AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI"

Transkript

1 AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE Grønland står over for betydelige økonomiske problemer. Aktiviteten har været i tilbagegang i nogle år, og fraflytning fra landet har den konsekvens, at folketallet falder. I 2014 var der et efter grønlandske forhold stort underskud på de offentlige finanser på knap 2 pct. af bruttonationalproduktet, BNP. Landskassen har dog en god likviditet, og bruttogælden er beskeden, ca. 5 pct. af BNP. Stigende priser på fisk og skaldyr, de altdominerende grønlandske eksportvarer, har sikret en god indtjening i store dele af fiskeriet, selv om fangsterne af rejer, som er langt den vigtigste enkeltvare, fortsat falder. Tilbagegangen er formentlig klimatisk betinget. Andet traditionelt fiskeri har ikke kunnet kompensere herfor, men fiskeri af makrel kan vise sig at få stor betydning. Aktiviteten ved udvinding og efterforskning af råstoffer er faldet kraftigt. Der er aktuelt ingen miner i drift, men i løbet af 2015 vil et selskab gå i gang med at udvinde rubiner. Fra et lavpunkt i 2014 er der i år udsigt til større investeringer inden for bygge- og anlægsvirksomhed. Samtidig er der tegn på, at faldet i det private forbrug er ophørt. Den økonomiske vækst ventes derfor at blive positiv i år, men uden tegn på, at de store grønlandske strukturproblemer i form af et meget smalt erhvervsgrundlag er kommet nærmere en løsning. Den økonomiske aktivitet faldt tre år i træk frem til og med 2014, jf. tabel 1. Som følge af en ventet fremgang i bygge- og anlægsinvesteringerne, er der udsigt til en positiv økonomisk vækst i Derefter vil det formentlig være udviklingen i fiskeriet, der afgør, om aktiviteten stiger eller falder. Der vil dog komme nogle vigtige, om end ikke særligt store, bidrag til den økonomiske vækst fra et til to mindre mineprojekter. Tilbagegangen kommer efter en årrække med stærk vækst. Fra 2003 til 2011 steg aktiviteten i gennemsnit med lidt over 3 pct. om året, primært fordi investeringerne steg stærkt. I 2012 og 2013, de seneste år dækket af nationalregnskabsoplysninger, faldt investeringerne imidlertid kraftigt. Faldet var særlig kraftigt, over 60 pct., for investeringerne i mineral- og olieefterforskning. De traditionelle investeringer i bygninger og anlæg faldt også markant. Faldet i investeringerne havde overvejende sit modstykke i faldende import, men påvirkede også aktiviteten negativt, ikke mindst i bygge- og anlægssektoren. I 2013 og 2014 vurderes investeringerne at være faldet yderligere. Efterforskningsaktiviteten er droslet endnu mere ned, og Selvstyrets byggeog anlægsinvesteringer er gået kraftigt tilbage. Både det offentlige og det private forbrug er stagneret i de senere år, og de eksporterede mængder er faldet. Til gengæld er priserne på DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

2 Forsyningsbalancen, realvækst Tabel 1 Pct. (Andel af BNP i 2013) Privat forbrug (47,9) -0,7 1,7 2,7-0,7-0,4-2,0 0,9 Offentligt forbrug (55,1) 3,7-1,4-1,1 0,4 3,7 1,0 0,5 Bruttoinvesteringer i alt (26,1) -23,7 75,2 27,4-42,3-30,3-10,7 3,9 Ekskl. investeringer i råstofefterforskning (19,2) -23,4 4,2 15,4-10,5-19,8-6,5 10,2 Eksport af varer og tjenester (30,4) -11,3 12,5-1,7-4,9-4,6-4,7 0,8 Endelig anvendelse lig samlet tilgang (159,4) -6,7 16,5 7,9-15,1-6,8-3,0 1,2 Import af varer og tjenester (59,4) -14,6 37,6 14,2-29,9-13,6-5,1 1,0 Bruttonationalprodukt, BNP (100,0) -0,7 2,5 2,2-0,3-1,9-1,6 1,4 Kilde: Grønlands Statistik (november 2014), Økonomisk Råd (mekanisk opdatering af skøn fra september 2014). Eksportpriser for fisk og skaldyr Figur 1 Indeks, 2012 = De høje priser på fisk har samtidig betydet, at store dele af fiskeriet har haft en god indtjening. Det har afbødet de værste konsekvenser for indkomster og skatter af den mængdemæssige tilbagegang. Tilbagegangen i forbrug og investeringer har betydet, at værdien af importen til Grønland i 2014 faldt for tredje år i træk. Sammen med den Fakta om Grønland Boks 1 Folketal (antal, primo 2015) Anm.: Sammenvejning af prisindeks for eksporten af torsk, hellefisk og rejer med arternes eksportværdi i 2012 som vægte. Kilde: Grønlands Statistik. Heraf i Nuuk (hovedstad) Befolkning år Beskæftigelse 1 (2013) Ledighed 2 (2013) eksporten af fisk- og skaldyr steget kraftigt, jf. figur 1. I 2014 steg priserne yderligere og var i gennemsnit for året 25 pct. højere end i 2011, mere for rejer og mindre for hellefisk og torsk. Værdimæssigt udgjorde fisk og skaldyr ca. 95 pct. af den samlede vareeksport i Trods de vigende mængder rejer steg værdien af den samlede vareeksport med 10 pct. i Årsagen er dels de stigende priser, dels øgede mængder af især makrel og i mindre grad hellefisk. Bruttonationalprodukt, BNP (mia. kr., 2013) 13,6 Pr. capita (1.000 kr.) 241,0 Disponibel bruttonationalindkomst, BNI (mia. kr., 2013) 17,6 Pr. capita 3 (1.000 kr.) 311,5 Kilde: Grønlands Statistik og egne beregninger. 1. Antal hovedbeskæftigede, gennemsnit af månedstal. 2. Tilnærmet ILO-definition, gennemsnit af månedstal. 3. Til sammenligning var det disponible BNI pr. capita i Danmark ca kr. i Det danske disponible BNI var ca. 1,5 pct. større end BNP. 90 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2015

3 stigende eksport indebærer det, at underskuddet på den grønlandske handelsbalance er blevet mere end halveret siden 2011, til et underskud på 1,3 mia. kr. i Den generelle inflation beregnet som årsvæksten i forbrugerprisindekset er senest opgjort for januar 2015, hvor den var 1,5 pct. Opgjort på samme måde faldt de danske priser med 0,1 pct. Bopæl for personer født i Grønland pr. 1. januar Figur personer personer BEFOLKNINGSUDVIKLING Den økonomiske tilbagegang er formentlig hovedårsagen til, at indbyggertallet i Grønland er faldet i de seneste år. Primo 2015 var folketallet lidt under , en tilbagegang på 300 personer i løbet af I de seneste tre år har der været en årlig nettoudvandring på ca. 600 personer, hvilket klart overstiger det årlige fødselsoverskud, antallet af levendefødte minus antallet af døde. I højkonjunkturårene var nettoudvandringen til sammenligning ca. 200 personer årligt. Nettoudvandringen består overvejende af personer født i Grønland, som flytter til Danmark. Antallet af personer født i Grønland og bosiddende i Danmark er siden 2000 steget med personer til ca , mens antallet af personer, der både er født og bosiddende i Grønland, nogenlunde stabilt har været , jf. figur 2. Det er således tæt på, at hver fjerde person født i Grønland har bopæl i Danmark. For fødselsårgangene gælder det for ikke mindre end hver tredje. Fraflytningen finder sted i de fleste aldersgrupper og er derfor ikke kun knyttet til, at mange unge tager en uddannelse i Danmark og bliver der i nogle år. Ser man udelukkende på personer i aldersgruppen år, er det i dag en mindre del af de grønlandskfødte, der har bopæl i Danmark, end det var tilfældet i begyndelsen af årtusindet. Det skyldes formentlig, at der i dag er flere muligheder end tidligere for at tage en uddannelse i Grønland. Dårligere færdigheder i fremmedsprog, herunder dansk, kan også spille ind. SENESTE KONJUNKTURTENDENSER Der er visse tegn på, at den indenlandske efterspørgsel i Grønland vendte til fremgang mod slutningen af Således begyndte godsmængderne til Grønland med Royal Arctic Line, RAL, at Grønland Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik. Fragt til og fra Grønland med Royal Arctic Line Danmark (højre akse) stige svagt i løbet af efteråret 2014, jf. figur 3. Det bemærkes, at hovedparten af varerne i den indenlandske efterspørgsel, med olie som den vigtigste undtagelse, importeres og fragtes med RAL, som også står for så godt som hele eksporten af fisk og skaldyr med makrel som en væsentlig undtagelse. Godsmængderne fra Grønland med RAL falder fortsat, hvilket især må tilskrives de vigende rejekvoter. Provenuet af indførselsafgifter tyder på, at det private forbrug ikke længere falder, jf. figur 4. Det 12 Figur kubikmeter Godsmængder til Grønland Godsmængder fra Grønland Anm.: Gennemsnit af 12 måneder. Seneste observation er maj Kilde: Royal Arctic Line. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

4 Indførselsafgifter Figur 4 Mio. kr samlede afgiftsprovenu er begyndt at stige svagt efter at være faldet med 17 pct. siden Faldet i den periode skyldes altovervejende et fald i provenuet af tobaks- og alkoholafgifter. Opgjort pr. voksen er det grønlandske alkoholforbrug nu lavere end det danske. Der findes ikke en løbende statistik over udviklingen i arbejdsløsheden, men en månedlig opgørelse af antallet af registrerede arbejdssøgende. Det er en optælling af de personer, der i løbet af en måned mindst én gang har henvendt sig til kommunen med ledighed som problem. I de første fire måneder af 2015 har antallet af arbejdssøgende været lidt mindre end i de tilsvarende måneder af 2014, men lidt højere end i Opgørelsen er dog vanskelig at fortolke, da den bl.a. påvirkes af den administrative praksis i kommunerne. OFFENTLIGE FINANSER Mio. kr Øl, vin og spiritus Cigaretter og tobak Motorkøretøjer Andet I alt (højre akse) Anm.: 12 måneders sum. Seneste observation er april Kilde: Grønlands Selvstyre. Hovedposterne i Landskassens regnskab fremgår af tabel 2. Siden 2010 har den forventede saldo på drifts- og anlægsbudgettet været det vigtigste budgetmæssige omdrejningspunkt i den økonomiske politik med en målsætning om overskud i et normalår. I alle år i perioden lykkedes det, men i 2014 vendte udviklingen til et underskud på 222 mio. kr. svarende til ca. 1,5 pct. af BNP mod et budgetteret overskud på 21 mio. kr., da finansloven blev vedtaget. Som følge af nogle selvstyreejede selskabers tilbagebetaling af gæld blev underskuddet på DAU-saldoen lidt mindre. Den ugunstige udvikling skyldes især, at de indirekte skatter indbragte mindre end ventet, og at der i 2014 blev vedtaget anlægsudgifter for en del mere end budgetteret. For at vurdere de offentlige finansers aktivitetsvirkning er det imidlertid nødvendigt at inddrage Anlægs- og renoveringsfonden. Når en anlægsudgift vedtages, bliver den udgiftsført på anlægsbudgettet, og beløbet overføres til fonden. Når anlægsarbejdet rent faktisk udføres og betales, ofte i efterfølgende år, finansieres det ved træk på fonden. I 2014 steg fondens midler med 470 mio. kr., så aktiviteten var ikke på 896 mio. kr., men blot lidt over 400 mio. kr. Sammenlignet med de forudgående år var de afholdte anlægsudgifter i 2014 derfor på et meget lavt niveau. I 2013 var de næsten dobbelt så store, selv om anlægsudgifterne i Landskassens regnskab var en del lavere. Det har uden tvivl bidraget til den svage konjunktur i 2014, at de afholdte anlægsudgifter var så lave. De meget lave afholdte anlægsudgifter er også den væsentligste enkeltårsag til, at Landskassens likviditet blev styrket i 2014, trods det store underskud på DAU-saldoen og fraværet af lånoptagelser. Selvstyrets bruttogæld er således fortsat 600 mio. kr. eller knap 5 pct. af BNP. Som følge af valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, i efteråret 2014 blev finansloven for 2015 først vedtaget i maj Den opererer med et underskud på såvel DA- som DAU-saldoen. I den udstrækning de tidligere vedtagne anlægsarbejder også udføres, kan det give et betydeligt omsving i aktiviteten. I 2015 vil der uden for den grønlandske finanslov finde betydelige bygge- og anlægsinvesteringer sted. Der anlægges en ny containerhavn i Nuuk i selskabsregi, og den danske stat bygger et lukket fængsel ved Nuuk. Det er et særligt træk ved økonomien, at den vigtigste indtægtskilde, bloktilskuddet fra den danske stat, ikke påvirkes af den økonomiske udvikling i Grønland, men reguleres årligt med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på den danske finanslov. Indtægterne fra partnerskabs- og fiskeriaftaler med EU afhænger heller ikke af konjunkturen. Det giver et godt udgangspunkt i budgetprocessen, men indebærer også, at finansiering af øgede offentlige udgifter kræver 92 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2015

5 Landskassens hovedposter Tabel 2 Mio. kr R 1 R 1 R 1 R 1 R 1 R 1 R 1 FL 2 1. Driftsudgifter Lovbundne udgifter Tilskud Anlægsudgifter Udgifter i alt Aftalte indtægter Direkte skatter Indirekte skatter Andre indtægter Indtægter i alt Faktisk DAU-saldo: (10)-(5) DA-saldo Stigning i uforbrugte midler i Anlægs- og renoveringsfonden DAU-saldo korrigeret (11)+(13) Anm.: I 2011 blev kommunernes bloktilskud forhøjet med 302,6 mio. kr. som følge af udlægningen af handicapområdet. Dette beløb rykkes derfor fra Selvstyrets driftsudgifter til udgifter til tilskud. Kilde: Landskassens regnskaber og finanslov for Regnskabstal. 2. Finanslov Aftalte indtægter består overvejende af den danske stats bloktilskud (3.642 mio. kr. i 2014), af partnerskabs- og fiskeriaftaler med EU (202 mio. kr. i 2014) og af salg af fiskerirettigheder (108 mio. kr. i 2014). en mere end proportional stigning i indtægterne fra skatter og afgifter, hvilket kan være vanskeligt. På lidt længere sigt får Grønland en udfordring, når de store fødselsårgange fra 1960 erne nærmer sig eller når pensionsalderen. Økonomisk Råd har beregnet en finansindikator, som viser, at der er behov for en fastholdt opstramning af finanspolitikken i størrelsesordenen 1 mia. kr., hvis den offentlige gæld som andel af BNP ikke skal stige frem mod Det er samme størrelsesorden som Selvstyrets provenu fra direkte skatter. Skal opstramningen ske i form af øgede indtægter, vil det kræve et bredere erhvervsgrundlag end det nuværende, fx knyttet til råstofudvinding. Skal det ske i form af lavere udgifter, kan man hæfte sig ved, at det offentlige forbrug er bemærkelsesværdigt højt. Det offentlige forbrug pr. indbygger er således 50 pct. højere end i Danmark, jf. figur 5. Offentligt og privat forbrug pr. indbygger Figur 5 Indeks, Danmark = 100 i alle år Offentligt forbrug Privat forbrug Kilde: Beregninger på tal fra Grønlands Statistik og Danmarks Statistik. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

6 Det er imidlertid ikke indtrykket, at den offentlige service i Grønland er 50 pct. bedre. Årsagerne til det meget høje offentlige forbrug må derfor, ud over en mulig større præference for kollektive løsninger end i Danmark, især findes i smådriftsulemper, fordi befolkningen geografisk bor meget spredt på et meget stort areal. På nogle punkter er det tydeligt, at det høje udgiftsniveau ikke følges af en høj kvalitet. I foråret 2015 offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut en meget kritisk rapport om den grønlandske folkeskole, som ganske enkelt fungerer dårligt. Det er nedslående, da en bedre folkeskole er nøglen til økonomisk udvikling i Grønland. Skolevæsenet har været grønlandsk ansvarsområde i en lang årrække. De generelle smådriftsulemper er måske blevet større i de senere år. Der har ganske vist fundet en befolkningskoncentration sted via tilflytning til Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og fraflytning fra de fleste af de øvrige byer og bygderne. Da antallet af beboede steder er uændret, betyder det, at der i dag er langt flere meget små bygder end tidligere. I dag har 30 bygder et folketal under 100 mod 16 i Hvis der skal opretholdes et acceptabelt serviceniveau for de tilbageværende i en meget lille bygd, kan det blive dyrt pr. indbygger. Det er en del af koalitionsaftalen fra december 2014 mellem Siumut, Demokraterne og Atassut at sikre udvikling i hele Grønland. Grønlands Statistik og Danmarks Statistik har sammenlignet prisniveauerne for det private forbrug i Grønland og Danmark. Resultatet er, at varer og tjenester i Grønland er 2,4 pct. dyrere end i Danmark. Det dækker over, at priserne på tobak og alkohol i Grønland er næsten 70 pct. højere som følge af langt højere afgifter, fødevarer er 20 pct. dyrere, husleje, vand, varme mv. er 16 pct. billigere, og prisen for pladser i daginstitutioner er 60 pct. lavere. De fleste andre produkter er en anelse dyrere i Grønland. Da der ikke er moms i Grønland, betyder det, at transportomkostninger og nok også svagere konkurrence generelt modsvarer den danske moms. Der er ikke lavet prissammenligninger for det offentlige forbrug eller investeringerne, men det står næppe til diskussion, jf. ovenfor, at begge dele er en del dyrere i Grønland end i Danmark. Smådriftsulemper kan dog ikke være hele forklaringen på det meget høje niveau for offentligt forbrug i Grønland. Færøerne har også en spredt bosætning, om end knap så udtalt som i Grønland. Alligevel er deres offentlige forbrug pr. indbygger aktuelt på niveau med det danske og har traditionelt ligget lidt lavere. FISKERI Mulighederne for at udvide fiskeriet på en bæredygtig måde er begrænsede. Den vigtigste art i fiskeriet er rejer. Fiskeriet er kvoteret, og de politisk fastsatte kvoter følger i hovedtræk den biologiske rådgivning. Fiskeriet er MSC-certificeret som bæredygtigt, hvilket kan have bidraget til de senere års gunstige prisudvikling. Kvoterne er faldet stærkt i de senere år og er i 2015 fastsat til tons mod tons i Hovedårsagen er formentlig klimaændringer, da rejerne fiskes stadigt længere mod nord. I 2016 er der udsigt til, at rejekvoterne falder yderligere. Fiskeriet af hellefisk er steget svagt i de senere år, hvilket især afspejler større fangster i fiskeriet i fjorde og tæt på kysten. Biologerne udtrykker bekymring for, om omfanget af dette fiskeri er hensigtsmæssigt, da fiskene bliver mindre og mindre, så det kræver en større indsats at fange den samme mængde. Mængden af torsk i farvandene ved Vestgrønland stiger, men biologerne tilråder forsigtighed med direkte fiskeri herpå, så der kan opbygges en gydebestand i de grønlandske farvande. Selvstyret har fastsat en kvote på tons i I øjeblikket arbejder Grønland på at få certificeret fiskeriet af stenbiderrogn som bæredygtigt i forventning om herved at kunne øge værditilvæksten. Mulighederne for at udvide det samlede fiskeri efter de traditionelle arter må alt i alt anses for begrænsede, men der vil til stadighed ske forskydninger mellem fiskeriet af de enkelte arter. Selv om de grønlandske farvande er vidtstrakte, kender biologerne i alle væsentlige hovedtræk forekomsterne af fisk og skaldyr. Klimaændringerne har imidlertid betydet, at makrel, og muligvis også andre stimefisk, i en periode om sommeren i stort tal opholder sig i grønlandsk farvand. I 2014 blev der fanget knap tons makrel, og i 2015 er kvoten for dette fiskeri fastsat til tons. Kvoten er ensidigt fastlagt fra grønlandsk side med henblik på at blive anerkendt som kyststat og dermed få del af 94 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2015

7 den fælles kvote for makrel i Nordatlanten, hvilket vil kunne sikre en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af fiskeriet. Den fælles kvote deles fra og med 2014 mellem EU, Norge og Færøerne. Metalpriser Figur 6 Indeks, 2005 = TURISME OG RÅSTOFUDVINDING Turismen nævnes jævnligt som et område med et stort vækstpotentiale. Generelt er forventningerne dog ikke blevet indfriet. Som konsekvens af stadige fald i krydstogtturismen blev de afgifter, selskaberne skulle betale pr. passager i grønlandsk farvand, ophævet i foråret 2015 i håb om at vende udviklingen. Der er aktuelt ikke minedrift i Grønland, men ledelsen i et rubinprojekt forventer at igangsætte udvinding i løbet af Udvindingstilladelsen er på plads, og mineselskabet er ved at foretage de nødvendige investeringer. I driftsfasen vil der være ca. 80 ansatte. Et projekt i samme skala knyttet til udvinding af bjergarten anorthosit, der bl.a. kan anvendes til fremstilling af glasfiber, maling og aluminiumoxid, er i øjeblikket i ansøgningsfasen, men vil efter de foreliggende oplysninger kunne påbegynde investeringerne hurtigt, hvis der bliver givet udvindingstilladelse. Råstofudvinding er den mest realistiske mulighed for at udvide det grønlandske erhvervsgrundlag. Et højt omkostningsniveau, i overkanten af det danske, en geografisk meget spredt befolkning med dertil hørende smådriftsulemper, høje transportomkostninger og ikke mindst et lavt uddannelsesniveau gør det vanskeligt at udvikle internationalt konkurrencedygtige traditionelle erhverv. Beskæftigelsesmuligheder ved råstofaktivitet kan give et vigtigt bidrag til at højne uddannelsesniveauet. Tilbage i 2010 og 2011 var der en betydelig efterforskning af olie og andre kulbrinter i farvandene ved Vestgrønland. Efterforskningsomkostningerne udgjorde ca. 5 mia. kr., som indgår som en del af investeringerne i olie- og mineralefterforskning i nationalregnskabet. Der blev fundet spor af kulbrinter, men utilstrækkelige til kommerciel udnyttelse. Siden er der ikke udført efterforskningsboringer i grønlandsk farvand, og ved de gældende verdensmarkedspriser på olie er udvinding ikke interessant for selskaberne. Derfor er efterforskningsaktiviteten sat på vågeblus Kilde: Thomson Reuters Datastream. Også for de mineralske råstoffers vedkommende har der i flere år været en betydelig efterforskningsaktivitet. I forlængelse af efterforskning har de grønlandske myndigheder bl.a. givet udvindingstilladelse til et stort jernprojekt ved Nuukfjorden. De faldende verdensmarkedspriser på jern og andre metaller, jf. figur 6, har dog medført, at projektet har skiftet ejer og ikke kan ventes igangsat i en årrække. Der er to selskaber, der har indgivet ansøgning om tilladelse til at udvinde såkaldt sjældne jordarter i Sydgrønland, i det ene tilfælde suppleret med udvinding af uran. Også her har prisfald gjort projekterne mindre attraktive for investorer end tidligere. Det grønlandske børsnoterede selskab, Nuna Minerals, som driver mineralefterforskning i Grønland, gik i betalingsstandsning i maj DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 31. juli 2014 Danmarks Nationalbank: Aktuelle tendenser i den

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen, Økonomi og Pengepolitik INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske vækst i Grønland var positiv i 2015 efter tre år med tilbagegang.

Læs mere

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi 115 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Aktiviteten i Grønland er for nedadgående efter nogle år med høj vækst sammenlignet

Læs mere

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi 139 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Grønland blev kun i beskedent omfang påvirket af den internationale økonomiske krise,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Grønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger

Læs mere

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015. Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Grønlands Økonomi 2015

Grønlands Økonomi 2015 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Grønlands Økonomi 2015 Konjunkturudsigter Aktuel økonomisk politik Befolkningsudvikling og regionalpolitik 1 Økonomisk Råd blev nedsat af Naalakkersuisut

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi 121 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Væksten i det nominelle bruttonationalprodukt, BNP,

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I ÅRHUS KOMMUNE,

BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I ÅRHUS KOMMUNE, Nr. 1.1 April 1995 BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I ÅRHUS KOMMUNE, -1995 x Pr. 1. januar 1995 var indbyggertallet i Århus Kommune på 277.477. x I Århus er befolkningen i løbet af 1 år steget med 1,1 %, svarende

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Økonomisk Råd Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Agenda 1. Økonomisk Råd - Formål 2. Organisering 3. Demografi 4. Uddannelse 5. Indkomstdannelse 6. Gæld- og gældspolitik

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen Disposition Grundlæggende demografiske udviklingstræk og betydningen

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007 AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013 Eksport og indenlandsk salg på stabilt niveau tysk vækst skaber håb for de mindste eksportvirksomheder Den danske eksport og det indenlandske salg har ligget på et konstant niveau de seneste 6 kvartaler.

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser, 2004-2013 Pr. 1. januar 2014 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 323.893 personer. Befolkningen er steget med 4.799 personer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere