ARBEJDSPLAN for. Udvalget til bevarelse af genressourcer hos danske Husdyr

Transkript

1 ARBEJDSPLAN 2007 for Udvalget til bevarelse af genressourcer hos danske Husdyr Genressourceudvalget, 3. maj 2007

2 1 INDLEDNING VISION FOR BEVARINGSARBEJDET SAMLING AF FØDEVAREMINISTERIETS ORGANISATION AF GENRESSOURCEARBEJDET STATUS FOR TRUEDE RACER TRUEDE DANSKE HESTERACER TRUEDE DANSKE KVÆGRACER TRUEDE DANSKE FÅRE- OG GEDERACER TRUEDE DANSKE SVINERACER ØVRIGE HUSDYRARTER DYRETILSKUD ANSØGNINGER I 2005 OG BEGRÆNSNINGER I TILSKUD PR. DYREART BEGRÆNSNINGER I TILSKUD PR. BESÆTNING RACESPECIFIKKE BESTEMMELSER ANSØGNINGSFRIST BETINGELSER PRIORITERINGER I GENBANKEN FORMÅL MED GENBANKEN RETTIGHEDER OG ANVENDELSE BEHOLDNINGER UDLEVERING AF MATERIALE FRA GENBANKEN KLAUSULERET TYRESÆD INDSAMLING AF MATERIALE TIL GENBANKEN SIKRINGSBESÆTNINGER FOR FJERKRÆ INFORMATIONS- OG RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED HJEMMESIDE NYHEDSBREV AVLERKURSER SAMARBEJDE MED KULTURHISTORISKE AKTØRER INFORMATIONSMATERIALE SÆRLIG INFORMATIONSINDSATS AVLS OG RACEFORENINGER NATUR OG LANDSKABSPLEJE NICHEPRODUKTION INTERNATIONALT SAMARBEJDE REGNSKAB 2006 OG BUDGET BILAG TIL ARBEJDSPLAN

3 1 Indledning Bevarelse af genetisk variation blandt husdyr indgår som en del af beskyttelsen af biologisk mangfoldighed biodiversitet som har været på den internationale dagsorden i de seneste årtier. I 1986 udpegede landbrugsministeriet det første genressourceudvalg, som fik til opgave at følge udviklingen i de danske bestande af husdyr, og tage initiativer til at forhindre udryddelse af truede racer. Situationen var dengang stærkt alarmerende, idet mange af de racer, som var udviklet i Danmark gennem 19-hundred tallet, var på vej til at forsvinde, enten fordi de var udsat for fortrængningskrydsning med importerede racer, eller fordi der ikke længere var grundlag for deres hidtidige anvendelse i dansk husdyrbrug. Ændringerne i husdyrbruget fortsatte med uformindsket kraft i de følgende år, men det lykkedes at skabe interesse for at bevare de gamle danske racer. Udvalget har prioriteret beskyttelse af følgende arter og racer: Hest: Den Jydske Hest, Frederiksborger og Knabstrupper Kvæg: RDM-1970, SDM-1965, Jysk Kvæg, Dansk Korthorn og Agersø Kvæg Svin: Sortbroget Landrace og Dansk Landrace anno 1970 (DL-1970) Får og ged: Dansk Landfår, Hvidhovedet Marskfår og dansk Landrace ged Kanin: Hvid Dansk Landkanin Fjerkræ: Danske Landhøns, Dansk Landand og Dansk Landgås Hund: Broholmer, Gl. Dansk Hønsehund, Dansk Spids og Dansk/svensk Gårdhund Honningbi: Den brune bi (Læsø-bien) Interessen for de gamle racer har ført til oprettelse af adskillige avlsforeninger, som har bevarelse af de gamle racer som deres vigtigste mål. De gamle danske racer findes stadig som levende populationer, og desuden er flere af dem sikret i form af dybfrosset (kryokonserveret) sæd og/eller embryoner. Ved udpegningen af det nuværende Genressourceudvalg i november 2003 blev avlerne repræsenteret ved at øge antallet af medlemmer fra 7 til 12. Avlerne fik dermed direkte indflydelse på forvaltningen af de offentlige midler som anvendes på bevarelse af genressourcer hos danske husdyr. Bevillingen til udvalgets arbejde blev i 2006 øget fra 2,0 til 3,0 mio. kr. årligt. Det har bl.a. gjort det muligt at yde tilskud til avls- og raceforeninger som samarbejder med Genressourceudvalget om bevarelse af de truede populationer. Dyretilskudsordningen, som giver mulighed for at yde økonomisk støtte til avlere af heste, kvæg, svin, får og geder af de gamle danske racer er opretholdt og forbedret. Interessen for de gamle racer og befolkningens kendskab til bevaringsarbejdet er stimuleret ved at understøtte udstillinger af gamle racer og fremstilling af informationsmaterialer. 1

4 Udvalget samarbejder med en række offentlige og private institutioner som har en interesse i at bevare en genetisk mangfoldighed i husdyrbruget. En af mærkesagerne for udvalget har været at få registreret så mange avlere og brugere som muligt, og få forbedret registreringerne om de enkelte dyr. Registrering af dyrenes afstamning er en forudsætning for at begrænse indavl, og dermed opretholde sunde og livskraftige populationer. Med Arbejdsplan 2007 videreføres de aktiviteter, som er igangsat i de foregående år. Eneste nye projekt er etablering af sikringsbesætninger for danske gåseracer. 2

5 2 Vision for Bevaringsarbejdet 2.1 Samling af Fødevareministeriets organisation af genressourcearbejdet Bevarelsen af den genetiske variation hos såvel planter såvel som hos dyr er central set ud fra en række hensyn. Nutidens moderne landbrug har betydet en specialisering i avlen inden for højtydende plantesorter og husdyrracer, der gør produktionen mere sårbar overfor sygdomme. Bevaring af gener fra planter og dyr, der i en produktionsmæssig sammenhæng ikke er så interessante, kan her være overordentlig vigtig, idet generne herfra kan vise sig at have vigtige egenskaber overfor opståede sygdomme, og derfor kritiske at have til rådighed i et videre forædlingsarbejde. Ligeledes kan en række andre egenskaber være til stede i gener fra gamle sorter og racer, f.eks. evne til bedre at kunne modstå kulde eller varme, og disse egenskaber vil gennem moderne forædlingsarbejde (indkrydsning og på sigt GMO-teknik) kunne udgøre en stor resurse for plante- og husdyravlen. I Danmark varetages arbejdet med at bevare og udvikle den genetiske mangfoldighed i fællesskab af Miljøministeriet og Fødevareministeriet, ligesom der på området er et væsentligt nordisk og EU/internationalt samarbejde. Miljøministeriet varetager området i relation til skovplanter og vilde dyre- og plantearter, mens Fødevareministeriet varetager området i relation til husdyr, fisk og domesticerede planter (dyrkede planter). Arbejdet består dels af de praktiske aktiviteter med at registrere, beskrive og bevare de genetiske resurser. Bevaringen sker for kulturplanternes vedkommende i stor udstrækning i Nordisk Genbank, som er en fællesnordisk institution under Nordisk Ministerråd samt i mindre omfang i nationale samlinger (bl.a. hos Danmarks JordbrugsForskning). For husdyr sker bevaringen nationalt, dels gennem sædbanker, dels gennem støtte til avlere af gamle husdyrracer og avls- og bevaringsforeninger. Bevaringen af de vilde planters og skovplanternes genetiske resurser sker typisk ved in situ bevaring (bevaring på voksestedet). 3

6 Der er en række fælles problemstillinger indenfor Fødevareministeriets arbejde med henholdsvis plantegenetiske- og husdyrgenetiske resurser. Det gælder såvel proceduremæssige forhold i det nordiske/internationale samarbejde som mere fagligt specifikke spørgsmål som for eksempel ejerskab til og anvendelse af de genetiske resurser. De nordiske og internationale erfaringer, der på dansk plan er høstet på plantesiden, vil med fordel kunne benyttes i kommende arbejde på husdyrsiden, og dermed effektivisere indsatsen her. Fødevareministeriet har vurderet at den aktuelle organisering af genressourcearbejde ikke er optimal, og Fødevareministeriet er derfor i færd med at analysere, hvordan opgavevaretagelsen på arbejdsområdet organiseres bedre med henblik på at kunne håndtere forventede fremtidige udfordringer mere tværgående. Endvidere skal undersøges, om den nuværende struktur for rådgivende udvalg på plante- og husdyrområdet og tilhørende sekretariatsbetjening er hensigtsmæssig. En ligeledes vigtig præmis for at analysere behovet for en ændret organisering er overflytningen af DJF til Århus Universitet som følge af sektorforskningsreformen. På baggrund heraf vil der i 2007 blive opstillet forslag til ny organisering af arbejdsområdet genetiske resurser i Fødevareministeriet, herunder eventuel konkret omflytning af arbejdsopgaver. Den ny organiseringsmodel skal sikre en effektiv organisering af området, der kan honorere de politiske, administrative og faglige udfordringer, der er og vil komme på området, og det vil være vigtigt at arbejdet i Genressourceudvalget med de indgåede samarbejdsaftaler med avls- og raceforeninger for truede danske husdyrracer fortsat prioriteres højt. 4

7 3 Status for truede racer I forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsplan 2007 er optællinger af bestandene af heste, kvæg, svin, får og geder blevet ajourført. Opgørelser er baseret på de officielle husdyrregistre og suppleret med oplysninger fra avls- og raceforeninger og ejerne. Opgørelser over udviklingen i bestandene benyttes bl.a. af Skov- og Naturstyrelsen som rapporterer til FN og EU om den danske indsats for at opfylde biodiversitetskonventionen, herunder bestræbelserne for at sikre truede husdyrracer. Desuden indberetter FAO s danske koordinator oplysninger om udviklingen i bestandene til FAO s husdyrdatabase DAD-IS, samt til det Nordisk-Baltiske husdyrregister. Størrelserne af bestandene er den parameter som siger mest om det aktuelle trusselsbillede. 1 FAO, 1998 graduerer trusselsbilledet ud fra bestandsstørrelsen efter følgende regler: Critical (kritisk): Såfremt a) antallet af hunlige avlsdyr er mindre end eller lig med 100 eller antallet af hanlige avlsdyr er mindre end eller lig med 5; eller b) hvis bestanden er mindre end eller lig med 120 og aftagende, og mindre end 80 % af hundyrene anvendes til renavl. Endangered (farligt): Såfremt a) antallet af hunlige avlsdyr er større end 100 men mindre end eller lig med 1000; eller antallet af hanlige avlsdyr er mindre end eller lig med 20, men større end 5; eller b) bestanden er større end 80, men mindre end 100 og stigende, og mere end 80% af hundyrene benyttes til renavl; eller c) bestanden er større end 1000 og mindre end eller lig med 1200 og aftagende, og procentdelen af hundyr som benyttes til renavl er under 80. Not at risk (ikke i fare): Såfremt a) antallet af hunlige avlsdyr er større end 1000 og antallet af hanlige avlsdyr er større end 20; eller b) bestanden er større end 1200 og stigende. Desuden graduerer FAO trusselsbilledet efter, hvorvidt der er iværksat foranstaltninger til bevarelse af de truede bestande eller ej (maintained or not maintained). Til støtte for vurderingen af trusselsbilledet er bestandenes fordeling på fødselsårgange undersøgt. Det giver umiddelbart mulighed for at se om bestanden øges eller aftager. 1 FAO,1998: Secondary guidelines for development of national farm animal genetic resources management plans; management of small populations at risk. FAO, Rome, Italy 5

8 En given bestand fordelt på mange ejere vil, alt andet lige, være mindre sårbar, end hvis den samme bestand er koncentreret på få ejere. Antallet af avlere indgår derfor også i vurderingen af trusselsbilledet. Risikoen for tab af genetisk variation afhænger af, hvordan avlsdyrene udvælges og benyttes. Risikoen minimeres hvis alle hanner og hunner bidrager ligeligt med afkom til næste generation. Er der kun få handyrene som får afkom, som f.eks. ved udstrakt brug af inseminering, er der stor risiko for tab af genetisk variation, selv om det samlede antal dyr er stort. Den effektive populationsstørrelse (Ne) korrigerer for skæv fordeling af hanlige og hunlige avlsdyr. Ne beregnes som: 4 x handyr x hundyr / (hundyr + handyr). Under en række forudsætninger (som sjældent er opfyldte) er den forventede stigning i indavlen pr. generation lig med: 1/(2Ne). Hvis Ne er større end eller lig med 50, svarende til at stigningen i indavl er mindre end 1% per generation, anses indavl ikke for at være et problem (FAO,1998). For yderligere at komplementere trusselsbilledet er antallet af donerer med lagre af sæd og embryoner i Genbanken anført i oversigterne for de enkelte racer. Hvis der findes genetisk materiale fra mindst 25 donorer anses lagrene for tilstrækkelige til at reetablere bestanden hvis den levende bestand uddør, (ERFP, 2003) 2. Kryokonserveret genetisk materiale vil imidlertid også kunne benyttes til at afværge tab af genetisk variation i de levende bestande, og selv små lagre af kryokonserveret materiale indebærer en betydelig forbedring af trusselsbilledet for de levende bestande. Nedenstående oversigt viser, hvordan trusselbilledet for de gamle danske husdyrracer har ændret sig siden slutningen af 1990-erne. Det aktuelle trusselsbillede er baseret på situationen ultimo 2006, således som den er beskrevet i dette afsnit. Som helhed er der kun tale om små ændringer siden slutningen af 1990-erne. Bedre registrering af bestandene har imidlertid gjort det muligt at få et mere nuanceret billede af situationen, og for visse racers vedkommende har det medført at trusselsbilledet er forværret i de seneste år. I betragtning af de meget store strukturændringer som er sket i dansk husdyrbrug i de seneste år er det imidlertid bemærkelsesværdigt, at ingen af de gamle danske racer af heste, kvæg, svin, får og geder er uddøde i den mellemliggende periode. Hvad angår trusselsbilledet for de mindre husdyr- og fjerkræ-arter er de danske hunderacer og Den danske Landhøne ikke aktuelt truede. Derimod anses Den Danske Landand og Den Danske Landgås for truet, og situationen er afgørende forværret i 2006 som følge af de indførte restriktioner til forebyggelse af spredning af fugleinfluenza. 2 Guidelines for the constitution of National Crypreservation Programmes for Farm Animals. Publication No. 1of the European Regional Focal Point on Animal Genetic Resources. Hiemstra, S. J. (ed),

9 Ændringer i trusselbilledet samlet oversigt Art/race FAO 2000 * ultimo 2005 Ultimo 2006 Den Jydske Hest Endangered, maintained Endangered, maintained Endangered, maintained Frederiksborghesten Endangered, maintained Endangered, maintained Endangered, maintained Knabstrupperhesten Endangered Critical, maintained Critical, maintained RDM-1970 Endangered, maintained Endangered, maintained Endangered, maintained SDM-1965 Critical, maintained Critical, maintained Critical, maintained Jysk Kvæg Endangered, maintained Endangered, maintained Endangered, maintained Dansk Korthorn Endangered Critical, maintained Critical, maintained Agersø kvæg Ikke optaget på listen Critical, maintained Critical, maintained Dansk Landfår Endangered, maintained Endangered, maintained Endangered, maintained Marsk får Endangered Endangered, maintained Endangered, maintained Dansk Landrace ged Critical, maintained Endangered, maintained Endangered, maintained Sortbroget Landrace Critical, maintained Critical, maintained svin Dansk Landrace anno 1970 Critical, maintained Critical, maintained *) FAO s World Watch List 2000 (3. udgave) Critical, maintained Critical, maintained 3.1 Truede danske hesteracer Talmaterialet til vurdering af status for de 3 danske hesteracer er leveret af Landscentret Heste ved Landbrugets Rådgivningscenter, som udfører registrering af heste i Danmark. I opgørelserne af bestandene er medregnet alle dyr som er registreret under de pågældende racers racekode. Da der ønskes opgørelser over de nulevende bestande, er registrerede dyr talt med, såfremt de ikke er rapporteret enten slagtet, død eller eksporteret. Dyrene skal dog være født efter d. 1. januar Landscentret har i 2006 ændret proceduren for optællingen, hvilket bl.a. har medført, at skønnet over antallet af nulevende hopper er faldet betydeligt. De nye skøn er i bedre overensstemmelse med optællingen af hopper som har fået afkom i årene 2004, 2005 og

10 Jyder Frederiksborgere Knabstruppere * Avlere Hopper født efter 1. januar 1986, og ikke afmeldt Hopper med registreret afkom i 2004, 2005, eller 2006 Hingste med afkom registreret i (80) 208 (80) (12) 34 (9) Ne (42) 117 (32) Registrerede føl/år År (21) (24) (23) Kryo-lagre Hingste med sædlagre *) Tallene i parentes angiver antallet af heste med mindst 6 af de 8 mulige oldeforældre er registreret som knabstruppere. Det er kendetegnende for hesteavl, at mange af hopperne ikke anvendes i avlen, eller kun får enkelte renracede føl i løbet af deres levetid. Vurderes trusselsbilledet ud fra antallet af hopper som har fået renracet afkom indenfor de seneste 3 år (skøn for antallet af hunlige avlsdyr) er alle tre racer truede. For Jyderne er trusselsbilledet ikke kritisk. Der benyttes forholdsvis mange hingste i avlen, og krydsning på jyske hopper forekommer kun i meget begrænset omfang. Den effektive populationsstørrelse er da også pænt over faregrænsen på minimum 50. Problemet for racen er, at der er meget begrænsede anvendelsesmuligheder for disse koldblodsheste. Frederiksborg Hesteavlsforening tillader indkrydsning med en række andre racer. Der findes ca. 200 renstammede frederiksborger hopper, og 31 hingste fik registreret afkom i Antallet af avlsgodkendte hingste af ren frederiksborger afstamning er højt, men der 8

11 er kun ringe tilgang af nye hingste. Tilgangen af renracede føl er utilstrækkelig til at bestanden kan opretholdes på sigt. Knabstrupperne. I slutningen af 19-hundred tallet var der ikke avlshingste af ren knabstrupperafstamning i Danmark. Knabstrupperforeningen for Danmark optager alle heste som har den karakteristiske farvetegning for knabstruppere, og godkender indkrydsning med en række andre racer. I 2002 indgik foreningen en samarbejdsaftale med Genressourceudvalget om at iværksætte et renavlsprogram med henblik på at opformere bestanden af heste af ren dansk knabstrupper afstamning. Genressourceudvalget støtter programmet ved at yde tilskud til hingste som har fået afkom som har mindst 6/8 knabstrupper i 3 led. Af ca. 200 knabstrupper avlshopper i Danmark vil ca. 80 kunne præstere afkom som har mindst 6/8 knabstrupper i 3. led, hvis de føres til hingste, som mindst har 2/2 knabstrupper i 1. led og 2/4 knabstrupper i 2. led. I 2006 blev der registreret 86 føl, hvoraf 23 kan fremvise en stamtavle med mindst 6/8 knabstrupper i 3. led. Renavlsprogrammet og tilskudsordningen har ikke resulteret i den forventede stigning i andelen af føl med høj blodandel fra den oprindelige knabstrupper, og trusselsbilledet må fortsat betegnes som kritisk. I 2006 har en gruppe avlere oprettet en alternativ avlsforening International Knabstrupper Raceavlsforening (IKNR). Foreningen ønsker at øge andelen af knabstrupper-gener i racen og dens mål er en population som nedstammer fra den oprindelige danske bestand. Genressourceudvalget har i 2006 indgået en samarbejdsaftale med IKNR, men opretholder samarbejdet med Knabstrupperforeningen for Danmark. Kryokonservering af hingstesæd har hidtil været lavt prioriteret, men vil blive opprioriteret i Truede danske kvægracer Optællingerne af bestandene af RDM, SDM og Jysk Kvæg og Korthorn er baseret på udtræk af registrerede dyr i kvægdatabasen. RDM og SDM er kun medregnet, hvis dyrets afstamning er kendt i mindst 4 led, og 15 eller 16 af tipoldeforældrene er af samme race. Hundyr med 1/16 fremmed eller ukendt race i 4. led tælles med i avlspopulationen, men benyttes ikke som tyremødre. Opgørelsen af bestanden af Jysk kvæg medregner alle dyr som er registreret med racekode 46 i kvægdatabasen, uanset hvor mange aner der er kendt. For så vidt angår Korthorn er kun medregnet afkom efter tyre som er af gammel dansk afstamning og som er 16/16-dele Korthorn. Ved beregning af den effektive populationsstørrelse (Ne) er hundyr over 2 år betragtet som avlsdyr. Antallet af avlstyre er opgjort som antallet af tyre der optræder som fædre til de to seneste årgange, inklusive AI-tyre fra Genbanken. Kun dyr med 16/16 racerenhed er medregnet. 9

12 RDM-1970 SDM-1965 Jysk Kvæg Dansk Korthorn Agersø kvæg Avlere: Hundyr > år: Avlstyre*: ** 2** Ne Hundyr/årg. Født før1999: Født i 1999: : : : : : : : Kryo-lagre Sæd tyre Emb.- donorer *) Fædre til de 2 seneste årgang kalve, inklusive Genbankstyre. **) For Agersø-kvæg er oplysninger om fædrenes identitet ofte ikke oplyst. Bestanden af RDM er på ca. 200 køer og kvier over 2 år. Ca. halvdelen af RDM-køerne står i 4 malkekvægsbesætninger, og med den strukturudvikling som foregår indenfor malkekvægholdet i Danmark, er der stor risiko for at de slagtes ved besætningsophør. Trusselsbilledet må betegnes som farligt, men er ikke akut kritisk. RDM-avlerne benytter i vid udstrækning inseminering, og Genbankens lager af kryokonserveret sæd efter RDM-tyre fra 1960-erne og 1970-erne har været stærkt medvirkende til at racen har overlevet hidtil. I 2005 viste opgørelsen 87 SDM hundyr over 2 år. I år var det tilsvarende tal 29. Tallet fra 2005 var for højt. En gennemgang af afstamningerne viste, at mange af dyrene ikke opfyldte betingelserne for racerenhed, selv om de i Kvægdatabasen er registreret som 16/16-dele SDM. Der er i 2006 registreret 9 racerene kviekalve, svarende til at 30% af de voksne hundyr fik en kviekalv som kan indgå i bevaringsavlen. Det er fremgang i forhold til tidligere, men racen er fortsat stærkt truet. Der findes et stort lager af SDM-65 sæd i Genbanken, og kvægbrugere som ønsker det, kan få insemineret deres HF-SDM dyr med sæd efter nye uafprøvede tyre af gammel afstamning. 10

13 Bestanden af Jysk Kvæg er nu oppe på 163 køer og kvier over 2 år. Bestanden er stigende, og der er god efterspørgsel på især kvier og køer. Racen er egnet til ekstensiv kødproduktion, og enkelte besætninger af Jysk Kvæg benyttes i naturplejeprojekter. Aldersfordelingen viser, at de jyske køer bliver gamle, inden de afgår. Racen er endnu ikke ude af farezonen, men det går den rigtige vej. Fordelingen på forholdsvis mange avlere, samt anvendelse af mange avlstyre tæller positivt ved vurderingen af trusselsbilledet. Inseminering benyttes kun i ringe omfang, men racens genetiske diversitet er sikret gennem et stort sædlager efter mange tyre. Bestanden af Dansk Korthorn er meget lille og racens trusselsbillede må betegnes som Kritisk. Avlsforeningen for Dansk Korthorn gør en stor indsats fra for at sikre, at alle hundyr af gammel dansk afstamning bliver inddraget i en fælles avlsplan, som har racens overlevelse som første prioritet. Foreningen fremstillede i 2006 en notesamling som indeholder avlsplan og beskrivelse (racestandard) samt afstamningsoplysninger og beskrivelser af 21 køer og kvier, 2 nye tyre af gammel afstamning, samt 5 gamle tyre med sædlager i genbanken. Det er planen at notesamlingen løbende skal ajourføres. Agersø-kvæget blev først anerkendt som en bevaringsværdig population i Alle dyrene - på nær en enkelt kalv fra 2006 tilhører familien Benzon, Oregaard. Manglende registrering af afstamningerne på dyrene på Oregaard bevirker, at der ikke er registreret tilgang af hunligt opdræt siden De fleste af køerne er gamle, og udsigterne for racens overlevelse må betegnes som yderst dystre. 11

14 3.3 Truede danske fåre- og gederacer Optællingerne af bestandene af Dansk Landfår, Ertebøllefår, Hvidhovedet Marskfår og Landracegeder er baseret på oplysninger fra Fåre- og Gededatabasen. I opgørelsen indgår alle dyr som er registreret som hhv. Dansk Landrace får, Ertebøllefår, og Marsk får, samt Dansk Landrace ged. For Marsk er der endvidere stillet krav om 16/16 racerenhed. Dansk Landrace får Ertebøllelinien Af Dansk Landrace får Hvidhovedet Marskfår Dansk Landrace ged År: Avlere Hundyr > år: Handyr > år: Ne Hundyr/ årgang Født før 1999: Født i 1999: : : : : : : Kryo-lagre Sæd - donorer Embr.- donorer De små populationer er fordelt på mange avlere, og der bliver anvendt mange hanlige avlsdyr. Avlsarbejdet er biologisk bæredygtigt. Der er sket en forøgelse af bestandene i de senere år, delvis som følge af at registreringen er forbedret. Den store stigning i bestanden af geder fra 2005 til 2006 skyldes især, at registreringen er blevet bedre. 3.4 Truede danske Svineracer Den første registrering af avlere af sortbroget Landrace og Dansk landrace anno 1970 (DL- 1970) blev foretaget i Der blev dengang registreret 18 avlere af sortbrogede svin med tilsammen ca. 100 søer, og 5 avlere af Hvid landrace, med i alt ca. 20 søer. 12

15 Nedenstående oversigt er baseret på oplysninger fra Genresourceudvalgets database for svin af de gamle racer. Databasen er baseret på oplysninger om faringer, som de enkelte avlere løbende indberetter til Genressourceudvalgets sekretariat. Antallet af tilmeldte smågrise i de enkelte år er anvendt som indikator for tilgangen af avlsdyr. Sortbroget Landrace Dansk Landrace anno 1970 årgang Avlere: Søer: Orner: Ne Registrerede smågrise/årg. 1998: 1999: 2000: 2001: 2002: 2003: 2004: 2005: hanner hunner hanner hunner Kryo lagre Sæd orner: Embr. søer: Indberetning af oplysninger til databasen er frivillig, men er en forudsætning for at avlerne kan få dyretilskud til deres svinehold. Deltagerne får desuden tilsendt besætningslister og stamtavler på deres avlsdyr. Næsten alle avlerne er hobby-avlere, og kravet om at alle som holder svin skal være tilmeldt CHR-registeret, har begrænset tilgangen af nye avlere i 2004 og I 2006 er der imidlertid registreret 7 nye avlere, og der er en positiv udvikling, specielt for den sortbrogede landrace, som er velegnet til udendørs svinehold. Antallet af søer og orner er tilstrækkeligt stort til at forhindre en stærk stigning i indavlen hvis der er tilfældig parring blandt alle dyr i populationen. Der er imidlertid avlere som praktiserer avl mellem nært beslægtede, selv om det øger risikoen for små kuld og svagelige grise. Der er behov for et landsdækkende samarbejde om udveksling af orner. Antallet af registrerede smågrise pr. år, er faldet stærkt siden I de første år havde flere af avlerne store forventninger om at kunne afsætte grise til avl, og mange af de registrerede smågrise måtte afsættes som slagtesvin. I 2004 blev der registreret for få smågrise 13

16 til at dække efterspørgslen på avlsdyr, men nu ser det ud til at registreringen af smågrise er tilstrækkelig til at dække behovet for nye avlsdyr. 3.5 Øvrige husdyrarter De gamle danske fjerkræracer omfatter Dansk Landhøns, Dansk Landand, og Dansk Landgås. De holdes udelukkende i små fjerkræhold. I 2001 bad Genressource-udvalget avlere af ænder og gæs om at oplyse, hvor mange avlsdyr de havde. Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl har vurderet bestandene ultimo Bekæmpelsesforanstaltningerne mod fugleinfluenza har betydet, at en del avlere har opgivet fjerkræholdet i 2006, og specielt for gæssene er trusselsbilledet forværret siden Dansk Gæs (grå og gråbrogede) Danske ænder Danske landhøns År Avlere Hanlige avlsdyr Hunlige avlsdyr ???? Ne Hunde. Der er ikke foretaget en nærmere analyse af trusselsbilledet for disse racer, men ifølge avlsforeningerne er der efterspørgsel på hvalpe af alle racerne, og deres fremtid synes relativt sikker. Den brune bi Læsø-bien. Den brune bi er truet af opblanding med andre bi-racer i sit hidtidige udbredelsesområde på Læsø. I 2005 blev der indgået aftale mellem Plantedirektoratet og biavlere på Læsø. Aftalen indebærer, at der nu lovligt kan holdes bier af andre racer på øen. Det har næppe forværret det reelle trusselsbillede for Læsø-bien, men opbakning til redningsplanen fra alle biavlere på øen er nødvendig, hvis bestanden skal overleve. 14

17 4 Dyretilskud Dyretilskudsordningen skal tilskynde ejere af gamle husdyrracer til at avle og registrere renracede dyr. Det avlsmæssige sigte med ordningen er at fastholde og helst øge populationsstørrelserne, fremme udbredelse af racerne til flest mulige avlere, og fremme anvendelsen af et forholdsvist stort antal hanlige avlsdyr. Ordningen vil dermed modvirke genetisk drift og indavl. 4.1 Ansøgninger i 2005 og 2006 Ansøgernes antal faldt fra 141 i 2004 til 118 i 2005, for så atter at stige til 128 i Ansøgningernes fordeling på arter og racer er vist i bilag Begrænsninger i tilskud pr. dyreart Der afsættes puljer til de forskellige arter. Størrelsen af disse puljer fastsættes ud fra det forventede antal præmieberettigede dyr af den pågældende art. For heste fastholdes puljen på kr. ud fra en forventning om at antallet af præmieberettigede hingste vil være omtrent uændret i forhold til de tidligere år. Rammebeløbet til svineavlere øges til og er dermed forhøjet 50 % over de seneste 2 år. Det er gjort for at kunne hæve præmierne til søer og orner, og dermed øge det økonomiske incitament for at deltage i avlsarbejdet med de gamle svineracer. Budgettet for 2007 er forøget med i forhold til det, som blev udbetalt i Det svarer til en stigning på ca. 12%. Art Regnskab 2004 kr. Regnskab 2005 kr. Regnskab 2006 kr. Budget 2007 kr. Heste: Kvæg: Svin: Får: Geder: Total De endelige præmiestørrelser meldes ud, når antallet af præmieberettigede dyr af de enkelte arter er gjort op. Præmierne til hanlige avlsdyr vil også i 2007 blive ca. det dobbelte af præmien til hunlige avlsdyr. Præmieretten følger dyret. Hvis et præmieberettiget dyr er solgt til avl i 2005 eller 2006, er det dyrets ejer på ansøgningstidspunktet, som kan søge tilskud til det. Bestemmelsen er vedtaget for at fremme omsætningen af avlsdyr, inddrage nye avlere i bevaringsarbejdet og modvirke, at kurante avlsdyr slagtes. 15

18 4.3 Begrænsninger i tilskud pr. besætning Der kan højest opnås tilskud til 20 hundyr og 5 handyr af hver race på samme CHRnummer. Begrundelsen er, at der ønskes en geografisk spredning af de bevaringsværdige bestande. Spredning af de truede racer på forholdsvis mange besætninger minimerer skadevirkningen af at besætninger forsvinder med meget kort varsel. Desuden bidrager opdelingen på mange besætninger til at bevare diversiteten i racerne. Udvalget ønsker imidlertid at imødekomme enkelte kvægavlere, der har påpeget at overgrænsen udgør en hindring for deres muligheder at øge deres nuværende bestande. Udvalget vil derfor også i 2007 dispensere fra begrænsningen på 20 hundyr og 5 handyr af hver race på samme CHR-nummer. Udviklingen i bestandsstrukturen vil imidlertid blive fulgt nøje i de kommende år. 4.4 Racespecifikke bestemmelser For nogle af de gamle husdyrracer er registrering af afstamning først blevet systematiseret indenfor de senere år. Der stilles derfor forskellige krav til dokumentationen af racerenhed for de enkelte arter og racer. Heste. Der kan i 2007 ydes tilskud til hingste, som fik registreret afkom i Afkommet skal opfylde de krav til afstamning, som er aftalt mellem Genressourceudvalget og de pågældende avlsforeninger. En hingst kan maksimalt modtage støtte i to år. Desuden er der følgende racespecifikke krav: Den Jydske Hest: Hingstene skal have fået afkom som har mindst 31/32 jyder i 5 slægtled Frederiksborghest: Hingstene skal have fået afkom som har mindst 15/16 frederiksborger i 4. slægtled. Knabstrupper: Hingstene skal have fået afkom som har mindst 6/8 knabstrupper i 3 led. Kvæg. Afkommet skal være registreret i Kvægdatabasen med fødselsdato og oplysning om begge forældres identitet. Desuden er der følgende racespecifikke krav: RDM: Køer skal være registreret i Kvægdatabasen med en RDM-raceandel på mindst 15/16. Tyre skal være registreret i databasen med 16/16 dele. Dog vil køer som har huller i stamtavlen, men som tidligere er godkendt som tilskudsberettigede, også være tilskudsberettiget i 2007, når de i øvrigt opfylder de generelle betingelser for tilskud til kvæg. SDM: Køer skal være registreret i Kvægdatabasen med en SDM-raceandel på mindst 15/16. Tyre skal være 16/16 dele SDM. Korthorn: Kun dyr af ren dansk afstamning i mindst 4 slægtsled kan godkendes. Jysk Kvæg: Dyrene skal være godkendt som stamdyr eller være efterkommere af stamdyr. 16

19 Agersø-kvæg: Dyr som indgik i den gruppe på i alt 33 dyr, som ved DNAundersøgelsen i blev udpeget som værende Agersø-kvæg samt efterkommere af disse (i henhold til undersøgelsen foretaget ved Biologisk Institut). Svin. Der kan i 2007 ydes tilskud til orner og søer, som har fået renracet afkom i Dette skal kunne dokumenteres ved faringer indberettet til Genressourceudvalgets database for avlssvin. De pågældende dyr skal være godkendt som stamdyr eller være efterkommere efter stamdyr. Får. Der ydes tilskud til væddere og moderfår, som har fået renracet afkom i Afstamningen skal være dokumenteret i fåreregistreringen. Der stilles følgende racespecifikke krav til afstamning: Dansk Landfår: Dyr som nedstammer fra besætninger fra Hulsig Klit, Vesterbølle og Ertebølle samt efterkommere af disse. Marsk Får: Hundyr skal have en anetavle hvor mindst 15 af 16 aner i 4. led er af Marsk-race. Væddere skal være 16/16-dele Marsk i 4. led. Geder. Der ydes tilskud til racerene bukke og geder af racen Dansk Landraceged. Afstamningen skal være dokumenteret i GEFA eller et andet offentligt tilgængeligt register. 4.5 Ansøgningsfrist Dyretilskud skal søges hvert år. Ansøgningen skal ske ved udfyldelse og indsendelse af et skema, som kan fås ved henvendelse til Genressourceudvalgets sekretariat. Alle avlere - som Genressourceudvalgets har kendskab til - vil få tilsendt et ansøgningsskema i sidste uge af marts Ansøgningsfristen er i 2007 fastsat til den 1. maj. For sent indsendte ansøgninger kan ikke forventes imødekommet. Ansøgningen skal være ledsaget af en besætningsliste hvoraf det fremgår, hvilke dyr der søges tilskud til. Kun racerene dyr som har fået racerent afkom i perioden fra 1. januar 2006 til og med 31. december 2006 er præmieberettigede. Racerenhed for såvel forældre som afkom skal kunne dokumenteres. 4.6 Betingelser Modtagere af dyretilskud er forpligtet til at afgive materiale til Genbanken (sædtapning og ægskylning), hvis Genressourceudvalget anmoder herom. Der ydes en økonomisk kompensation (avlerpræmie) for de direkte ulemper som det indebærer for ejeren. Såfremt modtagere af dyretilskud senere ønsker at afvikle besætningen, skal Genressourceudvalget orienteres senest 1 måned før dyrene afhændes. Købere som ønsker at indgå i arbejdet med bevarelse af gamle racer skal gives forkøbsret. 17

20 4.7 Prioriteringer i 2007 Ingen ændringer i antallet af tilskudsberettigede racer. Der tilstræbes samme præmiestørrelser som hidtil for heste, kvæg, får og geder. Rammebeløbet for svin øges fra til Rammebeløbene til kvæg, får og geder øges med 15% for at tage højde for den stigning som er sket i populationsstørrelserne i de senere år. Desuden videreføres dispensationen fra 2006 om at tilskud til den enkelte kvægavler ikke kan overstige præmier for max. 20 hundyr og 5 handyr pr. race. 18

21 5 Genbanken Udvalgets synspunkter vedrørende kryokonservering og plan for udbygning af Genbanken i perioden er beskrevet i Handlingsplan for Kryokonservering. Den er tilgængelig på Udvalgets hjemmeside hvor den ligger under fanebladet Genbanken. Her findes desuden opdaterede oplysninger om beholdninger af sæd og embryoner. 5.1 Formål med Genbanken At understøtte bevaringsarbejdet i den levende population, dels ved at virke som back-up, hvis der opstår problemer med for eksempel indavl eller genetisk betingede sygdomme, og dels som hjælp til at øge eller vedligeholde den effektive populationsstørrelse og reducere genetisk drift, at genetablere en race, hvis den af en eller anden årsag forsvinder/ uddør, at have back-up med henblik på en hurtig genskabelse af egenskaber, som selektionen har forringet, men som af en eller anden grund bliver af stor vigtighed inden for arten, at tjene en række forskningsmæssige forhold herunder at kunne fastlægge populationens genetiske struktur på et givet tidspunkt. 5.2 Rettigheder og anvendelse Ejendomsretten til materialet i Genbanken tilhører Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Genressourceudvalget har fri adgang til at benytte materialet i henhold til formålene beskrevet ovenfor. Genmaterialets eventuelle forskningsmæssige anvendelse forudsætter en forudgående ansøgning til og accept fra det til enhver tid siddende Genressourceudvalg. Materialet kan ikke anvendes kommercielt, herunder lede til eventuel patentering, uden forudgående accept fra Genressourceudvalget. 5.3 Beholdninger Lagerlister over beholdningerne i Genbanken er lagt ud på (se under Genbanken ). Materialet er fordelt på forskellige lokaliteter og lagerbeholdere for at sprede risikoen for det genetiske materiale går tabt i tilfælde af svigt af de fysiske sikringssystemer. Tyresæden opbevares på Dansires laboratorier i henholdsvis Assentoft og Bovlund. Der opbevares sæd efter racerene tyre af de truede danske racer. Beholdningerne udbygges løbende ved at Udvalget får tappet sæd fra nye tyre af gammel dansk afstamning. Desuden bliver der henlagt 20 doser efter danskfødte tyre som anvendes som brugstyre i Kvægavlsforeningen Dansire. Disse tyre er talt med i nedenstående oversigt over behold- 19

22 ningen af tyresæd i genbanken. Antallet af tyre med sædlager af de truede populationer fremgår af oversigten over trusselsbilledet for de gamle kvægracer. Beholdninger af tyresæd i Genbanken august 2006 Assentoft Bovlund Race tyre doser tyre doser RDM SDM-DH Jersey DRK Dansk Korthorn Dexter Galloway Simmental Limousine Total Hingstesæden opbevares på Nørlund Hestehospital. Ornesæd, væddersæd og bukkesæd samt embryoner og cellelinier opbevares ved Institut for Genetik og Bioteknologi på DJF- AU. 5.4 Udlevering af materiale fra Genbanken Kvægavlere, som deltager i bevaringsarbejdet med de gamle racer, kan få tyresæd fra Genbanken. Siden 1987 er der udleveret ca portioner tyresæd fra Genbanken til 96 besætninger. Mange af besætninger er ophørt, men heldigvis er nye kommet til. I 2006 har 46 besætninger fået sæd fra banken, og der er udlevet 458 doser fordelt på 18 RDM tyre (heraf 5 gamle), 2 SDM tyre, og 8 Jyske tyre. Sæden bestilles ved henvendelse til Genressourceudvalgets sekretariat. Hvis der er færre end 100 doser af den pågældende tyr forelægges ansøgningen for Udvalget. Samme procedure følges for anmodninger om udlevering af sæd fra øvrige arter samt embryoner. 5.5 Klausuleret tyresæd Det er i 2006 blevet nemmere for avlere at få udleveret sæd som er fremstillet før de nuværende krav til AI-tyres immunologiske status for en række kvægsygdomme blev indført 1. januar Det drejer sig om 80 tyre, fordelt på 35 RDM, 23 SDM, 14 DJ, 5 KH og 3 JYK. Oplysninger om de enkelte partiers produktionsdato, fysiske placering i genbanken samt aktuelle veterinære status kan ses på Fødevarestyrelsen har i 2006 accepteret, at avlere kan benytte sæd fra disse tyre, hvis det kan dokumenteres, at det pågældende parti er testet negativt for indhold af vira af mund & klovsyge, IBR/IPV samt BVD, og der tidligere er insemineret hundyr med sæd fra det samme parti, og disse ikke har udviklet antistofreaktion mod de pågældende sygdomme. Tidligere måtte sæden kun benyttes til hundyr i karantæne. 20

23 5.6 Indsamling af materiale til Genbanken Udvælgelsen af de enkelte donorer foretages af sekretariatet efter drøftelse med den pågældende raceforening og Udvalgets dyreartsrepræsentant for den pågældende dyreart. I tilfælde af uenighed forelægges sagen for Udvalget. I hvert enkelt tilfælde bliver der indgået en skriftlig aftale med ejeren af donoren. Aftalen præciserer betingelserne, herunder betalingen til ejeren for ulemper ved at skulle stille dyret til rådighed. Alle som modtager dyretilskud er forpligtet til at stille deres dyr til rådighed, og staten har betinget sig uindskrænket ejendomsret til materialet. Beholdningerne af bukkesæd og væddersæd er i 2006 øget med sæd fra 5 bukke af Dansk Landrace, 2 væddere af Dansk Landrace, og 2 væddere af Hvidhovedet Marsk. Desuden er der frosset 9 embryoner fra 3 Marsk får, og 21 embryoner fra en so af DL I 2007 vil der blive søgt tappet sæd fra 5-6 hingste, 2-3 tyre og 5-6 væddere. Fremstilling af svine-embryoner af Sortbroget Landrace vil også blive forsøgt. 5.7 Sikringsbesætninger for Fjerkræ De sidste par års trussel af fugleinfluenza, har medført en masse restriktioner for fjerkræavl og fjerkræhold i det små, hvilket har gjort et stort indhug i avlslinierne indenfor vore nationale fjerkræracer. For fortsat have en rimelig mængde avlsdyr til rådighed, og bevare de genressourcer der er i vore nationale fjerkræracer, vil Genressourceudvalget, i samarbejde med Fødevarestyrelsen og Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl i 2007, etablere 2 sikringsbesætninger for danske gæs. Ved udvælgelse af den geografiske placering vil det blive tilstræbt at finde områder, hvor risikoen for kontakt med vildtlevende svømmefugle er lav, og alle anbefalede beskyttelsesforanstaltninger vil blive taget. Ejerne af sikringsbesætningerne skal forpligte sig til at holde og videreføre et nærmere specificeret antal stammer. Leverandørerne af stammerne skal sikres ret til at udvælge dyr fra de årlige tillæg i sikringsbesætningerne, samt til at udskifte avlsdyr i sikringsbesætningerne med dyr fra eget tillæg. Genressourceudvalget kan yde tilskud til dækning af udgifter til indhegninger og indkøb af inventar. 21

24 6 Informations- og rådgivningsvirksomhed Udvalget lægger vægt på at befolkningen skal have let adgang til information om de truede danske husdyrracer og arbejdet for at sikre deres overlevelse. Desuden er der tilstræbt åbenhed omkring Genressourceudvalgets arbejde og prioriteringer. Indenfor de seneste år har avlerne etableret en række avls- og raceforeninger som har bevarelse af racernes genetiske integritet som væsentligste formål. Faglig vejledning og rådgivning af disse foreninger har derfor fået højere prioritet i forhold til rådgivning og vejledning til de enkelte avlere. Fremstilling og formidling af informationsmateriale om de enkelte racer varetages også i stigende grad af avls- og raceforeningerne. Den kulturhistoriske dimension af at bevare levende bestande af de gamle danske racer varetages via samarbejdet med en række museer med muligheder for husdyrhold. 6.1 Hjemmeside Udvalgets hjemmeside på benyttes til at informere om aktiviteter som foregår i Udvalgets regi. Her findes oplysninger om Udvalgets medlemmer, og dagsordener og referater og bilagsmateriale til Udvalgets møder. Oplysninger om muligheder for dyretilskud og hvem der har fået dyretilskud fremgår også af hjemmesiden. Her findes også oversigter over indholdet i Genbanken, samt identitet på fædre og morfædre til de tyre, som har sæd i Genbanken. Endelig kan man finde henvisninger til faglige artikler samt links til foreninger og kulturhistoriske institutioner af relevans for interesserede i bevarelse af danske husdyrracer. 6.2 Nyhedsbrev Hjemmesiden suppleres med udsendelse af det trykte nyhedsbrev GenRes. Nyhedsbrevet henvender sig til de som har brug for orientering om Genressourceudvalgets arbejde, men som ikke aktivt opsøger information på internettet. Nyhedsbrevet bringer information om de aktiviteter som Genressourceudvalgets er direkte involveret i, og som formodes at være af interesse for avlere og brugere af gamle danske racer. I 2006 blev der udsendt 2 nyhedsbreve til ca. 700 husstande. 6.3 Avlerkurser Udvalget afholdt et heldags seminar d. 4. november 2006 på Forskningscenter Foulum. Seminarets titel var Danske Husdyrracer perspektiver. Formiddagens program bød på et landbrugspolitisk indlæg ved vicepræsident i Dansk Landbrug, Gert Karkov, som havde givet sit indlæg følgende overskrift: Bærer husdyravlens fortid og nutid husdyrbrugets fremtid. Dernæst forelæste seniorforsker Anders Christian Sørensen om konsekvenser af indavl avl i små populationer, med eksempler hentet fra den jydske hest, Sortbro- 22

25 get Landrace Svin og Dansk Landrace svin anno Formiddagens sidste indlæg var ved Torkild Liboriussen som orienterede om Genressourceudvalgets arbejdsplaner. Om eftermiddagen fordelte de ca. 85 deltagere sig på dyreartsgrupper og diskuterede aktuelle emner i ca. 1 time. Derpå dannedes nye grupper, hvor deltagerne fordelte sig efter forskellige temaer på tværs af raceinteresser. De i alt 33 deltagere, som udfyldte spørgeskemaet til evaluering af seminaret, var tilfredse med dagens forløb. Men flere gav udtryk for at der var for lidt tid til diskussion i grupperne. Udvalget har derfor besluttet at tilbyde et 2-dages arrangement med mulighed for overnatning i november Endeligt tidspunkt, sted og program vil blive meldt ud i september Samarbejde med kulturhistoriske aktører I relation til det kulturhistoriske aspekt af bevaringsarbejdet spiller partnerskabet med kulturhistoriske institutioner med erfaring og kompetence inden for dokumentation og formidling en central rolle. En række statslige og statsanerkendte kulturhistoriske museer har været involveret i bevaringen og formidlingen af de gamle danske husdyrracer, og de ca museers aktiviteter på området vil forsætte uændret eller blive udvidet i Omfanget af dyreholdet og karakteren af aktiviteter på de enkelte museer er dog meget forskelligt. På enkelte museer f.eks. frilandsmuseerne Den Fynske Landsby, Frilandsmuseet i Lyngby og Frilandsmuseet Hjerl Hede opretholdes et mindre dyrehold af gamle danske husdyrracer for at give det rette billede og anslå den rette stemning omkring disse museers primære virke, som er landbrugets bygningskultur. På andre museer f.eks. Flynderupgård ved Helsingør, Melstedgård ved Gudhjem og Mosbjerg ved Hjørring indgår dyrene i formidling af driften af ejendommene. Her gøres der en stor indsats for at vise husdyrenes daglige fodring, pasning, brug i marken, slagtning m.m. og aktiviteterne kædes sammen med museets øvrige aktiviteter. Tre museer har i 2006 afholdt historiske dyrskuer, Dansk Landbrugsmuseum, Skjern- Egvad Museum og Museumsgården Karensminde ved Grindsted. Dyrskuerne har haft fokus på de gamle husdyrracer med udstilling af såvel museerne egne dyr som dyr udstillet af private avlere. I tilknytning til dyrskuerne har der været plancheudstillinger om husdyrene, der har været en række aktiviteter eksempelvis ride- og køreopvisning, demonstration af markarbejde, aktiviteter for børn m.m. Det samlede besøgstal alene for de tre dyrskuer har været på næsten besøgende. Endelig er der en række museer, hvor de gamle danske husdyrracer indgår i forskellige natur- og landskabsplejeprojekter. Herning Museum har således en bestand af Danske Landracefår til at afgræsse arealerne ved Klosterlund Museum, og på Dansk Landbrugsmuseum indgår Jysk Kvæg i plejen af et 40 ha stort miljøfølsomt engareal ved Alling Å. 23

26 6.5 Informationsmateriale Mængden af tilgængelig information om de gamle danske racer er øget betydeligt. Mange af avls- og raceforeningerne har således oprettet hjemmesider og udgivet foldere om racerne og foreningernes avlsmål. I 2005 accepteredes et tilbud fra Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl om fremstilling af forskelligt informationsmateriale om de gamle danske fjerkræracer, og udarbejdelse af en hjemmeside for Specialklubben for Danske Landhøns. Avlsforeningen for Gl. Dansk Hønsehund og Avlsforeningen for Dansk/ Svensk Gårdhund fik økonomisk støtte til fremstilling af plakater som på udmærket vis fremhæver disse racers særlige kvaliteter. Danmarks Biavlerforening har fået økonomisk støtte til anskaffelse af informationstavler og fremstilling af demonstrations bistader til opsætning ved en informationsstand om den brune bi på Læsø. Materialet vil være på plads på Læsø til turistsæsonen Synliggørelse af Bevaringsarbejdet synliggøres ved at opstille skilte ved ejendomme som har avlsdyr af mindst én af de truede danske racer. Der er i første omgang fremstillet 56 skilte, som vil blive opsat i foråret Skiltene ønskes fortrinsvis opsat ved ejendomme som ligger op til offentlig vej eller sti, eller har mange dyr af gamle racer. 6.6 Særlig informationsindsats I 2006 blev der iværksat en særlig informationsindsats rettet mod befolkningen som helhed med en beløbsramme på kr. Blandt 7 tilbud blev bud fra ConDidact og Randers Regnskov udvalgt. ConDidact laver undervisningsmaterialer til elever og lærere i grundskolen og deres serie om gamle danske husdyrracer forventes udbudt i april Tilbudet fra Randers Regnskov omfatter opsættelse af en stor fladskærm i ankomsthallen til Regnskoven, som skal bringe informationer om gamle danske husdyrracer og bevaringsarbejdet, samt direkte transmissioner fra vebb-kameraer i Vorup Enge, som i sommermånederne afgræsses af dyr af de gamle danske racer. 24

27 7 Avls og raceforeninger I 2005 indgik Udvalget samarbejdsaftaler med følgende avls- og raceforeninger: Avlsforeningen for Den Jydske Hest Frederiksborg Hesteavlsforening Knabstrupperforeningen Avlsforeningen for Rød Dansk Malkerace anno 1970 (RDM-1970) Avlsforeningen for Sortbroget Jydsk Malkerace anno 1965 (SDM-1965) og Jysk Kvæg Avlsforeningen for Dansk Korthorn Avlersammenslutningen for sortbroget landracesvin og dansk landrace anno 1970 (DL- 1970) Avlsforeningen til bevarelse af Hvidhovedet Marskfår, Dansk Landracefår og Ertebøllefår Avlsforeningen for Danske Landracegeder Samarbejdet med avlsforeningerne er udbygget i 2006, og der er yderligere indgået samarbejdsaftaler med: International Knabstrupper Raceforening (IKNR) og Avlsforeningen for Sortbroget Jydsk Malkekvæg (SJM). Tilskud til avls- og raceforeningerne Mulighed for økonomisk tilskud til avls- og raceforeninger blev udbudt første gang i Tilskud kan søges til aktiviteter som sigter mod bevarelse af de oprindelige racer. Foreningen skal have en samarbejdsaftale med Genressourceudvalget. I 2006 blev der udbetalt kr. Adskillige foreningerne fik oprettet hjemmesider og fremstillet informationsmateriale for pengene. I 2007 er beløbsrammen sat op til kr. pr. race. Tilskudsordningen administreres af Direktoratet for FødevareErhverv. 25