GRØNLANDSKE DISTRIKTSBESKRIVELSER FORFATTET AV NORDMENN FØR 1814

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNLANDSKE DISTRIKTSBESKRIVELSER FORFATTET AV NORDMENN FØR 1814"

Transkript

1 DET KONGELIGE DEPARTEMENT FOR HANDEL, SJØFART, INDUSTRI, HÅNDVERK OG FISKERI NORGES SVALBARD- OG ISHAVS-UNDERSØKELSER LEDER: ADOLF HOEL MEDDELELSE Nr. 39 GRØNLANDSKE DISTRIKTSBESKRIVELSER FORFATTET AV NORDMENN FØR 1814 UTGITT AV H. OSTE RMANN OSLO I KOMMISJON HOS JACOB DYBWAD 1937

2

3 DE T KO NGE L IGE DEPARTEMENT FOR HANDE L, SJØFART, INDUSTRI, HÅNDVERK OG FISKERI NORGES SVALBARD- OG ISHAVS-UNDERSØKELSER LEDER: ADOLF HOEL MEDDELELSE Nr. 39 GRØNLANDSKE DI STRI KTSB ESKRIVE LSE R FORFATTET AV NORDMENN FØR 1814 UTGITT AV H. OSTERMANN OSLO I KOMMISJON HOS JACOB DYBWAD 1937

4 A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI AiS

5 lndholdsfortegnelse. Side Indledning Biografiske oplysninger om for fatterne: Peder Baade Peter Andreas v. Cappelen Andreas Bruun Baades Egedesmindes distrikts beskrivelse Myhlenphorts Egedesmindes distrikts beskrivelse Cappelens Umanaqs distrikts beskrivelse Bruuns dagbøger fra U pernavik: '... '. ' ' '... '.. '... '.. ' '. ' '... '. ' '. '... '... '... ' Sagregister Stedregister Personregister

6 lndledning. D a Hans Egede kom til Grønland, blev det ham snart magtpaaliggende, efterhaanden som han lærte landet, dets naturforhold og erhvervsmuligheder at kende, at meddele efterretninger herom i sine hjemsendte indberetninger og journaler, dels til almindelig underretning, dels og navnlig for at vække og vedligeholde interessen for "det grønlandske dessein" hos dem, som havde dets skæbne i sine hænder - altsaa først det bergenske interessentskab og senere kongen og "herrerne i Kjøbenhavn". Det var ligeledes for at sprede interessen for Grønland i videre kredse, at han 1741 udgav sit berømte verk: "Det gamle Grønlands Nye Perlustration Eller Naturel-Historie" hvis undertitel lyder: "Og Beskrivelse over "det gamle Grønlands Situation, Luft, Temperament og Beskaffenhed; "De gamle Norske Coloniers Begyndelse og Undergang der Samme "Stæds, de itzige Indbyggeres Oprindelse, Væsen, Leve-Maade og "Handtæringer, samt H vad ellers Landet Yder og giver af sig, saa "som Dyer, Fiske og Fugle &c. med hosføyet nyt Land-Caart og "andre Kaaber-Stykker over Landets Naturalier og Indbyggernis "Hand tæringer" - et verk som iøvrigt havde haft en forlø ber i "een liden Piece om Grønland, kaldet det Gamle Grønlands Nye Perlustration, som jeg kort efter Ankomsten til Landet, efter den Oplyfzning, som jeg til den Tiid havde kunnet forskaffe mig, nogle Velyndere til Tjeneste, sammenskrev" og som "en god Ven", som endel aar havde været i Grønland - nemlig Jacob van der Wida Geelmuyden - ham uafvidende havde ladet trykke i Udfra de samme synspunkter, som ledede Hans Egede, havde ligeledes begge hans sønner, Poul og Niels Egede, i sine journaler indflettet adskillige bemerkninger ikke blot om folkets ejendommeligheder, men ogsaa om landets natur, beskaffenhed og forhold. Og i tilslutning hertil paalagde missionskollegiet gang paa gang sine ud- 1

7 - 2 - sendinge i Grønland at "observere og give meddelelser om hvad som synes mærkeligt og kan tiene publico til nogen efterretning", hvilket ogsaa fandt udtryk i den instruks, kollegiet medgav missionærerne, som naar det f. eks. hedder i 13 i Henric Christopher Glahns instruks, hvor der tales om hans pligt til at indsamle nye ord og udtryk af sproget og indsende disse - "hvortil kunde føyes, hvis til historiam Grønlandiæ naturalem henhørende, Ham ved en eller anden leylighed maatte forekomme". I viceprovsternes instruks af 26 april 1773 kom dette endnu tydeligere til orde, idet det paalagdes dem ikke blot "saavidt leilighed og indsigt tillader det at giøre iagttagelser i naturhistorien fornemmelig i de poster, som kunde have nogen indflydelse i landets oeconomie og handelens fremtarv", men ogsaa at "forfatte en beskrivelse af de districter", som laa indenfor deres visitationsomraade. Hvorvidt og i hvor stort omfang missionærerne har efterkommet disse paalæg, lader sig ikke godtgøre, idet en stor del af deres indberetninger fra det 1 Sde aarhundrede er forsvundne ligesom alle deres dagbøger paa ganske enkelte nær. Flere af dem forberedte sig i sin studentertid ligefrem dertil, idet de samtidig med at de læste grønlandsk tog undervisning i zoologi, botanik, mineralogi o. a. - saaledes begge viceprovstene Sverdrup og Thorhallesen, missionærerne Glahn, Fabricius o. fl. Det er ogsaa bekendt, at f. eks. Sverdrup samlede og hjemsendte herbarier, Glahn beskrev i sine bevarede dagbøger adskilligt henhørende til Grønlands naturhistorie, Thorhallesen forfattede tro mod sin instruks en beskrivelse af Sydgrønland - Sverdrup har rimeligvis gjort det samme for Nordgrønlands vedkommende, men hans er forsvundet - og Fabricius udgav sin berømte "Fauna Groenlandica ". Ogsaa fra Umanaq vides det, at dens første missionær Jonas Gill samlede herbarium - det første fra saa nordlige egne i Grønland. Men ellers kan vi som sagt ikke kontrollere missionærernes overholdelse eller ikke-overholdelse af dette punkt i deres instruks. Hvorvidt handelsbetjentene fra de første tider har faaet lignende paalæg som missionærerne, vides der intet om. Under Jacob Severins monopol har det ialfald neppe været tilfeidet. Rimeligvis hellerikke i "det almindelige octroyerede handels compagnie's" tid. Derfor kan naturligvis alligevel en og anden af dem have givet meddelelser om landets natur- og erhvervsforhold i deres indberetninger - der eksisterer kun faa af disse fra kolonisationens første perioder,

8 -3- men til gengæld foreligger jo trykt købmand Lars Dalagers berømte "Grønlandske Relationer" som ogsaa indeholder ting af denne art. Da den grønlandske handel overtoges af staten (1774), blev dette imidlertid anderledes. Dels var det "oplysningstiden", som nu var inde, og dels var det i den nye styrelses interesse saavidt muligt at komme tilbunds i, hvilke muligheder Grønland fra naturens side frembød. Dette fandt ogsaa udtryk i instruksen af 19 april 1782, hvor det f. eks. i Ste post: "Om Coloniens oeconomi og bestyrelse" hedder i 15 og 16, som handler om købmandens og assistentens journalføring, at "det er ham tilladt, enten ved indstrøede anmerkninger i journalen, eller aparte, at give sine tanker, om hvad han troer tienligt til handelens, fangstens og landets opkomst" - ligesom 13de post ligefrem er betitlet: "Om naturalier og landets producter" og hvori det hedder, at handelsbetjentene "have saavel ved egen agtpaagivenhed, som nøie efterspørsel, at erhverve sig al muelig kundskab om landets beskaffenhed og producter, af hvad navn nævnes kan, samt alle slags fiskerier, paa det de derom kan give directionen fuldstændig efterretning, med forslag hvorledes disse landets naturlige fordeele helst kunde være at benytte og anvende til indbyggernes og handelens fælles bedste" - og "til den ende maae man og, blandt andet, gjøre sig umage for at faae prøver, af hvad fine leer- og steen-arter, mineralier etc., som der kunde forefindes, og derefter hiemsende samme til directionen, med nøiagtig forklaring ei allene om stederne, hvor saadant er fundet, men og hvormeget deraf paa ethvert sted falder, og hvorvidt det uden alt for megen møie og bekostning, kan anskaffes, med meere, som kan tiene til fuldkommen oplysning". Dette havde til følge, at mange handelsbetjente gav spredte oplysninger om hvad der af den slags ting kunde forekomme indenfor de af dem kendte distrikter. Men nogen egentlig distriktsbeskrivelse kendes ikke før nogle aar senere. Da affattede tidligere købmand i Egedesminde Peder Baade paa inspektør Willes opfordring en saadan over det af ham i 5 aar bestyrede distrikt. Denne beskrivelse fandt jeg i inspektoratsarkivet i Godhavn. Da det er den originale, er den rimeligvis aldrig kommen videre end hertil, men formodentlig i uddrag meddelt handelsdirektionen. Ligeledes fandtes de to andre her offentliggjorte distriktsbeskrivelser, hvoraf missionær Cappelens Umånaqsbeskrivelse dog tillige maa være sendt i afskrift til direktionen, idet denne herudfra til sin tid meddelte Cappelen attest

9 -4- og anbefaling. Hvorvidt dette ogsaa har været tilfeidet med Myhlenphorts beskrivelse af Egedesmindes distrikt, kan jeg ikke oplyse. Den er adresseret til inspektør Bendeke og refererer til et cirkulære fra ham - men derfor kan den naturligvis alligevel godt være sendt i ligelydende kopi til direktionen. I hvert fald fremkom den som følge af et ønske eller en opfordring, som denne Jod udgaa gennem inspektoraterne til handelsbetjentene og som vides at have fremkaldt distriktsbeskrivelser ogsaa fra enkelte andre. Men i hvert fald kan det siges om disse 3 i N ordgrønlands inspektoratsarkiv beroende distriktsbeskrivelser, at de er mønstergyldige og frembyder stor interesse - muligvis har Baades og navnlig den udenfor handelen staaende Cappelens været primus motor til direktionens ønske om flere af den slags. Og da disse 3 distriktsbeskrivelser alle er forfattede af norske mænd, som har gjort tjeneste paa Grønland i unionstiden, og den ene af disse nemlig Myhlenphorts dagbøker fra Grønland tidligere er offentliggjort i Norge, synes det mig rimeligt, at dette ogsaa bliver tilfeidet med distriktsbeskrivelserne, og er det mig kært, at det har kunnet lade sig gøre. Endvidere er efter redaktionens ønske og tilslutning her medtaget nogle journaler, som jeg for 16 aar siden ved et rent tilfeide fandt paa Universitetsbiblioteket i Oslo uden at det har været muligt at konstatere hvordan de kan være havnet der. Det er ikke engang vist at deres forfatter har været norskfødt, idet hans fødested ikke er bekendt. N oget i sproget tyder imidlertid paa, at han enten var N ordmand eller i hvert fald opdraget og uddannet i Norge. journalerne er ført af grundlæggeren af Grønlands nordligste koloni Upernavik, Andreas Bruun, og omhandler netop denne kolonis grundlæggelse paa sit første sted og flytning til sin nuværende plads og frembyder allerede af den grund megen interesse, idet dette forhold ikke var rigtig kendt tidligere, ligesom der var forskellig mening om koloniens anleggelsesaar. journalerne er fra aarene , og Den første og sidste af dem er Bruuns originale dagbøger, som da ventelig enten i afskrift eller uddrag er tilstillet henholdsvis handelskompagniets direktion og den 1774 nedsatte statskommission. Den midterste er en afskrift efter originalen, øjensynlig foretaget af en anden, vel sagtens koloniens assistent, oprindelig bestemt til hjemsendelse, men saa af en eller anden ukendt grund -eller maaske ved en fejltagelse - forbyttet med originalen.

10 - 5 - Biografiske oplysninger om de her meddelte aktstykkers forfattere.1 Peder Baade var født 1755 i Bjørnør, døbt 12 søndag efter trefoldighed i Osens annekskirke, som søn af handelsmand og skipper Hans Baade og hustru Berete Marie Balch. Bedstefaren, overvrager i Trondhjem Daniel Baade ( ) havde gjort tjeneste paa Grønland under Hans Egede i 1720-aarene. Peder Baade blev efter at have gennemgaaet Trondhjems katedralskole student Hans følgende aar vides der intet om, men ved den grønlandske handels nyordning 1782 var han blandt de "unge mennesker af den dannede klasse", som fik ansettelse paa Grønland, og da han var en af de ældste og derfor formentlig besindigste og mest erfarne af disse blev han udset til straks at overtage posten som købmand i Egedesminde, hvor den gamle Johannes Pedersen Dorf, en af "Grønlands patron" Iacob Severins "vendsysselske bønderkarle", havde siddet som en sand patriark i nesten 20 aar og udøvet et slags enevældigt herredømme over alt og alle, Europeere saavelsom Grønlendere, hvorefter han havde faaet sin svigersøn Niels Fogh Irgens til efterfølger, men stadig blev siddende ved stedet som pensionist. Saasnart Baade derfor kom til som homo novus, blev der "opsetsighed, u-orden og dovenskab" blandt mandskabet og befolkningen, som viste sig helt utilbøjelig til at gaa ind i det hurtigere tempo, den nye købmand vilde indføre; og hos "officererne" fandt han ingen støtte. Tilsidst maatte Baade, da han ikke længer magtede forholdene, tilkalde inspektør Schwabe, som hurtig fik bragt den fornødne ro tilveje, saa købmanden kunde komme igang med oparbejdelsen af det ved slendrian temmelig forsømte kolonidistrikt. Herunder skaanede han ikke sig selv, men gjorde snarere for meget ud af det, idet han bestandig rejste omkring i distriktet og var paa tæerne tidlig og silde for at bringe produktionen ivejret og faa bugt med den smughandel med de engelske hvalfangere, som saalænge havde gaaet i svang, at disse troede at kunne gøre og lade I. 1 Angaaende Myhlenphorts biografi henvises til "Dagbøker av nordmenn på Grønland før 1814" ved H. Ostermann. Norges Svalbard- og Ishavs-undersøkelser, Meddelelse Nr. 33. Oslo 1935.

11 -6 - ganske som de vilde, spille herrer over befolkningen hele sommeren og endog, naar Baade selv Jaa i en eller anden havn for at handle, komme ind til pladsen med deres slupper og "opslaae deres bod" lige for næsen af ham. Da saa de store epidemier i 1785 og 1786 i særlig grad gik ud over Egedesmindes distrikt, hvor der før den tid var omtrent 300 kajakfangere og nogle og tyve "togtesteder" men bagefter neppe en fjerdedel af fangertallet og kun 5-6 pladser at togte til, fordoblede Baade sin iver saavel for at faa de tiloversblevne af befolkningen til at besette de gode fangesteder som for at drage nye beboere til distriktet. Han var ogsaa temmelig heldig hermed, men disse bestræbelser kunde ikke andet end gaa ud over koloniens indre anliggender. Han fik for lidt tid til at tage sig rigtig af kontorarbejdet, og da han flere gange var uheldig med assistenthjelp, kom han i baghaand med sine regnskaber og var tilsidst i 3 aars restance med disse. Dette blev aarsag til hans fald. Inspektøren suspenderede ham fra købmandsposten i oktober 1787 og anbragte ham i jakobshavn hos Myhlenphort, hvem han gav ordre til at sørge for, at hans regnskaber kom i orden, saa det resterende kunde oprettes. Her boede Baade til vinteren 1788, og da han endnu ikke trods al flid var bleven færdig med papirerne, beordrede inspektøren ham til Godhavn for selv at kunne føre tilsyn med hans arbejde. Her maatte han forbli ve til 1789, da han endelig blev "frigi vet" og kunde rejse til København. Skønt Baade under sit ophold i Godhavn genvandt inspektørens agtelse og ved sin hjemrejse fik en særdeles god anbefaling, kan det dog ikke negtes, at der skete ham betydelig uret. Han havde ikke fortjent saa ublid en skæbne. Han var ikke blot klartseende og fremsynet men ogsaa en virkelig dygtig kolonileder. De principer, han forfægtede, vandt efter hans tid hurtigt terræn, og blev han miskendt, mens han var i Egedesminde som bestyrer, kunde han senere forsøde sit otium med bevidstheden om i hvor høj grad han havde set rigtigt. Han foreslog f. eks. hvalfangst optaget fra Vester Eiland - ikke længe efter laa her et hvalfangeranlæg, som en aarrække igennem gav godt udbytte; han foresi og ligeledes, at der skulde oprettes en udpost langt nede i syddelen af det vidtløftige distrikt - ganske faa aar senere Jaa der her et "anlæg", som med en kort afbrydelse under krigen med England har eksisteret siden og altid været af stor betydning. Hans fastholden af nødvendigheden

12 - 7- af at distriktets befolkning spredtes til "gode fangesteder" trengte ligeledes igennem allerede i løbet af det følgende decennium. Og saaledes kunde der nevnes flere ting, som egentlig eller tildels skyldtes den afskedigede købmands ideer sin tilblivelse. Efter tilbagekomsten til København levede købmand Baade stille og upaaagtet som pensionist i København uden - saavidt vides - at søge noget embede. Sin lille pension supplerede han ved forskelligt privatarbejde, f. eks. var han inkassator for nogle københavnske forretningsfolk. Han døde "pludselig" paa Frederiks hospital den 4 december 1810, kun 55 aar gammel, var ugift og efterlod ingen arvinger. I I. Peter Andreas von Cappelen var født 1756 (døbt 8 marts) paa Dimmesunds prestegaard som søn af sogneprest for Ulstein og Hareid paa Sunnmøre Johan v. Cappelen ( ) og hustru Marthe Sophia Landt (1735-ca. 1780). Han blev undervist i hjemmet af faren selv og som 20-aaring sendt til København, hvor han efter nogen tids supplerende undervisning blev student 1777, tog "anden eksamen" aaret efter og allerede 16 marts 1779 theologisk embedseksamen. Derefter rejste han til sit hjem og hjalp faren i hans embede et aars tid. Faren skal et par aar i sin ungdom have været kateket paa Grønland. Herfra skriver sig muligens sønnens lyst til at komme derop, thi inden sin afrejse fra København som kandidat havde han været hos professor Poul Egede og talt med ham om at blive missionær paa Grønland, men faaet til svar, at der foreløbig ingen plads var paa "det grønlandske seminarium". For nu ikke at forpasse tiden rejste han 1780 tilbage til København og meldte sig paany som ansøger til Grønland. Han kunde ikke straks komme ind, men blev af biskop Balle, som havde lagt mærke til hans flid ved universitetet, hjulpet til en alumnusplads paa Ehlers' kollegium. Ikke længe efter blev han optaget paa "det grønlandske seminarium" og kastede sig nu med stor iver over studiet af det grønlandske sprog. 21 marts 1783 ordineredes han i Frue kirke af biskop Balle og udsendtes ca. 1 maj s. a. til Grønland, hvor han skulde være missionær i Umanaq. Som saadan virkede han overordentlig energisk, tog, saasnart islæget begyndte, fat paa omrejser til de mange spredte bopladser i

13 - 8 - det store distrikt og fortsatte hermed hver vinter, saaat han fik et overmaade indgaaende kendskab baade til Grønlænderne, som han omfattede med stor kærlighed og kom til at staa meget nær, og til distriktet i saagodtsom hele dets udstrækning. Ved den stadige omgang med befolkningen blev han snart hjemme i sproget og kunde forkynde evangeliet forstaaeligt, hvorved han vandt mange, som han saa tog ind til kolonien en vinters tid eller saa til daabsundervisning og derefter døbte under saa stor højtidelighed, som det efter omstændighederne var muligt at udfolde. Han hjemsendte ogsaa oversættelser af saadanne stykker af bibelen, som endnu ikke forelaa trykt, og forskellige opbyggelige skrifter. Men tiden og tidsaanden var ikke gunstig for saadant, missionskollegiet takkede for hans iver - men ønskede hellere, at han vilde "foretage en anden oversættelse af hvad for een nyttig bog, De agtede meest passende for nation en". Efter denne afvisning nedlagde han sin pen og tog istedet fat paa at uddanne unge mennesker til lærere og kateketer og at reformere børneskolen. Men var Cappelen betydelig som missionær, saa var han det næsten endnu mere som kolonisator. Og blev hans virksomhed til gavn for menigheden i Umanaq, saa blev den det ikke mindre for Umanaqbugtens befolkning som helhed i timelig henseende. Han var i den retning barn af sin tid, idet hans lyst var "at gavne" baade "fædrelandet" og den befolkning, han levede iblandt. Han udfoldede en stor og utrættelig virksomhed for at ophjelpe Grønlænderne materielt og kom derved tillige til at skaffe den kongelige grønlandske handel betydelig fordel og fremgang. Fra koloniens første tid havde fangst af sæler i garn, strakt under isen om vinteren, været i brug ved Umanaq, idet den var indført af koloniens grundlægger og første købmand Johan H enrich Bmun, men hidtil havde fangsten saagodtsom udelukkende været drevet af de europeiske kolonister, idet Grønlænderne som regel ikke vilde indlade sig paa denne efter deres mening kun!idet "mandfolkeagtige" fangstmaade. Da Cappelen kom til Umanaq, saa han straks, hvilke enorme muligheder denne fangstmetode rummede og optog den straks personlig ikke blot for derved at faa midler til at holde hunde og slæde til sine omrejser som missionær, men ogsaa og navnlig for ved sit eksempel at faa befolkningen til at optage den; naar præsten gik i spidsen, var det snarere at vente, at menigheden skulde følge efter. Nu forlød det til og med, at handelsdirektionen

14 -9- var betænkt paa at nedlægge Umanaqs koloni, fordi den betalte sig daarligt. Dette rygte forøgede Cappelens iver for at præstere bevis for, at dette vilde være et stort fejlgreb. Han indgik straks til den kongelige direktion med et forslag, "som min lyst til at omgaaes Grønlænderne har gi vet anledning til." Forslaget motiveredes med at Umanaq havde en fordel "som neppe gives andensteds i Grønland", nemlig den fortrinlige anledning til garnfangst, og gik ud paa at oparbejde denne dels ved at fremskaffe billigere garnmateriale og give præmier for fangede sæler, og dels ved at opføre et tarveligt hus paa et dertil egnet sted inde i fjorden, hvorfra fangsten kunde drives. Dette forslag vakte opmerksomhed hos handelsdirektionen og havde ikke blot til følge, at al tanke om koloniens nedleggelse opgaves, men ogsaa, at der blev truffet foranstaltninger til at realisere det som var foreslaaet af "Hr Cappelen som man formoder ikke at ville findes uvillig til videre deri at gaae til haande". Det var han i høj grad ikke. Han tog straks fat, rejste omkring i distriktet med købmanden for at paavise de bedste fangstpladser og forhandle med befolkningen, og Grønlændernes tillid til sin prest fik dem til at følge hans forestillinger i den grad at adskillige af de nu eksisterende nærsomste bopladser i Umanaqbugten kan datere deres oprindelse tilbage til ham gik han videre endnu ved at indsende den her meddelte "Beskrivelse aj Omanak-Bugten". Den ledsagedes af en kortskitse, han selv havde udarbejdet "ved hielp af et af mig forferdiget grovt instrument" - og som er, om ikke kartografisk nøjagtig, saa dog instruktiv og overskuelig. Hvor megen pris direktionen satte saavel paa denne beskrivelse som paa Cappelens bestræbelser i det hele taget, lægger sig tydeligt for dagen i den skrivelse, som den tilsendte det kgl. danske kancelli, dateret 29 dec Det hedder heri, at "da vi kunde formode, at Hr. P. Cappeln, som i afvigte Høst er hiemkommen fra Colonien Omenak i Grønland, vil ansøge om Befordring - - saa maatte det være os tilladt at afdrage en Deel af det vi paa Handelens Vegne skylde velbemeldte Hr. Cappeln, ved at lægge for Dagen den Opmærksomhed, han imedens sit Ophold i Landet har henvendt i Den findes vedlagt Cappelens ansøgning om Ulstein og Hareid prestekald (Norske registre 1792).

15 daa hvad der kunde forbedre de lndfødtes Kaar, og tillige skaffe Handelen Fordeele; saaledes har han ikke alleene med megen Bereedvillighed gaaet os til Haande med locale Efterretninger om Colonien Omenak, dens naturlige Fordeele, og hvorledes disse paa beste Maade kunde nyttes, hvilke Efterretninger vare af saa megen større værdi, som denne Colonies afsides Beliggenhed ikke endnu har tilladt Handelens Inspecteurer personligen at besøge same, og man derfor var uden anden Kundskab om dette Sted, end den som af Handels-Betienternes undertiden hinanden modsigende Rapporter kunde hentes; Men foruden dette har Hr. Cappeln, endog ved at foregaae med eget Exempel, opmuntret saavel de Danske som lndfødte til at legge Vind paa Sælhundefangsten med Garn, og for at formaae Grønlænderne, der almindelig kuns alt for meget sammenhobe sig omkring Missionairernes Opholdssted, til at sætte sig ned høyere oppe i en Bugt af Landet, hvor Leilighed til Garnfangst især var fortrinlig beqvem, har han selv forladt sin Boepæl ved Colonien og flyttet hen i Nærheden af sidstmelte gode Fangested; og saaledes er nu, for en stor Deel ved hans Virksomhed, denne indbringende Erhvervsgreen bragt i god Gang til fælleds Nytte saavel for dem, der drive samme, som for Handelen." - Efter sin tilbagekomst fra Grønland opholdt Cappelen sig en tid i København i beraad med sig selv, om han skulde søge embede i fædrelandet eller gaa op til Grønland igen. Imidlertid var hans far død og havde paa sit dødsleje udtalt ønsket om, at sønnen fra Grønland skulde blive hans eftermand i embedet. Cappelen bøjede sig omsider for dette ønske og søgte og fik embedet som sogneprest for Ulstein og Hareid. Imidlertid var der aaret før foretaget en sterk reduktion af missionen i Grønland, hvorefter missionærernes antal kun skulde være 5 for hele landet. Dette voldte Cappelen store betænkeligheder, og det endte med, at han, da han allerede var udnevnt til sit nye embede, tilbød missionskollegiet at gaa ud til Grønland igen, idet han "endelig har maattet give efter for sin overdrevne lyst til at fremme missionens vel". Han ønskede da, at hans "fornemste bestemmelse" skulde være at uddanne nationalkateketer samt at han blev visitator i N ordgrønland. Kollegiet var vill i gt til at gaa ind paa hans ønske, men der kunde ikke opnaaes enighed om betingelserne; navnlig ønskedes det, at han skulde være visitator i hele landet, hvilket han ikke vilde gaa ind paa, da han med rette ansaa det for

16 -11- impraktikabelt - og det endte med, at Cappelen foretrak "at reise til Ulfsteen og Hareid, til de Meenigheder, der saa inderlig attraae min ankomst". Det kan ikke være tvivl underkastet, at meget vilde have set anderledes ud, hvis hans tilbud var bleven modtaget og han havde faaet lov til at vi sit liv og sine evner til Grønland. Cappelens virksomhed i sin fødeegn blev ikke af lang varighed, idet han 1797 søgte og fik Loms prestekald i Gudbrandsdalen. Hans helbred havde aabenbart lidt mere end han selv troede ved opholdet i Grønland og var ikke bleven forbedret i det haarde søkald paa Sunnmør, thi han døde allerede 19 januar Han var to gange gift, 1 gang 4 april 1783 med Kirstine Gleerup (f. ca i København), som døde i Umanaq i december 1790, 2 gang 6 aug med Massi Marie Wind (f. 29 apr i Bergen), som gengiftede sig 1802 med resid. kapellan til Lom Joachim Chr. Kjelstrup ( ) og døde 22 aug paa Aas prestegaard ved Drøbak. Ill. Andreas Bruun var født 1737, hvor vides ikke for tiden. Hans forældre var Christian Bruun og hustru Mette Baar (død 1773). Faren døde i sønnens barndom og moren giftede sig paany 1753 med vinhandler i København Jean Valleau, hvis bror Etienne Valleau, som var vinhandler i Holbæk, var gift med hendes datter Kirstine Bruun. Der er imidlertid sandsynlighed for, at familien Bruun har levet i Norge og at sønnen kan være født der, idet hans skriftsprog er tydelig norskpræget (f. eks. Konebaader o. 1.). Fra sin tidlige ungdom var Andreas Bruun i tjeneste "ved farten og handelen paa Island" og er vel derfra, da denne blev forenet med den grønlandske handel under "det almindelige octroyerede Handels-Compagnie", overflyttet til denne var han i hvert fald underassistent ved kolonien Ritenbenk, da han i dette og det følgende aar "under store strabadser" deltog i rekognosceringsekspeditioner til U pernaviksegnen. Efter disse "resolverede" handelskompagniet at "consentere i købmand Dalagers project at opsøge om de nord et beqvemt sted for der at opsætte en nye collonie" og det overdroges Bruun at grundlægge det nye etablissement. Herom handler den første af hans her meddelte journaler. Etablissementet, som af Bruun døbtes "Colonie Rosenkrantz", placeredes først 1769 paa fastlandet nord

17 -12- for Svartenhukshalvøen i sundet bag den store ø Qeqertaussaq ved stedet Eqaluk, men det stod straks Bruun klart, at her kunde dets endelige plads ikke blive, hvorfor han allerede samme høst foretog rekognoscering nordefter for at finde et passende sted, hvilket han hurtig fandt paa øen U pernavik maatte Bruun, som da skulde være vendt tilbake til Ritenbenk, paa grund af slet helbred rejse til København, men udnevntes under opholdet her 23 maj til købmand (bestyrer) ved den nye koloni og fik tilladelse til at medtage sin hustru flyttede han kolonien til dens nuværende plads U pernavik og bestyrede den til 1775, da han hjemgik. Fra disse aar er hans to andre journaler deltog Bruun som "Rekognoscerings-Chef" sammen med studiosus Aaron Archtander ( ) i en ekspedition til j ulianehaabs distrikt. Formaalet var dels at finde steder, egnede til jordbrug og kvægavl, og dels at konstatere omfanget af den gamle norsk-islandske bebyggelse og undersøge og opmaale dennes forskellige ruingrupper. Som et af rejsens resultater opbevares i Søkortarkivet i København "Retviisende Platte-Kaart mellem Collonien Friderichs Haab og Staten Huck i Grønland", signeret "Andreas Bruun A!b 1780", ligesom hans rejsedagbog findes paa Rigsarkivet i København. En ø nordøst for kolonien, på hvilken der findes ruiner fra gammel tid og en skotsk hvalfangervarde, er formentlig opkaldt efter ham: Bruuns ø. Efter sin endelige tilbagekomst fra Grønland søgte Bruun forgæves toldembede, bl. a. i Moss; posten som købmand i julianehaab, som blev ham tilbudt, maatte han afslaa af hensyn til sit helbred blev han assistent ved den grønlandske handels ekvipagekontor og revisor af de grønlandske regnskaber. Dette var dog kun en gennemgangsstilling og udnevntes han til pakhus-, proviantog ekvipageforvalter ved det kongelige dansk-norsk-slesvig- og holstenske handels og kanalkompagni, hvilken stilling han beklædte til sin død 16 juni Bruun blev altsaa kun 51 aar gammel; de haarde aar ved Upernavik havde nedbrudt hans helbred, idet han her havde "udstaaet meget ondt og undertiiden været saa kontract af Kulde og Skiørbug, at han hverken havde kunnet gaae paa Fødderne eller tage med Hænderne og desforuden døjet meget ofte Livsfare". Dette havde "udtæret hans Legeme" og blev aarsag til at han i sine

18 - 13- sidste aar led af "Krampeslag som angreeb hans Tunge og siden den øvrige Deel af Legemet"; de sidste to aar før sin død havde han næsten aldrig kunnet møde paa kontoret. Bruun var 2 gange gift, I gang ca med Sidse Cathrine Soelberg, som i 4 aar var med ham paa Grønland; hun døde i København 11 februar 1777, hendes herkomst er for tiden ikke bekendt, hun var maaske fra N æstved, hvor hendes bror Christian Jacobsen Soelberg var "borger"; - 2 gang ca med Christiane Conradine Sophia luritz, f. 1745, datter af tidligere proviantforvalter ved Laurvigs grevskab Chr. Conrad Sophus Juritz og I hustru lustine Christensdatter. Hun overlevede Bruun i mange aar og døde i København 20 marts En bror af hende Cornelius Juritz var 1788 fuldmægtig hos præsident Willumsen i Christiania, det er muligt at det er gennem ham, Bruuns journaler kan være kommen til Norge og er endt i Universitetsbiblioteket i Oslo.

19

20 P. BAADE EGEDESMINDES DISTRIKTS BESKR IVELSE 1788

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige Stortinget 1822 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. - Vota for at optage et undelandsk Laan til Udredelse af Gjelden til Danmark I. 162 (votum) II. 230 (tale) [162] I. Hr. Præsident! Blandt de

Læs mere

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, 25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014]

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014] 1 Kommercekollegiet Tyske sekretariat Diverse Linned- og Sejlmanufaktur 1773-97 nr 89 1) Niels Rybergs ansøgning 7/11 1786 2) Voelkers efterretning om Køng Fabrik 31/12 1786 Rigsarkivet [Teksterne transskriberet

Læs mere

DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet)

DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet) DATO: LOV-1751-10-02 DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet) PUBLISERT: SIST-ENDRET: INNHOLD Første Codicill og Tillæg til Grendse-Tractaten imellem Kongerigerne Norge og Sverrig Lapperne

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

Bjørn Andersen. Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster. [Version 0.2 07.10.2006]

Bjørn Andersen. Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster. [Version 0.2 07.10.2006] Et åbent sind? Om Holberg's tænkning Tekster [Version 0.2 07.10.2006] BA Forlag Søborg 2006/2007 Et åbent sind? Om Holberg's tænkning Tekster Foreløbig udgave BA Forlag, Søborg, København. Denne udgave

Læs mere

Sankt Hans Hospitals

Sankt Hans Hospitals Beretning om Sankt Hans Hospitals og Claudi Rossets Stiftelses forflytning til Bidstrupgaard Disse Stiftelsers Velyndere og Velgjørere især tilegnet af Hospitalets specielle Direction Malling. Pontoppidan.

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne,

Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, 24. september 1708. Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, Khavn undtagen, Cancel. p. 37. I de fleste Poster nøiere bestemt og forandret v. begge Regl. f. Landet og Kiøbstederne

Læs mere

90 Aar. J e r s l e v. Jerslev 80 Aar. Enkefru Røjkjær Jerslev,

90 Aar. J e r s l e v. Jerslev 80 Aar. Enkefru Røjkjær Jerslev, En Folklorist. Lærer Laust Røjkjær, Hellum. Naar Talen er om Vendsyssels Historie, er der et Navn, som ikke maa glemmes, og det er den for 40 Aar siden afdøde Lærer L a u s t R ø j k j æ r, Hellum. I sine

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE 1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v.

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. 23 Febr. 1866 Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. (Indenrigsministeriet). Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort

Læs mere

Octroy for det Vestindiske Kompagnie

Octroy for det Vestindiske Kompagnie 1671 udstedte Christian 5. en aftale mellem Danmark og Det Vestindiske Kompagni: Oktroj: http://www.vgskole.net/prosjekt/slavrute/general/octroi_dk.htm Octroy for det Vestindiske Kompagnie Vi Christian

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Sprogbeherskelse og Herskersprog - om sprog og kolonialisme i Grønland i 1800-tallet

Sprogbeherskelse og Herskersprog - om sprog og kolonialisme i Grønland i 1800-tallet revideret version Sprogbeherskelse og Herskersprog - om sprog og kolonialisme i Grønland i 1800-tallet Jens Chr. Manniche I sin beskrivelse af Grønland for et engelsktalende publikum (Danish Greenland

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lenvik Sognepræsts Kopibok 1776 1830.

Lenvik Sognepræsts Kopibok 1776 1830. Lenvik Sognepræsts Kopibok 1776 1830. ( Statsarkivet i Tromsø) sd. 535 Skrivelser Embedet vekomende. NB! I min Formands S.T. hr. Proest Schielderups Tid er ialt heranført, men da Bogen ogsaa hertil er

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Gladsaxe Kommune af 2. juni 2003 elvarme i gulv i badeværelse Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Næstformand,

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

Historien om Ole Overuhre!

Historien om Ole Overuhre! Historien om Ole Overuhre! Ole Madsen, eller mange steder i kirkebogen for Haderup kaldet Ole Uhr eller Ole Overuhre. Herunder indførslen fra Haderup kirkebog: Her er teksten oversat til noget læsbart:

Læs mere

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 Register: Votum ang. Fortolkningen af Grundlovens. 75 Litr. i... Marts 151. [151] 14) Efter at have taget den vigtige Sag, som nu er forelagt Storthinget til Afgjørelse,

Læs mere

Læsning 1860erne-70erne

Læsning 1860erne-70erne Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og

Læs mere

Teamlederen og den enkelte

Teamlederen og den enkelte Teamlederen og den enkelte Tjenestesamling 4. og 5. september 2009 Et netværk af menigheder og et fællesskab af tjenester Gerne tilskrive Lene en stor andel af det som kommer til at foregå den næste time.

Læs mere

X ** 4»' V Af- " - '<' 4* ^'" '»' ^

X ** 4»' V Af-  - '<' 4* ^' '»' ^ 176!.- -. ^ ; ;: '"S^SStAxw \ 1 fs ' '$,A- S A " i ^ "^ * A* X ** 4»' V Af- " - '

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark.

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. 10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. Justits-Min. Rigsdags-Tid, f. 1853, 5te Session. Landsth. Tid. S- 20-22, 30. 35, 1161-96. 1281-1372, 1394-1431. 1434-87, 1493-1571, 1589-1640. 1712-63. Folketh.

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

D O M. afsagt den 26. maj 2014

D O M. afsagt den 26. maj 2014 D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier,

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Næs Jernverk betræffende. Innholdsfortegnelse. Ite Gruberne Vedkommende. Transkribert av Amund Pedersen

Næs Jernverk betræffende. Innholdsfortegnelse. Ite Gruberne Vedkommende. Transkribert av Amund Pedersen Næs Jernverk betræffende Transkribert av Amund Pedersen Innholdsfortegnelse Ite Gruberne Vedkommende... 1 IIdet Kulle Leverancen Vedkomende... 3 IIIdie Tømmer Leverancen Vedkommende... 6 IVde Kull og Malms

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Betænkning over den nu regierende Qvæg=Syge

Betænkning over den nu regierende Qvæg=Syge s. 1 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Kvægsygen Ludvig Holberg's overvejelser om kvægpest, 1745 Version 1.7-21.07.2009 Indledende note om sygdommen: Om kvægsyge eller kvægpest kan

Læs mere

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Justitiarius og øvrige Tilforordnede i den kongelige Landsoverret i Wiborg. Oversigtsbilleder Gjøre vitterligt: at Aar 1851 Mandagen den

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant.

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16 Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. - Bemærkninger angaaende Storthingets Medlemmers Tilstædeværelse under Odelsthingets Forhandlinger... Juli

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven.

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Allerede ved Forordn, af 21de Mai 1845 gjordes betydelige Forandringer

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere