Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 6. december Kl. 17:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Transkript

1 Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 6. december 2011 Kl. 17:00 i Mødelokale 2, Allerslev

2 Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden BU - Orientering BU - Økonomistyring på skoleområdet månedsredegørelse pr. 31. oktober BU - Kvalitetsrapport 2011 for Lejre Kommunes skoler (efter høring) BU - Ændring af vedtægter for Fonden / Den Selvejende Institution Gjeddesgaard BU - Tidsplan for udbygning af Allerslev Skole BU - Ungeskoler, Plan for udvikling af folkeskolens tilbud til de ældste årgange klasse BU - Lejre Naturbørnehave og Røglebakken - beslutning om sammenlægning BU - Pasningsbehovet i Gevninge, status og udfordringer SSÆ - 18 ansøgninger 1. ansøgningsrunder SSÆ - Frivillig Fredag - et dialogmøde BU - Eventuelt...33

3 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 1 1. BU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 10/24018 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Godkendt

4 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 2 2. BU - Orientering Sagsnr.: 10/24015 Resumé: A. Der foreligger tilsynsrapporter efter det 2. tilsynsbesøg i 2011 på Specialskolen Bramsnæsvigs aflastningstilbud, Opholdsstedet Dueslaget, Opholdsstedet Gjeddesgaard, Aflastningskolonien Karlsvognen, Opholdsstedet Kærnen, Opholdsstedet Tao, Opholdsstedet Østergaard, Dagbehandlingstilbuddet Dagskolen i Karleby samt Dagbehandlingstilbuddet Specialskolen Bramsnæsvig. Tilsynsrapporterne vedlægges til orientering, idet tilsynsrapporterne ikke giver anledning til at Lejre Kommune iværksætter yderligere handlinger på baggrund af tilsynsrapporterne. B. Der foreligger tilsynsrapporter fra det 3. undervisningstilsyn i 2011 på de dagbehandlingstilbud og opholdssteder for børn og unge, der har undervisningsoverenskomst med Lejre Kommune. Det drejer sig om Boholmskolen, Dagskolen i Karleby, Ungdomscentret Gjeddesgaard, Den interne skole på Himmelev samt på Specialskolen Bramsnæsvig. Tilsynsrapporterne vedlægges til orientering, idet tilsynsrapporterne ikke giver anledning til at Lejre Kommune iværksætter yderligere handlinger på baggrund af tilsynsrapporterne. C. SFO opgørelse 01 juni til 01 december 2011 Opgørelse vedlagt. D. Lejregård Bondegårdsbørnehave Notat vedlagt. E. Børnetopmøde 2012 F. Opgørelse over børnehaver november 2011 Opgørelse vedlagt. G. Opgørelse over børnehaver år 2012 Opgørelse vedlagt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

5 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 3 Indstilling: Bilag: 1. Tilsynsrapport Aflastningstilbuddet Bramsnæsvig Tilsynsrapport Opholdsstedet Dueslaget Tilsynsrapport Opholdsstedet Gjeddesgaard Tilsynsrapport Aflastningskolonien Karlsvognen Tilsynsrapport Opholdsstedet Kærnen Tilsynsrapport Opholdsstedet TAO Tilsynsrapport Opholdsstedet Østergaard Tilsynsrapport Dagskolen i Karleby Tilsynsrapport Specialskolen Bramsnæsvig Undervisningstilsyn Boholmskolen Undervisningstilsyn Dagskolen i Karleby Undervisningstilsyn Ungdomscentret Gjeddesgaard Undervisningstilsyn Himmelev Undervisningstilsyn Specialskolen Bramsnæsvig Børnehaver Børnehaver november 2011.xls 17. Opgørelse SFO til Lejregård - Notat om indskrivning af børn under 2 år Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Notat om tilsyn i forhold til plejefamilier / Børnesamtaler to gange om året jævnfør Barnets reform udleveret. Administrationen orienterede om forløb vedr. Allerslev Skolebestyrelse.

6 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 4 3. BU - Økonomistyring på skoleområdet månedsredegørelse pr. 31. oktober Sagsnr.: 11/6079 Resumé: På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning den 15. februar 2011 om, at skolerne måned for måned skal udarbejde en redegørelse for den enkelte skoles økonomi, fremlægges hermed redegørelse fra skolerne på baggrund af forbrug pr. 31. oktober Sagsfremstilling: De enkelte skoler har på baggrund af regnskabstal pr. 31. oktober 2011 og forventninger til skolens udgifter i resten af 2011 fremsendt forventet regnskab for 2011 jf. vedlagte bilag. Bilaget indeholder en opdatering af skolernes og SFO s budgetter i henhold til de vedtagne budgettildelingsmodeller, et månedsregnskab for de forløbne måneder samt et budget for de resterende måneder for hver enkelt skole og SFO. På et oversigtsark kan man se forventningen til det samlede budget og regnskab for hele 2011 og dermed det forventede regnskabsresultat for 2011 skole for skole. Budgettet er tilrettet Kommunalbestyrelsens beslutninger pr. 31. oktober. Budgettet i måned til måned redegørelsen er siden sidste måned blevet tilpasset de nye elevtal pr. 5 september Det betyder at det samlede budget 2011 for skolerne, er blevet reguleret ned med kr. Administrationens vurdering: Det forventede forbrug for skoler uden handleplaner holder sig inden for budgetrammerne, dog med undtagelse af Trællerupskolen som forventer et merforbrug på kr. Følgende skoler med handleplaner: Bramsnæsvigskolen, Hvalsø Skole, Kirke Såby Skole forventer at overholde deres handleplaner. Kirke Hyllinge Skole indrapportering viser et merforbrug på kr. i forhold til deres handleplan, men i forbindelse med Forventet Regnskab bliver der omplaceret kr. til Kirke Hyllinges SFO, således opfylder skolen den aftalte handleplan. Økonomi og finansiering: Samlet for alle skoler forventes der at blive overført et merforbrug på kr. ved udgangen af Det er en formindsking af det forventede årsresultat med kr. i forhold til ultimo september. Hvoraf de kr. skyldes at budgettet i den tilsvarende periode er blevet reduceret som en konsekvens af nye elevtal pr. 5. september Ændringerne for de enkelte skoler fremgår af bilaget. Der forelægges i vedlagte forventede mer- og mindreforbrug i forhold til sidste måned, der er på mere end kr. på følgende skoler: Allerslev skole - Ændring i forventede SFO udgifter, hvor det pt. undersøges, om der i forudsætningerne er taget højde for en lønudgift. Kirke Hyllinge skole - En lærer er afsluttet og udgifter til vikar i forbindelse med sygdom. Skolen har bremset op for indkøb og forventer at overholde handleplanen. Kirke Såby skole - Mindre udgift til løn på baggrund af en medarbejder, der er stoppet og en refusion, der er udbetalt tidligere end forventet. Sæby Gershøj skole - Udgifter til vikar i forbindelse med sygdom. Trællerupskolen - Udgifter til løn, på grund af genforhandling, det medfører en højere driftsudgift.

7 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 5 Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at skolernes månedsredegørelse pr. 31. oktober 2011 godkendes. Bilag: 1. Økonomistyring på skoleområdet. Månedsredegørelse pr. 31. oktober 2011 Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen tiltrådt.

8 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 6 4. BU - Kvalitetsrapport 2011 for Lejre Kommunes skoler (efter høring) Sagsnr.: 11/11833 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger Kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og Kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Udvalget for Børn & Ungdom sendte den 11. oktober kvalitetsrapporten til høring i skolebestyrelser og lokaludvalg med en høringsfrist den 5. november Sagsfremstilling: Formålet med den årlige kvalitetsrapport er gennem tilvejebringelse af et dokumentationsmateriale om det kommunale skolevæsen at styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. Rapporten skal give Kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om opfølgning. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen samt bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Lejre Kommunes kvalitetsrapport 2011 Denne kvalitetsrapport 2011 om skoleåret er Lejre Kommunes femte kvalitetsrapport. Lejre Kommunes skolevæsen har indtil dannelsen af Center for Skoletilbud pr. 1. juni 2011 kun haft få fælles mål og rammer. Den vigtigste er Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik. Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik tilkendegiver vision og mål for udviklingen i kommunens skolevæsen. Skolernes arbejde baserer sig herpå og når særlige indsatsområder iværksættes vil disse indgå i kommende kvalitetsrapporter. I henhold til kvalitetsrapportbekendtgørelsen skal der i kvalitetsrapporten sættes fokus på følgende områder: Løbende evaluering, skole-hjem samarbejdet, specialpædagogisk bistand og dansk som andet sprog. Desuden er skolernes egne projekter beskrevet i rapporten. De er nævnt afslutningsvis i afsnittet om skolernes beskrivelse af arbejdet med de fastsatte fokusområder. Som bilag til rapporten foreligger der en række nøgletal og rammebetingelser for de enkelte skoler, så som hvilke klassetrin skolen udbyder, antal spor pr. klassetrin, antal elever m.v. Det bemærkes, at det er den enkelte skoleleder, der skal sikre at klassens timetal overholdes. Der har ikke været klager til Kommunalbestyrelsen i henhold til Folkeskolelovens 51, stk. 1 (vidtgående specialundervisning). Handlingsplan med baggrund i kvalitetsrapporten Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen.

9 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 7 Tidsfrister Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2011 drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten og eventuelle handlingsplaner rapporten giver anledning til skal være vedtaget inden den 31. marts Tidsplan For den politiske behandling af kvalitetsrapporten og en evt. efterfølgende handlingsplan for én eller flere skoler: 11. oktober: Kvalitetsrapporten behandles i Udvalget for Børn & Ungdom og sendes derefter i høring i skolebestyrelser og LU. 12. oktober til 9. november: Høring i skolebestyrelser og LU med høringsfrist 9. november 6. december: Kvalitetsrapporten behandles i Udvalget for Børn & Ungdom efter høring 19. december: Kommunalbestyrelsen tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå Januar 2012: Handlingsplan behandles i Udvalget for Børn & Ungdom efter høring Februar 2012: Høring i berørte skolebestyrelser om evt. handlingsplaner med høringsfrist 5. februar. Marts 2012: Evt. handlingsplaner behandles i Udvalget for Børn & Ungdom efter høring Marts 2012: Kommunalbestyrelsen godkender evt. handlingsplaner Udtalelser: Der var ved høringsfristens udløb den 5. november 2011 indkommet høringssvar fra skolebestyrelserne ved Allerslev Skole og Glim Skole, Bramsnæsvigskolen, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Sonnerup Skole, Kirke Saaby Skole, Osted Skole, Trællerupskolen og Firkløverskolen samt fra lokaludvalgene ved Allerslev Skole og Glim Skole, Bramsnæsvigskolen, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Sonnerup Skole, Kirke Saaby Skole, Osted Skole, Sæby-Gershøj Skole, Trællerupskolen og Firkløverskolen. Skoler og lokaludvalg tager kvalitetsrapporten til efterretning. Kirke Saaby Skoles skolebestyrelse kunne desuden ønske sig, at oplysningskriterierne var ens, således at statistikkerne var bedre sammenlignelige. Kirke Saaby Skoles Skolebestyrelse og lokaludvalg udtrykker i desuden bekymring for skolens økonomi. Trællerupskolens skolebestyrelse og lokaludvalg finder det problematisk, at tallene i rammebetingelserne ikke nødvendigvis er sammenlignelige, idet der efter skolebestyrelsens opfattelse mangler en fælles definition på hvordan de enkelte tal i rammebetingelserne skal beregnes. Skolebestyrelsen ønsker endvidere, at der med tiden udvikles et mere kreativt supplement til de nødvendige fakta i kvalitetsrapporten. Trællerupskolens skolebestyrelse og lokaludvalg foreslår desuden, at kvalitetsrapporten danner udgangspunkt for en teamsamtale mellem skoleledelse og skolechefen og/eller det politiske niveau. Administrationens vurdering:

10 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 8 Sammenfattende vurderes, at det faglige niveau på kommunens skoler og i det samlede skolevæsen er tilfredsstillende og derfor ikke giver anledning til udarbejdelse af særlige handlingsplaner. Grundlaget for vurderingen er skolernes egne beskrivelser af skolens arbejde skolernes egne vurderinger af skolens faglige niveau testresultater i læsning i 2. og 4. klasse samt i matematik i 6. klasse prøveresultater fra folkeskolens afsluttende prøver i maj-juni 2011 de landsdækkende obligatoriske tests Arbejdet med kvalitetsrapporten fra og med 2012 Skolechefen foreslår, at der i forbindelse med etableringen af det fælles skolevæsen udarbejder et forslag til hvorledes kvalitetsrapporten skal udformes fra og med Det foreslås, at kvalitetsrapporten i højere grad bliver et udviklings- og et evalueringsredskab til såvel eksternt som internt brug for skolerne. Rapporten bør rumme både en faktadel og en udviklings- og evalueringsdel. Kvalitetsrapporten bliver således et mere dynamisk værktøj, der kan være med til at fokusere den enkelte skoles arbejde med opfyldelsen af de mål og visioner, der sættes for det fælles skolevæsen. Det foreslås at et udkast til rammerne for den kommende kvalitetsrapport forelægges Udvalget for Børn & Ungdom primo Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Kvalitetsrapport 2011 for Lejre Kommunes folkeskoler godkendes 2. at der i forbindelse med Skoleplan 2011 s visionsproces udarbejdes mål og fokusområder for skolerne, som fremadrettet indgår i kvalitetsrapporterne. 3. at der i marts 2012 forelægges Udvalget for Børn & Ungdom et forslag til en ny ramme for kvalitetsrapporten, så den fremadrettet bruges både som et udviklings- og som et evalueringsredskab både til internt og eksternt brug for skolerne. Bilag: 1. Kvalitetsrapport 2011 for Lejre Kommunes Skoler Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den :

11 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 9 Indstillingerne anbefales.

12 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Ændring af vedtægter for Fonden / Den Selvejende Institution Gjeddesgaard Sagsnr.: 11/3772 Resumé: Fonden / Den Selvejende Institution Gjeddesgaard har ansøgt om en tilføjelse til fondens formål, der vil gøre det muligt for fonden at opkøbe, renovere og udleje bygninger til brug for Institutioner indenfor fondens formål. Fonden har desuden bedt om Lejre Kommunes principielle stillingtagen til en evt. videreførelse af driften af Opholdsstedet Gjeddesgaard og opholdsstedets interne skole i en ny fond. Sagsfremstilling: Lejre Kommune har den 26. oktober 2011 modtaget en ansøgning fra Fonden / Den selvejende Institution Gjeddesgaard om en tilføjelse til fondens formål i fondens vedtægter. Fondens nuværende formål er følgende (vedtægternes 3): Stk. 1 Institutionens formål er at yde praktisk og pædagogisk støtte til børn og unge i alderen år med en socialt belastet baggrund, psykiske eller fysiske handicap med det sigte at styrke deres selvtillid og sundhed gennem en positiv holdning til tilværelsen, idet der tages udgangspunkt i den enkeltes ståsted og udvikling. Stk. 2 Det er derudover Institutionens formål gennem samspil med andre børn og unge og de voksne at lære børnene og de unge ansvarlighed over for sig selv og andre, konsekvens, tolerance og involvering og løsning af egne problemer, så de bliver i stand til at klare en social og selvstændig tilværelse som helstøbte mennesker. Stk. 3 Formålet søges bl.a. opnået gennem etablering af et socialpædagogisk opholdssted og skole til børn/unge samt gennem børnenes og de unges deltagelse i boog arbejdstræning. Institutionen yder rådgivning og formidling af viden om udsatte børn og unges vilkår. Stk. 4 Institutionens formål er almennyttigt/velgørende. Fonden ønsker følgende nye stk. 4 tilføjet, idet det oprindelige stk. 4 bliver til stk. 5: "Ovenstående formål søges gennemført ved, at institutionen erhverver, ombygger, forbedrer og vedligeholder ejendomme og lokaler med henblik på udlejning til institutioner og foranstaltninger, der driver tilbud af den i stk. 1-3 beskrevne karakter eller tilbud beslægtet hermed." Såfremt tilføjelsen godkendes af Civilstyrelsen er det fondsbestyrelsens hensigt, at ansøge Lejre Kommune om at videreføre driften af Opholdsstedet Gjeddesgaard og opholdsstedets interne skole i en ny selvstændig fond, således at den nuværende fond ophører med at drive opholdssted og skole og således alene opfylde sit formål gennem det nye stk. 4. Fondsbestyrelsen ønsker Lejre Kommunes principielle stillingtagen til dette spørgsmål, idet fordelingen af fondens formue mellem den nuværende fond og den nye fond afklares ved forelæggelsen af en konkret ansøgning om etablering af en ny fond, når Civilstyrelsens stillingtagen til forslaget om tilføjelse til fondens formål foreligger. Administrationens vurdering: I henhold til bekendtgørelse om tilsynsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud er det Kommunalbestyrelsen, der godkender vedtægter for

13 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 11 opholdssteder oprettet som fonde, idet væsentlige vedtægtsændringer og opløsning dog skal godkendes af Civilstyrelsen. Fonden er ikke omfattet af hverken lov om fonde og visse foreninger ( 1 stk. 2 nr. 6) eller lov om erhvervsdrivende fonde ( 1 stk. 4 nr. 5), idet " selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning" ikke er omfattet af de nævnte love. Da den ansøgte ændring i vedtægterne må anses for at være væsentlig kan Kommunalbestyrelsen enten træffe afgørelse om at nægte en godkendelse eller alene godkende på betingelse af ændringer tillige godkendes af Civilstyrelsen. Det vurderes at den nye fond vil blive betragtet som en erhvervsdrivende fond, der skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Administrationen vurderer, at ændringen kan godkendes på betingelse af at ændringen tillige godkendes af Civilstyrelsen. Fondsbestyrelsen for Gjeddesgaard ønsker Lejre Kommunes principielle stillingtagen til udskillelse af driften af opholdsstedet og den interne skole til drift i en ny fond identisk med den nuværende fond. Administrationen kan - under forudsætning af at den nuværende fonds aktiver fordeles rimeligt set i forhold til opholdsstedets og den interne skoles fortsatte drift, og under forudsætning af at prisen for opholdsstedets og skolens ydelser ikke stiger på baggrund af ændringen - anbefale en egnethedsgodkendelse af opholdsstedet og en undervisningsoverenskomst med den nye fond under de nuværende betingelser og vilkår. Der udestår dog en konkret redegørelse fra Gjeddesgaard om fordelingen af den nuværende fonds egenkapital på i alt knap 2.9 mio. kr. jf. Gjeddesgaard seneste Årsrapport pr. 31. december Det anbefales, at det meddeles Fonden / Den Selvejende Institution Gjeddesgaard, at Udvalget for Børn & Ungdom i princippet er indstillet på at overføre den nuværende egnethedsgodkendelse og den nuværende undervisningsoverenskomst til en ny fond identisk med den eksisterende under forudsætning af Civilstyrelsens godkendelse og under forudsætning af en rimelig og passende fordeling af aktiverne mellem den eksisterende fond med ændrede vedtægter og den nye fond og under forudsætning af uændrede eller lavere priser på opholdsstedets og skolens ydelser. Økonomi og finansiering: Forslaget har ingen konsekvenser for Lejre Kommunes økonomi. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Fonden / Den selvejende Institution Gjeddesgaards ønske om vedtægtsændring godkendes under forudsætning af at ændringen tillige godkendes af Civilstyrelsen. 2. at Lejre Kommune i princippet er indstillet på - efter konkret ansøgning fra Fonden Gjeddesgaard - at overføre

14 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 12 egnethedsgodkendelsen af opholdsstedet Gjeddesgaard og undervisningsoverenskomsten til den nye fond. Bilag: 1. Forslag til nye vedtægter for fonden Gjeddesgaard 2. Notat fra advokat om omstrukturering af fonden Gjeddesgaard Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Sagen udsættes, idet fonden anmodes om at komme på et udvalgsmøde og forelægge deres ønske.

15 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Tidsplan for udbygning af Allerslev Skole Sagsnr.: 11/11369 Resumé: Udvalget for Børn & Ungdom ønskede på mødet den 8. november 2011, at Administrationen til det kommende udvalgsmøde i december skulle udarbejde en tidsplan for udbygningen af Allerslev Skole, samt vurdere behovet for midlertidige foranstaltninger i byggeperioden. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen traf den 28. november beslutning om at følge Udvalget for Børn & Ungdoms og Økonomiudvalgets indstilling til, at der arbejdes videre med planlægningen af skolebyggeriet på Allerslev Skole i henhold til de principper Model 2 i det udarbejdede analysemateriale indeholder. Kommunalbestyrelsen tog på mødet den 28. november ikke stilling til finansieringen af byggeriet. Finansieringen skal senere afklares af Kommunalbestyrelsen, senest når tilbuddet fra entreprenør forelægges. Udvalget for Børn & Ungdom ønskede på udvalgets møde den 8. november at blive præsenteret for en tidsplan for den kommende planlægning og byggeriet. Af tidsplanen skulle det fremgå, hvordan brugerne inddrages og det skulle vurderes om, der er behov for midlertidige foranstaltninger, hvis byggeriet ikke er færdigt til den 1. august Byggeriets faser: I den første fase af planlægningen af byggeriet skal kommunen vælge en rådgiver til udarbejdelse af et hovedprojekt. Hovedprojektet skal som en entreprise i udbud, og udbudsfasen varer i ca. 3 uger. Byggeprogramudvalget vælger rådgiveren, og det indledende møde forventes at kunne afholdes den 20. december I anden fase skal byggeprojektet udarbejdes, det skal foreligge som et færdigt udbudsmateriale ultimo februar Tredje fase er udbudsfasen for hovedentreprisen, i den periode skal der også indhentes byggetilladelse. Byggeprogramudvalget indstiller ud fra et udbud, forslag det endelige valg af hovedentreprenør ultimo april Kommunalbestyrelsen træffer beslutningen om hovedentreprenør. I denne fase skal Kommunalbestyrelsen også have afklaret finansieringen af byggeriet. Fjerde og sidste fase er selve byggeriet. Den forventes at strække sig fra primo maj til ultimo december Brugerindflydelse: I planlægningen af byggeprojektet involveres brugerne, både ved udarbejdelsen af byggeprojektet og under selve byggeriet. I Branche Arbejdsmiljørådets publikation "Godt Skolebyggeri" beskrives, hvordan det er hensigtsmæssigt at inddrage brugerne ved skolebyggeri. Anbefalingerne herfra medtænkes i planlægningen. Der vil i planlægningsfasen indgå en møderække med deltagelse af byggeprogramudvalget, rådgiver og repræsentanter for lærere/ pædagoger, teknisk og administrativt personale og skolebestyrelser, for at få bredest mulige input fra de kommende brugere. Under byggeriet bliver der nedsat et byggeudvalg, som består af hovedentreprenør, rådgiver, bygherrerådgiver, projektleder og serviceleder. Udvalget følger byggeprocessen tæt gennem løbende møder, hvor også underentreprenører og medarbejdere bliver involveret løbende. Der vil under hele projektet være særlig fokus på involvering af

16 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 14 lærere og pædagoger herunder også tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Byggeprogramudvalget vil på møder undervejs følge, at tidsplan og økonomi er i overensstemmelse med de aftalte rammer. Midlertidige foranstaltninger: I forhold til skolesammenlægningerne august 2012, vil byggeprojektet formodentlig først kunne tages i brug primo januar Det er derfor nødvendigt at finde midlertidige foranstaltninger for at løse det konkrete pladsbehov, der opstår, når Allerslev Skole skal rumme ca. 110 elever flere end nu. Det forventes at skolen kan finde de midlertidige løsninger indenfor skolernes eksisterende fysiske rammer, og der vil således ikke være behov for at tilkøbe midlertidige, mobile løsninger. Skoleledelserne har fået til opgave at finde de mest hensigtsmæssige løsninger ud fra deres kendskab til bygningerne og behov. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at den beskrevne plan kan imødekomme ønsket om, at brugerne inddrages relevant undervejs. Processen skal foregå over forholdsvist kort tid, og det vil blive nødvendigt at gennemføre møderne tæt på hinanden. Hvorfor de involverede i processerne skal forventes at kunne prioritere deres deltagelse henover de måneder processerne foregår. Det vil blive en styrke for den endelige løsning, at inddragelsen af brugerne gennemføres efter den foreslåede plan. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at det fremlagte oplæg til tidsplanens hovedfaser godkendes. 2. at det godkendes, at byggeriet som følge heraf først kan tages i brug ultimo Bilag: 1. Oplæg til tidsplan for Skolebyggeri i Allerslev Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne tiltrådt.

17 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Ungeskoler, Plan for udvikling af folkeskolens tilbud til de ældste årgange klasse. Sagsnr.: 10/24607 Resumé: Ved vedtagelsen af skoleplanen blev det besluttet, at skolechefen skulle udarbejde en plan for oprettelse af et antal ungeskoler inden udgangen af Planen fremlægges hermed og indeholder forslag til den arbejdsproces, der kan ligge som baggrund for en beslutning om en evt. ændret struktur og en ændret form på undervisningen i klasse. Processen foreslås at blive gennemført i forlængelse og samtidig med visionsprocessen, der udarbejdes for hele for hele skolevæsenet. Første del i visionsprocessen et visionsseminar gennemføres den 4. januar Ud fra det scenarie, det fremtidsbillede, som visionsprocessen skal skabe af hele skolen, formodes det, at der også indgår forventninger til det ideelle tilbud for 7.-9.klasse. Processen, for at nå til en vision, - et endeligt billede af denne del af skolens tilbud, iværksættes umiddelbart efter, at den fælles vision er behandlet politisk, da det vurderes, at der er et stort ønske om at få sat et særligt fokus på udskolingen snarest muligt. Sagsfremstilling: Ved vedtagelsen af Skoleplanen blev det besluttet, at skolechefen skal udarbejde en plan for oprettelse af et antal ungeskoler inden udgangen af Planen bør inddrage alle skolens parter. I januar afholdes et visionsseminar for skolens parter og Kommunalbestyrelsen. Ud fra nogle grundlæggende overvejelser om, hvad skolens elever skal have med sig fra folkeskolen, har visionsseminaret det formål, at give en retning og et grundlag for udarbejdelsen af en vision, - et fremtidsbillede, af Lejre Kommunes folkeskoler. Rammen skal sættes for, hvilke mål og indsatser, der skal prioriteres. Når den samlede vision for skolevæsenet er udarbejdet efter planen i marts 2012, formodes det, at der i visionen vil indgå beskrivelser af, hvordan skolens ældste elever bedst undervises, og får et optimalt udbytte af folkeskolen. Eleverne skal forlade skolen efter 9. klasse og derefter være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. De skal have et grundlag for at kunne klare de udfordringer de møder som unge, de skal i folkeskolen have fået et godt afsæt til at kunne leve et godt liv som unge og senere som voksne. Ud fra den overordnede vision, skal rammer, mål og indsatser i skolevæsenet prioriteres. Det foreslås, at der på baggrund af det politiske ønske om en plan for Ungeskoler, sideløbende med den overordnede proces gennemføres en særlig proces om folkeskolernes tilbud for de ældste elever. Der igangsættes en arbejdsgruppe bestående af lærere fra skolens ældste klasser, fra skolens ledelser og repræsentanter fra 10. klassecenteret i Roskilde, ungdomsuddannelserne og UU udarbejder et forslag til, hvordan skolens indhold, undervisningsform og struktur kan underbygge, at skolen kan leve op til at kunne tilgodese de ældste elevers behov. I dette arbejde inddrages erfaringer fra andre kommuner og fra forskning, der beskriver, hvordan eleverne bedst undervises for at nå skolens mål for de ældste klasser. Erfaringer fra kommuner med andre skolestrukturer for skolens ældste elever f.eks. med

18 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 16 ungeskoler inddrages. Projektgruppen afslutter sit arbejde juni 2012, ved at udarbejde et forslag til politisk behandling om Lejre Kommunes tilbud for skolens ældste elever. Parallelt med denne arbejdsgruppes arbejde gennemføres en besøgstur for interesserede fra Kommunalbestyrelsen til et par kommuner, hvor man besøger 2-3 skoler, som har erfaringer med arbejdet med skolens ældste elever i særskilte skoler eller afdelingen af skoler. Denne besøgsrunde gennemføres i marts/april. Ligeledes følges KL s konferencer om udvikling af tilbud for folkeskolens ældste elever. På den afsluttende konference i marts inviteres hele Udvalget for Børn & Ungdom til at deltage. I juni (eller i august 2012) fremlægges af skolechefen forslag for Udvalget for Børn & Ungdom til, hvordan folkeskolernes tilbud for de ældste elever skal udvikles i Lejre Kommune. Forslaget skal indeholde flere forslag til, hvordan skolestrukturen og undervisningsformen for de ældste elever skal være. Ungeskoler som en mulighed, skal indgå i mindst et af de forslag, der fremlægges. Såfremt et forslag vedtages, forventes det, dog afhængig af omfanget af den endelig beslutning, at det kan implementeres på skoleområdet fra august Administrationens vurdering: For at en kommende udvikling af ungeskoler ikke får hoved fokus på struktur, så vil det være nødvendigt at gennemføre et udviklingsproces, hvor omdrejningstemaet er, hvad er det "rigtige" og det bedst mulige tilbud for folkeskolens ældste elever. Hvad skal de ældste elever have med sig fra folkeskolen? Hvordan får de det bedst mulige udgangspunkt for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og for at kunne leve et godt liv. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at gennemføre en proces, hvor strukturen besluttes ud fra overvejelser om det pædagogisk bedste tilbud for de ældste elever. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at udvalget tilslutter sig den fremlagte plan. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen tiltrådt.

19 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Lejre Naturbørnehave og Røglebakken - beslutning om sammenlægning Sagsnr.: 11/8974 Resumé: Lejre Naturbørnehave vil fra januar 2012 stadig have så lavt børnetal, at der ikke vil være økonomi til at opretholde en forsvarlig normering. Lederen af Lejre Naturbørnehave og Røglebakken har udarbejdet en række løsningsforslag. Det anbefales at der gives tilladelse til en sammenlægning af de to institutioner. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn & Ungdom besluttede den 10. maj 2011, at Lejre Naturbørnehave og Røglebakken drives som en samlet institution på Røglebakken i perioden augustdecember 2011, og gør brug af Lejre Naturbørnehaves bygning samt skovpladsen. Lejre Naturbørnehave vil fortsat mangle børn i Institutionen er normeret til 37 børnehavebørn. Der var indskrevet 14 børn i august 2011 og en forventning om en tilgang af på 10 børn i løbet af efteråret 2011 / forår Dette betyder, at det ikke vil være muligt at drive Lejre Naturbørnehave som selvstændig enhed med den bevilling, der gives på baggrund af børnetallet. Børnehavedelen af Røglebakken er normeret til 60 børn, og den er fyldt op. Der indskrives alene børn, der rykker op fra småbørnsgruppen, når de fylder 3 år. Det betyder, at der i Røglebakken forventes at være et børnetal op til 70 børnehavebørn (juli 2012), inden de overflyttes ved skoleårets begyndelse. Røglebakken kan ikke fysisk rumme 70 børnehavebørn. Lederen anmoder om at sammenlægge de to institutioner økonomisk fra 1. januar med fortsat brug af begge bygninger. Dette betyder, at der i løbet af foråret vil være grupper af børn, som benytter bygningerne i Lejre Naturbørnehave, men at det ikke nødvendigvis vil være de børn, hvor forældrene tidligere har tilkendegivet, at de ønsker Lejre Naturbørnehave. I vedlagt notat har lederen af Lejre Naturbørnehave og Røglebakken redegjort for en mulig løsning, som vil reducere behovet for personale og gøre det muligt at drive den samlede institution forsvarligt. Løsningerne medfører at lederen kan udnytte lokaler og personaleressourcer fleksibelt. Medarbejderne er ansat i én institution og børnene er indskrevet i én institution. Forslag vil betyde at forældrene til de børn som er indskrevet i Lejre Naturbørnehave eller opskrevet på venteliste vil få et tilbud som er anderledes end forventet. Forældrene til børn i Lejre Naturbørnehave er løbende informeret og børn på venteliste vil blive tilskrevet informationerne ved brev. Der vil blive taget hensyn til forældrenes ønsker, men det vil være en faglig vurdering der ligger til grund for hvor børnene bliver placeret. Udtalelser: Lejre Naturbørnehave og Røglebakken har fælles forældrebestyrelse. Den er informeret om problemstillingen og har udarbejdet vedlagte udtalelse. Forslagene har været forelagt MED-udvalget. Udtalelse vedlagt. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at en sammenlægning af Lejre Naturbørnehave og Røglebakken vil sikre opretholdelse af en faglig og økonomisk bæredygtig institution. Der vil være enkelte formelle forskelle mellem samdrift af 2 institutioner og en formel sammenlægning til en institution. En af de væsentlige er ventelistereglerne, hvor

20 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 18 der ved en samlet institution vil være regler om at søskende har fortrinsret til pladserne i hele institutionen. En anden væsentlig forskel ved sammenlægning til en institution, er at børnene vil blive indskrevet i den samlede institution, og forældre således ikke vil have direkte indflydelse på hvor børnene fysisk placeres. Administrationen er på baggrund af beslutningen i Udvalget for Børn & Ungdom den 8. november 2011 i gang med at udarbejde en dagtilbudsplan. En sammenlægning af de 2 institutioner kan foregribe dagtilbudsplanen, men vil dog være i overensstemmelse med de rammer der er fastlagt for arbejdet, der forudsætter integrerede institutioner i Lejre/Allerslev. Økonomi og finansiering: Lejre Naturbørnehave og Røglebakken drives i dag under ét med samme leder og med økonomisk fællesskab. Lederen har iværksat de nødvendige personaletilpasninger pr. august 2011, således at institutionens samlede budget kan overholdes. De anførte forslag vil alle sikre, at driften af Lejre Naturbørnehave og Røglebakken kan ske indenfor det fastlagte budget. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Lejre Naturbørnehave og Røglebakken lægges sammen som én institution med fælles budget og fælles vilkår 2. at lederen gives mulighed for at anvende institutionernes lokaler og faciliteter fleksibelt. Bilag: 1. Udtalelse fra Med-Udvalg Røglebakken/Lejre Naturbørnehave 2. Notat vedr. sammenlægningen november Udtalelse fra forældrebestyrelsen Røglebakken / Lejre Naturbørnhave Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen tiltrådt.

21 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Pasningsbehovet i Gevninge, status og udfordringer 2012 Sagsnr.: 11/22753 Resumé: I Gevningeområdet forventes i 1. halvår 2012 større efterspørgsel efter vuggestue-, dagpleje- og børnehavepladser, end der er kapacitet til. Administrationen har belyst mulige initiativer. Der ønskes en politisk tilkendegivelse af serviceniveauet. Sagsfremstilling: Administrationen har udarbejdet en vurdering af behovet for dagplejepladser, vuggestuepladser og børnehavepladser i Gevninge området. Oversigten viser, at der i 1. halvår 2012 kan forventes større efterspørgsel efter pladser end der er kapacitet i området. 0-2 årige Dagplejen i Gevninge er fuldt optaget. I efteråret 2011 har en dagplejer sagt op. Dagplejen har ledige pladser i andre områder, hvorfor stillingen endnu ikke er forsøgt genbesat. De 24 pladser i vuggestuen i Solsikken er fyldt op, og der er en merindskrivning på 2 børn. Det er institutionslederens vurdering, at der ikke kan merindskrives flere børn i vuggestuen. Der er fortsat stor efterspørgsel efter vuggestuepladserne i Solsikken - også fra børn der ikke er bosiddende i Gevninge området. Der er pt. opskrevet 9 børn til vuggestuepladserne i Gevninge, men en del af disse kan forventes at få plads i dagplejen. Samlet set forventes at mangle plads til 3-4 børn (0-2 år), som er bosiddende i Gevninge området. 3-5 årige Børnehaven Solsikken er normeret til 60 børn. Der er aftalt merindskrivning så antallet af børn kommer op på 68 børn. Børnehaven Myretuen er normeret til 40 børn. Der er aftalt merindskrivning, så antallet af børn kommer op på 46 børn pr. 1. februar Det forventes, at der i løbet af 1. halvår 2012 vil mangle plads til 9 børnehavebørn i Gevningeområdet. Der forventes at blive overflyttet 33 børn til skolestart pr. 1. august 2012, hvorefter der vil være kapacitet nok i Gevningeområdet til alle børnehavebørnene. Administrationens vurdering: Administrationen har sammen med Dagplejen og institutionslederen for Solsikken/Myretuen undersøgt hvordan antallet af pladser kan øges. Det er aftalt med institutionerne, at der merindskrives til den maksimale fysiske kapacitet. Muligheder vedr. 0-2 årige: Der er ledige dagplejepladser i Såby området og Lyndby. Disse tilbydes til forældrene i Gevninge området, dog således at børnene kan overflyttes til Gevningeområdet, så snart der er ledige dagplejepladser. Det forventes, at der er behov for at tilbyde pladser udenfor Gevninge området i 3-5 måneder. Forældrene er generelt ikke indstillet på at køre til Såby området eller Lyndby, når de bor i Gevningeområdet. Dagplejen vil søge at rekruttere en ny dagplejer i Gevninge området. Dette kan måske blive vanskeligt, idet der kan være usikkerhed omkring hvor mange vuggestuepladser, der vil blive etableret i Gevninge som følge af dagtilbudsplanen. Myretuen har ledige lokaler, som kan indrettes til vuggestue. Der skal som minimum etableres 8 pladser. Etablering af vuggestue i Myretuen vil betyde anlægsinvesteringer,

22 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 20 idet der mangler inventar og faciliteter til at sove udendørs, samt en egnet legeplads. Der er ikke udarbejdet overslag over de nødvendige investeringer. Etablering af vuggestuepladser vil betyde øgede driftsudgifter, da hver vuggestueplads har en større driftsomkostning end dagplejepladser. 3-5 årige Der er ledige børnehavepladser i Lærkereden (Øm), Såby Børnehave, Fuglemarken (Kr. Såby) og Bøgen (Lyndby). Disse tilbydes forældrene i Gevningeområdet, dog således at de tilbydes overflytning til Gevningeområdet, når der bliver plads efter sommerferien. Forældrene er generelt ikke indstillet på at køre til Såby området, Øm eller Lyndby, når de bor i Gevningeområdet. Der kan etableres en børnehavegruppen på børn i Myretuen. Dette vil betyde, at de fysiske rammer bliver presset. Efterspørgslen i Gevninge er kun på omkring 9 børn, hvorfor der er for få børn til en hel børnehavegruppe. Løsningen forudsætter dog, at lokalerne ikke bruges til at etablere vuggestue. Alternativt kan undersøge, om der kan etableres en særlig gruppe i f.eks. Lærkereden, hvor børnene for Gevninge området samles frem til august 2012 og overføres til Solsikken eller Myretuen som en gruppe. Dette vil betyde, at forældrene fortsat skal køre til Øm, men vil samtidig betyde at de der kan etablere tilknytning til Solsikken/Myretuen bl.a. ved besøg og fælles aktiviteter. Administrationen vurderer, at der er behov for en politisk beslutning om serviceniveauet. På nuværende tidspunkt vurderer administrationen, at pasningsgarantien og serviceniveauet på dagpasningsområdet er opfyldt, når børn (0-2 årige) fra Gevninge området henvises til en dagplejeplads i Såby området eller Lyndby - og når børnehavebørn henvises til børnehaverne i Øm, Kr. Såby og Lyndby. Økonomi og finansiering: Generelt følger udgiften det enkelte barn, således at institutionerne tildeles en bevilling pr. barn. I 2011 er ydet underskudsdækning til børnehaverne Lærkereden og Såby børnehave. En bedre udnyttelse af disse pladser vil mindske behovet for underskudsdækning i Et øget antal vuggestuepladser vil betyde større driftsudgifter, da der ikke kan forventes en tilsvarende reduktion i udgifterne til dagpleje. Etablering af nye pladser i vuggestue og børnehave med fysiske ændringer betyder anlægsudgifter. Dette kræver en anlægsbevilling. Behovet er endnu ikke opgjort. Etablering af flere dagplejepladser betyder, at der skal reducerer i andre dagplejeområder (afskedigelser hvor der er tomme pladser) for at overholde budgettet i dagplejen. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn og Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at det godkendes at serviceniveauet for dagpasning i Lejre Kommune er opfyldt, når børnehavebørn fra Gevningeområdet tilbydes pladser i Øm, Kr. Såby og Lyndby og 0-2 årige fra Gevningeområdet tilbydes dagpleje i Såby området.

23 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side at administrationen anmodes om at komme med forslag, der øger antallet af vuggestuepladser i Gevninge området, herunder belyser konsekvenserne for anlægs- og driftsudgifterne. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Udvalget ønsker at pasningsbehovet for 0-2 årige løses ved ansættelse af dagplejer i Gevninge. Såfremt, der ikke kan rekrutteres dagplejer, godkendes at der midlertidigt kan anvises dagplejepladser i øvrige områder. Udvalget ønsker, at pasningsbehovet for 3-5 årige løses ved at øge antallet af børnehavebørn i Solsikken/Myretuen med de nødvendige pladser ved anvendelse af eksisterende lokaler.

24 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side SSÆ - 18 ansøgninger 1. ansøgningsrunder 2012 Sagsnr.: 11/26 Resumé: Der er indkommet 16 ansøgninger til 1. ansøgningsrunde 2012 vedrørende tildeling af støtte iht. Serviceloven 18 Frivilligt Socialt Arbejde. Heraf skal Udvalget for Børn & Ungdom vurdere og anbefale tildeling af støtte til 2 ansøgninger. Ansøgningerne kommer fra Børns Vilkår og KLO, Kultur og litteratur Orientering for syns- og læsehandicappede. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen har den 26. marts 2007 godkendt Retningslinier for samarbejdet med frivillige sociale foreninger og organisationer i Lejre Kommune. Retningslinierne er revideret af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 2. marts 2009 og den 1. september Der er vedtaget 2 årlige ansøgningsrunder: 1. maj og 1. oktober. Lejre Kommune ønsker primært at yde støtte til sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Der vil derfor blive lagt vægt på, at aktiviteten har et konkret sundhedsfremmende og forebyggende mål og indhold, som kan skabe eller fastholde fysisk og psykisk sundhed hos en gruppe af borgere, og/eller at aktiviteten har netværksskabende formål. Lejre Kommune ønsker først og fremmest at støtte aktiviteter, der retter sig mod personer, der bor i Lejre Kommune. I henhold til de af Lejre Kommune vedtagne retningslinjer for støtte til frivilligt sociale arbejde, ydes der ikke støtte til udflugter eller aktiviteter, der udelukkende har et underholdningsmæssigt eller selskabeligt indhold. Tilskud til transport kan ydes, hvis aktiviteten i øvrigt har et sundhedsfremmende eller forebyggende indhold. Endvidere ydes der ikke generelle tilskud til kontorhold eller anskaffelser, men der kan ydes støtte til administrative omkostninger (porto, papir, annoncer o.l.) i forhold til den konkrete aktivitet. Administrationens vurdering: Ved vurderingen af nedenstående ansøgninger er der lagt særligt vægt på lokale initiativer målrettet kommunens borgere og at aktiviteten har et sundhedsfremmende og forebyggende indhold. Først derefter er aktiviteter, der ellers opfylder kommunens retningslinjer taget med. Ansøgninger med et underholdende/selskabeligt indhold er ikke kommet i betragtning. Der er indkommet ansøgninger for ,14 kr. For at kunne overholde budgettet følger administrationen nedenstående princip ved prioriteringen: Ansøgningerne behandles efter retningslinjerne, således at eventuelle ikke-støtteberettigede aktiviteter eller elementer i de enkelte ansøgninger sorteres fra. Dette kan for den enkelte ansøgning betyde, at beløbet, der efter retningslinjerne kan gives tilsagn om, vil være mindre end det beløb, der søges om. Dette er den praksis, som altid benyttes ved ansøgningsrunderne.

25 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side HjerneSagen i Roskilde, Lejre og Greve søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til pårørendegruppe (opfølgningskursus), Afasi cafe, hvor der er mulighed for deltage i sproglige aktiviteter med tilknyttet talepædagog og socialt samvær ( kr.) samt til en Sundhedspakke i forbindelse med ferietur ( kr.). Sundhedspakken består af forskellige former for træning både mentalt og fysisk under kyndig vejledning. Endvidere søges der om tilskud til liftbus til turen. Om der deltager lejreborgere på sundhedsturen er endnu ikke afklaret.. Målgruppe: Medlemmer af foreningen der er ramt af blodprop eller blødning i hjernen, deres familier og pårørende. Der er 50 medlemmer i Lejre Kommune og der er 317 medlemmer i foreningen. Heraf er 64 aktive i de kalenderlagte aktiviteter. Foreningen modtog støtte i 2007 på kr., 2008 på kr., 2009 på kr., 2010 på kr. og 2011 på kr. i alt kr. Ud fra retningslinierne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Tilskuddet gives under forudsætning af, at der deltager lejreborgere i de 3 aktiviteter. Foreningen anmodes om en tilbagemelding herom inden tilskud udbetales. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 2. PTU Roskilde Kreds søger om tilskud på i alt 2.231,14 kr. Der søges om tilskud til foredrag om Mensendick for whiplashramte, Selvhjælpsgruppe for whiplashramte og polioramte (transportudgifter og telefonudgifter m.m. for de frivillige) samt 2 gange varmtvandstræning. Målgruppe: Polio-, trafik- og ulykkesskadede herunder whiplashramte. Der er 293 aktive i foreningen heraf er 45 medlemmer i Lejre Kommune. Foreningen modtog støtte i 2007 på kr. og i 2010 på kr. i alt kr. Ud fra retningslinierne vurderes ansøgningen af være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: 2.231,14 kr. 3. DH-Lejre søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til oplægsholdere til foredrag/arrangement med handicaprelevant emne for alle (32) organisationer under DH, annoncering af aktiviteterne og til lokaleleje, rengøring og kaffe/te. Temaerne bliver valgt på årsmøde i det nye år. Målgruppe: Mennesker med handicap, pårørende, fagfolk og andre interesserede. DH-Lejre er den lokale paraply for 32 handicaporganisationer. P.t. er der frivillige fra 10 organisationer i Lejre Kommune. Foreningen modtog støtte i 2009 på kr. og i 2011 på kr. i alt kr.

26 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 24 Ud fra retningslinierne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne, såfremt foredrag/arrangement har et sundhedsfremmende og forebyggende indhold, hvilket foreningen er blevet bedt om at oplyse, når temaer er valgt på deres årsmøde i det nye år. Tilskud udbetales først når der er modtaget tilbagemelding. Der gives ikke tilskud til lokaleleje, rengøring og kaffe/te. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 4. Mærk Livet søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til 3-4 foredrag der skaber viden om forebyggende livsformer, helbred, sund kost samt alternative behandlingsformer. Målgruppe: Pensionister, efterlønsmodtagere og andre over 50 år med brug for et socialt netværk. Der er 28 medlemmer i Lejre Kommune. Foreningen modtog støtte i 2007 på kr., 2009 på kr., 2010 på kr. og i 2011 på kr. i alt kr. Ud fra retningslinierne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 5. Sjov Motion søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til instruktør til følgende aktiviteter; gymnastik, yoga, Line-dance og Zumba. Instruktør er afgørende for aktiviteternes gennemførelse. Målgruppe: Pensionister i Lejre Kommune. Der er ca. 350 medlemmer i Lejre Kommune. Foreningen modtog støtte i 2008 på kr., i 2009 på kr. og i 2011 på kr. i alt kr. Ud fra retningslinierne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne, idet aktiviteternes mål og indhold skaber og fastholder fysisk og psykisk sundhed hos brugerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 6. Brugerforeningen af 2003 søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til ud-af-huset arrangementer i form af 4 grå klippekort til brug for transporttræning med og i offentlige transportmidler (angst). Målgruppe: Medlemmer af Brugerforeningen, Huset Horseager. Der er 14 medlemmer i Lejre Kommune. Foreningen modtog støtte i 2007 på kr., i 2010 på kr. og i 2011 på kr. i alt kr.

27 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 25 Ud fra retningslinierne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 7. Ældre Sagens lokalafdeling Hvalsø søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til udgifter for de frivillige i besøgsvennetjenesten. Besøgsvennetjenesten hjælper bl.a. med transport til indkøb, læge ol. samt giver en hjælpende hånd i hjemmet. Der søges også til Søndagscafeer (honorar til musikere), der har et stort fremmøde pga. det netværksskabende indhold. Målgruppe: Ældre borgere i Lejre Kommune, hvoraf der er ca. 965 ældre i Hvalsøområdet. Foreningen modtog støtte i 2007 på kr., 2008 på kr., 2009 på kr., i 2010 på kr. og i 2011 på kr. i alt kr. Ud fra retningslinierne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne, idet der ikke gives tilskud til honorar til musikere, da aktiviteten udelukkende har et underholdende indhold. Men det vurderes, at aktiviteten har et klart netværksskabende indhold for de ældre, hvorfor administrationen anbefaler at give tilskud hertil. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 8. Ældre Sagens lokal komite Bramsnæs søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til telefongodtgørelse, kørsel og ét årligt sommerarrangement for ringere og værter i Telefonstjernen, der hver dag har kontakt til borgere. Udgifter til de frivillige i forbindelse med Frivilligt socialt arbejde i Ammershøjparken og udgifter for de frivillige besøgsvenner og demensaflastere, bl.a. kørselsgodtgørelse, telefongodtgørelse og kurser. Målgruppe: Ældre borgere i Lejre Kommune, hvoraf der er ca i Bramsnæs området. Foreningen modtog støtte i 2007 på kr., 2008 på kr., i 2009 på kr., 2010 på kr. og i 2011 på kr. i alt kr. for lignende aktiviteter. Ud fra retningslinierne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne. Det vurderes, at aktiviteterne har et klart netværksskabende indhold for de ældre, hvorfor administrationen anbefaler at give tilskud hertil. Der gives ikke tilskud til det årlige sommerarrangement/frokost, som er et underholdende arrangement. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 9. Ældre Sagens lokalbestyrelse Lejre søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud telefongodtgørelse til tryghedsopkald, der er 10 brugere af ordningen, til diverse udgifter i forbindelse med kurser og kørselsudgifter til de frivillige Demensaflastere og til de frivillige i En hjælpende hånd, samt til Ældre Sagens kurser. Målgruppe: Ældre borgere i Lejre området.

28 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 26 Foreningen modtog støtte i 2007 på kr., kr., 2009 på kr., 2010 på kr. og i 2011 på kr. i alt kr. til lignende aktiviteter. Ud fra retningslinierne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne Forslag til tilsagn om støtte: kr. 10. DUT, Det Udgående Team søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til foredragsholder/undervisningshonorar til 2 tema/kursusdage, transportudgifter til og fra hospitalerne 3-4 gange ugentligt samt til hjemmebesøg, når disse er aktuelle. Der søges endvidere om forplejning i forbindelse med weekendkursus samt til administration og kontorartikler. Målgruppe: Mennesker med alkoholproblemer indlagt på Køge og Roskilde sygehuse samt Fjorden. Der er 8 frivillige i foreningen, heraf 2 i Lejre Kommune. Foreningen modtog støtte i 2007 på kr., 2008 på kr., 2009 på kr. og i 2010 på kr. i alt kr. Ud fra retningslinierne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne. Der gøres opmærksom på, at der ikke gives tilskud til ophold/forplejning på weekendkursus og til administration og kontorartikler. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 11. Foreningen af besøgsvenner i Region Sjælland "Husvenner på Bøgebakken" søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til diverse aktiviteter, herunder bl.a. liftbuskørsel til en årlig tur, til glæde for de nu mange beboer på Bøgebakken. Målgruppe: Beboerne på Bøgebakken. Der er pt. 15 frivillige fra lokaleområdet. Foreningen modtog støtte i 2007 på kr., 2009 på kr., 2010 på kr. og i 2011 på kr. i alt kr. for lignende aktiviteter. Ud fra retningslinierne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne, idet der ved vurderingen er lagt særlig vægt på det lokale initiativ der er målrettet beboerne og at flere af aktiviteterne har et sundhedsfremmende og forebyggende indhold. Der gøres opmærksom på, at der ikke gives tilskud til forplejning. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 12. Hjerteforeningen Lejre søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til 5 livreddende førstehjælpskurser, Hjertecafe med foredrag om f.eks. kost, motion og psyken. Målgruppe: Medlemmer af Hjerteforeningen.

29 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 27 Der er 677 medlemmer i Lejre Kommune. Foreningen modtog støtte i 2009 på kr., 2010 på kr. og 2011 på kr. i alt kr. Ud fra retningslinierne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 13. Børns Vilkår søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til anonym rådgivning af børn og unge der har problemer i deres hverdag og som ikke umiddelbart har andre at tale med, om problemerne. Rådgivningen gives på følgende platforme: BørneTelefonen, BørneChatten og BørneBrevKassen. Målgruppe: Børn og Unge. Der var 33 børn og unge der modtog rådgivning i Lejre Kommune i Foreningen modtog støtte i 2010 på kr. og i 2011 på kr. i alt kr. Ud fra retningslinierne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne, idet et lignende tilbud ikke vurderes at kunne tilbydes lokalt pga. målgruppens størrelse. Der ydes ikke tilskud til lokaleomkostninger, sociale aktiviteter for de frivillige og til support og analyse/evaluering. Forslag til tilsagn om støtte: kr. Udvalget for Børn & Ungdom behandler sagen på møde den 6. december Frimærkegruppen på Østergaard søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til etablering og materialer til Frimærkegruppen. Tilskud vil være et engangstilskud, da gruppen forventes at være dækket af egenbetaling fremover. Målgruppe: Pensionister og handicappede. Der er 9 medlemmer i Lejre Kommune. Foreningen har ikke tidligere modtaget tilskud fra Lejre Kommune. Ud fra retningslinierne vurderes det, at ansøgningen ikke kan imødekommes. Foreningen henvises til Aktivitetscentrene, hvor formålsparagrafferne åbner mulighed for støtte til opstart af aktiviteter i regi af centrene. Forslag til tilsagn om støtte: 0 kr. 15. KLO, Kultur og litteratur Orientering for syns- og læsehandicappede søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til porto i forbindelse med forsendelse af bøger og CD er til brugerne af lydbogsbiblioteket samt til indkøb af CD er.

30 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 28 Målgruppe: Alle der har et synshandicap, blinde, svagtseende, ordblinde, bevægelseshandicappede og andre, der har problemer med at læse trykt tekst. Specielt fra skoler er der stor efterspørgsel af lydbogsmateriale. Der er ca. 25 brugere i Lejre Kommune af specialbiblioteket. Foreningen modtog støtte i 2007 på kr. Ud fra retningslinierne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 16. Dansk Blindesamfunds omsorgsklub, Mandagsklubben, søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til samkørsel til 24 møder årligt for ældre enlige over 70 år, der grundet blindhed og manglende offentlige transportmuligheder i det tidsrum, hvor møderne holdes. Mødernes formål er at lave oplysning om blindhed. Skabe tryghed, livskvalitet, samvær med ligestillede, at være netværksskabende og ved udveksling af erfaringer i at leve med et synshandicap. Målgruppe: Blinde og stærkt svagtseende. Der er 35 i Lejre Kommune Foreningen modtog støtte i 2011 på kr. til samme aktivitet. Ud fra retningslinierne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne, idet møderne vurderes, ud over socialt samvær, at have et forebyggende og netværksskabende indhold og at målgruppen har et særligt transportbehov. Forslag til tilsagn om støtte: kr. Økonomi og finansiering: Puljen for 2012 er på kr. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Udvalget for Børn & Ungdom vurderer og anbefaler forslag til tilsagn om støtte til ansøgningen fra Børns Vilkår og KLO, Kultur og litteratur Orientering for syns- og læsehandicappede. 2. at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre godkender forslag til tilsagn om støtte til Børns Vilkår og KLO, Kultur og litteratur Orientering for syns- og læsehandicappede, såfremt Udvalget for Børn & Ungdom anbefaler indstillingen 3. at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre godkender administrationens vurdering af de 16 ansøgninger. Bilag:

31 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side HjerneSagen - Ansøgningsskema 18.pdf 2. HjerneSagen - Telefonnotat 2012.doc 3. HjerneSagen - Vedtægter.doc 4. PTU - ansøgning 2011.doc 5. PTU - vedtægt.2010 side 1+4.jpg 6. PTU - vedt.2010 side 2+3.jpg 7. DH Lejre - Ansøgning 2012.doc 8. DH-Lejre - Svar på tilsendte oplysninger 9. DH Lejre - Afdelingsvedtægt.doc 10. Mærk Livet - Ansøgningsskema 18.pdf 11. Sjov Motion - Ansøgning.pdf.doc 12. Brugerforeningen af Ansøgning 13. Brugerforeningen af Svar på yderligere oplysninger 14. Ældre Sagen Hvalsø - Ansøgning for P. 18 midler 2012.doc 15. Ældre Sagen Hvalsø - Svar på anm. om yderligere oplysninger til 18 ansøgning. 16. Ældre Sagen Bramsnæs - Ansøgning 17. Ældre Sagen Bramsnæs - Svar Yderligere oplysninger 18. Ældre Sagen Lejre - Ansøgning.PDF 19. Ældre Sagen Lejre - Svar på anm. om yderligere oplysninger til 18 ansøgning 20. DUT, Det Udgående Team - Ansøgning 21. DUT - Svar på anm. om yderligere oplysninger 22. Besøgsvenenr - Svar på yderligere oplysninger 23. Hjerteforeningen - Ansøgning.PDF 24. Børns Vilkår - Ansøgning.PDF 25. Børns Vilkår - Vedtægter.PDF 26. Børns Vilkår - SV: Haster: Anmodning om yderligere oplysninger til 18 ansøgning 27. Frimærkegruppen på Østergaard - Ansøgning 28. KLO - Ansøgningsskema 29. KLO - Vedtægter.pdf 30. KLO - Folder.pdf 31. Dansk Blindesamfunds omsorgsklub, Mandagsklubben - Ansøgning 18.doc Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne godkendt Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Richard Bentsen Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen anbefales.

32 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side SSÆ - Frivillig Fredag - et dialogmøde Sagsnr.: 11/27 Resumé: Den 30. september 2011 var Frivillig Fredag. Det markerede Lejre Kommune ved at invitere alle formænd for de frivillige foreninger i Lejre Kommune til en hyggelig aften i godt selskab. Det blev aftalt på mødet, at der skulle følges op på de mange gode input, der fremkom. I denne sag præsenteres de involverede udvalg for konklusionerne fra mødet, og der åbnes op for en diskussion af, hvordan Lejre Kommune i fremtiden ønsker at understøtte frivilligheden i Lejre Kommune. Sagsfremstilling: Frivillig Fredag er den nationale frivillighedsdag - en tilbagevendende begivenhed, som hvert år falder på den sidste fredag i september. Dagen skal bidrage til at gøre danskerne bevidste om det frivillige arbejde. I 2011 faldt Frivillig Fredag på den 30. september. I Lejre Kommune blev formændene for de frivillige foreninger inviteret til arrangementet. De inviterede foreninger var alle foreninger under de fem udvalg, Udvalget for Kultur & Fritid, Udvalget for Børn & Ungdom, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Teknik & Miljø og Folkeoplysningsudvalget. Det vil sige, at bredden i de inviterede foreninger var stor. Det handler f.eks. om frivillige i den lokale grundejerforening, den frivillige deltager i en telefonkæde mellem ældre, den engagerede fodboldtræner, den kreative forening, flygtningevenner eller ildsjæle, der kæmper for miljøet. Formålet var, udover at sætte fokus på den kæmpe indsats de frivillige gør, at deltagerne skulle komme med idéer til, hvordan vi kan skabe gode rammer for samarbejde mellem de frivillige foreninger og Lejre Kommune. I alt var der 43 frivillige, der havde tilmeldt sig arrangementet. Aftenen startede med et oplæg fra ekstern konsulent Frank Iversen, som blandt andet handlede om, hvordan foreningerne kunne forholde sig til nye medlemmer, ledelse, interne magtbalancer, og hvordan foreningerne bør benytte den anerkendende tilgang i forhold til medlemmerne. Dorte Gotthardsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde var inviteret til at understøtte processen, hvor foreningerne skulle komme med idéer til skabelse af gode rammer for frivilligheden. Deltagerne blev opdelt i mindre grupper, der skulle notere alle idéer til, hvordan vi kan skabe gode rammer for samarbejde mellem de frivillige foreninger og Lejre Kommune. Idéerne blev samlet i overordnede temaer, som var Kontakt og dialog, Synlighed, Støtte, Økonomi og lokaler, Politik og Administration. Hver deltager fik to stemmer til at stemme på de to bedste idéer. På denne måde fik alle deltagerne en god fornemmelse af, hvor vægten bør lægges - set med frivillige øjne. Førstepladsen blev Én indgang til kommunen med 17 stemmer. En portal over de frivillige foreninger kom på andenpladsen med 15 stemmer, og tredjepladsen var et frivillighedscenter med 11 stemmer. Fra top 3 var der langt ned til de næste idéer, hvor fjerdepladsen var Åbne haller med 4 stemmer. Det vedlagte bilag viser en oversigt over alle idéerne, opdelt i temaer med antallet af stemmer. Keld Nielsen fra Folkeoplysningsudvalget informerede deltagerne om, at der i 2012 vil ske en ændring på Folkeoplysningsområdet. En ny lov medfører, at kommunerne skal oprette et råd med deltagelse af en bredere skare af frivillige, end det er tilfældet i det nuværende Folkeoplysningsudvalg. Der blev som afslutning på aftenen lagt en strategi for opsamlingen på mødet. Udover denne sag til de involverede udvalg blev det aftalt, at alle frivillige foreninger i Lejre Kommune skulle informeres om den videre proces.

33 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 31 Administrationens vurdering: Arrangementet på Frivillig Fredag sendte et signal til de frivillige om, at Lejre Kommune ønsker at samarbejde og samtidig understøtte det store arbejde de mange frivillige aktører udfører. Det er administrationens vurdering, at fremtidige arrangementer på Frivillig Fredag vil kunne understøtte samarbejdet mellem Lejre Kommune og de frivillige foreninger. Administrationen anbefaler derfor, at Lejre Kommune også i fremtiden planlægger arrangementer på Frivillig Fredag. Én indgang til kommunen I forbindelse med Frivillig Fredag blev der oprettet en mail: frivillig@lejre.dk til brug for tilmelding af deltagerne. Administrationen vurderer, at denne mail fremover kan fungere, som én indgang til Lejre Kommune, og at denne skal understøttes af et netværk med deltagelse af administrationen under hvert af de involverede udvalg. Derudover kan en fælles hjemmeside på lejre.dk om de kommunale projekter i forbindelse med frivillighed i Lejre Kommune fungere som én indgang. Det handler f.eks. om det frivillige folkeoplysende arbejde og 18 og 79 i Lov om Social Service. En portal over de frivillige foreninger Lejre Kommune er i øjeblikket i gang med at udskifte til et nyere og mere brugervenligt hjemmesideprogram. Det er administrationens vurdering, at arbejdet med en portal for de frivillige foreninger kan påbegyndes, når Lejre Kommunes Intra- og Internet er på plads. Forud for det konkrete arbejde med portalen skal der ske en forventningsafstemning mellem de frivillige foreninger og Lejre Kommune om, hvad hjemmesiden skal kunne, hvad budskabet skal være, og hvem, der skal opdatere og vedligeholde hjemmesiden. På forsiden lejre.dk findes en kalender - KultuNaut - hvor det er muligt at søge i alle arrangementer, der foregår i Lejre Kommune. På KultuNaut kan alle foreninger gratis oprette arrangementer. Det er administrationens vurdering, at mulighederne ved KultuNaut med fordel kan gøres tydeligere på lejre.dk Et frivillighedscenter Et frivillighedscenter vil kunne understøtte samarbejde blandt foreninger. Under Udvalget for Social, Sundhed & Ældre understøttes frivilligheden allerede ved tre aktivitetscentre - Aktivitetscenter Østergaard, Hvalsø Østergadecenter og Aktivitetscenter Lejre Øst. Her afholdes driften til og vedligeholdelse af bygningerne og aktiviteterne under 79 i Lov om Social Service, og der er tilknyttet kommunalt personale. Målgruppen for aktivitetscentrene er efterlønsmodtagere, førtidspensionister og pensionister. En ekstern frivillig projektgruppe har udarbejdet et projektforslag om et frivillighedscenter for en bredere skare af frivillige foreninger. Således er en undersøgelse af mulighederne for et frivillighedscenter allerede i gang. Det er derfor administrationens vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt skal igangsættes yderligere initiativer i forbindelse med dette ønske. Åbne haller Én af idéerne, der fremkom på aftenen, var, at hallerne i Lejre Kommune skulle åbnes op, så en bredere skare af frivillige kan benytte dem. Det er administrationen vurdering, at en mere fleksibel anvendelse af hallerne kan gøre, at flere borgere benytter de mange gode faciliteter. Udvalget for Kultur & Fritid er allerede i gang med at undersøge mulighederne for et bookingsystem, der kan understøtte en mere fleksibel anvendelse af

34 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 32 hallerne. Derfor vurderer administrationen, at der ikke skal gøre yderligere i forbindelse med denne idé. De typiske værktøjer til at understøtte frivilligheden lokalt De typiske værktøjer, der skal understøtte frivillighed lokalt, som Frivillighedspolitik, Frivillighedsråd og at Kommunen skal nurse foreningerne, fik ikke nogle stemmer. Dette var ikke forventet. Det er administrationens vurdering, at mødet på Frivillig Fredag derfor har rykket ved Lejre Kommune idé om, hvordan vi fremadrettet kan understøtte frivilligheden. Den nye lovgivning i Folkeoplysningsloven og mulighederne her Lovændringen i Folkeoplysningsloven, der træder i kraft i januar 2012, muliggør et råd eller udvalg, med en bredere sammensætning af frivillige. Det er administrationens vurdering, at et sådan råd kan have stor betydning for fremtidens samarbejde. Et nyt råd eller udvalg vil kunne understøtte dialogen mellem de frivillige foreninger og Lejre Kommune, f.eks. ved at kvalificere fremtidige arrangementer med de frivillige foreninger og Lejre Kommune som Frivillig Fredag. Økonomi og finansiering: Såfremt der i det videre arbejde med de mange gode forslag viser sig at være udgifter i forbindelse med realisering af idéerne, vil udvalgene blive præsenteret for konkrete beslutningssager med relevant økonomi. Beslutningskompetence: Udvalget for Kultur & Fritid, Udvalget for Børn & Ungdom, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og Udvalget for Teknik & Miljø. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at udvalgene drøfter resultaterne af Frivillig Fredag 2. at Frivillig Fredag bliver en tilbagevendende begivenhed i Lejre Kommune, hvor de frivillige foreninger - både de folkeoplysende og de selvorganiserede - så vidt muligt involveres i planlægningen og udførelsen. Bilag: 1. Samling på afstemning.doc Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Ad 1. Punktet drøftet. Der anmodes om, at der arbejdes videre med de 3 prioriterede områder (Én indgang til kommunen, Portal over foreninger og Frivillighedscenter) og der forelægges en status på mødet i april Ad 2. indstillingen godkendt. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Richard Bentsen Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Ad 1 Punktet drøftet. Der anmodes om, at der arbejdes videre med de 3 prioriterede områder (Én indgang til kommunen, Portal over foreninger og Frivillighedscenter) og der forelægges en status på mødet i april 2012.

35 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 33 Ad 2 Indstillingen godkendt.

36 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Eventuelt Sagsnr.: 10/24017 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Intet.

37 Bilag: 2.1. Tilsynsrapport Aflastningstilbuddet Bramsnæsvig Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

38 Tilsynsrapport For Specialskolen Bramsnæsvigs aflastningstilbud Anmeldt tilsyn den d. 8. oktober 2011 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

39 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den gennemført anmeldt tilsyn på: Specialskolen Bramsnæsvigs aflastningstilbud Bramsnæsvigvej 2 Ejby 4070 Kirke Hyllinge Tilsynsformen var anmeldt dialog baseret tilsyn. Tilsynet blev gennemført ved en samtale med lederen, efterfulgt af rundvisning, hvor tilsynet hilste på aflastningsbørn og medarbejdere. Tilsynet observerede børnene under leg og aktiviteter i fællesarealer. Afslutningsvis talte tilsynet med en medarbejder. Ved et anmeldt tilsyn har tilsynskonsulenterne fokus på forskellige temaer. Tilsynet havde fokus på og drøftede følgende emner: Hovedkonklusion Målgruppe Behandlingsmetoder og pædagogik Den skriftlige dokumentation Brugernes forhold Forældre og pårørendesamarbejde Eksternt samarbejde Magtanvendelse Sundhed Forebyggelse af seksuelle overgreb Personale Fysiske rammer Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene.

40 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger opfølgning på foregående tilsynsbesøg og anbefalinger Det er Specialskolen Bramsnæsvigs aflastningstilbuds første anmeldte tilsyn. Det er tilsynets vurdering at aflastningstilbuddet lever op til godkendelsens vilkår og forudsætninger. Aflastningstilbuddet fremstår velorganiseret, med trygge og forudsigelige rammer, hvor børnene mødes omsorgsfuldt af professionelle og troværdige voksne. Tilsynet konstaterer at Lederen har igangsat en organisatorisk proces hvor retningslinjer, personalemøder og forældremøder beskrives og implementeres. Henstilling: Tilsynet henstiller at lederen sikrer, at alle medarbejdere bliver bekendt med regler for magtanvendelse og at forældre og aflastningsbørn bliver bekendt med regler for magtanvendelse, indberetning og klagemuligheder. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Sammenhæng mellem anbringelsessted og målgruppe Målgruppen er børn og unge i alderen 4 år til det fyldte 22 år, med betydelig eller varig nedsat funktionsniveau som følge af hjerneskader eller neurologiske udviklingsproblemer. Målgruppen omfatter børn og unge diagnosticeret inden for følgende områder: Cerebral Parese, Autisme, ADHD, Downs Syndrom, Rhett Syndrom, Cornelia de Lange Syndrom, epilepsi, udviklingshæmning, eller børn og unge uden diagnoser, hvis det vurderes, at deres handicap fysisk, sprogligt, intellektuelt eller socialt er neurologisk betinget. Lederen oplyste, at der aktuelt er indskrevet 16 børn i alderen 7 17 år i aflastningstilbuddet. Mange af børnene i aflastningstilbuddet er samtidig tilknyttet Specialskolen i hverdagen. På tilsyns weekenden var der10 børn i aflastning. Aflastningstilbuddet tilbyder primært weekend aflastning, men har herudover enkelte børn i hverdagsaflastning. I skolernes sommerferie tilbydes 2 ugers sammenhængende ferieaflastning. Det er lederens vurdering at alle 16 indskrevne børn er omfattet af målgruppen.

41 Behandlingsmetoder og pædagogik. Metoder Pædagogiske principper Fra teori til praksis Der arbejdes med en anerkendende pædagogik, som tager udgangspunkt i at alle mennesker er unikke, og at alle besidder et stort udviklingspotentiale. Der arbejdes med neurologisk stimulerende aktiviteter såvel fysisk som sansmæssigt og intellektuelt. Fysisk aktivitet og anvendelse af naturen prioriteres højt. Der arbejdes med selvhjulpenhed i forhold til almindelige dagligdags færdigheder, som påklædning, spisning, bad og toilet. Aflastningstilbuddets teorier, pædagogik og metoder er grundlæggende identiske med Specialskolens. I aflastningsweekender er der et særligt fokus på fysiske aktiviteter, leg, naturen, og kulturelle oplevelser udenfor institutionen. Den skriftlige dokumentation Handleplaner, udviklingsplaner Pædagogiske planer Retningslinjer Aflastningstilbuddet har ikke beskrevet særlige retningslinjer for aflastningstilbuddet. Medarbejderne har et indgående kendskab til de enkelte børns særlige vanskeligheder og behov for støtte. I aflastningstilbuddet arbejdes der generelt med social træning og træning i daglig livsførelse med det mål at understøtte børnenes færdigheder. Der udarbejdes ikke pædagogiske handleplaner for de enkelte børn. Visiterende kommuner orienteres om de enkelte børns trivsel og udvikling ved samtaler og møder. Aflastningstilbuddet anvender Specialskolens retningslinjer for magtanvendelse og medicinhåndtering. Brugernes forhold Omsorg Udvikling trivsel Relationer til voksne Sociale relationer og netværk Skolegang og dagtilbud Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform Tilsynet blev vist rundt på Aflastningsafdelingen og hilste på børn og medarbejdere. Tilsynet observerede en rolig og afslappet stemning hvor børnene fremstod glade og aktive, engagerede i

42 forskellige fysiske aktiviteter som boldspil, musik, Wii spil, kortspil m.m. Det er Lederens vurdering at børnene trives i aflastningstilbuddet og udvikler relationer med voksenstøtte. Der er få konflikter børnene imellem. Børnenes forskellige handicap betyder, at der generelt er voksen involvering i alle aktiviteter og relationer. På tilsynsdagen var det planlagt at en pigegruppe på 4 piger skulle på shopping i Roskilde med 3 medarbejdere. En anden gruppe på 4 børn som havde planlagt aktiviteter i naturen, ændrede planen til en biograftur, på grund af regnvejr. Lederen oplyste at børnenes ønsker tilgodeses i det omfang det er muligt. Medarbejderne lytter til børnenes ønsker og forsøger at indarbejde ønskerne i planlægningen af aflastningsweekenderne. Ledelsen har fokus på sprogbrug og omgangstonen mellem de voksne indbyrdes og mellem voksne og børn. Medarbejdere må ikke diskutere hen over hoved på børnene og ikke skælde børnene ud. Det forventes at medarbejdere kommunikerer klart, tydeligt og er konsekvente med en ensartet pædagogisk tilgang til børnene. Ironi skal bruges med omtanketanke og alt hvad der foregår skal kunne tåle at blive set og hørt af udenforstående. Forældre og pårørendesamarbejde Hvordan samarbejdes med forældrene, i forhold til det enkelte barn Hvilken indflydelse har forældrene på stedets drift Lederen oplyste, at forældresamarbejdet foregår på forskellig vis. Medarbejderne taler med forældrene inden aflastningsweekenden, om der er særlige forhold som medarbejderne skal tage hensyn til, og når forældrene henter og bringer deres børn. Medarbejderne udarbejder under de enkelte weekendaflastninger et weekendbrev med beskrivelse af weekendens aktiviteter og med billeder af børn og medarbejdere i forskellige aktiviteter. Som børnene får med hjem Herudover er der mulighed for kontakt pr. mail og brev. Lederen oplyste, at der er planlagt fælles forældremøder for aflastningstilbuddets forældregruppe. Eksternt samarbejde Hvordan fungerer det eksterne samarbejde Eksternt samarbejde: Der samarbejdes primært med de visiterende kommuner. Mange af aflastningsbørnene er i forvejen tilknyttet Specialskolen, således at der allerede er etableret samarbejdsrelationer til visiterende kommunale medarbejdere. Lederen vurderede, at samarbejdet med visiterende kommuner generelt fungerer tilfredsstillende. Magtanvendelse Kender personalet reglerne Kender forældrene reglerne

43 Kender børnene reglerne Hvordan arbejdes der på at forebygge magtanvendelser Lederen oplyste at der ikke er indarbejdet en procedure for introduktion af medarbejdere, forældre og børn til regler for magtanvendelse. Der har, ifølge lederen, ikke været magtanvendelser på aflastningstilbuddet. Lederen er bekendt med at han er forpligtet til at sikre at alle medarbejdere har kendskab til regler for magtanvendelse og indberetning, og at sikre børn og forældre kendskab til at der eksisterer regler for magtanvendelse, indberetning og klagemuligheder. Lederen vil fremadrettet sikre både medarbejdere, børn og forældre information om regler for magtanvendelse. Sundhed Kost Hygiejne Medicin Alkohol Stofmisbrug Rygning Sund kost er et vigtigt element i Aflastningstilbuddet. Alle børn tilbydes kost fri for mælk, gluten og sukker tilberedt af minimum 90 % økologiske råvarer. Aflastningstilbuddet følger Specialskolens rygepolitik og instruks for medicinhåndtering. Forebyggelse af seksuelle overgreb Er der udarbejdet en forebyggelsespolitik Hvordan arbejdes der i hverdagen med at forebygge seksuelle overgreb Aflastningstilbuddet har i samarbejde med Specialskolen sat fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb. Der er nedsat en arbejdsgruppe som med ekstern konsulentbistand er i gang med at udarbejde en beredskabsplan til forebyggelse af seksuelle overgreb. I praksis har drenge og piger adskilte toiletter. Børn i puberteten får hjælp af medarbejdere af samme køn. Børn under 10 år må godt hjælpes af medarbejdere af modsat køn, men hjælp skal foregå ved åben dør. Aflastningstilbuddet er i gang med at udarbejde en seksualpolitik, som indeholder seksual vejledning og forebyggende beredskabsplan. Personale Styring, ledelse Normering Arbejdsmiljø Kompetenceudvikling

44 Har personale de nødvendige faglige forudsætninger Udviklingstiltag Lederen oplyste at det i forbindelse med stillingsbesættelse til aflastningstilbuddet havde været vigtigt at finde medarbejdere med de rette holdninger frem for en specifik uddannelsesmæssig baggrund. Som udgangspunkt har de uddannede, ansatte medarbejdere enten en sundhedsfaglig eller Pædagogisk uddannelse. Det er lederens vurdering, at alle aflastningstilbuddets medarbejdere har de nødvendige kvalifikationer, til at løse og samarbejde om arbejdsopgaverne. Nye medarbejdere oplæres ved sidemands oplæring og tilbydes efterfølgende 1 uges opkvalificeringskursus. I forbindelse med ansættelse af medhjælpere har lederen haft fokus på at ansætte flere unge pædagogmedhjælpere, som de unge aflastningsbørn ofte har lettere ved at identificere sig med og som ofte naturligt indgår i leg, spil og aktiviteter med børnene. Lederen har planlagt en Temadag for personalet på aflastningstlbuddet. Det er målet at aflastningspersonalet afholder selvstændige faglige kurser, og kvartalsvise personalemøder. Møderne skal anvendes til at fastholde og udvikle værdier, metoder og dokumentation i arbejdet. Organisatorisk er aflastningstilbuddet organiseret med en leder, en koordinator og 3 weekendledere med 3 personalegrupper. Det er lederens vurdering at der er et godt arbejdsmiljø i aflastningstilbuddet. Samtale med en medarbejder: Tilsynet talte med en relativt nyansat medarbejder, ansat i aflastningstilbuddet. Medarbejderen har været på vagt 8 weekender. Han er uddannet lærer, men har primært erfaring fra undervisning af voksne. Medarbejderen er ansat som handicaphjælper i Aflastningstilbuddet og samtidig vikar i specialskoleafdelingen efter behov. Medarbejderen finder arbejdet med målgruppen spændende og udfordrende. Medarbejderen Bruger sig selv meget og arbejder primært om dagen i forhold til fysiske aktiviteter med børnene. Medarbejderen udtrykker tilfredshed med arbejdet og giver udtryk for at der er et godt arbejdsmiljø på aflastningstilbuddet. Medarbejderen er blevet godt modtaget og har løbende modtaget vejledning fra weekendlederen. Han mener selv at have de nødvendige kvalifikationer til at udføre arbejdet forsvarligt, og er blevet introduceret til børnenes vanskeligheder, men efterspørger mere viden om de særlige handicap og metoder i arbejdet. Medarbejderen har fulgt dele af et introduktionsforløb som han fandt udbytterigt. Medarbejderen vurderer at børnene ud fra deres forskellige funktionsniveauer trives og er glade for kontakten i aflastningstilbuddet. Medarbejderen er bekendt med at der eksisterer regler for magtanvendelse. Han er ikke bekendt med de konkrete reger, men ved at han skal skærme barnet, hvis det er til skade for sig selv eller andre.

45 Fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer De fysiske rammer er på Specialskolen Bramsnæsvig, hvor aflastningstilbuddet lejer sig ind. Her er godt 1000m2 til rådighed, blandt andet stor gymnastiksal, fællesrum til spisning og aktiviteter. Der er 3 fysiske afdelinger med 4 værelser på hver. Nogle værelser er indrettet med hospitalssenge til plejekrævende børn og unge, og andre er blot almindelige senge eller madrasser der redes op til weekenden. Lederen oplyste, at aflastningstilbudet på baggrund af tilsynsrapport fra Specialskolen har været opmærksom på at sikre rengøring i forbindelse med afslutning af aflastningsweekender således, at der er rent når Specialskolen møder mandag morgen.

46 Bilag: 2.2. Tilsynsrapport Opholdsstedet Dueslaget Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

47 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Dueslaget Uanmeldt tilsyn den 11. august 2011 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

48 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 11. august 2011 gennemført uanmeldt tilsyn på: Opholdsstedet Dueslaget Byager Hvalsø Fra Dueslaget deltog lederen, 1 pædagog og 1 ung. Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning på tilbuddet, en kort samtale med lederen og efterfølgende samtaler med 1 medarbejder og 1 ung. Ved et uanmeldt tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer opholdsstedet en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt, og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene.

49 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Det er tilsynets vurdering, at der er overensstemmelse med oplysninger, observationer og vurderinger fra det anmeldte tilsyn og ved det uanmeldte tilsyn. Opholdsstedet fremstår ryddeligt, velorganiseret med en venlig, professionel og reflekterende tilgang til de unge. Tilsynet vurderer, at Opholdsstedet ved uanmeldt tilsyn fremstår som et velfungerende tilbud som lever op til godkendelsesgrundlaget, de beskrevne målsætninger og den pædagogiske praksis. Tilsynet har ved rundvisning konstateret at der opbevares håndkøbsmedicin i fælles kurv i medicinskabet. Henstilling: Tilsynet henstiller at Opholdsstedet snarest bringer opbevaring af håndkøbsmedicin i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler og lejre kommunes medicininstruks. Håndkøbsmedicin må ikke opbevares som fællesmedicin, jf. retningslinjer om medicinhåndtering. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Aktuelt er der indskrevet 6 unge på Opholdsstedet. Ved tilsynets ankomst var 3 af de unge hjemme på Opholdsstedet. De 3 andre unge var beskæftiget med forskellige aktiviteter udenfor Opholdsstedet, men ville alle komme tilbage til Opholdsstedet i løbet af aftenen. Tilsynet blev informeret om at der er indskrevet 2 unge som begge er omfattet af målgruppen. Den medarbejder tilsynet talte med oplyste, at medarbejderne løbende vurderer om de indskrevne unge trives, udvikler sig og fortsat er omfattet af målgruppen.

50 Modtagelse Tilsynet blev modtaget venligt og imødekommende af to medarbejdere og en ung. Tilsynet observerede en rolig stemning, hvor medarbejderne udviste fleksibilitet i forhold til det uanmeldte tilsynsbesøg. Tilsynsbesøget blev planlagt under hensynstagen til dagens aktiviteter. Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse Tilsynet talte indledningsvis med Lederen som orienterede Tilsynet om at Opholdsstedet har særligt fokus på at sikre medarbejderne undervisning i metoder til at konfliktnedtrappe og minimere magtanvendelse. Tilsynet konstaterede ud fra antallet af tilstedeværende medarbejdere og vagtplanen, at der på tilsynsdagen var det nødvendige og normerede antal medarbejdere til stede. Tilsynet talte efterfølgende med en pædagogisk uddannet medarbejder, der har været ansat på Opholdsstedet siden Medarbejderen udtrykte tilfredshed med at arbejde på Opholdstedet og vurderede selv at have de nødvendige faglige kompetencer til at løse arbejdsopgaverne forsvarligt. På tilsynsdagen havde medarbejderen forefaldende opgaver, herunder til opgave at være ansvarlig for at besvare Opholdstedets mobiltelefon. Medarbejderen havde herudover et særligt pædagogisk ansvar for at yde opmærksomhed og støtte til 2 unge. Medarbejderen var på tilsynsdagen ansvarlig for uddeling af de unges medicin. Medicinen er på forhånd doceret af den medicinansvarlige medarbejder. Kl er det efter ugeplanen skemalagt at de unge samles til motion/gymnastik. Medarbejderen oplyste at de unge er forpligtede til at deltage i motion/gymnastik. Hvis de unge nægter at deltage forsøger medarbejderne at motivere de unge. De unge medinddrages i planlægningen og valg af motionsformer. Medarbejderen kender ud fra Opholdsstedets grundstruktur sine faste dag- og uge arbejdsopgaver.

51 Ved rundvisning beses medicinskabet som generelt opfylder betingelserne om at de unges lægeordinerede medicin opbevares i individuelle kurve. Det konstateres dog samtidig, at der opbevares og udleveres ikke receptpligtig håndkøbsmedicin fra en fælles kurv i medicinskabet. Det påtales overfor medarbejderen at medicinhåndteringen på dette punkt ikke opfylder reglerne og at det vil blive påtalt i tilsynsrapporten. Medarbejderen kender reglerne for magtanvendelse og fortalte tilsynet at personalet generelt har udtrykt ønske om mere undervisning i metoder til at forebygge og minimere anvendelse af magt. Medarbejderen vurderer at de unge på Opholdsstedet generelt trives og udvikler sig positivt på trods af deres individuelle vanskeligheder. Medarbejderen måler trivslen på at de unges udvikling i forhold til skolegang, undervisning og sociale kompetencer de uges evne til at begå sig socialt udenfor Opholdsstedet. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform magtanvendelse Tilsynet talte med en ung, som gav udtryk for, at hun på forskellig vis får støtte i hverdagen på Opholdsstedet. Den unge fortalte at hun modtager støtte til at komme op om morgenen og gav udtryk for, at hun tvivler på, at det ville lykkes hende at komme op om morgenen og passe skolegang på Produktionsskole ved egen hjælp. Den unge gav samtidig udtryk for at hun har fået gode venner på Opholdsstedet. Hun rydder selv op på værelset og spiser med i fællesskabet. Den unge hjælper ofte med at lave mad og fortæller at man har stor indflydelse på menuen som planlægges i samarbejde med de unge. Den unge udtrykker tilfredshed med at hun har været på ferie både i Norge og Italien sammen med andre unge og medarbejdere fra Opholdsstedet. Den unge kender regler for magtanvendelse, herunder regler for indberetning. De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag Alle fællesarealer fremstår velholdte, ryddelige og renholdte ved det uanmeldte tilsynsbesøg.

52 Bilag: 2.3. Tilsynsrapport Opholdsstedet Gjeddesgaard Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

53 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Gjeddesgaard Uanmeldt tilsyn den 28. september 2011 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

54 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 28.september 2011 gennemført uanmeldt tilsyn på: Opholdsstedet Gjeddesgaard Hornsherredsvej Kirke Såby Forstander Ole Therkildsen Fra Opholdsstedet Gjeddesgaard deltog medarbejdere og unge Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning på tilbuddet, og samtaler med medarbejdere og børn/unge. Ved et uanmeldt tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer opholdsstedet en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt, og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene. 2

55 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Det er tilsynets vurdering, at der overordnet er overensstemmelse med Opholdsstedet Gjeddesgaards godkendelsesgrundlag, samt oplysninger, observationer og vurderinger fra det anmeldte tilsyn i 2010 og ved det gennemførte uanmeldte tilsyn. Personalet og det daglige arbejde fremstår ved tilsynsbesøget organiseret og planlagt. De daglige rutiner gennemføres under tilsynsbesøget og der var en rolig stemning under hele tilsynsbesøget. Opholdsstedet fremstår pågældende dag rent og ryddeligt. Tilsynet konstaterede at der på tilsynsdagen var 2 ikke pædagogisk uddannede medarbejdere på arbejde. Anbefalinger. Tilsynet henstiller, at Opholdsstedets ledelse sikrer, at der altid er mindst en pædagogisk uddannet medarbejder på arbejde, de unges vanskeligheder taget i betragtning, og jf. godkendelsesgrundlaget. Tilsynet vil gentage sin anbefaling fra det Ekstraordinære tilsyn 2011 om, at lederen snarest får iværksat afskærmning af brusekabiner. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Opholdsstedet Gjeddesgaard er godkendt til 9 unge drenge i Opholdsstedsdelen og 2 unge drenge i Bopraktikken. Målgruppen er unge utilpassede drenge i alderen år, med ophold til og med det 22. år. Drengene der typisk er omsorgssvigtede og har sociale, adfærdsmæssige eller lettere psykosociale problemer, herunder indlæringsproblemer. Målgruppen kan have mindre indgribende, psykiske funktionsnedsættelser og diagnoser. De unge på år er særligt skærmet fra de ældre drenge. 3

56 Opholdsstedet og Bopraktikken modtager ikke: Piger. Stærkt kriminelle og voldelige unge. Unge, med udtalte misbrugsproblemer. Unge, med indgribende behandlingskrævende psykiske funktionsnedsættelser og diagnoser. Fysisk- psykisk udviklingshæmmede, der har brug for særlige foranstaltninger. Aktuelt er indskrevet 9 unge i opholdsdelen og 1 ung i Bopraktikken. Modtagelse Tilsynet ankom en hverdag kl Tilsynet blev modtaget venligt og imødekommende. 7 unge var hjemme, og 2 unge var til Ishockey træning. Der var 2 medarbejdere på arbejdet. Den ene medarbejder var fast medarbejder på Opholdsstedet, den anden medarbejder var vikar. Ved tilsynets ankomst var en ung ved at lave mad til hele huset sammen med en medarbejder. De andre unge så tv, eller var på deres værelser. Der var en rolig stemning i huset ved tilsynets ankomst. Tilsynet blev inviteret til at spise med. Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse Tilsynet havde samtale med en medarbejder. Medarbejderen oplyste, at han havde været ansat på Opholdsstedet i 2 måneder som pædagogmedhjælper Vikar. Han er 21 år gammel og har erfaring fra ansættelse i Livgarden og har gennemgået uddannelsen til deltagelse i Sirius patruljen. Medarbejderen oplyste, at han havde gennemgået et introduktionsforløb i forbindelse med sin ansættelse. Han er blevet gjort bekendt med Opholdsstedets pædagogiske praksis, de forskellige regelsæt, herunder reglerne for medicinhåndtering og magtanvendelse. Medarbejderen oplyste, at han var mødt på arbejdet kl Medarbejderen kendte sine arbejdsopgaver inden han mødte på arbejdet. Ud over de sædvanlige rutiner er onsdag turaften Planen for aftenen var, at de unge efter aftensmaden blev tilbudt deltagelse i en tur til Munkholmbroen med gåtur og is. For de unge der ikke ville med på tur var tilbuddet at se film. Medarbejderen fortalte at frem til tilsynets ankomst havde det været god dag De unge var stille 4

57 og rolige, og havde udført deres pligter uden større konflikter. Medarbejderen mente, at det var fordi de unge havde haft en god dag i skolen. Medarbejderen oplyste, at han selv vurderede, at han havde de nødvendige kompetencer for at arbejde på Opholdsstedet, og udtrykte, at den uddannelse han havde gennemgået til Sirius var gavnlig i forhold til at bevare overblikket i konfliktsituationer. Det er medarbejderens vurdering, at de unge aktuelt er i en positiv udvikling. Til trods for at han kun har været ansat i få måneder, observerer han, en positiv forskel i de unges adfærd. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform magtanvendelse Tilsynet talte med 2 drenge, en dreng på 15 år, som havde boet på opholdsstedet i 1½ år og en dreng på 13 år, som havde boet på opholdsstedet i 1 år. De unge udtrykte med forskellige udsagn, hvordan de fik støtte og omsorg, både i forhold til deres udvikling og i forhold til praktiske gøremål. Drengene beskrev at det var svært i starten hvor de ikke kunne selv men at de fik hjælp, og stadig får hjælp til de praktiske gøremål, som de ikke selv kan, og at de kan snakke med kontaktpersonen om det, der er svært. De unge fortalte, at der bliver afholdt husmøder hver anden uge, hvor man kan tale om forskellige forhold. På husmødet er det muligt at give udtryk for sin utilfredshed med noget bestemt, og kan komme med forslag til forskellige aktiviteter. Begge børnene kunne redegøre for, hvornår en medarbejder måtte udøve magtanvendelse over for de unge. De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag Tilsynet blev vist rundt på Opholdsstedet. Opholdsstedet fremstod pågældende dag rent og ryddeligt. Det skal dog bemærkes, at der fortsat ikke opsat afskærmning af brusekabiner. 5

58 Bilag: 2.4. Tilsynsrapport Aflastningskolonien Karlsvognen Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

59 Tilsynsrapport For Aflastningskolonien Karlsvognen Uanmeldt tilsyn den 2. juli 2011 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

60 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 2. juli 2011 gennemført uanmeldt tilsyn på: Aflastningskolonien Karlsvognen Egegården Glædebjergvej Hvalsø Fra Aflastningskolonien Karlsvognen deltog 2 medarbejdere. Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning på tilbuddet, og samtaler med 2 medarbejdere og 2 børn/unge. Ved et uanmeldt tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer opholdsstedet en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt, og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene. 2

61 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Ved uanmeldt tilsynsbesøg er det tilsynets vurdering, at Aflastningskolonien Karlsvognens praksis fremstår i overensstemmelse med godkendelsesgrundlaget. Medarbejderne fremstår engagerede og tilsynet observerede en venlig og omsorgsfuld omgangstone tone og tilgang til børnene, med fokus på de enkelte børns behov. Børnene udtrykte tilfredshed og glæde over de mange aktiviteter og udtrykte tryghed ved de voksne. Tilsynet konstaterede at en af medarbejderne ikke kendte til reglerne for magtanvendelse og det er tilsynets vurdering, at medarbejderne ikke har en fælles forståelse for, hvornår fysisk kontakt lovmæssigt defineres som en magtanvendelse, der skal indberettes. Anbefalinger Tilsynet anbefaler at Lederen sikrer, at alle medarbejdere er bekendt med reglerne for magtanvendelse og indberetning. Tilsynet anbefaler samtidig at lederen sikrer, at personalegruppen modtager undervisning og fælles forståelse for hvornår der i lovens forstand udøves magt således at der ikke er uenighed / usikkerhed om hvorvidt der udøves magt i forhold til børnene på Aflastningskolonien. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Målgruppen for Aflastningskoloniens børn og unge er: børn, med har psykosociale problemstillinger børn, som isolerer sig socialt, i fritid, og i skolen børn, som har lettere opmærksomhedsforstyrrelser, såsom lettere ADHD og Tourette. børn, hvis forældre ikke er i stand til at støtte deres børn i at benytte fritidsaktiviteter Tilsynet informeres af den ene medarbejder om, at der på tilsynsdagen (weekenden) deltager 7 3

62 børn på weekend koloni. Der er aktuelt indskrevet 13 unge i Aflastnings kolonien, der er godkendt til 25 børn. Alle indskrevne børn tilhører ifølge medarbejderen målgruppen. Modtagelse Tilsynet ankom lørdag morgen kl til Aflastningskolonien. Tilsynet blev modtaget venligt og imødekommende. Personalet (to medarbejdere) var ved at forberede fælles morgenmad til børn og voksne. Tilsynet deltog i morgenmåltidet og observerede en positiv, venlig og støttende omgangstone med fokus på de enkelte børns behov. Tilsynet aftalte efterfølgende hvordan tilsynet kunne gennemføres under hensyntagen til de planlagte pædagogiske og praktiske aktiviteter. Det blev aftalt først at tale med 1 medarbejder (pædagogmedhjælper) og efterfølgende de børn der ønskede at tale med tilsynet. Afslutningsvis talte tilsynet med den anden medarbejder (uddannet pædagog). Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse Tilsynet talte først med en medarbejder (pædagogmedhjælper), der beskrev sig selv som pædagogmedhjælper med kreativ baggrund. Medarbejderen oplyste at hun er uddannet på Danmark Design Skole. Medarbejderen anvender sine kreative kompetencer til at udvikle kreative aktiver til børnene, primært indendørs aktiviteter. Medarbejderen erfarer at børnene er glade for de iværksatte initiativer. Medarbejderen har været tilknyttet Aflastningskolonien siden kort efter opstarten. Aktivitetsplanerne på tilsynsdagen er fleksible og afhænge af vejret. Hvis det regner, har medarbejderne planlagt at køre en tur i Aflastningskoloniens bus. Efter frokost er der planlagt udendørs aktiviteter i skoven alternativt vil medarbejderne igangsætte indendørs aktiviteter hvis det regner om eftermiddagen. Medarbejder har planlagt weekendens aktiviteter men improviserer afhængig af vejr og børnegruppes behov. Medarbejderen arbejder som fast vikar hver anden lørdag, altid sammen med en uddannet pædagog. Medarbejderen mener selv at hun har de nødvendige kompetencer for at arbejde med målgruppen og prøver selv at opdatere sig fagligt i forhold til børnenes forskellige vanskeligheder ved at læse faglitteratur. Medarbejderen observerer at børnene trives og er glade for aflastningstilbuddet. Trivslen kommer til udtryk ved at børnene er glade når de hentes hjemme og glade under opholdet på kolonien. 4

63 Børnene udtrykker glæde ved aktiviteterne på koloniopholdet. Forespurgt om magtanvendelser oplyste medarbejderen at der forekommer magtanvendelser på aflastningskolonien. Medarbejderen kender ikke konkret reglerne for magtanvendelse og indberetning, men er bekendt med at der eksisterer regler. Medarbejderen har aldrig ansvar for medicinhåndtering. Tilsynet havde afslutningsvis en samtale med Aflastnings koloniens anden medarbejder (uddannet pædagog). Medarbejderen udtrykte tvivl om kollegaens udsagn om, hvorvidt der finder magtanvendelser sted på aflastningskolonien. Tilsynet drøftede overordnet definition, regler og afgrænsning af magtanvendelse med medarbejderen. Medarbejderen mener ikke at der anvendes magt på Aflastningskolonien. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform magtanvendelse Tilsynet havde samtale med to børn sammen. Børnene gav udtryk for at Det er sjovt at være på koloni og sjovt at spille fodbold. Det ene barn fortalt tilsynet at hun havde fået 4 venner og at børnene ser film om aftenen og spiser kage. Det er sjovt at lege rollespil og de voksne griber ind når børnene skændes og slås. De voksne putter børnene om aftenen og fortæller godnathistorie. Drenge og piger sover hver for sig Ingen af børnene havde noget at klage over. De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag Imens medarbejderne forberedte morgenmad gik tilsynet rundt på egen hånd i aflastningskoloniens fællesrum og soverum. De fysiske rammer fremstå almindeligt pæne og ryddelige når det tages i betragtning, at der er tale om en ældre Spejder koloni hytte. 5

64 Bilag: 2.5. Tilsynsrapport Opholdsstedet Kærnen Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

65 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Kærnen Uanmeldt tilsyn den 22.august 2011 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

66 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 22.august 2011 gennemført uanmeldt tilsyn på: Opholdsstedet Kærnen, Nørre Hyllingevej 21, 4070 Kirke Hyllinge, Leder Marianne Nielsen Fra Opholdsstedet Kærnen deltog leder, ægtefælle og 3 børn Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning på tilbuddet, og samtaler med medarbejdere og børn/unge. Ved et uanmeldt tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer opholdsstedet en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt, og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene. 2

67 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Ved det uanmeldte tilsyn, var der intet at bemærke. Det er tilsynets vurdering, at der overensstemmelse med oplysninger, observationer og vurderinger fra det anmeldte tilsyn og ved det uanmeldte tilsyn. Kærnen fremstår som et lille familieplejelignende opholdssted, med trygge og forudsigelige rammer, hvor børnene mødes kærligt og omsorgsfuldt, af troværdige voksne. Opholdsstedet er et mindre familielignende opholdssted, som leder og ægtefælle har drevet i mange år Det er tilsynets vurdering, gennem adskillige tilsyns besøg på opholdsstedet, at leder og ægtefælle tilrettelægger en familielignende hverdag med rutiner og genkendelighed, og praktiserer en pædagogik, der med omsorg og støtte skaber trygge rammer for børnenes trivsel og udvikling. Der sker ikke mange ændringer over tid. Opholdsstedets drift og pædagogik er præget af kontinuitet, så tilsynsbesøgene er derfor også præget af genkendelighed for tilsynet. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Opholdsstedet Kærnen er godkendt til følgende målgruppe: Målgruppen er 4 børn/unge i alderen 6-16 år på anbringelsestidspunktet, med ophold til og med 22 år med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Målgruppen beskrives som følgende: Det drejer sig om børn/unge inden for normalområdet, der gennem egen opvækst ikke har fået den fornødne omsorg, hvilket kan give sig udtryk i flere af følgende problemkomplekser. 3

68 Store problemer med at klare hverdagens små og store problemer Fungerer ikke alderssvarende Mangler grundlæggende tillid Er ikke i stand til at give udtryk for egne behov Har skoleproblemer Har svært ved at klare sig i en gruppe og derved svært ved at få venner. Det er generelt børn/unge, som har brug for støtte, i et struktureret og forudsigeligt miljø. Opholdsstedet modtager ikke: Udad reagerende børn/unge Diagnosticerede psykisk syge børn/unge Børn/unge med misbrugsproblematikker. Lederen oplyste, at der aktuelt er indskrevet 4 børn, og at alle børnene er omfattet af opholdsstedets målgruppe. Modtagelse Tilsynet blev modtaget venligt og imødekommende. Både leder og ægtefælle var hjemme og i gang med forskellige aktiviteter. Børnene legede ude på gårdspladsen. Tilsynsbesøget blev planlagt under hensyntagen til opholdsstedets planlægning for resten af dagen. Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse Lederen fortalte om dagens aktiviteter og redegjorde i øvrigt for den aktuelle status på Opholdsstedet. Alle pladser er nu optaget, og indkøringsperioden med de 2 nye børn er ovre. De ældste børn har, trods egne vanskeligheder, taget godt imod de 2 nye små børn, som begge er faldet godt til, både på opholdsstedet og i skolen. Opholdsstedet har holdt ferie med alle 4 børn. Ferien blev holdt i Holland - kombineret cykel og campingferie Der er ansat en ny medarbejder 25 timer om ugen, hvis primære opgave vil være at aflaste og 4

69 aktivere børnene. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform magtanvendelse Tilsynet talte med 3 af børnene mens de legede ude i haven. Samtalerne med børnene er præget af at det er små børn, og børn med vanskeligheder og begrænsninger i deres udtryksform Et af børnene har talt med tilsynskonsulenterne adskillige gange, og viste derfor genkendelighed. Børnene bekræfter tidligere udsagn, (fra tidligere tilsynsbesøg). De er glade for deres værelser, de fortæller om ferien, deres fritidsaktiviteter, og på forskellig måde udtrykker børnene, hvordan de får den støtte af de voksne, som er en forudsætning for at de kan trives og udvikle sig. Under hele tilsynsbesøget legede børnene sammen ude i haven, uden konflikter. De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag På tilsynsdagen fremstod opholdsstedet pænt, ryddeligt og velholdt. 5

70 Bilag: 2.6. Tilsynsrapport Opholdsstedet TAO Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

71 Tilsynsrapport For Opholdsstedet TAO Uanmeldt tilsyn den 19. september 2011 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

72 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 19.september 2011 gennemført uanmeldt tilsyn på: Opholdsstedet TAO Skullerupvej Hvalsø Fra Opholdsstedet TAO deltog medarbejder, og en ung. Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning på tilbuddet, og samtaler med medarbejdere og børn/unge. Ved et uanmeldt tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer opholdsstedet en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt, og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene. 2

73 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Tilsynet har ved det uanmeldte tilsyn på Opholdsstedet TAO intet at bemærke. Det er tilsynets vurdering, at der er overensstemmelse med Opholdsstedet TAO s godkendelsesgrundlag, samt oplysninger, observationer og vurderinger fra det anmeldte tilsyn i 2010 og ved det uanmeldte tilsyn. Personalet og det pædagogiske arbejde fremstår ved tilsynsbesøget velorganiseret og planlagt. De daglige rutiner gennemføres under tilsynsbesøget, og der er en rolig stemning i huset i huset under tilsynsbesøget. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Opholdsstedet Tao er godkendt til følgende målgruppe: Opholdsstedets målgruppe omfatter 8 normalt begavede børn/unge med relations og tilknytningsforstyrrelser, der på anbringelsestidspunktet er i alderen 6-13 år, med ophold til og med det 22. år. Opholdsstedet modtager ikke børn/unge, der er kriminelle, har misbrugsproblemer, eller er psykisk udviklingshæmmede. Der er aktuelt indskrevet 8 børn. Modtagelse Tilsynet ankom en hverdagseftermiddag kl Tilsynet blev modtaget venligt og imødekommende af medarbejdere og leder. (Lederen forlod 3

74 huset umiddelbart efter tilsynets ankomst) Der var 3 medarbejdere på arbejdet pågældende eftermiddag/aften, alle faste medarbejdere. 7 af børnene var hjemme, 1 barn var på samvær. Alle børnene havde hvilestund på ½ time på værelset da tilsynet ankom, og medarbejderne var ved at overlappe fra dagvagt til eftermiddag/aftenvagt. Tilsynet observerede en rolig stemning i huset ved ankomsten. Tilsynet blev så vidt muligt planlagt under hensyntagen til dagens planlægning. Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse Medarbejderen fortalte om planen for resten af dagen/ aftenen. Børnene har hvilestund hver dag efter skoletid. Imens børnene har hvilestund overlapper medarbejderne fra dagholdet med medarbejderne fra eftermiddags/aftenholdet og planlægger resten af dagens aktiviteter. Når børnene har haft hvilestund, samles alle til frugt og drikke. Derefter er der dyre runde hvor dyrene skal have mad og vand, og æg fra hønsene indsamles. Alle skal deltage og har pligter. Hver medarbejder har ansvaret for 2-3 børn og børnene får at vide hvilke medarbejdere de skal lave aftaler med og at den pågældende medarbejder har ansvaret for det enkelte barn, med hensyn til lektier, bad, og putning. Medarbejderen fortalte om, hvordan der arbejdes i forhold til Opholdsstedets pædagogiske struktur og i forhold til det enkelte barn. Medarbejderne arbejder loyalt i forhold til strukturen. De medarbejdere der var på arbejdet pågældende dag, kendte præcist deres arbejdsopgaver. Såfremt en vikar havde mødt ind, ville vedkommende kunne læse planen for dagen/aftenen i proceduremappen både i forholdt til huset, og i forhold til det enkelte barn. Tilsynet fik forevist et skema, som specifikt beskrev, planen for det enkelte barn, for resten af dagen og aftenen. Det er medarbejderens vurdering at hun selv og hendes kollegaer har de faglige og personlige kompetencer, der modsvarer børnenes særlige behov. Den faglige udvikling prioriteres højt, herunder kurser og efteruddannelse. Det er medarbejderen vurdering, at børnene aktuelt trives rigtig godt. Det kommer til udtryk ved, at børnene, trods deres massive vanskeligheder, over tid udvikler sig, ændrer adfærd, og er mindre 4

75 skadende. Medarbejderen oplyste at hun har kendskab til reglerne for magtanvendelse, og kunne præcist udpege, hvor mappen om regler og procedure var placeret. Medarbejderne oplyste, at Opholdsstedet følger Lejre kommunes retningslinjer for medicinhåndtering og at der er udpeget en medicinansvarlig medarbejder. Tilsynet fik forevist medicinskabet. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform magtanvendelse Tilsynet talte med en ung på ca. 15 år. Den unge har boet på Opholdsstedet i 1 år. Den unge fortalte om sin dagligdag, herunder skole og fritidsaktiviteter, og daglige pligter, og hvordan hun på forskellig vis blev støttet i dagligdagen af medarbejderne. Med forskellige udsagn kom det til udtryk, hvordan den unge støttes i sin udvikling, og i sin hverdag, og at omgangstonen på Opholdsstedet er respektfuld. De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag Tilsynet blev vist rundt på i hele huset. De fysiske rammer fremstod pågældende dag pæne og ryddelige. 5

76 6

77 Bilag: 2.7. Tilsynsrapport Opholdsstedet Østergaard Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

78 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergaard Uanmeldt tilsyn den 6. august 2011 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

79 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 5.august 2011 gennemført uanmeldt tilsyn på: Opholdsstedet Østergaard, Gershøjsvej 14 A, 4070 Kirke Hyllinge. Fra Opholdsstedet Østergaard deltog leder, souschef, medarbejder. Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning på tilbuddet, og samtaler med medarbejdere og børn/unge. Ved et uanmeldt tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer opholdsstedet en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt, og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene. 2

80 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Ved det uanmeldte tilsyn, var der intet at bemærke. Det er tilsynets vurdering, at der overensstemmelse med oplysninger, observationer og vurderinger fra det anmeldte tilsyn og ved det uanmeldte tilsyn. Opholdsstedet er et mindre familielignende opholdssted, hvor medarbejderne har været ansat i mange år, og 3 børn af de aktuelt indskrevne 4 børn har boet på opholdsstedet i en årrække. Det er tilsynets vurdering, gennem adskillige tilsyns besøg på opholdsstedet, at opholdsstedets medarbejdere tilrettelægger en familielignende hverdag med rutiner og genkendelighed, og praktiserer en pædagogik der forsøger at være på forkant af konflikter og imødegår magtanvendelse. Der sker ikke mange ændringer over tid. Opholdsstedets drift og pædagogik er præget af kontinuitet, så tilsynsbesøgene er derfor også præget af genkendelighed for tilsynet. Tilsynet fastholder vurdering fra tidligere tilsyn Opholdsstedet fremstår fortsat som et mindre familielignende og velfungerende opholdssted, hvor børnene under trygge og overskuelig rammer har mulighed for trivsel og udvikling. Der er gode fysiske rammer, med mange muligheder for aktiviteter både inde og ude. Både ledelse og medarbejdere fremstår engagerede og kompetente i arbejdet med børn Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Opholdsstedet Østergaard er godkendt til at modtage 5 børn/unge i alderen 6-18 år på anbringelsestidspunktet, med ophold til og med 22 år, med forskellige psykosociale vanskeligheder. Aktuelt bor der 4 børn på opholdsstedet. Et af børnene, en dreng på 13 år flyttede ind i maj Målgruppen beskrives som følgende: 3

81 Børn/unge, der som følge af omsorgssvigt, har sociale og adfærdsmæssige problemer, og som kræver særlig støtte og omsorg, i et struktureret, trygt og forudsigeligt miljø. Børn, som er sent udviklede/retarderede, og som har indlæringsvanskeligheder Børn med mindre indgribende, psykiske funktionsnedsættelser og diagnoser Alle de indskrevne børn er omfattet af målgruppen. Modtagelse Tilsynet ankom om eftermiddagen på en hverdag i sommerferien. Ved tilsynets ankomst var alle 3 medarbejder til stede, og der var 3 børn hjemme. Medarbejderne var i gang med forskellige gøremål. 2 af børnene spillede spil, og et tredje barn var i alrummet med en medarbejder. Der var en rolig stemning i huset Tilsynet blev planlagt under hensyntagen til de aktiviteter der var for resten af dagen og planlagt med børnene. En af medarbejderne skulle på biblioteket med børnene og havde forskellige ærinder i byen med børnene. Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse Tilsynet talte med alle 3 medarbejdere samtidig. Det er medarbejdernes vurdering, at de børn der aktuelt er indskrevet på opholdssteder trives, udvikler sig, og er godt integreret i opholdsstedets hverdag. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at børnene trods egne vanskeligheder, har haft overskud til at tage godt imod den nye dreng, og at den nye dreng er faldet godt til. Medarbejderen fortalte om sommerferien. Opholdsstedet har været på ferie på Læsø, og børnene har også været på ferie hos deres respektive forældre. Resten af sommeren har de været hjemme, og der har været forskellige aktiviteter i dagligdagen i løbet af sommeren. Da opholdsstedet er et mindre familielignede opholdssted har aktiviteterne været præget af aktiviteter, der almindeligvis finder sted i familier, -strandture, afslapning, spil, hygge,- og senere sengetider Aktiviteterne blev planlagt, både under hensyntagen til børnenes vanskeligheder og under hensyntagen, til at et nyt barn lige er flyttet ind, dvs- medarbejderne tog løbende stilling til børnenes stressniveau i planlægningen. 4

82 Alle medarbejderne er bekendt med reglerne om magtanvendelse. Der forekommer ikke magtanvendelser på opholdsstedet, og både ledelse og medarbejder udtrykker stærke holdninger til at undgå magtanvendelse. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform magtanvendelse Tilsynet talte med 2 børn (unge) hver for sig. Det ene barn, er det sidst ankomne barn Begge børnene udtrykte på forskellig vis, at deres hverdag fungere og at de får støtte til at håndtere de vanskeligheder de har. Begge fortalte, at de havde haft en god sommer, og fortalte om ferien på Læsø, og om forskellige aktiviteter, der havde præget sommerferien Den nye dreng gav udtryk for, at han var glad for sit værelse. Han havde selv været med til at bestemme indretningen. Begge børn udtrykte, at der sjældent forekommer konflikter børnene imellem, og at de voksne sjældent skælder ud Den dreng der for nylig var flyttet ind fortalte at han vidste, at der var regler for, hvornår voksne måtte tage fat i børn (reglerne om magtanvendelse.) De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag De fysiske rammer fremstod, som et hjem almindeligvis ville se ud, hvis man fik uventede gæster 5

83 Bilag: 2.8. Tilsynsrapport Dagskolen i Karleby Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

84 Tilsynsrapport For Dagskolen Karleby Uanmeldt tilsyn den 8. september 2011 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

85 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 8. september 2011 gennemført uanmeldt tilsyn på: Dagskolen Karleby Karlebyvej Kirke Hyllinge Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning på tilbuddet, og samtaler med medarbejdere og unge. Ved et uanmeldt tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer Dagskolen en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt, og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet: At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene. 2

86 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Tilsynet har ved det uanmeldte tilsyn på Dagbehandlingstilbuddet Karleby intet at bemærke. Der er god overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Tilsynet observerede en rolig stemning, med velorganiserede og engagerede medarbejdere. De unge fremstod trygge og tilfredse med deres hverdag. Anbefalinger: Det anbefales af sikkerhedsmæssige årsager at isætte glas i ødelagte staldvinduer. Det anbefales at ledelsen ser kritisk på oprydnings standard bag i lagerbygning. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Dagskolens undervisnings- og behandlingstilbud er tilrettelagt med henblik på elever med faglige, sociale og emotionelle vanskeligheder af en karakter, som ikke har kunnet tilgodeses i de almindelige undervisningstilbud. Eleverne kendetegnes ved, at de har brug for en integreret undervisnings- og behandlingsindsats i et lille og overskueligt miljø, hvor de sociale faktorer er mere overskuelige. Dagskolen indskriver kun drenge, i skolepligtig alder aktuelt 8 år -16 år Dagskolen er godkendt til 24 elever men har valgt kun at indskrive elever Dagskolen modtager: Børn med psykosociale vanskeligheder Hovedparten af eleverne har psykiatriske diagnoser. Mange af eleverne er udad reagerende. Eleverne skal kunne indgå i socialt samvær. 3

87 Dagskolen modtager ikke: Svært tidligt frustrerede børn og visse typer af autister. De medarbejdere tilsynet talte med vurderede, at alle indskrevne børn på Dagskolen er omfattet af målgruppen. Modtagelse Tilsynet ankom kl. 8.30, lige efter at børnene var mødt ind. tilsynet blev modtaget venligt og imødekommende af en medarbejder som hurtigt gav tilsynet et overblik over hvilke medarbejdere der var på arbejde og undervisnings planen for dagen på tilsynstidspunktet. Dagskolens 2 Ledere var på ledelsesseminar Tilsynet blev planlagt under hensyntagen til Dagskolens undervisnings og aktivitets program. Tilsynet talte først alene med en medarbejder og under efterfølgende rundvisning talte tilsynet med 1 medarbejder og 2 elever. Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse Tilsynet blev informeret om at der på tilsynsdagen var 6 fastansatte medarbejdere og 1 vikar på arbejde. De unge er opdelt i 3 klasser og en enkelt ung modtager midlertidigt enkeltundervisning med henblik på integration i en klasse. Medarbejderne oplyste at der er det normerede antal medarbejdere på arbejde og at dagen program forventes gennemført. Det er ikke noget problem at lederne er på seminar, da de enkelte lærere og pædagoger kender deres opgaver og sikrer overblik i fællesskab. Medarbejderne har åbnet Dagskolen kl og medarbejderne samledes efterfølgende i køkkenet imellem kl til morgensamling sammen med de unge. Morgensamlingen bruges til koordinering og information. Undervisningen begynder Tilsynet talte med en fastansat medarbejder som oplyste, at hun er glad for at arbejde på Dagskolen med målgruppen. Medarbejderen fortalte, at hun har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet og kan observere at de unge trives og udvikler faglige og udvikler sociale kompetencer. Medarbejderen oplyste, at hun kender regler for magtanvendelse og medicinhåndtering. Medarbejderen har fået udleveret retningslinjer for magtanvendelse og kender overordnet regler for medicin håndtering. Medarbejderen udleverer ikke medicin til dagligt. 4

88 Tilsynet talte med en anden medarbejder som oplyste, at han underviste i motorlære. Medarbejderen havde en uddannelse som jordbrugsteknikker og herudover praktisk erfaring med undervisning af unge fra tidligere arbejdspladser. Medarbejderen oplyste at undervisningen følger et skema for dagens planlagte undervisning. Medarbejderen forventede at undervisningsplanen kunne gennemføres pågældende dag. Medarbejderen fortalte at han var glad for arbejdet. Han glæder sig over at de unge trives og udvikler sig. Medarbejderen observerer at de unge fungerer bedre, ændrer adfærd og bliver bedre til at indgå i sociale sammenhænge. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform magtanvendelse Tilsynet talte med en ung som havde frikvarter og spillede pc udenfor undervisningslokalet i pausen. Den unge har gået 2 år på Dagskolen. Den unge har erfaring fra en folkeskole før opholdet på Dagskolen. Den unge gav udtryk for trivsel med forskellige udsagn. De voksne er bedre til at tale om vores problemer, end de var på den tidligere skole han gik på. - de forstår ting De voksne taler normalt pænt og griber ind hvis nogle af børnene er urolige. Den unge syntes, at han lærer meget, og vil gerne tage 9. klasse. Han kender ikke til regler for magtanvendelse Tilsynet talte med en anden ung som var i gang med at male skilte til Dagskolens skov. Den unge fortalte at han har gået på Dagskolen i 3 år og oplyste at han er glad for at gå på Dagskolen. Den unge udtrykte særligt tilfredshed med Dagskolens udendørs aktiviteter, hvor der er mulighed for at bruge maskiner. Den unge gav udtryk for at de voksne taler pænt til de unge og han er fra sin tidligere skole bekendt med, at der eksisterer regler for voksnes brug af magt. De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag Ved gennemgang af de fysiske rammer fremstod lokalerne på tilsynsdagen pæne og ryddelige. Der er tale om ældre bygninger der har behov for løbende vedligeholdelse. Tilsynet observerede ødelagte / knuste glas i staldruder på bagsiden af stald/værksteds bygning. Det anbefales af sikkerhedsmæssige årsager at isætte glas i ødelagte vinduer. Staldbygninger, maskinrum, lagerrum bag undervisnings fløj fremstår ikke ryddelige organiseringen fremstår for tilsynet som: uorganiseret opmagasinering. 5

89 6

90 Bilag: 2.9. Tilsynsrapport Specialskolen Bramsnæsvig Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

91 Tilsynsrapport For Specialskolen Bramsnæsvig Uanmeldt tilsyn den 5. september 2011 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

92 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 5.september 2011 gennemført uanmeldt tilsyn på: Specialskolen Bramsnæsvig Bramsnæsvigvej 2 Ejby 4070 Kirke Hyllinge Fra Specialskolen Bramsnæsvig deltog medarbejdere fra forskellige afdelinger Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning på tilbuddet, observationer, og informationer fra forskellige medarbejdere, samt samtale med 2 medarbejdere. Ved et uanmeldt tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer opholdsstedet en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt, og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene. 2

93 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Tilsynet har ved det uanmeldte tilsyn på Specialskolen Bramsnæsvig intet at bemærke. Det er tilsynets vurdering, at der er overensstemmelse med Specialskolens godkendelsesgrundlag, samt oplysninger, observationer og vurderinger fra det anmeldte tilsyn i 2010 og ved det uanmeldte tilsyn. Personalet og det pædagogiske arbejde fremstår ved tilsynsbesøget velorganiseret og planlagt. De daglige rutiner gennemføres under tilsynsbesøget, og der er en rolig og afslappet stemning i huset. Dog har tilsynet følgende anbefalinger: At alle medarbejderne bliver bekendt med Lejre kommunes Retningslinjer for magtanvendelse. At Aflastningstilbuddet som benytter Specialskolens lokaliteter, efterlader lokalerne ryddelige mandag morgen efter endt brug. At ledelsen har fokus på at renovere de fysiske rammer på afdelingen Jægerslund. Særligt bagrum ( grovkøkken ) med omklædningsfaciliteter i forbindelse med udgang til stald anbefales istandsat. Løse ledninger og ikke fastgjort lampe skal afskærmes/sikres. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Specialskolen Bramsnæsvig er en skole for børn og unge med hjerneskade eller neurologiske udviklingsproblemer i alderen 0-18 år. Det drejer sig bl.a. om børn med autisme, ADHD, Damp, epilepsi, Downs syndrom, spastikere og børn der er udviklingshæmmede. Der er et skoletilbud til de 6-18 årige, og et særligt dagtilbud til de 0-6 årige. Specialskoletilbuddet er godkendt til 30 børn. 3

94 Modtagelse Tilsynet ankom mandag morgen kl. 8.30, omkring samme tidspunkt som børnene mødte ind. Tilsynet blev modtaget venligt og imødekommende, og tilsynet blev planlagt under hensynstagen til Specialskolens undervisning og dagprogram Specialskolen er indrettet med 3 afdelinger, som er fysisk beliggende på Specialskolen og 1 afdeling, (Jægerslund) som er beliggende i kort køreafstand fra Specialskolen Tilsynet blev gennemført ved gennemgang af de fysiske rammer på Specialskolen, observationer, og informationer fra forskellige medarbejdere, samtale med en medarbejder, og efterfølgende besøg på afdelingen Jægerslund. Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse De 3 afdelinger fysisk beliggende på Specialskolen. På samtlige afdelinger blev tilsynet informeret om, at alle de medarbejdere som stod opført på vagtskemaet var mødt på arbejde, og at de alle var faste medarbejdere. Medarbejderne var på forhånd bekendt med deres arbejdsopgaver, og de aktiviteter som var planlagt for de enkelte børn, eller for klasserne som helhed, forventes fulgt Samtale med medarbejder fra en af afdelinger beliggende på Specialskolen Medarbejderen oplyste, at hun har været ansat siden februar. Hun er uddannet ergoterapeut. Da hun blev ansat fik hun et helt fantastisk introduktionsprogram herunder et kursus i USA, så hun synes, at hun har et rigtig godt kendskab til de funktionsnedsættelser og vanskeligheder, som børnene og unge har. Det er medarbejderens vurdering, at hun har de kompetencer, der modsvarer målgruppens behov, og at hun bidrager til medarbejdergruppen med sin egen faglighed fx på hjælpemiddelområdet. Medarbejderen udtrykker stor arbejdsglæde i arbejdet med børnene og de unge. Det er meningsfuldt for hende at arbejde med hjerneskadede børn og unge, og følge deres udvikling, og det er hendes vurdering, at børnene og de unge trives godt. Medarbejderen er ikke blevet introduceret til reglerne om magtanvendelse og kender ikke reglerne. Medarbejderen oplyste, at der ikke forekommer magtanvendelse på den afdeling, hvor hun arbejder, men at hun afløser på andre afdelinger. 4

95 Medarbejderen oplyser, at hun aldrig deler medicin ud, - hun har ikke tilladelse til at dele medicin ud. Samtale med en medarbejder fra afdelingen Jægerslund Medarbejderen oplyste, at afdelingen har 5 pladser. Alle 5 børn var i skole pågældende dag, og der var 5 medarbejdere på arbejdet, alle faste medarbejdere, som kender børnene. Medarbejderen fremviste en stor tavle med en plan for hvert enkelt barn. Det forventes, at planen for pågældende dag følges. Medarbejderen oplyste, at der ikke forekommer magtanvendelser på afdelingen. Afdelingen har fulgt anbefalingerne fra sidste tilsyn, og Retningslinjer for magtanvendelse står nu i en mappe på kontoret. Tilsynet fik forevist mappen Medarbejderen oplyste, at 3 af medarbejderne på afdelingen har medicinkursus, og at det kun er dem der deler medicin ud. Tilsynet fik forevist medicinskabet. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform magtanvendelse Det er ikke muligt for tilsynet at gennemføre samtaler med børnene/de unge, deres vanskeligheder taget i betragtning. Tilsynet observerede, at børnene virkede rolige og trygge under tilsynsbesøget. De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag Lokalerne på Specialskolen Lokalerne bar præg af, at aflastningstilbuddet i weekenden havde benyttet lokalerne, og at der ikke var gjort rent efterfølgende, især på toiletterne. Jægerslund afdelingen Generelt fremstår afdelingen på Jægerslund nedslidt og ikke tidssvarende. Fælleslokaler og undervisningslokalerne afdelingen fremstod ryddelige. I gangene ud mod toilettet, og i grovkøkkenet, hvor børnene klæder sig om inden de skal ud til dyrene, fremstod lokalerne i en standard, som ikke er acceptabel. Der hænger ledninger ned af væggen, og selv om nogle er dem er døde giver det et sjusket indtryk. Grovkøkkenet fremstod med lidt plads, rodet, ikke rengjort og med ting stablet op. 5

96 Medarbejderen oplyste, at de er i gang med gradvise forbedringer. 6

97 Bilag: Undervisningstilsyn Boholmskolen Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107 Bilag: Undervisningstilsyn Dagskolen i Karleby Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118 Bilag: Undervisningstilsyn Ungdomscentret Gjeddesgaard Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129 Bilag: Undervisningstilsyn Himmelev Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

130

131

132

133

134

135

136

137

138 Bilag: Undervisningstilsyn Specialskolen Bramsnæsvig Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

139

140

141

142

143

144

145

146

147 Bilag: Børnehaver 2012 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

148 Vedr Opgørelsen viser antallet af indskrevne børn samt børn på venteliste i samtlige børnehaver opgjort pr Kun børnenes 1. prioritet er registreret. max Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. snit budget 2011 Sæby-Gershøj Birken ,17 46 Kr. Såby , Såby Børnehave ,17 45 Fuglemarken ,50 40 Sonnerup ,25 65 Møllehuset ,25 65 Gevninge , Myretuen ,50 30 Solsikken ,42 60 Allerslev , Røglebakken ,25 55 Lejre Naturbørnehave ,67 37 Egebjerget/Egedalen ,08 72 Glim ,25 40 Lærkereden ,25 40 Ejby ,67 80 Hyllebjerget ,67 20 Rolingen ,00 60 Kr. Hyllinge excl. Bøgen ,08 60 Hyllinge-Lyndby ,08 60 Bøgen ,42 48 Osted ,92 70 Osted Børnehave ,92 70 Hvalsø excl. Avnstrup , Søhus ,17 40 Skovvejens BH ,58 40 Remissen ,42 40 Møllebjerghave ,08 50 Søpavillonen ,58 45 Avnstrup ,17 24 Total ,33 987

149 0 Sæby-Gershøj Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. No Kr. Såby Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov Kr. Sonnerup

150 Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Gevninge Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Allerslev Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov.

151 Glim Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Ejby Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Kr. Hyllinge - excl. Bøgen

152 Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Bøgen Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Osted Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov.

153 Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Hvalsø excl. Avnstrup Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov Avnstrup Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov.

154 høj Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn ug. Sept. Okt. Nov. Dec. p Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn

155 Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn g. Sept. Okt. Nov. Dec. Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Budget 2011 Max kapacitet Indskrevne børn ug. Sept. Okt. Nov. Dec.

156 Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn g. Sept. Okt. Nov. Dec. Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn ug. Sept. Okt. Nov. Dec.. Bøgen Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn

157 Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn Sept. Okt. Nov. Dec. Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn g. Sept. Okt. Nov. Dec. Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn. Sept. Okt. Nov. Dec.

158 . Sept. Okt. Nov. Dec. nstrup Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn ug. Sept. Okt. Nov. Dec. Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn g. Sept. Okt. Nov. Dec.

159 Budget 2011 Sæby-Gershøj Kr. Såby Sonnerup Gevninge Allerslev Øm Ejby Kr. Hyllinge Bøgen Osted Hvalsø Avnstrup Max. kapacitet Sæby-Gershøj Kr. Såby Sonnerup Gevninge Allerslev Øm Ejby Kr. Hyllinge Bøgen Osted Hvalsø Avnstrup

160

161 Bilag: Børnehaver november 2011.xls Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

162 Opgørelsen viser antallet af indskrevne børn samt børn på venteliste i samtlige børnehaver opgjort pr Kun børnenes 1. prioritet er registreret. max Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. snit Budget 2011 Sæby-Gershøj Birken Kr. Såby Såby Børnehave Fuglemarken Sonnerup Møllehuset Gevninge Myretuen Solsikken Allerslev Røglebakken Lejre Naturbørnehave Egebjerget/Egedalen Glim Lærkereden Ejby Hyllebjerget Rolingen Kr. Hyllinge excl. Bøgen Hyllinge-Lyndby Bøgen Osted Osted Børnehave Hvalsø excl. Avnstrup Søhus Skovvejens BH Remissen Møllebjerghave Søpavillonen Avnstrup Total

163 0 Sæby-Gershøj Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. No Kr. Såby Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov Kr. Sonnerup

164 Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Gevninge Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Allerslev Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov.

165 Glim Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Ejby Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Kr. Hyllinge - excl. Bøgen

166 Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Bøgen Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Osted Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov.

167 Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Hvalsø excl. Avnstrup Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov Avnstrup Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov.

168 høj Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn ug. Sept. Okt. Nov. Dec. Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn ug. Sept. Okt. Nov. Dec. p Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn

169 Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn g. Sept. Okt. Nov. Dec. Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Budget 2011 Max kapacitet Indskrevne børn ug. Sept. Okt. Nov. Dec.

170 Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn g. Sept. Okt. Nov. Dec. Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn ug. Sept. Okt. Nov. Dec.. Bøgen Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn

171 Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn Sept. Okt. Nov. Dec. Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn g. Sept. Okt. Nov. Dec. Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn. Sept. Okt. Nov. Dec.

172 . Sept. Okt. Nov. Dec. nstrup Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn ug. Sept. Okt. Nov. Dec. Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn g. Sept. Okt. Nov. Dec.

173 Budget 2011 Sæby-Gershøj Kr. Såby Sonnerup Gevninge Allerslev Øm Ejby Kr. Hyllinge Bøgen Osted Hvalsø Avnstrup Max. kapacitet Sæby-Gershøj Kr. Såby Sonnerup Gevninge Allerslev Øm Ejby Kr. Hyllinge Bøgen Osted Hvalsø Avnstrup

174

175 Bilag: Opgørelse SFO til Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

176 Indmeldte børn i SFO i perioden pr indmeldt i SFO pr indmeldt i SFO pr indmeldt i SFO Indmeldte børn pr. klassetrin* 0.kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt *Kommunens 10 folkeskoler, Firkløverskolen samt Lejre Ungdomsskole. Bemærk at tallene for SFO også indeholder elever fra andre skoler eks. privatskoler.

177 Bilag: Lejregård - Notat om indskrivning af børn under 2 år Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

178 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Lene Jensen Direktionen D E lene@lejre.dk Lejregård børnehave Dato: 29. november 2011 J.nr.: 09/3703 Lederen af Lejregård (puljeinstitution) har den 25. oktober 2011 meddelt Lejre Kommunes pladsanvisning, at der er indmeldt 2 børn på 1 år 10 måneder. Dette er ikke i overensstemmelse med Lejregårds godkendelse som puljeinstitution, hvor aldersgrænsen er 2½ år. Lederen, forældrene og hjemkommune (Holbæk Kommune) har fået meddelelse om, at børnene ikke kan indmeldes på institutionen. Lederen har søgt dispensation til optagelse af 2 børn under 2 år. Ansøgningen behandles i administrationen. Baggrund Lejregård er en puljeinstitution som er godkendt til børn i alderen 2½ år til skolestart. Lejregård er beliggende i lejre Kommune og Lejre Kommune er tilsynsmyndighed. Institutionen har en indretning og funktion, som betyder at det kun i særlige tilfælde vil være muligt at have børn under 2½ år på institutionen. Institutionen har i en række tilfælde fået dispensation til optagelse af børn i alderen 2-2½ år. Lederen har den 25. oktober 2011 meddelt at hun den 1. november har optaget 2 børn fra Holbæk Kommune, der først ultimo december fylder 2 år. Lejre Kommune har straks meddelt institutionen, at dette ikke er i overensstemmelse med godkendelsen. Lederen af institutionen har på den baggrund søgt om dispensation til optagelse af disse 2 børn. Lejre Kommunes afslag på at indmelde de 2 børn betyder, at der ikke kan udbetales tilskud til institutionen jf. puljeaftalen. Lejre Kommune vil i forbindelse med ansøgning om dispensation vurdere om institutionens aktuelle børnetal og sammensætning af aldersgrupper sikrer, at der er kapacitet til at varetaget en faglig forsvarlig pasning af 2 børn under 2 år.

179 Lejre Kommune har opfordret lederen af Lejregård til at søge om en ny godkendelse, hvis det er institutionens vurdering, at den permanent har kapacitet og faciliteter til at optage børn i aldersgruppen 2-2½ år eller yngre. Administrationen vil, såfremt en sådan ansøgning modtages, forelægges den til fornyet politisk godkendelse. Der er overfor lederen gjort opmærksom på, at reglerne for puljeinstitutioner er ændret, således at der ikke kan indgås nye aftaler. Institutionen har mulighed for at søge om godkendelse jf. reglerne om private institutioner, hvis ændringerne ikke kan rummes indenfor for dagtilbudslovens regler om igangværende puljeinstitutioner. Side 2 af 2

180 Bilag: 3.1. Økonomistyring på skoleområdet. Månedsredegørelse pr. 31. oktober 2011 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

181 Allerslev Bramsnæsvig Glim Hvalsø Kirke Hyllinge Kirke Sonnerup Kirke Saaby Osted Sæby-Gershøj Trællerup I alt Skoler måned-for-måned redegørelse pr. 31. oktober 2011 Budget 2011 Skole Lærerløn incl. visitationstildeling Servicepersonale Vikarer Lønbudget ialt incl. visitationstildeling* Budget til aktivitetsbaserede udgifter Ekstra ifm. klassesammenlægninger Andet Overførsel (uden SFO) Konvertering drift til anlæg Forventet Regnskab 1 og Samlet budgetramme skole Heraf budget til I-klasser på Osted Skole Budget 2011 SFO Løn Vikarer Aktivitetsbaseret budget Budget udenfor model Overførsel fra 2010 (uden skole) Forventet Regnskab Samlet budgetramme SFO Forventet forbrug 2011 skoler Lærerløn incl. visitationstildeling Servicepersonale Refusioner Vikarer Lønbudget ialt incl. visitationstildeling* Aktivitetsbaserede udgifter Andet Samlet forventet forbrug skole Forventet forbrug 2011 SFO Løn Aktivitetsbaserede udgifter Andet Samlet forventet forbrug Samlet resultat 2011 inkl. overførsler fra 2010 Skole

182 SFO Forventet overførsel til 2012 ialt Forventet overførsel pr Forventet overførsel pr Forventet overførsel pr Forventet overførsel pr Forventet overførsel pr Forventet overførsel pr Forventet overførsel pr Ændring fra 30.9 til Overførsel til Heraf skole Heraf SFO

183 Allerslev Bramsnæsvig Glim Hvalsø Kirke Hyllinge Kirke Sonnerup Kirke Saaby Osted Sæby-Gershøj Trællerup I alt Udregninger vedrørende lærerløn Skoleåret Normering normalområdet 35,02 27,67 9,50 49,06 36,15 9,62 29,31 16,14 9,93 25,92 248,32 Klassedannelse Heraf viceskoleledere 1,00 2,00 1,00 2,00 2,00 1,00 2,00 2,00 1,00 1,00 15,00 Normering lærere visitationsområdet 0,20 3,11 0,93 3,97 3,77 0,53 0,20 0,69 0,49 1,46 15,35 Visitering Normering pædagoger visitationsområdet 0,00 0,28 0,00 0,28 0,14 0,14 0,56 0,00 0,28 0,56 2,26 Visitering Skoleåret Normering normalområdet 36,21 28,00 9,45 47,63 35,84 9,57 27,51 15,64 9,73 23,73 243,30 Klassedannelse UBU beslutning 8.3 opfølgning efter KB den samt ekstratimer til B's 1.klasse Heraf viceskoleledere 1,00 2,00 1,00 2,00 2,00 1,00 2,00 2,00 1,00 1,00 15,00 Normering lærere visitationsområdet 0,20 3,02 1,09 4,30 2,68 0,81 0,41 0,65 0,49 0,53 14,17 Visitering tilrettet pr Normering pædagoger visitationsområdet 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,56 0,00 0,25 0,56 1,38 Visitering tilrettet pr Budget Normalområdet Visitationsområdet incl. vikarer Ialt Budget Normalområdet Visitationsområdet incl. vikarer Ialt Budget 2011 ialt Normalområdet Visitationsområdet incl. vikarer Ialt lærerløn Samlet lønbudget 2011 incl. visitationstildeling Lærerløn incl. visitationstildeling Servicepersonale Vikarer excl. visitationstildeling Lønbudget ialt incl. visitationstildeling* NB: ikke identisk med Mål&Midler pga visitationstildeling Udregning af aktivitetsbaseret budget Aktivitetsbaserede udgifter Opdateret pr med faktiske elevtal i skoleåret Elevtal Elevtal ( ) Elevtal ( ) Opdateret pr med faktiske elevtal i skoleåret Anvendte nøgletal Løn Timetal Lærere Viceskoleledere Pædagoger Aktivitetsbasede udgifter pr. elev I-klasselærere incl. tillæg Aktivitetsbasede udgifter I-klasser plus 3,5% vikarudgifter elever Tildelinger fra vistiationsområdet til skolerne i ugt.timer lærertimer 5,0 76,6 23,0 98,0 93,0 13,0 5,0 17,0 12,0 36,0 378, pædagogtimer 0,0 10,0 0,0 10,0 5,0 5,0 20,0 0,0 10,0 20,0 80,0 Rettet fra 5 til 10 Rettet fra 90 til 98 og 0 til 10 pæd.

184 Allerslev Bramsnæsvig Glim Hvalsø Kirke Hyllinge Kirke Sonnerup Kirke Saaby Osted Sæby-Gershøj Trællerup I alt lærertimer 5,0 74,6 27,0 106,0 66,0 20,0 10,0 16,0 12,0 13,0 349, pædagogtimer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 20,0 0,0 9,0 20,0 49,0 Note: Mangler midler til handicaphjælpere Handicaphjælpere afregnes særskilt I-klasser Fuldtidsstillinger ,50 Fuldtidsstillinger ,62 Tildelinger fra visitationsområdet til SFO (indgår ikke i ovenstående) pædagogtimer 0,00 5,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 5, pædagogtimer 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ialt Overførsler fra 2010 Samlet overførsel fra Forventning Heraf undervisning Forventning Forventet Regnskab 1 og 2 Skoler Indkøbsbesparelse voksenordning Sum skoler Forventet Regnskab 1 og 2 SFO lageret leder til pædagog Lageret ungdomsklub Sum SFO

185 Allerslev SFO Grønhøjgård SFO Glim SFO Hvalsø SFO Kirke Hyllinge SFO Kirke Sonnerup SFO Kirke Saaby SFO Osted SFO Birkens SFO Trællerup SFO Hvalsø juniorklub I alt Normering fritidsordninger 2011 inklusive timer til ledere og afdelingsledere Fuldtidsstillinger i opr. budget budget 17,01 13,35 5,38 24,05 18,02 6,21 15,68 7,41 7,43 10,58 1,22 126,34 Fuldtidsstillinger i alt 18,28 12,62 5,71 26,33 16,82 6,08 14,69 7,32 6,41 11,39 2,69 128,34 Heraf ledere 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 0,50 1,00 0,00 9,50 18,28 12,62 5,71 26,33 16,82 6,08 14,69 7,32 6,41 11,39 Børnehaveklasse - 3. klasse 14,56 8,88 5,07 21,68 11,83 4,24 12,52 5,95 4,97 9,68 0,00 99,37 Fritidsordning 12,66 8,00 4,53 19,05 10,25 3,61 10,86 5,32 4,42 8,59 0,00 87,30 Skolefunktion klasse 0,75 0,52 0,34 1,09 0,67 0,34 0,67 0,34 0,34 0,67 0,00 5,72 Skolefunktion børnehaveklasse 1,15 0,36 0,20 1,54 0,91 0,29 0,98 0,29 0,21 0,41 0,00 6, klasse 2,79 2,35 0,50 4,65 3,25 0,90 1,61 1,17 1,05 1,57 0,00 19,85 Fritidsordning 2,79 2,35 0,50 4,65 3,25 0,90 1,61 1,17 1,05 1,57 0,00 19, klasse 0,93 1,39 0,14 0,00 1,74 0,21 0,56 0,20 0,38 0,14 2,69 8,39 Fritidsordning 0,93 1,39 0,14 0,00 1,74 0,21 0,56 0,20 0,38 0,14 2,69 8,39 Ekstra tildeling ialt 7,33E-01 udregnet for antal uger 47 Børnetal gennemsnit Børnehaveklasse - 3. klasse 197,4 124,7 70,7 297,1 159,9 56,3 169,4 83,0 68,9 134,0 0, , klasse 76,7 64,7 13,8 128,0 89,5 24,7 44,4 32,3 29,0 43,3 0,0 546, klasse 43,6 65,2 6,7 0,0 81,3 9,8 26,0 9,4 17,9 6,4 126,0 392,3 Antal klasser (skoleåret ): Bh.kl

186 1.kl kl kl Antal klasser: (skoleåret ): Bh.kl kl kl kl Ekstratimer i 0. klasse forår Ekstratimer i 0. klasse efterår Elevtal 0. klasser Elevtal 0. klasser Anvendte gennemsnitslønninger 2011: PL FOA ,004 BUPL Anvendte nøgletal drift PL 0-3. klasse , klasse klasse

187 Incl. ekstra til Hjørnet uden vikartimer

188 Allerslev Bramsnæsvig Glim Hvalsø Kirke Hyllinge Kirke Sonnerup Kirke Saaby Osted Sæby-Gershøj Trællerup Ialt FORVENTET FORBRUG SKOLE JANUAR - DECEMBER Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge (+andet) Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet Forventet forbrug Skole ialt januar - juli Kontrol FORVENTET FORBRUG SKOLE JANUAR - JULI Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater

189 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet Forventet forbrug Skole ialt januar - juli FORVENTET FORBRUG SKOLE AUGUST - DECEMBER Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet Forventet forbrug Skole ialt august - december FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet Forventet forbrug SFO ialt Kontrol

190 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt ALLERSLEV SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre 0 Refusioner ialt heraf refusioner barsel 0 heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt

191 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt BRAMSNÆSVIGSKOLEN OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge og Frikøb DLF Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet betaling musikskolen Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt

192 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt GLIM SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt Det er fortegnsfejl der er blevet rettet

193 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt HVALSØ SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob 0 heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt

194 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt KIRKE HYLLINGE SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob 0 heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt SFO: Skole: lederløn SFO mangler

195 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt KIRKE SONNERUP SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel 0 heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge 0 Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel 0 heraf refusioner flexjob 0 heraf refusioner syge- dagpenge 0 Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt

196 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt KIRKE SAABY SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel 0 heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet Forventet forbrug SFO ialt

197 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt OSTED SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller 0 evt. andre 0 Refusioner ialt heraf refusioner barsel 0 heraf refusioner flexjob 0 heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel 0 heraf refusioner flexjob 0 heraf refusioner syge- dagpenge 0 Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt

198 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt SÆBY-GERSHØJ SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre 0 Refusioner ialt heraf refusioner barsel 0 heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt bemærkninger: Da jeg var syg i oktober, blev vikarlønninger på skolen ikke indberettet. De er dog indberettet her midt i november. Jeg kan se at der noget med børnehaveklasselærerens løn der ser anderledes ud, men kan ikke gennemskue hvorfor. Derfor er den samlede løn ikke så høj i oktober. Mette Laursen og jeg har snakket sammen om udgifterne for resten af året. Vikar lønningerne kommer til at blive lidt højere, idet en del af Mettes undervisningstimer bliver dækket af vikarer, imens Poul-Erik er sygemeldt. Hilsen Linda Skolesekretær

199 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt TRÆLLERUPSKOLEN OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre 0 Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt

200 Bilag: 4.1. Kvalitetsrapport 2011 for Lejre Kommunes Skoler Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

201 Kvalitetsrapport 2011 (skoleåret ) Lejre Kommunes folkeskoler Den 7. november 2011 Sagsnr.: 11/11833

202 Indholdsfortegnelse: Indledning...3 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau...5 Skolernes beskrivelse af arbejdet med udvalgte fokusområder Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup Skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen Firkløverskolen...43 Bilag 1. Rammebetingelser...45 Bilag 2. Undervisning planlagt gennemført af lærere med liniefag (i %)...48 Bilag 3. Testresultater læsning 2. klasse...49 Bilag 4. Testresultater læsning 4. klasse...50 Bilag 5. Testresultater matematik i 6. klasse...51 Bilag 6. Karakter ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse maj-juni Bilag 7. Antal elever i specialtilbud i klasse

203 Indledning Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport 1. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Formålet med den årlige kvalitetsrapport er gennem tilvejebringelse af et dokumentationsmateriale om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. Rapporten skal give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om opfølgning. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen samt bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Lejre Kommunes kvalitetsrapport Denne kvalitetsrapport 2011 om skoleåret er Lejre Kommunes femte kvalitetsrapport og den fjerde egentlige rapport om Lejre Kommunes samlede skolevæsen, idet sammenlægningen af skolevæsnerne i de 3 sammenlagte kommuner først fandt sted pr. 1. august Kommunalbestyrelsen har den 26. april vedtaget en ny skoleplan 2011, der medfører en række ændringer på skoleområdet i Lejre Kommune fra 1. august Der er endvidere pr. 1. juni 2011 gennemført en organisationsændring bl.a. med ansættelsen af en skolechef med ansvar for skoleområdet herunder for et fælles skolevæsen. Betydningen af disse beslutninger er dog ikke en del denne kvalitetsrapport, der omfatter skoleåret , altså inden de nævnte ændringer er trådt i kraft. Lejre Kommune var indtil 1. juni 2011 en organisation, der byggede på decentral ledelse med central styring og Lejre Kommunes skolevæsen var et skolevæsen med stærk decentralisering til bæredygtige og selvstændige enheder. Ønsket var, at den enkelte skole i samarbejde med forældrene kunne tilpasse skolens virksomhed til det lokale samfund. Forskellighed var ønskelig indenfor fælles rammer og vilkår. Lejre Kommunes skolevæsen havde kun få fælles mål og rammer. Den vigtigste er Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik, som tilkendegiver vision og mål for udviklingen i kommunens skolevæsen. 1 Folkeskolelovens 40 a samt kvalitetsrapportbekendtgørelsen (Bek. nr. 162 af ). 3

204 Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. december 2010, at arbejdet med mål og fokusområder for 2011 indgår i skoleplan Der afrapporteres derfor ikke om kommunale mål og fokusområder i denne kvalitetsrapport. I henhold til kvalitetsrapportbekendtgørelsen skal der i kvalitetsrapporten sættes fokus på følgende områder: Løbende evaluering, skole-hjem samarbejdet, specialpædagogisk bistand (herunder holddannelse m.v.) og dansk som andet sprog. Desuden er skolernes egne projekter beskrevet i rapporten. De er nævnt afslutningsvis i afsnittet om skolernes beskrivelse af arbejdet med de centralt fastsatte fokusområder. Firkløverskolen, som er Lejre Kommunes specialskole for elever med ADHD - opmærksomheds- og koncentrationsproblemer, autismespektrumforstyrrelser og kontaktog adfærdsvanskeligheder, optræder for første gang i kvalitetsrapporten efter skolens oprettelse pr. 1. august Der er som bilag medtaget nøgletal og oplysninger om rammerne for kommunens folkeskoler, så som hvilke klassetrin skolen udbyder, antal spor pr. klassetrin, antal elever m.v. Det kan endelig oplyses, at der ikke har været klager til Kommunalbestyrelsen i henhold til Folkeskolelovens 51 ligesom der ikke har været klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning. 4

205 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Sammenfattende vurderes, at det faglige niveau på Lejre Kommunes skoler generelt set er tilfredsstillende og det derfor ikke giver anledning til udarbejdelse af særlige handleplaner. Som baggrund for vurderingen ligger prøveresultaterne fra folkeskolens afsluttende prøver i maj-juni 2011, skolernes egne test i dansk i 2. og 4. klasse, skolernes egne test i matematik i 6. klasse samt følgende landsdækkende nationale test i skoleåret : Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Engelsk 7. klasse Geografi 8. klasse Biologi 8. klasse Fysik/kemi 8. klasse Som en del af den samlede helhedsvurdering gives nedenfor en en særskilt vurdering af følgende områder. Den løbende evaluering elevplaner Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Den specialpædagogiske bistand herunder holddannelse m.v. Undervisningen i dansk som andetsprog Elevfravær Den løbende evaluering elevplaner Skolerne har i de forløbne år haft fokus på systematik i evalueringerne og ud fra skolernes egne beskrivelser vurderes det, at den løbende evaluering - herunder brug af elevplaner - er blevet en naturlig del af lærernes arbejde. Evalueringerne bygger hovedsageligt på lærer / elevsamtaler, elevplaner, portfolio metoden, diverse testresultater og karaktererne fra Folkeskolens afgangsprøve. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Skolerne har alle et fast struktureret samarbejde med forældrene som bygger på de principper de enkelte skolebestyrelser har vedtaget. På alle skolerne afholdes der klasseforældremøder, skole/hjem samtaler samt et eller flere sociale arrangementer hvert år. Udvalget for Børn & Ungdom besluttede den 1. september 2008, at alle elever skal have udleveret en elevplan i forbindelse med den ene skole-hjem samtale, mens der til den anden skole-hjem samtale kan udleveres enten en elevplan eller en anden form for skrftligt oplæg til samtalen. Det betyder, at nogle skoler udleverer 2 årlige elevplaner - andre eksperimenterer med forskellige former for opfølgning på årets første elevplan. Den specialpædagogiske bistand herunder holddannelse m.v. 5

206 Alle skolerne tilbyder via deres pulje til almindelig specialundervisning forebyggende specialundervisning i form af "tidlig læsehjælp/læseløft" til børn, der er længere end andre om at lære at læse og forskellige andre foranstaltninger så som 2 - lærerordning i indskolingen, undervisning i kortere eller længere perioder på små hold. Der ud over arbejder skolerne med forskellige AKT indsatser (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og IT støttet undervisning (også kaldet IT-rygsæk). Organiseringen af indsatsen på skolerne er meget forskellig, idet tilbuddene skal rette sig mod de konkrete elevers behov. Undervisningen i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog tager udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov. Denne undervisning foregår dels som undervisning på små hold udenfor klassen, dels som støtte i klassen og som individuel undervisning. Omfanget af denne undervisning varierer fra elev til elev. Allerslev Skole, Bramsnæsvigskolen, Kirke Saaby Skole, Kirke Sonnerup Skole, Sæby- Gershøj Skole og Firkløverskolen har ikke elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Elever, der ikke taler eller forstår dansk er i skoleåret 2010/11 blevet tilbudt undervisning på Hvalsø Skole i skolens 2-sprogscenter. Elevfravær Elevfraværet er opgjort til mellem 7,2 og 12,9 dage pr. elev. Da der er 200 skoledage i skoleåret svarer det til mellem et fravær på mellem 3,6% og 6,5%. Et vægtet gennemsnit for alle kommunens skoler er 5,8%. Skolerne følger alle nøje fraværet i tæt dialog med hjemmene. De ulovlige fravær udgør mellem 0% og 1,4% med et vægtet gennemsnit på 0,4%. I tilfælde af ulovlige forsømmelse samarbejder skolerne desuden med forældre, sagsbehandlere og UU-vejledere for at få genoptaget skolegangen. 6

207 Skolernes beskrivelse af arbejdet med udvalgte fokusområder Lejre Kommune har 10 folkeskoler 1. Allerslev Skole 2. Bramsnæsvigskolen 3. Glim Skole 4. Hvalsø Skole 5. Kirke Hyllinge Skole 6. Kirke Saaby Skole 7. Kirke Sonnerup Skole 8. Osted Skole 9. Sæby-Gershøj Skole 10. Trællerupskolen 11. Firkøverskolen Skolerne er blevet bedt om at oplyse, hvorledes der er arbejdet med følgende områder: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Dansk som andetsprog Elevfravær Skolens egne projekter Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer For yderligere informationer henvises der til skolernes egne hjemmesider. På Lejre Kommunes hjemmeside er der link til skolerne. 7

208 1. Allerslev Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen foregår dels gennem dialog mellem læreren og den enkelte elev i undervisningssituationen og dels gennem respons og dialog i forbindelse med skriftlige arbejder og lærerens egne tests. Udover dette evalueres der ved lærer/elev-samtaler som oplæg til elevplanen og skole/hjem-samtalerne. ElevIntra anvendes i stigende grad til den løbende evaluering. Elevens inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningen sker indenfor de faglige rammer som læreren fastlægger. Det kan dreje sig om årsplaner, valg af emneområder, aktiviteter, litteratur, arbejdsformer, fremlæggelsesmåder samt andre områder hvor elevinddragelse er relevant. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Der afholdes 1-2 forældremøder pr. år i hver klasse samt fælles sociale arrangementer for afdelingerne eller hele skolen. Der er oftest 2 årlige skole/hjem samtaler pr. klasse. Forældreintra spiller en central rolle i kommunikationen mellem skole og hjem. AKT lærerne foretager både individuelle- og gruppesamtaler med henblik på trivsel for den enkelte og klassen, dette sker i samarbejde med klasselærere, SFO, Lager og forældre. I nogle tilfælde bliver der afholdt særlige gruppeforældremøder for at sikre forståelse og opbakning fra hjemmene. Elevplanerne udarbejdes af klassens lærere. Den sociale del laves i fællesskab og den faglige del af faglæreren. Elevplanerne udleveres 2 gange årligt forud for skole/hjem samtalerne og danner baggrund for samtalerne. Elevplanen, som udleveres i forbindelse med årets sidste skole/hjem samtale er en revideret udgave af den første elevplan. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Den specialpædagogiske bistand er organiseret via konferencer og møder, hvor specialundervisningslærere, skolepsykolog og skolens ledelse deltager. Hovedparten af det specialpædagogiske arbejde foregår i klasserne. Derudover er der iværksat specialpædagogiske forløb af kortere og længere varighed udenfor klassen i skoletiden, typisk med 1 lærer til elever i små hold. Nogle få elever har fået specialpædagogisk støtte udenfor skoletiden. Der gennemføres holdopdelt stavekursus på mellemtrinnet klassetrin. Alle elever testes før- og efter kurset ved en diagnostisk staveprøve, derefter inddeles der i hold efter niveau. Forskellige læringsstile anvendes. Elever med særlige behov tilgodeses på specielle hold. Holddeling anvendes også i begrænset omfang, hvor faglokalernes størrelse og indretning skønnes at have stor indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen, eller hvor andre pædagogiske hensyn er nødvendige. 8

209 Dansk som andetsprog Allerslev Skole har ikke undervisning i dansk som andetsprog Elevfravær Allerslev Skole har et relativt højt elevfravær målt på gennemsnittet. Det skyldes bl.a. lange sygeforløb hos et par elever og høje fraværsprocenter hos et lille antal elever med forskellige sygdomme og andre vanskeligheder. I alle disse tilfælde er vi i tæt dialog med hjemmet, for at finde frem til forskellige løsninger på fraværsproblemet. Vi bestræber os på at følge fraværet hos eleverne nøje, med henblik på en tidlig indsats. Skolens egne projekter Værdiarbejde: Vi arbejder på at gøre skolens værdigrundlag levende, så det bliver en synlig og integreret del af skolens hverdag. Skolebestyrelse, ledelse og lærere har således siden skoleåret arbejdet med værdierne enkeltvis. Vi forsøger at binde værdierne op på aktiviteter og traditioner for på den måde at forankre værdierne hos elever og personale. Anti Mobbe strategi: Vi kører et generelt adfærds-trivsels-antimobbe program i alle klasser. Grundstammen er individuelle elevsamtaler kombineret med regelmæssige klassemøder, hvor konfliktnedtrappende kommunikation og konfliktløsning læres. Venskabsklasser: For at styrke fællesskabet og støtte op om anti mobbe strategien, har vi etableret en venskabsklasseordning, som betyder at de yngste og de ældste klasser laver sociale og faglige aktiviteter sammen. Læsedage: Som en del af skolens læsepolitik, laver vi læsedage, hvor alle elever på skolen praktiserer læsning på forskellige måder. IT integration i undervisningen: Skolen har lavet en 3-årig investeringsplan, som betyder, at vi senest til august 2012 har interaktive tavler i samtlige klasselokaler. I år har vi i samarbejde med 2 andre skoler i kommunen afholdt kurser for en gruppe lærere i anvendelsen af tavlerne. Vi fortsætter dette initiativ i det kommende skoleår. Et generelt løft af lærernes IT kompetencer på kommunalt niveau er et stort ønske. Tværgående fagteam: For at styrke den faglige dialog og understøtte kontinuiteten i vores afdelingsopdelte skole, har vi nedsat team på forskellige fagområder hvor faglærerne mødes på tværs af afdelingerne. Fagteamene sætter fokus på forskellige områder bl.a.: fagdidaktik, fælles mål, ideudveksling, sparring, fagenes fysiske rammer, undervisningsmidler mm. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Allerslev Skole er kendt for at være en faglig skole. Vores styrker ligger bl.a. i et tæt samarbejde i afdelingerne, et solidt fagligt niveau hos lærerne, en god blanding af erfarne og nyere lærere samt en forældregruppe, der er med til at bakke op om skolens faglige arbejde. Fællesskabet fungerer generelt godt hos både elever og ansatte, hvilket er medvirkende til god trivsel og dermed et godt læringsmiljø. Det konkrete resultat kan bl.a. 9

210 ses ved at Allerslev Skoles karaktergennemsnit ved afgangsprøverne hvert år placerer sig langt over landsgennemsnittet. I det kommende skoleår vil udvikling af evaluering stadig være på dagsordenen sammen med integration af IT i undervisningen. Det, der kommer til at fylde meget, er den kommende sammenlægning med Glim Skole i august Der arbejdes løbende på initiativer, der involverer både skolebestyrelser, ansatte i skole og SFO samt begge skolers elever. Vi er stadig ikke tilfredse med vores elev fraværsprocent og vi vil i dette skoleår prioritere en mere koordineret indsats for at nedbringe den. 10

211 2. Bramsnæsvigskolen Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse sker ved brug af karakterer, elevplaner, elevsamtaler, portfolio m.m. Udover de nationale test, foretager vi løbende test af klasserne i såvel dansk og matematik. Det enkelte lærerteam aftaler, hvordan den enkelte elev skal inddrages. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner På Bramsnæsvigskolen udarbejdes elevplaner én gang i løbet af skoleåret. Elevplanerne sendes hjem til forældrene forud for de to årlige skole/hjem-samtaler og danner udgangspunkt for samtalerne. Elevplanerne udarbejdes på baggrund af målrelaterede fagplaner. Disse kan ses på skolens hjemmeside. Elevplanen bruges til at følge elevernes udbytte og udvikling. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. AKT, social træning individuelt/gruppe, individuelle samtaler, gruppesamtaler, observationer af relationerne i klasserne samspil lærer/elev elev/lærer, sparring til lærere og forældre, samt specialundervisning i dansk, matematik og engelsk. Læsehjælp: Til elever i 1. årgang, der har brug for ekstra træning for at komme godt fra start. To specialundervisningslærere arbejder i tæt samarbejde med forældre. Der anvendes en særlig pædagogik, der gentages hver gang, inspireret af "reading recovery" og specialundervsingin. Forældre inddrages aktivt i det daglige arbejde. Netop i dette skoleår har vi startet "tidlig matematik hjælp" - TLM - i 1. årgang. Dette indsatsområde har til formål i lighed med indsatsområdet TLH - tidlig læsehjælp - ved hjælp af en pædagogiske indsats at styrke og støtte indlæring af matematik det første skoleår, med det mål for øje at bringe eleverne i 1. årgang godt fra start. Forældrene inddrages aktivt i det daglige arbejde. Motorisk træning: Med baggrund i screening i samarbejde med fysioterapeut ved PPR samt børnehaveklasselærer og skolens idrætslærer tilbydes et motorisk træningsforløb i kursusform til de børn der måtte have brug for denne undervisningsform. Det at bruge kroppen samt lære at koordinere bevægemønstre giver børnene en større motorisk sikkerhed og er dermed med til at øge deres selvværd som er en væsentlig faktor at have på plads inden den egentlige indlæring i indskolingen finder sted. Der er afsat 2 lektioner ugtl. til motorisk træning. Læseårskursusklassen: Lejre Kommunes tilbud til elever der har læsevanskeligheder, der er så store, at der kræves særlig indsats for at lære disse elever at læse. 11

212 Formål med læseårskursus: Som baggrund for forståelsen af elevernes læsevanskeligheder må der anlægges et helhedssyn, der omfatter elevernes faglige, sproglige, intellektuelle, motoriske, følelsesmæssige og personlige forudsætninger i øvrigt. Undervisningen på et årskursus tilrettelægges med aktiviteter, metoder og materialer der tilgodeser deres udvikling på alle områder, men med særlig vægt på at styrke elevernes læsekompetence. Visitation til læseårskursusklassen: Man kan indstille elever til visitation til læseårskursusklassen, således at de kan starte fra 3. årgang. Det forventes at man inden da har forsøgt med foranstaltning i form af tidlig læsehjælp og specialundervisning. Der kan max optages 6 elever på klassen. Både lærere og forældre håber på, at man på sigt i Lejre Kommune vil arbejde på at etablere en læseårskursusklasse for mellemtrinnet - altså en overbygning til læseårskursusklassen på Bramsnæsvigskolen. Dansk som andetsprog Bramsnæsvigskolen har ingen elever, der har dansk som andetsprog. Elevfravær Skolens elevfravær er som helhed ikke specielt bekymrende, men der er enkelte årgange samt enkelt stående elever hvor vi har ekstra fokus på fraværet. I enkelte tilfælde skyldes det at eleverne har langvarige og alvorlige sygdomsperioder. Med hensyn til de elever der har mange ulovlige forsømmelser, har skolen et godt samarbejde med forældre, sagsbehandler og UU-vejleder for i samarbejde at få eleverne i skole Gennemsnitlig fravær på grund af: Sygdom 6,8 Lovlige forsømmelser 2,5 Ulovlige forsømmelser 2,7 Skolens egne projekter Samarbejde med venskabsby i Letland Opstart af Comenius skolepartnerskab med en skole fra Bosnien Hercegovina og en skole i Italien. Musikprojekt med Holbæk kommune Playbuilding projekt for 7. klasserne Test. Der tages løbende læse matematiktest. Resultater og elevgennemgang tages op på klassekonference Læsepolitik for hele skolen. Faseopdeling af skolen. Målrelaterede årsplaner der indgår i arbejdet med elevplaner. Projektopgaven. Trivsel som indsatsområde. Forældrekursus i 0.kl. 4.kl. og 6.kl. Udskudt klassedannelse i 0.klasse. 12

213 Skabe traditioner bl.a. fælles emneuger, skolekomedie med forældrearrangement og trivselsdag. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Det er en styrke, at elever der har behov, har mulighed for at modtage tidlig læsehjælp, som skolen håber på at have råd til at prioritere i fremtiden. Bramsnæsvigskolens faglige niveau ligger, så der er plads til forbedringer. På den baggrund skal skolen have større fokus på evaluering af undervisningen og elevernes udbytte af denne. Bramsnæsvigskolen & SFO skal i et tæt samarbejde mellem elever, forældre og ansatte give eleverne de bedste muligheder for i tryghed at udvikle sig fagligt og personligt. Med afsæt i skolens kulturelle baggrund, og ud fra nutiden, med sigte mod fremtiden, opøves den enkelte til selvstændig stillingtagen, vurdering og medleven i en større verden. Alle elever skal opleve en skole, der er vedkommende og udfordrende, så elevernes nysgerrighed og kreativitet støttes og videreudvikles gennem både faglige, praktiske, musiske og fysiske aktiviteter. Bramsnæsvigskolen & SFO ens hverdag skal bygge på tolerance og fællesskab, så den enkelte kan udvikle tillid, selvværd og ansvarsfølelse for sig selv og andre. Åbenhed og dialog skal præge arbejdet og samværet blandt elever, forældre, lærere, pædagoger og øvrige ansatte, så samarbejdet mellem skole og hjem er et fælles ansvar. Bramsnæsvigskolen/SFO anser det for vigtigt, at der er så få lærere og pædagoger tilknyttet den enkelte klasse som muligt, da dette sikrer sammenhæng, målrettethed og tværfaglighed i undervisningen. Derfor er der etableret et team af lærere på alle klassetrin. I disse team udarbejdes der overordnede årsplaner, og den daglige undervisning planlægges med hensyntagen til høj faglighed, differentiering, tværfaglige emner og projekter. I klasse er der skolepædagoger med i teamene. Bramsnæsvigskolen/SFO arbejder med sociale kompetencer. I samvær med andre skal eleverne lære sociale spilleregler, tage hensyn, passe på hinanden og udvise tolerance for hinandens forskelligheder. Eleverne skal have mulighed for at løse egne konflikter. Omgangstone og taleformen skal foregå i et sprog, der ikke er nedladende, chikanerende, vulgært eller på anden måde undertrykkende. Hver elev skal opleve at have betydning og værdi, således at det får et positivt billede af sig selv. For at udvikle dette arbejder skolen med anerkendende pædagogik. Som pædagogisk redskab arbejder både skolen, og særdeles SFO en i værksteder, hvorigennem det enkelte barn gives mulighed for at lære sig færdigheder i samspil med andre. 13

214 3. Glim Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Der anvendes standardiserede tests på alle klassetrin: KTI i børnehaveklassen. OS, SL og ST prøverne for respektive klassetrin. Desuden benyttes Mat prøverne i matematik. Vi har erstattet MG prøverne med MAT prøverne (pædagogisk/psykologisk forlag), da vi mener, at de passer bedre til de nye fælles mål for faget for de enkelte klassetrin. Kategoriseringen ligner meget den fra MG prøverne. Der gennemføres elevsamtaler med efterfølgende udarbejdelse af elevplaner og målopstilling. Vi har i 2010/11 haft to årlige skole-hjemsamtaler, hvor elevplanen blev revideret ved den anden samtale. Desuden er der nationale tests for henholdsvis 2.kl, 4.kl og 6.kl i dansk og 3.kl og 6.kl. i matematik. Udover disse evalueringsformer arbejdes der med andre evalueringsformer, som portfolie, logbogskrivning især i indskolingsafdelingen. På mellemtrinnet evalueres der både med video og rygsæksmodellen. Sidst nævnte er et evalueringssystem, hvor eleverne selv markerer, hvor de er i processen. Dette følges op af samtale med læreren og evt. ekstra testmateriale. Desuden er der i mange af undervisningsmaterialerne indbygget evaluering. Emneuger og lign. aktiviteter evalueres digitalt i de ansvarlige lærerteams samt med eleverne. Der foruden anvendes efter behov samtaler med elever og forældre. Elevrådet inddrages i evalueringsarbejdet af det sociale liv på skolen. I indskolingen inddrages eleverne i valg af emner i de fælles emneuger (4x2 uger årligt). På mellemtrinnet (3.kl til og med 6.klasse) inddrages eleverne i planlægningen af undervisningen i de enkelte fag, hvor det er muligt med hensyntagen til de ministerielle krav. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Der afholdes årligt et forældremøde, samt to skole-hjemsamtaler. Elevsamtaler med udgangspunkt i elevplanerne, samt evt. billeddokumentation f.eks. PowerPoint/video danner udgangspunkt for samtalerne. Skolen har i øvrigt et velfungerende forældresamarbejde via skoleintra. Der er i alle klasser etableret forældrekontaktråd, som er med i planlægningen og gennemførslen af diverse møder og sociale arrangementer. Elevplanerne udleveres to gange om året i forbindelse med skole-hjemsamarbejdet. Den danner grundlaget for samtalen. Elevplanen bliver udleveret før skole-hjemsamtalen. Elevplanerne udarbejdes ud fra de af skolebestyrelsens udarbejdede principper. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. I indskolingen (bh.klasse til og med 2. klasse): Som udgangspunkt er de tildelte timer skemalagt som tolærertimer. Dette er valgt for at frigøre så meget tid som muligt til den enkelte elev og arbejde i mindre grupper. 14

215 De elever, der viser sig at have brug for ekstra hjælp og støtte fra en voksen, bliver som udgangspunkt, støttet af tolæreren i den daglige, differentierede undervisning. Således er der stadig fokus på alle læringsområder og ikke kun den eller de områder barnet har svært ved. Har eleven brug for mere tolærerstøtte, gives et kortere eller længere kursus i det område, som barnet har svært ved. Dette kursus varetages af tolæreren. Dette tilbud gives også udenfor elevens normale skema. Vi har fået uddannet en læsevejleder, der er tilknyttet indskolingen. Læsevejlederen er samme person, som varetager en af indskolingsklasserne. Desuden har denne ressourceperson 1 time i børnehaveklassen til styrkelse af det danskfaglige fra skolestart. Ligeledes har matematiklæreren fra indskolingen 1 matematiktime i børnehaveklassen Mellemtrinnet (3. til og med 6. klasse): Afhængig af den fagspecifikke vurdering, der ligger til grund for at en elev henvises til ekstra støtte, følges der på mellemtrinnet op på den støtte, der evt. har været givet i indskolingen. Det tilstræbes, at undervisningen i så høj grad som muligt foregår som særlig tilrettelagt undervisning parallelt med den almindelige undervisning i klassen. Undervisningen kan ydes som periodevis holdundervisning, som kortere eller længere fagspecifikke kurser (evt. på tværs af flere klasser), som tolærerordning eller som støtte i klassen. Faglærer og specialundervisningslærer arbejder tæt sammen med hensyn til evaluering og målsætning for den enkelte elev. Desuden er der udarbejdet en handleplan for, hvornår en lærer i dansk og matematik bør indstille barnet til ekstra støtte (specialundervisning). Dansk som andetsprog Skolen har i skoleåret haft 1 ugentlig time til sprogstimulering af 1 elev. Undervisningen har hovedsageligt formet sig som undervisning udenfor klasselokalet og personlig støtte i klassesammenhæng. Udgangspunktet for undervisningen er den enkelte elev og det emne/fag der arbejdes med i klassen. Elevfravær Vi har i skoleåret 2010/11 haft gennemsnitlig 11 fraværsdage pr. elev. De 7,7 skyldtes sygdom. De 3,3 skyldtes anden årsag, der primært var ferie udenfor skolens normale ferieperiode. I samarbejde med skolebestyrelsen sender vi et brev ud til de forældre, der vælger at tage barnet ud af skolen på andre tidspunkter af året end normal skoleferie. Desuden har vi haft 0,2% ulovligt fravær. Det drejer sig om en enkelt familie. De er blevet gjort opmærksom på dette, men har ikke givet forklaring på børnenes fravær. Skolens egne projekter I skoleåret har vi haft følgende egne projekter: 15

216 Evaluering: Hvordan evalueres bedst, hvad vil vi evaluere? Hvordan bruges elevplaner, nationale tests og andre test bedst? Hvordan bliver evaluering en fast del af undervisningen? Hvordan finder vi tid til at lærerne kan tale mere med den enkelte elev? Desuden skal der oprettes en vidensbank på skolens lærerintra, hvor erfaringer og evalueringer kan samles. Pædagogisk udvikling: Vi tilstræber at der fremover er minimum et årligt lærermøde der kun har ét punkt og det skal være af pædagogisk karakter. Meget gerne med oplæg fra nogle af kollegaerne eller en ekstern oplægsholder. Vi vil gerne optimere samarbejdet med Allerslev Skole og vil derfor arbejde på, at vi fremover har et årligt fælles pædagogisk/fagligt arrangement. Vi har således haft en fælles pædagogisk eftermiddag for skoleåret 2010/11 med faglig læsning som tema. Med hensyn til den kommende sammenlægning af Allerslev- og Glim Skole vil vi arbejde på, at der bliver mulighed for flere arrangementer på tværs af de to skoler. Dette både af økonomiske grunde og især for at styrke en senere sammensmeltning af de to skoler. Pædagogisk IT: I skoleåret har vi valgte at udstyre vores klasselokaler med smartboards (interaktive tavler). Alle lærere har været på introduktionskursus i brugen af tavlerne. Alle lærere benytter nu disse tavler som en integreret del af undervisningen. I skoleåret er der ligeledes blive afholdt kurser i brugen af tavlerne. Disse kurser har dog været af mere fagmæssig karakter. Kurserne er blevet til i samarbejde med Allerslev Skole og Trællerupskolen. Desuden har vi igen i år haft en tværfaglig IT-uge på mellemtrinnet, hvor specifikke it-fagligheder uddybes især med henblik på de krav, der stilles i fælles mål 2009.(Fælles mål 2009, It- og mediekompetencer i folkeskolen. Projekt udeskole i indskolingen: (bh.klasse til og med 2. klasses. Udeskoleundervisningen er 4 lektioner en fast ugedag. Undervisningen er tværfaglig med skiftende vægt på områder fra fælles mål især i fagene: dansk, matematik, natur/teknik, idræt og billedkunst. Denne undervisningsform styrker ligeledes elevernes sociale kompetencer. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Vi anser skolens faglige niveau som ganske højt. Hvis vi tager udgangspunkt i Nationale tests og diverse andre prøver er gennemsnittet for det meste over middel. Dette styrkes generelt af de tilbagemeldinger, skolen får fra andre skoler, der modtager vores elever. Styrkesiden ligger helt klart i et nøje kendskab til den enkelte elev. Skolens styrke er rodfæstet i lokalmiljøet og dens størrelse gør, at lærere har et godt kendskab til samtlige elever. Forældreopbakningen er stor og samarbejdet har et højt serviceniveau. Så at sige alle forældre er på skolens intranet, hvilket klart giver fordele i et samarbejdsforløb. Skolens svaghed, at vi nogle år har små årgange, hvor vi i højere grad må skabe samarbejde på tværs af klassetrin for at skabe gode netværk for eleverne, både fagligt og 16

217 socialt. En forbedring kunne være at få forældrene til at bibeholde deres børn i skolens miljø på de ældste klasser, frem for at sende dem til privatskoler i Roskilde. Dette igennem en tidlig dialog omkring skolevalg efter 6 klasse. Beslutningen om, at Allerslev Skole nu er overbygningsskole til Glim Skoles elever har ændret dette billede. Vi har for første gang i flere år ikke haft elever, fra vores nuværende 5. klasse, der har skiftet skole, fordi de ikke ønskede den skole, vi var fødeskole til. Vedrørende special/pædagogisk bistand er der stor forskel på, hvor mange lektioner de enkelte elever har modtaget. Nogle elever har modtaget en lektion det meste af året, mens andre har modtaget 3-4 lektioner ugentligt i kortere forløb. Der er evalueret 4 gange om året, hvorefter lektionerne er tilbudt de enkelte elever. Nogle elever har således modtaget ekstra støtte i flere lektioner hele året. Desuden er det ikke alle elever, der har været visiteret af PPR. Der skal lige knyttes en enkelt kommentar til kursus og efteruddannelse af lærere. Vi har i år fået uddannet en læsevejleder som yderligere kan bidrage til styrkelse af det faglige miljø. På Glim Skole har vi ikke en specialuddannet til at varetage to-sprogsundervisningen. Dette skyldes det lave antal af to-sprogselever her på Glim Skole. Kompetencen til at varetage denne undervisning hentes til dels ved hjælp af kurser, til dels ved erfaringsudveksling. En anden styrkeside ved Glim Skole, er den store interesse for brug af IT i undervisningen. Vi har således i år installeret interaktive tavler i alle klasselokaler. Disse bruges ivrigt af alle lærere og elever. Desværre har IT situationen i komminen i dette skoleår sat en begrænsning for videreudvikling og benyttelse ag it udstyr. I skoleåret 2010/11 er der planlagt yderligere kurser, der er mere fagspecifikke, i brugen af tavlerne i den almindelige undervisning. 17

218 4. Hvalsø Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Hvalsø Skole evaluerer på mange planer, bl.a. årlige klassekonferencer på alle klassetrin, tests på alle klassetrin i læsning, stavning og matematik, Logbog, Portfolio, refleksionsbreve, billed- og bånddokumentation, uddannelsesplaner, udstilling af elevarbejder m.m. Inddragelse af eleverne: Det centrale i elevdemokratiet er medbestemmelse og medansvar, rettigheder og pligter. Elevdemokratiet udøves i undervisningen og SFO og via elevrådsarbejdet. Eleverne inddrages i planlægning og evaluering af undervisning og andre aktiviteter på flere felter, bl.a. årsplanen, opstart af emne/projekt-perioder, kursusperioder, det daglige program. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Skolebestyrelsen har fastsat principper for skole/hjem-samarbejdet. Lærerteamet planlægger i samarbejde med klassens kontaktforældre årets forældremøder og skole/hjem-samtaler og evt. et socialt arrangement. Elevdeltagelse aftales også her. Der arbejdes i mange klasser med anderledes forældremøder og skolehjemsamtaler. Der afholdes oftest 2 forældremøder og 2 skole/hjem-samtaler. Årligt udleveres en elevplan til forældrene forud for en skole/hjem-samtale. Planens indhold indgår i samtalen, og der aftales nye mål for eleven. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Forebyggelse og tidlig indsats overfor børn med særlige behov: Pædagoger i undervisningen og tolærerordninger i de første klasser er med til at forebygge eventuelle vanskeligheder, både fagligt og socialt. Opstår der i lærerteamet / SFOteamet en bekymring omkring et barns trivsel eller faglige udvikling udarbejdes en elevbeskrivelse. Skoleledelsen sørger for, at der sættes ind overfor barnets vanskeligheder. Mulighederne er mange - Supervision til personalet, AKT-indsats i klassen eller til barnet individuelt, støttelærerordning, motorisk træning, TLI på 1. klasetrin, SUårgangslærere/små hold på 1. og 2. klassetrin, undervisning i sprogcentret, PPR-indstilling og specialundervisning eller andre mere vidtgående tiltag via PPR, Familiehus m.v. Holddeling: På 1. og 2. klassetrin er tilknyttet specialundervisningslærere, som varetager specialundervisningen på små hold i klasserne/på tværs af klasserne på årgangen. På andre årgange kan en specialundervisningslærer indgå i undervisningen og være med i holddelt undervisning. Holddeling på tværs af en årgang med klassens lærere praktiseres også. I de praktiske fag (sløjd, håndarbejde og hjemkundskab) er klasserne delt eller har to lærere. Læsekurser m.v.: På 1. klassetrin tilbydes 12 elever et intensivt læsekursus over 5 mdr. Vi kalder det Tidlig LæseIndsats (TLI). På tværs af årgange i indskolingen etableres læsekurser af 3 ugers varighed, især på 2. klassetrin. På tværs af årgange og i klasser tilbydes stavekursus med hjælp fra specialundervisningslærere efter behov. 18

219 AKT-Pusterummet etablerer sociale kurser på alle klassetrin, hvis der er behov. Elever med særligt specialundervisningsbehov tilbydes særlig undervisning efter behov. Undervisningen kan foregå på små hold eller kan i perioder være individuel. Undervisningen drejer sig mest om dansk, matematik og enkelte gange engelsk. Lektiecafé: Hvalsø Skole har 2 lektiecaféer, en på mellemtrinnet og en i overbygningen. Eleverne tilbydes hjælp til lektielæsning ugentligt af fast tilknyttet lærerpersonale. Indskolingen giver mulighed for rolige områder, hvor børnene kan arbejde med lektierne. Bemærk, at antallet af elever, der i en eller flere perioder modtager specialpædagogisk bistand opgjort i bilaget Rammebetingelser, omfatter såvel forebyggende, foregribende som indgribende indsats. I alt 82 elever, heraf klassetrin 28 elever inkl. TLI og motorisk træning, klassetrin 46 elever Derudover er der 8 elever, som er visiteret til særlig støtte for hele skoleåret. Dansk som andetsprog Den del af skolens to-sprogede børn, som har behov, tilbydes undervisning i skolens Sprogcenter. Nogle af børnene får størstedelen af deres undervisning i Sprogcentret og er kun tilknyttet en klasse i praktiske fag. Andre børn får tilrettelagt deres undervisning i Sprogcentret i sammenhæng med egen klasses undervisning. Undervisningen tilpasses den enkeltes behov. I særlige tilfælde undervises eleverne enkeltvis, men i de fleste tilfælde er de samlet i større eller mindre grupper. Der satses også en del på ekskursioner, så emnerne kan konkretiseres og visualiseres. I skoleåret 2010/2011 tilbydes børn i Lejre Kommune undervisning i 2-sprogscntret på Hvalsø Skole, hvis de ikke taler eller forstår dansk. I 2-sprogcentret modtager eleverne intensiv kursus 2-3 dage om ugen i perioder af 3-4 mdr. ad gangen. Eleverne bevarer tilknytningen til distriktsskolen. Elevfravær Hvalsø Skole følger oftest forældrenes ønsker, når forældre beder børnene fri udenfor skolens ferieperioder. Hvis en elev har et bekymrende fraværs- ellers sygdomsmønster, tages kontakt med forældrene m.h.p. en dialog om elevens fravær. Såfremt det skønnes nødvendigt, underrettes Børn og Familie om skolens bekymring. Skolens egne projekter Hvalsø Skole arbejder ud fra en 4-årig udviklingsplan, hvor et fælles indsatsområde sættes i gang hvert år og er i fokus på forskellig vis gennem 4 år.. I skoleåret 2010/2011 har vi sat fokus på Cooperative Learning (Se Hvalsø skoles udviklingsplan). Ud over de fælles indsatsområder arbejder personalet med udvikling efter eget valg på mange andre områder i dagligdagen. 19

220 UDVIKLINGSPLAN HVALSØ SKOLE Den 4-årige udviklingsmodel: ÅR 1 ÅR 2 ÅR 3 ÅR /04 MI/læringsstile 2004/05 Undervisningsdiff. MI/læringsstile 2005/06 Projektarb.formen Undervisningsdiff. MI/læringsstile 2006/07 Elevmedbestemmel Projektarb.formen Undervisningsdiff. MI/læringsstile se/ Elevdemokrati 2007/08 Elevplaner Elevmedbestemmel Projektarb.formen Undervisningsdiff. se/ Elevdemokrati 2008/09 Naturfag/ Elevplaner Elevmedbestemmel Projektarb.formen Faglig læsning se/ Elevdemokrati 2009/10 Faglig læsning Naturfag/ Faglig læsning Elevplaner Elevmedbestemmel se/ Elevdemokrati 2010/11 Cooperative Faglig læsning Naturfag/ Elevplaner Learning Faglig læsning 2011/12 Inklusion Cooperative Learning Faglig læsning Naturfag/ Faglig læsning 2012/13 Inklusion Cooperative Faglig læsning Learning 2013/14 Inklusion Cooperative Learning 2014/15 Inklusion År 1: ERFARINGSINDSAMLING, År 2: UDVIKLING, År 3: IMPLEMENTERING, År 4: EVALUERING ERFARINGSINDSAMLINGSÅRET år 1 i udviklingsplanen Inklusion" Målet er: At alle lærere og børnehaveklasseledere kender til og bruger forskellige metoder, så vores forskellige børn inkluderes bedst muligt. Opgaven består i: At alle lærere og øvrigt personale i september deltager i en foredragsaften omhandlende "Systemisk tænkning" v/ konsulent Tacha Elung-Wittorff. At alle lærere og øvrigt personale deltager i en pædagogisk temadag omhandlende "Inklusion" v/ konsulent Tacha Elung-Wittorff. 20

221 At alle lærere og pædagoger i afdelingerne efterfølgende mødes med konsulent Tacha Elung-Wittorff (opfølgning og supervision). Der gives i øvrigt mulighed for mini-kursus i Mindfulness. At klasseteamet har fokus på inklusion og løbende evaluerer indsatsen på teammøder. Opfølgning/evaluering: Der følges op på indsatsen ved årets klassekonferencer. VM udarbejder en samlet evaluering ved årets slutning. UDVIKLINGSÅRET år 2 i udviklingsplanen Cooperative learning På baggrund af lærerteamenes erfaringer i skoleåret 2010/11 fortsættes arbejdet med "Cooperative learning" i alle fag. Teammedlemmerne giver hinanden sparring omkring arbejdsmetoden. Teamene evaluerer løbende klassens udbytte af arbejdsmetoden. Der følges op på indsatsen ved årets klassekonference. UG udarbejder en samlet evaluering ved årets slutning. IMPLEMENTERINGSÅRET år 3 i udviklingsplanen Faglig læsning i alle fag På baggrund af lærerteamenes erfaringer de sidste 3 skoleår fortsættes arbejdet med faglig læsning i alle fag. Teamene evaluerer løbende klassens udvikling på området. Der følges op på indsatsen ved årets klassekonference. UG udarbejder en samlet evaluering ved årets slutning EVALUERINGSÅRET år 4 i udviklingsplanen Naturfag og faglig læsning Udviklingsgruppen "Naturfag" har indrettet natur/tekniklokalet og en opstart på etablering af naturfagskasser er gjort. Der er lavet en progressionsplan og et ide'- katalog/links til undervisningen, så der kan skabes sammenhæng i hele naturfagsområdet fra klasse. Der er fokus på faglig læsning i faget. Alle naturfagslærere har sidste skoleår sat sig ind i naturfagsgruppens arbejde via personaleintra, og benytter sig nu af de muligheder der er for at skabe en god naturfagsundervisning. (Evt. nye lærere i N/T må naturligvis løbende sætte sig ind i områdets muligheder). Lærere, som underviser i natur/teknik, kan desuden hente inspiration og evt. bytte timer med LO. Etablering af Natur-oplevelsesområde ved indskolingen er sat i venteposition. UG udarbejder en samlet evaluering ved årets slutning. Ud over de fælles indsatsområder arbejder personalet i afdelinger og teams med udvikling efter eget valg på mange andre områder i dagligdagen. I skoleåret har samtlige medarbejdere, skolebestyrelse og ledelse medvirket ved udarbejdelse af en Visionsbog, som er udarbejdet ved et fælles seminar. Arbejdet med 21

222 fælles visioner, mål og handleplaner har til formål at styrke den afdelingsopdelte skoles store og mindre fællesskaber og sætte fokus på Hvalsø Skole som en attraktiv arbejdsplads for børn og voksne. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Hvalsø Skole er kendt som en god skole og en god arbejdsplads, med plads til den enkeltes udfoldelse inden for fællesskabets rammer. Skolens resultater ligger generelt et stykke over middel. Som helhed ser vi en skole i fortsat udvikling. Børnenes trivsel er god og det faglige standpunkt er tilfredsstillende. Skolen har udviklet en del traditioner og muligheder for at gøre undervisningen og det sociale miljø rigtig godt. En del nye forældre/elever vælger skolen til og på mange årgange er klassekvotienten høj. Der er i 2010/11 indgået aftale om en flerårig afvikling af det økonomiske underskud, der var oparbejdet før Ledelse og medarbejdere arbejder målrettet på at fortsætte med at udvikle skolen i overensstemmelse med målene i Skoleplan 2010 om digitalisering og inklusion samtidig med, at skolens økonomistyring forbedres og underskuddet fjernes. 22

223 5. Kirke Hyllinge Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse På Kirke Hyllinge skole evalueres elevernes faglige udbytte af undervisningen løbende, og netop evalueringen af undervisningen er ét af vores fokusområder for teamudviklingsarbejdet. Det er meget forskelligt hvilke evalueringsredskaber der benyttes på skolen, således bruger nogle af de yngste årgange Portfolio-modellen, andre årgange benytter logbog eller elevsamtaler, mens de ældste årgange ofte benytter test i undervisningen eller evaluerer et forløb mundtligt. Som standardiseret testmateriale benytter skolen KTI, IL-basis, OS, SL, ST og Mat. Alle test anvendes i samarbejde mellem klassens faglærere og kompetencecentrets testlærere, således at elever med særlige behov opdages, og en målrettet indsats kan iværksættes. Elevernes udbytte af specialundervisningen evalueres løbende på kompetencecentermøder. Tidlig læsehjælp tilbydes årligt til udvalgte elever i 1. klasse. Det er hensigten, at "tidlig læsehjælp" er forebyggende, således, at børnene får et fagligt skub fremad, og dermed undgår at skulle til specialundervisning senere i deres skolegang. Klassens sociale relationer indbyrdes, og herunder hvordan den enkelte elevs adfærd influerer på resten af klassen, evalueres ligeledes løbende. Denne evaluering foregår både i klassen og i lærerteamet omkring årgangen. Eleverne inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen i det omfang det er muligt. Eleverne på de mindre klassetrin kommer med mundtlige ytringer, dette kan klassens tid også benyttes til. I de større klasser deltager eleverne mere direkte, fx omkring emner til projektopgaver, fremlæggelser og forslag til emner til læreren indenfor de enkelte fag. Hvilken undervisningsform der vælges, kan eleverne også medinddrages i. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Samarbejdet mellem skole og hjem er tilrettelagt efter skolebestyrelsens princip om dette. Ved skole forstås således både skoledelen og SFO-delen, hvilket betyder, at samarbejdet mellem skole og hjem er et treparts-samarbejde. I praksis betyder dette, at når lærerne på årgang afholder skole/hjemsamtaler i ét lokale, kan forældrene efterfølgende gå i nabo-lokalet og samtale omkring barnets fritid med pædagoger fra SFO'en. I 0. klasse sidder lærer og pædagog i samme lokale. Skolen har opstillet en række kvalitetsmål for samarbejdet mellem skole og hjem, bl.a. følgende: Forældre og skole arbejder så tæt og ligeværdigt sammen, at der skabes grundlag for dialog. Derved sikrer vi i fællesskab børnene det bedst mulige udbytte af deres skolegang. Skolen udsender elevplaner én gang årligt samt en skriftlig opfølgning på elevplanen senere på året. 23

224 Elevplanens indhold er blevet udviklet fra det første år, hvor skolen brugte en standardskabelon med enkeltords bedømmelser. På opfordring fra skolebestyrelsen benyttes i dag en anden skabelon, hvor elevernes faglige og sociale kompetencer beskrives i "prosa". Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Holdtimer anvendes på 4. og 5. årgang i forhold til faget håndarbejde, på 5. og 6. årgang i forhold til faget sløjd og på 6. og 7. årgang i forhold til faget hjemkundskab. På flere årgange har en del timer været parallellagt. Dette gav mulighed for holddannelse på tværs af klasserne. Eleverne blev således undervist af eksempelvis begge dansklærere på årgangen, men i hvert sit emne. På 8. årgang havde D-klassen (som er en specialklasse) og Y-klassen (som er en normalklasse med ekstra ressourcer) alle timer parallellagt, med stor succes. Der var således minimum to lærere til stede i lokalet i alle timer, og holdundervisning kunne derfor foregå i alle fag. Parallellagt undervisning blev også gennemført på andre årgange, dog i mindre omfang. Dansk som andetsprog Som noget nyt, er der på Hvalsø skole oprettet et to-sprogscenter, som modtager børn med særlige vanskeligheder indenfor det danske sprog. Det er typisk børn, der lige er kommet til landet, eller børn hvor der ikke tales dansk i hjemmet. Undervisningen på Hvalsø skole foregår i et tæt samarbejde med barnets klasselærer på primærskolen. Efter endt undervisning på Hvalsø skole, har skolens egne to-sprogslærere fulgt op på børnenes videre sproglige og faglige udvikling. De faglige kompetencer indenfor tosprogsundervisning ligger i kompetencecenteret på skolen, og børnenes udvikling og udbytte af undervisningen evalueres løbende på møder i kompetencecentret. Elevfravær Skolen har en fast procedure vedr. elevfravær. Hvis en elev er fraværende en hel skoleuge, kontakter klasselæreren hjemmet i umiddelbar forlængelse af sygeperioden. Hvis fraværet overstiger 10 skoledage indenfor en periode på ca. 3 mdr., kontaktes hjemmet, og der udfærdiges en handleplan, hvis der er behov for dette. Ved ulovligt fravær kontaktes forældrene efterfølgende, og der udarbejdes en handleplan for eleven, hvis der er behov for dette. Lovligt fravær er primært grundet udlandsrejser. I disse tilfælde pointeres det, at det er forældrenes eget ansvar at følge op på undervisningen. Skolens egne projekter Skolen har, i samarbejde med skolebestyrelsen, opstillet en række overordnede kvalitetsmål for brugere og ansatte på Kirke Hyllinge Skole. Der er således bl.a. udarbejdet kvalitetsmål for at sikre alle børns tryghed og trivsel, et gensidigt skole/hjem samarbejde samt tidlig læsehjælp. 24

225 Skolebestyrelsen har det forløbne år arbejdet meget med værdier og trivsel. Der arbejdes for at alle børn, medarbejdere og forældre skal trives, og mange nye tiltag er iværksat. Sammen med lærergruppen, har Skolebestyrelsen diskuteret værdigrundlag, og både bestyrelse og lærere har sat deres aftryk i det nye værdigrundlag. Det er ligeledes skolebestyrelsen ønske, at skolen det kommende skoleår indfører venskabsklasser. De større klasser skal kende de mindre klasser, og gennem dette nedbryde både barrierer og fordomme i skoletiden såvel som i fritiden. Det er også besluttet, at der i næste skoleår indføres dobbeltring, således at klokken ringer ind to gange med to minutters mellemrum. Første ring betyder, at alle går mod klasserne, og andet ring betyder, at undervisningen starter. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Som grundlag for en sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau, benyttes de Nationale Testresultater. I alle de nationale test ligger skolen omkring middel i forhold til landsgennemsnittet, dog ligger skolen en anelse højere i de naturvidenskabelige fag som helhed. Vi har indenfor de senere år uddannet flere overbygningslærere med et ekstra naturvidenskabeligt linjefag, og dette kan nu ses hos eleverne. Resultaterne fordeler sig jævnt indenfor de forskellige test-kategorier i, men det individuelle billede af børnene giver læreren et godt fundament til det videre arbejde med både klassen som helhed og den enkelte elev. Styrken i forhold til det fremadrettede arbejde, er indsatsen i kompetencecentret, hvor de svageste læsere hjælpes fra start. For at indsatsen bliver en succes, er det vigtigt med et koordineret samarbejde mellem kompetencecenter, lærere og forældre omkring det enkelte barn. Samlet set ser resultatet af de Nationale Test ud til at passe til de resultater skolen opnår ved afgangsprøven efter 9. årgang. Kirke Hyllinge skole ligger ikke i toppen over Lejre Kommunes skoler, og forskellen fra os til skolerne i den sydlige del af kommunen, kan skyldes et andet børnegrundlag i denne del af kommunen. 25

226 6. Kirke Saaby Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Den løbende evaluering sker på baggrund af standardiserede test, som anvendes efter en aftalt testplan. Derudover anvendes den daglige samtale i forbindelse med undervisningen, fremlæggelser, udstillinger og skriftlige arbejder, logbogsskrivning, klassekonferencer samt elevsamtaler. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen foregår ligeledes ved elevplanen og ved skole/hjemsamtaler. Eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse i forskelligt omfang og indenfor de faglige rammer, som læreren fastlægger. Det kan dreje sig om valg af emneområder, aktiviteter, arbejdsformer og lignende. Derudover tilrettelægges undervisningen i indskolingen med udgangspunkt i principperne om forskellige læringsstile og på alle klassetrin arbejdes der i forskellig grad med basis i Cooperativ Learning, ligesom mange klasser arbejder med 'Klassemødet' som grundlag for den alsidige udvikling og læring. Skolens elever inddrages i planlægning og udførelse af en række aktiviteter, eksempelvis kan nævnes at skolens elevråd planlagde og gennemførte aktiviteter for alle skolens børn ved den nationale Trivselsdag. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Skole/hjem-samarbejdet sker på grundlag af skolebestyrelsens vedtagne principper. Der afholdes ved skolestart fælles forældremøder afdelingsvis, hvor skolebestyrelse og ledelse orienterer om sager, der har betydning for hele skolen, hvorefter der er mulighed for at afholde forældremøder i de enkelte klasser. Skole og SFO har planlagt og afholdt skole/hjemsamarbejdet i fællesskab i indskolingen og på andre udvalgte årgange. Skolens arbejde med værdigrundlaget har inddraget forældrene på forældremøder. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. På 1. og 2. klassetrin tilknyttes en lærer fra støttecentret som 3. lærer på trinnet i dansk og matematik i et antal lektioner om ugen. Læreren deltager både i klasseundervisning og underviser eleverne på hold. På 1. klassetrin tilbydes Tidlig LæseIndsats (TLI) efter jul til 6-8 elever. Elever med særligt specialundervisningsbehov tilbydes dels individuelt tilrettelagt undervisning dels holdundervisning. Vi har gode erfaringer med 'Morgenlæsning', hvor elever tilbydes specialundervisning inden skolestart. Vi har etableret lektiecafé for de store elever en eftermiddag om ugen. Vores 'tovholder-funktion' i dansk og matematik har i dette skoleår været udvidet til også at gælde 3. og 4. årgang i matematik. Skolens AKT-tilbud, (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Ventilen tilbyder bl.a. kurser i social træning og forløb med enkeltelever, grupper eller klasser med henblik på at udvikle selvværd og sociale kompetencer. 26

227 Dansk som andetsprog Skolen har ingen elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Elevfravær Opgørelsen over elevfravær viser ikke specielt alarmerende tal men giver alligevel anledning til overvejelser om fremadrettede initiativer. Vi vil fremadrettet fokusere på læreres og pædagogers opfølgning på elevfravær i forhold til forældrene og vi vil drøfte mønsteret og hyppigheden af forældres anmodninger om fri fra skole i skolebestyrelsen. Et særlig fokus vil vi have på det ulovlige fravær og drøfte hvilke initiativer vi kan sætte i gang med henblik på at nedbringe det ulovlige fravær. Skolens egne projekter Inklusion: Vi ønsker til stadighed at arbejde med at forbedre vores muligheder for at skabe udfordringer for alle børn samt at forebygge at ekskludere børn fra skolens fællesskab. Vi har derfor haft inklusion på dagsorden og har afholdt et kompetenceudviklingsforløb omkring inklusion med baggrund i en systemisk tænkning. Vi har bl.a. introduceret LPmodellen som et redskab. Klassemøde: Vi har indført 'Klassemøde' i udvalgte klasser og vi har gennem ovenstående kompetenceudviklingsprojekt uddannet nogle tovholdere på skolen, som hjælper skolens personale med at afholde Klassemøder. Klassemødet er et pædagogisk værktøj, som forebygger mobning og lærer eleverne, at klassens trivsel er afhængig af den enkeltes handlinger og at alle dermed har ansvar for fællesskabet. Derudover trænes elevernes grundlæggende færdigheder i kommunikation og giver dem forudsætninger for at kunne samarbejde. Temauger - på tværs: Vi har arbejdet med to store temauger på tværs med forskellig udgangspunkt. Den ene temauge planlægges og udføres i de enkelte afdelinger, den anden temauge er et fælles projekt for hele skolen. I denne uge var alle elever på hold på tværs af årgange ligesom lærere og pædagoger deltog i et ligeværdigt samarbejde. Denne uge afsluttedes med et stort forældrearrangement som var en rigtig god og positiv oplevelse. Skole/SFO: Vi er kendt for vores særdeles velfungerende indskoling, hvor især samarbejdet mellem lærere og pædagoger er forbilledligt. Vi har udvidet samarbejdet således at også lærere og pædagoger for mellemtrinnet indgår i forpligtende samarbejde omkring børn, emner, temauger, projekter osv. På sigt vil vi udbygge samarbejdet til også at dække udskolingslærer og pædagoger i klubben. Trivselsambassadører: 27

228 Skolens trivselsambassadører er et netværk af forældre, der ønsker at gøre en ekstra indsats for trivslen på skolen. Trivselsambassadørerne har bl.a. forestået et loppemarked på skolen, som var velbesøgt også af byens øvrige borgere. Loppemarked arrangeret af trivselsambassadørerne blive et tilbagevendende arrangement hvert år. Klubben: Vi har foretaget en undersøgelse blandt vores elever, der benytter sig af klubtilbuddet. Undersøgelsen skulle afdække klubbørnenes oplevelse af klubben samt give inspiration til det fremadrettede arbejde med at udvikle klubben. LU og Personalemøder: Skolens LU har indført personalemøder for hele skolens personale. Det er LU, der sætter dagsorden for disse møder og emnerne tages fra såvel LU's dagsorden som fra det der rør sig lige nu. Formålet er at sikre dialogen i LU's arbejde og det har været et givtigt tiltag, der har medvirket til at skabe mening for alle omkring LU's arbejde. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Generelt ligger vores resultater i middelområdet og set i forhold til skoleåret 2009/10 kan der konstateres en fremgang i de faglige præstationer målt ved folkeskolens afgangsprøve. Det er særdeles positivt at kunne konstatere en fremgang - også selvom elevforudsætningerne svinger fra år til år. Skolens økonomi er anstrengt, da vi arbejder efter en økonomisk handleplan, der skal indhente et stort oparbejdet underskud. Det betyder færre penge til undervisningsmidler og aktiviteter, ligesom muligheder for holddannelse og to-lærerordninger er begrænsede, hvilket har betydning for det faglige niveau på skolen. Skolen arbejder med en fælles overskrift - "Trivsel og velvære - for alle" og det betyder, at såvel børns som voksnes trivsel er på dagsorden. Vi har et godt og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger som vi til stadighed arbejder på at udbygge. Vi har en engageret og faglig dygtig medarbejdergruppe, der er indstillet på at samarbejde og på at udvikle sig individuelt og i fællesskab. Vi har haft et skoleår med en del sygefravær af længerevarende karakter, så vi har sat sygefravær på dagsorden med bl.a. indførelse af 'trivselssamtaler' og tæt kontakt mellem medarbejder og ledelse ved sygefravær. Skolens tovholder-funktion for dansk og matematik er et styrkeområde, som klart medvirker til at skabe gode resultater i skolestaten. Den udvidede tovholder-funktion i matematik på 3. og 4. årgang har endnu ikke slået igennem hos elevernes testresultater, men vi fortsætter ordningen i skoleåret 2011/12. Med fokus på inklusion er det til stadighed en udfordring at få alle elever til at leve op til fælles mål, ligesom selve inklusionen er en rigtig svær opgave i forhold til enkelte børn. 28

229 Det er en udfordring fremadrettet at give lærere og pædagoger den nødvendige efteruddannelse - både i relation til inklusion og til højnelse af fagligheden. 29

230 7. Kirke Sonnerup Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Teamet om den enkelte klasse mødes ca. en gang ugentligt, hvor der dels evalueres på den undervisning, der har foregået op til mødet og dels planlægges for den kommende periode. I perioden op til skole/hjem-samtaler og udarbejdelse af elevplan afholdes et klassemøde med alle klassens lærere, hvor den enkelte elev udover det faglige også evalueres omkring den sociale og alsidige udvikling. Lærerteamet udarbejder fælles forslag til særlige indsatsområder for den enkelte elev. På baggrund af disse beskrivelser afholder klasselæreren samtale med den enkelte elev, således at eleven er bekendt med lærergruppens bedømmelser, og selv får mulighed for aktivt at bidrage til fastsættelse af egne mål for kommende periode. De endelige indsatsområder aftales mellem elev, forældre og lærere til skole/hjem-samtalen. Skolens testlærer har op til de test, der benyttes på de enkelte klassetrin møder med den pågældende faglærer, ligesom lærer og testlærer sammen drøfter resultatet af testen og får iværksat evt. foranstaltninger hos de elever, testen måtte påvise har behov. De enkelte faglærere evaluerer efter behov klassen gennem bl.a. prøver. Specielt læsning har været indsats- og fokusområde på skolen gennem mange år, og læsning evalueres løbende gennem test, der udover at vise læsestandpunktet for den enkelte elev, danner udgangspunkt for hvilke elever, der bl.a. skal tilbydes Tidlig Læsehjælp, der er et tilbud til svage læsere i indskolingen. Det er et tilbud, hvortil der visiteres elever 3 gange årligt, således at man udnytter skolens læsevejleder og læsecenter bedst muligt til flest muligt børn. Skolen har gennem de sidste par år oplevet et større behov for at tilbyde specialundervisning i matematik. Test af eleverne har i matematik været gjort forskelligt i indskoling og på mellemtrin, men skolen har nu tilrettelagt testningen, så der benyttes samme type test på alle årgange for bedre at kunne se en progression. Andre evalueringsformer for undervisningen kan eksempelvis være udstillinger på skolen af arbejder, fremvisning og fortælling for andre elever om et undervisningsforløb, eller invitation af forældre til et arrangement, hvor eleverne viser og fortæller om deres arbejde. Inddragelsen af eleverne i planlægningen af undervisningen foregår bl.a. ved at eleverne fremkommer med særlige emner eller områder de særligt kunne tænke sig at arbejde med og lære noget mere om indenfor de områder, der indgår i Fælles Mål. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Skolen opfordrer forældrene til et åbent samarbejde og en åben dialog om såvel den enkelte elev og klasse som skolen som helhed. Ved skoleårets start får forældrene udleveret en forældrefolder, hvor de enkelte fagudvalg har givet en kort beskrivelse af de aktuelle trinmål, eleverne skal arbejde hen imod i skoleårets løb. Udover de faglige mål indeholder folderen sociale mål for klassen og mål for skole/hjem-samarbejdet. 30

231 Alle forældre inviteres til 2 årlige forældremøder/-arrangementer og 2 årlige skole/hjemsamtaler, men opfordres til altid at henvende sig, hvis de har behov for yderligere. Elevplaner udarbejdes én gang om året i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning. Elevplanen udleveres ved den 2. skole/hjem-samtale i foråret, da skolen her er nær slutningen for trinmålene. Elevplanen er alligevel en del af begge skole/hjem-samtaler, da der på skoleårets første samtale i efteråret evalueres på den handleplan, der i foråret sidste skoleår blev udformet af elev, forældre og lærere. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Skolens specialundervisning er samlet om få lærere - herunder en specialundervisningskoordinator, der i samarbejde med skolens ledelse planlægger og fordeler timerne. Koordinatoren udarbejder kvartalsvis forslag til fordeling af specialundervisningstimerne til elever med behov for ekstra støtte. Dette sker efter samråd med skolens lærere, ledelse og psykolog, hvor udgangspunktet for hvilke elever, der skal tilbydes bistand, hovedsageligt er baseret på såvel de test, der er taget i de enkelte klasser, som de test der er taget på enkeltelever af PPR-psykolog samt de faglige prøver, der tages af skolens testlærer på lærernes foranledning Derudover er det koordinatorens opgave at planlægge jævnlige møder med de øvrige specialundervisningslærere og skolepsykolog. Det er tidligere nævnt, at skolen gennem en årrække har haft fokus på læsning og Tidlig Læsehjælp, men bistanden kan tilbydes i alle fag. Skolen tilbyder derudover Motorisk Træning. Skolens AKT-timer er et vigtigt redskab i såvel i arbejdet med konkret støtte til det enkelte barn som til forebyggende indsatser. Dansk som andetsprog Vi har ikke elever med dansk som andetsprog. Elevfravær Vi kan konstatere, at det gennemsnitlige fravær pr. elev er steget. Vi har oplevet en stigning i antallet af elever, der bedes fri til ferier udenfor skoleferierne. Vi vil derfor gøre særligt opmærksom på dette overfor skolens forældre og have fokus på at følge udviklingen i elevfravær specifikt på Kirke Sonnerup Skole. Skolens egne projekter SFO s rolle og samarbejdet med SFO er et indsatsområde, der er arbejdet med såvel i personalegruppen som i skolebestyrelsen. Fra 1 august 2010 blev SFO flyttet over på skolen i egne lokaler, som en del af projektet med at finde lokaler til etablering af Firkløverskolen. 31

232 Det gav mulighed for og fordrede et endnu tættere samarbejde. Et samarbejde som nu er blevet en gevinst for såvel elever og forældre som SFO og skole på trods af en svær start, da de nye SFO-lokaler og den nye legeplads ikke stod klar d. 1/ Yderligere har arbejdet omkring forslaget til Skoleplan 2011 optaget såvel lærere som pædagoger meget, og præget indholdet af debatten på de samarbejdsmøder, der var tiltænkt implementeringen af SFO på skolen. Efter vedtagelsen af Skoleplanen, er der igangsat et samarbejde med Bramsnæsvigskolen omkring skolesammenlægning. Samarbejdet foregår Ledelses-, elev-, lærer- og SFO- og skolebestyrelsesmæssigt for at kunne få implementeret Skoleplan 2011 så godt som muligt. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Gennem det grundige elevplansarbejde og opdateringen af forældrefoldere i forbindelse med Fælles mål, er Kirke Sonnerup Skole hele tiden opmærksomme på - og arbejder efter - de gældende mål fra Undervisningsministeriet. Lærerne i de enkelte fag er hele tiden opdateret, da de i fællesskab arbejder med at revidere mål minimum én gang årligt, og via beskrivelsen i forældrefolderen, der bruges i forbindelse med skole/hjem-samtaler og elevplan også forholder sig aktivt til målene. Omkring matematik har vi oplevet, at et større antal elever end tidligere har haft behov for støtte-/specialundervisning. Derfor har vi etableret test med MAT på alle klassetrin, og ønsker et øget fokus i lighed med vores læsefokus på den tidlige læsehjælp. 32

233 8. Osted Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Portfolio indgår i evalueringen i klasserne og indgår som element i såvel skole/hjemsamtalerne og elev/lærer-samtaler sammen med elevplanerne. Der anvendes endvidere læse-, stave- og matematikprøver, hvis resultater er grundlag for indsats over for klassen, grupper af elever eller enkeltelever. Samme funktion har de nationale test herunder de frivillige nationale test. Det er i øvrigt indtrykket, at lærerne med de indhøstede erfaringer med de nationale test oplever disse som et anvendeligt redskab i forbindelse med forberedelse af undervisningen. I de enkelte klasser inddrages eleverne i planlægningen af de enkelte emneområder. Lærerne lægger de overordnede planer jf. Fælles Mål for de enkelte fag. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Strukturen på samarbejdet er, at der skal være såvel skole/hjem-samtaler som klasseforældremøder i hvert skoleår. Der kan endvidere afholdes et eller flere sociale arrangementer. Forældrene har mulighed for at øve indflydelse på indholdet i såvel skole/hjemsamtalerne som klasseforældremøderne gennem klasseforældrerepræsentanterne. Elevplaner anvendes som beskrevet i skolebestyrelsens principper. Der arbejdes i mellemtrinnets og udskolingens klasser med store komplette elevplaner op til årets første skole/hjem-samtaler og ved årets anden skole/hjem-samtale en mindre elevplan, der tager udgangspunkt i aftaler, indsatsområder mm fra første skole/hjem-samtaler samt resultaterne af de nationale test. Indskolingen har benyttet sig af samme elevplan ved hhv. første og anden skole/hjemsamtale. I I-klasserne benyttes egentlige handleplaner med et betydeligt uddybende indhold. Handleplanerne er under stadig udvikling. Skole-hjemsamtalerne afvikles forskelligt: i indskolingen på traditionel vis, men med deltagelse af SFO-pædagoger ( klasse). På mellemtrinnet og i udskolingen afvikles efterårets samtaler som åbent hus, hvor elever og forældre får mulighed for at møde mange alle - lærere og omvendt; forårets samtaler afvikles på traditionel vis med 2 lærere (dansk og matematik, den ene af disse er også klasselærer). I I-klasserne er skole-hjemsamarbejdet betydeligt omfattende. Dels afvikles der forældremøder og skole-hjemsamtaler som i de øvrige klasser, dels afholdes der ekstra skole-hjemsamtaler, netværksmøder med deltagelse af skolepsykolog og/eller specialklassekonsulent og endelig er der for enkeltelever ofte behov for daglige kontakter mellem skole og hjem i længere eller kortere perioder. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. 33

234 Skolen tilbyder læsetræning i form af læseløft til elever i indskolingen med behov for særlig opmærksomhed på læseindlæringen. Der afholdes endvidere læsekurser i 1., 2. og 3. klasserne. De 10 ugentlige lektioner, der er tildelt AKT-funktionen, har primært været anvendt i indskolingen og på mellemtrinnet. Holddeling har været anvendt, således at specialundervisningslæreren har undervist en mindre gruppe elever og enkelte elever har (efter aftale med forældre og skoleleder) fået specialundervisning uden for klassen, dog altid i tæt samarbejde med faglæreren. I-klasser: 0-1i: 3 elever; 2i: 3 elever; 3-4i: 5 elever; 5-6-7i: 8 elever og i: 10 elever. (Klassebetegnelsen angiver fordelingen på klassetrin). Elevtal pr. 5. september I løbet af skoleåret har der været ændringer både tilgang og afgang. Ved skoleårets slutning blev 2 elever udmeldt til ungdomsuddannelse fra den ældste I-klasse. Klassedannelse og -placering blev foretaget af Visitationsudvalget. Dette er efterfølgende aftalt at foregå i samarbejde med skolens ledelse. Elevernes primære henvisningsårsag er generelle indlæringsvanskeligheder, men mange af eleverne har derudover andre problematikker, ligesom deres tidligere skolegang har været præget af mange nederlag - især for de ældste elevers vedkommende. Til de 5 I-klasser har der været en lærerressource på 6,5 fuldtidsstilling. Dansk som andetsprog For de ældste elever har undervisningen været tilrettelagt som supplerende undervisning, dels som individuel undervisning dels som støtte i klassen, idet denne undervisning danner udgangspunkt for afgangsprøven. Erfaringerne med denne tilrettelæggelse af undervisningen er at den forbereder eleverne bedst muligt til afgangsprøven. For de yngre elevers vedkommende har undervisningen været tilrettelagt som supplerende undervisning, hvor eleverne dels i vid udstrækning har fulgt klassens normale undervisning (i en del af timerne med støtte af 2-sprogslæreren) dels modtaget undervisning på små hold. I øvrigt har nytilkomne elever deltaget i 2-sprogsundervisningen på Hvalsø Skole. Elevfravær Ved et højt elevfravær sygdom og ulovligt fravær tages der kontakt til forældrene. Fraværet konstateres altid løbende af (klasse-)lærerne, men vil under alle omstændigheder blive opfanget i forbindelse med den månedlige indberetning af fraværet. Ved forældrehenvendelserne søges årsager mv. til fraværet afdækket (sygdom, dårlig trivsel mm.), ligesom der aftales passende indsatser med henblik på dets nedbringelse. Det er kutyme og har altid været det at skolelederen imødekommer forældres ønsker om at tage børnene fri uden for skoleferierne. Hvis ønskerne ligger på meget ubelejlige tidspunkter i forhold til arbejdet i klasserne, drøftes og findes alternativer. 34

235 Skolens egne projekter "Idrætskultur": videreført fra tidligere skoleår - afsluttet 2011/11 med implementeringen af SundSkole-aktiviteterne samt "Alle børn cykler" fremadrettet (fra 2011/12). "Læsekultur": videreført fra tidligere skoleår ("5-årsplan"), fokus på faglig læsning 2010/11. Ikke afsluttet. "Ny IT": oprindeligt tænkt som understøttelse af implementeringen af den nye ITplatform. Da etableringen af denne blev udskudt, blev de afsatte timeressourcer kanaliseret til (teknisk) IT-support især i de - desværre lange - perioder, hvor ITfunktionaliteten var sporadisk. "Ny skole": startet skoleåret 2009/10 i forbindelse med etableringen af I-klasserne. Hvor hovedvægten i arbejdet det første år lå på strukturelle og bygningsmæssige forhold i forbindelse med etableringen af I-klasserne, har fokus i skoleåret 2010/11 været strukturelle og pædagogiske forhold, idet der som bekendt ikke var økonomiske midler til bygningsmæssige ændringer. På det pædagogiske, inkluderende og samarbejdsmæssige plan er udviklingen nået et pænt stykke. Arbejdet fortsættes i samarbejde med skolebestyrelsen blandt andet med fokus på skolens profil. Det skal bemærkes, at der i skoleåret 2010/11 har været anvendt en del energi på drøftelser af ovenstående i forbindelse med arbejdet med forslaget til Skoleplan Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Med afsæt i såvel resultaterne ved Folkeskolens Afgangsprøver, de nationale test og øvrige anvendte evalueringsredskaber er vurderingen, at det faglige niveau er relativt højt. I de nationale test ligger samtlige normalklasser stort set på landsgennemsnittets normalfordelingskurver eller bedre. Af skolens styrkesider skal nævnes rummelighed evne til inklusion. Dette har dels vist sig i forbindelse med etablering af I-klasserne, men er også tydelig i de øvrige klasser. Der har været arbejdet meget på at integrere I-klasserne i skolens liv og traditioner og for de yngste I-klasserne vedkommende er dette i høj grad lykkedes. De ældste I-klasseelever har haft væsentligt sværere ved at indgå i fællesskaber uden for deres egne klasser. De har oplevet en stor grad af tryghed i deres egen klasse en tryghed, som det har været svært at give slip på. Generelt må etableringen af I-klasserne regnes til en af skolens styrker. Det har betydet en betydelig øgning og kvalificering af den pædagogiske debat og den kollegiale sparring. Skolens lærere har vist stor omstillingsparathed i forhold til etableringen af I-klasserne og et stigende antal lærere har ønsket at undervise i disse klasser og er gået til opgaven med stor entusiasme og dygtighed. 35

236 Dette til trods for meget små muligheder for efter-/videreuddannelse et område med stort behov for forbedringer. 36

237 9. Sæby-Gershøj Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Elevernes udbytte af undervisningen bliver løbende evalueret, bl.a. gennem elevsamtaler, udarbejdelse af elevplaner og test på alle klassetrin i hovedfagene. Eleverne inddrages i planlægningen af undervisningen i den enkelte klasse ved f.eks. udvælgelse af emner og arbejdsformer. Derudover inddrages alle elever gennem deres repræsentanter i elevrådet ved planlægning af emneuger. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Samarbejdet mellem skole og hjem foregår dels ved 2 klasseforældremøder årligt samt 2 skole/hjem-samtaler. Der udarbejdes én skriftlig elevplan årligt som optakt til den ene af skole/hjem-samtalerne. Ved den anden skole/hjem-samtale følges der op på udviklingen og aftaler fra den skriftlige elevplan. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Den specialpædagogiske bistand er primært lagt i den enkelte klasse, så man kan vælge om eleven skal ud til enkelt- eller holdundervisning eller skal have støtten i klassen. Da der efterhånden sjældent gives støtte til enkeltelever, men i stedet til grupper af børn, har det vist sig at være den rigtige måde at bruge resurserne på. Vægtningen af resurser til specialpædagogisk bistand i kommunen har betydet at der reelt ikke er afsat resurser til børn med læse- eller matematikvanskeligheder, da også skolens "egne" puljetimer bliver brugt på elever med andre vanskeligheder. Denne udvikling er naturligvis afhængig af den aktuelle elevgruppe og kan ændre sig år for år. Dansk som andetsprog Skolen har ingen elever som bliver undervist i dansk som andetsprog. Elevfravær Elevfraværet ligger stabilt på samme niveau år for år og giver ikke anledning til hverken bekymring eller særlige initiativer. Skolens egne projekter Skolen har altid haft et godt samarbejde med børnehaven Birken om overgangen mellem børnehave og skole/ SFO. Udover forældremøder og besøg i børnehaveklassen er der indført "venskabsklasser", hvor hver af de yngste klasser er knyttet sammen med en af de ældre. Skolen har i samtidig knyttet skolens 3. klasse sammen med "naturgruppen" på Birken (de ældste børn som skal i skole næste år). Disse 2 børnegrupper er så venskabsklasser indtil de yngste skal i 3. klasse og være venskabsklasse med en ny "naturgruppe". I løbet af året er der være forskellige aktiviteter, som skal binde venskabsklasserne sammen. For det kommende skoleår vil alt komme til at stå i "sammenlægningens tegn", da man har besluttet sig til at lukke skolen og sammenlægge os med Kirke Hyllinge skole fra 37

238 august Arbejdet med at finde en god og fremadrettet proces startede allerede i april 2011 og skrider planmæssigt fremad. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Ved de nationale test i foråret 2010 blev alle testninger gennemført dog med en del forstyrrende it-tekniske afbrydelser. Niveauet viste sig at ligger over middel på nær en enkelt klasse, som lå lige under middel. Det vigtigste for skolen ved testene var, at der ikke var nogen overraskelser i mellem. De elever som klarede sig på et lavt niveau var også de elever, skolen allerede selv har taget hånd om. Skolen har et tilfredsstillende fagligt niveau inden for alle fag. Skolen har en god fordeling af liniefag blandt lærerne og der er kun behov for almindelige inspirationskurser for at sikre den faglige udvikling. Skolen mener at der stadig er et behov for at udvikle det specialpædagogiske tilbud til eleverne i Lejre Kommune - både med centrale tiltag - f.eks. specialklasser - og med resurser til de elever som har behov for ekstra bistand i en kortere periode med f.eks. læsning, stavning eller matematik. 38

239 10. Trællerupskolen Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skolens arbejde med den løbende evaluering, skolehjemsamarbejde og elevplansanvendelse ses som et hele, og der har de sidste 5 år foregået et struktureret arbejde med området. Målsætningen for arbejdet med skolehjemsamtalerne og elevplaner, og herunder naturligvis elevernes inddragelse, har i skoleåret og også i skoleåret været at: - forbedre evalueringen i de små fag - reducere folk i tidsforbrug - lave en ensretning/et genkendeligt system - få eleverne til at evaluere først - øge dialogen mellem skole og hjem - arbejde med børnemål Læs mere i næste afsnit... Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Med indførelsen af de lovpligtige elevplaner i 2006 besluttede skolen at sætte fokus på indholdet af elevplanerne. Vi ønskede at lave elevplaner som rent faktisk kunne bruges til at beskrive og understøtte det enkelte barns udvikling.. Skolen har en professionel evalueringskultur, hvor der hele tiden justeres på metoder og evalueres på om vi opnår det vi vil. Arbejdet koordineres i skolens udviklingsråd, hvor der foregår dialog baseret på de enkelte afdelingers erfaringer. Målet med arbejdet var at forbedre dialogen mellem skole og hjem/elev, at være mere individuelle i de mål der sættes for den enkelte elev og give elev/forældre indflydelse på målene. Først og fremmest skulle det give mening for eleven. Læreren skulle kunne bruge sin professionalisme til at understøtte den enkeltes udvikling på en mere struktureret og langsigtet måde. Der har også været et ønske om brugbar dokumentation. Skolen har en fast arbejdsgruppe der dels har støvsuget det pædagogiske landskab i ind og udland for "ting der virker" og derefter sat afprøvningsarbejder i værk på skolen. Gruppens arbejde har været at sikre at der blev eksperimenteret med området og justeret på de fælles krav skolen stiller til evaluering, for at nå nærmere målet. Tiltag i året har været: - eleverne planlægger og er ordstyrende på skolehjemsamtaler, fra klasse - årsudstilling for alle forældre på en gang hvor eleverne demonstrerer centrale udviklingspunkter i deres læring - fysisk synlige målsætninger i dagligdagen i klasserummet - portfolioforløb ved alle lærere I skoleåret kommer der en ny type elevplan, hvor man i modsætning til tidligere, vil lade eleven selv være den første til at sætte mål, naturligvis efter samtale og vejledning fra læreren der jo har indblik i elevens muligheder. Med den nye arbejdstidsaftale vil man opleve at det vil være flere måder at holde skole-hjem samtale 39

240 på. Man kan opleve at form og antal kan variere, men det vil være fælles for dem at specielt eleverne skal have en meget større aktie i hvad der kommer til at blive talt om. På den måde skal de mål vi sætter for elevens videre udvikling blive mere forståelige og indlysende - det skal give mening. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Skolen har 4 AKT-medarbejdere i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og i overbygningen. I AKT-arbejdet lægges der vægt på forebyggende arbejde i klasserne. Skolen har 3 elever med indlæringsvanskeligheder, som har støttelærer i 20 ugentlige lektioner. Enkelte elever er visiteret til henholdsvis lærer- og pædagogstøtte. Skolens egen specialundervisning organiseres i et tæt samarbejde mellem skolens specialcenter, skolens leder og PPR via skolepsykologen. Støttecenteret arbejder med kursusforløb for grupper af elever i både dansk og matematik, samt særlig støtte til enkelte elever. Dansk som andetsprog Trællerupskolen har en elev, der får tildelt timer til dansk som andetsprog. Timerne læses som enelektioner eller støtte i klassen. Elevfravær Trællerupskolen har et lavt elevfravær på ca. 2,5 % på sygdom og 0,8% på ferie og fridage. Der er noteret ulovligt fravær på nogle enkelte elever. Der er taget hånd om problematikken. Skolens egne projekter Trællerupskolen har i skoleåret arbejdet med fire indsatsområder. Evaluering: Formål: At videreudvikle og implementere evalueringskulturen på Trællerupskolen. At undersøge nye veje at gå inden for skole-hjemsamarbejdet. Se desuden afsnittet overfor. Teamsamarbejde: Formål At sætte fokus på udvikling af samarbejde i de enkelte team. At styrke muligheden for pædagogisk og didaktisk sparring i teamet. Ledelsen gennemførte to teamsamtaler med hvert team. Ved den ene teamsamtale arbejdede vi med synergihjulet og Mayer Briggs Typeindikatortest. Der blev gennemført en temadag om teamsamarbejde. Skoleovertagelse og kursus i Cooperativ Learning: Formål At give forældrene indsigt i børnenes skolehverdag. At gøre brug af forældreressourcen 40

241 At give børnene en anderledes oplevelse. At give lærerne mulighed for at dygtiggøre sig inden for Cooperativ learning. Forældrene varetog undervisningen på skolen en dag i januar. Det var en god og lærerig oplevelse for både børn og forældre. Lærerne fik samtidig mulighed for at deltage i et dagskursus omkring Cooperativ Learning. Et områder der arbejdes videre med i den daglige undervisning på alle årgange IT- og medieplan: Formål at udstyr og netværk er driftsikkert at udvikle en it og medielæseplan for skolen at undersøge hvilke kurser og efteruddannelse der er behov for at etablere rammer for den pædagogiske it-vejledning skal fungere på skolen. At udvikle struktur og kultur for videndeling. Der er udarbejdet en læseplan og en indkøbsplan for området. Alt it- og av-udstyr er gennemgået og der er lavet en materialeplan. Skolen har investeret i 8 smartboards, et på hver årgang samt et på biblioteket. Der er lavet en implementeringsplan for brugen af smartboard samt en kursusrække. Internationalt samarbejde i overbygningen - Climate, Nature and Cultural Heritage: Formål At udveksle informationer om klimaforandringer og den indflydelse dette må have på befolkningen i den medvirkende lande Vi ønsker at sikre et højt kvalitetsniveau i vores undervisning og at fokusere på klima og kultur, der har betydning for de deltagende elever. Skolen har modtaget penge til en opstartskonference fra Internationalt Forum i Lejre. Opstartskonferencen er gennemført med besøg på Trællerupskolen af repræsentanter fra Estland, Letland, Litauen og Island. Elever fra Trællerupskolen skal på besøg i Litauen i skoleåret og får senere besøg fra Letland. I forlængelse af disse indsatområder vil der i skoleåret bliver arbejdet med følgende områder: Fra skolebibliotek til mediecenter. Fokus på samarbejde mellem it og skolebibliotek. En videreudvikling af indsatsområdet vedr. it- og medieplan. En attraktiv overbygning. Herunder en fortsættelse af det internationale projekt. Evaluering - eleven i centrum. Herunder en ny elevplan. Implementering af A08 herunder teamsamarbejde og fleksibilitet Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Trællerupskolen har et højt fagligt niveau, der er bedre end landsgennemsnittet, hvilket bl.a. ses ved gennemgang af resultaterne fra de nationale test og undervisningsministeriets rangordning af skolerne. Lærerne er organiseret i afdelinger og klasserne skifter lærer ved afdelingsskift. Således er der en høj grad af fagprofessionalisme i lærerstaben. Skolen er meget bevidst om at uddanne og rekruttere arbejdskraft i forhold til de behov, der er i det enkelte team. 41

242 Skolen er meget professionel, omstillingsparat og er kendetegnet ved stor rummelighed. Mulighederne for at skabe rumlighed øges ved at skabe fleksible rammer for planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. En mulighed der øget ved overgang til A

243 11. Firkløverskolen Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse: Eleverne evalueres løbende, dels ved hjælp af forskellige læse-, stave- og matematikprøver og dels ved vores ugentlige konferencer, hvor elevens faglige og sociale standpunkt bliver drøftet. Derudover har vi en meget tæt forældrekontakt med hyppige samtaler (både telefonisk og i møder), her følges der hele tiden op på barnets udvikling og trivsel. På konferencerne og sammen med forældrene bliver vi enige om mål og delmål for den enkelte elev. I videst muligt omfang bliver eleverne inddraget i fastsættelse af mål/delmål. Da mange af vores børn har et stort behov for forudsigelighed og synlighed bliver mål/delmål oftest hængt op ved den enkelte elevs plads, så eleven kan se og få læst op, hvad der er aftalt. Der bliver lavet undervisningsplaner /pædagogiske handleplaner/udviklingsplaner og for det enkelte barn, ligesom der ved alle konferencer ligger et skriftligt oplæg med bl.a. fokus på status og fremtidig indsats. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Vi har, som beskrevet i ovenstående afsnit, et meget tæt forældresamarbejde. Alle elever får tilknyttet en kontaktperson, som har ansvaret for den daglige kontakt til hjemmet. Personalet har en hyppig kontakt med forældrene, enten telefonisk eller via forældreintra, afhængig af den enkelte families behov, men i starten oftest dagligt / ugentligt. Derudover afholdes der forældresamtaler 3-4 gange om året. Deltager kredsen er forskellig for hhv. A og K klasserne. I K klasserne deltager psykolog, den primære lærer og pædagog i forældremøderne. Desuden afholdes der statusmøder en gang om året, hvor deltagerkredsen er suppleret med sagsbehandler og enten skoleleder eller viceskoleleder. I A-klasserne holdes de fleste forældremøder med deltagelse af lærer og pædagog - psykologen deltager ved behov. En gang årligt holdes revisitationsmøde med deltagelse af lærer, pædagog, psykolog, ledelse samt elevens forældre. Ved alle samtaler tages der udgangspunkt i det løbende skriftlige arbejde herunder også elevplaner. Ved sidste samtale inden sommerferien vil elevens faglige standpunkt i høj grad tage udgangspunkt i evalueringen af de nationale tests. Det er meget forskelligt, hvordan man i de enkelte afdelinger vælger at afholde sociale arrangementer, men fælles er at forældrene min. 1 til 2 gange om året bliver inviteret til et arrangement i enten klassen eller afdelingen eller begge dele. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Firkløverskolen er kommunens specialtilbud til børn og unge som har behov for specialpædagogisk bistand, der ligger ud over det, den almindelige folkeskole kan tilbyde. Eleverne er inddelt i undervisningsgrupper ca. 4-6 elever. Til hver gruppe er knyttet 1 lærer og som udgangspunkt 1 pædagog. Undervisningen foregår i små skærmede enheder og er individuelt tilrettelagt. 43

244 Eleverne i afd. Kirke Sonnerup (0-6. kl.) samt eleverne i Kirke Saaby benytter Firkløverskolens SFO, som holder til i de samme lokaler som skoledelen og varetages af de samme pædagoger, som deltager i undervisningen. Dette skaber en fin sammenhæng i arbejdet med børnenes faglige og sociale udvikling. Dansk som andetsprog Vi har endnu ikke elever med dansk som andet sprog. Elevfravær Omfanget af elevernes fravær er meget svingende fra elev til elev. Flere af vores elever kommer med en negativ skoleerfaring, og flere har i perioden inden de begynder i Firkløverskolen modtaget hjemmeundervisning. Derfor er det, at blive væk fra skolen når hverdagen bliver svær, en kendt løsning for flere af vores elever. Dette arbejder vi målrettet med i tæt dialog med forældrene og eleven, og oftest med succes. Forældrene skal ringe og give skolen besked hvis eleven er forhindret i at komme, personalet spørger altid ind til årsagen for fraværet. Hvis det skyldes, at eleven ikke trives eller der er en anden skolerelateret årsag laver vi sammen med forældrene og eleven en plan for, hvordan vi får eleven tilbage i skole igen. De fleste af vores elever har et meget stabilt fremmøde. Skolens egne projekter Da Firkløverskolen er en nystartet skole, har vores vigtigste projekt været at få en god skole startet op med fokus på elevernes trivsel og tryghed. Da vi i kommende skoleår igen står over for forandringer - at skulle samles på Kirke Sonnerup Skole, vil vi skulle arbejde meget med at gøre den proces så god og overskuelig som mulig for elever såvel som for forældre. Vi skal i løbet af efteråret i gang med en arbejdsproces omkring temaet "værdier" i såvel skolebestyrelsen som personalegruppe. Formålet er at skabe et fælles værdigrundlag for Firkløverskolen. Derudover vil skolebestyrelsen i samarbejde med personalet udarbejde en kostpolitik for skolens SFO, med henblik på at sikre vores børn og unge et sundt og nærende mellem måltid. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Skolens faglige niveau blandt eleverne er meget forskellig. Mange af eleverne har alderssvarende forudsætninger for indlæring, men er fagligt bagud når de starter hos os. Dette forsøger vi at imødekomme ved at tage hensyn til det enkelte barns behov både i forhold til de fysiske rammer og ved et godt relationsarbejde. Når tilliden og trygheden er på plads, er der skabt de bedst tænkelige forudsætninger for indlæring, og langt de fleste at skolens elever udvikler sig med god progression. 44

245 Bilag 1. Rammebetingelser Allerslev Skole Bramsnæsvig-skolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen Klassetrin klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Spor i gennemsnit 2, Antal elever ( ) Antal elever der modtager specialpæd. bistand Antal elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog Elever i SFO i forhold til samlede antal elever fordelt på : klasse klasse klasse 99% 88% 38% 100% 91% 60% 100% 55% 58% 98% 94% 65% 100% 99% 61% 100% 77% 33% 98% 81% 65% 100% 82% 15% 100% 78% 95% 97% 65% 8% Gennemsnitlig udgift pr. elev* Ressourcer afsat til spec. pæd. bistand (alm. spec. uv., ugtl. lektioner) 67, *Omfatter løn til lærere, servicepersonale og vikarer samt aktivitetsbaserede udgifter svarende til skolernes rammetildelinger i Der er ikke i disse tal medregnet udgifter til udvendig bygningsvedligeholdelse, energiudgifter, rengøring ect. 45

246 Allerslev Skole Bramsnæsvig-skolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen Ressourcer afsat til uv i dansk som andet sprog (ugtl. lektioner) Antal elever pr. klasse 21,8 18,2 14,9 22,8 19,3 18,0 15,7 19,8 16,4 16,5 Antal elever pr. lærer 17,6 13, ,3 11,9 13, ,32 12,2 12 Elevfravær (dage pr. elev) 12,2 12,0 11,2 12,5 11,2 12, ,0 14,1 7,2 - heraf fravær pga. sygdom ol. (dage pr. elev) 9,4 6,8 7,7 7,8 8,0 9, ,5 9,8 5,1 - heraf fravær med skolelederens tilladelse. (dage pr. elev) 2,6 2,5 3,3 3,5 2,6 2,54 4 2,4 3,4 1,6 - heraf ulovligt fravær. (dage pr. elev) 0,2 2,7 0,2 1,2 0,6 1,11 0 0,1 0,8 0,5 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 9,36 4,3 3,75 8,2 0,05 4,7 5 4, Afholdte udgifter til underv.midler pr. elev (i kr.) Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 44,1% 42,9% 43,2% 42 % 45,7% 45,1% 40% 43,6% 43,6% 43,6% Planlagt timer jf. 16 (pr. klasse) Gennemførte 98, ,1 99, , ,

247 planlagte timer i % Allerslev Skole Bramsnæsvig-skolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen Undervisning af børn med særlige behov planlagt gennemført af lærere med særlig uddannelse/ i % 64% 95% 100% 90% 70% 37% 85% 37,5% 100% 50% Undervisning i dansk som andet sprog planlagt gennemført af lærere med liniefag i dansk som andet sprog - i % % % 0 Ressourcer anvendt til efteruddannelse Overgangsfrekvens til ungdomsudd. 97,7 % i% (der foreligger kun data for Lejre Kommune som helhed) 47

248 Bilag 2. Undervisning planlagt gennemført af lærere med liniefag (i %) Allerslev Skole Bramsnæsvig-skolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen Dansk , ,1 Mat ,2 Engelsk , Fysik ,6-100 Historie , ,3 Geografi Biologi Tysk Billedk , Idræt , ,6 Fransk Hjemkund , Håndarb Kristendom , ,7 Musik Natur/teknik , Samfund Sløjd

249 Bilag 3. Testresultater læsning 2. klasse I2. klasse testes eleverne med OS120. I denne test bedømmes eleverne efter hastighed og fejltyper: A meget hurtige læsere B middel læsere C langsomme læsere 1 sikre læsere under 10% fejl 2 over 10% fejl, flest fejllæsninger 3 over 10% fejl, flest oversprungne opgaver Kategorier %-del lokalt A1 B1 C1 B2 B3 C2 C3 Allerslev skole Bramsnæsvigskolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup Skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerup Skole %-del landsgennemsnit

250 Bilag 4. Testresultater læsning 4. klasse I 4. klasse testes eleverne med SL40. I denne test bedømmes eleverne efter hastighed og fejltyper: A læsningen er sikker og hurtig, umiddelbar læsning og forståelse, under 10% fejl B læsningen er sikker men der forekommer afbrudt sætningslæsning, under 10% fejl C læsningen er langsom og eleven bruger megen tid på at læse og forståelse af det læste, under 10% fejl. Kan være opmærksomhedskrævende. D læsningen hurtig, men ikke sikker, mellem 10% og 20% fejl. Kan være opmærksomhedskrævende. E læsningen er langsom og usikker, mellem 10% og 20% fejl. Opmærksomhedskrævende. F læsningen er ustruktureret, hurtig og diffus, der gættes ud fra enkeltord, over 20% fejl. Klart opmærksomhedskrævende. Kategorier %-del lokalt A B C D E F Allerslev skole Bramsnæsvigskolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup Skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerup Skole %-del landsgennemsnit

251 Bilag 5. Testresultater matematik i 6. klasse Bilag 6. Karakter ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse maj-juni 2011 Fag Allerslev Bramsnæsvigskolen Hvalsø Kirke Kirke Osted Træl- Skole Skole Hyllinge Saaby Skole lerup- Skole Skole skolen Dansk - 7,55 5,5 6,14 5,19 6,61 5,35 6,33 læsning Dansk - 7,74 5,4 5,42 5,62 6,25 5,47 6,24 retskrivning Dansk - 7,98 6,5 5,65 6,37 5,63 5,41 7,43 skriftlig Dansk - 7,81 6,9 5,52 5,24 6,15 6 6,14 orden Dansk - 8,26 8,4 7,23 6,54 7,36 5,59 7,7 mundtlig Matematik - 8,17 6,1 7,33 6,55 7,22 6,65 7,38 færdighed Matematik - 7,76 5,5 6,40 5,19 6,96 5,41 7,05 problem Engelsk - - 6,2-6, ,56 skriftlig Engelsk - 8,24 6,5 6,20 6,73 7,00 7,47 7,37 mundtlig Tysk - - 3, ,67 mundtlig Tysk - - 3,6 7, skriftlige Fransk mundtlig Fysik - 6,76 6,0 6,33 6,28 6,25-9,42 mundtlig Historie - - 6,3 8 6,11 - mundtlig Samtidsfag - 7,30 6,5 7,64 6, Mundtlig Kristendomsk 8,37 7,9 9,23 8,41-7,24 undskab Mundtlig Biologi - 8,52 8,2 7,17 5,97 7,67-8,08 Mundtlig Geografi - 10,21 7,9 6,76 6,65 7,44 6,63 8,75 mundtlig MAT6 er en diagnosticerende prøve udarbejdet af Hogrefe Psykologisk Forlag. 51

252 Prøven gennemføres på skolen i april / maj måned. Bilag 6. Karakter ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse maj-juni 2011 Fag Allerslev Bramsnæsvigskolen Hvalsø Kirke Kirke Osted Træl- Skole Skole Hyllinge Saaby Skole lerup- Skole Skole skolen Dansk - 7,55 5,5 6,14 5,19 6,61 5,35 6,33 læsning Dansk - 7,74 5,4 5,42 5,62 6,25 5,47 6,24 retskrivning Dansk - 7,98 6,5 5,65 6,37 5,63 5,41 7,43 skriftlig Dansk - 7,81 6,9 5,52 5,24 6,15 6 6,14 orden Dansk - 8,26 8,4 7,23 6,54 7,36 5,59 7,7 mundtlig Matematik - 8,17 6,1 7,33 6,55 7,22 6,65 7,38 færdighed Matematik - 7,76 5,5 6,40 5,19 6,96 5,41 7,05 problem Engelsk - - 6,2-6, ,56 skriftlig Engelsk - 8,24 6,5 6,20 6,73 7,00 7,47 7,37 mundtlig Tysk - - 3, ,67 mundtlig Tysk - - 3,6 7, skriftlige Fransk mundtlig Fysik - 6,76 6,0 6,33 6,28 6,25-9,42 mundtlig Historie - - 6,3 8 6,11 - mundtlig Samtidsfag - 7,30 6,5 7,64 6, Mundtlig Kristendomsk 8,37 7,9 9,23 8,41-7,24 undskab Mundtlig Biologi - 8,52 8,2 7,17 5,97 7,67-8,08 Mundtlig Geografi - 10,21 7,9 6,76 6,65 7,44 6,63 8,75 mundtlig Prøven er lærebogsuafhængig og tester i forhold til trinmålene for 6. klasse. 52

253 Prøven indeholder 158 opgaver, og eleverne gives den nødvendige tid. Bilag 6. Karakter ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse maj-juni 2011 Fag Allerslev Bramsnæsvigskolen Hvalsø Kirke Kirke Osted Træl- Skole Skole Hyllinge Saaby Skole lerup- Skole Skole skolen Dansk - 7,55 5,5 6,14 5,19 6,61 5,35 6,33 læsning Dansk - 7,74 5,4 5,42 5,62 6,25 5,47 6,24 retskrivning Dansk - 7,98 6,5 5,65 6,37 5,63 5,41 7,43 skriftlig Dansk - 7,81 6,9 5,52 5,24 6,15 6 6,14 orden Dansk - 8,26 8,4 7,23 6,54 7,36 5,59 7,7 mundtlig Matematik - 8,17 6,1 7,33 6,55 7,22 6,65 7,38 færdighed Matematik - 7,76 5,5 6,40 5,19 6,96 5,41 7,05 problem Engelsk - - 6,2-6, ,56 skriftlig Engelsk - 8,24 6,5 6,20 6,73 7,00 7,47 7,37 mundtlig Tysk - - 3, ,67 mundtlig Tysk - - 3,6 7, skriftlige Fransk mundtlig Fysik - 6,76 6,0 6,33 6,28 6,25-9,42 mundtlig Historie - - 6,3 8 6,11 - mundtlig Samtidsfag - 7,30 6,5 7,64 6, Mundtlig Kristendomsk 8,37 7,9 9,23 8,41-7,24 undskab Mundtlig Biologi - 8,52 8,2 7,17 5,97 7,67-8,08 Mundtlig Geografi - 10,21 7,9 6,76 6,65 7,44 6,63 8,75 mundtlig Det samlede antal fejl udløser en C-værdi, der forstås således: C0-C2 Tyder på alvorlige indlæringsvanskeligheder 53

254 C3 C4 Usikkert indlært Standpunktet er under middel Bilag 6. Karakter ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse maj-juni 2011 Fag Allerslev Bramsnæsvigskolen Hvalsø Kirke Kirke Osted Træl- Skole Skole Hyllinge Saaby Skole lerup- Skole Skole skolen Dansk - 7,55 5,5 6,14 5,19 6,61 5,35 6,33 læsning Dansk - 7,74 5,4 5,42 5,62 6,25 5,47 6,24 retskrivning Dansk - 7,98 6,5 5,65 6,37 5,63 5,41 7,43 skriftlig Dansk - 7,81 6,9 5,52 5,24 6,15 6 6,14 orden Dansk - 8,26 8,4 7,23 6,54 7,36 5,59 7,7 mundtlig Matematik - 8,17 6,1 7,33 6,55 7,22 6,65 7,38 færdighed Matematik - 7,76 5,5 6,40 5,19 6,96 5,41 7,05 problem Engelsk - - 6,2-6, ,56 skriftlig Engelsk - 8,24 6,5 6,20 6,73 7,00 7,47 7,37 mundtlig Tysk - - 3, ,67 mundtlig Tysk - - 3,6 7, skriftlige Fransk mundtlig Fysik - 6,76 6,0 6,33 6,28 6,25-9,42 mundtlig Historie - - 6,3 8 6,11 - mundtlig Samtidsfag - 7,30 6,5 7,64 6, Mundtlig Kristendomsk 8,37 7,9 9,23 8,41-7,24 undskab Mundtlig Biologi - 8,52 8,2 7,17 5,97 7,67-8,08 Mundtlig Geografi - 10,21 7,9 6,76 6,65 7,44 6,63 8,75 mundtlig C5 Standpunktet er middel C6 Standpunktet er over middel 54

255 C7-C10 Stoffet er betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinet Bilag 6. Karakter ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse maj-juni 2011 Fag Dansk - læsning Dansk - retskrivning Dansk - skriftlig Dansk - orden Dansk - mundtlig Matematik - færdighed Matematik - problem Engelsk - skriftlig Engelsk - mundtlig Tysk - mundtlig Tysk - skriftlige Fransk - mundtlig Fysik - mundtlig Historie - mundtlig Samtidsfag - Mundtlig Kristendomsk undskab Mundtlig Biologi - Mundtlig Geografi - mundtlig Allerslev Bramsnæsvigskolen Hvalsø Kirke Kirke Osted Skole Skole Hyllinge Saaby Skole Skole Skole Trællerupskolen 7,55 5,5 6,14 5,19 6,61 5,35 6,33 7,74 5,4 5,42 5,62 6,25 5,47 6,24 7,98 6,5 5,65 6,37 5,63 5,41 7,43 7,81 6,9 5,52 5,24 6,15 6 6,14 8,26 8,4 7,23 6,54 7,36 5,59 7,7 8,17 6,1 7,33 6,55 7,22 6,65 7,38 7,76 5,5 6,40 5,19 6,96 5,41 7,05-6,2-6, ,56 8,24 6,5 6,20 6,73 7,00 7,47 7,37-3, ,67-3,6 7, ,76 6,0 6,33 6,28 6,25-9,42-6,3 8 6,11-7,30 6,5 7,64 6, ,37 7,9 9,23 8,41-7,24 8,52 8,2 7,17 5,97 7,67-8,08 10,21 7,9 6,76 6,65 7,44 6,63 8,75 Kategorier %-del lokalt

256 Allerslev skole Bramsnæsvigskolen Glim Skole Bilag Hvalsø 6. Skole Karakter ved folkeskolens 0 afgangsprøve 9 20 efter klasse 26 maj-juni Kirke Hyllinge Skole* Fag Kirke Saaby Skole Allerslev Bramsnæsvigskolen Hvalsø 32 Kirke 4 Kirke 23 Osted 4 Træl- Kirke Sonnerup Skole 6 12 Skole 0 Hyllinge 25 Saaby 13 Skole 44 lerup- Osted Skole Skole 19 Skole skolen Dansk Sæby-Gershøj - Skole 7,55 5, , ,19 5 6,6122 5, ,33 læsning Trællerup Skole Dansk Standardisering - 7,74 5,4 11% 12% 5,42 17% 5,62 20% 6,25 17% 5,47 23% 6,24 retskrivning Dansk - skriftlig Dansk - orden Dansk - mundtlig Matematik - færdighed Matematik - problem Engelsk - skriftlig Engelsk - mundtlig Tysk - mundtlig Tysk - skriftlige Fransk - mundtlig Fysik - mundtlig Historie - mundtlig Samtidsfag - Mundtlig Kristendomsk undskab Mundtlig Biologi - Mundtlig Geografi - mundtlig 7,98 6,5 5,65 6,37 5,63 5,41 7,43 7,81 6,9 5,52 5,24 6,15 6 6,14 8,26 8,4 7,23 6,54 7,36 5,59 7,7 8,17 6,1 7,33 6,55 7,22 6,65 7,38 7,76 5,5 6,40 5,19 6,96 5,41 7,05-6,2-6, ,56 8,24 6,5 6,20 6,73 7,00 7,47 7,37-3, ,67-3,6 7, ,76 6,0 6,33 6,28 6,25-9,42-6,3 8 6,11-7,30 6,5 7,64 6, ,37 7,9 9,23 8,41-7,24 8,52 8,2 7,17 5,97 7,67-8,08 10,21 7,9 6,76 6,65 7,44 6,63 8,75 * teksten er ikke gennemført på Kirke Hyllinge Skole 56

257 Bilag 7. Antal elever i specialtilbud i klasse Elevtal pr Specialklasser i Lejre Kommune Specialklasser i andre Kommuner Undervisningstil bud i regionen Dagbehandlings tilbud og anbringelsesste der

258 Bilag: 5.1. Forslag til nye vedtægter for fonden Gjeddesgaard Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

259

260

261

262 Bilag: 5.2. Notat fra advokat om omstrukturering af fonden Gjeddesgaard Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

263

264

265

266 Bilag: 6.1. Oplæg til tidsplan for Skolebyggeri i Allerslev Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

267 Center for Skoletilbud 28. november 2011 Forslag til tidsplan for udbygning af Allerslev Skole. Projektets faser Aktivitet Involverede Fase 1: Nov. - dec Valg af rådgiver: Udarbejdelse af udbudsmateriale, herunder tildelingskriterier. Byggeprogramudvalget Byggeleder/bygherrerådgiver 20. dec Fase 2: Jan. - feb Fase 3: Mar. - april 2012 Fase 4: Maj - dec Udbud vedr. rådgivningsdelen. Besigtigelse af bygninger Valg af rådgiver 1. møde med den udvalgte rådgiver Udarbejdelse af byggeprojekt: Min. 3 møder med rådgiver Høring og inddragelse af brugere i projekteringsperioden Byggesag og udbud: Indhentning af byggetilladelse Udbud af hovedentreprise Valg af hovedentreprenør Byggeri: Byggemøder Opsamlingsmøder tidsplan/økonomi Stillingtagen til ændringer/ materialevalg/placeringer. Byggeleder/bygherrerådgiver Institutionsledere/souschefer Byggeprogramudvalget Byggeprogramudvalget Byggeprogramudvalget Repræsentanter for lærere/ pædagoger, TAPer og skolebestyrelser Byggeleder/bygherrerådgiver Byggeleder/bygherrerådgiver Byggeprogramudvalget Kommunalbestyrelsen Byggeudvalg ( hovedentreprenør, rådgiver, bygherrerådgiver, projektleder, serviceleder + brugere ad. hoc) Byggeprogramudvalget/ Hovedentreprenør. Byggeudvalg / brugere.

268 Bilag: 8.1. Udtalelse fra Med-Udvalg Røglebakken/Lejre Naturbørnehave Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

269 17. november 2011 Udtalelse fra lokaludvalget på Røglebakken / Lejre Naturbørnehave Vedr. sammenlægning af Røglebakken og Lejre Naturbørnehave fra Lokaludvalget bakker op om forslaget. Sammenlægning af de to institutioner har været diskuteret af flere omgange i lokaludvalget og i den samlede personalegruppe. Der er en positiv opfattelse af at dette er en opgave vi gerne vil løse. Personalegruppen ser frem til en afklaring. En løsning af mere permanent karakter vil skabe bedre forhold for samarbejdet i personalegruppen og for arbejdet med inklusion. På vegne af lokaludvalget Lis Kuhlmann Konstitueret leder Røglebakkens børnehave og Lejre Naturbørnehave Rynkebjerggårdsvej 1, 4320 Lejre tlf

270 Bilag: 8.2. Notat vedr. sammenlægningen november 2011 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

271 17. november 2011 Røglebakken og Lejre Naturbørnehave fra januar 2012 Udvalget for Børn & Ungdom besluttede på mødet 10. maj 2011 at Røglebakken og Lejre Naturbørnehave kunne drives som samlet institution i perioden august til og med december 2011, fordi der er for få børn til at opretholde fuld åbningstid i Lejre Naturbørnehave. Begge institutioners lokaler bruges fleksibelt i denne periode. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen konkrete planer efter , eftersom dagtilbudsplanen ikke er vedtaget. Fra 1. marts 2012 vil der være for mange børn i den samlede institution til at kunne forlænge den nuværende løsning. Røglebakken har pr. 1. oktober de 60 børn børnehaven er normeret til. Det betyder at der er lukket for tilgang - bortset fra børn fra småbørnsgruppen, der stadig er garanteret plads i børnehaven. Hvis denne praksis fortsætter, vil Røglebakkens børnehave få en betydelig overbelægning i løbet af foråret 2012 (se skema nedenfor). Overbelægningen harmonerer ikke med kapaciteten på stuerne, der fysisk er indrettet til 20 børn. Når der er for mange børn, forsvinder forudsætningerne for at kunne skabe og bevare et inkluderende miljø, der tilgodeser børn med særlige behov. I foråret 2011 havde vi samme problematik med op til 25 børn på stuerne, og på baggrund af den erfaring, vil jeg gerne undgå gentagelse. Naturbørnehaven, der er normeret til 37 børn, har pr. 16. oktober 17 børn og forventes at få op til i alt 24 børn i løbet af foråret. Det betyder at der ikke vil være børn nok til at starte op igen som selvstændigt fungerende enhed. Røglebakkens børnehave og Naturbørnehaven vil tilsammen have flere børn end bygningen er egnet til, og det vil derfor være uhensigtsmæssigt at fortsætte den nuværende ordning efter 1. marts. Vi har et forslag til løsning: Plan: 1. januar 2012: Røglebakken og Naturbørnehaven bliver én enhed fra 1. januar (i lighed med Egebjerget-Egedalen), med det formål at skabe mere fleksibilitet ift. hvordan børnegrupperne sammensættes og hvor de placeres. Fra 1. januar til 1. marts: Den nuværende ordning fortsætter: Naturbørnehaven er fysisk placeret på Røglebakken i Røglebakkens motorik-rum, og skiftes til, sammen med Røglebakkens 3 børnehavegrupper, at tage ud af huset mellem kl. 9 og 15. Grupperne gør brug af Naturbørnehavens bygning og skovpladsen ved Ledreborg. Naturbørnehaven er ude af huset 2 gange om ugen, de andre børnehavegrupper én gang. Fra 1. marts 2012 Vi genetablerer Røglebakkens motorik-rum. Vi etablerer vi en fast gruppe i naturbørnehavens bygning: en skolegruppe bestående af børn fra Røglebakken og Naturbørnehaven (26-31 børn har alder til at starte skole i august 2012). Der etableres et samarbejde med SFO'en ift. at lave en god overgang. Evt. kan overvejes at åbne/lukke i fællesskab med Røglebakken, f.eks. fra og fra Naturbørnehavens øvrige børn bliver fordelt på Røglebakkens 3 børnehavestuer.

272 Planen har været forelagt lokaludvalget, forældrebestyrelsen, den samlede personalegruppe og er blevet forelagt på et forældremøde for alle forældre, der er opbakning til forslaget. SFO-leder er positivt indstillet overfor et samarbejde omkring kommende skolebørn. Forældre til børn i naturbørnehaven vil blive ligestillet med forældre til børn i Røglebakken. Det vil f.eks. betyde at der vil være søskendegaranti til Røglebakkens småbørnehave. Medarbejdere og børn vil blive placeret hvor det er mest hensigtsmæssigt - selvfølgelig med hensyntagen til medarbejdernes og forældrenes ønsker. Der er opmærksomhed på at arbejdet med børn med særlige behov skal tilrettelægges omhyggeligt når der er flere end 60 børnehavebørn tilknyttet Røglebakken. Vi har gjort os nogle erfaringer de forløbne måneder, og tænker at det er muligt at tilgodese de forskellige behov og hensyn der er, på en sådan måde at en sammenlægning bliver til gavn for alle. "Natur"-identiteten kan tænkes ind i arbejdet på forskellige måder, både med den gruppe der opholder sig i naturbørnehaven, og de grupper der opholder sig på Røglebakken. Der er et stort potentiale i et samspil mellem de mange kompetencer Røglebakken og Naturbørnehavens personale er i besiddelse. Skema over forventet tilgang august '11 - dec. '12 År '11 '12 Måned Natur Røgle Total børn i børnehave Venlig hilsen Lis Kuhlmann Konstitueret leder Røglebakken og Lejre Naturbørnehave Rynkebjerggårdsvej Lejre liku@lejre.dk

273 Bilag: 8.3. Udtalelse fra forældrebestyrelsen Røglebakken / Lejre Naturbørnhave Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

274 Lejre 16/ Lejre Kommune Att.: Lene Jensen Brev fra forældrebestyrelsen angående plan for Røglebakken og Lejre Naturbørnehave fra januar 2012 Forældrebestyrelsen for Røglebakken og Lejre Naturbørnehave har løbende fulgt og diskuteret den nuværende løsning med at samle institutionen i perioden august til og med december 2011, da der har været for få børn til at opretholde fuld åbningstid i Lejre Naturbørnehave. Da kommunens nye dagtilbudsplan endnu ikke er på plads vil institutionen kunne forlænge denne løsning frem til marts 2012, hvorefter der vil være for mange børn til Røglebakkens arealer og faciliteter. Overbelægning på stuerne og for mange børn på fælles områderne vil gå ud over den almene trivsel for både børn og personale. Desuden kan overbelægningen være yderst problematisk i forhold til børn med særlige behov. Mulighederne for at skabe den fornødne ro samt arbejdet med inklusion i mindre afgrænsede grupper bliver begrænset. Da januar hastigt nærmer sig og dermed udløbet af den nuværende løsning, er det forældrebestyrelsens opfattelse at både børn, forældre samt institutionernes personale har brug for snarest at få besked om hvordan man vil arrangere sig fra og med nytår. En sådan information vil give den fornødne ro og spare mange spørgsmål og henholdende svar. Forældrebestyrelsen støtter på den baggrund op om følgende løsningsforslag: At Røglebakken og Naturbørnehaven bliver én enhed fra 1. januar 2012 (i lighed med Egebjerget-Egedalen). Dette vil give en øget fleksibilitet ift. hvordan børnegrupperne sammensættes og hvor de placeres. At der fra 1. marts 2012 etableres en skolegruppe bestående af børn fra Røglebakken og Naturbørnehaven. Denne gruppe vil benytte Naturbørnehavens lokaler frem til 1. juli Det er opfattelsen, at denne løsning vil give en bedre og mere forsvarlig udnyttelse af institutionens lokaler ift. børnetallet i foråret På vegne af bestyrelsen for Lejre Naturbørnehave og Røglebakkens børnehave. Med venlig hilsen Morten Rosenbak Jensen Formand Maglehøjen Lejre Tlf.: mortenrosenbak@hotmail.com

275 Bilag: HjerneSagen - Ansøgningsskema 18.pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

276 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe HjerneSagen i Roskilde Lejre Greve, kommuner Antal medlemmer af i Lejre Kommune Evt. formål (vedtægt vedlægges) Jørgen Boesgård Bestyrelsen for perioden 2011 /2012 Tlf: / Mobil: Irisvænget 5 V. Såby Formand ( Lejre ) 4330 Hvalsø Boesgaard@dlgmail.dk Tlf: / Mobil: Kaj Mikkelsen Elisevej Næstformand ( Roskilde ) 4130 Viby Mikkelsenkaj6@gmail.com Tlf: / Mobil: Hanna Jensen Hyldebjerg Kasserer ( Lejre ) 4330 Hvalsø hmsjensen@mail.dk Dommervænget 10 C, 1. Else Jensen th. Tlf: Klubleder ( Roskilde ) 4000 Roskilde carsten-jensen@hotmail.com Tlf: / Mobil: Erik Jørgensen Hyldebjerg Bestyrelsmedlem (Lejre) 4330 Hvalsø Lllej@mail.tele.dk Lise Frandsen Elkærparken 170 Tune Tlf: Mobil Suppleant ( Greve 4030 Tune lise@etsoft.dk Bettina Jacobsen Egelykkeparken 6 Tlf: Mobil: Suppleant ( Greve ) 2670 Greve bettinajak@hotmail.com Tlf: / Mobil Janne Stormly Nymarksvænget Suppleant ( Roskilde ) 4000 Roskilde erik.stormly@post.tele.dk Tilknyttet bestyrelsen som sekrætær Foreningen har i alt 317 medlemmer. Heraf 64 medlemmer aktive i de kalenderlagte aktiviteter. 50 medlemmer med adresse i Lejre kommune Vedtægter medsendt som fil HjerneSagens lokalforening arbejder på kommunalt plan for at opfylde Landsforeningens formål og hensigt. At forebygge at mennesker rammes af blodprop eller blødning i hjernen At sikre bedst mulig behandling og genoptræning af mennesker, der rammes af blodprop eller blødning i hjernen At sikre bedst mulig støtte til ramte og deres pårørende. HjerneSagens visioner: At HjerneSagen på en positiv måde bliver placeret i befolkningens bevidsthed som en handicaporganisation, der arbejder aktivt for at forebygge, at mennesker

277 rammes af blodprop eller blødning i hjernen. At HjerneSagen anerkendes af beslutningstager i stat, regioner og kommuner, som den handicapforening der kender til de problemer der er, når man har pådraget sig hjerneskade forårsaget af blodprop eller blødning i hjernen At HjerneSagen opleves som en medlemsforening, man som ramt og pårørende er medlem af, fordi vi arbejder på at forbedre livsvilkårene for mennesker ramt af blodprop, blødning i hjernen eller anden hjerneskade. Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer, samt 3 suppleanter Grundlaget i foreningsindsatsen er frivilligt indsats. Der udbetales ikke honorarer til foreningens egne medlemmer, og der stilles gratis foreningslokaler til rådighed hos CSU Roskilde og fra 2012 også på Plejecenter Kristiansminde Den kommunale indsats udover indfrielse af Landsforeningens overordnede mål er at nå borger med budskabet: Forebyg en af Danmarks mest udbredte folkesygdom Apopleksi gennem sund levevis og ved regelmæssig lægekontrol for forhøjet blodtryk og kolesteroltal. Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Jørgen Boesgård, formand Irisvænget 5 V. Såby 4330 Hvalsø Tlf.nr / boesgaard@dlgmail.dk Budget for aktiviteten Der søges om et beløb på i alt: Kr. Udgifterne udspecificeres sådan: Pårørende gruppe 3000 Afasi cafe forventet deltagerantal ca personer 7500 Sundhedspakke i forbindelse med 6 dages ferie til Slettestrand forventet deltager antal ca. 27 Sundhedspakke indeholdende: 2x fællestræning i varmtvandsbassin inkl. vandmassage á 1½ timers varighed pr. træning. 1x fællesaktivitet: drømmerejse - mental og fysisk afslapning. 1x fællestræning: balancetræning m.v. 1x person massage á 1 times varighed. 1x fællesaktivitet i det fri med aktivitetsleder á 2 timers varighed. 1x friluftstur i hestevogn á 1½ times varighed. Bemærk samlet pris for 6 dages ferie uge 33 excl Side 2 af 5

278 Sundhedspakke ca. kr ,00 heraf ca. egenbetaling Kr ,00 Administrative omkostninger (porto, papir m.v. ) 800 I alt excl. moms Indtægter Heraf brugerbetaling Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Kr Kr Kr. Aktivitet Støtten søges til: Se Retningslinier for tildeling af midler på Pårørende gruppe: Støtten skal bruges til opfyldning på de sidste års pårørende kursus som har været en stor succes, og med et stort deltagerantal. Oprette en Afasi cafe, hvor afasi ramte(tab af sproget) kan komme og være sammen "Cafe for afasiramte. (Personer med tab af sprog efter apopleksi eller anden skade i hjernen) Målgruppe: Afasiramte der har lyst til at bruge og vedligeholde det sprog der nu er deres, sammen med andre i samme situation. Indhold: I cafeen vil der være mulighed for at hygge sig, få en kop kaffe og deltage i sproglige aktiviteter, der planlægges i fællesskab med brugerne og en talepædagog. Rammer: Det er muligt at låne lokaler og materialer på CSU, Elisagårdsvej Roskilde. Tidspunkt: Fredage kl Transport: Deltagerne skal kunne transportere sig selv til cafeen" Sundhedspakke: I forbindelse med ferie tur, at tilbyde træning hvor der kan tilbydes, god trænings muligheder og aktiviteterne som sker under kyndig vejledning Se evt. under Denne aktivitet har et indhold som vil kunne give vores medlemmer en oplevelse af at træning hjælper og at man så vil følge op ved hjemkomst. Målgruppe: Medlemmer i foreningen er mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, deres familier og pårørende. Den største medlemsgruppe er i aldersgruppen år M/K- er med følgeskader efter en Apopleksi. Skaderne er meget individuelle. De største handicap er nedsat gangfunktion af forskellig styrke, halvside lammelser i arme og ben, Afasi (tab Side 3 af 5

279 af evnen til at udtrykke sig sprogligt), kognitive forstyrrelser, manglende koncentration, balance og koordinations evne. Herudover har de fleste et utal af skjulte handicap. Formål/aktivitet og Bringe ramte ud af ensomhed og gennem deltagelse i vores forventet effekt aktiviteter og arrangementer få en fornemmelse af at man sagtens kan leve et velfungerende liv, også med et handicap. Effekten af indsatsen er gladere mennesker og derigennem også en bedre livskvalitet. - Sundhedsfremmende Gennem foreningens aktiviteter og arrangementer: At bringe apopleksiramte ud af den ensomhed og isolation mange oplever efter at de er blevet ramt At hjælpe ramte og deres familier til at leve med en kronisk sygdom / handicap efter en apopleksi. At medlemmerne oplever et fællesskab i trygge og ligestillede rammer hvor alle fungerer ud fra sit individuelle ståsted. - Forebyggende Gennem åbne arrangementer, og gerne med deltagelse af kommunale samarbejdspartner, på det sundheds fremmende område, bl. a. ved afholdes af møder hvor det er muligt at samle nye ramt af apopleksi, og her gøre opmærksom på hvor vigtig det er ikke at isolere sig, men at man sagtens kan have et godt og aktivt liv trods sit handikap Også gerne arrangementer i samarbejde med sundheds personale, hvor der sættes fokus på blodtrykket, og sund levevis - Netværksskabende Aktive medlemmer oplever et fællesskab og netværk, hvor de på lige vilkår kan bruge hinanden til erfaringsudveksling, personlig sparring og støtte. Der gøres en stor indsats for at få alle medlemmer til at nyde godt af foreningens tilbud. Derfor tilrettelægges alle aktiviteter og arrangementer så der er plads til alle uanset handikap Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv Roskilde Kommune har ansøgningsfrist 1. november Greve kommune ansøgt 30.august 2011 for et halvt år kr. Side 4 af 5

280 venligst hvor: Hvornår (periode) 7500,00 ikke behandlet endnu Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter 29. september 2011 Dato Jørgen Boesgård Formand Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Social & Arbejdsmarked Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på jabi@lejre.dk Udfyldes af kommunen Behandlet i Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 5 af 5

281 Bilag: HjerneSagen - Telefonnotat 2012.doc Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

282 Telefonnotat Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Janie Bitsch D E jabi@lejre.dk Talt med Jørgen Boesgård der oplyster, at der er ca. 10 personer med på Sundhedsturen. Om der vil være medlemmer fra Lejre Kommune kan ikke oplyses endnu da tilmeldingsfristen til turen endnu ikke er slut. Jørgen ønsker tilføjet ansøgningen, at der også søges tilskud til liftbus til Sundhedsturen. Dato: 4. oktober 2011 J.nr.: 11/19369 Janie Bitsch, sekr.