Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013

Transkript

1 Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/ Lektor, Trine Kjær COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

2 Hvad er nugding? Ideen om at fremme en hensigtsmæssig adfærdsændring hos mennesker Med 'nudge' giver man folk et lille men kærligt skub i den rigtige retning

3 Kernen i nudging Liberalistisk paternalisme Frihed til at vælge Det ligitime i at påvirke individer til at træffe for dem selv bedre valg

4 Hvad er udgangspunktet? Nudging konceptet bygger på adfærdsøkonomi Individer handler ikke altid som vi ville forvente ud fra økonomisk teori Homo economicus vs. Homer Simpson

5 Homo economicus vs. Homer Simpson Standard økonomisk teori Adfærdsøkonomi Individet Rationel Begrænset rationel Præferencer Konsistente Kontekstafhængige Beslutningsregel Vælger alternativ så egen velfærd maksimeres Brug af tommelfingerregler, der forårsager fejl (bias) Yderligere antagelsen om fuld information Enighed: Individer er begrænset af deres økonomi

6 Thaler og Sunstein et par citater Med udgangspunkt i veletablerede studier inden for adfærdsøkonomi og kognitiv psykologi fremsætter vi muligheden for at individider i nogle tilfælde træffer inferiøre beslutninger for deres egen velfærd beslutninger de ville have ændret hvis de havde haft fuld information, ubegrænset kognitive evner og ingen selv-kontrol problemer (Sunstein and Thaler, 2003: 1162). Vi ønsker at fremhæve det faktum, at personer inden for mange domæner, mangler klare, stabile eller veldefinerede præferencer. Hvad de vælger er kraftigt påvirket af detaljerne i den kontekst, hvor de træffer deres valg (Sunstein and Thaler, 2003: 1161).

7 Hvad er dimensionerne på de to borde?

8 Eksempler på biases......der kan påvirke effekten af sundhedsfremmende interventioner: 1. Framing effekter Effekten af at valgmuligheder beskrives på en specifik måde (eks. gevinst vs. Tab) 2. Status quo bias Vi har en tendens til alt andet lige at vælge det nuværende vi sætter hjernen på autopilot Vi går efter standardinstillingen the default 3. Present bias præferencer Vi siger vi vil gøre en ting i morgen, men gør noget andet når dagen kommer

9 Nuding fra teori til intervention Vores adfærd har rødder i vaner og udspringer af impulsiv og hurtig beslutningstagen (på intuition) snarere end rationelle overvejelser Gennem små tilforladelige ændringer i de omgivelser vi befinder os i kan vi ændre på adfærdsmønstret Hermed bliver de sunde og pro-sociale valg de letteste at træffe - uden at rykke ved mulighederne for at vælge anderledes Nudging = choice architecture

10 Nuding som intervention Kan vi gøre det bedre end vi gør det i dag? Nudging som et alternativ til mere traditionelle former for interventionstyper: Regulering Økonomiske incitamenter Kampagner Måske ikke altid så effektive som vi havde håbet hvad så? Nudging kan tænkes på tre niveauer: Det strukturelle, det sociale, det individuelle

11 Det klassiske nudge-eksempel...fra lufthavnen i Schiphol

12 Dansk eksempel på choice arcitechture Grønne fodspor i København (Guldborg & inudgeyou- Research)

13 Eksempel: Organdonation Til trods for massive kampagner og etablering af donorregisteret har kun ca. 16% af danskere tilmeldt sig registeret? Hvad nu?

14 Opt-ind vs. opt-ud system I et traditionelt økonomisk perspektiv skulle det ikke betyde noget, om man benytter et opt-in eller et opt-ud system Så længe omkostningerne ved at registrere sig er relativt ubetydelige, skulle resultatet være det samme. Opt-ind i Tyskland: 12% registreret Opt-ud i Østrig: 99% registreret Kilde: Thaler og Guldborg 2012

15 Aktiv stillingstagning en tredje mulighed Og betegnet 'udbedt valg foreslået af Thaler og Sunstein Indført i Illinois i USA som del af kontrol af kørekort Tilmeldingsrate til donorregistret steget til 60% I Danmark?

16 Hvad ved vi? Spørgeskemaundersøgelse (web-panel) med 1500 repræsentative danskere 51% af dem som ikke er organdonorer mener at de ville være organdonorer, hvis der blev introduceret et opt-ud scenarie 70% mener at staten skal gøre noget aktivt for at øge organdonation Af disse støtter 70% opt-ud og aktiv stillingstagen ved udstedelse af kørekort

17 Nudging og forebyggelse Hvad kendetegner individers sundhedsadfærd og livsstil? Ønsker vi at leve sundt? Og gør vi det? Forebyggelse generelt problematisk svært at ændre på folks adfærd KUNNE nudging være et effektivt alternativ? Og hvornår virker det og hvornår virker det ikke?

18 Hvordan får vi folk til at spise mindre? Hvad kendetegner det at spise? Det meste af vores spiseadfærd sker via ubevidste processer og er derfor også påvirket af signaler, handlinger og faktorer som vi ikke tænker over

19 Hvordan får vi folk til at spise mindre? (2) Wansink og kollegaer viste, at de ved at reducere tallerken størrelsen fra 12-inch til 10-inch var i stand til at reducere mængden af mad der blev spist med 22 %

20 Hvad skyldes det?

21 Bornholm eksperimentet Projektaktører: Bornholm, Region Hovedstaden og Ålborg Universitet

22 Xhale.dk Digital rygestophjælp til unge, baseret på interaktive internetsider og personlige sms-tjenester

23 Nudging og forebyggelse Generelt: Fokusér på og promovér den gode adfærd Fortæl om andres gode adfærd (rygning, alkohol, mv) Rygning Reducér signaler i omgivelserne, der påvirker rygerne til at ryge Alkohol Server alkohol i mindre glas Fysisk aktivitet Få folk til ubevidst at vælge motion til (eks. trappe vs. rulletrappe)

24 Politisk brug af nudging? England: UK Behavioral Insight Team (kendt som The Nudgeunit ) USA: Sunstein i Obamas administration Også i Danmark? Danish Nudging Network (Pelle Guldborg Hansen) En lille pointe til sidst: Det oplagte, når vi taler om forebyggelse er at tænke på befolkningen/patienterne men fokus kunne ligeså vel være på ændring af adfærd hos sundhedsfagligt personale

25 Tak!