SVINEPRODUKTION V/ØKONOMIKONSULENT LEIF LANNG

Transkript

1 SVINEPRODUKTION V/ØKONOMIKONSULENT LEIF LANNG Svineproduktion 760 årssøer Produktionsdata: Resultater og prognoser Regnskab 2013 Forventn Prognose 2015 Areal i alt, ha Antal årssøer Frav. grise pr. årsso ,2 30,6 31,0 Producerede slagtesvin, stk Konv. pris smågrise 30 kg Notering slagtesvin inkl. efterb... 12,28 11,25 9,90 Krav til notering, inkl. efterb. hvis samlet indk. skal være kr., renset for konjunktur besætning Renten er ca. 3,4% i gns. på gælden 12,06 11,30 11,31 1

2 Svineproduktion Resultater og prognoser 760 årssøer Regnskab 2013 Forventn Prognose 2015 Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsudgifter Resultat efter finansiering Personlig indtjening Årets resultat før skat Heraf konjunk. besætning Heraf konjunk. mark Svineproduktion Resultater og prognoser slagtesvin Produktionsdata: Regnskab 2013 Forventn Prognose 2015 Areal i alt, ha Antal producerede slagtesvin Pris på konv. smågris Notering slagtes. inkl. efterb... 12,28 11,25 9,90 Krav til notering, inkl. efterbetaling, hvis samlet indkomst skal være kr., renset for konjunktur. besætning Renten er ca. 3,4% i gns. på gælden 12,15 11,51 11,29 2

3 Svineproduktion slagtesvin Regnskab 2013 Forventn Prognose 2015 Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsudgifter Resultat efter finansiering Personlig indtjening Årets resultat før skat Heraf konjunk. besætning Heraf konjunk. mark Resultater og prognoser Indtjeningsbarometer ,00 11,50 11,00 Aktuel DC-notering inkl. efterbetaling 10,50 Krav til 0-konsolidering inkl. efterbetaling 10,00 9,50 3

4 Dækningsbidragskalkuler for søer Alternativ Prognose 2015 Dato 13/01-15 Udført af: L.L. Produktionsomfang: 1,0 stk. årssøer (inkl. gylte) Enhed: 1 årsso og 0,3 årspolte Tilvækstværdi: 0,4 stk udsæt.søer á 180 kg. 6 kr./kg 432 0,05 Stk sopolte á 800 kr. 40-0,5 stk. sopolte á 1750 kr./stk ,8 stk smågrise á 30 kg. 337 kr/stk Udbytte i alt Foderstoffer: 275 kg. 250 FE tilskudsfoder 3,11 kr./kg kg FE korn 1,3 kr./kg kg. 186 FE startpiller 4 kr./kg kg FE smågrisebl. 2,35 kr./kg Hjælpestoffer Diverse Omkostninger/ 2784 FE i Alt 1075 Stykomkostninger i Alt Dækningsbidrag Dækningsbidrag pr. årsso Gns. db. fra : kr DB/ÅRSSO ÅR 4

5 Dækningsbidragskalkule for slagtesvin Alternativ : Prognose 2015 Dato 13/01-15 Udført af L.L. Produktionsomfang : 1 stk. prod. slagtesvin Vægt ved indsættelse : 30 kg Foderforbrug pr. kg. tilvækst : 2,77 FE Enhed : 1 slagtesvin produceret á 78,5 kg tilvækst Tilvækstværdi: 0,98 stk slagtesvin á 84 kg. 9,00 kr./kg 743 0,98 stk efterbetaling á 82,3 kg. 0,90 kr./kg 73 0,98 korrektion 84 kg. -0,3 kr./kg ,02 stk smågris á 30 kg. 337 kr/stk -343 Udbytte i alt 448 Foderstoffer 48 kg. 44 FE tilskudsfoder 3,06 kr./kg kg. 173 FE korn 1,3 kr./kg. 208 kg. FE kr./kg. 0 Strøelse 217 Antal FE 0 Hjælpestoffer Diverse omkostninger inkl. fragt 18 Stykomkostninger i alt 373 Dækningsbidrag Dækningsbidrag pr. slagtesvin Gns. db. fra : 113 kr. DB/SLAGTESVIN ÅR 5

6 Vårbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Vinterhvede Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag

7 Vinterrug hybrid Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Vinterraps Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag

8 Svineproduktion Følsomhed 760 Årssøer Slagtesvin 1,0 gris pr. årsso øre pr. kg. kød og 22 kr. pr. smågris Ændring af foderpris med 10 øre/fe Beregnet smågrisepris 6 kr./stk. 0,1 fe. pr. kg. tilvækst smågrise slagtesvin Fradrag slagtesvin 0,05 kr./kg Andel DB fra mark 2014 %... Smågrisenotering Basis Pulje Prrs neg. 393 Prrs pos. 368 Svineproduktion Spredning i effektiviteten Sohold 2013 Alle Bedste 25 % Dårligste 25 % Forskel DB/årsso Bedste/dårligste Frav. grise pr. årsso 30,0 32,5 27, Kuld pr. årsso. 2,25 2,31 2,17 Spildfoderdage pr. kuld. 14,2 10,8 18,5 Levendefødte pr. kuld 15,4 16,1 14,7 Fravænnede pr. kuld. 13,3 14,2 12,3 Daglig tilvækst efter frav Døde efter fravænning, pct. 2,9 2,5 3,5 8

9 Svineproduktion Slagtesvin 2013 Spredning i effektiviteten Alle Bedste 25 % Dårligste 25 % Daglig tilvækst, gram Forskel DB/ sl.svin Bedste/ dårligste Fes pr. kg. tilvækst.. 2,75 2,57 2,96 52 Gns. Slagtevægt kg. 82,7 83,4 82,0 Døde og kasserede. 3,7 3,0 4,7 12 Svineproduktion Integreret produktion Omkostning pr. kg. svinekød Realiseret 2013 Forventn Prognose 2015 Slagtevægt, kg Bruttoudbytte, kr./stk Stykomkostninger, kr./stk Dækningsbidrag, kr./stk Kont. kapacitetsomkostninger kr./stk Kapitalomkostninger, kr./stk Resultat, kr./stk Omkostninger, kr./kg. svinekød. 12,33 11,07 10,90 Afregningspris, kr./kg. svinekød 11,98 10,95 9,60 9

10 Fremstillingspris på korn Stykomkostninger, kr./hkg Kontante kapacitetsomk., kr./hkg Kapitalomkostninger, kr./hkg Andre landbrugsindtægter, kr./hkg Samlede omkostninger, kr./hkg Fremstillingsprisen svinger fra kr./hkg. - Udbyttet er vigtigste parameter - Fremstillingsprisen er væsentlig højere på sandjord end lerjord - Brug driftsgrensopgørelsen til at finde din fremstillingsprisen Driftsgrensanalyse 2013 Pr. årsso med 30 kg. Pr. slagtesvin Pr. hektar Gns. Gns. Gns. Dækningsbidrag EU-tilskud Energi Maskinstation Vedligeholdelse Lønomkostninger Ejendomsskat/forsikringer Diverse Resultat før forrentning/afskrivning Afskrivning Resultat til forrentning Rente af bunden kapital

11 Økonomisk udvikling År Notering Kr./kg. Beregnet Spf + myc. Kr./stk. Pulje prrs.-neg. Kr./stk. Pulje prrs.-pos Kr./stk. Resultat før skat smågrise Resultat før skat slagtesvin , , , , , Gns./år 11, Udvikling kassekredit - Minimering af forøgelse træk over året - Minimering af max. træk - aconto efterbetaling - kontrakt grise/foder - investeringer - beholdninger - fakturerings-/betalingstidspunkter - leasing - afdrag 1 1

12 Opsummering - Prognoser: Sælg ikke skindet før bjørnen er skudt. Gå ikke i panik ved negative forudsigelser - Økonomisk resultat ok - Brug driftsgrensanalyse til at finde indsatsområder - Din fremstillingspris på korn - Likviditetsstyring - Få overblik over udskiftningsinvesteringer de næste 5 år - Vær forandringsparat. Ingen hellige køer. - Kommunikation - Hvad er dit 0-punkt? (resultat/likviditet) MÆLKEPRODUKTION v/jakob Jessen 1 2

13 SIKKEN EN FEST Højeste dækningsbidrag/årsko i 10 år Gode grovfoder udbytter af god kvalitet Overskud i millionklassen.. OG SÅ KOMMER TØMMERMÆNDENE Forventet mælkepris ,34 kr./ekm (-20,1%) 1 3

14 DB KALKULE OG NØGLETAL 1 4

15 Majs til helsæd FE pr. ha Kr. pr. FE 1,07 1,07 1,03 Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag DB med 1,4 DE gylle Sletgræs FE pr. ha Kr. pr. FE 1,16 1,18 1,21 Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag DB med 1,4 DE gylle

16 Mælkeproduktion Resultater og prognoser årskøer Produktionsdata: Regnskab 2013 Forventning 2014 Prognose 2015 Areal i alt, ha Heraf forpagtet.. 52,8 52,8 52,8 Antal årskøer ,0 208,0 Kg EKM mælk pr. årsko Pris pr. kg.ekm mælk.. 2,90 2,93 2,34 Antal årskvier Krav til notering hvis samlet indkomst skal være kr., renset for kursregulering og konjunktur 2,83 kr. 2,55 kr. 2,54 kr. Mælkeproduktion Resultater og prognoser årskøer Produktionsdata: Regnskab 2013 Forventning 2014 Prognose 2015 Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansiering inkl. forpagtning Realiseret gevinst/tab Resultat efter finansiering Personlig indtjening Resultat før skat Heraf konjunktur besætning/beh

17 FØLSOMHEDER PÅ 2014 PROGNOSEN HVOR ER GULDET Kend din fremstillingspris Kend komponenterne i din fremstillingspris Optimer - hvor det rykker noget 1 7

18 KEND DIN FREMSTILLINGSPRIS DÆKNINGSBIDRAG OG INDTJENING 21. januar

19 GROVFODER PRODUKTIONEN Udgør ca. 25% af dækningsbidraget Udgør ca. 60 % af foderforbruget i mælkeproduktionen Grovfoderproduktionen er meget kapitaltung 21. januar 2015 GROVFODERSKOLEN - UDBYTTER 9000 FEN/Ha Gns FEN/HA FENprHa 21. januar

20 ENSILERINGSOMKOSTNINGER 4,5 Ensileringsomkostning/ FEN i kr. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, januar 2015 DB KALKULE God holdbarhed og reduceret opdræt Mælkeindtægt Kg EMK mælk leveret 234,66 øre/kg Kg EKM opfodret 0,00 øre/kg Tilvækstværdi: Efterbetetaling 0,32 stk køer til slagtning og levebrug kr./stk ,50 stk spædekalve salg 950 kr/stk 475 0,00 stk. kælvekvie levebrug kr/stk 0 0,15 stk slagtekvie kr/stk 705 0,00 stk dødfødte kalve 0,04 stk døde (af levendefødte kalve+ungdyr) 0,01 stk døde køer 0,00 stk kælvekvier/køer indkøbt 0 kr/stk 0 0,00 besætningsforskydning fra prod.budget kr 0 Tilvækstværdi i alt 1,02 kælvninger/årsko Gødningsværdi 0 FE 0 80 kr/m3 0 øre/fe Bruttoudbytte i alt Forventet mælkepris 2015 Høj fodereffektivitet 87% (mark til mælk) Korn og Kraftfoder kg Korn, egen avl FE 1,15 kr./kg kg A-blanding 0 FE 2,00 kr./kg kg Rapskager 875 FE 1,99 kr./kg kg Sojsakrå 732 FE 3,13 kr./kg kg Roepiller 445 FE 1,20 kr./kg 600 kg Melasse 0 FE 1,65 kr./kg kg Kalveblanding 150 FE 1,90 kr./kg 285 kg Mælkeerstatning 0 FE 15,00 kr./kg 0 0 kg Sødmælk 0 FE 0,00 kr./kg 0 70 kg Mineraler 7,50 kr./kg 525 Korn og kraftfoder i alt 36% FE 1,88 kr/fe Grovfoder Afgræsning 630 FE 113 øre/fe 712 Græsensilage FE 113 øre/fe Majs FE 113 øre/fe Helsæd 0 FE 113 øre/fe 0 Halm (eget og indkøbt) 70 FE 113 øre/fe 79 Skal være afstemt til nul. Foderplanens celle D54 skal Indkøbt majs 0 FE 113 øre/fe 0 være lig med beregnet Indkøbt græsensilage 0 FE 113 øre/fe 0 foderbehov i celle G75. Grovfoder i kviepasning 0 FE 113 øre/fe 0 Grovfoder i alt 64% FE 113 øre/fe Foder i alt 100% FE 1,40 kr./fe Dyrlæge og medicin 650 Inseminering/bedækning kvæg 450 Produktionsrådgivning 200 CHR og Ydelseskontrol + ParaTB sanering 300 Strøelse excl. Halm 300 Klovbeskæring 200 DAKA,BSE, gebyrer mv. 40 Kviepasning 0 Diverse omkostninger, kvæg (rengøringsmidler, yverplejemidler, fragt mv.) 100 Diverse omkostninger i alt Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag 1,27 lev øre/kg EKM På niveau med aktuelle foderpris 21. januar

21 HVOR KAN DER OPTIMERES Køer Mark Omkostninger Prioriter indsatsen til hvor der er mest at hentet DEN GLOBALE MÆLKEPRODUKTION 21. januar

22 UDVIKLINGEN I DEN GLOBALE MÆLKEPROUDKTION 21. januar 2015 DEN AKTUELLE SITUATION Laveste dækningsbidrag/årsko i 10 år, når der ses bort fra 2009 Positiv indtjening på mælkeproduktionen i 2013 og 2014 Nulpunktspris mælk ca. 255 øre (2014 og 2015) Dette er resultater fra prognoseejendommen. Flere bedrifter er pressede såvel på indtjening som på likviditet. Der er et udnyttet potentiale på alle ejendomme. 2 2

23 2015 DEN HÅRDESTE ETAPE I 30 ÅR Benny Kirkegaard Direktør 2015 BLIVER EN BJERGETAPE Er du klædt mentalt på til turen? Der bliver brug for at udnytte alle ressourcer Der bliver brug for at finde nye veje Vil banken køre med? Tag ikke unødige chancer Hold fokus januar

24 ER DU KLÆDT MENTALT PÅ TIL TUREN? Foretag et aktivt valg: Kør med 100 % hold ind til siden sig stop Lave priser Likviditetsbehov Høj gældsprocent Højere gældsprocent ultimo Indtjeningen/effektiviteten BRUG FOR AT UDNYTTE ALLE RESSOURCER Tænk bundlinje Rart at have - nødvendigt at have Slagt de dårligste køer lavt DB Fjern de dårligste grise lavt DB Fjern dyre fodermidler Tilpas produktionen til prisniveauet 2

25 DER BLIVER BRUG FOR AT FINDE NYE VEJE Bliver der bedre bundlinje ved at sænke produktionen? Kend og erkend din produktionspris Fører lavere belægning til større bundlinje? Sanering af besætning? Tænk bundlinje Kagen bliver ikke ret stor i 2015, kan man finde en fornuftig deling med banken? Bank tænk motivation af kunden VIL BANKEN KØRE MED? Bed banken om en klar udmelding! Ser de dig med en fremtid i landbruget? - Eller? Giv banken alle informationer Styr din økonomi - ikke banken Din bankmand er er din ambassadør og budbringer Husk dine aftaler. I banken skriver de dem ned og gemmer dem, og de måler dig herpå. 3

26 TAG IKKE UNØDIGE CHANCER Pas på det du har! - EK, indtjening, overblik, m.v. Undgå spekulation! Vær forsigtig med gode tilbud om at købe en ejendom som kreditorer gerne vil af med. Det fortynder din egenkapital og gearer økonomien. Regn ikke med inflation! - Deflation? Forvent, gæld ud over 70% skal afdrages/afvikles, det dræner dig for likviditet! Cash is King! HOLD FOKUS Målet er at komme bedst muligt igennem etapen Det der læres, skaber basis for et bedre 2016 Sæt realistiske delmål! Alle er ude på ruten. Brug kollegaerne. Vær åben og hent inspiration til at gennemføre etapen! 4

27 HVAD ER UDSIGTEN FOR 2016 ETAPEN? Gældsprocenten høj, - ja men Renten i DK historisk lav Produktiviteten DK landbrug i globalt top Produktpriserne er højere i USA end i EU og DK Priserne på vores produkter skal op Arla og DC har en klar opgave Der skal skabes ro omkring realkreditbelåning og afdragsfrihed over for landbrug Forbedret konkurrenceevne. Fjern særbyrder januar

28 Den gode landmands driftsøkonomiske styring Indlæg ved: Økonomimøde 2015 Landbo Limfjord Morten Jakobsen Institut for Økonomi Lidt om mig Lektor ved Århus Universitet Forsker og underviser i økonomistyring Oprindeligt uddannet landmand 1

29 Hvad kan I forvente Mit arbejde er baseret på kvalitative studier. Det vil sige interviews med landmænd, bankrådgivere og økonomikonsulenter. Det betyder selvfølgelig, at jeg ikke har talt med alle landmænd, og derfor ikke kan udtale mig med statistisk sikkerhed omkring alle landmænd. Så det jeg vil og kan sige noget om er det mønster jeg ser træde frem på baggrund af denne række interviews/samtaler med de involverede personer. Mine hovedpointer Landmænd er generelt fagligt dygtige, engagerede og yderst ihærdige. Desværre synes landmanden at have svært ved at frigøre sig fra en produktionslogik og påtage sig en driftsøkonomisk logik. Det ser ud som om, at han bliver hængende i en ledelsesrationalitet, der hører bondekulturen til! Dette bliver især problematisk i forbindelse med større investeringer, hvor det fremtidige økonomiske mulighedsrum i høj grad defineres. Jeg tror, at fremtidens landmand bliver ham, der på én eller anden måde kan mobilisere en driftsøkonomisk logik og balancere denne med produktionslogik. 2

30 Dagsorden Hvad er den gode landmand? Hvad er driftsøkonomisk logik? Min tolkning af landmandens virkelighedsbillede Krav til fremtidens landmand: konstant nærvær af driftsøkonomisk logik Spørgsmål og diskussion Hvad er den gode landmand? 3

31 Lidt om udtrykket: den gode landmand Udtrykket har jeg lånt af en engelsk sociolog (Burton), der lavede et stort studie af beslutningsprocesser blandt landmænd i Marston Vale, Bedford, England. Her undersøger han, hvordan landmændenes selvforståelse omkring, hvad, det vil sige at være den gode landmand, kommer til at stå i vejen for en forbedring af landmændenes økonomiske præstationer. Jeg vil argumentere for, at danske landmænd har en lignende udfordring omkring deres forståelse for, hvad der er den gode landmand. Den gode landmand i en dansk sammenhæng Vi har altid fokuseret på størrelsen: Herregårdene var dem vi oprindeligt kiggede på Senere sognenes store gårde Vi har en blind tro på stordriftsfordele: Større traktor Større staldanlæg Og vi har tidligt haft systematisk fokus på ydelser: Kontrolforeninger fra 1894 E-kontrol 4

32 Fysisk vækst har været i fokus Man har fokuseret på øget effektivitet, dvs. Produceret mængde pr. ha, årsko, årsso, osv., og man har satset på at ekspandere. Den gode landmand er ham, der har høje udbytter og den største bedrift, og det er dermed ham, der nyder den største sociale anseelse! Dette er hvad jeg refererer til som værende en ledelsesrationalitet, der hører bondekulturen til. Problemet med den gode landmand Den gode landmand synes ikke altid at være ham, der tjener flest penge! For eksempel har beregninger fra VFL flere gange vist, at de store mælkeproducenter tjener mindre end små mælkeproducenter. Jeg tror, at det samme mønster vil kunne genfindes blandt svineproducenter For store kapacitetsomkostninger For store finansieringsomkostninger fordi udvidelser reelt ikke har være økonomisk rentable men jeg ved det ikke. 5

33 Hvad er driftsøkonomisk logik? GRænseOMKostning GRænseOMSætning En forsimplet og virkelighedsfjern illustration af driftsøkonomisk logik. Fysisk vækst er ikke altid det samme som økonomisk vækst Landbrugserhvervet synes at have glemt loven om det aftagende merudbytte Loven siger i bund og grund, at træerne ikke pr. automatik gror ind i himlen. Men at vi må forvente, at det ekstra udbytte på et tidspunkt ikke længere kan dække de ekstra omkostninger. Men det er heller ikke det samme som at det ikke kan lade sig gøre at løfte himlen. Det gør vi hele tiden: Avlsfremgang, sygdomsforebyggelse, nye teknologier. Men hvis vi vil sikre, at vores beslutninger er økonomisk holdbare, så kræver det et blik for de dynamikker, der er i spil, ved hjælp af duelige ledelsespraksisser, der tilsikrer økonomisk vækst. 6

34 Duelige ledelsespraksisser prioriterer driftsøkonomisk logik Driftsøkonomisk logik kan give sig til udtryk på følgende områder: Bevidsthed om kapacitet og afledte kapacitetsomkostninger samt en bevidsthed om dynamikker mellem produktionsvolumen, dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger. Bevidsthed om risikofaktorer og afvejning mellem afkast og risiko. Bevidsthed om offeromkostninger, særligt: Ejeraflønning og egenkapitalforrentning. Men også nye forretningsmodeller. 7

35 Duelige ledelsespraksisser prioriterer driftsøkonomisk logik Driftsøkonomisk logik kan give sig til udtryk på følgende områder: Bevidsthed om kapacitet og afledte kapacitetsomkostninger samt en bevidsthed om dynamikker mellem produktionsvolumen, dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger. Bevidsthed om risikofaktorer og afvejning mellem afkast og risiko. Bevidsthed om offeromkostninger, særligt: Ejeraflønning og egenkapitalforrentning. Men også nye forretningsmodeller. 8

36 Duelige ledelsespraksisser prioriterer driftsøkonomisk logik Driftsøkonomisk logik kan give sig til udtryk på følgende områder: Bevidsthed om kapacitet og afledte kapacitetsomkostninger samt en bevidsthed om dynamikker mellem produktionsvolumen, dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger. Bevidsthed om risikofaktorer og afvejning mellem afkast og risiko. Bevidsthed om offeromkostninger, særligt: Ejeraflønning og egenkapitalforrentning. Men også nye forretningsmodeller. Regnskabsresultater for et gennemsnitslandbrug kr Resultat af primær drift a) Driftsresultat ( ) ( ) Årets resultat før skat ( ) ( ) Landbrugsaktiver Forpagtede værdier b) Egenkapital % Landbrugsaktivernes forrentning 4,4 4,4 4,7 3,1 2,6 1,2 3,3 3,9 4,6 4,2 Egenkapitalens forrentning 3,5 4,4 4,8 0,9-3,0-4,3 2,2 5,3 10,1 9,2 5-årig statsobligation c) 4,3 3,4 3,8 4,3 4,3 3,6 2,9 2,7 1,4 1,8 Kilde: Regnskabstal for landbrug, Videnscenter for Landbrug. Renter for statsobligation, Danmarks Statistik a) Fra 2005 og frem indgår Afkoblet EU-tilskud, hvorved tallene kan sammenlignes med 2003 og 2004 b) Værdien fra og frem 2009 fremgår ikke af kildematerialet. Fra 2009 og frem er værdien beregnet ved at fremskrive værdien med stigningstaksten i forpagtningsafgift. c) Årlig gennemsnitsrente. 9

37 Min tolkning af landmandens virkelighedsbillede Kommunikation Landmændene præsenterer sig selv og virksomheden via produktionsform og produktionsomfang. Andre virksomhedsledere præsenterer sig selv og virksomheden i økonomiske termer: omsætning, overskud, osv. Landmanden viser gerne sin bedrift frem, men taler helst ikke om økonomiske resultater. Hvis man mener, at det vi som mennesker taler om, er det der interesserer os og som vi føler os trygge ved, så indikerer det, at landmandens fokus er på produktionen. 10

38 Fakta Landmændende har et betydeligt batteri af ikke-finansielle nøgletal. Feks. E-kontrol, ydelseskontrol og Kvægnøglen. Disse batterier indeholder også et dækningsbidragsmål, men ikke et blik for kapacitetsomkostningsmæssige dynamikker. Bankerne oplever en manglende forankring mellem budgetter og produktionen. Landmænd giver udtryk for, at kassekreditten er centralt finansielt styringsværktøj. Samlet indikerer det, at landmændene primært bruger ikkefinansielle nøgletal til at maksimere deres produktion. Og at der mangler anvendelig tal til synliggørelse af muligheder for optimering af det økonomiske resultat. Muligheder Udvidelse og ekspansion eneste formulerede mulighed. Alternative forretningsmodeller ses ikke som værende muligheder. Ingen driftsøkonomisk offeromkostningsbevidsthed, hvorfor forrentning af investeringsprojekter ikke holdes op i mod alternativer, f.eks. en markedsrente, der matcher investeringens risikoprofil. 11

39 Værdier Selvforståelse og social forankring i det at være landmand. Meget engageret og interesseret i det landbrugsfaglige. Enorm styrke at være så engageret. Man det kan også være en svaghed, primært i relation til opkøb af ejendomme og udvidelser, hvor mere bløde argumenter kan komme til at overtrumfe en trist økonomisk kalkule. Og det kan være en svaghed når de økonomiske problemer tårner sig op landmanden accepterer for stort pres fra pengeinstitut for længe. Landmandens virkelighedsbillede Min analyse tyder på, at landmanden har en meget stærk værdidimension, som sammen med en faktadimension, ret entydigt sætter en produktionslogisk dagsorden. Landmanden bliver produktionschef i sin egen virksomhed. Produktionslogikken lukker sig om sig selv, og lader kun vanskeligt nye muligheder komme til orde. Men hvem sætter så den driftsøkonomiske dagsorden? 12

40 Krav til fremtidens landmand: konstant nærvær af driftsøkonomisk logik Et opgør med den gamle gode landmand Den gode landmand risikerer at blive produktionschef i sin egen virksomhed Produktionschefer kommer ofte til at tage beslutninger, der ligger ud over, hvad der er økonomisk fornuftigt Fremtidens gode landmand må derfor sikre, at alle beslutninger i virksomheden er baseret på driftsøkonomisk logik. 13

41 Fremtidens gode landmand Ønskes selvejet forsat som værende bærende institution indenfor landbruget. Så kræver det efter min bedste overbevisning et opgør med produktionslogikken og en bevægelse i retning af en driftsøkonomisk logik som jeg tidligere har defineret den Det bliver ikke noget problem at finde beslutningsstøtteværktøjer, der kan understøtte dette. Udfordringer i forhold til at konstruere fremtidens gode landmand På baggrund af min analyser består den store udfordring i at gøre op med den stærke værdidimension som mange landmænd besidder. Høj produktion og et stort kapacitetsapparat er ikke målet En rentabel forretning er målet En afbalanceret produktion i forhold til et afpasset kapacitetsapparat er nogle af de midler, der kan skabe en rentabel forretning. Jeg tror, at fremtidens gode landmand bliver ham, der på sin måde kan mobilisere en driftsøkonomisk logik og balancere denne med produktionslogik. 14

42 Hvordan? Det har jeg ikke noget entydigt svar på. Men, hvis jeg har ret i, at en del af den økonomiske problemstilling i landbruget bunder i sociale normer for den gode landmand værdidimensionen Så vil et første skridt være, at begynde at tale om, hvad man tjener og hvordan man gør det. Der skal skabes en driftsøkonomisk bevidsthed Dernæst at begynde at overveje, de økonomiske sammenhænge, der findes i egen virksomhed. Hvad er de konkrete muligheder for økonomisk vækst? Den driftsøkonomiske logik begynder i landmanden og skal konstrueres af landmanden Spørgsmål og diskussion 15