ESB-netværket kan støtte lederne i arbejdet med analyse af data og hvilke opfølgningsaktiviteter, der skal istandsættes!

Transkript

1 Opsamling fra ESB/UB-temadag om Data og god undervisning hvordan og hvorfor? og Kvalitetsarbejde på EUD seneste nyt fra STUK. 24. september 2019 kl , på SDE Campus One (skolehjem og kursuscenter), Blangstedgårdsvej 1B, 5220 Odense SØ Temadagen satte fokus på data og det at være i et spændingsfelt mellem ekstern dokumentation og intern kvalitetsudvikling. Mellem monitorerende, kvantitative og generelle data og meningsfyldte, kvalitative og lokale data. Data er i stigende grad på vej ind i uddannelsestænkningen i Danmark og rummer risiko for ensidigt fokus på performance og det, der kan måles, men også muligheder for at træffe bedre beslutninger af den enkelte lærer og den lokale ledelse til gavn for elevernes udbytte af skolen. Den internationale forskning har fokus på hvorfor data, hvad data er (og ikke er) og hvad data kan (og ikke kan). Samlet kaldes dette dataliteracy. Hvordan kan vi forstå og lære at bruge data? Ligeledes blev der fulgt op de nye vinde og-/eller krav på kvalitetsområdet efter ny regering og minister? Ingen HPØG hvad så? forskellige spor, parallelsamfund, i det hele taget opfølgninger på de kvalitative tiltag ud fra aftalegrundlaget Fra folkeskole til faglært m.v. 1. Velkomst v/ formand Jan Christensen og konsulent Ebbe Schou Hargbøl ESH bød velkommen til temadagen som er et samarbejde med UddannelsesBenchmark. Herefter en kort gennemgang af programmet. JC koblede dagens tema med en tidligere temadag med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som tog sit udgangspunkt i en kobling af det strategiske kvalitetsarbejde med det pædagogiske kvalitetsarbejde. 2. Data og god undervisning hvordan og hvorfor? Oplæg m. indlagte debatter v/ Martin Søland Klausen se præsentation. Her følger statements fra oplæg: Fra data til god undervisning hvordan og hvorfor. Korte kommentarer for oplægget: MSK interesser sig for, hvordan data kan styrke kvaliteten på pædagogiske område. Data er led i en lang tradition antagelsen om at noget virker bedre end noget andet data er en hjælp til at få øje på, hvad der virker! School Effectiviness hvordan skal vi forstå data og hvordan skal vi forstå dem ved udvikling af undervisningen. Hvad er sektorens ift. forståelsen af data? Hvorfor data? Er det kontrol? Hvad er data Hvordan data! Data taler for sig selv når fuldførelsen er for lav, må vi arbejde med fuldførelsen. Gode data er tegn på god kvalitet det er den gængse opfattelse i samfundet. Data er for det meste tal og kan give svar på, hvad der bør gøres. Data kan bruges til at sammenligne på tværs (benchmarking). Benchmarking kan være svært at bruge til den pædagogiske udvikling. Data er styring fra oven. Fælles forståelse af data, at arbejdet med data kan bruges til at forbedre undervisningen. Datainformeret ledelse er pædagogisk ledelse. Dialoger om elevers læring, kapacitetsopbygning i alle led. Pointer: Enhver skal have et mere dynamisk mindset både undervisere og elever. Derved bliver man stærkere til at løfte elevernes læringsudbytte og trivsel. Få øje på elevernes læringsforudsætninger, så eleverne ved hvad de skal lære. Udnytte den viden, der findes. Ledelsen skal gå foran i både ord og handling.

2 Kriterier, som er vigtige: Dynamisk mindset, feedback, strategier for mestring, forbedring af praksis, reflekterende. Monitorering er vigtig. Der kan være mistillid til brugen af data, for hvad er det egentligt elever svarer på. Det kan være svært at skabe en åben kultur. Eleverne har brug for den formative feedback det er en pædagogisk opgave! Opmærksomhed på socioøkonomiske ændringer i samfundet. Have en stærk fortælling i omverdenen/samfundet SKILLS er et godt eksempel på den gode fortælling i erhvervsskolesektoren. Opgave 1: (Borddiskussioner Hvad er status for de kvalitative pædagogiske data og brug af dem Kvalitative data bliver brugt bl.a. i form af fokusgruppe interview kommer et stik dybere end de kvantitative data. Det kan være data, der gør, at man får øje på, hvad der skal arbejdes videre med. Man skal være nysgerrig ift. læringsfællesskaber og hvor kan der igangsættes aktiviteter. Læringsfællesskaber kræver en strategisk indsats. Der kan være en forforståelse for dem som udformer spørgeskemaerne. Hvem ejer undervisningen det gør alle på skolen! Alle er ansvarlige for læringsmiljøet, som de unge færdes i. Vigtig at have gode drøftelser om, hvor eleverne skal bringes hen, og hvad den gode undervisning er. Opsummering: Data kan informere praksis men ikke styre praksis. Data skal hverken velsignes eller bortforklares. Data kan medvirke til at træffe bedre beslutninger. Data er information, der er indsamlet og organiseret på en systematisk måde, og som kan bruges til at tage beslutninger om læring og trivsel og/eller organisatoriske beslutninger og prioriteringer. Dataliteracy: Evnen til at spørge og besvare spørgsmål om at indsamle, analysere og skabe mening i og om data. Det skal være en forankret kultur. Ledelse af, med og igennem data: Datakultur er et læringsmiljø, der omfatter holdninger, værdier, mål, normer for adfærd og praksis, ledsaget af en vision for brug af data fra ledelsen. Vi skal være gode til at undersøge tendenser og praksis i en fælles forståelse og ledelsen skal kunne redegøre for, hvorfor der skal arbejdes med data. Hvorfor data: Fagprofessionelt/pædagogisk: Få øje for eleverne og deres læringsforudsætninger, at forbedre læringsmiljø, styrke opbygning af en systematisk evalueringskultur, opnå viden og kapacitet til at træffe de bedst mulige beslutninger Ledelsesmæssigt/organisatorisk: At styrke opbygning af systematisk evalueringskultur, håndtere behov for intern kvalitetsudvikling og krav om dokumentation ift. ministerier og omverden, opbygge kapacitet til at træffe de bedst mulige beslutninger. Survival of the fittest! Er den verden som uddannelsesinstitutionerne begår sig i. Vigtigt med top-down fortælling på erhvervsuddannelserne! Skabe rummet og tiden til at arbejde med opgaveporteføljer ledelsen skal kunne fortælle hvorfor der skal arbejdes med data, fastholdelse af progression af elevernes læring, følge op på mål og indsatser og holde snuden i sporet.

3 Hvordan starter man: Udnyt dagligdagens rutiner, support og vejledning fra ledelsen ved formativ feedback, at medarbejder får den nødvendige tid, undgå forhastede konklusioner, undgå at data misbruges til at begrunde beslutninger Data giver kun værdi, når de drøftes sammen med praksis. Opgave 2: (Borddiskussioner) Hvad er status for de lokale ledelsers dataliteracy til at arbejde med pædagogiske data/forbedring af kvaliteten? Og hvordan kan I som ESB-netværk understøtte dette arbejde? Analyse/forståelse af data fra ledelse til teams! Blive i analysen inden man kaster sig over handlingerne. Omsætte data til handlinger, som kan anvendes i undervisningen og fokus på den formative feedback. ESB-netværket kan støtte lederne i arbejdet med analyse af data og hvilke opfølgningsaktiviteter, der skal istandsættes! De gode råd: Bliv i analysen, lær at stille spørgsmål har vi brug for flere data, ved vi nok? Fejr succeserne husk at aftale opfølgning og hold fast i fokusområderne hvad er det svære, og hvad er det, der lykkes? Vigtigt at lederne er reelt spørgende og undersøgende! 3. Kvalitetsarbejdet på EUD seneste nyt fra STUK. Oplæg m. indlagte debatter v/ Therese Thulstrup nedenstående er korte kommentarer fra oplægget og deltagernes tilbagemeldinger. Therese er en del af et nyt kontor : Center for erhvervsuddannelse og forberedende grunduddannelse (CEF), og har tilsynet med kvaliteten på erhvervsuddannelserne og FGU. Therese opfordrer til, at skolerne kommer med forslag og feedback på, hvad der er vigtigt for skolerne i forbindelse med kvalitetsarbejdet! Ministeren ønsker en anderledes uddannelsespolitik, som kobles op på det brede flertal og skoleforlig. Grundlæggende er EUD-reformen god men der skal gøres op med manglen på praktikpladser. Der arbejdes på et justeret kvalitetstilsyn, og der lægges op til nye indikatorer og sanktioner. Der arbejdes ud fra en ny og samlet model, der lægger vægt på objektive kriterier, EUD-reformens mål (de 4 klare mål), sammenlignelighed på tværs af institutioner. Tilsynet skal være enkelt, gennemsigtigt, praksisrelevant, hvorved indsatsen styrkes, og der skal være en kort proces fra screening/analysefase til et egentligt tilsyn. Indikatorer: I aftalen er følgende mulige indikatorer: Beskæftigelsesfrekvens, andel af elever i skolepraktik og frafald. Elevernes trivsel vil også være i højsædet. Ministeriet arbejder fortsat med, hvilke indsatser, der skal indgå. Det er vigtigt at pointere at de endelige indikatorer ikke er besluttet endnu. Parallelsamfund: Får et særligt fokus tilsynet sker for de skoler, som ikke formår at skabe trygge rammer for undervisningen. Indikatorer som undersøges nærmere: Omfanget af snyd til eksaminer, antal bortviste elever, vold på skolen og religiøs chikane. Indikatorerne står ikke alene i et tilsyn, men indgår som en del af den samlede tilsynspakke. I en Undervisningsmiljøvurdering kan ovennævnte indikatorer eventuelt indgå i stedet for at stå alene. Det mere fintmaskede tilsyn skal bl.a. ses i sammenhæng med, at skolerne ikke længere skal aflevere HPØG. I ministeriet er der afsat flere ressourcer til tilsyn men skal skolerne så ligeledes afsætte flere ressourcer til tilsyn?

4 Tidsperspektiv: Er det de nye eller gamle indsatser skolerne skal arbejde efter. Ministeriet er snart klar til at melde noget ud om de nye indsatser inden så længe. Ift. kvalitetstilsynet har man ikke gået så hårdt til de skoler, der har haft tilsyn, hvorimod der har været fokus på det økonomiske tilsyn. Skolerne oplever at der er stor forskel på sanktioner ift., hvad det er skolerne ikke har levet op til. Screening kan også ske på afdelingsniveau enkeltsags tilsyn (ulovligheder), risikobaseret tilsyn (årlig baseret på en fast model/procedure). Der skelnes mellem, hvad skolerne reelt har mulighed for at gøre noget ved! Det skal selvfølgelig give mening for skolerne. Det er vigtigt, at der ikke udføres tilsyn ud fra gamle tal. Det er et stort ønske fra skolerne, at tilsynet ikke udføres på forældede data. Ønske om et årshjul for, hvornår skolerne kan trække de data, der skal arbejdes og analyseres på, og være sikker på, at disse data er de nyeste. Bestyrelsen kan pålægges at iværksætte og gennemføre en ekstern analyse af bestyrelsens arbejde. Sanktionsmuligheder: Fratage en institution eller en afdeling til at optage elever via optagelsesprøve, standardiseret vurdering eller vejledningssamtal, hvis institutionen er pålagt en indsatsaftale pga. utilstrækkelig kvalitet. Træffe beslutning om at en institution skal nedlægges eller sammenlægges eller spaltes med en eller flere institutioner, hvis denne ikke inden for en 3-årig periode har indfriet beslutningerne. Skolernes kommentarer og forslag til indikatorer Fokus på hvad skolerne er til for, og hvad er kernen i stedet for at der er fokus på de politiske rammer! Fokus på frafald i praktikken inden for SOSU-området. Der er flere parter i kvalitetsarbejdet. Stadig dialogbaseret tilsyn til fælles gavn for både skole, elever og ministerie kernen er bedre kvalitet. Der skal være kobling og balance mellem skolerne og ministeriet. Kan man lave et tilsyn som understøtter skolernes didaktiske opgave og som kan styrke det interne arbejde? Drømmen er, at tilsynet skal kunne hjælpe og understøtte skolerne i kvalitetsarbejdet! Opfølgningsplanerne efter afskaffelsen af HPØG: Friere rammer til at tilrettelægge den lokale kvalitetsudvikling der er ingen fast form/skabelon. Skolerne skal fortsat have et kvalitetssystem til den interne og løbende kvalitetsudvikling ligesom der skal foretages selvevaluering. Øget elevinddragelse og opfølgning på elevtrivselsmålingerne. Øget gennemsigtighed på nøgletal nye dashboards sammenligning på enkeltuddannelser. Det er et problem, at skolerne ikke selv ejer data der er ikke mulighed for at gå i dybden og undersøge nærmere. Oprette et korps af kvalitetskonsulenter, som kan klæde skolerne på til den forhøjede indsats og det skærpede tilsyn. Er der en HOTLINE til sparring? Hvem kan skolerne kan ringe til? Vil ministeriet komme med en udmelding på, hvad der er minimumskrav til opfølgningsplaner og hvad er deadlines? Opfølgningsplanen vil have en aktiv rolle i tilsynet! Det er et centralt institutionsdokument men ikke det eneste skolerne skal kunne levere tilstrækkelig dokumentation.

5 Er der noget skolerne som minimum skal have med både på gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet? Skolerne vil gerne have frihed til at anvende den model, der er rigtig for den enkelte uanset model handler det om at arbejde systematisk kvalitetsudvikling! Men modellen skal kunne hente krav fra ministeriet. Elevinddragelse hvordan måles det? Det er svært, da nogle elever er på skolen kort tid og det vil være andre elever, der skal forholde sig til andres resultater! Nye skabeloner til de lokale undervisningsplaner (LUP) er de ved at være klar? GF+ - information fra ministeriet er på trapperne! Godkendt af Therese Thulstrup den 26/ Referent Lajla Pedersen ESB-sekretariatet Mobil Mail lajla@projektcare.dk