AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI"

Transkript

1 AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE Grønland står over for betydelige økonomiske problemer. Aktiviteten har været i tilbagegang i nogle år, og fraflytning fra landet har den konsekvens, at folketallet falder. I 2014 var der et efter grønlandske forhold stort underskud på de offentlige finanser på knap 2 pct. af bruttonationalproduktet, BNP. Landskassen har dog en god likviditet, og bruttogælden er beskeden, ca. 5 pct. af BNP. Stigende priser på fisk og skaldyr, de altdominerende grønlandske eksportvarer, har sikret en god indtjening i store dele af fiskeriet, selv om fangsterne af rejer, som er langt den vigtigste enkeltvare, fortsat falder. Tilbagegangen er formentlig klimatisk betinget. Andet traditionelt fiskeri har ikke kunnet kompensere herfor, men fiskeri af makrel kan vise sig at få stor betydning. Aktiviteten ved udvinding og efterforskning af råstoffer er faldet kraftigt. Der er aktuelt ingen miner i drift, men i løbet af 2015 vil et selskab gå i gang med at udvinde rubiner. Fra et lavpunkt i 2014 er der i år udsigt til større investeringer inden for bygge- og anlægsvirksomhed. Samtidig er der tegn på, at faldet i det private forbrug er ophørt. Den økonomiske vækst ventes derfor at blive positiv i år, men uden tegn på, at de store grønlandske strukturproblemer i form af et meget smalt erhvervsgrundlag er kommet nærmere en løsning. Den økonomiske aktivitet faldt tre år i træk frem til og med 2014, jf. tabel 1. Som følge af en ventet fremgang i bygge- og anlægsinvesteringerne, er der udsigt til en positiv økonomisk vækst i Derefter vil det formentlig være udviklingen i fiskeriet, der afgør, om aktiviteten stiger eller falder. Der vil dog komme nogle vigtige, om end ikke særligt store, bidrag til den økonomiske vækst fra et til to mindre mineprojekter. Tilbagegangen kommer efter en årrække med stærk vækst. Fra 2003 til 2011 steg aktiviteten i gennemsnit med lidt over 3 pct. om året, primært fordi investeringerne steg stærkt. I 2012 og 2013, de seneste år dækket af nationalregnskabsoplysninger, faldt investeringerne imidlertid kraftigt. Faldet var særlig kraftigt, over 60 pct., for investeringerne i mineral- og olieefterforskning. De traditionelle investeringer i bygninger og anlæg faldt også markant. Faldet i investeringerne havde overvejende sit modstykke i faldende import, men påvirkede også aktiviteten negativt, ikke mindst i bygge- og anlægssektoren. I 2013 og 2014 vurderes investeringerne at være faldet yderligere. Efterforskningsaktiviteten er droslet endnu mere ned, og Selvstyrets byggeog anlægsinvesteringer er gået kraftigt tilbage. Både det offentlige og det private forbrug er stagneret i de senere år, og de eksporterede mængder er faldet. Til gengæld er priserne på DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

2 Forsyningsbalancen, realvækst Tabel 1 Pct. (Andel af BNP i 2013) Privat forbrug (47,9) -0,7 1,7 2,7-0,7-0,4-2,0 0,9 Offentligt forbrug (55,1) 3,7-1,4-1,1 0,4 3,7 1,0 0,5 Bruttoinvesteringer i alt (26,1) -23,7 75,2 27,4-42,3-30,3-10,7 3,9 Ekskl. investeringer i råstofefterforskning (19,2) -23,4 4,2 15,4-10,5-19,8-6,5 10,2 Eksport af varer og tjenester (30,4) -11,3 12,5-1,7-4,9-4,6-4,7 0,8 Endelig anvendelse lig samlet tilgang (159,4) -6,7 16,5 7,9-15,1-6,8-3,0 1,2 Import af varer og tjenester (59,4) -14,6 37,6 14,2-29,9-13,6-5,1 1,0 Bruttonationalprodukt, BNP (100,0) -0,7 2,5 2,2-0,3-1,9-1,6 1,4 Kilde: Grønlands Statistik (november 2014), Økonomisk Råd (mekanisk opdatering af skøn fra september 2014). Eksportpriser for fisk og skaldyr Figur 1 Indeks, 2012 = De høje priser på fisk har samtidig betydet, at store dele af fiskeriet har haft en god indtjening. Det har afbødet de værste konsekvenser for indkomster og skatter af den mængdemæssige tilbagegang. Tilbagegangen i forbrug og investeringer har betydet, at værdien af importen til Grønland i 2014 faldt for tredje år i træk. Sammen med den Fakta om Grønland Boks 1 Folketal (antal, primo 2015) Anm.: Sammenvejning af prisindeks for eksporten af torsk, hellefisk og rejer med arternes eksportværdi i 2012 som vægte. Kilde: Grønlands Statistik. Heraf i Nuuk (hovedstad) Befolkning år Beskæftigelse 1 (2013) Ledighed 2 (2013) eksporten af fisk- og skaldyr steget kraftigt, jf. figur 1. I 2014 steg priserne yderligere og var i gennemsnit for året 25 pct. højere end i 2011, mere for rejer og mindre for hellefisk og torsk. Værdimæssigt udgjorde fisk og skaldyr ca. 95 pct. af den samlede vareeksport i Trods de vigende mængder rejer steg værdien af den samlede vareeksport med 10 pct. i Årsagen er dels de stigende priser, dels øgede mængder af især makrel og i mindre grad hellefisk. Bruttonationalprodukt, BNP (mia. kr., 2013) 13,6 Pr. capita (1.000 kr.) 241,0 Disponibel bruttonationalindkomst, BNI (mia. kr., 2013) 17,6 Pr. capita 3 (1.000 kr.) 311,5 Kilde: Grønlands Statistik og egne beregninger. 1. Antal hovedbeskæftigede, gennemsnit af månedstal. 2. Tilnærmet ILO-definition, gennemsnit af månedstal. 3. Til sammenligning var det disponible BNI pr. capita i Danmark ca kr. i Det danske disponible BNI var ca. 1,5 pct. større end BNP. 90 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2015

3 stigende eksport indebærer det, at underskuddet på den grønlandske handelsbalance er blevet mere end halveret siden 2011, til et underskud på 1,3 mia. kr. i Den generelle inflation beregnet som årsvæksten i forbrugerprisindekset er senest opgjort for januar 2015, hvor den var 1,5 pct. Opgjort på samme måde faldt de danske priser med 0,1 pct. Bopæl for personer født i Grønland pr. 1. januar Figur personer personer BEFOLKNINGSUDVIKLING Den økonomiske tilbagegang er formentlig hovedårsagen til, at indbyggertallet i Grønland er faldet i de seneste år. Primo 2015 var folketallet lidt under , en tilbagegang på 300 personer i løbet af I de seneste tre år har der været en årlig nettoudvandring på ca. 600 personer, hvilket klart overstiger det årlige fødselsoverskud, antallet af levendefødte minus antallet af døde. I højkonjunkturårene var nettoudvandringen til sammenligning ca. 200 personer årligt. Nettoudvandringen består overvejende af personer født i Grønland, som flytter til Danmark. Antallet af personer født i Grønland og bosiddende i Danmark er siden 2000 steget med personer til ca , mens antallet af personer, der både er født og bosiddende i Grønland, nogenlunde stabilt har været , jf. figur 2. Det er således tæt på, at hver fjerde person født i Grønland har bopæl i Danmark. For fødselsårgangene gælder det for ikke mindre end hver tredje. Fraflytningen finder sted i de fleste aldersgrupper og er derfor ikke kun knyttet til, at mange unge tager en uddannelse i Danmark og bliver der i nogle år. Ser man udelukkende på personer i aldersgruppen år, er det i dag en mindre del af de grønlandskfødte, der har bopæl i Danmark, end det var tilfældet i begyndelsen af årtusindet. Det skyldes formentlig, at der i dag er flere muligheder end tidligere for at tage en uddannelse i Grønland. Dårligere færdigheder i fremmedsprog, herunder dansk, kan også spille ind. SENESTE KONJUNKTURTENDENSER Der er visse tegn på, at den indenlandske efterspørgsel i Grønland vendte til fremgang mod slutningen af Således begyndte godsmængderne til Grønland med Royal Arctic Line, RAL, at Grønland Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik. Fragt til og fra Grønland med Royal Arctic Line Danmark (højre akse) stige svagt i løbet af efteråret 2014, jf. figur 3. Det bemærkes, at hovedparten af varerne i den indenlandske efterspørgsel, med olie som den vigtigste undtagelse, importeres og fragtes med RAL, som også står for så godt som hele eksporten af fisk og skaldyr med makrel som en væsentlig undtagelse. Godsmængderne fra Grønland med RAL falder fortsat, hvilket især må tilskrives de vigende rejekvoter. Provenuet af indførselsafgifter tyder på, at det private forbrug ikke længere falder, jf. figur 4. Det 12 Figur kubikmeter Godsmængder til Grønland Godsmængder fra Grønland Anm.: Gennemsnit af 12 måneder. Seneste observation er maj Kilde: Royal Arctic Line. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

4 Indførselsafgifter Figur 4 Mio. kr samlede afgiftsprovenu er begyndt at stige svagt efter at være faldet med 17 pct. siden Faldet i den periode skyldes altovervejende et fald i provenuet af tobaks- og alkoholafgifter. Opgjort pr. voksen er det grønlandske alkoholforbrug nu lavere end det danske. Der findes ikke en løbende statistik over udviklingen i arbejdsløsheden, men en månedlig opgørelse af antallet af registrerede arbejdssøgende. Det er en optælling af de personer, der i løbet af en måned mindst én gang har henvendt sig til kommunen med ledighed som problem. I de første fire måneder af 2015 har antallet af arbejdssøgende været lidt mindre end i de tilsvarende måneder af 2014, men lidt højere end i Opgørelsen er dog vanskelig at fortolke, da den bl.a. påvirkes af den administrative praksis i kommunerne. OFFENTLIGE FINANSER Mio. kr Øl, vin og spiritus Cigaretter og tobak Motorkøretøjer Andet I alt (højre akse) Anm.: 12 måneders sum. Seneste observation er april Kilde: Grønlands Selvstyre. Hovedposterne i Landskassens regnskab fremgår af tabel 2. Siden 2010 har den forventede saldo på drifts- og anlægsbudgettet været det vigtigste budgetmæssige omdrejningspunkt i den økonomiske politik med en målsætning om overskud i et normalår. I alle år i perioden lykkedes det, men i 2014 vendte udviklingen til et underskud på 222 mio. kr. svarende til ca. 1,5 pct. af BNP mod et budgetteret overskud på 21 mio. kr., da finansloven blev vedtaget. Som følge af nogle selvstyreejede selskabers tilbagebetaling af gæld blev underskuddet på DAU-saldoen lidt mindre. Den ugunstige udvikling skyldes især, at de indirekte skatter indbragte mindre end ventet, og at der i 2014 blev vedtaget anlægsudgifter for en del mere end budgetteret. For at vurdere de offentlige finansers aktivitetsvirkning er det imidlertid nødvendigt at inddrage Anlægs- og renoveringsfonden. Når en anlægsudgift vedtages, bliver den udgiftsført på anlægsbudgettet, og beløbet overføres til fonden. Når anlægsarbejdet rent faktisk udføres og betales, ofte i efterfølgende år, finansieres det ved træk på fonden. I 2014 steg fondens midler med 470 mio. kr., så aktiviteten var ikke på 896 mio. kr., men blot lidt over 400 mio. kr. Sammenlignet med de forudgående år var de afholdte anlægsudgifter i 2014 derfor på et meget lavt niveau. I 2013 var de næsten dobbelt så store, selv om anlægsudgifterne i Landskassens regnskab var en del lavere. Det har uden tvivl bidraget til den svage konjunktur i 2014, at de afholdte anlægsudgifter var så lave. De meget lave afholdte anlægsudgifter er også den væsentligste enkeltårsag til, at Landskassens likviditet blev styrket i 2014, trods det store underskud på DAU-saldoen og fraværet af lånoptagelser. Selvstyrets bruttogæld er således fortsat 600 mio. kr. eller knap 5 pct. af BNP. Som følge af valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, i efteråret 2014 blev finansloven for 2015 først vedtaget i maj Den opererer med et underskud på såvel DA- som DAU-saldoen. I den udstrækning de tidligere vedtagne anlægsarbejder også udføres, kan det give et betydeligt omsving i aktiviteten. I 2015 vil der uden for den grønlandske finanslov finde betydelige bygge- og anlægsinvesteringer sted. Der anlægges en ny containerhavn i Nuuk i selskabsregi, og den danske stat bygger et lukket fængsel ved Nuuk. Det er et særligt træk ved økonomien, at den vigtigste indtægtskilde, bloktilskuddet fra den danske stat, ikke påvirkes af den økonomiske udvikling i Grønland, men reguleres årligt med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på den danske finanslov. Indtægterne fra partnerskabs- og fiskeriaftaler med EU afhænger heller ikke af konjunkturen. Det giver et godt udgangspunkt i budgetprocessen, men indebærer også, at finansiering af øgede offentlige udgifter kræver 92 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2015

5 Landskassens hovedposter Tabel 2 Mio. kr R 1 R 1 R 1 R 1 R 1 R 1 R 1 FL 2 1. Driftsudgifter Lovbundne udgifter Tilskud Anlægsudgifter Udgifter i alt Aftalte indtægter Direkte skatter Indirekte skatter Andre indtægter Indtægter i alt Faktisk DAU-saldo: (10)-(5) DA-saldo Stigning i uforbrugte midler i Anlægs- og renoveringsfonden DAU-saldo korrigeret (11)+(13) Anm.: I 2011 blev kommunernes bloktilskud forhøjet med 302,6 mio. kr. som følge af udlægningen af handicapområdet. Dette beløb rykkes derfor fra Selvstyrets driftsudgifter til udgifter til tilskud. Kilde: Landskassens regnskaber og finanslov for Regnskabstal. 2. Finanslov Aftalte indtægter består overvejende af den danske stats bloktilskud (3.642 mio. kr. i 2014), af partnerskabs- og fiskeriaftaler med EU (202 mio. kr. i 2014) og af salg af fiskerirettigheder (108 mio. kr. i 2014). en mere end proportional stigning i indtægterne fra skatter og afgifter, hvilket kan være vanskeligt. På lidt længere sigt får Grønland en udfordring, når de store fødselsårgange fra 1960 erne nærmer sig eller når pensionsalderen. Økonomisk Råd har beregnet en finansindikator, som viser, at der er behov for en fastholdt opstramning af finanspolitikken i størrelsesordenen 1 mia. kr., hvis den offentlige gæld som andel af BNP ikke skal stige frem mod Det er samme størrelsesorden som Selvstyrets provenu fra direkte skatter. Skal opstramningen ske i form af øgede indtægter, vil det kræve et bredere erhvervsgrundlag end det nuværende, fx knyttet til råstofudvinding. Skal det ske i form af lavere udgifter, kan man hæfte sig ved, at det offentlige forbrug er bemærkelsesværdigt højt. Det offentlige forbrug pr. indbygger er således 50 pct. højere end i Danmark, jf. figur 5. Offentligt og privat forbrug pr. indbygger Figur 5 Indeks, Danmark = 100 i alle år Offentligt forbrug Privat forbrug Kilde: Beregninger på tal fra Grønlands Statistik og Danmarks Statistik. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

6 Det er imidlertid ikke indtrykket, at den offentlige service i Grønland er 50 pct. bedre. Årsagerne til det meget høje offentlige forbrug må derfor, ud over en mulig større præference for kollektive løsninger end i Danmark, især findes i smådriftsulemper, fordi befolkningen geografisk bor meget spredt på et meget stort areal. På nogle punkter er det tydeligt, at det høje udgiftsniveau ikke følges af en høj kvalitet. I foråret 2015 offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut en meget kritisk rapport om den grønlandske folkeskole, som ganske enkelt fungerer dårligt. Det er nedslående, da en bedre folkeskole er nøglen til økonomisk udvikling i Grønland. Skolevæsenet har været grønlandsk ansvarsområde i en lang årrække. De generelle smådriftsulemper er måske blevet større i de senere år. Der har ganske vist fundet en befolkningskoncentration sted via tilflytning til Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og fraflytning fra de fleste af de øvrige byer og bygderne. Da antallet af beboede steder er uændret, betyder det, at der i dag er langt flere meget små bygder end tidligere. I dag har 30 bygder et folketal under 100 mod 16 i Hvis der skal opretholdes et acceptabelt serviceniveau for de tilbageværende i en meget lille bygd, kan det blive dyrt pr. indbygger. Det er en del af koalitionsaftalen fra december 2014 mellem Siumut, Demokraterne og Atassut at sikre udvikling i hele Grønland. Grønlands Statistik og Danmarks Statistik har sammenlignet prisniveauerne for det private forbrug i Grønland og Danmark. Resultatet er, at varer og tjenester i Grønland er 2,4 pct. dyrere end i Danmark. Det dækker over, at priserne på tobak og alkohol i Grønland er næsten 70 pct. højere som følge af langt højere afgifter, fødevarer er 20 pct. dyrere, husleje, vand, varme mv. er 16 pct. billigere, og prisen for pladser i daginstitutioner er 60 pct. lavere. De fleste andre produkter er en anelse dyrere i Grønland. Da der ikke er moms i Grønland, betyder det, at transportomkostninger og nok også svagere konkurrence generelt modsvarer den danske moms. Der er ikke lavet prissammenligninger for det offentlige forbrug eller investeringerne, men det står næppe til diskussion, jf. ovenfor, at begge dele er en del dyrere i Grønland end i Danmark. Smådriftsulemper kan dog ikke være hele forklaringen på det meget høje niveau for offentligt forbrug i Grønland. Færøerne har også en spredt bosætning, om end knap så udtalt som i Grønland. Alligevel er deres offentlige forbrug pr. indbygger aktuelt på niveau med det danske og har traditionelt ligget lidt lavere. FISKERI Mulighederne for at udvide fiskeriet på en bæredygtig måde er begrænsede. Den vigtigste art i fiskeriet er rejer. Fiskeriet er kvoteret, og de politisk fastsatte kvoter følger i hovedtræk den biologiske rådgivning. Fiskeriet er MSC-certificeret som bæredygtigt, hvilket kan have bidraget til de senere års gunstige prisudvikling. Kvoterne er faldet stærkt i de senere år og er i 2015 fastsat til tons mod tons i Hovedårsagen er formentlig klimaændringer, da rejerne fiskes stadigt længere mod nord. I 2016 er der udsigt til, at rejekvoterne falder yderligere. Fiskeriet af hellefisk er steget svagt i de senere år, hvilket især afspejler større fangster i fiskeriet i fjorde og tæt på kysten. Biologerne udtrykker bekymring for, om omfanget af dette fiskeri er hensigtsmæssigt, da fiskene bliver mindre og mindre, så det kræver en større indsats at fange den samme mængde. Mængden af torsk i farvandene ved Vestgrønland stiger, men biologerne tilråder forsigtighed med direkte fiskeri herpå, så der kan opbygges en gydebestand i de grønlandske farvande. Selvstyret har fastsat en kvote på tons i I øjeblikket arbejder Grønland på at få certificeret fiskeriet af stenbiderrogn som bæredygtigt i forventning om herved at kunne øge værditilvæksten. Mulighederne for at udvide det samlede fiskeri efter de traditionelle arter må alt i alt anses for begrænsede, men der vil til stadighed ske forskydninger mellem fiskeriet af de enkelte arter. Selv om de grønlandske farvande er vidtstrakte, kender biologerne i alle væsentlige hovedtræk forekomsterne af fisk og skaldyr. Klimaændringerne har imidlertid betydet, at makrel, og muligvis også andre stimefisk, i en periode om sommeren i stort tal opholder sig i grønlandsk farvand. I 2014 blev der fanget knap tons makrel, og i 2015 er kvoten for dette fiskeri fastsat til tons. Kvoten er ensidigt fastlagt fra grønlandsk side med henblik på at blive anerkendt som kyststat og dermed få del af 94 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2015

7 den fælles kvote for makrel i Nordatlanten, hvilket vil kunne sikre en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af fiskeriet. Den fælles kvote deles fra og med 2014 mellem EU, Norge og Færøerne. Metalpriser Figur 6 Indeks, 2005 = TURISME OG RÅSTOFUDVINDING Turismen nævnes jævnligt som et område med et stort vækstpotentiale. Generelt er forventningerne dog ikke blevet indfriet. Som konsekvens af stadige fald i krydstogtturismen blev de afgifter, selskaberne skulle betale pr. passager i grønlandsk farvand, ophævet i foråret 2015 i håb om at vende udviklingen. Der er aktuelt ikke minedrift i Grønland, men ledelsen i et rubinprojekt forventer at igangsætte udvinding i løbet af Udvindingstilladelsen er på plads, og mineselskabet er ved at foretage de nødvendige investeringer. I driftsfasen vil der være ca. 80 ansatte. Et projekt i samme skala knyttet til udvinding af bjergarten anorthosit, der bl.a. kan anvendes til fremstilling af glasfiber, maling og aluminiumoxid, er i øjeblikket i ansøgningsfasen, men vil efter de foreliggende oplysninger kunne påbegynde investeringerne hurtigt, hvis der bliver givet udvindingstilladelse. Råstofudvinding er den mest realistiske mulighed for at udvide det grønlandske erhvervsgrundlag. Et højt omkostningsniveau, i overkanten af det danske, en geografisk meget spredt befolkning med dertil hørende smådriftsulemper, høje transportomkostninger og ikke mindst et lavt uddannelsesniveau gør det vanskeligt at udvikle internationalt konkurrencedygtige traditionelle erhverv. Beskæftigelsesmuligheder ved råstofaktivitet kan give et vigtigt bidrag til at højne uddannelsesniveauet. Tilbage i 2010 og 2011 var der en betydelig efterforskning af olie og andre kulbrinter i farvandene ved Vestgrønland. Efterforskningsomkostningerne udgjorde ca. 5 mia. kr., som indgår som en del af investeringerne i olie- og mineralefterforskning i nationalregnskabet. Der blev fundet spor af kulbrinter, men utilstrækkelige til kommerciel udnyttelse. Siden er der ikke udført efterforskningsboringer i grønlandsk farvand, og ved de gældende verdensmarkedspriser på olie er udvinding ikke interessant for selskaberne. Derfor er efterforskningsaktiviteten sat på vågeblus Kilde: Thomson Reuters Datastream. Også for de mineralske råstoffers vedkommende har der i flere år været en betydelig efterforskningsaktivitet. I forlængelse af efterforskning har de grønlandske myndigheder bl.a. givet udvindingstilladelse til et stort jernprojekt ved Nuukfjorden. De faldende verdensmarkedspriser på jern og andre metaller, jf. figur 6, har dog medført, at projektet har skiftet ejer og ikke kan ventes igangsat i en årrække. Der er to selskaber, der har indgivet ansøgning om tilladelse til at udvinde såkaldt sjældne jordarter i Sydgrønland, i det ene tilfælde suppleret med udvinding af uran. Også her har prisfald gjort projekterne mindre attraktive for investorer end tidligere. Det grønlandske børsnoterede selskab, Nuna Minerals, som driver mineralefterforskning i Grønland, gik i betalingsstandsning i maj DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.

Læs mere

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi 115 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Aktiviteten i Grønland er for nedadgående efter nogle år med høj vækst sammenlignet

Læs mere

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi 139 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Grønland blev kun i beskedent omfang påvirket af den internationale økonomiske krise,

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Grønlands Økonomi 2015

Grønlands Økonomi 2015 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Grønlands Økonomi 2015 Konjunkturudsigter Aktuel økonomisk politik Befolkningsudvikling og regionalpolitik 1 Økonomisk Råd blev nedsat af Naalakkersuisut

Læs mere

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi 121 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Væksten i det nominelle bruttonationalprodukt, BNP,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Grønlands Økonomi 2014

Grønlands Økonomi 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Grønlands Økonomi 2014 Konjunkturudsigter Aktuel økonomisk politik Boliger Økonomisk Råd blev nedsat af Naalakkersuisut i 2009 og dette er rådets 5.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Søren Lejsgaard Autrup, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 214 fortsatte det stærke opsving i færøsk økonomi, der begyndte i 213. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Grønlands Arbejdsgiverforening 22. oktober 2013 Forfattere: Christian Jervelund, Partner Niels Christian Fredslund, Analyst Forord I efteråret 2012 henvendte

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Den økonomiske situa.on i Grønland

Den økonomiske situa.on i Grønland Den økonomiske situa.on i Grønland Foredrag, Niels Brock, lokale 013, kl. 13, d.28/11-2013 Lise Lyck Centerleder, lektor, cand.polit Center for (TCM) Copenhagen Business School (CBS) Solbjerg Plads 3 DK-

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010 Nationalregnskab 2011:1 Nationalregnskab 2003-2010 Sammenfatning Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere