Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Istiden sluttede ekstremt hurtigt"

Transkript

1 Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige halvkugle ændrede sig fra det ene år til det næste. Blot 50 år senere var klimaet blevet 10 grader varmere i Grønland. Det viser nye analyser af en iskerne, som er udboret i Indlandsisen. Iskerner, som er udboret ned gennem Indlandsisen på Grønland, er unikke klimaarkiver, der fortæller om fortidens klima og om atmosfærens kemi langt tilbage i tiden. Analyserne af iskernerne øger vor forståelse af Jordens komplekse klimasystem og medvirker således til at skabe bedre muligheder for at kunne forudsige, hvordan klimaet vil udvikle sig i fremtiden. De oplysninger om fortidens klima, som vi finder i iskernerne, er ofte overraskende og med til at sætte klimamodellerne på svære prøver. Det gælder ikke mindst for en ny analyse af den seneste udborede grønlandske iskerne, NGRIP. Undersøgelsen viser nemlig, at istiden sluttede ekstremt brat for år siden sandsynligvis på et eneste år! Måske er vinden kommet fra en anden kant og har blæst havisen i Nordatlanten i stumper og stykker? Måske har vinden medvirket til at kick-starte den varme Golfstrøm, som var svækket i istidens kolde perioder? Hvad der præcist skete, ved vi ikke. Men vore analyser af iskernen viser med sikkerhed, at lufttemperaturen i Grønland steg dramatisk i de årtier, som fulgte i kølvandet på den pludselige ændring i den atmosfæriske cirkulation. På blot 50 år blev det 10 grader varmere, og den nuværende mellemistid hvor den menneskelige civilisation for alvor har foldet sig ud var begyndt. Figur 1. Iskerne. Foto: Sepp Kipfstuhl De første tegn på, at noget stort var i gære begyndte et årti tidligere. I årlagene fra istidens kolde perioder er iskernen fyldt med store mængder støv, som blæser til Grønland fra Kina og Tibet. Men i årene op til istidens afslutning begyndte mængden af støv at falde i den sne, som landede på Indlandsisen. En mulig forklaring er, at monsunbæltet rykkede mod nord, og nedbøren steg, så mere støv blev udvasket fra atmosfæren, inden luftmasserne fra Asien nåede til Grønland. Overgangen til mellemistiden startede altså i troperne og subtroperne, mens klimaet i nord stadig var uændret og bidende koldt. Så pludselig fra det ene år til det næste forandrede den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige halvkugle sig radikalt. Vindmønstrets bratte skift kan måles i iskernen. Vore analyser viser nemlig, at vanddampen, der endte som sne på Indlandsisen, pludselig kom fra et koldere havområde, hvilket sandsynligvis skyldtes, at fordampningsområdet flyttede flere hundrede kilometer mod nord på grund af det ændrede vindmønster. De nye vinde udløste det dramatiske klimaskift mellem istiden og vor nuværende mellemistid. Figur 2. NGRIP lejren i midnatssolen artiklens forfatter i borehallen boret på vej til at blive sænket ned i hullet og en iskerne fra dybet af den grønlandske iskappe. Boret er ti meter langt og kan hente tre meter iskerne op ad gangen. Iskernen har en diameter på ti centimeter. De store iskapper Både Grønland og Antarktis er næsten helt dækket af tykke iskapper, og de to gigantiske ismasser udgør tilsammen mere end 99 procent af al den is, der ligger på land. Nogle steder er iskapperne over tre kilometer tykke, og de er dannet gennem tusinder af år. Det er sket ved, at lag efter lag af sne er blevet aflejret oven på hinanden år efter år. Når et snelag bliver begravet under nye lag, bliver det efterhånden presset sammen til is under vægten af den sne, som ophober sig ovenpå. KVANT, oktober

2 Figur 3. Lufttemperaturen i Grønland tilbage i tiden kortlægges ved at måle forholdet mellem to stabile iltisotoper ned gennem iskernen. Mængden af støv er størst i istidens kolde perioder, f.eks. i Yngre Dryas, den sidste kolde periode lige før istidens afslutning. Den højre side af den viste del af NGRIP iskernen stammer fra Yngre Dryas, de lyse bånd har et højt indhold af støv, idet der omkring støvkornene dannes mange små luftbobler, der får isen til at se lys ud. Efter overgangen til den nuværende mellemistid (markeret med pilen) falder mængden af støv, og isen bliver mørkere. Isen til venstre for midten er fra begyndelsen af mellemistiden, hvor temperaturen i steg med 10 grader på fem årtier. Datering af isen år for år På denne måde dannes der et arkiv af is, hvor den ældste is ligger ved bunden og den yngste ved overfladen af iskappen. Når vi udborer en iskerne fra toppen og helt ned til grundfjeldet, indeholder iskernen lag af is fra hvert eneste år. Analyserne af isen giver meget detaljerede oplysninger om klimaet og atmosfærens kemi tilbage i tiden, og iskernerne er derfor helt unikke klimaarkiver. Den ældste is med uforstyrrede årlag, som vi har udboret fra Grønlands Indlandsis, er år gammel og stammer fra NGRIP-borestedet i Nordgrønland. Gennem de senere år har vi dateret NGRIP og de andre grønlandske iskerner med en hidtil uset nøjagtighed simpelt hen ved at tælle hvert enkelt årlag i isen. Den absolutte kronologi rækker indtil videre år tilbage i tiden. Når det er muligt at tælle årlagene i isen på samme måde som årringe i et træ, skyldes det, at vi kan måle sæsonudsving af en række parametre. I isen fra det meste af den nuværende mellemistid kan man se årstidernes skiften i selve klimakurven, men efterhånden som årlagene udtyndes ned gennem isen fra istiden, udviskes sæsonudsvingningerne. Men heldigvis er der sæsonvariationer i mængderne af forskellige urenheder i isen, som fortsat gør det muligt at skelne mellem de enkelte årlag. Mængden af støv, som primært stammer fra Gobiørkenen og det Tibetanske plateau, topper hvert forår som følge af øget forvitring, når sne og is smelter. Det samme gælder for mængden af svovlsyre, der kulminerer som følge af mikrobiologisk aktivitet i havoverfladen. Om sommeren topper mængden af ammonium på grund af generel biologisk aktivitet, og det samme gælder for mængden af nitrat, som kulminerer, når der er mest sollys og mest gang i træers og planters fotosyntese. Mængden af havsalt i isen er derimod størst om vinteren, sandsynligvis fordi nedbøren og dermed udvaskningen fra atmosfæren er mindst, inden skyerne afgiver nedbør på Indlandsisen. Dateringen af de grønlandske iskerner er så nøjagtig, at den tidsmæssige usikkerhed ved istidens slutning for år siden kun er 50 år. Figur 4. Iskapperne på Grønland og Antarktis er unikke klimaarkiver. De røde prikker markerer placeringen af to iskerner, som er udboret i de senere år. NGRIP boringen fra Grønland rummer is fra år. Iskerner fra Antarktis rækker op til år tilbage i tiden, men har ikke en lige så høj tidsopløsning. EPICA iskernen fra Dronning Maud Land på Antarktis har gjort det muligt at sammenholde hurtige klimaskift i nord og syd. Iskerner og fortidens temperatur Boret henter iskernerne op i stænger på op til tre meter ad gangen, og fra hvert stykke af iskernen bliver der skåret prøver, som anvendes til at måle mange forskellige klimaparametre på isen. NGRIP projektet er et internationalt samarbejde med deltagelse af ti nationer under dansk ledelse. De mange klimaparametre bliver målt af forskere fra alle de deltagende lande, og resultaterne publiceres som fælles internationale artikler. NGRIP iskernen har årlag, som er 20 centimeter tykke nær overfladen, mens årlagene er 3 centimeter 4

3 tykke ved overgangen fra istiden til vores nuværende mellemistid. Årlagene bliver udtyndet med dybden, fordi isen flyder på en måde, så lagene trykkes sammen, samtidig med at isen flyder ud mod iskappens rand. Mange af de klimaparametre, vi måler på iskernen, bestemmes med en nøjagtighed, der gør det muligt at se den årlige variation af klimaparametrene. En af de vigtigste klimaparametre, vi måler, er forholdet mellem mængden af tung ilt med atomvægten 18 ( 18 O) og almindelig ilt med atomvægten 16 ( 16 O) i selve isen, som jo består af frosset vand (H 2 O). Den sjældne og tunge iltisotop har to ekstra neutroner i atomkernen. Forholdet mellem de to iltisotoper i iskernen afspejler lufttemperaturen på det tidspunkt, da isen i et givet årlag faldt som sne på iskappens overflade. Skyerne, der driver ind over Indlandsisen, dannes over havet, hvorfra de optager vanddamp. På vej ind over den kolde iskappe afkøles skyerne og afgiver nedbør, fordi den mængde vand, en sky kan indeholde, formindskes, når den afkøles. Jo koldere luften er, jo mere sne har skyen tabt, inden den kommer ind til midten af iskappen, hvor iskernerne udbores. Når det sner, falder de sjældne vandmolekyler med tung ilt lettere ud af skyen end almindeligt vand; ganske enkelt fordi de er tungere. Så jo mere skyen afkøles på rejsen hen over Indlandsisen, jo mere vand mister den undervejs, og jo mindre tung ilt er der tilbage i den sne, som falder midt inde på iskappen. Derfor fortæller forholdet mellem let og tung ilt i isen om skyens temperatur, da sneen faldt på iskappens top. Ved at analysere forholdet mellem de to iltisotoper ned gennem iskernen får vi information om fortidens temperatur og bliver i stand til at beregne den klimakurve, som bl.a. viser, hvordan istiden sluttede, og mellemistiden begyndte. Hele klimakurven (δ 18 O) (δ = delta) fra NGRIP-iskernen rækker år tilbage i tiden, hvilket dækker den nuværende mellemistid, sidste istid og begyndelsen af den forrige mellemistid, som sluttede for år siden. Figur 5. Boret henter iskernerne op i stænger på op til tre meter ad gangen. Mens klimaet har været varmt og stabilt gennem vores varme mellemistid, viser klimakurven fra NGRIP, at istidens klima var præget af hurtige og voldsomme klimasvingninger. Faktisk finder man spor af 25 af disse hurtige klimaskift, som kaldes Dansgaard-Oeschger begivenheder, i løbet af sidste istid. Temperaturen i Grønland stiger hurtigt indenfor få årtier med 5-10 grader, hvorefter den aftager mere langsomt over 500 til 2000 år. Figur 6. Nederst: Klimakurven fra NGRIP i Grønland for de seneste år. Øverst: fra EPICA iskernen fra Dronning Maud Land på Antarktis. Kurverne viser forholdet mellem lette og tunge iltmolekyler i isen gennem tiden. Dette forhold er et mål for temperaturen tilbage i tiden. På figuren er de 25 bratte klimaskift, Dansgaard-Oeschger begivenhederne, nummererede. De hurtige klimaskift under istiden Det har optaget os meget at finde ud af, hvad der kan få klimaet til at skifte så voldsomt og brat, og vi har efterhånden fået en forståelse af, hvordan det kan ske. Først kan man konstatere, at de bratte klimaskift ikke skyldes påvirkninger udefra såsom forandringer i solindstrålingen; hverken på grund af de periodiske variationer i Jordens bane omkring Solen eller på grund af ændringer i selve solstrålingens intensitet. Det er således Jordens eget system, der skaber klimaskiftene. Det har vist sig, at klimakurver fra iskerner fra Antarktis også har klimaskift igennem istiden, men de ser meget anderledes ud end i Grønland. Et eksempel er temperaturkurven fra en iskerne, vi har udboret i forbindelse med det europæiske EPICA program ved Dronning Maud Land på Antarktis. På Antarktis var istidens klimaskift mindre, og de havde hverken bratte stigninger eller fald. Man kan desuden se, at skiftene mellem Nord og Syd ikke sker samtidigt. Mens det er koldt i Grønland, bliver der varmere i Antarktis, og når der i nord sker bratte skift til varmere temperaturer, begynder temperaturen at falde sydpå i Antarktis. Varmen skvulper med andre ord frem og tilbage mellem nord og syd. Her er der to meget vigtige spørgsmål, som trænger sig på: Hvorfor opfører klimasystemet sig på en måde, så varme i nord betyder kulde i syd og omvendt? Og hvordan sker de pludselige opvarmninger på den nor dlige halvkugle? KVANT, oktober

4 Vand bliver tungere jo koldere og jo mere saltholdigt, det er. Når Golfstrømmen flyder mod nord, afkøles vandet gradvist og bliver mere saltholdigt på grund af fordampning. Til sidst bliver overfladevandet så koldt, saltholdigt og tungt, at det synker til bunds nord for Island. Nedsynkningen i Nordatlanten er den vigtigste pumpe i den globale havcirkulation, og pumpen driver en dyb kold havstrøm, som fører vandet sydpå igen. Figur 7. Istidens klimaskift; når det var varmt i nord, var det koldt i syd og omvendt. Nederst: Klimakurven fra NGRIP i Grønland fra til år før nu. Øverst: fra EPICA iskernen fra Dronning Maud Land på Antarktis gennem samme periode. Dansgaard-Oeschger begivenhederne er også nummeret her. Den bipolare temperaturvippe Jorden modtager mest energi fra Solen på de lave breddegrader nær Ækvator, men heldigvis for os nordboere transporterer vindene i atmosfæren og havstrømmene i oceanerne varme til de høje breddegrader nær polerne. I Atlanterhavet leder en varm overfladestrøm, Golfstrømmen, varmt vand nordpå langs oceanets østlige kant ved Europa og Skandinavien. Danmark nyder godt af denne varme, som medfører, at vort klima er mildere end på samme breddegrad andre steder på Jorden. De globale havstrømme kaldes den termohaline cirkulation; termo står for varme og halin for salt. Drivkraften bag strømmene er forskelle i vandets massefylde, som opstår på grund af gradienter i vandtemperaturen og forskelle i vandets saltindhold. Figur 8. Den termohaline havcirkulation. Den vigtigste pumpe i de globale havstrømme er nedsynkningen af koldt og salt overfladevand i Nordatlanten. Grafik: NOAA. I de perioder under istiden, hvor klimaet var relativt mildt i de nordlige egne, har den termohaline cirkulation været stærk, og den har ført varme fra syd til nord. Ved denne proces stjæler den nordlige halvkugle varme fra den sydlige halvkugle, og afkølingen sydpå kan således forklares ved, at havstrømmene flytter varme fra syd til nord. Omvendt var den termohaline cirkulation svækket i de lange perioder under istiden, hvor det var bidende koldt nordpå, og hvor havisen nåede helt ned til Spanien. Her blev afkølingen i nord forstærket ved, at havstrømmene ikke længere stjal varme fra syden, og følgelig blev havene på den sydlige halvkugle opvarmet. Figur 9. Isens udbredelse på hav og land ved kulminationen af sidste istid. Grafik: Mark McCaffrey, Paleoclimate Program/NOAA. 6

5 De bratte opvarmninger i nord For at forklare, hvordan episoderne med brat opvarmning kan ske i nord, må man lægge mærke til, at der er væsentlig forskel på fordelingen af landmasser og havområder på den nordlige og den sydlige halvkugle. Mod nord ligger de store kontinenter, hvorpå der kan dannes iskapper i kolde perioder. Ved sydpolen ligger Antarktis, som er omgivet af havet, men ellers er der ikke store landmasser i de sydlige have. Under istiden dækkede kæmpemæssige iskapper Nordamerika (Laurentide iskappen) og Nordeuropa (Den Fennoskandiske Iskappe), og muligvis var der også iskapper over Sibirien. Det kolde klima gav samtidig anledning til mere havis og også flydende ishylder, der rakte langt ud i havet, som dem vi ser omkring Antarktis i dag. Mod syd er der ikke landmasser, hvorpå store iskapper kunne bygges op, men ishylderne har været større i istiden og havisen mere udbredt. I perioderne med koldt klima i nord var iskapperne store og omgivet af fyldende is. Den termohaline cirkulation var svækket. Men i slutningen af de kolde perioder sendte iskapperne enorme mængder af isbjerge ud i havene, hvilket især skete fra Laurentide iskappen. Der er flere teorier fremme til at forklare hvorfor, men den fremherskende ide er, at opvarmningen af sydhavet giver anledning til en havvandsstigning nordpå, hvilket fik iskapperne til at skride ud. Når processen først starter, vil isbjergene hæve havniveauet yderligere og få endnu mere is til at skride ud. Processen stopper først, når iskapperne er udsultet. Observationer viser, at meget store mængder af is blev sluset ud i havet nok til at man observerer havvandsstigninger af størrelsesordenen 10 meter. Nu blev det for alvor koldt nordpå, og den store tilførsel af ferskvand slukkede helt for den termohaline cirkulation. Efter udboringen af NGRIP iskernen har vi udført meget detaljerede målinger hen over de meget bratte opvarmninger, som afsluttede de kolde perioder i nord. Nye og spændende resultater fra NGRIP iskernen er lige blevet publiceret i det prestigefulde tidsskrift Science, og her lancerer vi en ny forklaring på mekanismerne bag de to seneste opvarmninger i istiden. Den første af dem var den varme Bølling-Allerød periode, som begyndte for år siden og sluttede for år siden. Derpå kom den kolde periode Yngre Dryas, som varede frem til den dramatiske opvarmning ved begyndelsen af vor nuværende mellemistid. Figur 10. Den blå kurve viser klimaets udvikling gennem de seneste år målt ud fra forholdet mellem tung ilt og almindelig ilt i NGRIP iskernen. Denne kurve afspejler lufttemperaturen i Grønland. Den røde kurve viser deuterium overskuddet, som er et indirekte mål for havtemperaturen i det område, vanddampen kom fra. Vinden skifter og fordampningsområdet flytter Udover den klimaparameter, som bygger på det indbyrdes forhold mellem tung ilt og almindelig ilt i isen, vil jeg nu introducere en anden klimaparameter, som er baseret på vands brintiisotoper (δd). Her måler vi forholdet mellem tung brint (D) også kaldet deuterium, der har en ekstra neutron i kernen og atomvægten 2, og almindelig brint med atomvægten 1. Forholdet mellem de to brintisotoper ned gennem årlagene i isen gicer en klimakurve på samme måde som forholdet mellem iltisotoperne, og de afspejler ligeledes temperaturen i de skyer, der dækkede toppen af indlandsisen med sne. Der er dog en lille, men vigtig forskel, som vi kalder deuterium overskuddet (d = δd 8δ 18 O). Deuterium overskuddet er en indirekte parameter for havvandets temperatur i det havområde, hvorfra vanddampen, der giver nedbør over Grønland, blev dannet. Når det bliver koldere i Grønland, falder mængden af både tung ilt og tung brint i nedbøren og dermed isen, så både δd og δ 18 O aftager, men deuterium overskuddet vokser typisk, fordi der er varmere i fordampningsområdet, som vides at ligge i subtroperne. Fordampningsområdet menes at at blive varmere, fordi kulden fra nord skubber fordampningsområdet sydpå. Men ved de bratte opvarmninger nordpå for år siden og for år siden skete der noget mærkeligt! Deuterium overskuddet skifter fra varme værdier til koldere værdier på et enkelt år svarende til en afkøling af fordampningsområdet på 2-4 grader. Så hurtigt kan KVANT, oktober

6 et havområde umuligt nedkøles, så på et enkelt år må fordampningsområdet været flyttet flere hundrede kilometer nordpå. Det kan kun forklares ved, at atmosfærens cirkulation på hele den nordlige halvkugle brat er skiftet, hvilket har medført, at vanddampens kildeområde har ændret sig. Efter det bratte skift i vindmønstret ser vi i iskernen, at lufttemperaturen over Grønland i de følgende årtier steg stærkt i takt med, at havisen forsvandt. Vi ved ikke, hvorfor eller hvordan den atmosfæriske cirkulation på den nordlige halvkugle skiftede fra år til år ved opvarmningerne for år siden og for år siden. Men en mulig forklaring er, at monsunbæltet blev skubbet nordpå af den opvarmning, som fandt sted i sydhavet sidst i den meget kolde periode mod nord, og det kan have startet det voldsomme og pludselige skift i den atmosfæriske cirkulation, der på blot 50 år opvarmede de arktiske områder med 10 grader. Bratte skift i mellemistider og i fremtiden? Det er meget bemærkelsesværdigt, at Jordens interne klimasystem kunne skifte så brat i istiden. Som tidligere nævnt var der i alt 25 bratte klimaskift i sidste istid, og de to sidste skift bragte klimaet ind i den nuværende varme mellemistid. I mellemistiden har klimasystemet ikke udvist lignende store udsving. Det er bestem noget, vi skal sætte pris på, og det stabile klima er sandsynligvis en medvirkende årsag til, at vores civilisation har kunnet udvikle sig så rivende. Vil bratte klimaskift kunne ske i fremtiden, hvis den globale opvarmning tipper vort klima over i en anden balance? For at svare på det, må man først bemærke at forsøg på at genskabe de bratte istidsskift i beregninger med klimamodeller ikke har været særlig succesfulde. Hvis klimaet bevæger sig ind i en ny tilstand, der muliggør bratte skift, vil vores klimamodeller derfor næppe være i stand til at advare os om risikoen. Til trods for den intensive klimaforskning gennem de sidste år kan man derfor konstatere, at nok er vi blevet meget klogere, men der er stadig lang vej igen, før vi forstår det meget komplekse klimasystem på Jorden. Undersøgelser af højtopløste klimaserier, som dem iskernerne giver, og udvikling af klimamodeller baseret på den procesforståelse, der fremkommer ud fra data om fortidens klima, er således helt nødvendige for at blive i stand til at kunne forudsige fremtidens klima. Der er stadig meget at forske i! Denne artikel er hentet fra bogen Forskerliv Liv i forskningen. 10 fortællinger udgivet af VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN (januar 2009). Bogen, der indeholder i alt 10 artikler skrevet af tidligere modtagere af fondens årslegat, markerer 100 året for Villum Kann Rasmussens fødsel. Bogen kan i begrænset omfang rekvireres af universitetsforskere ved at kontakte fondens sekretær Signe Staubo Sørensen Dorthe Dahl-Jensens er professor i isfysik og leder Grundforskningscenter for Is og Klima med fokus på at bruge iskernedata til at forstå fortidens, nutidens og fremtidens klima. Har ledet det Internationale Polarårs iskerneboringsprogram NEEM. Modtog Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning i

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Iskerner, som er udboret ned gennem Indlandsisen på Grønland, er unikke klimaarkiver, der fortæller om fortidens klima og om atmosfærens kemi langt tilbage i tiden. Analyserne

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE

KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE 100.000 ÅR I dag tales der meget om hvorvidt klimaet er ved at ændre sig, men én ting ligger fast: verden har oplevet en opvarmning på omkring 0,6 C i løbet af de sidste hundrede

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Jordens klimazoner og plantebælter

Jordens klimazoner og plantebælter Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Klimaændringer de sidste år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh

Klimaændringer de sidste år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh university of copenhagen University of Copenhagen Klimaændringer de sidste 100.000 år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh Published in: Naturens Verden Publication date:

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE I S K E R N E R VINDUE TIL FORTIDENS KLIMA

NATURVIDENSKAB FOR ALLE I S K E R N E R VINDUE TIL FORTIDENS KLIMA NATURVIDENSKAB FOR ALLE I S K E R N E R VINDUE TIL FORTIDENS KLIMA 2. ÅRGANG NR. 3 / 2008 Gennem flere hundrede tusinde år er snelag efter snelag faldet på de store iskapper på Grønland og Antarktis. Lagene

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio.

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio. NATURVIDENSKAB FOR ALLE 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008 ARKÆOZOIKUM PROTEROZOIKUM PALÆOZOIKUM MEZOZOIKUM KÆNOZOIKUM Absolut tid i mio. år Nu 1,8 65 245 570 1000 2000 2500 3000 4000 4600 Global middeltemperatur

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Istidens gådefulde klimaspring

Istidens gådefulde klimaspring 14 A k t u e l a t u r v i d e n s k a b 6 2 1 1 Istidens gådefulde klimaspring Under sidste istid blev det nordatlantiske område ramt af ca. 25 abrupte temperaturspring med stigninger på op til ºC. Men

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt 2. Klima Hæfte 2 - Klima Temperaturvariationer gennem 20.000 år... 3 Temperaturvariationer fra1850 til i dag... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark... 9 Istidens

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe

Klimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe Et projekt af Vejleder: Peter Frederiksen Efterår 2009 K1-modul, Geografi Roskilde Universitet Forsiden illustrerer hvorledes golfstrømmen og den nordatlantiske strøm transporterer varmt saltholdigt overfladevand

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt Vores mission er at bidrage til en øget forståelse af fortidens og nutidens varme klimaperioder ved at måle på iskerner og bruge

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

METAL. Ismanden MAGASINET. Iskerneborebisse, opfinder, grønlandsfarer og metaller

METAL. Ismanden MAGASINET. Iskerneborebisse, opfinder, grønlandsfarer og metaller M E D L E M S M A G A S I N F O R D A N S K M E T A L # 4 2 0 0 9 METAL MAGASINET GUIDE: FÅ STYR PÅ DIN PENSION TEMA: AFGHANISTAN SOM ARBEJDSPLADS NÆGTEDE AT GÅ NED I LØN Ismanden Iskerneborebisse, opfinder,

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget

Læs mere

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1 Besvarelse for Havets kulstof optag Øvelse 1 Her er plottet den udregnede havtemperaturgradient mod længdegrader enheden er Celsius per m. Et maksima ses ved længdegraden 42 W på ca 0.00007 grad/m eller

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Af Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Af Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Klima processer og sammenhænge Af Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Der er særdeles stor opmærksomhed på klimaforandringer, ikke mindst

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Hav og klima. - Atlantens rolle i klimasystemet

Hav og klima. - Atlantens rolle i klimasystemet A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 5 23 Hav og klima - Atlantens rolle i klimasystemet Oceanerne har en stor rolle i klimaets udvikling. Men beskrivelsen af vandmassernes bevægelser i oceanerne

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR?

GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? Professor Eigil Kaas Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4.

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Satellite Eye JAVA browser

Satellite Eye JAVA browser Satellite Eye JAVA browser Brugsanvisning til Galathea-3 informationssystem Systemet findes på: http://galathea.oersted.dtu.dk Leif Toudal Ørsted-DTU, Danmarks Tekniske Universitet (ltp@oersted.dtu.dk).

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Geografiolympiade. 1. prøve

Geografiolympiade. 1. prøve Geografiolympiade. 1. prøve Dette opgavesæt består af 45 spørgsmål. Til hvert spørgsmål vil der være 3-5 svarmuligheder Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål og der skal derfor kun sættes ét X

Læs mere

Citation (APA): Linden-Vørnle, M. (2010). Det iskolde overblik. Aktuel Naturvidenskab, (2), 6-9.

Citation (APA): Linden-Vørnle, M. (2010). Det iskolde overblik. Aktuel Naturvidenskab, (2), 6-9. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2016 Det iskolde overblik Linden-Vørnle, Michael Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere