det måtte koges før det kunne bruges som drikkevand eller i madlavning, og dette stod på i 3 uger før situationen var normal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "det måtte koges før det kunne bruges som drikkevand eller i madlavning, og dette stod på i 3 uger før situationen var normal"

Transkript

1 8 DNA afslører synderne bag forurenet vand Foto: Lars Aarø, Århus Kommunale Værker Vandtårn med 2000 m 3 drikkevand. Bakterier fra afføring i drikkevand er noget skidt! Hvert år berører drikkevandsforureninger mere end mennesker i Danmark. Nye DNA-metoder kan gøre indsatsen overfor forureningerne mere effektiv ved hurtigt og præcist at udpege, hvor bakterierne stammer fra. Af Torben Lund Skovhus, Peter Wejse, Aaron M. Saunders, Søren Bastholm og Peter Roslev I august 2002 blev der konstateret colibakterier i to store vandforsyningsområder i det nordlige Århus. Forureningen dækkede et stort område der bl.a. omfattede tre hospitaler og berørte samlet mere end mennesker. Van- det måtte koges før det kunne bruges som drikkevand eller i madlavning, og dette stod på i 3 uger før situationen var normal igen. Eksemplet er på ingen måde enestående. Op til 20 gange om året må danske forbrugere koge vandhanevandet et eller andet sted i landet, fordi det er forurenet med bakterier. Problemet berører typisk mere end mennesker om året. Ofte er det ligesom tilfældet i Århus colibakterier, der er årsagen. Ikke fordi colibakterier nødvendigvis er sundhedsskadelige. Men fordi de tit er tegn på, at der er noget galt. Colibakterier kan stamme fra menneskers eller dyrs afføring. De kan med andre ord være tegn på, at der er lort i vandet. Men hvor stammer lorten fra?

2 9 Det kan være svært, dyrt og langsommeligt at spore forureningskilden. Nu er nye DNAbaserede målemetoder under udvikling, som er særdeles velegnede til at afsløre, hvem der er synderne bag forurenet drikke vand. Colibakterier For at undersøge om vores drikkevand er forurenet med fækalier, analyseres det i dag for tilstedeværelsen af colibakterier generelt og specifikt for tarmbakterien E. coli. Bakterien E. coli lever naturligt i varmblodede dyrs tarmkanal. Så når der måles forekomster af den i vores drikkevand, betyder det groft sagt, at der er lort i vandet. Selvom E. coli almindeligvis ikke udgør nogen sundhedsfare i sig selv, kan der i forureningen fra ekskrementer være andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller virus, som udgør en stor sundhedsrisiko. Bakterien bliver en indikator for, at noget er galt. Derfor bliver der udstedt et påbud om, at forbrugeren skal koge vandet, før det igen kan drikkes eller bruges i madlavning. Til forskel fra arten E. coli er colibakterier en større gruppe bakterier, som har en lang række naturlige levesteder uden for tarmen. Colibakterierne er normalt ikke sygdomsfremkaldende, men de bør ikke findes i rent drikkevand, da deres tilstedeværelse her vil tyde på en forurening. Problemet er blot, at colibakterierne kan stamme fra en bred vifte af naturlige kilder, hvorfor de ikke fortæller ret meget om, af hvad eller på hvilken måde drikkevandet er blevet forurenet. Når colibakterier alligevel anvendes som indikatorer er det hovedsageligt af historiske årsager, herunder hvilke metoder der har været til rådighed gennem tiden. Ny praksis Sidste år fandt Miljøstyrelsen imidlertid, at den gamle danske metode til bestemmelse af colibakterier ikke levede op til gældende krav fra EU. Derfor bestemmes E. coli og colibakterier i Danmark nu via en ny praksis. Den gamle metode var baseret på, at colibakterier kan leve af mælkesukker og danne syre og gas når de vokser, samt at stort set kun E. coli kan gøre dette ved høj temperatur (44 C). En af de nye godkendte metoder omfatter påvisning af bestemte enzymer via farve og fluorescens. Disse enzymer findes hos netop E. coli og colibakterier. Colilert-18 er et eksempel på en sådan ny og følsom metode, som yderligere har den fordel, at den kan påvise bakterierne på under ét døgn, hvorimod den gamle metode tog op til 4 døgn før resultatet kunne aflæses. Der er dog et lille minus ved den nye Colilert-metode. Når man definerer colibakterier ud fra tilstedeværelsen af enzymer, kan der komme flere positive prøver hvoraf nogle er falske alarmer. Det vækker naturligt nok en del irritation i drikkevandsbranchen for hvordan skal man forholde sig til denne stigende frekvens af formodede falske alarmer? Vandkvaliteten har jo ikke ændret sig i forhold til før den nye metode blev indført. Yderligere har forsøg på vist, at der i almindeligt drikkevand stort set altid kan findes colibakterier, hvis man analyserer 100 liter i stedet for blot 100 ml som er almindelig praksis ved bakteriologiske vandanalyser i dag. Som reaktion på indførelsen af den nye Colilert-metode har den danske vandforsyning vanskeligt ved at forholde sig til den øgede frekvens af fund af colibakterier i drikkevandet. Tallene fortæller ikke, om der er tale om en reel forurening, eller om der blot er tale om et uskadeligt baggrundsniveau af colibakterier. Ny forskning og udvikling har vist, at DNAmetoder kan bruges til at finde årsagen til en drikkevandsforurening og dermed hurtigt afhjælpe den. Hvor stammer forureningen fra? Når en drikkevandsforsyning konstaterer en fækal forurening er det vigtigt at kunne Fotos: Søren Bastholm Foto: Søren Bastholm Påvisning af colibakterier i drikkevand ved hjælp af metoden Colilert-18. Tilstedeværelsen af colibakterier i brøndene farver substratet gult (billedet tv.). Er colibakterierne E. coli dannes der derudover et fl uorescerende stof i brøndene, der kan ses ved belysning med UV-lys (billedet th.). Eksempler på fækale bakterier i drikkevand. Bakterierne Enterococcus faecalis og Enterococcus faecium er farvet med specifikke prober og visualiseret under et epifl uorescensmikroskop.

3 10 Opsporing af forureningskilder Fækal kildesporing handler om at kunne spore mikrobielle forureninger med fækal oprindelse tilbage til den mest sandsynlige biologiske kilde. Når en vandprøve ankommer til analyselaboratoriet fi ltreres vandet og prøvens DNA isoleres. Oprenset DNA fra en vandprøve danner udgangspunktet for den enzymatiske proces Polymerase Chain Reaction (PCR), som opformerer DNAstykker fra få til mange kopier. Fækale bakterier fra dyr og mennesker vil efterlade et karakteristisk fi ngeraftryk, som således kan lede til opklaringen af en forureningshændelse. Man kan designe processen, så den er følsom på et helt overordnet niveau (f.eks. alle slags bakterier) eller på lavere niveau (f.eks. en specifi k slægt, art eller stamme af bakterier). Sekvensdatabase I store sekvensdatabaser fi ndes mange tusinde DNAsekvenser fra bakterier med fækal oprindelse. Ud fra disse sekvenser kan man designe korte DNA-stykker såkaldte primere som f.eks. rammer hele slægten Bacteroides eller arter af Bacteroides, som kommer fra specifi kke forureningskilder. En kvantitativ udgave af PCR-metoden bruges til at tælle antallet af f.eks. Bacteroides-bakterier i en prøve. En fækal forureningsprofi l (kaldet et fi ngeraftryk) af en given prøve kan herefter foretages. Det gøres ved at bruge et batteri af primere, som hver især er specifi kke for enkelte arter eller stammer, som lever i tarmen i forskellige dyr. Fremgangsmåden svarer langt hen af vejen til den måde, man i en retssag bruger DNA-spor til at indkredse en gerningsmand. Her er det blot bakteriernes DNA, der fortæller os hvilken type forurening, der er mest sandsynlig i det pågældende tilfælde. Dyr Stor sekvensdatabase for fækale bakterier Mennesker finde kilden til forureningen så hurtigt som muligt. Erfaringer fra tidligere forureningssager viser imidlertid, at det kan være meget vanskeligt at finde den egentlige kilde via de eksisterende dyrkningsbaserede metoder. Og dét kan betyde, at forureningen fortsætter og forbrugerne derved fortsat har et kogepåbud hængende over hovedet. Det vil derfor være Fækale bakterier i drikkevand PCR screening for bakterielt DNA fra dyr og mennesker Fækal forureningsprofil ( fingeraftryk ) fra dyr eller mennesker Kvantitativ PCR Fingeraftryk B. distasonis B. eggerthii B. thetaiotaomicron B. vulgatus HF8 B. uniformis B. stercoris Eksempel på en human forureningsprofi l for arter af Bacteroides nyttigt med et robust værktøj, så man inden for kort tid kan spore den fækale forurening tilbage til den mest sandsynlige biologiske kilde. Er der f.eks. tale om forurening med spildevand eller er det i stedet fækalier fra vilde dyr, som har forurenet drikkevandet? En sådan fremgangsmåde kaldes fækal kildesporing. I forbindelse med projektet Overvågning og Begrænsning af Bakteriel Vækst (BakMat se boks) arbejder Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet nu sammen om at udvikle og afprøve nye metoder til at karakterisere og spore bakterielle forureninger i drikkevandssystemer. Vi forsøger at finde metoder, så man hurtigt og effektivt kan etablere en forureningsprofil i forbindelse med en fækal forurening. Meget tyder nemlig på, at forureningskilderne afsætter specifikke spor i form af forskellige karakteristiske mikrobielle forureningsprofiler i drikkevand. Som når en morder fældes med DNA-beviser i en retssag, kan en forureningsprofil bruges til at afgøre, om det f.eks. er spildevand eller fækalier fra fugle, der er synderen. Ved den DNA-baserede metode kan man pege på den mest sandsynlige biologiske kilde til en drikkevandsforurening. Og så vil det efterfølgende være nemmere at finde de steder i ledningsnettet, hvor forureningen er opstået. På den måde kan man hurtigere stoppe forureningen og forhindre, at den genopstår. Gæt en lort En række fækale bakterier og vira kan bruges i forbindelse med en fækal kildesporing. Som eksempler kan bl.a. nævnes E. coli, enterokokker, bifidobakterier, Bacteroides og forskellige vira. Fælles for disse mikroorganismer og vira er, at de findes i fækalier fra dyr og mennesker, og at der ofte er meget store forskelle i antal og artssammensætning værterne imellem. Ja, nogle arter af mikroorganismer findes tilsyneladende kun hos enten mennesker eller dyr og disse arter har nogle specifikke gener, som kan måles med DNA-metoder. Denne forskel i antal og type af mikroorganismer kan udnyttes

4 11 Foto: Lars Aarø, Århus Kommunale Værker En tekniker fra Århus Kommunale Værker skyller det nye vandrør godt igennem inden det tages i brug. til at spore forureningskilden. Eksempelvis findes der over 30 forskellige arter af enterokokker, hvoraf de fleste findes i afføring fra mennesker og varmblodede dyr i høj koncentration op til 100 millioner bakterier pr. gram fækalier. Der er imidlertid store forskelle i forekomst og sammensætning af de forskellige enterokokker i fækalier fra mennesker og dyr. For eksempel dominerer enterokokker med arter som Enterococcus faecalis og Enterococcus faecium i fækalier fra mennesker, mens duers fækalier ofte er domineret af Enterococcus columbae. Sådanne forskelle vil i mange tilfælde kunne måles i det forurenede vand og dermed give et fingerpeg om en forurenings oprindelse. Derudover kan der være tydelige forskelle i specifikke gener fra enterokokker, der stammer fra henholdsvis dyr og mennesker. Disse gener kan detekteres vha. DNAmetoder og på den måde bruges som genetiske markører for human, fækal forurening fra f.eks. spildevand. Slægten Bacteroides består ligeledes af godt 30 beskrevne bakteriearter, som alle har deres naturlige levested i tarmen hos mennesker og varmblodede dyr, hvor de er blandt de mest talrige mikroorganismer. Bacteroides er kendetegnet ved at være ca gange mere hyppig i tarmen end E. coli. Denne øgede hyppighed giver et godt udgangspunkt for måling med kvantitative DNA-metoder. Det samlede antal bakterier af slægten Bacteroides bestemmes først med en molekylærbiologisk teknologi, der kaldes kvantitativ PCR, som er følsom ned til kun få bakterier. Hvis denne test er positiv, er der tale om en ægte fækal forurening. Herefter bruges korte arts-specifikke DNA-stykker BakMat til at danne forureningsprofiler for forskellige dyregrupper, der kunne være potentielle kilder til forureningen (f.eks. kvæg, Projektet med den fulde titel Overvågning og begrænsning af mikrobiel vækst har fået akronymet BakMat fordi det omhandler bakterier og materialer. I innovationskonsortiet arbejdes der bl.a. med molekylærbiologisk karakterisering af bakteriesamfund i drikkevand samt vækstregulerende forhold og overvågningsteknologier relateret til bakteriel vækst. Innovationskonsortiet udgøres af væsentlige danske aktører, der repræsenterer hele værdikæden i forbindelse med overvågning og begrænsning af mikrobiel vækst. Forskning og udvikling:, DELTA, DHI Institut for Vand og Miljø, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Virksomheder: AVK International A/S, Grundfos Management A/S, Nordisk Wavin A/S, Alpharma, PBI Dansensor A/S, Per Aarsleff A/S, Århus Kommunale Værker.

5 12 Ældre vandtårn under nedrivning. Tårnet var under mistanke for at være kilden til den store vandforurening i Århus i Der var mindre revner og huller i taget, hvor vand med fuglelort kunne sive ind. Foto: Århus Kommunale Værker Om forfatterne Torben Lund Skovhus (cand. scient., ph.d.) er konsulent ved Kemi- og Vandteknik, Tlf.: teknologisk.dk Peter Wejse (cand.scient., ph.d.) er konsulent ved Kemi- og Vandteknik, Aaron M. Saunders (ph.d.) er post.doc. ved Mikrobiologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet samt konsulent ved Kemi- og Vandteknik, Søren Bastholm (cand.polyt.), er ph.d.-studerende ved Sektion for Miljøteknologi, Inst. for Kemi, Miljø og Bioteknologi, Aalborg Universitet Peter Roslev (cand.scient., ph.d.) er lektor ved Sektion for Miljøteknologi, Inst. for Kemi, Miljø og Bioteknologi, Aalborg Universitet duer, spildevand, etc.). Hver forureningsprofil vil have en unik sammensætning af bakterier med oprindelse fra forskellige varmblodede dyr. Med et indgående kendskab til disse forureningsprofiler vil man hurtigt og præcist kunne kortlægge og opklare forureningshændelsen. Fremtidens drikkevandsovervågning Fremtidens drikkevandsovervågning vil i højere grad bruge DNA-baseret monitering af gener og genetiske egenskaber. Denne fremgangsmåde vil efterhånden afløse hidtidige dyrkningsbaserede metoder, som måler colibakterier og E. coli. Anvendelsen af DNA-baserede metoder i fremtidens drikkevandsovervågning vil muligvis også betyde, at man i begyndelsen kan påvise flere potentielle forureningstilfælde pga. deres øgede følsomhed. Disse tilfælde skal i første omgang undersøges nærmere, men i takt med, at der opbygges en større viden på området vil man blive i stand til at skelne mellem harmløse forekomster af ufarlige mikroorganismer og mere alvorlige forureningstilfælde. I de sidstnævnte tilfælde kan det komme på tale at indføre en slags karantæneperiode, når egentlige sygdomsfremkaldende mikroorganismer er blevet påvist i vandforsyningen. Nøgleordene er i disse tilfælde bedre metoder og større viden om mikroorganismer og vira i drikkevand, således at man bedre kan skelne mellem forskellige typer forureninger. Evnen til at kunne give præcise oplysninger om drikkevandets mikrobiologiske kvalitet vil være vigtig ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt og vil formentlig også blive en vigtig kvalitets- og konkurrenceparameter for fremtidens drikkevandsforsyninger i både Danmark og udlandet. For at disse nye kildesporingsmetoder skal kunne bruges i praksis kræver det erfaring med forskellige forureningsprofiler. Denne erfaring er under opbygning på Mikrobiologisk Laboratorium på i Århus, og via et tæt samarbejde med universiteterne udnyttes teoretisk viden om kildesporing og moderne DNA-metoder til udvikling af brugbare analyser til glæde for den danske drikkevandssektor og i sidste ende forbrugerne. Videre læsning Innovationskonsortiet BakMat: : Hurtigmetoder til screening for coliforme bakterier og E. coli i drikkevand. Miljøstyrelsen 2004, Miljøprojekt nr Roslev, P., L.A. Bjergbæk og A.S. Petersen Bakterierne går i dvale i dit vandrør. Aktuel Naturvidenskab 5: Seurink, S., W. Verstraete og S.D. Siciliano Microbial source tracking for identifi cation of fecal pollution. Reviews in Environmental Science and Biotechnology. 4:

Nye hurtigmetoder til påvisnings af mikrobielle forureninger i drikkevand

Nye hurtigmetoder til påvisnings af mikrobielle forureninger i drikkevand Nye hurtigmetoder til påvisnings af mikrobielle forureninger i drikkevand Peter Sektion for Miljøteknologi Institut for Kemi og Bioteknologi Aalborg Universitet Slide 1 1 af 31 Nye hurtigmetoder Tak til

Læs mere

DNA fingeraftryk: Hvordan kan vi bruge DNA - baserede metoder ved drikkevandsforureninger? Anna Krestine Nørgaard Teknologisk Institut

DNA fingeraftryk: Hvordan kan vi bruge DNA - baserede metoder ved drikkevandsforureninger? Anna Krestine Nørgaard Teknologisk Institut DNA fingeraftryk: Hvordan kan vi bruge DNA - baserede metoder ved drikkevandsforureninger? Anna Krestine Nørgaard Teknologisk Institut INTRODUKTION Teknologisk Institut; - Hvem er vi?! Anvendte metoder

Læs mere

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,

Læs mere

Tilførsler af mikrobielle patogener til de danske farvande

Tilførsler af mikrobielle patogener til de danske farvande Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.9 Tilførsler af mikrobielle patogener til de danske farvande Niels Bohse Hendriksen Dato: August 2012 Side 1/12 Dette faglige baggrundsnotat skal, sammen med andre notater

Læs mere

Automatiseret Alarmbaseret Prøvetagning. Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden

Automatiseret Alarmbaseret Prøvetagning. Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden Automatiseret Alarmbaseret Prøvetagning Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden 28-6-2015 1 Projekt 7640.2013: Projekt-titel: Automatiseret alarmbaseret prøvetagning (AAP) Hovedansøger: Amphi-Bac

Læs mere

Drikkevandssensorer 2016

Drikkevandssensorer 2016 Drikkevandssensorer 2016 Teknisk gennemgang af målemetoder Vandhuset, 27. januar 2016 Loren Ramsay, VIA Engineering Monitering Vi vil gerne monitere for bakterier i vores drikkevand. Men kan vi blive mere

Læs mere

Vandværkerne i Viborg Kommune. den 15. november 2010

Vandværkerne i Viborg Kommune. den 15. november 2010 Vandværkerne i Viborg Kommune den 15. november 2010 Fusion mellem miljøafdelingerne i MLK Vestjylland og MLK Thisted gennemføres pr. 1/1 2000 17 kommuner i Ringkøbing amt 6 kommuner i Viborg amt Virksomhedens

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

Sensorteknologi i vandsektoren

Sensorteknologi i vandsektoren " Sensorteknologi i vandsektoren Udarbejdet af: Per Elbjerg Jørgensen, M.Sc. Biology, DHI Micheal Vedel Wegener Kofoed, cand.scient., PhD, Teknologisk Institut 15. januar 2013 1 BAGGRUND OG FORMÅL...3

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

MIKROBIOLOGI OG GEOLOGI - ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE

MIKROBIOLOGI OG GEOLOGI - ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE MIKROBIOLOGI OG GEOLOGI - ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE Carsten Suhr Jacobsen Et fredeligt landskab strækker sig fra stranden op i landet. I jordbunden er der imidlertid et myldrende liv. Foruden mange

Læs mere

Tilladelse til UV-belysning af drikkevand

Tilladelse til UV-belysning af drikkevand Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. april 2014 Tilladelse til UV-belysning af drikkevand Ekstraordinær belysning af drikkevand med UV-lys efter bl.a. renovering af

Læs mere

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011.

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Indhold INDLEDNING 2 BEREDSKAB OG ANALYSEMETODER 2 DRIFT OG VEDLIGEHOLD 6 RÅVAND 7 LEDNINGSRENOVERINGER 9 1 Indledning På BactiQuant temadagen d. 20. september

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Test af mikrobiologiske hurtigmetoder DANVA Forsknings- og Udredningsprojekt nr. 3. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Test af mikrobiologiske hurtigmetoder DANVA Forsknings- og Udredningsprojekt nr. 3. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Test af mikrobiologiske hurtigmetoder DANVA Forsknings- og Udredningsprojekt nr. 3 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Test af Mikrobiologiske hurtigmetoder Februar 2006 Test af Mikrobiologiske hurtigmetoder

Læs mere

Døgnprøvetager. Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger

Døgnprøvetager. Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger Døgnprøvetager Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger Styrket kontrol med døgnprøvetageren Med en døgnprøvetager er det muligt at udtage et større prøvevolumen

Læs mere

Hurtig karakterisering af bakterier i renseanlæg gennem DNA sekventering. Det er bakterierne der renser vandet

Hurtig karakterisering af bakterier i renseanlæg gennem DNA sekventering. Det er bakterierne der renser vandet Hurtig karakterisering af bakterier i renseanlæg gennem DNA sekventering spændende resultater og nye perspektiver inden for procesdesign og driftsoptimering Mads Albertsen Poul Larsen, Marta Nierychlo,

Læs mere

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Badevandsprofil 2012 Badevandsprofil for Tversted Strand, Tversted Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2008 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Silkeborg Tekniske Skole Htx Biologi B - valgfag

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. Sommersted Vest Vandværk

BEREDSKABSPLAN. Sommersted Vest Vandværk BEREDSKABSPLAN for Sommersted Vest Vandværk Udgave af december 2010 Side 1 Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Alarmerings- og telefonliste Forholdsregler og handleplan Kortmateriale/Foto

Læs mere

FYRTÅRNSPROJEKT FREMTIDENS DRIKKEVANDSFORSYNING: ONLINE MIKROBIEL OVERVÅGNING

FYRTÅRNSPROJEKT FREMTIDENS DRIKKEVANDSFORSYNING: ONLINE MIKROBIEL OVERVÅGNING FYRTÅRNSPROJEKT FREMTIDENS DRIKKEVANDSFORSYNING: ONLINE MIKROBIEL OVERVÅGNING Gør tanke til handling VIA University College DITTE A. SØBORG, FORSKERGRUPPEN FOR ENERGI OG MILJØ, VIA UNIVERSITY COLLEGE NOVEMBER

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Ny chip sætter navn på kræften

Ny chip sætter navn på kræften Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 24. maj 2012 J.nr.: NMK-42-00296 (tidl. NMK-42-00225) Ref.: trmas/gom AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi

Læs mere

Risikostyring i vandforsyningen

Risikostyring i vandforsyningen Risikostyring i vandforsyningen Hans-Jørgen Albrechtsen Professor, Cand. scient, PhD Vand i Byer, HA3 Klimausikkerhed TI, Taastrup 17. Sep. 2010 Er der risiko? ust 20 Borgerne i Tune fik ren besked på

Læs mere

Lejre Vandråd. Repræsentantskabsmøde og bekendtgørelse om kvalitetssikring. 18. april 2013 Lejre Vandråd 1

Lejre Vandråd. Repræsentantskabsmøde og bekendtgørelse om kvalitetssikring. 18. april 2013 Lejre Vandråd 1 Lejre Vandråd Repræsentantskabsmøde og bekendtgørelse om kvalitetssikring 18. april 2013 Lejre Vandråd 1 Dagsorden 19.00 Der bydes velkommen 19.05 Repræsentantskabsmøde i henhold til dagsorden 19.50 Pause

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Incimaxx Aqua S-D. Produktdatablad. Beskrivelse: Produktfordele:

Incimaxx Aqua S-D. Produktdatablad. Beskrivelse: Produktfordele: Produktdatablad Incimaxx Aqua S-D Beskrivelse: Surt produkt til rengøring og desinfektion af drikkevandssystemer og drikkevand til dyr Produktfordele: Fjerner hurtigt og effektivt kalk og alger i vandrør

Læs mere

Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri

Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri 34 GENETIK Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri Nye DNA-metoder kan med meget stor sikkerhed afsløre fra hvilket havområde en fi sk stammer. Disse nye metoder forventes at blive vigtige redskaber

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

Let adgang til frisk og koldt drikkevand i dagtilbud

Let adgang til frisk og koldt drikkevand i dagtilbud Let adgang til frisk og koldt drikkevand i dagtilbud ANBEFALING Børn og unge bør have let adgang til friskt, koldt og rigeligt drikkevand. Det er vigtigt for børns udvikling og trivsel, at der findes et

Læs mere

Online Coli Detection

Online Coli Detection Online Coli Detection Kolofon Titel: Online coli detection ISBN nr. 978-87-92708-29-8 (PDF) Emneord: Målinger I vand, coli, drikkevand. Udgiverkategori: Statslig Projektmidler: Projektet er gennemført

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Undgå blown packs med ny metode... 1. Udnyttelse af registreringssystemer for slagtedata fra kvæg... 2

Undgå blown packs med ny metode... 1. Udnyttelse af registreringssystemer for slagtedata fra kvæg... 2 Projektstatus 2. kvartal 2012 - Kvægafgiftsfonden Juni 2012 LBG/JUSS Indhold Undgå blown packs med ny metode... 1 Udnyttelse af registreringssystemer for slagtedata fra kvæg... 2 KKC-2, Kvalitetssikring

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar THOMAS RASMUSSEN Naturvidenskab og teknologi som makkerpar Et styrket samarbejde mellem gymnasier, virksomheder og universiteter er en væsentlig faktor, når man skal vise, hvad basisviden kan bruges til

Læs mere

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima Århus Kolding Odense Hillerød, Biolog PhD Produktchef Dagens Danmark - en ny arbejdsplads bliver til! Der er gener men.. årsagen? Luftprøver

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 juni 2011 Institution Gymnasiet HTX - Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

Badevandsprofil 561 Furesøen, Fiskebæk Friluftsbad Revisionsdato: 24-03-2011

Badevandsprofil 561 Furesøen, Fiskebæk Friluftsbad Revisionsdato: 24-03-2011 Badevandsprofil 561 Furesøen, Fiskebæk Friluftsbad Revisionsdato: 24-03-2011 Medlemsstat Danmark Kommune Furesø Kommune DKBW Nr. DKBW45 Station Nr. D561 Station Navn Furesøen, Fiskebæk Friluftsbad DKBW

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Trine Rolighed Thomsen (seniorkonsulent, lektor, mikrobiolog) Center for Kemi- og Bioteknik, TI, Afd. for Bioteknologi, AAU, 7220 1828,

Trine Rolighed Thomsen (seniorkonsulent, lektor, mikrobiolog) Center for Kemi- og Bioteknik, TI, Afd. for Bioteknologi, AAU, 7220 1828, Hvorfor opstår legionella i varmt brugsvand og hvorfor er det farligt? Trine Rolighed Thomsen (seniorkonsulent, lektor, mikrobiolog) Center for Kemi- og Bioteknik, TI, Afd. for Bioteknologi, AAU, 7220

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Kildesporing af fækalforurening ved Aså. En undersøgelse udført af Amphi-bac ApS i samarbejde med Brønderslev Kommune.

Kildesporing af fækalforurening ved Aså. En undersøgelse udført af Amphi-bac ApS i samarbejde med Brønderslev Kommune. Kildesporing af fækalforurening ved Aså En undersøgelse udført af Amphi-bac ApS i samarbejde med Brønderslev Kommune. Dato: 1. udgave den 2. juli 2009 Kommune: Brønderslev Kommune Prøvetagning og tekst:

Læs mere

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 Kvælstof, fosfor og vandmiljøplaner Gør kort rede for kvælstof og fosfors kredsløb i naturen - og kom ind på følgerne ved udledning af næringssalte til vandmiljøet. Med udgangspunkt

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

BEREDSKABSPLAN Udgave 3 / 19.11.2015

BEREDSKABSPLAN Udgave 3 / 19.11.2015 FEJRUP STRAND VANDVÆRK A.M.B.A. BEREDSKABSPLAN Udgave 3 / 19.11.2015 INDHOLD. 1. Formål. 2. Ansvar 3. Beredskabssituationer 4. Handlings procedurer Bilag: A Alarmeringsliste B Dokumentationsskema 1 FORMÅL.

Læs mere

Mikrobiologiske drikkevandsforureninger på almene vandforsyninger i 2014 og 2015

Mikrobiologiske drikkevandsforureninger på almene vandforsyninger i 2014 og 2015 Mikrobiologiske drikkevandsforureninger på almene vandforsyninger i 214 og 215 Ida Lyng og Henrik L. Hansen, Embedslægerne Syd, Styrelsen for Patientsikkerhed Embedslægeinstitutionerne har de seneste seks

Læs mere

Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug,

Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, fødevarehåndtering samt natur og miljø 1 FIVU s bidrag til

Læs mere

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium Årsrapport 2012 31. marts 2013 Proj.nr. 2000207 SUM/JUSS Mikrobiologisk beredskab Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab sikres opdateret viden om mikrobiologiske analysemetoder. Virksomhederne

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling

Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling Lumsås Vandværk Oddenvej 97 4500 Nykøbing Sjælland Den 22. juni 2016 Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling Odsherred Kommune har efter samråd med Embedslægen besluttet at give Lumsås Vandværk

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Fagbilag bioteknologi

Fagbilag bioteknologi fagbilag bioteknologi 1 Fagbilag bioteknologi 1. Identitet og formål 1.1 Siden penicillinets opdagelse for ca. 50 år siden, har der været en rivende udvikling indenfor området bioteknologi. Bioteknologi

Læs mere

DNA sekventering af bakterier i renseanlæg:

DNA sekventering af bakterier i renseanlæg: DNA sekventering af bakterier i renseanlæg: spændende resultater inden for troubleshooting og driftsoptimering Mads Albertsen Marta Nierychlo & Per Halkjær Nielsen CENTER FOR MICROBIAL COMMUNITIES Det

Læs mere

Hvorfor har vi brug for salt?

Hvorfor har vi brug for salt? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Rødvig Øst, Rødvig. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Rødvig Øst, Rødvig. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Rødvig Øst, Rødvig Ansvarlig myndighed: Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge stevns@stevns.dk sikkerpost@stevns.dk Tlf.: 56 57 57 57 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Forord: Ny analyse om offshoring og status på ansøgninger

Forord: Ny analyse om offshoring og status på ansøgninger DATO 25. maj 2011 SIDE 1/5 Oversigt: Ny analyse om offshoring og status på ansøgninger Partnere i strategiske vandprojekter fortæller DSF samler verdenseliten inden for økonomisk forskning Kommende arrangementer

Læs mere

London, 1850-erne Snow og smittespredning af kolera. www.hst.aau.dk INSTITUT FOR MEDICIN OG SUNDHEDSTEKNOLOGI

London, 1850-erne Snow og smittespredning af kolera. www.hst.aau.dk INSTITUT FOR MEDICIN OG SUNDHEDSTEKNOLOGI Flourid i drikkevand og tandskader - muligheder for forskning i danske registre om miljø og sundhed Henrik Bøggild Ledende embedslæge, phd, lektor Embedslægerne Nordjylland og Aalborg Universitet ATV møde,

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG OMFANG, ERFARINGER OG GODE RÅD TIL AT UNDGÅ DEM

FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG OMFANG, ERFARINGER OG GODE RÅD TIL AT UNDGÅ DEM FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG OMFANG, ERFARINGER OG GODE RÅD TIL AT UNDGÅ DEM DISPOSITION Drikkevandsforureninger i Danmark Omfang og konsekvenser af Køge-sagen Hvordan kan forureninger forebygges?

Læs mere

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.

Læs mere

Identifikation af coliforme bakterier som et nyt redskab til kildesporing

Identifikation af coliforme bakterier som et nyt redskab til kildesporing Identifikation af coliforme bakterier som et nyt redskab til kildesporing Titel: Forfatter: Anden bidragyder URL: Identifikation af coliforme bakterier som et nyt redskab til kildesporing Linda Bagge,

Læs mere

Hvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

Hvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 indføres der nye regler på jordforureningsområdet. Der indføres et begreb, der kaldes områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at al jord i byzonen er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg

Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg Notat Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg Vand J.nr. BLS-400-00015 Ref. hebkr Den 23. april 2010 Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Temadag om sikre systemer til brugsvand

Temadag om sikre systemer til brugsvand Temadag om sikre systemer til brugsvand Reduktion af bakterier, kalk og skadelige metaller i brugsvand Århus 25. februar 2008 Rent drikkevand Metalafgivelse til drikkevandet Drikkevandskølere, ismaskiner

Læs mere

ISOPA PRODUCT STEWARDSHIP PROGRAMMES. Walk the Talk. MDI brugere. 1 Version09/06

ISOPA PRODUCT STEWARDSHIP PROGRAMMES. Walk the Talk. MDI brugere. 1 Version09/06 ISOPA PRODUCT STEWARDSHIP PROGRAMMES Walk the Talk MDI brugere 1 Version09/06 2 Walk the Talk - MDI brugere Indhold Væsentlige data God praksis Når ting går skævt... Dialog 3 MDI-klassificering i henhold

Læs mere

Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om. Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011

Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om. Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011 Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011 December 2012 Indholdsfortegnelse 1. Resumé...2 2. Baggrund...3 3. Regelgrundlaget...3 4. Mikrobiologiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2015 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Bioteknologi

Læs mere

Administrationsgrundlag for Badevand

Administrationsgrundlag for Badevand Administrationsgrundlag for Badevand Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 2 3.1 Det politiske råderum...

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet KALK RØRVIG ApS Unionkul A/S Kalkbrænderiløbskaj 4 2100 København Ø Den 10. december 2014 Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet Odsherred Kommune sender hermed et påbud om at forbedre

Læs mere

Konference: Vand, stormflod og befolkning

Konference: Vand, stormflod og befolkning Konference: Vand, stormflod og befolkning Underviser Hanne Kjær Jørgensen Ulrik Keller Mogens Bjørn Nielsen Anne Vinther Kjerulf Ole Mark Tilpasning til fremtidens vandmasser er en ny og udfordrende opgave

Læs mere

Hvorfor DDS (ISO 22000) i Brønderslev Vand A/S

Hvorfor DDS (ISO 22000) i Brønderslev Vand A/S Hvorfor DDS (ISO 22000) i 13. og 14. marts 2012 Fokus i medierne Dansk drikkevand er truet I Køge Kommune tæller de stadig deres syge: Ca. 140 mennesker har ifølge embedslægens opgørelse været ramt af

Læs mere

ColiBox. - et kombineret koncept til filtrering og hurtig påvisning af coliforme bakterier og E. coli i vand

ColiBox. - et kombineret koncept til filtrering og hurtig påvisning af coliforme bakterier og E. coli i vand - et kombineret koncept til filtrering og hurtig påvisning af coliforme bakterier og E. coli i vand Kolofon Titel: ColiBox et kombineret koncept til filtrering og hurtig påvisning af coliforme bakterier

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Henrik Johnsen NOVADAN

Henrik Johnsen NOVADAN René Larsen NOVADAN Henrik Johnsen NOVADAN Kan den halvårlige kontrol af indholdet af Bacillus cereus i nyvaskede hospitals tekstiler bruges som en indikation for at vaskeprocessen effektivt desinficerer

Læs mere

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com Lely Caring - fokus på pattespray www.lely.com innovators in agriculture LELY CARING INTRO TIL YVERPLEJE Det er vigtigt med sunde yvere som basis for en optimal mælkeproduktion. I gennemsnit lider én ud

Læs mere

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15 Indhold 1 Indledning 11 2 Jordens alder, det første liv 15 Isukasia, verdens ældste klipper 15 Bakterier er små, og der er mange af dem 17 Kvælstofkredsløbet Bakterier holder naturen i gang 18 Der er bakterier

Læs mere

I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00

I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00 I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00 Del: Mange kommuner ved ikke, om borgerne er tilfredse med ældrepleje,

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

Beredskabsplan. Vandværkets bestyrelse har det generelle ansvar overfor forbrugerne mht. levering af tilstrækkeligt og rent drikkevand.

Beredskabsplan. Vandværkets bestyrelse har det generelle ansvar overfor forbrugerne mht. levering af tilstrækkeligt og rent drikkevand. 1. Beredskabsplan, Ryomgård Vandværk Beredskabsplan Denne beredskabsplan for Ryomgård Vandværk er udarbejdet med henblik på at sikre opretholdelse af vandværksdrift i forskellige former for krisesituationer,

Læs mere

Idekatalog. Elever af Elever af Ellehammer

Idekatalog. Elever af Elever af Ellehammer Idekatalog Elever af Elever af Ellehammer Indhold Chr. Hansen... 3 Trendy mælk og markedsføring... 3 Produktudvikling til Asien og Afrika... 3 Gaia Solar... 4 Formidlingsopgaver... 4 Smart anvendelse af

Læs mere

Sekundavand og Sundhed

Sekundavand og Sundhed Sekundavand og Sundhed 29.01.2013 Henrik L Hansen Kontorchef, ledende embedslæge Konklusion Sekundavand er en del af den fremtidige vandforsyning 1 Vi har godt drikkevand i dag - og det vil vi gerne fortsat

Læs mere

Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt?

Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt? Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt? Hans-Jørgen Albrechtsen Óluva K. Vang Charlotte B. Corfitzen Bo Lindhardt Nordvand A/S Dansk Vand Konference.-2. november

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2005 Indhold INDHOLD 3 1 FORORD 5 2 INDLEDNING 7 2.1 MÅLGRUPPE 7 2.2 VANDFORSYNINGSANLÆG

Læs mere

Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår

Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår Tranum Vandværk Att.: Morten Jakobsen Uglevej 2 A Tranum 9460 Brovst Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Peter Holdt Direkte 7257

Læs mere

Fysisk påvirkning af hårdt vand Kalkknuserens indflydelse på dannelse af kalkbelægninger

Fysisk påvirkning af hårdt vand Kalkknuserens indflydelse på dannelse af kalkbelægninger Fysisk påvirkning af hårdt vand Kalkknuserens indflydelse på dannelse af kalkbelægninger Aalborg Universitet Esbjerg Sektion for Kemi- og Bioteknologi Kolloid- og Overfladekemi Forskningsgruppe Niels Bohrs

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bork Havn Surfstrand, Bork. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bork Havn Surfstrand, Bork. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bork Havn Surfstrand, Bork Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere