Indholdsfortegnelse. 1. Kære undervisere og elever. 2. Historien bag Findes der gribbe i Grønland? - Interview med den rigtige Henrik Carlsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. 1. Kære undervisere og elever. 2. Historien bag Findes der gribbe i Grønland? - Interview med den rigtige Henrik Carlsen"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Kære undervisere og elever 2. Historien bag Findes der gribbe i Grønland? - Interview med den rigtige Henrik Carlsen 3. Robinsonaden som genre 4. Isolation 5. At fortælle sin historie 6. Interview med Nils P. Munk 7. Spørgsmål til forestillingen 8. Hvis du vil vide mere - Forslag til videre læsning

2 1. Kære undervisere og elever Det har til alle tider fascineret os at høre historier om folk, der må overleve på en øde ø. Vi drages af dette fremmede og skræmmende scenarie, hvor et menneske pludselig er helt alene og skal klare sig selv. Uden supermarkeder, tandlæge, tv eller telefon. Uden nogen at bede om hjælp eller tale med. Der er kun et menneske og spørgsmålet om overlevelse. Alle kender historien om Robinson Crusoe eller Palle alene i verden. På sin vis rejser vi med ud på en øde ø og møder os selv, når vi hører sådanne historier. Den forestilling, I skal ind at se, handler om en mand, der strander på en øde klippeø i Grønland og må overleve helt isoleret fra omverdenen, indtil han bliver reddet og bragt hjem i sikkerhed. Scenariet åbner op for mange spændende temaer og diskussioner, fx spørgsmål om identitet, isolation og fællesskabets betydning samt historiefortællingens funktion, som I kan arbejde med i klassen. Undervisningsmaterialet henvender sig til elever i folkeskolens udskolingsklasser samt på ungdomsuddannelserne, og er overordnet skruet sammen af temaerne Isolation og At fortælle sin historie. Alle kan snakke med om, hvorfor vi fortæller historier, hvordan det føles at være en del af et fællesskab eller hvordan det må føles at være isoleret. Selvom det kan være rigtig svært at sætte ord på, gør de fleste børn og unge sig tanker om disse spørgsmål, så det må handle om at hjælpe ordene på vej. En måde kan være at tage udgangspunkt i deres egen oplevelse og forståelse af teaterforestillingen.

3 Materialet her kan hjælpe med til at perspektivere oplevelsen af forestillingen og løfte og nuancere diskussionerne, på det niveau der er passende for de forskellige alderstrin. Teksterne er diskuterende og perspektiverende med små og større opgaver, som henvender sig bredt. Derudover kan materialet bruges til at arbejde med teater som genre, og med hvad teater kan, når det sætter tanker i gang. Det sidste kapitel Hvis du vil vide mere præsenterer forskellige forslag til, hvor I kan hente mere information til videre arbejde. Rigtig god arbejdslyst! Thea Kulavig & Jan Stokbro Det Menneskelige Teater, Teater V, Nils P. Munk og Peter Kunz

4 2. Historien bag Findes der gribbe i Grønland? - Interview med den rigtige Henrik Carlsen (Indsæt artikel fra Familie Journalen, vedhæftet denne mail). I det følgende vil vi kigge lidt på, hvilken genre historien om H.C. er, og hvilke tanker den slags historier kan sætte i gang. Det handler om at ruske op i fantasien og sætte ord på ens oplevelser. Bagefter kommer en opgave, som I kan løse og diskutere i fællesskab.

5 3. Robinsonaden som genre Der er skrevet mange bøger om mennesker, der overlever helt isoleret fra andre mennesker på en øde ø akkurat ligesom H.C.. En af de mest populære er historien om Robinson Crusoe, som forfatteren Daniel Defoe skrev i Denne roman har givet navn til en hel genre af bøger om at strande på en øde ø. Disse bøger kaldes robinsonader. En robinsonade ligner et eventyr. Man følger en hovedperson, som er derhjemme, før han rejser ud og kommer hjem igen. Det er en klassisk form, som også går igen i folkeeventyr. En robinsonade handler om, hvad der sker med en person, som bliver fuldstændig isoleret fra et fællesskab. Det er ofte hårdt for personerne at være helt alene, og det er til sidst isolationen, som måske tager livet af dem. Historier som disse får os til at tænke over, hvordan vi selv ville have det, hvis vi pludselig var strandet på en øde ø. H. C. overlevede på den øde ø ved at skrive breve til sin kone og sin datter på indersiden af båden med sin blyant. De fleste vil være enige i, at mennesket grundlæggende er socialt, altså at man har det bedst i selskab med andre, og derfor trives i fællesskaber. Noget af det dragende ved historier som H.C s er, at alt, hvad vi tager for givet, pludselig tages fra os. Der er ingen medmennesker, ingen byer og intet fællesskab. Det er en helt fremmed situation for os, og vi bliver nysgerrige på, hvordan personen overlever og ikke mindst, hvad der sker med personen undervejs. Og hvad nu hvis det var os selv? Vi forundres og skræmmes ved tanken om at skulle finde mad og ly for natten og stå op til en verden helt alene. Hvad gør man, hvis man bliver syg? Bliver man skør af at være isoleret fra andre mennesker og opfinder man en usynlig ven? Fordi man skal da have nogen at tale med, skal man ikke?

6 Hvad ville du selv tage med på en øde ø? Skriv det ned og snak med din sidemand om, hvorfor I har valgt netop det. Tag nu fem stykker papir og skriv det ord, som du først tænker på, når du læser nedenstående: Ensomhed Familie Kærlighed Gribbe Venskab Tag dine noter og hæng dem op på tavlen. Udvælg forskellige ord og snak om, hvad der fik jer til at tænke på netop dem. Nu skal vi kigge nærmere på temaet isolation. Vi skal høre lidt om, hvor vigtigt det er at have gode og sunde relationer. Fordi hvad sker der egentlig med mennesker, når de er isolerede? Så skal vi se på, hvad der sker, når vi fysisk er spærret inde i et rum eller på andre måder bliver udelukket fra fællesskabet. Til sidst undersøger vi, hvad det vil sige at være socialt isoleret. Altså, hvad det egentlig betyder for mennesker at være lukket ude fra fællesskabet.

7 4. Isolation Vi kender alle sammen historien om Palle alene i verden, der til sidst ønsker, at alle må komme tilbage, fordi der slet ikke er noget ved at være helt alene i verden. Den danske psykolog Jens Sigsgaard havde åbenlyst fat i noget alment genkendeligt og evig aktuelt, da han skrev historien om Palle tilbage i Hvad siger de kloge? Kigger man i videnskabelige undersøgelser eller slår op i en bog til nybagte forældre, så lærer man om betydningen af en tæt tilknytning mellem forældre og barn. Fra vi er helt små, lærer vi at knytte relationer til andre mennesker. Blandt fagfolk er der bred enighed om, at vi har brug for nærvær og omsorg for at udvikle os til harmoniske mennesker. I 1950 erne udførte den amerikanske psykolog Harry Frederick Harlow ( ) nogle meget berømte forsøg med rhesusaber. Forsøget var skruet sådan sammen, at abeungerne kunne vælge mellem en hård abedukke med mad og en blød abedukke uden mad, som deres nye mor. Ungerne foretrak nærkontakt med den bløde abedukke, selvom den ikke havde noget mad til dem. Disse forsøg viser, at aberne instinktivt opsøger nærvær og varme. Forsøgene inspirerede til at spørge, om vi mennesker ville vælge ligesådan. Hvorfor er det så vigtigt at knytte sig til andre mennesker? Det er blandt andet vigtigt, fordi følelsesmæssigt isolerede børn bliver indelukkede og mister interessen for verden omkring dem. De holder op med at være nysgerrige og undersøgende. Faktisk kan man udvikle rigtig store problemer, hvis opvæksten er følelseskold og præget af isolation. Det er således vigtigt at lære at udtrykke sig selv og afkode andre mennesker. Som voksen bliver man dårlig

8 til at forstå og udtrykke sine følelser og har svært ved at forstå andre. Nogen mener ligefrem, at vi dør, hvis ikke vi bliver nusset og holdt om som helt spæde. Hvorom alting er, så er menneskelig kontakt afgørende for en sund udvikling i de første leveår. Og det bliver ved med at være vigtigt hele livet igennem, fordi det selvfølgelig ikke kun er små børn, der lider under isolation og manglende kontakt med andre mennesker. Det gør alle, uanset alder. Fysisk isolation Det er dokumenteret, at det er utrolig hårdt at være isoleret. Man mistrives, hallucinerer og mister evnen til at orientere sig. Dette kaldes Ganser-syndromet efter den tyske psykiater Sigbert Ganser ( ), der beskrev konsekvenserne ved fængsling og isolation. Helt normalt fungerende personer kommer i en såkaldt Ganser-tågetilstand, hvor de mister evnen til at orientere sig. Måske var det det, der skete med H.C, da han pludselig så en masse mennesker på øen? I ved sikkert, at man flere steder bruger isolation som en straf. Tænk bare på isolationsfængsling. Når man er i isolationsfængsel, så kommer der en vagt tre gange om dagen med mad til en, men man taler ikke med nogen. I Danmark isolationsfængsler man kun i forbindelse med varetægtsfængsling. Dette gør man af hensyn til politiets opklaringsarbejde. Denne praksis kritiseres internationalt af blandt andet menneskerettighedsorganisationer. Det kritiseres, fordi konsekvenserne af isolation er søvnløshed, psykoser og hallucinationer. Disse risici er til stede efter få dage, og konsekvenserne tager til i styrke, jo længere personen er isoleret.

9 Der er forskere i Danmark, som beskæftiger sig meget med isolationsfængsling og de menneskelige konsekvenser. Den danske historiker og forsker tilknyttet Institut for menneskerettigheder Peter Scharff Smith gjorde i 2006 FN opmærksom på sin forskning omkring konsekvenserne af isolationsfængsling. Han havde systematisk samlet dokumentation fra fængsler rundt om på kloden, som forskere fra forskellige fagfelter har anerkendt. Prøv at huske tilbage på dig selv og din egen krop. Du ved sikkert eller kan huske, hvordan det er at blive sendt op på sit værelse eller få stuearrest eller blive smidt uden for døren. Hvad består den straf egentlig i? Hvorfor er det så ubehageligt? Kender I andre steder end i Danmark, hvor man bruger isolationsfængsling? Kender I steder, hvor isolation bruges som straf/tortur? Kan man forsvare at isolere mennesker? Social isolation Når man er fysisk isoleret, er man det også socialt, fordi man ikke er i kontakt med andre mennesker - fx når man i et fængsel holdes fanget i et rum. Men der findes også en form for social isolation, som er svær at få øje på. Du kender det sikkert godt. Det handler om at stå i et rum fyldt med mennesker men stadig føle

10 dig helt alene. Det føles, som om alle ignorerer dig. Nogen gange er det helt tydeligt, hvordan man kan lukke folk ude (eksklusion), andre gange er det svært helt at afgøre, hvad det er, der gør, at man føler sig uden for. Men alle ved, at det findes. Alle har prøvet at blive mobbet eller har prøvet at mobbe, og alle ved, hvor ubehageligt det er. Undersøgelserne viser, at al form for mobning medvirker til, at man generelt lærer mindre, både fagligt og socialt. Det vil altså sige, at hvis man mobber nogen med, at de fx er dårlige i skolen, så bliver de kun dårligere. Mobning og eksklusion er en ond spiral. Der er god grund til, at der er så meget fokus på mobning i Danmark, og at det blev lovpligtigt for alle folkeskoler at lave en antimobbestrategi tilbage i Desværre findes mobning også blandt voksne, hvor det er et endnu større tabu. Det handler derfor om at sætte tidligt ind med indsatser, der bekæmper mobning fremadrettet. Prøv at se på følgende citat taget fra rapporten Når det er svært at være ung i Danmark, som Center for ungdomsforskning har lavet: Tager vi de unges udsagn for pålydende, har lidt over halvdelen af alle unge i Danmark været udsat for mobning i løbet af deres skoletid. Men selv hvis vi ikke gør det og kun klassificerer de ofte mobbede unge som mobbede står vi stadig tilbage med en betragtelig del af de unge i Danmark, som har været udsat for mobning, nemlig nær ved hver femte. (Nielsen, Sørensen & Osmec, S. 51.). Rapporten viser, at hver femte er blevet udsat for mobning. Det er trist. Men det er glædeligt, at der i dag er fokus på mobning og social eksklusion. Der er lang vej endnu, når vi hører, at hver femte bliver mobbet, men forandringen starter med os selv. Det starter med at sige fra og gribe ind over for mobning og eksklusion, i stedet for at se væk.

11 Vi lever i en tid med muligheder, som tidligere generationer kun turde drømme om. Alligevel er der mange børn, unge og voksne, som ikke trives. De føler sig uden for et fællesskab. De har ikke nogen at dele deres liv og drømme med. Og så kan det føles, som om livet næsten ikke værd at leve. Derfor tilbyder flere og flere hjælpeorganisationer og frivilligcentre samtaler med ensomme og ekskluderede mennesker i det danske samfund. Nu er det meget tydeligt, at H.C. er isoleret på en øde ø i Findes der gribbe i Grønland?. Som vi har set, kan man også tale om, at mennesker kan være isolerede uden at være på en øde ø eller i en fængselscelle. Hvordan kan man billedligt være på en øde ø? Kan ens hjem blive et fængsel? Hvem er isolerede i det danske samfund? Hvorfor er der så mange ensomme i Danmark? Hvad kan vi gøre ved det som samfund? Hvad kan vi hver især gøre? Diskuter betydningen af, at H.C. sidder på en øde ø og pludselig får besøg af en masse mennesker? Hvordan var det at stå sammen og skabe illusionen om en mand, der sidder på en øde ø og forestiller sig, at han ikke er alene? Var der nogle tidspunkter, hvor du var meget opmærksom på de andre? På dig selv? På hvilke måder og hvorfor?

12 Nu skal vi se på, hvorfor det er så vigtigt at dele historier, og hvad det betyder for os som mennesker. Derefter skal vi kigge kort på en terapiform kaldet narrativ terapi, der netop handler om, at vi kan blive klogere på os selv og hinanden ved at lytte til, hvordan vi fortæller vores historie.

13 5. At fortælle sin historie Mennesket har alle dage fortalt historier. Vores forfædre sad rundt om bålet og fortalte historier. Vi hører historier hver dag. I medierne, over spisebordet, din gode vens platte vittigheder og de utallige statusopdateringer på Facebook. Det er alt sammen historier. Historiefortælling er spændende og sjovt, men det tjener også en funktion. Det er nemlig en god måde at videregive erfaringer og normer på. I gamle dage rundt om bålet blev eksempelvis jagtteknik og moral videregivet, så de yngre lærte, hvad der var rigtig og forkert. Stammens historie levede dermed videre. Så længe et fællesskab fortæller sine historier, holdes fællesskabets erfaringer og normer i live. I kender helt sikkert godt det, at der i din familie eller vennekreds er historier, som I fortæller, selvom alle kender dem udenad. Når vi fortæller den slags historier, så gør vi det for at bekræfte hinanden i, at vi har noget tilfælles. At vi har en historie sammen, som er værd at huske. Det er nemlig dejligt at dele disse historier, og de har det sikkert også med at blive bedre med tiden. Måske er det kun dig og dine venner, der kender historien. På denne måde fortæller vores historiefortælling noget om vores relation til hinanden. Vi er alle sammen historiefortællere med hver vores historie at fortælle. Vores liv indeholder sjove, triste, spændende og kedelige historier, som vi deler med andre mennesker. Det er ikke alle historier, man deler med enhver, men enhver har brug for at dele sine historier. Vi fortæller historier mange steder og på mange måder. De sociale medier bliver i dag flittigt brugt til at fortælle alle mulige slags historier. Det er interessant at tænke på, hvor mange der blogger om de mest hverdagslige ting på nettet, hvor man næsten kan få indtryk af, at de dokumenterer deres liv.

14 Her skrives flittigt om alt fra weekendens branderter til, hvor man downloader de bedste film, og hvad man har fået til frokost. Eller tænk på Facebook med de endeløse opdateringer, hvor vi skal høre om folks løberuter og hvem de har kysset eller drukket kaffe med. Disse mange muligheder for at være på på nettet og dele historier med folk rundt om på kloden, som man ikke kender og aldrig møder, rejser spørgsmål om, hvilken form for historiefortælling, der egentlig er tale om. Spørgsmålet er, om vi sidder på små øer i et stort socialt netværk? Eller er det bare de gamle, der ikke forstår og kan finde ud af at navigere i cyperspace? Kan man sammenligne en profil på facebook eller lignende med at skrive dagbog? Tænker du over, hvordan du fremstiller dig selv på nettet? Og har du en holdning til, hvad der bare ikke er i orden at poste eller tale om på Facebook? Prøv at diskutere følgende spørgsmål: Hvorfor fortæller vi historier? Hvor fortæller du historien om dig selv? Hvordan fortæller du historien om dig selv? Hvad skriver H.C. på båden? Hvem skriver han til? Hvorfor skaber H.C. sine daglige rutiner?

15 Hvorfor hedder forestillingen Findes der gribbe i Grønland? Hvilke associationer får du ved at tænke på gribbe? Hvad skal vi tænke om titlen og påstanden om, at H.C. aldrig tvivlede på at blive reddet? Tag udgangspunkt i en konkret ting eller scene fra stykket såsom båden eller besøgene fra hans familie og venner. Hvilken betydning har dette i stykket? Hvordan kan vi tolke dette i forhold til H.C.s historie? Rigtig meget psykologi handler om at sætte ord på, hvad der sker indeni. Det handler om at sætte ord på, hvilke tanker og følelser vi har. Den meste psykologiske terapi foregår igennem samtale, og alle har noget på hjerte. Som sagt har vi alle en historie at fortælle - måske har vi flere? I det næste vil vi kort stifte bekendtskab med en terapiform indenfor psykologien, som målrettet arbejder med, hvordan vi fortæller vores historie. Historien som terapi Historiefortælling som terapiform kaldes narrativ terapi. Den blev udviklet af Michael White ( ) og David Epston (f. 1944) i løbet af 1960erne. Terapiformen vandt i løbet af 1970erne og 1980erne gradvist større anerkendelse og er i dag en udbredt terapiform. Narrativ psykologi og terapi er en retning, der tager udgangspunkt i vores historier om os selv. Ifølge narrativ terapi har vi ikke

16 bare én historie at fortælle om os selv, men mange mulige historier. Mennesket er altså multihistorielt, hvilket betyder, at vi er mange mulige historier. Vores historie kan med andre ord fortælles på mange måder alt efter, hvad vi fokuserer på. Vi laver hver især uden at tænke over det en slags kompositionsanalyse af eller et landskab over vores historie, hvor vi fremhæver visse ting og udelader andre. Man fortæller nok ikke den samme historie helt ens til sine forældre, som man ville gøre det til sine venner. Det sker desværre også ofte, at vi fokuserer på, hvordan vi selv har fejlet i vores egen historie. Vi fortæller typisk, hvordan vi har et problem. Hvor det gik galt, og hvordan vi var med til at få det til at gå galt. Michael White undrede sig over, hvorfor vi er tilbøjelige til at sige, at vi har et problem, når det nærmest synes at være problemet, der har os. White syntes, at de patienter han mødte, havde bildt dem selv ind, at deres liv ikke kunne være anderledes. Et slogan i narrativ terapi er derfor: Problemet er problemet! Det vil sige, at sætningen Jeg er håbløs! bliver til Jeg står i en håbløs situation. Kan du se forskellen? Ved at flytte fokus og få problemet lidt på afstand bliver det nemmere at se, at vi faktisk godt kan gøre noget andet. Vi har så at sige ikke problemet, men problemet har os. Når White beskriver, hvordan fokus flyttes fra personen til problemet, der har personen, så kalder han det eksternalisering. Vi kan sige, at vi bliver bevidste om, at vi lader noget ydre (eksternt) styre vores handlinger. Det er en stor milepæl i samtalen, at personen bliver klar over, at han kan gøre noget ved problemet. Det kan lyde banalt, men tænk over, hvor ofte vi siger sådan noget i retning af, at vi er den eller den type. Eller vi har det eller det problem uden at nævne, hvor eller hvorfor, vi har det. Det vil sige, at vi faktisk fortæller en historie om

17 vores egne mangler og problemer, som om det ikke kunne være anderledes. Det helt centrale i narrativ terapi er, at personen fortæller sin historie. Det kan i sig selv være godt bare at få historien ud af kroppen og delt med nogen. Men terapeuten lytter, som vi har hørt, ikke kun til personens historie, men går med ind i historien. Sammen kan man nu begynde at tale om, hvorfor historien lyder, som den gør. Hvorfor noget er fremhævet i historien, mens andet lettere forbigås eller helt udelades. Det vil sige, at vores historier rigtig nok afslører meget om, hvordan vi forstår os selv og vores muligheder. Prøv at se på artiklen om H.C. Hvordan fortæller han sin historie? Hvad lægger han vægt på i sin fortælling? I narrativ terapi lytter terapeuten til personens historie med en metode kaldet dobbeltlytning. Det vil sige, at der lyttes til historien om problemet, mens der også lyttes til måden, personen oplever problemet på. Lad os tage et eksempel. Eksempelvis vil en isoleret person være tilbøjelig til at fokusere på sin egen skyld i sociale nederlag. Personens historie vil handle om, hvad han selv gjorde forkert. Han vil fortælle om sin egen skyld i disse situationer og tolke sine egne handlinger, sådan at de passer til historien. Personen fokuserer måske på, at han er lidt stille og indelukket, og siger intet om, at alle de andre var meget afvisende eller måske ligefrem mobbende. Personen kommer med andre ord til at gentage og forstærke historien om sig selv som et isoleret menneske. Og finder mening og grund til, at det er sådan.

18 Sådan en historie mangler jo helt åbenlyst at beskrive hele situationen og de andre, der var til stede og hvilken rolle, de spiller i historien. Sådan en historie, som den vi lige fandt på, kaldes i narrativ terapi for tynde konklusioner. Den er tynd, fordi den mangler perspektiver og begrundelser. Målet med terapien er at få fortalt tykke konklusioner, hvor der kan være flere grunde til, at denne person eksempelvis er isoleret. Ved at få historien ud af kroppen og bevidnet af et andet menneske, kan vi begynde at nuancere vores fortælling. Vi kan begynde at se sammenhængen mellem vores handlinger og den måde, som vi tænker om os selv på. Vi kan begynde at løsrive os fra problemet og se det som noget, vi kan påvirke, i stedet for at lade problemet styre os. Vi kan begynde at handle og tage ansvar for vores eget liv. Og fortælle en bedre og bredere version af det liv, som vi gerne vil leve. Prøv to og to skiftevis at fortælle H.C.s historie, som var det jeres egen. Forestil jer, at det er en narrativ terapi sammenhæng, hvor I forsøger at arbejde med ideerne om eksternalisering, dobbeltlytning, tynde og tykke konklusioner. Prøv at diskutere, hvad I mener om, at vores historie kan fortælles i tynde og tykke konklusioner. Kan vi forhandle vores identitet med andre mennesker? Altså, hvis man fortæller sin personlige historie på en ny måde, er man så en ny person? Hvorfor eller hvorfor ikke?

19 Nu skal I møde skuespiller Nils P. Munk, der fortæller lidt om, hvordan ideen til forestillingen opstod. Vi lærer også lidt om, hvorfor Nils blev skuespiller, og hvordan han gerne vil lave teater, der fortæller levende historier.

20 6. Interview med Nils P. Munk 1: Hvornår og hvordan opstod ideen til Findes der gribbe i Grønland? For fjorten år siden på skuespillerskolen ved Odense Teater. Jeg sad en eller anden kedelig hverdag efter skole og gloede på tv2's lokale nyheder. Der stødte jeg på historien om H.C.. Den ramte mig, og jeg skrev et manuskript (det kan downloades på En slags feberfantasi udsprunget fra tv2 dokumentaren. Meningen var, at jeg skulle spille den som et skoleprojekt med min lærer Peter Kunz som instruktør. Men det blev aldrig til andet end nogle få øvelser, så røg den i glemmebogen. Efter jeg blev færdig på skolen, prøvede jeg at sælge idéen til et teater, men den ville de ikke have. Så gik der 12 år, og pludselig en dag mødte jeg Peter Kunz igen. Jeg havde ikke set eller talt med ham længe. Snakken faldt på H.C.. Ingen af os havde sluppet historien. I alle de år havde den ligget i vores hjerter eller hjerner, eller hvor pokker man nu gemmer den slags fine fortællinger. Og så besluttede vi, at vi måtte lave den. 2: Hvad er det, som er så vigtigt ved H.C. s historie, at du vil fortælle den videre? Sådan fungerer det ikke i mit hoved. Jeg vil ikke fortælle den videre, jeg må. Historien sætter sig fast i mig. Helt fysisk. Som en krog i nakken eller en følgesvend ved siden. Og jeg må af med den. Ellers gror den fast og støder andet væk. Så alle mine møder med nye historier, er på en og samme tid et lille mirakel og en forbandelse. Jeg ved ikke, hvad der er vigtigt ved H.C. s historie. Engang troede jeg, at det var det livsgivende i, at H.C.

21 overlevede. Nu tror jeg måske nærmere, det er det tragiske i, at H.C. bruger alle sine livskræfter op på øen. 3: Hvorfor skal vi i fællesskab fortælle H.C. s historie - Hvorfor har du valgt den form du har? Hvorfor ikke traditionelt teater, som viser/fortæller fra en kukkasse ned i salen? Jeg har så længe, jeg kan huske, altid undret mig over teatrets mærkelige forhold til den 4. væg; altså hvordan teatret forholder sig til sit publikum. Skuespilleren ved jo godt, at der sidder andre mennesker i salen, men dem forholder han/hun sig ikke til. Næ, der spilles hen over hovedet på publikum, for fuld drøn. Selv de forestillinger, hvor der tales til publikum, forventes det, at publikum ikke svarer tilbage. Og det er jo altså så det rigtige teater (som praktiseres på stort set alle teatre i Danmark). Ignorer publikum! Jeg vil meget hellere lave et teater, der taler til sit publikum eller endda med sit publikum. Det er derfor, det er oplagt at fortælle historien om H.C. i fællesskab, sammen med publikum. Forestillingen handler paradoksalt nok om, at vi i fællesskab skaber illusionen om H.C. s isolation og det er jo netop historien om en mand i isolation, som skaber illusionen om fællesskab. 4:Hvorfor skal vi stadig gå i teatret, når der er så meget andet? Mit teater skal være et socialt rum, hvor der fortælles historier. Publikum er ikke tilskuer, men medfortæller. Publikum gennemstrømmes af fortællingen, og farver den med sit liv og erfaringer og humør og energi. Det er et unikt rum og en unik oplevelse. Og når alt kommer til alt, så er der ikke andet. Det er vi gode til at glemme. Men der er ikke andet i dette liv end dig og mig.

22 5: Hvorfor blev du skuespiller? Da jeg var en lille dreng og gik i folkeskole og nærmest på daglig basis endte foran skoleinspektørens kontor på en lille bænk, som var placeret der med den hensigt at udstille små uartige drenge, mens de ventede på straffen - brugte jeg det meste af min vågne tid på at undres over, hvorfor JEG hele tiden rendte hovedet mod skolens regler og love. Hvorfor verden var så snæver og lille og røvsyg, og jeg og min lange krop bare ikke passede ind. Og svaret kom som et lyn fra en klar himmel. En røvsyg onsdag. Der var en teatertrup på skolen, og alle var indlagt til at se deres gøgl. På scenen stod to unge skuespillere og knoklede, og alt var, som det plejer. Jeg sad og planlagde nye lege, der med garanti ville sende mig op på bænken foran kontoret igen. Og så skete det. Den ene skuespiller tog en boremaskine frem og sendte det snurrende bor gennem en bog. Det i sig selv var jo et vidunderligt syn. To elementer der på ingen måde hørte sammen. Men de passede perfekt sammen. Skuespilleren slap så bogen, men bogen sad jo på boret og boret snurrede, og snart snurrede bogen også. I et hæsblæsende tempo rundt og rundt, indtil papiret slap det snurrende bor. Bogen med hullet fløj i lige linje mod loftet og de meget porøse loftsplader, som jeg ugen før havde revet et par stykker ned af, da jeg ville undersøge, hvor hårdt man kunne tyre til en golfkugle op i det selvsamme loft, uden det gik i stykker (bare så jeg vidste det og dermed kunne undgå det). Og bogen med hullet ramte loftet og tre fine nyopsatte loftsplader gik løs og faldt ned midt på scenen. Og nu kendte jeg rutinen. Lærerne ville stoppe forestillingen og sende skuespillerne op på bænken, så de kunne sidde der og køle af og afvente deres straf, hvilket inkluderede et par linjer i karakterbogen, som mor skulle

23 underskrive. Men det skete ikke. Ingen stoppede forestillingen, ingen straffede skuespillerne. Næ, de spillede bare videre, hele vejen til stykket var slut. Og lærerne klappede endda. Sindssygt. Hvordan kunne det lade sig gøre? Og så slog det mig. At der må findes en anden virkelighed, hvor alt er tilladt. Hvor man ikke straffes for at undersøge tyngdekraft og golfkuglers indvirkning på loftsplader. Og den virkelighed ville jeg gerne være en del af. For så var der plads til mig og min lange krop. I det følgende præsenteres en model til forestillingsanalyse. Nogle af spørgsmålene har vi berørt undervejs. Nu handler det om at arbejde med dem i forhold til, hvad I oplevede, da I så Findes der gribbe i Grønland?. Det er vigtigt, at sådan en model skal lede opmærksomheden, men ikke styre den. I skal med andre ord bruge modellen til at skærpe jeres egne iagttagelser. Altså, der er ikke noget rigtigt og forkert, næsten ikke i hvert fald. Det handler om, hvad I har oplevet, og hvad I har set.

24 7. Spørgsmål til forestillingen En teaterforestilling er sammensat af mange forskellige elementer, som alle giver helt forskellige stemninger og udtryk. Fx er både lyd og lys vigtige medfortællere, når man skal tale om en teateroplevelse. Prøv at tænk over, hvad I oplevede under Findes der gribbe i Grønland? ud fra følgende punkter: Forestillingen generelt: Hvad er det første, du husker fra forestillingen? Hvorfor gjorde det indtryk på dig? Hvad var dit yndlingsøjeblik? Handlingen: Hvad handler forestillingen om? Plot: Hvad er historiens plot/konflikt? Tematikker: Hvilke tematikker tages op i forestillingen? Hvilke tanker satte forestillingen i gang hos dig?

25 Forestillingens elementer: Lys: Hvilken slags lys blev der brugt i forestillingen? Hvordan bliver det brugt? Hvilken stemning skaber det? Lyd: Blev der brugt lyd (Tale, musik, andre lydeffekter) i forestillingen? Hvad var lydene med til at gøre ved stemningen? Scenografi: Hvad er der på scenen? Hvordan ser rummet ud? Var det, hvad du havde forventet, da du hørte, du skulle i teatret? Hvad synes du om det? Hvorfor tror du, det ser sådan ud? Genre: Er det en tragedie eller en komedie? Hvordan var det selv at skulle spille med i forestillingen? Hvorfor tror du, det var vigtigt for Nils at fortælle historien om Findes der gribbe i Grønland? på en lidt anderledes måde? Havde det været bedre, hvis I kunne sidde i salen, og Nils havde fortalt jer historien fra scenen? Altså, lidt mere ligesom almindeligt teater?

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

De unges fortællinger

De unges fortællinger De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Kendt fra bl.a. Lille Nørd og andre tv-programmer til børn og unge. Jeg træffer Jeppe på mobilen tirsdag aften, efter jeg er hjemvendt fra et andet vellykket interview

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv 1:1 Teater - Byg en historie, og se den få liv Hvad er 1:1 TEATER? 1:1 Teater er et undervisnings- og teaterkoncept som sigter mod 5 hovedmål: - At fremme skriveglæden og lærelysten hos elever i folkeskolen.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley at vågne af forhekselsen Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med traf jeg første gang, da hun var i Danmark for et par år siden for at holde foredrag om afhængighed. Det gjorde mig nysgerrig,

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi I min morfars kones stue - Hammerhøj Bogen tager afsæt i et af Vilhelm Hammershøis billeder Interiør. Åbne døre. Strandgade 30. 1905. Sammen med

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Rejsen til NU. Rejsen til NU. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU

Rejsen til NU. Rejsen til NU. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU 2013 Rejsen til NU Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE indholdsfortegnelse Introduktion til læreren... Om forestillingen... Workshops... 3 4 5 At åbne for kunstnerisk oplevelse... 6 Filosofisk samtale, til

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap HVAD KAN JEG BLIVE? er en interaktions forestilling i 3 akter om valg af livsbane og uddannelse, som udforsker spændingsfeltet mellem virkelighed og drømme. Hvor

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere