avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark December 2010 Nr.

Transkript

1 December 2010 Nr. 77 avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark KOrt nyt: Kursus / Temadage på Christiansborg i forbindelse med LPD s 20. landsmøde den april Værd at vide: Psykoeducation ISSN Min mening Debat... En mor bliver bistandsværge L a n d s f o r e n i n & g e n af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark 1 LPD avisen

2 LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Ad. hoc-medlemmer efter behov. I denne LPD-avis bl.a. John Wegener. Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 2. januar 2010 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle, Vesterballevej 7, 5700 Svendborg, Tlf Fax ok280944@yahoo.dk Artikler til bladet es på wordfil til: ok280944@yahoo.dk avisen Lederen... Dette nummer af LPD-avisen bliver årets sidste nummer, så et kort tilbageblik på de første 11 måneder må vel være på sin plads. Desværre har vi set flere anholdelser af psykisk syge, der endte tragisk med dødeligt udgang. Politiet er ganske enkelt ikke uddannet godt nok til at klare voldsomme anholdelser af psykisk ustabile mennesker.dette er tragisk for de betjente, som udsættes for disse hændelser og selvfølgelig ikke mindst tragisk for de pårørende til de dræbte. Politiet må i langt højere grad alliere sig med fagfolk, når der er risiko for den type anholdelser. Overlæge Lykke Petersen fra Bisbebjerg har haft orlov i 3 måneder for at undersøge, hvorfor stigningen af psykisk syge, som begår kriminalitet er så stor, som tilfældet er. I næste nummer af LPD avisen kommer denne undersøgelses resultater. Her sidst på året kom så endelig den længe ventede nye bekendtgørelse for bistandsværgerne. Den var desværre ikke specielt ambitiøs, idet der ikke var ret mange væsentlige ændringer. Der var nogle tekniske justeringer samt som noget af det væsentligste vedrørende ansættelsen af pårørendebistandsværger, som nu også skal underkastes den udvidede straffeattest. Det bliver præciseret, at det nu er muligt at få overnatninger mv. betalt i forbindelse med bl.a. retsmøder. LPD havde ønsket en kraftigere markering af måden, hvorpå loven siger, at der skal udbetales penge til bistandsværgerne. Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Vesterballevej Svendborg ok280944@yahoo.dk tlf / fax Henry Sørensen, næstformand Østervang 5, 4520 Svinninge henrys@post11.tele.dk tlf Per Møller Christensen kasserer Grebjerg Aabybro lpd@m-christensen.dk tlf Mogens Michaelsen medlem Guldborgvej Guldborg momi@mail.dk tlf / / fax Jan Labusz medlem Chr. Hansensvej Holbæk jan_labusz@hotmail.com jan.labusz@get2net.dk tlf / Niels Jørgen Schou medlem Thunøgade 1D 8000 Århus C nj.schou@stofanet.dk tlf / Dorte Sørensen medlem Fabriciusvej Ålborg SØ. dortemarie31@hotmail.com tlf Suppleanter og Regnskabskontrollant Eva Krogh 1. suppleant Nyvej Allerød evakro01@hav1.regionh.dk tlf Frank Hansen 2. suppleant Bagsværd Hovedgade 182, 2. th 2880 Bagsværd frank-e-hansen@mail.dk tlf Gitte Lillelund Regnskabskontrollant Vedelsgade 22, 1 th 4180 Sorø Ida Kramp Regnskabskontrollant suppleant Ketilsvej Bagsværd tlf LPD avisen

3 En ændring af kanbestemmelsen om beskikkelsen før et retsmøde til en skalbestemmelse (kræver politisk tiltag, men så kunne vi jo have ventet på dette, nu da vi alligvel har ventet i 2 år). En ændring af udpegningen af bistandsværger i pårørendekredsen som første sted inden en listebistandsværge udpeges (dette kræver også politisk ændring, men vi kunne jo også have ventet på dette med samme begrundelse her som ovenfor). Der er ganske enkelt lyttet for lidt til vores ønsker, så det må vi så selv tage fat på over for politikerne. LPD skal snart til møde med Folketingets Retsudvalg, så vi tager det med der. Midlerne til en forbedret psykiatri kommer for det meste via SATSMIDLERNE. LPD ønsker, at der skal være mere faste beløb på finansloven til forbedring af psykiatrien, så det ikke blot er SATSMIDLERNE, der skal bruges. Vi har lige haft vores andet kursus i år og igen i Svendborg. Vi havde vanen tro et meget højt fagligt niveau på kurset, hvor dygtige folk fra LPD s bestyrelse, Ombudmandsinstitutionen, Statsforvaltningen Hovedstaden, Bisbebjerg hospital, en forfatter og kender af systemet samt andre dygtige personer underviste. Vi har fået rigtig mange positive tilkendegivelser om kursets indhold samt om stedet og dets dejlige beliggenhed. Vores store problem med disse kurser og også i hverdagen, er at få fat på alle de bistandsværger, som ikke ved, at vi eksisterer. Hvordan gør vi dette? Nogle få politikredse udleverer en seddel til nye om vores eksistens. Dette vil vi selvfølgelig gerne have, at alle gjorde. Det blev også klart for enhver, at det var meget vigtigt at få en nogenlunde basal viden om psykiatrien i almindelighed og selvfølgelig specifikt om jobbet som bistandsværge, som man havde sagt ja til, uden at vide hvad det egentlig indebar. Hverken politiet eller retten uddanner en. En ny bistandsværge deltog på kurset og kun ved stor ihærdighed fra hendes side havde hun fundet ud af, at der var noget, der hed LPD. (læs andet sted i bladet Connies beretning om det at være mor og bistandsværge). Det handler ikke mindst om HOLDNINGER til psykiatrien, som jo netop vil være temaet på næste kursus april 2010 på Christiansborg. Kun ved at ændre den generelle holdning til psykiatrien, får vi en psykiatri, som vi i vores rige og veluddannede land kan være bekendt. Hver danskere kommer på et eller andet tidspunkt i deres liv i berøring med psykiatrien. Har I nogen sinde tænkt alvorligt på, hvor stor en del af den danske befolkning dette i virkeligheden er??????????????? Nej vel!!!!!!!! Deltag i den kommende HOLDNINGSDEBAT og vær med til at forbedre HELE det psykiatriske område. Vær med til at skabe større ÅBENHED på området til gavn for os alle. Vi går et meget spændende år i møde og fra Redaktøren og formanden skal lyde en Rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår til alle med tak for samarbejdsrelationer på alle områder. I N D H O L D Kort nyt... Ole Kølle Ansvarshavende redaktør og formand Kursus / Temadage på Christiansborg i forbindelse med LPD s 20. landsmøde den april Fagligt talt... Depressionsforeningens konference om: Diagnosticering af depression og bipolar lidelse... 7 Oplæg på LPD møde i Svendborg den november 2009 Afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden... 9 En bistandsværges oplevelse Bekendtgørelse om bistandsværger Hvad foregår der på psykiatrisk afdeling: Klager og ankemulig heder er utallige - og bliver brugt! Værd at vide... Psykoeducation Tlf.-erklæring Min mening Debat... En mor bliver bistandsværge... 19

4 Kort nyt... Kursus / Temadage på Christiansborg i forbindelse med LPD s 20. landsmøde den april 2010 Overnatning finder sted på Palads Hotel. Det overordnede tema disse dage vil være: HOLDNINGER til PSYKIATRIEN og MENNESKER, som kommer i»berøring«med denne. Der vil blive sat fokus på ovennævnte i relation til: Det politiske niveau til de enkelte afdelinger til regionerne til samfundet i almindelighed til familien til de pårørende til bistandsværgerne og patientrådgiverne. Som indledere til ovenstående vil mange persongrupper blive repræsenteret. Her skal nævnes nogle af dem: Der vil være embedsmænd fra de to relevante ministerier Ombudsmandsinstitutionen vil være repræsenteret (Lennart Frandsen) Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (Direktør Peter Bak Mortensen) Folketingets 71 udvalg ved formand Karen Klindt. Psykiatriordførere fra andre partier. Statsforvaltningen Hovedstaden ved direktør Bente Sørensen og kommiteret Henning Lund Sørensen repræsenterende patintklagenævnene. Formanden for udvalget for de udsatte overlæge Preben Brandt. Overlæge Lykke Petersen fra Bisbebjerg set fra personalesiden. En sygeplejerske og en fra plejepersonalet samt serviceafdelingen. Repræsentanter fra de nordiske land. Repræsentanter fra de forskellige organisationer,som arbejder med området. (Sind LAP Psyk Info Bedre Psykiatri m.fl.) Rigspolitiet og anklagemyndigheden. Repræsentant for dommerne. (Henrik Hallenberg) Formanden for LPD Ole Kølle sætter fokus på de to rådgiver grupper. Det forsøges at få ministeren for området til at afslutte denne debat. Søndag fra ca ca vil der være Landsmøde. Der vil i næste nummer af LPD-avisen (nr. 78) komme et mere udførligt program for selve kurset. Meld Jer allerede til nu, idet jeg tror, at der vil blive rift om pladserne. Tilmeldingskuponen i bladet skal bruges. Det er som sædvanligt først til mølle princippet, så lad være med at vente til efter jul. Nogle kan måske huske 2000 (10 års jubilæet), som var et tilløbsstykke. Se LPD-avisen fra dette kursus under www. LPD-info.dk Ole Kølle Formand 4 LPD avisen

5 Tilmelding: Kursus på Christianborg d april 2010 ALLE ER VELKOMNE Jeg ønsker overnatning Jeg ønsker ikke overnatning Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag Jeg har følgende kostønsker: Navn Adresse Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en anden deltager mv.): E- mail Telefon Ankomst: den 23. april kl. ca. Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler ( lave takst på 1,90 kr.) Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet (ej brobizz). Afrejse: den 25. april kl. ca. Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt. Jeg er: patientrådgiver bistandsværge andet Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen. Tilmeldingen skal være formanden i hænde senest den 15. marts Se adresserne foran i LPD-avisen. Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden. 5 LPD avisen

6 6 LPD avisen

7 Fagligt talt... Depressionsforeningens konference om: Diagnosticering af depression og bipolar lidelse Afholdt mandag den 16. november på Rigshospitalet Med udgangspunkt i DepressionsForeningens egne undersøgelser, der viser, at hver 6 dansker (ca danskere) bliver ramt af depression, men desværre findes kun hver anden ( mennesker) hvilket har katastrofale konsekvenser både for de syge, der risikerer at miste familie, job, omgangskreds ja, og en del sågar selve livet. Denne katastrofale tilstand fik DepressionsForeningen til at afholde ovennævnte konference, specielt tilrettelagt for medicinstuderende og andre under uddannelse inden for psykiatrien. Programmet så ud som følger: Velkomst Diagnose af i dag Professor, Emeritus Tom Bolwig Udfordringerne set fra patientens side Beretning fra hverdagen Læge Niels Damsbo Opsporing og/eller screening Speciallæge Jesper Karle Fremtidens diagnostik af depression Professor Lars Kessing Ny og mere effektiv organisering - Overlæge Birket-Smith Region Sjælland - Her går det godt Sygeplejerske Ane Hassani Paneldebat & diskussion med udvalgte oplægsholdere og politiske beslutningstagere. LPD s til lejligheden udnævnte repræsentant, forsøgte efter bedste evne at få hovedkonklusionerne ned i dette referat, der sandsynligvis på et senere tidspunkt vil blive refereret med større grad af faglig kompetence. Ad 1. Tom Bolwig beskæftigede sig meget med tallene omkring antallet af depressive mennesker og kunne nævne, at der i dagslejet indløses recepter på antidepressiv medicin, og som han har udtalt tidligere, hvorfor skulle nogen uden sygdom tage en medicin, hvor det så kun er bivirkningerne, der kommer i spil. Problemerne er at diagnosticeringen er baseret på kliniske observationer, da det ikke i dag er muligt at gøre depressioner og eller bipolare lidelser målbare, men at netop indenfor dette felt udføres der et stort forskningsarbejde i Danmark. Ad 2. Lene fortalte sin»historie«der i høj grad konkluderede, at hvis man er syg af de her omhandlede sygdomme, så var den eneste redning at»støde«ind i de rigtige professionelle. Hun havde prøvet både de dårlige, men endte med at få den kvalificerede hjælp, hun havde behov for og kunne nu leve et så godt som normalt liv. Ad 3. Niels Dansbo redegjorde her for problemerne en 7 LPD avisen

8 praktiserende læge stod overfor, når han skulle diagnosticere en patient. Ofte var patienten uvillig til at oplyse noget omkring depression men foretrak at tale om andre besværligheder, så som søvnbesvær, træthed eller lignende. Tidspresset hos de praktiserende læger gjorde, at de ofte valgte at symptom behandle og får ikke spurgt nok ind til patientens almene livsstil. Her blev det betonet, at erfaring med vedkommende patient var af stor betydning, idet det ofte sporedes i hele patientens bevægelses mønster, at der var et problem. Niels Dansbo anbefalede, at man som patient fik tætte tider hos sin læge for at følge udviklingen. Ad 4. Affektive sygdomme så som depressioner eller bipolar lidelse, hvem ansvarer egentlig for opdagelsen af en sådan sygdom? Ofte ser omgivelserne tegn på sygdom, men denne forbliver ubehandlet. De nyeste screenings metoder, der er under stadig positiv udvikling, afløser aldrig den samtale, der bør foregå mellem læge og patient. I øvrigt går Jesper Karle stærkt ind for, at med den syge i centrum, skal de omkringværende elementer alle involveres i sygdommen og her tales om: a. Pårørende. b. Behandlere. c. Arbejdsgiver. c. Kommunen/jobcenter. Depressioner skal opfanges på arbejdspladsen og herefter kan en realistisk»mulighedserklæring«udarbejdes. Ad. 5. Mest bemærkelsesværdigt ved dette indlæg var nok, at her opererer man med en procentsats på 20 som gennemsnit i den danske befolkning lidende af depression. Ad 6. + ad 7.»Shared care«nok det mest innovative håndgribelige projekt vi blev informeret om, både af Overlæge Morten Birket Smith og Sygeplejerske Ane Hassani, Region Sjælland. Ideen bagom er, at der bør være en»tovholder«i psykiatriske patienters både diagnosticering og det videre forløb/behandling. Ifølge Overlægen det største potentiale for at forbedre systemet hos de praktiserende læger, der som udgangspunkt er for ringe indsat/motiveret for at yde de psykisk syge den bedst mulige behandling. Her ville en Shared Care med en specialuddannet sygeplejerske i psykiatri kunne gøre underværker, som det da også har vist sig i region Sjælland, idet samme sygeplejerske både kan støtte de praktiserende læger med faglig viden samt følge patientens forløb efter den rette diagnose er stillet. Desværre er denne nye model kun at finde i projektform på Sjælland, og der var ingen, der turde byde ind på projektets videre forløb, endsige at udtale sig om, hvorvidt dette en dag kunne blive landsdækkende. Ad 8. Panel diskussionen med politikerne var ganske uinteressant, idet de alle mente og følte, at psykiatrien var misligholdt. Hvor udgifterne til de somatiske sygdomme var steget med 30 % de seneste 5 år, så var det tilsvarende tal for de psykosomatiske på 5 %, altså ikke engang inflationsdækkende, men ih, hvor ville alle politikerne dog ændre på dette, altså hvis de bare blev valgt. John Wegener 8 LPD avisen

9 Fagligt talt... Oplæg på LPD møde i Svendborg den november 2009 Afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden Ved formand for Patientklagenævnet kommitteret Henning Lund-Sørensen 1. Frivillighed i forhold til tvang Det nye samtykkebegreb indebærer at en patient, der passivt påføres et indgreb, ikke længere kan anses at have samtykket og indgrebet må derfor anses som tvangsmæssigt. Det kan være vigtigt, at patientrådgiveren drøfter denne problemstilling med patienten. Hvis en patient ledsages til hospitalet af betjente, skaber det en formodning for, at indlæggelse ikke er frivillig. Denne formodning kan afkræftes, hvis det udtrykkelig i journalen anføres, at patienten samtykker i indlæggelsen. Hvis patienten ikke mener, at have giver sit samtykke, er der grund til, at patientrådgiveren spørger ind til hvad patienten gjorde og sagde i situationen. Frivillighed bør altid gå forud for tvangsanvendelse. Frivillighedsvurderingen skal ikke blot foregå ved selve tvangsindlæggelsen, men skal indgå i den løbende vurdering af patienten. Det er således vigtigt, at patientrådgiveren løbende er opmærksom på patientens tilkendegivelser om frivillig eller ambulant behandling. 2. Tvangsindlæggelse/tvangstilbageholdelse Når Patientklagenævnet har ophævet en frihedsberøvelse, kan patienten ikke umiddelbart efter tilbageholdes på 24 timers reglen. Patienten kan kun komme ind på et psykiatrisk hospital på en af to måder: enten frivillig eller via den egentlige tvangsindlæggelsesprocedure med indlæggende læge og politiets mellemkomst. Patientrådgiverne må være opmærksom på denne problemstilling. Bortset fra Sikringen er det ikke tilladt at låse dørene til patienternes stuer. Tilbageholdelse på patientstue ved at dørhåndtaget bliver holdt udefra i ½ time kan efter omstændigheder anses som en tvangstilbageholdelse, som Patientklagenævet kan tage stilling til. Principielt mener jeg dog, at der skal rigtigt meget til, før Patientklagenævnet udvider sit kompetenceområde via analogislutninger. 9 LPD avisen

10 3. Tvangsfiksering Betingelserne for at tvangsfiksere er som bekendt, at der skal foreligge»nærliggende fare«,»grov forulempelse af medpatienter«eller»ikke ubetydeligt hærværk«. For Patientklagenævnet er det afgørende for godkendelse af tvangsindgrebet, at hospitalet konkret har anført de omstændigheder, der førte til tvangsfikseringen. Formuleringer om at patienten var»ophidset«,»truende«,»latent farlig«eller»vred og opkørt«er ikke tilstrækkeligt. Hvis patientklagenævnet skal kunne godkende hospitalets vurderinger, skal hospitalet i journalen oplyse, på hvilken måde patienten var ophidset, truende, latent farlig eller vred og opkørt. Det er hospitalet, der har bevisbyrden. Fornyet lægelig vurdering mindst 4 gange i døgnet. Hvis denne bestemmelse ikke er efterlevet i flere på hinanden følgende tidspunkter, skaber det er formodning for at bæltefikseringen er uretmæssig. Patientrådgiveren har pligt til at føre tilsyn med, at tvangsindgrebet ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Det er således vigtigt, at patientrådgiveren løbende følger med i tvangsprotokollen. Hånd- og fodremme forudsætter særlig begrundelse og overlæge godkendelse for at være lovlige. træffes tvangsbeslutning om. Er der ikke det, må patientklagenævnet tilsidesætte tvangsbehandlingsbeslutningen. Blodprøvetagning: Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har netop truffet en afgørelse om blodprøvetagning, hvor nævnet fremkom med en generel udtalelse om blodprøveudtagning i forbindelse med tvangsbehandling. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn udtalte, at såfremt der er truffet beslutning om tvangsbehandling, kan der gennemføres blodprøvetagning ved tvang, hvis blodprøvetagning er en nødvendig forudsætning for, og dermed kan betragtes som et nødvendigt element i gennemførelsen af tvangsbehandlingen. Statsforvaltningen Hovedstaden hilser denne afgørelse velkommen. 5. Personlig skærmning skal foregå konstant i døgnets 24 timer, ellers er der blot tale om almindelig skærmning, der kan påklages til hospitalsledelsen Statsforvaltningernes hjemmeside har pr. november fået ny forside, der gerne skulle gøre det lettere at navigere. Husk at psykiatrisiden indeholder et udkast til en klageskrivelse, der således kan hentes direkte fra nettet. Henning Lund-Sørensen 4. Tvangsbehandling Der skal være nøjagtig overensstemmelse mellem det præparat, den dosis og den doseringsform, som der motiveres for, og det der senere Nøgletallene er brugt i forbindelse med kurset i Svendborg den november Lennart Frandsen, Afdelingsleder Ombudmandsinstitutionen. PATIENTKLAGENÆVN - NØGLETAL Formænd Sager Tid Læge Patient Patient- Omgørelses Ind- Indbragt Tilsidesat delt. delt. rådgiver delt. pct. bringelse for retten Hovedstaden dage 98 % 87 % 92 % 9 % 22 % 31 0 Syddanmark dage 99 % 83 % 76 % 5 % 20 % 31 1 Sjælland ,4 dage 96 % 88 % 67 % 13,6 % 23 % 7 0 Midtjylland ,6 dage 100 % 82 % 75,5 % 12 % 16,5 % Nordjylland dage 89,5 % 73 % 81 % 8,4 % 25,3 % LPD avisen

11 Fagligt talt... En bistandsværges oplevelse Lyt til din patient. Det skaber tillid, patienten åbner sig men det, du får at vide, er ikke altid rart. Min patient bor pt. på et bosted, men han har i en meget lang periode været indlagt på retspsykiatrisk afdeling, både lukket og åben afd. Han angler efter mennesker, der forstår et menneske som ham, nogle han kan stole på, nogle han har tillid til. Om indlæggelserne fortæller han:»i begyndelsen er der (fra de ansatte) et akavet forsøg på»venskab«som ikke er noget venskab, men mere et»godt det ikke er mig, der er ham«...som en anden udstødt.når han ser tilbage på tiden som indlagt...sammenligner han sig selv med en»porcelænsdukke«smuk, sårbar og skrøbelig, den smukke dukke blev slået i tusind stykker... samlet igen...limet, men mangler nu udstrålingen«. Indenfor psykiatrien mødte han:»massemanipulation, diktatori, tvang, frivillig tvang, bæltefikseringer, treholdsskift, sygehuspolitikdet at skulle lære folk at kende, som man ikke ville lære at kende, det kan næsten være et overgreb...mennesker, der overskrider ens»kendegrænser«, som man aldrig ville have»rørt«med en ildtang i fri tilstand«.»man skal næsten lære at være til«, sagde han en dag. Det at skulle være bange for som patient at blive frastødt af personalet p.g.a. personlige interesser. At være bange for, hvordan»behandleren«havde det i dag, så man som patient ikke»trådte«vedkommende over tæerne det blev der brugt megen energi på. Det skal her siges, at det har jeg som bistandsværge hørt før. Det er måske ikke altid specielt sosu. hjælpere, der er de»skarpeste knive i skuffen«har jeg ofte tænkt. Men gamle plejere kan også ofte være et problem for patienten mennesker, der ikke er»fulgt med tiden«. Det er ofte sådan, at patienten er mere intelligent end disse faggrupper.»personalegruppens energi fællesskab smitter af på gode og dårlige dage«. Det lyder for mig dybt kritisabelt, men som han selv udtrykte det en dag: Det negative skal der gøres noget ved, det positive skal bevares. En god behandling er muligheden for at sænke sig ned i et varmt bad. Ret godt formuleret af en patient, der vel ikke altid har det fornødne overskud til at tænke positivt, mener jeg. En dag blev han så udskrevet til egen lejlighed.her stod han så udenfor afdelingen med en busbillet i hånden, en pose med sit tøj og måtte klare sig selv. Han kom ud til sin lejlighed, som var blevet forladt så pludseligt...her mødte han rod og kaos overalt. Han kunne nok have ønsket sig, at en hjælper havde fulgt ham, havde fået lidt»balance«i lejligheden. Han havde følt sig så forladt og ensom. Mine tanker som bistandsværge for den unge mand: At have set psykiatrien indefra har været hårdt for ham. Han har ofte følt magtkamp mellem behandler og den person, der skal behandles. Han er meget tænkende, og vi har haft utrolig mange samtaler, hvor det har været meget givende for mig, hvor jeg har lært meget af ham... netop om de inderste tanker... de lukkede rum... som vi alle har. En bistandsværge Forfatteren til artiklen er redaktionen bekendt. Redaktøren 11 LPD avisen

12 Værd at vide... Psykoeducation Psykoeducation har i flere år været en del af behandlingen for alle indlagte patienter i retspsykiatrien på Aalborg psykiatriske sygehus. Hvad er psykoeducation? Psykoeducation er en metode i kognitiv terapi, der ofte anvendes indledningsvist, men der er også løbende en pædagogisk strategi i behandlingen. Psykoeducation kan defineres som brug af undervisningsmetoder til at hjælpe patient og familie til at forstå og håndtere sygdommen. Dens formål er dels at formidle viden om sygdommen og dens behandling, dels at optræne færdigheder nødvendige for mestring af sygdommen, og de problemer den medfører. Der bygges på opfattelsen af, at viden er med til at bekæmpe usikkerhed og magtesløshed overfor sygdommen. Det er knapt 2 år siden, at afsnit E2 blev et retspsykiatrisk afsnit, fra at være et almenpsykiatrisk rehabiliterings afsnit. Vi havde flere års erfaring i at lave psykoeducationsforløb men fandt hurtig ud af, at vi skulle lave en hel del om på vores koncept i forhold til den nye målegruppe. 12 LPD avisen

13 Retspsykiatriske patienter er de mest alvorlig syge der findes inden for det psykiatriske område. De har brug for tryghed som det væsentligste. Tværfaglig indsats Undervisningen varetages af personale tilknyttet afdelingen. 2 ergoterapeuter, en socialrådgiver, 3 sygeplejersker, hvoraf den ene er distriktssygeplejerske. En af vores overlæger varetager undervisningen omkring medicin og en af sygehusets brugerlærer kommer og fortæller om, hvordan det er at leve med skizofreni efter udskrivelsen fra sygehuset. Det nye koncept på afd. E2 Undervisningslokale fra at foregå i et lokale udenfor afsnittet, flytter vi undervisningen ind på selve afsnittet. På den måde er det lettere for patienterne til at deltage og lige så vigtigt, er det lettere for dem at forlade lokalet hvis de har bruge for at komme væk. Rulleplan i modsætning til et program som en fast gruppe patienter følger fra uge til uge og som afslutter med et kursus bevis, underviser vi én gang om ugen dem som kan magte at være med den dag. Når et forløb er færdig, går vi hurtig i gang med den næste og håber på den måde at så mange som muligt hører om alle emnerne. Kontaktpersons funktion hvordan kan man brug sin kontaktperson Hygiejne en væsentlig men også svært emne Livsstil krop, kost og motion Dom og bistandsværge funktion rydde op i misforståelser Økonomi og udskrivelsen hvad med fremtiden? Et liv med skizofreni en tidligere retspsykiatrisk bruger fortæller om sit liv Opsamling og afslutning. Konceptet viser sig at være passende til vores målgruppe. Ofte er der kun 1 eller 2 deltagere og et par undervisere, som sidder sammen med en kop kaffe og følger dagens emne, og ved næste undervisnings session, er det måske 2 andre patienter som deltager. Patienterne er hos os i længere tid og har derfor mulighed for at indhente de sessioner de ikke har været med til. De kan også høre om det samme emne 2 gange, hvis de har lyst. På denne måde har vi oftest motiverede oplagte patienter, som har lyst til at høre om det givne emne. Ergoterapeut Sue Allan og distriktssygeplejerske Irene Gudmundsen Undervisningsstruktur undervisningen foregår rundt om et bord. Vi bruger ingen audiovisuelle hjælpemidler, kun uddelingskopier af materialet. Undervisningen varer ca. ½ times tid og der serveres kaffe. Indhold - patienterne bliver undervist i de følgende emner: Skizofreni - en beskrivelse af sygdommen, symptomerne, årsag m.m. 2 sessioner Stress og tidlige advarselstegn i.f.t.. skizofreni Medicin - en overlæge underviser i hvordan medicinen virker og hvordan man forholder sig til bivirkninger Misbrug et emne som kun er inkluderet hvis det er relevant. Vi har planer om, at det inkluderer rygning. 13 LPD avisen

14 Fagligt talt... Bekendtgørelse om bistandsværger I medfør af 71, stk. 3, i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 6. november 2008, fastsættes: Kapitel 1 Antagelse af bistandsværger 1. Efter 71, stk. 3, i straffeloven antager statsforvaltningen efter ansøgning et antal bistandsværger. Stk. 2. Ansøgninger til ledige stillinger som bistandsværger indkaldes ved opslag i pressen, i fagtidsskrifter eller på anden måde, som er egnet til at sikre, at de persongrupper, blandt hvilke bistandsværger navnlig tænkes antaget, jf. stk. 3, får kendskab til opslaget. Stk. 3. Bistandsværger antages blandt de ansøgere, der må anses for bedst egnede til at udføre de opgaver, som hvervet indebærer, herunder personer med tilknytning til sundheds-, social- og undervisningssektoren. Stk. 4. Personer, der er ansat på psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, institution for personer med vidtgående psykiske handicap m.v., må ikke antages som bistandsværger med virke for personer på samme sygehus eller afdeling eller på samme institution m.v. Det samme gælder for personer, der i øvrigt har med driften eller administrationen af det pågældende psykiatriske sygehus eller afdeling eller pågældende institution m.v. at gøre. Ansatte i anklagemyndigheden, politiet og kriminalforsorgen bør ikke antages som bistandsværger. Stk. 5. Bistandsværger antages efter forud indhentet udtalelse fra politiet om den enkelte ansøger. Politiet indhenter efter skriftligt samtykke oplysninger om ansøgeren i Det Centrale Kriminalregister, før udtalelsen afgives. Stk. 6. Antallet af personer, der antages som bistandsværger, bestemmes af statsforvaltningen på grundlag af en vurdering af behovet. 2. Statsforvaltningen udarbejder en fortegnelse over de antagne bistandsværger. Stk. 2. Der udarbejdes i almindelighed en fortegnelse over bistandsværger for hver politikreds i regionen. Stk. 3. Statsforvaltningen sender fortegnelsen/fortegnelserne over antagne bistandsværger til politikredsene i regionen. Stk. 4. Ved ændringer i fortegnelsen/fortegnelserne udarbejder statsforvaltningen en revideret fortegnelse, der sendes til politikredsene i regionen. Kapitel 2 Beskikkelse af bistandsværger 3. Såfremt der bliver tale om at dømme en tiltalt til anbringelse i psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller i forvaring m.v. efter reglerne i straffelovens 68-70, kan retten beskikke en bistandsværge for den pågældende, jf. straffelovens 71, stk. 1. Stk. 2. Er tiltalte dømt til anbringelse som nævnt i stk. 1, eller giver afgørelsen mulighed for sådan anbringelse, skal retten beskikke en bistandsværge for den pågældende, jf. straffelovens 71, stk. 2. Stk. 3. Som bistandsværge skal så vidt muligt beskikkes en af den sigtedes, tiltaltes eller dømtes nærmeste pårørende. 4. Når politiet skønner, at der kan blive tale om at beskikke en bistandsværge for en sigtet eller tiltalt, skal spørgsmålet rejses over for retten på så tidligt et tidspunkt, at den, der eventuelt beskikkes, får mulighed for at være til stede under sagens behandling. Stk. 2. Hvis der skal beskikkes en bistandsværge for en dømt, som ikke har haft en sådan værge beskikket under sagens behandling, skal politiet om fornødent henlede 14 LPD avisen

15 rettens opmærksomhed på spørgsmålet, når dommen er afsagt. Såfremt den dømte har haft en bistandsværge beskikket under sagens behandling, fortsætter denne som bistandsværge for den pågældende efter dommen. 5. Politiet skal bistå retten med at finde en person, der kan beskikkes som bistandsværge, jf. herved 3, stk. 3. Den sigtede, tiltalte eller dømte skal indledningsvis spørges, om der er en bestemt person, som vedkommende ønsker at få beskikket. Stk. 2. Hvis den sigtede, tiltalte eller dømte ikke selv foreslår en person eller ikke har nære pårørende, eller ingen af de pågældende er villige eller egnede til at blive beskikket, skal politiet indstille den bistandsværge, der på fortegnelsen over bistandsværger står for tur til at blive beskikket. Såfremt der på grund af den pågældende bistandsværges beskæftigelse eller lignende, herunder f.eks. som sagsbehandler i socialforvaltningen for den pågældende, foreligger omstændigheder, der kan vække tvivl om vedkommendes egnethed til at varetage netop denne sigtedes, tiltaltes eller dømtes interesser på behørig måde, indstilles den næste på fortegnelsen. Stk. 3. Forinden indstilling til retten vedrørende beskikkelsen sker, skal den pågældende bistandsværge samt den sigtede, tiltalte eller dømte have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte indstilling. Politiet skal endvidere sikre sig, at bistandsværgen ikke er forhindret, f.eks. på grund af bortrejse, sygdom eller lignende. Politiet skal samtidig orientere bistandsværgen om, hvem der er den sigtedes, tiltaltes eller dømtes forsvarer. Hvis den bistandsværge, der påtænkes indstillet til beskikkelse, ikke er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, indhentes der efter skriftligt samtykke oplysninger om personen i Det Centrale Kriminalregister, inden indstilling til beskikkelse sker. Stk. 4. En bistandsværge, der er optaget på statsforvaltningens fortegnelse, kan afslå at lade sig indstille til beskikkelse, hvis den pågældende allerede er beskikket for andre sigtede, tiltalte eller dømte. 6. En begæring fra den sigtede, tiltalte eller dømte om at få en allerede beskikket bistandsværge udskiftet med en anden fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Straffelovens 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 3 Bistandsværgens opgaver og beføjelser 7. Bistandsværgen skal så vidt muligt handle i samråd med den sigtede, tiltalte eller dømte. 8. En bistandsværge, som beskikkes under straffesagens behandling, har i første række til opgave sammen med den beskikkede forsvarer at bistå den sigtede eller tiltalte under sagens behandling, jf. herved straffelovens 71, stk. 1. Efter dommen er det ifølge straffelovens 71, stk. 2, bistandsværgens opgave at holde sig underrettet om den dømtes tilstand og at drage omsorg for, at opholdet på sygehuset/sygehusafdelingen, i institutionen eller anstalten og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Stk. 2. Bistandsværgen skal rådgive og vejlede den sigtede, tiltalte eller dømte om klageadgang, herunder i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, 15 LPD avisen

16 samt om muligheden for at søge en idømt foranstaltning ændret eller ophævet, jf. straffelovens 72. Bistandsværgen skal end videre bistå den pågældende med at udforme eventuelle klageskrivelser og anmodninger om foranstaltningsændring el ler -ophævelse samt yde bistand ved behandlingen af disse sager. 9. Bistandsværgen skal snarest muligt efter beskikkelsen besøge den sigtede, tiltalte eller dømte og til stadighed holde sig i forbindelse med denne. Besøg skal ud over første besøg finde sted efter behov. Stk. 2. Bistandsværgen har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse med den pågældende. Dette gælder dog ikke, hvis den sigtede eller tiltalte er varetægtsfængslet efter retsplejelovens 762, stk. 1, nr. 3, og væsentlige hensyn til efterforskningen nødvendiggør, at bistandsværgen er undergivet bestemmelser om brev- og besøgskontrol fastsat af politiet. Såfremt der træffes afgørelse herom, skal den sigtedes eller tiltaltes forsvarer orienteres, ligesom fremgangsmåden i retsplejelovens 771 og 772 skal iagttages. 10. Politiet skal holde bistandsværgen underrettet om, hvornår der afholdes retsmøder vedrørende den sigtede, tiltalte eller dømte, herunder retsmøder med henblik på beskikkelse af en ny bistandsværge. Stk. 2. Udskrifter af domme og kendelser angående den sigtede, tiltalte eller dømte skal efter anmodning herom udleveres til bistandsværgen, medmindre efterforskningsmæssige hensyn undtagelsesvis taler herimod. Indhentede oplysninger om den sigtedes, tiltaltes eller dømtes personlige forhold og mentale tilstand skal endvidere efter anmodning herom udleveres til bistandsværgen, hvis den sigtede, tiltalte eller dømte meddeler samtykke hertil. Stk. 3. Politiet skal samtidig med beskikkelsen orientere bistandsværgen om den sigtedes, tiltaltes eller dømtes folkeregisteradresse og sidst kendte opholdssted. Politiet skal herudover på bistandsværgens anmodning orientere bistandsværgen om den sigtedes, tiltaltes eller dømtes folkeregisteradresse og sidst kendte opholdssted. 11. Når statsadvokaten har rejst tiltale for nævningeting eller udfærdiget ankemeddelelse, varetager statsadvokaten, indtil fuldbyrdelsesordre er meddelt, de opgaver, der i 4, 5, og 10 er pålagt politiet. I sager, der forelægges Højesteret, varetager Rigsadvokaten disse opgaver. 12. Den sigtedes, tiltaltes eller dømtes forsvarer skal efter anmodning i fornødent omfang og under hensyn til retsplejelovens bestemmelser samt til bestemmelserne i denne bekendtgørelses 9, stk. 2, og 10, stk. 2, orientere bistandsværgen om sagen og om bistandsværgens rettigheder og pligter. 13. Et sygehus/en sygehusafdeling, en institution eller en anstalt m.v., som modtager en person, der har en bistandsværge beskikket, skal snarest underrette bistandsværgen, når den pågældende påbegynder et ophold på stedet. Stk. 2. Sygehuset/sygehusafdelingen, institutionen eller anstalten m.v. skal ligeledes underrette bistandsværgen ved afslutningen af den pågældendes ophold på stedet. 14. Personalet på sygehuset/sygehusafdelingen, institutionen eller anstalten m.v. skal endvidere give bistandsværgen enhver oplysning, som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En oplysning, som af lægelige grunde ikke gives til den sigtede, tiltalte eller dømte, må heller ikke gives til bistandsværgen. Stk. 2. Bistandsværgen har ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne i tvangsprotokollen vedrørende den sigtede, tiltalte eller dømte, som den pågældende er beskikket for. Stk. 3. Bistandsværgen har endvidere ret til at gøre sig bekendt med indholdet af den sigtedes, tiltaltes eller dømtes journal, herunder behandlingsplan, såfremt den pågældende selv ville have adgang hertil, jf. 37 i sundhedsloven, og såfremt den pågældende meddeler samtykke til, at bistandsværgen får adgang til journalen. 15. Der påhviler bistandsværgen tavshedspligt. Kapitel 4 Beskikkelsens ophør m.v. 16. Beskikkelsen som bistandsværge for en sigtet eller tiltalt under straffesagens behandling ophører, såfremt retssagen ikke fører til, at der afsiges dom til anbringelse i psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller i forvaring m.v. eller dom, der giver mulighed for sådan anbringelse, jf. straffelovens Stk. 2. Efter straffelovens 71, stk. 2, ophører beskikkelsen som bistandsværge for en dømt, når den idømte foranstaltning endeligt ophæves. Stk. 3. Beskikkelsen som bistandsværge ophører endvidere, hvis den beskikkede bistandsværge udskiftes med en anden. Stk. 4. Såfremt beskikkelsen som bistandsværge ophører efter bestemmelserne i stk. 1 og 2, bistår bistandsværgen dog den sigtede, tiltalte eller dømte i forbindelse med klager, som var iværksat på tidspunktet for beskikkelsens ophør. 17. En bistandsværge kan til enhver tid kræve at blive slettet fra fortegnelsen over bistandsværger. Stk. 2. En bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, fratages hvervet, hvis den pågældende groft tilsidesætter de pligter, der følger af hvervet, eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet. Hvis fratagelse sker, slettes den pågældende fra fortegnelsen over bistandsværger. Stk. 3. Afgørelse om fratagelse af hvervet som bistandsværge efter stk. 2 træffes af statsforvaltningen. 16 LPD avisen

17 Stk. 4. Sletning fra fortegnelsen over bistandsværger efter stk. 1 eller stk. 2 medfører, at nye beskikkelser af den pågældende ikke kan finde sted. Sletning efter stk. 2 medfører endvidere, at spørgsmålet om fortsat beskikkelse snarest skal indbringes for retten af anklagemyndigheden. Stk. 5. Bistandsværger, som ikke er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, kan under samme betingelser som nævnt under stk. 2 fratages hvervet. Afgørelse herom træffes af retten. Kapitel 5 Vederlag 18. Vedkommende politikreds udbetaler kr. i vederlag til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en sigtet eller tiltalt under straffesagens behandling. Stk. 2. Vedkommende politikreds udbetaler i årligt grundbeløb kr. til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en dømt. Herudover udbetales i vederlag til bistandsværgen kr. for hver påbegyndt 3. måned, hvor den dømte er anbragt i henhold til dommen. Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte bistandsværger har endvidere krav på godtgørelse til befordring og om nødvendigt overnatning i forbindelse med retsmøder og klientbesøg efter de for ansatte i staten gældende regler. Ved overnatning ydes der endvidere godtgørelse til måltider efter de for ansatte i staten gældende regler. Godtgørelse af de nævnte udgifter sker ved henvendelse til politiet. Stk. 4. Bistandsværger, som ikke er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, har krav på godtgørelse til befordring og om nødvendigt overnatning efter de for ansatte i staten gældende regler i forbindelse med deltagelse i retsmøder og i forbindelse med indtil fem besøgsrejser årligt. Ved overnatning ydes der endvidere godtgørelse til måltider efter de for ansatte i staten gældende regler. Godtgørelse af de nævnte udgifter sker ved henvendelse til politiet. Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb (grundbeløb pr. 1. april 2000) reguleres årligt med den til enhver tid gældende reguleringsprocent for ansatte i regioner og kommuner. 19. De i 18, stk. 1 og 2, nævnte beløb dækker ud over honorar for bistandsværgens arbejde i forbindelse med besøg, retsmøder, klagesager m.v. tillige de udgifter, der er forbundet med hvervet, herunder udgifter til telefon m.v. Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan politiet under hensyn til arbejdets omfang forhøje eller nedsætte de i 18, stk. 1 og 2, nævnte beløb. Kapitel 6 Ikrafttræden 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2009 og finder ligeledes anvendelse på bistandsværger, der er beskikket ved bekendtgørelsens ikrafttræden. Stk. 2. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 77 af 5. februar 1999 om bistandsværger ophæves på det i stk. 1 anførte tidspunkt. Justitsministeriet, den 24. september 2009 Brian Mikkelsen 17 LPD avisen

18 Værd at vide... Anstalten ved Herstedvester Holsbjergvej Albertslund Erklæring Bistandværgen skal IKKE udfylde en sådan erklæring. Indsattes CPR-nr. Indsattes fulde navn (blokbogstaver) I forbindelse med, at ovennævnte indsatte ønsker at kunne foretage telefonopkald til Dem fra en»telekort-automat«på anstalten, bedes De give oplysninger som anfør. Modtager af opkald (fulde navn) (blokbogstaver) Tilknytning til indsatte (blokbogstaver) CPR. nr. Tlf. Adresse (gade/vej, nr. etage) (blokbogstaver) Postnr./By (blokbogstaver) Jeg er orienteret om, at samtalerne vil blive aflyttet i medfør af Straffuldbyrdelsesloven 57 stk. 3. Jeg giver med min underskrift tilladelse til, at Anstalten ved Herstedvester indhenter oplysninger om mig i Kriminalregistret som modtager af opkald. Dato Underskrift Telefon-abonnentens fulde navn (blokbogstaver) Abonnentens CPR. nr. Jeg giver med min underskrift tilladelse til, at Anstalten ved Herstedvester indhenter oplysninger om mig i Kriminalregistret. Dato Telefonabonnentens underskrift 18 LPD avisen

19 Min mening Debat... En mor bliver bistandsværge December 2007 ringer min telefon.. Hej mor!...jeg ringer for at fortælle jeg er anholdt..!!... og så lød en vred mandstemme i baggrunden, som meget vredt bad ham lægge på igen..!! Jeg brød sammen, løb skrigende og grædende rundt i huset ude af stand til at tænke og handle. Det eneste han fik lov at sige var, at det var for vold, men ikke hvad og hvordan, og så blev røret smækket på af betjenten. Der gik næsten 5 mdr. før vi fik snakket om. hvad der præcist var sket og det viste sig, at næsten alle rygterne i byen var usande Det var de eneste, vi ellers havde at holde os til. Gudskelov VAR det ikke min søn, som havde brugt kniv..!!..hvilket ingen af os, som kendte ham, jo troede på, at han kunne finde på. Da min søn ikke ville fortælle, hvad de to andre i sagen havde foretaget sig eller hvem de var..men kun fortælle om hans egen deltagelse, så forsvandt der pludselig 11 breve til ham, sendt af familien i løbet af 1 mdr og også 3 pakker, bl.a. foto af hans lille nevø, dvd film og en masse andet. Da jeg klagede til politichefen i Roskilde over det, fik jeg det svar, at det ikke kunne være politiet, men måtte være postvæsnet Man ved jo godt, at postvæsnet er sløset meennnn!! Præcis som der blandt personalet på psyk afd. er folk som bliver tilfredstillet af at føle magt, findes det fænomen også blandt politiet..nogen, som sover bedre om natten, når de har fået vist nogen, hvem som bestemmer. Nov brød hele min verden sammen, da min søn fik en Anbringelsesdom på ubestemt tid på psykiatrisk afd. i retten i Glostrup og det var til total overraskelse for os og advokaterne og politiet. Han havde da siddet i knap 1 år og siden marts på en lukket psyk afd som normal fungerende ung mand. Ingen var i tvivl om, at han fik en værre straf end han ville have fået, hvis han var blevet dømt bare et halvt år tidligere, for nu blev han dømt på al den vold og brug af våben, som aviserne hele tiden var fyldt op med. Der er jo noget som hedder samfundets retsfølelse. Følgende fik jeg brev fra politiet, om jeg ville være Bistandsværge for ham..selvfølgelig ville jeg det. Det var jo i forvejen mig som hjalp ham med al ting, så det gjorde ingen forskel for os. Der stod i brevet at jeg kunne henvende mig til Landsforeningen for bistandsværger og patientrådgivere og få tilsendt en gratis håndbog som hjælp og vejledning. Det gjorde jeg så, men hørte aldrig fra foreningen og så var jeg på dybt vand og kunne ikke svømme. Af natur har jeg altid kæmpet for de svage og hader alt, hvad der er uretfærdigt og jeg så jo så mange ting gennem forløbet, som var uretfærdigt. Så, hvor lidt der skal til, før syge bliver lagt i bælte i uger af gangen. Desværre havde jeg ingen værktøj til at prøve at klare disse ting jeg havde ikke engang en tom værktøjskasse, så jeg var ilde stedt. Flere gange googlede jeg på nettet efter bistandsværge, men uden held..og nu bag efter undrer jeg mig over, at man ikke automatisk bliver linket til Landsforeningen. Jeg fandt dog loven for psykiatrien, men var ude af stand til at forstå den og slet ikke til at handle på den. Det gav mange søvnløse nætter, hvor tankerne plagede mig, fordi jeg intet kunne gøre for min søn og bedre hans forhold. Det kostede indtil flere mavesår, men jeg kunne stadig ikke hjælpe. Jeg søgte igen på nettet efter bistandsværger som også var for pårørende, men stadig uden held. Tænkte at vi kunne bruge hinandens erfaringer og man kunne få lettet sit hjerte evt og bruge hinanden. Jeg greb ethvert lille halmstrå, men kom aldrig igennem på afdelingerne. Efter dommen faldt advokatens interesse for os, så der var ikke meget hjælp at hente. På afd. B var der en voldsom kvinde, hans ene kontaktperson, men meget magtfuld og ikke særlig vellidt af hendes kollegaer, hun overfusede mig groft og beskyldte mig 19 LPD avisen

20 for bare at være en mor ja tak for kaffe..det er jo det, jeg er, ikke, og fortalte mig, at jeg jo ikke vidste, hvad der var bedst for min søn hmm..tromlede i den grad henover mig helt uden empati af nogen art. Hun var en af de små mennesker, som vokser med magten. Hun behandlede mig, som om jeg var kriminel og mindre begavet. Hun forsøgte at tvinge ham til at begynde at tage en uddannelse, men han havde jo kun ca 4-5 klasse med fra folkeskolen.. og han kunne ikke overskue en uddannelse nu og sagde pænt nej tak. Det udløste en straf af dimensioner. Han sad mutters alene på sin stue i 1 ½ til 2 uger og så ikke noget af personalet og når de kom med hans medicin, var der kold luft. Kan I forestille Jer den afmagt man sidder med og ved man ikke kan hjælpe..og er også bange for, hvilke konsekvenser det evt. kan få, hvis man brokker sig for meget. Så tænk på, hvordan han havde det, totalt overladt til personalets luner og uden nogen at tale med ud over mig. Hun havde udtænkt en plan..straffen for ikke at sige ja til uddannelsen blev, at hun gik bag ryggen på den læge som havde haft min søn i hele forløbet og kun havde godt at sige om ham. Hun fik simpelthen en læge, som aldrig havde mødt min søn, til at overflytte ham til retspsykiatrisk afd. med besked om, at der fik han langt flere aktiviteter. Hans normale læge har endda skrevet i journalen, at han ikke forstår den handling. Aktiviteter..?... Tja morgenmøde hver morgen, hvor man bl.a. aftaler, hvilke tv kanaler man skal se om aftenen..motion og en tur i gymnastiksalen 1-3 gange om ugen og en tur i torsdagsklubben for at lave lidt mad sammen og evt. tage ud til et foredrag, film og lignende. Ja det er virkelig mange aktiviteter og noget som virkelig gør patienterne klar til at komme tilbage i den virkelige verden. Som patient skal man også tænke på, hvad personalet vil se i tv lørdag aften..især når ingen af dem, som er på arbejde den aften, bryder sig om fodbold..så kan hele personalet se film og hygge med patienterne. 1 patient sad der og han havde endda kunne se filmen på hans værelse, mens 5-6 patienter ikke må se landskamp..men det er vel fair nok, da personalet jo er et hårdtarbejdende folk og virkelig ønsker at være sammen med patienterne sådan en aften. Dansk hygge som vi alle kender den. Pludselig var heldet med mig jeg så en artikel om Bistandsværger og gik straks på nettet og læste om Landsforeningen og fik sendt en mail af sted til formanden. Jeg har i hele dette forløb lært, at man skal gå til hovedet og ikke til halen. Der var hurtig svar tilbage og tænk Jer også en invitation til knap 2 uger senere at deltage i et weekend kursus som bistandsværge og patientrådgiver jeg følte jeg havde vundet i lotto og meldte mig straks til. Stor var glæden over, at nu lysnede det for enden af tunnellen og jeg måske kunne begynde at gøre noget godt for min søn gøre en forskel. Underligt var det til gengæld, at jeg straks mødte den holdning blandt nogen i foreningen, at man ikke duede som bistandsværge for ens familie mig som kæmper mere end de fleste..nej, der ved jeg, I har uret..at I ikke ved bedre i alle tilfælde. Jeg er en figther og der er helt sikkert en masse andre stærke pårørende derude et sted, som bare heller ikke har fået en værktøjskasse tilbudt. Jeg mener, man altid som udgangspunkt skal have tilbudt at få et kursus straks, hvis man vælger at påtage sig den opgave og vælger man fra er der jo alle Jer listede bistandsværger. Der fik jeg også noget af en øjenåbnere hen over weekenden, for jeg blev betroet, at man ikke gad havde patienter mere end en uge og ikke gad de lange indlæggelser..jeg svarede, at så var det vel mest pga lønnen, at man havde valgt den tjans og ikke for at gøre en forskel. Da jeg så fik set forskellen på de forskellige aflønninger, så ses jo en sammenhæng. Mit hjerte brænder som sagt for de svage og jo mere jeg hørte og så gennem kurset, jo mere tabte jeg mit hjerte for at kunne hjælpe og gøre en forskel. Uanset hvor forfærdelig en forbrydelse man har begået eller hvor syg man er, har alle mennesker ret til at blive ordentlig og retfærdigt behandlet. På den lukkede afd. E i Dianalund er det en uskrevet lov.. skrevet af et enkelt personale... at man ikke laver aktiviteter med de kriminelle og kommer man som personale til det alligevel, er straffen klokkeklar. Man bliver lukket helt ude af fællesskabet blandt personalet og må passe sig selv. Der er nogen svage blandt personalet og der er nogen som kun møder på arb. for at kunne hæve deres løn hver den 1., regningerne skal jo betales. Det pågældende personale er oven i købet fundet uegnet til at være i arbejde på en anden psyk. afd. i Dianalund og hvor er det så bedst at flytte hende hen..nemlig..på en afdeling hvor patienterne ikke er stærke nok til at forsvare sig og kræve at blive ordentligt behandlet og ingen regner alligevel med hvad en psyk patient siger. Problemet er løst. Dog skal det siges, at der var nogen ganske få og især en, som virkelig gjorde en forskel for min søn..en som ville lytte og tale og ikke sladre..en som indgød tillid og stod som en fast støtte for ham. Og tak for det. Kurset var det bedste, der kunne ske for mig og min søn. Jeg sugede til mig og hørte om så mange spændende emner og lyttede til så mange spændende mennesker og blev mere og mere sikker i min sag..jeg ville selv være min søns bistandsværge, for nu havde jeg nogle væktøjer og jeg fik knyttet kontakter til så mange dejlige mennesker, som alle tilbød, at jeg altid kunne ringe eller skrive, hvis jeg har behov for råd og hjælp. Jeg hørte bla om patientklagenævnet..hvordan og hvor man klager. Hvordan man formulerer en kort og præcis klage. Der var mange gode indslag fra folk om oplevelser 20 LPD avisen