Befolkningsundersøgelsen i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007"

Transkript

1 Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred Redigeret af Peter Bjerregaard Inger Katrine Dahl-Petersen

2

3 SIF s Grønlandsskrifter nr. 18 Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred Redigeret af Peter Bjerregaard Inger Katrine Dahl-Petersen

4 SIF s Grønlandsskrifter nr. 18 Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred Redigeret af Peter Bjerregaard og Inger Katrine Dahl-Petersen Copyright Statens Institut for Folkesundhed, København 2008 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt. Omslag: Schultz A/S Forsidefoto: Peter Bjerregaard Tryk: Schultz A/S Oplag: 600 eks. Publikationen kan fås ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, København K Telefon: Telefax: ISBN: ISBN: ISSN: Pris 150 kr. KAREN ELISE JENSENS FOND

5 Forord Befolkningsundersøgelsen er en opfølgning af Den grønlandske Sundhedsprofil fra Undersøgelsen viser, hvorledes folkesundheden har udviklet sig i de næsten 15 år, der er gået mellem de to undersøgelser, og inddrager desuden en række nye temaer. Som Sundhedsprofilen er den nye befolkningsundersøgelse et samarbejde mellem Departementet for Familie og Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed med Karen Elise Jensens Fond som hovedsponsor. Et så stort projekt som den aktuelle befolkningsundersøgelse har ikke kunnet gennemføres uden hjælp fra mange mennesker. Næsten 100 mennesker har bidraget som interviewere, bioanalytikere, kliniske assistenter, tolke, databehandlere, videnskabelige sparringspartnere, søfolk og lokale kontakter. De gennemgående nøglepersoner har udover rapportens redaktører været Ingelise Olesen, Susanne Brenaa Reimann, Maja Lis Dybdahl Halkjær, Knut Borch-Johnsen og Marit Eika Jørgensen. En særlig tak skal rettes til sundhedsvæsenet i de byer og bygder, der er besøgt, til Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk, og ikke mindst til de mange mennesker, der har ofret deres tid på at lade sig interviewe og undersøge. Befolkningsundersøgelsen er finansieret af Karen Elise Jensens Fond, Departementet for Familie og Sundhed, NunaFonden, Statens Institut for Folkesundhed, Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningspulje, Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Miljøstyrelsen, Direktør Emil C. og Hustru Inger Hertz Fond og Else og Mogens Wedell-Wedellsborg Fond. Undersøgelsen er gennemført af Center for Sundhedsforskning i Grønland og Steno Diabetes Center under ledelse af professor Peter Bjerregaard. Statens Institut for Folkesundhed har det fulde videnskabelige ansvar for resultater og konklusioner i denne rapport. Finn Kamper-Jørgensen direktør Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Martha Lund Olsen departementschef Departementet for Familie og Sundhed Grønlands Hjemmestyre 3

6 4

7 Indholdsfortegnelse Forord Om undersøgelsen Befolkningsundersøgelserne i Grønland Livsbetingelser og levevilkår Selvvurderet helbred Alkohol og hash Vold og seksuelle overgreb Selvmordstanker og selvmordsforsøg Kost, fysisk aktivitet og overvægt Kost Fysisk aktivitet i Grønland Overvægt og fedme Rygning Ældre Udfordringer for forskning og sundhedspolitik i Grønland Litteratur Bilag 1 Publicering af undersøgelsens resultater

8 6

9 1. Om undersøgelsen Inger Katrine Dahl-Petersen og Peter Bjerregaard Undersøgelsen er en landsdækkende befolkningsundersøgelse, som bygger på interview, selvudfyldte spørgeskemaer og parakliniske undersøgelser indsamlet i perioden Undersøgelsen er en fortsættelse af de befolkningsundersøgelser, der blev foretaget i og I denne undersøgelse er der indsamlet data om sundhed og sygelighed samt levevilkår for et bredt udsnit af befolkningen, og undersøgelsen omfatter oplysninger, som ikke kan findes i eksisterende registre. Den videnskabelige baggrund for undersøgelsen er en interesse for ændringer i livsstil som følge af den modernisering, der finder sted i Grønland, og konsekvenserne heraf for udviklingen i sundhed, sygelighed og levevilkår. Den traditionelle grønlandske livsstil erstattes i stigende grad af en mere vestlig livsstil, hvor blandt andet kosten og det fysiske aktivitetsniveau ændres betydeligt. Sådanne ændringer må forventes at medføre en stigning i forekomsten af bl.a. diabetes og iskæmisk hjertesygdom. Det er da også påvist, at forekomsten af type 2 diabetes (sukkersyge) er steget markant siden 1960erne og nu er højere end i Danmark (Jørgensen et al. 2002), mens forekomsten og dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom er på højde med forekomsten i flere vestlige lande (Bjerregaard et al. 2003a; Jørgensen et al. 2008). Samtidig er dødeligheden af blodprop i hjernen og andre hjertesygdomme end blodprop i hjertet betydeligt højere end i Danmark (Bjerregaard et al. 2003a). Formål Det overordnede formål med undersøgelsen er at belyse sundhed og sygelighed i befolkningen samt udviklingen i sundhed og sygelighed over tid ved at sammenligne resultaterne med resultater fra befolkningsundersøgelsen i 1993 (Bjerregaard et al. 1995; Christensen et al. 1996; Bjerregaard et al. 1997; Curtis et al. 1997). I enkelte kapitler sammenlignes også med befolkningsundersøgelsen i 1999 (Bjerregaard et al. 2003a). Ydermere identificeres regionale og sociale variationer i sundhedstilstand, risikofaktorer for sygdom, sociale forhold, psykisk helbred og sygdomsmønstre i befolkningen. I en bredere sammenhæng vil undersøgelsen bidrage til en bedre forståelse for helbredseffekterne af udviklingen fra en traditionel til en moderne industrialiseret livsstil, herunder udviklingen i sygelighed og dødelighed af hjertekarsygdomme, diabetes og andre kroniske sygdomme. Endelig giver undersøgelsen mulighed for at sammenligne resultater med lignende undersøgelser foretaget blandt inuit i Canada og Alaska. 7

10 Hovedemnet for denne rapport er livsstil sat i relation til folkesundhedsprogrammets temaer. Emnet for den næste temarapport er sygdom og sundhedsvæsen. Der er planlagt yderligere en række publikationer fra undersøgelsen (bilag 1). Det grønlandske folkesundhedsprogram Inuuneritta Inuuneritta indeholder Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden Folkesundhedsprogrammet er udarbejdet af Direktoratet for Sundhed i dialog med andre direktorater, kommuner, borgere og sundhedsprofessionelle. Det dækker en bred vifte af væsentlige folkesundhedsproblemer, men der har i udarbejdelsen af programmet været lagt vægt på, at programmet fik en størrelse, der er realistisk at gennemføre. Overskrifterne for temaerne i Inuuneritta er: Alkohol & hash Vold, voldtægter og seksuelle overgreb Selvmord Kost og fysisk aktivitet Sexliv Rygning Børn og unge Ældre Tandplejen Flere af temaerne bygger videre på allerede eksisterende handleplaner. Definition af sundhed og sygelighed Hvis man ønsker at måle sundhed og sygelighed, er det en forudsætning at gøre sig klart, hvad begreberne sundhed og sygelighed omfatter. Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom (Kamper- Jørgensen og Almind 2004). Denne definition understreger, at der både er psykiske og sociale aspekter foruden det fysiske aspekt af sundhed. Eksempelvis kan to mennesker med den samme fysiske sygdom eller handicap opleve deres helbred som helt forskelligt, betinget af deres sociale liv og psykiske velbefindende. Der er ikke tvivl om, at sundhed i bredeste forstand er tæt forbundet med velfærd, trivsel og livskvalitet udover et godt helbred. Et godt helbred er en forudsætning for trivsel og god livskvalitet, men omvendt opnås et godt selvvurderet 8

11 helbred blandt andet gennem trivsel og livskvalitet i dagligdagen. Årsagssammenhængene er således komplicerede. Det er en grundlæggende antagelse for denne undersøgelse, at sociale, økonomiske og kulturelle forhold i samfundet har betydning for menneskers sundhed og opfattelse af helbred. Epidemiologer er blevet betegnet som "teoriløse empirister", hvilket indebærer den sandhed, at vi gerne ser vores genstandsfelt som en del af en omgivende verden, som vi ønsker at udforske. Vi er blevet skarpt kritiseret for at inddrage kultur i vores forklaringsmodeller, og er blevet skudt en meget primitiv og udynamisk opfattelse af kultur i skoene af kulturforskere, der mener at vide bedre (Sørensen 1999). Vi mener på trods af denne kritik, at epidemiologien er bedre tjent med - efter fattig evne - at inddrage et sociologisk og kulturelt perspektiv på helbredsfænomener end med at undlade det. Figur 1.1 Model for sundhed og sygelighed i en social sammenhæng. Modellen er oprindelig publiceret i rapporten fra befolkningsundersøgelsen i Grønland 1993 (Bjerregaard et al. 1995); den bringes her i den udgave, der benyttes i Inuuneritta (Grønlands Hjemmestyre 2007a). 9

12 Figur 1.1 viser den model for sundhed og sygelighed, som blev anvendt i befolkningsundersøgelsen i 1993, og som er anvendt som referenceramme for den aktuelle undersøgelse. Modellen kombinerer sociale, kulturelle og økonomiske aspekter af sundhed og sygelighed. I midten af modellen findes det enkelte menneske, der genetisk og gennem sin opvækst er udstyret med nogle egenskaber, der påvirker helbredet i positiv eller negativ retning. Man kan tale om personens konstitution, dvs. sårbarhed og evne til at mestre belastninger. I personens umiddelbare omgivelser (inderste skal) findes en række faktorer, der direkte påvirker helbredet, f.eks. tobak, alkohol, kost, mikroorganismer og psykiske belastninger. Hverdagslivet, det vil sige det enkelte menneskes arbejdsliv, bolig, familieform, sociale netværk, interesser og vaner, er i modellen placeret som et niveau mellem de samfundsbetingede levevilkår og individet. Dette illustrerer, at hverdagslivet dels afhænger af den måde, hvorpå den enkelte lever sit liv, dels af de overordnede kulturelle, sociale og økonomiske forhold, der sætter rammerne for personens muligheder i samfundet. Det er hverdagslivet, der er bestemmende for, i hvilket omfang den enkelte person udsættes for de direkte sygdomsfremkaldende faktorer, og det er i hverdagslivet, den enkelte gennem sine handlinger kan forsøge at holde sig sund. Denne måde at opfatte sundhed og sygelighed på åbner op for de mange muligheder samfundet og individet har for gennem handling at påvirke sundhed og sygelighed og understreger vigtigheden af et folkesundhedsprogram. Emnerne i de enkelte kapitler i denne profil er valgt med udgangspunkt i denne model for sundhed og sygelighed og ud fra temaerne i folkesundhedsprogrammet Inuuneritta. Måling af sygelighed De vigtigste kilder til beskrivelse af en befolknings sundhedstilstand og sygelighed er dødsårsagsstatistikker, sygdomsregistre og indlæggelsesmønster på sygehusene, samt befolkningens egne oplysninger om helbred. Dødsårsagsstatistikker beskriver meget præcist, hvad folk dør af, men har den store mangel, at det ikke er muligt at afdække hvilke sygdomme og lidelser befolkningen lever med. Mere aktuelle kilder til at følge sygdommenes udvikling er sygdomsregistre, eksempelvis cancerregistret, registre over indlæggelser på sygehuse og anmeldelser af smitsomme sygdomme. Hertil kommer oversigter over ambulante eller indlagte patienter og undersøgelser af særlige sygdomme eller sygdomsgrupper. Generelt registrerer ovennævnte datakilder sene stadier i en sygdomsproces og forudsætter desuden, at personen har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Registreringen vil endvidere bestå af lægeligt defineret sygdom og ikke rumme subjektive opfattelser af velbefindende, trivsel og helbred. Sygelighed eller dårligt helbred, der re- 10

13 sulterer i besvær i dagligdagen og problemer med at udføre dagligdags funktioner, men ikke kræver læge, registreres således ikke i disse datakilder (Rasmussen 1984). Undersøgelsens oplysninger om helbred omfatter selvrapporteret sygelighed, selvvurderet helbred og en række direkte mål for sygelighed og risikofaktorer for sygdom fra parakliniske undersøgelser og blodprøver. Oplysning om selvrapporteret sygelighed er indhentet gennem deltagernes egne oplysninger om sygdom, symptomer eller funktionsindskrænkning i hverdagen. Oplysningerne spænder over symptomer som ondt i ryggen og hovedpine, der kun vanskeligt kan måles ved objektive metoder, til gengivelse af lægelige diagnoser som eksempelvis forhøjet blodtryk og sukkersyge. Materiale og metoder Befolkningsundersøgelsen er en undersøgelse af voksne indbyggere i Vestgrønland. Den samlede befolkning i Grønland var i personer, hvoraf (92%) boede i Vestgrønland. Befolkningen kan inddeles efter fødested dvs. personer født i Grønland og personer født uden for Grønland; denne opdeling svarer for voksenbefolkningen i nogen grad til en etnisk inddeling i grønlændere og danskere. Fødested er den eneste variabel i det centrale personregister, der kan bruges til etnisk inddeling, men i en interviewundersøgelse kan denne oplysning suppleres med anden information. Når deltagerne nedenfor betegnes som grønlændere eller danskere, er der tale om en inddeling på basis af interviewernes vurdering som nærmere beskrevet i kapitel 3. Der findes en mere detaljeret metodebeskrivelse på Hvor andet ikke er beskrevet, gælder resultaterne kun grønlændere. Dataindsamling Deltagerne i befolkningsundersøgelsen blev fundet via udtræk af en tilfældig, stratificeret stikprøve af voksne (18+) indbyggere i Vestgrønland, født i Grønland eller Danmark. Færinger og personer født i andre lande blev udelukket, ligesom personer, der havde deltaget i Befolkningsundersøgelsen i Vestgrønland blev inddelt i 8 områder efter geografi og bebyggelsens størrelse (tabel 1.1). Fra hvert område blev udvalgt et antal byer eller bygder. 11

14 Tabel 1.1 Udvalgte byer og bygder. Befolkningsundersøgelsen i Grønland Byer med indbyggere Mindre byer Bygder Syd Qaqortoq Narsaq Eqalugaarsuit Narsarmiit Midt Nord Nuuk Maniitsoq Aasiaat Qasigiannguit Upernavik Aappilattoq Atammik Napasoq Kullorsuaq Innaarsiut Aappilattoq Byerne blev udvalgt som repræsentative for området. I byerne blev der fra det centrale personregister udtrukket en tilfældig stikprøve på 11-22% med henblik på at give et forventet antal deltagere på omkring 300, hvilket er et praktisk gennemførligt antal deltagere at undersøge for et undersøgelseshold i løbet af 4-6 uger. Bygderne blev udvalgt tilfældigt inden for de valgte kommuner, og i de udvalgte bygder blev alle voksne inviteret til at deltage. Data til befolkningsundersøgelsen i blev indsamlet ved besøg i 7 byer og 8 bygder på vestkysten fra Kullorsuaq i Upernavik kommune i nord til Narsarmiit og Aappilattoq i Nanortalik kommune i syd (figur 1.2). Deltagerne blev forud for undersøgelsen informeret ved et personligt brev, og de blev efter undersøgelsesholdets ankomst kontaktet af den person, der var ansvarlig for rekrutteringen. På undersøgelsesdagen mødte deltagerne fastende (minimum 8 timer uden indtag af mad og drikke). Deltagerne blev mundtligt informeret om undersøgelsen og underskrev en samtykkeerklæring. Herefter blev der taget fasteblodprøver og en to-timers glukosebelastningstest blev påbegyndt. Inden for de næste 2½ time blev deltageren interviewet (ca. 40 minutter), udfyldte et spørgeskema, gennemgik en række parakliniske undersøgelser og fik påsat Actiheart (Cambridge Neurotechnology Ltd 2008) til måling af puls og bevægelse. Afhængig af tidsplanen blev deltagerne bedt om at tilbagelevere deres Actiheart 1-4 døgn efter undersøgelsesdagen, i forbindelse med hvilket de fik udbetalt 200 kr. som kompensation for den tid, de brugte på undersøgelsen. Efter to timer fik deltagerne igen taget blodprøver. Afslutningsvis blev deltagerne informeret om resultaterne af undersøgelsen og fik lejlighed til at stille spørgsmål. 12

15 Figur 1.2 Byer og bygder, der indgår i befolkningsundersøgelsen i Grønland Spørgeskemaer og parakliniske undersøgelser Der blev brugt to spørgeskemaer, et intervieweradministreret og et selvudfyldt. I begge tilfælde indeholdt skemaerne dels spørgsmål fra de tidligere befolkningsundersøgelser, dels nyudviklede spørgsmål, hvoraf en del var udviklet i samarbejde med canadiske samarbejdspartnere. Specielt kostinterviewet og spørgsmålene om fysisk aktivitet er nyudviklede til denne undersøgelse. Kostinterviewet omfattede spørgsmål om, hvor ofte 23 grønlandske og 43 importerede fødevarer blev spist, om årstidsvariation og sædvanlig portionsstørrelse. Til måling af fysisk aktivitet blev det internationale "Long IPAQ" (International Physical Activity Questionnaire) brugt (IPAQ-group 2008b). Dette spørgeskema måler moderat og hård fysisk aktivitet i fire domæner (arbejde, transport, husarbejde, fritid), samt tid brugt på stillesiddende aktiviteter. De parakliniske undersøgelser omfattede måling af højde, vægt, taljeomfang, hofteomfang og fedtprocent. Der blev taget blodtryk og EKG ("hjertekardiogram"); desuden blev der gennemført en ultralydsundersøgelse af fedt i maveregionen og af forkalkning i halspulsårerne. 13

16 Endelig blev der foretaget en oral glukosebelastningstest og en kombineret pulsog bevægelsesmåling, Actiheart, og der blev taget prøver af blod, urin og negle. Tilbagemelding til deltagerne og sundhedsvæsenet Ved undersøgelsesdagens afslutning blev deltagerne informeret om resultaterne af undersøgelsen (blodtryk, body mass indeks (BMI), fedtprocent, glukosebelastning for diabetes), og deltagerne fik mulighed for at stille spørgsmål. Senere, når resultaterne af blodprøverne og tolkning af EKG forelå, blev såvel deltagerne som det lokale sundhedsvæsen såfremt deltageren havde givet sin accept heraf informeret om disse resultater. Der blev givet information om kolesterol, resultatet af glukosebelastning og tolkning af EKG. Ansvaret for den behandlingsmæssige opfølgning var entydigt placeret hos sundhedsvæsenet. Svarprocent, bortfald og repræsentativitet Den endelige stikprøve var på 3652 personer. Danskere i stikprøven blev kun rekrutteret til interview, og deltagerprocenten var betydelig lavere blandt disse end blandt grønlændere. Der indgik 2247 grønlændere i undersøgelsen med en deltagelse på 67,5% og 127 danskere med en deltagelse på kun 39,3%. Ud af de 2247 grønlændere i undersøgelsen har 2083 (92,7%) besvaret det selvudfyldte spørgeskema. For grønlændere varierede deltagelsen fra 84% i Aappilattoq (Nanortalik kommune) til 55% i Kullorsuaq. Fordelt på bostedstørrelse var deltagelsen 61% i Nuuk, 68% i de øvrige større byer, 72% i mindre byer og 69% i bygderne, altså betydeligt lavere i Nuuk end på Kysten. Der var større deltagelse blandt kvinder end blandt mænd, og især yngre mænd var underrepræsenterede. Knapt halvdelen af bortfaldet (16% af stikprøven) var personer, der ikke ønskede at deltage i undersøgelsen, eller som fremførte forskellige forklaringer, der blev tolket som manglende lyst til at deltage. Dette blev respekteret. For 408 personer var der ingen oplysninger. Dette er personer i stikprøven, som det ikke lykkedes interviewerne at kontakte eller på anden måde at få oplysninger om. Det skæve bortfald mht. alder, køn og bopæl har naturligvis betydning for resultaternes gyldighed for hele befolkningen i Vestgrønland. Vi ved, at syge, personer med handicap og personer, der flytter meget rundt, er overrepræsenteret blandt ikke-deltagerne, og vi har en formodning om, at socialt udsatte personer, alkoholafhængige og personer med spinkel tilknytning til arbejdsmarkedet ligeledes er overrepræsenteret blandt ikke-deltagerne. 14

17 Dataoparbejdning og analyse Spørgeskemadata blev dobbelt indtastet og valideret i programmet Epi-data. Datafilerne blev herefter importeret til SAS programmet og kombineret med resultater fra blodanalyser og parakliniske procedurer. Der blev gennemført et omfattende validitetstjek af de færdige datafiler. Analyserne er gennemført med statistikprogrammerne SAS v. 9.1 eller højere og SPSS v eller højere. Det skæve bortfald kan delvis ophæves ved vægtning for alder, køn og region. Det viser sig dog at være en ubetydelig fejl, der indføres ved at bruge ikke-vægtede tal, og det er derfor valgt ikke at vægte resultaterne. Det var i øvrigt den samme konklusion, der blev draget ved analysen af befolkningsundersøgelsen fra Data er udover tabeller over fordelinger, analyseret ved hjælp af krydstabuleringer og testet for statistisk signifikans (p<0,05) med Pearson s χ 2 -test. χ 2 -testet tester, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de valgte variable i en krydstabel. P-værdien er et udtryk for den statistiske usikkerhed. Hvor andet ikke er nævnt, er de sammenhænge, der bliver omtalt i rapporten, signifikante på et femprocents niveau (p<0,05). Når p-værdien er under 0,05 er der mere end 95% sandsynlighed for, at det opnåede resultatet ikke er udtryk for en tilfældighed. I mange af analyserne er der foretaget justering for forskelle i alder og køn med multivariat logistisk regressionsanalyse eller General Linear Models. Om rapporten Efter en beskrivelse af tidligere befolkningsundersøgelser i kapitel 2 handler rapportens kapitel 3-10 om undersøgelsens resultater efterfulgt af et kapitel om udfordringer for forskning og sundhedspolitik. Mange af resultaterne fra denne undersøgelse vil kunne anvendes direkte i sundhedsvæsenet og af beslutningstagere i det politiske system i forbindelse med udarbejdelse af målrettede strategier for forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser. 15

18 16

19 2. Befolkningsundersøgelserne i Grønland Inger Katrine Dahl-Petersen og Peter Bjerregaard Der er siden 1993 gennemført et antal befolkningsundersøgelser blandt voksne i Grønland (tabel 2.1 og figur 2.1). Undersøgelserne har en fælles kerne, men adskiller sig med hensyn til geografisk dækning, vægtning af interview over for paraklinisk undersøgelse, deltagende befolkningsgrupper og en række detaljer. Befolkningsundersøgelserne beskrives nedenfor i tre grupper: Befolkningsundersøgelsen fra 1993 (Grønland I); Befolkningsundersøgelserne i Grønland og af grønlændere i Danmark (Grønland II-IV); Befolkningsundersøgelsen (Grønland V-VI). For alle datas vedkommende gælder, at deltagersvarene ved hjælp af en nøgle kan knyttes til deltagerens personnummer. Dette sikrer, at undersøgelserne på et senere tidspunkt kan følges op i dødsårsagsregisteret og landspatientregisteret eller ved genundersøgelse af deltagerne. Tabel 2.1 Befolkningsundersøgelserne i Grønland. Antal deltagere Interview/ paraklinisk undersøgelse Undersøgelse Årstal for data indsamling Geografisk dækning Befolkningsgruppe Synonymer Grønland I /264 Alle kommuner Grønlændere Sundhedsprofil og danskere for Grønland Grønland II /736 Danmark Grønlændere Grønlændere i Danmark I Grønlændere B99 Grønland III /1310 Centrale Vestgrønland Grønland IV /256 Danmark Grønlændere Grønlændere i Danmark II Grønland V /2236 Vestgrønland Grønlændere og danskere Inuit Health in Transition; Inuit Grønland VI 2008 (indsamles september 2008) Tasiilaq og bygder Grønlændere og danskere Cohort Østgrønland 17

20 Figur 2.1 Geografisk dækning af befolkningsundersøgelserne i Grønland. angiver byer og bygder, hvor der kun er foretaget interview; angiver byer og bygder, hvor der både er interviewet og gennemført parakliniske undersøgelser. Grønland I I blev den første grønlandske befolkningsundersøgelse gennemført som et samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og Statens Institut for Folkesundhed (tidligere DIKE). Undersøgelsen var en landsdækkende interviewundersøgelse, hvis formål var at beskrive og analysere helbred, levevilkår og livsstil i Grønland. Resultaterne fra undersøgelsen blev præsenteret i en række delrapporter (Bjerregaard et al. 1995; Christensen et al. 1996; Bjerregaard et al. 1997; Curtis et al. 1997). Befolkningsundersøgelsen fra 1993 er baseret på a) interview med personer over 18 år udspurgt efter et spørgeskema, b) interview af mødre om deres 0-12 årige børn ligeledes efter et spørgeskema og c) et selvudfyldt spørgeskema med spørgsmål om særligt sensitive emner. Spørgeskemaerne inkluderede en bred vifte af områder inden for sundhed: Selvvurderet helbred, selvrapporteret sygdom, psykisk helbred og selvmord, brug af sundhedsvæsenet, kost, alkohol, tobak, hash, vold mm. Deltagerne blev udtrukket af Grønlands Statistik fra befolkningsregistret over alle personer med bopæl i Grønland. Den samlede deltagerprocent var 57%, svarende til interview med 1728 personer på 18 år og derover fra en stikprøve på 3025 personer. Der var en del personer i stikprøven, som interviewerne aldrig kontaktede, og et mere realistisk bud på deltagerprocenten er derfor 71% (1728/2425). Der blev gennemført interview i samtlige byer og 22 bygder. En 18

21 understikprøve på 264 deltagere fra Nuuk, Ilulissat og Uummannaq kommune deltog endvidere i en paraklinisk undersøgelse med fokus på risikofaktorer for hjertekarsygdom samt miljøforurening. Befolkningsundersøgelsens resultater blev som den første større undersøgelse af levevilkår, livsstil og sundhed i stort omfang brugt af Hjemmestyret bl.a. som led i planlægningen af folkesundhedsprogrammet Inuuneritta. Grønland II-IV I blev en befolkningsundersøgelse gennemført blandt grønlændere på 18 år og derover i det centrale Vestgrønland (Grønland III) (Nuuk, Sisimiut, Qasigiannguit og fire bygder i Uummannaq kommune indsamlet i perioden ) og grønlændere i Danmark (Grønland II og IV). Baggrunden for undersøgelsen var blandt andet, at nyere studier fra Canada og Alaska havde påvist en stigende hyppighed af type 2 diabetes blandt inuit i modsætning til den ellers generelle opfattelse af en lavere forekomst af type 2 diabetes blandt grønlændere. Det overordnede formål med undersøgelsen var at undersøge sundhed og sygelighed blandt inuit i Grønland, der lever under forskellige vilkår; fra det traditionelle livsmønster i bygderne i Nordvestgrønland til det europæiske liv blandt grønlændere bosat i Danmark. Data blev indsamlet ved interview, selvudfyldte spørgeskemaer og parakliniske undersøgelser. Deltagerne blev udtrukket tilfældigt fra befolkningsregistret. Den samlede deltagerprocent i undersøgelsen i Grønland, som bruges til sammenligninger i denne rapport, var 64% (Bjerregaard et al. 2003a). Undersøgelsen viste blandt andet, at type 2 diabetes ikke længere var en sjælden sygdom i Grønland, og at forekomsten var mindst lige så høj som i Danmark (Jørgensen et al. 2002). Endvidere viste undersøgelsen, at fedme var hyppigere forekommende hos inuit i Grønland end hos danskere, og at grønlændere i Danmark havde højere blodtryk end grønlændere i Grønland (Bjerregaard et al. 2002a; Bjerregaard et al. 2002b). Grønland V-VI Inuit Cohort Study (synonym Inuit Health in Transition) er en international undersøgelse af sundhed blandt inuit i Alaska, Canada og Grønland. Den grønlandske del af Inuit Cohort Study er den befolkningsundersøgelse, der er udgangspunktet for denne rapport (Grønland V). Den fælles kerne består af undersøgelsen af risikofaktorer for diabetes og hjertekarsygdom, og de enkelte lande har 19

22 herudover inkluderet spørgsmål, der er lokalt relevante; f.eks. omfatter undersøgelsen i Grønland en opfølgning af Grønland I. I 2008 suppleres undersøgelsen med data fra Østgrønland. 20

23 3. Livsbetingelser og levevilkår Peter Bjerregaard, Cecilia Petrine Pedersen og Janemaria Mekoline Pedersen Etnicitet og sprog Etnicitet er, sammen med f.eks. socialgruppe, vigtige forhold at inddrage i en epidemiologisk undersøgelse, fordi etnicitet er bestemmende for en lang række sundhedsrelaterede adfærdsformer, både ting der kan måles direkte (f.eks. kostvaner) og ting, der er vanskelige at måle i en befolkningsundersøgelse (f.eks. holdninger til sundhed og sygdom). Den aktuelle undersøgelse omfatter kun personer, der er født i Grønland eller Danmark. I forbindelse med udtræk af stikprøven er derfor et antal personer, der er født i bl.a. de nordiske lande, Tyskland, Thailand og Færøerne, fjernet. Ifølge Grønlands Statistik udgør personer født i Grønland eller Danmark 99% af befolkningen. Uden at vi på nogen måde ønsker at blande os i debatten om, hvem der er "rigtige" grønlændere, er der brugt en række parametre til at karakterisere deltagernes etnicitet, herunder bedsteforældrenes etnicitet, forældres fødested, selvoplevet tilhørsforhold, sprog og interviewernes opfattelse. Subjektiv vurdering af etnicitet I henhold til undersøgelsens design skulle både grønlændere og danskere interviewes, mens det kun var grønlændere, der blev tilbudt at deltage i den parakliniske undersøgelse. Undersøgerne skulle derfor på stedet vurdere den konkrete deltager som grønlænder eller dansker. I undersøgelsen lød et af spørgsmålene " Vil du selv betegne dig som grønlænder eller dansker?/imminut kalaaliusutut imaluunniit qallunaajusutut naatsorsuuttigisarpit?" med svarmulighederne grønlænder dansker både grønlænder og dansker andet ved ikke. Der var kun fem deltagere, der svarede "ved ikke" eller slet ikke svarede, hvilket tyder på, at det er forbavsende let at klassificere sig selv etnisk, selvom 4% svarede "både grønlænder og dansker". Overensstemmelsen mellem undersøgernes vurdering og deltagernes egen vurdering var særdeles god, idet alle, der betegnede sig selv som grønlænder eller dansker, blev klassificeret tilsvarende af undersøgerne. De knap 100 deltagere, der svarede "både grønlænder og dansker", blev af undersøgerne for tre fjerdedeles vedkommende klassificeret som grønlænder. 21

24 Objektiv vurdering af etnicitet Der er en stor gruppe deltagere, hvis bedsteforældre alle er grønlændere eller hvis forældre begge er født i Grønland, og som opfatter sig som grønlændere. De udgør 79% af deltagerne. På den anden side er der 4% af deltagerne, der ikke har nogen grønlandske bedsteforældre, eller hvis forældre begge er født uden for Grønland, og som opfatter sig som danskere. Fordelingen af deltagerne i henhold til denne simple inddeling fremgår af tabel 3.1. Tabel 3.1 Etnicitet efter afstamning. Befolkningsundersøgelsen i Grønland N=2374; uoplyst=30. Antal Procent Grønlænder ,4 Mellemgruppe ,4 Dansker 92 3,9 Uoplyst 30 1,3 I alt ,0 Mellemgruppen, som ikke entydigt kan klassificeres som grønlændere eller danskere på denne simple måde, består af 366 deltagere (15%). I denne gruppe er der 147 deltagere, hvis far er født i Danmark og hvis mor er født i Grønland; 10 hvis far er født i Grønland og hvis mor er født i Danmark; 116 med en dansk og tre grønlandske bedsteforældre og 45 med to grønlandske og to danske bedsteforældre; endelig er der en blandet restgruppe på 48 deltagere, hvoraf de 42 føler sig som både danske og grønlandske og 6 har dansk familiebaggrund, men føler sig som grønlændere. Tabel 3.2 viser det selvopfattede etniske tilhørsforhold for de ovenfor definerede etniske grupper. Tabellen viser med stor tydelighed, at blandede familiære forhold giver blandet etnicitetsopfattelse, men viser naturligvis ikke, om dette opleves som en styrke eller en svaghed. Fødested i eller uden for Grønland er ofte brugt som en tilnærmet etnisk klassifikation af befolkningen i grønlændere og danskere, blandt andet fordi fødested (fødesogn) er den eneste relevante variabel i det centrale personregister. Overensstemmelsen mellem oplyst fødested og registerfødested er god (Kappa=0,99), men registerfødested er en bedre indikator end oplyst fødested på grund af færre uoplyste (4 vs. 35). Vi har sammenlignet denne registervariabel med undersøgelsens definitioner af etnicitet. Med interviewernes pragmatiske klassificering af deltagerne som reference er klassificeringen af en deltager født i Grønland (og 22

Syddansk Universitet. Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Bjerregaard, Peter; Dahl-Petersen, Inger Katrine. Publication date: 2008

Syddansk Universitet. Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Bjerregaard, Peter; Dahl-Petersen, Inger Katrine. Publication date: 2008 Syddansk Universitet Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Bjerregaard, Peter; Dahl-Petersen, Inger Katrine Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Sygdom og sundhedsvæsen

Sygdom og sundhedsvæsen Sygdom og sundhedsvæsen Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2009 Redigeret af: Anni Brit Sternhagen Nielsen Peter Bjerregaard SIF s Grønlandsskrifter nr. 21 Sygdom og sundhedsvæsen Befolkningsundersøgelsen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Familie, børn og sundhed i Grønland

Familie, børn og sundhed i Grønland Familie, børn og sundhed i Grønland Tine Curtis Kim Moesgaard Iburg Peter Bjerregaard DIKEs Grønlandsskrifter nr. 9 Familie, børn og sundhed i Grønland Tine Curtis Kim Moesgaard Iburg Peter Bjerregaard

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om børn og unge Paarisa Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Cecilia Petrine Pedersen Inger Dahl-Petersen

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard Det svære ungdomsliv unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard SIF s Grønlandstidsskrifter nr. 24 Det svære ungdomsliv

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Professoratet i ARKTISK SUNDHED 1996-2006

Professoratet i ARKTISK SUNDHED 1996-2006 Professoratet i ARKTISK SUNDHED 1996-2006 Professoratet i ARKTISK SUNDHED 1996-2006 Professoratet i Arktisk Sundhed 1996-2006 Peter Bjerregaard (red.) 1 Professoratet i Arktisk Sundhed 1996-2006 Peter

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ Youth Forum I ILULISSAT 2011 12:12 Else Christensen 12:12 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2012

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere