Befolkningsundersøgelsen i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007"

Transkript

1 Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred Redigeret af Peter Bjerregaard Inger Katrine Dahl-Petersen

2

3 SIF s Grønlandsskrifter nr. 18 Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred Redigeret af Peter Bjerregaard Inger Katrine Dahl-Petersen

4 SIF s Grønlandsskrifter nr. 18 Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred Redigeret af Peter Bjerregaard og Inger Katrine Dahl-Petersen Copyright Statens Institut for Folkesundhed, København 2008 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt. Omslag: Schultz A/S Forsidefoto: Peter Bjerregaard Tryk: Schultz A/S Oplag: 600 eks. Publikationen kan fås ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, København K Telefon: Telefax: ISBN: ISBN: ISSN: Pris 150 kr. KAREN ELISE JENSENS FOND

5 Forord Befolkningsundersøgelsen er en opfølgning af Den grønlandske Sundhedsprofil fra Undersøgelsen viser, hvorledes folkesundheden har udviklet sig i de næsten 15 år, der er gået mellem de to undersøgelser, og inddrager desuden en række nye temaer. Som Sundhedsprofilen er den nye befolkningsundersøgelse et samarbejde mellem Departementet for Familie og Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed med Karen Elise Jensens Fond som hovedsponsor. Et så stort projekt som den aktuelle befolkningsundersøgelse har ikke kunnet gennemføres uden hjælp fra mange mennesker. Næsten 100 mennesker har bidraget som interviewere, bioanalytikere, kliniske assistenter, tolke, databehandlere, videnskabelige sparringspartnere, søfolk og lokale kontakter. De gennemgående nøglepersoner har udover rapportens redaktører været Ingelise Olesen, Susanne Brenaa Reimann, Maja Lis Dybdahl Halkjær, Knut Borch-Johnsen og Marit Eika Jørgensen. En særlig tak skal rettes til sundhedsvæsenet i de byer og bygder, der er besøgt, til Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk, og ikke mindst til de mange mennesker, der har ofret deres tid på at lade sig interviewe og undersøge. Befolkningsundersøgelsen er finansieret af Karen Elise Jensens Fond, Departementet for Familie og Sundhed, NunaFonden, Statens Institut for Folkesundhed, Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningspulje, Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Miljøstyrelsen, Direktør Emil C. og Hustru Inger Hertz Fond og Else og Mogens Wedell-Wedellsborg Fond. Undersøgelsen er gennemført af Center for Sundhedsforskning i Grønland og Steno Diabetes Center under ledelse af professor Peter Bjerregaard. Statens Institut for Folkesundhed har det fulde videnskabelige ansvar for resultater og konklusioner i denne rapport. Finn Kamper-Jørgensen direktør Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Martha Lund Olsen departementschef Departementet for Familie og Sundhed Grønlands Hjemmestyre 3

6 4

7 Indholdsfortegnelse Forord Om undersøgelsen Befolkningsundersøgelserne i Grønland Livsbetingelser og levevilkår Selvvurderet helbred Alkohol og hash Vold og seksuelle overgreb Selvmordstanker og selvmordsforsøg Kost, fysisk aktivitet og overvægt Kost Fysisk aktivitet i Grønland Overvægt og fedme Rygning Ældre Udfordringer for forskning og sundhedspolitik i Grønland Litteratur Bilag 1 Publicering af undersøgelsens resultater

8 6

9 1. Om undersøgelsen Inger Katrine Dahl-Petersen og Peter Bjerregaard Undersøgelsen er en landsdækkende befolkningsundersøgelse, som bygger på interview, selvudfyldte spørgeskemaer og parakliniske undersøgelser indsamlet i perioden Undersøgelsen er en fortsættelse af de befolkningsundersøgelser, der blev foretaget i og I denne undersøgelse er der indsamlet data om sundhed og sygelighed samt levevilkår for et bredt udsnit af befolkningen, og undersøgelsen omfatter oplysninger, som ikke kan findes i eksisterende registre. Den videnskabelige baggrund for undersøgelsen er en interesse for ændringer i livsstil som følge af den modernisering, der finder sted i Grønland, og konsekvenserne heraf for udviklingen i sundhed, sygelighed og levevilkår. Den traditionelle grønlandske livsstil erstattes i stigende grad af en mere vestlig livsstil, hvor blandt andet kosten og det fysiske aktivitetsniveau ændres betydeligt. Sådanne ændringer må forventes at medføre en stigning i forekomsten af bl.a. diabetes og iskæmisk hjertesygdom. Det er da også påvist, at forekomsten af type 2 diabetes (sukkersyge) er steget markant siden 1960erne og nu er højere end i Danmark (Jørgensen et al. 2002), mens forekomsten og dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom er på højde med forekomsten i flere vestlige lande (Bjerregaard et al. 2003a; Jørgensen et al. 2008). Samtidig er dødeligheden af blodprop i hjernen og andre hjertesygdomme end blodprop i hjertet betydeligt højere end i Danmark (Bjerregaard et al. 2003a). Formål Det overordnede formål med undersøgelsen er at belyse sundhed og sygelighed i befolkningen samt udviklingen i sundhed og sygelighed over tid ved at sammenligne resultaterne med resultater fra befolkningsundersøgelsen i 1993 (Bjerregaard et al. 1995; Christensen et al. 1996; Bjerregaard et al. 1997; Curtis et al. 1997). I enkelte kapitler sammenlignes også med befolkningsundersøgelsen i 1999 (Bjerregaard et al. 2003a). Ydermere identificeres regionale og sociale variationer i sundhedstilstand, risikofaktorer for sygdom, sociale forhold, psykisk helbred og sygdomsmønstre i befolkningen. I en bredere sammenhæng vil undersøgelsen bidrage til en bedre forståelse for helbredseffekterne af udviklingen fra en traditionel til en moderne industrialiseret livsstil, herunder udviklingen i sygelighed og dødelighed af hjertekarsygdomme, diabetes og andre kroniske sygdomme. Endelig giver undersøgelsen mulighed for at sammenligne resultater med lignende undersøgelser foretaget blandt inuit i Canada og Alaska. 7

10 Hovedemnet for denne rapport er livsstil sat i relation til folkesundhedsprogrammets temaer. Emnet for den næste temarapport er sygdom og sundhedsvæsen. Der er planlagt yderligere en række publikationer fra undersøgelsen (bilag 1). Det grønlandske folkesundhedsprogram Inuuneritta Inuuneritta indeholder Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden Folkesundhedsprogrammet er udarbejdet af Direktoratet for Sundhed i dialog med andre direktorater, kommuner, borgere og sundhedsprofessionelle. Det dækker en bred vifte af væsentlige folkesundhedsproblemer, men der har i udarbejdelsen af programmet været lagt vægt på, at programmet fik en størrelse, der er realistisk at gennemføre. Overskrifterne for temaerne i Inuuneritta er: Alkohol & hash Vold, voldtægter og seksuelle overgreb Selvmord Kost og fysisk aktivitet Sexliv Rygning Børn og unge Ældre Tandplejen Flere af temaerne bygger videre på allerede eksisterende handleplaner. Definition af sundhed og sygelighed Hvis man ønsker at måle sundhed og sygelighed, er det en forudsætning at gøre sig klart, hvad begreberne sundhed og sygelighed omfatter. Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom (Kamper- Jørgensen og Almind 2004). Denne definition understreger, at der både er psykiske og sociale aspekter foruden det fysiske aspekt af sundhed. Eksempelvis kan to mennesker med den samme fysiske sygdom eller handicap opleve deres helbred som helt forskelligt, betinget af deres sociale liv og psykiske velbefindende. Der er ikke tvivl om, at sundhed i bredeste forstand er tæt forbundet med velfærd, trivsel og livskvalitet udover et godt helbred. Et godt helbred er en forudsætning for trivsel og god livskvalitet, men omvendt opnås et godt selvvurderet 8

11 helbred blandt andet gennem trivsel og livskvalitet i dagligdagen. Årsagssammenhængene er således komplicerede. Det er en grundlæggende antagelse for denne undersøgelse, at sociale, økonomiske og kulturelle forhold i samfundet har betydning for menneskers sundhed og opfattelse af helbred. Epidemiologer er blevet betegnet som "teoriløse empirister", hvilket indebærer den sandhed, at vi gerne ser vores genstandsfelt som en del af en omgivende verden, som vi ønsker at udforske. Vi er blevet skarpt kritiseret for at inddrage kultur i vores forklaringsmodeller, og er blevet skudt en meget primitiv og udynamisk opfattelse af kultur i skoene af kulturforskere, der mener at vide bedre (Sørensen 1999). Vi mener på trods af denne kritik, at epidemiologien er bedre tjent med - efter fattig evne - at inddrage et sociologisk og kulturelt perspektiv på helbredsfænomener end med at undlade det. Figur 1.1 Model for sundhed og sygelighed i en social sammenhæng. Modellen er oprindelig publiceret i rapporten fra befolkningsundersøgelsen i Grønland 1993 (Bjerregaard et al. 1995); den bringes her i den udgave, der benyttes i Inuuneritta (Grønlands Hjemmestyre 2007a). 9

12 Figur 1.1 viser den model for sundhed og sygelighed, som blev anvendt i befolkningsundersøgelsen i 1993, og som er anvendt som referenceramme for den aktuelle undersøgelse. Modellen kombinerer sociale, kulturelle og økonomiske aspekter af sundhed og sygelighed. I midten af modellen findes det enkelte menneske, der genetisk og gennem sin opvækst er udstyret med nogle egenskaber, der påvirker helbredet i positiv eller negativ retning. Man kan tale om personens konstitution, dvs. sårbarhed og evne til at mestre belastninger. I personens umiddelbare omgivelser (inderste skal) findes en række faktorer, der direkte påvirker helbredet, f.eks. tobak, alkohol, kost, mikroorganismer og psykiske belastninger. Hverdagslivet, det vil sige det enkelte menneskes arbejdsliv, bolig, familieform, sociale netværk, interesser og vaner, er i modellen placeret som et niveau mellem de samfundsbetingede levevilkår og individet. Dette illustrerer, at hverdagslivet dels afhænger af den måde, hvorpå den enkelte lever sit liv, dels af de overordnede kulturelle, sociale og økonomiske forhold, der sætter rammerne for personens muligheder i samfundet. Det er hverdagslivet, der er bestemmende for, i hvilket omfang den enkelte person udsættes for de direkte sygdomsfremkaldende faktorer, og det er i hverdagslivet, den enkelte gennem sine handlinger kan forsøge at holde sig sund. Denne måde at opfatte sundhed og sygelighed på åbner op for de mange muligheder samfundet og individet har for gennem handling at påvirke sundhed og sygelighed og understreger vigtigheden af et folkesundhedsprogram. Emnerne i de enkelte kapitler i denne profil er valgt med udgangspunkt i denne model for sundhed og sygelighed og ud fra temaerne i folkesundhedsprogrammet Inuuneritta. Måling af sygelighed De vigtigste kilder til beskrivelse af en befolknings sundhedstilstand og sygelighed er dødsårsagsstatistikker, sygdomsregistre og indlæggelsesmønster på sygehusene, samt befolkningens egne oplysninger om helbred. Dødsårsagsstatistikker beskriver meget præcist, hvad folk dør af, men har den store mangel, at det ikke er muligt at afdække hvilke sygdomme og lidelser befolkningen lever med. Mere aktuelle kilder til at følge sygdommenes udvikling er sygdomsregistre, eksempelvis cancerregistret, registre over indlæggelser på sygehuse og anmeldelser af smitsomme sygdomme. Hertil kommer oversigter over ambulante eller indlagte patienter og undersøgelser af særlige sygdomme eller sygdomsgrupper. Generelt registrerer ovennævnte datakilder sene stadier i en sygdomsproces og forudsætter desuden, at personen har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Registreringen vil endvidere bestå af lægeligt defineret sygdom og ikke rumme subjektive opfattelser af velbefindende, trivsel og helbred. Sygelighed eller dårligt helbred, der re- 10

13 sulterer i besvær i dagligdagen og problemer med at udføre dagligdags funktioner, men ikke kræver læge, registreres således ikke i disse datakilder (Rasmussen 1984). Undersøgelsens oplysninger om helbred omfatter selvrapporteret sygelighed, selvvurderet helbred og en række direkte mål for sygelighed og risikofaktorer for sygdom fra parakliniske undersøgelser og blodprøver. Oplysning om selvrapporteret sygelighed er indhentet gennem deltagernes egne oplysninger om sygdom, symptomer eller funktionsindskrænkning i hverdagen. Oplysningerne spænder over symptomer som ondt i ryggen og hovedpine, der kun vanskeligt kan måles ved objektive metoder, til gengivelse af lægelige diagnoser som eksempelvis forhøjet blodtryk og sukkersyge. Materiale og metoder Befolkningsundersøgelsen er en undersøgelse af voksne indbyggere i Vestgrønland. Den samlede befolkning i Grønland var i personer, hvoraf (92%) boede i Vestgrønland. Befolkningen kan inddeles efter fødested dvs. personer født i Grønland og personer født uden for Grønland; denne opdeling svarer for voksenbefolkningen i nogen grad til en etnisk inddeling i grønlændere og danskere. Fødested er den eneste variabel i det centrale personregister, der kan bruges til etnisk inddeling, men i en interviewundersøgelse kan denne oplysning suppleres med anden information. Når deltagerne nedenfor betegnes som grønlændere eller danskere, er der tale om en inddeling på basis af interviewernes vurdering som nærmere beskrevet i kapitel 3. Der findes en mere detaljeret metodebeskrivelse på Hvor andet ikke er beskrevet, gælder resultaterne kun grønlændere. Dataindsamling Deltagerne i befolkningsundersøgelsen blev fundet via udtræk af en tilfældig, stratificeret stikprøve af voksne (18+) indbyggere i Vestgrønland, født i Grønland eller Danmark. Færinger og personer født i andre lande blev udelukket, ligesom personer, der havde deltaget i Befolkningsundersøgelsen i Vestgrønland blev inddelt i 8 områder efter geografi og bebyggelsens størrelse (tabel 1.1). Fra hvert område blev udvalgt et antal byer eller bygder. 11

14 Tabel 1.1 Udvalgte byer og bygder. Befolkningsundersøgelsen i Grønland Byer med indbyggere Mindre byer Bygder Syd Qaqortoq Narsaq Eqalugaarsuit Narsarmiit Midt Nord Nuuk Maniitsoq Aasiaat Qasigiannguit Upernavik Aappilattoq Atammik Napasoq Kullorsuaq Innaarsiut Aappilattoq Byerne blev udvalgt som repræsentative for området. I byerne blev der fra det centrale personregister udtrukket en tilfældig stikprøve på 11-22% med henblik på at give et forventet antal deltagere på omkring 300, hvilket er et praktisk gennemførligt antal deltagere at undersøge for et undersøgelseshold i løbet af 4-6 uger. Bygderne blev udvalgt tilfældigt inden for de valgte kommuner, og i de udvalgte bygder blev alle voksne inviteret til at deltage. Data til befolkningsundersøgelsen i blev indsamlet ved besøg i 7 byer og 8 bygder på vestkysten fra Kullorsuaq i Upernavik kommune i nord til Narsarmiit og Aappilattoq i Nanortalik kommune i syd (figur 1.2). Deltagerne blev forud for undersøgelsen informeret ved et personligt brev, og de blev efter undersøgelsesholdets ankomst kontaktet af den person, der var ansvarlig for rekrutteringen. På undersøgelsesdagen mødte deltagerne fastende (minimum 8 timer uden indtag af mad og drikke). Deltagerne blev mundtligt informeret om undersøgelsen og underskrev en samtykkeerklæring. Herefter blev der taget fasteblodprøver og en to-timers glukosebelastningstest blev påbegyndt. Inden for de næste 2½ time blev deltageren interviewet (ca. 40 minutter), udfyldte et spørgeskema, gennemgik en række parakliniske undersøgelser og fik påsat Actiheart (Cambridge Neurotechnology Ltd 2008) til måling af puls og bevægelse. Afhængig af tidsplanen blev deltagerne bedt om at tilbagelevere deres Actiheart 1-4 døgn efter undersøgelsesdagen, i forbindelse med hvilket de fik udbetalt 200 kr. som kompensation for den tid, de brugte på undersøgelsen. Efter to timer fik deltagerne igen taget blodprøver. Afslutningsvis blev deltagerne informeret om resultaterne af undersøgelsen og fik lejlighed til at stille spørgsmål. 12

15 Figur 1.2 Byer og bygder, der indgår i befolkningsundersøgelsen i Grønland Spørgeskemaer og parakliniske undersøgelser Der blev brugt to spørgeskemaer, et intervieweradministreret og et selvudfyldt. I begge tilfælde indeholdt skemaerne dels spørgsmål fra de tidligere befolkningsundersøgelser, dels nyudviklede spørgsmål, hvoraf en del var udviklet i samarbejde med canadiske samarbejdspartnere. Specielt kostinterviewet og spørgsmålene om fysisk aktivitet er nyudviklede til denne undersøgelse. Kostinterviewet omfattede spørgsmål om, hvor ofte 23 grønlandske og 43 importerede fødevarer blev spist, om årstidsvariation og sædvanlig portionsstørrelse. Til måling af fysisk aktivitet blev det internationale "Long IPAQ" (International Physical Activity Questionnaire) brugt (IPAQ-group 2008b). Dette spørgeskema måler moderat og hård fysisk aktivitet i fire domæner (arbejde, transport, husarbejde, fritid), samt tid brugt på stillesiddende aktiviteter. De parakliniske undersøgelser omfattede måling af højde, vægt, taljeomfang, hofteomfang og fedtprocent. Der blev taget blodtryk og EKG ("hjertekardiogram"); desuden blev der gennemført en ultralydsundersøgelse af fedt i maveregionen og af forkalkning i halspulsårerne. 13

16 Endelig blev der foretaget en oral glukosebelastningstest og en kombineret pulsog bevægelsesmåling, Actiheart, og der blev taget prøver af blod, urin og negle. Tilbagemelding til deltagerne og sundhedsvæsenet Ved undersøgelsesdagens afslutning blev deltagerne informeret om resultaterne af undersøgelsen (blodtryk, body mass indeks (BMI), fedtprocent, glukosebelastning for diabetes), og deltagerne fik mulighed for at stille spørgsmål. Senere, når resultaterne af blodprøverne og tolkning af EKG forelå, blev såvel deltagerne som det lokale sundhedsvæsen såfremt deltageren havde givet sin accept heraf informeret om disse resultater. Der blev givet information om kolesterol, resultatet af glukosebelastning og tolkning af EKG. Ansvaret for den behandlingsmæssige opfølgning var entydigt placeret hos sundhedsvæsenet. Svarprocent, bortfald og repræsentativitet Den endelige stikprøve var på 3652 personer. Danskere i stikprøven blev kun rekrutteret til interview, og deltagerprocenten var betydelig lavere blandt disse end blandt grønlændere. Der indgik 2247 grønlændere i undersøgelsen med en deltagelse på 67,5% og 127 danskere med en deltagelse på kun 39,3%. Ud af de 2247 grønlændere i undersøgelsen har 2083 (92,7%) besvaret det selvudfyldte spørgeskema. For grønlændere varierede deltagelsen fra 84% i Aappilattoq (Nanortalik kommune) til 55% i Kullorsuaq. Fordelt på bostedstørrelse var deltagelsen 61% i Nuuk, 68% i de øvrige større byer, 72% i mindre byer og 69% i bygderne, altså betydeligt lavere i Nuuk end på Kysten. Der var større deltagelse blandt kvinder end blandt mænd, og især yngre mænd var underrepræsenterede. Knapt halvdelen af bortfaldet (16% af stikprøven) var personer, der ikke ønskede at deltage i undersøgelsen, eller som fremførte forskellige forklaringer, der blev tolket som manglende lyst til at deltage. Dette blev respekteret. For 408 personer var der ingen oplysninger. Dette er personer i stikprøven, som det ikke lykkedes interviewerne at kontakte eller på anden måde at få oplysninger om. Det skæve bortfald mht. alder, køn og bopæl har naturligvis betydning for resultaternes gyldighed for hele befolkningen i Vestgrønland. Vi ved, at syge, personer med handicap og personer, der flytter meget rundt, er overrepræsenteret blandt ikke-deltagerne, og vi har en formodning om, at socialt udsatte personer, alkoholafhængige og personer med spinkel tilknytning til arbejdsmarkedet ligeledes er overrepræsenteret blandt ikke-deltagerne. 14

17 Dataoparbejdning og analyse Spørgeskemadata blev dobbelt indtastet og valideret i programmet Epi-data. Datafilerne blev herefter importeret til SAS programmet og kombineret med resultater fra blodanalyser og parakliniske procedurer. Der blev gennemført et omfattende validitetstjek af de færdige datafiler. Analyserne er gennemført med statistikprogrammerne SAS v. 9.1 eller højere og SPSS v eller højere. Det skæve bortfald kan delvis ophæves ved vægtning for alder, køn og region. Det viser sig dog at være en ubetydelig fejl, der indføres ved at bruge ikke-vægtede tal, og det er derfor valgt ikke at vægte resultaterne. Det var i øvrigt den samme konklusion, der blev draget ved analysen af befolkningsundersøgelsen fra Data er udover tabeller over fordelinger, analyseret ved hjælp af krydstabuleringer og testet for statistisk signifikans (p<0,05) med Pearson s χ 2 -test. χ 2 -testet tester, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de valgte variable i en krydstabel. P-værdien er et udtryk for den statistiske usikkerhed. Hvor andet ikke er nævnt, er de sammenhænge, der bliver omtalt i rapporten, signifikante på et femprocents niveau (p<0,05). Når p-værdien er under 0,05 er der mere end 95% sandsynlighed for, at det opnåede resultatet ikke er udtryk for en tilfældighed. I mange af analyserne er der foretaget justering for forskelle i alder og køn med multivariat logistisk regressionsanalyse eller General Linear Models. Om rapporten Efter en beskrivelse af tidligere befolkningsundersøgelser i kapitel 2 handler rapportens kapitel 3-10 om undersøgelsens resultater efterfulgt af et kapitel om udfordringer for forskning og sundhedspolitik. Mange af resultaterne fra denne undersøgelse vil kunne anvendes direkte i sundhedsvæsenet og af beslutningstagere i det politiske system i forbindelse med udarbejdelse af målrettede strategier for forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser. 15

18 16

19 2. Befolkningsundersøgelserne i Grønland Inger Katrine Dahl-Petersen og Peter Bjerregaard Der er siden 1993 gennemført et antal befolkningsundersøgelser blandt voksne i Grønland (tabel 2.1 og figur 2.1). Undersøgelserne har en fælles kerne, men adskiller sig med hensyn til geografisk dækning, vægtning af interview over for paraklinisk undersøgelse, deltagende befolkningsgrupper og en række detaljer. Befolkningsundersøgelserne beskrives nedenfor i tre grupper: Befolkningsundersøgelsen fra 1993 (Grønland I); Befolkningsundersøgelserne i Grønland og af grønlændere i Danmark (Grønland II-IV); Befolkningsundersøgelsen (Grønland V-VI). For alle datas vedkommende gælder, at deltagersvarene ved hjælp af en nøgle kan knyttes til deltagerens personnummer. Dette sikrer, at undersøgelserne på et senere tidspunkt kan følges op i dødsårsagsregisteret og landspatientregisteret eller ved genundersøgelse af deltagerne. Tabel 2.1 Befolkningsundersøgelserne i Grønland. Antal deltagere Interview/ paraklinisk undersøgelse Undersøgelse Årstal for data indsamling Geografisk dækning Befolkningsgruppe Synonymer Grønland I /264 Alle kommuner Grønlændere Sundhedsprofil og danskere for Grønland Grønland II /736 Danmark Grønlændere Grønlændere i Danmark I Grønlændere B99 Grønland III /1310 Centrale Vestgrønland Grønland IV /256 Danmark Grønlændere Grønlændere i Danmark II Grønland V /2236 Vestgrønland Grønlændere og danskere Inuit Health in Transition; Inuit Grønland VI 2008 (indsamles september 2008) Tasiilaq og bygder Grønlændere og danskere Cohort Østgrønland 17

20 Figur 2.1 Geografisk dækning af befolkningsundersøgelserne i Grønland. angiver byer og bygder, hvor der kun er foretaget interview; angiver byer og bygder, hvor der både er interviewet og gennemført parakliniske undersøgelser. Grønland I I blev den første grønlandske befolkningsundersøgelse gennemført som et samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og Statens Institut for Folkesundhed (tidligere DIKE). Undersøgelsen var en landsdækkende interviewundersøgelse, hvis formål var at beskrive og analysere helbred, levevilkår og livsstil i Grønland. Resultaterne fra undersøgelsen blev præsenteret i en række delrapporter (Bjerregaard et al. 1995; Christensen et al. 1996; Bjerregaard et al. 1997; Curtis et al. 1997). Befolkningsundersøgelsen fra 1993 er baseret på a) interview med personer over 18 år udspurgt efter et spørgeskema, b) interview af mødre om deres 0-12 årige børn ligeledes efter et spørgeskema og c) et selvudfyldt spørgeskema med spørgsmål om særligt sensitive emner. Spørgeskemaerne inkluderede en bred vifte af områder inden for sundhed: Selvvurderet helbred, selvrapporteret sygdom, psykisk helbred og selvmord, brug af sundhedsvæsenet, kost, alkohol, tobak, hash, vold mm. Deltagerne blev udtrukket af Grønlands Statistik fra befolkningsregistret over alle personer med bopæl i Grønland. Den samlede deltagerprocent var 57%, svarende til interview med 1728 personer på 18 år og derover fra en stikprøve på 3025 personer. Der var en del personer i stikprøven, som interviewerne aldrig kontaktede, og et mere realistisk bud på deltagerprocenten er derfor 71% (1728/2425). Der blev gennemført interview i samtlige byer og 22 bygder. En 18

21 understikprøve på 264 deltagere fra Nuuk, Ilulissat og Uummannaq kommune deltog endvidere i en paraklinisk undersøgelse med fokus på risikofaktorer for hjertekarsygdom samt miljøforurening. Befolkningsundersøgelsens resultater blev som den første større undersøgelse af levevilkår, livsstil og sundhed i stort omfang brugt af Hjemmestyret bl.a. som led i planlægningen af folkesundhedsprogrammet Inuuneritta. Grønland II-IV I blev en befolkningsundersøgelse gennemført blandt grønlændere på 18 år og derover i det centrale Vestgrønland (Grønland III) (Nuuk, Sisimiut, Qasigiannguit og fire bygder i Uummannaq kommune indsamlet i perioden ) og grønlændere i Danmark (Grønland II og IV). Baggrunden for undersøgelsen var blandt andet, at nyere studier fra Canada og Alaska havde påvist en stigende hyppighed af type 2 diabetes blandt inuit i modsætning til den ellers generelle opfattelse af en lavere forekomst af type 2 diabetes blandt grønlændere. Det overordnede formål med undersøgelsen var at undersøge sundhed og sygelighed blandt inuit i Grønland, der lever under forskellige vilkår; fra det traditionelle livsmønster i bygderne i Nordvestgrønland til det europæiske liv blandt grønlændere bosat i Danmark. Data blev indsamlet ved interview, selvudfyldte spørgeskemaer og parakliniske undersøgelser. Deltagerne blev udtrukket tilfældigt fra befolkningsregistret. Den samlede deltagerprocent i undersøgelsen i Grønland, som bruges til sammenligninger i denne rapport, var 64% (Bjerregaard et al. 2003a). Undersøgelsen viste blandt andet, at type 2 diabetes ikke længere var en sjælden sygdom i Grønland, og at forekomsten var mindst lige så høj som i Danmark (Jørgensen et al. 2002). Endvidere viste undersøgelsen, at fedme var hyppigere forekommende hos inuit i Grønland end hos danskere, og at grønlændere i Danmark havde højere blodtryk end grønlændere i Grønland (Bjerregaard et al. 2002a; Bjerregaard et al. 2002b). Grønland V-VI Inuit Cohort Study (synonym Inuit Health in Transition) er en international undersøgelse af sundhed blandt inuit i Alaska, Canada og Grønland. Den grønlandske del af Inuit Cohort Study er den befolkningsundersøgelse, der er udgangspunktet for denne rapport (Grønland V). Den fælles kerne består af undersøgelsen af risikofaktorer for diabetes og hjertekarsygdom, og de enkelte lande har 19

22 herudover inkluderet spørgsmål, der er lokalt relevante; f.eks. omfatter undersøgelsen i Grønland en opfølgning af Grønland I. I 2008 suppleres undersøgelsen med data fra Østgrønland. 20

23 3. Livsbetingelser og levevilkår Peter Bjerregaard, Cecilia Petrine Pedersen og Janemaria Mekoline Pedersen Etnicitet og sprog Etnicitet er, sammen med f.eks. socialgruppe, vigtige forhold at inddrage i en epidemiologisk undersøgelse, fordi etnicitet er bestemmende for en lang række sundhedsrelaterede adfærdsformer, både ting der kan måles direkte (f.eks. kostvaner) og ting, der er vanskelige at måle i en befolkningsundersøgelse (f.eks. holdninger til sundhed og sygdom). Den aktuelle undersøgelse omfatter kun personer, der er født i Grønland eller Danmark. I forbindelse med udtræk af stikprøven er derfor et antal personer, der er født i bl.a. de nordiske lande, Tyskland, Thailand og Færøerne, fjernet. Ifølge Grønlands Statistik udgør personer født i Grønland eller Danmark 99% af befolkningen. Uden at vi på nogen måde ønsker at blande os i debatten om, hvem der er "rigtige" grønlændere, er der brugt en række parametre til at karakterisere deltagernes etnicitet, herunder bedsteforældrenes etnicitet, forældres fødested, selvoplevet tilhørsforhold, sprog og interviewernes opfattelse. Subjektiv vurdering af etnicitet I henhold til undersøgelsens design skulle både grønlændere og danskere interviewes, mens det kun var grønlændere, der blev tilbudt at deltage i den parakliniske undersøgelse. Undersøgerne skulle derfor på stedet vurdere den konkrete deltager som grønlænder eller dansker. I undersøgelsen lød et af spørgsmålene " Vil du selv betegne dig som grønlænder eller dansker?/imminut kalaaliusutut imaluunniit qallunaajusutut naatsorsuuttigisarpit?" med svarmulighederne grønlænder dansker både grønlænder og dansker andet ved ikke. Der var kun fem deltagere, der svarede "ved ikke" eller slet ikke svarede, hvilket tyder på, at det er forbavsende let at klassificere sig selv etnisk, selvom 4% svarede "både grønlænder og dansker". Overensstemmelsen mellem undersøgernes vurdering og deltagernes egen vurdering var særdeles god, idet alle, der betegnede sig selv som grønlænder eller dansker, blev klassificeret tilsvarende af undersøgerne. De knap 100 deltagere, der svarede "både grønlænder og dansker", blev af undersøgerne for tre fjerdedeles vedkommende klassificeret som grønlænder. 21

24 Objektiv vurdering af etnicitet Der er en stor gruppe deltagere, hvis bedsteforældre alle er grønlændere eller hvis forældre begge er født i Grønland, og som opfatter sig som grønlændere. De udgør 79% af deltagerne. På den anden side er der 4% af deltagerne, der ikke har nogen grønlandske bedsteforældre, eller hvis forældre begge er født uden for Grønland, og som opfatter sig som danskere. Fordelingen af deltagerne i henhold til denne simple inddeling fremgår af tabel 3.1. Tabel 3.1 Etnicitet efter afstamning. Befolkningsundersøgelsen i Grønland N=2374; uoplyst=30. Antal Procent Grønlænder ,4 Mellemgruppe ,4 Dansker 92 3,9 Uoplyst 30 1,3 I alt ,0 Mellemgruppen, som ikke entydigt kan klassificeres som grønlændere eller danskere på denne simple måde, består af 366 deltagere (15%). I denne gruppe er der 147 deltagere, hvis far er født i Danmark og hvis mor er født i Grønland; 10 hvis far er født i Grønland og hvis mor er født i Danmark; 116 med en dansk og tre grønlandske bedsteforældre og 45 med to grønlandske og to danske bedsteforældre; endelig er der en blandet restgruppe på 48 deltagere, hvoraf de 42 føler sig som både danske og grønlandske og 6 har dansk familiebaggrund, men føler sig som grønlændere. Tabel 3.2 viser det selvopfattede etniske tilhørsforhold for de ovenfor definerede etniske grupper. Tabellen viser med stor tydelighed, at blandede familiære forhold giver blandet etnicitetsopfattelse, men viser naturligvis ikke, om dette opleves som en styrke eller en svaghed. Fødested i eller uden for Grønland er ofte brugt som en tilnærmet etnisk klassifikation af befolkningen i grønlændere og danskere, blandt andet fordi fødested (fødesogn) er den eneste relevante variabel i det centrale personregister. Overensstemmelsen mellem oplyst fødested og registerfødested er god (Kappa=0,99), men registerfødested er en bedre indikator end oplyst fødested på grund af færre uoplyste (4 vs. 35). Vi har sammenlignet denne registervariabel med undersøgelsens definitioner af etnicitet. Med interviewernes pragmatiske klassificering af deltagerne som reference er klassificeringen af en deltager født i Grønland (og 22

Syddansk Universitet. Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Bjerregaard, Peter; Dahl-Petersen, Inger Katrine. Publication date: 2008

Syddansk Universitet. Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Bjerregaard, Peter; Dahl-Petersen, Inger Katrine. Publication date: 2008 Syddansk Universitet Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Bjerregaard, Peter; Dahl-Petersen, Inger Katrine Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Sygdom og sundhedsvæsen

Sygdom og sundhedsvæsen Sygdom og sundhedsvæsen Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2009 Redigeret af: Anni Brit Sternhagen Nielsen Peter Bjerregaard SIF s Grønlandsskrifter nr. 21 Sygdom og sundhedsvæsen Befolkningsundersøgelsen

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Bilag 1. Datagrundlag og metoder Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

2. Hvordan måler man folkesundhed

2. Hvordan måler man folkesundhed 2. Hvordan måler man folkesundhed Folkesundhed måles sædvanligvis ved forekomsten af sygdom eller død. Det kan synes som et paradoks, men mens der er en lang tradition for at registrere dødsfald, indlæggelser

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere