GRØNLANDSKE DISTRIKTSBESKRIVELSER FORFATTET AV NORDMENN FØR 1814

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNLANDSKE DISTRIKTSBESKRIVELSER FORFATTET AV NORDMENN FØR 1814"

Transkript

1 DET KONGELIGE DEPARTEMENT FOR HANDEL, SJØFART, INDUSTRI, HÅNDVERK OG FISKERI NORGES SVALBARD- OG ISHAVS-UNDERSØKELSER LEDER: ADOLF HOEL MEDDELELSE Nr. 39 GRØNLANDSKE DISTRIKTSBESKRIVELSER FORFATTET AV NORDMENN FØR 1814 UTGITT AV H. OSTE RMANN OSLO I KOMMISJON HOS JACOB DYBWAD 1937

2

3 DE T KO NGE L IGE DEPARTEMENT FOR HANDE L, SJØFART, INDUSTRI, HÅNDVERK OG FISKERI NORGES SVALBARD- OG ISHAVS-UNDERSØKELSER LEDER: ADOLF HOEL MEDDELELSE Nr. 39 GRØNLANDSKE DI STRI KTSB ESKRIVE LSE R FORFATTET AV NORDMENN FØR 1814 UTGITT AV H. OSTERMANN OSLO I KOMMISJON HOS JACOB DYBWAD 1937

4 A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI AiS

5 lndholdsfortegnelse. Side Indledning Biografiske oplysninger om for fatterne: Peder Baade Peter Andreas v. Cappelen Andreas Bruun Baades Egedesmindes distrikts beskrivelse Myhlenphorts Egedesmindes distrikts beskrivelse Cappelens Umanaqs distrikts beskrivelse Bruuns dagbøger fra U pernavik: '... '. ' ' '... '.. '... '.. ' '. ' '... '. ' '. '... '... '... ' Sagregister Stedregister Personregister

6 lndledning. D a Hans Egede kom til Grønland, blev det ham snart magtpaaliggende, efterhaanden som han lærte landet, dets naturforhold og erhvervsmuligheder at kende, at meddele efterretninger herom i sine hjemsendte indberetninger og journaler, dels til almindelig underretning, dels og navnlig for at vække og vedligeholde interessen for "det grønlandske dessein" hos dem, som havde dets skæbne i sine hænder - altsaa først det bergenske interessentskab og senere kongen og "herrerne i Kjøbenhavn". Det var ligeledes for at sprede interessen for Grønland i videre kredse, at han 1741 udgav sit berømte verk: "Det gamle Grønlands Nye Perlustration Eller Naturel-Historie" hvis undertitel lyder: "Og Beskrivelse over "det gamle Grønlands Situation, Luft, Temperament og Beskaffenhed; "De gamle Norske Coloniers Begyndelse og Undergang der Samme "Stæds, de itzige Indbyggeres Oprindelse, Væsen, Leve-Maade og "Handtæringer, samt H vad ellers Landet Yder og giver af sig, saa "som Dyer, Fiske og Fugle &c. med hosføyet nyt Land-Caart og "andre Kaaber-Stykker over Landets Naturalier og Indbyggernis "Hand tæringer" - et verk som iøvrigt havde haft en forlø ber i "een liden Piece om Grønland, kaldet det Gamle Grønlands Nye Perlustration, som jeg kort efter Ankomsten til Landet, efter den Oplyfzning, som jeg til den Tiid havde kunnet forskaffe mig, nogle Velyndere til Tjeneste, sammenskrev" og som "en god Ven", som endel aar havde været i Grønland - nemlig Jacob van der Wida Geelmuyden - ham uafvidende havde ladet trykke i Udfra de samme synspunkter, som ledede Hans Egede, havde ligeledes begge hans sønner, Poul og Niels Egede, i sine journaler indflettet adskillige bemerkninger ikke blot om folkets ejendommeligheder, men ogsaa om landets natur, beskaffenhed og forhold. Og i tilslutning hertil paalagde missionskollegiet gang paa gang sine ud- 1

7 - 2 - sendinge i Grønland at "observere og give meddelelser om hvad som synes mærkeligt og kan tiene publico til nogen efterretning", hvilket ogsaa fandt udtryk i den instruks, kollegiet medgav missionærerne, som naar det f. eks. hedder i 13 i Henric Christopher Glahns instruks, hvor der tales om hans pligt til at indsamle nye ord og udtryk af sproget og indsende disse - "hvortil kunde føyes, hvis til historiam Grønlandiæ naturalem henhørende, Ham ved en eller anden leylighed maatte forekomme". I viceprovsternes instruks af 26 april 1773 kom dette endnu tydeligere til orde, idet det paalagdes dem ikke blot "saavidt leilighed og indsigt tillader det at giøre iagttagelser i naturhistorien fornemmelig i de poster, som kunde have nogen indflydelse i landets oeconomie og handelens fremtarv", men ogsaa at "forfatte en beskrivelse af de districter", som laa indenfor deres visitationsomraade. Hvorvidt og i hvor stort omfang missionærerne har efterkommet disse paalæg, lader sig ikke godtgøre, idet en stor del af deres indberetninger fra det 1 Sde aarhundrede er forsvundne ligesom alle deres dagbøger paa ganske enkelte nær. Flere af dem forberedte sig i sin studentertid ligefrem dertil, idet de samtidig med at de læste grønlandsk tog undervisning i zoologi, botanik, mineralogi o. a. - saaledes begge viceprovstene Sverdrup og Thorhallesen, missionærerne Glahn, Fabricius o. fl. Det er ogsaa bekendt, at f. eks. Sverdrup samlede og hjemsendte herbarier, Glahn beskrev i sine bevarede dagbøger adskilligt henhørende til Grønlands naturhistorie, Thorhallesen forfattede tro mod sin instruks en beskrivelse af Sydgrønland - Sverdrup har rimeligvis gjort det samme for Nordgrønlands vedkommende, men hans er forsvundet - og Fabricius udgav sin berømte "Fauna Groenlandica ". Ogsaa fra Umanaq vides det, at dens første missionær Jonas Gill samlede herbarium - det første fra saa nordlige egne i Grønland. Men ellers kan vi som sagt ikke kontrollere missionærernes overholdelse eller ikke-overholdelse af dette punkt i deres instruks. Hvorvidt handelsbetjentene fra de første tider har faaet lignende paalæg som missionærerne, vides der intet om. Under Jacob Severins monopol har det ialfald neppe været tilfeidet. Rimeligvis hellerikke i "det almindelige octroyerede handels compagnie's" tid. Derfor kan naturligvis alligevel en og anden af dem have givet meddelelser om landets natur- og erhvervsforhold i deres indberetninger - der eksisterer kun faa af disse fra kolonisationens første perioder,

8 -3- men til gengæld foreligger jo trykt købmand Lars Dalagers berømte "Grønlandske Relationer" som ogsaa indeholder ting af denne art. Da den grønlandske handel overtoges af staten (1774), blev dette imidlertid anderledes. Dels var det "oplysningstiden", som nu var inde, og dels var det i den nye styrelses interesse saavidt muligt at komme tilbunds i, hvilke muligheder Grønland fra naturens side frembød. Dette fandt ogsaa udtryk i instruksen af 19 april 1782, hvor det f. eks. i Ste post: "Om Coloniens oeconomi og bestyrelse" hedder i 15 og 16, som handler om købmandens og assistentens journalføring, at "det er ham tilladt, enten ved indstrøede anmerkninger i journalen, eller aparte, at give sine tanker, om hvad han troer tienligt til handelens, fangstens og landets opkomst" - ligesom 13de post ligefrem er betitlet: "Om naturalier og landets producter" og hvori det hedder, at handelsbetjentene "have saavel ved egen agtpaagivenhed, som nøie efterspørsel, at erhverve sig al muelig kundskab om landets beskaffenhed og producter, af hvad navn nævnes kan, samt alle slags fiskerier, paa det de derom kan give directionen fuldstændig efterretning, med forslag hvorledes disse landets naturlige fordeele helst kunde være at benytte og anvende til indbyggernes og handelens fælles bedste" - og "til den ende maae man og, blandt andet, gjøre sig umage for at faae prøver, af hvad fine leer- og steen-arter, mineralier etc., som der kunde forefindes, og derefter hiemsende samme til directionen, med nøiagtig forklaring ei allene om stederne, hvor saadant er fundet, men og hvormeget deraf paa ethvert sted falder, og hvorvidt det uden alt for megen møie og bekostning, kan anskaffes, med meere, som kan tiene til fuldkommen oplysning". Dette havde til følge, at mange handelsbetjente gav spredte oplysninger om hvad der af den slags ting kunde forekomme indenfor de af dem kendte distrikter. Men nogen egentlig distriktsbeskrivelse kendes ikke før nogle aar senere. Da affattede tidligere købmand i Egedesminde Peder Baade paa inspektør Willes opfordring en saadan over det af ham i 5 aar bestyrede distrikt. Denne beskrivelse fandt jeg i inspektoratsarkivet i Godhavn. Da det er den originale, er den rimeligvis aldrig kommen videre end hertil, men formodentlig i uddrag meddelt handelsdirektionen. Ligeledes fandtes de to andre her offentliggjorte distriktsbeskrivelser, hvoraf missionær Cappelens Umånaqsbeskrivelse dog tillige maa være sendt i afskrift til direktionen, idet denne herudfra til sin tid meddelte Cappelen attest

9 -4- og anbefaling. Hvorvidt dette ogsaa har været tilfeidet med Myhlenphorts beskrivelse af Egedesmindes distrikt, kan jeg ikke oplyse. Den er adresseret til inspektør Bendeke og refererer til et cirkulære fra ham - men derfor kan den naturligvis alligevel godt være sendt i ligelydende kopi til direktionen. I hvert fald fremkom den som følge af et ønske eller en opfordring, som denne Jod udgaa gennem inspektoraterne til handelsbetjentene og som vides at have fremkaldt distriktsbeskrivelser ogsaa fra enkelte andre. Men i hvert fald kan det siges om disse 3 i N ordgrønlands inspektoratsarkiv beroende distriktsbeskrivelser, at de er mønstergyldige og frembyder stor interesse - muligvis har Baades og navnlig den udenfor handelen staaende Cappelens været primus motor til direktionens ønske om flere af den slags. Og da disse 3 distriktsbeskrivelser alle er forfattede af norske mænd, som har gjort tjeneste paa Grønland i unionstiden, og den ene af disse nemlig Myhlenphorts dagbøker fra Grønland tidligere er offentliggjort i Norge, synes det mig rimeligt, at dette ogsaa bliver tilfeidet med distriktsbeskrivelserne, og er det mig kært, at det har kunnet lade sig gøre. Endvidere er efter redaktionens ønske og tilslutning her medtaget nogle journaler, som jeg for 16 aar siden ved et rent tilfeide fandt paa Universitetsbiblioteket i Oslo uden at det har været muligt at konstatere hvordan de kan være havnet der. Det er ikke engang vist at deres forfatter har været norskfødt, idet hans fødested ikke er bekendt. N oget i sproget tyder imidlertid paa, at han enten var N ordmand eller i hvert fald opdraget og uddannet i Norge. journalerne er ført af grundlæggeren af Grønlands nordligste koloni Upernavik, Andreas Bruun, og omhandler netop denne kolonis grundlæggelse paa sit første sted og flytning til sin nuværende plads og frembyder allerede af den grund megen interesse, idet dette forhold ikke var rigtig kendt tidligere, ligesom der var forskellig mening om koloniens anleggelsesaar. journalerne er fra aarene , og Den første og sidste af dem er Bruuns originale dagbøger, som da ventelig enten i afskrift eller uddrag er tilstillet henholdsvis handelskompagniets direktion og den 1774 nedsatte statskommission. Den midterste er en afskrift efter originalen, øjensynlig foretaget af en anden, vel sagtens koloniens assistent, oprindelig bestemt til hjemsendelse, men saa af en eller anden ukendt grund -eller maaske ved en fejltagelse - forbyttet med originalen.

10 - 5 - Biografiske oplysninger om de her meddelte aktstykkers forfattere.1 Peder Baade var født 1755 i Bjørnør, døbt 12 søndag efter trefoldighed i Osens annekskirke, som søn af handelsmand og skipper Hans Baade og hustru Berete Marie Balch. Bedstefaren, overvrager i Trondhjem Daniel Baade ( ) havde gjort tjeneste paa Grønland under Hans Egede i 1720-aarene. Peder Baade blev efter at have gennemgaaet Trondhjems katedralskole student Hans følgende aar vides der intet om, men ved den grønlandske handels nyordning 1782 var han blandt de "unge mennesker af den dannede klasse", som fik ansettelse paa Grønland, og da han var en af de ældste og derfor formentlig besindigste og mest erfarne af disse blev han udset til straks at overtage posten som købmand i Egedesminde, hvor den gamle Johannes Pedersen Dorf, en af "Grønlands patron" Iacob Severins "vendsysselske bønderkarle", havde siddet som en sand patriark i nesten 20 aar og udøvet et slags enevældigt herredømme over alt og alle, Europeere saavelsom Grønlendere, hvorefter han havde faaet sin svigersøn Niels Fogh Irgens til efterfølger, men stadig blev siddende ved stedet som pensionist. Saasnart Baade derfor kom til som homo novus, blev der "opsetsighed, u-orden og dovenskab" blandt mandskabet og befolkningen, som viste sig helt utilbøjelig til at gaa ind i det hurtigere tempo, den nye købmand vilde indføre; og hos "officererne" fandt han ingen støtte. Tilsidst maatte Baade, da han ikke længer magtede forholdene, tilkalde inspektør Schwabe, som hurtig fik bragt den fornødne ro tilveje, saa købmanden kunde komme igang med oparbejdelsen af det ved slendrian temmelig forsømte kolonidistrikt. Herunder skaanede han ikke sig selv, men gjorde snarere for meget ud af det, idet han bestandig rejste omkring i distriktet og var paa tæerne tidlig og silde for at bringe produktionen ivejret og faa bugt med den smughandel med de engelske hvalfangere, som saalænge havde gaaet i svang, at disse troede at kunne gøre og lade I. 1 Angaaende Myhlenphorts biografi henvises til "Dagbøker av nordmenn på Grønland før 1814" ved H. Ostermann. Norges Svalbard- og Ishavs-undersøkelser, Meddelelse Nr. 33. Oslo 1935.

11 -6 - ganske som de vilde, spille herrer over befolkningen hele sommeren og endog, naar Baade selv Jaa i en eller anden havn for at handle, komme ind til pladsen med deres slupper og "opslaae deres bod" lige for næsen af ham. Da saa de store epidemier i 1785 og 1786 i særlig grad gik ud over Egedesmindes distrikt, hvor der før den tid var omtrent 300 kajakfangere og nogle og tyve "togtesteder" men bagefter neppe en fjerdedel af fangertallet og kun 5-6 pladser at togte til, fordoblede Baade sin iver saavel for at faa de tiloversblevne af befolkningen til at besette de gode fangesteder som for at drage nye beboere til distriktet. Han var ogsaa temmelig heldig hermed, men disse bestræbelser kunde ikke andet end gaa ud over koloniens indre anliggender. Han fik for lidt tid til at tage sig rigtig af kontorarbejdet, og da han flere gange var uheldig med assistenthjelp, kom han i baghaand med sine regnskaber og var tilsidst i 3 aars restance med disse. Dette blev aarsag til hans fald. Inspektøren suspenderede ham fra købmandsposten i oktober 1787 og anbragte ham i jakobshavn hos Myhlenphort, hvem han gav ordre til at sørge for, at hans regnskaber kom i orden, saa det resterende kunde oprettes. Her boede Baade til vinteren 1788, og da han endnu ikke trods al flid var bleven færdig med papirerne, beordrede inspektøren ham til Godhavn for selv at kunne føre tilsyn med hans arbejde. Her maatte han forbli ve til 1789, da han endelig blev "frigi vet" og kunde rejse til København. Skønt Baade under sit ophold i Godhavn genvandt inspektørens agtelse og ved sin hjemrejse fik en særdeles god anbefaling, kan det dog ikke negtes, at der skete ham betydelig uret. Han havde ikke fortjent saa ublid en skæbne. Han var ikke blot klartseende og fremsynet men ogsaa en virkelig dygtig kolonileder. De principer, han forfægtede, vandt efter hans tid hurtigt terræn, og blev han miskendt, mens han var i Egedesminde som bestyrer, kunde han senere forsøde sit otium med bevidstheden om i hvor høj grad han havde set rigtigt. Han foreslog f. eks. hvalfangst optaget fra Vester Eiland - ikke længe efter laa her et hvalfangeranlæg, som en aarrække igennem gav godt udbytte; han foresi og ligeledes, at der skulde oprettes en udpost langt nede i syddelen af det vidtløftige distrikt - ganske faa aar senere Jaa der her et "anlæg", som med en kort afbrydelse under krigen med England har eksisteret siden og altid været af stor betydning. Hans fastholden af nødvendigheden

12 - 7- af at distriktets befolkning spredtes til "gode fangesteder" trengte ligeledes igennem allerede i løbet af det følgende decennium. Og saaledes kunde der nevnes flere ting, som egentlig eller tildels skyldtes den afskedigede købmands ideer sin tilblivelse. Efter tilbagekomsten til København levede købmand Baade stille og upaaagtet som pensionist i København uden - saavidt vides - at søge noget embede. Sin lille pension supplerede han ved forskelligt privatarbejde, f. eks. var han inkassator for nogle københavnske forretningsfolk. Han døde "pludselig" paa Frederiks hospital den 4 december 1810, kun 55 aar gammel, var ugift og efterlod ingen arvinger. I I. Peter Andreas von Cappelen var født 1756 (døbt 8 marts) paa Dimmesunds prestegaard som søn af sogneprest for Ulstein og Hareid paa Sunnmøre Johan v. Cappelen ( ) og hustru Marthe Sophia Landt (1735-ca. 1780). Han blev undervist i hjemmet af faren selv og som 20-aaring sendt til København, hvor han efter nogen tids supplerende undervisning blev student 1777, tog "anden eksamen" aaret efter og allerede 16 marts 1779 theologisk embedseksamen. Derefter rejste han til sit hjem og hjalp faren i hans embede et aars tid. Faren skal et par aar i sin ungdom have været kateket paa Grønland. Herfra skriver sig muligens sønnens lyst til at komme derop, thi inden sin afrejse fra København som kandidat havde han været hos professor Poul Egede og talt med ham om at blive missionær paa Grønland, men faaet til svar, at der foreløbig ingen plads var paa "det grønlandske seminarium". For nu ikke at forpasse tiden rejste han 1780 tilbage til København og meldte sig paany som ansøger til Grønland. Han kunde ikke straks komme ind, men blev af biskop Balle, som havde lagt mærke til hans flid ved universitetet, hjulpet til en alumnusplads paa Ehlers' kollegium. Ikke længe efter blev han optaget paa "det grønlandske seminarium" og kastede sig nu med stor iver over studiet af det grønlandske sprog. 21 marts 1783 ordineredes han i Frue kirke af biskop Balle og udsendtes ca. 1 maj s. a. til Grønland, hvor han skulde være missionær i Umanaq. Som saadan virkede han overordentlig energisk, tog, saasnart islæget begyndte, fat paa omrejser til de mange spredte bopladser i

13 - 8 - det store distrikt og fortsatte hermed hver vinter, saaat han fik et overmaade indgaaende kendskab baade til Grønlænderne, som han omfattede med stor kærlighed og kom til at staa meget nær, og til distriktet i saagodtsom hele dets udstrækning. Ved den stadige omgang med befolkningen blev han snart hjemme i sproget og kunde forkynde evangeliet forstaaeligt, hvorved han vandt mange, som han saa tog ind til kolonien en vinters tid eller saa til daabsundervisning og derefter døbte under saa stor højtidelighed, som det efter omstændighederne var muligt at udfolde. Han hjemsendte ogsaa oversættelser af saadanne stykker af bibelen, som endnu ikke forelaa trykt, og forskellige opbyggelige skrifter. Men tiden og tidsaanden var ikke gunstig for saadant, missionskollegiet takkede for hans iver - men ønskede hellere, at han vilde "foretage en anden oversættelse af hvad for een nyttig bog, De agtede meest passende for nation en". Efter denne afvisning nedlagde han sin pen og tog istedet fat paa at uddanne unge mennesker til lærere og kateketer og at reformere børneskolen. Men var Cappelen betydelig som missionær, saa var han det næsten endnu mere som kolonisator. Og blev hans virksomhed til gavn for menigheden i Umanaq, saa blev den det ikke mindre for Umanaqbugtens befolkning som helhed i timelig henseende. Han var i den retning barn af sin tid, idet hans lyst var "at gavne" baade "fædrelandet" og den befolkning, han levede iblandt. Han udfoldede en stor og utrættelig virksomhed for at ophjelpe Grønlænderne materielt og kom derved tillige til at skaffe den kongelige grønlandske handel betydelig fordel og fremgang. Fra koloniens første tid havde fangst af sæler i garn, strakt under isen om vinteren, været i brug ved Umanaq, idet den var indført af koloniens grundlægger og første købmand Johan H enrich Bmun, men hidtil havde fangsten saagodtsom udelukkende været drevet af de europeiske kolonister, idet Grønlænderne som regel ikke vilde indlade sig paa denne efter deres mening kun!idet "mandfolkeagtige" fangstmaade. Da Cappelen kom til Umanaq, saa han straks, hvilke enorme muligheder denne fangstmetode rummede og optog den straks personlig ikke blot for derved at faa midler til at holde hunde og slæde til sine omrejser som missionær, men ogsaa og navnlig for ved sit eksempel at faa befolkningen til at optage den; naar præsten gik i spidsen, var det snarere at vente, at menigheden skulde følge efter. Nu forlød det til og med, at handelsdirektionen

14 -9- var betænkt paa at nedlægge Umanaqs koloni, fordi den betalte sig daarligt. Dette rygte forøgede Cappelens iver for at præstere bevis for, at dette vilde være et stort fejlgreb. Han indgik straks til den kongelige direktion med et forslag, "som min lyst til at omgaaes Grønlænderne har gi vet anledning til." Forslaget motiveredes med at Umanaq havde en fordel "som neppe gives andensteds i Grønland", nemlig den fortrinlige anledning til garnfangst, og gik ud paa at oparbejde denne dels ved at fremskaffe billigere garnmateriale og give præmier for fangede sæler, og dels ved at opføre et tarveligt hus paa et dertil egnet sted inde i fjorden, hvorfra fangsten kunde drives. Dette forslag vakte opmerksomhed hos handelsdirektionen og havde ikke blot til følge, at al tanke om koloniens nedleggelse opgaves, men ogsaa, at der blev truffet foranstaltninger til at realisere det som var foreslaaet af "Hr Cappelen som man formoder ikke at ville findes uvillig til videre deri at gaae til haande". Det var han i høj grad ikke. Han tog straks fat, rejste omkring i distriktet med købmanden for at paavise de bedste fangstpladser og forhandle med befolkningen, og Grønlændernes tillid til sin prest fik dem til at følge hans forestillinger i den grad at adskillige af de nu eksisterende nærsomste bopladser i Umanaqbugten kan datere deres oprindelse tilbage til ham gik han videre endnu ved at indsende den her meddelte "Beskrivelse aj Omanak-Bugten". Den ledsagedes af en kortskitse, han selv havde udarbejdet "ved hielp af et af mig forferdiget grovt instrument" - og som er, om ikke kartografisk nøjagtig, saa dog instruktiv og overskuelig. Hvor megen pris direktionen satte saavel paa denne beskrivelse som paa Cappelens bestræbelser i det hele taget, lægger sig tydeligt for dagen i den skrivelse, som den tilsendte det kgl. danske kancelli, dateret 29 dec Det hedder heri, at "da vi kunde formode, at Hr. P. Cappeln, som i afvigte Høst er hiemkommen fra Colonien Omenak i Grønland, vil ansøge om Befordring - - saa maatte det være os tilladt at afdrage en Deel af det vi paa Handelens Vegne skylde velbemeldte Hr. Cappeln, ved at lægge for Dagen den Opmærksomhed, han imedens sit Ophold i Landet har henvendt i Den findes vedlagt Cappelens ansøgning om Ulstein og Hareid prestekald (Norske registre 1792).

15 daa hvad der kunde forbedre de lndfødtes Kaar, og tillige skaffe Handelen Fordeele; saaledes har han ikke alleene med megen Bereedvillighed gaaet os til Haande med locale Efterretninger om Colonien Omenak, dens naturlige Fordeele, og hvorledes disse paa beste Maade kunde nyttes, hvilke Efterretninger vare af saa megen større værdi, som denne Colonies afsides Beliggenhed ikke endnu har tilladt Handelens Inspecteurer personligen at besøge same, og man derfor var uden anden Kundskab om dette Sted, end den som af Handels-Betienternes undertiden hinanden modsigende Rapporter kunde hentes; Men foruden dette har Hr. Cappeln, endog ved at foregaae med eget Exempel, opmuntret saavel de Danske som lndfødte til at legge Vind paa Sælhundefangsten med Garn, og for at formaae Grønlænderne, der almindelig kuns alt for meget sammenhobe sig omkring Missionairernes Opholdssted, til at sætte sig ned høyere oppe i en Bugt af Landet, hvor Leilighed til Garnfangst især var fortrinlig beqvem, har han selv forladt sin Boepæl ved Colonien og flyttet hen i Nærheden af sidstmelte gode Fangested; og saaledes er nu, for en stor Deel ved hans Virksomhed, denne indbringende Erhvervsgreen bragt i god Gang til fælleds Nytte saavel for dem, der drive samme, som for Handelen." - Efter sin tilbagekomst fra Grønland opholdt Cappelen sig en tid i København i beraad med sig selv, om han skulde søge embede i fædrelandet eller gaa op til Grønland igen. Imidlertid var hans far død og havde paa sit dødsleje udtalt ønsket om, at sønnen fra Grønland skulde blive hans eftermand i embedet. Cappelen bøjede sig omsider for dette ønske og søgte og fik embedet som sogneprest for Ulstein og Hareid. Imidlertid var der aaret før foretaget en sterk reduktion af missionen i Grønland, hvorefter missionærernes antal kun skulde være 5 for hele landet. Dette voldte Cappelen store betænkeligheder, og det endte med, at han, da han allerede var udnevnt til sit nye embede, tilbød missionskollegiet at gaa ud til Grønland igen, idet han "endelig har maattet give efter for sin overdrevne lyst til at fremme missionens vel". Han ønskede da, at hans "fornemste bestemmelse" skulde være at uddanne nationalkateketer samt at han blev visitator i N ordgrønland. Kollegiet var vill i gt til at gaa ind paa hans ønske, men der kunde ikke opnaaes enighed om betingelserne; navnlig ønskedes det, at han skulde være visitator i hele landet, hvilket han ikke vilde gaa ind paa, da han med rette ansaa det for

16 -11- impraktikabelt - og det endte med, at Cappelen foretrak "at reise til Ulfsteen og Hareid, til de Meenigheder, der saa inderlig attraae min ankomst". Det kan ikke være tvivl underkastet, at meget vilde have set anderledes ud, hvis hans tilbud var bleven modtaget og han havde faaet lov til at vi sit liv og sine evner til Grønland. Cappelens virksomhed i sin fødeegn blev ikke af lang varighed, idet han 1797 søgte og fik Loms prestekald i Gudbrandsdalen. Hans helbred havde aabenbart lidt mere end han selv troede ved opholdet i Grønland og var ikke bleven forbedret i det haarde søkald paa Sunnmør, thi han døde allerede 19 januar Han var to gange gift, 1 gang 4 april 1783 med Kirstine Gleerup (f. ca i København), som døde i Umanaq i december 1790, 2 gang 6 aug med Massi Marie Wind (f. 29 apr i Bergen), som gengiftede sig 1802 med resid. kapellan til Lom Joachim Chr. Kjelstrup ( ) og døde 22 aug paa Aas prestegaard ved Drøbak. Ill. Andreas Bruun var født 1737, hvor vides ikke for tiden. Hans forældre var Christian Bruun og hustru Mette Baar (død 1773). Faren døde i sønnens barndom og moren giftede sig paany 1753 med vinhandler i København Jean Valleau, hvis bror Etienne Valleau, som var vinhandler i Holbæk, var gift med hendes datter Kirstine Bruun. Der er imidlertid sandsynlighed for, at familien Bruun har levet i Norge og at sønnen kan være født der, idet hans skriftsprog er tydelig norskpræget (f. eks. Konebaader o. 1.). Fra sin tidlige ungdom var Andreas Bruun i tjeneste "ved farten og handelen paa Island" og er vel derfra, da denne blev forenet med den grønlandske handel under "det almindelige octroyerede Handels-Compagnie", overflyttet til denne var han i hvert fald underassistent ved kolonien Ritenbenk, da han i dette og det følgende aar "under store strabadser" deltog i rekognosceringsekspeditioner til U pernaviksegnen. Efter disse "resolverede" handelskompagniet at "consentere i købmand Dalagers project at opsøge om de nord et beqvemt sted for der at opsætte en nye collonie" og det overdroges Bruun at grundlægge det nye etablissement. Herom handler den første af hans her meddelte journaler. Etablissementet, som af Bruun døbtes "Colonie Rosenkrantz", placeredes først 1769 paa fastlandet nord

17 -12- for Svartenhukshalvøen i sundet bag den store ø Qeqertaussaq ved stedet Eqaluk, men det stod straks Bruun klart, at her kunde dets endelige plads ikke blive, hvorfor han allerede samme høst foretog rekognoscering nordefter for at finde et passende sted, hvilket han hurtig fandt paa øen U pernavik maatte Bruun, som da skulde være vendt tilbake til Ritenbenk, paa grund af slet helbred rejse til København, men udnevntes under opholdet her 23 maj til købmand (bestyrer) ved den nye koloni og fik tilladelse til at medtage sin hustru flyttede han kolonien til dens nuværende plads U pernavik og bestyrede den til 1775, da han hjemgik. Fra disse aar er hans to andre journaler deltog Bruun som "Rekognoscerings-Chef" sammen med studiosus Aaron Archtander ( ) i en ekspedition til j ulianehaabs distrikt. Formaalet var dels at finde steder, egnede til jordbrug og kvægavl, og dels at konstatere omfanget af den gamle norsk-islandske bebyggelse og undersøge og opmaale dennes forskellige ruingrupper. Som et af rejsens resultater opbevares i Søkortarkivet i København "Retviisende Platte-Kaart mellem Collonien Friderichs Haab og Staten Huck i Grønland", signeret "Andreas Bruun A!b 1780", ligesom hans rejsedagbog findes paa Rigsarkivet i København. En ø nordøst for kolonien, på hvilken der findes ruiner fra gammel tid og en skotsk hvalfangervarde, er formentlig opkaldt efter ham: Bruuns ø. Efter sin endelige tilbagekomst fra Grønland søgte Bruun forgæves toldembede, bl. a. i Moss; posten som købmand i julianehaab, som blev ham tilbudt, maatte han afslaa af hensyn til sit helbred blev han assistent ved den grønlandske handels ekvipagekontor og revisor af de grønlandske regnskaber. Dette var dog kun en gennemgangsstilling og udnevntes han til pakhus-, proviantog ekvipageforvalter ved det kongelige dansk-norsk-slesvig- og holstenske handels og kanalkompagni, hvilken stilling han beklædte til sin død 16 juni Bruun blev altsaa kun 51 aar gammel; de haarde aar ved Upernavik havde nedbrudt hans helbred, idet han her havde "udstaaet meget ondt og undertiiden været saa kontract af Kulde og Skiørbug, at han hverken havde kunnet gaae paa Fødderne eller tage med Hænderne og desforuden døjet meget ofte Livsfare". Dette havde "udtæret hans Legeme" og blev aarsag til at han i sine

18 - 13- sidste aar led af "Krampeslag som angreeb hans Tunge og siden den øvrige Deel af Legemet"; de sidste to aar før sin død havde han næsten aldrig kunnet møde paa kontoret. Bruun var 2 gange gift, I gang ca med Sidse Cathrine Soelberg, som i 4 aar var med ham paa Grønland; hun døde i København 11 februar 1777, hendes herkomst er for tiden ikke bekendt, hun var maaske fra N æstved, hvor hendes bror Christian Jacobsen Soelberg var "borger"; - 2 gang ca med Christiane Conradine Sophia luritz, f. 1745, datter af tidligere proviantforvalter ved Laurvigs grevskab Chr. Conrad Sophus Juritz og I hustru lustine Christensdatter. Hun overlevede Bruun i mange aar og døde i København 20 marts En bror af hende Cornelius Juritz var 1788 fuldmægtig hos præsident Willumsen i Christiania, det er muligt at det er gennem ham, Bruuns journaler kan være kommen til Norge og er endt i Universitetsbiblioteket i Oslo.

19

20 P. BAADE EGEDESMINDES DISTRIKTS BESKR IVELSE 1788

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. 30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig: A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn,

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, ( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen Datter af Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, er født paa Staaby Mark d. 25 Oktober 1895, er døbt i N.Broby

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China Hvilken Reyse begyndtes den 25 Octobr. 1730, og fuldendtes den 25 Junii 1732. I samme beskrivelse indføres

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Generation X Ane nr. 1372/1373

Generation X Ane nr. 1372/1373 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. )

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. ) Avisartikler om blikkenslagermester Chr. Olsen i Vejen fra Folkebladet 14. maj 1943, Tidens Tegn 13. maj 1948, Folkebladet 13. maj 1948 og 11. februar 1950 ( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints

Læs mere

L ~--- - - ~ ~ - - - --~ - --~ ~ 'Il'T r.---

L ~--- - - ~ ~ - - - --~ - --~ ~ 'Il'T r.--- L ~--- - - ~ ~ - - - --~ - --~ ~ 'Il'T r.--- H. N. Rosenkjær. 24. Aug. 1851-16. Sept. 1907. Nogle Mindeord i Dansk geologisk Forening d. 24. Oktober 1907.-' (Hertil et Portræt.) Da Anlægget af Københavns

Læs mere