IT-support på grænsen. idealer og dilemmaer for brobyggere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT-support på grænsen. idealer og dilemmaer for brobyggere"

Transkript

1 IT-support på grænsen idealer og dilemmaer for brobyggere Anne Marie Kanstrup Denne artikel præsenterer et organisationsteoretisk perspektiv på IT-supportere som brobyggere i praksisfællesskaber samt uddrag fra en analyse af et tre-årigt studie af en lokal IT-supporter. Hvor det teoretiske perspektiv primært henviser til idealer for IT-supportere som brobyggere mellem praksisfællesskaber og dermed bidragende til at skabe læring i organisationen, så handler konklusionerne fra den empiriske analyse i højere grad om de dilemmaer, som er knyttet til IT-support arbejdet. Dilemmaerne skyldes primært, at den balancekunst som IT-supporteren skal kunne mestre, hvis de skal leve op til forventningerne om brobygning, kræver en sameksistens af en række modsætninger. Brobyggerperspektivet på IT-support giver således et indblik i et komplekst erhverv, men lægger også op til diskussion af forventninger og idealer til IT-supportarbejdet, som på flere måder synes at befinde sig på grænsen. Har du prøvet at bruge alt for lang tid på at få printet et dokument? Eller måske på at forsøge at logge ind i et system, som du skal bruge? Eller at skulle åbne en fil, hvor du ikke kan genkende formatet? Eller har du prøvet, at du efter flere måneder finder ud af, at der er en meget hurtigere og nemmere måde at hente eller indtaste oplysninger på i et IT-system, som du anvender ofte? Hvis ja, så er du ikke den eneste. Økonomiske analyser viser at arbejdsudgifter i høj grad overstiger indkøbsudgifter for ITudstyr 1 (Castellani et al. 2005, 2) og at slut - bruger tid som bruges på ikke-job-relate rede pc-aktiviteter står for mere end 40% af en pc s totale omkostninger (Cappuccio et al. 1996). Der er således gode økonomiske argumenter for at støtte brugeres IT-anvendelser med IT-support. Det er dog ikke lige meget, hvordan IT-support udføres. Et studie af mere end 2000 IT-brugere i amerikanske virksomheder viser, at hovedparten af IT-brugere er utilfredse med den IT-support, som de modtager, og at utilfredsheden stiger, jo mere brugerne er i kontakt med ITsupportere (Morris et al. 2005). Ligeledes vi ser studier af helpdesk support (dvs. en centraliseret organisering af IT-supporten) i organisationer, at brugere kun anvender helpdesk support i minimalt omfang ; i stedet søger og får de oftest support fra kolleger et faktum som i studiet begrundes med at lokale kolleger er bedre til at forstå problemerne (Govindarajulu 2002, 98). Disse studier rejser med andre ord spørgsmål både om, hvordan vi bedst organiserer IT-support i organisationer (lokal IT-support vs. centraliseret helpdesk support), samt om hvad god IT-support er (centrale kvalifikationer for god IT-support). Der findes dog kun ganske få studier af dette arbejdsområde: Nardis studier af lokale IT-supportere som hun 44 IT-support på grænsen idealer og dilemmaer for brobyggere

2 kalder gartnere, fordi de får IT til at gro i organisationer (Nardi 1993; Nardi & O Day 1999), Christiansens (1997) studier som videreudvikler Nardis gartner-metafor samt Åsand, Ludvigsen og Mørchs (2004) studier af lokale IT-supportere som de kalder superbrugere, er nogle af de få men interessante undersøgelser, der bidrager til især indsigt i men også diskussion af IT-supportarbejdet. Både Nardi, Christiansen og Åsand, Ludvigsen og Mørch påpeger vigtigheden af lokal IT-support med baggrund i analyser som beskriver, hvordan viden om og deltagelse i den lokale brugspraksis er lige så væsentligt som viden om teknologi i forhold til at levere god IT-support. Denne artikel er baseret på et kvalitativt stu die af en lokal IT-supporter i en uddannelsesinstitution udført i perioden De primære resultater af dette studie bakker hovedsageligt op om Nardis, Christiansens samt Åsand, Ludvigsen og Mørchs studier be skrevet ovenfor. Det vil sige en argumentation for lokal forankring og viden om det do mæne, som IT-applikationer anvendes i som udgangspunkt for god IT-support (Kanstrup 2005; Kanstrup & Bertelsen 2006). Forklaringen herfor præsenteres i det følgende med udgangspunkt i teori om organisatorisk læring som påpeger det væsentlige i at få praksisfællesskaber til at udvikle sig, spil le sammen og udfordre hinanden samt præ senterer et perspektiv på personer som IT-supportere som centrale aktører i denne proces i kraft af deres rolle som brobyggere på tværs af praksisfællesskaber. IT-support som brobygning inspiration fra organisatorisk læring Til at analysere og diskutere lokale IT-supportere i organisationer anvendes Wengers teori om praksisfællesskaber (1998). Wengers teori omhandler sociale læreprocesser, dvs. læreprocesser som udspiller sig mellem mennesker i bestemte situationer og sammenhænge. Læring forstås grundlæggende som gensidig meningsforhandling, der foregår i praksisfællesskaber 2. Læring er altså ikke noget, som kan overføres f.eks. fra en læ rer og til elever, eller fra et projekt og til et andet, men læring er en konstruktions- og tilegnelsesproces, som sker gennem forhandlinger, eksperimenter og refleksioner i sam spil med andre mennesker, genstandsområder og redskaber. Læring er således en proces, hvor man udvikler sit handle-repertoire. Der skal være tale om længerevarende adfærdsforandringer, for at man taler om læring. I forståelsen af en organisation skelner Wenger mellem en organisations formelle rammer og struktur, hvilket er det, der kan designes, og praksis og praksisfællesskaberne, som er konstellationer af praksis, og som er i evig udvikling, ændring og afvikling afhængig af de relationer og engagementer, som deltagerne i praksisfællesskabet bidrager med, og som der kun kan designes for: Organisationer er sociale design som er rettet mod praksis. Det er igennem praksis, at en organisation kan gøre, hvad den kan, ved, hvad den ved, og lærer, det den lærer. Praksisfællesskaber er derfor nøglen til en organisations kompetence og til dens udvikling af kompetence (Wenger 1998, 241). Wengers hovedpointe er, at for at en organisation kan lære handler det om at få organisationens praksisfællesskaber til at udvikle sig, spille sammen og udfordre hinanden. Det er her vi begynder at forstå, hvorfor eksisterende forskning om IT-support især fremhæver værdien af lokale IT-supportere, der med et ben i flere praksisfællesskaber et domænespecifikt og et teknisk er i stand til at tilføre ny viden, udfordre og skabe samarbejde og læring på tværs i organisationen. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

3 Begrebet om et praksisfællesskab kan være vanskeligt at få greb om er det et projekt? Er det en erfa-gruppe? Er det et netværk? Det hurtige svar er, at et praksisfællesskab godt kan være en formel struktur, f.eks. et projekt, en projektgruppe, en erfa-gruppe etc., men disse formelle strukturer behøver ikke at være praksisfællesskaber. Og i en organisation kan der være forskellige praksisfællesskaber, som hele tiden på dynamisk vis udvikler og ændrer sig. Wengers definition af et praksisfællesskab er, at der er tale om tre dimensioner af relationer, der spiller sammen: Der er tale om en fælles virksomhed og formål, et gensidigt engagement og et delt repertoire (Wenger 1998, 73). Wenger beskriver forskellen mellem et praksisfællesskab og den formelle organisationsstruktur således: 1. Praksisfællesskaber forhandler deres egen virksomhed, selv om de mange gange konstruerer deres respons som svar på organisatoriske forskrifter. 2. De opstår, udvikler sig og afvikler sig i takt med deres egen læreproces, men de kan også gøre det i forhold til organisatoriske begivenheder. 3. De skaber deres egne grænser. Sommetider er disse grænser kongruente med de in stitutionelle organisationsstrukturer (Wen ger 1998, 241). Der er således to sider i en organisation. På den ene side er der organisationsstrukturerne og organisationens formelle design. På den anden side er der den levede praksis (eller mere præcist konstellationen af praksis), som giver liv til organisationen. Begge aspekter bidrager til at gøre organisationen til det den er, og en organisation kan derfor defineres som interaktionen mellem de to sider. Men hvor de formelle strukturer kan designes, kan praksisfællesskaber kun supporteres gennem rum for dialog, hvori mening kan opstå og dermed læring. Wenger skriver således: En organisations evne til at uddybe og for ny sin læring afhænger derfor af en understøttende og i hvert fald ikke hindrende formning, udvikling og transformation af praksisfællesskaber (Wenger 1998, 253). Idealet om brobyggere Med fokus på fællesskaber følger også et naturligt fokus på grænser: Grænser er vigtige skillelinier mellem praksisfællesskaber. De afstikker rammerne for praksisfællesskaberne mellem hvem der tilhører praksisfællesskabet, og de der er udenfor. Men grænser er ligeledes vigtige for læreprocesser på grund af, at denne adskillelse og forskel mellem praksisfællesskaber kan være lige så produktiv som kontinuitet er det i forhold til at forhandle mening. Fordi grænser skaber nye samspil af erfaring og kompetence, udgør de i sig selv en læringsressource. Derfor udgør de ofte et sted, hvor der produceres radikal ny viden. Det er her uortodokse løsninger kan findes og udvik les. Grænser er ligeledes pladser, hvor nye praksisser ofte begynder, selv om de i begyndelsen kan være vanskelige at identificere, da de er i krydset mellem mange forskellige regimer (Wenger 1998, 255). Wenger mener, at grænser ligesom praksisfællesskaber er væsentlige at kultivere for en organisation, fordi de kan understøtte læreprocesser. Ligeledes mener han, at organisationer skal lære at anerkende værdien af de personer, hvis medlemskab af flere praksisfællesskaber gør dem i stand til at være brobyggere på tværs af praksisfællesskaber. Disse folk risikerer at blive overset i en organisation, fordi de ikke er centrale medlemmer af et enkelt praksisfællesskab. 46 IT-support på grænsen idealer og dilemmaer for brobyggere

4 Til gengæld er de med i mange forskellige praksisfællesskaber og kan derfor overføre er faringer og viden fra det ene fællesskab til det andet. Det er denne opfordring og dette per spektiv som forfølges i denne artikel: en ana lyse som har fokus på at skabe forståelse af IT-supportere som brobyggere mellem prak sisfællesskaber. Ifølge Wenger (1998, ) er brobyggere karakteriseret ved deres multimedlemskab i praksisfællesskaber, som de bruger til at bygge bro mellem disse. Brobygning sker således via deltagelse. Det vil sige, at en person, via sit multimedlemskab, aktivt deltager i forskellige praksisfællesskaber og derved bygger bro mellem disse. Wenger fremstiller brobyggere som stående på grænsen mellem praksisfællesskaber og dermed ikke som hverken fulde medlemmer af et praksisfællesskab eller udstødt af det: Deres bidrag består lige præcis i, at de hverken er del eller ikke-del af et praksisfællesskab. Brobygning kræver derfor evnen til varsomt at håndtere sameksistensen af medlemskab og ikke-medlemskab; at have nok distance til at bidrage med et andet perspektiv men også nok legitimitet til at blive lyttet til (Wenger 1998, 110). Rollen som brobygger rummer således både idealer men også dilemmaer i form af at kunne håndtere sameksistens og dobbeltrolle en kompleksitet som dels gør det interessant at få mere viden om brobyggerrollen (der desværre kun fylder ganske lidt, to sider, i Wengers teoretiske redegørelse), og dels gør det interessant at anvende brobyggerperspektivet på IT-support, fordi begrebet rammer en kompleksitet af modsætninger: medlem og ikke-medlem, hjælpe og ud fordre, holde distance og deltage. Som be skrevet indledningsvist viser eksisterende studier (Nardi 1993; Christiansen 1997; Åsand, Ludvigsen & Mørch 2004; Kanstrup 2004), at god ITsupport er karakteriseret ved Evnen til at bygge bro ikke blot mellem forskellige domæner i en organisation men også på tværs af hierarkier ved at agere mellem-op-ned-medarbejdere (Nonaka & Takeuchi 1995), der skaber sammenhæng mellem ledelsesstrategier og arbejdsudførelse Evnen til at overføre viden fra et teknisk domæne til et specifikt arbejdsdomæne og vice versa Evnen til at begå sig og kommunikere i flere forskellige domæner Evnen til både at forstå og i flere tilfælde ligefrem deltage ikke blot i et teknisk domæne men også i brugs-domænet Med sin fremhævning af grænser og modsætninger bidrager brobyggerbegrebet med muligheden for at dykke lidt dybere i denne eksisterende forståelse af IT-supportarbejde. Den efterfølgende analyse af IT-support som brobygning er et forsøg på at gå bagom disse eksisterende idealer og påpege nogle af de dilemmaer som er knyttet til IT-supportarbejdet. Et studie af en IT-supporter i grænselandet casebeskrivelse Den brobygger som vi møder i denne artikel er projektleder på et statsstøttet IT-projekt på en social og sundhedshjælper (forkortet sosu ) skole. IT-supporterens hovedopgave var at skabe og støtte en IT-klasse med det overordnede formål at udvikle de sosu-studerendes IT-kompetencer samt deres læse og skrive kvalifikationer. Herudover var det et sekundært mål for lærerne i projektet at eks perimentere med nye undervisningsmetoder. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

5 Studiet er kvalitativt og fokuserer på at for stå IT-supporterens arbejde. IT-supporteren, her kaldet Kurt, var ansat som lærer på skolen men arbejdede gennem de tre år ho vedsageligt som IT-supporter. I forhold til eksisterende studier af lokale IT-supportere (Nardi 1993; Christiansen 1997; Åsand, Ludvigsen & Mørch 2004) var Kurt endnu et godt eksempel, der viste, hvordan praksisvi den, organisatorisk tæft, kommunikative ev ner, omsorg-rationalitet og IT-begejstring er centrale ingredienser for god IT-support evner som Kurt dels var støttet i via en uddannelse som pædagogisk IT-supporter (Andresen 2002). Disse karakteristika for (god) lokal IT-support blev dog også, ud over i de refererede studier, fundet i analysen af en sekundær case som testede de teoretiske begreber udviklet og anvendt i analysen af Kurts IT-support-arbejde (Kanstrup 2005). Kurt og den efterfølgende analyse af Kurts lo kale ITsupportarbejde er med andre ord unik men bakkes op af de mange fællestræk med ITsupporteren fra en sekundær case samt eksisterende studier af lokale IT-supportere. Dataindsamlingen har været centreret om og fokuseret på IT-supporten og blev ud ført med inspiration fra feltarbejde, dvs. ambitionen om at forstå praksis fra IT-supporterens perspektiv. Data blev indsamlet via gentagne besøg, observationer indsamlet via både feltnoter og video, kvalitative interviews, dagbøger fra deltagerne samt mail og telefonkorrespondance primært med den lokale IT-supporter, hvis arbejde var hovedfokus i studiet. Ved de første besøg og observationer (efteråret 2001) var ITklassen tre uger gammel. På det tidspunkt var der flere tekniske problemer især med syn kronisering af programmet Lotus Quick- Place. Ved det andet besøg og observation (februar 2002) var der stadig tekniske problemer med synkronisering af Lotus Quick- Place. Ved det tredje besøg som primært bestod af interview med IT-klassens lærere inklusive IT-supporteren (august 2003) var projektet ved sin afslutning. Lærerne var generelt tilfredse med resultatet, og de tekniske problemer var næsten glemt. Herudover blev der udført et afsluttende interview med IT-supporteren alene (juni 2004) med særligt fokus på at diskutere hans rolle i projektet og brobyggerbegrebet. IT-supporten bestod i at støtte sosu-studerende i klassen (cirka 50) samt kolleger (5), som hver havde fået en bærbar computer og en PDA. Der var installeret trådløst netværk i alle skolens lokaler for at øge brugernes fleksibilitet og muligheder for at arbejde on-line overalt på skolen. De bærbare computere var installeret med Microsoft Office Windows 2000 samt et program, en elektronisk kalender og en applikation til at synkronisere Lotus Notes og PDA. Lotus Quick Place (en webbaseret softwareapplikation fra IBM designet til at understøtte gruppesamarbejde) blev anvendt som virtuelt læ ringsmiljø. Figur 1 (se næste side) viser et overblik over deltagerne i IT-projektet, deres organisatoriske og formelle placering og relation til hinanden. Arbejdsdelingen var følgende: Den lokale IT-supporter og brobygger som er det primære fokus, her kaldet Kurt, var ansvarlig for den daglige projektledelse og IT-support. Svend, leder af den centrale IT-supportafdeling, som dækker flere skoler og er placeret i lokaler i en anden by, var ansvarlig for teknisk support, hvor en IT-elev også tog del i arbejdet. Både Kurt og Svend var medlemmer af styringsgruppen. Den eksterne tekniker/lotus QuickPlace eksperten havde ingen relation til organisationen og projektet ud over, at hans tekniske services, som primært var relateret til drift af Lotus Quick- Place serveren, blev købt løbende gennem projektperioden. Skolens leder var ansvarlig for administration, økonomi og afrapportering af projektet til bevillingsgivende in- 48 IT-support på grænsen idealer og dilemmaer for brobyggere

6 Fig. 1. Et formelt billede af organisationen og deltagerne i projektet og datamaterialet Styringsgruppe Skolens leder, Kurt, en lærer, Svend samt deltagere fra amtet Projekt- og økonomisk ledelse Skolens leder Kurt Daglig projektledelse, IT-support Teknisk IT-support Svend & IT-elev Kurt og hans (to) kolleger Projekt/arbejdsgruppe Ekstern tekniker/lotus QuickPlace ekspert Kurt og hans (to) kolleger + andre lærere og studerende i IT-klassen Lærere og studerende stanser. Kurt og to af hans kolleger var del af en projekt- eller arbejdsgruppe. Når der står to i parentes i figur 1, er det fordi gruppen formelt bestod af flere deltagere men i praksis kun af disse tre. Studerende og lærere uden for arbejdsgruppen var formelt placeret i bunden af hierarkiet og havde kun indflydelse på projektet via deres deltagelse. Figur 1 viser både de forskellige deltagere i projektet og deres relation til hinanden, og hvordan Kurt arbejder på mange niveauer i projektet og organisationen. Han er både repræsenteret i styringsgruppen og har gode relationer til skolens ledelse gennem daglig problemløsning. Han er ansvarlig for daglig projektledelse, samarbejde med den tekniske IT-afdeling og del af arbejdsgruppen. Her udover er han også, selvom det meste af hans tid var afsat til projektet i de tre år, en del af lærergruppen og livet blandt studerende på skolen. Arbejdet på grænsen en analyse af en brobygger Datamaterialet (interviews, feltnoter, video - observation, dagbøger) er analyseret med det formål at skabe en forståelse af, hvordan det er at være en IT-supporter og brobygger. Læsningen af datamaterialet har derfor fo kuseret på 1) hvad det vil sige at arbejde på grænsen med fokus på at forstå balancekunsten, 2) hvordan en brobyggers væren supporterer samarbejde, videnudvikling og læring på tværs af grænser i organisationen og 3) hvorfor IT-supporteren blev brobygger og søger livet på grænsen med udgangspunkt i indsigt i IT-supporterens livsbane. Hvad er brobygning i praksis: om balancekunst Som beskrevet af Wenger, er essensen i brobygning balancekunst. Et nærmere kig på den lokale IT-supporter i dette casestudie viser, at kunsten her både omfatter balancering mellem forskellige domæner i organi sationen (primært det tekniske og det pædagogiske domæne) samt balancering mellem to forskellige måder at integrere IT i organisationen, hvilke normalt er betegnet som top - down (ledelsesstyret ændring) eller bottom - up (medarbejderstyret ændring), men som i denne case snarere synes at være en balancering mellem kamp og samarbejde. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

7 Balancering mellem domæner En af vigtigste udfordringer for Kurt, den lokale IT-supporter, er at blive på grænsen mellem den tekniske praksis og brugerne. I Kurts tilfælde betyder det, at han ikke er en almindelig lærer som hans kolleger: han ved lidt mere end os andre som hans kolleger beskriver ham i et interview. Han er heller ikke en almindelig lærer for de studerende: han er den som de kalder på, hvis de har tekniske problemer: har du set Kurt, hører man dem gentage, når de har problemer og han ikke er at se. Ligeledes er Kurt heller ikke en almindelig tekniker. For IT-afdelingen er han den lærer, som de kommunikerer med om de tekniske problemer, der er og de løsninger, som kan laves. Han har ikke password til serveren, og han har ikke nogen kontorplads hos IT-afdelingen men der imod i lærerværelset. Selv fremhæver Kurt gennem hele casestudiet, at han bare er en lærer, og at han ikke er tekniker. Men i interviews med Kurt bliver det klart, at evnen til at arbejde på grænsen mellem domæner i virkeligheden er en balance, hvor han skal undgå to modsatrettede tendenser: at blive trukket ind i og blive fuldgyldigt medlem og at blive afvist. Hans værdi er præcist i at være hverken ude eller inde som beskrevet af Wenger (1998, 110). Det er ikke Kurt, som er ansvarlig for den tekniske IT-support (at installere software på de bærbare computere, at løse hardware- og softwarefejl, at kvalitetsteste hardware osv.). Kurt udfører dog en stor del af denne tekniske IT-support, og han beskriver i den forbindelse, hvordan han kæmper for ikke at blive trukket ind i det tekniske domæne: Jeg er pædagogisk IT-supporter og jeg skal und gå at blive trukket over i det [red. tekniske] domæne ( ), fordi så vil jeg sandsynligvis blive fanget i midten og så vil deres pro blemer også være mine, og de tekniske problemer er jo deres afdeling ( ), men jeg har tit tre bærbare med hjem efter arbejde, og så ender jeg jo i deres [red. tekniske domæne] og sidder og løser deres problemer. Balanceringen er ikke kun en balance mellem at tilhøre bestemte praksisfællesskaber, som beskrevet af Wenger, men altså også en balancering af arbejdsområder. Et uddybende eksempel herpå er i nedenstående citat fra et interview med Kurt: Kurt: I onsdags meldte jeg to printerfejl inde i vores rum og hvad sker der så? Yvonne [red. IT-medarbejder] melder den ene af fejlene tilbage til mig og siger, at det er patronerne det er galt med. Så siger jeg jamen du kan jo bare bestille dem hos Svend, og så sva rer hun vil du ikke gerne gøre det, og så mailer jeg igen, at hun jo ikke har løst problemet endnu, for hun ved jo ikke om det er prin terpatronen. Jamen, svarer hun så, vil du ikke gerne overtage det?. Det er jo sådan no get med at man skubber det, ikke også, og nu sidder jeg og skriver til Svend. Interviewer: Så du skubber også engang imellem og siger værsgo? Kurt: Ja for ellers ved jeg jo, at jeg kommer i klemme i det spil. Balancering mellem kamp og samarbejde Kurts balancering som lokal IT-supporter er ikke kun mellem forskellige domæner i organisationen men også mellem forskellige strategier for integration af IT. Kurts strategi for at integrere IT i organisationen er samarbejde. Han arbejder hårdt på at gøre ITprojektet til et fælles projekt med så mange deltagere som muligt, samarbejde på tværs og på denne måde at få teknologien til at slå rod og vokse sig vej gennem organisationen. I et interview beskriver Kurt ligefrem sig selv som drivkraften for integration af IT fra et bottom-up perspektiv. Kurt fremhæver dog også, at han ikke er alene i sit ar- 50 IT-support på grænsen idealer og dilemmaer for brobyggere

8 bejde med at integrere IT i organisationen, og at det i høj grad kræver et samarbejde mellem top og bund i organisationen: Jeg arbejder jo ikke alene. Jeg har min leder, Han nah, som jeg samarbejder med og mødes med en eller to gange om ugen for at gøre sta tus på den aktuelle situation. Det gør det mu ligt for hende at sætte centrale problemstillinger eller beslutningspunkter på dagsorde nen på ledelsesmøder så ledelsen gøres op mærksom på, at der er problemer som er van skelige at løse f.eks. uden ledelsesmæssig op bakning. Kurt beskriver integrationen af IT i organisationen som en dynamik mellem at lade teknologien gro fra bunden støttet af beslutninger fra organisationens top: Kurt: Ledelsen skal se, at der er grokraft forneden, og at der er sådan nogle som mig, som gerne vil være med til at trække det. Interviewer: Du er grokraften forneden? Kurt: Ja og så er vi altså også nødt til at bakke det op og sige, der skal støttes op om det her, og at der faktisk er kræfter i gang på skolen. Kurt bruger sin støtte fra ledelsen i kampe både med lærere på skolen og med teknikere. For eksempel beskriver Kurt, hvordan han har måttet slås med kolleger som påstår at IT ikke er en del af deres undervisningsplaner, og hvordan denne kamp ville have været end nu hårdere og næsten umulig, hvis ikke han havde haft støtte fra ledelsen: Kurt: Når jeg finder en enkelt lærer, som ikke vil åbne sin computer derhjemme og ikke engang vil være med i vores mailsystem, så kan man godt være ved at opgive, hvis man ikke får opbakning fra ledelsen, hvor ledelsen siger nu stopper vi, nu er man ansat her og så er det en del af systemet, at man gør det og det. Interviewer: Så du kan gå ind og få ledelsens opbakning? Kurt: Jeg får støtte fra ledelsen på, at det er den vej vi kører, hvis man mærker, at det hele er bremset. Som beskrevet tidligere har Kurt også kampe med teknikere om arbejdsdeling, og om hvordan tekniske problemer skal løses. Disse kampe har resulteret i, at organisationen har haft en ekstern konsulent til at undersøge IT-afdelingen og dens samarbejde med resten af organisationen. Men for Kurt er det ikke vigtigt at vinde en sådan kamp. Målet er at nå frem til samarbejde at få IT-afdelingen til at samarbejde selvom det nogle gange kræver krav fra ledelsen: Der kører en undersøgelse om, hvorvidt Svend egentlig kan de ting, som han skal, men for mig er det fuldstændigt ligegyldigt, for jeg skal ikke have fyret nogen mennesker. Vi skal have et samarbejde op at stå, vi skal ha ve ham til at lytte til os. For nogen er det et spørgsmål om, at hvis vi bare får en anden le der af IT-afdelingen, så skal det nok lykkes alt sammen, men det tror jeg jo ikke på, så be gynder vi jo bare forfra. Vi må på en eller an den måde have det der til at hænge sammen. Kurts brobygning er altså ikke kun simpel balancering mellem top-down/bottom-up integration af IT i organisationen. Kurts arbejde er også en balancering mellem kamp og samarbejde en vanskelig balancekunst fordi hans mål er samarbejde, men nogle gange kræver det kamp at nå dette mål. Hvordan brobygger man: rolleskift og væren gennem andre Ved analyse af hvordan Kurt håndterer den balancekunst, som er central i hans arbejde Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

9 som brobygger ses en særlig gøren, som er karakteriseret ved Konstant skift mellem roller når han krydser grænser mellem praksisfællesskaber At andre (her brugere) er den primære prio ritet en væren gennem andre. Med andre ord er vores brobyggers væren karakteriseret ved en balance mellem at sætte andre i første række ved at repræsentere dem via skiftende roller. Rolleskift ved grænseskift Kurts karakteristika som brobygger er især synlige i den måde, hvorpå han aldrig agerer som et internt fuldgyldigt medlem af et praksisfællesskab i de observerede interaktioner. Derimod er hans brobygning karakte riseret ved at han repræsenterer den anden, dvs. den part som ikke er til stede i in teraktionen. Hermed bringer han et praksisfællesskab tæt på et andet ved at skifte roller, når han krydser grænser mellem forskellige domæner: Når Kurt interagerer med studerende og kolleger har han oftest rollen som tekniker. Uddraget nedenfor (fra en vi deo-observation) er fra Kurts interaktion med en kollega, der har problemer med sin bær bare computer. De står ved siden af hinanden i lærerværelset og kigger på kollegaens computer: Kollega: Nu prøver jeg at gå online. Kurt: Det kan du ikke. Kollega: Nej det kan jeg ikke. Kurt: Så står der bare online, men det vil højest sandsynligt ikke virke. (en studerende kommer ind i lokalet og beder om hjælp og får at vide af Kurt og kollegaen, at de er klar om få minutter) Kollega: Når jeg så beder dem om at synkronisere så Kurt: Så kan den ikke gøre det. Kollega: Nej, men så er det altså ikke et problem, som andre ikke har? Kurt: Nej, den driller simpelthen, og det er det de kommer og installerer i morgen, så river de serveren ned i et par timer, så vi kan få løst det serverproblem, som mange har. Kollega: Se, nu kommer den op derovre (peger på computerskærmen). Kurt: Ja, du får en adressekonflikt nu, og det er det som de kommer og løser. Uddraget er interessant, selvom det er ganske kort, fordi det viser, hvordan kollegaen spørger Kurt om teknisk råd, og hvordan Kurt agerer som tekniker med sin viden og svar på problemerne og forklaringer om, hvor dan problemerne bliver løst i morgen. Kollegaen viser ham problemerne, og Kurt har svarene. I modsætning hertil står Kurts interaktion med teknikere. Her tager han bru gernes rolle (lærer eller studerende). Da en tekniker ankommer til skolen for at opdatere QuickPlace serveren, er Kurts første svar på teknikerens mange spørgsmål (om ser ver, firewall osv.) at det kender jeg ikke en skid til et svar som i høj grad vækkede min nysgerrighed, eftersom hans kolleger havde fortalt, at han jo er den som ved lidt mere, og eftersom jeg havde snakket med ham og hørt ham fortælle om alt det tekniske arbejde han laver og ligefrem set ham i aktion som problemknuser ved især de studerendes computere. Først da jeg begyndte at se på Kurts IT-arbejde som brobygning, forstod jeg værdien af denne ageren. I alle casens video-observationer af Kurts samarbejde med teknikere starter interaktionen på samme måde: Kurt viser hardware og software til teknikere som en måde at overlevere det tekniske arbejde til dem. Dette er især tydeligt i sekvensen nedenfor, hvor den eksterne tekniker/lotus QuickPlace eksperten ankommer for at opdatere serveren: 52 IT-support på grænsen idealer og dilemmaer for brobyggere

10 (Kurt og teknikeren går sammen ned ad gangen mod serverrummet) Tekniker: Din dominoserver den sidder vel på din dns? Kurt: Det lyder spændende, det kender jeg ikke en skid til. Tekniker: Nej, okay, men der er højst sandsynligt lukket for den port. Kurt: Nogle af maskinerne, vi kan sidde med to maskiner, som har nøjagtig samme indstilling, den ene kan ikke finde ud af at replikere, og den anden siger at den går på fjernlan. Tekniker: Okay. Kurt: (Låser døren op til serverrummet og peger). Så sidder serveren der, og det er din, og firewall en sidder der. Tekniker: Du bruger ikke din dns? Kurt: Hvad for noget? Tekniker: Du bruger ikke din dns? Kurt: Det har jeg ikke en skid forstand på, så skal jeg ned og hente min IT-mand. At give firewall en og serveren til en tekniker og ikke at vide en skid synes måske som en mærkelig måde at repræsentere den anden /brugerne på, men hvad der også bliver synligt i dette eksempel er, at ved at foretage dette rolleskift, så kommunikerer Kurt ikke med teknikeren på dennes præ misser men derimod på brugernes præmisser. På den måde informerer han også tek nikere om brugspraksis (i modsætning til hvis han blot informerede om den tekniske praksis, som jo er et domæne, som teknikere kender udmærket til): når teknikere stiller spørgsmål om teknologi svarer Kurt hvad vi (brugerne, kolleger og studerende) oplever i praksis ( nogle af maskinerne ). At være gennem andre Det at repræsentere andre hænger for Kurt sam men med at gøre andre til en første prioritet. Gennem samtaler og interviews med både Kurt og hans kolleger har jeg, gen nem hele casestudiet, forsøgt at få greb om ITsupportarbejdet primært ved at stille spørgsmål om Kurts arbejde med IT (tekniske problemstillinger, integration af IT osv.). Dis se spørgsmål blev dog næsten altid besva ret med længere forklaringer om de pædagogiske overvejelser, gevinster og mål for projektet, hvis succes skulle måles gennem de studerendes succes. Gennem det meste af casestudiet forstod jeg dette som et me todisk problem (jeg stillede de forkerte spørgs mål og fik derfor svar om noget, som slet ikke var mit fokus, når Kurt snakkede om pædagogisk praksis, selvom jeg spurgte ind til IT-arbejde). Med tiden begyndte jeg dog at se, at disse svar måske ikke var så irrelevante endda især eftersom de blev gentaget gennem det meste af datamaterialet men at det snarere var mig, der ikke havde været i stand til at tolke dem. Det var fordi jeg så på Kurts arbejde som IT-support, men han så på det som pædagogisk IT-support og gentog ofte, at han var pædagogisk IT -supporter. Som følge heraf er Kurts primære fokus ikke på, om teknologien lykkes, men om de studerende lykkes, og hans suc ces er dermed ikke at måle i hans egen tek niske præstation men i de studerende læring og kompetenceudvikling. Inspireret af Emmanuel Lévinas har jeg betegnet dette per spektiv som en væren gennem andre : Everything is from the start in the accusative. I am in myself through the others. The awakening is not in the I am I but in the I am for stating that the work is not about being with but rather being for (Lévinas in Nahrwold 2004, 12). Hvorfor bliver nogen brobygger? En brobyggers livsbane Hvis lokal IT-support som et liv på grænsen mellem domæner er en vanskelig balancering med risiko for at blive fanget i Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

11 midten, med nødvendigheden af både at skulle kæmpe og samarbejde, og hvor æren primært ses gennem andres gevinster, hvorfor så gøre det? Spørges Kurt om dette, bliver det tydeligt, at svaret findes i en tro på mis sionen her værdien af IT for sosu-studerende. Denne tro er i Kurts tilfælde især funderet i hans egen livsbane, hvor han selv har oplevet, hvordan IT kunne støtte ham, men som også er en livsbane, der viser en lang karriere som brobygger. Troen på IT Kurts arbejde med IT er ikke baseret på en tek nisk interesse. Hans arbejde med IT er udført med en tro på, at denne teknologi kan have stor værdi for organisationen og ikke mindst for de studerende i IT-klassen. Hele projektet startede med udgangspunkt i den ne tro: en tro på at de pædagogiske mål ville kunne støttes og forbedres via bærbare com putere og kollaborative læringssystemer som det valgte Lotus QuickPlace. Det var en tro på, at de studerende kunne forbedre deres læse og skrive kvalifikationer og kun ne støttes i deres samarbejde i grupper. I et interview med Kurt og to af hans kolleger siger de: Kurt: Vi tror da stadig i vores naivitet, at vi har fat i de gyldne sten her. Kollega: Jeg synes, at det, der hele tiden har båret mig var til min forbavselse at se de der læsesvage elever blomstre op, og også se vo res egen læselærer, hun har jo også taget computeren til sig, og jeg tror da, IT-projekt det har startet meget. Interviewer: Så jeres tro på teknologien har fastholdt jer i at fortsætte arbejdet? Kol lega: Ja det passer godt sammen med vores pædagogik. Igen ses det, hvordan Kurt og hans kolleger ikke beskriver deres egne gevinster ved ITar bejdet men de studerendes gevinster (at de blomstrer op) og andre kollegers gevinster (her læselæreren). I det første interview med Kurts to kolleger spurgte jeg dem, om det var bevidst at projektets gevinster fokuserede så entydigt på de studerende og kun i ringe grad på lærerne. De svarede: Ja, det er typisk for denne her organisation. Vi er altid så fokuseret på, at få det til at fun gere for de studerende og glemmer næsten altid os selv. I et efterfølgende interview blev dette tema diskuteret igen: Kurt: Nogle gange synes man, at man må være idiot, når man fortsætter med det hårde arbejde, men på bundlinjen er der en fordel for alle. Absolut. Forståelsen af denne tro på fordelen og de gyldne sten er tæt forbundet med forståelsen af at være gennem andre beskrevet i det foregående afsnit. Det er en tro på at teknologien kan hjælpe den anden. Brobygning som livsbane Kurts tro på IT er ikke kun baseret på en hurtig introduktion til Lotus QuickPlace. Hans tro på IT og de fordele, som teknologien kan have for især studerende, udspringer af hans egen livserfaring. I et interview beskriver Kurt sin egen udviklingsbane som vejen til IT-klassen en bane, som får os til at forstå, hvorfor han bliver ved, og hvorfor hans arbejde med både pædagogik og teknologi ligger dybt i ham. Kurt fortæller: Kurt: Faktisk er jeg uddannet maskinarbejder, men det var egentlig ikke fordi jeg ville. I bund og grund er jeg et ret dårligt menneske på den måde, at jeg fik en ret dårlig skolegang, fordi jeg brugte meget af min tid ude 54 IT-support på grænsen idealer og dilemmaer for brobyggere

12 på gangarealerne. Men du skal forstå, at jeg fak tisk er et menneske med et ret stort handicap. Jeg er meget ordblind og har gået på sta tens institut for talelidende, ordblindhed og alt muligt, og har altid fået at vide, at du ikke kan blive til noget i den verden her. Jeg kan huske en sløjdlærer skrev i karakterbogen, at Kurt er en fantastisk håndværker, men han kan ikke blive til noget bogligt. Og så blev jeg sat i lære som maskinarbejder. Jeg kun ne ikke lide at være sort dreng, og jeg løb ned på biblioteket og læste nogle af de der bøger, som jeg så. Interviewer: Kunne du godt læse dem? Kurt: Ja, det kunne jeg godt, så slemt var det heller ikke. Så sagde jeg, jeg vil ikke være sol dat, jeg vil være militærnægter. Så røg jeg til Civilforsvaret ( ) og vaskede slanger sammen med en masse mærkelige folk, og det var sådan nogle studerende, forfattere, det var sgu nogle spændende mennesker. Så tog jeg nogle ekstra kurser i dansk, der hvor jeg brug te brevskole ( ). Så tog jeg på højskole og sagde, at nu vil jeg have en eksamen, jeg vil have en HF-eksamen, så tog jeg på et seminarium hvor mange af mine kolleger var hav net fra højskolen ( ) det skægge af det er, at så beslutter jeg mig for at jeg kan hjælpe nogle mennesker ved at blive folkeskolelærer, for jeg ved noget om, hvad det er for en lidelse, man står med. Jeg siger også det her, fordi at det er måske, fordi jeg har fundet nogle af de vise sten til det her i IT en. Jeg kan se at det hjælper noget ( ) drivkraften det ligger meget i det der med, at jeg tror på, at det er en ny teknik, som støtter en masse mennesker og lige præcis vores målgruppe. De elever vi har, det er jo elever, som ikke er nået længere i uddannelsessystemet, fordi de har haft nogle blokeringer på læringsområdet. Og så får de en computer, og så viser det sig at så kan de følge med lige så godt som mange andre. Brobygning og IT-support som et kald kan man også betragte denne fortælling som: den fortæller om en tro på teknologi, som har grund i Kurts egen livserfaring. Samtidig fortæller det om et arbejde, som gør ham fri af en traditionel lønarbejder-attitude, idet ar bejde synes at være en livsstil (som illustreret i citatet nedenfor) og et sted, hvor hans ambitioner realiseres og kompetencer ud vikles: Jeg kunne ikke være sådan en lærer, der bare havde min taske med hver dag i skole og så gjorde tingene ens fra dag til dag. Så er det jo vigtigt, at man udvikler sig, at man prøver noget nyt, og at man ændrer på nogle ting, og det synes jeg er spændende. Jeg får jo nogle muligheder, som andre lærere ikke får. Altså, jeg har rejst rundt med det her show, 20 gange tror jeg, at jeg har været rundt omkring i landet ( ), og jeg har været købt ind som konsulent på forskellige skoler i landet i et par dage, hvor de skulle starte noget IT. Så på den måde, så mener jeg, at jeg får utroligt meget ud af det. Brobygning som en livsstil Som det ses i det ovenstående er brobygning og IT-support ikke noget, som Kurt bare gør i det studerede projekt med IT-klassen på sosu-skolen. Derimod synes brobygning at være en livsstil for ham: han nyder at lave relationer, netværk, skabe nye kontakter og projekter. Det er det, som får ham til at udvikle sig og lære. Kurt er ikke typen, der står for den fortsatte drift af projekter og dermed risikerer at blive fuldgyldigt medlem af et praksisfællesskab under opblomstring. Kurt er altid på udkig efter nye projekter, nye praksisfællesskaber, netværk og samarbejdspartnere, og han er stolt over at være pioner, når han beskriver sig selv: Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

13 Jeg har det sådan, at jeg beskæftiger mig hårdt og brutalt med et område i længere tid og dykker ned i det. Jeg var en af de første der lavede video. Jeg købte et kamera for mange år siden, og så kørte jeg rundt og lavede videoundervisning på højskoler og på daghøjskoler og andre skoler, og sådan har jeg nok gjort. Jeg synes det er interessant, når man kan være med til at udforme det, og så løber jeg nok lidt fra det igen. Jeg var den, der startede det, vi har, der hedder sosu-it, hvor det er lærerne, der får en pædagogisk uddannelse. Det så jeg jo, at folkeskolelærerne havde lavet, og tænkte, at det skulle vi også have. ( ) Nu har jeg sat det i gang, nu har jeg søsat det, og nu sidder der nogle andre lærere rundt omkring i landet og er vejledere. Hvor er du så på vej hen nu, spurgte jeg Kurt i det sidste interview, jeg lavede med ham, og han svarede: Først skal jeg have det her projekt helt op og køre, men jeg tror, inden jeg bliver pensioneret ender jeg nok ovre i den kreative afdeling igen, jeg kan godt mærke, at det trækker lidt i mig, jeg er jo gammel tegner og maler. ( ), jeg skal have det her IT helt op og stå. Det her projekt skal også køre. Når først det kører, og lærerne tager det til sig, og eleverne tager det til sig, så ( ) Man har jo et mål. Man skal jo se, at det lykkes på en eller anden måde, og det er det, jeg tror, at det kan. Diskussion Formålet med ovenstående analyse har været at forstå IT-support fra et brobygningsperspektiv. Analysen giver et indblik i et ar - bejde og en rolle, som er karakteriseret af en kompleks balancering mellem modsætninger: en balance mellem kamp og samarbejde, en balance mellem forskellige praksisfællesskaber, som ikke foregår ved at tage del i/blive medlem af et praksisfællesskab men ved at skifte roller og typisk repræsentere den an den part. Det er en balancekunst som realiseres gennem en energi, som findes i troen på arbejdet/teknologien og glæden ved at se andre udvikles og projekter udforme sig. Det er en balance mellem professionel viden (her om IT og pædagogik) og personlig er faring og engagement (her om læse- og skri vevanskeligheder). Analysen giver således et eksempel på brobygning, som ikke kun handler om balancering på grænsen mel lem forskellige praksisfællesskaber, men og så mellem forskellige roller, kompetencer, or ganisatoriske lag, strategier for kommunikationer og integration af IT og professionelt engagement og støtte kombineret med personlig tro og vilje. Balancering det vil sige kunsten at blive på grænsen er afgørende for IT-supporterens/brobyggerens arbejde. Uden evnen til at balancere sin vej gen nem projektet risikerer han at miste indfly delse, samarbejde og opbakning i organisationen (f.eks. risikerer han at blive identificeret som ledelsens mand og dermed at få vanskeligheder med at skabe opbakning om pro jektet blandt lærerkolleger, eller han risikerer at bliver identificeret som medarbejdernes mand og dermed ikke have øje for or ganisationens behov og støtte fra et ledelsesmæssigt perspektiv. Samme risici er forbundet med at blive lærer-talsmand eller tek niker ). Brobyggerens evne til at skabe en sameksistens i denne kompleksitet af prak sisfællesskaber, niveauer og interesser i organisationen er med andre ord afgørende for hans overlevelse og succes. Med det teoretiske perspektiv på praksisfællesskaber og brobyggere gives et teoretisk svar på, hvorfor lokale IT-supportere kan have stor værdi i organisationer: de udfordrer, skaber samarbejder og bygger bro på tværs af praksisfællesskaber og er dermed afgørende for læring i organisationer. Analysen kan dog også ses som et muligt svar på, hvorfor IT-supportere ikke altid bliver mødt af entusiasme blandt 56 IT-support på grænsen idealer og dilemmaer for brobyggere

14 brugere (Morris et al. 2005). Denne analyse er baseret på et casestudie, hvor vi følger en lokal IT-supporter, der synes at gøre det umuliges kunst med fornemmelsen på det rette sted for, hvornår der skal kæmpes og samarbejdes, hvornår det er tekniker-kasketten der er på, og hvornår det er lærer-kasketten, hvornår det er ledelses-perspektivet, og hvornår det er medarbejder- og de studerendes perspektiv, der snakkes om, og som ikke mindst synes at have hjertet på rette sted hvad angår tro, engagement og interesse for brugernes (her ofte kaldet de andres ) gevinster. Analysen og brobyggerperspektivet på IT-support præsenterer således en forventning som med god grund kan diskuteres. Konklusion Artiklen har givet indblik i IT-supportarbejdet og har med Wengers teori om organisatorisk læring og især begrebet brobyggere introduceret en teoretisk ramme for at forstå, hvorfor især lokale IT-supportere kan have stor værdi for organisationer: de bygger bro mellem praksisfællesskaber og er dermed med til at skabe læring i organisationen. Dette perspektiv er anvendt som udgangspunkt for en analyse af en lokal IT-supporters arbejde, der således både har haft til formål at få mere indsigt i IT-supportarbejdet men også i, hvad det vil sige at arbejde på grænsen at være brobygger. Hvor de teoretiske perspektiver og konklusioner primært henviser til idealer, handler konklusionerne fra den empiriske analyse i højere grad om de dilemmaer, som er knyttet til IT-support arbejdet. Dilemmaerne skyldes primært, at den balancekunst som IT-supporteren skal kunne mestre kræver en sameksistens af en række modsætninger: kamp og samarbejde, forskellige domæner med forskellige interesser, modsatrettede roller, samarbejde på tværs af hierarkier i organisationen, og ikke mindst at et skridt for langt i en retning vil være et skridt, som vil bringe IT-supporteren væk fra grænsen og gøre den brobygning, som er central for arbejdets udførelse, umulig. Brobyggerperspektivet på IT-support har således både givet et indblik i et kom plekst erhverv men har også lagt op til dis kussion af forventninger og idealer til ITsupportarbejdet, som på flere måder synes at befinde sig på grænsen. NOTER 1. Egen oversættelse, hvilket er gældende for alle engelske referencer 2. Et praksisfællesskab kan være en organisatorisk og formaliseret enhed, men det behøver ikke at være det. Et praksisfællesskab er defineret ved at en gruppe af mennesker deler en praksis omkring et fælles projekt. REFERENCER Andresen, Bent B. (red.) (2002): IT-vejlederens håndbog, Vejle, Kroghs Forlag. Cappuccio, David, Bill Keyworth og William Kirwin (1996): Total Cost of Ownership: The Impact of System Management Tools, The Gartner Group. Castellani, Stefania, et al. (2005). Total Cost of Ownership: Issues around Reducing Cost of Support in a Manufacturing Organization Case, IEEE International Workshop on Business Transformation: towards a theory of business agility, Munich, Germany, July 19, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

15 Christiansen, Ellen (1997). Gardening: A metaphor for sustainability in information technology-technical suppor, An Ethical Global Information Society culture and democracy revisited IFIP TC9 WG 9.2/9.5 International conference on Culture and Democracy Revisited in the Global Information Society, Corfu, Greece. Govindarajulu, Chittibabu. (2002): The Status of Helpdesk Support, i Communications of the ACM 45, 1, Kanstrup, Anne Marie (2004): E-læring bag facaden: om værdien af lokale gartnere, i Anne Marie Kanstrup (red.): E-læring på arbejde, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag & Learning Lab Denmark. Kanstrup, Anne Marie (2005) Local Design an inquiry into the work practices of local IT-supporter, Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Kanstrup, Anne Marie og Pernille Bertelsen (2006) Participatory IT-support, Participatory Design Conference 2006, Trento, Italy, August Morris, Meredith, Tom Pohlmann og Oliver Young (2005): How Do Users Feel About Technology? Forrester Research. Nahrwold, Cindy (2004): Critical Practice in Technical Communication: A Book Review Essay, i Journal of Business and Technical Communication 18, 1, Nardi, Bonnie A. (1993): A Small Matter of Programming Perspectives on End User Computing, Cambridge, Massachusetts, The MIT Press. Nardi, Bonnie A. og Vicky L. O Day (1999): Information Ecologies Using Technology with Heart, Cambridge, Massachusetts, The MIT Press. Nonaka, Ikujiro og Hirotaka Takeuchi (1995): The Knowledge-Creating Company How Japanese Companies Create the Dynamics of Innovation, New York, Oxford University Press. Wenger, Etienne (1998): Communities of Practices Learning, Meaning, and Identity, Cambridge University Press. Åsand, Hege-René Hansen, Sten Ludvigsen og Anders Mørch (2004): Superbrugere en strategi for ikt-omstilling, i Anne Marie Kanstrup (red.): E-læring på arbejde, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag/Learning Lab Denmark. TAK Tak til Lone Dirckinck-Holmfeld som har været medforfatter på et tidligere arbejdspapir om praksisfællesskaber og brobyggere, der har været udgangspunktet for det teore tiske afsnit i denne artikel. Tak til Etienne Wenger for inspirerende diskussioner om ana lysen af brobyggere. Endelig tak til den lo kale IT-supporter og den involverede organisation for imødekommenhed gennem hele studiet. Anne Marie Kanstrup, ph.d., er lektor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet IT-support på grænsen idealer og dilemmaer for brobyggere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014

Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014 Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014 M = Moderator Gruppemedlemmerne er nævnt som respondenter. Vores egne kommentarer, til det vi observerer, er markeret med parenteser. Moderator

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Vejle Digitale Skoler på Facebook

Vejle Digitale Skoler på Facebook Vejle Digitale Skoler på Facebook - Brug af sider på Facebook Af: Line Sofie Schaarup Krogh, praktikant i Uddannelse og Læring. Facebook og Vejle Digitale Skoler BRUG AF SIDER PÅ FACEBOOK... 3 Tekniske

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i:

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: HVAD der er vigtigt når du skal lave et professionelt CV HVORDAN du skal gøre det og HVORFOR du skal gøre det på den måde

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet INTRODUKTION Forandring i den traditionelle opdeling

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Cubions coachingprofil

Cubions coachingprofil Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen

Læs mere