Sundhedsfremme hos børn og unge i Grønland med udgangspunkt i udeliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsfremme hos børn og unge i Grønland med udgangspunkt i udeliv"

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne Sundhedsfremme hos børn og unge i Grønland med udgangspunkt i udeliv Health improvement among children and youngsters in Greenland based on outdoor activites Modul: Bachelorprojekt, modul 14 Hold eller studieretning: Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling Vejleder: Jon Fuglsang og Preben Vestergaard Hansen Bilag: 1: Interviewguide, 2: De 10 grønlanske kostråd, 3: Kort over Grønland og Uummannaq, 4: Spørgsmål til A. Andreasen, 5: Observation, 6: Transskribering Navn: Kista Hammeken Lennert Studienummer: 220E13118 Tegn:

2 Resume Denne opgave omhandler sundhedsfremme 1 hos de unge i Grønland. I opgaven tages udgangspunkt i udeliv 2. På baggrund af de forskellige sundhedsproblemer der er i dag, som bl.a. er overvægt og stigende livsstilssygdomme i Grønland (Bjerregaard , ), er der i denne opgave fokus på, hvordan man kan sundhedsfremme de unge således, at de undgår at udvikle livsstilssygdomme i fremtiden. Udelivet kan bruges som sundhedspædagogisk redskab til at fremme sundhed og madkulturel forståelse hos grønlandske børn og unge dette med fokus på grønlandsk madkultur. I opgaven bliver kosten og ændringerne der har været i løbet af de sidste 100 år belyst. Derudover undersøges, hvordan naturen kan buges til at fremme sundheden gennem naturoplevelser. Projektet kan desuden bruges til at give pædagoger inspiration og få fornyet deres indsigt i, hvilken rolle den frie natur kan spille, og hvordan denne kan tænkes at blive inddraget i arbejdet med børn og unge, hvormed fokus er på sundhedsfremme. Fokus på mad og glæde i naturen kan være med til at påvirke og udvikle de unges dannelse og skabe handlekompetencer til at kunne træffe sundere valg, som på længere sigt kan virke både forebyggende og sundhedsfremmende. I opgaven bliver der taget udgangspunkt i grønlandske børn og unge, som bor i Uummannaq beliggende i Nordgrønland, og som er en lille by med 1400 indbyggere. Undersøgelsen er udarbejdet efter kvalitativ metode og bygger på semistrukturerede interviews samt observationer fra udeaktiviteter med naturvejledere og pædagoger fra børnehjemmet. Disse er primært anvendt til den videre udarbejdelse af analysen. I analysen er der inddraget teori omkring pædagogik med afsæt i John Deweys Learning by doing samt handlekompetence ud fra Bjarne Bruun Jensens teori. Sidst gives der i opgaven bud på om naturen kan bruges som sundhedsfremmende læringsrum med inspiration fra naturvejlederne og pædagogerne. Buddene er ligeledes en sammenkobling af teorivalgene og observationer observationer af det pædagogiske arbejdes resultater indenfor naturoplevelser med de unge. 1 *Sundhedsfremme er den proces, som gør at den enkelte i stand til at være herre over sit liv, og forbedre sundhedstilstanden. Sundhedsfremme har et andet formål end forebyggelse og ekspert ledelse, hvor der er mere fokus på sygdom og risici. 2 **Udelivet indebærer ture og arrangementer i naturen. Aktiviteter i naturen, fisketure, vandreture, mad og bevægelse. 2

3 Abstract This project is concerns health 3 improvements among young Greenlanders based on outdoor activities 4. Considering various health problems such as, among other things, obesity and other increasingly common lifestyle diseases in Greenland (Bjerregaard , ), the focus in this project is on how to better the health of the youngsters, and thereby helping them to avoid future lifestyle diseases. Outdoor activities can be used as a social pedagogic tool, improving health and the understanding of nutrition among Greenlandic children and youngsters. In this project, brings the Greenlandic food culture into focus and investigate the changes it has undergone in the last 100 years. Furthermore, this project examines how nature can be used to promote health through nature activities. This project can be used as an inspiration for education workers generally, and help refresh insight into the role nature can have as an asset when working with children and youngsters, while focusing on the promotion of good health. Focus on food, combined with joy of nature, can influence and change youth culture, in helping develop skills in making choices, that can contribute positively to disease prevention and health promoting actions. The empirical basis of this assignment involves children and youngsters living in Uummannaq a town in northern Greenland, which has 1400 inhabitants. The investigation was conducted using qualitative methods and semi- structured interviews combined with observations of outdoor activities with forest rangers and education workers from the children s home. These are the basis of further analysis, in which I have included pedagogical theory based on John Dewey s learning by doing principle and competence of action, in the theories of Bjarne Bruun. Finally, I will put forward an idea to how one could qualify excursions in nature as a platform for learning, using inspiration from forest rangers and education workers. These proposals are, as well as a synthesis of the choice of theory and observations, the result of educational work in the field of nature experiences with youngsters. 3 *In the modern perception of improvement of health, the individual is empowered to control themselves and their own life. This has another aim, compared prevention and expert management, where there is more focus on disease and risks. 4 ** Outdoor activities include adventure and arrangements in nature such as fishing trips, hikes, food and physical activity. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembaggrund Problemformulering Præcisering og afgrænsning Opgavens opbygning Videnskabsteoretiske overvejelser En kvalitativ metode Interview Første analyse Udeliv Sundhed Det brede sundhedsbegreb og sundhedspædagogik Hvilke sundhedsproblemer er der i Grønland? Diabetes og overvægt Opsamling Den traditionelle grønlandske madkultur Den traditionelle grønlandske kosts fordele Kostændringer og ernæringsproblemer blandt de unge Grønlandske kostråd Udelivets historie og betydning Sportificering af udelivet Udepædagogikkens særlige aspekter Anden analyse Præsentation af Uummannaq, områdets naturtilbud og børnehjemmet Uummannaq og områdets naturtilbud Børnehjemmet i Uummannaq Børnehjemmets (BHJ) målsætninger og visioner Observationer og kvalitative interviews Madkultur hos de unge i Uummannaq Udepædagogikken primære fokus på BHJ Udeaktiviteterne og madmod for lokale fødevarer Opsamling

5 12. Handlekompetence Mad som identitet Udeliv som frirum Naturophold som læringsrum Konklusion Perspektivering FORMIDLING AF PB- PROJEKT: Litteraturliste Bilag Bilag 2 De 10 grønlandske kostråd Bilag 3 Kort over Grønland og Uummannaq Bilag Bilag 5 Observation - Fisketur med børnene ved den gamle boplads Uummannatsiaq Bilag 5 Transskribering

6 1. Indledning Oprindeligt var Grønland et fisker- og fangersamfund med et befolkning med høj fysisk aktivitet og en kost med højt indtag af umættede fedtsyrer og protein. Kosten bestod af det, der kunne fiskes og fanges i naturen, hvilket hovedsageligt består af dyr i havet og på landjorden samt fuglevildt og samling af bær (Bjerregaard , 96). I dag er Grønland overvejende et industrialiseret samfund, og kosten er domineret af importerede fødevarer, som hovedsageligt kommer fra Danmark (ibid., 99). Livsstilen i Grønland er i dag i mange steder præget af en moderne tilværelse med et arbejde, der ikke kræver fysisk aktivitet og en kost, der for mange består af importerede forarbejdede vestlige råvarer. Ændringerne i livsstil kombineret med en mulig arvelig disponering har ført til livsstilssygdomme såsom type 2 diabetes i et niveau, som overstiger forekomsten i lande, som f.eks. i Danmark (Bjerregaard 2004, 56-58). Således er overvægt og forekomst af livsstilssygdomme blevet et stort problem i Grønland både hos unge, midaldrende og ældre i de seneste år (ibid., 55). Undersøgelserne viser, at udviklingen i den grønlandske kost derfor er foruroligende set fra et sundhedsmæssigt synspunkt, og at den yngre generation i højere grad bliver influeret af nye tendenser og udefrakommende påvirkninger (Bjerregaard , 108). Som nævnt har forekomsten af overvægt og fedme været støt stigende i Grønland de seneste år. Dette betyder, at fedme - som er en af de alvorligste risikofaktorer til en lang række sygdomme - er en væsentlig faktor, der bør kunne forebygges for at forbedre befolkningens sundhedstilstand. Der er behov for vidensformidling omkring sundhed, kost og nye tiltag ved eventuelle fysiske indsatser indenfor sundhedsfremme og forebyggelse af denne problemstilling i Grønland. Jeg har i modul 9 været i praktik i Sisimiut (Holsteinsborg) og har undervist i ernæring og sundhed i folkeskolen. Derudover har jeg haft samtaler med unge omkring deres kostvaner ifm. mit arbejde på sygehuset. Jeg har i løbet af praktikken erfaret, at mange af de unge grønlændere vælger at spise forarbejdede importerede fødevarer fremfor at spise lokale fødevarer. Jeg har også erfaret, at der er øget fysisk inaktivitet hos de unge jo ældre, de bliver. Dette har givet mig lyst til at 6

7 undersøge hvorledes man kan arbejde med unge for at skabe sundhedsfremme i forhold til tiltagende overvægt, samt hvordan der kan komme fokus på madvaner med lokale fødevarer. I løbet af min uddannelse som Ernæring og sundhedsstuderende, har jeg haft valgfagsmodulet Ernæring og sundhed i udeliv. Hensigten med valgfaget var at udforme aktiviteter ved brug af naturens ressourcer. Dette gennem mad og bevægelse i udeliv. Derudover handlede modulet også om ønsket om at kunne fremme en mere naturlig og autentisk tilgang til vores mad og krop. Efter modulet blev min interesse for udepædagogik i forbindelse med udeliv skærpet, og derfor syntes jeg, det kunne være spændende at se nærmere på dette emne ifm. denne bachelor opgave. Valgfagsmodulet har for mig været en øjenåbner for, at der kan være gode muligheder for udvikling af sunde vaner gennem udelivet, og kompetencer i forhold til sundhed. Min tese er at udeliv og sundhed ofte hænger sammen. Udelivet kan give sundhed på mange måder, både fysisk og psykisk. Dette emne har jeg fundet spændende at undersøge nærmere. Som kommende professionsbachelor i Ernæring og sundhed finder jeg det derfor yderst relevant at beskæftige mig med, hvordan man kan skabe sundhedsfremme hos den grønlandske befolkning. Dette med fokus på maddannelse, madkultur og herunder madmod af lokale fødevarer og udvikling af sunde vaner hos børn og unge. Børns manglende viden kan føre til et samfund med dårlige madvaner, som på sigt kan have betydning for folkesundheden, miljøet og bæredygtigheden i fremtidens samfund. Det er derfor nødvendigt at have fokus på problemstillingerne, der hersker i denne forbindelse i dagens samfund. At beskæftige mig med dette emne er oplagt, da jeg drømmer om at komme tilbage og arbejde i Grønland. Jeg vil bidrage med at kunne forebygge livsstilssygdomme og skabe sundhedsfremme primært hos børn og unge, da fremtiden ligger hos dem. Jeg mener, at vi som samfund har et ansvar for de unges fremtid og levevilkår ved, at de udvikler sunde kost- og motionsvaner tidligt i barndommen. Kan man finde nye måder at fremme denne udvikling på vil det være afgørende for at kunne forebygge helbredsproblemer og andre alvorlige sygdomme. 2. Problembaggrund Opgaven omhandler ernæringsproblemstillinger blandt grønlandske børn og unge, samt hvordan 7

8 denne kan forebygges ved brug af naturen som spisekammer og læringsrum. En mere overordnet baggrund for dette emnevalg bunder i en generel interesse i den grønlandske befolkning og de særlige sundhedsproblemer, der eksisterer i Grønland. De kostændringer, der har været i Grønland de sidste 20 år, er især iblandt den unge del af befolkningen. Forbrug af slik, chips, fastfood og sodavand er steget i løbet af de seneste år (Bjerregaard , ), og mange indtager ikke nok frugt og grønt. Det betyder, at befolkningen i Grønland i dag oftere spiser de usunde importerede forarbejdede fødevarer og sjældnere det traditionelle grønlandske fødevarer. En befolkningsundersøgelse fra 2007 viser, at forbruget af forarbejdede importerede fødevarer - sammenlignet med en befolkningsundersøgelse fra er steget, hvorimod forbrug af fødevarer som sæl og forskellige fiskearter er faldet (ibid., ). 3. Problemformulering Jeg vil i denne opgave med udgangspunkt i ovenstående problemstillinger undersøge følgende: Hvordan kan udelivet og naturophold bidrage til unge grønlænderes sundhed og madkulturelle forståelse? 4. Præcisering og afgrænsning I denne opgave vil der blive fokuseret på børnehjemsbørn i alderen 8-15 år i Uummannaq i Nordgrønland. Grunden til at børnehjemmet (BHJ) Uummannaq er valgt, er pga. de forskellige udeaktiviteter de kører året rundt. På BHJ er der fokus på den psykiske del i arbejdet med børnehjemsbørnene i Uummannaq, men jeg vil begrænse mig og fokusere på maden og udelivet samt udeaktiviteterne. Jeg kan dog ikke se bort fra pædagogernes arbejdsmetoder, som har en del at gøre med børnenes psyke, og som derfor kræver en forklaring af. Derfor kan jeg ikke undgå at nævne dem som en vigtig del i opgaven. De indsamlede data består af kvalitative interviews af pædagogerne og forstanderen i børnehjemmet samt mine egne observationer af pædagogerne og børnene både i naturen og i børnehjemmet. 8

9 For at belyse problemformuleringen vil jeg arbejde med følgende områder: Begrebet sundhed, hvad er dets definition og hvorfor tale om det i en naturkontekst? Ernæringsproblemstillinger blandt ungdommen i dag Naturens positive effekt på mennesker og hvordan den kan bruges som læringsrum. Jeg vil også redegøre for den tilhørende teori. Erfarne naturpædagogers didaktiske overvejelser - baseret på en kvalitativ tilgang til feltet ved passiv deltagerobservation og interviews. På baggrund af teori og interviews vil jeg diskutere og analysere de observerede metoder, samt vurdere og perspektivere, hvilke muligheder natur- pædagogiske tilgange har i forhold til at sikre sundhedsfremme og i forhold til at forstå grønlandsk madkultur. Derudover vil jeg også se på mulighederne for at de unge får lyst til fødevarer, der er i overensstemmelse med de gældende grønlandske kostråd. Målgruppen i denne opgave er primært pædagoger, men ligeledes også andre som beskæftiger sig med sundhed og pædagogik. Pædagogerne kan være fra forskellige institutioner såsom børnehaver, folkeskoler, børnehjem og fritidshjem, der måske på sigt selv kan afholde lignende ture. Hensigten med denne opgave er at udbrede og belyse, hvordan aktiviteter i naturen, samt ophold kan være med til at skabe trivsel, læring, dannelse, æstetik, miljøbevidsthed mm., hvilket er med til at styrke menneskers sundhed og livskvalitet (Tordsson 2006, 30) 5. Opgavens opbygning Opgaven bygger på en todelt analyse. De to analysedele vil se således ud: Første analysedel vil omhandle en beskrivelse af hvad udelivet er og hvordan den hænger sammen med sundhed. Derefter defineres begrebet sundhed. Derudover vil der være en redegørelse for sundhedstilstanden i Grønland, samt forekomsten af diabetes. Desuden undersøges kostændringer og ernæringsproblemstillinger blandt ungdommen i Grønland, samt belysning af de grønlandske kostråd. Dette gøres for at belyse problembaggrunden for sundhedsproblemerne i Grønland. Før anden analyse, vil der være en redegørelse for definitionen af udeliv og udepædagogik. 9

10 I Anden analysedel præsenteres Uummannaq og BHJ, samt observationer og interviews. Her undersøges hvorvidt udelivet er med til at skabe sundhedsfremme for børnene, og om den er med til at styrke børnenes madkulturelle forståelse. Hermed analyseres pædagogernes pædagogisk tilgang og metoder og disse perspektiveres. 6. Videnskabsteoretiske overvejelser I det følgende afsnit vil der blive redegjort hvilken videnskabsteoretisk tilgang der anvendes til at løse denne opgave. Der findes forskellige videnskabsteoretiske tilgange til løsning af videnskabelige opgaver, heriblandt naturvidenskab og humanvidenskab. For at kunne belyse min problemformulering har jeg indsamlet empiri og data indenfor natur- og humanvidenskabelige områder. For at få et helhedsbillede samt dybere og bredere forståelse for udviklingen af sundhedsproblematikkerne i Grønland, vil naturvidenskaben i denne opgave hjælpe med at opklare hvordan og hvorfor den grønlandske befolkning har udviklet sundhedsproblemerne. Opgaven tager derudover afsæt i hermeneutikken, ud fra Hans- Gerog Gadamers filosofiske hermeneutik. Som videnskabsteoretisk retning beskæftiger hermeneutikken sig med at forstå mennesket og søger at fortolke, hvad der ligger bag vores handlinger (Højbjerg 2007, 320). I opgaven vil type 2 diabetes blive belyst fra en naturvidenskabelige vinkel. Herunder spiller fysiologiske faktorer i forbindelse med fysisk inaktivitet og kostens betydning for udvikling af type 2 diabetes. Ud fra Hans- Georg Gadamers filosofiske hermeneutik er der to centrale begreber: Fordom og forforståelse. Disse begreberne bliver yderligere uddybet herunder hans forståelsesbegreb (Højbjerg 2007, 321). Ifølge hermeneutikken opnår man mening ved at fortolke sammenhæng med den verden vi lever i (ibid., 320). Dette anser jeg som relevant, da meningen i en given undersøgelse altid skal ses i lyset af den kontekst, det undersøgte fænomen, felt eller objekt indgår i. Hvis jeg skal kunne forstå pædagogernes arbejde med børnene, er det vigtigt at undersøge pædagogernes måde at opleve verden og sig selv på. Således bliver det med den hermeneutiske tilgang muligt at opnå forståelse af et givent fænomen, der ellers syntes uforståeligt (Fredslund, 94). 10

11 Gadamers forståelses begreb: Gadamer mener, at det er en menneskelig betingelse, at individet fortolker den verden, det er en del af. Denne tolkning er i en tæt relation til det enkelte individs omverdensforståelse, som er dannet ud fra forforståelse og fordomme. Forforståelse er bl.a fordomme, og som kommer forinden forståelsen. Forforståelserne kan være ubevidste processer, der bliver dannet ud fra erfaringer, oplevelser osv. Med det har man altså en forudsætning for at tolke verden ud fra egne perspektiver i forhold til sig selv og omverdenen. De to begreber, forforståelse og forståelse kan altså kæde sammen på den måde, at forståelse formes af forforståelse (Højbjerg 2007, ). Min forforståelse er grundet af min uddannelse, og jeg tror på at børnene og de unge i høj grad kan få udvidet deres sundhed, og madkulturelle forståelse, ved at være ude i naturen. Derudover tror jeg på, at institutioner med fokus på udeliv, kan bidrage til at styrke børnenes og de unges sundhed, da de får mulighed for opholde sig i naturen. Gadamer beskriver, hvordan et menneskes forståelses- horisont kan udvides altså hvordan det enkelte kan opnå en ny eller anden forståelse. Han bruger den hermeneutiske cirkel, som erfaringsverden til denne udvidelse. Ifølge den er forståelsen en cirkulær proces (ibid.). Min forståelse skaber en horisont, der i samspil med situationen kan være bred eller snæver. Et eksempel på dette kan være, at jeg har hørt eller læst om børnene og de unge, inden jeg har mødt dem, hvor jeg skaber forforståelser (fordomme) omkring dem. Hermed finder horisontsammensmeltningen sted når vi inddrager vores forforståelse. Det er her min forforståelse sættes på spil, men samtidigt sætter jeg mig i modpartens sted, og derved kan der opstå en ny forståelse (ibid., ). Min forståelse er dannet ved, at jeg har interviewet forstanderen i børnehjemmet og en erfaren udelivs pædagog. 7. En kvalitativ metode I et interview med udgangspunkt i hermeneutikken har jeg spurgt ind til pædagogernes meninger, for at få belyst deres synsvinkler af det praktisk arbejde de laver i naturen med børnene. Formålet med metoden er at tyde fortolkninger og meninger. Den kvalitative metode bidrager til, at jeg får en forståelse af holdninger, motiver og intentioner, som pædagogerne bruger til udeaktiviteterne (Schmidt et al.2003, 27-28). I brugen af den kvalitative metode har jeg valgt at gøre brug af passiv deltagende observation samt semistrukturerede interviews. Yderligere bidrager den kvalitative metode til, at jeg kan beskrive og 11

12 analysere hvordan pædagogerne oplever de forskellige udeaktiviteter. Inden for den kvalitative metode arbejdes der med indsamling af empiri bl.a. ud fra interview, observation og feltstudier (Schmidt et al 2003, 27). I næste afsnit uddybes interviewundersøgelsen. Derudover har jeg før interviewet observeret pædagogerne og andre socialmedhjælpere, mens de var ude på isen og fiske med børnene. Jeg valgte at lave en passiv deltagende observation, da jeg i den passive observation har en fordel ved, at jeg som observatør er neutral, og at jeg ikke deltager i aktiviteterne som pædagogerne gør det. Min rolle var hovedsageligt at være tilskuer, og jeg har dermed haft fra distancen et større overskud til at bemærke de forhold, der udspiller sig i de givne situationer (Launsø 2011, ). 7.1 Interview I opgaven har jeg taget udgangspunkt i et kvalitativt interview til indsamling af empiri - dette for at få indsigt i pædagogernes praktiske arbejde med børnene. Det kvalitative interview karakteriseres ved, at man får indsigt i menneskers meninger og holdninger, ved at spørge ind til betydninger og oplevelser og personens forhold til situationerne. Derudover har jeg valgt at lave en semistruktureret interview, som gør det muligt for, for mig at formulere spørgsmålene således, at de tager udgangspunkt i hvad pædagogerne fortæller og hermed ikke er forudbestemt (Christensen et al. 2011, 62). Til det semistrukturerede interview har jeg så vidt muligt stillet åbne spørgsmål, så pædagogernes svar dermed kunne skabe grundlag for yderligere spørgsmål (ibid., 62). Inden interviewet har jeg udarbejdet spørgsmålene (se Bilag 1). Det semistrukturerede interview har givet mig større forståelse og viden om pædagogernes arbejde med børnene. Havde jeg anvendt en struktureret tilgang, hvor alle spørgsmålene var lavet på forhånd og stillet dem i kronologisk rækkefølge, havde jeg ikke opnået samme forståelse og resultater, da strukturerede interview ikke havde givet ligeså meget fleksibilitet (ibid.,61). 8. Første analyse I denne første analyse vil jeg redegøre for, hvilken effekt udeliv har på sundhed og redegøre for begrebet sundhed. Derudover vil jeg undersøge hvordan sundhedstilstanden er i Grønland og 12

13 beskrive den grønlandske madkultur. Herefter kommer jeg ind på diabetes og kostændringer der har været i Grønland samt komme ind på de grønlandske kostråd. Handlekompetencebegrebet bliver yderligere uddybet i anden analysedel Udeliv Hvilket potentiale har udelivet? Udelivet rummer i sig selv nogle kvaliteter såvel fysisk og psykisk. Udelivet giver bl.a. sundhed, glæde og oplevelse af livskvalitet. At færdes i naturen kan være med til at stimulere fantasien, samt udvide oplevelsesevnen som kan være med til at skabe handlekompetence hos det enkelte individ: individet sættes i stand til aktivt at handle i naturen. Naturen kan danne baggrund for hyggelige stunder og giver stor mulighed for at lave forskellige aktiviteter, som i høj grad giver børn og de unges udvikling en positiv retning. Med det kan de bl.a. udvikle fælleskab, social læring, æstetiske 5 oplevelser og fysiske, psykiske udfordringer. Derudover kan udelivet være med til at udvikle evner til at handle aktivt, hvilket igen genererer kreativitet og løsningsorientering. (Tordsson 2009, 30). Derudover giver udelivet frisk luft, lys, plads og mulighed for at øge ens sundhed. Brug af natur og grønne områder bidrager i den salutogenetiske 6 perspektiv til forbedret sundhed dette i en grad så brug af natur og grønne områder må betragtes som en sundhedsfremmende faktor (Folkesundhedsrapporten 2007, 348). Den amerikansk- israelske sociolog Aron Antonovsky, har udviklet et begreb om oplevelse af sammenhæng, som er tæt knyttet til oplevelsen af meningsfuldhed. Sammenhængsfølelsen baseres på individets generelle tillid til at tilværelsen er begribelig, håndterbar og meningsfuld (Antonovsky 2000, 34-37). Ifølge Antonovskys s teori påvirker natur og grønne områder vores helbred i en positiv retning, både psykisk, oplevelsesmæssigt og kropsligt. På det psykiske plan får vi positive oplevelser: oplevelsen af fred og ro, glæde over farver og landskab mm. På det kropslige plan betyder det, at vi har lettere adgang til at være fysisk aktive, når vi er tættere på naturen: løbeture, gåture eller fodbold (Folkesundhedsrapporten 2007, 348). 5 *Sansemæssige 6 *Saluto=sundhed; genese=opståen, udvikling. Salutogenese med med fokus på liv og sundhed modsat patogenese, som har fokus på krop og sygdom. 13

14 Koncentrationsevnen og humøret bliver ligeledes styrket gennem udelivet, og vi bliver ikke overbelastede med informationer fra diverse tv- udsendelser og andre elektroniske ting som computere, mobiltelefoner mm. (Bentsen 2009, ). Udelivet er derfor et rum, hvor der er plads til alle samt et rum hvor det er muligt for alle aldersgrupper at udvikle sig. Undersøgelserne viser at aktiviteter i naturen fører til bedre læring og nye opfindelser (ibid., ). 8.2 Sundhed Hvad er sundhed? Jeg vil i dette afsnit indkredse begrebet sundhed og herigennem redegøre for hvorfor sundhed har sin berettigelse i arbejdet med børn og unge. Herefter vil jeg redegøre for det brede sundhedsbegreb ud fra WHO s (World Health Organisation) sundhedsdefinition. Jeg vil derudover analysere hvordan naturen og udelivet er med til at udvikle sundhedsvaner hos børn og unge. I anden analyse vil jeg redegøre for hvordan den kan bidrage i forbindelse med børnenes motorik og læring i forhold til mad og sundhed Det brede sundhedsbegreb og sundhedspædagogik Sundhed er for tiden et omdiskuteret emne i den offentlige debat og diverse medier, og der er mange teorier og meninger om hvad sundhed er, og hvordan der skal sættes ind og over for en stigende tendens til usund livsstil, fedme og inaktivitet blandt børn, unge og voksne. Sundhed er et personligt begreb som bl.a. kan være oplevelsen af at være i balance med sig selv, og have det godt med et positivt sind samt at man trives godt med andre mennesker. Overordnet set kan man sige at sundhed er en positiv tilstand. Ifølge WHO defineres sundheden på følgende måde: Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social velvære og ikke kun fravær af sygdom (Saugstad 2009, 39). WHO s sundhedsdefinition lægger op til at der er mange faktorer, som betinger et sundt liv. Det er dog et omdiskuteret og bred sundhedsdefinition, da det kan være svært at opnå en tilstand af FULDKOMMEN fysisk, psykisk og social velvære. Alligevel rummer definitionen en dynamisk forståelse af sundhedsbegrebet, hvor krop og psyke hænger sammen, og det enkelte menneskes sundhed udformes i et dynamisk samspil mellem arv, livsstil, levevilkår og sundhedsvæsenets indsats (Folkesundhedsrapporten 2007, 37). Definitionen giver en god platform i et pædagogisk perspektiv, hvor det brede sundhedsbegreb vægtes: ikke blot fravær 14

15 af sygdom, men også livskvalitet. Hermed dannes en bredere sundhedsdefinition, hvor også tilstedeværelsen af ressourcer og handlekompetencer inkluderes (Saugstad., 44-45). Denne definition tydeliggør, at sundhed omfatter to forskellige dimensioner: mental sundhed; det gode liv livskvalitet og fysisk sundhed; det sygdomsfrie liv (Jensen 2000, 192). I sundhedsfremmende tænkning betragtes sundhed som en ressource, hvor sundhed enten er et mål for det gode liv eller et middel til det gode liv (Saugstad 2009, 44). Begrebet handlekompetence er et velegnet pædagogisk begreb til at kunne begribe forståelsen af, at sundhed er en ressource. Handlekompetence- begrebet består i, at man bliver i stand til at skabe sundhed individuelt og i fælleskab med andre i de sociale og lokale miljøer, hvor man lever (Jensen 2010, 52-53). Sundhed som ressource handler også om oplevelsen af, at de udfordringer man møder i éns liv kan håndteres således, at de bliver forståelige, håndgribelige og meningsfulde. Det giver tillid til egen handleformåen at klare udfordringerne (Saugstad 2009, 44-47). Pædagogernes arbejde med børnehjemsbørnene tager udgangspunkt i et holistisk sundhedssyn, hvor psyke, fysik og socialt velvære er i fokus. Børnene i Uummannaq kommer fra familier med store sociale problemer, hvor nogle af børnene er forældreløse og har dårligt kontakt til deres familier. Mange af børnene har tilknytningsforstyrrelser og har problemer med at skabe relationer til andre, pga. de dårlige oplevelser de har med i bagagen (bhjumq.com). Pædagogernes arbejde tager dermed udgangspunkt i de ressourcer, der er i naturen og i det lokale miljø. Den pædagogiske praksis bygger på forskellige projekter, hvor aktiviteter i naturen er i fokus (ibid.). Dette vil yderligere blive belyst i afsnittet Ummannaq og børnehjemmet. Opgavens sundhedspædagogiske formål er således om at øge børnenes sans for, lokale råvarer og generelt opnå en større refleksion over valg af råvarer gennem udeliv. Dette kan ses som et middel til at øge børnenes madkulturelle forståelse og maddannelse gennem udelivet. Maddannelse defineres som et begreb, som angår alsidige læreprocesser, hvor man forstår maden i forhold til vores egne behov og relation til samvær og omsorg for andre. I pædagogiske sammenhænge er der fokus på dannelse, hvor maden og måltiderne tænkes ind (Carlsen 2011, 89). Den sundhedspædagogiske tilgang, bidrager til at børnene udvikler handlekompetencer til at handle sundhedsfremmende (Jensen 2010, 52-53). Her kan børnene få mulighed for at tilegne sig 15

16 viden om madens oprindelse og naturens sunde råvarer, gennem oplevelser, glæde, krop, bevægelse og erfaring i naturen. I det følgende afsnit vil sundhedstilstanden i Grønland blive belyst og derefter diabetes og overvægt. 8.3 Hvilke sundhedsproblemer er der i Grønland? Generelt er Grønland et sundt land at leve i, og der optræder generelt ingen dødbringende epidemier. Alligevel slås Grønland med mange sundhedsproblemer, der er relateret til bl.a. alkohol, rygning, for lidt motion og usund livsstil. Som tidligere nævnt ændrer kosten i Grønland sig i retning af mindre traditionel kost og mere af forarbejdede fødevarer (Bjerregaard , 104). Den manglende motion kombineret med usund kost er årsag til en stigende overvægt i befolkningen, hvilket har en sammenhæng med udvikling af type 2 diabetes, som også kaldes for gammelmands- sukkersyge. Type 2 diabetes forekom stort set ikke blandt den grønlandske befolkning i (Bjerregaard 2004, 55-56). Under 0,1 % havde i en befolkningsundersøgelse i 1962 diabetes. I dag er det 10 % af den voksne befolkning, der har diabetes 7. I viser en undersøgelse i Grønland at 39,9 % var overvægtige og 23,9 % var svært overvægtige (Bjerregaard , 124). Der er i dag ca. over 700 diagnosticerede type 2 diabetes patienter 8 i hele Grønland, og formentlig dobbelt så mange uden diagnose. Det tyder på at Grønland med import af vestlig livsstil også importerer vestlige livsstilssygdomme. Dette betyder som nævnt, at overvægt og forekomst af livsstilssygdomme er blevet et stort problem i Grønland, som fremover bliver en stor økonomisk udfordring. Her vil der fremover være behov for en forebyggende indsats mod livsstilssygdomme. Undersøgelserne viser, at der er kraftig øgning af overvægtige og svært overvægtige i Grønland, hvilket giver stor risiko for livsstilssygdomme som type 2 diabetes. Hermed kan det forventes, at type 2 diabetes kan stige i Grønland med mange udgifter til følge, da sygdommen også resulterer 7 type- 2- pa- fremmarch- i- groenland/ hentet 4/ type- 2- pa- fremmarch- i- groenland/ hentet 4/

17 i mange lægekontakter (Bjerregaard 2004, 59). Andre eksempler på sundhedsproblemer i Grønland er forskellige kræftsygdomme, knogleskørhed, slidgigt, astma og allergi Diabetes og overvægt I dette afsnit vil jeg beskrive, hvad diabetes er, dennes risikofaktorer, samt forekomsten i Grønland. Diabetes er en af de hyppigste kroniske sygdomme i verden. I de fleste lande har forekomsten været stærkt stigende gennem de sidste år. Fedme og fysisk inaktivitet er de vigtigste årsager til udvikling af diabetes (Astrup et. al., 426). Den store stigning ses overalt i verden, og tiltaget har rod i samfundsændringerne igennem tiden. Et stigende antal mennesker har stillesiddende arbejde, og indtaget af kalorie-, fedt, - og sukkerholdige fødevarer er steget betydeligt 9 Type 2 diabetes er en sygdom, der forekommer fortrinsvis hos overvægtige voksne, men forekomsten blandt overvægtige børn og unge er stigende (Kjøller 2007, 151). Type 2 diabetes er en stilstand med forhøjet blodglukose 10 og abnormiteter 11 i glukose-, fedt- og proteinstofskiftet. Type 2 diabetes skyldes både nedsat insulinfølsomhed i musklerne og i leveren, kendt under betegnelsen insulinresistens, hvor kroppens celler ikke kan udnytte insulin (Hessov 2012, ). Der er flere årsager til, at nogle mennesker udvikler type 2 diabetes. Både arv og miljø er involverede ofte i kombination (ibid.). Da % type 2 diabetikere er overvægtige, viser det sig, at det ofte er en usund livsstil med overvægt, usund kost og for lidt motion, som er væsentlige for at man udvikler type 2 diabetes (ibid., 232). Dog kan man godt være genetisk disponeret for sygdommen, uden den kommer til udtryk, hvis blot man har en sund livsstil (ibid. 207). Type 2 diabetes har bl.a. risikofaktorer for udviklingen af åreforkalkning 12, abdominal fedme (æble fedme), dyslipædimi 13 og forhøjet blodtryk. En kronisk sygdom med senkomplikationer kan 9 landsnyt.dk/blog/69/diabetes- er- en- global- folkesygdom 10 *Blodsukker 11 **Misdannelser 12 Kendt også under betegnelsen Arteriosklerose. En kronisk blodkarsygdom, som skyldes fedtaflejring i arteriernes vægge (Alstrup et. al. 2010, 463) 17

18 resultere i en del forstyrrelse i form af hjertesygdom og sår, der ikke vil læges eller synsproblemer, som på langt sigt kan forværres betydeligt. Det tyder på at overvægt og fedme, samt fysisk inaktivitet kombineret med dårlig kost, er den hyppigste årsag til man udvikler type 2 diabetes (Astrup et al, ). En person med type 2 diabetes har to til seks gange større risiko for udvikling af blodprop i hjerte og hjerne end en person uden diabetes (Kjøller 2007, 155). Som tidligere nævnt kendtes diabetes stort set ikke i Grønland i 1960 erne. En befolkningsundersøgelse fra 1999 viste at forekomsten af type 2 diabetes var ca. 20 % højere end forekomsten i Danmark (Bjerregaard 2004, 56-60) mens en senere befolkningsundersøgelse fra viste at forekomsten fortsat var høj og tilmed stærkt stigende (Folkesundhed 2008, uge 26). Figuren herunder viser, at forekomsten af diabetes i Grønland stiger stærkt med alderen, og at der i de enkelte køns- og aldersgrupper ikke er afgørende forskelligheder. Kun blandt de ældste i aldersgruppen år syntes sygdomstilfældene at være steget seneste undersøgelse. Figur 1. Kilde: Ugens tal for folkesundhed, uge Diabetes i Grønland. Som det er påvist, er der kobling mellem overvægt, inaktivitet og diabetes. Alle disse faktorer findes i Grønland. Befolkningsundersøgelserne viste, at der i 1993 var 40 % af befolkningen, der var overvægtige og 8 % svært overvægtige (Bjerregaard , 123). I undersøgelsen mellem , vises der en tendens til, at de svært overvægtige er steget markant i forhold til Dyslipædimi er en tilstand præget af ustabile niveauer af blod kolesterol og triglycerider (Alstrup et. al. 2010, 444) 18

19 Der var nu 23,9 % svært overvægtige og 39,9 overvægtige. I 2005 var der i Danmark 11% svært overvægtige og 34 % overvægtige. Med andre ord er flere svært overvægtige i Grønland end i Danmark (Bjerregaard , ). Ud fra de udviklingsmæssige undersøgelser af diabetes viser tallene at der er hastig udvikling af diabetes i Grønland. Udviklingen kan skyldes, at Grønland er præget af den vestlige kultur. Befolkningen er blevet mere inaktiv og at kostens sammensætning har ændret sig særdeles i forhold til 1960 erne Opsamling Fra ovenstående analyse viser sundhedsproblemer i den grønlandske befolkning. Hermed belyses at koblingen mellem usund kost, overvægt, fysisk inaktivitet kan være årsager til type 2 diabetes med risikofaktorer såsom åreforkalkning, abdominal fedme, dyslipædimi og forhøjet blodtryk. En uhensigtsmæssig kostsammensæt, med højt indtag af sukker, mættet fedt og for lidt frugt og grønt, kan dermed føre til alvorlige konsekvenser for sundheden. I følgende afsnit vil jeg præsentere den traditionelle grønlandske madkultur, samt de traditionelle fødevarer, der generelt anses som sunde og næringsrige fødevarer, med gode essentielle fedtsyrer (Bjerregaard ). 8.4 Den traditionelle grønlandske madkultur Den grønlandske kost er stærkt forbundet med national identitet og kulturforståelse. Grønland har med sin ressourcerige natur et væld af råvarer, som gør, at det grønlandske køkken traditionelt er baseret på fisk, skalddyr, havpattedyr, moskus, lam, rensdyr og fugle. Den traditionelle grønlandske madkultur var tæt forbundet med de gamle fangersamfunds traditionelle stærke sociale fælleskab, hvor livsbetingelserne afhang af, at fangsten blev delt. I tråd med dette, er maden og måltiderne den dag i dag, fortsat en central del af den særlige grønlandske gæstfrihed. Grønlænderne forstår at gøre maden til festens centrum, hvor alle er velkomne til at spise med. Især om sommeren udnytter man naturen optimalt. Man tager på ture i længere perioder og sover enten i hytter eller telte. Her spises fisk og dyr som man har fanget på 19

20 sommerlejren/fangstpladsen 14. I Grønland er det en tradition at man hælder kogt fisk, ud på en flad sten, når man har fanget fisk, og at man spiser fisken med de bare hænder. Denne tradition holdes stadig i hævd blandt grønlænderne. I naturen spiser man helt frisk torskelever, og torskemavesække under åben himmel, hvor fingrene bliver godt fedtet til. Rensdyr jages om efteråret, og umiddelbart efter fangsten spiser man som regel rensdyrets lever råt. Derudover laver man friskfanget kødsuppe af de friskfangede rensdyr, som kaldes suaasat. Suaasat, er den grønlandske nationalret: en suppe, som kan koges på alt fra fisk til fugle og på dyr fra både hav og land. Den oprindelige suaasat, er dog lavet af sælkød. Suppen indeholder ris, løg, kartofler, salt og peber, og der kan tilsættes grønlandske urter. Suaasat er tit en fed suppe, som passer godt til det arktiske klima. Havpattedyr, som er en stor del af den grønlandske kost, er en meget traditionel spise. Mattak er en stor delikatesse i Grønland. Det er narhvalens eller hvidhvalens hud, som spises råt bl.a. med tørret fisk og kød. Dette er en populær snack, der især serveres til særlige begivenheder. I forbindelse med særlige begivenheder bliver der tit serveret alt fra rensdyrkød, moskus, hvalhud, hvalkød, tørret fisk (både torsk og hellefisk), sælspæk, forskellige skalddyr, røget hellefisk/ørred/laks og tørret hvalkød og rensdyr mm. For grønlændere har den traditionelle mad en stor betydning for både kulturen, det sociale og sundhedsmæssigt (Bjerregaard , 95). Hvilke dyr, der fanges, er sæsonbetinget. Dog er nogle af fødevarerne såsom sæl og fisk altid tilgængelige, mens hvalfangst, rensdyr/moskusjagt finder i bestemte sæsoner, og er begrænset af kvoter for, hvor mange dyr der må jages (ibid.). Madkulturen og forståelsen af de grønlandske fødevarer, er også forskellige fra by til bygd. Blandt bybefolkningen er traditionelle fødevarer fortrinsvis relateret til såvel kultur og traditioner, mens bygdebefolkningen bruger traditionelle fødevarer som en integreret del af deres hverdagsliv Den traditionelle grønlandske kosts fordele Generelt er den traditionelle mad fedtrig, men det er ikke alt fedtet der er usundt. Fede fisk såsom laks, hellefisk og havpattedyr som hval og sæl er fyldt med N- 3 fedtsyrer (enkelt umættede fedtsyrer) som ifølge undersøgelserne kan modvirke åreforkalkning (Bjerregaard 2004, 72). En moderat indtagelse af N- 3 fedtsyrer har vist sig, at være forebyggende for en række

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere