Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet"

Transkript

1 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet Indledning Dette dokument indeholder Danmarks Naturfredningsforenings (DN) første bidrag til udviklingen af nationalparkplanen for Nationalpark Vadehavet. Dokument indeholder DNs forslag til visioner, mål, handleplaner og konkrete ideer, der kan bidrage til at opfylde nationalparkens formål og målsætninger om at bevare, styrke og beskytte naturen i Vadehavet. Indholdsfortegnelse: Indledning Overordnede mål Naturen Havområder, vadeflader og højsande Marskområder Moser Heder Overdrev Skov/plantager Engarealer (strand-, natur-, og kulturenge) Strande og klitter Landskabsudvikling Forurening Afgrænsning Erhverv Landbruget Erhvervsfiskeri Turisme og friluftsliv Jagt Færdsel og sejlads Formidling

2 1. Overordnede mål For Danmarks Naturfredningsforening er det altafgørende, at det er beskyttelse og forbedring af naturen, der er nationalparkens absolutte fokus. Dette medfører nødvendigvis også, at forhold, som påvirker naturen i nationalparken negativt, skal fjernes, uanset hvor de befinder sig og hvordan de indgår i nationalparkområdet. Udviklingen af nationalparken skal også ses i sammenhæng med udviklingen af byområder, landbrug, fiskeri, turisme og andre erhverv i nationalparken, og i øvrigt være i tråd med en implementering af EU s vandrammedirektiv samt naturbeskyttelsesreglerne i form af nationalparkens Natura 2000 områder og naturbeskyttelseslovens 3. Bag hele udviklingen af nationalparken gælder det, at man tydeligt skal kunne se på naturen og miljøet, at man befinder sig i en nationalpark. Det indebærer, at plan- og forvaltningsarbejdet med Vadehavet og marsklandskabet samt nationalparkens øvrige naturarealer (inklusive vadehavsøerne) skal forsøge at frembringe et så autentisk og naturnært landskab som muligt. Samtidig skal samspillet mellem natur og kultur fremgå tydeligt, især i marskområderne. Vadehavet og marskarealerne skal beskyttes mod trusler fra natur- og havforurening samt byudviklingstendenser. Især havforurening skal have særlig opmærksomhed, eftersom hele Vadehavet er meget sårbart overfor miljøpåvirkninger. En kommende drift og udvikling i nationalparken bør derfor søge at imødekomme disse forureningstrusler, samtidig med at områdets øvrige natur og landskab skal bevares og styrkes i samspil med områdets geologiske og topografiske baggrund. I DN regi betyder dette, at nationalparken skal forsøge at opfylde følgende: beskytte og forbedre forholdene for nationalparkens havområder, vadeflader, strande, klitter, strandenge og marskarealer samt sikre områder med urørt natur (natura 2000 områder samt 3 natur) skabe fri dynamik, mangfoldighed og sammenhæng i naturen i nationalparkområdet samt aktivt give naturen mulighed for at udfolde sig, især for de arter og naturtyper, der har medvirket til at give Vadehavet sin særlige internationale status mindske eller helt stoppe udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealerne langs vadehavskysten samt naturgenoprette alle vandløb med udløb i Vadehavet modvirke at byudviklingen inddrager væsentlige naturområder, så nationalparken bevares intakt, skabe bedre sammenhæng mellem nationalparkens forskellige naturområder især en bredere grøn korridor langs vadehavskysten arbejde med zonering i form af 1) kerneområder (natura 2000 områder, 3 områder samt fredede arealer), 2) bufferzoner og 3) øvrige landskabsområder (kulturlandskaber, by, erhverv og korridorer). Dermed adskiller DN s forslag sig fra pilotprojektets forslag til zonering med en tredelt zonering i 1) Naturzoner, 2) Kulturzoner og 3) By- og erhvervszoner. løbende overvåge naturen i nationalparken samt evaluere udviklingen Styrke samarbejdet og udviklingen i Vadehavsregionen med henblik på at fremme arbejdet og erfaringen med naturen i Vadehavsregionen. Danmarks Naturfredningsforening bakker op om den nuværende afgrænsning af nationalparken. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke på sigt kan komme ændringer i nationalparkens afgrænsninger, specielt hvor det kan være med til at understøtte formålet med parken, og hvor der kan opnås enighed med de berørte lodsejere herom. Der bør fra starten arbejdes på at få udvidet nationalparken, især med henblik på afvandede arealer og naturgenopretningsområder (specielt Nørresø-projektet: se punkt 1.8 om Afgrænsning), samt at medtage allerede eksisterende fredede områder og natura 2000 områder i tilknytning til nationalparkområdet. På sigt skal der arbejdes på en udvidelse af nationalparken mod øst og mod nord, så flere marskarealer, hedearealer og skovarealer kommer til at indgå i nationalparken. Dette kan samtidig være med til at styrke den grønne korridor fra nord til syd. 2

3 2. Naturen 2.1 Havområder, vadeflader og højsande Nuværende tilstand: Havområdet i Nationalpark Vadehavet er naturligvis en af de vigtigste grunde til, at nationalparken blev udpeget. Havområdet er blandt de vigtigste i Danmark og sågar i hele Europa grundet dets specielle tidevandsforhold med bølger og havstrømme, og er sammen med de tyske og nederlandske dele af vadehavet eksempler på enestående havmiljøer med et rigt fugleliv. Havområdet er langt den største naturtype i nationalparken og indeholder alt fra havspejl, dyb og priler til vadeflader og højsande, som grundet tidevandet fremkommer som det eneste sted i landet. Havområdernes, vadefladernes og højsandenes betydning som raste-, yngle-, og fourageringsområde for fugle, havepattedyr og fisk er velkendt og af vital betydning for disse dyrs livscyklus. Påvirkninger på havområderne, vadefladerne og højsandene kommer primært fra menneskelige indgreb og aktiviteter, der ofte er komplekse og sammenhængende. Påvirkninger på vandkvaliteten og fysiske forhold i form af olieforurening og udledning af næringsstoffer fra både byer, industri og landbrug har således størst betydning for de marine områder. Skibsfart, fiskeri, sejlads, jagt (på vadefalder) og overflyvning udgør aktiviteter, der alle påvirker de marine miljøer enten ved forstyrrelser, forurening eller fiskeri. Særligt fiskeriet er problematisk, idet bådenes bundskrabende fiskeredskaber ødelægger havbunden og udretter store skader på bundmiljøet. Se i øvrigt afsnit 4 for mere om forurening af de marine områder. Havområderne, vadefladerne og højsandene i nationalparken er allerede fredet gennem en række nationale såvel som internationale aftaler og reguleringer (senest Natura 2000-reglerne). Hertil kommer, at det trilaterale samarbejde med Tyskland og Nederlandene er med til at stille krav til kvaliteten i havområderne samt på vadefladerne og højsandene, så Vadehavet fra Danmark i nord til Nederlandene i syd miljømæssigt og naturmæssigt fremgår i en sammenhængende og bæredygtig helhed. Derfor kan det forekomme mindre vigtigt at yde en indsats på dette område. Ikke desto mindre er det vigtigt fortsat at opretholde områdernes fredningsstatus, hvilket indebærer løbende overvågning af samt kontrol med områderne, især med henblik på forurening og menneskelige forstyrrelser. Nationalparken kan derfor fungere som middel til at sikre den fremtidige naturbeskyttelse. Mål: Som nogle af de vigtigste naturværdier i Nationalpark Vadehavet skal der særligt gøres en indsats for havområderne samt vadefladerne og højsandene, også selvom de på nuværende tidspunkt er fredede. Havområderne, vadeområderne samt højsande skal fungere som større sammenhængende og urørte naturområder og fortsat have lov til at udvikle sig dynamisk med et minimum af menneskelig påvirkning og indgreb. Dette indebærer en stadig sikring af et tilstrækkeligt omfang af havområder, vadefalder og højsande med minimal menneskelig påvirkning og indgreb. Jævnlig overvågning med henblik på at udbygge kendskabet til 3

4 forurening og menneskelige forstyrrelser samt tilstanden af havmiljøet. overvågning af naturens udvikling i havområderne samt på vadeflader og højsande og etablering af referenceområder. Langt de fleste vadeområder og højsande skal totalfredes, så der skabes de bedste betingelser for fugle og havpattedyr med henblik på fødeområder og levesteder. Mindske forureningen af havmiljøet, hvilket indebærer at stoppe tilførslen af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller fra havne, byer, industri og landbrug samt nedbringe risikoen for olieforurening fra sejlads, fiskeri og industri. Planlægning og regulering af menneskelige aktiviteter i nærheden af vadeflader og højsande, så forstyrrelser undgås. Sejlads med motorbåde skal være forbudt i en vis afstand fra vadeflader og højsande. Se afsnit 8 om færdsel. kort sigt: En hensigtsmæssig planlægning og regulering af menneskelige aktiviteter og indgreb skal sikre, at havområder, vadeflader og højsande forsat trives med minimum af menneskelige påvirkninger og indgreb. Fiskeri, sejlads, jagt, indsamling og færdsel skal ske efter nøje analyse af områdernes bæreevne. Vadehavet indeholder en del vandrefisk (eksempelvis Laks og Snæbel). Der skal derfor skabes bedre adgang for disse fisk til nationalparkens vandløb, blandt andet ved at skabe en mere naturlig overgangszone mellem saltvand og ferskvand i nationalparkområdet. Skabe sammenhæng mellem nationalparkens områder og naturværdier, så nationalparken samlede økologiske system kan bevares og udvikles. Hertil kommer mere samarbejde og ideudveksling med samarbejdspartnerne i de tyske og nederlandske dele af Vadehavet, herunder en fælles indsats for at styrke havmiljøet og havområderne. længere sigt: Undersøge hvordan havspejlsstigningen vil påvirke Vadehavet i fremtiden, især med henblik på vadeflader og højsande. 4

5 2.2 Marskområder Nuværende tilstand: Marskområderne, de inddigede såvel som de uinddigede, er sammen med vadeflader den vigtigste naturværdi i Vadehavsområde. Marsken et enestående eksempel på samspillet mellem natur og menneske og hvordan man kan udnytte lavvandsområdet langs Vadehavskysten ved hjælp af simple teknikker og indgreb. Dertil er marskområderne afhængige af århundreders digebyggeri, der har forandret det naturlige kystlandskab betydeligt og har gjort det muligt at afvande og opdyrke marsken. I dag er langt de fleste marskarealer udlagt til landbrugsdrift og marskenge, primært i form af afgræsning med kvæg samt i den senere tid også med korn- og majsproduktion (se også afsnit Erhverv: Landbrugsarealer). Driften er intensiv langt de fleste steder, med store negative forandringer i naturkvalitet til følge blandt andet for fuglelivet. Mål: De nuværende Natura 2000 marskarealer i nationalparken skal bevares og styrkes bl.a. som et symbol på samspillet mellem natur og menneske, men også fordi dette samspil netop giver den økologiske kvalitet, der er årsagen til, at Vadehavsområdet er blevet udpeget som nationalpark. Landbruget i området må udvikles i retning af mere ekstensiv landbrugsdrift til fordel for naturkvaliteten. Sikre de åbne, flade, inddigede marskområder samt sikre et marsklandskab der i højere grad end det er tilfældet nu, er præget af forskellig udnyttelse (fx i form af mere varieret afgræsning og høslet) og forskellig fugtighed (fx ved at fremme de naturlige vandstandsvariationer). kort sigt: Forbedre vilkårene for fuglelivet i marskområderne ved at genskabe den våde eng med en varieret overflade. Øget overvågning af fuglelivet. længere sigt: Inkludere flere og større marskområder i nationalparken, primært de Natura 2000 områder, der allerede grænser op til nationalparken. 5

6 2.3 Moser Nuværende tilstand: Der er kortlagt ha moser omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 i undersøgelsesområde for Nationalparkens pilotfase (Model 3). Arealerne befinder sig primært som fattigkær i lavningerne i klitterne og klithederne, og som overgangsfattigkær, rørsump eller pilesump i dalsænkningerne langs områdets vandløb. Størstedelen af mosearealer i Nationalparken forekommer på Fanø. I Nationalpark Vadehavet er der registreret 363 hektar med EU habitattypen fugtige klitlavninger (2190) på henholdsvis Fanø og Rømø. Langt størstedelen af denne naturtype findes på Fanø. På Fanø er der mange mindre fugtige klitlavninger spredt ud over øen, men de store områder med klitlavninger ligger umiddelbart syd for sommerhus området Rindby Strand (Paradisdalen og Gåsehullerne) og på Sydfanø (Fra Pælebjerg til nedkørslen ved Sønderho sydspidsen, i Skifterne, Havsides Bjerge og Vindgab Bjerge). I knap halvdelen af klitlavninger på Fanø er naturtilstanden moderat. Det gælder bl.a. for Gåsehullerne og Vindgab Bjerge. I mange af lavninger er der opvækst af tagrør, blåtop og gråris. Mål: Målet er at alle arealer med naturtypen fugtige klitlavninger (2190) i Nationalpark Vadehavet har en god naturtilstand i år 2018 (første planperiode) og en høj naturtilstand i år 2024 (anden planperiode) Mosearealerne skal beskyttes og bevares med varierende driftsformer som lysåbne naturarealer, hvor både artsrigdommen, landskabet og naturens særlig dynamik beskyttes og sikres. For mosearealerne er det vigtigt at deres naturlige tilstande bliver bevaret, så den oprindelige mosevegetation bevares. Hertil skal al tilgroning fjernes, så vilkårene for vegetationen ikke bliver presset. En pleje- og græsningsstrategi for nationalparkens moseområder kan skabe et godt overblik over, hvordan dette arbejde skal gøres samt skabe et bedre overblik over de enkelte områder og deres artsrigdomme. kort sigt: Lave en pleje- og græsningsstrategi for nationalparkens mosearealer for at holde områderne lysåbne og med fokus på, hvordan tilgroning undgås. Forslag til konkrete tiltag på Fanø: Stoppe tilførsel af næringsstoffer fra sommerhusområdet i Rindby til Gåsehullerne ved kloakering af hele sommerhusområdet. Undgå yderlige afvanding af sommerhusområdet i Rindby, Paradisdalen og Gåsehullerne. Bekæmpelse af bjergfyr, klitfyr, rynket rose og gråpil i Gåsehulerne, Paradisdalen, Havsidesbjerge og Skifterne. Naturpleje i klitlavninger med sjældne arter. Igangsætte Sønderho strandsøprojektet: Henvendelse om dette projekt til Fanø Kommunes Agendagruppe. længere sigt: 6

7 2.4 Heder Nuværende tilstand: Der er registret ca ha. hede i Nationalparken, heraf er ca ha registret som en prioriterede EU habitattype Kystklitter med dvægbuskvegetation (2140). Klithederne findes især på Fanø og Rømø. Klithedernes mere kuperede terræn gør, at vegetationen er mere varieret end ved en indlandshede. Hvis hedepræget skal bevares, skal klithedearealerne fortsat plejes, hvilket indebærer jævnlig græsning og afbrænding. Krat og buske skal ryddes og invasive arter skal fjernes. På den måde kan pleje af klithederne ikke blot være med til at bevare og beskytte denne naturtype, men også genoplive gamle plejetraditioner. Hertil kan eksempelvis anvendes dyr til græsning, samtidig med at områderne indhegnes. Mål: Målet er at alle arealer med habitattypen Kystklitter med dvægbuskvegetation (2140) i Nationalpark Vadehavet har en høj naturtilstand i år 2018 (første planperiode) og at den høje naturtilstand fastholdes fermover. Klitheden skal beskyttes og bevares med varierende driftsformer som store lysåbne naturarealer, hvor både artsrigdommen, landskabet og naturens særlig dynamik beskyttes og sikres. For klithedearealerne er det vigtigt at deres naturlige tilstande bliver bevaret, så den oprindelige hedevegetation bevares. Hertil skal al tilgroning fjernes, så vilkårene for vegetationen ikke bliver presset. En pleje- og græsningsstrategi for nationalparkens klithedeområder kan skabe et godt overblik over, hvordan dette arbejde skal gøres samt skabe et bedre overblik over de enkelte områder og deres artsrigdomme. Samtidig skal nationalparken arbejde for en udvidelse af nationalparken mod nord (se også afsnit 1.8 om Afgrænsning). Dette vil give flere og større hedearealer i nationalparken, hvoraf især Kallesmærsk Hede mellem Ho Bugt og Blåvands Huk bliver et relevant bidrag i den sammenhæng. kort sigt: Lave en pleje- og græsningsstrategi og -plan for nationalparkens hedearealer for at holde områderne lysåbne og med fokus på, hvordan tilgroning undgås. Gennemføre pleje- og græsningsplan for mindst 50 % af klithedearealet inden længere sigt: Få udvidet nationalparken mod nord og dermed inkluderer Kallesmærsk Hede. Opfølgning af på kort sigt. 7

8 2.5 Overdrev Nuværende tilstand: I nationalparken er 354 ha kortlagt som overdrev, hvoraf de 283 er registeret på Fanø. I nationalparkområde findes overdrevene især på tørre arealer, som af forskellige årsager ikke har været brugt til dyrkning, enten på grund af den ringe næring i jorden eller fordi de har været svært tilgængelige. Overdrev i nationalparken fungerer også som overgangsarealer mellem strande, klitheder og engarealer. Særligt for øerne er desuden, at mange af overdrevene typisk findes på kalkrig, sandet bund et stykke fra havet. Flere sjældne planter, urter og moser lever på overdrevene, mens overdrevets mange blomster tiltrækker mange sommerfuglearter. Det er vigtigt for overdrevene at de bliver plejet, dvs. græsset. Dog er græsdækket ofte begrænset, hvorfor interessen for at have græssende dyr på overdrevene er lille. Alligevel skal overdrevene holdes lysåbne, hvilket for det første kræver at krat og buske fjernes, og for det andre kræver en plejeplan med græsning. Mål: Naturtypen overdrev skal i hele Nationalpark Vadehavet være kendetegnet ved en høj naturtilstand i år Overdrevene skal beskyttes og bevares som store lysåbne naturarealer, hvor både artsrigdommen, landskabet og naturens særlig dynamik beskyttes og sikres. kort sigt: En pleje- og græsningsstrategi for nationalparkens overdrevsområder der kan skabe et godt overblik over, hvordan overdrevene holdes lysåbne samt skabe et bedre overblik over de enkelte områder og deres artsrigdomme. Undgå byudvikling i overdrevsområderne. længere sigt: 8

9 2.6 Skov/plantager Nuværende tilstand: Egentlig skov findes ikke i Nationalpark Vadehavet. Dog findes enkelte plantageområder, der i dag dækker over ca ha. Plantagerne befinder sig primært på Fanø, Rømø og lang Ho Bugt og blev i sin tid plantet for at hindre sandflugt og for at skaffe arbejde og brændsel til den lokale befolkning. I dag er skov- og plantageområderne med til at give naturen og landskabet i nationalparkområdet variation, ligesom plantageområderne er levested for enkelte sjældne arter, så som Natravn og Rødrygget Tornskade. Dertil kommer, at områderne også er mere robuste i forhold til presset fra mere rekreative aktiviteter end de øvrige naturværdier i nationalparken. Mål: Der skal ikke plantes mere plantage, men i stedet fokusere på klit- og hedelandskabet, der er mere karakteristisk for vadehavslandskabet. Samtidig skal al træ- og buskvækst reguleres, så de lysåbne naturtyper friholdes for beplantning og tilgroning, og på den måde bevarer deres unikke naturindhold. kort sigt: Nyplantning skal være hjemmehørende arter. Arbejde for at spredning af træer fra plantagerne til de lysåbne arealer mindskes. længere sigt: 9

10 2.7 Engarealer (strand-, natur-, og kulturenge) Nuværende tilstand: Strandeng er en udbredt landskabstype i Nationalpark Vadehave. De findes blandt andet langs kysterne på Skallingen og vadehavsøerne samt langs de mange marskarealer ud mod vandsiden. De indgår som en del af strategien med at bevare og udvikle det åbne landskab, som netop er så karakteristisk for nationalparken. Der har før været langt større engarealer i Vadehavsområdet og store dele af marsklandskabet var sammenhængende engarealer. Men landbrugets intensivering og udlæg af arealer til dyrkning og græsmarker har reduceret engarealerne både i størrelse og antal, så de fleste enge i dag liggere mere fragmenteret som små frimærker i det intensivt dyrkede landskab. Der findes forskellige typer af engarealer i nationalparken. I det nedenstående bliver de derfor behandlet hver for sig. Strandenge I nationalpark Vadehavet fordeler de ca hektar strandeng med: ha på sandaflejringer på Skallingen og øerne i Vadehavet ha på marskdannelser på fastlandskysten og foran havdigerne på Rømø og Mandø. 100 ha brakvandspåvirket strandeng omkring Vardes Å's udløb. 50 ha opvækstområder i Knudedyb Tidevandsområde (det østlige af Keldsand) og Kongeåens udløb. Nogle strandenge i Vadehavet ligger urørte hen, mens store dele af de oprindelige strandenge er blevet inddiget. Andre strandegne er i en eller anden udstrækning regulerede gennem afgræsning og afvanding. Naturtilstanden er registreret for ca ha af strandengsarealerne i Nationalparken. Naturtilstanden varierer fra en ringe tilstand til høj tilstand. Det er imidlertid kun under 1/3 del af de registrerede strandenge, der har en i høj naturtilstand. Der store geografiske forskelle på naturtilstanden. På Skallingen forekommer det største sammenhængende areal af strandeng og det også her den største andel af strandeng med høj naturtilstand forekommer. På Fanø forekommer der slet ingen strandengarealer med en høj naturtilstand. På godt hektar strandeng er naturtilstanden moderat-ringe. På Fanø er strandengene vurderet i moderat tilstand på hele sydøstlige del af Fanø fra Albuebugten til Sønderho og langs hele den sydvestlige del af Fanø fra Pælebjerg til Sønderho. Naturenge Denne engtype bliver, modsat kulturenge, aldrig gødet eller sprøjtet og kun meget sjældent og helst aldrig jordbehandlet. Overfladen er derfor som regel ujævn med knolde og tuer, der stikker op hist og pist. Naturengene er gode mikrohabitater, hvor både dyr og planter trives. Naturengene opdeles endvidere i to varianter: Fattigkær og Rigkær. Fattigkærene findes primært på vadehavsøerne i klitlavningerne mellem fugtig Klokkelynghede og strandengene. De kan være let græssede og 10

11 udgør som regel mindre arealer i de græssede strandenge og tørre græsarealer på stranden og i klitterne. Rigkærene findes primært som strøg i de vestlige klitrækker på Rømø og Fanø, hvor aflejringer af havskaller giver jorden et kalkrigt indhold. Rigkærene er også levested for mange arter og bliver nogle gange også refereret til som blomsterenge. På grund af naturengenes varierede plantevækst og landskab, er de levesteder for en lang række smådyr, som igen er vigtige som fødegrundlag for fouragerende og ynglende fugle. I Nationalparken er der kortlagt 18 ha af naturtypen rigkær (7230) dels i Varde Ådal og langs Ribe Østerå, dels kystnært på Fanø og Rømø. I nationalparken forekommer pt. ingen arealer, hvor naturtilstanden for naturtypen rigkær er vurderet til at være i en høj tilstand. Knap en tredjedel af arealet er i god naturtilstand, mens de to tredjedele er i moderat naturtilstand. Rigkær findes i små spredte forekomster og er derfor truet af fragmentering. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for rigkær på grund af næringsstofbelastning, tilgroning, uhensigtsmæssig vandstandsforhold, invasive arter og arealreduktion. Kulturenge Kulturengene udgør langt størstedelen af de ferske enge i nationalparken og er nogle fugtige vedvarende græsarealer, der som følge af menneskets udnyttelse samt brug af landskab primært fungerer som græsningsområder for husdyr. De har altid været landskaber, hvor samspillet mellem natur og kultur har fremgået meget tydeligt, og naturværdierne i disse landskaber kun kan bevares ved en fortsat drift med afgræsning eller høslet. Til gengæld er kulturpåvirkningen så intens, at kulturengene modsat de mere artsrige strandenge og naturenge er fattig på forskellige arter. Kulturpåvirkningen er primært i form af gødskning, sprøjtning, udgrøftning, rørdræning eller omlægning. Plantevæksten på kulturengene er fattig og der findes kun få naturlige engplanter. Den dominerende vegetation er således få arter af kulturgræsser, der gror i det jævne landskab. På grund af den fattige plantevækst findes kun få dyrearter i små bestande. Dog er kulturengene vigtige for en del ynglende og mere almindelige engfugle, så som Vibe, Rødben og Engpiber. Hertil kommer enkelte trækfugle, der bruger kulturengene som raste- og fourageringsområder. Fuglene fortrækker dog for det meste naturengene samt større sammenhængende engområder med få forstyrrelser og mere varieret vegetation. Foruden strandenge, naturenge og kulturenge findes også en række engområder ved de ydre kog i Tøndermarsken, der dog ikke overholder kriterierne for engarealer. Disse områder fungerer som græsarealer. Alle tre typer engarealer oplever forstyrrende elementer. Nogle er naturlige, mens andre kommer af menneskelige påvirkninger eller tilstedeværelse. Eksempelvis er naturindholdet på kulturengene og visse strandengsarealer stærkt påvirket af landbrugsdrift, blandt andet ved afgræsning (strandenge) eller gødskning, afvanding, dræning etc. (kulturenge), hvilket medfører en begrænset variation blandt flora og fauna. Landbrugsdriften er dermed altafgørende for naturindholdet på disse engområder. 11

12 I Nationalpark Vadehavet er der registreret seks naturlokaliteter med naturtypen Tidvis våd eng (6410). Tre af disse lokaliteter findes på Fanø, hvoraf den største lokalitet er Bjerges Leje, der ligger nordvest for Sønderho by. Bjerges Leje er den af de seks lokaliteter i Nationalpark Vadehavet, hvis naturtilstand er ringest. Naturtilstanden for Bjerges Leje (6410) er moderat. Mål: Alle arealer med habitattypen strandeng (1330) i Nationalpark Vadehavet har en høj naturtilstand i år 2018 (første planperiode). Alle arealer med habitattypen rigkær (7230) i Nationalpark Vadehavet har en høj naturtilstand i år 2018 (første planperiode) Arealet for rigkær øges og der skabes sammenhæng mellem fragmenterede forekomster senest i Alle arealer med Tids våde enge (6410) i Nationalpark Vadehavet har en høj naturtilstand i år Skabe bedre naturgrundlag for engområderne, så de kan trives og udvikle sig samt skabe sammenhæng med de øvrige naturtyper i nationalparken. Naturgrundlaget skal ske efter bæredygtige principper og målsætningen skal være at skabe større engområder med mere varieret, naturlig plantevækst, en varieret overfladestruktur, vekslende fugtighedsforhold og et rigt fugleliv. Herunder hører at overvåge udviklingen. Sikre den fortsatte afgræsning af visse engområder (især natur- og kulturenge) i form af forskellige græsningsintensiteter, så de dyr og planter, der er afhængige af afgræsningen, ikke forsvinder. Dette medfører også at holde invasive arter ude. Hertil kommer, at fjerne forureningsfaren fra de mere intensivt dyrkede landbrugsarealer, der støder op til kulturengarealerne, samt mindske og i længden helt stoppe - brugen af gødskning, sprøjtning og dræning på kulturenge samt afvanding på strand- og naturenge. Dette inkluderer rensning af grøfter og dræn samt at få vandet tilbage i landskabet og i øvrigt at sikre en god vandkvalitet. Udpegning af flere natur- og strandengsarealer med naturlige overfladeformer, naturlig pantevækst, uden reguleringer og i fri dynamik, og uden påvirkning fra afgræsning og afvanding. Dette kræver, at man fastholder omfanget og kvaliteten af nuværende uregulerede strandenge samt planlægger en rumlig fordeling af nye dynamiske, urørte natur- og strandengarealer, så man sikrer nogle gode rammer for en varieret flora og fauna, der kan trives uforstyrret. Nye områder skal især udpeges der, hvor strandengene er opstået naturligt og skal ikke afgræsses. Dette vil medføre forskellige typer af uregulerede natur- og strandenge i nationalparken af stor værdi ikke blot for flora og fauna, men også for oplevelsen af denne naturtype i nationalparken. Beskytte og bevare engarealernes betydning for rastende, ynglende og fouragerende fugle samt være opmærksom på sårbare og skrøbelige områder med sjælden eller følsom plantevækst (blandt andet de enkelte orkidé-arter i naturengene). Hertil hører at udvide og fastholde især strandenge og naturenge som områder med urørt natur. Pleje og beskytte engarealernes fysiske og økologiske processer gennem minimal menneskelig påvirkning og ekstensiv udnyttelse af 12

13 kulturengarealerne (blandt andet i form af varieret afgræsning med forskellige husdyr og ved høslet). Dertil kommer at fremme de hydrologiske forhold på engarealerne, så vandet kommer tilbage i landskabet på mere naturlig vis samt at reducere afvandingen på større arealer. kort sigt: Engarealerne skal formidles som en landskabstype, der ikke blot er karakteristisk for nationalparkområdet, men også som en måde, hvorpå man kan forstå, hvordan mennesket gennem århundreder har udnyttet de specielle vilkår, som denne natur- og landskabstype indeholder. Sørge for forskellige græsningsintensiteter samt styring af græsningstryk og periode på kulturenge. Vintergræsnings skal undgås for at sikre stabiliteten i vegetationen, mens der på større arealer skal foregå en reduceret afvanding. Især på strandenge og naturenge skal naturlig plantevækst fremmes. Undersøge engarealernes betydning og potentiale som spredningskorridorer mellem de andre naturområder i nationalparken. Dette kan blandt andet skabe grundlag for en endnu bredere, grøn korridor fra Ho Bugt i nord til Tøndermarsken i syd, idet engarealerne er velegnede som disse grønne overgangszoner eller mellemzoner Forslag til konkrete tiltag på Fanø: At gennemføre følgende konkrete tiltag, der bidrager til bevare og styrke et varieret artsindhold på engene. 1) Fodenseng (Strandeng) Afgræsning af Fodenseng på Halen, der pt. vokser til tagrør. 2) Skideneng (Strandeng) Grøfterne på Skideneng lukkes, der sikres en ekstensiv afgræsning og området gøres rævefrit. Skideeng ligger i den sydvestlige udkant af Nordby. Etablering af et fugleskjul ved havnemolen kan fremme beboers og gæster mulighed og dermed glæde ved at observere fuglelivet. Formålet er at skabe forbedrede yngle- og opvækstvilkår for engfugle samt give beboer og gæster mulighed for rigere naturoplevelser. 3) Grønningen (Strandeng) Den ekstensive afgræsning på Fanøs nordlige strandeng fortsætter, udløbet fra Storedal lukkes, færdsel i området begrænset i yngleperioden og der iværksættes en bekæmpelse af ræve i området. Formålet er skabe forbedrede yngle- og opvækstvilkår for engfugle. 4) Bjerges Leje (Tidvis våd eng) Iværksætte en undersøgelse af hvilke tiltag, der kan bidrage til at styrke naturtilstanden i Bjerges Leje. Planlægge og gennemføre de tiltag, der bidrager med skabe en god naturtilstand. 5) Etablering af projekt Sønderho Strandsø med henblik på at pleje rigkærsområderne mellem 1 og 2. klitrække på Fanø 6) Opmærksomheden henledes på den strandengsdannelse, der for tiden foregår på Fanøs vestkyst. Her bør der tages tiltag til at styrke og formidle denne udvikling. længere sigt: Skabe bedre vilkår for engarealerne, blandt andet ved at pleje og beskytte områderne som et af de bedst bevarede natur- og kulturlandskaber i nationalparken. Hertil kommer at sikre, at 13

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag til Nationalpark Vadehavet

Forslag til Nationalpark Vadehavet F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 1 Forslag til Nationalpark Vadehavet Informations- og debathæfte Informations- og debathæfte 2 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Basisanalyse 2006. Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27.

Basisanalyse 2006. Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27. Basisanalyse 2006 Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27. Vadehavet Sønderjyllands og Ribe Amter Indhold VADEHAVET 3 1 Indledning 3 Natura

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet Nationalpark Vadehavet Idéoplæg til hvordan den kan udformes og bruges Natur, menneske og kultur Nationalparken Nationalpark Vadehavet er knap 1.500 km 2 stor og dermed Danmarks største nationalpark. Den

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune V / formanden Hans Jørgen Jensen Sletten 3 9270 Klarup Tlf. : 9813 7075 Mail: hhjj@it.dk Energistyrelsen Mail ens@ens.dk Klarup den 22.

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Smag, servér og oplev. Vadehavsguld

Smag, servér og oplev. Vadehavsguld Smag, servér og oplev Vadehavsguld garanterer et kvalitetsprodukt med en høj grad af autenticitet, sporbarhed og troværdighed. Alle produkter, der har opnået Vadehavsguld, opfylder en række kriterier der

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Introduktion Danmarks Naturfredningsforening (DN) har rejst et forslag om fredning af områderne Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt.

Introduktion Danmarks Naturfredningsforening (DN) har rejst et forslag om fredning af områderne Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt. Oplæg til drøftelse af fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt", forud for offentligt møde på Anholt den????? 2008. J.nr. 08/6551 Introduktion Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

At styrke naturgrundlaget i området med fokus på vådområder (vandløb, vandhuller, søer, enge, moser, nor).

At styrke naturgrundlaget i området med fokus på vådområder (vandløb, vandhuller, søer, enge, moser, nor). Indsatsområdets navn: Vandløb, vandhuller, søer, ferske enge, moser og nor. NB: I hvert enkelt felt herunder er der plads til al den tekst, du ønsker. Feltet vokser i takt med, at du skriver! Kort/billede

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Projektopgave Vadehavet.

Projektopgave Vadehavet. Projektopgave Vadehavet. Indledning s. 2 Info/Data om Vadehavet s. 2 -Vadehavets opstående. -Vadehavets udbredelse/placering. -Tidevandet. -Dyrelivet i Vadehavet. Hvordan påvirker mennesker Vadehavet s.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG Skallerup-Solbjerg Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Skallerup-Solbjergområdet ligger

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Fonde lige nu! Anders Skov

Fonde lige nu! Anders Skov Avlerforeningen af Danske Spiseløg ÅRSMØDE 2015 Fonde lige nu! Anders Skov direktør, AVJNF MailOnline - Om fremtiden og de strategiske udfordringer Økonomi Sociale forhold Klima Miljø Ressourcer Biodiversitet

Læs mere

to save or not to save

to save or not to save to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Naturkvalitetsplan 2013-2030 www.naturogmiljoe.dk 2 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Indholdsfortegnelse Kap. 1 Indledning... 4 1.1 Naturens aktuelle tilstand

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Vedr.: VVM for Vesterhav Nord Havmøllepark, j.nr. NST 131 00168. Undertegnede 3 sommerhus grundejerforeninger Vejlby Stand Grundejerforening,

Læs mere

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Roskilde og Lejre, den 3. januar 2012 Anmodning om udpegning af Nationalpark

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Naturen på dagsordenen - i nationalparkerne

Naturen på dagsordenen - i nationalparkerne Naturen på dagsordenen - i nationalparkerne Gode råd til alle, som vil arbejde for naturen Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet WWF - Verdensnaturfonden 1 Forord De

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer):

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer): Notat Morsø Kommune INPUT TIL UDVIKLING AF FERIE- OG FRILUFTSLIV Oplevelsespotentialer på Mors NIRAS Konsulenterne A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Telefon 9630 6575 Fax 9630 6578

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere