Sundhedsfremme hos børn og unge i Grønland med udgangspunkt i udeliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsfremme hos børn og unge i Grønland med udgangspunkt i udeliv"

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne Sundhedsfremme hos børn og unge i Grønland med udgangspunkt i udeliv Health improvement among children and youngsters in Greenland based on outdoor activites Modul: Bachelorprojekt, modul 14 Hold eller studieretning: Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling Vejleder: Jon Fuglsang og Preben Vestergaard Hansen Bilag: 1: Interviewguide, 2: De 10 grønlanske kostråd, 3: Kort over Grønland og Uummannaq, 4: Spørgsmål til A. Andreasen, 5: Observation, 6: Transskribering Navn: Kista Hammeken Lennert Studienummer: 220E13118 Tegn:

2 Resume Denne opgave omhandler sundhedsfremme 1 hos de unge i Grønland. I opgaven tages udgangspunkt i udeliv 2. På baggrund af de forskellige sundhedsproblemer der er i dag, som bl.a. er overvægt og stigende livsstilssygdomme i Grønland (Bjerregaard , ), er der i denne opgave fokus på, hvordan man kan sundhedsfremme de unge således, at de undgår at udvikle livsstilssygdomme i fremtiden. Udelivet kan bruges som sundhedspædagogisk redskab til at fremme sundhed og madkulturel forståelse hos grønlandske børn og unge dette med fokus på grønlandsk madkultur. I opgaven bliver kosten og ændringerne der har været i løbet af de sidste 100 år belyst. Derudover undersøges, hvordan naturen kan buges til at fremme sundheden gennem naturoplevelser. Projektet kan desuden bruges til at give pædagoger inspiration og få fornyet deres indsigt i, hvilken rolle den frie natur kan spille, og hvordan denne kan tænkes at blive inddraget i arbejdet med børn og unge, hvormed fokus er på sundhedsfremme. Fokus på mad og glæde i naturen kan være med til at påvirke og udvikle de unges dannelse og skabe handlekompetencer til at kunne træffe sundere valg, som på længere sigt kan virke både forebyggende og sundhedsfremmende. I opgaven bliver der taget udgangspunkt i grønlandske børn og unge, som bor i Uummannaq beliggende i Nordgrønland, og som er en lille by med 1400 indbyggere. Undersøgelsen er udarbejdet efter kvalitativ metode og bygger på semistrukturerede interviews samt observationer fra udeaktiviteter med naturvejledere og pædagoger fra børnehjemmet. Disse er primært anvendt til den videre udarbejdelse af analysen. I analysen er der inddraget teori omkring pædagogik med afsæt i John Deweys Learning by doing samt handlekompetence ud fra Bjarne Bruun Jensens teori. Sidst gives der i opgaven bud på om naturen kan bruges som sundhedsfremmende læringsrum med inspiration fra naturvejlederne og pædagogerne. Buddene er ligeledes en sammenkobling af teorivalgene og observationer observationer af det pædagogiske arbejdes resultater indenfor naturoplevelser med de unge. 1 *Sundhedsfremme er den proces, som gør at den enkelte i stand til at være herre over sit liv, og forbedre sundhedstilstanden. Sundhedsfremme har et andet formål end forebyggelse og ekspert ledelse, hvor der er mere fokus på sygdom og risici. 2 **Udelivet indebærer ture og arrangementer i naturen. Aktiviteter i naturen, fisketure, vandreture, mad og bevægelse. 2

3 Abstract This project is concerns health 3 improvements among young Greenlanders based on outdoor activities 4. Considering various health problems such as, among other things, obesity and other increasingly common lifestyle diseases in Greenland (Bjerregaard , ), the focus in this project is on how to better the health of the youngsters, and thereby helping them to avoid future lifestyle diseases. Outdoor activities can be used as a social pedagogic tool, improving health and the understanding of nutrition among Greenlandic children and youngsters. In this project, brings the Greenlandic food culture into focus and investigate the changes it has undergone in the last 100 years. Furthermore, this project examines how nature can be used to promote health through nature activities. This project can be used as an inspiration for education workers generally, and help refresh insight into the role nature can have as an asset when working with children and youngsters, while focusing on the promotion of good health. Focus on food, combined with joy of nature, can influence and change youth culture, in helping develop skills in making choices, that can contribute positively to disease prevention and health promoting actions. The empirical basis of this assignment involves children and youngsters living in Uummannaq a town in northern Greenland, which has 1400 inhabitants. The investigation was conducted using qualitative methods and semi- structured interviews combined with observations of outdoor activities with forest rangers and education workers from the children s home. These are the basis of further analysis, in which I have included pedagogical theory based on John Dewey s learning by doing principle and competence of action, in the theories of Bjarne Bruun. Finally, I will put forward an idea to how one could qualify excursions in nature as a platform for learning, using inspiration from forest rangers and education workers. These proposals are, as well as a synthesis of the choice of theory and observations, the result of educational work in the field of nature experiences with youngsters. 3 *In the modern perception of improvement of health, the individual is empowered to control themselves and their own life. This has another aim, compared prevention and expert management, where there is more focus on disease and risks. 4 ** Outdoor activities include adventure and arrangements in nature such as fishing trips, hikes, food and physical activity. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembaggrund Problemformulering Præcisering og afgrænsning Opgavens opbygning Videnskabsteoretiske overvejelser En kvalitativ metode Interview Første analyse Udeliv Sundhed Det brede sundhedsbegreb og sundhedspædagogik Hvilke sundhedsproblemer er der i Grønland? Diabetes og overvægt Opsamling Den traditionelle grønlandske madkultur Den traditionelle grønlandske kosts fordele Kostændringer og ernæringsproblemer blandt de unge Grønlandske kostråd Udelivets historie og betydning Sportificering af udelivet Udepædagogikkens særlige aspekter Anden analyse Præsentation af Uummannaq, områdets naturtilbud og børnehjemmet Uummannaq og områdets naturtilbud Børnehjemmet i Uummannaq Børnehjemmets (BHJ) målsætninger og visioner Observationer og kvalitative interviews Madkultur hos de unge i Uummannaq Udepædagogikken primære fokus på BHJ Udeaktiviteterne og madmod for lokale fødevarer Opsamling

5 12. Handlekompetence Mad som identitet Udeliv som frirum Naturophold som læringsrum Konklusion Perspektivering FORMIDLING AF PB- PROJEKT: Litteraturliste Bilag Bilag 2 De 10 grønlandske kostråd Bilag 3 Kort over Grønland og Uummannaq Bilag Bilag 5 Observation - Fisketur med børnene ved den gamle boplads Uummannatsiaq Bilag 5 Transskribering

6 1. Indledning Oprindeligt var Grønland et fisker- og fangersamfund med et befolkning med høj fysisk aktivitet og en kost med højt indtag af umættede fedtsyrer og protein. Kosten bestod af det, der kunne fiskes og fanges i naturen, hvilket hovedsageligt består af dyr i havet og på landjorden samt fuglevildt og samling af bær (Bjerregaard , 96). I dag er Grønland overvejende et industrialiseret samfund, og kosten er domineret af importerede fødevarer, som hovedsageligt kommer fra Danmark (ibid., 99). Livsstilen i Grønland er i dag i mange steder præget af en moderne tilværelse med et arbejde, der ikke kræver fysisk aktivitet og en kost, der for mange består af importerede forarbejdede vestlige råvarer. Ændringerne i livsstil kombineret med en mulig arvelig disponering har ført til livsstilssygdomme såsom type 2 diabetes i et niveau, som overstiger forekomsten i lande, som f.eks. i Danmark (Bjerregaard 2004, 56-58). Således er overvægt og forekomst af livsstilssygdomme blevet et stort problem i Grønland både hos unge, midaldrende og ældre i de seneste år (ibid., 55). Undersøgelserne viser, at udviklingen i den grønlandske kost derfor er foruroligende set fra et sundhedsmæssigt synspunkt, og at den yngre generation i højere grad bliver influeret af nye tendenser og udefrakommende påvirkninger (Bjerregaard , 108). Som nævnt har forekomsten af overvægt og fedme været støt stigende i Grønland de seneste år. Dette betyder, at fedme - som er en af de alvorligste risikofaktorer til en lang række sygdomme - er en væsentlig faktor, der bør kunne forebygges for at forbedre befolkningens sundhedstilstand. Der er behov for vidensformidling omkring sundhed, kost og nye tiltag ved eventuelle fysiske indsatser indenfor sundhedsfremme og forebyggelse af denne problemstilling i Grønland. Jeg har i modul 9 været i praktik i Sisimiut (Holsteinsborg) og har undervist i ernæring og sundhed i folkeskolen. Derudover har jeg haft samtaler med unge omkring deres kostvaner ifm. mit arbejde på sygehuset. Jeg har i løbet af praktikken erfaret, at mange af de unge grønlændere vælger at spise forarbejdede importerede fødevarer fremfor at spise lokale fødevarer. Jeg har også erfaret, at der er øget fysisk inaktivitet hos de unge jo ældre, de bliver. Dette har givet mig lyst til at 6

7 undersøge hvorledes man kan arbejde med unge for at skabe sundhedsfremme i forhold til tiltagende overvægt, samt hvordan der kan komme fokus på madvaner med lokale fødevarer. I løbet af min uddannelse som Ernæring og sundhedsstuderende, har jeg haft valgfagsmodulet Ernæring og sundhed i udeliv. Hensigten med valgfaget var at udforme aktiviteter ved brug af naturens ressourcer. Dette gennem mad og bevægelse i udeliv. Derudover handlede modulet også om ønsket om at kunne fremme en mere naturlig og autentisk tilgang til vores mad og krop. Efter modulet blev min interesse for udepædagogik i forbindelse med udeliv skærpet, og derfor syntes jeg, det kunne være spændende at se nærmere på dette emne ifm. denne bachelor opgave. Valgfagsmodulet har for mig været en øjenåbner for, at der kan være gode muligheder for udvikling af sunde vaner gennem udelivet, og kompetencer i forhold til sundhed. Min tese er at udeliv og sundhed ofte hænger sammen. Udelivet kan give sundhed på mange måder, både fysisk og psykisk. Dette emne har jeg fundet spændende at undersøge nærmere. Som kommende professionsbachelor i Ernæring og sundhed finder jeg det derfor yderst relevant at beskæftige mig med, hvordan man kan skabe sundhedsfremme hos den grønlandske befolkning. Dette med fokus på maddannelse, madkultur og herunder madmod af lokale fødevarer og udvikling af sunde vaner hos børn og unge. Børns manglende viden kan føre til et samfund med dårlige madvaner, som på sigt kan have betydning for folkesundheden, miljøet og bæredygtigheden i fremtidens samfund. Det er derfor nødvendigt at have fokus på problemstillingerne, der hersker i denne forbindelse i dagens samfund. At beskæftige mig med dette emne er oplagt, da jeg drømmer om at komme tilbage og arbejde i Grønland. Jeg vil bidrage med at kunne forebygge livsstilssygdomme og skabe sundhedsfremme primært hos børn og unge, da fremtiden ligger hos dem. Jeg mener, at vi som samfund har et ansvar for de unges fremtid og levevilkår ved, at de udvikler sunde kost- og motionsvaner tidligt i barndommen. Kan man finde nye måder at fremme denne udvikling på vil det være afgørende for at kunne forebygge helbredsproblemer og andre alvorlige sygdomme. 2. Problembaggrund Opgaven omhandler ernæringsproblemstillinger blandt grønlandske børn og unge, samt hvordan 7

8 denne kan forebygges ved brug af naturen som spisekammer og læringsrum. En mere overordnet baggrund for dette emnevalg bunder i en generel interesse i den grønlandske befolkning og de særlige sundhedsproblemer, der eksisterer i Grønland. De kostændringer, der har været i Grønland de sidste 20 år, er især iblandt den unge del af befolkningen. Forbrug af slik, chips, fastfood og sodavand er steget i løbet af de seneste år (Bjerregaard , ), og mange indtager ikke nok frugt og grønt. Det betyder, at befolkningen i Grønland i dag oftere spiser de usunde importerede forarbejdede fødevarer og sjældnere det traditionelle grønlandske fødevarer. En befolkningsundersøgelse fra 2007 viser, at forbruget af forarbejdede importerede fødevarer - sammenlignet med en befolkningsundersøgelse fra er steget, hvorimod forbrug af fødevarer som sæl og forskellige fiskearter er faldet (ibid., ). 3. Problemformulering Jeg vil i denne opgave med udgangspunkt i ovenstående problemstillinger undersøge følgende: Hvordan kan udelivet og naturophold bidrage til unge grønlænderes sundhed og madkulturelle forståelse? 4. Præcisering og afgrænsning I denne opgave vil der blive fokuseret på børnehjemsbørn i alderen 8-15 år i Uummannaq i Nordgrønland. Grunden til at børnehjemmet (BHJ) Uummannaq er valgt, er pga. de forskellige udeaktiviteter de kører året rundt. På BHJ er der fokus på den psykiske del i arbejdet med børnehjemsbørnene i Uummannaq, men jeg vil begrænse mig og fokusere på maden og udelivet samt udeaktiviteterne. Jeg kan dog ikke se bort fra pædagogernes arbejdsmetoder, som har en del at gøre med børnenes psyke, og som derfor kræver en forklaring af. Derfor kan jeg ikke undgå at nævne dem som en vigtig del i opgaven. De indsamlede data består af kvalitative interviews af pædagogerne og forstanderen i børnehjemmet samt mine egne observationer af pædagogerne og børnene både i naturen og i børnehjemmet. 8

9 For at belyse problemformuleringen vil jeg arbejde med følgende områder: Begrebet sundhed, hvad er dets definition og hvorfor tale om det i en naturkontekst? Ernæringsproblemstillinger blandt ungdommen i dag Naturens positive effekt på mennesker og hvordan den kan bruges som læringsrum. Jeg vil også redegøre for den tilhørende teori. Erfarne naturpædagogers didaktiske overvejelser - baseret på en kvalitativ tilgang til feltet ved passiv deltagerobservation og interviews. På baggrund af teori og interviews vil jeg diskutere og analysere de observerede metoder, samt vurdere og perspektivere, hvilke muligheder natur- pædagogiske tilgange har i forhold til at sikre sundhedsfremme og i forhold til at forstå grønlandsk madkultur. Derudover vil jeg også se på mulighederne for at de unge får lyst til fødevarer, der er i overensstemmelse med de gældende grønlandske kostråd. Målgruppen i denne opgave er primært pædagoger, men ligeledes også andre som beskæftiger sig med sundhed og pædagogik. Pædagogerne kan være fra forskellige institutioner såsom børnehaver, folkeskoler, børnehjem og fritidshjem, der måske på sigt selv kan afholde lignende ture. Hensigten med denne opgave er at udbrede og belyse, hvordan aktiviteter i naturen, samt ophold kan være med til at skabe trivsel, læring, dannelse, æstetik, miljøbevidsthed mm., hvilket er med til at styrke menneskers sundhed og livskvalitet (Tordsson 2006, 30) 5. Opgavens opbygning Opgaven bygger på en todelt analyse. De to analysedele vil se således ud: Første analysedel vil omhandle en beskrivelse af hvad udelivet er og hvordan den hænger sammen med sundhed. Derefter defineres begrebet sundhed. Derudover vil der være en redegørelse for sundhedstilstanden i Grønland, samt forekomsten af diabetes. Desuden undersøges kostændringer og ernæringsproblemstillinger blandt ungdommen i Grønland, samt belysning af de grønlandske kostråd. Dette gøres for at belyse problembaggrunden for sundhedsproblemerne i Grønland. Før anden analyse, vil der være en redegørelse for definitionen af udeliv og udepædagogik. 9

10 I Anden analysedel præsenteres Uummannaq og BHJ, samt observationer og interviews. Her undersøges hvorvidt udelivet er med til at skabe sundhedsfremme for børnene, og om den er med til at styrke børnenes madkulturelle forståelse. Hermed analyseres pædagogernes pædagogisk tilgang og metoder og disse perspektiveres. 6. Videnskabsteoretiske overvejelser I det følgende afsnit vil der blive redegjort hvilken videnskabsteoretisk tilgang der anvendes til at løse denne opgave. Der findes forskellige videnskabsteoretiske tilgange til løsning af videnskabelige opgaver, heriblandt naturvidenskab og humanvidenskab. For at kunne belyse min problemformulering har jeg indsamlet empiri og data indenfor natur- og humanvidenskabelige områder. For at få et helhedsbillede samt dybere og bredere forståelse for udviklingen af sundhedsproblematikkerne i Grønland, vil naturvidenskaben i denne opgave hjælpe med at opklare hvordan og hvorfor den grønlandske befolkning har udviklet sundhedsproblemerne. Opgaven tager derudover afsæt i hermeneutikken, ud fra Hans- Gerog Gadamers filosofiske hermeneutik. Som videnskabsteoretisk retning beskæftiger hermeneutikken sig med at forstå mennesket og søger at fortolke, hvad der ligger bag vores handlinger (Højbjerg 2007, 320). I opgaven vil type 2 diabetes blive belyst fra en naturvidenskabelige vinkel. Herunder spiller fysiologiske faktorer i forbindelse med fysisk inaktivitet og kostens betydning for udvikling af type 2 diabetes. Ud fra Hans- Georg Gadamers filosofiske hermeneutik er der to centrale begreber: Fordom og forforståelse. Disse begreberne bliver yderligere uddybet herunder hans forståelsesbegreb (Højbjerg 2007, 321). Ifølge hermeneutikken opnår man mening ved at fortolke sammenhæng med den verden vi lever i (ibid., 320). Dette anser jeg som relevant, da meningen i en given undersøgelse altid skal ses i lyset af den kontekst, det undersøgte fænomen, felt eller objekt indgår i. Hvis jeg skal kunne forstå pædagogernes arbejde med børnene, er det vigtigt at undersøge pædagogernes måde at opleve verden og sig selv på. Således bliver det med den hermeneutiske tilgang muligt at opnå forståelse af et givent fænomen, der ellers syntes uforståeligt (Fredslund, 94). 10

11 Gadamers forståelses begreb: Gadamer mener, at det er en menneskelig betingelse, at individet fortolker den verden, det er en del af. Denne tolkning er i en tæt relation til det enkelte individs omverdensforståelse, som er dannet ud fra forforståelse og fordomme. Forforståelse er bl.a fordomme, og som kommer forinden forståelsen. Forforståelserne kan være ubevidste processer, der bliver dannet ud fra erfaringer, oplevelser osv. Med det har man altså en forudsætning for at tolke verden ud fra egne perspektiver i forhold til sig selv og omverdenen. De to begreber, forforståelse og forståelse kan altså kæde sammen på den måde, at forståelse formes af forforståelse (Højbjerg 2007, ). Min forforståelse er grundet af min uddannelse, og jeg tror på at børnene og de unge i høj grad kan få udvidet deres sundhed, og madkulturelle forståelse, ved at være ude i naturen. Derudover tror jeg på, at institutioner med fokus på udeliv, kan bidrage til at styrke børnenes og de unges sundhed, da de får mulighed for opholde sig i naturen. Gadamer beskriver, hvordan et menneskes forståelses- horisont kan udvides altså hvordan det enkelte kan opnå en ny eller anden forståelse. Han bruger den hermeneutiske cirkel, som erfaringsverden til denne udvidelse. Ifølge den er forståelsen en cirkulær proces (ibid.). Min forståelse skaber en horisont, der i samspil med situationen kan være bred eller snæver. Et eksempel på dette kan være, at jeg har hørt eller læst om børnene og de unge, inden jeg har mødt dem, hvor jeg skaber forforståelser (fordomme) omkring dem. Hermed finder horisontsammensmeltningen sted når vi inddrager vores forforståelse. Det er her min forforståelse sættes på spil, men samtidigt sætter jeg mig i modpartens sted, og derved kan der opstå en ny forståelse (ibid., ). Min forståelse er dannet ved, at jeg har interviewet forstanderen i børnehjemmet og en erfaren udelivs pædagog. 7. En kvalitativ metode I et interview med udgangspunkt i hermeneutikken har jeg spurgt ind til pædagogernes meninger, for at få belyst deres synsvinkler af det praktisk arbejde de laver i naturen med børnene. Formålet med metoden er at tyde fortolkninger og meninger. Den kvalitative metode bidrager til, at jeg får en forståelse af holdninger, motiver og intentioner, som pædagogerne bruger til udeaktiviteterne (Schmidt et al.2003, 27-28). I brugen af den kvalitative metode har jeg valgt at gøre brug af passiv deltagende observation samt semistrukturerede interviews. Yderligere bidrager den kvalitative metode til, at jeg kan beskrive og 11

12 analysere hvordan pædagogerne oplever de forskellige udeaktiviteter. Inden for den kvalitative metode arbejdes der med indsamling af empiri bl.a. ud fra interview, observation og feltstudier (Schmidt et al 2003, 27). I næste afsnit uddybes interviewundersøgelsen. Derudover har jeg før interviewet observeret pædagogerne og andre socialmedhjælpere, mens de var ude på isen og fiske med børnene. Jeg valgte at lave en passiv deltagende observation, da jeg i den passive observation har en fordel ved, at jeg som observatør er neutral, og at jeg ikke deltager i aktiviteterne som pædagogerne gør det. Min rolle var hovedsageligt at være tilskuer, og jeg har dermed haft fra distancen et større overskud til at bemærke de forhold, der udspiller sig i de givne situationer (Launsø 2011, ). 7.1 Interview I opgaven har jeg taget udgangspunkt i et kvalitativt interview til indsamling af empiri - dette for at få indsigt i pædagogernes praktiske arbejde med børnene. Det kvalitative interview karakteriseres ved, at man får indsigt i menneskers meninger og holdninger, ved at spørge ind til betydninger og oplevelser og personens forhold til situationerne. Derudover har jeg valgt at lave en semistruktureret interview, som gør det muligt for, for mig at formulere spørgsmålene således, at de tager udgangspunkt i hvad pædagogerne fortæller og hermed ikke er forudbestemt (Christensen et al. 2011, 62). Til det semistrukturerede interview har jeg så vidt muligt stillet åbne spørgsmål, så pædagogernes svar dermed kunne skabe grundlag for yderligere spørgsmål (ibid., 62). Inden interviewet har jeg udarbejdet spørgsmålene (se Bilag 1). Det semistrukturerede interview har givet mig større forståelse og viden om pædagogernes arbejde med børnene. Havde jeg anvendt en struktureret tilgang, hvor alle spørgsmålene var lavet på forhånd og stillet dem i kronologisk rækkefølge, havde jeg ikke opnået samme forståelse og resultater, da strukturerede interview ikke havde givet ligeså meget fleksibilitet (ibid.,61). 8. Første analyse I denne første analyse vil jeg redegøre for, hvilken effekt udeliv har på sundhed og redegøre for begrebet sundhed. Derudover vil jeg undersøge hvordan sundhedstilstanden er i Grønland og 12

13 beskrive den grønlandske madkultur. Herefter kommer jeg ind på diabetes og kostændringer der har været i Grønland samt komme ind på de grønlandske kostråd. Handlekompetencebegrebet bliver yderligere uddybet i anden analysedel Udeliv Hvilket potentiale har udelivet? Udelivet rummer i sig selv nogle kvaliteter såvel fysisk og psykisk. Udelivet giver bl.a. sundhed, glæde og oplevelse af livskvalitet. At færdes i naturen kan være med til at stimulere fantasien, samt udvide oplevelsesevnen som kan være med til at skabe handlekompetence hos det enkelte individ: individet sættes i stand til aktivt at handle i naturen. Naturen kan danne baggrund for hyggelige stunder og giver stor mulighed for at lave forskellige aktiviteter, som i høj grad giver børn og de unges udvikling en positiv retning. Med det kan de bl.a. udvikle fælleskab, social læring, æstetiske 5 oplevelser og fysiske, psykiske udfordringer. Derudover kan udelivet være med til at udvikle evner til at handle aktivt, hvilket igen genererer kreativitet og løsningsorientering. (Tordsson 2009, 30). Derudover giver udelivet frisk luft, lys, plads og mulighed for at øge ens sundhed. Brug af natur og grønne områder bidrager i den salutogenetiske 6 perspektiv til forbedret sundhed dette i en grad så brug af natur og grønne områder må betragtes som en sundhedsfremmende faktor (Folkesundhedsrapporten 2007, 348). Den amerikansk- israelske sociolog Aron Antonovsky, har udviklet et begreb om oplevelse af sammenhæng, som er tæt knyttet til oplevelsen af meningsfuldhed. Sammenhængsfølelsen baseres på individets generelle tillid til at tilværelsen er begribelig, håndterbar og meningsfuld (Antonovsky 2000, 34-37). Ifølge Antonovskys s teori påvirker natur og grønne områder vores helbred i en positiv retning, både psykisk, oplevelsesmæssigt og kropsligt. På det psykiske plan får vi positive oplevelser: oplevelsen af fred og ro, glæde over farver og landskab mm. På det kropslige plan betyder det, at vi har lettere adgang til at være fysisk aktive, når vi er tættere på naturen: løbeture, gåture eller fodbold (Folkesundhedsrapporten 2007, 348). 5 *Sansemæssige 6 *Saluto=sundhed; genese=opståen, udvikling. Salutogenese med med fokus på liv og sundhed modsat patogenese, som har fokus på krop og sygdom. 13

14 Koncentrationsevnen og humøret bliver ligeledes styrket gennem udelivet, og vi bliver ikke overbelastede med informationer fra diverse tv- udsendelser og andre elektroniske ting som computere, mobiltelefoner mm. (Bentsen 2009, ). Udelivet er derfor et rum, hvor der er plads til alle samt et rum hvor det er muligt for alle aldersgrupper at udvikle sig. Undersøgelserne viser at aktiviteter i naturen fører til bedre læring og nye opfindelser (ibid., ). 8.2 Sundhed Hvad er sundhed? Jeg vil i dette afsnit indkredse begrebet sundhed og herigennem redegøre for hvorfor sundhed har sin berettigelse i arbejdet med børn og unge. Herefter vil jeg redegøre for det brede sundhedsbegreb ud fra WHO s (World Health Organisation) sundhedsdefinition. Jeg vil derudover analysere hvordan naturen og udelivet er med til at udvikle sundhedsvaner hos børn og unge. I anden analyse vil jeg redegøre for hvordan den kan bidrage i forbindelse med børnenes motorik og læring i forhold til mad og sundhed Det brede sundhedsbegreb og sundhedspædagogik Sundhed er for tiden et omdiskuteret emne i den offentlige debat og diverse medier, og der er mange teorier og meninger om hvad sundhed er, og hvordan der skal sættes ind og over for en stigende tendens til usund livsstil, fedme og inaktivitet blandt børn, unge og voksne. Sundhed er et personligt begreb som bl.a. kan være oplevelsen af at være i balance med sig selv, og have det godt med et positivt sind samt at man trives godt med andre mennesker. Overordnet set kan man sige at sundhed er en positiv tilstand. Ifølge WHO defineres sundheden på følgende måde: Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social velvære og ikke kun fravær af sygdom (Saugstad 2009, 39). WHO s sundhedsdefinition lægger op til at der er mange faktorer, som betinger et sundt liv. Det er dog et omdiskuteret og bred sundhedsdefinition, da det kan være svært at opnå en tilstand af FULDKOMMEN fysisk, psykisk og social velvære. Alligevel rummer definitionen en dynamisk forståelse af sundhedsbegrebet, hvor krop og psyke hænger sammen, og det enkelte menneskes sundhed udformes i et dynamisk samspil mellem arv, livsstil, levevilkår og sundhedsvæsenets indsats (Folkesundhedsrapporten 2007, 37). Definitionen giver en god platform i et pædagogisk perspektiv, hvor det brede sundhedsbegreb vægtes: ikke blot fravær 14

15 af sygdom, men også livskvalitet. Hermed dannes en bredere sundhedsdefinition, hvor også tilstedeværelsen af ressourcer og handlekompetencer inkluderes (Saugstad., 44-45). Denne definition tydeliggør, at sundhed omfatter to forskellige dimensioner: mental sundhed; det gode liv livskvalitet og fysisk sundhed; det sygdomsfrie liv (Jensen 2000, 192). I sundhedsfremmende tænkning betragtes sundhed som en ressource, hvor sundhed enten er et mål for det gode liv eller et middel til det gode liv (Saugstad 2009, 44). Begrebet handlekompetence er et velegnet pædagogisk begreb til at kunne begribe forståelsen af, at sundhed er en ressource. Handlekompetence- begrebet består i, at man bliver i stand til at skabe sundhed individuelt og i fælleskab med andre i de sociale og lokale miljøer, hvor man lever (Jensen 2010, 52-53). Sundhed som ressource handler også om oplevelsen af, at de udfordringer man møder i éns liv kan håndteres således, at de bliver forståelige, håndgribelige og meningsfulde. Det giver tillid til egen handleformåen at klare udfordringerne (Saugstad 2009, 44-47). Pædagogernes arbejde med børnehjemsbørnene tager udgangspunkt i et holistisk sundhedssyn, hvor psyke, fysik og socialt velvære er i fokus. Børnene i Uummannaq kommer fra familier med store sociale problemer, hvor nogle af børnene er forældreløse og har dårligt kontakt til deres familier. Mange af børnene har tilknytningsforstyrrelser og har problemer med at skabe relationer til andre, pga. de dårlige oplevelser de har med i bagagen (bhjumq.com). Pædagogernes arbejde tager dermed udgangspunkt i de ressourcer, der er i naturen og i det lokale miljø. Den pædagogiske praksis bygger på forskellige projekter, hvor aktiviteter i naturen er i fokus (ibid.). Dette vil yderligere blive belyst i afsnittet Ummannaq og børnehjemmet. Opgavens sundhedspædagogiske formål er således om at øge børnenes sans for, lokale råvarer og generelt opnå en større refleksion over valg af råvarer gennem udeliv. Dette kan ses som et middel til at øge børnenes madkulturelle forståelse og maddannelse gennem udelivet. Maddannelse defineres som et begreb, som angår alsidige læreprocesser, hvor man forstår maden i forhold til vores egne behov og relation til samvær og omsorg for andre. I pædagogiske sammenhænge er der fokus på dannelse, hvor maden og måltiderne tænkes ind (Carlsen 2011, 89). Den sundhedspædagogiske tilgang, bidrager til at børnene udvikler handlekompetencer til at handle sundhedsfremmende (Jensen 2010, 52-53). Her kan børnene få mulighed for at tilegne sig 15

16 viden om madens oprindelse og naturens sunde råvarer, gennem oplevelser, glæde, krop, bevægelse og erfaring i naturen. I det følgende afsnit vil sundhedstilstanden i Grønland blive belyst og derefter diabetes og overvægt. 8.3 Hvilke sundhedsproblemer er der i Grønland? Generelt er Grønland et sundt land at leve i, og der optræder generelt ingen dødbringende epidemier. Alligevel slås Grønland med mange sundhedsproblemer, der er relateret til bl.a. alkohol, rygning, for lidt motion og usund livsstil. Som tidligere nævnt ændrer kosten i Grønland sig i retning af mindre traditionel kost og mere af forarbejdede fødevarer (Bjerregaard , 104). Den manglende motion kombineret med usund kost er årsag til en stigende overvægt i befolkningen, hvilket har en sammenhæng med udvikling af type 2 diabetes, som også kaldes for gammelmands- sukkersyge. Type 2 diabetes forekom stort set ikke blandt den grønlandske befolkning i (Bjerregaard 2004, 55-56). Under 0,1 % havde i en befolkningsundersøgelse i 1962 diabetes. I dag er det 10 % af den voksne befolkning, der har diabetes 7. I viser en undersøgelse i Grønland at 39,9 % var overvægtige og 23,9 % var svært overvægtige (Bjerregaard , 124). Der er i dag ca. over 700 diagnosticerede type 2 diabetes patienter 8 i hele Grønland, og formentlig dobbelt så mange uden diagnose. Det tyder på at Grønland med import af vestlig livsstil også importerer vestlige livsstilssygdomme. Dette betyder som nævnt, at overvægt og forekomst af livsstilssygdomme er blevet et stort problem i Grønland, som fremover bliver en stor økonomisk udfordring. Her vil der fremover være behov for en forebyggende indsats mod livsstilssygdomme. Undersøgelserne viser, at der er kraftig øgning af overvægtige og svært overvægtige i Grønland, hvilket giver stor risiko for livsstilssygdomme som type 2 diabetes. Hermed kan det forventes, at type 2 diabetes kan stige i Grønland med mange udgifter til følge, da sygdommen også resulterer 7 type- 2- pa- fremmarch- i- groenland/ hentet 4/ type- 2- pa- fremmarch- i- groenland/ hentet 4/

17 i mange lægekontakter (Bjerregaard 2004, 59). Andre eksempler på sundhedsproblemer i Grønland er forskellige kræftsygdomme, knogleskørhed, slidgigt, astma og allergi Diabetes og overvægt I dette afsnit vil jeg beskrive, hvad diabetes er, dennes risikofaktorer, samt forekomsten i Grønland. Diabetes er en af de hyppigste kroniske sygdomme i verden. I de fleste lande har forekomsten været stærkt stigende gennem de sidste år. Fedme og fysisk inaktivitet er de vigtigste årsager til udvikling af diabetes (Astrup et. al., 426). Den store stigning ses overalt i verden, og tiltaget har rod i samfundsændringerne igennem tiden. Et stigende antal mennesker har stillesiddende arbejde, og indtaget af kalorie-, fedt, - og sukkerholdige fødevarer er steget betydeligt 9 Type 2 diabetes er en sygdom, der forekommer fortrinsvis hos overvægtige voksne, men forekomsten blandt overvægtige børn og unge er stigende (Kjøller 2007, 151). Type 2 diabetes er en stilstand med forhøjet blodglukose 10 og abnormiteter 11 i glukose-, fedt- og proteinstofskiftet. Type 2 diabetes skyldes både nedsat insulinfølsomhed i musklerne og i leveren, kendt under betegnelsen insulinresistens, hvor kroppens celler ikke kan udnytte insulin (Hessov 2012, ). Der er flere årsager til, at nogle mennesker udvikler type 2 diabetes. Både arv og miljø er involverede ofte i kombination (ibid.). Da % type 2 diabetikere er overvægtige, viser det sig, at det ofte er en usund livsstil med overvægt, usund kost og for lidt motion, som er væsentlige for at man udvikler type 2 diabetes (ibid., 232). Dog kan man godt være genetisk disponeret for sygdommen, uden den kommer til udtryk, hvis blot man har en sund livsstil (ibid. 207). Type 2 diabetes har bl.a. risikofaktorer for udviklingen af åreforkalkning 12, abdominal fedme (æble fedme), dyslipædimi 13 og forhøjet blodtryk. En kronisk sygdom med senkomplikationer kan 9 landsnyt.dk/blog/69/diabetes- er- en- global- folkesygdom 10 *Blodsukker 11 **Misdannelser 12 Kendt også under betegnelsen Arteriosklerose. En kronisk blodkarsygdom, som skyldes fedtaflejring i arteriernes vægge (Alstrup et. al. 2010, 463) 17

18 resultere i en del forstyrrelse i form af hjertesygdom og sår, der ikke vil læges eller synsproblemer, som på langt sigt kan forværres betydeligt. Det tyder på at overvægt og fedme, samt fysisk inaktivitet kombineret med dårlig kost, er den hyppigste årsag til man udvikler type 2 diabetes (Astrup et al, ). En person med type 2 diabetes har to til seks gange større risiko for udvikling af blodprop i hjerte og hjerne end en person uden diabetes (Kjøller 2007, 155). Som tidligere nævnt kendtes diabetes stort set ikke i Grønland i 1960 erne. En befolkningsundersøgelse fra 1999 viste at forekomsten af type 2 diabetes var ca. 20 % højere end forekomsten i Danmark (Bjerregaard 2004, 56-60) mens en senere befolkningsundersøgelse fra viste at forekomsten fortsat var høj og tilmed stærkt stigende (Folkesundhed 2008, uge 26). Figuren herunder viser, at forekomsten af diabetes i Grønland stiger stærkt med alderen, og at der i de enkelte køns- og aldersgrupper ikke er afgørende forskelligheder. Kun blandt de ældste i aldersgruppen år syntes sygdomstilfældene at være steget seneste undersøgelse. Figur 1. Kilde: Ugens tal for folkesundhed, uge Diabetes i Grønland. Som det er påvist, er der kobling mellem overvægt, inaktivitet og diabetes. Alle disse faktorer findes i Grønland. Befolkningsundersøgelserne viste, at der i 1993 var 40 % af befolkningen, der var overvægtige og 8 % svært overvægtige (Bjerregaard , 123). I undersøgelsen mellem , vises der en tendens til, at de svært overvægtige er steget markant i forhold til Dyslipædimi er en tilstand præget af ustabile niveauer af blod kolesterol og triglycerider (Alstrup et. al. 2010, 444) 18

19 Der var nu 23,9 % svært overvægtige og 39,9 overvægtige. I 2005 var der i Danmark 11% svært overvægtige og 34 % overvægtige. Med andre ord er flere svært overvægtige i Grønland end i Danmark (Bjerregaard , ). Ud fra de udviklingsmæssige undersøgelser af diabetes viser tallene at der er hastig udvikling af diabetes i Grønland. Udviklingen kan skyldes, at Grønland er præget af den vestlige kultur. Befolkningen er blevet mere inaktiv og at kostens sammensætning har ændret sig særdeles i forhold til 1960 erne Opsamling Fra ovenstående analyse viser sundhedsproblemer i den grønlandske befolkning. Hermed belyses at koblingen mellem usund kost, overvægt, fysisk inaktivitet kan være årsager til type 2 diabetes med risikofaktorer såsom åreforkalkning, abdominal fedme, dyslipædimi og forhøjet blodtryk. En uhensigtsmæssig kostsammensæt, med højt indtag af sukker, mættet fedt og for lidt frugt og grønt, kan dermed føre til alvorlige konsekvenser for sundheden. I følgende afsnit vil jeg præsentere den traditionelle grønlandske madkultur, samt de traditionelle fødevarer, der generelt anses som sunde og næringsrige fødevarer, med gode essentielle fedtsyrer (Bjerregaard ). 8.4 Den traditionelle grønlandske madkultur Den grønlandske kost er stærkt forbundet med national identitet og kulturforståelse. Grønland har med sin ressourcerige natur et væld af råvarer, som gør, at det grønlandske køkken traditionelt er baseret på fisk, skalddyr, havpattedyr, moskus, lam, rensdyr og fugle. Den traditionelle grønlandske madkultur var tæt forbundet med de gamle fangersamfunds traditionelle stærke sociale fælleskab, hvor livsbetingelserne afhang af, at fangsten blev delt. I tråd med dette, er maden og måltiderne den dag i dag, fortsat en central del af den særlige grønlandske gæstfrihed. Grønlænderne forstår at gøre maden til festens centrum, hvor alle er velkomne til at spise med. Især om sommeren udnytter man naturen optimalt. Man tager på ture i længere perioder og sover enten i hytter eller telte. Her spises fisk og dyr som man har fanget på 19

20 sommerlejren/fangstpladsen 14. I Grønland er det en tradition at man hælder kogt fisk, ud på en flad sten, når man har fanget fisk, og at man spiser fisken med de bare hænder. Denne tradition holdes stadig i hævd blandt grønlænderne. I naturen spiser man helt frisk torskelever, og torskemavesække under åben himmel, hvor fingrene bliver godt fedtet til. Rensdyr jages om efteråret, og umiddelbart efter fangsten spiser man som regel rensdyrets lever råt. Derudover laver man friskfanget kødsuppe af de friskfangede rensdyr, som kaldes suaasat. Suaasat, er den grønlandske nationalret: en suppe, som kan koges på alt fra fisk til fugle og på dyr fra både hav og land. Den oprindelige suaasat, er dog lavet af sælkød. Suppen indeholder ris, løg, kartofler, salt og peber, og der kan tilsættes grønlandske urter. Suaasat er tit en fed suppe, som passer godt til det arktiske klima. Havpattedyr, som er en stor del af den grønlandske kost, er en meget traditionel spise. Mattak er en stor delikatesse i Grønland. Det er narhvalens eller hvidhvalens hud, som spises råt bl.a. med tørret fisk og kød. Dette er en populær snack, der især serveres til særlige begivenheder. I forbindelse med særlige begivenheder bliver der tit serveret alt fra rensdyrkød, moskus, hvalhud, hvalkød, tørret fisk (både torsk og hellefisk), sælspæk, forskellige skalddyr, røget hellefisk/ørred/laks og tørret hvalkød og rensdyr mm. For grønlændere har den traditionelle mad en stor betydning for både kulturen, det sociale og sundhedsmæssigt (Bjerregaard , 95). Hvilke dyr, der fanges, er sæsonbetinget. Dog er nogle af fødevarerne såsom sæl og fisk altid tilgængelige, mens hvalfangst, rensdyr/moskusjagt finder i bestemte sæsoner, og er begrænset af kvoter for, hvor mange dyr der må jages (ibid.). Madkulturen og forståelsen af de grønlandske fødevarer, er også forskellige fra by til bygd. Blandt bybefolkningen er traditionelle fødevarer fortrinsvis relateret til såvel kultur og traditioner, mens bygdebefolkningen bruger traditionelle fødevarer som en integreret del af deres hverdagsliv Den traditionelle grønlandske kosts fordele Generelt er den traditionelle mad fedtrig, men det er ikke alt fedtet der er usundt. Fede fisk såsom laks, hellefisk og havpattedyr som hval og sæl er fyldt med N- 3 fedtsyrer (enkelt umættede fedtsyrer) som ifølge undersøgelserne kan modvirke åreforkalkning (Bjerregaard 2004, 72). En moderat indtagelse af N- 3 fedtsyrer har vist sig, at være forebyggende for en række

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN

BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN SUNDHEDSPOLITIK FOR Forsidebillede fra Børnehusene Syvstjernens fælles OL 2011 BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN SUNDHEDSPOLITIK FOR BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN 16 JUNI 2011. 0/ 8 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Via

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning v/ Livsstilsterapeut Sanne Anthony CV for Susanne Anthony Tankefelt Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Lægemiddel Konsulent

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP

SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP HANDICAP 2 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 MAIL: HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.NU FIND OGSÅ GULDBORGSUND HANDICAP PÅ

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere