Nudge Et sundhedsfremmende værktøj

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne Nudge Et sundhedsfremmende værktøj Modul: Bacheloropgave 2011/2012 Hold eller studieretning: Human ernæring Vejledere: Rikke Larsen & Jon Fuglsang Bilag: 3 stk. 1: Observationsnoter og interview på Ørestad gymnasium 2: Interview med kantinepersonale 3:Uddybende interview omkring mad udenfor kantinen Navn: Julie Iversen Navn: Line Ekdahl Ørnbo Studienummer: 200e08044 Studienummer: 200e08050

2 Bachelorprojekt NUDGE Et sundhedsfremmende værktøj Ørnbo & Iversen December 2011 Side 2 af 53

3 Resume Oplysning og regulering har indtil nu været de dominerende paradigmer på sundhedsområdet, men et stigende antal usunde valg, lægger op til at der er brug for nye strategier, til at fremme sundere madvaner hos danskerne. Nudge handler om at påvirke folks adfærd i en sundere retning, ved at arbejde med omgivelsernes betydning for vores valg. På den måde kan vi hjælpes på vej til at træffe de mest hensigtsmæssige beslutninger, uden at fratages det frie valg. Formålet med denne opgave var som følge deraf, at se på om nudge kan blive det nye sundhedsfremmende værktøj, der kan være med til at bygge en bro mellem offentlig regulering og sundhedsoplysning. Vi har med udgangspunkt i Richard Thaler og Cass Sunsteins bog Nudge Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness undersøgt hvordan nudge kan gøres til et supplement til de eksisterende sundhedsfremmende strategier hhv. højrisiko, masse og miljøstrategien. På baggrund af observation og kvalitative interviews omkring gymnasieelevers mad og måltidsvaner, har vi analyseret hvordan nudge kan bidrage til ændring af uhensigtsmæssige madvaner blandt eleverne, herunder mindless eating. Nudge begrebet har mange muligheder og potentiale som et sundhedsfremmende begreb, hvis det tænkes i forlængelse af det eksisterende sundhedsfremmende arbejde. Undersøgelsen viser at gymnasieelevers madvaner er styret af mange andre overvejelser end sundhed, hvilket har tydeliggjort at nudge er relevant. Side 3 af 53

4 Abstract Health promoting campaigns and governmental regulations has until now been the dominating paradigms when talking about the health sector. As unhealthy choices continuously are increasing, it is apparent that there is a need for new strategies in order to facilitate healthier lifestyle and food choices in the Danish population. Nudge is about influencing people s behavior towards a healthier lifestyle, by addressing the importance of the influence that the surroundings have on our choices. By introducing Nudge, we can be guided to make sensible choices without having our freedom of choice taken away. The purpose of this project was to evaluate, whether Nudge can become a new tool, in terms of bridging the government regulated health sector and the health campaigns. We have taken offset in Richard Thaler and Cass Sunsteins book Nudge Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness and investigated whether nudge can be adopted as a supplement to the already existing strategies for health promotion. Based on observations and qualitative interviews regarding high school students meal habits and choices of food, we have analyzed how nudge can contribute in changing their inappropriate choices, e.g. mindless eating. The concept of nudge has many opportunities and has potential as a health promoting concept, if it is taken into consideration in continuation of the already existing health promoting strategies. The eating habits of high school students are highly influenced by other considerations than the health aspect, which has made it clear why nudge is relevant. Side 4 af 53

5 1. Indledning Introduktion til nudge Professionspraktik & casevalg Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Vægtning af opgaven Læsevejledning Indledende teori Nudge som sundhedsfremmende begreb Mindless eating Fire typer nudge Nudge kritik På vej mod et nyt paradigme Videnskabsteori & metode Hermeneutik Metode Perspektiver på sundhed Forebyggelsesperspektiv Sundhedsfremmeperspektiv Sundhedsfremmestrategier Højrisikostrategi Massestrategi Miljøstrategier Analyse af nudge i det sundhedsfremmende arbejde Delkonklusion Mad og måltidsvaner på Ørestad gymnasium Kulturel frisættelse og madvaner Unges kostvaner Måltidsmønstre og forslag til nudges Delkonklusion Metodekritik og kildekritik Diskussion Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsoversigt Side 5 af 53

6 1. Indledning Der er gennem årene lavet forskellige sundhedskampagner og anbefalinger for sundhed. I 2001 startede et samarbejde mellem myndigheder, sundheds-organisationer og frugt- og grønterhvervet, for at få folk til at spise mere frugt og grønt, i kampagnen 6 om dagen (6 om dagen.dk). I 2005 blev De 8 kostråd opdateret, og de er stadig de officielle ernæringsanbefalinger til voksne i Danmark (Sundhedsstyrelsen.dk ). Det er gennem undersøgelser dokumenteret, at sundhedskampagner har en vis effekt, når sundere kostvaner skal fremmes i befolkningen, spørgsmålet er dog om de kan stå alene? (Toft, u. årstal s. 6). Danskerne har aldrig haft større tilgængelighed af fødevarer og så stor købekraft som de har nu. Især tilgængeligheden af fødevarer med højt indhold af sukker og fedt, er steget markant (Toft, u. årstal s.13). Dette skaber et samfund fyldt med muligheder og handlefrihed og det moderne menneske skal foretage en masse valg, hvilket skaber en stor valgkompleksitet (Saugstad & Mach-Zagal, 2006 s.24). Mennesker fristes hele tiden og set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, foretages der stadig et stigende antal usunde madvalg (ibid.). Disse stadigt stigende usunde madvalg, gør det relevant at tage et kritisk blik på de paradigmer der ligger til grund for forebyggelse og sundhedsfremme. På baggrund af vores uddannelse har vi valgt at dele paradigmerne op i 2 - et oplysningsparadigme og et reguleringsparadigme. Oplysningsparadigmet har været domineret af formidling og viden omkring hvad der er sundt for os. Eksempler på oplysning er de 8 kostråd eller kampagnen 6 om dagen. Begge oplysningskampagner, er bekendt for de fleste danskere og anvendes både på skoler, i institutioner og i det offentlige rum. På den anden side har vi de seneste år haft et regulerende paradigme, hvor politikere i højere grad har tilladt sig, at bestemme hvorvidt de usunde fødevarer skulle beskattes højere og derved tvinge folk til at ændre uhensigtsmæssig adfærd. Eksempelvis på cigaretafgifter og den nye fedtskat (Retsinformation.dk 2011). Vi finder det væsentligt, som kommende professionsbachelorer i ernæring og sundhed, at kigge på nye måder at tænke sundhedsfremme i befolkningen, da vi mener, at de eksisterende paradigmer har begrænsninger. Derfor mener vi, at det er oplagt at inddrage adfærdsparadigmet nudge. Nudge paradigmet er fra 2008 og har de seneste år vundet indpas i bl.a. England og USA, og inden for det det forgangne år, har der være fokus på nudge i forbindelse med sundhedsfremme i Danmark. Thaler & Sunstein udfordrer med deres nudge begreb logikken i de eksisterende paradigmer, ved at sætte spørgsmålstegn ved, om mennesket kun foretager reflekterede og velovervejede beslutninger, på baggrund af viden (Thaler & Sunstein, 2008 s.5-6). Urationelle beslutninger hænger især sammen med vores madvalg, hvilket Brian Wansink dokumenterer i sine empiriske studier (Wansink, 2008 s. 11). Eksempelvis viste et studie, at når mad er synlig for os, indtager vi mere. En gennemsigtig skål med chokolade, fik medarbejderne til at spise 71 % hyppigere af den, end dem der havde fået en hvid skål (Wansink, 2008 s. 87). Side 6 af 53

7 1.1 Introduktion til nudge Den amerikanske professor i adfærdsøkonomi, Richard Thaler og professor i retsvidenskab Cass Sunstein har populariseret begrebet nudge, som er en intervention, der tager udgangspunkt i at forme omgivelserne. Herved kan der skabes forbedringer i en forudsigelig retning, når folk træffer beslutninger (Thaler & Sunstein, 2008 s.6). De gør i deres tilgang op med, at vi som mennesker ikke er gennemgående rationelle i vores beslutningstagen og en stor del af tiden handler vi på autopilot (ibid. s ). Det betyder, at mange valg ikke er velreflekterede og at de derfor ender med at være præget af rutine. Ifølge Thaler & Sunstein må et nudge på ingen måde fratage folks frie valg eller tvinge nogen til at gøre noget, som de ikke har lyst til. Derudover må et nudge ikke ændre betydeligt ved de økonomiske aspekter, for at skubbe folk hen mod det hensigtsmæssige valg (ibid. s.6). Det vil eksempelvis sige, at den nye fedtafgift ikke kan betegnes som et nudge, da den går ind og påvirker prisen for forbrugerne. Vi vil senere i opgaven uddybe Thaler & Sunsteins syn på nudge, efterfulgt af et eksempel på hvordan nudge har været anvendt i Danmark. Brian Wansink, professor i marketing og ernæringsforskning, har i sin bog Hovedløse spisevaner arbejdet med mindless eating. Han beskriver hvordan vores madvalg ikke er præget af grundig omtanke, men af ubevidste signaler og påvirkninger (Wansink, 2008 s.11). Han anvender ikke begrebet nudge, men i hans empiriske undersøgelser, dokumenterer han hvad der påvirker hvad vi spiser og hvordan små tricks og justeringer kan være med til at ændre menneskers uhensigtsmæssige madvaner med andre ord, det samme som nudge. 1.2 Professionspraktik & casevalg Vi arbejdede med nudge i vores bachelorpraktik hos Metropols Center for Urban sundhed (Professionshøjskolenmetropol.dk, ). Her var vi medvirkende til, at arrangere en stor Nudge Camp hvor studerende på ernærings og sundhedsuddannelsen, arbejdede sammen med virksomheder og organisationer om sundhedsfremme. Formålet var, at udforske om nudging kan blive et nyt værktøj for sundhedsprofessionelle, og hvordan man kan udvikle nye nudges til at løse konkrete sundhedsfaglige problemstillinger. Arbejdet i praktikken har været med til at skabe yderligere interesse og nysgerrighed til begrebet nudge. Dette har ført til, at vi udover de 6 ugers professionspraktik, har valgt at observere og interviewe elever på Ørestad Gymnasium over en 4 ugers periode. For at kunne komme med forslag til hvordan sundere madvalg kan fremmes ved hjælp af nudge, var det vigtigt, at have et billede af den adfærd, der er blandt eleverne i forvejen. Når vi vælger at tage udgangspunkt i gymnasieelevers madvaner, skyldes det at vi mener, at denne befolkningsgruppe er udfordrende og spændende. Unge spiser generelt mere usundt end voksne og deres kostvaner lever ikke altid op til de officielle anbefalinger (Fagt, 2007 s.30). Samtidig vurderer vi, at de er en gruppe der ikke lader sig påvirke ret meget af sundhedskampagner, da de ikke endnu kan gennemskue konsekvenserne af deres livsstil på sigt. Derfor kan nudge være en måde at nå dem på. Derfor vil vi i denne opgave forsøge at klarlægge, hvordan nudge kan anvendes i arbejdet for en ernæringsprofessionel som et supplement til Side 7 af 53

8 de allerede eksisterende sundhedsfremmestrategier, samt hvordan man kan nudge eleverne på Ørestad i en sundere retning. 1.3 Problemformulering På baggrund af ovenstående teorivalg og antagelser lyder problemformuleringen således: Hvordan kan nudge anvendes i et sundhedsfremmende perspektiv af en professionsbachelor i ernæring og sundhed og hvordan overføres begrebet til praksis i kantinen på Ørestad Gymnasium under hensyntagen til målgruppens mad og måltidsvaner? 1.4 Afgrænsning Vores professionspraktik har åbnet døre i forhold til, at få lov til at arbejde med et nyt begreb som nudge, i et sundhedsfremmende perspektiv. Den har samtidig været begrænsende i forhold til, at skulle indsamle empiri til en bacheloropgave. Det har gjort det sværere at skrive denne opgave, da vi ikke gennem praktikken har haft en klar problemstilling, at arbejde videre med. De 4 uger på Ørestad gymnasium, har været nødvendige for at få indsamlet empiri til analyse, men tidsbegrænsninger har betydet, at vi kun havde mulighed for at implementere et enkelt nudge og ikke har målt på hvorvidt det har haft en effekt. Nudge begrebet er så nyt, at der ikke foreligger dokumenterede undersøgelser på, om det har en effekt på sundhedsområdet. Derfor er opgaven eksperimenterende på den måde, idet det handler om at udbrede kendskabet til nudge. På baggrund af kostundersøgelser, kunne det have været relevant at se på kønsforskellenes betydning for mad og måltidsvaner. Dette har vi dog valgt at afgrænse os fra, da vi mener det har en sekundær betydning for udarbejdelse af nudge tiltag. 1.5 Begrebsafklaring Vi vil i opgaven anvende begrebet cue, som betyder de aspekter man ændrer ved i omgivelserne, for at skabe en ændret adfærd. Dette er eksempelvis pile på gulvet, der leder folk hen til den almindelige trappe, frem for rulletrappen. Her er pilene et cue, og nudget opstår når folk vælger at tage trappen frem for rulletrappen. 1.6 Vægtning af opgaven Opgavens fordeling mellem det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige, er henholdsvis 70/30 %. Dette skyldes at nudge er så nyt et begreb, sammenholdt med at gymnasieelevers madvaner, ikke er tilstrækkelig videnskabeligt dokumenteret. 1.7 Læsevejledning Opgaven er struktureret på følgende måde: - I kapitel 2 uddybes nudge begrebet, samt Wansinks teorier og begrebet mindless eating præsenteres. - I kapitel 3 gennemgås den videnskabsteoretiske tilgang samt metode og metodeovervejelser. Side 8 af 53

9 - I kapitel 4 og 5 beskrives forskellen på forebyggelse og sundhedsfremme og uddybes med teorien omkring de sundhedsfremmende strategier. - I kapitel 6 analyseres nudge som sundhedsfremmende værktøj - I kapitel 7 beskrives valget af Ørestad Gymnasium, efterfulgt af et afsnit om kulturel frisættelse, samt de generelle ernæringsmæssige anbefalinger til målgruppen. - I kapitel 8 analyseres elevernes måltidsmønstre og forslag til nudges præsenteres. - Kapitel 9 indeholder metode og kildekritiske overvejelser. - I kapitel 10, 11 og 12 afsluttes opgaven med henholdsvis en diskussion, konklusion, samt en perspektivering. 2. Indledende teori I dette afsnit vil teorien blive beskrevet. Afsnittet indledes ved en gennemgang af begrebet nudge og hvorfor det kan være relevant at inddrage som redskab i forhold til at påvirke den menneskelige beslutningstagen. Dette efterfulgt af en beskrivelse af fænomenet Mindless eating, samt en gennemgang af de fire nudge typer. Afsnittet vil afsluttes med en kort gennemgang af kritik af nudge. 2.1 Nudge som sundhedsfremmende begreb Nudge er et helt nyt ord for mange mennesker, men forklarer man begrebets muligheder, har de fleste en forståelse for, hvad det handler om. Dette skyldes, at vi i mange år har nudget eller arbejdet med omgivelsernes indretning, det er bare ikke blevet begrebsliggjort. Eksempelvis har man i mange år arbejdet med at indrette butikkerne, således at de varer med størst fortjeneste placeres iøjefaldende og stimulerer kunderne til impulskøb. Dette med henblik på, at optimere butikkens salg (Shoppeople.dk). Dermed kan man sige, at der er lavet nudges i butikkerne i mange år, blot med en anden intention end sundhedsfremme. Sundhedsfremmende nudge, mener vi, adskiller sig fra ønsket om at opnå mersalg, ved at have en sundhedsfremmende intention bag. Nudge er kendetegnet ved, at der arbejdes med omgivelsernes påvirkning, af den menneskelige adfærd. Vi vil i de følgende afsnit beskrive Thaler & Sunsteins syn på nudge, derefter vil vi gennemgå hvordan nudge begrebet er blevet anvendt i Danmark, af bl.a. Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet og Gitte Laub Hansen, projektkoordinator i Kræftens Bekæmpelse Thaler & Sunstein Nudge blev lanceret og beskrevet i bogen: Nudge improving decisions about health, wealth and happiness. Det handler om at tage udgangspunkt i den viden vi har, om de menneskelige beslutningsprocesser. Nudge skal påvirke folks adfærd i en sundere retning, uden at tilføre noget nyt, opsætte nye regler eller begrænse eksisterende muligheder. Thaler og Sunstein præsenterer en helt ny måde, at arbejde med menneskers adfærd. Dette gøres ved at ændre omgivelserne, så det mere hensigtsmæssige valg gøres lettere, end det uhensigtsmæssige. Deres definition af begrebet er: Side 9 af 53

10 Any aspect of the choice architecture that alters people s behavior in a predictable way without forbidding any options or significantly changing their economic incentives. (Thaler & Sunstein, 2008 s. 6). Tre vigtige aspekter af denne definition er, at et nudge er en intervention, der må ikke forbydes muligheder eller markant ændre de økonomiske incitamenter. Det har til formål, at ændre adfærden i en forudsigelig retning, som er fastlagt af valgarkitekter. Valgarkitekter har ansvar for, at organisere den kontekst som folk træffer beslutninger indenfor (Thaler & Sunstein, 2008, s.3). Ved at forme valgarkitekturen, kan der skabes forbedringer i en forudsigelig retning, når folk tager beslutninger. Det er vigtigt, at det gøres på en måde, så man ikke fratager folks frie valg, eller tvinger nogen til at gøre noget (Thaler & Sunstein, 2008 s.6). Thaler & Sunstein har udviklet begrebet liberiansk paternalisme, som umiddelbart lyder som to modsigende begreber. I det paternalistiske aspekt, er det i orden for de såkaldte valgarkitekter, at påvirke menneskers valg, hvis det er med intentionen om at gøre deres liv sundere og de derved lever et længere og bedre liv (Thaler & Sunstein, 2008 s. 5). Libertarianisme betyder, at mennesker bør have deres frie vilje til at vælge. Derfor anvendes libertarianisme til, at modificere begrebet paternalisme, hen mod en mere frihedsbevarende tilgang, som danner grundlag for den måde Thaler og Sunstein, anskuer deres arbejde med nudge (Thaler & Sunstein, 2008 s.5) Menneskelig beslutningstagen Nudge begrebet er, som tidligere beskrevet, udsprunget af et adfærdsøkonomisk perspektiv på menneskers adfærd. Adfærdsøkonomien gør op med det klassiske syn på, at mennesket som individer tager rationelle beslutninger, med den bedst mulige konsekvens for individet selv (Thaler & Sunstein, 2008 s ). Adfærdsøkonomer erkender, at individer træffer dårlige beslutninger for deres helbred. Disse beslutninger mener Thaler og Sunstein, at de muligvis ikke havde truffet, hvis de havde været opmærksomme og havde haft den tilstrækkelige information, ubegrænsede kognitive evner og fuldstændig selvkontrol (Thaler og Sunstein, 2008 s.5). Problemet er, at de fleste mennesker ikke besidder alle disse kvaliteter på en gang. Mange mennesker har den nødvendige oplysning, omkring hvad der er sundt for dem og hvad der er knapt så sundt, men evnen til at anvende det fornuftigt, med høj grad af selvkontrol, er svært for de fleste at gøre når de møder fristelserne (ibid.). Menneskets beslutningstagen sker ved hjælp af to forskellige systemer, det refleksive automatiske system og det reflektive system (Thaler & Sunstein, 2008 s.18). Det refleksive system tager beslutninger på baggrund af følelser og derfor er valgene ofte meget automatiske. Det reflektive system er mere rationelt tænkende og reflekterer over handlinger (ibid.). Beslutninger foretaget med det refleksive system, er kendetegnet ved at være ukontrollerede, ubesværede og ubevidste, hvorimod det reflektive system er mere kontrolleret, krævende og selvbevidst (ibid. s.20). Mange valg træffes ved hjælp af det refleksive system, hvilket gør at mennesker handler ud fra en form for autopilot. Det skyldes ikke, at folk ikke tænker, men fordi der skal tages stilling til så meget Side 10 af 53

11 forskelligt, gøres dagligdags ting automatisk, uden refleksion over handlingen. Dette kan være fordi dagene ligner hinanden man står op, laver morgenmad, følger børnene i skole eller i institution, tager på job, handler, henter børn, laver mad, spiser, laver lektier, finder tøj, putter børn, smører madpakke, ser tv og går i seng. Derfor kan det være rart at slå over på autopilot og gøre som vi plejer. Her kan nudge begrebet anvendes, da det kan hjælpe folk til at tage anderledes valg end de plejer, men ikke nødvendigvis være opmærksom på det (Allmark, 2011 s.3). Thaler og Sunstein ser ikke mennesket som altid værende rationelt tænkende og derfor mener de, at nudge er en ny måde, at arbejde med den menneskelige adfærd på (Thaler & Sunstein, 2008 s.18-20) Nudge i Danmark Nudge er et nyt begreb i Danmark, men flere og flere folk, der i blandt Pelle Guldborg Hansen, stifter af Dansk Nudging netværk, er begyndt at opdage begrebets helt nye måder at arbejde på. Dansk Nudging Netværk er en sammenslutning af folk fra forskellige brancher, alle med en interesse i Nudge. Deriblandt er Gitte Laub Hansen, som arbejder med nudge i Kræftens Bekæmpelse. Et nudge Gitte Laub Hansen har arbejdet med ses på billedet (Foto: Laura Meyhoff). Nudget skal sætte fokus på madpyramidens nederste del, og derved forsøge, at få folk til at huske frugt og grønt når de handler. Nudge forslaget blev udtænkt af studerende fra Professionshøjskolen Metropol, på en nudge workshop afholdt af Kræftens Bekæmpelse. Workshoppen var en introduktion til nudge begrebet, hvor flere undervisere og studerende, deriblandt os, hørte om begrebet for første gang. I et nyhedsbrev fra Dansk Nudging Netværk beskrives nudge som: Nudging er et paradigme, der sigter på at påvirke menneskelig adfærd ved at re-designe grundstrukturen, omgivelserne og vores opfattelse af konkrete valgsituationer, så det bliver lettere at træffe de valg, der styrker vores sundhed, velfærd og livskvalitet. Et nudge kan forstås som et nænsomt skub, der hjælper os med at træffe hensigtsmæssige beslutninger i det uforberedte møde med umiddelbare fristelser, når der mangler tid til at ræssonere til konsekvenserne af vores handlinger, når de kortsigtede perspektiver truer med at overdøve de langsigtede, eller når vi blot handler på mental autopilot (The Initiative for Science, Society and policy.org, 2011). Side 11 af 53

12 I forlængelse af nudge teorien inddrages begrebet mindless eating, da begge teorier arbejder med menneskers irrationelle beslutningstagen. Wansinks teori er blot mere koblet til madvalg, hvorfor dette kan anvendes i analysen af de unges adfærd i kantinen. 2.2 Mindless eating Brian Wansink, beskriver hvordan vi foretager 200 madvalg om dagen, hvoraf mange af dem ikke er præget af grundig omtanke, men af ubevidste signaler og påvirkninger (Wansink, 2008 s. 11). De fleste mennesker tror, at den mængde mad de spiser er styret af hvor sultne de er, men i virkeligheden er der en lang række andre faktorer der spiller en større rolle. Dette får os til at glemme, at mærke efter om vi spiser fordi vi er sultne, hvilket leder til begrebet mindless eating. Mindless eating er en beskrivelse af, hvordan menneskers madvaner er påvirket af alt andet end rationel tænkning (ibid.). På samme måde som Thaler og Sunstein, forsøger Wansink at forklare, hvordan den menneskelige beslutnings- og spiseadfærd kan påvirkes af små tiltag. Et eksempel på mindless eating er, at mennesker spiser mere, des større portioner de får serveret. I et forsøg Wansink har foretaget, spiste forsøgspersoner 53 % flere popcorn, når de fik udleveret store bægre, frem for mellemstore (Wansink, 2008 s. 28). Dette kan være en medvirkende faktor til, at han mener, at øjnene og hjernen ofte er den styrende faktor for, hvor mætte vi føler os. Dette betyder, at vi øser mere mad op end vi har behov for og derved også spiser mere, da vi er tilbøjelige til at spise ca. 92 % af det der er på vores tallerken (Wansink, 2008 s. 55 & 69). Et forsøg han især er kendt for er den bundløse suppeskål som ses på billedet (Professionshøjskolenmetropol.dk, ). Her påviste han, at de der fik skålen fyldt op med suppe automatisk, uden at de opdagede det, spiste 73 % mere end dem med en normal portion (Wansink, 2008 s.61). Vi vil anvende Wansinks teorier om mindless eating, i vores vurdering af gymnasieelevernes madvaner. Såfremt der finder mindless eating sted i kantinen, vil nudge tiltag være en mulighed for, at arbejde med at fremme sundere madvaner blandt eleverne. 2.3 Fire typer nudge Som beskrevet i afsnittet om menneskelig beslutningstagen, har vi både et refleksivt og et reflektivt system (Thaler & Sunstein, 2008 s.18). Det har Pelle Guldborg Hansen forsøgt at tydeliggøre i denne figur. Den viser fire måder at udøve nudge på og hvordan de forskellige typer nudges forholder sig til vores beslutningssystemer. Side 12 af 53

13 Figur 1: Nudge typer (Egen figur lavet efter Personlig kommunikation - Pelle Guldborg Hansen) Rationel tænkning Auto pilot Auto pilot Type 1 Her nudger man, uden at folk er klar over det, hvilket vil sige, at det reflektive system ikke aktiveres. Et type 1 nudge går, som vist i figur 1, fra autopilot til autopilot. Et eksempel på dette er, at udskifte store tallerkner med mindre tallerkner i en kantine. En større tallerken kan medføre et for højt energiindtag, da folk har tilbøjelighed til at spise det de øser op, uden at mærke efter, om de spiser fordi de er sultne (Wansink, 2008 s. 69). Derfor er dette nudge, en god måde at få folk til at øse mindre mad op, og derved spise mindre. Dette sker uden at de føler sig snydt, fordi det pågældende nudge forbliver indenfor autopilotstadiet. Type 2 Hvis man ønsker at folk skal gå fra refleksion til at reflektere over deres valg, arbejdes der med type 2 nudge. I denne type nudge, går man fra at handle på autopilot, til at handle med rationel tænkning. Et eksempel på det er, at sætte grønne pile hen mod trappen, hvis den er ved siden af en rulletrappe. Det minder folk om, at det er sundere at vælge trappen og deres reflektive system aktiveres. Type 3 Type 3 nudge, er på samme måde som type 2, en måde at få folk til at være bevidste omkring deres valg. Et eksempel på type 3 nudge er, at hænge plakater op med information omkring hvor meget man skal være fysisk aktiv, for at forbrænde de retter man kan vælge i kantinen. Derved bliver folk klar over energiindholdet i den mad de spiser og hvad der skal til, for at de forbrænder den i løbet af dagen. Det er en måde, hvorpå folk går fra en måde at tænke rationelt, til en anden måde at tænke rationelt på. Dette sker med indflydelse af nye parametre, der får betydning for det man vælger at spise. Side 13 af 53

14 Type 4 I type 4 nudge forsøger man, at få gjort en rationel handling til en automatisk handling. Et eksempel indenfor sundhedsfremme kan være mad og frugtabonnementer. Gennem Årstiderne kan man bestille kasser med frugt og grønt til flere dage ad gangen. Dette bevirker, at man ikke skal tænke over at købe frugt og grønt når man handler ind, idet det automatisk bliver leveret direkte til døren. Især ved type 1 nudge, bør de etiske aspekter bør overvejes. Her aktiveres det rationelle system ikke og derfor puffer man folk, uden at de er klar over det. Kritikere kan dermed mene, at man fratager dem deres frie valg, ved at snyde dem. Spørgsmålet er dog hvorvidt mindre skeer i en buffet eller mindre tallerkner er et overgreb i et etisk perspektiv? Vi vil til sidst i opgaven diskutere hvordan vi som sundhedsprofessionelle kan forholde os etisk til at arbejde med nudge. 2.4 Nudge kritik Nudge har flere gange været kritiseret for at være manipulerende og at det er en måde at kontrollere, eller rettere idiotsikre, vores samfund på. Et kritisk syn på valg-arkitekternes arbejde er, at samfundet bliver lavet om til en menneskelig kravlegård, der sørger for, at vi ikke begår fejltrin og i stedet handler efter andres interesser (Riis, 2010 s. 3). Generelt bekymrer kritikere sig om udbredelsen af nudge, da de mener, at oplysningskampagner hurtigt bevæger sig fra uddannelse til direkte manipulation, tvang og forbud (Thaler & Sunstein, 2008 s.239). Kritikerne frygter at nudge tiltag kan udvikle sig til voldsomme angreb, hvilket de finder uacceptabelt og anser som en alt for påtrængende måde, at udøve paternalisme på. Et eksempel på skarp regulering, er politiske tiltag overfor rygning og mærkning af cigaretter. Her er man gået fra beskedne advarselsmærker, til meget mere aggressive informationskampagner og høje afgifter på cigaretter og videre til forbud mod rygning på offentlige steder. Kritikere frygter, at disse nudge kan gå hen og blive til så kraftige skub, at cigaretpriserne stiger i meget voldsom grad eller at rygning endda forbydes helt (Thaler & Sunstein, 2008 s. 239). Selvom et nudge kan være en fordel for nogle, kan andre mene, at det har negative konsekvenser. Et eksempel på et tvetydigt nudge kan være PBS systemet. Det er et nudge der er lavet, for at sikre at vi ikke betaler vores regninger for sent, hvilket er positivt. Den negative side kan derimod være, at man mister overblikket over sin økonomi. Pelle Guldborg Hansen mener, at man ved denne type nudge uddelegerer sin hukommelse og sin beslutningsmagt, hvilket er et stærkt argument for at kritisere tiltaget (Kommunikationsforum.dk, 2011). 2.5 På vej mod et nyt paradigme Vi lever i et velfærdssamfund hvor supermarkederne, trods nylig finanskrisestadig udbyder et rigt udvalg af varer, sunde såvel som usunde. Det er ikke kun et velfærdssamfund, men også et oplysningssamfund. I Danmark har vi adskillige oplysningskampagner om alt fra solbeskyttelse til alkoholindtag og frugt og grønt. Mange kampagner er skabt for at lede os mod en sundere livsstil og det Side 14 af 53

15 er ikke fordi der ikke lyttes til anbefalingerne, men det er langt fra alle der efterleves (Klyver, 2003 s.32). Det skyldes ikke et manglende ønske om at være sunde, men i stedet at folk nødigt vil vælge sundhed over nydelse, så hvis sundhed kan forenes med nydelse, er lydhørheden stor (ibid.). Thomas Kuhn, amerikansk videnskabsteoretiker, -filosof og -historiker, er kendt for at have lanceret begreberne paradigme og paradigmeskift. Paradigme betyder bøjningsmønster og er ikke noget der findes ude i virkeligheden, men er den måde man anskuer verden og virkeligheden på (Thurén, 2008 s.154) Som beskrevet i indledningen vurderer vi, at sundhedsområdet domineres af to paradigmer, det oplysende og det regulerende. På grund af et stigende antal usunde valg, er det tvivlsomt at oplysning kan blive ved med at stå alene (Saugstad & Mach-Zagal, 2006 s.24). Regulering kræver tid og ressourcer fra politisk side og kan være svært at indføre alt for mange steder, da det kritiseres en del, idet man tvinger folk til noget og i værste fald rammer de mindre ressourcestærke ved ekstra afgifter. Paradigmet er den forståelse, som gør tingene indlysende for netop de personer, der tror på det og vil med tiden blive skiftet ud med mere tidssvarende paradigmer (Thurén, 2008 s.160). Vi har længe sat vores lid til at oplysning var tilstrækkelig, men da ingen paradigmer varer evigt, mener vi, at vi ved at inddrage et nyt værktøj som nudge, er på vej mod et nyt paradigmeskift, da det er mere tidssvarende, når ønsket er at fremme sundheden blandt danskerne. Nudge kan være med til at bygge en form for bro mellem oplysning og regulering. Det er en måde at gøre brug af oplysnings positive side viden. Denne viden får betydning, da man gennem nudge kan forsøge at få folk til at anvende deres viden aktivt, når de foretager valg der har betydning for deres sundhed. Det er måde at sætte spørgsmålstegn ved om oplysning er nok, når ønsket er at fremme sundere vaner blandt danskerne. Offentlig regulering er en måde hvorpå staten, ved hjælp af forbud og højere skatter, forsøger at tvinge folk i sundere retninger. Nudge er en form for regulering af omgivelserne, men en måde hvormed man bibeholder valgmuligheden og sikrer at folk har et frit valg. Nudge fremmer sunde valg, uden at tvinge folk til at ændre vaner. I sidste ende kan det føre til at folk på baggrund af oplysning, vælger mere hensigtsmæssigt uden regulering og tvang. 3. Videnskabsteori & metode I dette afsnit vil vi kort redegøre for de videnskabsteoretiske retninger der anvendes gennem opgaven, efterfulgt af den empiriske metode. Begrundelsen for den valgte videnskabsteoretiske tilgang er, at vi ønsker at afdække den ubevidste adfærd i forhold til spisevaner. 3.1 Hermeneutik Genstandsfeltet i denne undersøgelse er, at afdække hvorvidt mindless eating finder sted blandt gymnasieelever, samt hvilke aspekter der kan påvirke deres adfærd. Mindless eating handler om, at der ikke bliver reflekteret over konsekvenserne af det man spiser. Derfor har vi valgt at tage udgangspunkt i det hermeneutiske teorigrundlag, der skal hjælpe os med at forstå hvorfor mindless eating finder sted Side 15 af 53

16 blandt den aldersgruppe, samt hvordan nudge tiltag kan være en mulighed at modvirke uhensigtsmæssige mad og måltidsvaner. Hermeneutikken handler om hvordan ny viden skabes, afhængig af menneskers fordomme og forforståelser, som de aldrig vil kunne frigøre sig fra (Birkler, 2007 s. 96). Ny viden opstår ved at be- eller afkræfte disse forforståelser og bygger på, at man som forsker, kan opnå forståelse for andre mennesker og sætte sig ind i deres situation, gennem empati og indføling (Thurén, 2008 s.106). Forståelse og forforståelse To grundbegreber i hermeneutikken, er forståelse og forforståelse. Man kan som forsker ikke se bort fra ens egen forforståelse, da den i høj grad påvirker måden hvorpå man opfatter det valgte genstandsfelt (Vallgårda, 2011 s. 157). Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer hævder, at forforståelsen altid er tilstedeværende og en nødvendig betingelse for at vi overhovedet kan forstå (ibid. s. 158). Det har været svært at lægge vores forforståelse bag os, da vi selv har oplevet en lignende madkultur, da vi gik på gymnasiet. Det kan dog diskuteres om udbuddet af fødevarer er større nu, end det var nogle år tilbage. Hvilket især kan skyldes, at udbuddet af fastfood og sukkerholdige tilbud er steget markant (Toft, u. årstal s.13). Den hermeneutiske cirkel Den hermeneutiske cirkel består af en meningsdel og en meningshelhed. Princippet er, at de enkelte dele forstås ud fra helheden, og helheden forstås ud fra en forståelse af de enkelte dele. (Vallgårda, 2011 s.159). Det vil sige, at når vi skal forsøge at forstå gymnasieelevers madvaner, så skal vi se på alle de små empiridele vi indsamler. De danner sammen helheden, når vi skal analysere deres adfærd og madvaner. Vores forståelse er derfor formet på baggrund af vores forforståelse. Derfor er det nødvendigt indledningsvist, at arbejde med egen forforståelse, da den aldrig kan udviskes eller glemmes når man laver et forskningsprojekt (Vallgårda, 2011 s. 161). Vi skal forsøge, at lægge vores forforståelse i baggrunden når vi taler med eleverne. Det er vigtigt at lytte til det de siger, uden på forhånd at regne med, at vi kender svaret og derfor kun hører det, vi havde forventet de ville svare, på vores spørgsmål. Vi ønsker derved at opnå en ny forståelse, uden at trække vores egen forforståelse ned over vores empiri og derfor kun ser det vi vil se. Den hermeneutiske tilgang gør det muligt, at arbejde med vores egen forforståelse ved at udvide vores horisont og se anderledes på tingene, måske endda opdage noget vi ikke havde forventet. Forståelsen opstår når der sker en sammensmeltning mellem horisonterne, forståelse og forforståelse (Vallgårda, 2011 s. 175). Et kritikpunkt af hermeneutisk analyse, især fra positivisternes side, er om det der bliver tolket, tolkes korrekt. Når der tolkes ud fra egne forforståelser og erfaringer, er det svært at dokumentere rigtigheden, da man ikke kan teste subjektets følelser og vurdere hvorvidt det tolkede er korrekt. Det kommer an på hvem det er, der oplever og føler (Thurén, 2008 s ). Derfor spiller vores forforståelse en stor rolle for den måde vi anskuer elevernes madvaner og adfærd på, vi stiller os derfor kritisk til vores egen forforståelse. Da nudge er et paradigme der tager udgangspunkt i omgivelsernes påvirkning for det valg Side 16 af 53

17 vi foretager, vil vi i forlængelse af hermeneutikken inddrage socialkonstruktivistisk perspektiv. Dette er relevant i en forståelse for unges madkultur Socialkonstruktivisme I en socialkonstruktivistisk tilgang arbejder man med, at analysere sociale fænomener og processer, der er kendetegnet ved, at være et produkt af den menneskelige praksis, og ikke af den fysiske natur som naturvidenskaben (Fuglsang & Olsen, 2009 s. 349). Socialkonstruktivister mener, at samfundsmæssige fænomener ikke er endeløse og uforanderlige, men derimod at de er skabt af historiske og sociale processer (Fuglsang & Olsen, 2009 s. 349). Derfor indeholder socialkonstruktivisme også et forandringsperspektiv, da samfundsmæssige fænomener, hvis de er historisk og socialt skabte, også er historisk foranderlige. Menneskelige handlinger skaber de samfundsmæssige fænomener, og dermed kan de også ændres af samme menneskers handlinger (Fuglsang & Olsen, 2009 s. 349). Når man undersøger gymnasieelevers adfærd, vil der være påvirkninger fra den sociale praksis, som den udspiller sig i. I den alder er adfærden meget foranderlig og påvirkes i høj grad af den adfærd vennerne har. Den kulturelle frisættelse er også et eksempel på, hvordan madvaner skabes i interaktion med vennerne og er en løsrivelsesproces fra forældrenes madvaner. Når vi vælger at anskue elevernes adfærd ud fra en socialkonstruktivistisk tilgang, er det fordi vi mener, at den generelle sociale adfærd på et gymnasium, har stor indflydelse på den adfærd, der gør sig gældende hos den enkelte elev. De påvirker hinanden i den sociale kontekst de færdes i hver dag, hvilket har betydning for den mad de vælger at spise. 3.2 Metode Afsnittet vil beskrive de valgte teoretiske metoder, samt den eksperimentelle metode. Metode og kildekritik vil blive uddybet i et afsnit for sig, til sidst i opgaven Teoretisk metode Til besvarelse af den første del Hvordan kan nudge anvendes i et sundhedsfremmende perspektiv af en professionsbachelor i ernæring og sundhed? anvendes teorien om nudge fra Thaler & Sunsteins bog Nudge improving decisions about health, wealth and happiness. Derforuden inddrages Brian Wansinks bog Hovedløse spisevaner, til at beskrive hvordan vi spiser uden at reflektere over mængden af mad og om vi er mætte. Der tages desuden udgangspunkt i rapporten Sund livsstil hvad skaber forandring? til at beskrive de eksisterende sundhedsfremmestrategier efterfulgt af en analyse af, hvordan nudge kan være et supplerende værktøj, indenfor disse strategier. Problemformuleringens anden del Hvordan overføres begrebet til praksis i kantinen på Ørestad Gymnasium under hensyntagen til målgruppens madvaner og mad og måltidsvaner? besvares ud fra egen dataindsamling og analyse sammenholdt med teori fra Børn og unges måltidsvaner og Danskernes kostvaner og generelle anbefalinger fra Menneskets Ernæring og Nordic Side 17 af 53

18 Nutrition Recommendations, som anvendes til at beskrive gymnasieelevernes madvaner og livsstil samt ernæringsmæssige behov Eksperimentel metode Projektet er funderet i et casestudie kombineret med et eksperiment. Casestudiet der er foretaget på gymnasiet kendetegnes ved, at der er undersøgt sociale fænomener inden for et afgrænset miljø, ved at anvende kvalitative metoder (Harboe, 2010 s. 62). Derfor anvendes observation og kvalitative interviews. En undersøgelse af gymnasieelevernes madvaner skal opspore alle mulige sociale fænomener og problemstillinger inden for området. Der vil være mulighed for, at vi som forskere støder på forhold som ikke var ventet på forhånd. Det er derfor vigtigt, at vi ikke afgrænser en klart defineret hypotese omkring gymnasielevernes adfærd på forhånd i casestudiet, men at vi studerer hele adfærdsmønstret i den valgte målgruppe (Harboe, 2010 s ). I den eksperimentelle del af undersøgelsen, udsættes forsøgspersoner for en bestemt påvirkning, som derefter undersøges for eventuelle ændringer i adfærden (ibid. s. 59). Her udsættes eleverne et nudge tiltag, som gør det muligt på sigt, at undersøge om det kan have haft nogen påvirkning på deres madvalg Observationsteori Observation er en krævende form for dataindsamlingsmetode, men vi har valgt at inddrage den til at danne os et realistisk billede, af den valgte målgruppe. Observation er en god måde at supplere kvalitative interviews på, specielt fordi det er menneskers madvaner der skal undersøges. Her kan der ofte forekomme en del underrapportering, både bevidst og ubevidst. Det skyldes til dels, at madvaner kan være et ømtåleligt emne for mennesker, især hvis de føler, at de bliver bedømt på det. Underrapportering sker i høj grad også fordi, at mange af de madvalg vi foretager, foregår på autopilot, som bevirker, at vi derfor ikke tænker over de ting vi vælger at spise. Hver dag foretager vi i gennemsnit 200 beslutninger omkring mad (Wansink, 2008 s.11). Disse valg skal tages både når vi er sultne og skal have noget at spise, men også i indkøbssituationer skal vi tage stilling til, hvad der skal købes med hjem. Brian Wansink, professor i marketing og ernæringsforskning mener derfor, at vi udvikler et vanemønster, der hjælper os med at kunne foretage de mange valg, ved at gøre nogle af dem mere automatiske. (Wansink, 2008 s.103). Vi skal undersøge madvanerne hos gymnasieelever på Ørestad gymnasium, hvilket giver os et meget afgrænset område og derfor gør observation velegnet til at indhente mange brugbare og umiddelbare informationer (Harboe, 2010 s.103). Observationsmetoden gør det muligt for os kun at iagttage de ting der er relevante for opgavens indhold, men som udgangspunkt skal vi forholde os åbent til observationen, så der ikke på forhånd udelukkes vigtige aspekter. Idet observationen foretages på skolen i elevernes vante spisemiljø, er der tale om en feltobservation. Vores observatørrolle er ikkedeltagende og passiv, da vi ønsker at indsamle data og analysere dem, uden at påvirke målgruppen med vores tilstedeværelse (Harboe, 2010 s ). Vi antager at målgruppens adfærd ville blive påvirket, hvis de vidste hvad vi skulle iagttage og hvilken baggrund vi kom med. Selv om observationen Side 18 af 53

19 skal foregå passivt uden at eleverne ved noget om det, kan vores tilstedeværelse stadig være en faktor, der kan påvirke deres normale sociale adfærd. Dette er derfor en fejlkilde, som skal tages højde for i analysen af empirien Interview Der benyttes forskningsrådsprofessor Anne-Lise Salling Larsens teori om interviews til at redegøre for indsamling af interviews som empiri. Det semistrukturerede interview benyttes både i interviewet med kantinepersonalet, til at klarlægge generelle forhold i kantinen og anvendes til at gymnasieelevernes opfattelser af mad og begrundelse for deres madvalg. Vi mente det ville virke mindre forstyrrende uden en fysisk interviewguide, idet det skulle foregå midt i elevernes frokost. Den semistrukturerede interviewform minder om en fri samtale, hvor spørgsmålene defineres af den interviewedes tidligere svar og ikke af en egentlig interviewguide (Larsen, 2006 s.91). Vi fyldte derved uddybende spørgsmål på undervejs, da vi ud fra observationerne, havde en idé om, hvad vi mere ønskede at få afklaret. Når interviewene skulle foretages, var det vigtigt at være opmærksom på, at vi som interviewere ikke stillede ledende spørgsmål, hvilket kan være svært at undgå (ibid.). En forsker kan ubevidst komme til at styre svar i en ønsket retning, på grund af sin forforståelse. Når man spørger ind til folks madvaner, vil mange have en tendens til at svare i en retning, som de tror, vil behage forskeren, hvilket gør det vigtigt, at undgå ledende spørgsmål. Det kan ligeledes være svært, som interviewer, ikke at give sine egne følelser til kende, hvad enten det er mishag eller bifald. Der skal øvelse til, for at blive en god interviewer, for at man ikke dominerer samtalen eller mister kontrollen over den (Larsen, 2006 s.91). 3.3 Vores forforståelse På baggrund af vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, er det væsentligt at klarlægge vores forforståelse. De tanker vi havde gjort os om de unges spisevaner var, at de spiste usundt. Vi forventede ligeledes ikke, at de bekymrede sig om, hvad sund mad havde af betydning for deres helbred på sigt. Vores forforståelse udspringer i høj grad af den livsstil vi selv havde da vi gik på gymnasiet, som var præget af meget usunde madvaner og valg der var præget af nydelse og lyst. 4. Perspektiver på sundhed Sundhed kan anskues fra et forebyggelsesperspektiv og et sundhedsfremmeperspektiv, de to opfattelser vil vi kort uddybe herunder. Dette gøres for at kunne danne grundlag for en analyse af, hvordan nudge kan inddrages i det sundhedsfremmende arbejde. 4.1 Forebyggelsesperspektiv I forebyggelsesperspektiv forsøger man at opnå sundhed, ved at fjerne eller undgå de risikofaktorer, der er med til at forårsage sygdom og ulykker. Sygdoms- og ulykkesforebyggelse er en målrettet indsats mod risikofaktorer hos individer og i det omgivende miljø. Sundhed bliver i det perspektiv det samme som at undgå sygdom og ulykker (Michelsen, 2004 s.44). Forebyggelse tager sit udgangspunkt i viden Side 19 af 53

20 om årsags- og virkningsmekanismer og styrer derved uden om risikofaktorer. En forebyggende indsats kan deles op i tre stadier; primær, sekundær og tertiær. Primær forebyggelse sigter mod at holde mennesker raske, hvor sekundær forebyggelse forsøger at forebygge, at mennesker med begyndende tegn på helbredsproblemer udvikler sygdom. I det tertiær stadie, forebygges forværring eller tilbagefald hos mennesker, der er ramt af sygdom (Michelsen, 2004 s.44). 4.2 Sundhedsfremmeperspektiv Det sundhedsfremmende perspektiv har en mere positiv tilgang til sundhed. Her lægges vægten ikke på fravær af sygdom, som i forebyggelse, men på en positiv egenskab hos individet (Michelsen, 2004 s. 45). Sundhed anses som en evne, der sætter mennesket i stand til, at håndtere dagligdagens belastninger og udfordringer, hvad enten det er en influenza, personlige problemer eller madvalg. Sundhed bliver en ressource, der kan fremmes ved, at forøge menneskers evne til at klare belastninger og udfordringer. Det er en sundhedsressource at være i god fysisk form, at spise sund mad, men også at have et godt socialt netværk, en uddannelse og et arbejde. Ressourcer knytter sig ikke kun til individer, men også til miljøer og grupper. Nogle miljøer har en fremmende virkning på sundheden, mens andre er med til, at gøre det svært at leve sundt (Michelsen, 2004 s. 45). Dette passer til den socialkonstruktivistiske tilgang, der anser adfærd, som værende en social konstruktion, hvor miljøet i høj grad spiller en rolle (Fuglsang & Olsen, 2009 s. 349). Den sundhedsfremmende indsats sigter mod at skabe rammer for menneskers hverdag, som fremmer trivsel, velvære og sammenhæng. Ligeledes fremmer den menneskers evne, til i samarbejde med andre, at håndtere hverdagens udfordringer (ibid. s. 45). Vi har valgt at lægge fokus på sundhedsfremme, da nudge passer bedst ind i dette perspektiv, idet det giver langt flere muligheder for at skabe sunde vaner, end blot at opspore og forebygge sygdom. Vi har derfor valgt, at præsentere de sundhedsfremmende indsatser og derefter analysere hvordan nudge kan gøres til et supplerende begreb, indenfor hver af de tre eksisterende strategier. 5. Sundhedsfremmestrategier Hver dag foretager vi en række valg omkring mad, både bevidste og ubevidste. Disse valg styres både af påvirkninger fra vores omgivelser og af vores personlige livshistorie, se figur 2 (Toft, u. årstal s. 21). Side 20 af 53

21 Figur 2: Hvad påvirker vores madvalg (Egen figur, lavet med inspiration fra Toft, u. årstal). Kulturelle normer Tidsmæssige og økonomiske ressourcer Materielle omgivelser Personlig livshistorie Alle disse påvirkninger gør det relevant, at inddrage flere forskellige strategiske niveauer, når man skal fremme sundere kostvaner. Der vil i følgende afsnit præsenteres hvilke 3 niveauer man kan udøve sundhedsfremme på, som er henholdsvis højrisikostrategien, massestrategien og miljøstrategien. Derefter vil vi analysere og komme med forslag til hvordan nudging kan anvendes som et led i de sundhedsfremmende strategier. 5.1 Højrisikostrategi Højrisikostrategien har til formål, at skabe en adfærdsændring i en befolkningsgruppe med høj forekomst af risikoadfærd eller risikofaktorer. De personer der har størst risiko for sygdom, udvælges ved hjælp af screening, hvorefter der laves en målrettet intervention. Fordelen ved denne strategi er, at indsatsen målrettes mod de personer, der har mest brug for den. Ulemperne ved strategien er, at det er meget ressourcekrævende, hvis alle personer i risiko skal tilbydes individuel intervention. Desuden forebygger man ikke, at der kommer flere personer med højrisiko adfærd i fremtiden (Toft, u. årstal s.17). Individuel kostvejledning er en højrisikostrategi, som ofte anvendes målrettet til folk med risiko for udvikling af livsstilssygdomme (Toft, u. årstal s.21). Kostvejledning kan have stor effekt på kort sigt, da det giver en sundhedsfaglig person mulighed for, at holde tæt kontakt til den der skal vejledes. På længere sigt kan det have mindre effekt, da mange ofte vender tilbage til den usunde livsstil som de havde før, når de overlades til sig selv. Interventioner der har vist positive effekter på det individuelle plan, er multikomponent-interventioner, der tager udgangspunkt i vejledning, undervisning, registrering af kostvaner, at involvere familien som social støtte, gruppevejledning, madlavningskurser, og at Side 21 af 53

22 deltagerne sætter personlige mål. Der er desuden set positive effekter af selvhjælpemateriale og individualiserede computergenerede budskaber, når de kombineres med personlig kontakt i mindre grad (Toft, u. årstal s.21 & 22). 5.2 Massestrategi Massestrategien har til formål at øge befolkningens sundhed gennem formidling og dermed give et informeret grundlag for adfærdsændringer. Den retter sig mod alle dele af befolkningen, uanset om de har forhøjet risiko for livsstilssygdomme eller ej. Fordelen ved denne strategi er, at den rammer meget bredt og kan skabe et øget kendskab i befolkningen. Ulempen kan være, at store dele af befolkningen ikke oplever, at indsatsen er relevant. Problematikken med massekampagnerne er, at de oftest rammer de der i forvejen lever overvejende sundt. Dette betyder, at de ressourcesvage er svære at ramme og derfor er strategien med til at øge den sociale ulighed i samfundet (Toft, u. årstal s.17 & 23). Et typisk eksempel på en massestrategi er sundhedskampagner som 6 om dagen spis mere frugt og grønt. Kampagnen satte stor fokus på ernæringsoplysning og på aktiviteter med det formål, at øge tilgængeligheden af frugt og grønt. Evaluering af indsatsen viste, at kendskabet til 6 om dagen blandt befolkningen steg fra 5 % i 1998 til 63 % i 2007 (Toft, u. årstal s.22 & 23). En slagkraftig og vedvarende oplysningsindsats kan påvirke kostvanerne i befolkningen, men der er dog noget der tyder på, at massekampagner fungerer bedst med andre indsatser. Disse indsatser kunne eksempelvis være øgning af tilgængeligheden af frugt og grønt i supermarkederne eller på arbejdspladser, som lægger sig mere op ad en miljøstrategi, idet man går ind om arbejde med omgivelserne (Toft, u. årstal s.23). 5.3 Miljøstrategier Miljøstrategi kaldes strukturel forebyggelse og har til formål, at skabe sundhedsfremmende rammer gennem lovgivning, styring og regulering. Hensigten med denne strategi er, at begrænse forekomsten af risikofaktorer og gøre det sunde valg nemmere end det usunde. Fordelen er, at man i teorien kan nå alle befolkningsgrupper, især dem som falder udenfor i højrisiko og massestrategien. Ulempen kan være, at der i samfundet kan være generel modstand mod regulering (Toft u. årstal, s. 17). I miljøstrategier lægges der vægt på, at forandringsprocessen også i høj grad er påvirket, af de omgivende fysiske rammer og strukturen i samfundet. Der er større sandsynlighed for, at der sker en adfærdsændring hos individet, hvis det omgivende miljø inddrages (ibid. s.25). Nogle af de vigtigste miljømæssige faktorer for kostvaner, er tilgængelighed og pris, samt portionsstørrelser. Tilgængeligheden af fødevarer, både i og udenfor hjemmet, har indflydelse på de kostvalg der foretages. Det gør det relevant, at arbejde med omgivelserne og i den forbindelse se på tilgængeligheden af sunde/usunde fødevarer i skoler, på arbejdspladser, i supermarkeder osv. (Toft, u. årstal s.25). Såfremt der tages udgangspunkt i prisen, er lovgivning og regulering effektive miljøstrategier, da de fremmer sundere fødevarer og rammer størstedelen af befolkningen. I Danmark anvendes lovgivning kun i meget lille grad, i forhold til ernæringspolitik (Ibid. s. 29). Eksperter mener, at Side 22 af 53