VURDERING AF ENERGIRUDERS LYSTRANSMISSION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VURDERING AF ENERGIRUDERS LYSTRANSMISSION"

Transkript

1 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU VURDERING AF ENERGIRUDERS LYSTRANSMISSION SPECIALKURSUS AF TOBIAS THORUP MADSEN JANUAR 00

2 Forord Denne rapport er udarbejdet i vinteren 00/00 og resultatet af et 0 ECTS points specialkursus på Civilingeniørstudiet ved Danmarks Tekniske Universitet. Rapporten indeholder en beskrivelse af, hvorledes brugerne opfatter dagslyset i lokaler med energiruder belagt med forskellige typer og kombinationer af lavemissionsbelægninger. Yderligere indeholder rapporten også datablade, hvori der er foretaget en sammenligning af, i projektet, målte spektrale data, og af producenterne oplyste spektrale data for en række ruder og glas.. Kongens Lyngby, 00 Tobias Thorup Madsen, s97

3 Indholdsfortegnelse Indledning.... Baggrund.... Formål... Generelt om lavemissionsbelægninger... Fuldskalaforsøg med lavemissionsbelagte ruder...6. Forsøgsopstilling Udvikling af spørgeskema Forsøgspersoner Forsøgsplan Resultater..... Resultater fra målinger af lysstyrken under forsøget..... Resultater fra spørgeskema..... Opsamling af resultater fra spørgeskemaet... Spektrofotometriske målinger af ruder med lavemissionsbelægninger...8. Emner Metode Spektrofotometrisk måling Beregning af den direkte transmitterede solenergi, τ e..... Beregning af sollystransmittansen, τ t..... Beregning af UV-transmittansen, τ UV.... Resultater... Beregning af lysniveauet i forsøgslokaler med ParaSol.... Opstilling af model.... Resultater...

4 .. Resultater for beregning af belysningsstyrke for lokalerne med dannebrogsvinduer Konklusion...0 Referencer... Bilagsfortegnelse...

5 Indledning. Baggrund På energiruder benyttes lavemissionsbelægninger til at nedsætte varmetransmissionen ved stråling. Af lavemissionsbelægninger eksister der to slags: De bløde og de hårde. De bløde belægninger har typisk lavere emittans, højere absorbtans og højere reflektants end de hårde, men har den svaghed at de ikke kan tåle fugt. Hårde belægninger kan derimod godt tåle fugt og kan derfor godt benyttes mod det fri eller mod hulrum med luft. Hårde lavemissionsbelægninger påføres glasoverfladen ingen glasset er helt afkølet hvilket giver mikroskopiske ujævnheder i glasset, som bevirker en forvrængning af lyset i forhold til et glas uden belægning.. Formål Projektets formål vil være at bestemme farveforvrængning og hvorledes den vil opfattes af brugerne. Dette vil blive gjort gennem målinger af spektrale data på glasprøver og gennem vurderinger foretaget af testpanel på energiruder opsat i forsøgshus.

6 Generelt om lavemissionsbelægninger Varme kan transmitteres på tre forskellige måder. Ved varmeledning, ved konvektion og ved varmestråling. Ved varmeledning overføres energien ved tilfældige stød mellem atomare partikler, uden at der foregår stoftransport. Ved varmestråling overføres energien i form af elektromagnetisk stråling. Ved konvektion overføres energien gennem bevægelsen af en væske eller gas mellem et varmt og et koldt legeme. Idet der eksisterer en temperaturforskel over ruden, indledes en varmetransport gennem rudekonstruktionen. Ren varmeledningen sker i glassene og i afstandsprofilet. Varmestrålingen gennem ruden foregår som på Figur., hvor strålingen udsendes (emitteres) fra den ene overflade og absorberes i glasset eller reflekteres tilbage. Af den reflekterede stråling vil en mindre del igen blive reflekteret i det første glas, hvilket vil skabe en refleksion i en uendelig række. Lægges der derimod en lavemissionsbelægning på overfladen, der emitterer varmestrålingen, forbedres isolansen af hulrummet betydeligt (jf. Tabel.). Figur.. Ledning og stråling i ruden. Tabel.. Oversigt over energimærkningsdata for ruder uden belægning og med henholdsvis blød og hård lavemissionsbelægning. U-værdi [W/m K] τ t [-] g [-] Almindeligt floatglas --,6 0,8 0,76 Almindeligt floatglas + energiglas -- () -- (),,8 Energiglas er betegnelsen for glas med en emissivitet ε < 0,. : Blød lavemissionsbelægning ε = 0,0. : Hård lavemissionsbelægning. 0,77 0,76 0,67 0,7 Af lavemissionsbelægninger eksisterer der to slags: De bløde og de hårde. De bløde be-

7 lægninger har typisk lavere emittans og dermed bedre U-værdi. Ulempen ved bløde belægninger er blot, at de ikke kan tåle fugt og dermed også almindelig atmosfærisk luft. Hårde belægninger kan derimod godt tåle fugt, men har typisk en højere emittans og lavere sollystransmittans, τ t. Ruder med hårde belægninger er altså mørkere og dårligere isolerende. Fordelen ved hårde belægninger er dog, at de netop kan benyttes i forbindelse med atmosfærisk luft, som f. eks. forsatsruder eller i anden forbindelse med tykke vindueskonstruktioner. Af Tabel. ses det yderligere, at ruden med hård belægning har højere g-værdi end ruden med blød belægning, hvilket skyldes, at den direkte transmitterede solenergi, τ e, er højere for ruder med hårde belægninger. Transmittansen over hele spektret for ruder med bløde og hårde belægninger kan ses af Figur., hvor transmittansen for to -lags ruder er illustreret.

8 Fuldskalaforsøg med lavemissionsbelagte ruder For at undersøge brugernes opfattelse af udsynet gennem ruder med forskellige lavemissionsbelægninger og brugernes opfattelse af lysniveauetet som effekt af de forskellige kombinationer af lavemissionsbelægninger, er der blevet udført et fuldskalaforsøg i fire identiske kontorlokaler. Der blev undersøgt tre typer ruder. Ruderne blev monteret i en bygning med fire identiske lokaler, hvor det fjerde lokale blev benyttet som reference. I forsøgslokalerne blev der gennemført forsøg med forsøgspersoner, som ved besvarelse af et spørgeskema evaluerede udsynet gennem ruderne samt lysniveauet i lokalerne. Evalueringen krævede således, at der blev udviklet et spørgeskema, som beskrevet i kapitel... Forsøgsopstilling Ruderne blev monteret i stuen i bygning B, BYG DTU, der er et forsøgshus med fem identiske kontorlokaler i stuen vendende mod syd. Heraf blev de fire benyttet under forsøget. Lokalerne er identiske, og har de indvendige mål:,0 m x,9 m x,0 m (LxBxH). I hvert lokale er der to vinduer. Et oplukkeligt og et fast vindue. De samlede udvendige mål for hele vinduespartiet er,0 m x,9 m. Ruderne blev monteret som beskrevet i Tabel. og vasket inden forsøget. Tabel.. Datablad for ruderne monteret i kontorlokalerne beregnet med Glas 0 [#]. Placering Type Beskrivelse U-Værdi [W/m K] τ t τ e Lokale -lags Optifloat Clear mm Optitherm SN mm (blød), 80 Lokale -lags Optitherm SN mm (blød) Optifloat Clear mm Lokale Lokale (Reference) Optitherm SN mm (blød) 0,6 70 -lags K Glass mm (hård) Optifloat Clear mm K Glass mm (hård) 0,8 6 -lags Alm. float mm Alm. float mm,

9 Spektralfordeling for ruder i forsøgslokaler,0 0,9 0,8 0,7 Transmittans 0,6 0, 0, 0, 0, 0, 0, Bølgelængde [nm] Lokale Lokale Lokale Lokale Figur.. Spektralfordelingen for ruderne i de fire lokaler beregnet i WIS [#8]. Værdierne for lokale er opnået ved målinger med et spektrofotometer, som beskrevet i kapitel, for et enkelt lag mm k glas, importeret i WIS [#8] og derefter er konstruktionen beregnet. Normalt benyttes lokalerne som kontorer for eksamensprojektstuderende og er indrettet til to studerende, hvilket indbefatter, at der er opstillet skriveborde, reoler, stole, gardiner og computere. For at give lokalerne et mere ensartet udsyn, blev de studerendes ejendele flyttet til bagerst i lokalet og gardiner og persienner nedtaget. Skrivebordene blev rykket så de stod ens i alle lokalerne og de benyttede computere vendt så brugeren kiggede mod øst, for at reducere refleksion og spejlinger i computerskærmen. Under forsøget blev der løbende målt lysstyrken i lokale og lokale, samt på facaden og tagryggen, med et luxmeter. I hvert lokale var der en el-radiator placeret under vinduet. Radiatorerne blev inden forsøget sat til 0 C vha. den indbyggede termostat. 7

10 . Udvikling af spørgeskema På baggrund af Dubois og Johnsen [#, 00] og Hornuff og Rasmussen [#6, 00] er der blevet udviklet et spørgeskema med fokus på dagslys intensitet og farve samt farveforvrængningen indendørs og ved udsyn gennem ruden. Spørgeskemaet var oprindeligt tænkt udarbejdet med en 7 punkts bipolar skala, men da spørgeskemaet blev konstrueret på askpeople.dk [#] var det kun muligt at konstruere en punkts skala. Spørgsmålene fra spørgeskemaet er gengivet i Tabel.. Tabel.. Spørgsmål stillet i spørgeskemaet. Spørgsmål Bipolar skala (-) C. Hvordan opfatter du lysniveauet i lokalet? Lyst - Mørkt D. Hvordan vil du beskrive dagslyset i dette rum? Koldt Varmt Klart Tonet Sløret Skarpt Behageligt - Ubehageligt E. Hvor let er det for dig at læse teksten på papiret? Vanskeligt Let For mørkt For lyst F. Hvordan vil du beskrive skyggerne på frugterne og omkring dem? Slørede Skarpe Hårde Bløde G. Hvordan opfatter du detaljerne af frugterne? Klare Slørede H. Hvordan opfatter du farverne af frugterne? Naturlige Forandrede Farvede Ufarvede I. Er der refleksioner eller spejlbilleder i computerskærmen? I høj grad Ingen J. Hvordan opfatter du farverne af billedet på computerskærmen? K. Har du opfattelse af, at dagslyset i rummet er farvet? L. Hvis du opfatter dagslyset som farvet, hvilken farve opfatter du? M. Hvis du opfatter dagslyset som farvet, finder du da dagslysets farve som acceptabel? N. Hvordan vil du beskrive vejret udenfor lige nu? O. Hvordan vurderer du de omgivelser, du ser ud på? P. Hvordan er dit generelle indtryk af dagslyset udenfor lige nu? Varme Kolde Naturlige Kunstige Slørede Klare Levende Triste Farvet - Ufarvet Angiv farven (gerne som flere farver eller som to-farvet) Acceptabel Uacceptabel Overskyet Skyfrit Klart (ingen dis) Diset Smukt - Trist Utiltalende Tiltalende Svagt Stærkt Blændende ikke blændende 8

11 Q. Hvordan opfatter du farverne udenfor? R. Hvordan har du oplevet temperaturen, mens du har opholdt dig i lokalet? Varme- Kolde Slørede Klare Naturlige Unaturlige Levende Triste Vellignende - Forandrede For varmt For koldt S. Hvordan er dit helhedsindtryk af lyset i lokalet? Acceptabelt - Uacceptabelt T Hvordan er dit helhedsindtryk af lokalet som Dårligt Godt arbejdsplads? Personlige spørgsmål p Hvad er dit køn? Kvinde Mand p Hvad er din alder? Alder: p Har du normalt farvesyn? Ja Nej p Bruger du kontaktlinser/briller? Ja Nej p6 Hvis ja, er disse da farvede/tonede? ja - Nej. Forsøgspersoner Som forsøgspersoner til projektet deltog to.g klasser fra Nærum Amtsgymnasium, der havde temauge omhandlende projektering af et hus og var på ekskursion til DTU. Ligeledes deltog et antal ansatte og phd. studerende fra BYG DTU, hvilket i alt gav 6 forsøgspersoner.. Forsøgsplan Der var fire lokaler, som skulle bedømmes, og det blev vurderet, at der kun kunne være én forsøgsperson i hvert lokale af gangen, idet forsøgspersonerne ellers ville have mulighed for at tale sammen under vurderingerne. Da forsøgspersonerne kom i grupper af seks til otte personer, var det nødvendigt at lave tre forsøgsplaner. Da der da var flere forsøgspersoner end lokaler i hver blok, var det nødvendigt at indlægge op til tre pauser. Da der var mulighed for, at rækkefølgen, som lokalerne blev bedømt i, havde indflydelse på vurderingerne, blev rækkefølgen inden for den enkelte blok balanceret. I Tabel., Tabel. og Tabel. er en balanceret blok vist, hvor tallene i tabellen angiver rækkefølgen, hvori forsøgspersonerne skal bedømme lokalerne, f.eks. skal forsøgsperson be- 9

12 gynde i lokale, dernæst lokale osv. Tabel.. Balanceret blok for seks forsøgspersoner. Deltager nr. Lok. Lok. Lok. Lok.. sal Pause Tabel.. Balanceret blok for syv forsøgspersoner. Deltager nr. Lok. Lok. Lok. Lok.. sal Pause Pause Tabel.. Balanceret blok for otte forsøgspersoner. Deltager nr. Lok. Lok. Lok. Lok.. sal Pause Pause Pause Det ville have været optimalt at udføre forsøget om sommeren, hvor lyset er stærkere, hvilket sandsynligvis ville give en større differens på rudernes egenskaber, men på grund af projektets tidsmæssige begrænsning var det kun muligt at udføre et forsøg, der strakte sig over 0. november og. december 00. 0

13 . Resultater.. Resultater fra målinger af lysstyrken under forsøget Under vurderingerne af forsøgslokalerne blev lysstyrken af lokale og og lysstyrken udvendigt på tagryg og facade målt. Målepunkterne i lokale og var placeret således at de lysstyrken på skrivebordet blev målt. Resultaterne heraf kan ses i Figur. og Figur Lux Lokale Lokale Tagryg Facade :00 08:0 09:00 09:0 0:00 0:0 :00 :0 :00 :0 :00 :0 :00 Tid Figur.. Lysniveauet målt under forsøgene den 0/. Kurverne er opdelt i to da der den dag blev lavet ekstra forsøg om eftermiddagen Lux Lokale Lokale Tagryg Facade :00 08:0 09:00 09:0 0:00 0:0 :00 :0 :00 :0 :00 :0 :00 Tid Figur.. Lysniveauet målt under forsøget den /.

14 Lysniveauet målt i lokale og under forsøgene, viser en tendens til at belysningsstyrken på skrivebordet i lokale var stærkere end i lokale. Dette svarer også overens med den højere sollystransmittans for lokale (jf. Tabel.)... Resultater fra spørgeskema De 6 subjektive vurderinger foretaget af forsøgspersonerne er blevet behandlet i Excel og % fraktil, minimum, median, middelværdi, maksimum og 7% fraktil er blevet beregnet for hvert spørgsmål. Boksen mellem % fraktilen og 7% fraktilen repræsenterer 0% af forsøgspersonerne (8 pers.), således at % af forsøgsdeltagerne har foretaget en vurdering under %-7% fraktil boksen og % har foretaget en vurdering over %- 7% fraktil boksen. Dette er blevet forsøgt illustreret i Figur., hvor %-7% fraktil boksen svarer til arealet under kurven mellem de to stiplede linjer. Analyse af besvarelserne af spørgsmål C i lokale Antal vurderinger Subjektiv vurdering Lyst - Mørkt (-) Median %- 7% fraktil Figur.. Normalfordelingskurve for besvarelserne af spørgsmål C, i lokale. Figur. viser at opfattelsen af om lokalet er lyst eller mørkt ikke er en lineær funktion af sollystransmittansen for ruderne. Referenceruden (lokale ) blev vurderet til at gøre lokalet lysets, mens lokale med to bløde belægninger blev vurderet til at gøre lokalet lysere end lokale med kun en blød belægning. Dette må skyldes en udefinerbar faktor, da transmittansen for ruden i lokale på intet tidspunkt i det visuelle spektrum er højere end for ruden i lokale (jf. Figur.).

15 C. Hvordan opfatter du lysniveauet i lokalet?. Lyst -. Mørkt Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Figur.. Subjektiv vurdering på spørgsmål C: Hvordan opfatter du lysniveauet i lokalet? Lyst - Mørkt (-). De subjektive vurderinger af spørgsmål D (Figur.6) viser, at referenceruden placeret i lokale giver det klareste, skarpeste og behageligste (delt med ruden i lokale ) lys. Samtidigt giver det hverken det koldeste eller varmeste lys, hvilket indikerer en overensstemmelse med Dubois og Johnsen [#, 00] om, at opfattelsen af varmt og koldt lys ikke nødvendigvis kan knyttes til opfattelsen af lysets klarhed, skarphed og behagelighed. D. Hvordan vil du beskrive dagslyset i dette rum?. Koldt -. Varmt Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Figur fortsætter på næste side

16 D. Hvordan vil du beskrive dagslyset i dette rum?. Klart -. Tonet Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil D. Hvordan vil du beskrive dagslyset i dette rum?. Sløret -. Skarpt Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil D. Hvordan vil du beskrive dagslyset i dette rum?. Behageligt -. Ubehageligt Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Figur.6. Subjektiv vurdering af spørgsmål D: Hvordan vil du beskrive dagslyset i dette rum? ) Koldt Varmt (-), ) Klart Tonet (-), ) Sløret Skarpt (-) og ) Behageligt Ubehageligt (-). På Figur.6 D. og D. ses en sammenhæng mellem sollystransmittansen og henholds-

17 vis klarheden og skarpheden af lyset i lokalet. D. viser ved gennemgående små %- 7% fraktil bokse, at der har været generel tendens til at lyset i lokalerne har været på den behagelige side af det neutrale, hvor ruderne i lokale og var behageligst. På Figur.7 ses igen en sammenhæng med sollystransmittansen, i dette tilfælde er der en sammenhæng med hvor let det har været at læse teksten på papiret. Hvilket da giver at ruden i lokale, med den laveste transmittans, gav lysforhold der var de vanskeligste at læse teksten i. Dog er variationen af vurderingen af, hvor vanskeligt det var at læse teksten, lille. Dette kunne indikere at evnen til at læse teksten (og evt. andet kontorarbejde) kun vil have en begrænset afhængighed af de fire ruder. E. Hvor let er det for dig at læse teksten på papiret?. Vanskeligt -. Let Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Figur.7. Subjektiv vurdering af spørgsmål E: Hvor let for dig er det at læse teksten på papiret? Vanskeligt Let (-). Figur.8 viser at alle vurderinger foretaget giver nogenlunde den samme besvarelse, at skyggerne hverken er slørede eller skarpe, og at de hælder mod det bløde. Det skal bemærkes, at der er forholdsvis stor udbredelse af %-7% fraktil boksen i F., hvilket betyder vurderingerne har været spredte. Dette er dog ikke gældende for lokale hvor der har været større enighed om at skyggerne fra frugterne var mere slørede. Vurderingen om, hvorvidt skyggerne var hårde eller bløde (F.), har givet mere samlede besvarelser, der hældte mod, at skyggerne var bløde. Dog har der været større uenighed på vurderingen af skyggerne i lokale.

18 F. Hvordan vil du beskrive skyggerne på bordet fra frugterne?. Slørede -. Skarpe Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil F. Hvordan vil du beskrive skyggerne på bordet fra frugterne?. Hårde -. Bløde Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Figur.8. Subjektiv vurdering af spørgsmål F: Hvordan vil du beskrive skyggerne på bordet fra frugterne? ) Slørede Skarpe (-) og ) Hårde Bløde (-). Af de subjektive vurderinger af spørgsmål G, illustreret i Figur.9, ses ikke nogen direkte sammenhæng mellem hvorledes klarheden af detaljerne af og på frugterne vurderes og rudetypen i lokalet. Ruden i lokale har givet et lys, der har givet en klarere vurdering af detaljerne end ruden i lokale, men udbredelsen af %-7% fraktil boksen indikerer samtidigt også, at spørgsmålet har været svært at vurdere. 6

19 G. Hvordan opfatter du detaljerne af/på frugterne?. Klare -. Slørede Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Figur.9. Subjektiv vurdering af spørgsmål G: Hvordan opfatter du detaljerne af/på frugterne? Klare Slørede (-). Naturligheden og intensiteten af frugternes farve er blevet vurderet i spørgsmål H, illustreret ved Figur.0. Naturligheden af farven gav en meget ensformig besvarelse, der angav farverne af frugterne i alle lokaler til at været naturlige. Det skal bemærkes at lyset i lokale bevirker en større spredning i besvarelserne, end for de andre lokaler. H. Hvordan vil du beskrive farverne af frugterne?. Naturlige -. Forandrede Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Figur fortsætter på næste side 7

20 H. Hvordan vil du beskrive farverne af frugterne?. Farvede -. Ufarvede Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Figur.0. Subjektiv vurdering af spørgsmål H: Hvordan vil du beskrive farverne af frugterne? ) Naturlige Forandrede (-) og ) Farvede Ufarvede (-). Intensiteten af frugternes farve er blevet vurderet til at have en bred neutral fordeling, med lokale som det lokale hvor farverne af frugterne var mest ufarvede (blegest). Udbredelsen af %-7% fraktil boksen skal bemærkes, da den indikerer en stor spredning af vurderingerne for lokale, og. Farverne på et billede set på en computerskærm er blevet vurderet for varme, naturlighed, klarhed og livlighed, hvilket er illustreret i Figur.. Varmen af farverne er bredt blevet vurderet til at være neutrale, med lokale som det lokale med de varmeste farver og lokale som det lokale med de koldeste farver. Sammenholdes dette med vurderingen af lysets i lokalets, hvor der også benyttes den Varme- Kolde bipolare skala (Figur.6.), ses der ikke den store sammenhæng da lokale der blev vurderet til at have det koldeste lys. Farverne på computerskærmen blev i alle lokaler vurderet til at have en naturlig tendens, mens hvor klart og hvor levnede farverne på computerskærmen blev opfattet havde en sammenhæng med sollystransmittansen. 8

21 J. Hvordan opfatter du farverne af billedet på computerskærmen?. Varme -. Kolde Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil J. Hvordan opfatter du farverne af billedet på computerskærmen?. Naturlige -. Kunstige Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil J. Hvordan opfatter du farverne af billedet på computerskærmen?. Slørede -. Klare Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Figur fortsætter på næste side 9

22 J. Hvordan opfatter du farverne af billedet på computerskærmen?. Levende -. Triste % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) Figur.. Subjektiv vurdering af spørgsmål J: Hvordan opfatter du farverne af billedet på computerskærmen? ) Varme Kolde (-), ) Naturlige Kunstige (-), ) Slørede Klare (-) og ) Levende Triste (-). Dagslyset i lokale blev tidligere vurderet til at have det klareste lys (Figur.6.) og kan nu sammenlignes med vurderingen af hvorvidt dagslyset i lokalet er farvet. Som forventet ses lokale at have det mindst farvede lys og lokale med ruden med to hårde belægninger at have det mest farvede dagslys. K. I hvor høj grad har du opfattelse af, at dagslyset i rummet er farvet?. Farvet -. Ufarvet Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Figur.. Subjektiv vurdering af spørgsmål K: I hvor høj grad har du opfattelse af, at dagslyset i rummet er farvet? Farvet Ufarvet (-). Farven af dagslyset blev i alle lokaler vurderet til at være acceptabelt (se Figur.), med lokale og lokale som de lokaler med den mest acceptable farve af dagslyset. 0

23 M. Hvis du opfatter dagslyset som farvet, finder du da dagslysets farve acceptabel?. Uacceptabel -. Acceptabel Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Figur.. Subjektiv vurdering af spørgsmål M: Finder du dagslysets farve acceptabel? Uacceptabelt Acceptabelt (-). På målingerne af lysniveauet (Figur. og Figur.) kan det ses, at vejret under forsøget begge dage var overskyet, hvilket også er gengivet i vurderingerne for samtlige lokaler (se Figur.). I vurderingen af hvorledes vejret udenfor var diset, gav ruden i lokale det indtryk, at der var mere diset end ved vurderingerne af de andre ruder. N. Hvordan vil du beskrive vejret udenfor lige nu?. Overskyet -. Skyfrit % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) Figur fortsætter på næste side

24 N. Hvordan vil du beskrive vejret udenfor lige nu?. Klart (ingen dis) -. Diset % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) N. Hvordan vil du beskrive vejret udenfor lige nu?. Smukt -. Trist % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) Figur.. Subjektiv vurdering af spørgsmål N: Hvordan vil du beskrive vejret udenfor lige nu? ) Overskyet Skyfrit (-), ) Klart (ingen dis) Diset (-) og ) Smukt Trist (-). Vurderingerne fortaget for hvorledes dagslyset udenfor synes gennem ruderne (Figur.), viser at der ikke, som det ellers kunne forventes, er en sammenhæng med sollystransmittansen. Dagslyset blev vurderet svagere set gennem ruden i lokale, hvilket stemmer overens med at vejret i Figur. blev vurderet til at være mere diset set gennem ruden i lokale. Ruden i lokale blev vurderet til at give et mere blændende udvendigt dagslys end de tre andre ruder, hvilket sandsynligvis skyldes, at ruden i lokale er den eneste uden belægninger.

25 P. Hvordan er dit generelle indtryk af dagslyset udenfor lige nu?. Svagt -. Stærkt % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) P. Hvordan er dit generelle indtryk af dagslyset udenfor lige nu?. Blændende -. Ikke blændende % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) Figur.. Subjektiv vurdering af spørgsmål P: Hvordan er dit generelle indtryk af dagslyset udenfor lige nu? ) Svagt Stærkt (-) og ) Blændende Ikke blændende (-). Vurderingen af farverne udvendigt fortaget i spørgsmål Q viser, at ruden i lokale giver det varmeste lys, hvilket ikke giver sammenhæng med de andre vurderinger foretaget på Varmt-Koldt skalaen, i spørgsmål D. (Figur.6) og spørgsmål J. (Figur.). Her var vurderingen at lokale var det lokale med det varmeste dagslys. De skarpeste farver udenfor blev vurderet til ruden i lokale, de mest naturlige var ruden i lokale og og de mest vellignende farver var ruden i lokale.

26 Q. Hvordan opfatter du farverne udenfor?. Varme -. Kolde % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) Q. Hvordan opfatter du farverne udenfor?. Slørede -. Skarpe (præcise) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) Q. Hvordan opfatter du farverne udenfor?. Naturlige -. Unaturlige % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) Figur fortsætter på næste side

27 Q. Hvordan opfatter du farverne udenfor?. Levende -. Triste % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) Q. Hvordan opfatter du farverne udenfor?. Vellignende -. Forandrede % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) Figur.6. Subjektiv vurdering af spørgsmål Q: Hvordan opfatter du farverne udenfor? ) Varme Kolde (- ), ) Slørede Skarpe (præcise) (-), ) Naturlige Unaturlige (-), ) Levende Triste (-) og ) Vellignende Forandrede (-)... Opsamling af resultater fra spørgeskemaet En generel vurdering af resultaterne fra spørgeskemaet giver, at ruden i lokale er ruden med flest positive værdier (f.eks. acceptabelt, levnende, osv.) tilknyttet. Mens ruden i lokale, er den med færrest tilknyttet. Dette betyder imidlertid ikke, at ruden i lokale er blevet vurderet dårligt, da den på intet tidspunkt har skilt sig ud og opnået en decideret negativ vurdering. At ruden i lokale har flest positive værdier tilknyttet skal ses i perspektiv af at undersøgelsen er blevet foretaget den 0/ og /, hvilket betyder, at mere lys i lokalet vil give

28 et generelt mere positivt indtryk ved en vurdering i lokalet. Hvis lokalet derimod var blevet vurderet om sommeren, ville det blive overeksponeret med et generelt mere negativt indtryk til følge. Derfor anbefales det at følge op på undersøgelsen i en sommerperiode, få at få en fyldestgørende vurdering af ruderne. Summeres der op på den subjektive vurdering af dagslyset i lokalet foretaget i spørgsmål D (Figur.6), kan det ses af Figur.7, at ruderne i lokale og giver mere spredte vurderinger, mens ruderne i lokale og giver mere samlede vurderinger, med ruden i lokale svagt giver bedst dagslys i lokalet af de to. Forsøgspersoners bedømmelse af dagslyskvaliteten Lok. (79%) Lok. (70%) Lok. (6%) Lok. (8%) Lokale (lystransmittans) koldt-varmt farvet-klart sløret-skarpt ubehageligt-behageligt (-) Figur.7. Subjektiv vurdering af spørgsmål D: Hvordan vil du beskrive dagslyset i dette rum? På en punkts bipolar skala med som mest positive og som mest negative. Blev deltagerne spurgt direkte om deres helhedsindtryk af lysniveauet i lokalerne, var vurderingen at ruden i lokale gav det bedste lys, tæt fulgt af ruden i lokale, og ruden i lokale gav et neutralt lys (se Figur.8). 6

29 S. Hvordan er dit helhedsindtryk af lyset i lokalet?. Godt -. Dårligt % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) Figur.8. Subjektiv vurdering af spørgsmål S: Hvordan er dit helhedsindtryk af lyset i lokalet? Godt Dårligt (-). 7

30 Spektrofotometriske målinger af ruder med lavemissionsbelægninger Som led i bestemmelsen af forvrængningen af lyset gennem ruder med hårde og bløde belægninger er der blevet udført en række spektrofotometiske målinger på ruder og glas. Transmittansen af emnerne er da blevet målt og sammenlignet, med den af fabrikanten oplyste transmittans.. Emner De målte emner bestod af i alt 7 glas- og rudeprøver fra Pilkington og Saint-Gobain Glass. Samtlige emner kan ses af Tabel.. Tabel.. Oversigt over målte emner. Navn: Producent: Opbygning: GLAS 0 Pilkington Pilkington Activ mm GLAS 0 Pilkington Optiwhite mm GLAS 0 Pilkington Optifloat Green 6 mm GLAS 0 Pilkington K Glass mm GLAS 0 Pilkington Optifloat Clear mm GLAS 06 SGG / Scanglas Planilux mm GLAS 07 SGG / Scanglas Diamant mm GLAS 08 SGG / Scanglas Parsol Green 6 mm GLAS 09 SGG / Scanglas Parsol Grey 6 mm GLAS 0 SGG / Scanglas Antelio Silver (Face ) 6 mm GLAS SGG / Scanglas Antelio Clear (Face ) 6 mm RUDE 0 Pilkington Optifloat Clear mm mm Optifloat Clear mm RUDE 0 Pilkington Suncool HP Briliant 0/ 6 mm mm Optifloat Clear 6 mm RUDE 0 Pilkington Suncool HP Briliant 66/ 6 mm mm Optifloat Clear 6 mm RUDE 0 Pilkington Suncool Classic Grey /9 6 mm mm Optitherm SN 6 mm RUDE 0 Pilkington Optifloat Green 6 mm mm Optitherm SN 6 mm RUDE 06 Pilkington Suncool HP Clear 6/ 6 mm 8

31 mm Optifloat Clear 6 mm RUDE 07 Pilkington Pilkington Activ 6 mm mm Optitherm SN 6 mm RUDE 08 Pilkington Optifloat Clear mm mm Optitherm SN mm RUDE 09 Pilkington Optiwhite mm mm Optifloat Clear mm RUDE 0 SGG / Scanglas mm Planilux 0 mm mm Futur N RUDE SGG / Scanglas 6 mm Cool-lite ss 0 9 mm mm Futur N RUDE SGG / Scanglas 6 mm Cool-lite TB 0 9 mm mm Futur N RUDE SGG / Scanglas 6 mm Cool-lite KS 7 9 mm mm Planilux RUDE SGG / Scanglas 6 mm Cool-lite SKN 7 mm RUDE SGG / Scanglas mm Planilux 6 mm Cool-lite SKN 6 B 9 mm mm Planilux RUDE 6 SGG / Scanglas 6 mm Cool-lite SKN 9 mm hulrum mm Planilux. Metode.. Spektrofotometrisk måling Transmittansen af emnerne blev bestemt i spektret fra 0 nm til 00 nm med et Varian Cary E spektrofotometer opstillet i kælderen af bygning 8, BYG DTU. Oprindeligt var det også meningen, at reflektanten skulle bestemmes, men på grund af manglende tilbehør til spektrofotometeret lod dette sig ikke gøre. Fremgangsmåden ved målingerne var, at den pudsede glasprøve blev indsat i spektrofotometeret, så emnet dækkede for den ene linse (som det ses på Figur.). 9

32 Spektrofotometeret benyttede sig af måling med begge linser samtidigt, således at den målte transmittans angives som forholdet mellem målingen på emnet (linse ) og referencemålingen (linse ). Dette er den bedst mulige måde at udføre målingen på, da forhold der påvirker målingen da vil påvirke begge linser og ikke påvirke den endelige transmittans. Figur.. Varian Cary E spektrofotometer. Det matsorte kammer blev da lukket og transmittansen for emnet kunne da bestemmes ved indfaldsvinkel vinkelret på glasset. Målingen blev styret fra den tilknyttede computer, hvorfra det var muligt at angive det ønskede måleinterval (i dette tilfælde fra 0 nm til 00 nm) og antal skridt pr. måling (her måling pr. bølgelængde). Dette betød, at en måling kom til at tage cirka tre minutter. Forinden alle målingerne havde spektrofotometeret fået lov til at varme op i to timer og gennemført et selv kalibrerings tjek. Figur.. Kammeret på spektrofotometeret. Her med glasprøve monteret. Resultaterne fra målingerne kom som en tekstfil med bølgelængde og transmittans angivet. For at opnå værdier for den direkte transmitterede solenergi, τ e, sollystransmittansen, τ t og UV-transmittansen, τ UV, der da kunne sammenlignes, var det nødvendigt at beregne disse efter EN 0 (#, 998). 0

33 .. Beregning af den direkte transmitterede solenergi, τ e Den direkte transmitterede solenergi bestemmes efter EN 0 [#, 998] ved formel. τ 00nm Σ λ λ= 00nm e = 00nm Σ λ= 00nm S τ ( λ) λ S λ λ () Hvor S λ λ τ(λ) relative spektralfordeling af solstrålingen multipliceret med intervallet af bølgelængden (findes af tabel i EN 0). den målte transmittans. Tæller beregnes for transmittanser svarende til de bølgelængder angivet i tabellen for S λ, opsummeres og deles... Beregning af sollystransmittansen, τ t Lystransmittansen for et emne beregnes efter EN 0 ved formel. 780nm Σ Dλτ ( λ) V ( λ) λ λ= 80nm τ v = () 780nm D V ( λ) λ Σ λ= 80nm λ Hvor D λ V(λ) λ τ(λ) relative spektralfordeling af solstrålingen, af luminans D 6, multipliceret med effektiviteten af den spektrale luminans og intervallet af bølgelængden (findes af tabel i EN 0). den målte transmittans. Tæller beregnes for transmittanser svarende til de bølgelængder angivet i tabellen for D λ V(λ) λ, opsummeres og deles.

34 .. Beregning af UV-transmittansen, τ UV UV-transmittansen for et emne beregnes efter EN 0 ved formel. τ 80nm Σ λ λ= 80nm UV = 80nm Σ λ= 80nm U τ ( λ) λ U λ λ () Hvor U λ λ τ(λ) relative spektralfordeling af solstrålingen for UV delen multipliceret med intervallet af bølgelængden (findes af tabel i EN 0). den målte transmittans. Tæller beregnes for transmittanser svarende til de bølgelængder angivet i tabellen for U λ λ, opsummeres og deles.. Resultater Resultaterne af beregningerne af transmittanserne, efter EN 0 baseret på målingerne med spektrofotometeret, kan ses af Tabel.. Datablade for samtlige emner, med kurverne af transmittansen som funktion af bølgelængden opnået gennem de spektralfotometriske målinger og beregninger i WIS [#8], findes i Bilag. Tabel.. τ e, τ t og τ UV beregnet efter EN 0 ud fra målinger foretaget med spektrofotometer. Navn: Producent: Opbygning: τ e τ t τ UV GLAS 0 Pilkington Pilkington Activ mm 76, 8,6 6, GLAS 0 Pilkington Optiwhite mm 89, 90,7 80,9 GLAS 0 Pilkington Optifloat Green 6 mm 8, 76,0, GLAS 0 Pilkington K Glass mm 70,6 8,7, GLAS 0 Pilkington Optifloat Clear mm 8,7 89, 9,0 GLAS 06 SGG / Scanglas Planilux mm 8, 89,6 6, GLAS 07 SGG / Scanglas Diamant mm 89, 90,9 8,6 GLAS 08 SGG / Scanglas Parsol Green 6 mm, 7, 9, GLAS 09 SGG / Scanglas Parsol Grey 6 mm,, 6, GLAS 0 SGG / Scanglas Antelio Silver (Face ) 6 mm 6, 6,6,0 GLAS SGG / Scanglas Antelio Clear (Face ) 6 mm 8,0,9 7,

35 RUDE 0 Pilkington Optifloat Clear mm mm Optifloat Clear mm 70, 80,, RUDE 0 Pilkington Suncool HP Briliant 0/ 6 mm mm Optifloat Clear 6 mm,7 7,6 9,6 RUDE 0 Pilkington Suncool HP Briliant 66/ 6 mm mm Optifloat Clear 6 mm,8 6,9 0,9 RUDE 0 Pilkington Suncool Classic Grey /9 6 mm mm Optitherm SN 6 mm 9, 9,0 0, RUDE 0 Pilkington Optifloat Green 6 mm mm Optitherm SN 6 mm, 66,0,0 RUDE 06 Pilkington Suncool HP Clear 6/ 6 mm mm Optifloat Clear 6 mm 9, 6,,6 RUDE 07 Pilkington Pilkington Activ 6 mm mm Optitherm SN 6 mm,6 70,0 6,6 RUDE 08 Pilkington Optifloat Clear mm mm Optitherm SN mm,6 77,8 9, RUDE 09 Pilkington Optiwhite mm mm Optifloat Clear mm 7,9 8,6,9 RUDE 0 SGG / Scanglas Planilux mm 0 mm Futur N mm 9, 7, 7,0 RUDE SGG / Scanglas Cool-lite ss 0 6 mm 9 mm Futur N mm 0, 0,7 0,06 RUDE SGG / Scanglas Cool-lite TB 0 6 mm 9 mm Futur N mm,9,7 6,7 RUDE SGG / Scanglas Cool-lite KS 7 6 mm 9 mm Planilux mm 7,7,8,7 RUDE SGG / Scanglas Cool-lite SKN 7 6 mm mm Planilux mm 7,8 6,8 7,6 RUDE SGG / Scanglas Cool-lite SKN 6 B 6 mm 9 mm Planilux mm 9,8 8,9 9, RUDE 6 SGG / Scanglas Cool-lite SKN 6 mm 9 mm Planilux mm,7 9,9 9,

36 Beregning af lysniveauet i forsøgslokaler med ParaSol Til at vurdere hvorledes lysniveauet i de fire forsøgslokaler afhænger af rudens egenskaber, er der opstillet en model over forsøgslokalerne i den aktuelle situation som den var, da spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført. For at kunne sammenligne hvorledes rudernes egenskaber påvirker lysforholdene i et typisk hus, er der også blevet beregnet for lokalerne med dannebrogsvindue.. Opstilling af model Lysniveauet i lokalerne blev beregnet med programmet ParaSol [#7] hvori data for lokalernes, rudens og rammens dimensioner blev indtastet (jf. Figur.). Figur.. lokalets og vinduets dimensioner som de indtastes i ParaSol. Data for de enkelte typer glas blev ligeledes indtastet og kombineret til at matche de aktuelle konstruktioner i lokalerne.

37 . Resultater Resultaterne fra ParaSol bliver udtrykt som en komfortanalyse, hvor belysningsstyrken i lokalet beregnes for en given situation. Belysningsstyrken i lokalet illustreres ved hjælp af en række snitflader, der lægges ind i konstruktionen. Samtlige snitflader kan ses af Bilag, i det følgende er kun den vandrette snitflade, der repræsenterer belysningsstyrken på skrivebordet, benyttet. Af det vandrette snit over belysningsstyrken i lokalerne (se Figur., Figur., Figur. og Figur.) ses det, at lokale er det lyseste, med en værdi på 9 lux, og lokale er det mørkeste med 9 lux. Det ses altså, at der, som forventet, er en sammenhæng mellem sollystransmittansen af ruden og belysningsstyrken i lokalet. Figur.. Belysningsstyrken i lokale vist i et vandret snit 0,80 m over gulvet. Figur.. Belysningsstyrken i lokale vist i et vandret snit 0,80 m over gulvet.

38 Figur.. Belysningsstyrken i lokale vist i et vandret snit 0,80 m over gulvet. Figur.. Belysningsstyrken i lokale vist i et vandret snit 0,80 m over gulvet. Værdierne for belysningsstyrken målt under forsøget (se Kapitel..) viste tidligere, at belysningsstyrken under forsøgene samlet var lavest for lokale. Af Figur. kan belysningsstyrken, om formiddagen den 0/, ses at ligge i intervallet lux for lokale og lux for lokale, og på Figur. kan belysningsstyrken, om formiddagen den /, ses at ligge i intervallet lux for lokale og i 6

39 intervallet 0-00 lux for lokale. Generelt kan det siges, at belysningsstyrken i lokale ligger ca. 00 lux under lokale. Sammenlignes belysningsstyrken for de målte og beregnede værdier fra ParaSol [#7] af lokale og, ses en overensstemmelse med at belysningsstyrken for lokal er svagere end for lokale. I henhold til DS 700 [#, 997] er kravet til kunstig belysning i arbejdslokaler, at belysningsstyrken på synsobjektet er 00 lux ved vedvarende læsning og skrivning (kontorarbejde). Det anbefales yderligere, at lokaler med dagslysadgang har et vinduesareal på min. 0 procent. af gulvarealet og en dagslysfaktor på minimum procent på opholdspladserne. Dette vil sige, at belysningsstyrken af dagslyset i lokalet har en værdi på procent af det udendørs niveau målt på en vandret flade. Af ParaSol [#7] målingerne ses samtlige lokaler, om formiddagen, at opfylde kravet om 00 lux på skrivebordet, og dagslysfaktoren på minimum procent, overholdes da belysningsstyrken i ingen af de to lokaler på noget tidspunkt, under målingerne, har været under 8 procent af belysningsstyrken målt på tagryggen... Resultater for beregning af belysningsstyrke for lokalerne med dannebrogsvinduer Beregnes belysningsstyrken i lokalerne når de modelleres med et typisk dannebrogsvindue opsat, ses igen samme mønster med lokale som det lyseste og lokale som det mørkeste (jf. Figur.6, Figur.7, Figur.8 og Figur.9). Belysningsstyrken falder overalt, hvilket skyldes det mindre glasareal. Lokale og overholder ikke kravet om 00 lux, så der må suppleres med kunstigt belysning. 7

40 Figur.6. Belysningsstyrken i lokale med dannebrogsvindue, vist i et vandret snit 0,80 m over gulvet. Figur.7. Belysningsstyrken i lokale med dannebrogsvindue, vist i et vandret snit 0,80 m over gulvet. 8

41 Figur.8. Belysningsstyrken i lokale med dannebrogsvindue, vist i et vandret snit 0,80 m over gulvet. Figur.9. Belysningsstyrken i lokale med dannebrogsvindue, vist i et vandret snit 0,80 m over gulvet. 9

42 6 Konklusion Målet med projektet har været at dokumentere hvorledes farveforvrængningen af energiruder opfattes af brugerne. Specielt har det været interessant at klarlægge forskellen mellem energiruder med to hårde og to bløde belægninger. Af spørgeskemaundersøgelsen gennemført den 0/ og den / var resultatet af de fire ruder vurderet, at ruden i lokale var den bedste, om end at den gav et lyst, skarpt og mest blændende lys. Ruden i lokale var den dårligste, da lyset i lokalet generelt blev vurderet til værende for mørkt. Vurderingen af ruderne gav, at der var en sammenhæng mellem sollystransmittansen af ruderne og vurderingerne fra brugerne. Det skal dog bemærkes, at undersøgelserne jo blev gennemført i en efterårs/vinter situation, hvor belysningsstyrken er svag, og lyse lokaler vil blive opfattet positivt. Dette vil betyde, at høj sollystransmittans, i en sommerperiode, ikke nødvendigvis vil have en sammenhæng med tilfredsheden fra brugerne. Fokuseres der på ruderne i lokale og, med henholdsvis to bløde og to hårde belægninger, er det blevet vurderet, at ruden i lokale er den bedste dog uden at der er en betydelig forskel (jf. Figur.7). Farveforvrængningen af lyset gennem de to ruder viser, ifølge spørgeskemaundersøgelsen, at ruden i lokale, ud over effekterne tilknyttet den lavere sollystransmittans, har et tonet let sløret lys, som giver et mere farvet lys end i lokale. Farven blev vurderet af brugerne til at være af gul/grå nuancer i lokale, mod brun/grå nuancer i lokale. Samlet set betyder sollystransmittansen meget for brugernes vurdering af en rude når belysningsstyrken udvendigt er svag. For at få en vurdering af rudernes egenskaber, der ikke er tilknyttet rudernes sollystransmittans, anbefales det derfor, at der yderligere foretages en lignende spørgeskemaundersøgelse i en sommerperiode. 0

43 Referencer askpeople.dk. Hjemmeside hvorfra det er muligt at lave online spørgeskemaer til ikke kommercielt formål gratis. DS 700: Kunstig belysning i arbejdslokaler. Dansk Standard Dubois, Marie-Claude og Johnsen, Kjeld. By og Byg Documentation 0: Impact of coated windows on visual perception. Statens byggeforskningsinstitut, 00. EN 0: Glass in buildings Determination of luminous and solar characteristics of glazing. European Committee for Standardization, 998. Glas 0. Program udviklet af Pilkington til beregning af deres produkter. 6 Hornuff, Marianne og Rasmussen, Helle. Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn. Eksamensprojekt ved Danmarks Tekniske Universitet, BYG DTU Parasol. Program til beregning af den termiske og solare komfort i bygninger. Lund University, Lund Institute of Technology. 8 WIS version.0.: Advanced Windows Information System. WinDat (

44 Bilagsfortegnelse Bilagsfortegnelse... Bilag : Egenskaber for ruderne beregnet i Glas 0... Bilag : Spørgeskema fra askpeople.dk... Bilag : Besvarelser af spørgeskemaet... 0 Bilag : Datablade for målte ruder og glas... 6 Bilag : Resultater fra ParaSol Bilag 6: Resultater fra ParaSol (Dannebrogsvinduer)... 9

45 Bilag : Egenskaber for ruderne beregnet i Glas 0 Egenskaberne for ruden i lokale beregnet med Glas 0 Egenskaberne for ruden i lokale beregnet med Glas 0.

46 Egenskaberne for ruden i lokale beregnet med Glas 0. Egenskaberne for ruden i lokale beregnet med Glas 0.

47 Bilag : Spørgeskema fra askpeople.dk Spørgeskema

48 6

49 7

50 8

51 Personlige spørgsmål 9

52 Bilag : Besvarelser af spørgeskemaet C. Hvordan opfatter du lysniveauet i lokalet?. Lyst -. Mørkt Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil D. Hvordan vil du beskrive dagslyset i dette rum?. Koldt -. Varmt Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil D. Hvordan vil du beskrive dagslyset i dette rum?. Klart -. Tonet Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil 0

53 D. Hvordan vil du beskrive dagslyset i dette rum?. Sløret -. Skarpt Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil D. Hvordan vil du beskrive dagslyset i dette rum?. Behageligt -. Ubehageligt Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil E. Hvor let er det for dig at læse teksten på papiret?. Vanskeligt -. Let Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil

54 E. Hvor let er det for dig at læse teksten på papiret?. For mørkt -. For lyst Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil F. Hvordan vil du beskrive skyggerne på bordet fra frugterne?. Slørede -. Skarpe Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil F. Hvordan vil du beskrive skyggerne på bordet fra frugterne?. Hårde -. Bløde Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil

55 G. Hvordan opfatter du detaljerne af/på frugterne?. Klare -. Slørede Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil H. Hvordan vil du beskrive farverne af frugterne?. Naturlige -. Forandrede % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) H. Hvordan vil du beskrive farverne af frugterne?. Farvede -. Ufarvede % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%)

56 I. Er der reflektioner eller spejlbilleder i computerskærmen?. I høj grad -. Ingen Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil J. Hvordan opfatter du farverne af billedet på computerskærmen?. Varme -. Kolde Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil J. Hvordan opfatter du farverne af billedet på computerskærmen?. Naturlige -. Kunstige Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil

57 J. Hvordan opfatter du farverne af billedet på computerskærmen?. Slørede -. Klare % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) J. Hvordan opfatter du farverne af billedet på computerskærmen?. Levende -. Triste % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) K. I hvor høj grad har du opfattelse af, at dagslyset i rummet er farvet?. Farvet -. Ufarvet Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil

58 M. Hvis du opfatter dagslyset som farvet, finder du da dagslysets farve acceptabel?. Uacceptabel -. Acceptabel Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil N. Hvordan vil du beskrive vejret udenfor lige nu?. Overskyet -. Skyfrit % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) N. Hvordan vil du beskrive vejret udenfor lige nu?. Klart (ingen dis) -. Diset % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) 6

59 N. Hvordan vil du beskrive vejret udenfor lige nu?. Smukt -. Trist % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) O. Hvordan vurderer du omgivelserne udenfor?. Utiltalende -. Tiltalende % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) P. Hvordan er dit generelle indtryk af dagslyset udenfor lige nu?. Svagt -. Stærkt % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) 7

60 P. Hvordan er dit generelle indtryk af dagslyset udenfor lige nu?. Blændende -. Ikke blændende % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) Q. Hvordan opfatter du farverne udenfor?. Varme -. Kolde % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) Q. Hvordan opfatter du farverne udenfor?. Slørede -. Skarpe (præcise) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) 8

61 Q. Hvordan opfatter du farverne udenfor?. Naturlige -. Unaturlige % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) Q. Hvordan opfatter du farverne udenfor?. Levende -. Triste % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) Q. Hvordan opfatter du farverne udenfor?. Vellignende -. Forandrede % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) 9

62 R. Hvordan har du oplevet temperaturen, mens du har opholdt dig i lokalet?. For varmt -. For koldt Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil S. Hvordan er dit helhedsindtryk af lyset i lokalet?. Godt -. Dårligt Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil T. Hvordan er dit helhedsindtryk af lokalet som arbejdsplads?. Dårligt -. Godt % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) 60

63 U. I forhold til ikke at se ud gennem en rude, hvrdan er forvrængningen af farverne i den store rude da?. Lille -. Stor Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil U. I forhold til ikke at se ud gennem en rude, hvrdan er forvrængningen af farverne i den store rude da?. Dårlig -. God % fraktil 0% fraktil (median) 7% fraktil Lok. (6%) Lok. (70%) Lok. (79%) Lok. (8%) 6

64 Bilag : Datablade for målte ruder og glas Pilkington A Transmittance Wavelength [nm] Measured Activ mm Solar direct Light transmit- τ e tance, τv UV Measured at DTU (Varian Cary E spectrophotometer) Database in WIS * * * ( * ) Pane Activ mm not present in WIS database. τ UV 6

65 Pilkington w Transmittance Wavelength [nm] Measured Calculated Optiwhite mm Measured at DTU (Varian Cary E spectrophotometer) Database in WIS ( Solar direct τ e Light τ v UV τ UV

66 Pilkington 6gn Transmittance Wavelength [nm] Measured Calculated Optifloat Green 6 mm Measured at DTU (Varian Cary E spectrophotometer) Database in WIS ( Solar direct τ e Light τ v UV τ UV

67 Pilkington K Transmittance Wavelength [nm] Measured Measured at DTU (Varian Cary E spectrophotometer) Database in WIS ( K Glass mm Solar direct τ e Light τ v UV τ UV 7 8 * * * * ) Pane K Glass mm not present in WIS database. 6

68 Pilkington Transmittance Wavelength [nm] Measured Calculated Optifloat Clear mm Measured at DTU (Varian Cary E spectrophotometer) Database in WIS ( Solar direct τ e Light τ v UV τ UV

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Varmeisolering Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Pilkington Optitherm SN Dette glas forbedrer varmeisoleringen i vinduet, noget som giver varmere glasoverflader og mindre risiko

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

CLIMAPLUS LUX. Optimal energibalance. www.glassolutions.dk

CLIMAPLUS LUX. Optimal energibalance. www.glassolutions.dk CLIMAPLUS LUX Optimal energibalance CLIMAPLUS LUX Introduktion I Bygningsreglement 2010 er der skærpede krav til vinduerne - der fokuseres nu på den samlede energibalance fremfor U-værdi. Derfor lanceres

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering Toke Rammer Nielsen, DTU Byg DTU Byg Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske universitet. Videnskabeligt

Læs mere

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

ANALYSE: LYS GRUPPE

ANALYSE: LYS GRUPPE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lys i lejligheder... 3 2.1 Placering, orientering & indretning... 3 2.2 Valg af lysåbninger og glasareal... 4 2.2.1 Vinduesareal for alrum:... 4 2.2.2 Vinduesareal

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

Dagslys- og udsynskrav i BR18. Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S

Dagslys- og udsynskrav i BR18. Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S Dagslys- og udsynskrav i BR18 Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S Indhold BR18 krav Udsyn Dagslys Eftervisning af de nye dagslyskrav Konsekvenser af de nye dagslysregler i BR18 7 February 2019 2 Udsynskrav

Læs mere

Ruder og rammer/karm profil til lavenergivinduer I=R+A+T, U/LT/g, g/st Energiglas, Solafskærmende glas

Ruder og rammer/karm profil til lavenergivinduer I=R+A+T, U/LT/g, g/st Energiglas, Solafskærmende glas LavEByg-netv netværk Ruder og rammer/karm profil til lavenergivinduer I=R+A+T, U/LT/g, g/st Energiglas, Solafskærmende glas Carl Axel Lorentzen Pilkington Danmark A/S cal@pilkington.dk Nye standarder:

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010

Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010 Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010 Jf. årshjulet for sikkerhedsarbejdet på Kolind skole gennemføres hermed APV trin 1 for 75 fløjen med faglokaler. Dette er en opsummering på arbejdet,

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade Vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger med MicroShade Dette er en vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger ved brug af MicroShade. Vejledningen beskriver mndighedskrav og -vejledninger

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

KONDENS PÅ GLAS VEJLEDNING. Nogle årsager, nogle råd. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016. Indledning. Definition af kondens

KONDENS PÅ GLAS VEJLEDNING. Nogle årsager, nogle råd. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016. Indledning. Definition af kondens Nogle årsager, nogle råd VEJLEDNING Indledning De senere års stramninger i Bygningsreglementet har betydet en øget udvikling i energieffektive 2- og 3-lags energiruder. De nye velisolerede ruder har ændret

Læs mere

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Mobilkalvevognen Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Hyttetype Mobil kalvehytte med seks bokse Materiale Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Dimensioner

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,

Læs mere

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst! Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 3 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hjemkundskab APV - Fase 1 Skema 10 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Hjemkundskab APV - Fase 1 Skema 10 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast Lys som synsskabende faktor Lys som sundhedsskabende faktor (6.5.1, stk. 1) BR 2008

Læs mere

Teorien bag solfilmens virkemåde

Teorien bag solfilmens virkemåde Teorien bag solfilmens virkemåde Viden om Sol Energi... Kendskab til principperne bag sol energi og varmetransport er vigtig, for at forstå opbygningen af vinduesfilm. Hvis man har sat sig ind i disse

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Bilag Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau

Bilag Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau Bilag Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau Eksamensprojekt 22. juli 2011 Majbritt Lorenzen, s052914 DTU Byg Indholdsfortegnelse Bilag 1 Idékatalog...

Læs mere

Lys og trivsel. Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk

Lys og trivsel. Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk Lys og trivsel Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk Program: Lys og trivsel Analyse, Det store rums lys Studie, Det lille rums lys Natur og omgivelser og dagslys >< Teknologi

Læs mere

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Dynamiske ruder. Persienner. 23.09.2015 Jesper S. Hansen Scanglas A/S

Dynamiske ruder. Persienner. 23.09.2015 Jesper S. Hansen Scanglas A/S Dynamiske ruder Persienner 23.09.2015 Jesper S. Hansen Scanglas A/S Kontaktdata Jesper S. Hansen SCANGLAS A/S Edwin Rahrs vej 66 8220 Brabrand Danmark Tlf.: 86 24 46 11 Fax: 86 24 48 30 Mobil: 24 25 55

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING 264 1. UDGAVE 2016 Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1 Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting

Læs mere

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp Gulvvarme set fra gulvets synspunkt Erik Brandt Hvorfor gulvvarme? Gulvvarme anvendes for at: Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp et varmt

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015 Notat SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj 19. november 2015 Projekt nr. 222217 Dokument nr. 1217169900 Version 1, revision 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Beregningsmodel med Søhaven markeret

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Målformulering 4 Indhold i undervisningen Grundviden Grundviden om lys og

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Skolebibliotek APV - Fase 1- Skema 18 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Skolebibliotek APV - Fase 1- Skema 18 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Findes depot i umiddelbar nærhed? Findes depot i samme niveau?

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Allan C. Malmberg. Terningkast

Allan C. Malmberg. Terningkast Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig

Læs mere

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø Udarbejdet af: Jesper Jørgensen kemiingeniør, MEM 12. maj 2010 914700\146558\10105406.doc Side

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Børn Amb Ortopædkirurgisk E Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber Karsten Duer Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET OKTOBER 2000 SR-0030 Revideret Februar 2001 ISSN 1396-402X INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Frekvens / % Kvinde 13 65% Mand 7 35% Frekvens / % Jeg er en af de bedste 4 19% Der er nogle få, der er bedre end mig 16 76%

Frekvens / % Kvinde 13 65% Mand 7 35% Frekvens / % Jeg er en af de bedste 4 19% Der er nogle få, der er bedre end mig 16 76% ETU EUD Hovedforløb / Hold: admsk () / Antal besvarelser: Gennemført:.. Er du kvinde eller mand? Kvinde Mand Hvordan klarer du dig fagligt i klassen? Jeg er en af de bedste % Der er nogle få, der er bedre

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk 3M Renewable Energy Division Energibesparelse - 3M Solfilm Reducér energiforbruget og opnå bedre komfort 3MVinduesfilm.dk 3M Solfilm 3M er førende producent af solfilm til vinduer. 3Ms omfattende produktsortiment

Læs mere

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015 LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

Notat. Indledning. Cawe/Amelawe/Am el. Beskrivelse af lydisolerende foranstaltninger. Fordeling: Kai Clemmesen

Notat. Indledning. Cawe/Amelawe/Am el. Beskrivelse af lydisolerende foranstaltninger. Fordeling: Kai Clemmesen Notat Kunde Halsnæs Kommune Projektnr. 103108 Projekt Akustik - småopgaver 2013 -GJETHUSET Dato 2013-11-08 Emne Beskrivelse af lydisolerende Initialer Cawe/Amelawe/Am foranstaltninger el Fordeling: Kai

Læs mere

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri...

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri... Side 1 af 22 Navn Adresse Postnr By Side 2 af 22 Undersøgelse i Fremtidens Parcelhus Kære beboer i Fremtidens Parcelhus, Vi er glade for, at du vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Hvis du svare

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Kjeld Johnsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet, København Bedre lys til fremtidens ældreboliger 12. december 2012 Oversigt Synssansen

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Kildemarkskolen Næstved Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Kildemarkskolen Næstved Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Kildemarkskolen Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling

Læs mere

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Klager fra borgere. 91 snak rundt omkring Ikke et varigt problem. -

Klager fra borgere. 91 snak rundt omkring Ikke et varigt problem. - Arbejdspladsvurdering 2004/2005 - handleplan Sæby Rådhus, Drifts- og Forsyningsafdelingen, Ålborgvej 93 og administrativt personale ved Virksomheden Thorshøj I orden Problem Fysiske forhold Socialforvaltningen,

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2010

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2010 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 1 Svarprocent: % (256 besvarelser ud af 321 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 1999 Version 3 19-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Vinduesfilm-industriens. industriens historie.. og hvorledes vinduesfilm er produceret

Vinduesfilm-industriens. industriens historie.. og hvorledes vinduesfilm er produceret Vinduesfilm-industriens industriens historie. og hvorledes vinduesfilm er produceret Udviklingen i solfilm produceret siden 1930 erne vindues film produceret siden 1960 erne. Første produkter til at mindske

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project Ryparken Lille Skole VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø An energy renovation project Fra tøj og tekstiler til dansk og matematik Nye tider for Ryparken Lille Skole Ryparken Lille

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 25.10.L02 for Varde Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 25.10.L02 for Varde Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Egebjergvej 4, 6818 Årre som følge af opstilling af vindmøller ved Ulvemosen og Bækhede Plantage i henhold til lokalplan nr. 25.10.L02 for

Læs mere