SD Patienter finder endvidere, at den umiddelbare effekt ved SD Faciliterer indsigt Bevirker at terapeuten opfattes som mere menneskelig og ægte» Ex.: Cykel-kæde» Ex.: Is på bakke Den terapeutiske relation bedres Får dem til at føle sig mere normale og beroligede Til at være mere åbne og ærlige.
25 Effekten af self-disclosure Forskning i SD Den dokumenterede langtidseffekt at SD er ikke overraskende mere blandet Der er indlysende problemer med langtidseffektmåling af self-disclosure Hvordan dokumentere effekten af en sjældent forekommende intervention lang tid efter, herunder korrigere for effekten af de øvrige % forekommende andre interventioner? Det vanlige problem med pooling af data på tværs af patienter, terapeuter, behandlingsformater, teoretisk orientering, rammeforhold.
26 Forskningsbaseret brug af SD Knox & Hill (2003) 1. Brug SD, men gør det ikke for hyppigt! SD s effekt skyldes måske bl.a. den sjældne brug Anvendes ikke SD opleves T som distant/reserveret For hyppig SD kan give oplevelse af, at terapien grænser er utrygge og at fokus flyttes fra Pt. til T. 2. Brug passende indhold i SD Mest hyppigt afsløres professionelle forhold (akademisk grad, anciennitet) Mindst hyppigt afsløres personlige følelser og seksuelle emner
27 Forskningsbaseret brug af SD Knox & Hill (2003) 3. Brug en passende grad af intimitet i SD EX: Pt. arbejder med en konflikt med sin partner For stor intimitet: T. oplyser også at have problemer med sin partner, især hvad angår deres seksuelle præferencer. Passende intimitet: T. afslører også at have oplevet konflikter i parforhold og at have fundet det belastende For lille intimitet: T. oplyser at have arbejdet med mange andre pt., der havde parforholdsproblemer
28 Forskningsbaseret brug af SD Knox & Hill (2003) 4. Tilpas SD til den specifikke pt. s behov 5. Hav gode bevæggrunde for at bruge SD SD må altid anvendes i pt. s tjeneste T bør nøje undersøge sine motiver for SD T. angiver som gode grunde til SD: Ønske om at formidle informationer Øge oplevelsen af lighed mellem T og Pt. Rollemodeladfærd Tilbyde Pt. nye tanker/adfærd Styrke alliancen Normalisere og validere Pt. s oplevelser Imødekomme Pt. s ønske om T s SD.
29 Forskningsbaseret brug af SD Knox & Hill (2003) 5. Hav gode bevæggrunde for at bruge SD (fortsat) Undlad SD når inventionen Imødekommer T. s behov Skifter fokus fra Pt. til T. Afbryder pt. s strøm af materiale Belaster, forvirrer, overstimulerer eller er påtrængende Slører/svækker terapiens grænser Forurener overføringen 6. Ret altid fokus på Pt. efter at SD
30 Forskningsbaseret brug af SD Knox & Hill (2003) 7. Umiddelbare følelser i forhold til pt./relationen Adskiller sig fra de øvrige ved at knyttet til her-og-nu og ikke biografiske De kan som sådan virke endnu mere intensive Gør aspekter i det terapeutiske forhold tydelige og tillader derfor Pt. og T. at drøfte deres forhold Giver feedback/spejlinger, der ofte vil ligne de reaktioner, som pt. vækker i andre.
31 Forskningsbaseret brug af SD Knox & Hill (2003) 8. Brug SD ved behandlingsafslutning Afmystificerer T. og medvirker således til at sætte Pt. bedre i stand til at klare sig selv 9. Spørg til Pt. s reaktioner på SD
32 Forskningsbaseret brug af SD Knox & Hill (2003) 10.Brug SD om forhold som T har afklaret/ distance til Kæmper T med aktuelle problemer er der stor risiko for at fokus kommer væk fra Pt. ved SD.
33 Brug af SD - CHJ s tilføjelser Overvej brug af SD, når der fortælles noget pinligt og skamfuldt Overvej især denne brug ved stor eksponering i grupper, hvor gruppemedlemmerne ikke melder ind Skal Pt. have tid at sidde med skamfølelsen selv før den søges neutraliseret, almengjort og dermed normaliseret? Bekræft/valider altid ved fortælling af traumatiske hændelser T må overveje om en man-form ( mange mennesker ) eller en jeg-form er bedst
34 Supervisionens formål er (Jacobsen 2007) 1. at udvikle, videreudvikle, vedligeholde eller restituere den professionelle funktion, 2. at undersøge supervisandens professionelle aktivitet og sikre hans klienter en adækvat og forsvarlig behandling (kontrolfunktion), og 3. at beskytte den givne profession gennem supervisors vurdering og regulering af supervisandens indlemmelse i professionelle miljøer og tildeling af beføjelser. Supervisor ønsker max. åbenhed fra supervisanden i forhold til sin funktion ved pkt. 1,2 og 3. Især pkt. 2 og 3 kan medføre en lukkethed hos supervisanden
35 Supervision vs. psykoterapi Patienten Patienten kan og bør tale om alt, dvs. maksimal åbenhed tilstræbes. Supervisanden Fokus på faglig udvikling ikke den personlige betyder at private og dele af den personlige funktion ikke drøftes. Supervisor beskæftiger kun i begrænset omfang med supervisandens personlighed og altid kun i tilknytning til den drøftede sag, hvor den (pers.) på problematisk vis påvirker den professionelle funktion. Dvs. at områder af supervisandens liv IKKE ønskes afsløret.
36 Supervision vs. psykoterapi Terapeuten Terapeuten er helt eller delvis tilbageholdende med at fortælle om sig selv, for at fremme overføringen for at give plads til patientens materiale for at beskytte sig selv Supervisor Supervisandens overføring er uundgåelig, men ønskes ikke styrket kan være til besvær Supervisor skal indføre en yngre kollega i faget. Supervisandens ( lærlingens ) identifikation med supervisor ( mester ) er væsentlig Identifikation fremmes bl.a. gennem fortælling af anekdoter ved selvafsløring
37 Supervision vs. psykoterapi Terapeuten Terapeuten følger de rogerianske dyder med ubetinget positiv anerkendelse, vurderer ikke samt rummer, accepter, etc. Supervisanden Supervisor skal udføre en kontrolfunktion og altså godkende, om supervisanden egner sig som terapeut og kan indlemmes i de faglige selskaber/ tildeles beføjelser. Dvs. at et evalueringsaspekt er uundgåeligt.
38 Grad af åbenhed x orientering skematisk oversigt Analysand/ Patient/ Supervisand Analytiker/ Terapeut/ Supervisor Fuld åbenhed tilstræbes Private forhold (u. relation til casen) Klassisk psykoanalyse Interpersonel psykoanalyse Yalom Interpers. supervision Private forhold og didaktiske overvejelser Fuld lukkethed tilstræbes
39 Non-disclosure i supervision Det er velkendt, at supervisander og supervisorer tilbageholder relevante oplysninger (jf. Ladany, 1996). Inden for supervisionsforskningen ses nu en voksende interesse for us. af self- og nondisclosure (jf. Farber, 2006; Knox, Burkhard, Edwards, Smith & Schlosser, 2008; Ladany & Melincoff, 1999) Indtil nu findes der kun en håndfuld empiriske studier omfang og indhold af de tilbageholdte oplysninger en endnu kun sparsomt undersøgt. Alle disse undersøgelser er foretaget i USA (undtaget Webb og Wheeler, UK) inden for counselling traditionen og omfatter alene individuel supervision
40 Multicenterundersøgelse: Supervisanders og supervisorers begrænsninger i åbenhed i supervisionen (non-disclosure) Siri Gullestad, Oslo Bjørg Røed Hansen, Oslo Claus Haugaard Jacobsen, Aalborg Geir Høstmark Nielsen, Bergen Sissel Reichelt, Oslo Michael Helge Rønnestad, Oslo Jan Skjerve, Bergen Anne Mari Torgersen, Oslo
41 Oslo-Bergen-Aalborg us. Vores undersøgelser adskiller sig fra de hidtidige ved At have en skandinavisk sample At basere sig på gruppesupervision som er det format majoriteten af al trænings-supervision anvender (Bernard & Goodyear, 2008) At have en stor variationsbrede i teoretisk orientering og patientmålgruppe Metodisk at anvende et eksplorativt design frem for på forhånd givne kategorier (Ladany et al. 1996).
42 Forskningsspørgsmål Hvad holder hhv. supervisander og supervisorer tilbage for hinanden? I hvilket omfang holder hhv. supervisander og supervisorer dette tilbage for hinanden? Med hvilke begrundelser holder hhv. supervisander og supervisorer dette tilbage for hinanden?
43 Deltagere og antal besvarelser Respondenter (supervisorer og studerende) ved de 7 universitetsklinikker i Oslo (3 klinikker) Bergen (3 klinikker) Aalborg (1 klinik) I alt indsamlet besvarelser fra 30 supervisorer 55 supervisander Anonyme besvarelser
44 Multicenterundersøgelses m. spørgeskema I de fleste supervisionsforhold vil der være forhold som man tænker på og som er relevant for supervisionen, men som man alligevel undlader at tage op eller udsætter at omtale. I denne undersøgelsen er vi interesserede i din erfaring med at tilbageholde oplysninger eller feedback overfor studenter/ supervisorer i universitetsklinikken. Vi vil gerne have eksempler på at noget blev/bliver holdt tilbage. Det er interessant at få dine begrundelser for en sådan tilbageholdenhed, hvis det er mulig kortfattet at redegøre for det. Vi ønsker også at høre om din opfattelse af, hvorvidt studenterne/supervisorerne holder noget tilbage i forhold til dig, og i så fald, hvad det er som du tror, der ikke omtales. Og endelig: Tror du, at studenterne/supervisorerne tror, at du holder noget tilbage?
45 Eksempler på spørgsmål - Supervisorer Er Er der der tilbagemeldinger til til studenter som som du du tænker på på som som aktuelle, men men som som du du ikke ikke giver? giver? Ja Ja Nej Nej Eksempler: Begrundelser: Hænder det det at at du du tilpasser tilbagemeldingen til til studenter for for at at undgå undgå at at de de føler føler sig sig kritiseret? Ja Ja Nej Nej Eksempler: Begrundelser:
46 Resultater studenternes nondisclosure (ND) INDHOLD Nondisclosure Forholdet til supervisor Tilbagehold af negative reaktioner på supervisor (irritation, professionel uenighed) BEGRUNDELSER for ND Bange for at såre supervisor Bange for at supervisor ikke kan håndtere kritik el. reagerer negativt En asymmetrisk relation Erfaring og hierarki Frygter selv at blive mødt med kritik el. fortolkning Psykologisering, hvor kritisk vendes mod en selv.
47 Resultater studenternes nondisclosure (ND) INDHOLD Nondisclosure Klager over rammeforhold For lidt tid til mig! Supervisor kommer for sent eller er fortravlet BEGRUNDELSER for ND En asymmetrisk relation Supervisor har dobbeltroller
48 Resultater studenternes nondisclosure (ND) INDHOLD Nondisclosure Faglige spørgsmål og den professionelle rolle BEGRUNDELSER for ND Supervisor opfattes som prof. inadækvat Kan ikke strukturere supervisionen Kan ikke formidle viden/føre teoretiske diskussioner Evaluerer ikke/giver ikke feedback S. føler sig angrebet, når han/hun ikke kan svare
49 Resultater studenternes nondisclosure (ND) INDHOLD Nondisclosure Faglige spørgsmål og den professionelle rolle (fortsat) BEGRUNDELSER for ND Studenterne føler sig fagligt usikre At vise dårlige video-sekvenser går ud over selvtilliden. Forventninger om ubehagelige reaktioner fra supervisor Person, ikke-konstruktiv feedb. S fortolker studentens person S giver negative evalueringer
50 Resultater studenternes nondisclosure (ND) INDHOLD Nondisclosure Private forhold BEGRUNDELSER for ND Supervisor betragter det ikke som hørende til Synes ikke selv, at det er relevant Supervisor tvinger en til at gå for langt ind i det
51 Resultater studenternes nondisclosure (ND) INDHOLD Nondisclosure Personlige reaktioner på supervisor Stil Påklædning BEGRUNDELSER for ND Irrelevant Supervisor er kun åben for at drøfte sager.
52 Resultater studenters forestilling om supervisors ND Studenterne tror, at supervisor holder en del direkte feedback på deres terapeutiske arbejde tilbage Eller kun giver positiv feedback (selv når direkte adspurgt om feedback) At S. holder konkrete råd tilbage ( Find din egen vej )
53 Resultater supervisorernes nondisclosure (ND) 97 % af supervisorerne svarer, at det hænder at de tilpasser deres tilbagemeldinger til de studerende, for at undgå, at de kommer til at føle sig kritiseret.
54 Resultater supervisorernes nondisclosure (ND) INDHOLD Nondisclosure Feedback må gives gradvist og må skræddersyes til den enkelte BEGRUNDELSER for ND Undgå at overvælde de studerende ved at tage for mange ting op Det er bedst for de studerendes udvikling, at dosere så de kan nå at assimilere Særlig påpasselige ved de, der hæmmes af fejl eller er defensive
55 Resultater supervisorernes nondisclosure (ND) INDHOLD Nondisclosure Undlader at kritisere Begynderfejl Efter en vanskelig session BEGRUNDELSER for ND Det kan evt. vente til senere, hvis fortsat relevant
56 Resultater supervisorernes nondisclosure (ND) INDHOLD Nondisclosure Feedback må tilpasses formatet (gruppe eller individuel) BEGRUNDELSER for ND Følsomme forhold er for sårbare at tage op i gruppen før tilstrækkelig tryghed er etableret eller tages kun op i ad hoc individuelle supervisioner.
57 Resultater supervisorernes nondisclosure (ND) INDHOLD Nondisclosure Feedback bør være positiv og konstruktiv Fokus på de gode aspekter ved studenternes terapeutiske arbejde Kritik formuleres i positive vendinger Max. én kritisk bemærkning pr. positiv do. Undgåelse af fremtidige fejl frem for påpegning af fortidige. BEGRUNDELSER for ND Undgå at få et negativt fokus ønsker at fremme et godt læringsmiljø vil undgå, at de studerende mister ansigt
58 Resultater supervisorernes nondisclosure (ND) INDHOLD Nondisclosure Personlige reaktioner på de studerende Irritation Være utilpas Sympati eller tiltrækning BEGRUNDELSER for ND Irrelevant og forstyrrende for supervisionsarbejdet
59 Studenter og supervisorer udsagn sammenholdt med antagelser Supervisorer antager, at stud er tilbageholdende med at give feedback/evaluerer supervisionen er tilbageholdende med personlige reaktioner på supervisors stil og måder at være på er tilbageholdende med at afsløre personligt materiale Studenterudsagn: Det er vi!
60 Studenter og supervisorer udsagn sammenholdt med antagelser Supervisorer antager, at stud tilbageholder en del af deres kliniske arbejde Studenterudsagn: Det gør vi ikke (i det omfang, som I tror)!
61 Studenter og supervisorer udsagn sammenholdt med antagelser Studenterudsagn: Vi tilbageholder teoretiske spørgsmål tekniske spørgsmål Supervisorer: Supervisorerne gør sig ikke rigtig forestillinger om dette Vi er skeptiske overfor vores supervisorers teoretiske viden evner som gruppeledere Supervisorerne undervurderer studenternes skepsis
62 Studenter og supervisorer udsagn sammenholdt med antagelser Supervisorer Deres primære nondisclosure er omkring feedback vedr. studenternes arbejde Supervisorerne begrunder dette ud fra en pædagogisk strategi Studenterne Fornemmer og forstår denne forsigtighed hos Sup., men forestiller sig, at Sup. i det skjulte foretager temmelig omfattende vurderinger af dem Stud. ønsker flere direkte og direktive kommentarer Stud. ønsker flere forslag til, hvordan de skal mestre deres nye prof. rolle
63 Studenter savner feedback både positiv og negativ
64 Konklusion? Hvis er/skal være nogen konklusion, kunne følgende være bud herpå: Terapeuters self-disclosure kan ved relativ sjælden og velovervejet brug være en meget virksom intervention i psykoterapi. Nondisclosure er endnu vagere defineret end selfdisclosure og refererer til flere forskellige ting, med flere forskellige personlige eller faglige begrundelser US: I deres iver efter at skabe en god og tryg læringssituation kommer supervisorer til at tilbageholde for megen (negativ) feedback resulterende i at de studerende føler sig snydt S. er lidt for salige (overser St. s faglige krav til teori og tekn.)
brug af selvafsløring
Terapeuters brug af selvafsløring Når terapeuten åbner for sin egen person over for klienten, kan det være en virksom intervention. Artiklen rummer teoretiske og praktiske refleksioner over self-disclosure
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereHvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015.
Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015. for at styrke mennesker i svære livssituationer for at tage ansvar for egen værdi og ressoucer for at udtrykke
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereYALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning
Portræt Af Bo Jacobsen YALOM Den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom er en af verdens mest kendte terapeuter. Bo Jacobsen fik lejlighed til at besøge ham i hans hjem i Californien og interviewede ham
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereForankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek
Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek 1 Program Buddy funktionen Joharis vindue Tilpasse forstyrrelser En effektiv feedback model Spørgeteknik Kender du typen? Fra oldtid til nutid
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mere12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015
12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 Faget Psykologi og kommunikation Trin 1 Skoleperiode 2: 22 lektioner Skoleperiode 3: 18 lektioner 12-10-2015 Lof / 2015 Emner og indhold Kultur Kommunikation
Læs mereNetværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde
Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Læs mereHvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015
Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereJobanalyserapport. for. Salgskonsulent (demo) 14-10-2008. Sidst ændret: 14-10-08
Jobanalyserapport for Salgskonsulent (demo) 14-10-2008 Sidst ændret: 14-10-08 Profiles International Denmark Fossgårdsvej 32 2720 Vanløse +45 23740000 Copyright 1999-2003 Profiles International, Inc. 1
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereEvaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering
Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereTAL OM DET SÅ DET HJÆLPER POLITIKENS HUS -16. SEPTEMBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT
TAL OM DET SÅ DET HJÆLPER POLITIKENS HUS -16. SEPTEMBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT HVAD VIL JEG HAVE UD AF I AFTEN? Anerkendelse - af det jeg allerede gør Bekræftelse - af at jeg er god nok Reality
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereDet fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.
Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereWorkshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.
Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.2013 Program 1) Formålet med workshoppen 2) Når forsvar støder sammen og
Læs merePræsentations øvelser frem til forumsnak.
Præsentations øvelser frem til forumsnak. Verdenskortet - en præsentationsøvelse Alle står i en cirkel og skal forestille sig at der mellem dem er et stort verdenskort. Bed nu alle om at tænke på et sted
Læs mereTeenager, Sport. Leder?
Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mereKonflikter i voksenundervisning
Konflikter i voksenundervisning Mobber de? - eller er det en reel saglig, faglig kritik? Når deltagere ikke vil deltage i det arbejde, du sætter dem til. Når en deltager eller en gruppe af deltagere stiller
Læs mereValiderede instrumenter til 15M
Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om
Læs mereKøge Gymnasium HF. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S
Køge Gymnasium HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Køge Gymnasium, HF Køge Gymnasium, HF - Elevtrivselsundersøgelse Der har deltaget i alt elever ud af mulige.
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereASE ANALYSE November 2012
Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,
Læs mereDansk Sygeplejeråd 26. februar 2015
Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mere'Supervisoruddannelsen'
Kreds Aarhus udbyder 'Supervisoruddannelsen' I foråret 2017 er det muligt at deltage i supervisoruddannelsen i Kreds Aarhus (se indhold og formelle krav nedenfor eller se mere på www.dp.dk). Det vil blive
Læs mere20-05-2016. Hvad er stress?
1 Hvad er stress? 2 1 Blandt forskere og andre fagfolk er der ikke enighed om en entydig definitionen af stress, men ifølge international stress-litteratur arbejdes der især ud fra tre definitioner: 1.
Læs mereHvad kan jeg gøre, når der opstår konflikter i mit lægehus?
Hvad kan jeg gøre, når der opstår konflikter i mit lægehus? v/ Erhvervspsykolog Søren Braskov Praksisdag Syd 3.05.2013 08-05-2013 1 08-05-2013 2 FAMILIE EL. ARBEJDSPLADS FAMILIE Væren Kærlighed/had Implicit
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mere»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle
»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog og chefkonsulent, Alectia Mail: Riho@alectia.com Mobil: 30109679 »Agenda: 10-12
Læs mereVærdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3
Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereEvaluering af fag og undervisningsforløb
Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre
Læs mereInnovationsledelse i hverdagen
Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereAssertiv kommunikation - MBK A/S
Vil du være bedre til at få samarbejdet til at fungere? Til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret i samarbejdet med andre? Vil du vide, hvordan andre
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereGUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER
GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereTræning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen
Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereResultater: HR-afdelingen
Resultater: HR-afdelingen Følgende rapport indeholder resultater fra afdelingens besvarelse af APV spørgeskemaet. Følgende resultater er trukket 4. og 25. februar 2013. Et eventuelt spring i nummeringen
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereVelkommen til Kaffemøde
Velkommen til Kaffemøde Høj svarprocent Høj svarprocent, højt engagement - det forpligter Scandi Standard total 87% Danpo total 94% Group Operations, Danpo 96% Group Procurement 100% HR 100% Ledergruppen,
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mere3 trin til at håndtere den indre kritik
Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereHvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School
Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereHvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?
Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Læs mere40 undervisningstimer (2) med fokus på generel supervisionsteori samt særlige forhold vedrørende supervision indenfor den valgte retning.
Supervisoruddannelse Målsætning Målet er at sikre kompetencen indenfor den valgte metode og at udvikle og konsolidere evnen til at formidle metoden til andre. Supervisoruddannelserne bør derfor både være
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereRelationer, der virker! Psykoterapiens relationelle faktorer
Relationer, der virker! Psykoterapiens relationelle faktorer Faktorer i psykoterapi Relation 30% Placebo 15% Teknik 15% Klient 40% Effektive elementer i den terapeutiske relationen Alliance Cohesion i
Læs mere