SVINEPRODUKTION V/ØKONOMIKONSULENT LEIF LANNG

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SVINEPRODUKTION V/ØKONOMIKONSULENT LEIF LANNG"

Transkript

1 SVINEPRODUKTION V/ØKONOMIKONSULENT LEIF LANNG Svineproduktion 760 årssøer Produktionsdata: Resultater og prognoser Regnskab 2013 Forventn Prognose 2015 Areal i alt, ha Antal årssøer Frav. grise pr. årsso ,2 30,6 31,0 Producerede slagtesvin, stk Konv. pris smågrise 30 kg Notering slagtesvin inkl. efterb... 12,28 11,25 9,90 Krav til notering, inkl. efterb. hvis samlet indk. skal være kr., renset for konjunktur besætning Renten er ca. 3,4% i gns. på gælden 12,06 11,30 11,31 1

2 Svineproduktion Resultater og prognoser 760 årssøer Regnskab 2013 Forventn Prognose 2015 Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsudgifter Resultat efter finansiering Personlig indtjening Årets resultat før skat Heraf konjunk. besætning Heraf konjunk. mark Svineproduktion Resultater og prognoser slagtesvin Produktionsdata: Regnskab 2013 Forventn Prognose 2015 Areal i alt, ha Antal producerede slagtesvin Pris på konv. smågris Notering slagtes. inkl. efterb... 12,28 11,25 9,90 Krav til notering, inkl. efterbetaling, hvis samlet indkomst skal være kr., renset for konjunktur. besætning Renten er ca. 3,4% i gns. på gælden 12,15 11,51 11,29 2

3 Svineproduktion slagtesvin Regnskab 2013 Forventn Prognose 2015 Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsudgifter Resultat efter finansiering Personlig indtjening Årets resultat før skat Heraf konjunk. besætning Heraf konjunk. mark Resultater og prognoser Indtjeningsbarometer ,00 11,50 11,00 Aktuel DC-notering inkl. efterbetaling 10,50 Krav til 0-konsolidering inkl. efterbetaling 10,00 9,50 3

4 Dækningsbidragskalkuler for søer Alternativ Prognose 2015 Dato 13/01-15 Udført af: L.L. Produktionsomfang: 1,0 stk. årssøer (inkl. gylte) Enhed: 1 årsso og 0,3 årspolte Tilvækstværdi: 0,4 stk udsæt.søer á 180 kg. 6 kr./kg 432 0,05 Stk sopolte á 800 kr. 40-0,5 stk. sopolte á 1750 kr./stk ,8 stk smågrise á 30 kg. 337 kr/stk Udbytte i alt Foderstoffer: 275 kg. 250 FE tilskudsfoder 3,11 kr./kg kg FE korn 1,3 kr./kg kg. 186 FE startpiller 4 kr./kg kg FE smågrisebl. 2,35 kr./kg Hjælpestoffer Diverse Omkostninger/ 2784 FE i Alt 1075 Stykomkostninger i Alt Dækningsbidrag Dækningsbidrag pr. årsso Gns. db. fra : kr DB/ÅRSSO ÅR 4

5 Dækningsbidragskalkule for slagtesvin Alternativ : Prognose 2015 Dato 13/01-15 Udført af L.L. Produktionsomfang : 1 stk. prod. slagtesvin Vægt ved indsættelse : 30 kg Foderforbrug pr. kg. tilvækst : 2,77 FE Enhed : 1 slagtesvin produceret á 78,5 kg tilvækst Tilvækstværdi: 0,98 stk slagtesvin á 84 kg. 9,00 kr./kg 743 0,98 stk efterbetaling á 82,3 kg. 0,90 kr./kg 73 0,98 korrektion 84 kg. -0,3 kr./kg ,02 stk smågris á 30 kg. 337 kr/stk -343 Udbytte i alt 448 Foderstoffer 48 kg. 44 FE tilskudsfoder 3,06 kr./kg kg. 173 FE korn 1,3 kr./kg. 208 kg. FE kr./kg. 0 Strøelse 217 Antal FE 0 Hjælpestoffer Diverse omkostninger inkl. fragt 18 Stykomkostninger i alt 373 Dækningsbidrag Dækningsbidrag pr. slagtesvin Gns. db. fra : 113 kr. DB/SLAGTESVIN ÅR 5

6 Vårbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Vinterhvede Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag

7 Vinterrug hybrid Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Vinterraps Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag

8 Svineproduktion Følsomhed 760 Årssøer Slagtesvin 1,0 gris pr. årsso øre pr. kg. kød og 22 kr. pr. smågris Ændring af foderpris med 10 øre/fe Beregnet smågrisepris 6 kr./stk. 0,1 fe. pr. kg. tilvækst smågrise slagtesvin Fradrag slagtesvin 0,05 kr./kg Andel DB fra mark 2014 %... Smågrisenotering Basis Pulje Prrs neg. 393 Prrs pos. 368 Svineproduktion Spredning i effektiviteten Sohold 2013 Alle Bedste 25 % Dårligste 25 % Forskel DB/årsso Bedste/dårligste Frav. grise pr. årsso 30,0 32,5 27, Kuld pr. årsso. 2,25 2,31 2,17 Spildfoderdage pr. kuld. 14,2 10,8 18,5 Levendefødte pr. kuld 15,4 16,1 14,7 Fravænnede pr. kuld. 13,3 14,2 12,3 Daglig tilvækst efter frav Døde efter fravænning, pct. 2,9 2,5 3,5 8

9 Svineproduktion Slagtesvin 2013 Spredning i effektiviteten Alle Bedste 25 % Dårligste 25 % Daglig tilvækst, gram Forskel DB/ sl.svin Bedste/ dårligste Fes pr. kg. tilvækst.. 2,75 2,57 2,96 52 Gns. Slagtevægt kg. 82,7 83,4 82,0 Døde og kasserede. 3,7 3,0 4,7 12 Svineproduktion Integreret produktion Omkostning pr. kg. svinekød Realiseret 2013 Forventn Prognose 2015 Slagtevægt, kg Bruttoudbytte, kr./stk Stykomkostninger, kr./stk Dækningsbidrag, kr./stk Kont. kapacitetsomkostninger kr./stk Kapitalomkostninger, kr./stk Resultat, kr./stk Omkostninger, kr./kg. svinekød. 12,33 11,07 10,90 Afregningspris, kr./kg. svinekød 11,98 10,95 9,60 9

10 Fremstillingspris på korn Stykomkostninger, kr./hkg Kontante kapacitetsomk., kr./hkg Kapitalomkostninger, kr./hkg Andre landbrugsindtægter, kr./hkg Samlede omkostninger, kr./hkg Fremstillingsprisen svinger fra kr./hkg. - Udbyttet er vigtigste parameter - Fremstillingsprisen er væsentlig højere på sandjord end lerjord - Brug driftsgrensopgørelsen til at finde din fremstillingsprisen Driftsgrensanalyse 2013 Pr. årsso med 30 kg. Pr. slagtesvin Pr. hektar Gns. Gns. Gns. Dækningsbidrag EU-tilskud Energi Maskinstation Vedligeholdelse Lønomkostninger Ejendomsskat/forsikringer Diverse Resultat før forrentning/afskrivning Afskrivning Resultat til forrentning Rente af bunden kapital

11 Økonomisk udvikling År Notering Kr./kg. Beregnet Spf + myc. Kr./stk. Pulje prrs.-neg. Kr./stk. Pulje prrs.-pos Kr./stk. Resultat før skat smågrise Resultat før skat slagtesvin , , , , , Gns./år 11, Udvikling kassekredit - Minimering af forøgelse træk over året - Minimering af max. træk - aconto efterbetaling - kontrakt grise/foder - investeringer - beholdninger - fakturerings-/betalingstidspunkter - leasing - afdrag 1 1

12 Opsummering - Prognoser: Sælg ikke skindet før bjørnen er skudt. Gå ikke i panik ved negative forudsigelser - Økonomisk resultat ok - Brug driftsgrensanalyse til at finde indsatsområder - Din fremstillingspris på korn - Likviditetsstyring - Få overblik over udskiftningsinvesteringer de næste 5 år - Vær forandringsparat. Ingen hellige køer. - Kommunikation - Hvad er dit 0-punkt? (resultat/likviditet) MÆLKEPRODUKTION v/jakob Jessen 1 2

13 SIKKEN EN FEST Højeste dækningsbidrag/årsko i 10 år Gode grovfoder udbytter af god kvalitet Overskud i millionklassen.. OG SÅ KOMMER TØMMERMÆNDENE Forventet mælkepris ,34 kr./ekm (-20,1%) 1 3

14 DB KALKULE OG NØGLETAL 1 4

15 Majs til helsæd FE pr. ha Kr. pr. FE 1,07 1,07 1,03 Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag DB med 1,4 DE gylle Sletgræs FE pr. ha Kr. pr. FE 1,16 1,18 1,21 Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag DB med 1,4 DE gylle

16 Mælkeproduktion Resultater og prognoser årskøer Produktionsdata: Regnskab 2013 Forventning 2014 Prognose 2015 Areal i alt, ha Heraf forpagtet.. 52,8 52,8 52,8 Antal årskøer ,0 208,0 Kg EKM mælk pr. årsko Pris pr. kg.ekm mælk.. 2,90 2,93 2,34 Antal årskvier Krav til notering hvis samlet indkomst skal være kr., renset for kursregulering og konjunktur 2,83 kr. 2,55 kr. 2,54 kr. Mælkeproduktion Resultater og prognoser årskøer Produktionsdata: Regnskab 2013 Forventning 2014 Prognose 2015 Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansiering inkl. forpagtning Realiseret gevinst/tab Resultat efter finansiering Personlig indtjening Resultat før skat Heraf konjunktur besætning/beh

17 FØLSOMHEDER PÅ 2014 PROGNOSEN HVOR ER GULDET Kend din fremstillingspris Kend komponenterne i din fremstillingspris Optimer - hvor det rykker noget 1 7

18 KEND DIN FREMSTILLINGSPRIS DÆKNINGSBIDRAG OG INDTJENING 21. januar

19 GROVFODER PRODUKTIONEN Udgør ca. 25% af dækningsbidraget Udgør ca. 60 % af foderforbruget i mælkeproduktionen Grovfoderproduktionen er meget kapitaltung 21. januar 2015 GROVFODERSKOLEN - UDBYTTER 9000 FEN/Ha Gns FEN/HA FENprHa 21. januar

20 ENSILERINGSOMKOSTNINGER 4,5 Ensileringsomkostning/ FEN i kr. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, januar 2015 DB KALKULE God holdbarhed og reduceret opdræt Mælkeindtægt Kg EMK mælk leveret 234,66 øre/kg Kg EKM opfodret 0,00 øre/kg Tilvækstværdi: Efterbetetaling 0,32 stk køer til slagtning og levebrug kr./stk ,50 stk spædekalve salg 950 kr/stk 475 0,00 stk. kælvekvie levebrug kr/stk 0 0,15 stk slagtekvie kr/stk 705 0,00 stk dødfødte kalve 0,04 stk døde (af levendefødte kalve+ungdyr) 0,01 stk døde køer 0,00 stk kælvekvier/køer indkøbt 0 kr/stk 0 0,00 besætningsforskydning fra prod.budget kr 0 Tilvækstværdi i alt 1,02 kælvninger/årsko Gødningsværdi 0 FE 0 80 kr/m3 0 øre/fe Bruttoudbytte i alt Forventet mælkepris 2015 Høj fodereffektivitet 87% (mark til mælk) Korn og Kraftfoder kg Korn, egen avl FE 1,15 kr./kg kg A-blanding 0 FE 2,00 kr./kg kg Rapskager 875 FE 1,99 kr./kg kg Sojsakrå 732 FE 3,13 kr./kg kg Roepiller 445 FE 1,20 kr./kg 600 kg Melasse 0 FE 1,65 kr./kg kg Kalveblanding 150 FE 1,90 kr./kg 285 kg Mælkeerstatning 0 FE 15,00 kr./kg 0 0 kg Sødmælk 0 FE 0,00 kr./kg 0 70 kg Mineraler 7,50 kr./kg 525 Korn og kraftfoder i alt 36% FE 1,88 kr/fe Grovfoder Afgræsning 630 FE 113 øre/fe 712 Græsensilage FE 113 øre/fe Majs FE 113 øre/fe Helsæd 0 FE 113 øre/fe 0 Halm (eget og indkøbt) 70 FE 113 øre/fe 79 Skal være afstemt til nul. Foderplanens celle D54 skal Indkøbt majs 0 FE 113 øre/fe 0 være lig med beregnet Indkøbt græsensilage 0 FE 113 øre/fe 0 foderbehov i celle G75. Grovfoder i kviepasning 0 FE 113 øre/fe 0 Grovfoder i alt 64% FE 113 øre/fe Foder i alt 100% FE 1,40 kr./fe Dyrlæge og medicin 650 Inseminering/bedækning kvæg 450 Produktionsrådgivning 200 CHR og Ydelseskontrol + ParaTB sanering 300 Strøelse excl. Halm 300 Klovbeskæring 200 DAKA,BSE, gebyrer mv. 40 Kviepasning 0 Diverse omkostninger, kvæg (rengøringsmidler, yverplejemidler, fragt mv.) 100 Diverse omkostninger i alt Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag 1,27 lev øre/kg EKM På niveau med aktuelle foderpris 21. januar

21 HVOR KAN DER OPTIMERES Køer Mark Omkostninger Prioriter indsatsen til hvor der er mest at hentet DEN GLOBALE MÆLKEPRODUKTION 21. januar

22 UDVIKLINGEN I DEN GLOBALE MÆLKEPROUDKTION 21. januar 2015 DEN AKTUELLE SITUATION Laveste dækningsbidrag/årsko i 10 år, når der ses bort fra 2009 Positiv indtjening på mælkeproduktionen i 2013 og 2014 Nulpunktspris mælk ca. 255 øre (2014 og 2015) Dette er resultater fra prognoseejendommen. Flere bedrifter er pressede såvel på indtjening som på likviditet. Der er et udnyttet potentiale på alle ejendomme. 2 2

23 2015 DEN HÅRDESTE ETAPE I 30 ÅR Benny Kirkegaard Direktør 2015 BLIVER EN BJERGETAPE Er du klædt mentalt på til turen? Der bliver brug for at udnytte alle ressourcer Der bliver brug for at finde nye veje Vil banken køre med? Tag ikke unødige chancer Hold fokus januar

24 ER DU KLÆDT MENTALT PÅ TIL TUREN? Foretag et aktivt valg: Kør med 100 % hold ind til siden sig stop Lave priser Likviditetsbehov Høj gældsprocent Højere gældsprocent ultimo Indtjeningen/effektiviteten BRUG FOR AT UDNYTTE ALLE RESSOURCER Tænk bundlinje Rart at have - nødvendigt at have Slagt de dårligste køer lavt DB Fjern de dårligste grise lavt DB Fjern dyre fodermidler Tilpas produktionen til prisniveauet 2

25 DER BLIVER BRUG FOR AT FINDE NYE VEJE Bliver der bedre bundlinje ved at sænke produktionen? Kend og erkend din produktionspris Fører lavere belægning til større bundlinje? Sanering af besætning? Tænk bundlinje Kagen bliver ikke ret stor i 2015, kan man finde en fornuftig deling med banken? Bank tænk motivation af kunden VIL BANKEN KØRE MED? Bed banken om en klar udmelding! Ser de dig med en fremtid i landbruget? - Eller? Giv banken alle informationer Styr din økonomi - ikke banken Din bankmand er er din ambassadør og budbringer Husk dine aftaler. I banken skriver de dem ned og gemmer dem, og de måler dig herpå. 3

26 TAG IKKE UNØDIGE CHANCER Pas på det du har! - EK, indtjening, overblik, m.v. Undgå spekulation! Vær forsigtig med gode tilbud om at købe en ejendom som kreditorer gerne vil af med. Det fortynder din egenkapital og gearer økonomien. Regn ikke med inflation! - Deflation? Forvent, gæld ud over 70% skal afdrages/afvikles, det dræner dig for likviditet! Cash is King! HOLD FOKUS Målet er at komme bedst muligt igennem etapen Det der læres, skaber basis for et bedre 2016 Sæt realistiske delmål! Alle er ude på ruten. Brug kollegaerne. Vær åben og hent inspiration til at gennemføre etapen! 4

27 HVAD ER UDSIGTEN FOR 2016 ETAPEN? Gældsprocenten høj, - ja men Renten i DK historisk lav Produktiviteten DK landbrug i globalt top Produktpriserne er højere i USA end i EU og DK Priserne på vores produkter skal op Arla og DC har en klar opgave Der skal skabes ro omkring realkreditbelåning og afdragsfrihed over for landbrug Forbedret konkurrenceevne. Fjern særbyrder januar

28 Den gode landmands driftsøkonomiske styring Indlæg ved: Økonomimøde 2015 Landbo Limfjord Morten Jakobsen Institut for Økonomi Lidt om mig Lektor ved Århus Universitet Forsker og underviser i økonomistyring Oprindeligt uddannet landmand 1

29 Hvad kan I forvente Mit arbejde er baseret på kvalitative studier. Det vil sige interviews med landmænd, bankrådgivere og økonomikonsulenter. Det betyder selvfølgelig, at jeg ikke har talt med alle landmænd, og derfor ikke kan udtale mig med statistisk sikkerhed omkring alle landmænd. Så det jeg vil og kan sige noget om er det mønster jeg ser træde frem på baggrund af denne række interviews/samtaler med de involverede personer. Mine hovedpointer Landmænd er generelt fagligt dygtige, engagerede og yderst ihærdige. Desværre synes landmanden at have svært ved at frigøre sig fra en produktionslogik og påtage sig en driftsøkonomisk logik. Det ser ud som om, at han bliver hængende i en ledelsesrationalitet, der hører bondekulturen til! Dette bliver især problematisk i forbindelse med større investeringer, hvor det fremtidige økonomiske mulighedsrum i høj grad defineres. Jeg tror, at fremtidens landmand bliver ham, der på én eller anden måde kan mobilisere en driftsøkonomisk logik og balancere denne med produktionslogik. 2

30 Dagsorden Hvad er den gode landmand? Hvad er driftsøkonomisk logik? Min tolkning af landmandens virkelighedsbillede Krav til fremtidens landmand: konstant nærvær af driftsøkonomisk logik Spørgsmål og diskussion Hvad er den gode landmand? 3

31 Lidt om udtrykket: den gode landmand Udtrykket har jeg lånt af en engelsk sociolog (Burton), der lavede et stort studie af beslutningsprocesser blandt landmænd i Marston Vale, Bedford, England. Her undersøger han, hvordan landmændenes selvforståelse omkring, hvad, det vil sige at være den gode landmand, kommer til at stå i vejen for en forbedring af landmændenes økonomiske præstationer. Jeg vil argumentere for, at danske landmænd har en lignende udfordring omkring deres forståelse for, hvad der er den gode landmand. Den gode landmand i en dansk sammenhæng Vi har altid fokuseret på størrelsen: Herregårdene var dem vi oprindeligt kiggede på Senere sognenes store gårde Vi har en blind tro på stordriftsfordele: Større traktor Større staldanlæg Og vi har tidligt haft systematisk fokus på ydelser: Kontrolforeninger fra 1894 E-kontrol 4

32 Fysisk vækst har været i fokus Man har fokuseret på øget effektivitet, dvs. Produceret mængde pr. ha, årsko, årsso, osv., og man har satset på at ekspandere. Den gode landmand er ham, der har høje udbytter og den største bedrift, og det er dermed ham, der nyder den største sociale anseelse! Dette er hvad jeg refererer til som værende en ledelsesrationalitet, der hører bondekulturen til. Problemet med den gode landmand Den gode landmand synes ikke altid at være ham, der tjener flest penge! For eksempel har beregninger fra VFL flere gange vist, at de store mælkeproducenter tjener mindre end små mælkeproducenter. Jeg tror, at det samme mønster vil kunne genfindes blandt svineproducenter For store kapacitetsomkostninger For store finansieringsomkostninger fordi udvidelser reelt ikke har være økonomisk rentable men jeg ved det ikke. 5

33 Hvad er driftsøkonomisk logik? GRænseOMKostning GRænseOMSætning En forsimplet og virkelighedsfjern illustration af driftsøkonomisk logik. Fysisk vækst er ikke altid det samme som økonomisk vækst Landbrugserhvervet synes at have glemt loven om det aftagende merudbytte Loven siger i bund og grund, at træerne ikke pr. automatik gror ind i himlen. Men at vi må forvente, at det ekstra udbytte på et tidspunkt ikke længere kan dække de ekstra omkostninger. Men det er heller ikke det samme som at det ikke kan lade sig gøre at løfte himlen. Det gør vi hele tiden: Avlsfremgang, sygdomsforebyggelse, nye teknologier. Men hvis vi vil sikre, at vores beslutninger er økonomisk holdbare, så kræver det et blik for de dynamikker, der er i spil, ved hjælp af duelige ledelsespraksisser, der tilsikrer økonomisk vækst. 6

34 Duelige ledelsespraksisser prioriterer driftsøkonomisk logik Driftsøkonomisk logik kan give sig til udtryk på følgende områder: Bevidsthed om kapacitet og afledte kapacitetsomkostninger samt en bevidsthed om dynamikker mellem produktionsvolumen, dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger. Bevidsthed om risikofaktorer og afvejning mellem afkast og risiko. Bevidsthed om offeromkostninger, særligt: Ejeraflønning og egenkapitalforrentning. Men også nye forretningsmodeller. 7

35 Duelige ledelsespraksisser prioriterer driftsøkonomisk logik Driftsøkonomisk logik kan give sig til udtryk på følgende områder: Bevidsthed om kapacitet og afledte kapacitetsomkostninger samt en bevidsthed om dynamikker mellem produktionsvolumen, dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger. Bevidsthed om risikofaktorer og afvejning mellem afkast og risiko. Bevidsthed om offeromkostninger, særligt: Ejeraflønning og egenkapitalforrentning. Men også nye forretningsmodeller. 8

36 Duelige ledelsespraksisser prioriterer driftsøkonomisk logik Driftsøkonomisk logik kan give sig til udtryk på følgende områder: Bevidsthed om kapacitet og afledte kapacitetsomkostninger samt en bevidsthed om dynamikker mellem produktionsvolumen, dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger. Bevidsthed om risikofaktorer og afvejning mellem afkast og risiko. Bevidsthed om offeromkostninger, særligt: Ejeraflønning og egenkapitalforrentning. Men også nye forretningsmodeller. Regnskabsresultater for et gennemsnitslandbrug kr Resultat af primær drift a) Driftsresultat ( ) ( ) Årets resultat før skat ( ) ( ) Landbrugsaktiver Forpagtede værdier b) Egenkapital % Landbrugsaktivernes forrentning 4,4 4,4 4,7 3,1 2,6 1,2 3,3 3,9 4,6 4,2 Egenkapitalens forrentning 3,5 4,4 4,8 0,9-3,0-4,3 2,2 5,3 10,1 9,2 5-årig statsobligation c) 4,3 3,4 3,8 4,3 4,3 3,6 2,9 2,7 1,4 1,8 Kilde: Regnskabstal for landbrug, Videnscenter for Landbrug. Renter for statsobligation, Danmarks Statistik a) Fra 2005 og frem indgår Afkoblet EU-tilskud, hvorved tallene kan sammenlignes med 2003 og 2004 b) Værdien fra og frem 2009 fremgår ikke af kildematerialet. Fra 2009 og frem er værdien beregnet ved at fremskrive værdien med stigningstaksten i forpagtningsafgift. c) Årlig gennemsnitsrente. 9

37 Min tolkning af landmandens virkelighedsbillede Kommunikation Landmændene præsenterer sig selv og virksomheden via produktionsform og produktionsomfang. Andre virksomhedsledere præsenterer sig selv og virksomheden i økonomiske termer: omsætning, overskud, osv. Landmanden viser gerne sin bedrift frem, men taler helst ikke om økonomiske resultater. Hvis man mener, at det vi som mennesker taler om, er det der interesserer os og som vi føler os trygge ved, så indikerer det, at landmandens fokus er på produktionen. 10

38 Fakta Landmændende har et betydeligt batteri af ikke-finansielle nøgletal. Feks. E-kontrol, ydelseskontrol og Kvægnøglen. Disse batterier indeholder også et dækningsbidragsmål, men ikke et blik for kapacitetsomkostningsmæssige dynamikker. Bankerne oplever en manglende forankring mellem budgetter og produktionen. Landmænd giver udtryk for, at kassekreditten er centralt finansielt styringsværktøj. Samlet indikerer det, at landmændene primært bruger ikkefinansielle nøgletal til at maksimere deres produktion. Og at der mangler anvendelig tal til synliggørelse af muligheder for optimering af det økonomiske resultat. Muligheder Udvidelse og ekspansion eneste formulerede mulighed. Alternative forretningsmodeller ses ikke som værende muligheder. Ingen driftsøkonomisk offeromkostningsbevidsthed, hvorfor forrentning af investeringsprojekter ikke holdes op i mod alternativer, f.eks. en markedsrente, der matcher investeringens risikoprofil. 11

39 Værdier Selvforståelse og social forankring i det at være landmand. Meget engageret og interesseret i det landbrugsfaglige. Enorm styrke at være så engageret. Man det kan også være en svaghed, primært i relation til opkøb af ejendomme og udvidelser, hvor mere bløde argumenter kan komme til at overtrumfe en trist økonomisk kalkule. Og det kan være en svaghed når de økonomiske problemer tårner sig op landmanden accepterer for stort pres fra pengeinstitut for længe. Landmandens virkelighedsbillede Min analyse tyder på, at landmanden har en meget stærk værdidimension, som sammen med en faktadimension, ret entydigt sætter en produktionslogisk dagsorden. Landmanden bliver produktionschef i sin egen virksomhed. Produktionslogikken lukker sig om sig selv, og lader kun vanskeligt nye muligheder komme til orde. Men hvem sætter så den driftsøkonomiske dagsorden? 12

40 Krav til fremtidens landmand: konstant nærvær af driftsøkonomisk logik Et opgør med den gamle gode landmand Den gode landmand risikerer at blive produktionschef i sin egen virksomhed Produktionschefer kommer ofte til at tage beslutninger, der ligger ud over, hvad der er økonomisk fornuftigt Fremtidens gode landmand må derfor sikre, at alle beslutninger i virksomheden er baseret på driftsøkonomisk logik. 13

41 Fremtidens gode landmand Ønskes selvejet forsat som værende bærende institution indenfor landbruget. Så kræver det efter min bedste overbevisning et opgør med produktionslogikken og en bevægelse i retning af en driftsøkonomisk logik som jeg tidligere har defineret den Det bliver ikke noget problem at finde beslutningsstøtteværktøjer, der kan understøtte dette. Udfordringer i forhold til at konstruere fremtidens gode landmand På baggrund af min analyser består den store udfordring i at gøre op med den stærke værdidimension som mange landmænd besidder. Høj produktion og et stort kapacitetsapparat er ikke målet En rentabel forretning er målet En afbalanceret produktion i forhold til et afpasset kapacitetsapparat er nogle af de midler, der kan skabe en rentabel forretning. Jeg tror, at fremtidens gode landmand bliver ham, der på sin måde kan mobilisere en driftsøkonomisk logik og balancere denne med produktionslogik. 14

42 Hvordan? Det har jeg ikke noget entydigt svar på. Men, hvis jeg har ret i, at en del af den økonomiske problemstilling i landbruget bunder i sociale normer for den gode landmand værdidimensionen Så vil et første skridt være, at begynde at tale om, hvad man tjener og hvordan man gør det. Der skal skabes en driftsøkonomisk bevidsthed Dernæst at begynde at overveje, de økonomiske sammenhænge, der findes i egen virksomhed. Hvad er de konkrete muligheder for økonomisk vækst? Den driftsøkonomiske logik begynder i landmanden og skal konstrueres af landmanden Spørgsmål og diskussion 15

Den gode landmands driftsøkonomiske styring

Den gode landmands driftsøkonomiske styring Den gode landmands driftsøkonomiske styring Indlæg ved: Svineproducentens dag 2015 Syddansk Svinerådgivning Morten Jakobsen Institut for Økonomi E-mail: MJA@ASB.DK Lidt om mig Lektor ved Århus Universitet

Læs mere

Den gode landmands driftsøkonomiske styring

Den gode landmands driftsøkonomiske styring Den gode landmands driftsøkonomiske styring Indlæg ved: Økonomimødet 10. Marts 2016 Østdansk Landboforening Morten Jakobsen Institut for Virksomhedsledelse E-mail: mja@mgmt.au.dk Lidt om mig Lektor ved

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER EN ØKONOMISK OG POLITISK TEMPERATURMÅLING 2. marts 2016 SPOR 2 Driftsøkonom Finn Skotte Formand L&F svin Erik Larsen 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 Regnskabsresultater

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes? Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent - Hvad skal der til, for at det lykkes? Hvem er vi? Preben Bækgård Madsen 29 år Driftslederuddannet 2006 Anja Bækgård Madsen 28 år Sygeplejerske

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

Økonomi - kvæg. Dorte Brask-Pedersen Betina Katholm

Økonomi - kvæg. Dorte Brask-Pedersen Betina Katholm Dorte Brask-Pedersen Betina Katholm 1 Indhold for eftermiddagen 2015 sådan ser det ud Foder pris og strategi Lidt om ungdyr Energiomkostninger kan der gøres noget Hvad kan vi forvente af fremtiden 2 Økonomital

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Dugfriske regnskabstal for 2014 v/ Ole Lillelund

Dugfriske regnskabstal for 2014 v/ Ole Lillelund Dugfriske regnskabstal for 2014 v/ Ole Lillelund Notering slagtesvin -2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56 Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret Gns. 10,35 9,50 9,00 8,50 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Friske regnskabstal for 2015. v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi

Friske regnskabstal for 2015. v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi Friske regnskabstal for 2015 v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi Noteringen 2015 kr./ kg 10,00 9,50 Gns. 9,21 9,00 8,50 Gns. 9,00 8,00 7,50 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE

BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE Erfaringsudveksling for budgetsæson 2016/2017 Driftsøkonom Kim Hermansen Indhold Budgetberetning Bilag Kalkuler Tal del (ø90) 2 Budgetberetning Aftagere Landmand Ejerskab

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Driftsøkonom Louise Rødkær Hermansen lbh@landbonord.dk Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard ams@landbonord.dk KvægRådgivning DriftsØkonomi LandboNord En

Læs mere

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen Regnskabsresultater 2015 og forventninger til 2016 v/ Jens Fog Larsen Vårbyg hkg pr ha Gns. DLS 10% bedste 2013 70 78 2014 76 84 2015 76,1 89 Kilde: Økonomidatabasen - driftsgrensopgørelser uge 9 2015

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Sådan gik det i Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden

Sådan gik det i Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden Sådan gik det i 2016 Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden Regnskabsanalysen 2016 et samarbejde 118 regnskaber: 51 mælkeproducenter 47 svineproducenter 12 minkavlere 8 planteavlere Overordnede resultater

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD KVÆGKONGRES 2017 PRÆSENTATION Carsten Friis Fagchef Kvæg-økonomi Ansat på LandboSyd siden 2013 Ansat i DLBR siden 2009 Sidder bl.a. i udviklingsgruppe for virksomhedsledelse

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

Fremstillingspris skind. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Fremstillingspris skind. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Fremstillingspris skind V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen 1 Tjente vi Super egentlig hammerslag, penge på det men hammerslag? 2. november 2016 Dagsorden Hvad er fremstillingspris Forskellige nøgletal

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Tidligere prognoser. Resultatopgørelse

Tidligere prognoser. Resultatopgørelse Indhold Sammendrag... 2 Tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltidsplanteavlsbedrifter... 4 Planteavlsbedrifter inddelt efter størrelse... 6 Den bedste tredjedel målt på driftsresultat...

Læs mere

RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN December 2015 RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN HIGHLIGHTS Rentabiliteten i at investere i nye, større produktionsanlæg til hhv. malkekøer, smågrise

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA

v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA Gældssituationen og bankpakke V v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA Nr. 1 Disposition q Den aktuelle situation Indtjening Gæld rentefølsomhed Finansieringssituation -kreditpolitik q

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle Deltid Heltid Antal 10.971 10.398 3.247 7.151 Antal_vejet 37.793 37.157 22.804 14.353 Landbrugsareal, ha 62 66 31 122 Antal årskøer

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Resultater 2014, 2015 og budget 2016 Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Landstallene generelt Landbrugets indkomst er faldet med 300.000 kr. fra 14 til 2015. Lavere produktpriser

Læs mere

Orienteringsmøde 24. januar 2017

Orienteringsmøde 24. januar 2017 Orienteringsmøde 24. januar 2017 Driftsøkonom Ole Maagaard Pedersen Historiske fremstillingspriser, mælkeproduktion Likviditet, hvad oplever vi vedrørende bankerne? Finansiering herunder bidragssatser

Læs mere

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha Overblik side 42 A2200 Følsomhed Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha 24.027 24.027 Udbytte korn, hkg pr. ha 1.300 1.330 26 hkg Kr. pr. hkg. solgt korn

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169

Læs mere

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Fremstillingspris på korn + Stykomkostninger (gødning, udsæd,

Læs mere

Resultatopgørelse. Bruttoresultat 1.674.735 1.408.730

Resultatopgørelse. Bruttoresultat 1.674.735 1.408.730 Resultatopgørelse Side 11 Note kr. kr. 5 Nettoomsætning 3.154.625 2.549.088 10 Ændring i varelager 2.320 241.970 20 Andre driftsindtægter 530.786 543.021 25 Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer

Læs mere