Antal tegn uden mellemrum inklusiv abstrakts:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antal tegn uden mellemrum inklusiv abstrakts: 83.541"

Transkript

1 1 Træning af ældre på skiergometer (ThoraxTrainer). Effekten af fire ugers intervention med højintensiv intervaltræning; fokus på core stabilitet og balance. Training of elderly people on a skiing ergometer (ThoraxTrainer). The effect of a four-week intervention with high intensity interval training; focus on core stability and balance. Bachelor projekt, januar 2014, modul 14 Fysioterapeutuddannelsen Institut for Rehabilitering og Ernæring Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol Udarbejdet af: Stefan Andersen, Patrick Eiermann og Kasper Kelvin Olsen Vejleder: Inger-Birthe Toft Bjørnlund, Lektor. Kontakpersoner: Rim El Sammaa-Aru, Fysioterapeut. Strandvejens Fysioterapi. Dr. Ulrich Ghisler, M.D. CEO Thorax Trainer ApS. Dette projekt er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er udarbejdet som led i et uddannelsesforløb, og det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. cirkulære af 16. juli 1973, Bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11 marts Data er indhentet af forfatterne selv og indgår ikke i noget andet projekt. Antal tegn uden mellemrum inklusiv abstrakts:

2 2 Abstrakt Træning af ældre på skiergometer (ThoraxTrainer). Effekten af fire ugers intervention med højintensiv intervaltræning; fokus på core stabilitet og balance. Udarbejdet af: Stefan Andersen, Patrick Eiermann og Kasper Kelvin Olsen Vejleder: Inger-Birthe Toft Bjørnlund, Lektor Kontakpersoner: Rim El Sammaa-Aru, Fysioterapeut. Strandvejens Fysioterapi. Dr. Ulrich Ghisler, M.D. CEO Thorax Trainer ApS Baggrund: 65+ årige udgør i Danmark i alt ca skadestuekontakter om året. Ca af disse, skyldes skader relateret til fald. Formål: At undersøge om højintensiv intervaltræning på skiergometer (ThoraxTrainer) kan forbedre ældres dynamiske balance, samt ydre- og indre coremuskulatur. Målet er yderligere at undersøge, om stagning på et ben på skiergometer (ThoraxTrainer), viser bedre effekt end træning på 2 ben. Materiale og Metode: 10 raske ældre mænd og kvinder i alderen 71,3 ± 5,8 år udførte 6x30 sek. højintensiv intervaltræning med 30 sek pause, 2 gange om ugen i 4 uger. Deltagerne var fordelt i 2 grupper, hvoraf den ene gruppe trænede dobbeltstagning på begge ben og den anden gruppe trænede dobbeltstagning på skiftevis begge ben og 1 ben, skiftevis højre, venstre. Udvikling og sammenligningen af de 2 grupper er blevet optaget igennem 3 tests. Planken, Dynamisk Stabilitet Test (DNS tests) og udvalgte tests fra Bergs og BESTest. Resultaterne blev statistisk behandlet for at undersøge udviklingen i de 2 grupper, samt sammenhængene grupperne imellem. Resultater: Testene viser en procentvis fremgang i alle udførte tests for begge grupper. DNS: (Gruppe 1; 32,2% vs. gruppe 2; 43,5%) Bergs/BESTest: (14,9% vs. 3,5%) Planken: (32,6% vs. 42,3%). I 3 á 4 DNS tests ses signifikans (P<0,05) eller lav signifikans (P<0,10) for at træning i gr. 2 giver bedre resultat end træning i gr. 1. Konklusion: Træning på skiergometer (ThoraxTrainer) viser forbedringer i begge grupper i alle tests. En trend viser større fremgang ved træning i gruppe 2 i 4 á 6 tests. Der ses signifikant forskel (P<0,05) eller lav signifikant forskel (P<0,10) for at træning i gruppe 2 skaber bedre resultater end træning i gruppe 1 i 3 á 4 DNS tests. Perspektivering: På baggrund af de positive resultater og den nye metode inden for forebyggelse og rehabilitering, vil yderligere forskning på området være interessant. Nøgleord: ThoraxTrainer, skiergometer, ergometer, anaerob, effekt, træning, ældre, balance, core, stabilitet.

3 3 Abstract English Training of elderly people on a ski ergometer (Thorax Trainer). The effect of a fourweek intervention with high intensity training; focus on core stability and balance. Prepared by: Stefan Andersen, Patrick Eiermann and Kasper Kelvin Olsen Advisor: Associate Professor Inger-Birthe Toft Bjørnlund Contacts: Physiotherapist El Sammaa-Aru, Strandvejens Fysioterapi; Dr. Ulrich Ghisler, M.D. CEO Thorax Trainer ApS Background: In Denmark, citizens in the age group 65+ account for about 55,000 emergency department contacts per year. Of these, about 45,000 contacts are due to fall-related injury. Purpose: To examine whether high intensity interval training on a ski ergometer Thorax Trainer can improve the dynamic balance and outer and inner core musculature. Another objective is to study whether poling on one leg on a ski ergometer (Thorax Trainer) provides a better effect than training on two legs. Material and method: Ten healthy men and women in the age 71,3 ± 5,8 year performed 6 x 30 seconds of high intensity interval training with a 30-second break, twice per week for 4 weeks. The participants were divided into two groups. One group trained double-poling on both legs while the other group trained double-poling alternating between using both legs and one leg alternating between right and left leg. Development and comparison of the two groups were tracked during three tests: the plank, DNS tests and selected tests from BBS and BESTest. The results of the intervention were studied statistically to follow the development of the two groups and examine correlation between them. Results: The tests show improvement in percentages in all performed tests for both groups. DNS: Group % vs. Group %; BBS/BEStest: 14.9% vs. 3.5%; The plank: 32.6% vs. 42.3%. Three of the four DNS tests show significance P<0.05 or low significance (P<0.10) that training in Group 2 gives a better result than training in Group 1. Conclusion: Training on a ski ergometer (Thorax Trainer) shows improvement for both groups in all tests. A tendency is that training in Group 2 displays greater improvement in four of six tests. There is significant difference P<0.05 or low significant difference (P<0.10) that training in Group 2 gives better result than training in Group 1 in three of four DNS tests. Discussion: Based on the encouraging findings and the new method in prevention and rehabilitation further research into this area would be interesting. Key words: Thorax Trainer, ski ergometer, ergometer, anaerobe, training, elderly people, balance, core, stability

4 4 ABSTRAKT 2 ABSTRACT ENGLISH 3 1. DEFINITIONER 8 2. BAGGRUND 9 3. FORMÅL MÅL HYPOTESE FORSKNINGSSPØRGSMÅL TEORI GENERELLE ÆNDRINGER VED ALDRING (KASPER) FYSIOLOGISKE ÆNDRINGER (PATRICK) BEVARELSE AF FUNKTIONSNIVEAU (KASPER) ÆLDRE OG STYRKETRÆNING (KASPER) KONDITIONS- OG ANAEROB TRÆNING (PATRICK) EFFEKT AF KONDITIONSTRÆNING PÅ ÆLDRE (STEFAN) BALANCE/POSTURAL CONTROL SHUMWAY-COOK OG WOOLLACOTTS BESKRIVELSE AF SYSTEMTEORI AF POSTURAL CONTROL (STEFAN) BALANCE OG ROM (STEFAN) CORE STABILITET (PATRICK) 27

5 NEUROMOTORISK KONTROL (STEFAN) DYNAMISK CORESTABILITET (KASPER) OPSUMMERING AF TEORI (PATRICK) METODE VIDENSKABSTEORI (KASPER) METODETEORI OG MATERIALE (PATRICK) INTERVENTIONEN (STEFAN) TESTPROTOKOL FOR OPVARMNING (STEFAN) TESTPROTOKOL FOR THORAXTRAINER (KASPER) TEST DAG MODIFICERET DYNAMISK STABILITET TEST (DNS TEST)/LUMBAL MOTOR CONTROL (LMC) (STEFAN) MODIFICERET BERGS BALANCE SKALA (BBS) (PATRICK) MODIFICERET BESTEST (PATRICK) TESTPROTOKOL PLANKEN (KASPER) THORAXTRAINER (KASPER) MATERIALE & DESIGN (PATRICK) INTERVENTIONS OVERVEJELSER OPVARMNING (STEFAN) BORG SKALA (PATRICK) 47

6 PLANKEN (KASPER) MOTIVATION (STEFAN) EKSKLUSION AF DATA (STEFAN) DATABEHANDLING (PATRICK) ETIK (PATRICK) LITTERATURSØGNING (STEFAN) RESULTATER (KASPER) TESTS I DIAGRAMMER (PATRICK) KORT SAMMENFATNING AF RESULTATER (KASPER) DISKUSSION MATERIALE (STEFAN) TESTPROTOKOL (PATRICK) INTERVENTIONEN (KASPER) TRÆNINGSMÆNGDE PER SESSION (STEFAN) OPRETHOLDELSE AF ØNSKET ARBEJDSINTENSITET (PATRICK) RESULTAT DISKUSSION THORAX TRAINER (KASPER) DNS/LMC (STEFAN) BERGS/BESTEST (PATRICK) PLANKEN (KASPER) 69

7 7 13. KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFERENCELISTE BILAG 84

8 8 1. Definitioner Ældre: Personer på 65 år og 65 år +. Fear avoidence: Adfærd baseret på tidligere erfaringer. Hvor personen forsøger at undgå situationer, som fremkalder smerte. Muskelpower: Muskelstyrke+musklens reaktionshastighed. Anaerob høj intensitetstræning: Konditionstræning under anaerob belastning ved intensitet over 80% af reservekapaciteten. Postural kontrol / balance: Postural kontrol er et samlet begreb, som dækker over postural stabilitet og postural orientering. Postural stabilitet er evnen til at kontrollere kroppens midtpunkt inden for understøttelsesfladen. Postural orientering er defineret, som evnen til at opretholde kropssegmenter i en hensigtsmæssig position, ift. til overkroppen og de omgivelser opgaven udføres i. Neutralstilling: Når en person er i neutralstilling, er segmenterne i lumbal columna placeret så der er mindst mulig belastning på hver enkelt vertebrae i columna. ThoraxTrainer: Langrendsergometer, benyttes af især langrendsudøvere i perioder uden sne. Maskinen benyttes også af almene idrætsudøvere. Core stabilitet: De ydre, globale mobilisatorer og indre, lokale stabilisatores evne til at stabilisere columna under bevægelse, uanset tyngdepunktets placering, i alle planer. Ordet core er direkte oversat fra engelsk kerne, og referere til kroppens kerne.

9 9 2. Baggrund I det danske samfund udgør den ældre befolkning (over 65 år) 17 % af den samlede befolkning. Statistik tyder på at befolkningstallet blandt ældre vil stige til ca. 25 % af den samlede danske befolkning i 2040 (Plovsing & Ploug, 2012). Ved omkring 60 års alderen vil kroppen gennemgå en naturlig aldring. Man bliver mindre smidig. Ens muskelstyrke og muskelpower mindskes. Det bliver hårdere at udføre dagligdagsaktiviteter. Desuden svækkes syn og hørelse. Og derudover forringes øvrige organer ligeså (Hendriksen, 2007, s ). Ældre udgør i alt ca skadestuekontakter om året af disse, skyldes skader relateret til fald. Dermed er fald årsag til omkring 75 % af de ældres samlede kontakter til skadestuen (Sundhedsstyrelsen, 2006). En tredjedel af den ældre befolkning falder en gang om året. Har en ældre person været involveret i en faldulykke, er der 2-3 gange øget risiko for, at der inden for det følgende år sker et fald igen. Ældre er således en højrisikogruppe for fald, og dermed også for gentagne skadestuekontakter og indlæggelser.(lundin-olsson, 2000). Gennemsnits (gns.) levealderen i befolkningen er stigende og antallet af ældre stiger derfor også. Det forventes at antallet af indlæggelser, som følge af fald, vil stige cirka 60 % over de næste 32 år. Det vil stige fra indlæggelser i 2008 til ca i 2040 (SIfolkesundhed, 2003). Faldulykker hos ældre tegner sig for 8 % af alle skadestuebesøg, men for hele 37,5 % af alle indlæggelserne, svarende til (SI-folkesundhed, 2008) ud af de indlagte fik lårbensbrud som følge af deres fald (Vass & Hendriksen, 2004). Der findes desværre ingen konkrete undersøgelser, der viser omkostninger som følge af fald blandt ældre i Danmark. Faaborg kommune har udregnet, at de bruger cirka kr. i omkostning hver gang en borger får lårbensbrud (Faaborg-Midtfyn Kommune, 2013). Hvis man overfører det tal til resten af landet, så har det i 2008 kostet Danmark 640 mio. kr. på ældre med lårbensbrud, såfremt det kostede kr. pr lårbensbrug i Disse

10 10 økonomiske omkostninger vil stige i fremtiden, hvis vi ser på ovenstående statisk for indlæggelser efter fald i 2040 (SI-folkesundhed, 2003). En evt. indlæggelse har konsekvenser for borgeren. Et studie viser, at sengeliggende raske ældre mister op til 20 % af muskelstyrken på en uge. Dette tab sker primært i underekstremiteterne (UE.). På 10 dage mistede forsøgspersonerne (FP) ca. 1 kg. muskelmasse (English & Paddon-Jones, 2010). Fald blandt ældre har markante konsekvenser for den enkelte borgers livskvalitet. Den enkelte ældre, som falder, er i stor risiko for øget immobilitet, som kan føre til mindsket selvstændighed (World Health Organization Europe, 2004). Fald af funktionsniveau kan desuden føre til depression, frygt for fald og fear avoidance. Dette fører ofte til inaktivitet, og på den måde ender mange ældre i en ond cirkel (Møller, 2007, s. 127). Fysioterapeuters kerneområder er bl.a. at diagnosticerer, behandle, genoptræne og sundhedsfremme. Der indgås et samarbejde med patient (pt.) og evt. pårørende, og der arbejdes tværfagligt med kollegaer. Fysioterapeuter er eksperter til at vurdere, begrunde og udvælge relevante øvelser ud fra et analytisk perspektiv og evidensbaseret viden. Fysioterapeuten skal kvalitetssikre professionen, og han eller hun skal kunne indgå i udviklingen af ny viden (Retsinformation, 2006). På baggrund af ovenstående spiller fysioterapeuten en vigtig rolle ift. træningen, samt udvikling af viden inden for forebyggelse af fald blandt ældre. Flere studier viser, at kombinationen af fysisk aktivitet og styrketræning er med til at nedsætte omfanget af aldersrelateret funktionstab. Sundhedsstyrrelsen har lavet et studie, der undersøger effekten af fysisk aktivitet minimum 30 min. om dagen ved moderat intensitet og styrketræning 2-3 gange om ugen. Studiet viser en positiv indvirkning på aldersrelateret funktionstab og balance besvær blandt ældre (Sundhedsstyrrelse, 2011, s.175; Robertson, Campbell, Gardner, Melinda, Devlin, Nancy, 2002).

11 11 En meta-analyse har undersøgt årsager og risikofaktorer til fald blandt ældre. En nedsat muskelstyrke og dårlig balance er en primær årsager (Royal College of Nursing, 2007). Tre studier har tidligere beskæftiget sig med forskning i ThoraxTrainer. Et studie viser, at træning med ThoraxTrainer øgede muskelmassen hos deltagerne. Forøgelsen skete primært i overkroppens muskulatur (Wulff, 2012). I et andet studie påviste man, at aktiviteten omkring columna lumbalis og hoften forøges når træningsintensiteten øges. Studiet viste ligeledes en mere styrkelignende effekt ved højintensiv træning frem for udholdenhedstræning. (Bojsen- Møller, Losnegard, Kemppainen, Viljanen, Kalliokoski, Hallen, 2010). I et bachelorprojekt konkluderer forfatterne, at træning på ThoraxTrainer øger aerob- og muskulær udholdenhed. Projektet belyser også, at ThoraxTrainer er et anvendeligt redskab for ældre (Evensen & Hæhre, 2013). Med udgangspunkt i ovenstående studier, har vi fundet det spændende og interessant at fortsætte forskningen i forhold til ThoraxTrainer. Ud fra vores ønske om øget balance og bedre core stabilitet valgte vi elementer fra samtlige studier for at finde den mest optimale træning for ældre. Forøget muskelmasse, højere aktivitet omkring hofte og columna lumbalis, samt styrkelignende effekt ved høj intensiv træning er alle elementer, som vi ønskede at inddrage i vores projekt. Intensiteten af træningen var derfor vigtig. Vi valgte yderligere at tilføje træning på et ben, for at tilføje et balanceudfordrende element, som stillede højere krav til core muskulaturen i forhold til træning på 2 ben. Laursen & Jenkins (2002) påpeger i deres studie, at forskning omhandlende sammensætning af højintensitetstræning for optimal effekt er mangelfuld. Hvilken intensitet virker bedst og hvor store/små træningsmængder har den bedste effekt? Der er mangel på studier omhandlende sammenhæng af træning af core stabilitet og forbedring af balance, gang besvær, udførelse af ADL eller faldrisiko blandt ældre (Smith & Smith, 2005, s ). Et studie viser dog, at en forøget lumbal lordose hos ældre øger

12 12 risikoen for fald. Årsagen til forøget lumbal lordose er nedsat core stabilitet (Sinaki, Mcphee, Hodgson, Merritt & Offord, 1986, s ). Træning af corestabilitet er i praksis anerkendt til behandling og forebyggelse af lænde og ryg problemer. Træning af core muskulatur bliver benyttet oftere end tidligere i praksis til behandling af balance problemer. Der mangler stadig evidens og studier på dette område. Man mener, at træning af core muskulatur blandt ældre har en positiv indvirkning på balance, koordination og reaktionstid. Dette vil have en positiv indvirkning på at mindske fald og forbedre ADL (Smith & Smith, 2005, s ). 1.1 Opsummering Danmark vil stå overfor en stor økonomisk udfordring i fremtiden, antallet af ældre og omkostninger ved fald vil stige. Evidensen og viden på forebyggelse af fald blandt ældre, er mangelfuld. Der er ingen konkrette guidelines for, hvilken træningsform der virker bedst, træningsmængde eller hvilken træningsintensitet der virker bedst. Der er lavet studier, som tyder på at ThoraxTrainer, har en positiv indvirkning på muskelstyrke og muskeludholdenhed. Der er kun lavet træningsstudier med ThoraxTrainer, hvor forsøgspersonerne står på begge ben. Derfor vil det være interessant at undersøge, hvilken effekt træning på ThoraxTrainer på et ben sammenlignet med begge ben, har af indvirkning på core stabilitet og balance.

13 13 3. Formål Formålet med projektet er at undersøge, om højintensiv intervaltræning med ThoraxTrainer, kan indgå i forebyggelse og rehabilitering i forbindelse med fald blandt ældre. 4. Mål Undersøge om højintensiv intervaltræning på ThoraxTrainer kan forbedre ældres dynamiske balance og ydre-, indre corestabilitet. Målet er yderligere at undersøge, om effekten på balancen bliver større, ved at træne på 1 ben kontra begge ben. 5. Hypotese Nul hypotese: 4 ugers højintensiv intervaltræning med ThoraxTrainer forbedrer ikke den indre og ydre core stabilitet eller den dynamiske balance, hos den valgte målgruppe. Testresultaterne fra starttest vil samlet set være lig med testresultater fra sluttest, og der kan dermed ikke måles en statistisk signifikant forskel. 6. Forskningsspørgsmål Hvilken effekt har højintensiv intervaltræning på ThoraxTrainer i 4 uger, på ældres balance og core stabilitet? Hvilke forskelle ses på testresultaterne fra gruppe 2 kontra gruppe 1?

14 14 7. Teori 7.1 Generelle ændringer ved aldring Biologisk set ældes kroppen langsomt fra omkring års alderen og kroppen gennemgår en række naturlige forandringer. De biologiske processer tiltager fra ca. 60 års alderen, og de fleste oplever først et funktionstab efter de er fyldt 60 år. Af naturlige forandringer kan nævnes: range of motion (ROM) nedsættes, muskelstyrken og muskelpower mindskes, udholdenhed i dagligdagsaktiviter (ADL) nedsættes og de bliver hårdere at udføre. Synet og hørelsen bliver dårligere og organernes effektivitet mindskes. Mange af disse forandringer kan der kompenseres for ved hjælpemidler såsom. Briller, høreapparater og medicin. Den enkelte person kan yderligere få hjælp til det daglige fra familie eller det offentlige (Hendriksen, 2007). Men hvis man spørger de ældre, vil de foretrække at bibeholde deres funktionsniveau og dermed klare sig selv, som de hidtil har gjort (Leeson, 1999, s ) Fysiologiske ændringer Sarkopeni: Sarkopeni er en betegnelse for muskeltabet hos de ældre og de ændringer som relateres dertil. Nedbrydningen af muskulaturen er større, end den kroppen kan nå at genopbygge. Derfor er følgerne af sarkopeni: Muskelfibertab, der rammer alle fibertyper (Lexell, 1988). Muskelfiberatrofi i primært type 2 fibre. Ca. 26 % fra 20-80år (Lexell, 1988, s ). Tab af motorneuroner, med øget tab fra ca. 60 års alderen (Campbell, 1973, s ). Tab af ledningshastighed. Et tab på ca. 5 % af de myeliniserede fibre, sker over perioder på ca. 10 år (Kawamura, 1977).

15 15 Nedsat neuromuskulær aktivitet hos ældre ift. unge (Aagaard, 2003, s. 63). Styrkereduktion på op til 50 % (Dawn, Skelton, Carolyn, Greig, Janet, Davies, Archie, 1994) & (Lexell, 1988, s. 284). Powerreduktion (styrke + aktiveringshastighed) på op til 70% fra 20 til 80 år (Dwan, et al., 1994, s. 371). Ved års alderen, har man ca. mistet halvdelen af sin muskelstyrke, ift. da man var ca. 20 år. Det samme gælder for den maksimale ilt optagelse, som falder 50 % fra ca. 20 års alderen til omkring de 80 år (Sundhedsstyrelsen, 2003, s. 59). Det er begge faktorer, som påvirker det enkelte individ på forskellig vis. Hverdagsaktiviteterne bliver hårdere i takt med, at der sker et fald i den maksimale iltoptagelse. For inaktive er faldet større end for aktive, hvilket fremgår på figur (fig.) 7.1. På fig. 7.2 kan det ses, at tabet for den maksimale muskelstyrke også falder i takt med at man bliver ældre. For mennesker som har været aktive det meste af deres liv, er ændringen langt mindre end hos dem, som har været inaktive (Puggaard, 2007). Figur Fald af VO2 maks for fysisk aktive & inaktive. Figur 7.2 Fald af muskelstyrke i procent for fysisk aktive & inaktive

16 16 Grundet aldringen vil ADL på sigt blive hårdere, end man er vant til. Det er fordi, at ens reservekapacitet bliver mindre. Reservekapaciteten er det overskud, som man har tilbage efter en given aktivitet. Som vi kan se på figur 7.1, er de inaktive ældre meget tættere på deres maksimale iltoptagelse og har derfor en mindre reservekapacitet. Hvis reservekapaciteten er lav, vil et individ have en større chance for at falde, fordi de vil have mindre overskud efter en given aktivitet (Puggaard, 2007). På baggrund af det aldringsbetingede funktionstab vil elementerne for at opretholde postural kontrol blive påvirket. Shumway-Cook og Woollacott (2010) beskriver fald hos ældre til at være påvirket af mange faktorer, hvor det indre- og ydre miljø er vigtige faktorer. Det indre miljø er fysiologiske-, muskuloskeletale- og psykiske faktorer Det ydre miljø er trapper, kantsten, glat underlag, lavt lysniveau (Shumway-Cook & Woollacott, 2010, s. 226). Derudover er der 11 faktorer for ældre, som øger risikoen for at falde. Disse er: muskelsvaghed, historie af fald, gang deficit, balance deficits, brug af hjælpemiddel, visuelle deficits, arthrose, problemer med ADL, depression, kognitiv problematik og ældre en 80 år (Shumway-Cook & Woollacott, 2010, s. 226) bevarelse af funktionsniveau Sundhedsstyrelsens anbefalinger for motion hos ældre er af forebyggende karakter mod funktionstab, sygdomme og fald. Der er fokus på den fysiske kapacitet, da mange studier viser, at man kan forebygge eller udskyde funktionstab ved fysisk aktivitet. Man mener, at den fysiske kapacitet har en direkte indflydelse på funktionsevnen (Sundhedsstyrrelse, 2011, s. 175). Flere studier viser, at forebyggende træning, som den sundhedsstyrelsen anbefaler ældre, har en god effekt mod reducering af fald og skader forårsaget af fald.

17 17 Meta-analyse fra Robertson, et al, 2002 undersøgt på individniveau studier, hvor der blev trænet muskelstyrke, balance øvelser (specifikt for at forebygge fald) og et gang program (2 gange om ugen). Programmet tog ca. 30 minutter og blev udført 3 gange om ugen over forskellige tidsperioder (dette blev der taget højde for). Alderen var 65 til 97 år. Metaanalysen havde følgende resultater: Effekten af træningsprogrammet gav 35 % færre fald i den gruppe, som lavede træningsprogrammet end i kontrolgruppen. De havde samtidig en lavere faldrisiko. Der var færre i træningsgruppen, som oplevede moderate til alvorlige skader. Det var de ældste (80+), der i forvejen havde en faldhistorik, der havde den største effekt ift. at reducere faldrelaterede skader. Yderligere er der lavet et Cochraine Review (Gillespie, et al, 2013), som støtter op om forebyggelse og træning som behandling mod fald. Studierne indeholdt typisk: Ca. 2-3 gange om ugen af 30 til 60 minutters varighed. Opvarmning, styrke og balance øvelser. Nogle af studierne havde inkluderet konditionstræning. Udstrækningsøvelser. Sikkerhedsundervisning, med strategier for at undgå fald (fod og håndplaceringer ved fald). Med følgende effekter: Gruppetræning med flere træningskomponenter, reducerede markant antallet af fald (RaR 0.71, 95% CI 0.63 to 0.82) og risikoen for at falde (RR 0.85, 95% CI 0.76 to 0.96). Det samme gjorde hjemmebaseret træning med flere træningskomponenter (RaR 0.68, 95% CI 0.58 to 0.80).

18 18 Den samme effekt havde Tai Chi for at reducere risikoen for fald (RR 0.71, 95% CI 0.57 to Træning, der havde flere fokusområder, inkluderede en individuel risikovurdering, og reducerede antallet af fald (RaR 0.76, 95% CI 0.67 to 0.86) men ikke risikoen (RR 0.93, 95% CI 0.86 to 1.02). I disse forsøg var der i alt forsøgspersoner fordelt på 121 studier. Overordnet set kan træning reducere risikoen for at pådrage sig en faldrelateret skade. Interventioner med henblik på at forbedre hjemmesikkerheden hos ældre er effektivt hos de ældre, som er i størst risiko for at falde. For at studierne kunne blive godkendt til dette review. Måtte der ikke være studier med kun parkinsons patienter eller hjerneskadede patienter. Dette skyldes, at man ikke kan generalisere denne type ældre Ældre og styrketræning Hos ældre med markant nedsat funktionsevne er det vist, at en fremgang i muskelstyrke er næsten lineært forbundet med en fremgang i funktion. Det betyder fx, at en øgning af muskelstyrken med fx 20 % medfører en forbedring af den maksimale ganghastighed på ca. 20 % (Suetta, Larsen & Hansen, 2011, s. 6). Ved styrketræning øges muskelkoordination, og man bliver bedre til at sende motoriske nerveimpulser (flere og hurtigere) til musklerne, som øger det neurale drive. Det neurale drive øger musklens forudsætning for at udvikle mere kræft, men også øge hastigheden for hvor hurtigt musklen kontrahere sig til maksimal kræft (Rate of force development - RFD) (Bojsen-Møller, Løvind-Andersen, Olsen, Trolle, Zacho & Aagaard, 2006, s. 5-6). RFD er meget vigtigt for at afværge et fald, når man fx er ved at snuble. Hvis ikke muskelkontraktionen (når musklen trækker sig sammen) sker hurtigt nok og med den rigtige styrke og hastighed, vil man altså falde (Bojsen-Møller, et al, 2006, s. 16).

19 Konditions- og anaerob træning Som tidligere nævnt kræver forebyggelse af fald hos ældre en multifaktuel indsats, herunder også intervention på anaerob træning. I dette afsnit vil vi beskrive og nuancere konditionstræning og herunder anaerob træning, samt effekten af denne træningsform på ældre. Konditionstræning dækker over dynamisk muskelarbejde med store muskelgrupper med en intensitet og varighed, så der opnås en væsentlig belastning af respirations- og kredsløbsfunktionen (Zacho, 2008, s. 139). Denne type træning vil over tid, medføre en række fysiologiske adaptationer som betyder en forbedret kondition, hvilket udtrykkes ved maksimal iltoptagelse eller kondital (Zacho, 2008, s. 139). Adaptationerne ved konditionstræning kan deles op i respirations-kredsløbmæssige effekter (centrale effekter) og effekter på muskulaturens stofskifte (perifære effekter) (Michalsik & Bangsbo, 2002, s. 185). I forhold til de centrale respiratoriske effekter øges respirationsmusklernes udholdenhed og styrke, den ventilatoriske nyttevirkning går op og ilttransporten fra lunger til blod øges ved maksimalt arbejde (Michalsik & Bangsbo, 2002, s. 186). Mht. de kredsløbsmæssige effekter, bevirker konditionstræning at hjertet kan rumme mere blod og dets pumpekapacitet (kontraktilitet) forøges således, at hjertet bliver i stand til at pumpe mere blod ud for hvert hjerteslag (øget slagvolumen). Dette er sammen med en øget blodvolumen den væsentligste årsag til, at den maksimale minutvolumen øges efter en periode med konditionstræning (Michalsik, 2007, s. 6). Hvilepulsen bliver også lavere hvilket skyldes, at slagvolumen øges. Hjertet behøver derfor ikke, at slå så ofte for at sende en bestemt blodmængde rundt i kroppen. Dette gælder også ved et givent submaksimalt arbejde (f.eks. gang), som kræver den samme minutvolumen, uafhængig af om man er konditionstrænet eller ej. Med samme submaksimale belastning vil pulsfrekvensen derfor være lavere efter en gennemført træningsperiode (Michalsik & Bangsbo, 2002, s. 186). De perifære tilpasninger relaterer sig til forbedringer i musklernes stofskiftefunktion. Efter periode med konditionstræning ses bl.a. øget kapillarisering, nedsat diffusionsafstand for O2 og næringsstoffer mellem blodbanen og muskelfiberen, øget mitrokondrielt indhold, øget

20 20 enzymaktivitet, øget insulinfølsomhed, øget andel af minutvolumen til de arbejdende muskler (Michalsik & Bangsbo, 2002, s. 187). Sammenfattet bliver resultatet af konditionstræningen; større maksimal iltoptagelse samt iltoptagelsen ved et givent submaksimalt arbejde mindskes, hvilket fører til en øget udholdenhed. Kroppen bliver bedre til at transportere ilt og næringsstoffer ud til musklerne, og musklernes evne til at omsætte ilt og næringsstoffer øges. Samtidig bevirker en bedre omsætningskapacitet i muskelcellerne, at der ophobes færre træthedsstoffer ved en given belastning (Zacho, 2008, s. 140). Disse effekter mærkes som en præstationsforbedring ved såvel kontinuerligt som intervalpræget arbejde (Zacho, 2008, s. 140). Graden af adaptation er afhængig af træningens intensitet og varighed. Ift. de centrale tilpasninger vil det være den relative belastning af kredsløbet som helhed, der er afgørende, hvorimod det for de perifere tilpasninger, er afgrænset til den enkelte muskelgruppes relative belastning, uafhængigt af den centrale belastning. Det er derfor muligt gennem træning, at opnå effekter perifert uden, at det samtidig betyder, at kroppens samlede iltoptagelse behøver at være høj (Zacho, 2008, s. 139). Ved konditionstræning er det vigtigt, at man kan kvantificere den intensitet, der trænes med. Dels er det vigtigt, at man kan tolke angivelser i litteraturen og følge anbefalinger f.eks i forhold til konditionstræning af en patientgruppe. Dels er det vigtigt, at man kan monitorere intensiteten direkte i forhold til træningssituationen, både for at sikre, at der arbejdes med en intensitet, hvor der er effekt og også for ikke at overskride den intensitetsgrænse, hvor der er en potentiel forøgelse af bivirkninger eller risici (Zacho, 2008, s ). Begrebet anaerob træning er baseret på den energifrigørelse, som dominerer arbejdsperioderne i træningen. Anaerob træning repræsenterer primært en arbejdsintensitet over den maksimale iltoptagelse og fokuserer på at forbedre kapaciteten af det anaerobe energisystem. Intervaltræning er en ofte benyttet træningsform i forbindelse med optimering af den anaerobe energiomsætning. Det primære formål med intervaltræning er at øge den totale mængde af intenst arbejde.

21 21 Betegnelsen intervaltræning dækker over træning, hvor der skiftes mellem arbejde og pause. Det dækker altså over træning, hvor spektret af intensiteten er alt mellem % af maksimal intensitet. Det er derfor meget vigtigt altid at angive, hvor høj arbejdsintensitet der ønskes i intervalperioderne. (Michalsik & Bangsbo, 2002, s. 146) Til styring af arbejdsintensitet har vi valgt at benytte os af Borg-skala for anstrengelse. Borg-skalaen er et værktøj til at styre træningsintensiteten igennem oplevelsen af anstrengelse, uden at skulle måle puls. Værktøjet er i særdeleshed meget anvendeligt i forhold til det ældre segment, da skalaens intensitetsniveauer er nøje beskrevet i forhold til, hvordan niveauet påvirker og opleves på egen krop. Det stiller krav til udøveren om at være kropsbevidst og tage stilling til, hvilket niveau han/hun befinder sig på. Værktøjet vil således, med tiden, kunne anvendes af udøveren selv, uden videre supervision Effekt af konditionstræning på ældre En række studier viser, at der er signifikant effekt af konditionstræning hos ældre under 80 år, og at træningsresponset er det samme som hos yngre voksne, svarende til % s øgning af maksimal iltoptagelse. Ligesom hos yngre voksne har træningsintensiteten betydning for effekten, og konditionstræning med lav intensitet fører til en betydelig mindre øgning i kondition end træning med høj intensitet (Taylor, Cable, Faulkner, Hillsdon, Narici & Van Der Bij, 2004). Der eksisterer en enkelt metaanalyse vedrørende konditionstræning for årige mænd og kvinder, som viser, at konditionstræning i form af enten rask gang, jogging, ergometercykling og steptræning eller kombinationer af gang, jogging og cykling medfører øgning i maksimal iltoptagelse (VO 2max eller VO 2peak ), og at øgningen stort set svarer til den, som man finder hos yngre voksne. Metaanalysen viser, at ca. 60 % af træningseffekten kan forklares med træningsperiodens længde, varighed af træningspassene og udgangsværdien i maksimal iltoptagelse. Resultaterne viser desuden, at der er en signifikant negativ sammenhæng mellem alder og udgangsværdi i iltoptagelse (r =- 0,56, p=0,002) henholdsvis øgning i maksimal iltoptagelse (r= -0,56, p=0,003). Et væsentligt kritikpunkt i forhold til metaanalysen, som forfatterne også påpeger, er manglende data vedrørende træningsintensiteten i de inkluderede studier. Dette skyldes, at de forskellige studier benyttede vidt forskellige metoder til at

22 22 beskrive træningsintensiteten, og at træningsintensiteten i flere af studierne ændredes i løbet af træningsperioden. Resultaterne tyder dog på, at effekten af konditionstræning er større hos de årige end hos de årige, og at der skal et vist træningsvolumen til for at øge konditionen (Green & Crouse 1995). 7.3 Balance/Postural Control Shumway-Cook og Woollacotts beskrivelse af systemteori af Postural Control Følgende afsnit tager udgangspunkt fra kapitel 1, 7 & 8 i (Shumway-Cook & Woollacott, 2012). For at kunne opnå postural kontrol, skal der være en god interaktion mellem individet, miljøet og opgaven. Figur 7.3 Illustrerer faktorer som påvirker det posturale control (Shumway-Cook & Woollacott, 2012). Postural kontrol er et samlet begreb, som dækker over postural stabilitet og postural orientering. Postural stabilitet er defineret som, evnen til at kontrollere center of mass (COM) ift. base of support (BOS). Postural orientering er defineret, som evnen til at opretholde kropssegmenter i en hensigtsmæssig position, ift. til overkroppen og de omgivelser opgaven udføres i (Shumway-Cook & Woollacott, 2012). Ved postural stabilitet indgår tre parametre: COM, Center Of Gravity (COG) og BOS. COM er det punkt, hvor man udregner gennemsnitsvægten af hvert segment på kroppen og derfra

23 23 finder massemidtpunktet, hvor størstedelen af kroppens vægt går igennem. Massemidtpunktet er hyppigt lokaliseret omkring navlen ved oprejst stilling. BOS er det område hvor kroppen rammer understøttefladen. Fx desto større ben afstand man har, jo større bliver ens BOS. COG er den vertikale projektion af COM på BOS (Shumway-Cook & Woollacott, 2012). For at opnå postural kontrol og ikke miste balancen, skal COM & COG opretholdes indenfor BOS. Desto mere COM og COG afviger fra BOS, desto sværere bliver det at opretholde balancen (Shumway-Cook & Woollacott, 2012). Den posturale kontrol er sammensat af flere delkomponenter som involverer et samspil af sensoriske og motoriske systemer når det gælder ændringer af opgaven og omgivelsernes krav (Shumway-Cook & Woollacott, 2012). Ifølge Shumway-Cook og Woollacott indeholder postural kontrol syv delkomponenter, som influerer på denne model se Figur 7.4. Figur 7.4 Illustrerer de syv delkomponenter for posutral control. (Shumway-Cook & Woollacott, 2012).

24 24 De 7 delelementer for postural control -Muskuloskeletale system Individets spinal fleksibilitet, ROM, og muskelforhold bl.a. styrke og længde samt, det biomekaniske forhold mellem de enkelte kropsdele kaldet alignment (Shumway-Cook & Woollacott, 2012). -Internal repræsentations Individets evne til at tilpas sig forandringer på baggrund af kropserfaringer. Individets evne til opfattelse af egen formåen imod konstant forandring (Shumway-Cook & Woollacott, 2012). -Adaptive mekanismer Ud fra sensoriske og motoriske input adapterer personen og modificere bevægelserne ift. omgivelsernes og opgavens krav (Shumway-Cook & Woollacott, 2012). -Anticipatoriske mekanismer Evnen til at handle og tilpasse sig ud fra forventninger og tidligere bevægelseserfaringer samt sensoriske input, kan kaldes Feedforward (Shumway-Cook & Woollacott, 2012). -Sensoriske strategier Evnen til at bearbejde og organisere de sensoriske indtryk og input, samt at kunne opretholde og justere balance ud fra de signaler kroppen modtager, kan kaldes Feedback (Shumway- Cook & Woollacott, 2012). -Individuelle sensorisk system Inddividets sanser og forskellige sensoriske systemer og strategier (Shumway-Cook & Woollacott, 2012). -Neuromuskulære system Omhandler individets koordination og neuromuskulær respons sammenspil mellem CNS og det muskuloskeletale system. Derudover kommer motoriske strategier og synergier i spil, samt evnen til at kontrollere kroppens position i rummet. (Shumway-Cook & Woollacott, 2012).

25 25 Balance er defineret som evnen til at kontrollere COM i forhold til BOS (Shumway-Cook & Woolacott, 2012). Under balance hører den reaktive- og proaktive balance. Den reaktive balance er kroppens evne til, at reagere på en udefrakommende og uventet ydre påvirkning, som de normale posturale muskler ikke kompenserer for (Carr & Sheperd, 2010). Den reaktive balance fungerer optimalt ved feedback fra de sensoriske input, som registrerer udefrakommende forstyrrelser (Shumway-Cook & Woolacott, 2012). Den proaktive balance er afhængig af feedforward signaler, som kroppen skal sende. Signalerne er baseret på tidligere erfaringer, og sendes for at forberede kroppen på opgaven der skal udføres. Desto flere bevægelseserfaringer individet har med den type opgave, jo bedre bliver forberedelsen og udførelsen (Shumway-Cook & Woolacott, 2012). Det vigtigt at være velfungerende kognitivt, for at koble de sensoriske og motoriske systemer og input sammen og tilpasse opgaven ud fra tidligere erfaringer (Shumway-Cook & Woolacott, 2012). I løbet af hverdagen vil man blive udfordret ved at skulle løse forskellige opgaver. Der stilles forskellige krav alt efter hvilken opgave man skal udføre, det kunne fx være at gå, gå blandt mange mennesker, rejse sig fra sofaen, lave mad osv. (Shumway-Cook & Woolacott, 2012). Den måde man vælger at løse/udfører en given opgave på, er forskellig alt efter hvilet miljø personen befinder sig i (Shumway-Cook & Woolacott, 2012). Fx vil man gå på en bestemt måde hvis man gik alene uforstyrret på fladt underlag, end hvis man gik blandt mange mennesker på et ujævnt underlag med mange sten. Det er vigtigt at have de kognitive egenskaber til at udforme en fornuftig feedforward/proaktiv strategi for at udfører en opgave Balance og ROM Når man ser på de ældres dagligdagsaktivitet kræves der stort set ingen ekstension af columna. Det er vist at ekstensions fleksibiliteten bliver 50% mindre for årige sammenlignet med årige. Dette skyldes på sigt at rygmuskulaturen bliver svagere (Shumway-Cook & Woollacott, 2010, s. 229). Denne ændring af fleksiblitet mener man er med til at ændre kroppens alignement, såldes at COM flyttes bagud mod hælene. Denne ændring og at ankel fleksibiliteten mindskes med op

26 26 til 50% for kvinder og 35% for mænd, gør at mange ældres range of motion blive ændret (Shumway-Cook & Woollacott, 2010, s. 229). Denne ændrede fleksibilitet øger stivheden om leddende og med nedsat muskelstyrke om anklerne og nedsat propriocetion, ses der en tendens til at de ældre bruger hoftestrategier frem for at bruge ankelstrategier for at holde balancen. Dette mener man kan være årsag til mange fald forårsaget af glatte overflader (Shumway-Cook & Woollacott, s. 231). Studier viser at når man sætter ældre til at stå stille på en plade der kan måle tryk (COP) vil de posturale svingninger øges desto ældre man bliver. Studierne tager udgangspunkt i unge ældre, ældre ældre og ustabile ældre som er faldet. Der ses større posturale svingninger jo ældre man bliver, dette betyder ikke nødvendigvis ensbetydende med at de ældre kommer ud af deres komfortable zone. Mange ældre bruger større posturale sving, da de neuromuskulær funktioner med alderen bliver dårligere og dermed skal der et større udsving/signal til at give besked tilbage til hjernen samtidig (Shumway-Cook & Woollacott, 2010, s. 332). Der ses dog en strategi hvor de ældre prøver at holde COP så lav som muligt. Hvis COP og dermed balancen bliver for udfordrende, tager de ældre et skridt i stedet for at prøve at holde balancen yderligere (Shumway-Cook & Woollacott, s. 233). Derimod ses der hos de ældre ustabile, at de større svingninger også kan være forårsaget af en frygt, for hvad der sker hvis de mister balancen (fear avoidance) (Læssøe, 2013, s. 106). I Balance: Postural Kontrol (Læssøe, 2013). Beskrives et fint eksempel på, hvordan frygten for hvad der vil ske, hvis man falder, kan påvirke en. Vi kender alle til fornemmelsen af hvordan det er at gå ud til skranten på en klippe og vi bliver lidt bange da vi kender konsekvenserne hvis vi falder ud over. Derfor vil en typisk reaktion være at man kravler det sidste stykke, for at være sikker på man ikke falder. På trods af at de flestes posturale kontrol ville være god nok til at sikre balancen og dermed ikke falde.

27 Core stabilitet For at gøre emnet mere overskueligt har vi søgt at finde en entydig definition af begrebet core stabilitet, men ingen overordnet definition er fundet (Kibler, Press & Sciascia, 2006). Forvirringen er stor når der tales om begrebet, og en del af forvirringen kan formentlig tilskrives forskellige opfattelser af begrebet og ikke mindst forskellig brug af terminologien (Faries & Greenwood, 2007). Gennem udarbejdelsen af denne tekst har litteraturen budt på adskillige definitioner. Helt grundlæggende er målet for core muskulaturen, at skabe funktionel stabilisering af columna. De fleste studier, der beskriver core stabilitet, formår, til at begynde med, ikke at adskille core stabilitet og core styrke fra hinanden. Stabilitet og styrke er to forskellige grundbegreber, og adskillelse er derfor afgørende (Hibbs, Thompson, French, Wrigley & Spears, 2008). Ordet stabilitet henviser til stabilitet af columna, og ikke stabilitet af selve musklerne. Ordet styrke refererer derimod til musklens evne til at stabilisere columna gennem kontraktion og samtidig skabelse af intraabdominalt tryk (IAT). Den ønskede aktive stabilitet af columna opnås derfor gennem regulering af kraft i de omkringliggende muskulaturer, hvorfor det er samspillet mellem agonister og antagonister der i sidste ende stivgør columna (Faries & Greenwood, 2007; Bliss & Teeple, 2005). Det er vigtigt at forstå, hvor mange forskellige aspekter der spiller ind i det meget komplekse samspil. Det drejer sig ikke kun om styrken eller udholdenheden i muskulaturen, men i lige så høj grad om koordination og timing af de stabiliserende muskler (Cowley, Fitzgerald, Scottung & Swensen, 2009). Den tilstrækkelige, og dermed ønskede stabilitet, opnås ved det laveste niveau af opspænding, så der ikke tilføres unødig belastning på muskler og led (Faries & Greenwood, 2007) Neuromotorisk kontrol Optimal stabilisering og præstation er afhængig af, at alle core muskler arbejder sammen som en enhed. Dette opnås gennem tilpasset kontraktion af muskulaturen, via præcist neuralt input og output (Akuthota & Nadler, 2004). Nervesystemet regulerer og igangsætter alle bevægelser ved hjælp af elektriske signaler. Nerveimpulstrafikken fra det centrale nervesystem i hjernen

28 28 og rygmarven (CNS), til muskelfibrene innerveret af det perifere nervesystem (PNS), kaldes det neurale drive. Ved regelmæssig træning ses det, at det neurale drive forbedres. Både evnen til at aktivere muskulaturen, samt koordinationen mellem agonister, antagonister og synergister bedres (Bojsen-Møller & Aagaard, 2008, s. 118). Det neuromotoriske system er dermed i stand til at kontrollere stabiliteten af leddene gennem koordineret ko-kontraktion af musklerne (McGill, 2002, s. 142) Involveret muskulatur i core Bergmark (1989) opdeler core muskulaturen i et lokalt og globalt system. Det lokale system består af de muskler, der hæfter på vertebrae og har indflydelse på stabiliteten mellem segmenterne. Disse muskler har en lokal påvirkning af stabiliteten. Muskulaturen tilhørende det globale system hæfter ved hofte og pelvis, og har indflydelse på hele columnas stilling, samt kontrol af columna ved påvirkning fra eksterne kræfter. Comerford og Mottram (2001) har senere videreudviklet Bergmarks teori og lavet en yderligere inddeling. De klassificerer musklerne i lokale stabilisatorer, globale stabilisatorer og globale mobilisatorer. De lokale stabilisatorers rolle er at fastholde konstant aktivitet, og dermed kontrollere fysiologiske og translatoriske bevægelser i columna uanset retning af bevægelse. De globale muskler arbejder retningsbestemt og/eller i forbindelse med belastning. De globale muskler inddeles i stabiliserende eller mobiliserende, alt efter hvilken funktion de besidder. Nyere studier har i de seneste år talt for, at ganske få muskler, specielt m. transversus abdominis (TrA) og mm. multifidi, skulle være afgørende for core stabiliteten. I et studie omhandlende TrA rolle ift. stabiliteten, fik 15 raske testpersoner (mænd og kvinder) målt muskelaktiviteten af mavemuskulaturen, m. erector spinae og m. deltoideus anterius med elektromyografi (EMG). Det fandtes, at TrA har en feed forward mekanisme, hvilket betyder at musklen aktiveres før der sker en hurtig bevægelse af overekstremiteten (Hodges & Richardson, 1997). Hodges og Richardson (1997) udførte et lignede studie, der viste, at TrA ligeledes er den første muskel der aktiveres ved bevægelse af underekstremiteterne. Trods begejstringen i praksis, er det endnu ikke påvist, at aktivering af TrA og mm. multifidi

29 29 har nogen betydning (Lederman, 2008). Tværtimod beskriver et review et studie omhandelende LBP, at et dynamisk styrkeprogram mindskede patienternes symptomer, uanset om der havde været specifik træning af TrA og mm. multifidi eller ej (Barr, Griggs & Cadbye, 2007). Andre studier har fremhævet betydningen af hhv. m. quadratus lumborum og hoftemuskulaturen ift. god core stabilitet (McGill, Childs & Liebenson, 1999; Leetun et al., 2004). Nyere forskning er gået bort fra favorisering af enkelte muskler, og fokuserer i stedet for på sammenspillet mellem samtlige strukturer omkring columna passive som aktive, herunder både lokale og globale muskler (Akuthota & Nadler, 2004; Lehman, 2006) Dynamisk corestabilitet Kravene til core muskulaturen stiger ved fysisk aktivitet, i takt med belastningen på columna. Kompressionen på columna øges især ved asymmetriske bevægelser, hvilket hverdagsaktiviteter og fysisk aktivitet ofte indebærer. Både almindelige hverdagsaktiviteter og hårdere fysisk aktivitet kræver desuden stabilitet i forskellige planer, positioner og hastigheder (Faries & Greenwood, 2007; Hibbs et al., 2008). Omfattende styrkelse eller facilitering af core muskulaturen, er blevet fremstillet som en måde at forebygge og genoptræne forskellige muskuloskeletale lidelser og problematikker i lumbal columna på, samt som en måde at optimere balance under fysisk aktivitet. På trods af den udbredte brug af core træning, findes der meget lidt forskning om træningens effekter (Akuthota & Nadler, 2004). 7.5 Opsummering af teori Aldring medfører naturlige funktionstab. De fysiologiske processer som forårsager funktionstab kan mindskes ved Styrke-, balance og konditionstræning. Postural kontrol er multifaktuelt Det generelle funktionstab medfører nedsat postural kontrol, og øger risikoen for fald. Der er studier som tyder på, at en øget core stabilitet forbedre balancen, det er dog endnu for tidligt at kunne konkludere dette, da der mangler evidens på området.

30 30 En række studier viser, at der er signifikant effekt af træningsresponset efter konditionstræning hos ældre under 80 år, er det samme som hos yngre voksne. Ligesom hos yngre voksne har træningsintensiteten betydning for effekten, og konditionstræning med lav intensitet fører til en betydelig mindre øgning i kondition end træning med høj intensitet. Den ovenstående teori danner baggrund for vores mål, formål, hypotese samt forskningsspørgsmål. 8. Metode 8.1 Videnskabsteori Projektets tilgang er naturvidenskabelig metode, herunder med bearbejdelse af kvantitative data. Natur-, human-, og samfundsvidenskab er de 3 hovedområder, sundhedsvidenskaben arbejder med (Birkler, 2005, s. 9-14, 46-47). Dette projekt benytter naturvidenskabelig metode. Naturvidenskaben tager udgangspunkt i positivismen, som forsøger at forklare fænomener fra den dualistiske verden (sanselige-/fysiske verden) gennem årsagsforbindelser fra målbare data. Under positivismen er et centralt begreb objektivitet, som er essentiel for at kunne gøre objekter kvantitative (målbarer). For at opnå objektivitet er det vigtigt at inddrage målbarhed, som kan bruges i den generelle videnskab. Målbarhed: at måle det målbare og gennem analyse gøre det ikke målbare, målbart (Birkler, 2005, s ). Man har erkendt at det ikke er muligt at verificere, men falsificere i stedet en nul-hypotese. Ved brug af kvantitative data i en naturvidenskabelig metode forstås at; formålet er at frembringe en præcis talmæssig beskrivelse af et fænomen og at belyse statistisk sammenhæng (sandsynlighedsudtryk) mellem fænomener (Frederiksen & Lund, 2010, s ).

31 31 Kvantitativ metode bruges til at generalisere en baggrundsbefolkning ud fra en stikprøve. Ud fra indsamlede data og resultater, skabes der en sammenhæng mellem fænomener. På baggrund af denne viden skabes herefter en diskussion af data og resultater (Frederiksen & Lund, 2010, s. 44). 8.2 Metodeteori og materiale Interventionen Vi har lavet et kontrolleret forsøg. Med en kontrolgruppe som stagede på 2 ben og en interventionsgruppe som stagede på 1 ben. Rekruttering og intervention blev gennemført ved hjælp fra fysioterapeutisk træningscenter. Stedet stillede træningslokale og udstyr til rådighed. Der blev udleveret en flyer med information, til de interesserede. De interesserede meldte sig til informationsmøde. På mødet blev der informeret om bachelorprojektet, træningsperiode, inddeling af grupper og afprøvning af crosstrainer og ThoraxTrainer (gruppe 1 (begge ben), gruppe 2 (et ben og samlet). FP tilmeldte sig BA projekt gennem vores kontaktperson i fysioterapeutisk træningscenter, på baggrund af ophængt flyer i centeret se bilag 1. Derfor havde alle medlemmer af træningscenteret mulighed for tilmeldelse af BA projekt, hvis inklusionskriterier opfyldes. Dette gjorde at de tilmeldte FP ikke var håndplukket af os eller kontaktpersonen. FP var ikke tilfældige i forhold til baggrundsbefolkningen, da det kun var personer som havde relation til træningscenteret, som hørte om projektet. FP blev ikke randomiseret ved gruppe inddeling, de blev tilmeldt grupperne alt efter hvem der tilmeldte sig først. Denne inddeling blev valgt på baggrund af, at flere af de tilmeldte var samlevere, og gav udtryk for de ikke havde mulighed for at deltage i projektet, hvis træning med samlever ikke var muligt, da dette ville blive for tidskrævende. Første møde med forsøgspersonerne (fp.) vil være til informationsmødet. Derefter vil der afsættes en dag til test af fp. Herefter aftales dato for start og slut af træningsinterventionen. Til sidst vil der blive aftalt en slutdag til sluttest. Efter informationsmøde underskrives

32 32 informeret samtykke samt FP får en huskeliste til træning. Se bilag 2 for yderligere information omhandlende informationsmøde, se bilag 3 for informeret samtykke og bilag 4 for udleveret huskeliste. Efter hver træningssession tog vi et billede af resultaterne, som skærmen på ThoraxTrainer kunne fremvise. se bilag Testprotokol for opvarmning Opvarmning i 10 min på crosstrainer med intensitet på RPM, for bedst muligt at ramme Borg skalaen indenfor 8-10 Fysio.dk (2013/ 30. juli). Se bilag 6 for instruktioner og instruktørrolle. Testudstyr: Crosstrainer samt printet Borg skala Miljø: Opvarmningen på crosstrainer foregår i et åbent miljø blandt træningscenterets øvrige medlemmer. Rummet ligger i stueplan og er oplyst af vinduer, loftlys og er stuetempereret Testprotokol for ThoraxTrainer: Testprotokol for ThoraxTrainer er udarbejdet med inspiration fra (Thorax trainer, 2013). Testudstyr: Thorax trainer inkl. stave i forskellige højder, Borg skala og ur. Afmåling fra thorax trainer: Power i watt (maksimale, gennemsnitlig).

33 33 Miljø: Thorax trainer står i en separat sal. Så dem der opvarmer og dem som laver intervaltræning ikke ser hinanden. Dette er specielt vigtigt for os, når der skiftes mellem de to grupper i løbet af dagen. De to grupper ved ikke hvordan hinanden træner. Loftbelysning af vindue og lamper. Det er muligt for de øvrige træningsmedlemmer af centret at komme ned og træne lettere ting på måtte og bold. Instruktioner: Instruktør demonstrerer korrekt brug af thorax trainer, dvs. forklarer FP udgangsstilling samt brug af maskine. Indstilling af stave og korrekt brug af thorax trainer: Korrekt stavhøjde til FP: Stavene tilpasses så håndtag når til FP armhuler, i oprejst stilling og med afslappede skulder. Korrekt udgangsstilling, ønsket opretholdelse af oprejst stilling samt brug af thorax trainer: 1. Start med armene i udgangsposition alt efter stavhøjde og med ret ryg. 2. Hold albuerne lidt væk fra overkrop. 3. I en glidende, sammenhængene bevægelse, skubbes stavene bagud, hofte anterior tiltes samtidig med mavemuskler trækkes sammen og arme eksplosivt fører stavene bagud, for at udvikle mest mulig kræft. Imens laves der en lille fleksion over knæet. Bevægelsen er slut når armene har passeret hoften. 4. Trækstavene hurtigt tilbage til udgangsstilling og gentag. ( Billede 8.1 Illustrerer udførelse af TT. (Thorax Trainer. Training, 2013)).

34 34 -FP stiller sig op i maskinen med begge fødder placeret i hertil indrettede felter, så tæer rammer kanten fortil. Det er vigtigt at fødderne ikke støtter til kanten på indersiden af foden. Testpersonen indtager udgangsposition inden testen påbegyndes. Instruktør vil stå tæt thorax trainer, så FP kan se instruktør. Se i bilag 7, for yderligere instruktioner af for korrekt brug af ThoraxTrainer samt instruktørrolle. -Gruppe 1, træning med begge ben: Træningen vil bestå af 6 intervaller á 30 sek. arbejde, og 30 sek. pause mellem hvert sæt, med intensitet på BORG skala. Alle 6 intervaller vil foregå på samlede ben. -Gruppe 2, træning med samlende ben samt 1 ben skiftevis: Træningen består af 6 intervaller á 30 sek. arbejde, og 30 sek. pause mellem hvert sæt, med intensitet på BORG skala. Under interval 1 & 4 står fp. På samlede ben. Interval 2 & 5 står fp. på højre ben og stager. Interval 3 & 6 står fp. på venstre ben og stager Test dag FP udfører både start- og sluttests i denne rækkefølge: først DNS, dernæst Bergs/BESTest og til sidst planken Modificeret Dynamisk Stabilitet Test (DNS test)/lumbal Motor Control (LMC) DNS test er også kendt internationalt som Lumbar Motor Control tests (LMC). For at gøre afmålingen mere præcis benyttes et laservaterpas som både kan måle i horisontal- og vertikalplan. Instruktioner samt udgangsstilling for afmåling af DNS med laser, er inspireret ud fra (Ryggen, s ). Ideen om at benytte et laservaterpas tager udgangspunkt i FYSIQ Taarnby s måde at arbejde med afmåling af DNS test på.

35 35 Test udstyr: Aflukket behandlerrum/lokale, briks: som kan justeres i højde, tuss/kuglepen, målebånd, laser vaterpas m. træfod. Miljø: Testen udføres i et behandlerrum m. elevationsbriks i stuetemperatur (Ca. 21 grader). Loftbelysning er dæmpet, da man skal kunne se laser stregen fra laser vaterpas Instruktioner for DNS/LMC test Reposition/RPS Billede 8.2 Illustrerer udgangsstilling for RPS & SKE. Forberedelse: FP er siddende på briks med fødderne understøttet. Patienten rykkes tilbage, så knæhasen rammer briksens kant. Briksen pumpes op, så der ikke er fodkontakt. Undersøgeren placerer patientens lænd i neutralstilling, samt lokaliserer Lændehvirvel 4-5 (L4-L5) på fp. og sætter en lille afmærkning med tuss. Lokalisering af L4-L5, ved at lokalisere spina iliaca posterior superior (SIPS). mellem SIPS lokaliseres sacrum 1 (S1). gå 2 hvirvler op for at finde L4-L5. placerer fingre på L4-L5 samtidig med FP laver en fleksion. Hvis der sker medbevægelse under dine fingre, er du på L4-L5, sker der ingen medbevægelse er på S1.

36 36 Efter lokalisering af L4-L5, indstilles laser vaterpasset så stregen går horisontalt igennem 0-punktet på L4-L5. FP bliver instrueret i at huske denne stilling. Udførelse: FP bevæger selv sin ryg og sit bækken to gange til maksimal fleksion og ekstension, og han/hun skal derefter genfinde sin egen neutralstilling. Lasermarkeringens deviation fra 0 noteres. Proceduren øves én gang og herefter starter testen. Der foretages her 3 gentagelser. Alle 3 gentagelser bliver lasermarkeringens deviation fra 0 noteret. Sitting Knee Extension/SKE (kontrol af fleksionen) Billede 8.3 Illustrerer 0-punktet som laser skal ramme igennem. Forberedelse: FP er siddende på briks med fødderne understøttet. FP rykkes tilbage, så knæhasen rammer briksens kant. Briksen pumpes op, så der ikke er fodkontakt. Undersøgeren placerer patientens lænd i neutralstilling. Derefter indstilles laser vaterpasset, så stregen går horisontalt igennem 0-punktet på L4-L5. FP instrueres i at holde denne stilling ved efterfølgende bevægelser, mens knæene strækkes til -10 ekstension. Udførelse: FP instrueres i at holde neutralstillingen, dvs. at undgå at runde i lænden. FP guides i at foretage bevægelsen (maks. 5 gange), og der gives feedback. Når FP virker velinstrueret, starter testen. Der foretages 5 gentagelser uden feedback. Ved hver gentagelse bliver lasermarkeringens deviation fra 0 noteret.

37 37 Prone Knee Flexion/PKF (kontrol af ekstension). Billede 8.4 Illustrerer udgangsstilling for PKF. Forberedelse: FP er fremliggende med armene langs siden og knæene en håndsbredde fra hinanden. Briksen er helt i bund, således at lasermarkeringen går vertikal over FP ryg igennem L4-L5. Derefter indstilles laservaterpasset, til det går igennem 0-punktet. FP instrueres i at holde denne stilling ved efterfølgende bevægelser, mens knæene bøjes til maksimalt vandret (90 ). Udførelse: FP instrueres i at holde neutralstillingen, dvs. at undgå at runde eller svaje i lænden. FP guides nogle gange i at foretage bevægelsen, og der gives feedback ved, at undersøgeren holder på bækkenet. Når FP virker velinstrueret, starter testen. Der foretages fem gentagelser uden feedback. Ved hver gentagelse bliver lasermarkeringens deviation fra 0 noteret.

38 38 Bent knee fall out/bkf (kontrol af rotation) Billede 8.5 Illustrerer udgangsstilling for BKF. Forberedelse: FP placeres rygkrogliggende med venstre ben bøjet til 120 knæfleksion og med fodsålen i lejet med venstre hæl ud for højre knæ. Undersøgeren sikrer, at lænden er i neutralstilling, dvs. midt mellem posteriort og anteriort tilt. Bækkenet placeres i midtlinjen. Armene skal være afslappet ned langs siden. Tuss-linje/0-punkt, placeres på det ikkebøjede ben ved 2 fingerbredde under spina iliaca anterior superior (SIAS), og laser vaterpas sættes, så den vertikale laserstreg går igennem 0-punktet. Bevægelighed: Inden testen sættes i gang, fikserer undersøgeren FP bækken med hånden, så bevægeligheden kan fastsættes. Patientens ene knæ med foden i underlaget bevæges ledet aktivt mod 45 abduktion og 45 udadrotation i hoften. Udførelse: FP guides og har feedback under hele testen ved at se på laserstregen eller have sin hånd over eller under hoftekam. Når patienten virker velinstrueret, starter testen. Der foretages fem gentagelser til 45. Hver gentagelse starter fra samme position med 0-punkt igennem SIAS, og lasermarkeringens deviation fra 0 noteres. Acceptabel test deviation: det acceptable at afvige fra 0-punktet ud fra hver test. Stillingssans: 0-0,25 cm. Sitting Knee Extension: 0-0,5 cm. Prone Knee Flexion: 0-0,75 cm. Bent Knee Fall Out : 0-0,75 cm

39 Modificeret Bergs Balance Skala (BBS) De 3 tests instrueres, efter guidelines fra BBS. (Berg, K., Wood-Dauphinée, S., Williams, J.l., Gayton, D. 1989) Test udstyr: Stopur, behandlerbriks og en sko til at samle op fra gulv. Miljø: Testen var udført i et lyst trænings-/behandlerlokale med stuetemperatur, uden udefra kommende forstyrrelser.

40 Modificeret BESTest De 6 udvalgte tests instrueres, efter guidelines fra BESTest (Horak, Wrisley & Frank. 2009). Test udstyr: Stopur, målebånd, behandlerbriks samt en 2 kg. håndvægt. Miljø: Testen var udført i et lyst trænings-/behandlerlokale med stuetemperatur, uden udefra kommende forstyrrelser. I. Biomekaniske begrænsninger

41 II. Stabilitetsgrænser 41

42 42 III. Anticipatorisk stillingsjustering IV. Reaktiv postural respons

43 Testprotokol Planken Testudstyr: Måleplade i cm bag FP og et stopur. Miljø: FP ligger på en Airex måtte, således at L5 er lige udfor målelinjen bag fp. Inden testen er L5 lokaliseret på Fp. Udgangsstilling: Tæerne er i underlaget med hoftebreddes afstand. Ekstenderede knæ. Albue og skulder i 90 fleksion. Billede 8.6 Illustrerer udgangsstilling samt benyttet måleplade i planken. Instruktioner: Kroppen skal holdes lige som et bræt. Så der er en ret linje fra skulder til ankel gennem hoften. Hovedet skal forblive holdt i forlængelse af columna. Og Fp. skal se ned i underlaget, gennem hele testen. Når FP har indtaget korrekt position og instruktør er klar, startes tiden. Hvis FP er nødsaget til at lave korrektioner i form af, fleksion i knæ eller korrektioner i columna, noteres det til næste test. FP skal holde udgangspositionen så længe som muligt, uden at kompensere for meget.

44 44 Tiden stoppes hvis: Hvis FP kompenserer for mere end 5 cm, målt ud fra L5, på målelinjen bag FP. Der må kompenseres op til 2 gange, 3 gang stoppes tiden ThoraxTrainer I en undersøgelse med dobbelt stagning på thorax trainer understreges det at man hovedsageligt benytter overkroppen og overekstremiteterne (Bojsen-Møller et al. 2010). Når den maksimale intensitet øges fra 50- til 75 procent øges energi outputet grundet øget aktivitet omkring columna lumbalis og hoften samt knæ fleksorer og ekstensorer. Forfatterne har en hypotese om at når intensiteten stiger, sætter det højere krav til de stabiliserende muskler. Her menes det at hofte og lumbale extensorer ikke hjælp til som globale mobilisatorer men arbejdede mere som posturale stabilisatorer under høj intensitet. Man har fundet ud af hvilke muskler som bruges under double stagning (thorax trainer). Dette er gjort ved at tage en 3D scanning via positron emission tomography (PET). Deltagerne arbejdede ved 50- og 75-procent af deres maks puls. Samtidig blev der insprøjtet fluorodeoxyglucose for at se optaget (GUI) i den muskelregion som havde størst interesse (ROI). Det som er interessant for os, er at de abdominale muskler havde et højt GUI og steg med 21% fra lav- til højintensitet og dermed at aktiviteten steg betydeligt området. Selve undersøgelsen understreger at man ved double poling hovedsageligt benytter overkroppen og overekstremiteterne. Og at det øgede energi output ved høj intensitet øges grundet øget aktivitet omkring columna lumbalis og hoften samt knæ fleksorer og ekstensorer (Bojsen-Møller et al. 2010). Forfatterne bag studiet, mener at det moderat til høje GUI for hofte og lumbale ekstensorer ikke hjalp til som globale mobilisatorer men arbejdede mere som posturale stabilisatorer under høj intensitet (Bojsen-Møller et al. 2010).

45 45 Derfor vil det være en god ide at træne med over 70% af maksimal intensitet med dobbelt stagning med TT. 8.4 Materiale & design I dette afsnit fremviser vi en række tabeller, som giver et overblik over baseline blandt FP samt et flowchart der viser forløbsperioden. Tabel 8.7 Fordeling af; køn, alder, vægt, højde og BMI. blandt FP. Tabel 8.8 Illustrerer data for alle FP. Gennemsnitsværdier og standardafvigelse (gns. ± SD).

46 46 Tabel 8.9 Illustrerer data for gns. alder & gns. BMI for FP i gruppe 1 & gruppe 2. Rekruttering af FP via kontaktperson 12 FP henvender sig 10 FP inkluderes 2 FP ekskluderes 10 FP gennemfører starttest 9 FP gennemfører træning af 8 gange 1 FP gennemfører træning af 7 gange 9 FP gennemfører sluttest 1 FP falder fra: da FP missede 8 træningsgang samt sluttest Flowchart 8.10 Illustrerer en oversigt over rekruttering af FP, træningsforløbet og frafald.

47 47 Forsøgspersonerne trænede 2 gange om ugen over 4 uger. Der blev trænet anaerob højintensitetstræning af 6 intervaller med 30 sekunders arbejde og 30 sekunders pause. Før og efter træningsinterventionerne blev der indlagt testdage som 9 af FP deltog i. 8.5 Interventions overvejelser Dette afsnit omhandler de overvejelser vi har haft omkring interventionen, som kan have påvirket resultaterne Opvarmning Der var ingen opvarmning før testene, hvilket kan have indflydelse på den maksimale præstation og dermed indflydelse på testresultaterne. FP opvarmet med crosstrainer i 10 min. inden interval træningen påbegyndes. Opvarmning har en positiv effekt på musklernes evne til at udføre kortvarige maksimale arbejdspræstationer. Dette sker ved at temperaturen i musklerne stiger (Schibye & Klausen, 2005, s ). Ved opvarmning stiger hastigheden på det neurale drive og de kemiske processer i kroppen, dette er en primær oversag til forøget præstationsevne ved kortvarigarbejde fysisk arbejde (Michalsik & Bangsbo, 2002, s ). Opvarmning med cross-trainer blev valgt på baggrund af, at den i højere grad involvere overkroppen end f.eks. opvarmning på cykel BORG skala Borg skala blev brugt under opvarmning og intervallerne, for at sikre den ønskede arbejdsintensitet fra FP blev opnået under øvelserne. Vurdering af arbejdsintensitet ved brug af BORG skala, er en subjektiv vurdering fra FP side, på hvordan arbejdsintensiteten opleves. Borg skalaen blev fremvist til FP undervejs i intervallerne i den første træningsuge. De sidste 3 træningsuger, blev BORG skala ikke fremvist under intervallerne. Denne beslutning blev taget på baggrund af vi undervejs erfarede, at intervallerne krævede fuld koncentration fra FP

48 48 for at kunne yde det maksimale og fremvisning af BORG skala undervejs forstyrrede blot FP s koncentration. Ved at fjerne BORG skalaen blev FP arbejdsintensitet nu vurderet subjektivt af tester Planken Ved måling af core stabilitet har vi ikke kunne finde nogen standardiseret test og vi har derfor taget udgangspunkt i team danmarks planken-test og modificeret den, ved at tilføje målestokslinje bag FP ud for L5, for bedre at kunne vurdere udsvinget. Målestokslinje fungere som en guidelinje for at tester skal kunne vurdere hvornår FP ikke længere kan opretholde neutralstillingen indenfor testkrav Motivation I dette projekt anvendes motivation i form af; opmuntring, ros, anerkendende råb og mellemtider gives til FP. Motivationen bliver brugt under planken og intervaltræningen, som begge er situationer hvor FP skal præstere maksimalt. Ved tests som er fysisk krævende eller hvor FP skal præsenterer maksimalt, har motivation vist at have en positiv effekt på resultaterne (Andersen, B & Hovmand, B (2010), s ) Eksklusion af data Da interventionsperioden er forholdsvis kort på 4 uger, er projektet skrøbeligt overfor evt. afbud og udeblivelser af FP til test og træningssessioner. FP s data vil blive ekskluderet for projektet ved 2 missede aftaler. Statistisk kan der argumenteres for at outliers skal eksluderes fra det samlet resultat. Outliers er værdier der ligger mere end ± 2 SD fra det samlede gennemsnit. Denne afvigelse kan skyldes decideret fejlmålinger. En anden mulighed kan være at FP har været meget dårligere/bedre end resten af målgruppen. Hvis man ekskluderer outliers på baggrund af, at FP har været meget dårligere/bedre end det samlet gennemsnit, er det problematisk idet det bliver en subjektiv vurdering fra projekt forfatter. Ved god forskningsetik inkluderes alle data,

49 49 medmindre outliers er sket ved fejlmålinger (Armitage, Berry & Matthews, 2002, s ). Derfor har vi valgt at alle resultater skal inddrages i vores projekt, medmindre der er tale om decideret fejlmålinger. 8.6 Databehandling Træningsintensitet Vi har valgt at regne ændringen i watt fra start-træning til slut-træning i procent. Dette er for nemmere at kunne sammenligne grupperne imellem og grupper ift. testresultaterne. Body Mass Index (BMI): BMI = Standard deviationen (SD): Statistik Til projektets statistiske udregninger har vi anvendt statistikprogrammet JMP Pro 10. For at se hvilken forskel der var på tests hos gruppe 1 og gruppe 2 fra start- til sluttest, har vi fundet mean difference ± SD for begge grupper, og sammenlignet de to grupper imellem. Endvidere har vi lavet en parret t-test hvor vi får prob < t for at se om der er en signifikant forskel på at træne i den ene gruppe fremfor den anden. Den samme statistiske metode er anvendt til at undersøge, om der er signifikans i begge grupper, for at træning med ThoraxTrainer har en effekt fra start- til sluttest. Prob < t - viser den statististiske signifikans af resultaterne og er sat til 5%. Det vil sige at prob < t skal være under 0,05 for man med stor sandsynlighed kan sige, at resultatet ikke er opstået ved en tilfældighed. Denne p-værdi benyttes til at falsificere en nul-hypotese. Under materiale er forsøgspersonerne blevet udregnet i gennemsnit for alder, højde og BMI ± SD.

50 50 Konfidensinterval [ ] Vi bruger et konfidensinterval på 95 %. Det giver os en ide om hvor gennemsnitsværdien for den baggrundsbefolkning vi gerne vil undersøge ligger på. Hvis vi tog 100 nye stikprøver ville gennemsnitsværdien ændre sig fra den vi har nu, da der vil være en variation i resultaterne. Men gennemsnitsværdien vil ligge mellem den øvre og den nedre grænse i 95 af 100 konfidensintervaller, hvis vi lavede så mange stikprøver. Desto færre personer der er med i forsøget, desto større bliver intervallet og dermed bliver usikkerheden større (Beyer, Magnusson & Thorborg, 2012, s ) 9. Etik I forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt, har vores etiske overvejelser taget udgangspunkt i Helsinki deklarationen. Herunder sætter vi fokus på en række punkter, som har relevans i forhold til opgaven. Punkt 6 beskriver at, et projekt bør have til formål at forbedre profylaktiske, diagnostiske og terapeutiske procedurer. Velkendte metoder, skal hele tiden udfordres gennem afprøvning af effektivitet og kvalitet. Vores projekt har til formål at teste et potentielt nyt træningsredskab i kombination med en velkendt træningsform. I kombinationen af disse stiler vi mod at forbedre og udfordre nye, såvel som i forvejen kendte profylaktiske redskaber. I henhold til punkt 16, 17, 18 og 19 beskrives vigtigheden af, at risici aldrig må overstige graden af fordele ved interventionen for FP. Hvis risici under interventionen, viser sig at overstige fordele, skal forsøget afbrydes. Test og træningsmetode i projektet, er overvejet i forhold til risici og fordele for FP, ud fra i forvejen kendte metoder. F.eks. valg af anaerob træning af ældre, hvor kendte forskningsresultater viser sig fordelagtige. I forhold til risici, mener vi ikke at FP er udsat for potentielt farlige risici i forbindelse med gennemførsel af test og træning i projektet. FP er i udvælgelsesprocessen desuden blevet gjort opmærksomme på at de ved eventuelle sygdomme, skal have grønt lys af egen læge for at deltage. FP er

51 51 ligeledes gjort opmærksomme på at ømhed i muskler og led kan forekomme i forbindelse med træningen. På baggrund af dette, er punkterne overholdt. Punkt 20 og 22 beskriver at FP skal være frivillige og informeret om risici og projektets formål. FP skal desuden informeres, om deres ret til at trække sig fra forsøget til enhver tid. Inden projektets opstart afholdte vi et informationsmøde, hvor FP blev informeret omkring alle relevante informationer i forbindelse med deltagelse af projektet. Før endelig deltagelse indhentede vi informeret samtykkeerklæring fra samtlige deltagere, for at sikre alle deltagere var informeret og indforstået med forsøget. Som terapeuter har vi en særlig forpligtelse til at handle etisk forsvarligt. Fagetiske principper eller retningslinjer kan ses som et udtryk for fagets evne og vilje til selvjustits og dermed som en vej til at legitimere vores handlinger. I forbindelse med interventionen, har vi haft en række etiske overvejelser omkring vores tilgang til FP. Vi udførte f.eks tests, som krævede delvis afklædning, i aflukkede rum. Dette gjorde vi for ikke at få FP til at føle sig utilpas i forbindelse med interventionen. 10. Litteratursøgning Til dette projekt er der søgt litteratur i form af; artikler, videnskabelige artikler, bøger og tidsskrifter via Phbibliotek (2013). Der er fortaget en systematisk søgning i fagrelevante databaser indenfor sundhedsforskning; MedLine, Cinahl og Cochrane Library. Inklusionskriterierne var: Dansk, norsk, svensk eller engelsk Ældre over 65 år Eksperiementelle (RCT, case kontrol studier, RCT er foretaget på flere hospitaler eller med mange grupper) studier, kliniske guidelines og systematic reviews. Søgematricen blevet konstrueret ud fra pico-metoden Phbibliotek (2013/ 23. december) & Andreasen (2011),hvor man starter ud med at fastsætte den population, intervention, comparison og outcome man vil undersøge og ud fra resultaterne, enten brede sin søgning ud, eller snævre den ind. Vi valgte at

52 52 undlade en comparison-kolonne, da vi ikke havde nogen kriterier for hvad der skulle sammenlignes med. Et eksempel på anvendelse af søgematrix se tabel Der blev anvendt MeSH-termer og Cinahl subject headings når muligt. Der blev søgt i titel, abstracts og keywords. Vi har anvendt kaskadesøgning (Lindahl & Juhl, 2010, s. 58) fra få udvalgte relevante artikler, bøger og en kandidatopgave. Google Scholar er anvendt til kaskadesøgning, som en hurtig søgedatabase ud fra andet litteraturs kilder og emneord. Tabel 10.1 søgematrix anvendt I PubMed (MedLine & Cochrane Library) og Cinahl. Operatoren OR blev anvendt mellem hver søgeterm i hver kolonne og operatoren AND blev anvendt mellem hver kolonne. OR AND Population Intervention Outcome Aged, 80 and over Aged Older people Elderly people Senior citizens Seniors old* elder* senior* aged 6* Exercise Therapy Exercise Aerobic Exercise Exercise for the elderly exercise* interval training* anaerobic training* aerobic training* thorax trainer* Trunk muscle* Core stability Core control * = trunkering, = Cinahl Subject Headings, = MeSH-term Tabel 10.1 I denne søgning har vi søgt efter hvordan træning påvirker core stability hos ældre.

53 53 Der var 28 resultater i PubMed og 17 i Cinahl. Ved justering for dubletter, fandtes 33 unikke resultater. Ud fra gennemlæsning af titlerne, var 3 resultaterne relevante for vores fokus. Vi endte i denne søgning derfor ud med 2 relevante studier som vi kvalitetsvurderede og vi derfor havde mulighed for at benytte i opgaven. Altså resultater > 33 unikke > 4 abstracts læst > 2 nedhentet og vurderet. Tabel 10.2 Søgematrix fra PubMed.

54 Litteraturdiskussion Til vurdering af de fundne studier har vi anvendt Cochrane Risk of Bias tool Higgins, J. et al. (2011) Ud fra denne checkliste skal der vurderes følgende: Er allokering til interventions- eller kontrolgruppe randomiseret? Hvis muligt, er denne allokering skjult for forsøgsdeltager, behandler og tester? Er det beskrevet hvor mange der er faldet fra undervejs og har man forholdt sig kritisk til dette? Har man undladt at rapportere noget relevant for at få resultaterne til at se gunstige ud? Evt. andre ting der kunne bidrage til bias Dernæst er det vurderet om studiet er relevant for vores opgave, altså den eksterne validitet: Ligner undersøgte stikprøve den population vi undersøger? Er der udført en lignende form for træningsintervention, som den vi undersøger? Måler de noget der er relevant for os? Er deres resultater præcise? - Hvis der fx er en bred standard deviation eller konfidensinterval, vil vores vurdering være den samme, uanset i hvilken ende det sande resultat ligger? Kan resultaterne bruges i praksis?: Var interventionerne godt beskrevet og reproducerbare? Ser vi lignende patienter i praksis? Til afgrænsning af sprog, år og målgruppe: Sprog: Dansk, engelsk, norsk og svensk År: Vores litteratursøgning har ikke opstillet nogen årstals begrænsninger, da projektets emneord f.eks. højintensitetstræning for ældre, ikke omfatter meget litteratur, blev studiernes relevans prioriterede højst.

55 Resultater I dette afsnit fremvises og beskrives udvalgte resultater fra start- og sluttest fra interventionen. Først præsenteres en tabel af de to gruppers forbedring i procent fra start- sluttest, for at give et simpelt overblik over, om interventionen har haft effekt. For at se baseline og slutdata for FP i absolutte tal se bilag 8. Herefter fremvises diagrammer for stigning i relative tal fra start- og sluttest for de to grupper. For resultater under DNS test, vil FP have opnået en forbedring, ved at score lavere i sluttest end i starttest. Da en score på 0 er det optimale man kan score i den test. Forbedring i % fra starttil sluttests Gruppe 1 Gruppe 2 Planken Bergs/BESTest ,48 DNS RPS ,01 DNS SKE 45,21 54,32 DNS PKF 22,92 30,99 DNS BKF 39,05 27,70 Tabel 11.1 Viser gruppe 1 og gruppe 2 s procentvise forbedring fra start- til sluttests. Tabellen viser en fremgang i alle udførte tests fra start til slut. På trods af fremgangen i alle tests, viser ingen af de udførte tests signifikant forskel fra start- til sluttest.

56 Tests i diagrammer Figur Illustrerer fremgangen for RPS fra start- til sluttest i cm. Der ses forbedring i begge grupper med en procentvis forbedring på henholdsvis 21,84 % for gruppe 1 og 61,01 % for gruppe 2. Gruppe 2 viser størst fremgang. Gruppe 1 (0,435 ± 0,234 vs. 0,340 ± 0,224) Gruppe 2 (0,236 ± 0,186 vs. 0,092 ± 0,050) P-værdi på 0,0594 viser nogen signifikant forskel for at træning i gruppe 2 skaber bedre resultat end træning i gruppe 1. Konfidensinterval (95%) CI. 0,04; - 0,283 gns -0,122.

57 57 Figur Illustrerer fremgangen for SKE fra start- til sluttest i cm. Der ses forbedring i begge grupper med en procentvis forbedring på henholdsvis 45,21 % for gruppe 1 og 54,32 % for gruppe 2. Gruppe 2 viser størst fremgang. Gruppe 1 (0,365 ± 0,325 vs. 0,200 ± 0,126) Gruppe 2 (0,324 ± 0,260 vs. 0,148 ± 0,150) P-værdi på 0,0254 viser signifikant forskel for at træning i gruppe 2 skaber bedre resultat end træning i gruppe 1. Konfidensinterval (95%) CI. 0,00079; -0,343 gns -0,1711.

58 58 På figur Ses fremgangen for Prone Knee Flexion fra start- til sluttest i cm. Der ses forbedring i begge grupper med en procentvis forbedring på henholdsvis 22,92 % for gruppe 1 og 30,99 % for gruppe 2. Gruppe 2 viser størst fremgang. Gruppe 1 (0,720 ± 0,055 vs. 0,555 ± 0,184) Gruppe 2 (0,968 ± 0,386 vs. 0,668 ± 0,153) P-værdi på 0,009 viser signifikant forskel for at træning i gruppe 2 skaber bedre resultat end træning i gruppe 1. Konfidensinterval (95%) CI. -0,0531; -0,4269 gns -0,24.

59 59 Figur 11.5 Illustrerer fremgangen for BKF fra start- til sluttest i cm. Der ses forbedring i begge grupper med en procentvis forbedring på henholdsvis 39,05 % for gruppe 1 og 27,7 % for gruppe 2. Gruppe 1 viser størst fremgang. Gruppe 1 (1,05 ± 0,632 vs. 0,640 ± 0,532) Gruppe 2 (1,22 ± 0,637 vs. 0,882 ± 0,373) P-værdi på 0,055 viser nogen signifikant forskel for at træning i gruppe 1 skaber bedre resultat end træning i gruppe 2. Konfidensinterval (95%) CI. -0,1104; - 0,6296 gns -0,37.

60 60 Figur Illustrerer fremgangen for BBS/BEStest fra start- til sluttest i absolutte tal i forhold til testscore. Der ses forbedring i begge grupper med en procentvis forbedring på henholdsvis 14,89 % for gruppe 1 og 3,48 % for gruppe 2. Gruppe 1 (35,25 ± 2,217 vs. 40,5 ± 2,38) gruppe 2 (40,2 ± 2,588 vs. 41,6 ± 1,949). Diagrammerne illustrerer en forbedring i begge grupper i samtlige tests. Resultaterne i ovenstående 6 diagrammer, viser ligeledes en større forbedring i gruppe 2 i forhold til gruppe 1 i 4 ud af 6 tests. Der ses altså en trend for at træning i gruppe 2 giver større forbedring end træning i gruppe 1.

61 61 Figur Illustrerer fremgangen for Planken fra start- til sluttest i sek. Der ses forbedring i begge grupper med en procentvis forbedring på henholdsvis 32,60 % for gruppe 1 og 42,32 % for gruppe 2. Gruppe 1 (114,25 ± 57,523 vs. 143,75 ± 97,838) gruppe 2 (134,2 ± 100,136 vs. 191 ± 146,328). Der er ingen signifikant for forskel de 2 grupper imellem, ved test i planken Kort sammenfatning af resultater Testene viser en procentvis fremgang i alle udførte tests for begge grupper. DNS: (Gruppe 1; 32,2% vs. gruppe 2; 43,5%) Bergs/BESTest: (14,9% vs. 3,5%) Planken: (32,6% vs. 42,3%). I 3 á 4 DNS tests ses signifikans (P<0,05) eller lav signifikans (P<0,10) for at træning i gr. 2 giver bedre resultat end træning i gr. 1. Trods manglende signifikant forskel, ses der en tendens for at træning med ThoraxTrainer giver forbedring i begge grupper.

62 Diskussion 12.1 Materiale På baggrund af vores inklusionskriterier har vi fået en meget bred målgruppe. Dette er valgt, for at repræsentere et så bredt udsnit af den raske ældre befolkning som muligt. De tilmeldte FP viste sig at have forskelligt dagligt aktivitetsniveau. Deres træningsvaner varierede fra en kort gåtur i lavt tempo, til FP som dyrker sport f.eks. tennis eller trænet regelmæssigt i fitnesscenter. Vores FP vil alle kategoriseres som en del af det øvre sociale lag. Dvs. de alle er højt uddannet, været aktiv på arbejdsmarked, har gode sociale relationer og er alle borgere i Gentofte kommune som er den kommune i landet med flest borgere i overklassen. (Arbejdernes Erhvervsråd, 2012). Ved vores valg af inklusionskriterier, ville vi gerne forsøge at indsamle et repræsentativt udvalg af en målgruppe (raske ældre). Dette er delvist lykkedes da FP repræsentere forskellige aldre, køn, nuværende aktivitetsniveau samt tidligere aktivitetsniveau. FP i projektet har samme sociale baggrund og repræsentere derfor ikke den brede del af den raske ældre befolkning. I fremtidige projekt ville det være optimalt at have FP fra forskellige sociale lag, for at få et mere repræsentativt udvalg. Dette kunne have indflydelse på demografien blandt FP. ved fx øget BMI, rygere og øvrige KRAM faktorer blandt FP fra nedre sociale lag. Den interne validitet vurderes til at være høj i vores projekt. Dette vurderes på baggrund af en grundig udført testprotokol samt en målgruppe der er god mulighed at indsamle FP i. Den eksterne validitet vurderes til at være temmelig lav. Da vi har for få FP med til at kunne konkluderer noget generelt ud fra indsamlet resultater om vores målgruppe. Resultaterne vil kunne vise der er en trend for forbedring i målgruppen, og være baggrund for en interesse i at udfører et større lignende forsøg med flere FP.

63 Testprotokol Testprocedurer og testprotokol skal være standardiseret og dermed så detaljeret som muligt. Ved en standardiseret testprotokol bliver målingerne mere reliable. Praksis viser at en udetaljeret tetsprotokol, kan føre til forkerte resultater (Beyer, Magnusson & Thorborg, 2012, s. 22). Ved brug af Bergs og BESTest, som er standardiserede tests, opnår vi en højere troværdighed af resultaterne. Derudover brugte vi DNS test. Disse tests blev valgt på baggrund af deres relevans samt enkelthed. For planken er vurderingen af de opstillede krav, en subjektiv vurdering af tester. Derfor vil man forvente at inter tester reliabiliteten er lav, da vurderingen ikke er objektiv. Derfor bliver reproducerbarheden også lavere (Beyer, Magnusson & Thorborg, 2012, s. 92). Alle vores test er præstations test dvs. tests hvor FP er aktiv og skal yde sit absolut bedste. I forbindelse med sådanne tests er de almindeligste bias, indlæring, motivation og udtrætning (Beyer, Magnusson & Thorborg, 2012, s. 48). I forhold til indlæring, af en test, vil man typisk lade FP afprøve hver test 2-3 gange før det endelige resultat bliver taget. Dette gør man for ikke at få positive resultater som er påvirket af indlæring (Beyer, Magnusson & Thorborg, 2012, s ). Der gives i DNS test 4-5 prøveforsøg. Der blev givet en forevisning af planken til alle FP. 7 af vores FP havde tidligere erfaringer med planken, da de tidligere har deltaget i et lignende forsøg, hvor planken blev brugt som test. Derfor kan der være en indlærings bias for nogle og for andre ikke. Hvis projektet skal gengives i fremtiden, kunne det være en fordel at lave to start-tests af planken fordelt over 2 gange med 48 timers restitution fra første test, da dette vil fjerne denne bias. I planken er motivationen dog en stor faktor da det er en udholdenhedstest og det kræver stor anstrengelse for at blive i den samme position når det bliver hårdt. Her kan det være en bias hvis man tidligere har dyrket sport som kræver en vis form for anstrengelse eller udholdenhed, da man kender følelsen af at være i den type situation. Præstationen kan

64 64 desuden svinge fra dag til dag og ofte være bedre hvis man har en som motivere en for at blive ved. I planken blev der givet mellemtider, ros og motiverende ord (du kan godt, bliv nu ved, det går rigtig godt). Planken er fysisk krævende og vi har derfor valgt at lægge testen så FP først tager DNS- og Bergs/BESTest. Således kan vi fjerne bias hvis FP er blevet udtrættet i planken før de bliver testet i DNS og Bergs/BESTest (Beyer, Magnusson & Thorborg, 2012, s. 51). Bergs/BESTests niveau har formentlig været for lav og set ift. første test har udviklinspotentialet været lavt på grund af de høje test scoringer (Beyer, Magnusson & Thorborg, 2012). Når man sammenligner to grupper, skal den ene gruppe være signifikant bedre, før den statistiske beregning viser det. Dette kan være en bias i Bergs/BESTest da vi oplevede at vores målgruppe var bedre end vi havde regnet med. De havde dog alle en forbedring, men gruppevis var der ikke den store forskel og derfor får vi ikke en signifikant for at træne i den ene gruppe frem for den anden (Beyer, Magnusson & Thorborg, 2012, s. 97). DNS test er en forholdsvis ny målemetode og er ikke standardiseret. Det har været svært at finde nogle kvantitative reliabilitets- og validitets studier af DNS test. Det vurderes i et studie omhandlende DNS test, at ved mere erfaring i brug af DNS test, opnås en højere reliabilitet (Enoch, Kjaer, Elkjaer, Remvig, Juul-Kristensen, 2011). FP testet to og to sammen i DNS test. Dette kan give bias, hvis FP konkurrerer om at få den bedste score. Dette vil i de fleste tests være positivt, da FP er mere motiveret og dermed yder sit bedste. I DNS testene kan det have en negativ effekt, da testen ikke går ud på at overspænde og aktivere den grove core muskulatur. Derimod skal FP aktivere den stabiliserende core muskulatur med en så lille spænding som muligt. Hvis FP vil overpræstere kan dette fører til, at man holder vejret under testene og derfor overspænder. I fremtidige projekter vil det være optimalt under DNS test at have FP enkeltvis, for at opnå den bedste indlærings mulighed af testen for FP.

65 Interventionen Træningsmængde per session I forhold til vores valg af træningsmængde, er vi opmærksomme på at træningen både vil repræsenteres i form af aerob og anaerob energiomsætning i intervallerne. I forbindelse med intervaltræning, vil første sæt og indledningen af alle sæt være præget af aerob energiomsætning, men hurtigt overgå til anaerob energiomsætning da arbejdsintensiteten i hvert sæt, forventes at overstige deltagernes maksimale iltoptag (Michalsik & Bangsbo, 2002). Træningsmængden i forbindelse med projektet har vi valgt til at være 6 intervaller á 30 sekunder arbejde og 30 sekunders pause, 2 gange om ugen. De 30 sekunder har vi bl.a. valgt ud fra en hypotese, som hedder at vores målgruppe akkurat vil være i stand til at arbejde ved den krævede intensitet (18-20 på Borg skala) i den ønskede mængde tid. Vi ved fra et tidligere udarbejdet bachelorprojekt omkring træning med TT, at FP havde svært ved at bevare intensiteten gennem hele træningsperioden, ved 6-7 intervaller á 45 sekunders varighed, 2 gange om ugen (Evensen & Hæhre, 2013). Denne viden bakker op omkring vores valg af 6 intervaller á 30 sekunders varighed. Ved yderligere forskning vil det være interessant at træne 3 gange om ugen med FP, for at opnå en højere træningseffekt (Henriksson & Sundberg, 2008, s. 42). I forbindelse med vores projekt, har vi imidlertid vurderet at 3 træningspas om ugen, vil øge risikoen for frafald og da projektet med 10 deltagere, er følsomt over for frafald, vurderer vi at træning 2 gange ugentligt er optimalt. FP har opnået positive resultater i alle gennemførte tests fra start til slut. Denne udvikling er opnået med en træningsmængde svarende til 6 minutters arbejde ved høj intensitet om ugen. Udviklingen kan tænkes at være opnået, fordi målgruppen har lidt eller ingen erfaring med træningsmetoden og derfor ved opstart er i besiddelse af et enormt udviklingspotentiale. (Henriksson & Sundberg, 2008).

66 Opretholdelse af ønsket arbejdsintensitet BORG skalaen blev tænkt, som et redskab til at opretholde en ønsket arbejdsintensitet. BORG skalaen er en subjektiv vurdering af egen arbejdsindsats og en subjektiv vurdering af tester på FP arbejdsindsats. Dette er en bias for om den ønsket arbejdsintensitet egentlig blev overholdt, da BORG skalaen ikke er målbar på de fysiologiske processer. Skulle vores projekt gentages med flere FP, ville det være optimalt at benytte et målbart redskab for arbejdsintensitet. Dette kunne f.eks. være at installere FP med pulsmåler under træning. Dette vil kræve man måler hver enkelt FP maksimalpuls samt hvilepuls. Derefter kan man udregne arbejdsintensiteten ved: (Arbejdspuls hvilepuls) x 100. Måling ved brug af pulsmåler har en række bias, da pulsen agere ud fra temperatur, dagvariation og trænings varighed. Derudover er der en række bias alt efter hvilke metoder du vælger at måle maksimal- og hvilepuls med. På trods af pulsmåleren medfører en hvis usikkerhed, vil det gøre at arbejdsintensiteten bliver målbar. Dette vil styrke studiet, da man med større sikkerhed, vil kunne dokumentere, at FP ligger på den ønskede arbejdsintensitet Resultat diskussion På baggrund af at p-værdierne ikke viser signifikant forskel for at interventionen har effekt fra start- til slut i samtlige tests, kan vi bekræfte vores nul-hypotese. Ser man udelukkende på den procentvise stigning i begge grupper, ses der en trend i at interventionen har effekt. Tager vi udgangspunkt i den procentvise stigning, kan vi til dels forkaste vores nul-hypotese, da vi ikke med sikkerhed kan udelukke at den målte forbedring kan skyldes andet end interventionen. Vores tests er ikke valideret, samt der er risiko for systemiske fejl (bias), er vi nødt til at forholde os til type 1 og type 2 fejl, når vi ser vores resultater. Tager vi udgangspunkt i den procentvise forbedring for de to grupper, risikere vi at begå en type 1 fejl, da vores resultat kan være falsk positiv, hvis det ikke er interventionen der er årsag for forbedringen. Omvendt hvis vi vælger at vores forbedring er sand positiv, og vi vælger at konkluderer at interventionen er årsag til forbedringen, risikere vi at begå en type 2 fejl. (Madsen, 2012, s.114, 131).

67 Thorax trainer Der var fremgang hos alle FP målt i gns watt. se bilag 8. Vi må derfor forvente 1) at kroppen er blevet bedre til at reagere hurtigere og producere mere kraft ved maksimalt arbejde. 2) Musklerne er blevet bedre til at arbejde hurtigt (øget neural drive), samt skaffe energi ved kontinuerligt hårdt arbejde. 3) kroppen restituere hurtigere efter hårdt arbejde (Michalsik, Bangsbo, 2002, s. 202). Den procentvise ændring af watt blev i gruppe 2, både målt for den samlede træning på samlede ben og på træning på et ben. Alle FP støtter færre gange fra første til sidste træning ved et bensstagning, samtidig øger de gns. watt udvikling og forbedrer deres resultater i samtlige tests. Vi kan ud fra dette have en formodning om at FP ikke blot præstationsforbedre sig i en specifik øvelse, men at de opnår en faktisk forbedring af balance ift. de testede balance parametre DNS/LMC Resultaterne viser en signifikant forskel i 3 ud af 4 DNS, for at der er større effekt i gruppe 2. BKF viser signifikans for træning i gruppe 1. BFK omhandler om FP er stand til at opretholde en neutral stilling i columna, ved en belastning i rotationsretningen. Der kan rejses spørgsmål om hvorvidt dobbelt stagning, træner rotationsretningen. Det ville være interessant at undersøge om træning med diagonal stagnings teknik, ville have en større effekt på BKF. I vores projekt valgte vi at intra-teste FP. Når man ser på resultater ud fra intra-test, skal man være kritisk og tage højde for bias og vurdere intra-test-reliabilitet. Intra-test-reliabilitet er en vurdering af hvorvidt tester er i stand til at måle det samme resultat ved f.eks. at udfører den samme test af samme FP 5 gange i træk. Intra-test-reliabiliteten vurderes ud fra en Kappatabel fra 0-1, hvor 1 svarer til en høj intra-test-reliabilitet (Beyer, Magnusson & Thorborg, 2012, s ).

68 68 Som beskrevet tidligere i punkt 12.2, opnås en større reliabilitet ved erfaring med DNS test. I vores projekt havde tester tidligere erfaring med brug af DNS test og derfor en høj reliabilitet. På baggrund af dette vurderer vi at, resultaterne fra dette projektet er troværdige og sammenlignende for andre projekter omhandlende resultater fra DNS test Bergs/BESTest Disse tests er normalt tilegnet grupper, som af en eller flere årsager har nedsat balance. Bergs Balanceskala kvantificerer funktionel balance. Skalaen har vist sig at være en gyldig og pålideligt middel til måling af balance hos svage ældre. BESTest har som formål at vurdere forskellige aspekter af postural balance og kan bruges på en bred vifte af patienter med balanceproblemer. I vores tilfælde har FP scoret højere i første test end vi havde regnet med ved opstart af projektet. Deltagernes niveau medførte scorer tæt på maksimum i første test. Dette kan medføre en lavere sandsynlighed for at testen viser signifikans (P<0,05), da der skal en stor variation i den ene af grupperne til, for at vise at denne gruppe har opnået en højere forbedring end modsatte gruppe. I relative tal har gruppe 1 forbedret sig 11,4 % mere end gruppe 2. Forskellen mellem de 2 grupper er misvisende da gruppe 2 scorede tættere på maksimum point i første test, derfor var udviklingspotentialet lavere sammenlignet med gruppe 1. Gruppe 1 startede altså med bedre udviklingsmuligheder end deltagerne i gruppe 2. Det rejser et spørgsmål hos os om at testens niveau er for lavt til vores valgte målgruppe, og om resultaterne er valide i forhold til deltagernes faktisk opnåede niveau i løbet af interventionen. Vi har valgt at modificere de to tests og uddrage de elementer fra hver test vi finder relevante, derfor er det svært at vide, om vores modificerede test er reliabel og valid. Vi har dog taget udgangspunkt fra to tests som er validerede og reliable. Derfor mener vi at vores test er reproducerbar og i høj grad siger noget om balancen hos ældre. Et alternativ eller supplement til denne test er Dynamic Gait Index. DGI kan benyttes generelt til personer med balanceproblemer, men testen er oprindeligt udviklet til ældre med balanceproblemer. Reliabiliteten af DGI er vurderet i syv studier og fundet moderat til god hos henholdsvis patienter med kronisk apopleksi, multiple sklerose (MS), vestibulære lidelser

69 69 og ældre med balanceproblemer. Reliabiliteten af de enkelte deltest varierer fra dårlig til god, hvilket indikerer, at de enkelte deltest i DGI ikke bør anvendes selvstændigt, og at DGI kun er reliabel for den totale score. Dynamic Gait Index vurderer den dynamiske/funktionelle balance. Taget ovenstående i betragtning kunne DGI derfor have været et yderst brugbart og supplerende redskab i forbindelse med vores projekt Planken Vi havde en forventning om at begge grupper ville have en positiv forbedring i denne test. Ved træning i begge grupper, stilles der krav til truncus muskulaturen. Under stagning stilles der primært krav til truncus muskulaturen i extensions- og flexionsretning, samt krav til at kunne stabilisere columna til neutralstilling under arbejde. Ligeledes stammer vores forventninger fra en række studier. Et studie som viser at træning på Thorax Trainer ved 75 % af maksimal intensitet frem for 50 %, øger optaget af glukose generelt i den involverede muskulatur. De mener at det moderat til høje glukose optag for hofte og lumbale extensorer, viser at musklerne ikke hjælper til som globale mobilisatorer, men arbejder mere som posturale stabilisatorer under høj intensitet (Bojsen-Møller, et al (2010)) Et andet bachelorprojekt fra 2013, viser en signifikant forbedring i planken, ved 4 ugers træning, 2 gange om ugen i 6-7 intervaller á 45 sekunders varighed på Thorax Trainer (Evensen & Hæhre, 2013). Vores resultater viste dog ingen signifikant forskel fra start til slut eller grupperne imellem, men procentvis havde grupperne forbedret sig henholdsvis 32,6% og 42,3% med gruppe 2 som bedste forbedring på 9,7 % mere end gruppe 1. Der viser sig altså en tendens til at gruppe 2 s træningsform er mere egnet til at øge den statiske stabilitet i truncus end ved gruppe 1 s træningsform. Den manglende signifikans kan sandsynligvis tilskrives det lave antal deltagere, vi finder det derfor nødvendigt at der forskes yderligere på dette emne og at deltagelse fra flere forsøgspersoner er nødvendig. Resultaterne kan desuden have været påvirket af at træning på Thorax Trainer har givet dem en bedre udholdenhed og er blevet bedre til at presse sig selv under hårdt arbejde.

70 Konklusion Vores mål med projektet, var at undersøge om højintensiv intervaltræning på thorax trainer kunne forbedre ældres dynamiske balance og ydre-, indre corestabilitet. Ydereligere undersøgte vi, om effekten på balancen blev større, ved at træne på 1 ben kontra begge ben. Resultaterne indikerede i begge grupper, at man på relativ kort tid kan øge ældres dynamiske balance, statiske udholdenhed og evne til at bevare neutralstilling i lumbal columna. I BBS/BESTest og planken varierer resultaterne grupperne imellem. I disse tests ses ikke en signifikant forskel på om man trænede i gruppe 1 eller 2. Dette underbygges af resultaterne fra de 3 gennemførte tests. I planken opnåede FP en forbedring på henholdsvis 32,6% og 42,3% i grupperne. På trods af en forskel på 9,7% grupperne imellem, er der ikke signifikant (P>0,05) forskel på de 2 gruppers resultat i planken. I BBS/BESTest har vi ligeledes set en fremgang hos FP, på trods af et lavt forbedringspotentiale. Gruppe 1 forbedrede sig 14.89% og gruppe 2 3,48%. På trods ad det lave deltagerantal viste 3 ud af 4 DNS test signifikans for at træning i gruppe 2 skaber bedre resultater end gruppe 1, med undtagelse af BKF som viser signifikant forskel til fordel for gruppe 1. Det ville have været nødvendigt at inddrage flere FP i dette projekt, for at kunne ekstrapolere stikprøvens effekt af træningen til baggrundsbefolkningen. Ud fra ovenstående kan vi konkludere at træning på ThoraxTrainer giver en betragtelig forbedring hos FP, men at der antageligt, på baggrund af det lave deltagerantal, ikke var en signifikant forskel, som kunne fraskrive nul hypotesen. Vi manglede signifikans for både fremgang i træning, og gruppernes udvikling i forhold til hinanden.

71 Perspektivering Hvis vi skulle have fortsat studiet. Ville det være interessant at beholde samme trænings set up, da FP på kort interventionsperiode med lav træningsmængde opnåede forbedringer i alle tests. Det ville være interessant at inddrage et større antal FP og udvide interventionsperioden til eks. 12 uger, for at udnytte mere af det fulde udvikingspotentiale hos deltagerne. Med udgangspunkt i resultaterne, har vi en forventning om at inddragelse af flere FP kan medføre en signifikant forskel fra start- til sluttest. I fremtiden vil det være interessant og relevant at undersøge et lignende projekt med ThoraxTrainers effekt på ældre med balancebesvær. Studier omhandlende ThoraxTrainer har indtil videre omhandlet effekt på raske ældre. Det vil være relevant at undersøge om ThoraxTrainer kan anvendes af fysioterapeuter i profylaktisk arbejde på specifikke patientgrupper f.eks. ældre med balancebesvær, da dette vil vise om ThoraxTrainer er et anvendelig redskab i rehabiliteringen. Oplever denne patientgruppe samme eller signifikant højere forbedring, kan man have en forventning om at det vil have en samfundsøkonomiskog menneskelig gevinst, da effekten kontra indsatsen er høj. Med udgangspunkt i projektets formål er vores subjektive vurdering, draget ud fra vores erfaringer og resultater fra træningen med de ældre i projektet, at ThoraxTrainer vil være et brugbart redskab i forebyggelsen af fald. Fysioterapeuter vil med fordel kunne benytte ThoraxTrainer i deres daglige træning af ældre i klinikken. De ældre har givet positiv feedback på træningen, og har alle givet udtryk for et ønske om at fortsætte træningen efter projektets afslutning. Motivationen hos de ældre synes altså at være i top med denne træningsform på ThoraxTrainer. I forbindelse med interventionens tests, har vi haft overvejelser om at Bergs/BESTest har været for let i forhold til vores målgruppe. Vi har konstateret at vores målgruppe alle scorede sub maksimum point i starttesten. Dette til trods for at vi inkluderede de sværeste deltests fra hver test i vores modificerede udgave. I fremtidige studier vil det være nødvendigt at benytte sig af balance tests med højere niveau, så det matcher målgruppen, hvorpå en højere

72 72 sensitivitet kan opnås. Det kunne være hensigtsmæssigt at bruge et kræftbræt til måling af COP for at måle balancen. Evt. med perturbation (forstyrrelser). DGI test er ligeledes en mulighed i forbindelse med fremtidige studier. ThoraxTrainer har i tidligere studier vist effekt ved dobbeltstagning, stående på begge ben. Vores projekt har kastet lys over effekt ved andre træningsformer (et bens stagning). Forskning på området, vil i fremtiden være interessant, for at udvikle bedst mulige træningsformer for specifikke målgrupper. En mulig træningsform kan f.eks. være siddende dobbelt stagning. Denne træningsform kan være til gavn for flere patientgrupper som af en eller flere årsager ikke kan stå på egen hånd. Siddende træning på ThoraxTrainer, kan være et alternativ for denne patientgruppe, til at kunne konditionstræne og styrke overkroppen uden at skulle involvere benene.

73 Referenceliste Aagaard, P. (2003). Training-induced changes in neural functions. Exercise and Sport Sciences Reviews. Vol. (31), Armitage, P., Berry, G & Matthews, J.N.S. (2002). Statistical methods in medical research (4. udg.) Blackwell Publishing. Andersen, B & Hovmand, B. (2010). Motorisk Udvikling - Kontrol og læring. I H. Lund, I. B. Bjørnlund & N.E. Sjöberg (Red.), Basisbog i fysioterapi 1. udg. København: Munksgaard Danmark. Andreasen, J. (2011). Litteratursøgning. Lokaliseret [ ] på: %B8gning2011.pdf Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. (2012, 29. oktober). Bopæl og bolig for de sociale klasser. Lokaliseret [ ] på: Akuthota, V & Nadler, S. F. (2004). Core Strengthening. American Academy of Physical Medicine and Rehabilitation, vol. (85), s Barr, K. P., Griggs, M & Cadbye, T. (2007). Lumbar Stabilization - A Review of Core Concept sand Current Literature, Part 2. American Journal of Physical Medicine & Rehabilitation, vol. (86), s Bergmark, A. (1989). Stability of the lumbar spine - A study in mechanical engineering. Acta Orthopaedica Scandinavica, Supplementum, vol. 60.

74 74 Berg, K., Wood-Dauphinée, S., Williams, J.l. & Gayton, D. (1989). Measuring balance in the elderly: preliminary development of an instrument. Canadian Physiotherapy Association, vol. (41), Beyer, N., Lund, H. & Klinge, K. (2008). Træning: i forbyggelse, behandling og rehabilitering (1 udg. 2 oplag.) København: Munksgaard Danmrk. Beyer, N., Magnusson, P. & Thorborg, K. (2012). Målemetoder I forebyggelse, behandling og rehabilitering: Teori og anvendelse (2 udg.). Fysio: Munksgaard Danmark. Birkler, J. (2005). Videnskabsteori: En Grundbog (1 udg. 1 oplag). København: Munksgaard Darnmark. Bliss, L. S & Teeple, P., (2005). Core Stability - The Centerpiece of Any Training Program. Current Sports Medicine, vol. (4), s Bojsen-Møller, J & Aagaard, P. (2008). Styrketræning. Beyer, H. Lund & K. Klinge (Red.), Træning - i forebyggelse, behandling og rehabilitering (1. udg., s ). København: Munksgaard Danmark. Bojsen-Møller, J., Losnegard, T., Kemppainen, J., Viljanen, T., Kalliokoski, K.K. & Hallen, J. (2010). Muscle use during double poling evaluated by positron emission tomography. Journal of Applied Physiology, vol. (109), Bojsen-Møller, J., Løvind-Andersen, J., Olsen, S., Trolle, M., Zacho, M. & Aagaard, P. (2006). Styrketræning. (2. udg, 2. oplag) Danmarks Idræts-Forbund 2002: Pitney Bowes. Campbell, M.J., McComas, A.J. & Petito, F. (1973). Physiological changes in ageing muscles. Journal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry, vol. (36),

75 75 Carr, J & Shepherd, R., (2010). Neurological Rehabilitation optimizing motor performance (2.udg). Churchill Livingstone. Comerford, M. J & Mottram, S. L. (2001). Functional stability re-training - Principles and strategies for managing mechanical dysfunction. Manual therapy, vol. (6), s Comerford, M. J & Mottram, S. L. (2001). Movement and stability dysfunction Contemporary developments. Manual Therapy, vol. (6), s Cowley, P. M., Fitzgerald, S., Sottung, K. & Swensen, T. (2009). Age, Weight, and the Front Abdominal Power Test as Predictors of Isokinetic Trunk Strength and Work in Young Men and Women. Journal of Strength and Conditioning Research, vol. (23), s Dawn, A., Skelton, Carolyn, A., Greig, Janet, M., Davies & Archie, Y. (1994). Strength, Power and Related Functional Ability of Healthy People Aged Years. Age and Ageing, vol. (23), English, Kirk L & Paddon-Jones, Douglas. (2010). Protecting muscle mass and function in older adults during bed rest. Current Opinion in Clinical Nutrition and Metabolic Care, vol (13) Enoch, F., Kjaer, P., Elkjaer, A., Remvig, L & Juul-Kristensen, B. (2011). Inter-examiner reproducibility of tests for lumbar motor control. BioMedCentral, Musculoskeletal Disorders, vol. (12). Evensen, H & Hæhre, B. (2013). Aerobic high intensity training using the ThoraxTrainer on older adults. The effects after a 4- week intervention period. Fysioterapeutuddannelsen Institut for Rehabilitering og Ernæring Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol.

76 76 Faaborg-Midtfyn Kommune. (2013/ august). Faldforebyggelse [Fokus på faldforebyggelse]. Faaborg-Midtfyn Kommune. Lokaliseret [2013, 23. oktober] på:http://www.faaborgmidtfyn.dk/borger/voksne-ogaeldre/aeldre/faldforebyggelse/ Faries, M. D & Greenwood, M. (2007). Core training: Stabilizing the Confusion. Strength and Conditioning Journal, vol. (2), s Frederiksen, K. & Lund, H. (2010). Vidensforståelse. : Lund, H., Bjørnlund, I.B. & Sjöberg, N.E., Basisbog I Fysioterapi (1 udg. S ). København: Munksgaard Danmark. Fysio.dk. (2006/2009, 27. august). Vurdering af litteratur. Lokaliseret [2013, 26. oktober] på: Fysio.dk (2013/ 30. juli). Borgs Skala for anstrengelse (RPE). Lokaliseret [d. DATO] på: https://fysio.dk/fafo/maleredskaber/maleredskaber-alfabetisk/borgs-skala-for-anstrengelse- RPE/ Gillespie, L.D., Robertson, M.C., Gillespie, W.J., Sherrington, C., Gates, S., Clemson, L.M. & Lamb S.E. (2013). Interventions for preventing falls in older people living in the community (Review). Cochrane Database of Systematic, vol. (9). Green, J.S & Crouse S.F. (1995). The effects of endurance training on functional capacity in the elderly: a meta-analysis. Medicine and science in sports and exercise, vol.(27) Hendriksen, C. (2007). Kroppens biologiske aldersforandringer. Swane, C. E., Blaakilde, A.L., Amstrup, K. Gerontologi Livet som gammel (2.udgave, s ). København:Munksgaard Danmark.

77 77 Henriksson, J & Sundberg C.J. (2008). Physical activity in the prevention and treatment of disease: Professional Associations for Physical Activity, (Sweden) (2. Udg.). Swedish National Institute of Public Health. Hibbs, A. E., Thompson, K. G., French, D., Wrigley, A. & Spears, I. (2008). Optimizing Performance by Improving Core Stability and Core Strength. Sports Medicine, vol. (38), s Higgins, J., Altman, D., Gøtzsche, P.,Jüni, P., Moher, D., Oxman, A Sterne, J. (2011) Research Methods & reporting. British Medical Journal. Vol (343). Hodges, P. W & Richardson, C. A. (1997). Relationship between limb movement speed and associated contraction of the trunk muscles. Ergonomics, vol. (40), s Horak, F.B., Wrisley, D.M & Frank, J. (2009). The Balance Evaluation Systems Test (BESTest) to Differentiate Balance Deficits. Physical Therapy, vol. (89), Jespersen, J., Pedersen, T. G. & Beyer, N. (2003) Sarkopeni og styrketræning Aldersrelaterede ændringer: effekt af styrketræning, vol. (165/35), s Kawamura Y., Okazaki H., O'Brien P.C. & Dych P.J. (1977). Lumbar motor neurons of man: I) number and diameter histogram of alpha and gamma axons of ventral root. Journal of Neuropathology & Experimental Neurology, vol. (36), Kibler, W. B., Press, J & Sciascia, A. (2006). The Role of Core Stability in Athletic Funtion. Sports Medicin, vol. (36), s Laursen, P. B. & Jenkins, D. G. (2002). The scientific basis for high-intensity interval

78 78 training: optimising training programmes and maximising performance in highly trained endurance athletes. Sports Medicin, vol. (32), Leetun, D. T., Ireland, M. L & Wilson, J. D. (2004). Core Stability Measures as Risk Factors for Lower extremity Injury in Athletes. Official Journal of the American College of Sports Medicine, vol. (36) s Lehman, G. J. (2006). Resistance training for performance and injury prevention in golf. The Journal of the Canadian Chiropractic Association, vol. (50), s Lind, P. (2011). Ryggen: Undersøgelsen og behandling af nedre ryg. (2. udg.). København: Munksgaard Danmark. Lindahl, M & Juhl, C. (2010). Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse (2. udg.). Munksgaard Danmark. Lund, H., Bjørnlund, I.B. & Sjöberg, N.E. (2010). Fysioterapiens teorigrundlag. : Lund, H., Bjørnlund, I.B. & Sjöberg, N.E., Basisbog I Fysioterapi (1 udg. S ). København: Munksgaard Danmark. Lederman, E. (2008). The myth of core stability. Journal of Bodywork & Movement Therapies, vol. (14), s Leeson, G. W. (1999). Nye Tider Nye Ældre. Ældre Sagens Fremtidsstudie, vol.(6.), s Nyhedsbrev Center for Klinske Retningslinjer, 2012, årgang 5, nummer 2, s.1-4. Lexell, J., Taylor C. C. & Sjöström, M. (1988). What is the cause of the ageing atrophy? Total number, size and proportion of different fiber types studied in whole vastus lateralis muscle from 15- to 83-year-old men. Journal of the Neurological Sciences. Vol. (2-3), Lundin-Olsson, L. (2000). Prediction and Prevention of Falls among Elderly People in

79 79 Residential Care. Larsson & co. Tryckeri AB. Læssøe, U. (2013) Balance: Postural Kontrol (1. udgave, 1. oplag). København: Munksgaard Danmark. Madsen, S. B., (2012). Statistik for ikke-statistikere (2. udg.). Samfundslitteratur. McGill, S. M. (2002). Low Back Disorders - Evidence-Based Prevention and Rehabilitation (1. udg.). Human Kinetics. McGill, S. M., Childs, A. & Liebenson, C. (August 1999). Endurance Times for Low Back Stabilization Exercises - Clinical Targets for Testing and Training from a Normal Database. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, vol. (88), s Michalsik, L. (2007). Aerob præstationsevne restitutions-, udholdenheds- og konditionstræning. Dansk Idræts-forbund. Michalsik, L & Bangsbo, J. ( 2002). Aerob og Anaerob træning. Dansk Idræts-forbund. Møller J.B, Andersen J.L, Olsen S, Trolle M, Zacho M & Aagård P (2006). Danmarks Idræts- forbund: Styrketræning (2 udgave). Lokaliseret [13, 1. november] på: https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rj a&ved=0cdaqfjaa&url=http%3a%2f%2fwww.dif.dk%2f~%2fmedia%2f foreningsliv%2fudgivelser%2fpdf%2fstyrketr%25c3%25a6ning.pdf&ei=rti ouqm0kmod4att-yhqdw&usg=afqjcngat8pdlxbimq4oatjivz_vgechg&sig2=s1rycutebcdkxnxpe5kvza&bvm=bv ,d.bGE

80 80 Møller, K. (2007). Livet i plejeboligen. Swane, C. E., Blaakilde, A.L., Amstrup, K. Gerontologi Livet som gammel (2.udgave, s ). København:Munksgaard Danmark. Narici, M.V., Reeves, N.D., Morse, C.I. & Maganaris, C.N. (2004). Muscular adaptations to resistance exercise in the elderly. Journal of Musculoskeletal and Neuronal Interactions, vol. (2), Phbibliotek. (2013). Lokaliseret [d. DATO] på: https://www.phbibliotek.dk/index.html/ Phbibliotek. (2013/ 23. december). Emneguide sygeplejerske [faglig inspiration og biblioteksressourcer inden for dit fag]. Lokaliseret [d. DATO] på: Plovsin, J. & Plough, N. (2012) et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation. København: Danmarks statistik. Puggaard, L. (2002). Ældre idræt. Idrættens Træningslære (s ). Gads forlag. Puggaard, L. (2007). Træning af raske, gamle mennesker. Swane, C. E., Blaakilde, A.L. & Amstrup, K. Gerontologi Livet som gammel (2.udgave, s ). København:Munksgaard Danmark. Retsinformation (2006). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi. Lokaliseret [2013, 27. oktober] på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Robertson, M C., Campbell, A J., Gardner, Melinda., Devlin & Nancy. (2002). Preventing injuries in older people by preventing falls: a meta-analyse of individual-level data. Journal of the American Geriatrics Society, vol. (50),

81 81 Royal College of Nursing. (2007). Clinical practice guideline for the assessment and prevention of falls in older people. National Institute for Clinical Excellence (NICE). Lokaliseret [2013, 25. Oktober] på: data/assets/pdf_file/0003/109821/ pdf Schibye, B., & Klaus, K. (2005). Menneskets Fysiologi (Vol. 2). København, Danmark: FADl s Forlag A/S. Shumway-Cook, A. & Woollacott, M.H. (2010). Motor Control: Translating Research into Clinical Practice (4 udg.). Wolters Kluwer Health: Lippincott Williams and Wilkins. Smith, K & Smith, E. (2005). Integrating Pilates-based Core Strengthening Into Older Adult Fitness Programs Implications for Practice. Geriatric Rehabilitation, vol. (21), SI-folkesundhed. (2003/2006, 1. februar). Ældres faldulykker [Flere ældre vil blive indlagt efter faldulykker i fremtiden]. Statens Institut For Folkesundhed Syddansk Universitet. Lokaliseret [2013, 25. oktober] på: ldres%20faldulykker.aspx SI-folkesundhed. (2008). Forebyggelse af ulykker. Statens Institut For Folkesundhed Syddansk Universitet. Lokaliseret [2013, 26. oktober] på: Sinaki, M., Mcphee, M.C., Hodgson, S.F., Merritt, J.M & Offord, K.P (1986). Relationship between bone mineral density of spine and strength of back extensors in healthy postmenopausal women. Mayo Clinic Proceedings, vol. (62), Suetta, S., Larsen, A. H. & Hansen, M. B. (2011) Styrketræning for seniorer. (1. udg, 1. oplag) Danmarks Idræts-Forbund 2011: Pitney Bowes.

82 82 Sundhedsstyrelsen anbefalinger til ældre (65+). (2004, 7. juni / 2012, 10. december). Lokaliseret [2013, 13. oktober] på: ktivitet/anbefalinger%20til%20aeldre.aspx Sundhedsstyrelsen. (2006). Faldpatienter i den kliniske hverdag [Rådgivning fra sundhedsstyrelsen]. Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret [2013, 14. oktober] på Sundhedsstyrelsen. (2011). In Sundhedsstyrelsen (Ed.), Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling (3.1, revideret ed.) Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen. (2003). In Sundhedsstyrelsen (Ed.), Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling (1.0 ed.) Sundhedsstyrelsen. Taylor, T.H., Cable, N.T., Faulkner, G., Hillsdon, M., Narici, M & Van Der Bij, (2004). Physical activity and older adults: a review of health benefits and the effectiveness of interventions. Journal of sports sciences, vol. (22) Thorax trainer. (2011). Lokaliseret [2013, 18. oktober] på: Thorax trainer. (2011) Training. Lokaliseret [2013, 18. oktober] på: %20english.pdf Vass, M & Hendriksen, C. (2004). Den ældre patient, der er faldet. Ugeskriftet for Læger, vol (166/13), 1212.

83 83 World Health Organization Europe (2004). What are the main risk factors for falls among older people and what are the most effective interventions to prevent these falls?. Copenhagen, WHO Regional Office for Europe (Health Evidence). Lokaliseret [2013, 24. Oktober] på: data/assets/pdf_file/0018/74700/e82552.pdf Wulff, K. (2012). Test og træning til Vasaloppet: Med fokus på skiergometertræning. Det natur- og biovidenskabelige fakultet Københavns universitet. Kandidatspeciale. Zacho, M. (2008). Konditionstræning. I: Beyer, N., Lund, H. & Klinge, K., Træning I forebyggelse, behandling og rehabilitering. Munksgaard Danmark.

84 Bilag Bilag 1 Flyer for bachelor projekt Til dig der har lyst til at forbedre din fysiske form: Du får 4 ugers træning, helt gratis og vejledt af fysioterapeut studerende. Vi er tre fysioterapeutstuderende der skal i gang med vores bachelorprojekt. Vi leder derfor efter personer, som har lyst til at deltage i vores forsøg. Du skal være M/K i alderen 65 år og opefter. Du skal være i stand til at bevæge dig frit omkring i din dagligdag, samt kunne gå kortere eller længere ture udendørs. Hvis du har mod på at få pulsen op og presse dig selv til træning, så er du meget velkommen til at deltage i projektet. Det er ikke et krav at du i forvejen træner, men hvis du har lunge- eller kredsløbssygdomme, vil det være påkrævet at du har grønt lys fra egen læge, til at må træne hårdt. Der vil være et maksimum på 16 deltagere i projektet. Vores projekt går ud på, at teste om Thorax Trainer/langrendsmaskine har en effekt på balancen hos ældre. Thorax Trainer er en maskine der træner hele kroppen, både styrke, stabilitet, udholdenhed, core og teknik. Det er en træningsform som er skånsom mod ledene i kroppen. Træningsforløbet foregår hos Strandvejens Træning, Esperance Allé 2, 2920 Charlottenlund. Stedet er let tilgængeligt både med eget transportmiddel, men også med offentlig transport. Der vil være informationsmøde inklusiv start-tests, onsdag d kl , du skal være tilmeldt projektet for at deltage i informationsmødet. På mødet gennemgår vi alt praktisk information til deltagerne, samt besvarer evt. spørgsmål. Træningen vil foregå 2 gange om ugen enten mandag, onsdag eller fredag i tidsrummet fra kl til kl i uge 45 til 48. Varighed af træningen pr. gang er ca. 30 min. Individuelle tider aftales nærmere ved informationsmødet. Du vil indgå som testperson i vores bachelor projekt. Dine træningsresultater kan være med til at skabe ny viden på området indenfor genoptræning af ældre. Det vil derfor glæde os meget, hvis du har tid og lyst til at deltage i projektet. Tilmelding til projektet samt evt. spørgsmål på tlf. nr

85 85 Bilag 2 - Testprotokol For Informationsmøde FP vil blive tilfældigt opdelt i de to interventionsgrupper. Gruppe 1 starter ved station 1, hvor der introduceres til, thorax trainer samt afprøvning af crosstrainer og thorax trainer. Inden afprøvning af maskiner, vil instruktør vise den ønskede udgangsstilling samt ønskede brug af thorax trainer (se s.10). Gruppe 2 starter ved station 2, hvor de vil blive vejet i kg., udregnet BMI samt afmålt deres højde i cm. Derefter vil de to interventionsgrupper bytte stationer. Samlet information til fp. til informationsmøde Fp. vil blive informeret om der er to interventionsgrupper, men de modtager kun information om deres egen intervention. De informeres desuden om ikke at udlevere information om deres intervention til den anden gruppe. Fp. anbefales ikke at spise et stort måltid indenfor to timer før træningen. Da kroppen bruger energi til at fordøje maden, og muskler vil ikke modtage den optimale mængde ilt samt blod. Fp. anbefales at have vand med til hver trænings. Der medbringes evt. en let snack f.eks. banan eller muslibar til indtagelse efter træning, for at fp. indtager noget energi efter træning. Opvarmning vil foregå på crosstrainer, varighed 10 min. træningsintervention på thorax trainer, vil foregå i intervaller bestående af 30 sekunders (sek.) arbejde og 30. sek. hvile. Af i alt 6 intervaller. Påklædning start- & sluttest: Shorts eller jogging buks, t-shirt eller træningsjakke samt indendørs kondisko. Derudover vil der være påkrævet bar overkrop, kvinder må beholde bh./sports bh. Påklædning til træningsintervention: Shorts eller jogging buks, t-shirt eller træningsjakke samt indendørs kondisko. Alle fp. vil modtage en information samt huskeseddel til test dage og træningsinterventionerne.se bilag.

86 86 -Generel instruktion for ønsket brug af thorax trainer.: albuerne holdes lidt væk fra overkroppen, overkrop skal være oprejst efter ønsket stilling under alle intervaller efter bedste evne. Det er tilladt for gruppe 2, når der trænes på 1 ben, at støtte på begge ben, hvis man ikke kan holde balancen. Dette er acceptabelt, så længe fodstøtten er under 2 sekunder. Fp. bliver instrueret i at sætte foden ned til støtte, så få gange som overhoved muligt. -Hvis fp. misforstår instruktion af oprejst stilling, guides der først mundtligt og visuelt i form af instruktør viser den ønskede stilling. Der guides ikke imens fp. er aktive, men der guides mundtligt samt visuelt i pauserne under intervallerne. Formår fp. efter mundtlig og visuel guidning, ikke at opretholde de ønskede stillinger, vil instruktøren korrigere fp. manuelt, med hænderne på fp., til den ønskede position.

87 87 Bilag 3 - Samtykkeerklæring for deltagelse i bachelorprojektet Bachelorprojektet foregår på strandvejens fysioterapi esperance alle 2. Projektet foregår over 5 uger og inkluderer informationsmøde, testdage og 4 uger med 2 træningsinterventioner per uge. En stor del af den ældre befolkning oplever fald og nedsat funktionsniveau deraf. Da nedsat balance giver en øget risiko for fald. Vil vi, ved træning på thorax trainer se om vi kan øge balanceevnen hos deltagerne. Jeg har fået information om at skulle deltage i et opstartsmøde, start- og sluttest samt træning med thorax trainer med høj intensitet. Træningsforløbet er over 4 uger med træning 2 gange om ugen. Jeg er indforstået med at der trænes i to grupper med variation af højintensitetstræning. Ved høj intensitet, intervaltræning har jeg forstået at dette indebære at blive forpustet og arbejde så hårdt som muligt under intervallerne. Har jeg lunge eller kredsløbslidelser, har jeg fået grønt lys fra egen læge, om at måtte træne med maksimal træningsindsats, hvor pulsen kommer højt op. Jeg kan desuden gå frit uden hjælpemiddel inde og ude. Jeg bekræfter herved at have modtaget information om bachelorprojektet omhandlende Thorax Trainer. Jeg er informeret om at det er frivilligt at deltage og at jeg til enhver tid kan melde mig ud af projektet, uden at det får konsekvenser for mig hverken økonomisk eller juridisk. Jeg er informeret om at jeg holdes anonym og mine data bliver makuleret efter bachelorprojektets afslutning. Dine træningsresultater kan være med til at skabe ny viden på området indenfor genoptræning af ældre. Du skal derfor have en stor tak, for at deltage i projektet. Dit fulde navn: Dato og underskrift:

88 88 Bilag 4 Huskeliste til test & træningsdage Test dag: Shorts eller jogging buks, t-shirt eller træningsjakke samt indendørs kondisko. Derudover vil der være påkrævet bar overkrop, kvinder må beholde bh./sports bh på. Ting at huske til træning: Shorts eller jogging buks, t-shirt eller træningsjakke samt indendørs kondisko. Husk ikke at spise et stort måltid indenfor to timer før træningen. Spis i stedet et let måltid, forstået på den måde at du ikke skal være for mæt. Medbring vanddunk og evt. en let snack f.eks. banan eller muslibar til indtagelse efter træning, da man har brug for energi derefter. Efter træning: Når du er kommet hjem efter træning, er det en god ide og at indtage en god mængde væske samt spise et stort måltid, for at få energi igen efter træning. Hvor lang tid skal jeg afsætte per gang? Til de 2 testdagene: Til test dagene skal du afsætte cirka 80 min., til at udfører alle testene. Her er medregnet tid til omklædning før og efter testene. Til træningsdagene : Træningssessionen vil varer cirka 45 min. Her er medregnet selve træningen på 30 min, samt tid til omklædning

89 Bilag 5 - Billede af dataskærm fra ThoraxTrainer, efter afsluttet træningssession. 89

90 90 Bilag 6 Yderlige instruktioner samt instruktørrolle til opvarmning Instruktioner: Instruktør demonstrerer først korrekt brug af crosstrainer, dvs. forklarer fp. om udgangsstilling samt brug af maskine. Udgangsstilling: arme skal være placeret på de aktive håndtag på crosstraineren og fødderne skal placeres parallelt i fodstøtte. Fødder samt arme føres fremad og ikke baglænds. Brug både arme og ben aktivt for at fører crosstrainer fremad. Rounds per minut (RMP.) skal ligge indenfor RPM. for at ramme Borg skalaen indenfor 8-10 bedst muligt (se bilag). RMP pro-/regredieres efter individuel behov. Instruktørrolle: Instruktøren observerer fp. så retningslinjer overholdes samt guidning til kontrol af ønsket intensitet på Borg skala.

91 91 Bilag 7 Yderligere instruktioner af for korrekt brug af ThoraxTrainer samt instruktørrolle. Instruktioner: Instruktør demonstrerer korrekt brug af thorax trainer, dvs. forklarer fp. om udgangsstilling samt brug af maskine. Indstilling af stave og korrekt brug af thorax trainer: Korrekt stavhøjde til fp: Stavene tilpasses så håndtag når til fp. armhuler, i oprejst stilling og med afslappede skulder. Instruktørrolle: Holder øje med intervaltid på ur. Evt. hjælpe fp. til guidning af ønskende stillinger samt kontrol af intensitet på BORG skala. Instruktør opmuntrer og presser fp. undervejs for at opretholde Borg skalaen på 18-20, bedst muligt. -Generel instruktion for ønsket brug af thorax trainer: albuerne holdes lidt væk fra overkroppen, overkroppen skal være oprejst under alle intervaller, efter bedste evne. Hvis fp. misforstår instruktionen af oprejst stilling under intervallerne, guides der først mundtligt og visuelt, i form af, at instruktør viser ønsket stilling. Der guides ikke imens fp. er aktive, men der guides mundtligt samt visuelt i pauserne imellem intervallerne. Formår fp. efter mundtlig og visuelt guidning, stadig ikke at opretholde den ønskede stilling, vil instruktøren korrigere fp. manuelt, med hænderne på fp., til den ønskede position. Træning gruppe 1 Instruktør sørger for at disse tider overholdes fuldstændigt. Instruktør vil presse deltageren og spørge ind til intensitet på BORG skala under 2, 4 og 6 interval. Instruktør har derudover fokus på at fp s overkrop opretholdes i ønsket stilling under intervallerne. Træning gruppe 2 Instruktør sørger for at disse tider overholdes fuldstændigt. Instruktør vil presse deltageren og spørge ind til intensitet på BORG skala under 2, 4 og 6 interval. instruktør har derudover fokus på at overkroppens ønsket stilling opretholdes under intervallerne.

92 Bilag 8 Skemaer over alle indsamlede data af FP, tests og træningssessioner 92

93 93

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

"Vær seriøs - du skal være i allround, god, fysisk form ved kursusstart"

Vær seriøs - du skal være i allround, god, fysisk form ved kursusstart Fysisk træning frem mod start på Patrulje- og Jægeraspirantkursus Patrulje- og Jægeraspirantkursernes særlige formål, indhold, varighed og afviklingsform gør, at vilkår og betingelser for den enkelte aspirant

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Hel- og halvmarathontræning 2015

Hel- og halvmarathontræning 2015 Hel- og halvmarathontræning 2015 Vi kommer ind på følgende: Udholdenhedstræning - løbeøkonomi Styrketræning core- og stabilitetstræning Hvordan finder du dit nuværende konkurrencetempo Udregning af dine

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

FYSISK AKTIVITET OG ÆLDRE

FYSISK AKTIVITET OG ÆLDRE FYSISK AKTIVITET OG ÆLDRE 2008 Fysisk aktivitet og ældre Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Nina Beyer og Lis Puggaard Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Kategori:

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning D E P A R T M E N T O F C O M P U T E R S C I E N C E U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning Kim Steenstrup Pedersen Image Group Datalogisk Institut,

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning forøg forøg -Træthed i fodbold -Gentaget sprint (høj intens arbejdsevne) -Betydning af aerob form & aerob træning Slide 1 Ph.d stud. Peter M. Christensen Institut for Idræt & Ernæring Københavns Universitet

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering

Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering TIMI ASIMI EVALUERING Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering Efter 6 uger har de unge TIMI ASIMI deltagere taget store fremskridt både personligt som fysisk. TIMI ASIMI er nu snart halvejs

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Eller. Hvor lidt kan man slippe afsted med? Nikolai Baastrup Nordsborg, Institut for Idræt Hvad anbefaler du? Hvilken type af

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

BRAVE defy expectations

BRAVE defy expectations be BRAVE defy expectations WE BELIEVE, WE CAN, WE DO. WE HAVE A RELENTLESS DRIVE TO IMPROVE. GO HARD, BE LOUD, STAY REAL. be one of our new Heroes be world class CHANGE THE WOR LD Har du evnen til at

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Hos Dansk Fitness kan du gå til mange forskellige hold. Det er ikke alle centre som tilbyder alle hold, men alle

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan?

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? SMT-KLUBAFTEN 25.11.2014 WATTMÅLING Wattmåling: hvad er det? Kraft X hastighed= watt Så jo hurtigere du drejer pedalerne rundt og jo mere kraft du bruger (højere gear)

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Styrketræning Vintersæson 2013/14

Styrketræning Vintersæson 2013/14 Styrketræning Vintersæson 2013/14 Sæsonplan Forberedelse: Okt. Nov. Fokus: Grundstyrke at vedligeholde styrke og udholdenhed, og forberede kroppen til den hårdere træning i efterfølgende faser. Opbygning:

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

UDARBEJDET AF IDRÆTSFYSIOLOG ULRIK DALGAS MOTION OG MULTIPEL SCLEROSE

UDARBEJDET AF IDRÆTSFYSIOLOG ULRIK DALGAS MOTION OG MULTIPEL SCLEROSE UDARBEJDET AF IDRÆTSFYSIOLOG ULRIK DALGAS MOTION OG MULTIPEL SCLEROSE MOTION OG MULTIPEL SCLEROSE Denne kortfattede vejledning henvender sig til personer med multipel sclerose. Formålet er at give nogle

Læs mere

UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING. Har du spørgsmål? Send mig en mail på micha@initiumfitness.com

UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING. Har du spørgsmål? Send mig en mail på micha@initiumfitness.com UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING 10 minutter. Middel puls. Løb, cykling, sjippetov, cross trainer, stepper, etc. DB SUMO SQUAT Prøv med 8-15 kg Stå med benene meget spredte. Lad tæerne pege let ud til siderne.

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Velkommen. www.aqua-academy.dk

Velkommen. www.aqua-academy.dk Velkommen Rikke Hjorth 15 års erfaring med at undervise aquafitness Raske og syge / varmt og koldt vand 2012 grundlagde AquAcademy Udanner Aquafitness instruktører og afholder inspirationskurser for instruktører

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere