Prøver evaluering undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prøver evaluering undervisning"

Transkript

1 Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1

2 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til tekstopgivelser og prøveoplæg... 4 Prøveoplæg... 4 Eksempler på prøveoplæg... 5 Beskrivelse af et ideelt prøveforløb... 6 Kontakt til censor... 6 Hvor går det galt?... 6 Hvad skal man gøre, hvis der er fejl og mangler?... 7 Faglig læsning... 8 Prøveform A og B... 8 Erfaringer med prøveform B

3 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra 28 censorer, der har medvirket ved prøver på i alt 64 skoler. Evalueringsrapporterne giver et vigtigt indblik i prøven i fysik/kemi i skoleåret 2010/2011 og i den undervisning, der har ledt op til prøven. Evalueringsmaterialet giver læreren mulighed for at få indblik i, hvordan prøverne på landsplan afholdes, og hvordan de evalueres af de beskikkede censorer. Samtidig giver beskrivelserne læreren mulighed for at sammenligne egne erfaringer, oplevelser og undervisningserfaringer med de beskrevne forhold. Censorerne yder en meget stor indsats både i forhold til engagement, rådgivning og vejledning af og hjælp til kollegaer og med deres uddybende tilbagemeldinger til mig som fagkonsulent. Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at sige tak for det store og kvalificerede arbejde, der ydes og den gode og positive kommunikation, der kendetegner samarbejdet. 3

4 Prøvebekendtgørelsen 4.4 (prøveform A) og 4.10 (prøveform B): Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder De formelle krav til tekstopgivelser og prøveoplæg Prøvebekendtgørelsen skal forstås således, at tekstopgivelserne skal dække trinmål for 9. klasse. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi, men der er ikke krav om, at der skal være lige mange kapitler, sider eller opslag til henholdsvis fysik og kemi. Tekstopgivelserne skal være en opgørelse over, hvilke materialer der er anvendt i undervisningen og skal også indeholde en kort beskrivelse af, hvordan undervisningen har fundet sted. Har den vekslet mellem teoretisk gennemgang og praktiske forsøg, har eleverne arbejdet med meget lukkede forsøgsvejledninger, eller har de selv kunne eksperimentere sig frem til forsøgsopstillinger og konklusioner? Beskrivelsen af undervisningens form og indhold skal bidrage til at sikre, at både censor og elever ved, på hvilket grundlag prøven finder sted. Man skal dog være opmærksom på, at tekstopgivelserne kun skal indeholde oplysninger om materialer, der knytter an til stof, der prøves i. Det betyder, at tekstopgivelser er lig med emner til prøveoplæg. Eleverne skal prøves i slutmålene for faget. Hvis opgivelserne lever op til kravet om at dække trinmål for 9. klasse, vil det almindeligvis også betyde, at slutmålene ligeledes er dækket ind, idet disse er formuleret mere overordnet. Derudover skal tekstopgivelserne også indeholde oplysninger om prøvedatoer, antal elever til prøven samt hvilken prøveform, der er valgt. En vigtig ting i forbindelse med tekstopgivelser og som meget ofte mangler er skolelederens underskrift på tekstopgivelserne. Skolelederen skal skrive under på tekstopgivelserne, da det er skolelederens ansvar, at klassen har fået den rette undervisning i henhold til Fælles Mål 2009, og at prøverne gennemføres efter bestemmelserne i prøvebekendtgørelsen. Prøveoplæg Et prøveoplæg skal være ukendt for eleverne og må derfor kun anvendes to gange i løbet af hele prøveforløbet også selv om prøveforløbet strækker sig over to dage. Der er ingen fastsatte regler for, hvordan et prøveoplæg skal formuleres, men oplægget skal give eleven mulighed for at give en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer fra fysik og/eller kemi. Det er dermed ikke et krav, at eleven skal kunne inddrage både fysik og kemi i samme prøveoplæg. Prøveoplægget skal også lægge op til en selvstændig besvarelse, og derfor kan rene forsøgsvejledninger ikke anvendes da de ofte er meget bundne og ikke giver store muligheder for selvstændighed. Som lærer skal 4

5 man også være opmærksom på, om illustrationer, tegninger eller stikord kan virke for styrende i forhold til elevens muligheder for selvstændigt at finde på forsøg eller forsøgsopstillinger. Eksempler på prøveoplæg Tegningen til venstre herfor er et eksempel på et prøveoplæg, der for nogle elever kan være svært at bruge. Der er ingen tekst til at guide eleven eller give eleven en ide om, hvad han/hun skal prøves i er det solenergi, er det forurening eller er det energiforsyning? Det er vigtigt, at et prøveoplæg giver eleven en klar ide om, hvad der prøves i samt at eleven ved, hvor han/hun kan begynde. Selve tegningen kan godt bruges i et prøveoplæg, men der skal lidt tekst til, så eleven har et udgangspunkt, som vedkommende kan arbejde videre fra. Til højre herfor er et eksempel på et prøveoplæg, hvor eleven ved, hvad der skal arbejdes med. Der står direkte, at eleven skal undersøg/analyser væskerne på forskellige måder og prøv, om du kan bestemme, hvilke væsker, der er tale om. Eleven får stillet en strømkilde til rådighed og får også et lille vink om, at det er vigtigt, hvilken type af strøm der vælges. Oplæg 5 Du modtager nogle ukendte væsker! Undersøg/analyser væskerne på forskellige måder, og prøv om du kan bestemme, hvilke væsker, der er tale om! Til din rådighed stilles også en strømkilde. Vælg hvilken type af strøm du ønsker at benytte Du er velkommen til at inddrage andre forsøg og betragtninger, som du synes er væsentlige for din fremlæggelse God arbejdslyst 5

6 Beskrivelse af et ideelt prøveforløb Prøverne i folkeskolen er en dokumentation af elevens tilegnelse af de mål og krav, der er gældende for de enkelte fag. Det er derfor vigtigt, at elever og forældre også er orienteret om, hvad undervisningens indhold er, og hvad der forventes ved prøverne for de enkelte fag. En måde at gøre såvel elever som forældre bekendt med hvad der opgives til prøven, er ved at udlevere et eksemplar af tekstopgivelserne. Udover tekstopgivelserne skal eleverne også orienteres om prøvedatoer, den valgte prøveform, samt hvilke undervisningsformer censor har fået oplyst, der er anvendt i undervisningen. På den måde vil både elever og forældre være bekendt med, hvad der forventes ved prøven, når de har trukket det ukendte prøveoplæg. Som tidligere skrevet skal prøveoplæggene være ukendt for eleverne. Derfor bør man gennem undervisningen forberede eleverne på, hvordan disse kan håndteres, og hvilke forventer der er til eleverne i prøvesituationen. Kontakt til censor Tekstopgivelser, prøveoplæg og plan over prøvedagenes forløb skal være tilsendt censor senest 14 dage før første prøvedag, så censor har god tid til at sætte sig ind i emner og prøveoplæg. Det er derefter kutyme, at censor kontakter eksaminator for dels at kvittere for modtaget materiale og for at drøfte eventuelle forhold, det er væsentligt at få afklaret inden selve prøven. Det kan være prøveoplæggenes opbygning, spørgsmål til tekstopgivelserne eller selve forløbet af prøvedagene. Det er vigtigt, at selve prøven forløber i en behagelig og rolig atmosfære, så eleverne får en god oplevelse ved at gå til prøve. Samtidig skal man både som lærer og censor sikre sig at få et godt og retvisende billede af, i hvilket omfang eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for det enkelte fag ( 1 i Prøvebekendtgørelsen). Det vil blandt andet sige, at man skal spørge ind til elevens viden og forståelse inden for oplæggets rammer, så man er sikker på at kunne bedømme eleven på såvel den teoretiske viden som det praktiske laboratoriearbejde, men med respekt for elevens medindflydelse på prøvens forløb. Hvor går det galt? Det er ikke altid, at et prøveforløb går efter bogen, og hvor går det så galt? Tekstopgivelserne bliver ofte sendt af sted uden, at skolelederen har godkendt dem med sin underskrift. Dette kan bl.a. skyldes, at mange laver deres tekstopgivelser på et almindeligt ark og ikke bruger formaliserede standard-ark, hvor de nødvendige og relevante oplysninger, som skal påføres, er anført. Sådanne ark kan med fordel anvendes for at sikre, at alle oplysninger er med, herunder skolelederens underskrift. 6

7 Siden august 2009 har skolerne haft mulighed for i fysik/kemi at vælge mellem prøveform A og prøveform B, og det er vigtigt, at det af tekstopgivelserne fremgår, hvilken prøveform eleverne skal prøves efter. Det punkt i prøveforløbet, der oftest er udgangspunkt for diskussion og uenighed mellem lærer og censor, er prøveoplæggene. Diskussionen går ofte på, om prøveoplæggene er for åbne eller lukkede for eleverne, eller om der er for meget hjælp til eleverne i den måde prøveoplæggene er bygget op på. Det er her vigtigt, at læreren i sin dialog med censor forklarer sine overvejelser i forhold til udformningen af de enkelte prøveoplæg. Der kan være en særlig grund til, at prøveoplæggene er formuleret, som de er. Forklaringen kan derfor være vigtig for censor for at forstå udformningen og formuleringen i prøveoplæggene. Det betyder dog ikke, at lærer altid kan få ret i sin formulering af prøveoplæg, for de skal selvfølgelig stadig opfylde de krav til prøveoplæg, som er formuleret i prøvebekendtgørelsen og som uddybes i fagets prøvevejledning. Det er derfor vigtigt, at læreren også i denne sammenhæng er åben og lyttende i forhold til censors vurderinger. I et godt prøveoplæg er eleven ikke i tvivl om, hvad emnet for prøven er. Ud fra prøveoplægget vil eleven selvstændigt kunne komme på relevant teori, som kan underbygges gennem et eller flere forsøg. Der kan i et godt prøveoplæg sagtens være stikord, men eleven skal orienteres om, at stikordene ikke skal bruges, men kan benyttes som inspiration. På den måde vil den fagligt stærke elev selv kunne komme i gang med prøven, mens den svage elev vil kunne benyttes stikordene som pejlemærker. Hvad skal man gøre, hvis der er fejl og mangler? Såfremt man som censor modtager materiale, der er fejl og mangler ved, er det vigtigt, at man hurtigst muligt kontakter eksaminator. Det er vigtigt, at denne første kontakt er en positiv kontakt, hvor man konstruktivt gør opmærksom på sine betænkeligheder ved enten tekstopgivelser eller prøveoplæg. Hvis det er nogle formelle forhold som en manglende underskrift af skoleleder, kan man som censor vælge blot at påpege manglen og foreslå, at en manglende underskrift fremsendes inden selve prøven. Hvis der er alvorlige mangler som manglende målopfyldelse, er det vigtigt, at man som censor danner sig et samlet overblik over de manglende mål i Fælles Mål 2009, inden man kontakter eksaminator. På den måde kan man helt konkret påpege over for eksaminator, hvilke mål der mangler at blive opfyldt. Eksaminator skal så vidt muligt sørge for, at de manglende mål bliver dækket ved prøven dette kan måske lade sig gøre ved en omformulering af nogle prøveoplæg eller ved at fremstille nogle flere prøveoplæg. Som censor er det dog vigtigt at huske, at det ikke må gå ud over eleverne, at eksaminator ikke har levet op til kravene fra Fælles Mål Disse mangler skal til gengæld fremhæves for skolens leder. 7

8 Hvis man som censor mener, at eksaminator ikke er lydhør over for indvindingerne, er næste skridt at inddrage sin egen skoleleder. Censors skoleleder skal så kontakte eksaminators skoleleder, og den videre drøftelse om manglerne ved prøven vil kunne være på skolelederniveau. Uanset forløbet frem mod prøven, er det vigtigt at have for øje, at eleverne i sidste ende skal have en god oplevelse af at gå til prøve, og at prøveafholdelsen ikke må blive påvirket af diskussionen mellem censor og eksaminator. I tilfælde af meget stor faglig uenighed om vurderingskriterier og faglige mål er det muligt at rette henvendelse til fagets fagkonsulent, som vil kunne vejlede i spørgsmål vedrørende faget. Faglig læsning Et af fokuspunkterne i Fælles Mål 2009 er faglig læsning, hvilket forventes at have en positiv indflydelse på den daglige undervisning. Eleverne læser måske flere tekster, hvor de selv skal finde det faglige indhold, og de styrkes dermed i at tænke naturvidenskabeligt i forskellige sammenhænge. Ved at læse en artikel om f. eks. vandforurening af en å kan eleverne trække på deres viden fra alle naturfagene og dermed anvende deres naturfaglige viden funktionelt i forhold til samfundet, som de er en del af. Den faglige læsning kan også inddrages i formulering af prøveoplæg, der fx kan have karakter af en artikel, hvor eleven selv skal identificere den naturfaglige problemstilling. Prøveform A og B Elever og lærer har siden august 2009 skulle vælge mellem prøveform A eller prøveform B. Arbejdsformen er den samme for de to prøveformer, men prøveform B indledes med 30 minutters forberedelse, hvor eleverne kan arbejde i grupper. Selve eksaminationen foregår for begge prøveformers vedkommende individuelt. Prøveform A Prøveform B Forberedelse Ingen forberedelse 30 minutters forberedelse, hvor eleverne kan arbejde i grupper Eksamination Individuel 2 timer inkl. votering Individuel 1½ time inkl. votering Antal elever Ca. 5 elever pr. hold Ca. 5 elever pr. hold Tidsforbruget pr. hold er det samme for prøveform A og B, men ved prøveform B har eleverne mulighed for at forberede sig sammen i grupper inden selve eksaminationen 8

9 begynder. Elever i en gruppe trækker samme prøveoplæg og forbereder sig sammen i 30 minutter. Efter de 30 minutter eksamineres eleverne individuelt, og resten af prøveforløbet er det samme som ved prøveform A. Erfaringer med prøveform B Erfaringerne med prøveform B er meget blandede gående fra en god prøveform for alle elever til en meget dårlig prøveform, der fratager elever tid og mulighed for vise deres potentiale. En fælles erfaring er, at man som lærer skal være meget opmærksom på at forberede eleverne på, hvad de må i løbet af forberedelsen. Eleverne kan bl.a. tale om, hvilke forsøg det vil være relevant at inddrage og hvordan forsøgene udføres. De kan også drøfte, hvilken teori det vil være relevant at komme ind på og hvordan prøveoplægget evt. kan perspektiveres, så de også inddrager viden fra de andre naturfag og sætter deres viden i forhold til samfundet omkring dem. Eleverne kan også i fællesskab tage stilling til hvordan de fordeler udstyr, som der måske kun er et enkelt eksemplar af. Eleverne må ikke begynde at finde laboratorieudstyr frem under forberedelsen, men de må gerne tale om, hvor de finder det og hvordan de vil sætte forsøget op, så de kan gå i gang med det lige så snart, at forberedelsen er færdig. Ligeledes skal man være meget opmærksom på, hvordan grupperne sættes sammen, hvilket afhænger meget af den enkelte klasse. Nogle klasser er gode til selv at sammensætte grupperne, så eleverne opnår et godt samarbejde og kan støtte hinanden. I andre klasser er vælges samarbejdspartnere ud fra venne-princippet. Det kan være en udmærket måde at danne grupper på, men det kan også give problemer, idet eleverne ved gruppedannelsen ikke er opmærksomme på vigtigheden af at kunne give hinanden en god faglig sparring. Eleverne skal også gøres opmærksomme på, hvordan de bedst kan bruge forberedelsestiden, så de udnytter den optimalt og hurtigere kan gå i gang med forsøg, når forberedelsestiden er færdig. Gode links

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 De formelle krav til tekstopgivelser

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Indhold 1 Forord 2 Indledning 3 Generelt 4 Prøveform

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Elevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU

Elevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU : Formål med prøven Formålet er, at du får mulighed for at dokumentere i hvilken grad, du opfylder målene for prøven. Prøvegrundlag Forud for den mundtlige prøve skal du aflevere en individuel skriftlig

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2013 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 27. maj, mens den anden prøve først er placeret den 3. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING Prøver Evaluering Undervisning Idræt Maj-juni 2015 Ved læringskonsulent Claus Langergaard - November 2015 Indhold Indledning... 2 Hvad er PEU, og hvad

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN I medfør af 3 i prøvebekendtgørelsen fastsættes nedenstående retningslinjer: Skolestyrelsen har modtaget en del henvendelser

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

INFORMATION OM. den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College

INFORMATION OM. den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College INFORMATION OM den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelt informationshæftet og om den afsluttende prøve på trin 1... 3

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Elev-info om prøver og eksaminer er til dig, der skal til prøve på det merkantile grundforløb.

Elev-info om prøver og eksaminer er til dig, der skal til prøve på det merkantile grundforløb. Forord Elev-info om prøver og eksaminer er til dig, der skal til prøve på det merkantile grundforløb. Vi vil gerne fortælle dig om de regler og den praksis, der gælder og samtidig give dig nogle gode prøvetips.

Læs mere

Gruppeeksamen The School of Law, AAU

Gruppeeksamen The School of Law, AAU Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer Praktiske og proceduremæssige forhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter. De skriftlige prøver afholdes: Onsdag den 2. maj kl. 09.00-10.00 Matematiske

Læs mere

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?

Læs mere

Prøvebestemmelser Prøve i grundfag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Prøve i grundfag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Prøve i grundfag Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag på Social- og Sundhedsuddannelsen,

Læs mere

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Prøvevejledning redigeret april 2015 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...

Læs mere

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2014

SRO på MG, åpril-måj 2014 SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende

Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Hans Hüttel 14. juni 2005 Folk ytrer tit en meget forståelig utryghed ved det at gå til mundtlig eksamen. Eksamen er en unormal situation og som eksaminand

Læs mere

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Eksamensreglement for EUD/EUX

Eksamensreglement for EUD/EUX Eksamensreglement for EUD/EUX 2016 Indholdsfortegnelse Indhold 1. Mundtlig eksamen... 3 2. Caseeksamen... 3 2.1 Case-arbejdsdag... 3 2.2 Case-eksamination... 4 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen...

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi. v/fagkonsulent Palle Hansen

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi. v/fagkonsulent Palle Hansen Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2007 v/fagkonsulent Palle Hansen Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorindberetninger fra 11 censorer, der har medvirket ved prøver på 29

Læs mere

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9 Censorvejledning For censorer ved eksamen i Tværfaglige projekter, som bedømmes ved en mundtlig prøve på Bygningskonstruktør-, Byggetekniker- og Kort- og Landmålingsteknikeruddannelsen Censorformandskabet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter

Læs mere

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,

Læs mere

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A MAJ 2014 FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A Mange lærere henvender sig med spørgsmål om mundtlig eksamen (skriftlig eksamen evalueres og behandles særskilt i årlige evalueringer i august/september

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2. Orientering om forhold omkring Folkeskolens Afgangsprøver - Suldrup Skole -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Prøvefagene i 9.

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 Studieretningsprojektet 3g * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 For yderligere information kan du aktivere denne QR med din smartphone eller ipad.: 2 3 Administration og logistik

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt hf - EP Vejledning til eksamensprojekt 2016 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Falstersvej 3-5, 2000 F Lindevangs Allé 8-12, 2000 F tlf. 3815 8500 Huskeliste: Gå-i-gang-møde om eksamensprojektet: i

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som: LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014 NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER PÅ NØRRE ALSLEV SKOLE 2014 Praktiske og proceduremæssigeforhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter for de skriftlige prøver DATO:

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Mandag d. 9. september 2013 CFU Sjælland Mikael Scheby Dagens indhold Velkomst, præsentation, formål med dagen Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen Elevvideo ELEVERS UDTALELSE OM IDRÆTSPRØVEN ER EN GOD IDE! God ide! Den får en til at træne idræt og øve samarbejde! God øvelse til de mundtlige prøver! Mere seriøsitet

Læs mere