Indholdsfortegnelse. 1. Kære undervisere og elever. 2. Historien bag Findes der gribbe i Grønland? - Interview med den rigtige Henrik Carlsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. 1. Kære undervisere og elever. 2. Historien bag Findes der gribbe i Grønland? - Interview med den rigtige Henrik Carlsen"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Kære undervisere og elever 2. Historien bag Findes der gribbe i Grønland? - Interview med den rigtige Henrik Carlsen 3. Robinsonaden som genre 4. Isolation 5. At fortælle sin historie 6. Interview med Nils P. Munk 7. Spørgsmål til forestillingen 8. Hvis du vil vide mere - Forslag til videre læsning

2 1. Kære undervisere og elever Det har til alle tider fascineret os at høre historier om folk, der må overleve på en øde ø. Vi drages af dette fremmede og skræmmende scenarie, hvor et menneske pludselig er helt alene og skal klare sig selv. Uden supermarkeder, tandlæge, tv eller telefon. Uden nogen at bede om hjælp eller tale med. Der er kun et menneske og spørgsmålet om overlevelse. Alle kender historien om Robinson Crusoe eller Palle alene i verden. På sin vis rejser vi med ud på en øde ø og møder os selv, når vi hører sådanne historier. Den forestilling, I skal ind at se, handler om en mand, der strander på en øde klippeø i Grønland og må overleve helt isoleret fra omverdenen, indtil han bliver reddet og bragt hjem i sikkerhed. Scenariet åbner op for mange spændende temaer og diskussioner, fx spørgsmål om identitet, isolation og fællesskabets betydning samt historiefortællingens funktion, som I kan arbejde med i klassen. Undervisningsmaterialet henvender sig til elever i folkeskolens udskolingsklasser samt på ungdomsuddannelserne, og er overordnet skruet sammen af temaerne Isolation og At fortælle sin historie. Alle kan snakke med om, hvorfor vi fortæller historier, hvordan det føles at være en del af et fællesskab eller hvordan det må føles at være isoleret. Selvom det kan være rigtig svært at sætte ord på, gør de fleste børn og unge sig tanker om disse spørgsmål, så det må handle om at hjælpe ordene på vej. En måde kan være at tage udgangspunkt i deres egen oplevelse og forståelse af teaterforestillingen.

3 Materialet her kan hjælpe med til at perspektivere oplevelsen af forestillingen og løfte og nuancere diskussionerne, på det niveau der er passende for de forskellige alderstrin. Teksterne er diskuterende og perspektiverende med små og større opgaver, som henvender sig bredt. Derudover kan materialet bruges til at arbejde med teater som genre, og med hvad teater kan, når det sætter tanker i gang. Det sidste kapitel Hvis du vil vide mere præsenterer forskellige forslag til, hvor I kan hente mere information til videre arbejde. Rigtig god arbejdslyst! Thea Kulavig & Jan Stokbro Det Menneskelige Teater, Teater V, Nils P. Munk og Peter Kunz

4 2. Historien bag Findes der gribbe i Grønland? - Interview med den rigtige Henrik Carlsen (Indsæt artikel fra Familie Journalen, vedhæftet denne mail). I det følgende vil vi kigge lidt på, hvilken genre historien om H.C. er, og hvilke tanker den slags historier kan sætte i gang. Det handler om at ruske op i fantasien og sætte ord på ens oplevelser. Bagefter kommer en opgave, som I kan løse og diskutere i fællesskab.

5 3. Robinsonaden som genre Der er skrevet mange bøger om mennesker, der overlever helt isoleret fra andre mennesker på en øde ø akkurat ligesom H.C.. En af de mest populære er historien om Robinson Crusoe, som forfatteren Daniel Defoe skrev i Denne roman har givet navn til en hel genre af bøger om at strande på en øde ø. Disse bøger kaldes robinsonader. En robinsonade ligner et eventyr. Man følger en hovedperson, som er derhjemme, før han rejser ud og kommer hjem igen. Det er en klassisk form, som også går igen i folkeeventyr. En robinsonade handler om, hvad der sker med en person, som bliver fuldstændig isoleret fra et fællesskab. Det er ofte hårdt for personerne at være helt alene, og det er til sidst isolationen, som måske tager livet af dem. Historier som disse får os til at tænke over, hvordan vi selv ville have det, hvis vi pludselig var strandet på en øde ø. H. C. overlevede på den øde ø ved at skrive breve til sin kone og sin datter på indersiden af båden med sin blyant. De fleste vil være enige i, at mennesket grundlæggende er socialt, altså at man har det bedst i selskab med andre, og derfor trives i fællesskaber. Noget af det dragende ved historier som H.C s er, at alt, hvad vi tager for givet, pludselig tages fra os. Der er ingen medmennesker, ingen byer og intet fællesskab. Det er en helt fremmed situation for os, og vi bliver nysgerrige på, hvordan personen overlever og ikke mindst, hvad der sker med personen undervejs. Og hvad nu hvis det var os selv? Vi forundres og skræmmes ved tanken om at skulle finde mad og ly for natten og stå op til en verden helt alene. Hvad gør man, hvis man bliver syg? Bliver man skør af at være isoleret fra andre mennesker og opfinder man en usynlig ven? Fordi man skal da have nogen at tale med, skal man ikke?

6 Hvad ville du selv tage med på en øde ø? Skriv det ned og snak med din sidemand om, hvorfor I har valgt netop det. Tag nu fem stykker papir og skriv det ord, som du først tænker på, når du læser nedenstående: Ensomhed Familie Kærlighed Gribbe Venskab Tag dine noter og hæng dem op på tavlen. Udvælg forskellige ord og snak om, hvad der fik jer til at tænke på netop dem. Nu skal vi kigge nærmere på temaet isolation. Vi skal høre lidt om, hvor vigtigt det er at have gode og sunde relationer. Fordi hvad sker der egentlig med mennesker, når de er isolerede? Så skal vi se på, hvad der sker, når vi fysisk er spærret inde i et rum eller på andre måder bliver udelukket fra fællesskabet. Til sidst undersøger vi, hvad det vil sige at være socialt isoleret. Altså, hvad det egentlig betyder for mennesker at være lukket ude fra fællesskabet.

7 4. Isolation Vi kender alle sammen historien om Palle alene i verden, der til sidst ønsker, at alle må komme tilbage, fordi der slet ikke er noget ved at være helt alene i verden. Den danske psykolog Jens Sigsgaard havde åbenlyst fat i noget alment genkendeligt og evig aktuelt, da han skrev historien om Palle tilbage i Hvad siger de kloge? Kigger man i videnskabelige undersøgelser eller slår op i en bog til nybagte forældre, så lærer man om betydningen af en tæt tilknytning mellem forældre og barn. Fra vi er helt små, lærer vi at knytte relationer til andre mennesker. Blandt fagfolk er der bred enighed om, at vi har brug for nærvær og omsorg for at udvikle os til harmoniske mennesker. I 1950 erne udførte den amerikanske psykolog Harry Frederick Harlow ( ) nogle meget berømte forsøg med rhesusaber. Forsøget var skruet sådan sammen, at abeungerne kunne vælge mellem en hård abedukke med mad og en blød abedukke uden mad, som deres nye mor. Ungerne foretrak nærkontakt med den bløde abedukke, selvom den ikke havde noget mad til dem. Disse forsøg viser, at aberne instinktivt opsøger nærvær og varme. Forsøgene inspirerede til at spørge, om vi mennesker ville vælge ligesådan. Hvorfor er det så vigtigt at knytte sig til andre mennesker? Det er blandt andet vigtigt, fordi følelsesmæssigt isolerede børn bliver indelukkede og mister interessen for verden omkring dem. De holder op med at være nysgerrige og undersøgende. Faktisk kan man udvikle rigtig store problemer, hvis opvæksten er følelseskold og præget af isolation. Det er således vigtigt at lære at udtrykke sig selv og afkode andre mennesker. Som voksen bliver man dårlig

8 til at forstå og udtrykke sine følelser og har svært ved at forstå andre. Nogen mener ligefrem, at vi dør, hvis ikke vi bliver nusset og holdt om som helt spæde. Hvorom alting er, så er menneskelig kontakt afgørende for en sund udvikling i de første leveår. Og det bliver ved med at være vigtigt hele livet igennem, fordi det selvfølgelig ikke kun er små børn, der lider under isolation og manglende kontakt med andre mennesker. Det gør alle, uanset alder. Fysisk isolation Det er dokumenteret, at det er utrolig hårdt at være isoleret. Man mistrives, hallucinerer og mister evnen til at orientere sig. Dette kaldes Ganser-syndromet efter den tyske psykiater Sigbert Ganser ( ), der beskrev konsekvenserne ved fængsling og isolation. Helt normalt fungerende personer kommer i en såkaldt Ganser-tågetilstand, hvor de mister evnen til at orientere sig. Måske var det det, der skete med H.C, da han pludselig så en masse mennesker på øen? I ved sikkert, at man flere steder bruger isolation som en straf. Tænk bare på isolationsfængsling. Når man er i isolationsfængsel, så kommer der en vagt tre gange om dagen med mad til en, men man taler ikke med nogen. I Danmark isolationsfængsler man kun i forbindelse med varetægtsfængsling. Dette gør man af hensyn til politiets opklaringsarbejde. Denne praksis kritiseres internationalt af blandt andet menneskerettighedsorganisationer. Det kritiseres, fordi konsekvenserne af isolation er søvnløshed, psykoser og hallucinationer. Disse risici er til stede efter få dage, og konsekvenserne tager til i styrke, jo længere personen er isoleret.

9 Der er forskere i Danmark, som beskæftiger sig meget med isolationsfængsling og de menneskelige konsekvenser. Den danske historiker og forsker tilknyttet Institut for menneskerettigheder Peter Scharff Smith gjorde i 2006 FN opmærksom på sin forskning omkring konsekvenserne af isolationsfængsling. Han havde systematisk samlet dokumentation fra fængsler rundt om på kloden, som forskere fra forskellige fagfelter har anerkendt. Prøv at huske tilbage på dig selv og din egen krop. Du ved sikkert eller kan huske, hvordan det er at blive sendt op på sit værelse eller få stuearrest eller blive smidt uden for døren. Hvad består den straf egentlig i? Hvorfor er det så ubehageligt? Kender I andre steder end i Danmark, hvor man bruger isolationsfængsling? Kender I steder, hvor isolation bruges som straf/tortur? Kan man forsvare at isolere mennesker? Social isolation Når man er fysisk isoleret, er man det også socialt, fordi man ikke er i kontakt med andre mennesker - fx når man i et fængsel holdes fanget i et rum. Men der findes også en form for social isolation, som er svær at få øje på. Du kender det sikkert godt. Det handler om at stå i et rum fyldt med mennesker men stadig føle

10 dig helt alene. Det føles, som om alle ignorerer dig. Nogen gange er det helt tydeligt, hvordan man kan lukke folk ude (eksklusion), andre gange er det svært helt at afgøre, hvad det er, der gør, at man føler sig uden for. Men alle ved, at det findes. Alle har prøvet at blive mobbet eller har prøvet at mobbe, og alle ved, hvor ubehageligt det er. Undersøgelserne viser, at al form for mobning medvirker til, at man generelt lærer mindre, både fagligt og socialt. Det vil altså sige, at hvis man mobber nogen med, at de fx er dårlige i skolen, så bliver de kun dårligere. Mobning og eksklusion er en ond spiral. Der er god grund til, at der er så meget fokus på mobning i Danmark, og at det blev lovpligtigt for alle folkeskoler at lave en antimobbestrategi tilbage i Desværre findes mobning også blandt voksne, hvor det er et endnu større tabu. Det handler derfor om at sætte tidligt ind med indsatser, der bekæmper mobning fremadrettet. Prøv at se på følgende citat taget fra rapporten Når det er svært at være ung i Danmark, som Center for ungdomsforskning har lavet: Tager vi de unges udsagn for pålydende, har lidt over halvdelen af alle unge i Danmark været udsat for mobning i løbet af deres skoletid. Men selv hvis vi ikke gør det og kun klassificerer de ofte mobbede unge som mobbede står vi stadig tilbage med en betragtelig del af de unge i Danmark, som har været udsat for mobning, nemlig nær ved hver femte. (Nielsen, Sørensen & Osmec, S. 51.). Rapporten viser, at hver femte er blevet udsat for mobning. Det er trist. Men det er glædeligt, at der i dag er fokus på mobning og social eksklusion. Der er lang vej endnu, når vi hører, at hver femte bliver mobbet, men forandringen starter med os selv. Det starter med at sige fra og gribe ind over for mobning og eksklusion, i stedet for at se væk.

11 Vi lever i en tid med muligheder, som tidligere generationer kun turde drømme om. Alligevel er der mange børn, unge og voksne, som ikke trives. De føler sig uden for et fællesskab. De har ikke nogen at dele deres liv og drømme med. Og så kan det føles, som om livet næsten ikke værd at leve. Derfor tilbyder flere og flere hjælpeorganisationer og frivilligcentre samtaler med ensomme og ekskluderede mennesker i det danske samfund. Nu er det meget tydeligt, at H.C. er isoleret på en øde ø i Findes der gribbe i Grønland?. Som vi har set, kan man også tale om, at mennesker kan være isolerede uden at være på en øde ø eller i en fængselscelle. Hvordan kan man billedligt være på en øde ø? Kan ens hjem blive et fængsel? Hvem er isolerede i det danske samfund? Hvorfor er der så mange ensomme i Danmark? Hvad kan vi gøre ved det som samfund? Hvad kan vi hver især gøre? Diskuter betydningen af, at H.C. sidder på en øde ø og pludselig får besøg af en masse mennesker? Hvordan var det at stå sammen og skabe illusionen om en mand, der sidder på en øde ø og forestiller sig, at han ikke er alene? Var der nogle tidspunkter, hvor du var meget opmærksom på de andre? På dig selv? På hvilke måder og hvorfor?

12 Nu skal vi se på, hvorfor det er så vigtigt at dele historier, og hvad det betyder for os som mennesker. Derefter skal vi kigge kort på en terapiform kaldet narrativ terapi, der netop handler om, at vi kan blive klogere på os selv og hinanden ved at lytte til, hvordan vi fortæller vores historie.

13 5. At fortælle sin historie Mennesket har alle dage fortalt historier. Vores forfædre sad rundt om bålet og fortalte historier. Vi hører historier hver dag. I medierne, over spisebordet, din gode vens platte vittigheder og de utallige statusopdateringer på Facebook. Det er alt sammen historier. Historiefortælling er spændende og sjovt, men det tjener også en funktion. Det er nemlig en god måde at videregive erfaringer og normer på. I gamle dage rundt om bålet blev eksempelvis jagtteknik og moral videregivet, så de yngre lærte, hvad der var rigtig og forkert. Stammens historie levede dermed videre. Så længe et fællesskab fortæller sine historier, holdes fællesskabets erfaringer og normer i live. I kender helt sikkert godt det, at der i din familie eller vennekreds er historier, som I fortæller, selvom alle kender dem udenad. Når vi fortæller den slags historier, så gør vi det for at bekræfte hinanden i, at vi har noget tilfælles. At vi har en historie sammen, som er værd at huske. Det er nemlig dejligt at dele disse historier, og de har det sikkert også med at blive bedre med tiden. Måske er det kun dig og dine venner, der kender historien. På denne måde fortæller vores historiefortælling noget om vores relation til hinanden. Vi er alle sammen historiefortællere med hver vores historie at fortælle. Vores liv indeholder sjove, triste, spændende og kedelige historier, som vi deler med andre mennesker. Det er ikke alle historier, man deler med enhver, men enhver har brug for at dele sine historier. Vi fortæller historier mange steder og på mange måder. De sociale medier bliver i dag flittigt brugt til at fortælle alle mulige slags historier. Det er interessant at tænke på, hvor mange der blogger om de mest hverdagslige ting på nettet, hvor man næsten kan få indtryk af, at de dokumenterer deres liv.

14 Her skrives flittigt om alt fra weekendens branderter til, hvor man downloader de bedste film, og hvad man har fået til frokost. Eller tænk på Facebook med de endeløse opdateringer, hvor vi skal høre om folks løberuter og hvem de har kysset eller drukket kaffe med. Disse mange muligheder for at være på på nettet og dele historier med folk rundt om på kloden, som man ikke kender og aldrig møder, rejser spørgsmål om, hvilken form for historiefortælling, der egentlig er tale om. Spørgsmålet er, om vi sidder på små øer i et stort socialt netværk? Eller er det bare de gamle, der ikke forstår og kan finde ud af at navigere i cyperspace? Kan man sammenligne en profil på facebook eller lignende med at skrive dagbog? Tænker du over, hvordan du fremstiller dig selv på nettet? Og har du en holdning til, hvad der bare ikke er i orden at poste eller tale om på Facebook? Prøv at diskutere følgende spørgsmål: Hvorfor fortæller vi historier? Hvor fortæller du historien om dig selv? Hvordan fortæller du historien om dig selv? Hvad skriver H.C. på båden? Hvem skriver han til? Hvorfor skaber H.C. sine daglige rutiner?

15 Hvorfor hedder forestillingen Findes der gribbe i Grønland? Hvilke associationer får du ved at tænke på gribbe? Hvad skal vi tænke om titlen og påstanden om, at H.C. aldrig tvivlede på at blive reddet? Tag udgangspunkt i en konkret ting eller scene fra stykket såsom båden eller besøgene fra hans familie og venner. Hvilken betydning har dette i stykket? Hvordan kan vi tolke dette i forhold til H.C.s historie? Rigtig meget psykologi handler om at sætte ord på, hvad der sker indeni. Det handler om at sætte ord på, hvilke tanker og følelser vi har. Den meste psykologiske terapi foregår igennem samtale, og alle har noget på hjerte. Som sagt har vi alle en historie at fortælle - måske har vi flere? I det næste vil vi kort stifte bekendtskab med en terapiform indenfor psykologien, som målrettet arbejder med, hvordan vi fortæller vores historie. Historien som terapi Historiefortælling som terapiform kaldes narrativ terapi. Den blev udviklet af Michael White ( ) og David Epston (f. 1944) i løbet af 1960erne. Terapiformen vandt i løbet af 1970erne og 1980erne gradvist større anerkendelse og er i dag en udbredt terapiform. Narrativ psykologi og terapi er en retning, der tager udgangspunkt i vores historier om os selv. Ifølge narrativ terapi har vi ikke

16 bare én historie at fortælle om os selv, men mange mulige historier. Mennesket er altså multihistorielt, hvilket betyder, at vi er mange mulige historier. Vores historie kan med andre ord fortælles på mange måder alt efter, hvad vi fokuserer på. Vi laver hver især uden at tænke over det en slags kompositionsanalyse af eller et landskab over vores historie, hvor vi fremhæver visse ting og udelader andre. Man fortæller nok ikke den samme historie helt ens til sine forældre, som man ville gøre det til sine venner. Det sker desværre også ofte, at vi fokuserer på, hvordan vi selv har fejlet i vores egen historie. Vi fortæller typisk, hvordan vi har et problem. Hvor det gik galt, og hvordan vi var med til at få det til at gå galt. Michael White undrede sig over, hvorfor vi er tilbøjelige til at sige, at vi har et problem, når det nærmest synes at være problemet, der har os. White syntes, at de patienter han mødte, havde bildt dem selv ind, at deres liv ikke kunne være anderledes. Et slogan i narrativ terapi er derfor: Problemet er problemet! Det vil sige, at sætningen Jeg er håbløs! bliver til Jeg står i en håbløs situation. Kan du se forskellen? Ved at flytte fokus og få problemet lidt på afstand bliver det nemmere at se, at vi faktisk godt kan gøre noget andet. Vi har så at sige ikke problemet, men problemet har os. Når White beskriver, hvordan fokus flyttes fra personen til problemet, der har personen, så kalder han det eksternalisering. Vi kan sige, at vi bliver bevidste om, at vi lader noget ydre (eksternt) styre vores handlinger. Det er en stor milepæl i samtalen, at personen bliver klar over, at han kan gøre noget ved problemet. Det kan lyde banalt, men tænk over, hvor ofte vi siger sådan noget i retning af, at vi er den eller den type. Eller vi har det eller det problem uden at nævne, hvor eller hvorfor, vi har det. Det vil sige, at vi faktisk fortæller en historie om

17 vores egne mangler og problemer, som om det ikke kunne være anderledes. Det helt centrale i narrativ terapi er, at personen fortæller sin historie. Det kan i sig selv være godt bare at få historien ud af kroppen og delt med nogen. Men terapeuten lytter, som vi har hørt, ikke kun til personens historie, men går med ind i historien. Sammen kan man nu begynde at tale om, hvorfor historien lyder, som den gør. Hvorfor noget er fremhævet i historien, mens andet lettere forbigås eller helt udelades. Det vil sige, at vores historier rigtig nok afslører meget om, hvordan vi forstår os selv og vores muligheder. Prøv at se på artiklen om H.C. Hvordan fortæller han sin historie? Hvad lægger han vægt på i sin fortælling? I narrativ terapi lytter terapeuten til personens historie med en metode kaldet dobbeltlytning. Det vil sige, at der lyttes til historien om problemet, mens der også lyttes til måden, personen oplever problemet på. Lad os tage et eksempel. Eksempelvis vil en isoleret person være tilbøjelig til at fokusere på sin egen skyld i sociale nederlag. Personens historie vil handle om, hvad han selv gjorde forkert. Han vil fortælle om sin egen skyld i disse situationer og tolke sine egne handlinger, sådan at de passer til historien. Personen fokuserer måske på, at han er lidt stille og indelukket, og siger intet om, at alle de andre var meget afvisende eller måske ligefrem mobbende. Personen kommer med andre ord til at gentage og forstærke historien om sig selv som et isoleret menneske. Og finder mening og grund til, at det er sådan.

18 Sådan en historie mangler jo helt åbenlyst at beskrive hele situationen og de andre, der var til stede og hvilken rolle, de spiller i historien. Sådan en historie, som den vi lige fandt på, kaldes i narrativ terapi for tynde konklusioner. Den er tynd, fordi den mangler perspektiver og begrundelser. Målet med terapien er at få fortalt tykke konklusioner, hvor der kan være flere grunde til, at denne person eksempelvis er isoleret. Ved at få historien ud af kroppen og bevidnet af et andet menneske, kan vi begynde at nuancere vores fortælling. Vi kan begynde at se sammenhængen mellem vores handlinger og den måde, som vi tænker om os selv på. Vi kan begynde at løsrive os fra problemet og se det som noget, vi kan påvirke, i stedet for at lade problemet styre os. Vi kan begynde at handle og tage ansvar for vores eget liv. Og fortælle en bedre og bredere version af det liv, som vi gerne vil leve. Prøv to og to skiftevis at fortælle H.C.s historie, som var det jeres egen. Forestil jer, at det er en narrativ terapi sammenhæng, hvor I forsøger at arbejde med ideerne om eksternalisering, dobbeltlytning, tynde og tykke konklusioner. Prøv at diskutere, hvad I mener om, at vores historie kan fortælles i tynde og tykke konklusioner. Kan vi forhandle vores identitet med andre mennesker? Altså, hvis man fortæller sin personlige historie på en ny måde, er man så en ny person? Hvorfor eller hvorfor ikke?

19 Nu skal I møde skuespiller Nils P. Munk, der fortæller lidt om, hvordan ideen til forestillingen opstod. Vi lærer også lidt om, hvorfor Nils blev skuespiller, og hvordan han gerne vil lave teater, der fortæller levende historier.

20 6. Interview med Nils P. Munk 1: Hvornår og hvordan opstod ideen til Findes der gribbe i Grønland? For fjorten år siden på skuespillerskolen ved Odense Teater. Jeg sad en eller anden kedelig hverdag efter skole og gloede på tv2's lokale nyheder. Der stødte jeg på historien om H.C.. Den ramte mig, og jeg skrev et manuskript (det kan downloades på En slags feberfantasi udsprunget fra tv2 dokumentaren. Meningen var, at jeg skulle spille den som et skoleprojekt med min lærer Peter Kunz som instruktør. Men det blev aldrig til andet end nogle få øvelser, så røg den i glemmebogen. Efter jeg blev færdig på skolen, prøvede jeg at sælge idéen til et teater, men den ville de ikke have. Så gik der 12 år, og pludselig en dag mødte jeg Peter Kunz igen. Jeg havde ikke set eller talt med ham længe. Snakken faldt på H.C.. Ingen af os havde sluppet historien. I alle de år havde den ligget i vores hjerter eller hjerner, eller hvor pokker man nu gemmer den slags fine fortællinger. Og så besluttede vi, at vi måtte lave den. 2: Hvad er det, som er så vigtigt ved H.C. s historie, at du vil fortælle den videre? Sådan fungerer det ikke i mit hoved. Jeg vil ikke fortælle den videre, jeg må. Historien sætter sig fast i mig. Helt fysisk. Som en krog i nakken eller en følgesvend ved siden. Og jeg må af med den. Ellers gror den fast og støder andet væk. Så alle mine møder med nye historier, er på en og samme tid et lille mirakel og en forbandelse. Jeg ved ikke, hvad der er vigtigt ved H.C. s historie. Engang troede jeg, at det var det livsgivende i, at H.C.

21 overlevede. Nu tror jeg måske nærmere, det er det tragiske i, at H.C. bruger alle sine livskræfter op på øen. 3: Hvorfor skal vi i fællesskab fortælle H.C. s historie - Hvorfor har du valgt den form du har? Hvorfor ikke traditionelt teater, som viser/fortæller fra en kukkasse ned i salen? Jeg har så længe, jeg kan huske, altid undret mig over teatrets mærkelige forhold til den 4. væg; altså hvordan teatret forholder sig til sit publikum. Skuespilleren ved jo godt, at der sidder andre mennesker i salen, men dem forholder han/hun sig ikke til. Næ, der spilles hen over hovedet på publikum, for fuld drøn. Selv de forestillinger, hvor der tales til publikum, forventes det, at publikum ikke svarer tilbage. Og det er jo altså så det rigtige teater (som praktiseres på stort set alle teatre i Danmark). Ignorer publikum! Jeg vil meget hellere lave et teater, der taler til sit publikum eller endda med sit publikum. Det er derfor, det er oplagt at fortælle historien om H.C. i fællesskab, sammen med publikum. Forestillingen handler paradoksalt nok om, at vi i fællesskab skaber illusionen om H.C. s isolation og det er jo netop historien om en mand i isolation, som skaber illusionen om fællesskab. 4:Hvorfor skal vi stadig gå i teatret, når der er så meget andet? Mit teater skal være et socialt rum, hvor der fortælles historier. Publikum er ikke tilskuer, men medfortæller. Publikum gennemstrømmes af fortællingen, og farver den med sit liv og erfaringer og humør og energi. Det er et unikt rum og en unik oplevelse. Og når alt kommer til alt, så er der ikke andet. Det er vi gode til at glemme. Men der er ikke andet i dette liv end dig og mig.

22 5: Hvorfor blev du skuespiller? Da jeg var en lille dreng og gik i folkeskole og nærmest på daglig basis endte foran skoleinspektørens kontor på en lille bænk, som var placeret der med den hensigt at udstille små uartige drenge, mens de ventede på straffen - brugte jeg det meste af min vågne tid på at undres over, hvorfor JEG hele tiden rendte hovedet mod skolens regler og love. Hvorfor verden var så snæver og lille og røvsyg, og jeg og min lange krop bare ikke passede ind. Og svaret kom som et lyn fra en klar himmel. En røvsyg onsdag. Der var en teatertrup på skolen, og alle var indlagt til at se deres gøgl. På scenen stod to unge skuespillere og knoklede, og alt var, som det plejer. Jeg sad og planlagde nye lege, der med garanti ville sende mig op på bænken foran kontoret igen. Og så skete det. Den ene skuespiller tog en boremaskine frem og sendte det snurrende bor gennem en bog. Det i sig selv var jo et vidunderligt syn. To elementer der på ingen måde hørte sammen. Men de passede perfekt sammen. Skuespilleren slap så bogen, men bogen sad jo på boret og boret snurrede, og snart snurrede bogen også. I et hæsblæsende tempo rundt og rundt, indtil papiret slap det snurrende bor. Bogen med hullet fløj i lige linje mod loftet og de meget porøse loftsplader, som jeg ugen før havde revet et par stykker ned af, da jeg ville undersøge, hvor hårdt man kunne tyre til en golfkugle op i det selvsamme loft, uden det gik i stykker (bare så jeg vidste det og dermed kunne undgå det). Og bogen med hullet ramte loftet og tre fine nyopsatte loftsplader gik løs og faldt ned midt på scenen. Og nu kendte jeg rutinen. Lærerne ville stoppe forestillingen og sende skuespillerne op på bænken, så de kunne sidde der og køle af og afvente deres straf, hvilket inkluderede et par linjer i karakterbogen, som mor skulle

23 underskrive. Men det skete ikke. Ingen stoppede forestillingen, ingen straffede skuespillerne. Næ, de spillede bare videre, hele vejen til stykket var slut. Og lærerne klappede endda. Sindssygt. Hvordan kunne det lade sig gøre? Og så slog det mig. At der må findes en anden virkelighed, hvor alt er tilladt. Hvor man ikke straffes for at undersøge tyngdekraft og golfkuglers indvirkning på loftsplader. Og den virkelighed ville jeg gerne være en del af. For så var der plads til mig og min lange krop. I det følgende præsenteres en model til forestillingsanalyse. Nogle af spørgsmålene har vi berørt undervejs. Nu handler det om at arbejde med dem i forhold til, hvad I oplevede, da I så Findes der gribbe i Grønland?. Det er vigtigt, at sådan en model skal lede opmærksomheden, men ikke styre den. I skal med andre ord bruge modellen til at skærpe jeres egne iagttagelser. Altså, der er ikke noget rigtigt og forkert, næsten ikke i hvert fald. Det handler om, hvad I har oplevet, og hvad I har set.

24 7. Spørgsmål til forestillingen En teaterforestilling er sammensat af mange forskellige elementer, som alle giver helt forskellige stemninger og udtryk. Fx er både lyd og lys vigtige medfortællere, når man skal tale om en teateroplevelse. Prøv at tænk over, hvad I oplevede under Findes der gribbe i Grønland? ud fra følgende punkter: Forestillingen generelt: Hvad er det første, du husker fra forestillingen? Hvorfor gjorde det indtryk på dig? Hvad var dit yndlingsøjeblik? Handlingen: Hvad handler forestillingen om? Plot: Hvad er historiens plot/konflikt? Tematikker: Hvilke tematikker tages op i forestillingen? Hvilke tanker satte forestillingen i gang hos dig?

25 Forestillingens elementer: Lys: Hvilken slags lys blev der brugt i forestillingen? Hvordan bliver det brugt? Hvilken stemning skaber det? Lyd: Blev der brugt lyd (Tale, musik, andre lydeffekter) i forestillingen? Hvad var lydene med til at gøre ved stemningen? Scenografi: Hvad er der på scenen? Hvordan ser rummet ud? Var det, hvad du havde forventet, da du hørte, du skulle i teatret? Hvad synes du om det? Hvorfor tror du, det ser sådan ud? Genre: Er det en tragedie eller en komedie? Hvordan var det selv at skulle spille med i forestillingen? Hvorfor tror du, det var vigtigt for Nils at fortælle historien om Findes der gribbe i Grønland? på en lidt anderledes måde? Havde det været bedre, hvis I kunne sidde i salen, og Nils havde fortalt jer historien fra scenen? Altså, lidt mere ligesom almindeligt teater?

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

et undervisningsforløb

et undervisningsforløb et undervisningsforløb Her skal du arbejde med en af tidens helt store fortællinger, nemlig Lene Kaaberbøls Skammerens datter. Forløbet er som en tretrinsraket: Først skal du læse begyndelsen af romanen

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Layout & Tegninger: Kenneth Nytoft & Terese Skovhus www.teaterbloom.dk Dette materiale

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med: I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt

Læs mere

Fra 13 år. Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen. Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN

Fra 13 år. Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen. Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN Fra 13 år Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen s. 3 s. 4 s. 7 s. 9 Introduktion Åbne op for teateroplevelsen, øvelse 1a, b, c, d. (Kan

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks Tak fordi du har valgt at se og arbejde med forestillingen Flygtning Transportable med dine elever. Vi håber du får stor glæde af både forestillingen og dette materiale. Kort om forestillingen I forsøget

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere